Vi Unge relancerer - Ungdomsmagasinet vil uddanne morgendagens verdensborgere

Siden 1963 har det populære ungdomsmagasin henvendt sig til teenagere og guidet danske unge igennem den spæde ungdom og ind i voksenlivet som en tryg bedste veninde. Målgruppen udgør 13-18-årige, men nu er indsatsen mod de ældste teenagere styrket, og fremover vil Vi Unge i højere grad italesætte aktuelle emner, der fylder i den offentlige debat og dermed klæde unge piger på til mødet med verden.

FOTOGRAFIER: VI UNGE

Udviklingen af Vi Unges nye identitet har længe været undervejs, men d. 11. februar 2021 kunne redaktionen løfte sløret for magasinets redefinerede ungdomsunivers og sende et ganske nyt Vi Unge på gaden. Det visuelle udtryk har fået en æstetisk opstramning, mens det redaktionelle indhold i højere grad skal informere og uddanne. SAMSON har taget en snak med chefredaktør, Nikita Hoffmann Andersen, om Vi Unges relancering og tankerne bag.

Ungdomslivets nuancer

Selvom Vi Unge er gået en ny retning, har der været et betydeligt fokus på at bibeholde helt karakteristiske indslag. Netop derfor har der været mange overvejelser bag balancen mellem nyt og traditionelt indhold. ”Der er DNA-stof i Vi Unge, som skal være der uanset hvad, og det er derfor, der også er faste sider som Brevkassen, Pinlige historier og Under dynen. Alt har fået en visuel og layoutmæssig relancering, men der er bare kerne Vi Unge-stof, som hverken kan eller skal rykkes ved,” fortæller Nikita. I denne sammenhæng tydeliggør hun, at det egentlig ikke er et spørgsmål om at vælge enten det ene eller det andet. ”Unge mennesker, lige såvel som alle andre mennesker, har jo mange forskellige interesser på én gang, så fordi man som ung i højere grad i dag, end hvad der måske var tilfældet for 10 år siden, interesserer sig for samfundsdebatter og aktivisme, så betyder det ikke, at man ikke samtidig interesserer sig for at spekulere på alt det, som teenagere altid tænker på.” Vi Unge kommer derfor fremadrettet til at kaste lys over alle aspekter af teenagelivet – lige fra skønhed og pinlige historier til klimaktivisme og iværksætteri.

Sexisme i øjenhøjde

På de sociale medier og i mediebilledet generelt, har snakken om sexisme og grænser sat sine tydelige spor. Fordi de unge i høj grad befinder sig på de sociale medier, er de helt med på, hvad der foregår omkring dem. Også når det gælder emner som sexisme, der måske ellers er målrettet den voksne del af befolkningen. Derfor tager Vi Unge fat i emnet og forsøger at italesætte problemstillingen på en måde, de unge kan identificere sig med. ”Det handler om at tage en igangværende debat og så fortælle den i øjenhøjde. Så det er i virkeligheden fuldstændig det samme, det handler om, når vi taler om sexisme og ligestilling i Vi Unge. Vi gør det bare i forhold til folkeskolerne og gymnasiet,” beskriver Nikita. I en artikel med overskriften Vi Unge undersøger sexisme i skoletiden, zoomes der eksempelvis ind på to pigers fortælling om sexisme i deres hverdag på gymnasiet. Udover gymnasiepigernes betragtninger, får læserne ligeledes en rolle i artiklen, da de bliver spurgt ind til emnet via Vi Unges sociale mediekanaler. Dele af læsernes bidrag bruges efterfølgende i magasinet.

ALLER FOTO & VIDEO

”Vi har skrællet alt det unødvendige fra som sløjfer, stjerner, hjerter, sangtekster og alt det, der var med til at gøre det rigtig ungt at se på. Så har vi strammet det op, så det står mere rent, men stadig på en ung og larmende måde.

Hermed bliver målet om at være i direkte dialog med målgruppen indfriet, da læserne får direkte mulighed for at forme Vi Unge. På denne måde er Vi Unges nye retning til dels skabt i kølvandet på læsernes ønsker. ”Jeg tror, der er mange af de unge, der trængte til det her, og det er jo også derfor, vi har gjort det. Vi har kunne se, at vores målgruppe har efterspurgt mere af den her type indhold,” forklarer Nikita.

Et glimt af nutidens ungdom

Gennem medierne fortælles historie. Dette gælder i særdeleshed for Vi Unge, der i så mange årtier har formidlet indhold til den unge målgruppe og dermed kan afsløre, hvordan ungdommen har udviklet sig gennem tiden. Her fremhæver Nikita, hvordan ”man kan hive et Vi Unge frem fra 1975 og så kan man se, hvordan det så ud dengang. På samme måde kan man nu hive et Vi Unge frem fra 2021 og se på, hvordan det er at være ung i dag. Det er et fuldstændigt ægte billede på ungdommens samtid at åbne et Vi Unge.” Altså er ungdomsmagasinet det optimale sted at opsøge, hvis vi skal forstå, hvad der optager unge mennesker netop nu. Og som Nikita fortæller, er det et faktum, at ”lige nu kalder samtiden bare på forandring, engagement og dybde, blandt andet.”

Hvad skal fremtiden byde på?

Ovenstående spørgsmål kan være svær at tage stilling til i en ung alder. Netop derfor forsøger Vi Unge at ruste ungdommen til at kunne tage stilling og ikke mindst at kunne stå op for sig selv. ”Noget af det, vi arbejder for hver dag, er at uddanne morgendagens verdensborgere, så de tør stå op for, hvem de er. Det er både i forhold til aktivisme, hvis det er noget, man har lyst til at engagere sig i, men det er også i forhold til alt andet i livet, som man skal klædes på til, når man er teenager,” understreger Nikita. Et eksempel på dette kan findes i det nye initiativ Vejen til mit job, hvor mennesker med forskellige professioner fortæller om deres job og hvilke erfaringer, de har gjort sig undervejs. På denne måde præsenteres de unge læsere for forskellige retninger, man kan tage, hvilket kan hjælpe dem, når de selv skal vælge deres retning i livet. I mødet med emner som job, uddannelse, sexisme, bæredygtighed, antiracisme og meget mere, skal læserne kunne udfolde sig selv, udforske deres personlighed og finde deres plads i verden. Disse indslag er derfor kommet for at blive. De gør ganske enkelt en forskel for de unge. ”Det gør mig da helt vildt stolt, at jeg kan blive ved med at bidrage til, at unge mennesker vokser op med et trygt og lærerigt ungdomsmagasin, hvor de rent faktisk får noget uddannende viden og svar på de spørgsmål, de måske ellers ikke ved, hvem de skal stille,” afslutter Nikita med smil i stemmen.