Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af?

IKON: BECRIS @ freeicons.io

Medielandskabet anno 2021 er præget af et væld af nyhedstjenester, der holder os upto-date på alskens nyheder lige fra daglige coronatal til naturkatastrofer i Stillehavet. Men hvad med de nyhedshistorier, der aldrig ser dagens lys? Nyhedsredaktioner bærer et stort ansvar på deres skuldre, når de gennem udvælgelse af nyheder influerer vores verdensbillede.

Klokken ca. 21.30 popper der hver aften en notifikation op på min iPhone. ”Dagens vigtigste historier” står der. Notifikationen stammer fra DR’s nyhedsapp, og den lægger endnu engang en dæmper på min evige dårlige samvittighed over ikke at have taget mig sammen til at følge bedre med i nyhederne. I min travle hverdag vælger jeg, som én blandt mange andre unge, ofte den hurtige løsning. Nemlig de såkaldte ’5 hurtige,’ for at få dækket mit nyhedsforbrug på et meget sparsomt plan. Jeg er ofte ukritisk i forhold til min udvælgelse af nyheder, hvilket jeg måske burde tage op til overvejelse, da medierne jo i høj grad fungerer som mit vindue ud til verden.

Jeg er ofte ukritisk i forhold til ” min udvælgelse af nyheder, hvilket jeg måske burde tage op til overvejelse, da medierne jo i høj grad fungerer som mit vindue ud til verden.

I Kina spiser de hunde, og i Danmark spærrer de kinesere inde

Februar har aldrig haft ry for at være den mest charmerende måned på året, og det var heller ikke tilfældet i år, hvor velfærdsstaten Danmark kæmpede med corona-depressioner og løbende næser. For den kinesiske udvekslingsstuderende Bingzhi Zhu var februar heller ikke nogen udpræget succes. I begyndelsen af februar 2021 blev den kinesiske pige fra Københavns Universitet nemlig sat på et fly og sendt hjem mod varmere himmelstrøg, hjem til Kina. Hun havde ikke nået at gennemføre en ansøgning om at forlænge sin opholdstilladelse i Danmark. Trods pigens henvendelse til politiet tilbragte hun sine sidste dage i Danmark som fange på et psykiatrisk hospital og senere på det mindre flatterende udrejsecenter Ellebæk. Sidstnævnte har, som en ’lille’ sidebemærkning, i øvrigt fået kritik af Europarådets Torturkomité for at operere med fængselslignende forhold. Man må antage, at Bingzhis bekendtskab med de danske sociale myndigheder ikke har stået som et kærligt og varmt minde om hendes tid i Danmark.

Denne nyhed mindes jeg ikke at have stiftet bekendtskab med på trods af dens nylighed og væsentlighed, før en medskribent fra SAMSON fortalte mig om historien, som han tilfældigvis var faldet over i en lokalavis. Slår jeg den unge kvindes navn op, kommer der til min forbløffelse kun ét hit op. Et univsersitetsblad ved navn Uniavisen, som er tilknyttet Københavns Universitet, har skrevet om Bingzhis historie. Hvorfor får sådan en nyhed ikke mere opmærksomhed, end det et sobert universitetsblad, imponerende nok, vælger at bringe og bidrage med til samfundsdebatten?

Er det ikke sensationelt nok? Eller vedkommende; for at bruge en TV2 News-redaktørs udtryk. Væsentligt? Aktuelt? Konfliktpræget? Spørger man mig, vil jeg mene, at denne historie i hvert fald opfylder mere end ét nyhedskriterie.

Forurening af medielanskabet?

Mediebranchen er i nogle kredse blevet beskyldt for at være præget af tiltagende ’sensationalitet,’ jagte de negative historier og have økonomiske og kommercielle interesser for øje blandt andet med henblik på at optjene clicks på nettet. Denne tendens vedstår mediemanden Ulrik Haagerup, leder af Instituttet for Konstruktiv Journalistik. Haagerup udtaler i en artikel fra 2018 til Danske Kommuner: ”Folk opfatter, at vi i denne her forurening af information, underholdning og nyheder, som de er en del af, bare skruer op for volumen i håbet om at få deres opmærksomhed. Eller også forsøger vi at lave mere 'views,' end vi laver 'news.' Dermed undertrykker vi dele af virkeligheden, som ikke passer med den del af virkeligheden, som vi godt kunne tænke os, at samfundet blev drevet i retning af.” Kan det være en begrundelse for, at Bingzhis historie ikke fik større mediebevågenhed? Fordi en journalist har tænkt, at den ikke kunne få nok views, og at den slet og ret ikke passer ind i mediernes samfundsbillede? Kan vi så overhovedet stole på, at det, medierne udvælger til os, er sådan verden ser ud?

Folk opfatter, at vi i denne her forurening af information, underholdning og nyheder, som de er en del af, bare skruer op for volumen i håbet om at få deres opmærksomhed.

En mediemands bekendelser

Jeg har talt med en mand, som i høj grad er en del af ’gamet.' Nemlig Michael Robak, der til daglig er redaktør på TV2 News. Han arbejder i bogstaveligste forstand med at udvælge og sortere i nyheder.

Robaks arbejde består helt lavpraktisk i at udvælge dagens vigtigste nyheder. Han sætter historierne i gang, møder ind før journalisterne og ser på hvilke historier, der er i dag. Det sker gennem en nøje granskning. ”Jeg følger med hos Ritzau og tre internationale bureauer og ser andre tv-stationer som eksempelvis BBC, Sky News og CNN. Når jeg møder ind, bladrer jeg i de store landsdækkende aviser, og vores udlandsredaktion holder øje med, hvad der sker

i udlandet. Vi får nok også en masse pressemeddelelser med folk, der vil sælge en historie, ellers udspringer historierne fra en undren hos journalisterne,” fortæller Robak.

At udvælge, hvad der netop er det vigtigste, medfører et stort ansvar. Hvorfor bliver en nyhed om Bingzhi Zhu nedprioriteret til fordel for en nyhed om, at golfstjernen Tiger Woods er kørt galt? Ifølge Robak tager vurderingen udgangspunkt i mediets profil. Desuden er ’vedkommenhed,’ der også kaldes ’identifikation,’ en vigtig faktor. ”Hvis man ikke har vedkommenhed i fokus, kan man meget nemt komme til at fylde programmet med noget, hvor man tænker, 'hvad har det egentlig med danskerne at gøre?'” Man kan i den forbindelse diskutere, om der er en tendens til, at danske nyhedsmedier generelt tager for meget afsæt i det, der scorer højt på vedkommenheds-skalaen i stedet for væsentligheden. Robak fortæller, at udvælgelsen ikke kun går ud fra væsentlighed og vedkommenhed. Det er også ud fra, hvad der i øvrigt laves på dagen. ”Man vil jo gerne have nogle forskellige genrer i sit program og nogle forskellige emner. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil gide at se vores program, hvis historie nr. 1 var, at nu er sulten i Afrika steget med 5%, efterfulgt af 'vulkanudbrud koster 4000 mennesker livet i Sydamerika.'” Redaktøren tilføjer dog: ”Nu nævner du Afrika. Ja, det dækker vi da alt for lidt. Det synes jeg da er indlysende. Men sådan er det lige nu.” Selvom Robak ser problemet i, at der er nyheder, som er langt mere væsentlige, end dem der til tider bringes, tænker han over sit ansvar overfor danskerne, når han udvælger nyheder. I sit daglige arbejde udvælger han omkring ti historier, men i den proces vælger han indirekte 100.000 andre fra. Robak er af den opfattelse, at medierne er seernes og lytternes tjenere. Men vil det sige, at det udelukkende er på danskernes præmisser, at der vælges nyheder? Er vi i stand til at udvælge, hvad det vigtigste er? Robak siger, ”Er det så simpelt? Det, jeg siger, er bare, at jeg ikke på nogen måde er flov over eller synes, at det er forkert, at vi prøver at pejle efter, hvad der interesserer folk. Det, synes jeg faktisk, er det, der er hele meningen med medierne.” Hvorefter han understreger, at TV2 News også i høj grad kan gå på tværs af seerne og sende noget, som de bevidst ved ikke vil trække de store seertal i land. Jeg kan dog have min tvivl, om det er en grundholdning hos andre danske medier.

Nu nævner du Afrika. Ja, det dækker vi da alt for lidt. Det synes jeg da er indlysende. Men sådan er det lige nu

Internettet – ven eller fjende?

Robak hører ikke til dem, der mener, at kvaliteten er faldet inden for dansk journalistik, men at man på hans arbejdsplads holder den journalistiske fane højt. Nogle vil mene, at det journalistiske fag og mediebranchen er under pres, men det er ikke noget, redaktøren kan nikke genkendende til. Han ser dog alligevel en faktor, som har ændret det danske medielandskab, nemlig internettet. ”Rigtig, rigtig meget journalistik er rykket ud på internettet, og det er jo et kæmpe skift. Der er så hurtigt payback på, hvad vil folk have, og hvad de ikke vil have.” Selvom Robak udtaler, at han ikke mener, at kvaliteten er faldet, så fortæller han om et redaktionsmøde, hvor TV2 News valgte at bringe et indslag, der måske ikke sædvanligvis ville kunne betegnes som en væsentlig nyhed. ”Er det her egentlig interessant for os? At en golfstjerne er kørt galt i sin bil. Til det redaktionsmøde, jeg var til, var der en, der sagde: 'Jeg kan bare fortælle, at det her til morgen ubetinget er den mest læste historie på nettet'. Det var faktisk en af grundene til, at jeg tænkte: 'Gud, vi laver sgu også den artikel i News & Co.'” Men har internettet så ikke også medført, at man blot pleaser borgeren, fordi et konstant fokus netop er på, hvad der giver ’pay off?’

Når tryksværten smitter af

Med internettets tilbliven ser Robak især en intensiveret konkurrence mellem aviserne, der hele tiden skal agere hurtigt, og det kan give udfordringer for netop kvaliteten. Robak mener, at man på nogle medier går på kompromis med kvaliteten grundet den hårde konkurrence, og at man hele tiden skal have for øje, at hurtighed ikke skal gå udover netop dette. Som Haagerup også taler om, er underholdning og store gule/ sorte overskrifter blevet en del af medielandskabet, der også infiltrerer velrenommerede mediehuse. ”Hvis du går ind på Politiken, som jo

er en pæn og seriøs avis, så kan du se på den måde, de udvælger historier på. Der er jo masser af historier, der bliver solgt på en måde, som er lidt i familie med det tabloide. Forstået på den måde, at det er virkelig interessevækkende overskrifter. Også nogle gange på noget, hvor man, når man begynder at læse artiklen, tænker 'Gud, jeg føler mig en lille smule snydt,'" fortæller Robak.

Med et kritisk syn in mente

Robak ser dog meget positivt på dansk journalistik. Også med fremkomsten af internettet, som faktisk har bidraget med en særdeles vigtig udvikling. ”Der er også en masse ting, der, som journalist, er blevet nemmere med internettet. Du kan lave så meget research, men du skal også være meget kildekritisk. Så jeg vil sige, at der fandeme også er kommet meget mere kvalitet ind, for alle har adgang til rigtig mange ting. Jeg tror, hvis du tog en avis, der var 30 år gammel, så ville du også tænke: 'Nej, det var ikke bedre dengang.'”

For at vende tilbage til min dårlig samvittighed, så burde jeg nok dedikere min tid mere til nyhederne, for nogle medier virker rent faktisk til, at de vil os det godt. Det, der imidlertid stadig ligger og ’lurer’ hos mig, er, om den tilgang, som Michael Robak mener, at TV2 News har til journalistik og nyheder, er gældende for resten af det danske medielandskab? Og kan man overhovedet tage det, han siger, for gode varer, for har journalister ikke altid en interesse i at fremstå sobre? Jeg betvivler ikke Robak som sådan, men jeg kan have min tvivl om, hvordan indstillingen er hos andre medier, som jeg for eksempel oplever, dominerer mit og mange andres Facebook-feed. Her oplever jeg ofte, at de, der råber højest, løber med borgernes opmærksomhed uden at bidrage med nogle specielt indholdsrige nyheder. Hvor er der så plads til den seriøse og væsentlige journalistik? Ovenstående er en udvikling, som jeg tror, man bør følge nøje og bevare en kritisk tilgang til i disse foranderlige tider for at sikre sig, at det, man ser og læser, rent faktisk er et repræsentativt billede af verden gennem medierne.

Så jeg vil sige, at der fandeme ”

også er kommet meget mere kvalitet ind, for alle har adgang til rigtig mange ting. Jeg tror, hvis du tog en avis, der var 30 år gammel, så ville du også tænke: 'Nej, det var ikke bedre dengang.'

FOTO: ROBIN SKJOLDBORG

5 hurtige om Robak

Fødselsår: 1969, 52 år ung.

Nuværende stilling: TV2 News redaktør på programmet News & Co.

Tidligere stillinger: Reporter, redaktør og redaktionschef på TV Avisen, Station 2 og TV2 Nyhederne, vært på Go’ morgen Danmark og han har desuden haft sin egen brevkasse i ALT for Damerne, hvor han også var klummeskribent.

Uddannelse: Uddannet ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole i Aarhus i 1996. 25 års erfaring i branchen.

Udgivelser: Romanerne Hele byen ved det (2014) og Øm (2017).