4 minute read

SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN

Camilla Broe Sørensen redaktør, skribent & korrekturlæser

Efter at have set New York Times’ populære dokumentar Framing Britney, der omhandler pressens jagt på Britney Spears op igennem 00’erne, fik jeg et nyt syn på den hungrende kendiskultur. Jeg husker tydeligt de voldsomme overskrifter og billeder, der prydrede sladderbladene, men dokumentaren fik for alvor sat på spidsen, hvordan medierne havde (og stadig har) magten til at skabe et bestemt og ofte forvrænget og unuanceret narrativ omkring kendissers personlighed og adfærd. Det er tankevækkende.

Advertisement

Mathilde Katrine Bach skribent & Social media

Jeg er i høj grad blevet klogere på mediers manipulation af mediepersonligheder, efter jeg i SAMSON’s forårsudgivelse 2020 skrev artiklen Hele Danmarks Ghita – Den rå side af portrættet, hvor jeg undrer mig over, hvorvidt det omtalte Radio24syv-interview mellem Iben Maria Zeuthen og Ghita Nørby egentlig var planlagt. Efter at have sammenlignet den udgivne podcast med råbåndene, har jeg indset, at vi åbent bliver præsenteret for en vrangforestilling af Ghita. Journalister som Iben står med en langt større magt, end hvad den interviewede gør, og derfor må vi huske at være kritiske over for intervieweren, uanset hvad vi bliver præsenteret for ude i det store medielandskab.

Frederik Walther Løth Christensen Skribent

Mit syn på regeringens optræden i medierne skiftede markant, da jeg juleaftensdag så et interview med Magnus Heunicke på DR1. Vacciner var på vej til Danmark, og det slog mig, hvordan sundhedsministeren brugte flere krigsudtryk: At Danmark nu fik et ”våben i krigen mod corona,” og at vi endelig kunne vaccinere ”frontpersonalet.” Jeg forstod, at krigsretorik er oplagt i en krise, men at det også er et værktøj til at legitimere strengere politiske indgreb. Indgreb, som vi ikke bør tage let på.

klara tarp fruelund skribent

Mit syn på nutidens forbrugskultur ændrede sig drastisk, da vi i gymnasiet så dokumentaren Den store glødepære-konspiration. Filmen omhandler, hvordan virksomheder over hele verden siden 1920’erne har designet produkter til at gå i stykker efter et vist stykke tid for at sikre en fortsat indtjening. Et fænomen, der kaldes ’planlagt forældelse.’ Dette ændrede fuldstændig mit syn på køb-og-smid-væk-kulturen, som jeg ofte har tænkt var et selvforskyldt problem som følge af forbrugernes adfærd, men i virkeligheden viste sig at være en 100 år gammel tendens, som vi i dag står til regnskab for.

Caroline Maria Rynord redaktør, skribent & layouter Anna Maria Kjelds Skribent

Mit syn på kødindustrien ændrede sig, da jeg blev anbefalet at se film som Cowspiracy og Food, Inc. på Netflix. Jeg er klar over, at de er skarpt vinklede amerikanske dokumentarfilm, og derfor tager jeg også tallene og graferne med et gran salt. Men jeg fik øjnene op for vigtigheden i at skære ned på mit kødforbrug, som ellers ikke var noget, der dengang blev talt om i min omgangskreds.

Nicolai FRITS Houlberg Poulsen Anmelder & korrekturlæser

Mit syn på kommuner og myndigheder er ændret efter at have set dokumentarserien Anbragt i helvede, der handler om tre søskende, som bliver udsat for overgreb i en plejefamilie og efterfølgende udsat for svigt af Slagelse Kommune. Jeg synes, det er tankevækkende, at vi har et system, der ender ud i en retssag om svigt fra en kommune, fordi kommunen ikke ser de advarsler, der kommer. Det er samtidig kommunen, der står til ansvar for overgrebene, fordi de ikke handlede.

Rasmus Gammelgaard Layouter

Mit syn på sociale medier ændrede sig radikalt, efter jeg havde set dokumentaren The Social Dilemma på Netflix. Trods min kritiske distance, var dokumentarens dystopiske fortælling af den faktiske virkelighed en øjenåbner. Som udgangspunkt prøver sociale medier at gøre dig afhængig af applikationens inputs, så datagenereringen bliver større til kommercielle interessenter. Denne medieoplevelse har øget min opmærksomhed til egen data og brug af sociale medier endnu mere end tidligere. Mit syn på de forskellige opholdssteder for børn og unge i Danmark, har ændret sig markant efter jeg så TV2's dokumentarserie Nødråb fra børnehjemmet. Programmet viser, hvordan flere børn udsættes for vold og trusler af de ansatte, som ikke har nogen pædagogisk uddannelse bag sig. Jeg synes, det er tankevækkende og bekymrende, at kommunerne fjerner børn fra deres forældre for at give dem et bedre hjem, men de ender i mistrivsel og svigt.

Merete Leegaard Hansen anmelder, layouter & korrekturlæser

Dokumentaren Et hav af plastik, har uden tvivl været med til at påvirke mit syn på plastik ved at vise, hvor stor en indvirkning det har på naturen, dyrene og os mennesker. Det er skræmmende og tankevækkende at se den store mængde plastik, der egentlig ender i verdenshavene, og hvor meget det er med til at ødelægge. Efter at have set dokumentaren, er jeg virkelig begyndt at tænke mere over at købe produkter, der kan genbruges, for at undgå at bruge engangsplastik.

Laura Asgeir Berg skribent & korrekturlæser

Mit syn på vores forsvarsløshed som mediebrugere blev for alvor ændret af DR3 dokumentaren 100 falske forelskelser. Dokumentaren præciserer, hvor ukompliceret det er at opbygge en fiktiv identitet, der er baseret på privatpersoners publicerede indhold. Jeg synes, det er tankevækkende, at denne form for identitetstyveri ikke har nogen konsekvenser. Medieoplevelsen har for mig kastet et væsentligt perspektiv på den sårbarhed, der ubetinget medfølger, når man er aktiv mediebruger.

This article is from: