Tema:
Online fællesskaber Succesrige Steffensen
FACEBOOK BLIVER SAMLINGSPUNKTET FOR LYTTERE AF MADS & MONOPOLET Læsning og likes
STUDERENDE FINDER NY MOTIVATION OG ALTERNATIVE LÆSEVANER PÅ STUDYGRAM Når # skaber fællesskaber
MICKI CHENG FORTÆLLER OM DANNELSEN AF #SURDEJSAMMEN UNDER CORONAPANDEMIEN
MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)
022020
[1]
Vi er en specialiseret fagforening for dig, der læser kommunikation, sprog og marketing
Du får de første 12 måneder gratis uden binding [2]
( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | NOVEMBER 2020 | 29. ÅRGANG
TEMA: ONLINE FÆLLESSKABER
4-30 I dette nummer
4
Leder
5
Når # skaber fællesskaber
8
3 historier, der vakte opsigt i mediebilledet
9
Indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 022020
13
Succesrige Steffensen Mads & Monopolet har siden 2003 været et folkekært radioprogram, hvor danskerne kan sende deres dilemmaer ind til Mads Steffensen og de tre 'monopolister'. Men hvorfor er det, at alle elsker Mads & Monopolet? Og hvordan er deres program med til at skabe et online fællesskab på Facebook? Det har de to skribenter, Signe og Kristine, spurgt tv- og radiovært Mads Steffensen om.
20
Mig og mine medier Mange af os kender Timm Vladimir fra Den Store Bagedyst, som kogebogsforfatter og madskoleejer eller som vinder af den første sæson af Masterchef. Men selvom den folkekære mediepersonlighed er særdeles kendt for sin madpassion, sniger der sig også krimibøger, filmpodcasts og LEGO-programmer ind i hans mediebrug.
22
Akne, Appelsinhud og Anti-skam Malene Nelting Jepsen (@det_ er_fordi_jeg_er_tyk) og Katrine Gisiger (@katrine_gisiger) viser og står ved, hvordan de ser ud ved blandt andet at dele uredigerede billeder af deres strækmærker, appelsinhud og kroppe i undertøj. Skribenten, Mathilde, har taget en snak med både Malene og Katrine om det online fællesskab, de på deres Instagramprofiler har skabt.
Læsning og likes – Giv din studiemotivation et boost med Instagram
13
Succesrige Steffensen: Et aldeles fremragende fællesskab
16
Spørg redaktionen
18
Dit anonyme fællesskab i en app – Er Jodel unødvendig eller uundværlig?
20
Mig og mine medier
22
Akne, appelsinhud og anti-skam – Fællesskabet, der ikke er pænt nok til tv
26
Anmeldelser
28
Fandom: Fælleskab på tværs af landegrænser
30
Bag om redaktionen
SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk. Du kan også følge os på Instagram via @samson_ sams_dk.
[3]
[ LEDER ]
Online fællesskaber Det er umuligt at komme udenom den altoverskyggende og uforudsigelige coronapandemi, der har haft enorm indflydelse på alle dele af vores samfund. I foråret fik vi en ny hverdag, hvor store dele af vores tid pludselig skulle bruges derhjemme. Det medførte, at vi skulle omskole os selv og ty til nye metoder for at kunne fortsætte vores tilværelse. Det har blandt andet udmundet sig i studiemøder på Zoom, hjemmearbejde og virtuelle sociale sammenkomster. I mediebranchen har denne tid ligeledes sat sine spor. Blandt andet har mediehuse og -bureauer været igennem massefyringer og lønnedgang, medieproducenter har skulle omlægge eller udskyde deres arbejde, og virksomheders bratte nedskæring i annoncebudgettet har skabt krisetilstande hos de annoncefinansierede medier. Modsat har diverse streaming-, spil- og videotjenester oplevet en markant stigning i brugen af deres platforme, og danskernes forbrug af sociale medier er eskaleret. Derfor stiller vi i denne udgave af SAMSON skarpt på online fællesskaber. For hvad kan online fællesskaber egentligt, og hvordan benytter vi os af dem? Det er et tema, der er uhyre aktuelt netop nu, hvor vores sociale liv mere end nogensinde før skal fastholdes virtuelt. Derfor kan du i denne omgang blandt andet glæde dig til at læse et spændende interview med Katrine Gisiger og Malene Nelting Jepsen, der står bag to bundærlige Instagram-profiler, som skaber et sårbart og intimt fællesskab mellem dem og deres følgere. Måske du også kunne tænke dig at høre nærmere om Mads Steffensens oplevelse af lytternes debat, der opstår på Mads & Monopolets Facebookside, imens radioprogrammet er i gang? Eller er du frisk på at udforske et internationalt community, der skabes af studerende verden over med det formål at støtte og motivere hinanden? Vi på redaktionen har erfaret, at 'online fællesskaber' skabes og anvendes på ganske forskellige måder, som vi glæder os til at præsentere dig for. Til slut skal der lyde en stor tak til vores dygtige og engagede frivillige, der har gjort en brav indsats for at få stablet denne udgave af SAMSON på benene. God læselyst! Med venlig hilsen, Camilla Broe Sørensen & Ji Qi Lam Redaktører // SAMSON
Kolofon 29. årgang Nr. 2, november 2020 Oplag: 150 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Ji Qi Lam De Mezas Vej 28, st. tv. 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Camilla Broe Sørensen Ji Qi Lam Skribenter: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Kristine Vognsen Ji Qi Lam Mathilde Katrine Bach Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Signe Kjersti Aakjær Mortensen Layout: Caroline Maria Rynord Ji Qi Lam Korrektur: Celina Lindhøj Camilla Broe Sørensen Ji Qi Lam Nicolai Frits Houlberg Poulsen Forside: Caroline Maria Rynord Ji Qi Lam Maliina la Cour Vahl Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2021. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.
SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).
FOTO: CAROLINE MARIA RYNORD
Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk
[4]
[ ARTIKEL ]
TEKST: MERETE LEEGAARD HANSEN, MEDIEVIDENSKAB & JOURNALISTISK FORMIDLING, AU
NÅR # SKABER FÆLLESSKABER ET INTERVIEW MED MICKI CHENG OM #SURDEJSAMMEN Gennem de senere år er sociale medier begyndt at fylde mere og mere i vores alles hverdag. Mens de sociale medier for nogle kan betyde en distancering fra fysiske fællesskaber, kan de for andre betyde nye online fællesskaber at være en del af. Sidstnævnte blev i høj grad aktuelt, da coronapandemien ramte Danmark, og her var det især brugen af hashtags på Instagram, der dannede grundstenen for mange nye online fællesskaber.
V
irkeligheden blev hurtigt en anden, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned d. 11. marts. Fysisk afstand blev alfa og omega, og vi kunne ikke længere deltage i de samme aktiviteter og fællesskaber, som vi hidtil havde været vant til. Men når fællesskaber, som vi kender dem, ikke længere er mulige, hvad gør man så? Så er det oplagt at ty til de sociale medier, og det var også dét, Micki Cheng gjorde, da han d. 12. marts skabte #surdejsammen – et fællesskab samlet under et hashtag. Micki Cheng deltog i 2015 i den fjerde sæson af Den Store Bagedyst, hvor han klarede sig hele vejen til finalen og hev en andenplads i hus. Siden sin deltagelse i Bagedysten har Micki arbejdet som journalist og kommunikationsmedarbejder, men den stilling opsagde han sidste år. D. 30. januar 2020 havde han sidste arbejdsdag, og forude ventede et liv som selvstændig. Hvad Micki selv og ingen andre kunne forudsige var dog, at Danmark ville lukke ned 41 dage senere. Mindre corona, mere surdej ”Jeg døde langsomt,” sådan var Mickis reaktion
være i. Netop derfor vidste Micki også, at han ville lave noget, der kunne samle folk om noget, der ikke handlede om corona: ”I stedet for at vi lægger os ned og bare siger, at hele verden har ødelagt vores liv, hvorfor så ikke få det bedste ud af det?” Micki havde selv gået i et stykke tid og overvejet at kaste sig ud i surdejsbagningen, men det er et krævende projekt: ”Surdej er et kæmpe projekt, fordi at det er jo sådan en ting, der skal passes og plejes, og den skal have det godt, og den skal leve.” Da coronapandemien lukkede Danmark ned, og tid blev noget, vi alle havde rigeligt af, stod det klart for Micki: ”Jeg tænkte, at det her ville komme til at tage lang tid. Kan vi lave et projekt, hvor alle kan være med, og som tager lidt længere tid? Og så var surdej jo bare helt genialt!” Det blev startskuddet for #surdejsammen. Selvom Micki har brugt meget tid på lækkert bagværk og flotte kagekreationer siden Bagedysten, var surdejen et endnu ukendt territorium for ham. Det holdt ham dog ikke fra at kaste sig ud i det og dele hele processen med sine følgere på Instagram under hashtagget #surdejsammen: ”Jeg
på nedlukningen, der betød, at samtlige af hans arbejdsopgaver inden for de kommende måneder ikke ville blive til noget. Nedlukningen var hård for Micki selv, men han var også klar over, at den usikre og ukendte situation var hård for alle at
sagde til mine følgere, at hvis I vil være med, så vær med. Men jeg kan ikke love jer noget, for jeg ved ikke selv, hvad jeg laver,” fortæller Micki. Selvom han ikke selv stod med den perfekte opskrift eller fremgangsmåde på surdejen, så tøvede hans
"I stedet for at vi lægger os ned og bare siger, at hele verden har ødelagt vores liv, hvorfor så ikke få det bedste ud af det?"
[5]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
følgere ikke med at kaste sig hovedkulds ud i projektet sammen med ham. ET FRIRUM MIDT I ET KAOS ”Vigtigst for mig er, at dette er mit lille forsøg på at skabe et frirum, et hyggeligt sted, hvor vi kan være, grine og have det sjovt! SAMMEN!” skrev Micki i et opslag på sin Instagram d. 13. marts, hvor han fortæller sine følgere om intentionen bag #surdejsammen, som han havde skudt i gang dagen forinden. At skabe #surdejsammen handlede for Micki også om at få noget positivt ind i den nye hverdag, vi alle befandt os i: ”Hvis jeg alligevel er tvunget til at gå hjemme, hvorfor så ikke udnytte tiden positivt og så lære noget?” Foruden at lære at mestre surdejen, så var fællesskabet og bagningen også en stor hjælp for Micki under nedlukningen: ”Hele det her #surdejsammen-projekt har været det, der har gjort, at jeg ikke er blevet sindssyg i hovedet,” fortæller han.
var vilde med det: ”Jeg fik mange beskeder fra folk, der skrev, at det var fedt, at jeg ikke brugte min tid på at snakke om corona, men lavede noget andet i stedet for,” fortæller Micki. Tager man et kig i kommentarsporet på Mickis Instagram, er der heller ingen tvivl om, hvad hans følgere synes om projektet. Kommentarer som: ”Det har været MEGA fedt, underholdende og lærerigt at følge med” og ”det har været en kæmpe fornøjelse at lege med” er blot nogle af mange positive tilbagemeldinger, der har været på projektet. Modtagelsen af #surdejsammen var overvældende for Micki, der hele vejen igennem oplevede topengagerede følgere, der gik ind i surdejsbagningen sammen med ham: ”Surdej var mit coronaprojekt om ikke at blive sindssyg i en nedlukningstid, og at det så blev superpopulært blandt dem, der fulgte med, var jo bare mega fedt – for så havde vi jo et fællesskab,” fortæller han. Videre fortæller Micki, at det i høj grad har været navngivningen af surdejene, der har været med til at samle følgerne i et fællesskab: ”Især det der med, at folk de kunne navngive deres surdej. Der var jo virkelig mange, der skrev til mig, at nu hedder deres surdej det, og
"Hele det her #surdejsammen-projekt har været det, der har gjort, at jeg ikke er blevet sindssyg i hovedet."
En overvældende modtagelse Det var ikke kun Micki selv, der fik noget ud af projektet i form af lækkert bagværk og et frirum fra coronapandemien. Også hans følgere
HASHTAGS • Et hashtag er et link bestående af et ord med #-tegnet foran • Klikker man ind på et hashtag, vil man se alle opslag, hvor hashtagget er brugt • Hashtags kan bruges til at skabe forbindelse til mennesker, man ikke i forvejen kender, men som man deler en bestemt interesse med • #surdejsammen blev brugt for første gang d. 12. marts 2020 og er siden da blevet brugt mere end 2.900 gange på Instagram
Kilde: Hougaard, T. T. (2019) Hashtag i Medie- og Kommunikationsleksikon Instagram: #surdejsammen (senest besøgt 12. oktober 2020) Foto: Micki Cheng
[6]
HVAD ER SURDEJ? • Surdej er en mel- og vandblanding, som tilfører en syrlig smag og bruges som erstatning for gær i bagværk • Surdejen skal stå og udvikle sig ved stuetemperatur i 4-6 dage • Surdejen skal fodres dagligt i udviklingsprocessen, hvor en del af dejen blandes med nyt vand og mel, mens den resterende dej kasseres • Efter en uges tid er surdejen færdig og klar til at bage med • Overskydende surdej kan gemmes på køl og holdes i live ved at fodre den én gang ugentligt Kilde: Valsemøllen
den gik skidegodt, så nu har de delt ud, så nu hedder den det.” Micki selv navngav sin første surdej Henning, der senere fik en søster, der hed Susan. Hele projektet endte også med at blive langt større, end Micki selv havde forestillet sig: ”Jeg lavede jo bare et lille projekt for hyggens skyld. Det var jo slet ikke meningen, at det skulle komme så vidt og blive så stort,” fortæller han. #Surdejsammen-projektet var en god og lærerig oplevelse for Micki, der er godt tilfreds med, at han kastede sig ud i det sammen med sine følgere. Og hos Micki er der heller ingen tvivl om, at han har været med til at bidrage med nye online fællesskaber i en svær tid: ”Meningen med det her var, at det skulle være et fællesskab. For når vi ikke har andet, når alt er lukket, jamen hvad kan vi så? Så kan vi være sammen online,” udtrykker Micki.
projekt, det kan være for folk,” fortæller han. Dog er det ikke surdejen, der står øverst på listen over fremtidige projekter ifølge Micki, der udtrykker, at ”magien omkring at starte noget nyt op, der er uvant, den er væk, i hvert fald for surdejen.” Én ting står dog klart for Mickis fremtidige projekter på Instagram: ”Det skal være noget, som jeg synes er fedt, og som jeg kan relatere til, og som mine følgere kan relatere til,” fortæller han. Micki er helt klar på at samle sine følgere igen og har allerede nye projekter og begivenheder i støbeskeen: ”Jeg går stadig meget ind for, at vi laver noget sammen og alt det her halløj. Jeg har jo også spillet banko på min kanal, og det kommer jeg til at forsætte med fra tid til anden sådan hist og her,” fortæller Micki. Banko var også et kæmpe hit på Mickis Instagram i foråret, hvor han lørdag efter lørdag samlede sine følgere til et spil banko live på sin profil med hashtagget #bankosammen. I efterårsferien samlede Micki igen sine følgere til en gennemført og succesfuld bankoaften.
"Meningen med det har var, at det skulle være et fællesskab. For når vi ikke har andet, når alt er lukket, jamen hvad kan vi så? Så kan vi være sammen online."
Nye projekter på tegnebrættet At samle sine følgere på sin Instagram om projekter er ikke noget, Micki har tænkt sig at lægge på hylden, nu hvor landet er åbnet op igen: ”Jeg har jo set hvor stærkt sådan et
[7]
[ MEDIEHISTORIER ]
3
TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN & JI QI LAM, MEDIEVIDENSKAB, AU
historier, der vakte opsigt i mediebilledet
2020 har været et opsigtsvækkende år. Blandt de fænomener, som har været med til forme dets forløb, og som har fyldt meget i både danske og internationale medier, er COVID-19-pandemien, Brexit og Black Lives Matter-bevægelsen. I dette indslag dækker vi nogle af de mest væsentlige historier fra sidste halvår af 2020. Hvis du ikke har fulgt med i mediebranchens mest omtalte historier, fordi du har været dybt begravet i pensum, så giver vi dig et let overblik over dem her.
Disney+ gør indtog på det danske streamingmarked Det er ikke gået manges næse forbi, at Disney har lanceret deres egen streamingtjeneste under navnet Disney+. Tjenesten har taget USA med storm med over 60 millioner brugere siden november sidste år og kom så til Danmark d. 15. september, hvor det også hurtigt er blevet populært blandt danskerne med god grund. Den skarpe pris på 59 kr. om måneden placerer Disney+ stærkt i konkurrencen mod Netflix’ billigste abonnement til 79 kr. om måneden og lægger sig markant under HBO, ViaPlay, Dplay og Cmore, der alle ligger på 99 kr. om måneden. Ligeledes har Disney et enormt bagkatolog af klassikere og har blandt andet rettighederne til at vise indhold fra både Star Wars og Marvel-universet. Dermed har endnu en stærk og ambitiøs amerikansk aktør fundet plads på det danske marked. Trussel for dansk indhold? Disney+ sætter sig i klar konkurrence mod andre amerikanske streamingtjenester som Netflix og HBO, men hvad har det af betydning for danskproduceret indhold? Flere eksperter vurderer, at det vil få konsekvenser, da de enorme udenlandske tjenester i forvejen er en øget trussel for dansk indhold. Derudover har det i flere år været en politisk bekymring, og det bliver derfor interessant at se i det nye medieforlig, om der kommer strammere lovgivning på området, som skaber bedre konkurrencevilkår for de danske medier, eller om de frie markedskræfter bliver bevaret. Disney+ er i al fald kommet for at blive.
Sofie Linde sparker gang i sexisme-debatten #MeToo D. 27. august til Zulu Comedy Galla delte tv-vært Sofie Linde en personlig historie om en krænkende oplevelse som ansat hos DR. Dette motiverede mange kvinder indenfor mediebranchen til at træde frem for at støtte Sofie Linde og understrege, at hendes historie ikke er et isoleret tilfælde. Situationen pustede nyt liv i #MeToo-bevægelsen og tvang flere mediehuse til rette et kritisk blik på udbredelsen af problemet, heriblandt DR, TV2, Berlingske Media og Radio4. Dertil bad Kulturminister Joy Mogensen også public service-institutionerne DR og TV 2 Regionerne om at redegøre for lønforholdene blandt mandlige og kvindelige tv-værter på deres kanaler, mens de kommercielle medier ligeledes igangsatte interne undersøgelser om ligestilling på deres arbejdspladser. Problemer i politik Den omfattende sexisme-debat fylder stadig i dag og har også spredt sig til det politiske landskab. Selvom nogle politikere mener, det er blevet blæst ud af proportioner, vidner historier om, at der er et kulturelt problem i dansk politik. Debatten minder os om, at selvom Danmark er et progressivt land, er der stadig meget, vi kan arbejde på, når det kommer til sexisme og ligestilling.
Det Amerikanske Præsidentvalg 2020 Efter et overraskende resultat i 2016, var det d. 3. november 2020 endelig tid til endnu et præsidentvalg i USA. Siden Donald Trump flyttede ind i Det Hvide Hus for fire år siden, har der været mange spekulationer om, hvorvidt dette valg ville komme tidligere end november 2020. Som altid har hele verdenen kunne følge aktivt med i valgperioden gennem medierne, og vi kan ikke komme udenom, at der har været en øget opmærksomhed på netop dette valg – især da det viste sig at trække ud over flere dage. Også hjemme i Danmark fulgte mange direkte med under stemmeoptællingerne gennem medierne med tilbageholdt åndedræt. Mod nye horisonter med Biden? Resultatet kom endelig d. 7. oktober, kl. 17.25 dansk tid. Ifølge Associated Press kunne optællingerne i Pennsylvanien konkludere, at Biden ville stå med 284 valgmænd og dermed nok til vinde præsidentvalget. Som nationens nye præsident, vil Biden blive et af verdens mest magtfulde ledere, og hvilken betydning dette vil få for det amerikanske samfund såvel som resten af verden, vil tiden vise. Dog er der ingen tvivl om, at medierne fortsat vil følge tæt med i de kommende måneder, som vil være med til at definere Bidens første embedsperiode som USA’s 46. præsident. IKON: FLATICON
[8]
[ ARTIKEL ]
TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, MEDIEVIDENSKAB & JOURNALISTISK FORMIDLING, AU
Læsning og likes Giv din studiemotivation et boost med Instagram Mange studerende kan formentlig nikke genkendende til, at det er sværere at motivere sig selv til at læse, når en stor del af vores undervisningsdeltagelse i forvejen foregår foran en computerskærm fremfor i en forelæsningssal. Hvordan finder vi motivationen frem igen i vores nye hverdag med Zoomundervisning? Kunne svaret være noget så simpelt som at engagere sig i studielivet online? Det vil jeg teste ved selv at blive en del af Studygram; et niche-fællesskab for studerende på Instagram og andre sociale medieplatforme. Følg med, når jeg i løbet af en uge finder alternative måder at studere på ved at kombinere pensum med et fællesskab på de sociale medier. Studygram viser sig at være alt andet end simpelt at være en del af, men er ikke desto mindre et godt bud på, hvordan vi kan ændre synet på online læring fra noget negativt til positivt.
Hvad kendetegner studygram? Inden min uge for alvor starter, vælger jeg at snuse lidt til fællesskabet for at få en idé om, hvad det er, jeg går ind til. Jeg sørger for at lave en ny Instagram-profil og følge andre brugere fra hashtagget #studygram. Hvis jeg skal koge det, jeg ser, ned til ét ord, ville det være æstetik. Over alt ser jeg billeder af omhyggelige håndskrevne noter med overskrifter i farver og bogstaver i kursiv. Billederne er ovenikøbet redigerede, så de matcher resten af opslagene.
Det samme gælder for billederne af fællesskabets foretrukne planlægningskalender: en bullet journal. Konceptet er, at du selv opsætter ugedage i en notesbog, som dermed matcher lige præcis dine behov. Kalenderne er proppet med tegninger, der passer til et selvvalgt tema, som varierer fra måned til måned. Det er desuden ikke usædvanligt at skemalægge alt fra dagligt vandindtag til hvor mange penge, man bruger. Mit første indtryk er, at jeg har meget, jeg skal leve op til i den kommende uge.
[9]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Mandag
Jeg begynder ugen med selv at lave håndskrevne noter. Det er der i sig selv ikke noget nyt i. Forskellen er bare, at jeg konstant har tanken om, at de skal deles offentligt. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne dem med de andre billeder, jeg har set, og overveje, om mine noter er flotte nok til at dele. Jeg oplever, at det faktisk ikke er for min egen skyld, at jeg forsøger at lave noterne æstetiske. Det er udelukkende for at leve op til den standard, jeg har set indtil videre. Det samme gælder for den pakke tuscher, jeg køber i anledningen af min deltagelse i fællesskabet. Mens jeg står i boghandlen, tager jeg mig selv i at tænke, om der mon er nok prestige i dem, jeg har valgt? Selvom tanken strejfer mig, lægger jeg dem alligevel i kurven sammen med en notesbog, der vil se godt ud på mine Instagram-opslag.
@mystudyweek
Mandag eftermiddag overvejer jeg, hvilke mål jeg gerne vil opnå i løbet af ugen og opsætter min kalender ud fra det. Det tager flere timer at tegne og skrive overskrifter, og jeg indser pludselig, at jeg ikke når at blive færdig, inden det bliver mørkt. Med ærgrelse går jeg i seng uden at lægge et velbelyst billede på Instagram af min ugentlige plan.
Tirsdag
@mystudyweek
Studygram er et fællesskab, der kan sammenlignes med en studiegruppe – bare i kæmpe stor skala og på tværs af landegrænser. Det bliver tydeligt på min anden dag som medlem. Her støder jeg på en livestream af en studerende, der vil sidde og læse de næste 10 timer. Pointen er, at vi andre kan sidde bag vores egen skærm og føle, at vi har læsemakkere, der holder os ansvarlige for at lave noget produktivt. I dette tilfælde er der intet mindre end 250 læsekammerater, der ser med. I de planlagte pauser bruger vi chatfunktionen til at interagere. Vi deler blandt andet med hinanden, hvor godt, vi synes, den sidste times læsning er gået, og ønsker held og lykke med den næste. Der er mulighed for at benytte sig af forskellige applikationer, imens man livestreamer. Jeg tilslutter blandt andet mit eget webcam og downloader appen Forest på min smartphone, hvor vi sammen planter virtuelle træer, for hvert minut vi er fokuserede på vores læsning. Alt sammen med det formål at blive motiveret til at fortsætte læsningen. Jeg er dog ikke vant til at have en masse digitale hjælpemidler og mit eget publikum, når jeg læser. Derfor virker det mere distraherende end behjælpeligt.
[ 10 ]
Onsdag Jeg er lige så stille blevet bekendt med fællesskabets praksisser. For det første har Instagram-opslag altid billedbeskrivelser, der indeholder et spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Jeg har svaret på alt fra ”hvad synes du om pomodoro-metoden?” til noget knap så studierelevant som ”foretrækker du majskolber med eller uden smør?” Midt på ugen skriver jeg også billedbeskrivelser, der lægger op til samtale, men frygter, at jeg ikke får et eneste svar. For det andet handler det om at opdatere om alt i løbet af sin dag, der har relevans for fællesskabet på Instagram Stories. Jeg dokumenterer, at jeg tager bussen til universitetet, og at jeg skynder mig at lave hjemmearbejde inden min undervisning starter. Alt sammen gjort på en langt mindre æstetisk og opstillet måde, end opslag ville have været, eftersom Stories automatisk vil forsvinde fra ens profil efter et døgn. For at gøre kontrasten endnu tydeligere tager jeg samme dag på café, fordi jeg kunne tænke mig et opslag med en cappuccino ved siden af mine noter. Noterne er opstillede med bokse i forskellige farver, som jeg har brugt så lang tid på, at jeg faktisk ikke når at læse alt det, jeg har stående i min kalender. Til gengæld er der langt mere, jeg forstår af teksten, når jeg er tvunget til at udvælge, hvad der fortjener en plads på papiret fremfor på computeren.
Torsdag
Fredag Ved slutningen af ugen opdager jeg, at jeg ikke har været god til at udfylde skemaerne i min kalender. Jeg har hverken haft tid til at tage i fitnesscenteret eller læse fiktion, som var nogle af de mål, jeg satte i starten af ugen. Jeg tager en aktiv beslutning om at drikke mere vand, så jeg i det mindste kan få lov til at krydse dét af, da det giver en god følelse af at opnå noget produktivt. Det er en udbredt opfattelse, at man er produktiv, hvis man læser 10-12 timer på en dag, fordi enkelte i fælleskabet gør det. Andre prøver desperat at knække koden til, hvordan man formår at præstere det samme. Dertil ville mange i fællesskabet svare: brug Pomodoro-metoden. Det er en anerkendt måde at strukturere sin læsetid på og bliver anbefalet af flere videregående uddannelser i Danmark. Jeg igangsætter en nedtælling på 25 minutters intensiv fokus i Forest, efterfulgt af 5 minutters pause. Det gentager jeg 4 gange, hvorefter jeg kan holde en længere pause. De korte intervaller hjælper mig til at være fokuseret i flere timer i træk. Jeg får lavet alt det, jeg har sat mig for – og mere til – uden at blive udbrændt. Som bonus er det sjovt at se mine virtuelle træer blive til flere hver gang, jeg har gennemført 25 minutters fokus!
@mystudyweek
Det viser sig, at det ikke har været værd at bekymre mig, om jeg får svar på mine spørgsmål i billedbeskrivelserne. Torsdag morgen vågner jeg nemlig op til en masse svar og komplimenter på mine noter. Anerkendelsen fra andre i fællesskabet medvirker, at det ikke længere foruroliger mig, om mine noter lever op til standarden. Jeg begynder at lave noterne æstetiske for min egen skyld og fornøjelse i stedet for et udefrakommende pres. Jeg oplever dog, at det kun er profiler med et sammenligneligt antal følgere, der gør sig den ulejlighed at følge mig tilbage eller svare på spørgsmål. Der er derfor en grænse for, hvem der anerkender dig som medlem af fællesskabet, baseret på noget så overfladisk som antal følgere.
[ 11 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Er det værd at prøve kræfter med? Min uge som medlem af Studygram har nået sin vejs ende. Jeg er blevet klogere på, hvordan et online fællesskab kan være med til at motivere studerende i en tid, hvor fysisk undervisning kan være begrænset. Denne uge har vist mig måder, hvorpå offentliggørelse af sit studieliv kan bidrage til at holde sig selv – og ens medstuderende – ansvarlige på. Det kan gøres ved at dele billeder af noter eller afkrydsede to do-lister, modtage eller uddele anerkendende kommentarer, at læse sammen med andre på livestream eller plante virtuelle træer i Forest. Man deler konkrete læsetips og -teknikker med hinanden, såsom Pomodoro-metoden. Sidst, men ikke mindst skriver man farverige noter i hånden til dels for at kunne dele det med andre, men også for at blive eksponeret for dem i længere tid, hvilket gør det nemmere at huske, hvad man læser. Når det så er sagt; Studygram er ikke et online fællesskab uden en utiltalende bagside. Der bliver i høj grad promoveret materialisme. Antallet af følgere, likes og timer du har læst, bliver målt og vejet. Der er så stor opmærksomhed på disse ting, at det er med til at sætte urealistiske standarder for andre om at opnå det hele. Ens fokus kan hurtigt bevæge sig væk fra selve studiet og indlæring, når man skal planlægge sin hverdag efter tidspunkter med god belysning til Instagram-opslag.
Tendensen til kun at udgive æstetiske opslag på Instagram strækker sig ikke i samme grad til de automatisk slettede Instagram Stories. Her er der derimod plads til at tage billeder i dårlig belysning og være ærlig om, hvordan ens dag har været. Man har mulighed for at starte private samtaler med en anden studerende uden at skulle tænke over, hvordan man fremstår for andre. Det skaber et frirum og mulighed for at danne reelle venskaber. Dét, jeg tager med mig fra min testuge, og som jeg kan anbefale til andre interesserede, er en forenklet version af Studygram. Det er realistisk at inkorporere en enkelt applikation ad gangen for at styrke din motivation, eksempelvis Forest eller en livestream. Hvis en bullet journal kan motivere dig til at opnå nogle mål, fordi du ved, at du skal krydse dem af i et skema, er det også værd at bruge den. Tiden, det tager at opsætte selve skemaet, bør dog ikke overstige den tid, du kan bruge på at opnå målene som for eksempel at tage i fitnesscenteret eller læse dit pensum. Slutteligt er jeg af den overbevisning, at du kan få noget produktivt ud af din deltagelse i fællesskabet på Instagram, hvis du balancerer den energi, du lægger i hver især læsning og likes. Den del arbejder jeg stadig på.
GRAFIK: PIKISUPERSTAR
[ 12 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: KRISTINE VOGNSEN & SIGNE KJERSTI AAKJÆR MORTENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
MADS STEFFENSEN Født i 1970 i Aalborg. Bor i København med sin kone Marianne og deres 3 sønner. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997. Arbejder på Danmarks Radio, vært på radioprogrammet Mads & Monopolet, som har kørt siden 2003. FOTO: ALEX NYBORG MADSEN
[ 13 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Succesrige Steffensen: Et aldeles fremragende Det folkekære radioprogram Mads & Monopolet skaber gennem deres Facebookside og P4 et online fællesskab for deres mere end 650.000 lyttere.
M
ads & Monopolet har siden 2003 været et folkekært radioprogram, hvor danskerne kan sende deres dilemmaer ind til Mads Steffensen og de tre 'monopolister'. Mads agerer ordstyrer, og hver uge er der tre nye kendte ansigter, der udgør det famøse A-hold. Men hvorfor er det, at alle elsker Mads & Monopolet? Og hvordan er deres program med til at skabe et online fællesskab på Facebook? Det har vi spurgt tv- og radioværten Mads Steffensen om. Et tosset program Uge efter uge sidder lytterne lørdag formiddag klæbet til radioen og ikke mindst tasterne på Facebooksiden, i stedet for blot at høre programmet i radioen. “Det er et tosset program, for det vi snakker om i studiet, er jo noget alle kan have en holdning og relatere til – dem jeg har i studiet, de er jo ikke eksperter i noget, de er eksperter i deres eget liv. Den diskussion lytterne har hjemme i køkkenet er lige så god som den, vi har inde i studiet. Så jeg tror, at alle føler, at de har noget at byde ind med. Det er også derfor, at jeg altid henviser til at byde ind på Facebooksiden, for vi kigger alle kommentarer igennem,” siger Mads. Ét program i radioen og ét på Facebook Hver lørdag sidder mere end 650.000 danskerne og lytter med fra køkkenet, i stuen, i bilen og dertil også mange, der sidder med i 'tråden' på Facebooksiden. Og det er ikke bare for lytternes skyld, at der er oprettet denne online platform. Også Mads sætter stor pris på danskernes ageren i og under radioprogrammet på de sociale medier. “Der er gang i den der om lørdagen, når vi sender. Der er mange, der byder ind, og de mener noget, ligesom de skal. Så det er noget, jeg sætter pris
[ 14 ]
på. Jeg har det som om, at der kører ét program i radioen og ét på Facebook,” siger Mads. Og det er da også det indtryk, man får, når der ageres flue på Monopolets Facebookvæg. Under det tre timer lange program lørdag d. 3. oktober 2020, kom der mere end 1.000 kommentarer på Monopolets Facebookvæg. Lytterne byder ind fra alle dele af landet med folk, der både er enige og uenige med 'monopolisterne' og gennem Facebooksiden ytrer deres meninger om de mange forskellige dilemmaer. I ugens løb er det også på Facebooksiden, at Mads deler opfølgninger om dilemmaerne, og det er også noget, danskerne suger til sig, eksempelvis skriver en af lytterne således: “Sikke en fin beslutning. Lev med det der gør dig glad. Lev dit liv som du vil, og ikke som andre synes du skal.” Danskernes program Igen synes Mads, at det er fedt med så mange inputs fra danskerne: “ Mads & Monopolet er danskernes program, og derfor er der også mulighed for, at danskerne kan komme til orde.” Det gør det også muligt, for de der har indsendt dilemmaer at finde råd hos andre i lignende situationer på Facebooksiden. For har man ikke fået medhold hos Monopolet, er der altid hjælp at hente hos de mange lyttere på Facebook. Lytternes stærke stemme En anekdote, som Mads husker fra programmet, er følgende: en ung kvinde skriver ind, at hendes mor ville have hendes bror på ca. 15 år til at tage nogle erotiske billeder af hende, som moren kunne bruge i en kalender til hendes kæreste. Søsteren var imidlertid i tvivl, om hun skulle sige noget til moren, da hun syntes, det var meget forkert. Panelet tog det dog meget roligt. De syntes, at det var okay, og at søsteren ikke skulle gøre mere ved det. Det
fællesskab var bare godt, at de havde et så afslappet forhold til det at være nøgen. Lytterne på Facebooksiden var dog af samme overbevisning som søsteren – det kan man ikke bede sin søn om at gøre. Dilemmaet her er et godt eksempel på, hvordan lytterne giver et stort bidrag til programmet. ”Det kan godt være, panelet ikke var enig med hende, men alle lytterne var. Der synes jeg, at lytterne fik en stærk stemme,” siger Mads. Så kommentarerne på Facebooksiden er altså ikke ligegyldige. De bliver læst og har indflydelse på programmet, og de giver en fed fællesskabsfølelse for lytterne. Søsteren her, fandt et fællesskab i, at lytterne mente det samme som hende, og på den måde fik hun anerkendelse fra Facebooksiden, som hun ikke fik fra panelet. Der bliver generelt opfordret til under programmet, at der bliver holdt en god tone inde på Facebooksiden. Men, som mange af os nok ved, er Facebook et medie, hvor mange meninger og holdninger kommer til udtryk, både de positive og de negative. Derfor er der også tilfælde, hvor tonen på Monopolets Facebookside går over stregen. Vi har spurgt Mads, om Facebooksiden på nogen måde bidrager negativt til programmet: ”Når nogle af mine gæster bliver omtalt på en dum måde eller bliver taget ud af en sammenhæng. Mine gæster argumenterer, bruger sig selv og går seriøst ind i det, og derfor synes jeg også godt, at man kan forvente, at det bliver anerkendt. Det er okay at være uenig, men man skal ikke svine nogen til. Det er de faktisk også selv rigtig gode til at lave justits på. Vi har en god side, og det er meget få ting, der går over stregen.” Derfor er det vigtigt at have i mente, når man er med inde på 'tråden', at det aktuelle Monopol bruger deres egne erfaringer og holdninger til at løse dilemmaerne på bedste vis. De negative kommentarer er heldigvis af få, og det er også
noget Mads er glad for. Lytternes stemme har for alvor kunne mærkes i forbindelse med corona, hvor der har været stor aktivitet inde på Facebooksiden. COVID-19 En klump i maven ramte Mads, da corona kom til Danmark og sendte mange danskere hjem fra arbejde. Skulle de nu stoppe med at sende danskernes radioprogram, som ellers er blevet sendt ustoppeligt hver lørdag siden 2003? Heldigvis gik det ikke sådan, og dilemmaerne blev stadig sendt ind. Lørdag efter lørdag gør Mads og de tre 'monopolister' deres bedste for at løse de dilemmaer, der måtte komme. Corona fylder imidlertid det meste af alle medier i forårsmånederne, og man skulle dernæst tro, at dilemmaerne også ville omhandle corona, men det gør de bestemt ikke. Dog var dilemmaerne, ifølge Mads, ikke noget at prale af: “Vi lagde mærke til, at folk begyndte at opleve mindre og mindre i martsapril måned. Så dilemmaerne blev lidt kedeligere.” Det er dog stadig almindelige hverdagsproblemer, der bliver taget op, og det bliver modtaget med positiv respons fra lytterne: “Det er fedt at have noget, der minder om en almindelig hverdag, når alt er så anderledes,” bliver der eksempelvis skrevet på Facebooksiden. Fællesskabet og kommentartråden på Facebooksiden bliver derfor ikke mindre, på trods af coronakrisen. “Jeg får lyst til at lette på hatten for vores brugere på Facebook, fordi at de fortsatte med at deltage, og det var perfekt. Det er jeg meget glad for og stolt over, og jeg synes, vi har nogle cool brugere,” siger Mads som følge af den kontinuerlige aktivitet og glæde blandt lytterne, der har været omkring Mads & Monopolet i en krisetid som denne. For det er dilemmaerne, der er bærende for programmet, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være mange år endnu.
[ 15 ]
[ SPØRG REDAKTIONEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN
Har du haft en social oplevelse online, som har gjort særligt indtryk på dig? Ji Qi Lam Redaktør For 8-9 år siden oprettede jeg mig på Tumblr, hvor jeg kom i kontakt med andre, der delte samme interesser som mig. Det var en kæde, hvor jeg blev venner med nogen, som introducerede mig for deres venner, som så introducerede mig for deres venner og så videre. Der er nogle, jeg kun kendte i et par måneder, men der er andre, jeg stadig er i kontakt med i dag. Vi er fortsat venner, selvom ingen af os bruger Tumblr længere, og vi ikke er med i de online fællesskaber, vi i starten mødtes igennem.
Celina lindhøj korrekturlæser & social media Generelt synes jeg, det er sjovt at tænke på, hvor mange forskellige ‘chatforums’, jeg var en del af online, da jeg var yngre – og hvor mange forskellige mennesker jeg var i dialog med, som jeg faktisk ikke kendte eller havde mødt i virkeligheden. Jeg følte jo oprigtigt, at jeg kendte dem, selvom der i virkeligheden ingen garanti var for, at de var dem, de sagde, de var.
[ 16 ]
Camilla Broe Sørensen Redaktør På Facebook er jeg medlem af et rejsenetværk, hvor eventyrlystne deler oplevelser og tanker med hinanden. Gruppen er fyldt med anbefalinger, rejseplaner, drømme og ærlige erfaringer, der har givet mig en masse inspiration. Der er selvsagt ikke meget aktivitet derinde i denne tid, men jeg håber, at jeg engang i fremtiden vil kunne hente gode rejsetips derfra igen.
Mathilde katrine bach Skribent & social media Det har gjort et kæmpe indtryk på mig, at musikere har nægtet at lade corona kvæle kunsten. Da COVID-19 ramte os, besluttede Go Go Berlin at afholde en livekoncert online, som jeg var øjenvidne til. Jeg dansede og sang med hjemme i min stue i samme tidsinterval, som deres optræden fandt sted. Det var både smukt at se, og der var en fremragende lyd! Så inspirerende, at danske kunstnere tyr til digitale og online-metoder for stadig at kunne afholde koncerter for os, som i den grad savner kulturen under corona!
Signe Kjersti Aakjær Mortensen Skribent & soCIal media Jeg har siden 2017 været en del af et australsk fitness fællesskab, hvor piger over hele verden deler deres personlige erfaringer og oplevelser fra deres hverdag. Det er et helt specielt fællesskab, hvor jeg har kunne mærke, især under corona, at der har været meget aktivitet.
Merete Leegaard hansen Skribent Da jeg sidste år sætter mig for at lære at strikke, opdager jeg hurtigt forskellige Instagram-profiler og Facebookgrupper, der er dedikerede til strikning, som nærmest fungerer som en form for online strikkeklubber, hvor brugerne glædeligt hjælper hinanden og deler ud af gode tips og tricks. Og her synes jeg bare, at det er så fedt at se en af de helt klare fordele og styrker ved sociale medier i det hele taget – nemlig at samle folk om fælles interesser på tværs af alder, geografi og meget mere.
Kristine vognsen skribent & social media Jeg benytter mig meget af Instagram og synes generelt, at det online fællesskab, der er derpå, er enormt inspirerende. Jeg er ofte i kontakt med mennesker, jeg ikke kender, hvor igennem jeg finder inspiration til både boligindretning og nye tendenser. Det er fedt, hvordan man kan bruge hinanden på tværs af afstande.
Nicoline Lisby social media Jeg er kæmpe fan af de online kreative fællesskaber, der spirer på Instagram i øjeblikket, hvor der deles malerier, strikkerier, opskrifter og alt muligt andet godt – Det er vildt inspirerende!
Caroline Maria Rynord Skribent & layouter Da jeg var yngre, havde mine forældre inviteret deres venner på besøg nytårsaften. Der var ikke andre børn tilstede, så jeg satte mig foran vores stationære computer og snakkede med mine egne venner. Forskellen var bare, at det foregik i en virtuel verden på Habbo.dk, og jeg havde aldrig mødt de venner i virkeligheden, kendte måske ikke engang deres rigtige navne. Vi endte faktisk med at tælle ned til det nye år via chatbeskeder og få vores avatarer til at danse sammen, da klokken slog tolv!
Nicolai Frits Houlberg Poulsen skribent & korrekturlæser For 11-12 år siden begyndte jeg at bruge Chatroulette, som lærte mig at være social online. Jeg startede med at være på Chatroulette for at videochatte med mine venner og veninder, som var på, men blev hurtigt til, at jeg chattede med andre, man tilfældigt stødte på. Det skabte et rum, jeg kunne være i, hvis jeg følte mig ensom, hvor jeg kunne se og chatte med andre, jeg ikke kendte.
[ 17 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB & CONTEMPORARY COMMUNICATION IN ENGLISH, AU
DIT ANONYME FÆLLESSKAB I EN APP Er Jodel unødvendig eller uundværlig?
Den anonyme sociale app Jodel bliver ofte beskrevet som en hadefuld platform, der emmer af mobning, tastaturkrig, provokation og nedladende sprog. Folkene bag Jodel har endda været ude og minde deres brugere om hashtagget #goodvibesonly og en løftet pegefinger om, at fjendtlig mobning og sladder ikke godtages i det hyperlokale online fællesskab, Jodel gerne vil facilitere. Modsat bliver Jodel også beskrevet som et fristed, hvor tanker og problemstillinger får frit spil, og trofaste Jodel-brugere ofte kvitterer med en opmuntrende kommentar eller et godt råd. Så hvad er op og ned i dette anonyme slaraffenland? Har vi behov for anonyme medier, eller giver det udelukkende anledning til dårlig opførsel og uacceptabel adfærd? Det vil jeg forsøge at finde svar på, og derfor har jeg taget kontakt til de to anonyme Jodel-brugere, J og M, der kan sætte mig mere ind i, hvad Jodel er for en størrelse, og hvordan de benytter sig af mediet.
Interne jokes og referencer Selvom Jodel er anonymt, og man ikke kender dem, man interagerer med på platformen, bliver der alligevel skabt et fællesskab blandt dem, der deltager i en tråd. Her fortæller M, at ”i og med at alle er anonyme, kan man ikke tale om et fællesskab på lige fod med dem, man eksempelvis ser i Facebookgrupper. På Jodel bliver fællesskaber mere bygget op omkring interne referencer.” J beskriver, hvordan hun begyndte at føle sig ’inde’, da hun lærte det sprog, der blev brugt i appen og uddyber, at ”der er rigtig mange inside jokes og referencer til ting, der er blevet ’jodelet’ om, så det var fedt, når man forstod, hvad folk snakkede om.” Fællesskabet kommer dog ikke kun til udtryk, hvis man er helt med på de interne referencer. Det kommer også til udtryk, hvis man selv skaber populære bemærkning på platformen: ”Jeg mærkede også fællesskabet, hvis jeg selv lavede en populær jodel eller et populært svar i en andens opslag.
[ 18 ]
Hvis det fik mange upvotes, så følte jeg ligesom, at jeg fik anerkendelse eller opbakning fra resten af fællesskabet,” fortæller J. På denne måde minder interaktionerne om et uforpligtende kammeratskab mellem fremmede mennesker, der i mange tilfælde hjælper og bakker hinanden op.
Mørke hemmeligheder, dagligdagstanker og sjove historier Jodel rummer alt. Her støder du på alt fra opildnende politiske diskussioner og etiske dilemmaer til vægttabsråd og hverdagsproblemer. Anonymiteten åbner op for sluserne, og mange Jodel-brugere holder sig ikke tilbage, hvilket gør, at man kommer helt tæt på andre menneskers tanker, selvom man ikke kender andet til dem. Både J og M mener, at det influerer mennesker til at udtrykke følelser og tanker igennem Jodel. M beskriver, at ”det anonyme gør meget, fordi man siger ting eller gør ting, som man ellers måske ikke ville. Man får lov til at ytre sine mørkeste hemmeligheder uden
Anonymitetens bagside Selvom Jodel ved første øjekast kan synes positiv og underholdende, er der en enorm skyggeside forbundet med den anonymitet, der ellers skaber et forum, hvor man kan være helt ærlig og oprigtig. Der er nemlig en række brugere, der opfører sig særdeles upassende og grove. M forklarer, at ”der er mange, der tillader sig at opføre sig virkelig nedværdigende og kommer med dumsmarte kommentarer.” J gengiver, at ”hvis man ikke skriver om noget, der er super interessant, kan folk godt bare finde på at downvote din Jodel, så det bliver slettet, selvom det ikke er det, funktionen er til for” og uddyber derefter, at ”selv når det ikke er direkte til mig, så påvirker det en, når man bliver ved med at se al den her negative respons.” Så selvom Jodel kan give mange positive oplevelser, florerer der i høj grad også meget negativitet rundt mellem brugerne på platformen.
Hvad er Jodel?
Jodel er et socialt medie, der forbinder brugere, der befinder sig i samme område
Anonymiteten gør det muligt for brugerne at gemme sig bag skærmen og opføre sig dumt, uden det nogensinde kan få en konsekvens for deres virkelige jeg. Faktisk er denne negative energi blevet for meget for J, der ikke længere er aktiv bruger på appen. Hun følte, at stemningen var overvejende negativ, hvilket overskyggede det egentlige positive formål med at bruge appen. Dette vidner om, at der er et reelt problem forbundet med den anonymitet, Jodel faciliterer.
Det er muligt at stemme på og nedstemme diverse Jodels
Kilde: Jodel.com
nogen, man kender, kan dømme en.” J beskriver derudover, at Jodel kan skabe et forum, hvor intime og personlige problemer ser dagens lys: ”Folk kan skrive om alt muligt fra helt mundane ting, som hvor træls ens roomies er til mere personlige emner fra sex til depression. Det kan være nogle helt vildt intime ting, folk deler på Jodel. På den måde er det fedt, at folk også føler sig trygge ved at opsøge hjælp på Jodel, og at de så også får det, fordi folk gerne vil hjælpe,” gengiver hun. J har altså en klar følelse af, at der er hjælp at hente på platformen, og at brugerne på platformen glædeligt deler ud af deres erfaringer og råd. Samme følelse har M, der beskriver, at platformen ”er et fællesskab, som mest af alt er bygget på godhjertede folk, der gerne vil hjælpe andre. Det er jo den her kultur med, at nogle laver et spørgsmål omkring et eller andet, og så kan folk byde ind med den viden eller holdning, de nu har.” På denne måde lever Jodel, ifølge J og M, op til appens formål om at være en online version af et lokalsamfund.
GRAFIK: FREEPIK
Personen, der starter en Jodel-tråd, kaldes for OJ (original Jodeler)
Et blandet indtryk Efter en snak med de to Jodel-brugere er det svært endeligt at vurdere, hvordan man skal forholde sig til en app som Jodel. For hvorfor har vi egentlig brug for et socialt medie, der skjuler vores identitet? Hvorfor kan vi ikke bare dele vores tanker og holdninger som dem, vi er? Måske er det, fordi der er nogle, som netop har brug for en anonym platform, da de simpelthen ikke har andre steder at gå hen med deres problemer og tanker? Der optræder Jodel som et trygt rum, fordi der ikke er nogen, der kan spore dine Jodels tilbage til din virkelige identitet og stille spørgsmålstegn ved dit liv. Der bliver det tydeligt, at anonymiteten hjælper nogle mennesker, mens den fortsat bruges som middel til at forarge og nedværdige andre. Samtidig er angribende og ydmygende adfærd at finde på alle slags online medier og ikke kun på en anonym platform som Jodel. Der er altså tydelige fordele og ærgerlige ulemper ved denne slags medie, som tiltrækker mange brugere, både i Danmark og verdenen over. Fremtiden må derfor vise, om det negative misbrug af anonymiteten på et tidspunkt vil knække de ellers gode intentioner, appen besidder. Det er en svær balance, som der måske ikke findes et endegyldigt svar på.
[ 19 ]
[ MIG OG MINE MEDIER ]
TIMM VLADIMIR
Mig og mine medier
Timm Vladimir ”Klar, parat, Bag!” Mange af os kender Timm Vladimir fra disse ord, når han som vært på DR1 lørdag efter lørdag sætter deltagerne i Den store bagedyst i gang med deres bagværk. Men selvom den folkekære mediepersonlighed er særdeles kendt fra Bagedysten, har han blandt andet beskæftiget sig med skuespil, stand-up og radio, inden han i 2011 vandt første sæson af Masterchef og for alvor fik mulighed for at dyrke sin madpassion som kogebogsforfatter, madskoleejer og vært på flere madprogrammer. Ikke overraskende er madlavning et centralt tema i Vladimirs mediebrug, men indimellem sniger der sig også krimibøger, filmpodcasts og LEGO-programmer ind.
FOTO: TIMM VLADIMIRS KØKKEN
[ 20 ]
Bånd: Alekksall @ freepik.com Forstørrelsesglas & hånd: studiogstock @ freepik.com
Lige nu lytter jeg til… Sig noget sjovt – en podcast om stand-uppens historie i Danmark. Jeg er selv en del af den historie, så det er ekstra hyggeligt at høre om mine tidligere kolleger, og hvordan de kom ind i stand-up. Jeg lytter også til Mit sidste måltid med Lærke Kløvedal og Filmpodcast for Folket.
Hvordan bruger jeg de sociale medier i min hverdag? Jeg bruger mest Instagram. Jeg poster mest noget om mad og ellers om min virksomhed og mine produkter. Jeg bruger også Insta til at lave live madlavningssessions, som alle kan se og være med til.
Lige nu klikker jeg ind på... Det er simpelthen så random, hvad jeg klikker på. Jeg læser nogle aviser på nettet hver dag, og så har jeg lige købt adgang til Masterclass.com, som er alle mulige forskellige masterclasses, med undervisere fra allerøverste hylde indenfor deres felt. For mig er det primært kokkene og deres klasser, jeg ser, men ser også businessledere og skatere og så videre. Ikke fordi jeg skal ud at skate, men fordi det er sindssygt nørdet og spændende at vide noget om. Så der er mange timers underholdning på Masterclass.
Lige nu læser jeg... Isola, min kones [Katrine Engberg] femte krimi, som lige er kommet ud. Jeg har selvfølgelig læst forskellige udkast til den undervejs i processen, men der er nu intet, der slår at læse en rigtig bog, af papir.
Lige nu ser jeg... Bagedyst, selvfølgelig. Det er sjovt at se alt vores arbejde, klippet ned og redigeret. Og selvom man skulle tro, jeg havde været der, er der jo ekstremt meget, man ikke lige får med, når man er i teltet, så meget af det er også nyt for mig. Ser også LEGO Masters på TV2 med min kone og søn. Man skulle tro, det var for min søns skyld, men jeg elsker LEGO, og programmet er super godt skruet sammen, og de er vildt dygtige til at samle LEGO. Det er nærmest Den store bagedyst, bare med LEGO. FOTO: TIMM VLADIMIRS KØKKEN
[ 21 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: MATHILDE KATRINE BACH, MEDIEVIDENSKAB & HUMANISTISK ORGANISATIONSUDVIKLING, AU
AKNE, APPELSINHUD OG ANTI-SKAM Fællesskabet, der ikke er pænt nok til TV Jeg har nu siddet i et par dage og prøvet at formulere en indledning til denne artikel i forsøget på ikke at gøre mig selv hellig i debatten om, at vi danskere er blevet specialister i at dømme hinanden på sociale medier. For jeg er ikke hellig i denne debat. Langt fra. Jeg fanger desværre lidt for ofte mig selv i at bedømme og vurdere dét, jeg ser på billeder, når jeg scroller ned gennem min Instagram-startside på min telefon. Jeg sammenligner en delle med noget forkert og en flad mave med noget rigtigt. Spørger man 30-årige Katrine Gisiger, som står bag Instagram-profilen @katrine_gisiger, er jeg dog ikke alene om at bedømme de billeder, jeg ser på Instagram: ”Det hører til en hjernevasken, som især Instagram har været så dygtig til at manipulere os med,” siger hun og fortsætter: ”når vi bliver eksponeret med et uperfekt billede på sociale medier, så tænker vi: »Hov hun har en bums, man må ikke have bumser, man skal have glat hud,« også selvom vi måske selv har en masse bumser, som vi skammer os over.” Netop denne manipulation af vores tankegang forsøger Katrine gennem sin Instagram-profil at gøre op med og nedkæmpe. Også den 33-årige Malene Nelting Jepsen, som er indehaver af Instagram-profilen @det_er_fordi_jeg_er_ tyk, kæmper for mere rummelighed, både digitalt og i den fysiske verden, ved at være hudløs ærlig, sårbar og intim på sin Instagram. Både Katrine og Malene har begge tidligere jagtet den tynde og perfekte krop, men har i dag begge aktivt taget et valg om at slutte fred med deres kroppe. De viser og står ved, hvordan de ser ud ved blandt andet at dele uredigerede billeder af deres strækmærker, appelsinhud og kroppe i undertøj.
[ 22 ]
Jeg har taget en snak med både Malene og Katrine om det online fællesskab, de på deres Instagram-profiler har skabt, idet de har fået massiv opbakning fra tusindevis af følgere på Instagram, som hver dag bruger kvinderne som frontfigurer til at spejle sig i. Katrine fortæller blandt andet, at hun gennem sin åbenhed omkring sig selv og sin krop ”er blevet modtaget med kærlighed og tusinde af stemmer, som fortæller mig, at det jeg gør, »det vil jeg også.«" Derfor bruger hun ikke længere kun sin profil til at hjælpe sig selv, men hjælper i dag også andre kvinder til at acceptere deres kroppe og deres forskellige former, farver, lyde og lugte.
[ 23 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Ærlighedskriger Ifølge Malene lever vi i et præstationssamfund, som alle skal passe ind i. Hun mener, at det er frustrerende og forkert, at man i et sådan samfund ikke kan sige: "Hey, jeg lugter lidt af sved" eller "jeg har helt vildt dårlig mave i dag." Dette er blandt andet én af de faktorer, der gør, at Malene stiller sig sårbart op på nettet. Hun uddyber desuden, at hun aldrig har oplevet nogen form for negativitet ved at være hudløst ærlig, tværtimod: ”Jeg fotoshopper aldrig mine billeder og forsøger heller ikke at gemme mine deller væk, hvilket gør, at jeg oprigtigt føler mig valideret og smuk, når jeg modtager så positiv respons, som jeg gør.” Malene omtaler sig selv som en ærlighedskriger. Udover at det personligt giver hende et selvtillidsboost at være tro og ærlig overfor sig selv på sin Instagram, understreger hun, hvor positivt det er, at hendes følgere også bliver mere rum-
Katrines Instagramprofil afføder altså nye fællesskaber, da hendes følgere pludselig tør acceptere dem selv og deres kroppe. Jeg har yderligere taget en snak med Louise Eglin, en af Katrine og Malenes følgere, som for nylig delte et opslag på sin story på Instagram omhandlende, hvordan de to kvinders profiler specifikt har påvirket hendes selvbillede positivt.
melige og kærlige overfor sig selv: ”Folk får mod på at se sig selv i et nyt lys, hvor de tænker, at hvis Malene kan, så kan jeg sgu også. Mine følgere er således med til at bryde tabuerne sammen med mig i fællesskab, og det gør mig så glad, når jeg hjælper til med at lukke de negative kropstanker i kvinder.” En fælles kamp Både Malene og Katrines Instagram-profiler rummer billeder af andre kvinders kroppe og personlige fortællinger. Deres følgere sender nemlig dagligt billeder ind af deres egne kroppe, som heller ikke er perfekte for blandt andet at vise, at strækmærker, appelsinhud og dårlige hårdage er helt normalt, helt okay, og som ikke er noget, man bør gemme væk eller skamme sig over. Derfor er det vigtigt for Katrine at understrege, at hun ikke har kunne skabe netop dét, som hendes profil kan, helt alene. Hendes budskaber er blevet en fælles kamp, som kæmpes af hende og hendes følgere i fællesskab. ”Hvis jeg deler et billede af min krop, så er der ikke en på 150 kg, som pludselig tør dele et billede af sin krop. Men det gør, at ham eller hende, som vejer lidt mere end mig, tør dele et billede af sin krop. Derefter tør en person, som vejer lidt mere eller har en lidt større numse eller delle på maven at vise et billede af det, og sådan hjælper vi sammen hinanden med at acceptere vores forskellige men helt unikke, fantastiske og perfekte kroppe.” Desuden fortæller Katrine, at mange kvinder skriver til hende og takker hende for de nye fællesskaber, de har turde melde sig ind i. Hun fortæller, at disse kvinder blandt andet har meldt sig ind i vinterbadeklubber og madklubber, efter de er begyndt at følge med på Katrines profil. Onlinefællesskabet på
[ 24 ]
Louise oplever blandt andet, at hun ved at følge med på Katrine og Malenes profiler bliver en del af en bølge af mennesker, som har fået nok, og som bare gerne vil have lov til at leve et liv, som man selv bestemmer over. Hun beskriver, at man i fællesskabet får lov til at leve et liv, ”hvor man ikke bliver dømt på vægt, karriere og opnåede mål. Et fællesskab, hvor man støtter hinanden og anerkender, at ikke alles liv er ens, og at ikke alles sejre kan måles på samme skala. For dig kan et
bad måske være en dagligdagsting, men for mig er det til tider en kraftanstrengelse, men det er der plads til hos både Malene og Katrine.” ”Instagram er som en veninde for mig” Udover at hjælpe kvinder af med negative kropstanker på sin Instagram bruger Malene også sin profil til at snakke om emner og følelser, som hun normalt ville snakke med sine veninder om. ”Instagram er som en veninde for mig, da jeg ikke sætter begrænsninger for mig selv i forhold til, hvad jeg snakker om på min profil,” siger Malene. At hun snakker til sine følgere, som var de hendes tætteste venner og veninder, gør, at folk tør åbne sig sårbare op tilbage overfor hende. Til dette pointerer hun dog, at ”det kan være svært for mig at varetage det sårbare i de historier, jeg modtager, og derfor forsøger jeg heller ikke at lege terapeut overfor mine følgere. Jeg sørger bare for at formidle folks historier videre gennem min profil, også selvom det omhandler emner som raceadskillelse eller kønsfrustrationer, som jeg ikke selv kan identificere mig med. Dog deler jeg stadig budskaberne, da det er med til at nedlægge en masse tabuer samtidig med, at det bidrager til ligestillingskampen.” Jeg spurgte yderligere Louise Eglin om, hvad Malene og Katrines åbenhed gør ved hende som følger. Og her tøvede Louise ikke et sekund: ”Det gør for mig, at jeg tør at være lige så åben over for dem. Jeg føler ikke, at jeg kan vise noget af mig selv, som vil få dem til at rynke på næsen af mig. Der er en ufattelig stærk sårbarhed hos dem begge, og jeg tror også, at det er derfor, at så mange mennesker så gladeligt deler ud af deres egne historier. Man stoler på dem og på det trygge forum, som de har bygget op. At de oveni det har rummelighed til at favne os følgere og lade os være med til at skabe endnu mere rummelighed og indhold, synes jeg virkelig er fantastisk. Det giver en følelse af fællesskab, og at vi tager kampen sammen. Vi er ikke alene.” Et perfekte medie til det uperfekte Louise understreger, at Katrine og Malenes profiler tilsammen giver nogle virkelig sunde inputs i hendes hverdag, som oftest er alt for præget af mediernes usunde kropsbillede. Deres profiler bidrager til at omskole hendes hjerne til et sundere syn på livet, kost og mentale samt fysiske helbred. Hun understreger også, hvor befriende det er, at ”de giver en fuckfinger til ’den polerede normal’ og viser os den normal, som altid gemmes væk, fordi den ikke er pæn nok til tv, og fordi
den typisk vil støde visse mennesker.” Her kan der dog stilles spørgsmålstegn ved, om Instagram så er det rette medie til at vise de sider, som normalt gemmes væk? For Instagram er i dag blevet et medie, hvor alt som regel ser helt perfekt ud, og efterhånden er det også blevet en platform, der er kendt for at give især unge kvinder lavt selvværd. Til dette mener Louise alligevel, at Instagram er det helt rette medie til at vise den upolerede side frem: ”Jeg synes, at Instagram er det helt rigtige sted at bryde med tabuer. Der bliver nødt til at være en modpol til det perfekte. Med hvert opslag, hver story, hvert tabu, som kvinderne tager op og smider i æteren, kan man jo kun håbe, at flere får øjnene op for, at det perfekte ikke er den sunde sandhed. At man sagtens kan være et lykkeligt, helt og værdigt menneske uden det perfekte, ja faktisk med det anti-perfekte.” Ifølge Louises ord tyder det altså på, at Katrine og Malene skaber et fællesskab for deres følgere, hvor man ikke skal undskylde for sin eksistens, vægt eller dårlige sider, men derimod omfavne de sider, som normalt gemmes væk. De skaber et fællesskab, hvor deres følgere deler personlige historier med hinanden, bakker op om hinanden og hjælper hinanden, selvom de aldrig har mødt hinanden før og givetvis heller ikke kommer til det. Katrine og Malene åbner op og giver én lov til at følge med bag de kulisser, som typisk er opstillet på Instagram, og derfor omfavner kvindernes profiler også et fællesskab, som sjældent før er set på den ellers populære sociale platform. En utrolig inspirerende måde at omfavne sine følgere på, synes jeg. Så selvom fællesskabet starter og eksisterer online på Instagram, strækker følelsen af fællesskab sig ud og påvirker følgeres dagligdag i realiteten. For som Louise understreger, omfavner hun nu sig selv som det hele menneske, hun er: ”Malene og Katrines konsekvente kærlighed, forståelse og tålmodighed mod andre og dem selv giver mig hver dag et indspark af, at jeg stadig er okay, lige som jeg er. Derfor gør de også, at jeg tør stå ved mig selv, uanset hvor i verden jeg befinder mig.” Deres åbne og fordomsfrie måde at bruge Instagram på er bestemt en tilgang, som jeg personligt selv vil tage med mig, når jeg fremover agerer på Instagram og poster billeder. Jeg vil forsøge ikke at vurdere billeder som perfekte eller uperfekte, men derimod blot se det smukke i hvert enkelt individuelle Instagram-opslag og på den måde hjælpe til i kampen mod, hvad Katrine betegner som de sociale mediers manipulation.
[ 25 ]
[ ANMELDELSER ]
TEKST: NICOLAI FRITS HOULBERG POULSEN, CAMILLA BROE SØRENSEN & JI QI LAM, MEDIEVIDENSKAB, AU
Tenet
T
enet er nyeste skud på stammen fra instruktøren Christopher Nolan og den film, som alle har ventet på. Filmen varer 2,5 time, hvor der er fart på hele tiden. Nolan har med denne film sprængt sit budget i forhold til alle sine tidligere film ($205 mio.), hvilket er derfor forventningerne til denne film var skyhøje inden premieren. Tenet er en actionfilm, som foregår i flere forskellige lande, heriblandt Norge. I filmens begyndelse møder man hovedpersonen The Protagonist (John David Washington), der skal redde en bestemt person ud af operaen. Han finder under den første kamp en 'inverted bullet', som viser sig at kunne skrue tiden tilbage, når den er skudt.
Filmens plot handler om, at The Protagonist skal stoppe en atombombe fra en forbryderorganisation, og for at gøre dette går han sammen med en anden agent, Neil (Robert Pattinson), og konen til lederen af forbryderorganisa-tionen, Kat (Elizabeth Debicki), som er med til hjælpe The Protagonist i kampen om at stoppe atombomben. Forbryderorganisationen har et hemmeligt våben, der kaldes 'inversion', som kan ændre tiden.
mens karakterer lige såvel som handling. Christopher Nolan har igen formået at lave en film, der er psykologisk, men samtidig være en actionfilm, der minder meget om en James Bond film.
FO TO: WA RN
FO TO: POLIT
IKEN
bærer præg af Nolan. Dette vises i det psykologiske spil, der kører gennem hele filmen, blandt andet 'inversion', som kan ændre tiden, og måden filmen er skruet sammen på, hvor der ikke er en
ER BROT HERS
The Protagonist er agent, og man finder hurtigt ud af, at filmen ikke er en klassisk actionfilm, men
Der vil være flere ting, som ikke giver mening første gang, man ser den, men det, synes jeg, gør filmen god. Der er dog stadig flere uafklarede spørgsmål tilbage fra min side for denne film, og man kan danne sig en masse teorier omkring fil-
Type: Spillefilm (action, sci -fi) Længde: 150 minutter Hvor kan du finde den? I biograferne og som VOD fra d. 15. december
[ 26 ]
kronologisk rækkefølge. Det kan få en til at tænke på Inception, der er instrueret af Nolan, og som er en psykologisk film.
Type: Podcast 25 minutter ify & Længde: 4 episoder á n? Apple Podcast, Spot Hvor kan du finde de Politiken Podcast
Nybyggerne
T
V2 er vendt stærkt tilbage med sjette sæson af det folkekære livstilsprogram Nybyggerne. I denne omgang præsenteres vi for fire nye par, der hver især sætter helt forskellige præg på husene beliggende i naturskønne Balle ved Silkeborg. Parret i blåt hus er færøskfødte Sunnvá og Martin. De færøske rødder skinner tydeligt igennem ved deres måde at bruge naturmaterialer som sten og træ til at skabe en enkel, nordisk atmosfære. Modsat er Stephanie og Kristoffer i rødt hus draget af den romantiske og herskabelige stemning, som de efterlever til det ypperste. I det gule hus er der gang i hele farvepaletten. Malene og Christian har nemlig ikke en bestemt stil, men går i en ny retning for hvert rum, de skal istandsætte. Sidst, men ikke mindst har vi Trine og Mikkel i det grønne hus. Deres stil er solidt plantet i den jyske natur med inspiration fra farve- og materialebrugen i Uganda,
Her stilles der endnu engang skarpt på parrenes udfordringer, tanker og diskussioner, som gør programmet identificerbart og letfordøjeligt for den brede befolkning. Dog er der i denne sæson et øget fokus på bæredygtighed, genbrug og klimavenlige løsninger, hvilket blot er et tegn på, at programmet formår at tilpasse sig nutidens grønne tendens. Som et frisk pust bliver værtsrollen overtaget af Christian Degn, der med sin hyggelige og optimistiske facon, klarer rollen bravt. Formatet er, som det skal være, og det beviser, hvorfor Nybyggerne år efter år er en fast del af TV2’s programudbud.
FOTO: TV2
hvor de har rejst flere gange. Det er altså tydeligt, at parrene er unikke i deres arbejdsmetode, hvilket gør det særdeles inspirerende at opleve, hvor sikre og kompromisløse parrene er i deres stil og personlighed. Selve programformatet er der ikke gjort særlig meget ved. I samme stil fortsætter boligstylisten, Mette Helena Rasmussen, og bygningskonstruktøren, Ask Abildgaard, deres kritiske blik på parrenes indretning og håndværk.
Cand.hvad.nu
V
i bruger mange år af vores liv på at gå i skole, og det kan være svært at finde ud af, hvad der kommer til at ske, når man kommer ud på den anden side som færdiguddannet. Dette dilemma tager Laura Aller Jónasdóttir fra Politiken op i podcasten, Cand. hvad.nu. Hun stiller spørgsmål til fire problemer, man som færdiguddannet kan komme til at stå over for: identitetskrise, arbejdsløshed, ansættelse og iværksættelse. Podcasten giver ikke nogen praktisk vejledning om, hvordan man navigerer dagpengesystemet, eller hvordan man opstarter sin egen virksomhed, og dette er heller ikke dens formål. I stedet kommer vi tæt på nogen, som selv har stået i disse situationer og oplevet dem på første hånd. I hvert af podcastens fire episoder interviewer Laura et nyt panel, som fortæller om deres oplevelser. Deltagerne har forskellige personligheder og kommer fra forskellige studier, men
Type: T V program Længde: ca. en time Hvor kan du finde den? T V2 Play
de har alle det til fælles, at de blev færdige med deres uddannelse inden for de seneste år. Hvad har de klarhed over, og hvad fortvivler de over? Vi får indsigt i både det positive og det negative, når deltagerne sætter ord på, hvordan det har været for dem at træde ind i denne nye etape af deres liv, men idet podcasten netop bruger nogen, som stadig er undervejs i deres rejse, når vi ingen egentlig konklusion. Det er spændende at høre deltagernes forskellige historier, og for lyttere, der befinder sig i samme situation, er det måske nok. Som en, der stadig har et par år tilbage på universitetet, føler jeg mig dog ikke meget klogere på, hvad jeg kan forvente, eller hvordan jeg skal gribe det an, når jeg selv engang er færdiguddannet. Fremtiden er fortsat usikker. Ikke desto mindre skinner Lauras fortrøstningsfulde attitude igennem i hele podcasten, og med Cand.hvad.nu formår hun at formidle ét klart budskab til lytteren: det hele skal nok gå.
[ 27 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: JI QI LAM, MEDIEVIDENSKAB & CONTEMPORARY COMMUNICATION IN ENGLISH, AU
FANDOM: FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER Det er ikke svært at få kontakt til fremmede gennem digitale medier. Heller ikke fremmede på den anden side af globen. Men hvad får os til at opsøge dem, og hvordan skaber vi en relation til dem? En relation, bygget op udenom det fysiske samvær, som vi har lyst til at holde fast i? Svaret er måske så simpelt som en fælles interesse. Ligesom i den offline verden er fælles interesser og værdier en god basis for venskab. Men ikke alle er så heldige at være omgivet af andre, der deler samme interesse som en selv, og er det tilfældet, er det ikke sikkert, at interessen er lige så stærk. Af netop disse grunde retter mange blikket mod internettet. I denne artikel har jeg snakket med otte personer fra USA, Europa og Asien, og her deler de ud om deres oplevelser i én specifik form for online fællesskab: fandom.
D
er bliver ofte knyttet en vis grad af intensitet til personer, der identificerer sig som fans, og der er mange stereotyper om dem. Karikaturen går fra middelaldrende mænd, der samler på tegneseriefigurer i deres forældres kælder til hormonelle teenagepiger, der bryder i gråd, så snart de får et glimt af deres yndlingssanger. Dog er fans, ligesom alle andre, mere nuancerede end som så. Alligevel kan det være svært at komme udenom fordommene, og derfor er der også mange fans, som tøver med at dele denne bid af deres personlighed med andre. De fleste af de fans, jeg snakker med, fortæller mig, at deres formål med at opsøge online fællesskaber var at finde andre, som havde samme interesser som dem. Ifølge KH (24 år, Ohio) har online fællesskaber givet hende ”en følelse af at høre til, venskaber og trøst.” Imens fortæller KY (27 år, New York): ”At deltage i disse online fællesskaber var en måde for mig at finde andre, der var lige så investeret i de samme ting, som jeg var” og uddyber senere, at hun stadig har svært ved at åbne op om hendes interesser i hendes offline fællesskaber, fordi der ikke findes samme accept der.
[ 28 ]
Globalt netværk Digitale medier skaber rige muligheder for, at fans kan møde ligesindede mennesker fra alle dele af verdenen. Ifølge AS (22 år, Pennsylvanien) er online fællesskaber ”geografisk og kulturelt mangfoldige på en måde, som er umulig for fysiske fællesskaber.” Også AR (26 år, Californien), AW (30 år, Indonesien) og WW (31 år, Californien) mener, at de har fået et udvidet verdensbillede og større kulturel viden gennem deres online fællesskaber. AR uddyber: ”Jeg kan besøge så mange stater eller lande og kende mindst én person i det område. Jeg har kunne få merchandise, rejsetips og lokal hjælp, når jeg har været ude at rejse. Jeg lærer også om livet andre steder, og det er spændende og rart at være i
stand til at udvide mit verdensbillede bare ved at have den person som del af mit fællesskab.” KY siger, at hun betragter nogle af de mennesker, hun har mødt gennem sine online fællesskaber som ”livslange venner.” Flere af de andre siger også, at de bekendtskaber, de har stiftet, har udviklet sig til at være offline venskaber, hvor de holder af hinanden på et mere personligt niveau.
Todimensionel identitet Selvom online fanfællesskaber føder meget godt, er der også negative sider. Meget aktivitet finder sted på platforme som Twitter, Tumblr og Discord, der alle tillader en grad af anonymitet, og det er ikke atypisk for fans at oprette profiler dedikeret til fandom. De distancerer sig her fra deres virkelige identitet, og mange tilbageholder alle personlige oplysninger udover alder og køn på deres profiler. Det er helt normalt kun at gå under et kælenavn og bruge billeder af ens favoritberømthed eller -karakter som profilbillede. WW forklarer, at samtaler i fanfællesskaber i høj grad er koncentreret om dét, man er fan af, og AS tilføjer: ”Online fællesskaber er meget mere flygtige. Det er meget lettere at skære nogen fra på internettet end i virkeligheden. Det gør det lettere at opbygge fællesskaber hurtigt, men det gør det også lettere at bryde dem ned.” Ifølge EA (30, Massachusetts) begynder nogle fans at miste empati og perspektiv, mens KY siger, at ”det er træls, når du ser folk, du er gode venner med vende sig mod andre medlemmer i fællesskabet, fordi de har forskellige holdninger omkring noget super sub jektivt.” Når man er semi-anonym og
begår sig i fællesskaber med et bestemt omdrejningspunkt, bliver ens adfærd omkring dette hurtigt knyttet direkte til ens identitet. Derfor kan det være let at træde andre over tæerne, fordi ellers uskyldige holdninger pludselig bliver meget personlige. Anonymiteten gør, at der er nogle, som reagerer voldsomt og sender andre hadefulde eller truende beskeder. Fællesskaberne kan altså blive ’toxic’. Dog findes der også måder, hvorpå man kan værne sig selv imod det.
Fragmenterede fællesskaber Da jeg spørger om fansenes egen deltagelse i deres fællesskaber, siger WW, at hun er ”mindre engageret og lykkeligere end nogensinde.” AS fortæller, at hen er aktiv på private brugerprofiler på Twitter, hvor hen kun interagerer med ’mutuals’, folk, der gensidigt følger hinanden, og man dermed har en relation til. AR tilføjer, at hun udvælger hendes omgangskreds, så det er dem, der først og fremmest er synlige for hende: ”Jeg har for nylig oprettet nye private profiler med medlemmer, jeg stoler mere på, så jeg kan være mere fri i min deltagelse i fællesskabet uden at være bange for, at min adfærd får konsekvenser, når jeg ikke følger normerne, altså snakker om andre musikgrupper eller interesser, ikke har samme holdninger som flertallet og så videre.” HL (38 år, Rusland) siger, at hun forlader det, der er negativt eller stopper med at være behageligt: ”Jeg kan blokere folk eller opslag, som gør mig i dårligt humør.” De fleste af fansene giver desuden udtryk for, at de har været del af online fanfællesskaber i mange år, og at de har lært at mindske de dårlige oplevelser. Nogle gange kommer det bare med alderen, mener KH, som har været en del af fanfællesskaber på Twitter siden 2012. ”Jeg har kultiveret mine online fællesskaber i omkring ti år nu, og mange af mine venner har jeg kendt lige så længe,” byder AR ind. På trods af omstændighederne formår mange fans at skabe nære venskaber i disse globale fællesskaber. Med tiden handler det dog måske mere om at vedligeholde de tilknytningsforhold, man har skabt sig end at blive ved med at skabe nye. Det er ikke overraskende, at man ikke kan enes med alle, men ironisk nok ser det ud til, at det handler om at begrænse interaktionen, hvis man vil have den bedste oplevelse ud af et globalt fællesskab.
[ 29 ]
[ BAG OM REDAKTIONEN ]
TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN & JI QI LAM, MEDIEVIDENSKAB, AU
BAG OM REDAKTIONEN Som alle ved, er det en underlig tid, vi går igennem. Det har også haft indflydelse på SAMSONredaktionen. På trods af COVID-19 lykkedes det os med sprit, afstand og coronavenlige snacks at holde et godt redaktionsmøde i midten af september, hvor både nye og velkendte ansigter mødte op til en hyggelig aften, der var fyldt med en masse gode ideer og inputs til denne udgivelses tema ’online fællesskaber’. Endnu en skriveaften blev også stablet på benene, hvor der blev snakket og delt erfaringer med hinanden. Udover dette har vi været nødt til at skrue ned for andre sociale aktiviteter, der ellers plejer at være en stor del af det at være med i SAMSON. Afstanden har dog ikke forhindret redaktionen i at gøre et flot stykke arbejde, som har givet magasinet en masse spændende og interessant indhold, der gerne skulle appellere til enhver læselyst.
Under normale forhol d holder SAMSON op læg for de studerende om red aktionen for at rekrut tere nye medlemmer, men i år kunne det ikke lad e sig gøre på grund af de nye restrik tioner. Som nog et nyt prøvede vi der for kræfter med at filme en promoveringsvideo. De t endte med at blive til en super hyggelig dag, og resultatet var vi også go dt tilfredse med. Foto: Caroline Maria Ryn
[ 30 ]
ord
Følg os på @SAMSON_SAMS_DK Mediemagasinet SAMSON udgives to gange årligt hvert forår og efterår, men på vores Insta gram poster vi hele semesteret ud. Her deler vi ekslusivt indhold, som ikke kan findes i bladet!
Alternativt udkast til forside Fotograf: Caroline Redigering: Ji Qi Hænder : Ji Qi & Maliina Til denne udgivelses forside jonglerede vi med forskellige ideer, og heldigvis kunne vi hente assistance hos Caroline og Maliina, som gerne ville hjælpe os med vores vision. Vi lånte greenscreenrummet i Adorno, og ifølge kamerarullen tog vi omkring 80 billeder i alt. KU NN E DU TÆNK E DIG
AT VÆRE MED?
ve kræfter med Kunne du tænkte dig at prø ng, anmeldelser, layout, artikelskrivning, fotograferi eller redaktørarbejde? Så korrek turlæsning, SoMe ommen med åbne arme, vil SAMSON byde dig velk i at få nye tanker og da vi altid er interesserede Hos SAMSON binder du d! personligheder med ombor gangen. dig kun til én udgivelse ad samson@samsnet.dk
GRAFIK: RAWPIXEL.COM
[ 31 ]
Bliv medlem af
og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!
[ 32 ]
