2 minute read

Leder

Online fællesskaber

Det er umuligt at komme udenom den altoverskyggende og uforudsigelige coronapandemi, der har haft enorm indflydelse på alle dele af vores samfund. I foråret fik vi en ny hverdag, hvor store dele af vores tid pludselig skulle bruges derhjemme. Det medførte, at vi skulle omskole os selv og ty til nye metoder for at kunne fortsætte vores tilværelse. Det har blandt andet udmundet sig i studiemøder på Zoom, hjemmearbejde og virtuelle sociale sammenkomster.

Advertisement

I mediebranchen har denne tid ligeledes sat sine spor. Blandt andet har mediehuse og -bureauer været igennem massefyringer og lønnedgang, medieproducenter har skulle omlægge eller udskyde deres arbejde, og virksomheders bratte nedskæring i annoncebudgettet har skabt krisetilstande hos de annoncefinansierede medier. Modsat har diverse streaming-, spil- og videotjenester oplevet en markant stigning i brugen af deres platforme, og danskernes forbrug af sociale medier er eskaleret.

Derfor stiller vi i denne udgave af SAMSON skarpt på online fællesskaber. For hvad kan online fællesskaber egentligt, og hvordan benytter vi os af dem? Det er et tema, der er uhyre aktuelt netop nu, hvor vores sociale liv mere end nogensinde før skal fastholdes virtuelt. Derfor kan du i denne omgang blandt andet glæde dig til at læse et spændende interview med Katrine Gisiger og Malene Nelting Jepsen, der står bag to bundærlige Instagram-profiler, som skaber et sårbart og intimt fællesskab mellem dem og deres følgere. Måske du også kunne tænke dig at høre nærmere om Mads Steffensens oplevelse af lytternes debat, der opstår på Mads & Monopolets Facebookside, imens radioprogrammet er i gang? Eller er du frisk på at udforske et internationalt community, der skabes af studerende verden over med det formål at støtte og motivere hinanden? Vi på redaktionen har erfaret, at 'online fællesskaber' skabes og anvendes på ganske forskellige måder, som vi glæder os til at præsentere dig for.

Til slut skal der lyde en stor tak til vores dygtige og engagede frivillige, der har gjort en brav indsats for at få stablet denne udgave af SAMSON på benene.

God læselyst!

Med venlig hilsen, Camilla Broe Sørensen & Ji Qi Lam Redaktører // SAMSON

Kolofon

29. årgang Nr. 2, november 2020 Oplag: 150 + webudgivelse

SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Ji Qi Lam De Mezas Vej 28, st. tv. 8000 Aarhus C

www.samsnet.dk samson@samsnet.dk

Redaktører: Camilla Broe Sørensen Ji Qi Lam

Skribenter: Camilla Broe Sørensen Caroline Maria Rynord Kristine Vognsen Ji Qi Lam Mathilde Katrine Bach Merete Leegaard Hansen Nicolai Frits Houlberg Poulsen Signe Kjersti Aakjær Mortensen

Layout: Caroline Maria Rynord Ji Qi Lam

Korrektur: Celina Lindhøj Camilla Broe Sørensen Ji Qi Lam Nicolai Frits Houlberg Poulsen

Forside: Caroline Maria Rynord Ji Qi Lam Maliina la Cour Vahl

Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2021. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).

Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

This article is from: