Fandom: Fælleskab på tværs af landegrænser

FANDOM: FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Det er ikke svært at få kontakt til fremmede gennem digitale medier. Heller ikke fremmede på den anden side af globen. Men hvad får os til at opsøge dem, og hvordan skaber vi en relation til dem? En relation, bygget op udenom det fysiske samvær, som vi har lyst til at holde fast i? Svaret er måske så simpelt som en fælles interesse. Ligesom i den offline verden er fælles interesser og værdier en god basis for venskab. Men ikke alle er så heldige at være omgivet af andre, der deler samme interesse som en selv, og er det tilfældet, er det ikke sikkert, at interessen er lige så stærk. Af netop disse grunde retter mange blikket mod internettet. I denne artikel har jeg snakket med otte personer fra USA, Europa og Asien, og her deler de ud om deres oplevelser i én specifik form for online fællesskab: fandom.

Der bliver ofte knyttet en vis grad af intensitet til personer, der identificerer sig som fans, og der er mange stereotyper om dem. Karikaturen går fra middelaldrende mænd, der samler på tegneseriefigurer i deres forældres kælder til hormonelle teenagepiger, der bryder i gråd, så snart de får et glimt af deres yndlingssanger. Dog er fans, ligesom alle andre, mere nuancerede end som så. Alligevel kan det være svært at komme udenom fordommene, og derfor er der også mange fans, som tøver med at dele denne bid af deres personlighed med andre. De fleste af de fans, jeg snakker med, fortæller mig, at deres formål med at opsøge online fællesskaber var at finde andre, som havde samme interesser som dem. Ifølge KH (24 år, Ohio) har online fællesskaber givet hende ”en følelse af at høre til, venskaber og trøst.” Imens fortæller KY (27 år, New York): ”At deltage i disse online fællesskaber var en måde for mig at finde andre, der var lige så investeret i de samme ting, som jeg var” og uddyber senere, at hun stadig har svært ved at åbne op om hendes interesser i hendes offline fællesskaber, fordi der ikke findes samme accept der. Globalt netværk Digitale medier skaber rige muligheder for, at fans kan møde ligesindede mennesker fra alle dele af verdenen. Ifølge AS (22 år, Pennsylvanien) er online fællesskaber ”geografisk og kulturelt mangfoldige på en måde, som er umulig for fysiske fællesskaber.” Også AR (26 år, Californien), AW (30 år, Indonesien) og WW (31 år, Californien) mener, at de har fået et udvidet verdensbillede og større kulturel viden gennem deres online fællesskaber. AR uddyber: ”Jeg kan besøge så mange stater eller lande og kende mindst én person i det område. Jeg har kunne få merchandise, rejsetips og lokal hjælp, når jeg har været ude at rejse. Jeg lærer også om livet andre steder, og det er spændende og rart at være i

stand til at udvide mit verdensbillede bare ved at have den person som del af mit fællesskab.” KY siger, at hun betragter nogle af de mennesker, hun har mødt gennem sine online fællesskaber som ”livslange venner.” Flere af de andre siger også, at de bekendtskaber, de har stiftet, har udviklet sig til at være offline venskaber, hvor de holder af hinanden på et mere personligt niveau.

Todimensionel identitet Selvom online fanfællesskaber føder meget godt, er der også negative sider. Meget aktivitet finder sted på platforme som Twitter, Tumblr og Discord, der alle tillader en grad af anonymitet, og det er ikke atypisk for fans at oprette profiler dedikeret til fandom. De distancerer sig her fra deres virkelige identitet, og mange tilbageholder alle personlige oplysninger udover alder og køn på deres profiler. Det er helt normalt kun at gå under et kælenavn og bruge billeder af ens favoritberømthed eller -karakter som profilbillede. WW forklarer, at samtaler i fanfællesskaber i høj grad er koncentreret om dét, man er fan af, og AS tilføjer: ”Online fællesskaber er meget mere flygtige. Det er meget lettere at skære nogen fra på internettet end i virkeligheden. Det gør det lettere at opbygge fællesskaber hurtigt, men det gør det også lettere at bryde dem ned.” Ifølge EA (30, Massachusetts) begynder nogle fans at miste empati og perspektiv, mens KY siger, at ”det er træls, når du ser folk, du er gode venner med vende sig mod andre medlemmer i fællesskabet, fordi de har forskellige holdninger omkring noget super subjektivt.” Når man er semi-anonym og begår sig i fællesskaber med et bestemt omdrejningspunkt, bliver ens adfærd omkring dette hurtigt knyttet direkte til ens identitet. Derfor kan det være let at træde andre over tæerne, fordi ellers uskyldige holdninger pludselig bliver meget personlige. Anonymiteten gør, at der er nogle, som reagerer voldsomt og sender andre hadefulde eller truende beskeder. Fællesskaberne kan altså blive ’toxic’. Dog findes der også måder, hvorpå man kan værne sig selv imod det.

Fragmenterede fællesskaber Da jeg spørger om fansenes egen deltagelse i deres fællesskaber, siger WW, at hun er ”mindre engageret og lykkeligere end nogensinde.” AS fortæller, at hen er aktiv på private brugerprofiler på Twitter, hvor hen kun interagerer med ’mutuals’, folk, der gensidigt følger hinanden, og man dermed har en relation til. AR tilføjer, at hun udvælger hendes omgangskreds, så det er dem, der først og fremmest er synlige for hende: ”Jeg har for nylig oprettet nye private profiler med medlemmer, jeg stoler mere på, så jeg kan være mere fri i min deltagelse i fællesskabet uden at være bange for, at min adfærd får konsekvenser, når jeg ikke følger normerne, altså snakker om andre musikgrupper eller interesser, ikke har samme holdninger som flertallet og så videre.” HL (38 år, Rusland) siger, at hun forlader det, der er negativt eller stopper med at være behageligt: ”Jeg kan blokere folk eller opslag, som gør mig i dårligt humør.” De fleste af fansene giver desuden udtryk for, at de har været del af online fanfællesskaber i mange år, og at de har lært at mindske de dårlige oplevelser. Nogle gange kommer det bare med alderen, mener KH, som har været en del af fanfællesskaber på Twitter siden 2012. ”Jeg har kultiveret mine online fællesskaber i omkring ti år nu, og mange af mine venner har jeg kendt lige så længe,” byder AR ind. På trods af omstændighederne formår mange fans at skabe nære venskaber i disse globale fællesskaber. Med tiden handler det dog måske mere om at vedligeholde de tilknytningsforhold, man har skabt sig end at blive ved med at skabe nye. Det er ikke overraskende, at man ikke kan enes med alle, men ironisk nok ser det ud til, at det handler om at begrænse interaktionen, hvis man vil have den bedste oplevelse ud af et globalt fællesskab.