Tema:
Når vi stoler på medier Udrens dit Feed
HVAD ER SAND, OG HVAD ER FALSK VIDEN PÅ DE SOCIALE MEDIER? Hele Danmarks Ghita
HVAD GIK GALT, DA JOURNALIST, IBEN ZEUTHEN, PORTRÆTTEREDE GHITA NØRBY? Livstruende medietendenser
HVEM BØR TAGE ANSVARET OG SÆTTE EN SERIØS STOPPER FOR DE LIVSTRUENDE MEDIETENDENSER, DER FLORERER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)
012020
[1]
SOM MEDLEM AF KOMMUNIKATION OG SPROG FÅR DU
Billig indboforsikring fra 36 kroner om måneden
Adgang til KS JOB med ledige studiejob og praktikpladser
Rabat i over 4.500 butikker
Mulighed for at søge legater til udlandsophold
Juridisk hjælp og vejledning fra vores karrierevejledere
Se flere fordele og meld dig ind på www.kommunikationogsprog.dk – de første 6 måneder er gratis*
[2]
*Forudsat at du er studerende og ikke har været medlem de seneste 2 år.
Årligt over 400 gratis kurser, der øger dine jobchancer nu og senere
( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #1 | MARTS 2020 | 29. ÅRGANG
TEMA: NÅR VI STOLER PÅ MEDIER
4-26 I dette nummer
4 5 8 11 12
Indhold
Leder Udrens dit feed for 'detox' og andre myter Hele Danmarks Ghita – Den rå side af portrættet Mig og mine medier Anmeldelser
14
Lærer vi nogensinde at navigere i usandheder på de sociale medier?
16
Livstruende medietendenser: hvem tager ansvar?
20
Spørg redaktionen
22
Mediehistorier
23
Test: App'en, der lærer dig digitalt selvforsvar?
MEDIEMAGASINET SAMSON 012020
5
Udrens dit feed for 'detox' og andre myter Lyder det for godt til at være sandt? Så er der stor chance for, at det er tilfældet. I mangel på bedre viden, vælger mange af os at stole på medierne. Som forbrugere er vi dog nødt til at være kritiske indstillede over for udsagn om hvilke fødevarer eller diæter, der er sunde, og hvilke der er no go. Men hvordan kan vi spotte, hvad der er sand, og hvad der er falsk viden om sundhed?
8
Hele Danmarks Ghita Den rå side af portrættet Podcasten Hele Danmarks Ghita er egentlig tænkt som et biografisk interview af hele Danmarks Ghita Nørby, men allerede fra start bliver portrættet en historie om et interview, der mislykkes. Interviewet forløber nemlig langt fra som journalisten, Iben Maria Zeuthen, har forberedt - eller gør det faktisk det?
12
3 anmeldelser fra redaktionen Birds of Prey (and the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn) er blandt redaktionens tre anmeldelser. En humoristisk fortælling., rå feminisme og et plot, der er langt fra banebrydende; det er ordene fra redaktionen. Læs hele anmeldelsen på side 12 i bladet, hvor du også finder anmeldelser af sæson 7 af Forsidefruer og Dubais danske damer.
SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk. Du kan også følge os på Instagram via @samson_ sams_dk.
[3]
[ LEDER ]
Når vi stoler på medier Kolofon
Troværdigheden i mediebilledet har længe været omdiskuteret, og der sættes ofte spørgsmålstegn ved mediernes levering af pålideligt og sandfærdigt indhold. Medierne har den fornemme opgave at oplyse os og samtidig kontrollere, om vores samfund fungerer, som det skal. Vi lægger en enorm tillid hos medierne, og vi ønsker, som brugere, at vi kan stole på det, vi præsenteres for. Men mere end nogensinde før bliver vi eksponeret for alverdens historier og overskrifter, der smelter sammen til et medielandskab, der er så godt som umuligt at navigere i. Aktivitetsstrømmen er ustoppelig og uudtømmelig, hvoraf meget af indholdet giver anledning til at genoverveje vores måde at tilgå medierne på. Så hvordan skal vi håndtere medierne? Hvordan får vi balanceret vores mistillid og samtidig bibeholdt vores kritiske blik? Her på SAMSON-redaktionen har vi i den grad taget vores kritiske briller på og kigget på aktuelle mediehistorier og -tendenser, der bevæger sig i grænsefladen mellem tillid og utroværdighed. I denne udgave kan du blandt andet læse en dybdegående artikel om det dramatiske interview, der fandt sted mellem den folkekære Ghita Nørby og Radio24syvs Iben Maria Zeuthen. For hvad var det egentlig, der udspillede sig i Nørbys hjem – og var det hele planlagt? Herefter har du mulighed for at få udrenset dit mediefeed for løgnagtige sundhedsmyter. Her bliver du, med hjælp fra eksperterne bag podcasten Detox din hjerne, guidet igennem nogle af de myter, der leder os i vildrede. Og har du nogensinde overvejet, hvilke konsekvenser sociale medier kan få for dit helbred? Vores skribent, Camilla, er dykket ned i de medietendenser, der i værste fald kan være livstruende. Vi vil, som redaktører, gerne takke vores frivillige skribenter, layoutere og korrekturlæsere for en fremragende indsats. I samme ombæring skal stafetten gives videre til Camilla og Ji Qi, der vil være chefredaktører for næste udgivelse. Tak fordi du læser med. Med venlig hilsen, Sofie Skov Rømer, Camilla Broe Sørensen & Ji Qi Lam Redaktører // SAMSON
29. årgang Nr. 1, marts 2020 Oplag: 151 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Sofie Skov Rømer Bissensgade 5, 1 tv. 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Redaktører: Sofie Skov Rømer Ji Qi Lam Camilla Broe Sørensen Skribenter: Camilla Broe Sørensen Camilla Struck Sofie Skov Rømer Ji Qi Lam Caroline Maria Rynord Mathilde Katrine Bach Layout: Ji Qi Lam Camilla Struck Korrektur: Celina Lindhøj Camilla Broe Sørensen Sofie Skov Rømer Forside: Sofie Skov Rømer Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2020. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med.
FOTO: CAROLINE MARIA RYNORD
SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk
[4]
[ ARTIKEL ]
TEKST: CAROLINE MARIA RYNORD, MEDIEVIDENSKAB, AU
UDRENS DIT FEED FOR ’DETOX’ OG ANDRE MYTER Det er ikke altid nemt at navigere rundt i alle de påstande om sundhed, som cirkulerer på de sociale medier. På Instagram, Facebook og YouTube har virksomheder og influencers mulighed for at promovere de tilsyneladende adskillige fordele ved blandt andet detox-produkter og -kure. Bedre immunforsvar, mere energi, flottere og renere hud… Lyder det for godt til at være sandt? Så er der stor chance for, at det er tilfældet. I mangel på bedre viden, vælger mange af os at stole på medierne. Som forbrugere er vi dog nødt til at være kritiske indstillede over for udsagn om hvilke fødevarer eller diæter, der er sunde, og hvilke der er no go. Men hvordan kan vi spotte, hvad der er sand, og hvad der er falsk viden om sundhed?
[5]
[ARTIKEL FORTSAT ]
M
edierne spiller generelt en stor rolle for spredning af usandheder. Alligevel har vi tillid til online web, når det handler om sundhed. En undersøgelse foretaget for Arla Foods i 2016 viser, at unge danskere i høj grad finder information omkring sundhed på de sociale medier. Desuden viser undersøgelsen, at danskerne generelt foretrækker online søgemaskiner til at opnå denne information. Det er der selvfølgelig nogle, som har fundet ud af, at der er penge i. Chancerne for at du er stødt på detox te eller juicekure er store, hvis du følger influencers og celebrities på de sociale medier. Selv hvis du ikke gør, er der måske reklamer, som har været målrettede dig. Detox, som formelt betyder at slippe af med giftstoffer, er en af de mange sundhedsmyter, som er helt store på blandt andet de sociale medier. Det fandt jeg ud af, da jeg satte mig for at navigere rundt i hvilke udsagn, der kan anses som sande eller som bullshit. I min søgen stødte jeg på Anne Gaardmand og Morten Elsøes podcast Detox din hjerne, hvoraf
SUNDHEDSVIDEN OG INTERNETBRUG 55% af danskerne er forvirrede af al den information, de modtager om sundhed. 69% af de danske unge mellem 18-34 år benytter online søgemaskiner til sundhedsviden. 61% af de danske unge mellem 18-34 år bruger sociale medier til sundhedsviden. 46% af danskerne foretrækker online søgemaskiner som kilde til sundhedsviden. 43% af danskerne har familie og venner som topkilde, mens 31% har magasiner, 31% har madlavningsprogrammer og 30% har sociale medier som topkilde.
Kilde: Arla Foods (2016). Undersøgelsen er udført af Edelman Intelligence. I alt er 6.000 mennesker blevet spurgt fra Danmark, Finland, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.
[6]
årets første afsnit beskæftiger sig med Detox og juicekure: når misinformation bliver mainstream. Med deres podcast forsøger de, som begge er ernæringsfaglige, at ’udrense’ lytternes hjerner for ’giftige’ sundhedsmyter, såsom at det skulle være nødvendigt at hjælpe sin krop med at udrense såkaldte ophobede giftstoffer. Og at det er nødvendigt at gøre det med te og juice eller ved at spise meget lidt. Det afviser Gaardmand og Elsøe med det argument, at kroppen selv slipper af med giftstoffer, som vi ikke får mange af alligevel. Det sker kun, hvis vi spiser alt for meget af en bestemt fødevare som eksempelvis hørfrø, og/eller ikke indtager en varieret kost. Hermed er første påstand afklaret; detox-produkter tilhører kategorien bullshit.
"Hvilke konsekvenser har det for os, når vores topkilder til sundhedsviden styres af algoritmer, der blander officielle, videnskabsbaserede påstande med uofficielle, utroværdige påstande med det formål at tjene penge?" Udrensning af pengepungen Detox- og juicekure må siges at være nogle af nutidens mainstream sundhedsopfattelser, men misinformation om sundhed er ikke et nyt mediefænomen. I afsnittet fortæller de blandt andet, at fordelene ved tarmskylninger, hvilket er en anden form for detox, blev prædiket på tv for 20 år siden. ”Virksomheder vil tjene penge på den følelse, man har for eksempel efter jul” forklarer Elsøe i podcasten. Ifølge ham, er det ikke disse metoder, man skal tage i brug, hvis man føler, at man har indtaget en større mængde kalorier i en periode og gerne vil tabe sig. ”Juicekure er egentlig en af de dårligste veje til, ja, noget som helst, alt andet end udrensning af pengepungen” tilføjer Elsøe. Hvilke konsekvenser har det for os, når vores topkilder til sundhedsviden styres af algoritmer, der blander officielle, videnskabsbaserede påstande med uofficielle, utroværdige påstande med det formål at tjene penge? Efter at have hørt podcastafsnittet er mit bud, at vi hurtigt kommer til at stole på udsagn, der lover mere, end de kan holde og ender med at bruge energi, tid og penge på produkter, som ikke reelt gør en positiv forskel for vores helbred. Medmindre vi altså har den nødvendige viden og kritiske sans for markedsføringsord, som influencers
GUIDELINES FOR IKKE-ERNÆRINGSFAGLIGE Stol ikke umiddelbart på… og celebrities bliver betalt for at bruge. Ifølge Elsøe er det nemlig forbrugernes desperation og ”manglende specifik viden omkring, hvordan markedsføringsord kan bruges til at ramme os i følelserne,” som gør os mindre kritiske over for sundhedspåstande. Han tilføjer, at ”vi tror, at vi er blevet veloplyste, men vi i virkeligheden ikke har fået noget som helst troværdigt at vide.” Til os, der interesserer os for medier og befinder os langt fra en ernæringsfaglig baggrund, har jeg samlet en række guidelines og parafraseret dem fra selvsamme podcast. Formålet med dette er at ruste os til at spotte andet bullshit som detox og i stedet pege os i retning af sande påstande om sundhed. Disse guidelines er til at finde i slutningen af artiklen. En fremtid uden forvirring? Arlas undersøgelse viser, at omkring halvdelen af danskerne føler sig forvirrede på grund af den store mængde af sundheds- og kostråd. Siden undersøgelsen, er influencers i mellemtiden blevet underlagt en lovgivning, der betyder, at de tydeligt skal oplyse, når de reklamerer for et fysisk produkt eller for en virksomhed. Det er et skridt i den rigtige retning med henblik på at skabe bedre omstændigheder for forbrugeren. Det er nemmere at tolke, hvad influencerne rent faktisk bruger sine penge på, og hvad de får penge for at vise sine følgere og ikke nødvendigvis bruger selv. Desuden er enkelte influencers begyndt at bryde med bølgen af ’udrensende’ produkter og diverse ’slankende’ kure. I stedet for at bidrage med påstande, der skal spille på vores følelser, bidrager de med videnskabelige underbyggede påstande. Et eksempel er Natacha Océane, en YouTuber, som indrømmer, at hun tidligere var tilhænger af ekstreme måder at se sundhed på. Nu påskønner hun varieret kost frem for alverdens kure og stempler ikke specifikke madgrupper som ’dårlige’, ligesom Gaardmand og Elsøe hævder er den bedste måde at tilgå sundhed på. Dog findes nogle af de videnskabelige videoer stadigvæk bag clickbait-titler og hashtags, der genererer massere af visninger. Det tyder altså på, at influencer-verdenen på de sociale medier har potentiale til at tage en drejning og prioritere videnskab fremfor pseudovidenskab. Selvom der er lang vej igen, er der i hvert fald gjort små ændringer, der potentielt kan mindske forvirringen i fremtiden og dermed spore forbrugerne i den rigtige retning, hvad sundhed angår.
… Produkter, som påstår, at de kan helbrede flere end syv ting på én gang. … Virksomheder, som overvejende spiller på forbrugerens følelser frem for logik eller videnskab. … Modstridende påstande, såsom at hvis du får det godt af behandlingen, er det fordi, det virker. Hvis du derimod får det dårligt, kan det også være et tegn på, at behandlingen virker. … Markedsføringsord, som ’superfoods’, ’detox’, ’udrensning’ eller ’nulstilling’. Termerne har til formål at imponere forbrugeren. … Fysiske produkter, som lover vægttab, og som promoveres gennem influencers. … Ord som ’mere energi’ og ’balance’, da de ikke bliver brugt i faglige sammenhænge.
For uddybende argumenter henvises til podcast Detox din hjerne episode 30.
[7]
[ARTIKEL]
TEKST: MATHILDE KATRINE BACH, MEDIEVIDENSKAB, AU
HELE DANMARKS GHITA Den rå side af portrættet
Kulturjournalistik diskuteres i disse dage på livet løs, hvilket har fået bølgerne til at gå højt blandt danskerne. Emner som etik, iscenesættelse og fiktionalisering har sat sindene i kog. Først med HBO-dokumentaren om Michael Jackson, Leaving Neverland og nu med Radio24syvs podcast og portræt af Ghita Nørby fra 2019 med titlen Hele Danmarks Ghita. Podcasten er egentlig tænkt som et biografisk interview af hele Danmarks Ghita Nørby, men allerede fra start bliver portrættet en historie om et interview, der mislykkes. Interviewet forløber nemlig langt fra som journalisten, Iben Maria Zeuthen, har forberedt - eller gør det faktisk det? Jeg har sat spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig gik galt, da Iben Maria Zeuthen troppede op ved Ghita Nørbys hus i Holte med sin store Neumannmikrofon i den ene hånd og sine forberedte nedskrevne spørgsmål i den anden. Podcasten blotlægger nemlig, at Ghita Nørby langt fra er tilfreds med Iben Maria Zeuthens interviewmetode. Debatten er efter interviewets udgivelse løbet løbsk. Diskussionen består i, hvorvidt Radio24syv havde til formål at pirre den folkekære skuespillerinde. For var meningen med dokumentaren ret beset at skildre en magtkamp for åben mikrofon, eller var der et helt andet formål med udgivelsen af portrættet? Jeg har fået fat i interviewets råbånd, som Radio24syv selv har lagt ud på deres hjemmeside, da de viser den uredigerede version af dokumentaren - råt og uden filter. Efter at have lyttet råbåndene igennem, er det gået op for mig, at vi ikke får hele sandheden afdækket ved kun at lytte til dokumentaren. Det bemærkelsesværdige ved råbåndene og den redigerede version af interviewet er, at råbåndene er knap 50 minutter længere end den redigerede udgave på knap en times varighed. Båndoptageren har med andre ord været tændt i væsentligt længere tid end de 58 minutter og 15 sekunder, Radio24syv udgiver som dokumentaren Hele Danmarks Ghita. Men hvad er det så, vi går glip af ved blot at lytte til podcasten og ikke råbåndene? Hvilke elementer fra den oprindelige optagelse er fjernede? Og hvad skyldes dette, når Zeuthen selv ønsker et langt interview?
[8]
UDELADTE PASSAGER "Den... Den ruller, bare så du ved det, båndoptageren. Fordi det gør den altid, når vi laver reportage", "Men ved du hvad, vil du ikke godt gøre mig en tjeneste at slukke den?". Denne dialog mellem Zeuthen og Nørby er en del af dokumentaren. Lytter man til råbåndene, bliver det dog afsløret, hvordan disse sætninger ikke kommer i forlængelse af hinanden, men derimod med fire minutters mellemrum. Dokumentaren udelader altså en passage herimellem, hvor Zeuthen når at gå på toilet, at udtrykke hvor smukt et hus, hun synes, Nørby har, og hvor Nørby yderligere får udbrudt: "Jo, det ser godt ud", idet Zeuthen tager sine skiftesko op fra tasken. Den fiktive dialog gør, at Nørbys reaktion synes betydeligt mere skrap og streng i dokumentaren end i råbåndene. Svaret fra Nørby klippes nemlig sammen, så det kommer brat efter Zeuthens kommentar. For at underbygge Nørby som en negativ karakter i dokumentaren og dermed sætte prikken over i’et, bliver klip hvor Nørby beskriver Zeuthen som "dybt åndssvag," "banal,", "udvendigt spektakel", og "uden humor" prioriteret. Disse klip foretrækkes frem for klip fra råbåndene, som afslører, at Nørby giver Zeuthen ret i sine antagelser, og at Nørby derudover taler positivt og roligt om ting, hun holder af. Blandt andet når Nørby gennem ordvalg som "bestemt" erkender Zeuthens vurderinger eller i interviewpassager, hvor Nørby taler om sin store kærlighed til natur, skuespil og barndommens biografture med sin far. I forhold til det portræt, der ønskes kreeret af Nørby, er elementer og passager, som Radio24syv og Zeuthen har fundet uvæsentlige, bortredigerede. Men dette betyder jo også, at Radio24syv redigerer og manipulerer så voldsomt med klippene, at det er en falsk sandhed, vi bliver præsenteret for.
FIKTIONALISERING SOM SELVFREMSTILLINGSSTRATEGI "Jeg kan sgu ikke lade være med at... jeg kan godt lide det her... jeg kan godt holde til det". Denne sætning fra Zeuthens mund er taget direkte ud af råbåndene, men er ikke at finde i den redigerede dokumentar. Zeuthen har altså mulighed for at portrættere sig selv, som hun ønsker, da hun efter interviewet går hjem med optagelserne i rygsækken. Ovenstående citat klarlægger, at Zeuthen både bander og svarer Nørby igen, og dermed viser råbåndene den bare sandhed. Citatet giver en oplevelse af, at Zeuthen ikke er bange for Nørby, men måske har en intention om at stikke til Nørby i håb om at få skuespillerinden op i det røde felt? Dét at seancen ikke er blevet brugt i den udgivne dokumentar, gør at Zeuthen kan fremstille sig selv, som hun ønsker. Ved akkurat at gemme de sider væk, hvor Zeuthen bruger bandeord og provokerende sætninger, er Radio24syv og Zeuthen tilbøjelige til at fremstå som professionelle og kompetente indenfor interviewteknikker. Men er det egentlig okay? Radio24syv udgiver jo en sandhed, som vi, lytterne, skal stole på er sand, men som ikke stemmer overens med virkeligheden. Zeuthens personlighed er tilbøjelig til at blive opfattet som mild og professionel, hvilket står i dyb kontrast til iscenesættelsen af Nørbys personlighed. Jeg mener, at der er noget forkert i at udgive noget som værende fakta, når det reelt set er fiktion. Hvis Radio24syv vil udgive et interview med Ghita Nørby, nytter det ikke noget at udgive halvdelen af optagelserne som den reelle dokumentar. Zeuthen må altså stå ved den måde, hun har interviewet på, for at etikken og rimeligheden er på sin plads. Det er vel heller ikke uden grund, at Nørby efterfølgende har udtalt til DR, at Radio24syv udnytter situationen med interviewet, at det er deres hi-
[9]
[ARTIKEL FORTSAT ]
storie, og at hun derfor ikke kan gøre noget ved den måde, radiostationen portrætterer hende på. Ritzau har også skrevet, at iscenesættelsen af Nørby, som ifølge hende selv har været planlagt, har medført, at den folkekære skuespillerinde aldrig mere vil lade sig interviewe – måske fordi hun ikke ønsker sin ære gået for nær igen? LILLE IB OG STORE G På Zeuthens Instagramprofil har hun selv udgivet et billede, som viser Zeuthens redaktør stå ved en tavle i færd med at forberede interviewet med Nørby. Én sætning på tavlen fangede mine øjne: "Lille Ib + Store G". Hvis det antages, at "Ib" står for Iben og "G" for Ghita, kan det indikere, at Zeuthen og hendes redaktør ikke blot har forberedt sig grundigt på selve interviewet, men faktisk forberedt iscenesættelsen af Nørby og Zeuthen. På baggrund af billedet og teksten omkring lille Ib og store G, siger Politikens chefredaktør, Christian Jensen, i Presselogen på TV2 d. 17. marts 2019: "ét er at forberede sig på den, man skal tale med. Noget andet er at forberede den iscenesættelse, man vil lave af sig selv (...) På den måde går man ind i en eller anden form for maskespil, skuespil og fordækthed." Og så kan man jo godt spørge, hvem der er offer og skurk her. For så virker det jo næsten, som om Ghita Nørby afslører intervieweren, når hun flere gange siger, ”hvem er du, jeg kan ikke mærke dig?”. Den fiktionalisering og efterredigering Zeuthen og Radio24syv har foretaget af optagelserne inden udgivelsen af dokumentaren, falder i hak med Christian Jensens pointe om et maskespil. Gevinsten ved at fiktionalisere og kreere fiktive samtaler er at nå frem til et mål, der kan tyde på, at meningen har været at få Nørby til at synes stor og grum og Zeuthen lille og uskyldig.
ETIKKEN BAG? Selvfølgelig er det værd at have i mente, at Nørby er af lidt ældre dato, og derfor også er vokset op under andre normer og kulturelle tendenser, hvilket kan forklare, hvorfor hun synes, at de nyere interviewmetoder vi ser i dag er helt absurde. Journalisters måde at gribe interviews an på i nyere tid kan nemlig bryde med nogle uskrevne og etiske regler inden for interviewstil for eventuelt at få mest muligt udbytte ud af et interview, som Zeuthens interviewmetode i dokumentaren så fint eksemplificerer. Råbåndene har i høj grad ændret mit syn på Zeuthen og generelt journalister, som benytter specifikke kritiske interviewmetoder til at blotlægge en falsk virkelighed. Journalister som Iben Maria Zeuthen står med en langt større magt, end hvad den interviewede gør, og derfor må vi huske på at være kritiske over for intervieweren, uanset hvad vi bliver præsenteret for ude i det store medielandskab. Førhen har jeg altid set på Zeuthen som både en objektiv og professionel journalist, men efter at have sammenlignet dokumentaren med råbåndene ord over for ord, har jeg indset, hvorledes interviewet med hele Danmarks Ghita egentlig foregik. Her må jeg blot indrømme, at vi åbent bliver præsenteret for en vrangforestilling, som i mine øjne langt fra er forekommet hverken professionelt eller sagligt. Derfor må vi ikke lade os narre af journalisters snedige teknikker, ligeså vel som de ikke lader sig narre af os, heller ikke hvis man hedder Nørby til efternavn. Råbåndene er at finde på Radio24syvs egen hjemmeside, Radio24syv.dk.
Bånd: Alekksall @ freepik.com Forstørrelsesglas & hånd: studiogstock @ freepik.com
[ 10 ]
[MIG OG MINE MEDIER]
MØRKELAND
Mig og mine medier
Værterne bag Mørkeland Camilla Aurvig og Kristine Bugbee er værterne bag Mørkeland; en af Danmarks mest downloadede podcastserier på nuværende tidspunkt. To år efter de udgav første afsnit var det muligt at stemme på serien til Zulu Awards 2020, da den var nomineret til prisen ’Årets lyd’. Hver mandag leverer de hver især en fortælling om en mordsag fra det virkelige liv, samt anbefalinger til andet true crime medieindhold. Camilla og Kristine pointerer derfor selv, at produktionen af podcasten kræver en masse research, og at true crime fylder en hel del i deres hverdag. Dog afspejler deres medievaner et forbrug af alt fra Luksusfælden til jazzmusik.
Camilla Aurvig Lige nu lytter jeg til…
Jeg er begyndt aktivt at lade være med at lytte til noget hver dag hele tiden. Altså slukke for alt og gå rundt derhjemme i stilhed. Eller gå en tur og tage toget uden at have noget i ørene. Men jeg lytter stadig til podcast og lydbøger hver dag. Fast på min spilleliste ligger The Rachel Maddow Show, som jeg starter ud med hver morgen. Så lytter jeg altid til nye afsnit af Pod Save America og The 45th. Jeg er lige begyndt på Ronan Farrows Catch and Kill. Det kommer måske nok bag på nogen, at hele min liste ikke er fyldt op af true crime - men det er som regel serier, jeg binger med det samme, og så forsvinder de fra listen. Nogle af mine yndlingspodcastserier gennem tiden har været Missing and Murdered, The Thing About Pam og Room 20. På lydbogssiden er jeg i gang med Min mor var besat af Peter Øvig på Mofibo, og når det er musik, der skal til, og jeg lige skal bruge ekstra energi, står Billie Eilish for at peppe mig op. Klassisk jazz sørger for, at jeg kan holde koncentrationen, når jeg arbejder.
Lige nu læser jeg…
På natbordet ligger der altid tre-fire bøger - lige nu er det Sekten på Tågeøen af Mariette Lindstein, The Underground Railroad af Colson Whitehead, Forensics - What Bugs, Burns, Prints, DNA, and More Tell Us about Crime af Val McDermid og Svære valg af Hillary Clinton. Lidt til ethvert humør.
Lige nu ser jeg…
Jeg skal i gang med femte sæson af Outlander, næste gang jeg slår rumpen i sofaen. Men på ventelisten står When They See Us og Fru Stæhr og babyliget på loftet, som jeg skal have set færdigt. Jeg har som regel altid TV 2 News kørende i baggrunden i løbet af dagen, når det ikke er musik, jeg arbejder til.
Kristine Bugbee Lige nu lytter jeg til…
Jeg er afhængig af lyd. Faktisk ville jeg ønske, at jeg var bedre til at slukke og foretage mig ting i stilhed, men det har jeg svært ved. Jeg er fast lytter af P1 Debat, Her går det godt, Mennesker og medier, Det vi taler om, Kampagnesporet og mange flere podcasts. Amerikaneren i mig elsker også at høre Fresh Air og andre NPR-programmer, og så abonnerer jeg selvfølgelig på en lang række true crimepodcasts. Senest har jeg hørt The Last Days of August af Jon Ronson om en ung pornostjerne, der begik selvmord i 2017 efter at være havnet i en shitstorm på Twitter. Jeg arbejder allerbedst til P8 Jazz, og jeg er i gang med at høre Undtagelsen af Christian Jungersen som lydbog.
Lige nu læser jeg…
Lige nu ligger Samlede Noveller af Tove Ditlevsen på mit natbord side om side med American Predator af Maureen Callahan. Jeg elsker gode bøger, og Bogforum er mit højdepunkt på året, men jeg får desværre ikke læst så meget, som jeg gerne ville, selvom min bogreol er et slaraffenland. Det skal der laves om på.
Lige nu ser jeg…
Jeg kunne for eksempel skære lidt ned på mit tv-kiggeri. Ligesom mange andre er jeg besat af gode film og serier. Lige nu er jeg i gang med Stephen King-serien The Outsider på HBO. Min smag er ret bred: Jeg ser både Deadline og Luksusfælden, Fars pige og Løvens Hule, Horisont og Kender du typen. De seneste dokumentarfilm, jeg har set, er American Factory på Netflix og Døde pigers dagbog på DR.
[ 11 ]
[ANMELDELSER]
TEKST: JI QI LAM, CAMILLA BROE SØRENSEN & SOFIE SKOV RØMER, MEDIEVIDENSKAB, AU
Birds of Prey (and the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn)
F
[ 12 ]]
n ow r syvende sæso fo Type: Realitysh it sn f a . pr r 0 minutte ree Længde: ca. 4 iaplay og Viaf V På ? en d e find Hvor kan du
Warner
Type: Film Franchise : DC Exten ded Univer Længde: 1 se time og 4 9 minutter Hvor kan du finde d en? Stadig biografern kun tilgæn e gelig i
Billede:
Birds of Prey har ikke det mest banebrydende plot, men fortællingen er humoristisk, og der hører et lækkert soundtrack til som supplering. Den bringer dog ikke meget nyt til bordet, og det er svært ikke at lægge mærke til, hvor meget den faktisk ligner Marvels Deadpool. Bare med mange flere farver. Dog kan man nok heller ikke forvente meget mere af superheltegenren, og filmen indeholder da også alt, hvad du kunne ønske dig fra en actionfilm: eksplosioner, gidselstagning, biljagt, vold og mere vold. Og så er den boosted med en hel masse rå feminisme og female empowerment.
Bro thers
or snart fire år siden forelskede verden sig i Harley Quinn, men du behøver ikke at have set Suicide Squad for at nyde Birds of Prey. (Gudskelov, for den er ikke meget at skrive hjem om.) Heldigvis gør Birds of Prey det bedre end forgængeren. Margot Robbie indtager igen rollen som anti-helten Harley Quinn, og denne gang er hun gået solo. Efter et brud med sin ekskæreste, Jokeren, må hun finde sig selv, men det er ikke let at komme fra start, når man har trådt lidt for mange over tæerne i tidens løb. Hun må kæmpe for livet med hud og hår, fordi folk står i kø for at tage deres hævn mod hende.
DUBAIS DANSKE DAMER
D Billede:
D anmark
s Radio
R1 har rettet fokus mod Dubai og fem kvinder, der har udskiftet Danmark med varmere himmelstrøg i den mellemøstlige ørkenstat. Her byder de fire afsnit på hverdagsliv og usikkerhed blandet med solskin og luksus, hvor vi følger Ditte, Sussi, Helene, Lene-Marie og Maja i deres vidt forskellige liv.
ie mentarser Type: Doku 1 minutter Kanal: DR fsnit á 28 a e ir F : e d Læng n? DRT V u finde de d n a k r o Hv
Her lykkes serien med at indkapsle de positive og negative oplevelser, da kvinderne står overfor helt forskellige udfordringer med deres nye tilværelse, hvad enten det er som selvstændig fitnesstræner eller som hjemmegående housewife. Det er på mange måder en fin fortælling om de fem kvinder, der priser deres frie værdier og feministiske tanker i en stat, der ellers er berygtet for det modsatte. Serien omfavner flere facetter af livet i et anderledes Dubai, men jeg savner en mere dybdegående refleksion over det samfund, de er kommet til, hvor fokus må siges at være lagt en smule overfladisk på kvindernes dagligdagsliv – blot krydret med små glimt af hastige overvejelser og uafsluttede tanker. Derfor må dokumentarserien tage til takke med tre stjerner.
Forsidefruer
Billede: Vias
at
D
en syvende sæson af Forsidefruer havde premiere den 6. februar. Jeg må erkende, at jeg er faldet pladask for de
alle afskygninger. Det skal både Amalie og Janni nok sørge for. Men det hele bliver ikke ved skænderier og dramaer. I forrige sæson delte Jackie Navarro den
seks andre sæsoner, der har vist intriger, benhårde konflikter, glamour og følelsesmæssige sejre og nedture. Der har været udskift blandt fruerne, men igen i år er Amalie Szigethy, Janni Ree, Tina Lund, Gunnvør Virgarsdóttir, Jackie Navarro og Karina Von d’Ahé klar med ny underholdning.
glædelige nyhed, at hun venter sit fjerde barn. Det får vi heldigvis meget mere at se til i denne sæson, hvor hun føder sit og kærestens første fælles barn.
Jeg sad klar, da premieren langt om længe løb over skærmen. Og heller ikke i denne sæson går det stille for sig. Allerede i første afsnit får vi igen indblik i Amalie og Jannis konflikt, som de benægtelsesvis mener, de selv har forårsaget. De peger derimod på, at det var modparten, der startede den skelsættende uoverensstemmelse. Det bliver altså indledningen på en sæson, hvor vi formentlig kan forvente at se mange flere intriger og følelsesmæssige udbrud i
Gunnvør lever fortsat et travlt liv med sine tre børn – og heller ikke i denne sæson er hun bleg for at ytre sig over for de andre fruer. Tina kommer vi indimellem til at se, når hun rejser til Danmark for arbejdsopgaver eller for at deltage i optagelserne, hvor hun blandt andet tager fruerne med ud på en ridetur. Karina har endnu ikke valgt side og snakker flittigt med alle. Spøgsmålet bliver, om hun kan fastholde sin objektivitet. Det vil tiden vise i sæsonens kommende afsnit, hvor vi igen i år får et indblik i pigernes liv.
[ 13 ]
[KLUMME]
TEKST: SOFIE SKOV RØMER, MEDIEVIDENSKAB, AU
Lærer vi nogensinde usandheder på de
D
et er mandag morgen. Min mobil alar-
lade være med at genkalde mig de fem forskellige
merer hysterisk, at jeg skal få øjnene op. Klokken er syv. Er det bare mig,
stories, hvor ihærdige influencere delte ud af alle de gode grunde til, hvorfor du og jeg skal kaste os over denne famøse grønsagsblanding. Den skulle give energi. Sundere hud. Og så var der vist nok
eller er længden på nætterne blevet væsentlig kortere med alderen? Nå, men jeg bevæger mig langt om længe ud i køkkenet, mens jeg ihærdigt forsøger at gnide resterne fra seks timers dvale ud af øjnene. Det lykkes ikke. Robotagtigt får jeg tændt kaffemaskinen. Lyden af sivende kaffe beroliger mig. Den genkendende lyd ved jeg, af erfaring, kan redde enhver ufrivillig start på en kvalmende tidlig morgen. Jeg åbner køleskabet – og kommer ængsteligt i tanke om den grønne smoothie, der i den grad blev kastet lys over på gårsdagens Instagram-feed. Jeg kan alligevel ikke helt slippe den betagelige grønne væske. ”Nej, du skal absolut ikke lade dig underkaste den slags helseagtige og alt for betonede sundhedsflip”, tænker jeg. Alligevel kan jeg ikke
også noget med en bedre fordøjelse. Jeg ender aldrig med at lave den grønne væske. Den går forresten under navnet ”den grønne”. Navnet minder mest af alt om heksenes mystiske eliksirer, der ofte er gengangere i nostalgiske eventyrfortællinger. Jeg slipper tanken, og i stedet øser jeg den sædvanlige kokosskyr op i min sædvanlige skål, imens jeg hælder min sædvanlige sukkerblanding af en omgang müsli op. Jeg skriver sædvanlig, fordi alle de fem stories argumenterede for, at det aldrig er for sent at prøve noget nyt. EN KLICHÉ OM LÆNGSLER OG LEVERPOSTEJ Imens jeg sidder med min skål müsli og scroller igennem Instagram, bliver jeg ramt af klichéen om længsler og leverpostej. Midt i mit sædvan-
[ 14 ]
nogensinde at navigere i de sociale medier? lige morgenmadsindtag med min efterhånden halvkolde kaffe, bliver jeg ramt. Atter fremstår Instagram som et poleret glansbillede. Morgenmadsskåle med indhold i alle regnbuens farver og alverdens frugter og kornblandinger på toppen. Pænt og æstetisk anrettet, i øvrigt. Friske morgentyper med glødende vinterkinder, der koncentreret holder en arm strakt, alt imens de storsmiler ind i kameraet på deres kilometerlange løbetur rundt om søerne i indre København. Feriebilleder i massevis. Solens stråler rammer linsen, og genskæret i det krystalklare vand får min rejsefeber til at vokse endnu mere. Smukke kvinder i tusindkroners tøj, der feminint og let bevæger sig henad fortovet, vender hovedet og smiler det bedste, de har lært. Smukke velindrettede stuer, der ligner noget, der kunne være taget ud af Bo Bedre. Jeg kigger eftertænksomt rundt i min egen lejlighed. Hvis bare man var influencer. Idyl, æstetik og velkomponerede billeder forklarer det glansbillede, jeg møder, når jeg bevæger mig ind i det virtuelle univers. Dagligt.
USANDHEDER I ET POLERET EVENTYRLAND Følelsen af selv at være havnet i et leverpostejliv fyldt med længsler og håb er altså kontrastfyldt sammenlignet med det univers, Instagram fortsat indlogerer. Hvor der ofte kan sættes spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet er i stand til at kunne navigere i usandheder. For selvom jeg bliver ramt af en følelse af – at - scrolle igennem et, hvad jeg næsten vil kalde, eventyrland, ved jeg, at det ikke nødvendigvis er hverdagskost for selv de mest garvede Instagrammers. Hvem ved – den grønne smoothie er måske i virkeligheden sammenlignelig med heksens eliksir. Det kan være, den næsten er udrikkelig, når kameraet slukker, og influenceren igen vender tilbage til leverpostej og hverdagstræthed. Nøjagtigt ligesom mig. Måske stopper den energiske influencer-løber brat sin tur, når hun har sendt det sidste smil til kameraet og lukker ned for det virtuelle univers for en stund. Måske skynder hun sig hjem for at indtage en portion müsli, der er så høj på sukker, at hun ikke kan overskue at tjekke indholdsbeskrivelsen. Alt imens hun nipper til sin sædvanlige kaffe og gør klar til en travl dag. Løbende vender hun tilbage til glansbilledet og tjekker sine kollegaers opslag. Måske ser hun også ”den grønne” og tager sig selv i at beslutte, at nu skal det også være slut med alt det sukker og morgenmad uden nærring. Hun må afsted i morgen. På sine sædvanlige løbeture. Mit budskab er, at selvom du sidder midt i en uudtalt mental krise og føler, at dit liv er som taget ud af den omtalte leverpostejkliché, så scroller du formentlig igennem et utal af usandheder i Instagram-universet. Men det står nødvendigvis ikke dokumenteret. For de velkomponerede billeder er kommet for at blive. Fasttømrede og velintegrerede i en verden, hvor æstetikken sejrer, og perfektion når nye højder. Vi er dog alle bare mennesker. Du og jeg.
[ 15 ]
[KLUMME]
TEKST: CAMILLA STRUCK, MEDIEVIDENSKAB, AU
LIVSTRUENDE MEDIETENDENSER: hvem tager ansvar? Når vi sætter vores lid til de medier, der omgiver os overalt i vores hverdag, overgiver vi noget af vores sikkerhed i andres hænder, fordi vi ofte lader os påvirke af det, vi ser på sociale medier. Nogle gange positivt når vi finder inspiration til aftensmaden. Andre gange knap så positivt. Jeg støder på det gang på gang, når jeg befinder mig på Instagram; en masse indhold, der ikke burde være tilgængeligt for offentligheden, fordi det faktisk kan være livstruende. Lad mig komme med et par eksempler. Har du hørt om #proana eller #CutForBieber? Eller hørte du for nyligt om den danske influencer Fie Laursen, der postede et selvmordsbrev på Instagram? De fleste af os kender til et eller flere af de tendenser, der gennem tiden har påvirket os. Og især påvirket unge piger. Selvom mange i dag er mere bevidste om, at det, de ser på SoMe, kun er et udsnit af en virkelighed – så kan vi ikke lade være med at lade os påvirke i en eller anden grad. Nogle mere end andre. Hvem bør tage ansvaret og sætte en seriøs stopper for de livstruende medietendenser? Og er det overhovedet muligt at gribe ind i tide, når medieindhold kan nå tusinder af brugere i løbet af få minutter?
[ 16 ]
HASTIGHEDENS UDFORDRINGER Tænker vi bare nogle år tilbage, var der ikke helt klare regler for, hvordan influencers skulle tydeliggøre, at de produkter, som de havde talt op til skyerne i deres YouTube-videoer, var modtaget gratis – og at videoen derfor var en form for reklame. Vi er i løbet af få år blevet meget bedre til at tydeliggøre sponsoreret indhold, så hvorfor skulle vi ikke kunne ændre medielovgivningen, så den skåner os for det indhold, der kan ende med at true os på livet? Måske skyldes det hastigheden. Hvordan skal man kunne fange alle stories eller opslag, der promoverer noget, der er etisk forkert? Og hvordan skal man kunne gøre det i tide? Mængden af indhold er helt uoverskueligt at granske. Du sidder måske og tænker, at du aldrig kunne finde på at skære i dig selv eller begynde at følge mennesker, der promoverer anoreksi eller andre spiseforstyrrelser, men faktum er, at der sidder rigtig mange foran deres skærme, som – bevidst eller ubevidst – lader sig påvirke. Det har vi set med både #CutForBieber og med #proana.
”Vi er i løbet af få år blevet meget bedre til at tydeliggøre sponsoreret indhold, så hvorfor skulle vi ikke kunne ændre medielovgivningen, så den skåner os for det indhold, der kan ende med at true os på livet?” INSPIRATION TIL SPISEFORSTYRRELSER Lad os starte det mest forstyrrende ved, at ingen tager ansvar på sociale medier. Personligt synes jeg, at hashtags som #proana er noget af det mest forfærdelige, jeg er stødt på. Hashtagget bliver nemlig brugt til at promovere de tanker og den opførsel, som en person med anoreksi kan have. Med andre ord; når man søger efter #proana, får man en masse opslag, der har til hensigt at inspirere og/eller normalisere anoreksi. Jeg stødte på hashtagget første gang for omkring fem år siden, hvor jeg havde en veninde, som vi kaldte Ana. Da jeg skulle søge efter hendes profil på Instagram, dukkede #proana op mellem søgeresultaterne. Helt tilfældigt endte jeg i en strøm af billeder af syge mennesker, der promoverede sygdommen som ”et bevidst livstilsvalg”. INSTAGRAM TAGER ANSVAR Instagram, der har mere end flere tusind millioner brugere, har forsøgt at tage en del af ansvaret. Når jeg i dag søger på #proana, får jeg beskeden: ”No results found”. Det samme gælder, hvis jeg søger på #thinspiration, som også var et hyppigt hashtag, der blev brugt til at vise absurd tynde kroppe. Det gør mig glad at se, at platforme som Instagram sætter en etisk grænse for, hvilket indhold der er okay at poste og inspirere andre mennesker med – og hvad der ikke er okay.
[ 17 19 ]
[KLUMME FORTSAT ]
Problemet er bare, at på baggrund af mine få søgninger på #proana og #thinspiration på Instagram, som jeg brugte i forbindelse med research til artiklen, får jeg nu foreslået anderledes posts på min udforsk-side, der almindeligvis er spækket med madvideoer, kreativitet og #lifehacks – langt fra pæne, flotte og tynde piger. Allerede nu er jeg stødt på flere slanke modellignende kvinder, der slet ikke plejer at høre hjemme på min side, hvor jeg kan udforske nye profiler.
DÅRLIG OMTALE ER BEDRE END INGEN OMTALE – ELLER? Til trods for at jeg har unfollowed de profiler, som jeg personligt ikke synes bidrager med noget positivt – kan jeg ikke undgå at se de posts, som mange snakker om. Det var tilfældet, da Fie Laursen lagde et selvmordsbrev op på Instagram. Min holdning til Fie Laursen spiller ikke en stor rolle i det her, men jeg kan fortælle, at selvom jeg har blokeret @fielaursenofficial, gik opslaget ikke min næse forbi.
ALGORITMEN HAR IKKE LÆRT DE ETISKE RETNINGSLINJER Jeg er ingen spinkel kvinde, der ønsker at promovere andre slanke kvinder. Ikke fordi jeg personligt har noget imod kvinder, der er slanke – men fordi jeg i gymnasietiden konstant sammenlignede mig selv med modeller, jeg fulgte på Instagram. For få år tilbage blev jeg træt af aldrig at kunne se ligheder mellem mig selv og de tynde piger. Derfor besluttede jeg mig for at unfollowe alle profiler, som altid eller indimellem gjorde, at jeg synes, jeg så forkert ud i forhold til dem.
Når et post får mange likes, kommentarer eller er usædvanligt indhold, bliver det selvfølgelig skrevet om i andre medier. Det var tilfældet med Fies selvmordsbrev. Og jeg kan slet ikke begynde med at beskrive, hvor forkasteligt og forkert, jeg synes, det er. Det er nærmest at normalisere selvmord på samme måde, som #proana normaliserer anoreksi.
Jeg tog altså ansvar. Jeg tog kontrol over, hvilken slags inspiration jeg ønskede at støde på, når jeg åbnede Instagram. Jeg har aldrig fulgt sider, der har givet mig inspiration til at udvikle en spiseforstyrrelse, men jeg fulgte alligevel nogle sider, der gav mig vildt dårligt selvværd. Almindeligvis kan jeg godt lide at befinde mig i et ekkokammer af indhold, som jeg elsker at se. Lige i den her situation finder jeg det forkasteligt, at jeg skal se billeder i mit feed, der sagtens kunne gå under #thinspiration, fordi jeg få gange har søgt på to hashtags. Men igen; hvordan skulle en algoritme kunne kende forskel på rigtigt og forkert? Algoritmen vil bare gerne vise mig mere af det indhold, som jeg aktivt søger efter.
[ 18 ]
”Og det er netop grunden til, at jeg rent ud sagt bliver rasende over, at ingen i sidste ende tager det fulde ansvar; når vi stoler på medierne, hvem beskytter så os, der har stor tiltro til dem, vi lader os influere af?”
Er du 18 år eller mere? Du skal være 18 år eller mere for at se dette billede
Under 18
18 eller mere
HVEM BØR TAGE ANSVARET? Flere danske foreninger har forsøgt at gøre noget ved det faktum, at mange influencers har et stort, etisk ansvar, som de ikke lever op til. Danske Bloggere er en forening under Dansk Journalistforbund, som kræver, at deres medlemmer lever op til et vist etisk regelsæt – på samme måde som journalister skal leve op til de presseetiske regler. Danske Bloggere er en forening, som bloggere frivilligt melder sig ind i. Foreningen har til hensigt at gøre danske bloggere bevidste om, hvilket ansvar de har, fordi deres følgere har så stor tiltro og tillid til det, de deler. Og det er netop grunden til, at jeg rent ud sagt bliver rasende over, at ingen i sidste ende tager det fulde ansvar; når vi stoler på medierne, hvem beskytter så os, der har stor tiltro til dem, vi lader os influere af?
FREMSKRIDT PÅ INSTAGRAM Flere af Fies opslag er markeret som ”Ikke egnet for personer under 18 år”. Instagram har indført en ”Er du over 18 år?”-funktion. I min erfaring har sådan en funktion aldrig gjort, at flertallet under 18 år har holdt sig fra indholdet eller ladet være med at lyve om deres alder. Men jeg vil gerne give en cadeau til platformen for at forsøge at komme problemet til livs.
Instagram prøver. Danske Bloggere prøver. Og nogle prøver at tage ansvar for dem selv og det indhold, de bliver udsat for. Men jeg tror ikke, at vi kommer problemet til livs, før der er en lovgivning, der i tide formår at beskytte os mod livstruende medietendenser. Jeg er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før posts af livstruende kaliber finder en ny måde at nå publikum på. Så mit spørgsmål er ikke, hvem har ansvaret? Mit spørgsmål er; hvem tager ansvaret?
Det samme gælder Instagrams ”Råd om indhold”, der dukker op, hvis man søger på #CutForBieber. Endnu et forsøg på at stoppe en livstruende tendens. En tendens, hvor fans skærer i sig selv for at få Justin Bieber til at stoppe med at tage stoffer. Klikker man på ”Vis opslag”, kan man tilgå alle offentlige posts med hashtagget. Problemet, igen, er ifølge min optik, hastigheden. Det går ikke hurtigt nok med at nedkæmpe tendenserne. Hvor var funktionerne i 2013, da trenden brød frem? Hvor var de ansvarlige i de år, hvor #thinspiration og #proana var populære hashtags, som alle kunne tilgå? Og ikke mindst; hvorfor blev der ikke grebet ind før, da en ung kvinde postede et selvmordsbrev på Instagram?
Råd om indhold Bemærk: Disse opslag kan have grafisk indhold. Tryk for at læse mere information og support vedrørende selvmord eller selvbeskadigelse. Få support Vis opslag Cancel
Vandfarver: starline @ freepik.com
[ 19 21 ]
[SPØRG REDAKTIONEN]
TEKST: REDAKTIONEN
SAMSON SPØRGER REDAKTIONEN
Har du haft en oplevelse for nyligt, hvor du har fået mistro til et medie eller en medieaktør? Camilla Broe Sørensen Redaktør, korrekturlæser & Skribent For nyligt kom det frem, at en dansk influencer er blevet tiltalt for at lave skjult reklame på sine sociale medier. Desuden var tre andre meldt til politiet og yderligere ti var sluppet med en advarsel. Dette får mig til at overveje, hvor meget tillid, jeg kan lægge hos de influencere, der fylder en stor del af mit daglige mediebillede? Det kan, fra en følgers perspektiv, være enormt svært at gennemskue.
"
Camilla Struck Skribent & layouter
" "
Jeg oplever, at mange af de memesider, jeg følger, konstant bliver ved med at lave memes om datingappen Hinge. Det kan godt være, at det bare er mig, der ikke er med på noderne – men jeg mistænker lidt de memes for at være uudtalt reklame for datingappen.
"
"
Sofie skov rømer Redaktør, Korrekturlæser & Skribent På det seneste har jeg undret mig over, hvordan podcastværterne fra ”Mørkeland” fortsat udlægger så detaljerede danske mordfortællinger hver eneste uge. Fortællinger, hvor alle sanser bliver bragt i spil. Men indimellem kan jeg ikke lade være med at tænke, om enkelte detaljer bliver fiktionaliseret for at skabe en bedre historie, der fænger og fastholder lytteren? Det er jeg i tvivl om.
[ 20 ]
"
Ji qi lam Redaktør, skribent & layouter Når et nyhedsfænomen som corona-virus forvandles til en pludselig sensation, holder medierne ikke op: én historie rapporteres og den næste følger hurtigt trop efterfulgt af endnu en. Det er blevet til en diskurs om liv eller død - og næsten en konspirationsteori, hvor det efterhånden bliver sværere at finde rundt i, hvad der er faktum, spekulation eller pure opspind.
"
Caroline maria rynord skribent
" "
Jeg har i lang tid haft mistro til søgemaskiner som Hotels.com og lignende efter at have hørt, hvordan de justerer prisniveauet på baggrund af, hvilken enhed man søger feriedestinationer fra, og hvorfor man gør det. Min mistillid blev for nyligt forstærket, da de såkaldte ”hemmelige priser,” som konstant rammer min indbakke, viste sig ikke at være så hemmelige og unikke for mig, som jeg havde troet. I stedet var de hemmelige priser faktisk præcis de samme som de almindelige. Bare kald mig naiv!
"
"
Mathilde bach skribent Jeg blev for få uger siden virkelig skræmt over, hvor stor en magt danske medieaktører i dag sidder med, efter at både Danmarks Radio og Politiken fik fat i en rapport om, at den danske cykelrytter, Jakob Fuglsang, skulle have en relation til dopinglægen, Michele Ferrari. De to medier har sidenhen plastret deres forsider til med nyheden om, at Fuglsangs succes er kædet sammen med dopinglægen, Michele Ferrari, trods det faktum, at rapporten konkluderer, hvorledes der ikke er grundlag for yderligere efterforskning. Dette eksempel viser, hvordan medier bestemmer og sætter dagsordenen for, hvad samfundet skal tro på baggrund af noget som givetvis er et rygte. Eksemplet påviser også, hvor vigtigt det er at viderebringe korrekte nyheder i en tid, hvor nyhedernes breaking-bjælke synes mere i fokus end historiernes evidens og relevans.
Celina lindhøj Korrekturlæser
" "
Generelt støder jeg desværre alt for ofte på profiler på Instagram, hvor der enten er købt følgere, købt likes eller redigeret helt uhørt og unødvendigt på vedkommendes krop - det er en ærgerlig udvikling som, for mig at se, ødelægger troværdigheden på tjenesten!
"
[ 21 ]
[ MEDIEHISTORIER]
3
TEKST: SOFIE SKOV RØMER & CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
historier, der vakte opsigt i mediebilledet
På denne side finder du de mest spændende og aktuelle historier, der er umulige at overse nyhederne iblandt. Måske har du ikke lige fået gennemgået ugens eller periodens mest omtalte historier i mediebranchen, fordi du har været begravet i bøgerne. Derfor giver vi dig her en række korte resumeer af de væsentligste historier, som vi lige nu kategoriserer som de mest aktuelle, så du hurtigt kan danne dig et overblik og komme dine medstuderende i forkøbet.
Parasite tog Oscars med storm Det var en særdeles vellykket aften for den sydkoreanske film Parasite, der løb med hele fire priser til årets Oscaruddeling. Et sydkoreansk mesterværk Parasite vandt for Bedste instruktør, Bedste internationale film, Bedste originale manuskript og skrev historie med prisen for Bedste film, da filmen er den første ikke-engelsksprogede produktion, der nogensinde vinder denne pris. Parasite modtog dermed priserne lige for næsen af store filmsucceser som The Irishman, Jojo Rabbit, 1917, og Once Upon a Time in Hollywood. Sydkorea har dermed placeret sig tungt på den internationale filmscene med en fortælling, der skildrer klasseskellet mellem to familier på en så nuanceret måde, at den både kan karakteriseres som en thriller, gyser, komedie og drama. En ny retning hos Academy Awards? Academy Awards har de seneste år været kritiseret for at have en konservativ og ulige udvælgelse af nominerede og vindere af de berømte oscarstatuetter. Men kan denne sydkoreanske succes være udtryk for en ny udvikling mod mere diversitet og nytænkning i filmbranchen? Der er, trods alt, rettet et stort blik mod den internationale og anderledes filmindustri og mon ikke denne tendens er kommet for at blive.
DR3 mister seere efter flow-kanalen sang på sidste vers Ifølge Mediawatch, er DR3 for alvor mærket, efter de var nødsagede til at lukke flow-kanalen. Det har betydet færre seere på den digitale kanal. Hvis du endnu ikke kender til historien, får du den serveret her. Helt rå. Et markant fald En undersøgelse fra Kantar Gallup peger på, at DR3 er gået fra 31 procent besøg ugentligt – til kun at have haft 7 procent besøg ugentligt den sidste periode. Det er altså et væsentligt fald på 24 procentpoint. Årsagen skyldes, at DR3 ikke længere eksisterer som en del af Danmarks Radios flow-tv. DR3 er lukket og slukket, for som du sikkert kan huske, skulle DR spare. Til trods for, at DR3 er kendt som en ungdomskanal, så er de besøgende tilsyneladende ikke så interesserede i at streame kanalen længere. Om det er et opgør, eller om det blot handler om en mindsket synlighed eller dårligt indhold, kan være nogle af de bagvedliggende grunde til, at danskerne ikke længere er interesserede i at besøge den ellers populære ungdomskanal.
Disse priser lagde vi mærke til ved Zulu Awards 2020 Nåede du at se årets Zulu Award 2020 med skuespiller Dar Salim og tv-vært Ibi Støving som værter? Her får du de priser, der var mest opsigtsvækkende til Award 2020. Det var bestemt ikke kedelige kunstnere og titler, der var iblandt. Tre priser med kant Igen i år var der lagt i kakkelovnen til et brag af en award med rød løber, vilde settings og en magisk scenografi. Værterne, Dar Salim og Ibi Støving, agerede tjekkede værter, der lod publikummet rive med. Derudover havde TV 2 igen i år gjort en dyd ud af at lade kendte mediekarakterer være prisoverækkere, alt imens der konsekvent var en overdådig stemning. Selvom der ikke var tale om hverken en oskarnominering eller en Emmy, var der flotte priser i spil. En vigtig titel var blandt andet Årets film, som gik til Ser du månen, Daniel, der er filmatiseret af Niels Arden Oplev og tidligere skrevet og genfortalt af forfatter Puk Damsgård. Skuespiller, Esben Smed, tog måbende imod prisen. Den havde han ikke regnet med. Dar Salim, årets vært på Zulu Awards, måtte også ty til scenen for at takke publikum og seerne derhjemme. Han vandt nemlig intet mindre end Årets skuespiller for sine roller til filmen Til vi falder samt DR-serien Fred til lands. Han mente dog ikke, at det udelukkende var til hans fortjeneste – derimod pegede han på, at det lige så godt kunne have været en af de andre skuespillere, der var løbet med sejren. Inden for musikkens verden vandt Nik & Jay titlen som Årets kunster. De to popstjerner har sunget siden 2002 og kører altså på deres attende år – imponerende. I 2019 udkom de blandt andet med singlen Længe leve drømmene, Hot sauce, Det’ den vibe og Dråber af lys.
[ 22 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: CAMILLA BROE SØRENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
TEST: APP’EN, DER LÆRER DIG DIGITALT SELVFORSVAR? Vi benytter os konstant af de digitale medier i alle afskygninger af vores liv. Vi shopper, kommunikerer, betaler regninger, handler ind. Listen er lang, og det hele kan gøres online. Ofte udleverer vi vores personlige oplysninger til højre og venstre uden at skænke det en tanke. Men hvor meget tillid kan vi egentlig ligge hos de digitale medier? Når vi ikke tænker os om, bliver det udnyttet, og mediet er fyldt med fup, svindel og snyd. Derfor har jeg besluttet mig for at undersøge, hvor sikker en adfærd jeg har på de digitale medier. I denne udgave af SAMSON tester jeg app’en Mit Digitale Selvforsvar, der er udviklet af Tryg og Forbrugerrådet Tænk.
D
enne app skulle gerne gøre brugeren mere rustet til at begå sig trygt på internettet. Jeg vil karakterisere mig selv som en internetbruger, der godt kan kende forskel på falske og reelle emails, men nu skal det testes, om jeg i virkeligheden ved nok om internettets skyggesider.
Når appen åbnes, findes der først 13 guides, som man skal gennemføre. Desuden findes der en kategori med advarsler og artikler. Her bliver man advaret, hvis der eksempelvis er identificeret specifikke fupmails eller falske annoncer. Derudover skrives der artikler, der tager fat på forskellige emner relateret hertil.
[ 23 ]
[ARTIKEL FORTSAT ]
A
ppen tilbyder...
• Information om en tryg færden på internettet. • Advarsler om fup og svindel, der er i omløb. • Hjælp, når skaden er sket • Artikler, der beskriver emner i relation til it-kriminalitet. • Mulighed for at tippe og hjælpe andre.
2.
GUIDE: SÅDAN HANDLER DU SIKKERT PÅ NETTET
Det overrasker mig ikke, at MobilePay og kreditkort er de sikreste betalingsmåder at bruge, men jeg vidste ikke, at man med en normal kontooverførsel ikke kan gøre noget som helst, hvis man bliver udsat for svindel. Så er det faktisk bare ærgerligt… Derfor vil jeg nu tænke mere over, hvordan jeg betaler online i fremtiden.
4.
GUIDE: ADGANGSKODE: SÅDAN BLIVER DEN SIKKER
Der er mange, der bruger den samme adgangskode til alt, men er det nu sikkert? Svaret er selvfølgelig nej. Her bliver du guidet til den bedste måde at lave adgangskoder på, der inkluderer unikke koder til hver eneste tjeneste og totrinsgodkendelser.
1.
GUIDE: SÅDAN ANMELDER DU ONLINE ØKONOMISK SVINDEL TIL POLITIET
Jeg har (7,9,13) aldrig været udsat for økonomisk svindel, men denne guide gav mig et overblik over, hvordan jeg skal forholde mig, hvis det nu skulle ske. Der er i guiden en nem og struktureret gennemgang af, hvordan en anmeldelse skal skrives.
3.
GUIDE: SVINDEL PÅ DE SOCIALE MEDIER: SÅDAN ANMELDER DU FUP
Der er jo desværre privatpersoner og virksomheder, der lever af at snyde. Jeg kunne forestille mig, at mange af disse aktioner foregår på Facebook og Instagram. Denne guide gennemgår, hvordan man anmelder denne slags fup, men jeg vil påstå, at jeg vil kunne gøre dette uden hjælp fra denne guide, da medierne i sig selv gør det meget simpelt.
5.
DIGITALE BOLIGSVINDLERE: SÅDAN UNDGÅR DU DEM
Mange af os har scrollet tvivlende igennem hundredevis af boligannoncer uden held, men hvad hvis det perfekte tilbud dukkede op? Det kan i nogle tilfælde være for godt til at være sandt, og her skal du være kritisk. Her bør du undersøge ejeren og sikre dig, at du overfører penge til en dansk konto, da svindlere typisk gemmer sig bag udenlandske kontoer.
[ 24 ]
6.
GUIDE: FUPARTIKLER: UNDGÅ AT BLIVE SNYDT AF GODE TILBUD
Det er svært at sige nej til et godt tilbud og måske endnu sværere at gennemskue, hvad der er knap så godt at sige ja til. Her opfordrer guiden til, at man skal bruge sin sunde fornuft og ikke blive draget af drømmen om et falsk mirakelprodukt. Desuden skal man være opmærksom på internetadressen, og om den stemmer med navn og logo på virksomheden.
7.
GUIDE: FALSKE NETBUTIKKER: SÅDAN GENNEMSKUER DU DEM
Det er nemt at shoppe online, men hvordan gennemfører du en god nethandel, der ikke snyder dig? Guiden opfordrer til, at du ser efter sprogfejl, da en masse stavefejl kan indikere, at det ikke er et sikkert sted at handle. Ligeledes kan meget skæve priser være tegn på snyd. Derudover kan det være en god ide at tjekke kontaktoplysningerne på hjemmesiden, da det er et krav at oplyse disse. Hvis de ikke er oplyst, er der stor chance for, at hjemmesiden ikke har helt rent mel i posen. Sidst, men ikke mindst skal du høje øje med e-mærket, der indikerer, at hjemmesiden er god nok og overholder reglerne.
8.
GUIDE: FUP-OPKALD: SÅDAN SPOTTER DU DEM
Hvad gør du, hvis du bliver ringet op af en sælger, der har et helt perfekt tilbud til dig eller en ”it-supporter”, der mener, den er helt gal med computeren? Et umotiveret opkald fra en person, der hurtigt vil have dine personlige oplysninger, skal du holde dig langt fra. Hvis personen forsøger at hjælpe dig med noget, du ikke har problemer med, skal du også være på vagt. Sidst er det vigtigt, at man aldrig ringer tilbage til nummeret, da det kan trække mange penge via telefonregningen. Den overordnede guideline må derfor være, at du skal være påpasselig med disse telefonsamtaler.
10.
GUIDE: FUP-MAILS: SÅDAN GENNEMSKUER DU DEM
Vores spamfilter plejer at være god til at sortere fup-mails fra, men nogle gange kan svindlere få lusket sig igennem alligevel, og her skal man være på vagt.
9.
GUIDE: OPDATERING: BESKYT DIN MOBILTELEFON
Guiden henviser til, at det er vigtigt at opdatere software og apps, da det hjælper med at gøre dem bedre og mere modstandsdygtige overfor hackere. Hermed kan du både få bedre apps og øget sikkerhed, hvilket er win win.
11.
GUIDE: FUP-SMS’ER: SÅDAN GENKENDER DU DEM
Efter denne guide kan du identificere en fup-sms, hvis du er kritisk overfor indhold, de links, der optræder i sms’en og afsendernavnet. Her er nøgleordet igen din kritiske sans.
Her er det især vigtigt at holde øje med afsenderens e-mail. Giver den mening, og er den måske udenlandsk? Som tidligere nævnt, er det igen vigtigt at være skeptisk overfor links, der beder om personlige oplysninger. [ 25 ]
[ARTIKEL FORTSAT ]
Godt gået! Du er nu et skridt nærmere en mere sikker og tryg online adfærd.
VURDERING E
fter gennemførelsen af de 11 guides er jeg først og fremmest blevet bekræftet i, at jeg havde bekendtskab til de fleste forholdsregler, inden jeg gennemgik disse guides. Hvis du blot benytter dig af din sunde fornuft og er kritisk overfor det, du bliver eksponeret for, er du kommet et godt stykke ad vejen. Jeg blev dog overrasket over, at der er så stor forskel mellem et kreditkort og en kontooverførsel, når det kommer til muligheden for at få pengene tilbage, hvis jeg blev udsat for fup og svindel. Derudover var det rart at få en struktureret oversigt over, hvordan jeg skal reagere, hvis uheldet en dag er ude, og jeg får brug for at anmelde digital svindel til politiet. For mig fungerer appen altså mere som et sted, jeg kan søge til, hvis jeg en dag skulle få brug for hjælp i forbindelse med svindel.
God app med plads til forbedring Appens ide er rigtig god, og den opfordrer til, at vi alle kan få en mere sikker digital færden. Dog var der meget viden, jeg allerede var i besiddelse af, hvilket trækker ned i min vurdering af appen, da jeg mener, mange andre vil nikke genkendende til den konklusion. Der er simpelthen for meget information, der ikke rykker noget for en bruger som mig. Advarselsfunktionen fungerer godt på den måde, at den holder brugeren ajour med den svindel, der er i omløb i øjeblikket, hvilket trækker helheldsvurderingen op. Jeg savner flere funktioner, der kan øge beskyttelsen af brugeren endnu mere. Her kunne det være en reel beskyttelsesfunktion, der kan skærme brugeren fra de digitale fælder. Appen har fordele og ulemper, hvormed det må blive en middelvurdering fra mig.
Appen fungerer som et slags informationskatalog, der kan gøre brugeren klogere på de faldgruber, man kan være uheldig at falde i. Hvis man er helt grøn på internettet, vil appen altså fungere tiptop i forhold til formålet om at sprede tryghed og viden. Det kunne eksempelvis være helt unge mennesker, der skal starte deres digitale liv, eller den ældre generation, der ikke er vokset op med internettet og den grundlæggende forståelse for det.
Dermed må konklusionen være, at jeg i forbindelse med testen af denne app, har fundet ud af, at jeg har godt styr på de digitale medier, og hvordan man forholder sig trygt og sikkert herpå. Dette er vigtigt, da man langt fra kan stole på, at alt indhold, der florerer rundt på de digitale medier, har en god og oprigtig hensigt.
Logo: Mit Digitale Selvforsvar
[ 26 ]
Følg os på @SAMSON_SAMS_DK Mediemagasinet SAMSON udgives to gange årligt hvert forår og efterår, men på vores Instagram poster vi hele semesteret ud. Her deler vi ekslusivt indhold, som ikke kan findes i bladet! Bag om redaktionen • Artikel teasers • Takeovers Mig og mine medier • Anbefalinger Og meget mere!
[ 27 ]
Bliv medlem af
og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!
[ 28 ]
