Livstruende medietendenser: hvem tager ansvar?

Når vi sætter vores lid til de medier, der omgiver os overalt i vores hverdag, overgiver vi noget af vores sikkerhed i andres hænder, fordi vi ofte lader os påvirke af det, vi ser på sociale medier. Nogle gange positivt når vi finder inspiration til aftensmaden. Andre gange knap så positivt. Jeg støder på det gang på gang, når jeg befinder mig på Instagram; en masse indhold, der ikke burde være tilgængeligt for offentligheden, fordi det faktisk kan være livstruende. Lad mig komme med et par eksempler. Har du hørt om #proana eller #CutForBieber? Eller hørte du for nyligt om den danske influencer Fie Laursen, der postede et selvmordsbrev på Instagram? De fleste af os kender til et eller flere af de tendenser, der gennem tiden har påvirket os. Og især påvirket unge piger. Selvom mange i dag er mere bevidste om, at det, de ser på SoMe, kun er et udsnit af en virkelighed – så kan vi ikke lade være med at lade os påvirke i en eller anden grad. Nogle mere end andre. Hvem bør tage ansvaret og sætte en seriøs stopper for de livstruende medietendenser? Og er det overhovedet muligt at gribe ind i tide, når medieindhold kan nå tusinder af brugere i løbet af få minutter?

HASTIGHEDENS UDFORDRINGER

Tænker vi bare nogle år tilbage, var der ikke helt klare regler for, hvordan influencers skulle tydeliggøre, at de produkter, som de havde talt op til skyerne i deres YouTube-videoer, var modtaget gratis – og at videoen derfor var en form for reklame. Vi er i løbet af få år blevet meget bedre til at tydeliggøre sponsoreret indhold, så hvorfor skulle vi ikke kunne ændre medielovgivningen, så den skåner os for det indhold, der kan ende med at true os på livet? Måske skyldes det hastigheden. Hvordan skal man kunne fange alle stories eller opslag, der promoverer noget, der er etisk forkert? Og hvordan skal man kunne gøre det i tide? Mængden af indhold er helt uoverskueligt at granske.

Du sidder måske og tænker, at du aldrig kunne finde på at skære i dig selv eller begynde at følge mennesker, der promoverer anoreksi eller andre spiseforstyrrelser, men faktum er, at der sidder rigtig mange foran deres skærme, som – bevidst eller ubevidst – lader sig påvirke. Det har vi set med både #CutForBieber og med #proana.

”Vi er i løbet af få år blevet meget bedre til at tydeliggøre sponsoreret indhold, så hvorfor skulle vi ikke kunne ændre medielovgivningen, så den skåner os for det indhold, der kan ende med at true os på livet?”

INSPIRATION TIL SPISEFORSTYRRELSER

Lad os starte det mest forstyrrende ved, at ingen tager ansvar på sociale medier. Personligt synes jeg, at hashtags som #proana er noget af det mest forfærdelige, jeg er stødt på. Hashtagget bliver nemlig brugt til at promovere de tanker og den opførsel, som en person med anoreksi kan have. Med andre ord; når man søger efter #proana, får man en masse opslag, der har til hensigt at inspirere og/eller normalisere anoreksi.

Jeg stødte på hashtagget første gang for omkring fem år siden, hvor jeg havde en veninde, som vi kaldte Ana. Da jeg skulle søge efter hendes profil på Instagram, dukkede #proana op mellem søgeresultaterne. Helt tilfældigt endte jeg i en strøm af billeder af syge mennesker, der promoverede sygdommen som ”et bevidst livstilsvalg”.

INSTAGRAM TAGER ANSVAR

Instagram, der har mere end flere tusind millioner brugere, har forsøgt at tage en del af ansvaret. Når jeg i dag søger på #proana, får jeg beskeden: ”No results found”. Det samme gælder, hvis jeg søger på #thinspiration, som også var et hyppigt hashtag, der blev brugt til at vise absurd tynde kroppe. Det gør mig glad at se, at platforme som Instagram sætter en etisk grænse for, hvilket indhold der er okay at poste og inspirere andre mennesker med – og hvad der ikke er okay.

Problemet er bare, at på baggrund af mine få søgninger på #proana og #thinspiration på Instagram, som jeg brugte i forbindelse med research til artiklen, får jeg nu foreslået anderledes posts på min udforsk-side, der almindeligvis er spækket med madvideoer, kreativitet og #lifehacks – langt fra pæne, flotte og tynde piger. Allerede nu er jeg stødt på flere slanke modellignende kvinder, der slet ikke plejer at høre hjemme på min side, hvor jeg kan udforske nye profiler.

ALGORITMEN HAR IKKE LÆRT DE ETISKE RETNINGSLINJER

Jeg er ingen spinkel kvinde, der ønsker at promovere andre slanke kvinder. Ikke fordi jeg personligt har noget imod kvinder, der er slanke – men fordi jeg i gymnasietiden konstant sammenlignede mig selv med modeller, jeg fulgte på Instagram. For få år tilbage blev jeg træt af aldrig at kunne se ligheder mellem mig selv og de tynde piger. Derfor besluttede jeg mig for at unfollowe alle profiler, som altid eller indimellem gjorde, at jeg synes, jeg så forkert ud i forhold til dem.

Jeg tog altså ansvar. Jeg tog kontrol over, hvilken slags inspiration jeg ønskede at støde på, når jeg åbnede Instagram. Jeg har aldrig fulgt sider, der har givet mig inspiration til at udvikle en spiseforstyrrelse, men jeg fulgte alligevel nogle sider, der gav mig vildt dårligt selvværd.

Almindeligvis kan jeg godt lide at befinde mig i et ekkokammer af indhold, som jeg elsker at se. Lige i den her situation finder jeg det forkasteligt, at jeg skal se billeder i mit feed, der sagtens kunne gå under #thinspiration, fordi jeg få gange har søgt på to hashtags. Men igen; hvordan skulle en algoritme kunne kende forskel på rigtigt og forkert? Algoritmen vil bare gerne vise mig mere af det indhold, som jeg aktivt søger efter.

DÅRLIG OMTALE ER BEDRE END INGEN OMTALE – ELLER?

Til trods for at jeg har unfollowed de profiler, som jeg personligt ikke synes bidrager med noget positivt – kan jeg ikke undgå at se de posts, som mange snakker om. Det var tilfældet, da Fie Laursen lagde et selvmordsbrev op på Instagram. Min holdning til Fie Laursen spiller ikke en stor rolle i det her, men jeg kan fortælle, at selvom jeg har blokeret @fielaursenofficial, gik opslaget ikke min næse forbi.

Når et post får mange likes, kommentarer eller er usædvanligt indhold, bliver det selvfølgelig skrevet om i andre medier. Det var tilfældet med Fies selvmordsbrev. Og jeg kan slet ikke begynde med at beskrive, hvor forkasteligt og forkert, jeg synes, det er. Det er nærmest at normalisere selvmord på samme måde, som #proana normaliserer anoreksi.

”Og det er netop grunden til, at jeg rent ud sagt bliver rasende over, at ingen i sidste ende tager det fulde ansvar; når vi stoler på medierne, hvem beskytter så os, der har stor tiltro til dem, vi lader os influere af?”

Er du 18 år eller mere?

Du skal være 18 år eller mere for at se dette billede

Under 18 18 eller mere

FREMSKRIDT PÅ INSTAGRAM

Flere af Fies opslag er markeret som ”Ikke egnet for personer under 18 år”. Instagram har indført en ”Er du over 18 år?”-funktion. I min erfaring har sådan en funktion aldrig gjort, at flertallet under 18 år har holdt sig fra indholdet eller ladet være med at lyve om deres alder. Men jeg vil gerne give en cadeau til platformen for at forsøge at komme problemet til livs.

Det samme gælder Instagrams ”Råd om indhold”, der dukker op, hvis man søger på #CutForBieber. Endnu et forsøg på at stoppe en livstruende tendens. En tendens, hvor fans skærer i sig selv for at få Justin Bieber til at stoppe med at tage stoffer. Klikker man på ”Vis opslag”, kan man tilgå alle offentlige posts med hashtagget.

Problemet, igen, er ifølge min optik, hastigheden. Det går ikke hurtigt nok med at nedkæmpe tendenserne. Hvor var funktionerne i 2013, da trenden brød frem? Hvor var de ansvarlige i de år, hvor #thinspiration og #proana var populære hashtags, som alle kunne tilgå? Og ikke mindst; hvorfor blev der ikke grebet ind før, da en ung kvinde postede et selvmordsbrev på Instagram?

HVEM BØR TAGE ANSVARET?

Flere danske foreninger har forsøgt at gøre noget ved det faktum, at mange influencers har et stort, etisk ansvar, som de ikke lever op til. Danske Bloggere er en forening under Dansk Journalistforbund, som kræver, at deres medlemmer lever op til et vist etisk regelsæt – på samme måde som journalister skal leve op til de presseetiske regler. Danske Bloggere er en forening, som bloggere frivilligt melder sig ind i. Foreningen har til hensigt at gøre danske bloggere bevidste om, hvilket ansvar de har, fordi deres følgere har så stor tiltro og tillid til det, de deler.

Og det er netop grunden til, at jeg rent ud sagt bliver rasende over, at ingen i sidste ende tager det fulde ansvar; når vi stoler på medierne, hvem beskytter så os, der har stor tiltro til dem, vi lader os influere af?

Instagram prøver. Danske Bloggere prøver. Og nogle prøver at tage ansvar for dem selv og det indhold, de bliver udsat for. Men jeg tror ikke, at vi kommer problemet til livs, før der er en lovgivning, der i tide formår at beskytte os mod livstruende medietendenser. Jeg er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før posts af livstruende kaliber finder en ny måde at nå publikum på. Så mit spørgsmål er ikke, hvem har ansvaret? Mit spørgsmål er; hvem tager ansvaret?

Råd om indhold

Bemærk: Disse opslag kan have grafisk indhold. Tryk for at læse mere information og support vedrørende selvmord eller selvbeskadigelse.

Få support

Vis opslag

Cancel