Hele Danmarks Ghita – Den rå side af portrættet

portrættet HELE DANMARKS GHITA

Den rå side af

Kulturjournalistik diskuteres i disse dage på livet løs, hvilket har fået bølgerne til at gå højt blandt danskerne. Emner som etik, iscenesættelse og fiktionalisering har sat sindene i kog. Først med HBO-dokumentaren om Michael Jackson, Leaving Neverland og nu med Radio24syvs podcast og portræt af Ghita Nørby fra 2019 med titlen Hele Danmarks Ghita. Podcasten er egentlig tænkt som et biografisk interview af hele Danmarks Ghita Nørby, men allerede fra start bliver portrættet en historie om et interview, der mislykkes. Interviewet forløber nemlig langt fra som journalisten, Iben Maria Zeuthen, har forberedt - eller gør det faktisk det? Jeg har sat spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig gik galt, da Iben Maria Zeuthen troppede op ved Ghita Nørbys hus i Holte med sin store Neumannmikrofon i den ene hånd og sine forberedte nedskrevne spørgsmål i den anden. Podcasten blotlægger nemlig, at Ghita Nørby langt fra er tilfreds med Iben Maria Zeuthens interviewmetode. Debatten er efter interviewets udgivelse løbet løbsk. Diskussionen består i, hvorvidt Radio24syv havde til formål at pirre den folkekære skuespillerinde. For var meningen med dokumentaren ret beset at skildre en magtkamp for åben mikrofon, eller var der et helt andet formål med udgivelsen af portrættet?

Jeg har fået fat i interviewets råbånd, som Radio24syv selv har lagt ud på deres hjemmeside, da de viser den uredigerede version af dokumentaren - råt og uden filter. Efter at have lyttet råbåndene igennem, er det gået op for mig, at vi ikke får hele sandheden afdækket ved kun at lytte til dokumentaren. Det bemærkelsesværdige ved råbåndene og den redigerede version af interviewet er, at råbåndene er knap 50 minutter længere end den redigerede udgave på knap en times varighed. Båndoptageren har med andre ord været tændt i væsentligt længere tid end de 58 minutter og 15 sekunder, Radio24syv udgiver som dokumentaren Hele Danmarks Ghita. Men hvad er det så, vi går glip af ved blot at lytte til podcasten og ikke råbåndene? Hvilke elementer fra den oprindelige optagelse er fjernede? Og hvad skyldes dette, når Zeuthen selv ønsker et langt interview?

UDELADTE PASSAGER

"Den... Den ruller, bare så du ved det, båndoptageren. Fordi det gør den altid, når vi laver reportage", "Men ved du hvad, vil du ikke godt gøre mig en tjeneste at slukke den?". Denne dialog mellem Zeuthen og Nørby er en del af dokumentaren. Lytter man til råbåndene, bliver det dog afsløret, hvordan disse sætninger ikke kommer i forlængelse af hinanden, men derimod med fire minutters mellemrum. Dokumentaren udelader altså en passage herimellem, hvor Zeuthen når at gå på toilet, at udtrykke hvor smukt et hus, hun synes, Nørby har, og hvor Nørby yderligere får udbrudt: "Jo, det ser godt ud", idet Zeuthen tager sine skiftesko op fra tasken. Den fiktive dialog gør, at Nørbys reaktion synes betydeligt mere skrap og streng i dokumentaren end i råbåndene. Svaret fra Nørby klippes nemlig sammen, så det kommer brat efter Zeuthens kommentar. For at underbygge Nørby som en negativ karakter i dokumentaren og dermed sætte prikken over i’et, bliver klip hvor Nørby beskriver Zeuthen som "dybt åndssvag," "banal,", "udvendigt spektakel", og "uden humor" prioriteret. Disse klip foretrækkes frem for klip fra råbåndene, som afslører, at Nørby giver Zeuthen ret i sine antagelser, og at Nørby derudover taler positivt og roligt om ting, hun holder af. Blandt andet når Nørby gennem ordvalg som "bestemt" erkender Zeuthens vurderinger eller i interviewpassager, hvor Nørby taler om sin store kærlighed til natur, skuespil og barndommens biografture med sin far. I forhold til det portræt, der ønskes kreeret af Nørby, er elementer og passager, som Radio24syv og Zeuthen har fundet uvæsentlige, bortredigerede. Men dette betyder jo også, at Radio24syv redigerer og manipulerer så voldsomt med klippene, at det er en falsk sandhed, vi bliver præsenteret for.

FIKTIONALISERING SOM SELVFREMSTILLINGSSTRATEGI

"Jeg kan sgu ikke lade være med at... jeg kan godt lide det her... jeg kan godt holde til det". Denne sætning fra Zeuthens mund er taget direkte ud af råbåndene, men er ikke at finde i den redigerede dokumentar. Zeuthen har altså mulighed for at portrættere sig selv, som hun ønsker, da hun efter interviewet går hjem med optagelserne i rygsækken. Ovenstående citat klarlægger, at Zeuthen både bander og svarer Nørby igen, og dermed viser råbåndene den bare sandhed. Citatet giver en oplevelse af, at Zeuthen ikke er bange for Nørby, men måske har en intention om at stikke til Nørby i håb om at få skuespillerinden op i det røde felt? Dét at seancen ikke er blevet brugt i den udgivne dokumentar, gør at Zeuthen kan fremstille sig selv, som hun ønsker. Ved akkurat at gemme de sider væk, hvor Zeuthen bruger bandeord og provokerende sætninger, er Radio24syv og Zeuthen tilbøjelige til at fremstå som professionelle og kompetente indenfor interviewteknikker. Men er det egentlig okay? Radio24syv udgiver jo en sandhed, som vi, lytterne, skal stole på er sand, men som ikke stemmer overens med virkeligheden. Zeuthens personlighed er tilbøjelig til at blive opfattet som mild og professionel, hvilket står i dyb kontrast til iscenesættelsen af Nørbys personlighed. Jeg mener, at der er noget forkert i at udgive noget som værende fakta, når det reelt set er fiktion. Hvis Radio24syv vil udgive et interview med Ghita Nørby, nytter det ikke noget at udgive halvdelen af optagelserne som den reelle dokumentar. Zeuthen må altså stå ved den måde, hun har interviewet på, for at etikken og rimeligheden er på sin plads. Det er vel heller ikke uden grund, at Nørby efterfølgende har udtalt til DR, at Radio24syv udnytter situationen med interviewet, at det er deres hi-

storie, og at hun derfor ikke kan gøre noget ved den måde, radiostationen portrætterer hende på. Ritzau har også skrevet, at iscenesættelsen af Nørby, som ifølge hende selv har været planlagt, har medført, at den folkekære skuespillerinde aldrig mere vil lade sig interviewe – måske fordi hun ikke ønsker sin ære gået for nær igen?

LILLE IB OG STORE G

På Zeuthens Instagramprofil har hun selv udgivet et billede, som viser Zeuthens redaktør stå ved en tavle i færd med at forberede interviewet med Nørby. Én sætning på tavlen fangede mine øjne: "Lille Ib + Store G". Hvis det antages, at "Ib" står for Iben og "G" for Ghita, kan det indikere, at Zeuthen og hendes redaktør ikke blot har forberedt sig grundigt på selve interviewet, men faktisk forberedt iscenesættelsen af Nørby og Zeuthen. På baggrund af billedet og teksten omkring lille Ib og store G, siger Politikens chefredaktør, Christian Jensen, i Presselogen på TV2 d. 17. marts 2019: "ét er at forberede sig på den, man skal tale med. Noget andet er at forberede den iscenesættelse, man vil lave af sig selv (...) På den måde går man ind i en eller anden form for maskespil, skuespil og fordækthed." Og så kan man jo godt spørge, hvem der er offer og skurk her. For så virker det jo næsten, som om Ghita Nørby afslører intervieweren, når hun flere gange siger, ”hvem er du, jeg kan ikke mærke dig?”. Den fiktionalisering og efterredigering Zeuthen og Radio24syv har foretaget af optagelserne inden udgivelsen af dokumentaren, falder i hak med Christian Jensens pointe om et maskespil. Gevinsten ved at fiktionalisere og kreere fiktive samtaler er at nå frem til et mål, der kan tyde på, at meningen har været at få Nørby til at synes stor og grum og Zeuthen lille og uskyldig.

ETIKKEN BAG?

Selvfølgelig er det værd at have i mente, at Nørby er af lidt ældre dato, og derfor også er vokset op under andre normer og kulturelle tendenser, hvilket kan forklare, hvorfor hun synes, at de nyere interviewmetoder vi ser i dag er helt absurde. Journalisters måde at gribe interviews an på i nyere tid kan nemlig bryde med nogle uskrevne og etiske regler inden for interviewstil for eventuelt at få mest muligt udbytte ud af et interview, som Zeuthens interviewmetode i dokumentaren så fint eksemplificerer. Råbåndene har i høj grad ændret mit syn på Zeuthen og generelt journalister, som benytter specifikke kritiske interviewmetoder til at blotlægge en falsk virkelighed. Journalister som Iben Maria Zeuthen står med en langt større magt, end hvad den interviewede gør, og derfor må vi huske på at være kritiske over for intervieweren, uanset hvad vi bliver præsenteret for ude i det store medielandskab. Førhen har jeg altid set på Zeuthen som både en objektiv og professionel journalist, men efter at have sammenlignet dokumentaren med råbåndene ord over for ord, har jeg indset, hvorledes interviewet med hele Danmarks Ghita egentlig foregik. Her må jeg blot indrømme, at vi åbent bliver præsenteret for en vrangforestilling, som i mine øjne langt fra er forekommet hverken professionelt eller sagligt. Derfor må vi ikke lade os narre af journalisters snedige teknikker, ligeså vel som de ikke lader sig narre af os, heller ikke hvis man hedder Nørby til efternavn.

Råbåndene er at finde på Radio24syvs egen hjemmeside, Radio24syv.dk.