Udrens dit feed for 'detox' og andre myter

Det er ikke altid nemt at navigere rundt i alle de påstande om sundhed, som cirkulerer på de sociale medier. På Instagram, Facebook og YouTube har virksomheder og influencers mulighed for at promovere de tilsyneladende adskillige fordele ved blandt andet detox-produkter og -kure. Bedre immunforsvar, mere energi, flottere og renere hud… Lyder det for godt til at være sandt? Så er der stor chance for, at det er tilfældet. I mangel på bedre viden, vælger mange af os at stole på medierne. Som forbrugere er vi dog nødt til at være kritiske indstillede over for udsagn om hvilke fødevarer eller diæter, der er sunde, og hvilke der er no go. Men hvordan kan vi spotte, hvad der er sand, og hvad der er falsk viden om sundhed?

Medierne spiller generelt en stor rolle for spredning af usandheder. Alligevel har vi tillid til online web, når det handler om sundhed. En undersøgelse foretaget for Arla Foods i 2016 viser, at unge danskere i høj grad finder information omkring sundhed på de sociale medier. Desuden viser undersøgelsen, at danskerne generelt foretrækker online søgemaskiner til at opnå denne information. Det er der selvfølgelig nogle, som har fundet ud af, at der er penge i. Chancerne for at du er stødt på detox te eller juicekure er store, hvis du følger influencers og celebrities på de sociale medier. Selv hvis du ikke gør, er der måske reklamer, som har været målrettede dig. Detox, som formelt betyder at slippe af med giftstoffer, er en af de mange sundhedsmyter, som er helt store på blandt andet de sociale medier. Det fandt jeg ud af, da jeg satte mig for at navigere rundt i hvilke udsagn, der kan anses som sande eller som bullshit. I min søgen stødte jeg på Anne Gaardmand og Morten Elsøes podcast Detox din hjerne, hvoraf

SUNDHEDSVIDEN OG INTERNETBRUG

55% af danskerne er forvirrede af al den information, de modtager om sundhed.

69% af de danske unge mellem 18-34 år benytter online søgemaskiner til sundhedsviden.

61% af de danske unge mellem 18-34 år bruger sociale medier til sundhedsviden.

46% af danskerne foretrækker online søgemaskiner som kilde til sundhedsviden.

43% af danskerne har familie og venner som topkilde, mens 31% har magasiner, 31% har madlavningsprogrammer og 30% har sociale medier som topkilde.

Kilde: Arla Foods (2016). Undersøgelsen er udført af Edelman Intelligence. I alt er 6.000 mennesker blevet spurgt fra Danmark, Finland, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland.

årets første afsnit beskæftiger sig med Detox og juicekure: når misinformation bliver mainstream. Med deres podcast forsøger de, som begge er ernæringsfaglige, at ’udrense’ lytternes hjerner for ’giftige’ sundhedsmyter, såsom at det skulle være nødvendigt at hjælpe sin krop med at udrense såkaldte ophobede giftstoffer. Og at det er nødvendigt at gøre det med te og juice eller ved at spise meget lidt. Det afviser Gaardmand og Elsøe med det argument, at kroppen selv slipper af med giftstoffer, som vi ikke får mange af alligevel. Det sker kun, hvis vi spiser alt for meget af en bestemt fødevare som eksempelvis hørfrø, og/eller ikke indtager en varieret kost. Hermed er første påstand afklaret; detox-produkter tilhører kategorien bullshit.

"Hvilke konsekvenser har det for os, når vores topkilder til sundhedsviden styres af algoritmer, der blander officielle, videnskabsbaserede påstande med uofficielle, utroværdige påstande med det formål at tjene penge?"

Udrensning af pengepungen

Detox- og juicekure må siges at være nogle af nutidens mainstream sundhedsopfattelser, men misinformation om sundhed er ikke et nyt mediefænomen. I afsnittet fortæller de blandt andet, at fordelene ved tarmskylninger, hvilket er en anden form for detox, blev prædiket på tv for 20 år siden. ”Virksomheder vil tjene penge på den følelse, man har for eksempel efter jul” forklarer Elsøe i podcasten. Ifølge ham, er det ikke disse metoder, man skal tage i brug, hvis man føler, at man har indtaget en større mængde kalorier i en periode og gerne vil tabe sig. ”Juicekure er egentlig en af de dårligste veje til, ja, noget som helst, alt andet end udrensning af pengepungen” tilføjer Elsøe. Hvilke konsekvenser har det for os, når vores topkilder til sundhedsviden styres af algoritmer, der blander officielle, videnskabsbaserede påstande med uofficielle, utroværdige påstande med det formål at tjene penge? Efter at have hørt podcastafsnittet er mit bud, at vi hurtigt kommer til at stole på udsagn, der lover mere, end de kan holde og ender med at bruge energi, tid og penge på produkter, som ikke reelt gør en positiv forskel for vores helbred. Medmindre vi altså har den nødvendige viden og kritiske sans for markedsføringsord, som influencers

og celebrities bliver betalt for at bruge. Ifølge Elsøe er det nemlig forbrugernes desperation og ”manglende specifik viden omkring, hvordan markedsføringsord kan bruges til at ramme os i følelserne,” som gør os mindre kritiske over for sundhedspåstande. Han tilføjer, at ”vi tror, at vi er blevet veloplyste, men vi i virkeligheden ikke har fået noget som helst troværdigt at vide.” Til os, der interesserer os for medier og befinder os langt fra en ernæringsfaglig baggrund, har jeg samlet en række guidelines og parafraseret dem fra selvsamme podcast. Formålet med dette er at ruste os til at spotte andet bullshit som detox og i stedet pege os i retning af sande påstande om sundhed. Disse guidelines er til at finde i slutningen af artiklen.

En fremtid uden forvirring?

Arlas undersøgelse viser, at omkring halvdelen af danskerne føler sig forvirrede på grund af den store mængde af sundheds- og kostråd. Siden undersøgelsen, er influencers i mellemtiden blevet underlagt en lovgivning, der betyder, at de tydeligt skal oplyse, når de reklamerer for et fysisk produkt eller for en virksomhed. Det er et skridt i den rigtige retning med henblik på at skabe bedre omstændigheder for forbrugeren. Det er nemmere at tolke, hvad influencerne rent faktisk bruger sine penge på, og hvad de får penge for at vise sine følgere og ikke nødvendigvis bruger selv. Desuden er enkelte influencers begyndt at bryde med bølgen af ’udrensende’ produkter og diverse ’slankende’ kure. I stedet for at bidrage med påstande, der skal spille på vores følelser, bidrager de med videnskabelige underbyggede påstande. Et eksempel er Natacha Océane, en YouTuber, som indrømmer, at hun tidligere var tilhænger af ekstreme måder at se sundhed på. Nu påskønner hun varieret kost frem for alverdens kure og stempler ikke specifikke madgrupper som ’dårlige’, ligesom Gaardmand og Elsøe hævder er den bedste måde at tilgå sundhed på. Dog findes nogle af de videnskabelige videoer stadigvæk bag clickbait-titler og hashtags, der genererer massere af visninger. Det tyder altså på, at influencer-verdenen på de sociale medier har potentiale til at tage en drejning og prioritere videnskab fremfor pseudovidenskab. Selvom der er lang vej igen, er der i hvert fald gjort små ændringer, der potentielt kan mindske forvirringen i fremtiden og dermed spore forbrugerne i den rigtige retning, hvad sundhed angår.

Stol ikke umiddelbart på…

… Produkter, som påstår, at de kan helbrede flere end syv ting på én gang.

… Virksomheder, som overvejende spiller på forbrugerens følelser frem for logik eller videnskab.

… Modstridende påstande, såsom at hvis du får det godt af behandlingen, er det fordi, det virker. Hvis du derimod får det dårligt, kan det også være et tegn på, at behandlingen virker.

… Markedsføringsord, som ’superfoods’, ’detox’, ’udrensning’ eller ’nulstilling’. Termerne har til formål at imponere forbrugeren.

… Fysiske produkter, som lover vægttab, og som promoveres gennem influencers.

… Ord som ’mere energi’ og ’balance’, da de ikke bliver brugt i faglige sammenhænge.

For uddybende argumenter henvises til podcast Detox din hjerne episode 30.