Tema: Medier uden grænser Medaljedrømme og dødstrusler
Hadefuld retorik præger sportsverdenen Mangler du inspiration til dit næste binge?
Tjek Cringe/Binge-listen Under overfladen på internettet
The Dark Web: Her kan alt lade sig gøre, eller hvad?
MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)
012022
[1]
(MEDIEMAGASINET SAMSON)
#1 I MAJ 2022 I 32. ÅRGANG
TEMA: MEDIER UDEN GRÆNSER I dette nummer
4
Som medlem af KS får du ... Rabat i over 4.500 butikker
Juridisk hjælp og karrierevejledning
Leder
5 Influencernes magt: Forbillede eller forbandelse? 8 Medaljedrømme og dødstrusler: Hadefuld retorik præger sportsverdenen
10 Mig og mine medier
Billede: freepik.com
12 Klumme: Jeg er min egen mediesmed 15 The Dark Web: Her kan alt lade sig gøre, eller hvad?
Indhold
I
18 Spørg redaktionen 20 Cringe/Binge-listen 22 På internettet kan ingen høre dig skrive 26 Klumme: Er Instagrams kommentarfelter grænseløse?
MEDIEMAGASINET SAMSON 012022
MY JOB
29 VoxPop: Digitale medier er som edderkopper. De må gerne være her, men rør de mig, er de gået over grænsen
20% på studiebøger fra samfundslitteratur
MDR
Læs mere på kommunikationogsprog.dk
[2]
12 måneder gratis medlemskab for dig, der er studerende
Klumme: Jeg er min egen mediesmed Finder du også dig selv på Zalando for at købe de samme items, som du har set på Instagram? SAMSON har snakket med tre influencers for at blive klogere på deres overvejelser ift. reklamer på sociale medier.
På internettet kan ingen høre dig skrive SAMSON guider dig gennem det online forum 4chan, hvor folk anonymt kan kommentere andres opslag og dele billeder. Vi undersøger, hvordan 4chan er med til at rykke grænserne for, hvad der er muligt på sociale medier.
VoxPop: Digitale medier er som edderkopper. De må gerne være her, men rør de mig, er de gået over grænsen SAMSON tager pulsen på tre medievidenskabsstuderendes holdninger til, hvordan de oplever, at digitale medier påvirker og udvider deres grænser.
SAMSON -
Vi inspirere
r dig!
SAMSON er dit landsdæ mediemag kkende asin, der br inger fagartikler om alt, der har med medier og kommunik ation at gøre. Vi giv er dig noge t at tygge på og insp irerer dig ti l dit næste projekt. SA MSON præ senterer knivskarpe medieanaly ser og lettilgæng elig underh oldende kommunik ation. SAMSON ha r eksisteret end 20 år, i mere og du kan læse alle magasinern e på https: //issuu. com/samso nnet. Hop ind og følg os på vore s Instagram : @samson_ sams_dk
s.io
Juridisk hjælp og karrierevejledning
GRATIS
Ikon: freeicon
12 xMY31 JOB Billig indboforsikring fra 58 kroner om måneden
12 22 29 Foto: Katrine Brun Lunding
I
32 Bag om redaktionen
Foto: Pixabay.com
KS JOB med over 100 nye jobannoncer hver uge
Foto: Tilsendt af Anne Sofie
400 gratis kurser, der øger dine jobchancer
[3]
[ ARTIKEL ]
[ LEDER ]
Medier uden grænser Grænser er ubetinget en del af vores hverdag, uden vi nødvendigvis skænker det en tanke. I hvert fald ikke før den dag, de bliver overtrådt. Dér bliver grænserne lige pludselig tydelige for os. Grænser eksisterer inden for alt – lige fra fysiske landegrænser til grænseoverskridende adfærd i de dybeste afkroge af internettet. Vi har alle vores grænser, og samtidig sættes der grænser for os. Med medierne bliver vores grænser gradvist udvidet. Det er muligt at kommunikere med mennesker på tværs af store geografiske afstande, og på den måde kan verden føles mere forbundet og harmonisk. Men med mediernes mange muligheder opstår også nye dilemmaer, som vi er nødt til at forholde os til. Hvor går grænsen for opførsel på sociale medier for eksempel? Og bare fordi man med digitale medier får et talerør, skal man så nødvendigvis altid bruge det? SAMSON stiller denne gang skarpt på de forskellige former for grænser, der (ikke?) findes i medierne. Du kan i denne udgave blandt andet få en guide til, hvordan du navigerer og forholder dig til det mørke internet. Vi undersøger eksempelvis det sociale medie 4chan, hvor folk anonymt kan dele og skrive, hvad de vil. Det kan også være, at du er mere interesseret i, hvad der sker på Instagram, hvor man kan blive inspireret af diverse influencere. Vi undersøger både, om influencer-marketing bare er en win-win situation, og hvordan kommentarfeltet er præget af en grænseløs og hård tone. I Cringe/Bingelisten giver vi dig inspiration til dit næste binge, hvad enten du holder af det tåkrummende eller trænger til en rigtig serie-banger. Alt dette og meget mere vil vi gerne præsentere dig for i denne udgave af SAMSON. Vi håber på, at de spændende artikler kan inspirere dig til at overveje, hvordan du oplever, at grænserne måske bliver rykket eller overskredet i medierne. Til slut vil vi sige et kæmpe tak til alle vores frivillige på redaktionen for en ihærdig indsats. Rigtig god læselyst! Med venlig hilsen Anna Maria Kjelds, Klara Tarp Fruelund og Sara Ferk Redaktører, SAMSON
(sams) Kolofon 32. årgang Nr. 1, maj 2022 Oplag: 100 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende redaktør, Anna Maria Kjelds Heibergsgade 1B 3 TV samson@samsnet.dk Redaktører: Anna Maria Kjelds Klara Tarp Fruelund Sara Ferk Skribenter: Anna Maria Kjelds Cecilia Klitgaard Martinussen Cecilie Højlund Simonsen Emilie Brink Davidsen Jeppe Klokkerholm Falk Olsen Katrine Brun Lunding Klara Tarp Fruelund Rasmus Dalhof Hartwich Sara Ferk Stine M. Agesen Layout: Anna Maria Kjelds Josefine V. Pedersen Katrine Brun Lunding Klara Tarp Fruelund Liv Winther Høy Lærke Gadegaard Philipsen Sara Ferk Korrektur: Anna Maria Kjelds Caroline Wilton Josefine V. Pedersen Klara Tarp Fruelund Sara Ferk Stine M. Agesen SoMe: Emilie Brink Davidsen Forside: Sara Ferk Anna Maria Kjelds Klara Tarp Fruelund Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i efteråret 2022. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med. SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS).
TEKST: STINE M. AGESEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Influencernes magt: Forbillede eller forbandelse? De fylder vores Instagram-feed og eksponerer os dagligt for polerede hverdagsøjeblikke, reklamer og holdninger til hvad der foregår rundt omkring i verden. Selvom influencere ofte associeres med noget negativt, er de alligevel blevet en fast integreret del af medielandskabet, som vi nærmest ikke kan undgå at støde ind i, når vi bruger sociale medier. Men hvorfor følger vi overhovedet disse mennesker? Hvilken magt er det, at de har over os og endnu vigtigere; hvor går grænsen for, hvad man som influencer kan dele med en følgerskare, der består af flere tusinde mennesker?
Vi kender det alle sammen. Fem minutter på
spireret til at gå i noget bestemt tøj, spise noget
Instagram og så har man som minimum mødt én
bestemt eller have en bestemt holdning.
reklame for et tøjbrand, en måltidskasse eller en af de utallige lydbogsapps, der er på markedet.
Influencere og det indhold, som de poster på
Influencere og reklamer på sociale medier findes
deres forskellige platforme, har altså en enorm
efterhånden i adskillige versioner, og de er uund-
effekt på, hvordan deres følgere agerer i det
gåelige at støde ind i, når man scroller igennem
virkelige liv, og rejser derfor en række store og
sit feed. Ligeledes er det også umuligt ikke at
svære spørgsmål om, hvad en influencer bør eller
blive påvirket af det indhold, som vi møder på de
ikke bør dele på sine profiler. På den ene side
sociale medier. SDU udgav i slutningen af 2020
lever en influencer jo af at vise sit liv frem på de
et forskningsprojekt omhandlende influencernes
sociale medier, og man har derfor en forventning
position i det moderne medielandskab, der viste,
om, at det indhold, som man ser i sit feed, i en
at knap 58% af de adspurgte 15-21-årige havde
eller anden grad afspejler det liv, som personen
købt et bestemt produkt eller besøgt et særligt
rent faktisk lever. På den anden side ved man
sted, fordi en influencer havde anbefalet det.
dog også, at influencernes eksistensgrundlag
Derudover fastslog undersøgelsen også, at 81%
udelukkende består i, at ”influere” deres følgere
af de unge forbinder influencere med inspiration,
- altså at få dem til at købe produkter, støtte
og at en af hovedårsagerne til overhovedet at
særlige budskaber eller leve deres liv på en be-
følge profilerne netop er et ønske om at blive in-
stemt måde. Hvor meget af virkeligheden
Magasinet udkommer to gange årligt på tryk og digitalt Foto: Katrine Brun Lunding
[4]
[[ 5 ]
[[Artikel ARTIKEL FORTSAT ] fortsat]
og som efter eget udsagn skulle have til formål
ens egne interesser, er altså en hel central grund
kvinder til at få foretaget et celleskrab. Influencernes
at fjerne et par overflødige kilo og skylle alle gift-
til, at influencerne i større og større grad bliver
særlige relation og kontakt med deres følgere ram-
stofferne ud af hendes krop. Godt to uger efter
en del af vores feeds.
mer de unge på en helt anden måde end traditionelle
Fie Laursens YouTube-video kunne Berlingske
reklamer, og ved at disse budskaber bliver formidlet
bringe historien om 9-årige Clara, der efter at
Samtidig ser vi også flere og flere influencere,
af en person, som man kan spejle sig i, er der endnu
have set videoen, spurgte sin mor, om hun ikke
der faktisk forsøger at gøre en forskel. Emner
større chance for, at det brænder sig fast på nethin-
også måtte prøve selvsamme kur for også at
som bæredygtighed, kropspositivisme og mental
den og er noget, som den enkelte rent faktisk tager
kunne smide et par hurtige kilo.
sundhed er i den grad flyttet ind på influencer-
med sig videre.
scenen og er klare eksempler på, at de store platforme også kan bruges til at formidle vigtige
Er influencerne så forbilleder eller forbandelser?
unge som Clara, der får lyst til at afprøve de ting,
budskaber og bryde tabuer, der på den lange
Fænomenet er svært at skære over en kam, fordi
som man har set på nettet, står alene. Blandt de
bane er med til at gøre en forskel. Den personlige
der er så mange forskellige måder, man kan være
største katastrofer har vi set adskillige fejlslåede
relation, som influencerne har til deres følgere,
influencer på. Fælles for dem alle er dog, at deres
kampagner om alt fra kviklån og sugardating til
kan altså være med til at formidle budskaber til
påvirkningskraft er enorm. Der er ikke nogen tvivl om,
plastikopperationer og farlige tandblegemidler,
en målgruppe, der ellers kan være enormt svær
at de har stor magt over deres følgere og den måde,
der alle er blevet mødt med enorm stor kritik -
at få i tale. Netop derfor er influencerne også
som de agerer på i den virkelige verden. Influencerne
også selvom influencerne alle sammen har haft
blevet store organisationers foretrukne kommu-
har altså et ansvar, som de er forpligtet til at leve op
markedsføringsloven på deres side. Kritikken går
nikationskanaler, når der skal sættes fokus på
til. Gør de det, og vælger de at bruge deres platform
afspejles så i influencernes indhold? Det er umuligt
nemlig ikke på, hvordan influencerne reklamer-
de tunge emner. Det gælder både, når Sundheds-
til noget fornuftigt, så er influencer-fænomenet
at give et klart svar på. Området er på mange
er for disse produkter, men nærmere på, at de
styrelsen vil have unge til at stoppe med at ryge,
måske ikke så slemt endda.
måder grænseløst, fordi der ikke er nogen klare
præsenterer en forvrænget virkelighed for deres
og når Kræftens Bekæmpelse vil opfordre unge
regler for, hvilke budskaber man må dele på so-
følgere, fordi de hverken har sat sig ind i, hvad
ciale medier. Ansvaret for hvad der skal eller ikke
de reklamerer for, eller hvordan budskabet bliver
skal deles, ligger altså hos den enkelte influencer,
taget imod af deres følgerskare.
Illustration: Freepik.com
Hverken episoden med Fie Laursen eller børn og
og de valg, som er blevet taget, er gennem tidens løb blevet mødt med meget blandede reaktioner.
Den personlige relation Med den kritik der gennem tiden er haglet ned
En forvrænget virkelighed
over influencerbranchen, kan man undre sig over,
Argumenterne mod influencerne har nemlig
at fænomenet stadig har sin berettigelse, og
gennem de seneste år vokset sig større og større.
at branchen fortsat er i rivende udvikling. Der
De betegnes som levende reklamesøjler og bliver
kommer hele tiden nye personligheder til, hvis
beskyldt for at være med til at opretholde en
platforme vokser sig større og større, fordi vi
perfekthedskultur, der sætter urealistiske mål
aktivt vælger at følge med i deres liv gennem
for, hvordan ens liv bør være. Derudover skyldes
de sociale medier. Men hvorfor vælger vi disse
kritikken i høj grad også, at man har set adskillige
mennesker til? Hvad er det, der gør dem til noget
eksempler på, at det ansvar, man har som influ-
særligt?
encer, ikke bliver overholdt, og at de budskaber, som de deler på deres platforme, ender med at få
Spørgsmålet er komplekst. Vender vi tilbage til
negative konsekvenser for deres følgere.
undersøgelsen fra SDU, fortæller de unge, at det væsentligste for dem, når de ser indhold
[6]
Listen af influencer-skandaler vokser nemlig stødt.
på sociale medier, er, at det er underholdende,
Tilbage i efteråret 2018 fik Fie Laursen internettet
inspirerende og at det handler om emner, der
til at gå amok, da hun i en YouTube-video proklam-
optager dem. Følelsen af at være en del af et
erede, at hun ville afprøve en tredages vandkur -
fællesskab, hvor der er god stemning, og at man
en slankekur, hvor man udelukkende lever af vand,
får serveret indhold, der stemmer overens med
n:
tio
tra
s Illu
ich
rtw
Ha
a
sD
mu
s Ra
f lho
[7]
TEKST: CECILIA KLITGAARD MARTINUSSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Medaljedrømme og dødstrusler:
Hadefuld retorik præger sportsverdenen I sportsverdenen kæmpes der i årevis for at indfri drømmen om at stå på toppen af podiet og modtage medaljen af guld. Men på vejen derhen modtages der langt mere end hæder og rosende ord. Hadefulde beskeder, racistiske opslag og dødstrusler på de sociale medier er blevet en del af hverdagen for atleter verden over. Når mennesker skjult bag en skærm ikke formår at opføre sig ordentligt, er det i virkeligheden medierne, der bærer et ansvar og dermed bør skride til handling i konflikten, så atleter ikke knækkes af online adfærd, og sportsbegivenhederne dermed afgøres af helt andre faktorer end den sportslige performance.
T
for Kina i kunstskøjteløb og stod for at levere
Tydeligt mærket af presset fra den kinesiske befolkning og de hadefulde beskeder, som hun har modtaget over de sidste par døgn, falder Zhu Yi
den afgørende performance, hun havde trænet
også i den sidste konkurrence.
il vinterens OL i Beijing 2022 stod amerikanskfødte Zhu Yi. Hun stillede op
til og kæmpet for i størstedelen af sit liv. Men hun falder og fejler i debuten og slutter af med den laveste score, hvilket resulterer i, at Kina går fra tredje- til femtepladsen i disciplinen. Hvor dette allerede er et hårdt psykisk slag for den unge atlet, der har frasagt sig sit amerikanske statsborgerskab for at kunne repræsentere Kina, viser hendes kamp sig ikke at være slut endnu. På den kinesiske pendant til Facebook og Twitter, mediet Weibo, lægges Zhu Yi for had i hele Kina. Hun dømmes af flere tusinde mennesker som værende landsforræder og for at have
Hun forlader banen grædende efter OL-debuten, hun har drømt om hele sit liv og udtaler: ”Jeg tror, det skete, fordi jeg følte stort pres, fordi alle, jeg kender i Kina, var overraskede over, at jeg var blevet valgt, og jeg ville virkelig bare vise dem, hvad jeg kunne, men det kunne jeg ikke”. Som Yis udtalelse viser, så rettede hadbeskederne sig i høj grad mod nationalitet, og at hun var udvalgt til Team Kina over en indfødt kineser til OL. ”Hun skal bare tilbage til sit gamle hjem, hendes far kan få lov til at blive”, skriver en bruger på Weibo i en tråd med det formål at sende hende tilbage til USA.
bragt skam over hele nationen. Hashtagget Zhu Yi fell down går viralt på mediet og ses mere end 200 millioner gange. Ligeledes fremkommer der hadbeskeder rettet mod hende i så voldsomme
Er ovenstående episode så bare et udtryk for kinesisk racisme målrettet atleter fra USA? Dette kan hurtigt afkræftes. Yi var ikke den eneste amerikanskfødte atlet, der stillede op for Kina ved vinterens OL. Ligeledes sås amerikanskfødte freestyle skiløber, Eileen Gu, der dog modsat Yi lykkedes at hente tre medaljer til Kina, hvor to af dem var af guld. Gu blev ikke lagt for had grundet sin dobbelte nationalitet. I stedet anses hun for at være en af de største atleter, som Kina nogensinde har produceret, og hendes ansigt pryder magasiner, billboards og reklamer over hele landet. Dermed viser eksemplet, at dette ikke bare er et spørgsmål om strukturel racisme, men i stedet om den vanvittige præstationskultur, som Kina står for, der i særdeleshed muliggøres af de sociale mediers stigende indflydelse. Det er umuligt at gøre noget ved et helt lands sportskultur og vindermentalitet, men det er heller ikke det, der fremstår som det åbenlyse problem i denne konflikt. Problemet er i stedet de muligheder, sociale medier giver offentligheden i forhold til at komme frem med skadende og hadefulde beskeder. Problemet er ikke afgrænset til Kina, men ses i enorm grad verden over, hvor et dansk kendt eksempel er de danske håndboldherrer, der ved vinterens EM også blev udsat for dødstrusler og hadbeskeder. De sociale medier fremstår dermed som det vigtigste led i problematikken, hvor der bør gribes ind for at gøre noget ved fænomenet. Når grænserne for, hvad et medie kan, udviskes, så udviskes grænserne ligeledes for, hvad et menneske på disse medier kan. Det er efterhånden alment kendt, at kommentarfelter og opslag på sociale medier er blevet hårdere de seneste par år. Dette fænomen er dog af afgørende betydning i sportsverdenen, da atleter verden over sideløbende med en livstids hård træning, pludselig skal forholde sig til dødstrusler, racisme og målrettet had på daglig basis, hvilket påvirker den sportslige optræden. Særligt anonymiteten og de distancerede forhold, som de sociale medier tilbyder, kan være en årsag til fænomenets eskalering, idet de voldsomme holdninger og beskeder pludselig kan deles, uden man skal stå ansigt til ansigt med modtagerne.
slette over 50.000 beskeder. Kunstskøjteløb er dog en disciplin, der løber over flere dage og forskellige konkurrencer. Derfor må Zhu Yi igen indtage skøjtebanen efter at være lagt for had og være blevet ydmyget på de sociale medier i et forsøg på at genetablere sin
Ikon: thenounproject.com
mængder, at mediet i sidste ende må gå ind og
“87% af alle hadefulde opslag på sociale medier under sommerens OL var rettet rettet mod kvinder”
Ikon: thenounproject.com
[ ARTIKEL ]
I et forsøg på at indfange problematikkens omfang udførte World Athletics et studie på området under sommer OL i Tokyo 2021. Formålet var at identificere og adressere de skadende beskeder, der blev sendt til olympiadens atleter via sociale medier under begivenheden. Studiets resultater afslørede, at atleterne i stort omfang blev udsat for sexistiske, racistiske og homofobiske opslag. Ligeledes afslørede studiet, at langt størstedelen af disse opslag var rettet mod de kvindelige atleter, da 87% af alle hadefulde opslag på sociale medier under sommerens OL var rettet mod kvinder. Dermed er det ikke kun et enkeltstående fænomen, som en 19-årig pige i Kina, skal stå på mål for, men i særdeleshed et strukturelt problem i hele sportsverdenen, hvor de sociale medier står frem som platformene, der muliggør det hele. Resultaterne af studiet og virkelighedens billede taler for sig selv og viser vigtigheden i, at de sociale medier tager ansvar for deres egen rolle i samfundet og fremsætter nogle regler, så de online fællesskaber sikres på samme måde som i den rigtige verden. Hvis vi fortsat ønsker at leve i en verden, hvor de store sportsbegivenheder afgøres af dygtighed, flid og talent – og ikke af hvilke atleter, der bliver knækket af mennesker på de sociale medier – så skal medierne skride til handling. Der bør opsættes regler og filtre mod problematikken, når mennesker tydeligvis ikke er i stand til at gøre det selv.
og landets stolthed. [8]
[ 9 ]]
[ MIG OG MINE MEDIER ]
KATRINE KÆMSGAARD BIDSTRUP
MIG OG MINE MEDIER
KATRINE KÆMSGAARD BIDSTRUP Du er måske faldet over den altid trendy og danseglade influencer, Katrine Kæmsgaard Bidstrup, på Instagram. 33-årige Katrine er tidligere medievidenskaber og har en kandidat i journalistik. På sin profil deler hun alt fra inspirerende og farverige outfits til små bidder af hverdagen med sine over 20.000 følgere. Hør om hendes aktuelle medievaner lige her.
Lige nu ser jeg… Emily in Paris for tredje gang. Jeg har altid godt kunnet lide at se tv, men jeg får simpelthen set alt for lidt for tiden. Så hver aften inden jeg skal sove, skal jeg se noget, der er tilpas spændende for mig, men samtidig tilpas ligegyldigt, så jeg kan falde i søvn (dårlig vane!). Lige nu lytter jeg til… To the Moon, Honey. Jeg kunne have svoret, inden jeg fik børn, at jeg aldrig ville lytte til efterfødselsberetninger, men nu kan jeg næsten ikke komme tanke om noget mere interessant. Lige nu klikker jeg ind på… Mytheresa. Jeg er bidt af en gal shopper, og Mytheresa er virkelig min guilty pleasure. Lige nu læser jeg… Alt for få bøger, alt for lidt avis og alt for mange børnebøger for mine børn. Jeg har altid elsket at læse, men jeg får det bare ikke prioriteret for tiden. Til gengæld elsker min søn at få læst bøger, så det gør vi i stor stil.
Foto tilsendt af Katrine Kæmsgaard Bidstrup
[ 10 ]
Foto tilsendt af Katrine Kæmsgaard Bidstrup
[ 11 ]
[ KlUMME ]
TEKST: CECILIE HØJLUND SIMONSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Klumme: Jeg er min egen
mediesmed R
eklamerne flyder ud over medierne. Først kom de efter mig på Facebook, så på min foretrukne shopaholic hjemmeside, Zalando, og til sidst på min yndlingsplatform, Instagram. Forvirringen meldte sig, mens jeg scrollede ned ad min Instagram. Skærmen fyldtes med opslag fra folk og sider, jeg hverken fulgte eller kendte. Pludselig var nogle af mine bekendte på Instagram i gang med at reklamere. Hvordan skete det pludselig? Nu måtte jeg lære at forholde mig til reklamerne, der var smasket i hovedet på mig, forbrugeren. Sikke en servering.
produkt, et budskab eller lignende i sine opslag”. En marketingstrategi, hvor influencerne rammer et publikum, som virksomhederne selv kan døje med at nå.
Med et udgangspunkt i Instagram har reklamerne sidenhen boomet fuldstændigt. En opblomstring af butikker, brands og andre vigtige foretagender, der vil markere sig og gøre reklame for sig selv på den ene og den anden kreative måde. Her har man fundet sit indpas med influencers eller digitale kreatører. Begreber, der i bund og grund betyder det samme, hvis man spørger undertegnede. Virksomhederne har knækket koden til, hvordan man på bedste vis kommer i øjenhøjde og nærkontakt med forbrugeren, og strategien ser ud til at virke. Det fik mig til at fundere - for er influencer-marketing bare en win-win situation?
Influencers kategoriseres efter antal følgere. Der er tale om mega-, macro-, micro- og nano influencers, hvor brugen af microinfluencers har gjort underværker i business. Det lyder som en gang science, men så bøvlet er det ikke. Microinfluencers har en følgerskare på under 15.000 følgere, som de typisk har opbygget gennem flere år ud fra personlighed og billeder, som ofte er nichepræget med mad, mode, rejser, familie eller en blanding af det hele. Det er den personlige vinkling, der får følgerne til at hænge i.
Hvorfor skal jeg læse om reklamepiger? Fordi det er en skidegod business, hvor det hele drejer sig om tillid, æstetik, engagement og interesser - også lidt økonomi, bare for kort at stryge på den gamle førsteviolin. Ifølge Den Danske Ordbog er en influencer ”en person der har mange følgere på de sociale medier, og som eventuelt betales for at reklamere for et
På et af Danmarks bureauer for influencers opstiller de det retoriske spørgsmål: ”Hvem tror man på? En kendis, der reklamerer for et produkt, de aldrig har brugt før? Eller tror du mere på din bedste ven eller bekendt, som kan stå indenfor produktet? Hertil viser det sig, at ni ud af ti mennesker i højere grad tror på influencers”.
Hvo intet vover, intet vinder Microinfluencerne får reklamerne i hus ved tre mulige rekrutteringer. For det første kan brandet kontakte influenceren. For det andet kan influenceren kontakte brandet. Til sidst kan influenceren tilmelde sig et bureau, der er mellemmand mellem brand og influencer. Uanset rekruttering har influenceren magten til at vælge. Her er præferencerne mellem pigerne forskellig. Astrid og Rikke er glade for bureauer, fordi man selv kan vælge kampagner ud fra tid, krav og brand, hvor Anne Sofie glædes ved henvendelser målrettet hende og tøver ikke ved at kontakte brands til et samarbejde. Om ikke andet er de alle glade for, at antallet af kontakter i branchen vokser, hvilket altid kan være en fordel. Men det er jo også ren business, og alt er jo ikke lutter lagkage, når man er underlagt et sæt regler - sådan er det i bureauerne. De optager influencers med omkring 1000 følgere og derover. Nogle bureauer eller brands har lave krav og giver influenceren helt frie tøjler til at kreere content. Andre rammesætter kampagnerne med do’s and dont’s inden ansøgningsfristen. Eksempler kunne være krav til billedsætningen, antal post eller stories og synlighedsperiode på profilen. Hvis
Foto tilsendt af Anne Sofie
ikke kravene eller udgivelsesdatoerne overholdes, så står influenceren med regningen for produkterne. Nogle bureauer forhåndsgodkender billederne og indhenter efterfølgende data ind for hvor meget interaktion, de har skabt. Det skaber konkurrence for influenceren, både for at generere salg og opnå mere opmærksomhed ved flere personlige likes, kommentarer og følgere. Som Rikke også pointerer, så forbliver arbejdsstrukturen sådan, så længe influenceren har interesse for brandet og identificerer sig med produkterne.
For at få et indblik i denne verden, har jeg fået fat i et par engagerede piger, der passer i kategorien microinfluencer; Astrid, Anne Sofie og Rikke. De har hver deres niche, som de brillerer indenfor og motiveres ved. Astrid laver mirakler i køkkenet, Anne Sofie udtrykker sig gennem sin kreative passion for strik og design, og Rikke slår et slag for det skandinaviske udtryk. Fælles for pigerne er, at mode og stil er at spotte på profilen. Instagram er valgt, netop fordi den har ”en perfekt balance mellem de hurtige hverdagsøjeblikke i story og de mere gennemtænkte, gennemarbejdede og informative opslag”, som Anne Sofie så fint fortalte det.
Foto tilsendt af Rikke
[ 12 ]
[ 13 ]
[ KLUMME FORTSAT ]
[ ARTIKEL ] TEKST: JEPPE OLSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
The Dark Web:
Foto tilsendt af Astrid
Et eller andet sted er det grænseoverskridende, at man aktivt selv kan vælge at reklamere for et brand, og dermed give virksomheden rettighederne over de kreerede billeder. For det første - for at tage en tur på den gamle rutsjebane - så bliver billederne foreviget på nettet. Alle har adgang til billederne, og virksomhederne kan benytte dem, som de lyster. For ikke at nævne den selvbevidsthed eller tvivl, de kan opleve i løbet af en kampagne – standarden af billedet og sammenligninger med andre på Instagram. I tiden ses billeder brugt på hjemmesiderne for at vise produktet brugt ude i ”den virkelige verden”. Men det er vel bare fed personlig promovering? Eller hvad? Pigerne, jeg har haft kontakt med, hænger sig ikke i den gamle saga, men lægger vægt på, at de deler content, når de har lyst, tid og er i humør til det. Ingen af pigerne oplever, at de skal gå på kompromis med deres personlighed, og de udtrykker gensidig enighed om, at hvis man virkelig brænder for noget i det private liv, så kommer det også på Instagram, mens andre oplevelser stadig forholdes helt privat.
[ 14 ]
Selvom jeg har været heldig at komme i kontakt med pigerne, så var vejen dertil ikke helt nem. Mange svarede mig ikke, hverken på mails eller i indboksen. Andre ønskede ikke dialog, fordi de ikke identificerede sig som influencer - alene på grund af ordet. Nogle vil kalde det et privilegium at bære en sådan utilsigtet titel, andre synes det har fået en anden klang, hvilket kan bunde i lidt af hvert. Ét er, at nogle influencers har bragt en skygge over branchen ved at fuske i skat, med antal følgere eller lave krænkende indhold. Noget andet er, at det også kan være en levevej, selvom det ikke ligner et klassisk 9-17 job – for at bringe Dolly Partons muntre sang på banen. Astrid slår ned på, at netop dette image betegner bagsiden af medaljen. Hun vil ikke identificeres med de få, der gør branchen sur for de mange for hun er bare sig selv. Samtalerne med de tre piger har givet mig en klar forståelse af, at det både er adskillelsen og sammenkoblingen mellem person og interesse, der danner grobund for en profil, der kan holde følgerens interesse ved lige. Som influencer kan man gøre, hvad man vil, for de har magten til at vælge og vrage mellem brands – og kan samtidigt give deres præg på reklamerne inden for rammesætningerne. Så længe influenceren har interesse for brandet og for at reklamere, så er influencer marketing en win-win situation. Jeg finder i hvert fald mig selv på Zalando for at shoppe selvsamme items, jeg lige har set på Instagram. Som forbruger kan jeg kun sige; reklamerne virker.
Her kan alt lade sig gøre, eller hvad? Du er måske stødt på begrebet ’the Dark Web’ før, men du har måske ikke tænkt så meget over, hvad det egentlig indebærer. Det eneste, du har hørt om det, er formentlig, at det generelt bare er den skumle side af internettet, hvor der foregår lyssky aktiviteter så som salg af narkotika, salg af våben, menneskehandel, børneporno og salg af stjålne kreditkortoplysninger. Men hvad foregår der så rent faktisk på the Dark Web, og er det udelukkende kriminalitet? Det minder heller ikke helt om det internet, vi kender, så hvordan fungerer det rent teknisk? Følg med på rejsen ind i mørket, hvor jeg beskriver dette nærmere.
Okay, og det man kan bruge det til er…
Salg af våben
Som nævnt er Dark Web mest kendt for sine kriminelle aktiviteter, hvilket er et rimeligt klart bud på, hvad det kan bruges til. Som lovlydig borger kan man dog også bruge TOR-netværket til noget, men mere om dette senere. Lad os starte med det kriminelle først.
Et andet handelsområde på Dark Web er salg af våben, og her er der både tale om salg af sprængstoffer, skydevåben og ammunition. Især terrorister og terrororganisationer har draget nytte af muligheden for denne form for handel. Det kom bl.a. frem, at nogle af folkene bag terrorangrebene i Paris i 2015 havde anvendt våben, som de have købt gennem Dark Web. Nogle af våbene kom fra en tysk salgsside kaldet ’DW Guns’. Gennem Dark Web er det altså skræmmende let for terrorister at få leveret våben til de lande, hvor de planlægger deres næste terrorangreb. Radikaliserede individer kan således også let få adgang til våben på samme måde, hvis de planlægger angreb på egen hånd.
Narkotikahandel Dark Web blev især kendt i offentligheden i 2013, da narkotikamarkedet ’Silk Road’ blev lukket ned. Bagmanden, Ross Ulbricht, blev idømt livstid for at drive siden. Selv om denne side var den største af slagsen, da den blev lukket, så er den langt fra den eneste. Der opstår hele tiden nye markedspladser, som senere enten bliver lukket eller skifter TOR-adresse for at skjule sig for myndighederne. Nogle af de andre kendte markedspladser er sider som ’Dream Market’, ’Nightmare Market’ og ’Empire Market’. Fælles for dem alle er, at der bliver solgt alskens narkotika, lige fra cannabis til psykedeliske stoffer til heroin og kokain. Der er altså ikke rigtigt nogen grænser for hvilke former for narkotika, der bliver solgt. Et andet fællestræk er, at transaktionerne sker med kryptovaluta så som Bitcoin, Ethereum og LiteCoin, hvilket gør transaktionerne svære at spore i forhold til, hvis man brugte betalingskort eller bankoverførsel. Mange af markedspladserne har også rating-systemer, som man kender det fra f.eks. Ebay eller Amazon. Man kan således vælge at handle med de sælgere, som har fået de bedste ratings og derved undgå at blive snydt. Til gengæld kan det alligevel ende galt, hvis dem, der driver siderne, ender med at lukke ned fra den ene dag til den anden. Den risiko vil altid være der. Især hvis der ikke er tale om en markedsplads, men blot en side, hvor personen bag siden står for al salg. Denne person kan bare ’tage pengene og løbe’, uden at vedkommende kan spores
[[15] 15 ]
Billede: pixabay.com
Som Anne Sofie fortalte: ”Jeg håber også, at alle har en realitetsfaktor og ved, at der er et helt normalt liv uden for Instagrams rammer”. Når jeg hører pigerne fortælle, så er indtrykket, at det er deres lyst til at dele deres passion for strik, mode og mad, der er afgørende. Derudover er personlig respons, opbakning og anerkendelse ren medvind på ’content-stien’. Det giver mere blod på tanden til at dele oplevelser og tanker, også selvom de ikke viser hele farvepaletten af personligheden bag. Som Anne Sofie siger: ”Instagram må ikke blive omdrejningspunktet i mit liv”.
[ ARTIKEL FORTSAT ]
Falske dokumenter På forskellige markedspladser er der mange muligheder for at skaffe falske pas og kørekort. Disse bliver ofte anvendt af illegale immigranter, terrorister eller folk, der ikke ønsker at få deres rigtige identitet opdaget, når de rejser mellem forskellige lande. Nogle af disse dokumenter er af så god kvalitet, at det er svært at opdage, at de faktisk er falske.
Fakta: Hvad er det, og hvordan fungerer det? Det foregår typisk via ’TOR-netværket’ gennem browseren ’TOR’ TOR-netværket er et særligt krypteret netværk, som gør det lettere at være anonym og sværere at blive sporet
Børneporno Børneporno er heldigvis ikke så udbredt på Dark Web, som det engang har været. Faktisk er mange af siderne taget ned af FBI, og mange af markedspladserne tillader heller ikke salg af børneporno længere. Et godt eksempel er det gamle Silk Road før nedlukningen. Her var denne slags indhold tilladt, men da ’genoplivningen’ Silk Road 2.0 åbnede, blev det forbudt.
TOR-netværkets URL-adresser er noget anderledes, end vi kender fra det almindelige internet, og det ser typisk ud således: ’2gzyxa5ihm7nsggfxnu52rck2vv4rvmdlkiu3zzui5du4xyclen53wid.onion’. Denne side er f.eks. TOR-netværkets egen side på TOR-netværket De har altså en lang kode og ender alle på .onion
Lejemord
TOR-netværket har ikke en søgemaskine på samme måde som f.eks. Google, så det er noget sværere at finde sider om det, man gerne vil finde Typisk vil man finde nye sider ved hjælp af sider med forskellige links, som har forskellige kategorier, man søger efter Isbjergsmetaforen: Det almindelige internet er toppen, mens Dark Web er den allernederste del
Jeg vil ikke begå noget kriminelt, kan jeg så overhovedet bruge Dark Web til noget? Selve TOR-browseren kan i hvert fald godt bruges til noget på grund af den sikkerhed, den tilbyder. Dette er også tilfældet, når du tilgår helt almindelige sider, som du er vant til. Med TOR bliver du nemlig ikke sporet, da du ikke bruger din rigtige IP-adresse. Derfor kan TOR være et godt værktøj, hvis du er træt af, at der bliver indsamlet data om, hvad du foretager dig. Med andre ord kan du altså tage lidt af dit privatliv tilbage, hvis du bruger TOR. Hvad angår Dark Web, er det lidt mere blandet, hvad du kan bruge det til. Efter selv at have klikket rundt på en side med links, fandt jeg nogle lidt underlige blogs, en side med tegneserier og et imageboard (ligesom 4chan). Fælles for disse sider er, at de langt fra er lige så pæne at se på som det almindelige internet. Generelt ligner det meget 90’ernes internet, og der er ikke særligt mange brugere. Mit bedste bud er, at man kan bruge det til at undersøge de mest obskure sider af internettet. Måske kan man være heldig at finde noget spændende, eller måske finder man noget meget underligt, som man ikke kan forklare. Hvis du er meget nysgerrig af natur og godt kan lide fornemmelsen af at være ’down the rabbit hole’, så synes jeg, at du skal give det et skud.
Billede: Unsplash.com, Simon Lee
Kilde: DR
Lejemord kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste, og det gør det da slet ikke bedre, hvis dette er muligt på Dark Web. Der er en del sider, hvor forskellige personer tilbyder sine ydelser i form af at slå folk ihjel for penge. Det indebærer f.eks. at slå politikere ihjel, lemlæste, voldtage eller sågar bombe folk. Til gengæld ved man ikke ret meget om dette. Man ved ikke engang, om de rent faktisk finder sted, eller om det blot er personer, der er ude på at snyde folk. Alt tyder dog på, at der udelukkende er tale om svindel, og at der ikke er tale om nogen reelle lejemord. Man kan let snyde folk, da der jo er tale om desperate personer, som er villige til at betale tusindvis af dollars for at få slået personer ihjel. ”Lejemorderne” kan bare tage penge uden at gøre noget som helst, da de jo er svære at spore på Dark Web, og fordi transaktionerne sker via kryptovaluta. Selv hvis svindlerne kunne spores, hvad skulle bestillerne så gøre ved det? Melde det til politiet? Nej, det tænkte jeg nok. Faktisk er der ikke nogen, der er blevet dømt for at have udført lejemord, der er blevet bestilt på Dark Web. Til gengæld er der sager, hvor folk er blevet
dømt for at have forsøgt på det. I en sag fra Danmark i 2017 blev Emanula Consortini idømt 6 års fængsel for at have bestilt et lejemord på sin kæreste. Hun bestilte mordet gennem siden ’Crime Bay by the Chechen Mob’, som også er blevet omtalt i lignende sager, hvor folk er blevet tiltalt for forsøg på manddrab via lejemord. Denne side er altså ren svindel. Grænsen for, hvad der kan lade sig gøre på Dark Web, findes altså ved lejemord. Så mørkt er mørkenettet heldigvis ikke.
[ 16 ]
[ 17 ]
[ SPØRG REDAKTIONEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
SAMSON spørger redaktionen:
Hvordan oplever du, at grænser bliver rykket på medier? Jeppe Olsen Skribent De etablerede nyhedsmediers brug af clickbait er et eksempel på, hvordan grænserne for misvisende overskrifter har rykket sig. Dette er ikke kun irriterende, det er decideret skræmmende, fordi det kan være med til at skabe misinformation, når det kombineres med en deling på sociale medier og en betalingsmur. På grund af dette, kan der gå en del folk rundt, som har en helt forkert forståelse af en masse ting, fordi de udelukkende læser misvisende overskrifter.
Cecilia Klitgaard Martinussen Skribent Grænserne er især rykket i forbindelse med krigen i Ukraine. Tidligere var informationen i krigssituationer i høj grad styret af nyhedsmedierne, men pludselig på ens sociale medier, finder man førstehåndsberetninger optaget af krigens flygtninge selv. Særligt på Instagram hvor kendte, som David Beckham, deler sin platform med bl.a. en ukrainsk læge, og giver vigtig taletid direkte til kernen.
Stine M. Agesen Skribent og korrekturlæser Grænserne for hvad man kan tillade sig at skrive på sociale medier, har ændret sig enormt meget gennem de seneste år. Tonen er blevet hårdere og mange har efterhånden en holdning om alt lige fra flygtningepolitik til årets X-factor-deltagere, som de uden omsvøb deler i diverse kommentarspor uden at tænke over, hvordan de påvirker rigtige mennesker på den anden side af skærmen.
[ 18 ]
Emilie Brink Davidsen Skribent og SoMe Jeg oplever, at grænserne på medierne er på vippen til at være udviskede, når man sætter skarpt på satire og komik. Vi er vilde med parodier, som blandt andet trender på platformen TikTok, men også på Facebook og Instagram er sketches eftertragtet. Det er ikke længere kun fra film og serier, at vi får vores underholdningsfix, men det hitter i lige så høj grad, at vi underholdes på andres bekostninger.
Cecilie Højlund Simonsen Skribent Der er mange grænseoverskridende ting på nettet, men første gang jeg blevet chokeret, var da jeg opdagede, at reklamerne i siderne på blandt andet Facebook var baseret på produkter, jeg havde søgt på forinden eller havde talt om altså overvågning. Det var første gang, jeg selv blev ‘ufrivilligt involveret’ i noget på nettet. Noget helt andet grænseoverskridende er serien Black Mirror, for den er baseret på hændelser, som man sagtens kunne forestille sig ske i den virkelige verden en dag.
Josefine V. Pedersen Layouter og korrekturlæser I de seneste år, især med SoMes indtog, er grænsen blevet mere flydende. For hvad er det egentligt forsvarligt at vise og dele? Bør vi f.eks. vise billeder af død og ødelæggelse, tillade delingen af hadefulde eller krænkende kommentarer eller vinkle historier uden at have adgang til alle kendsgerningerne? Det er nogle af de temaer, som jeg oplever, rykker på grænserne for, hvad der er acceptabelt.
Rasmus Dalhof Hartwich Skribent Jeg er overrasket over, hvor meget sociale medier og brugerskabt indhold har sløret grænserne for, hvad vi snakker om som populærkultur. Almindelige menneskers liv bliver til primetime underholdning i podcasts, dokumentarer, og kommentarfelter. Den måde vi italesætter virkelige mennesker og begivenheder online er nærmest blevet identisk med den måde, vi italesætter fiktive karakterer og tv-programmer.
Anna Maria Kjelds Redaktør Medierne er på mange måder med til at rykke grænser både negativt og positivt. Jeg vælger dog at se på det positive. Medierne har eksempelvis gjort det muligt for mig at snakke med min familie og venner, som bor langt væk. På denne måde føles det som om, at bygrænserne mellem os bliver rykket tættere sammen, selvom vi er langt fra hinanden.
Lærke Gadegaard Philipsen Layouter Jeg oplever særligt hvordan sociale medier er med til at rykke helt fysiske landegrænser ved dækningen af Putins invasion af Ukraine. Eller i hvert fald give en følelse deraf. Vi kan ikke kun følge korrespondenten Rasmus Tantholdts rapportering på TV2, men også på sin private Instagram og Twitter. Desuden giver unge ukrainere såsom @valerisssh et indblik i konflikten på helt tæt hold på TikTok.
Klara Tarp Fruelund Redaktør Jeg oplever at grænserne for tilstedeværelse rykker sig med sociale medier. De sociale mediers faste greb i vores hverdag medfører en nedbrydelse af fysiske grænser mellem individer, men de medfører, for mig, også et implicit krav om konstant nærvær og tilstedeværelse. Med nye apps som fx BeReal begynder apps at diktere, hvornår vi skal foretage os en handling, og hvornår vores tilstedeværelse kræves. Valget om at poste, når BeReal sender dig sin daglige påmindelse, er op til den enkelte, men jeg synes det bliver et eksempel på grænseoverskridende adfærd, når vores liv dikteres af en app.
Katrine Brun Lunding Layouter og skribent Særligt under pandemien, synes jeg, at de digitale mediers udvidelse af grænserne for muligheder for samvær er blevet tydeliggjort. Her tænker jeg ikke på undervisning/møder over Zoom, men mere på hvordan streamingtjenesters se-sammen funktion, onlinespil som Among Us og venindedates over Discord har været en øjenåbner for, hvordan vi kan dele oplevelser sammen uden en fysisk tilstedeværelse.
Sara Ferk Redaktør Det kan godt være, at medierne ikke fungerer som kanyler, der sprøjter budskaber direkte ind i vores årer, men jeg tror alligevel ikke, at man skal undervurdere mediernes evne til at flytte grænser, når det kommer til vores holdninger og syn på omverdenen. Vi bliver eksponeret for ting, der kan ligge fjernt fra vores liv, så ved at give alle mennesker mulighed for at blive hørt, kan medierne være med til at nedbryde vores fordomme.
Liv Winther Høy Layouter Jeg har i forbindelse med medier og grænser lyst til at italesætte den nye spiller på markedet BeReal. Jeg synes, at denne app skubber ved grænsen for, hvad der er privat og hvad der er offentligt og grænsen mellem det private og offentlige bliver pludselig mere sløret. Jeg synes personligt, at det er vildt, hvordan vi bare giver en app lov til at at trænge ind og blive en del af vores privatsfære på den måde.
? [ 19 ]
[ CRINGE/BINGE-LISTEN ]
TEKST: REDAKTIONEN
Cringe/Binge-listen Redaktionen giver deres bud på programmer, som DU bare skal se eller høre, hvis du elsker at krumme tæer, når Frank Hvam tørrer røv i Dannebrog, eller sidder helt ude på kanten af sofaen, når den nye sæson af Borgen ruller over skærmen.
Sex Education
Kærlighed hvor kragerne vender
Sex Education er den populære Netflix-serie, hvor man følger den usikre teenagedreng Otis, der sammen med den rebelske Maeve, udnævner sig selv som skolens ‘sexperter’. Serien vil med garanti give dig en tåkrummende oplevelse, når Otis’ grænseløse og pinlige mor snager i hans kærlighedsliv. Skynd dig ind og se de første tre sæsoner, inden den fjerde sæson forhåbentligt snart udkommer!
Kærlighed hvor kragerne vender præsenterer fire skønne singlemænd, der i håbet om at finde kærligheden inviterer en gruppe bypigerhjem til deres lille provinsby. Programmetbyder på akavet speeddates, humoristiske indslag og en helt masse kærlighed. Så hvis du også er en håbløs roman-tiker eller bare elsker cringe-værdige øjeblikke så skynd dig ind på TV2 Play og se de første 3 sæsoner!
Sted: Netflix Antal sæsoner/afsnit: 3 sæsoner og en mere på vej – jubiiiii
Den Hvide Væg Anders Matthesen er sprunget ud som podcastvært. Han tager lytteren med behind the scenes, når han forsøger at kaste farver på den metaforiske hvide væg, der altid opstår efter en afsluttet standup-tour. Kreativiteten og humoren får lov til at flyde, når han blandt andet deler ud af arbejdsprocessen, hvor han skriver jokes, optræder og arbejder på Ternet Ninja 3. Hvis du også er vild med alt, hvad Anden laver, er denne sjove og inspirerende podcast helt sikkert et lyt værd! Sted: Diverse podcast-platforme Antal sæsoner/afsnit: Der udkommer nyt afsnit cirka en gang om måneden
Borgen Birgitte is back efter næsten 10 år, og der er lagt i kakkelovnen til en god omgang female power i bedste sendetid. Birgitte Nyborg er blevet udenrigsminister, og bliver udfordret af det nye politiske miljø, som stiller nye krav til hende. En stor krise er under opsejling, da der findes olie i Grønland, som giver anledning til den evige selvstyre-debat mellem Danmark og den tidligere koloni. Den benhårde karrierekvinde Katrine Fønsmark har stiftet familie, men har samtidig fået det krævende job som nyhedschef på TV1. Her tvinges hun til at tage svære beslutninger og oplever de sociale mediers magt og indflydelse. Serien trækker paralleller til virkelighedens ‘Borgen’, hvilket gør den endnu mere binge-værdig at følge med i.
Sted: TV2 Play Antal sæsoner: 3
Sted: DR TV Antal sæsoner/afsnit: 4 sæsoner
CRINGE
BINGE
Frank Hvam: Make Badminton Great Again
Fantastic Beasts 3: The Secrets of Dumbledore
Frank Hvam har en mission: Han vil undersøge, hvorfor badminton ikke får mere opmærksomhed i Danmark på trods af vores lands ellers så store succes inden for sporten. Frank har allieret sig med sanger Simon Kvamm, der dog ikke helt forstår Franks hype omkring den ædle sportsgren, men sammen kreerer de en sang, der skal gøre badminton ‘great again’. Man kan næsten ikke sige Frank Hvam uden også at sige cringe. Frank Hvam er en karakter i sig selv, og derfor mener vi her på redaktionen, at alt hvad Frankie rører ved, altid vil blive en anelse cringe, hvilket også er tilfældet med denne letfordøjelige dokumentar-ish miniserie.
NU SKER DET ENDELIG. Vi har ventet i fire år på efterfølgeren til de to foregående film om Newt Scamander og hans venner i denne prequel til Harry Potter-serien. Fantastiske Skabninger 3 er landet i biograferne, og vi kan ikke vente med at se Mads Mikkelsen som den onde troldmand Gellert Grindelwald, hvis mystiske fortid med Dumbledore truer hele den magiske verden. For alle os, der elsker The Wizarding World topper denne film fuldstændig binge-barometeret! Sted: I biograferne fra 7. april Antal sæsoner/afsnit: 3 film
Illustration: Inspiration fra Adobe Stock, Nicoleta Ionescu
Sted: DR TV Antal sæsoner/afsnit: 3 afsnit
Doggystyle
Bridgerton
I Doggystyle følger vi Asta, der kæmper for at slå igennem som skuespiller i København, men hun indser hurtigt at livet ikke altid flasker sig, som man kunne ønske, da hun ser sig nødsaget til at flytte hjem til den lille flække, som hun er vokset op i. Doggystyle giver anledning til mange cringe-værdige øjeblikke, når Asta forsøger at balancere kærligheden, karrieren og venskaberne i denne serie, der handler om ungdommens uransagelige veje. Bonus: afsnittene tager mellem 15-30 minutter, så du kan nemt nappe en hel sæson på en dag uden at få dårlig samvittighed!
Periodedramaet Bridgerton tog verden med storm, da den udkom tilbage i 2020, og nu er fortsættelsen til den romantiske serie her endelig. Serien er blevet kaldt den nye Gossip Girl, da en anonym karakter agerer dukkeføreren, der skaber intriger i overklassen i 1800-tallets England. Serien ligner i udgangspunktet en uskyldig og romantisk serie, som giver anledning til en kvalmende følelse af klichefyldt teenageromantik, men jo længere hen i serien man kommer, jo mere krydres serien med Fifty Shades of Grey-vibes i ægte Jane Austen-stil.
Sted: DR TV Antal sæsoner/afsnit: 3 sæsoner
Sted: Netflix Antal sæsoner/afsnit: 2 sæsoner
[ 20 ]
L ! A K S GES Å S BIN DER
Alene i vildmarken
Badehotellet
Alene i vildmarken er gaven der bliver ved med at give! Igen i år kan vi følge en række almindelige danskere, som kæmper om at overleve længst tid i Norges barske natur. De slås med fiskenet og bygger vilde sheltere - what’s not to like? Hvis du ikke allerede har bingewatchet alle sæsonerne, så skynd dig ind på DRTV og kom i gang!
Traditionen tro har vores kære badehotel endnu engang slået dørene op – denne gang er hotellet og gæsterne dog stærkt præget af den netop afsluttede krig. MEN der skal altså mere til at ødelægge den gode stemning! Hvis du længes efter følelsen af ægte dansk sommer og en stor portion drama, kan et (gen)besøg hos Badehotellet på TV2 Play med garanti stille trangen.
Sted: DR TV Antal sæsoner/afsnit: 6 sæsoner
Sted: TV2 Play Antal sæsoner/afsnit: 9 sæsoner - Sæson 10 kommer i 2024.
[ 21 ]
[ ARTIKEL ]
TEKST: RASMUS DALHOF HARTWICH, MEDIEVIDENSKAB, AU
SAMSON's guide til det anonyme 4chan:
Hvad er 4chan?
4chan (udtalt "four chan" som i "channel") blev lanceret af 15-årige Christopher Poole i 2003 som et "imageboard" (en slags digital opslagstavle), hvor brugere frit kunne diskutere, hvad end de ønskede. Denne slags platforme var meget populære på dette tidspunkt på internettet, men allerede fra starten skilte 4chan sig ud ved dens særprægede anonymitet og den slags brugeradfærd, som den tilsyneladende opfordrede til. Flere internettjenester og virksomheder distancerede sig fra 4chan, og siden da har platformen haft ry for at være en "mørk side" af internettet. 4chans historie er præget af et utal af kontroverser, men gennem det hele har platformens brugerflade vokset - i dag besøger mere end 20 millioner mennesker siden hver måned. 4chan er attraktiv for mange forskellige mennesker og af mange forskellige årsager, og dens effekt på både internettet og verdenen kan hverken undervurderes eller ignoreres.
På internettet kan ingen høre dig skrive I de seneste år har vi set flere eksempler på, hvor stor en effekt radikale, anonyme online fora kan have på den virkelige verden. Mange demokratiske valg trues af online disinformationskampagner, flere og flere masseskyderier tilskrives association med sider som 4chan og voldlige grupper dannes og spreder sig hurtigt på disse medier. Anonyme og flygtige platforme som 4chan tillader, at skadeligt indhold hurtigt kan skabes og deles med letpåvirkelige personer uden konsekvenser eller regulering. Samtidig er disse platforme dog også vigtige redskaber for menneskerettigheder samt politisk og personlig frihed. SAMSON giver dig en introduktion til anonymitet på 4chan - et i sandhed grænseløst medie både på godt og ondt.
4chan - Et (a)socialt medie 4chan er et online forum med over 20 millioner månedlige brugere. Her kan man oprette opslag med et billede og/eller en tekst, samt kommentere på andres opslag, men et væsentligt aspekt ved hjemmesiden er muligheden for at uploade og kommentere uden en profil. Dette adskiller sig selvfølgelig fra stort set alle andre sociale medier, hvor man enten repræsenterer sig selv med en digital profil eller skaber en ny, online identitet. Brugernavne, profilbilleder, vennelister, likes - disse er alle nærmest kendetegn for sociale medier, men de findes slet ikke på 4chan. Du har ikke en profil, du har ikke nogen venner eller kontakter og du kan ikke interagere på andre måder end gennem anonyme kommentarer.
“
On the internet, nobody knows you're a dog
Måske er du bekendt med det klassiske mundheld "on the internet, nobody knows you're a dog"? Intet sted er dette udtryk mere passende end på 4chan og andre anonymiserende hjemmesider. Nå ja, og som prikken over i'et slettes gamle ops lag sågar efter et bestemt tidspunkt, eller efter
[ 22 ]
antallet af kommentarer når en bestemt størrelse. Så ikke nok med, at ingen ved hvem du er, bliver selv dine anonyme opslag og kommentarer fjernet og glemt - ofte inde for få dage. Kort sagt opfordres brugere til at skrive og glemme. Brugerfladens kollektive mentalitet kan opsummeres som: "Skriv hvad du vil, for ingen ved hvem du er, og det bliver alligevel slettet om et par dage." Du har nok allerede selv tænkt dig frem til den problematik, der knytter sig til dette: på den ene side bliver du ikke stillet til ansvar for hvem du er, og på den anden side bliver du ikke stillet til ansvar for hvad du gør.
Hvorfor være anonym? Det er fristende at springe direkte til de sensationelle og rystende eksempler på anonym online adfærd, men før da er det vigtigt at huske, at der også er gode og legitime årsager til at være anonym online. Anonym online adfærd bliver ofte associeret med ulovlige, harmfulde eller skumle handlinger, og trods dette også finder sted, bør ønsket om anonymitet ikke automatisk kædes sammen med det. Muligheden for at være anonym gør det muligt for individer at være ærlige og åbne uden frygt for, at deres udsagn får konsekvenser for deres fysiske liv eller personlige sikkerhed.
[ 23 ]
[ ARTIKEL FORTSAT ]
The good Et af de bedste resultater af online anonymitet som funktion, er det frirum det skaber for diskriminerede individer. Hvad end der er tale om undertryggende regeringsmagter, isolerende religiøse organisationer eller farlige fysiske omgangskredse, så er mange mennesker i dag tvunget til at skjule deres identitet, seksualitet, overbevisninger osv. Anonyme fora som 4chan tillader disse individer at udtrykke sig, finde et fællesskab og få den hjælp de fortjener og behøver. Ikke nok med, at de anonyme tjenester er værktøjer til udøvelsen af menneskelige rettigheder, så kan de også fungere som demokratiske platforme for en adskilt, global online offentlighed. Drømmen om en fri debat uden diskrimination baseret på race, klasse, køn, alder, osv. kan (muligvis for første gang i historien) rent faktisk realiseres på disse medier, da alle kan komme til orde uden adgangsgrænser. Et andet positivt aspekt er den effekt, 4chan har haft på moderne internetkultur. I dag opstår kulturelle fænomener på internettet fra mange forskellige kilder, men på det tidlige internet var det 4chan, der satte standarden for den online tidsånd. Det er svært at vurdere præcis hvor meget indflydelse 4chan har haft på den humor, kultur og adfærd vi i dag ser på internettet - men der er bred enighed om, at de har spillet en væsentlig rolle. Det er let at undervurdere hvor vigtigt dette er, men tænk på hvor mange mennesker, der benytter online medier, og overvej så den betydning kulturelle objekter har for menneskers personlighed, sociale adfærd og verdensopfattelse. Hvad end man vil det eller ej, så har 4chan haft en stor finger med i spillet i udformningen af dette.
The bad Men anonymitet kan også være et værktøj for hadefuld, skadelig og ulovlig adfærd, og dette
[ 24 ]
kommer også til udtryk på 4chan. Platformens flygtige karakter gør den til et ideelt sted at udføre sådanne handlinger, da alle kommentarer slettes efter kort tid. At man aldrig bliver stillet til ansvar for sine online handlinger, har ført til en kultur, der jævnligt bruger hadesprog, afgiver dødstrusler adfærd og opfordrer til selvmord. Dette gøres under sløret af humor og ofte med et ironisk glimt i øjet, men uanset intentionen, er det en unægtelig del af 4chans kultur. 4chans flygtighed gør det også svært at dokumentere mange af de ting, der foregår på siden, særligt når individerne bevidst forsøger at undgå lovmyndigheder og andre uvedkommende. Flere fora på platformen omhandler eksempelvis ulovligt narkotika; hvordan man anskaffer det, hvordan man bruger det, hvordan man undgår at blive opdaget osv. Dette er en selvfølge af et grænseløst online fællesskab. Selvom dette kun handler om at udsætte sig selv for potentiel skade, og derfor falder indenfor den mildere del af 4chans negative aspekter, så er det værd at huske, at det særligt er unge individer, der bruger platformen.
Hvordan kan vi forstå 4chan? 4chans anonyme og flygtige karakter gør den og lignende sider meget vanskelige at undersøge og forstå - både for forskere, lovmyndigheder og almindelige brugere. Hvis man ikke er på det rigtige forum på det rigtige tidspunkt, så er alle spor slettet. Dette gør det vanskeligt at beskrive tendenser på disse medier og mange tyr i stedet til at fokusere på de større og mere åbenlyse eksempler, som kan listes (undertegnede inkluderet).
Derfor er det let at overse og undervurdere den mere subtile, og potentielt mere indflydelsesrige, hverdagsadfærd på platformene, der udgør størstedelen af indholdet. Selvom det er spændende at skrive og læse om de store og iøjefaldende fænomener, så er det vigtigt ikke at lade sig forføre af sensationalismen og glemme mennesket bag skærmen. Behovet for at fremstå og handle anonymt er hverken knyttet til et bestemt geografisk område, kulturelle normer, eller sågar til en platform, trods at mange af de eksempler, der italesættes, stammer fra USA og 4chan - det er et menneskeligt behov, der kan opstå af mange forskellige årsager. Medier, der tilbyder grænseløs kommunikation fri fra ansvar og forpligtelser, er et uundgåeligt svar på et efterspørgsmål, som vi alle bør holde et vågent øje med.
The ugly 4chan har også været, og fortsætter med at være, en samleplads for konspirationsgrupper, hadegrupper og pseudo-terrororganisationer. Neonazister, KKK-støttere, antisemitistisk adfærd og andre farlige lynchningsgrupper flokkes om 4chan, hvor de kan sprede deres budskaber, og overbevise og rekruttere individer - særligt unge, letpåvirkelige drenge. Organisationen Q-anon (en radikal, borgerlig konspirationsorganisation i USA) startede eksempelvis på 4chan, hvor en bruger, der gik under navnet “Q”, uploadede en række kryptiske beskeder og spørgsmål til platformen. Siden da har Q-anon flyttet til endnu mere radikale platforme, for på 4chan foregår der trods alt stadigvæk mild moderation. Platforme som 8chan, Gab, Parler, m.m. er ofte endedestinationen for radikaliserede 4chan brugere. Af denne årsag kaldes sider som 4chan “radikalisering pipelines”. Et slags gateway drug til en radikal og utrolig farlig verdensopfattelse. “The pipeline” fungerer ved at underholde med memes og ironisk humor og gradvist sorterer de letpåvirkelige fra de resistente, indtil man ender med de mest fanatiske, radikaliserede individer, der kan rekrutteres. Nyere eksempler på dette inkluderer: pizzagate konspirationsteorien (2016) Christchurch massakren (2019), El Paso-skyderiet (2019), coup d’état-forsøget på Washington (2020), og mange, mange flere, der ikke er plads til at nævne.
Illustrationer: Lærke Gadegaard Philipsen
Personer, der potentielt ellers ikke ville turde at åbne op for andre, kan frit italesætte deres tanker eller dele deres idéer og kreationer. Når man taler om online anonymitet, er det derfor vigtigt at huske, at der blot er tale om en funktion som kan udnyttes - hvordan det udnyttes og til hvilket formål, afhænger helt og holdent af de mennesker, der udnytter det. Med det sagt, så lad mig føre dig igennem nogle af de forskellige måder, hvorpå mennesker gør brug af 4chans anonyme karakter. Fra det gode til det dårlige til det grusomme.
[[ 25 ]
[ KLUMME ]
TEKST: EMILIE BRINK DAVIDSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU
Er Instagrams kommentarfelter grænseløse? I dag er medielandskabet forandret. Ikke bare i forhold til hvad der deles af indhold, men i lige så høj grad også, hvordan kommentarfelterne på de sociale medier får en større betydning i den måde, vi interagerer med hinanden på. Sociale medier er på mange måder adgangsgivende til uhørte mængder informationer og inspiration, og de bidrager til at binde samfundet tættere sammen. Men alt er ikke godt i den virtuelle verden. Trusler, chikane og hadefulde beskeder er blevet hverdag på platforme som Instagram, og det er et problem, vi bør tage alvorligt. Selvom man sidder trygt og rart bag en skærm, er det så ensbetydende med, at vi kan tillade os at udtrykke vores personlige holdninger og meninger til det indhold, som præsenteres for os? Er der grænser for, hvad vi må tilkendegive offentligt på det sociale medie, eller kan vi give skylden til måden, mediet er skruet sammen på?
Photo by syifa5610 on Freepik.com
[[ 26 26 ]]
Positiv respons? Ja tak! ”Hvor ser du dejlig ud!” eller ”Ej en flot jakke – hvor er den fra?” Disse og lignende kommentarer er vi begejstrede over, at vores indbakke og kommentarfelter flyder over med, når vi deler noget offentligt. Anerkendelse. Ros. Komplimenter. Vi sluger det råt og mere vil have mere. Det er som om, at vi flyver højt på en lyserød sky, når vi får tilbagemeldinger af den slags, når vi har gjort os sårbare over for det store internet ved at dele billeder af os selv, eller dem som vi har kær. Når et billede først er ude på de sociale medier, ligger det offentligt tilgængeligt og alle og enhver har mulighed for at respondere på det. Men er det i bund og grund ikke også det, der er hensigten, når vi deler indhold? Positiv respons, vel og mærke. Men hvad så, når vi oplever det modsatte? Når profiler på Instagram ytrer sig om dit billede med deres personlige holdninger, som ikke kan kategoriers som anerkendende, ros eller komplimenter, men derimod som kritik, nedladende eller ligefrem hadefuld. Det er jo selvfølgelig ikke den respons, vi håber
” Ej se r en ” H vo r – ” ! d h u vo r f l o t jlig ”Ej, hvor e r d j a ke du de har du en store lår f r a? i de buks ” er”
på, regner med, eller ønsker at få, men det er tilsyneladende blevet en accepteret integreret del af den kultur, der agerer online.
ikker s u d r ”E n skal r a b t i d på?” på, at ” j ø t t å lid have s
Grænseløse kommentarfelter affødes af manglende konsekvenser
I dag følger man ikke kun sin nærmeste vennekreds og sine bekendte på Instagram, men man følger også profiler, der er trendsættere eller som går forrest i kampen mod samfundsFokus på afsender fremfor indhold mæssige tematikker og problematikker. Således har det skabt Jeg er udmærket klar over, at dette formentligt ikke er en større afstand til disse profiler, grundet at man ikke et problem for dig, der engang imellem deler kender dem personligt og man har ikke en stemningsfyldte billeder fra din sompersonlig relation til dem. Man skylder merhustur eller en selfie, hvor ikke vedkommende noget og man lyset falder helt rigtigt igenbliver ikke stillet til ansvar for nem vinduet. Her oplever sine handlinger. man forhåbentligt ikke Man kan hurtigt få en føden samme hadfulde lelse af, at det således omgangstone, som er acceptabelt at ytre kan forekomme sine meninger, fordi ved de profiler, det ikke har nogen der har +1.000 konsekvenser for følgere, og hvor dig, hvorvidt du deres følgerholder en god skare rækker tone eller ej. længere ud Det kan virke end bare lige så fjernt, at der deres venners faktisk sidder et venner. Hermed autentisk menheller ikke sagt, neske bag profiat fokusset skal len, som ligesom ligge på såkaldte dig selv, hungrer influencere, men efter bekræftelse i stedet for, mener og anerkendelse. jeg, at man bør fokuseMen ligger det så ikke re på den anden faktor i implicit i kortene, at når ligningen, som nemlig er afman deler så meget ud af senderne bag kommentarerne. sig selv, så vil man aldrig falde i Photo by vectorjuice on Freepik.com Skal man have lov til at udtrykke alles smag? Jo, det gør det helt siksin personlige mening, hvis ikke den er kert! Giver det så os ret til at skrive hagivende for modtageren? Det vil jeg vurdere, defulde kommentarer, fordi vi har et andet syn er det essentielle spørgsmål i debatten om, hvorvidt Instapå det delte indhold? Nej, det gør det ikke. Det skyldes ene grams kommentarfelter er grænseløse. Ofte har omdrejningsog alene, at man uden for den virtuelle verden aldrig ville have punktet i debatten handlet om selve indholdet, der deles på ytret sig på samme måde, hvis du stod ansigt-til-ansigt med det sociale medie, men i dette tilfælde, bør man i stedet stille vedkommende. Mødte du profilen på gaden, er det heldigvis skarpt på afsenderne af kommentarerne. Uafhængigt af det de færreste, der ville kommentere ”Ej, hvor har du store lår i indhold, man deler på platformen, bør det være reglen frem de bukser” eller ”Er du sikker på, at dit barn skal have så lidt for undtagelsen at tonen i kommentarfeltet holdes respekttøj på?”, og gudskelov for det! Hvilken frastødende verden ville fuld, nøjagtigt ligesom man forventer, at en fysisk samtale andet dog ikke blive til, hvis alle altid satte ord på deres holdninsigt-til-ansigt vil. ger om hinanden. Dermed ikke sagt, at de sociale medier, og i særlig grad In-
[ 27 ]
[ VOXPOP ]
[ KLUMME FORTSAT ]
TEKST: KATRINE BRUN LUNDING, MEDIEVIDENSKAB, AU
Digitale medier er som edderkopper De må gerne være her, men rør de mig, er de gået over grænsen! Vi er i dag spundet så godt og grundigt ind i den mange-øjnede digitale verden på godt og ondt, at den er svær, hvis ikke umulig at vride sig ud af igen. Dag for dag spindes nye, fine tråde, der connectes til det mange-muligheders-fængende web, som vi i blind begejstring flyver direkte ind i. Men imens vi mæsker os i muligheder og klistres mere og mere ind i nettet, nærmer spindler-svindleren sig langsomt. Og for hvert et skridt den tager, brydes endnu en grænse for, hvor tæt den må komme os… Temaet er ”Medier uden grænser”, og i den forbindelse har SAMSON været ude omkring Adorno for at høre de studerendes tanker, om de digitale mediers påvirkning på deres og vores alle sammens grænser. Vi har stillet dem følgende tre spørgsmål: 1. Har du oplevet at se noget på sociale medier, som var over grænsen? Hvis ja, hvad var det, og hvad tænker du om det? 2. På hvilken måde oplever du særligt, at dine grænser udvides af de digitale medier? 3. På hvilken måde oplever du særligt, at dine grænser overtrædes af digitale medier?
”Jeg føle r nogle gange, a t for hve r ny app, d er komm br ydes e e r, ndnu en grænse” 1. Ja, på sådan globalt plan i f.eks. sportsmiljøet. Hvis nogen har spillet dårligt eller underpræsteret, så får de typisk en masse hadefulde og racistiske beskeder på bl.a. Twitter. Jeg tænker især, at det er problematisk, at de, der skriver sådan, kan gemme sig bag en anonym profil og derved undgår at skulle tage ansvar for det, de skriver til nogle mennesker, som de jo egentlig ikke kender.
Photo by pch.vector on Freepik.com
stagram, kun skal forblive platforme, hvor vi roser hinanden til skyerne, hvis man i virkeligheden ikke mener det. Man skal have lov til at ytre sig til en vis grad, så længe man kan se sig selv i øjnene bagefter, for ellers afføder det et forskruet syn på sandheden og så er vi jo lige vidt. En god tommelfingerregel er altid at have i baghovedet, om kommentaren er givende for modtageren og om du vil turde sige det ansigt-til-ansigt til vedkommende. Hvis ikke du kan nikke ja til begge spørgsmål, så er det måske en god idé at genoverveje, hvordan du har formidlet din kommentar.
Skjulte identiteter er et springbræt til en hadefuld omgangstone Anonymiteten på Instagram spiller også en afgørende rolle i den hadfulde omgangstone, der florer i kommentarfelter. Det er så nemt at skjule sin identitet på det sociale medie ved at oprette falske profiler eller gøre sin profil privat. Således fralægger man sig ansvaret for det skrevne, for ens sande
identitet vil aldrig blive genkendt, og du vil aldrig blive hængt op på det af din omgangskreds. Du kan ikke på samme måde blive ekskluderet fra et fællesskab, for det var jo ”bare” online, at det hele foregik. Lukker du app’en, kan du fortsætte dit liv ufortrødent, som du plejer og du vil ikke blive konfronteret med dine kommentarer. Men for profilen på den anden side, der delte indholdet, var det jo ikke ”bare” online, det foregik. Derfor er det et vigtigt emne at sætte fokus på, fordi det simpelthen er blevet for ubesværet i dagens Danmark at anonymisere sin identitet, for på den måde at være hadefuld overfor andre i den virtuelle verden. Om det er det sociale medies funktioner og opbygninger, der fordrer til den igangværende grænseløse kultur? Det er det til en vis grad. Men vi kan ikke altid kaste bolden videre til Instagram og de andre sociale medier, for hvad havde disse medier været uden at vi konstant delte indhold derinde? Intet andet end tomme strukturer. Hav lige det i mente.
2. For mig er det meget det sociale. At jeg kan holde fast i kontakten med venner fra forskellige skolegange, selvom vi ikke ses så ofte mere.
3. Jeg kommer til at tænke på den nye app BeReal. Den vil gerne vise den upolerede side af ens liv, men den kommer også bare og prikker til en i ens privatsfære og på tidspunkter, hvor man måske ikke lige føler for at være social eller har lyst til at dele, hvad man laver. Jeg føler nogle gange, at for hver ny app, der kommer, brydes endnu en grænse for, hvor meget vi deler ud af os selv. Fotograf: K atrine Br un Lunding
TROELS DRASBECH - 4. SEMESTER PÅ MEDIEVIDENSKAB
[ 28 ]
Illustrationer: Flaticon.com
29 ] [[ 29
[ VOXPOP FORTSAT ]
Fotograf: K atrine Br un Lunding
CAMILLA OLESEN - 2. SEMESTER PÅ MEDIEVIDENSKAB 1. Jeg havde en oplevelse på TikTok, hvor der pludselig dukkede selvmordsjokes op. Altså folk der jokede med at ville tage deres eget liv. Det var virkelig over grænsen, og man ved jo ikke om det er et råb om hjælp eller opmærksomhed, og de der lægger det op, ved jo ikke hvem der modtager det. 2. Jeg er blevet mere opmærksom på emner, der ellers ikke ville have berørt mig, f.eks. racediskurser i USA med Black Lives Matter og Stop Asian Hate. Der er også emner, jeg slet ikke har tænkt over før, som har udfordret mig på mine holdninger og fået mig til at skulle se mig selv i øjnene.
[ 30 ]]
Fotograf: K atrine Br un Lunding
MARIA FISCHER - 2. SEMESTER PÅ MEDIEVIDENSKAB 3. Jeg tænker meget specifikt på Twitter, hvor man selvfølgelig selv styrer, hvem man følger, men man styrer ikke, hvad de poster. F.eks. poster folk videoer, der viser død og ødelæggelse, hvor lige nedenunder kommer der et billede af en kat, og så kommer der en joke, og så kommer der en seriøs artikel om transpersoners rettigheder i USA. Jeg føler, at man bliver mindre sensitiv over for de her forfærdelige ting, der sker, fordi de kommer i sådan en overflod af information.
1. Jeg synes, at offentlige kommentarspor på Facebook kan blive særligt grove, hvilket også er en af grundene til, at jeg ikke kigger på dem mere. 2. Jeg tænker, at de digitale medier er blevet en vigtig kilde til at udvide ens kulturelle horisont. F.eks. er jeg med i sådan nogle tøsegrupper, hvor en person f.eks. skriver, at de har en muslimsk kæreste og spørger, hvad for noget slik de skal købe. Jeg kan også godt lide at se historiske videoer på YouTube, hvor jeg lærer ting, jeg ellers ikke ville have gjort.
3. Reklamer. Jeg kan tydeligt mærke, at nogen har købt, hvad jeg har søgt på. F.eks. har jeg lige købt en tur til England med min kæreste, og nu får jeg reklamer for romantiske spaophold i England. Jeg synes, det bliver for personligt. Og jeg synes, det er grænseoverskridende, når ting, jeg har søgt på, også begynder at dukke op hos min kæreste.
[ 31 ]
[ BAG OM REDAKTIONEN ] TEKST: REDAKTIONEN
BAG OM REDAKTIONEN Kunne du tæ nke dig at være me d?
Kunne du t ænke dig a t prøve kræ tikelskrivn fter med a ing, fotogra rfering, anm out, SoMe, eldelser, la korrekturlæ ysning eller jde? Så vil redaktørarb SAMSON b eyde dig velk åbne arme ommen me , da vi altid d er interess nye tanker e re d e i at få og personli gheder me SAMSON b d o mbord! Ho inder du dig s kun til én u gangen. dgivelse ad
Skriv til os
[ 32 ]
her: samso
Hvorfor havde du lyst Hvad har du fået ud af til at blive en del af at være en del af SAMSON-redaktionen? SAMSON-redaktionen? Cecilie Det frie valg til selv at vælge emne, vinkel og omfang har lokket mig. Og så at vide, at der er nogle i den anden ende til at give respons på det skrevne og layout - det sætter artiklen lige i skabet. Samarbejde med andre unge med samme interesse er bare en win-win.
Katrine Jeg har fået muligheden for at være layouter og derved lære lidt grafisk opsætning i InDesign. Derudover har jeg lavet en Voxpop, som har været en god øvelse for mig i portrætfotografering, samt i at interviewe folk.
Katrine
Cecilie
Det havde jeg pga. muligheden for at få mere erfaring med hands-on/kreative opgaver ved siden af studiet, der for mig er GULD VÆRD at have med videre i livet, da jeg gerne vil kombinere min uddannelse og kreativitet i et fremtidigt job.
Jeg lærte, at når du påbegynder noget, så færdiggøres det også, ligegyldigt hvor bumlet vejen bliver. Møderne er altid hyggeligere, når hele redaktionen er der, og man kan tale sammen på kryds og tværs af roller.
n@samsne
t.dk
[ 33 ]
[ BAG OM REDAKTIONEN FORTSAT ]
Find os også her: Skriveaften I slutningen af februar afholdte vi obligatorisk skriveaften på SAMSON. Det var en hyggelig og produktiv aften, hvor vi fik snakket og sparret med hinanden omkring artiklerne. Layouterne fandt på gode ideer til magasinets visuelle udtryk. Da alle var ved at blive trætte, kom pizzamanden med aftensmad. Det var en rigtig dejlig aften.
[ 34 ]
[ 35 ]
Bliv medlem af
og få mere ud af din studietid SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netærk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virkshomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook, samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!
[ 36 ]