SAMSON #2, 24. årgang by SAMS

FORSIDE

Mød Emma Holten

Når privatlivet krænkes på nettet Eter9

Virtuel udødelighed Rådgivning af personlig mediebrug

Hvad ved internettet om dig?

Tema

Nutidens privatliv – en online affære? MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSSTUDERENDE

022015 [1]

[ MEDIEMAGASINET SAMSON ] #2  DECEMBER 2015  24. ÅRGANG

TEMA NUTIDENS PRIVATLIV

06-25

I dette nummer

04 05 06 08 13

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 022015

HVAD VED INTERNETTET OM DIG? Internettet glemmer ikke så let, og fakta er, at man aldrig er helt så hemmelig, som man tror – medmindre man benytter sig af et par simple forholdsregler.

NÅR PRIVATLIVET KRÆNKES PÅ NETTET Emma Holten fik offentliggjort intime billeder og data uden samtykke. Nu kæmper hun for at ændre samfundets syn på privatlivet i en digitaliseret verden.

VIRTUEL UDØDELIGHED Det nye sociale medie ETER9 vil gøre det muligt for sine brugere at leve evigt, og sørge for, at vi kan poste og dele indhold efter vores død.

16 21

Leder

Mig og mine medier -Sidsel og Lasse

Hvad ved internettet om dig?

Mød Emma Holten: Når privatlivet krænkes på nettet

Den private offentlighed og ubeskyttet data - hvem bærer skylden?

Fotoserie - En sløret grænse

ETER9 - Et socialt medie, der tilbyder virtuel udødelighed

Privatperson eller politiker?

ON/OFF listen

Postkort fra SAMS

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i næsten 25 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ LEDER ]

Altid på... Når alarmen ringer, løbes de sociale medier igennem som et fast morgenritual. Nyhederne på diverse netaviser optages i forlængelse med morgenkaffen, mens radioen summer i baggrunden. På farten fyldes høretelefonerne med de nyeste hits, mens vi kan takke mobilens navigationsfunktion for ikke at fare vild i de pulserende storbyer. Derudover letter et utal af andre mobilapps og internetsider vores dagligdag i alt lige fra bankoverførsler og online borgerservice til shopping, booking af fitnesshold og kontakt med vennerne. Vores sociale relationer er altid lige ved hånden, og diverse online medier udgør et virtuelt mødested og samlingspunkt for vores venskaber, aktiviteter og private begivenheder. I denne udgave af SAMSON sætter vi fokus på nutidens privatliv i et internetbaseret samfund. Online medier fylder i dag store dele af vores liv og daglige gøremål. Samtidig oplagres, opdateres og offentliggøres privatlivet og personlige oplysninger på internettet som aldrig før. Udarbejdelsen af denne udgivelse har fået os til at reflektere mere over nutidens mediebrug, og vi har fået dybere indsigt i problematikkerne ved vores opkobling til internettet. Det digitale er konstant i højsæde og er blevet en så integreret del af vores hverdag, at vi måske glemmer at tage højde for mulige konsekvenser deraf. Personlige oplysninger kan havne i de forkerte hænder, og i mange tilfælde er vi ikke selv herre over, hvem der har adgang til vores informationer, hvor længe indholdet er tilgængeligt, eller hvad det bruges til. Pointen er ikke, at vi skal skræmmes af nutidens digitale lag. Pointen er blot, at vi skal være eftertænksomme, når vi gør private informationer offentlige. Vi skal være bevidste om hvilke oplysninger, der ubevidst kan være tilgængelige om os på internettet, og derudover reflektere over, hvordan vi bedst selv sikrer vores privatliv og onlinedata. Med disse ord ønsker vi dig god læsning i denne udgave af SAMSON. Vi ønsker samtidig som redaktører at takke alle medvirkende af denne udgivelse for deres flotte og ihærdige indsats.

Med venlig hilsen Simone Skaarup Rosengreen og Louise Hahn Lauridsen Chefredaktører, SAMSON

24. årgang Nr. 2, december 2015 Oplag 300 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Simone Skaarup Rosengreen Paludan Müllers Vej 217 8200 Aarhus N www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører Louise Hahn Lauridsen Simone Skaarup Rosengreen Skribenter i dette nummer Simone Korsgaard Katrine Skov Louise Hahn Lauridsen Andreas Lunkeit Simone Skaarup Rosengreen Emilie Herskind Cecilie Sara Cholewa Layout Jonas Kirkegaard Korrektur Fie Dierichen Julie Mortensen Vicki Kragh Pedersen Forsidefoto Sebastian Vistisen Toft Forsidemodel Anders Ørskov Witt Jensen Illustrator Emilie Herskind Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2016 i forbindelse med SAMS seminar. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med i næste nummer. SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på samsnet.dk.

[4]

mig og mine medier

SIDSEL LASSE

SER VI... Breaking Bad! Vi mangler lige to afsnit, og så skal vi fluks i gang med Netflix-serien Narcos. Vi kan åbenbart godt lide narkotika-drama-action-serier. Og så følger vi også trofast med i Broen, selvom serien var bedre, da Kim Bodnia var med.

LYTTER VI TIL... Mads & Monopolet-podcasts. Den udsendelse holder bare 100% og er virkelig god at have med i ørerne på vores tog- og busture til København. Og så har vi også haft Hotline Bling med Drake på hjernen i lidt for lang tid efterhånden, hvilket kun blev værre, da den seværdige musikvideo udkom i oktober.

LÆSER VI... ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op” – en autentisk fortælling om en tidligere skibsreder, der fortabte sig i penge, druk og damer. Det er ikke højkulturel læsning, men det er spændende og ægte. Kan anbefales, hvis man godt kunne lide ”Kronvidnet”. Vi er også trofaste abonnenter på Euroman.

TEKST: SIMONE KORSGAARD • FOTO: LIGIA MARACU

KLIKKER VI PÅ... Politiken.dk. De har gode, relevante og dybdegående artikler. Vi abonnerer dog ikke, og nøjes med de 15 gratis artikler om måneden. Vi mangler dog stadig at se en dansk (eller udenlandsk) avis finde en holdbar løsning på de dalende abonnementssalg, synes vi.

ER VI SOCIAL PÅ... Facebook, Instagram og Snapchat er de sociale medier, vi bruger til daglig. Vi har en Facebook-side knyttet til vores blog, og så har vi selvfølgelig også private Facebook-profiler, der dog fortrinsvis bruges til at skrive private beskeder til venner og bekendte. Vores brug af Instagram er lidt en krydsning mellem privat og offentlig i relation til bloggen, og der poster vi flere gange om ugen. Snapchat bruger vi begge lidt sporadisk, men det er som om, at vi bare er lidt mættet af sociale medier, så vi er ikke super aktive der. Twitter… hvem bruger det i DK, som ikke er journalist, politiker eller kendt?

OM SIDSEL OG LASSE Du kan læse meget mere om Sidsel og Lasse på parrets blog, www.sidseloglasse.com, hvor de blandt andet deler outfitbilleder, skriver om deres rejser og om hvordan det er at være både kærester og samarbejdspartnere. Deres Aarhus-guide er også et kig værd! Der er gode tips og tricks til spisesteder, kultur og shopping for både indfødte, tilflyttere og turister i byen. Du kan også følge parret på Facebook, sidseloglasse, og på Instagram, @sidselhh og @lasseribergard.

[5]

[ TEMA ]

TEKST: SIMONE KORSGAARD, MEDIEVIDENSKAB, AU

Hvad ved internettet om dig? Du kender det sikkert godt. Du har søgt rundt på nettet efter sko eller ferie, og pludselig begynder reklamer for netop dine sko eller din rejse at dukke op alle mulige steder. Det kan på sin vis være ganske belejligt – men det betyder jo også, at internettet ikke glemmer helt så let, som vi måske går og tror. Og hvis hjemmesider er i stand til at regne ud, hvad du går og tænker på, hvad kan andre, for eksempel en kommende arbejdsgiver, så ikke finde ud af om dig på nettet?

[6]

år man logger ind på Facebook, sin hotmail-konto eller klikker ind på sin yndlings webshop, så er det sjældent med det formål at dele med hele verden, hvad man læser, søger på eller skriver til sine venner. Fakta er dog, at man aldrig er helt så hemmelig, som man tror – medmindre man benytter sig af et par simple forholdsregler. Der findes mange værktøjer til at blive mere anonym på internettet. Jeg har talt med journalist og dataetisk rådgiver, Pernille Tranberg, der til daglig rådgiver virksomheder i dataetik og individer i digitalt selvforsvar. Vi fik en snak om, hvad man som ung kan gøre for at beskytte sine private oplysninger på nettet. ADSKIL DIN FAGLIGE OG PRIVATE IDENTITET Danske unge færdes i dag enormt meget i den virtuelle verden og på et utal af sociale medier og platforme, og selvom det også sætter dem i en yderst sårbar position i forhold til deres digitale sikkerhed, så er

Pernille Tranberg ikke videre bekymret for de unge. Hun mener nemlig, at de unge er kvikkere end de voksne i forhold til at passe på sig selv på nettet: ”De bruger det meget mere, og flere har oplevet noget på egen krop og tænkt ’Okay, så må jeg hellere passe bedre på’”. Hvad der er vigtigt at huske på er, at én ting er, hvad vi selv deler med omverdenen, når vi er online. En helt anden er, hvad vores adfærd og aktivitet kan sige om os. Pernille Tranberg har derfor også et par gode råd til de unge: ”Jeg adskiller min professionelle identitet fra alt det andet,” forklarer hun og opfordrer til at man gennemgår sin digitale identitet for netop at adskille sin faglige profil fra sin private. Dét kan man blandt andet gøre ved ikke at bruge sit eget navn til alt. Ved udelukkende at bruge sit eget navn til saglige og faglige formål som for eksempel sin hjemmeside, LinkedIn-profil og professionelle blogind-

Pernille Tranberg, journalist og dataetisk rådgiver.Rådgiver til dagligt både virksomheder og myndigheder om dataetik.

læg, har man langt større mulighed for at skabe en seriøs, professionel identitet. ”Det er dér, du opbygger rigtig meget viden om dig selv,” forklarer Tranberg, der selv bruger et alias frem for sit eget navn, når hun færdes på sociale netværk som Facebook og Instagram. Derfor er det også Pernille Tranbergs professionelle identitet, og ikke ligegyldige updates om hunden eller de nybagte boller, man støder på, når man søger på hendes navn på søgesider som Google. Selv med et pseudonym på Facebook deler hun dog intet af det, hun definerer som privat, da der skal mere til for effektivt at beskytte sin identitet end et andet navn. Nøjagtigt som i virkeligheden bør man på nettet agere forskelligt i forskellige situationer. Vi kender alle sammen til det at ændre en lille smule på sin adfærd og sit sprog alt efter hvilken social sammenhæng, man befinder sig i. Der er hos de fleste en markant forskel på, hvordan vi taler med vores bedsteforældre, og hvordan vi omgås vores venner på studiet og i fritiden.

Vi forsøger altså at opføre os passende i den givne situation, og præcis det samme bør gøre sig gældende, når vi er online. Både for vores privatlivs skyld, men også for at skabe en profil, som kan gavne vores professionelle og faglige status.

være bange for de cookies, der lader hjemmesider lagre oplysninger om os, for man kan jo bare blokere effektivt for dem. Hun er derimod skeptisk overfor de mange apps og websites, der anmoder om ens lokation:

Det kan selvfølgelig være, at det ikke er så ligetil at ændre navn og på sin vis skifte identitet på de mange sociale platforme. Især ikke på Facebook, som for mange er blevet enormt vigtig for vores sociale relationer; det er her, vi chatter med vores venner, bliver opdateret på dagens vigtigste, eller blot sjoveste, overskrifter og det er her, vi inviteres til diverse begivenheder. Man kan hurtigt anskaffe sig et alias, altså et nyt, falsk navn, men selv hvis man ikke har lyst til at bruge et andet navn end sit eget, kan man stadigvæk tage nogle forbehold.

”Din lokation er ligeså meget værd som dit fingeraftryk. Det fortæller ufatteligt meget om dig, hvem du er, hvor du arbejder, hvor du bor og hvem du besøger. Der er ingen grund til at give dine lokationsdata til alle mulige – så slå den fra, når du kan og gå efter apps, der ikke beder om din lokation, medmindre det er bidende nødvendigt.”

FACEBOOK FUNGERER SOM ET CV ”Én ting er det, du selv deler,” forklarer Tranberg, ”men din adfærd kommer også til at fortælle en masse ting om dig.” Til spørgsmålet om, hvad en kommende arbejdsgiver vil være i stand til at finde om mig på nettet, svarer Pernille, at selvom andre ikke kan hente alle de informationer, der ligger lagret på nettet om os, så kan man lære rigtig meget om andre mennesker gennem Facebook ved blot at se på deres vennekreds og opførsel. En meget aktiv Facebook-profil bærer tydeligt præg af, om en person er overvejende positiv eller negativ, og hvordan en person agerer i interne konflikter og diskussioner, forklarer Tranberg: ”Der er nogle personlighedstræk på Facebook, som man ikke bare lige kan hive ud af et normalt CV.” DIN LOCATION ER LIGESÅ MEGET VÆRD SOM DIT FINGERAFTRYK Pernille Tranberg mener ikke, at man bør

Derudover er det en god idé at bruge forskellige søgemaskiner, og ikke kun klassikeren Google, så man spreder sine spor og derved er sværere at indsamle data om. Det kan f.eks. være startpage.com eller hulbee.com, som ikke gemmer alle ens, ofte meget følsomme, søgninger. Til slut gør Pernille Tranberg opmærksom på, at det ikke kun er ens privatliv, man beskytter, når man anonymiserer sig selv på internettet – der er også penge at spare. Når du trykker ”OK” til at en hjemmeside benytter cookies til at gemme dine informationer, giver du samtidig siden mulighed for at målrette reklamer og priser til lige netop dig. At blokere for cookies kan også forhindre en hjemmeside i at se, om du er førstegangsbesøgende eller ofte klikker ind for at kigge på en bestemt rejse, og dermed i at hæve priserne. Ved brug af en VPNtjeneste kan man også spare penge, for eksempel på billeje. Med sådan en tjeneste kan man nemlig ændre sin computers ip-adresse, så det ser ud som om, man befinder sig i Tyskland, England eller et helt tredje sted, hvor mange varer er billigere end i Danmark. 

[7]

[ TV ]

TEKST: LOUISE HAHN LAURIDSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT

” [8]

Det er enormt rystende først at blive udsat for kriminalitet og psykisk vold fra en ukendt kriminel, for så at opdage (…) at samfundet generelt heller ikke støtter dig i din sag. Emma Holten

Mød Emma Holten

Når privatlivet krænkes på nettet Emma Holten, en 24-årig kandidatstuderende fra København, kæmper for at ændre samfundets syn på privatlivet i en digitaliseret verden. Selv er hun offer for porno uden samtykke, da intime billeder og personlige data tilbage i 2011 blev stjålet fra hendes private e-mail og efterfølgende ustoppeligt florerede rundt på diverse internetsider. I dag forsøger hun at få omverdenen til at forstå internetrettigheder som et kritisk, men nødvendigt projekt.

nternettet er kommet for at blive og fungerer i dag som en integreret og eksistentiel del af samfundet og det private liv. Størstedelen af samfundets institutioner og systemer er i dag opkoblet internettet og fungerer på tværs af forskellige forbundne netværk. Ligeledes har internettet betydet en udvidelse af det private rum. Privatlivet er ikke længere begrænset til det fysiske, men oplagres, offentliggøres og udleves i højere grad på online medieplatforme. Dette skaber rammerne for en anden virkelighed end hidtil. En digitaliseret virkelighed med nye muligheder og risici, som ifølge Emma Holten er vigtig at stille et skarpt fokus på. Internettet rummer et utal af fortrolige og personlige oplysninger, der i et snuptag kan ende i forkerte hænder og have store konsekvenser til følge. Emma Holten mener derfor, at det i nutidens samfund er yderst vigtigt at værne om individets ret til privatliv. Hun fremhæver, at denne rettighed på nuværende tidspunkt ikke tillægges tilstrækkelig betydning og ikke tages alvorligt. Da Emma Holten mistede selvbestemmelse over eget privatliv, var der ikke blot tale om en uønsket

[9]

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT

« indtrængen i privatsfæren. Hun blev en del af internettets pornoindustri mod egen vilje, og i stedet for at blive set som et offer for en kriminel handling, blev hun mødt af et dømmende samfund. PRIVATLIVET UDE AF EGNE HÆNDER Da det lykkedes Emma Holten en morgen i 2011 at få genoprettet adgangen til sin spærrede e-mail og Facebook, blev hun mødt af offentliggjorte nøgenbilleder fra sin gymnasietid. Disse billeder var sendt flere år tidligere, udelukkende tiltænkt hendes daværende kæreste, og uden nærmere eftertanke oplagret i udbakken på hendes private e-mail. Billederne, hvis eksistens hun længe havde fortrængt, var nu at finde på sociale medier og diverse pornosider sammen med persondata, hun ikke vidste var tilgængelige på nettet. Private informationer som adresse, street views af hendes hjem, telefonnumre, e-mail og navne på familiemedlemmer var lækket sammen med disse intime teenagebilleder. Efterfølgende modtog hun flere tusinde chikanerende henvendelser fra mænd i alle aldersgrupper. Hun blev blandt andet afpresset med trusler om viderelevering af de gamle billeder til chef og arbejdsplads, hvis penge, nye billeder og videoer ikke blev tilbagesendt.

[ 10 ]

Emma Holten studerer til daglig på Københavns Universitet, men er også en flittig debatør og redaktør på online magasinet Friktion.

For at få styr på situationen kontaktede hun kort efter hændelsen politiet, hvor hun fik bekræftet, at der var tale om en kriminel handling. Selvom situationen var imod dansk lovgivning, blev billederne vurderet til ikke at være alvorlige nok. Sagen blev afvist. Derudover kontaktede hun de forskellige pornosider i håb om at få fjernet billederne, men hjemmesiderne var heller ikke samarbejdsvillige. Flere af de udenlandske sider stod ikke som ansvarlige for deres brugeruploadet indhold, og sletning af billederne ville mindske deres økonomiske profit. Fire år senere er billederne stadig tilgængelige online, og Emma Holtens dagligdag er stadig mærket af chikane.

Hun blev mødt af en skepsis omkring sin adfærd, hvor hun fik pålagt sig et delansvar for ikke at have forstået internettet. Hun blev anklaget for at have handlet risikofyldt, og at hun burde have forventet, at en sådan hændelse ville forekomme. Hun udtaler, at hvis det havde omhandlet en anden form for personfølsomt indhold, havde reaktionerne formegentligt været anderledes. Dette begrundes med, at nøgenbilleder ikke ses som en nødvendighed. Hertil tilføjer hun: ”Vi kan ikke gradbøje, hvad der er nødvendigt. Det enkelte individ skal have ret til selv at bestemme, hvad der er nødvendigt, og hvad der er privat”.

DU ER MEDANSVARLIG Efter hændelsen brugte hun tid på at komme sig både socialt, personligt og psykisk. ”Det er enormt rystende først at blive udsat for kriminalitet og psykisk vold fra en ukendt kriminel person, for så at opdage (…) at samfundet generelt heller ikke støtter dig i din sag, men faktisk holder dig til ansvar for det misbrug, du er blevet udsat for.” Sådan lyder det fra Emma Holten, som sideløbende med bearbejdelsesprocessen oplevede en bred enighed i samfundet om, at et menneske ikke kan forvente internetprivatliv.

NØGENBILLEDER MED SAMTYKKE I frustration og vrede over samfundets måde at anskue situationen, og debattens fokus på udstilling af kvindekroppen, kreerede hun en billedserie med et helt bestemt formål. Som modsvar og politisk handlen, offentliggjorde hun online i 2014 nye nøgenbilleder af sig selv i almindelige hverdagssituationer. Billederne gik viralt, og offentlighedens reaktioner var delte. Gjorde hun ikke bare det samme mod sig selv, som andre tidligere havde gjort mod hende?

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT

Om serien udtaler hun: ”Hensigten for mig var at vise, at det ikke er indholdet af materialet, der er blevet delt, som er pointen (…) Det var enormt vigtigt for mig at sige, at det altså ikke handler om nøgenhed.” Emma Holten understreger flere gange, at det smertefulde ligger i bruddet på samtykke, ikke i indholdet. Hun var ikke medansvarlig tilbage i 2011, for hun havde ikke selv valgt at få misbrugt sine private billeder og informationer. Ifølge Emma Holten er retten til selv at bestemme, hvad der skal være offentligt og privat, individets mest fundamentale rettighed. Det er underordnet, om det drejer sig om nøgenbilleder, private onlinesamtaler, lægejournaler, attester eller anden privat oplysning. Hun pointerer ligeledes, at der ikke bør skelnes mellem internettets visuelle verden og den fysiske verden – begge er en af samme virkelighed. VIRKELIGHEDEN SKAL SES MED ANDRE ØJNE Emma Holten er klar i sin udmelding. Samfundet skal indse, at internettet er det virkelige liv. Hun udtaler: ”Når jeg ser på mine niecer på 10-11 år, så er internet-

tet for dem en så integreret del. For dem er der ikke nogen forskel på Instagram og skolegården. Det er det samme rum. Der er ikke nogen skillevæg, og det gør det bare endnu vigtigere, at vi håndhæver, at online mobning og skolemobning skal slås lige hårdt ned på.” Samme princip er gældende for nutidens privatliv. At have ting digitalt privat er en rettighed. Brydes denne rettighed, skal staten slå hårdt ned på det.

opgave at håndhæve og belære samfundet om privatliv og rettigheder. Når stat og myndigheder ikke tager det alvorligt, er det klart at resten af samfundet heller ikke kan reflektere tilstrækkeligt over det.

Hun påpeger, at der i samfundet er brug for en social ændring, hvor man indser, at denne form for handling er forkert. Både i direkte kriminelle sager, hvor privatlivet hackes, men også i hverdagssituationer, hvor privat Hensigten for mig var at vise, at det indhold mellem to personer deles med mennesker, det ikke er indholdet af materialet, der er ikke er tiltænkt. Hun fastslår, blevet delt, som er pointen. at italesættelsen spiller en betydelig rolle, og fremhæver vigtigheden af at placere ansvaret hos Emma Holten er af den opfattelse, at den, der krænker og ikke hos offeret. Er useriøsiteten på området skyldes, at dette ikke tilfældet, er det en måde at internettets omfang er forbundet med legitimere denne form for overgreb på. Det en uoverskuelighed. Derudover nævner er lettere at begå disse krænkelser, når hun, at manglende prioritering af interonline privatliv omtales som en gråzone, netrettigheder bunder i, at samfundets og samfundet er dårlige til at tage stillig ældre generation ikke forstår internetdertil. Hun slutter med atter at understretets indpas i vores dagligdag. At de ikke ge, at vi er nødt til at udvikle en ny måde begriber konsekvenserne af ikke at tage at tænke etik, fremtid og rettigheder på, internettet seriøst som medie og som en som er tilpasset internettet og nutidens udlevelse af vores virkelige liv. Med dette udfordringer.  opstår en enormt kritisk situation, når det netop er disse mennesker, der har til

[ 11 ]

Vox pop Privatlivets offentliggørelse på de sociale medier

BERTIL, 19 ÅR THE JUICE ARBEJDER HOS JOE & iale medier? du har postet på soc Hvad er det seneste, et klip fra Natholvar r die me e på sociale Det sidste jeg posted Campus, som er Joe e. Klippet handlede om det om Joe & the Juic r i videoen ”vi sige De en. bar bag lære at stå en slags skole for at sik og råber. mu t høj er te juice”, mens de hør bliver ved til den sids Hvad var hensig ten? eoen, og fordi der sjov, at jeg postede vid Det var mest bare for vores fælles på agen. Jeg postede det altid er travlt om lørd at køre. op folk få at e sådan for Facebook-gruppe, bar bevidst om På hvilken måde er du privatliv? dit offentliggørelsen af Jeg tænkte ikke mere arbejdsminded. det var n atio situ I den her e bare, at det nkt tæ jeg postede det. Jeg meget over det, inden Der var også . dag god en e hav ne skulle var sjovt, og at drenge dag ud af god en var sjovt, så alle fik mange, som syntes det

JULIE, 14 Å R FOLK ESKO LE

ELE V

Hvad er de t seneste, du har post Det senest et på social e jeg har po e medier? stet på de gram-billed sociale med e fra min N ie r var et Inst ew York tur. Je siden, så de ag var i New t var sådan York for lang et throw-b selv, hvor je tid ack billede g står og ki . Billedet er gger ud ov af mig er sk yskrab erne og så dan. Hvad var he nsig ten? Jeg posted e det, fordi jeg ikke ha havde lidt ly vde lagt no st til at lægg get op i lang e noget op tid. Jeg mine venind . Jeg har lig er spørger e fly ttet sk hele tiden ole, så ny t op. Man til, hvornår ge af mine jeg lægger veninder ha noget sådan lidt r spurgt til et mindebi turen. Det llede, og de er t var en vild t god tur. På hvilken måde er du bevidst om of fentliggø relsen af di t privatliv? Jeg tænker ikke så meg et over, hvad godt, at alle jeg lægger dem der fø op. Jeg ved lger mig , se prof il. Jeg gø da r det, men r mig helt si jeg har en kker t tank lukket tænker og er før jeg po så meget ov ster det. Je er billedtek g filter osv. Je sten, redige g tænker ik rer billedet ke så meget med latterlig t at over likes. gøre, men Det synes jeg tænker jeg er tænker, nå da selv følg r de ser mit elig over, hv billede. Men ad folk lade være alligevel sk med at tæ al man også nke på, hvad bare er ens egen andre tænk mening, de er og mener r betyder no . Det billede. get. Jeg sy nes, det er et godt

det.

A NDERS, 50 ÅR EK S T ER N LEK TOR Hvad er de t seneste, du har post Jeg lukked et på social e min Face e medier? book-profil ikke huske. for 3-4 år si Jeg har aldr den, så det ig ha kan jeg ft en prof il ler Twitter. på hverken Jeg var en Instagram overgang på kede jeg og elLinkedIn, m så, fordi de en den prof n ikke gav il luktil besvær. no ge t brugbart. D Jeg har ikke en var mes savnet de har ingen pl t såkaldte ’s aner om at ociale med bl iv ier’ og e ak tiv på de alligevel ig m. Måske bl en, hvis min iver jeg det e behov æ nye mulighe ndrer sig – der, som er eller hvis de re le r komme va lettelse ikke nte for mig . Jeg føler de at skulle fo t som en rholde mig som for de til indholde t meste – he t på Facebo lt ærligt – er ok, banaliteter vrøvl, ligeg . yldigheder eller På hvilken måde er du bevidst om of fentliggø relsen af di t privatliv? Jeg er bevi dst om det og har valg har en priv t det fra ov at webside er hele linje , hvor jeg læ n. Jeg leder, men gger nogle det kan vist af mine ho ikke kaldes bb ybilet socialt m edie.

[ 12 ]

22 Å R K ATRINE, E R E ND E E T SS T UD IT S R E IV N U

ier? ciale med stet på so af min du har po et billede e, er st r ie ne ed se t m e de al ci er d so va H stet på it køkken. e jeg har po ver mad i m Det senest ens hun la m , øj tt na rt veninde ifø e m folk kunn hensig ten? t sjov t, so Hvad var at det var dele noge lv at se r ld va n fa t nsig te nes i hver Jeg tror he et af. Jeg sy smilebånd trække på t sødt. sjov t og re bevidst om måde er du ? ster. På hvilken t privatliv di em, jeg po relsen af hvad og hv om er st of fentliggø nk po er ge ta det på. Jeg rig tig man jeg poster ie Jeg gør mig flere ed m på g et rin af alt hvilk ler opdate r Men mest e billede el t om, at de m ds m vi sa be t et eg drig de jeg , rdi jeg er m ie næsten al fo ed r, ie m t ed cial sociale m r hvilket so ligforskellige er alt ef te jeg of fent publikumm e over, at ge ng lli ga ke e rs gl no er fo er nk tæ . ng ig på. Jeg fra hver ga befinder m t er lang t liv, men de at iv pr it m gør

TEKST: SIMONE SKAARUP ROSENGREEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

[ TEMA ]

Interview

Den private offentlighed og ubeskyttet data – hvem bærer skylden? Privatlivets tilblivelse i offentligheden er efterhånden et (verdens) kendt fænomen, og selviscenesættelse i medierne har i dagens samfund fået en betydelig funktion. De fleste tænker dog ikke over, hvor mange oplysninger om sig selv, de reelt deler, når de bruger det digitale, og det har i flere tilfælde haft fundamentale konsekvenser. Dette har fået mange til at bande teknologien langt væk. Men hvem kan vi tillade os at bebrejde, og hvordan kan vi opnå tillid til data?

følge Anja Bechmann, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, er der inden for det medievidenskabelige felt en tradition for, at man har et skræmmebillede af medier – særligt i forhold til børn og unge. Dengang tv’et kom frem, var det underholdning, der fes ind i hovederne på folk og gjorde dem dummere. Med internettets fremtræden i 90’erne var der tale om, at det stjal vores tid. Disse skræmmescenarier er kun eskaleret med mobiltelefonens tilblivelse, hvor vi tjekker opdateringer hele tiden og venter på vores likes. Bechmann sidder i nationalrådet for digital sikkerhed og fortæller i relation til dette, at der findes mange sager angående uhensigtsmæssigt åbnede databaser. Konkrete eksempler på sådanne sager er identitetstyve eller hackere med økonomisk interesse, der får adgang til private data og bruger det mod brugeren selv. En konsekvens der følger med, efterhånden som vi åbner mere op for os selv online. Og derfor kan det for mig virke naturligt, at brugerne af det digitale skræmmes. Særligt fordi vi ikke har nogen anelse om, hvad vores data bruges til, og hvem vores informationer havner hos. Men ifølge Bechmann er det en fejltagelse, at vi frygter medierne. Dels fordi det skræmmebillede, vi sætter op i dag, historisk set altid har eksisteret, og dels fordi vi langt fra kan tillade os at give teknologien skylden:

"Vi skal føle os truet af os selv, fordi det er os, der former medierne. Jeg kan kun abonnere på at det er os selv, der har skabt både medierne og frygten for dem. Det er os som samfund, kultur og mennesker og skyggesiderne heri, der er vores udfordring og ikke teknologien som sådan. Det er nærmere måden, vi bruger teknologien på." Det kan føles som en lussing, når hun siger det så direkte, og det giver stof til eftertanke. De eneste, der kan gøre noget ved denne udvikling og kæmpe for beskyttelse af vores data og privatliv, er os selv. Når folk taler om medierne som overvågning af mennesket og samfundet, og at vi som borgere er omgivet af magtfulde medier, der bruger vores egne oplysninger imod os selv, har de ifølge Bechmann en helt forkert holdning til det digitale: "I mine øjne er det ikke overvågning, der er på spil. Det er meget mere grundlæggende og har at gøre med måden, vi opbygger vores samfund på", udtrykker hun. TILLID TIL DATA ER VIGTIGT I forlængelse af, at vi taler om, at det er samfundet, der bærer skylden, nævner Bechmann, at vi som samfund kan vælge at lave restriktioner på de informationer, vi lægger ud og derigennem beskytte os selv og vores data. Man kan vælge at lovgive sig ud af nogle ting, siger hun, og påpeger, at vi dog ikke kan lovgive os ud af teknologi, men derimod måden, vi bruger den på. I denne forbindelse er tillid vigtigt: 

[ 13 ]

"Når man lægger så meget op online, som folk i vores samfund har en tendens til, så bliver spørgsmålet om tillid meget vigtigt. Og så er spørgsmålet også: Hvad kan vi have tillid til inden for medierne? I og for sig er tillid en altafgørende forretningsmodel for digitale services, fordi firmaer kan risikere, at brugeren flygter, hvis ikke vedkommende har tillid til produktet eller frygter, at tilliden vil blive brudt, fortæller hun. Eftersom virksomheder lever på deres tillid til brugerne, gør de, hvad de kan, for at vi som brugere føler os trygge ved deres produkter og devices." Men kan vi overhovedet sikre, at tilliden ikke brydes hos brugerne? Eftersom vi aldrig kan sikre, at de ting, vi lægger op, ikke havner i hænderne hos uvedkommende, kan tillid i denne forbindelse vel sættes i relief. Bechmann lader til at være enig med mig: "At man for eksempel kan tage screenshots af billederne fra Snapchat og på den måde alligevel bevare snaps gør i princippet at du har ret i, at man aldrig kan være

[ 14 ]

FOTO: GREG MCQUEEN

Anja Beckmann er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, og interesserer sig blandt andet for strømmen af personlige informationer på sociale medier på tværs af digitale platforme og tjenester.

100% sikker på, at tilliden ikke brydes. Men hvis det bliver normdannende, at vi ikke kan beskytte noget som helst, så vil jeg mene, at det bliver svært at agere digitalt i vores samfund. Så må vi have nogle ting, for eksempel det centrale dataarkiv i Danmark, hvor vi i hvert fald sikrer, at der er max beskyttelse på, hvis vi kræver, at man som digital borger skal kunne agere i samfundet. Dette kan aldrig lade sig gøre 100%, men der er en række sikkerhedsforanstaltninger, man kan tage, såsom at kryptere data", lyder det fra hende. SIKRING AF DATA - ET SAMFUNDSMÆSSIGT ÆRINDE Som eksempel på en sikkerhedsforanstaltning nævner Bechmann en to-komponent verifikationsmetode, som blandt andet anvendes hos NemID. Her har brugerne både en online kode til log-in samt nogle offline, fysiske tal, de bruger for at få adgang til blandt andet Netbank. På den måde er der to komponenter, der skal stjæles for at en hacker skal kunne komme ind på den pågældende side. Bechmann beskriver dette som ”virkelig sikkert”, eftersom en hacker

skal være fysisk til stede for at få fat i dine offline tal. Foruden to-komponent verifikation nævner Bechmann en strammere lovgivning som middel til at sikre vores data. At lukke for amerikanernes adgang til vores data kan være et skridt på vejen: "Der er ikke nogen, der siger, at vi skal følge amerikanernes måde at beskytte sine data på, blandt andet indeholde deres Patriot Act, som vi gør i øjeblikket. Det er noget, vi som samfund vælger at gøre gennem vores politikere. Vi kan vælge at sige nej til, at USA skal have adgang til vores data og derved blotlægge vores data. Jo mere infrastruktur vi beholder på danske hænder, jo større sikkerhed kan vi skabe. Så enkelt er det", lyder det fra hende. Men kan vi alligevel være helt sikre på, at vores informationer og data aldrig videregives? Jeg bibeholder, på bedste akademiske vis, min skepticisme og kritiske tilgang til Bechmanns udtalelser. Og utroligt nok svarer hun følgende:

"Selvfølgelig kan computere være blevet produceret i andre lande og have tracking software i sig, der gør, at de alligevel kan få adgang til danske data, eller stater kan hente data ved at koble offline computere op via bluetooth. Så på den måde kan man sige, at selvom svaret er ’nej, vi Selvom svaret er ’nej, vi kan aldrig kan aldrig 100% 100% beskytte vores data’, så er det beskytte vores alligevel ’men vi kan prøve’. For mig data’, så er det at se drejer det sig om at kæmpe til alligevel ’men vi kan prøve’. For mig det lykkes at se drejer det sig om at kæmpe til det lykkes", fortæller hun og fortsætter: "Men det svære er, at der er meget store økonomiske interesser i data. Og store lobbyvirksomheder har interesse i data, så

vi er som samfund virkelig nødt til at træde i karakter, hvis vi vil det. Så det bliver meget et værdispørgsmål, det her med at beskytte data. Hvor meget vil vi det? Fordi det er også det, der ligger i spørgsmålet." Igen falder problematikken omkring data og beskyttelse af dem (og os selv) tilbage på samfundet. Opfordringen fra Bechmann lyder, at vi skal tænke over, hvad vi lægger op på medierne og hvilke konsekvenser, det kan have. For vi ved aldrig, hvor oplysningerne kan havne. Vi skal dog ikke være bange for medierne og teknologien, for det er kommet for at blive. Vi må acceptere, at det findes, men samfundet skal kæmpe for større datasikkerhed. Det er os selv, der bærer skylden og ansvaret, hvis vi ikke kæmper for det. Det er kun os, der kan ændre det. 

FAKTABOKSEN

Vidste du at... 1. Vi deler ud af vores hverdagsliv som aldrig før, og en hændelse har nærmest ikke fundet sted uden et visuelt bevis. På Instagram bliver der delt mere end 70 mio. billeder og videoer dagligt.

Kilde: socialstats.dk (Instagram) 2. Ifølge Facebooks egne tal er der på verdensplan omkring 1.440.000.000 aktive brugere månedligt. I første kvartal af 2015 havde 72% af danskerne i aldersgruppen 13 år eller ældre en profil på denne medieplatform.

Kilde: socialstats.dk (Socialhub/Facebook) 3. Der findes ingen central registrering af udendørs overvågningskameraer i Danmark, som følger danskernes daglige færden. Der skønnes dog at være installeret mindst 500.000 kameraer, hvoraf mere end 100.000 formegentlig er placeret i Københavns Kommune.

Kilde: politiken.dk 4. Bloggersdelight er Danmarks største blognetværk. Dette netværk rummer over 60.000 gratis blogs, hvor almindelige danskere, som fritidsbeskæftigelse, skriver om deres dagligdag på internettet. Platformen har derudover 257 blogs, som kategoriseres som Premium blogs. Disse er nøje udvalgt, og menneskerne bag tjener penge på at dele ud af deres privatliv. Nogle med så høj en indtjening, at bloggen fungerer som deres job.

Kilde: bloggersdelight.dk

5. Selv jagten på kærligheden er i dag en medieret størrelse. Denne del af vores private liv flyttes i højere grad over på diverse internetsider og dating-apps. I april 2014 brugte 170.000 danskere Tinder i deres søgen på en partner.

Kilde: mx.dk (Tinder) 6. Snapchat er kendt for at være mediet, der går lidt tættere på privatsfæren end andre sociale medier, da indholdet kun er tilgængeligt i en begrænset tidsramme. I gennemsnit bliver der på verdensplan sendt 8796 snaps i sekundet. Snapchat er så populært, at Facebook ønsker at købe app’en for tre milliarder dollars (næsten 20 milliarder kroner). Dette har Snapchat afvist.

Kilde: mx.dk 7. Vlogs er det visuelle supplement til det populære bloggerfænomen, hvor dagligdagen og privatlivet demonstreres på video fremfor tekst. Disse er typisk at finde på YouTube. Denne platform har over en milliard brugere om måneden, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af alle mennesker på internettet. Statistikkerne siger, at der hvert minut uploades omkring 300 timers video på YouTube.

Kilde: YouTube.com/socialstats.dk

TEKST: LOUISE HAHN LAURIDSEN

[ 15 ]

En sløret grænse Vi er konstant online. Mobilen, der gør dette muligt, er med os over alt. Den fylder meget i det private rum, og for mange er den både dagligdagens første og sidste gøremål. Den ligger ved siden af hovedpuden, når vi sover. Den er med os på vores badeværelsesbesøg, og den hives frem under middagsmaden. Mobilen er en fast del af vores privatsfære, men bruges også til at dele ud af den. Vi dokumenterer og offentliggører vores hverdagshændelser og private anliggender på diverse medieplatforme, og med mobilen følges vi hermed af et utal af blikke online, selv når vi befinder os bag hjemmets fire vægge. Grænsen mellem privat og offentlig sløres, og med en konstant opkobling til internettet rejses spørgsmålet, om privatlivet hører fortiden til?

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT, MEDIESKOLERNE VIBORG

[ TEMA ]

[ 17 ]

[ 18 ]

[ 19 ]

[ 20 ]

TEKST: ANDREAS BJERRE LUNKEIT, MEDIEVIDENSKAB, AU

[ TEMA ]

ETER9

Et socialt medie, der tilbyder virtuel udødelighed Det nye sociale medie ETER9 vil gøre det muligt for sine brugere at leve evigt i det virtuelle rum. Ved hjælp af kunstig intelligens vil ETER9 sørge for, at vi kan poste og dele indhold, når vi er offline og endda efter vores død. Udtrykket ”altid at være på” får med ETER9 en helt anden betydning. Jeg har prøvet ETER9 for at undersøge konceptet af virtuel udødelighed nærmere.

TER9 blev skabt i 2013 af den portugisiske udvikler Henrique Jorge og har siden da befundet sig i test-fasen. Alle interesserede kan oprette en brugerkonto og blive en af ETER9’s ca. 30.000 brugere. Når man opretter sig som bruger på ETER9 skabes der to adskilte profiler, der er knyttet til den samme brugerkonto. Den ene profil styres af brugeren, mens den anden profil tilhører den såkaldte ”counterpart”, en slags virtuel dobbeltgænger, som er styret af software. Idéen er, at brugerens counterpart lærer fra brugerens aktiviteter på det sociale medie. Har ens virtuel dobbeltgænger samlet nok viden om brugeren, skal den kunne efterligne eller erstatte brugerens aktiviteter på ETER9. Ifølge ETER9’s hjemmeside kan counterparts udvikle færdigheden til at kommunikere med andre menneskelige og virtuelle brugere af det sociale medie. Idéen er, at jo mere indhold man lægger op, kommenterer eller deler, desto større bliver den viden, som ens counterpart har, og jo mere kompleks bliver dens kunstige intelligens. Indtil videre er counterparts dog kun blevet observeret i at poste links til YouTube-

videoer. Jeg formoder at den software, som danner ETER9’s rygrad, endnu ikke er sofistikeret nok til at kunne realisere mediets ambitioner. Med sit formål om at skabe evige brugere har ETER9 alligevel rettet min opmærksomhed mod spørgsmålet om betydningen af vores vedvarende, digitale fodspor på internettet. ETER9’S MULIGE INDFLYDELSE PÅ PRIVATSFÆREN Den måde ETER9 er designet på gør, at brugerens aktiviteter på det sociale medie ikke kun retter sig mod menneskelige brugere, men også skal øge counterpartens viden om brugeren. Lægger man eksempelvis den nye musikvideo fra Kanye West op på sin profil eller deler et par billeder fra hotellet på Mallorca, fortæller man automatisk både sine venner og sin counterpart, at man er begejstret for hiphop og charterferie. Men hvis man kun holder sig til at dele sine fritidsinteresser, bliver resultatet formentlig en overfladisk

og ufuldkommen dobbeltgænger. Da jeg brugte ETER9 var jeg bevidst om, at skabelsen af en autentisk counterpart kræver, at man deler så meget som muligt af sig selv. Vil jeg have en virtuel dobbeltgænger, der ligner mig, er jeg nødsaget til at dele mine intime tanker, holdninger og følelser. Jeg var imidlertid dog ikke villig til at åbne op for min privatsfære i den grad. Det var vigtigere for mig at tilbageholde visse oplysninger, end det var at forme en virtuel dobbeltgænger, der ligner mig så meget som muligt.

[ 21 ]

En anden tanke jeg fik i forhold til counterparts og kunstig intelligens er relateret til simulationen af følelser. Vi mennesker kan efterhånden handle impulsivt eller spontant, påvirket af vores specifikke sindstilstand. Spørgsmålet, som jeg stillede mig selv, var således, hvordan ETER9 vil registrere, beregne og formidle vores følelser, for at vores dobbeltgænger kan simulere disse? Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt noget med kunstig intelligens kan forstå og udvikle følelser. Men lad os gå ud fra, at counterparts på ETER9 bliver udstyret med særlig private oplysninger, som de konstant gør brug af på et mere eller mindre offentligt medie. Ville sådan et fænomen ikke rykke grænsen mellem det vi opfatter som privatsfæren og det offentlige rum? Især hvis brugeren er nødsaget til at dele særlig private oplysninger for netop at få den mest vellignende dobbeltgænger. Hele meningen med den intelligente counterpart er, at andre brugere (og deres

[ 22 ]

counterparts) får muligheden for at interagere med os døgnet rundt og endda efter døden. Det skal være tidsbesparende at lade sin counterpart tage over. Den skal sigte nyhedsstrømmen,”like” relevante billeder og kommentere for os. Men kunne en counterpart frelse os fra det oplevede behov om at logge på? Eller kunne dens eksistens faktisk gøre det modsatte? Allerede i dag oplever nogle af os en frygt for at gå glip af noget, når vi er forhindret

ges, at mange brugere af sociale medier er selektive i forhold til hvilke personlige oplysninger, de lægger ud på nettet. Ønsket om kontrollen over hvem der har adgang til vores private oplysninger er tilsyneladende stort. Derudover anvender mange brugere de sociale medier for bevidst at iscenesætte sig selv på den bedst mulige måde.

Dette kan ligeledes gøres på ETER9, hvor brugeren kan finjustere sin profil og dermed påvirke udviklingen af sin virtuelle dobbeltgænHele meningen med den intelligente ger. Det er sandsynligt, at counterpart er, at andre brugere (og mange af ETER9’s brugere deres counterparts) får muligheden nøje overvejer, hvad de lægger op på det sociale medie, for at interagere med os døgnet med bevidstheden om, at al rundt og endda efter døden. data på ETER9 er bestemt for evigheden. Måske behøver i at gå online. Mon en evigt aktiv countervi ikke at frygte mere end en eksponenpart kan forstærke følelsen af at gå glip tiel stigning af links til YouTube videoer af noget, der dybest set har at gøre med med kyllinger, en fordobling af ”likes” eller en selv? Da jeg brugte ETER9, følte jeg et counterparts fortvivlede forsøg på at tage regelmæssig behov for at logge på, for at og dele selfies. overvåge mine counterparts aktiviteter. De spørgsmål jeg har stillet i dette afsnit, LIVET EFTER DØDEN MED ETER9 er af hypotetisk karakter. Det skal påpeEt af de eksplicitte formål med ETER9 er at

FOTO: ETER9

sikre brugeren virtuel udødelighed. På mig virkede idéen om, at det indhold jeg deler på mediet skal vare evigt, skræmmende. Men efterlader vi ikke allerede digitale fodspor på internettet, hvis holdbarhed vi ikke kender til? Når vi deler privat indhold på de sociale medier, har vi kun begrænset kontrol over, hvor længe det forbliver tilgængeligt på internettet. Det synes derfor relevant at spørge, om vi ikke generelt nærmer os en tilstand af virtuel udødelighed? Vi lægger alt muligt om og fra os selv ud på nettet. Der har allerede været tilfælde af pårørende, der forgæves har søgt om at få slettet data, der stammede fra et familiemedlem, som de havde mistet. Det er måske blevet en del af vores realitet, at efterladte må forholde sig til de dødes digitale artefakter på sociale medier.

ETER9 lover virtuel udødelighed gennem en såkaldt 'counterpart', der er en form for virtuel dobbeltgænger. Ved at følge din adfærd online udvikler dobbeltgængerprofilen en form for kunstig intelligens, og kan dermed tage over når du ikke længere selv er her mere.

FOTO: ELI FENNELL

muligheden for fortsat interaktion med en del af det menneske vi savner, hjælpe med at overvinde sorgen? Eller kunne denne omstændighed omvendt forhindre os i at tage afsked? HVORFOR ØNSKE VIRTUEL UDØDELIGHED? At over 30.000 brugere har oprettet en konto på ETER9 tolker jeg som bredere interesse for det sociale medies koncept. Men hvor stammer interessen fra? Mit umiddelbare gæt er, at mennesker altid har været fascineret af idéen om det uendelige liv. Nu gives muligheden for digital overlevelse ved akkumulation af viden om os selv – hvorfor så ikke prøve det?

Man kunne antage at ETER9’s koncept passer til samtiden ud fra vores generelle adfærd på de digitale medier. Vi dokumenterer og arkiverer allerede private oplysninger i stor stil på internettet. Vi iscenesætter vores liv og hvem vi er online og skaber dermed vores digitale identitet. Denne identitet får i det virtuelle rum sit eget (efter-)liv. ETER9 adskiller sig måske mest, fordi det i modsætning til andre medier spiller med åbne kort. Her er den evige bruger og den udødelige counterpart det eksplicitte formål. Hvorvidt denne tilstand er ønskværdig eller alt for skræmmende, må du vurdere selv. 

ETER9 er ved at gøre dette problematiske forhold mere kompleks. Pårørende til en død bruger af det sociale medie ville måske snart finde sig i den situation at kunne kommunikere med den counterpart, der var knyttet til den bortkomne. Spørgsmålet er, hvorvidt denne mulighed ville være gavnlig eller forstyrrende for de sørgende. Kunne

[ 23 ]

[ TEMA ]

TEKST: KATRINE SKOV, MEDIEVIDENSKAB, AU

Privatperson eller politiker? Sociale medier har overtaget vores verden. Store dele af vores liv spenderes på de sociale medier, hvor vi både deler og finder private informationer. Det gælder i større grad også den politiske scene, hvor sociale medier og det private liv bruges som et værktøj i politikernes politiske markedsføring.

elle Thorning Schmidt, landets tidligere statsminister, har næsten 200.000 følgere på Facebook og er den mest fulgte politiker i Danmark. Mange andre politikere følger hende dog i hælene i antallet af følgere. De danske politikere har derved et stort og bredt publikum, som de kan ytre sig til med et tryk på knap.

[ 24 ]

Men hvad vælger politikerne at fylde vores news feed med? De sociale medier har givet politikerne et nyt talerør, hvor de kan tale mere direkte til deres vælgere end nogensinde før. Det opslag, som har fået flest ‘synes godt om’-tilkendegivelser, omhandler dog hverken ideologi eller politik. Nej opslaget er en følelsesladet fortælling om Özlem Cekic, der gennemgår en skilsmisse og lytter til visdomsord fra hendes gamle mormor fra Tyrkiet. Opslaget har høstet hele 50.468 ‘synes godt om‘-tilkendegivelser, men opslagets fokus ligger på Özlem Cekic som privatperson, og hun inddrager sig selv i sådan en grad, at politikken ryger i baggrunden. Generelt er privatpersonen bag politikeren kommet væsentligt mere i fokus, hvilket i høj grad påvirker den politiske scene, og hvad politikerne vælger at dele på deres fansider. Mediernes og befolkningens fokus på politikernes privatliv, giver dem naturligvis nye muligheder for at relatere til deres vælgere på et mere personligt niveau, men det har også store konsekvenser,

når privatsager pludselig fylder mere i mediebilledet end politik. Venstre fik en ordentlig lussing af vælgerne, efter Lars Løkke Rasmussens skandale med blandt andet rygning på hotelværelser og finansiering af hans jakkesæt. I denne sag blev der sat spørgsmålstegn ved Lars Løkkes personlige dømmekraft, og hvordan han agerede uden for Christiansborgs vægge. Venstre fik, som resultat af dette, deres værste valg i 25 år, og de mistede hele 13 mandater. De måtte derfor forlade pladsen som Danmarks største parti og give plads til både Social Demokratiet og Dansk Folkeparti på toppen. Dette viser blot, hvor vigtigt politikerne som privatpersoner er blevet for vælgerne, og med det ekstreme fokus på privatpersonen, er det er derfor kun naturligt, at politikerne vælger at dele mere af dem selv på de sociale medier. ET HELT MENNESKE BAG SAMSON har for at blive klogere på politikernes medievaner, sat tidligere

Alle politikere, med respekt for sig selv, har en fanside på Facebook og Twitter, og de opdaterer jævnligt. Det gælder også Jakob Engel-Schmidt, der er tidligere medlem af Folketinget for Venstre.

FOTO: SCREENSHOT / FACEBOOK

folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt i stævne og spurgt ind til hans brug af de sociale medier. Jakob Engel-Schmidt har godt 6.000 ‘synes godt om’-tilkendegivelser på hans fanside, hvor han dagligt deler opslag. Han ser Facebook som værende “et nyttigt værktøj til at komme i dialog med en bred del af befolkningen”. Han lægger ligeledes stor vægt på ordet dialog og understreger, at Facebook tillader politikeren at gå fra monolog til dialog, hvilket er nyttigt for at skabe en relation til befolkningen og potentielle vælgere. Facebook har i Danmark 3.5 millioner brugere om måneden og når ud til et varieret og større publikum i modsætning til eksempelvis læserbreve, der kun når ud til specifikke avisers læsere. Et opslag på Facebook kan nå langt ud, hvis det bliver kommenteret eller delt flittigt. Det mest kommenterede opslag forfattet af en politiker, er skrevet af Inger Støjbjerg og omhandler hendes personlige oplevelse med nogle unge indvandreres adfærd i hendes lokale biograf.

Et emne, der kan få mange mennesker til tasterne. Igen et indlæg, som hovedsageligt beskæftiger sig med med Inger Støjbjergs personlige oplevelse i en biograf og ikke meget om politik. Det har dog fået næsten 40.000 ’synes godt om’-tilkendegivelser og 13.000 kommentarer. Hendes opslag er derfor nået ud til store dele af den danske befolkning, og de har ligeledes deltaget aktivt debatten. Dette opslag, samt Özlem Cekics, illustrerer en tendens i politikernes adfærd på de sociale medier, hvor de vælger at dele personlige oplevelser med deres vælgere, og det kan mærkes i kommentarfeltet og i antallet af -synes godt om’ tilkendegivelser. De personlige opslag skaber derfor opmærksomhed på nettet, og når ud til brede dele af befolkningen og skabe potentielle vælgere.

som kommenterer personlige opslag end politiske”. Jakob Engel-Schmidt kan derfor se, at hans personlige opslag tiltaler andre dele af befolkningen end hans politiske opslag gør. Politikernes sociale indhold bidrager altså i stor grad til en hyggeligere stemning, og “der er forskelligt publikum til forskellige ting”. De personlige opslag tiltaler den del af befolkningen, der ikke nødvendigvis går op i politik med hud og sjæl, men som stadig gerne vil deltage. De personlige opslag genererer i højere grad ‘synes godt om’-tilkendegivelser og kommentarer, der skaber en stor spredning og synlighed for politikeren, som er nødvendig for at appellere til potentielle vælgere på de sociale medier.

PRIVATPERSONEN I FOKUS Det personlige fokus i Danmarks mediebilJakob Engel-Schmidt føler dog stadig, at lede sætter privatpersonen bag ved polihans politiske fanside skal have en god tikeren i spotlyset, og befolkningen lapper balance i indhold: “Selvom det kun handler det i sig. Facebook har en bred og enorm om holdninger, så synes jeg, at det er rart læserskare, som aviserne ikke kan matche, at kunne se, at der er et ægte menneske og politikerne er derfor rykket derover. I bagved”. Derfor får personlige opslag også en verden baseret på deling, ‘synes godt plads på hans fanside. Han mener dog om’-tilkendegivelser og kommentarer, har også, at det er vigtigt “at trække grænsen”, politikerne tyet til personligt indhold, som skaber opmærksomhed og deltagelse fra befolkningen. Selvom det kun handler om holdninger, Den politiske scene er derfor i større grad rykket over så synes jeg, at det er rart at kunne se, på de sociale medier, hvor at der er et ægte menneske bagved. befolkningen forventer og interesser sig for personligt for selvom personlige opslag er vigtige for indhold. Politikerne har i nutidens samfund at skabe “et helt billede af et menneske”, mulighed for at give mere af sig selv, men så er det stadig vigtigt at have en balance, bliver politikken tilsidesat i processen? hvor ideologi og politik også er i centrum. Personsager har en stor indflydelse på, Han udtaler i den forbindelse, at “det sohvor krydset sættes, men burde det være ciale indhold skaber en grobund til de andre relevant, hvad politikerne foretager sig i ting (læs politik og ideologi)”. Det sociale deres fritid? Det er som Jakob Engel-Schindhold tillader politikerne at nå bredere ud. midt pointerer vigtigt, at sætte grænsen Det personlige indhold er lettere fordøfor personligt indhold, så befolkningen jeligt, og “responsen er hyggeligere og grundlæggende forholder sig til politikeren skaber en varmere stemning” på fansifremfor privatpersonen. Dette er dog ikke den. Det er ligeledes “andre mennesker, altid tilfældet. 

[ 25 ]

[ ON/OFF ]

TEKST: CECILIE SARA CHOLEWA, MEDIEVIDENSKAB, AU

ON/OFF LISTEN

OFF - FITNESS WORLD SELFIE SPEJL Hvad, der startede ud som en temmelige hot trend, har åbenlyst taget overhånd med Fitness Worlds nye initiativ #duerikkefedduerselvfed

ON - JODEL Det har intet at gøre med at være iført tyrolerkostume alt imens du synger højlydt på en alpetop. Denne app giver dig mulighed skrive og følge med i random ting uden folk kan se, hvem du er, hvad du har postet (eller om du er iført tyrolerkostume…!). Jodel er en glimrende måde at tage temperaturen på den by du er i!

ON - FILTRE PÅ SNAPCHAT For hvem elsker ikke at se sig selv skyde lyn ud af øjnene eller hælde regnbuer ud af munden? Vi er fan!

ON - HAPPN, DIN NYE FORTRUKNE DATING-APP Happn er app’en der finder potentielle dates, ud fra dem, du møder på din vej. Desuden giver app’en dig mulighed for at se, hvor jeres veje krydsede hinanden – super cute eller super creepy? Uanset, når dating nye højder med Happn!

ON - DET VILDESTE COMEBACK: SAVEUS Jeg tror vi alle var mundlamme, da det gik op for os, at det var Martin fra X-factor, som optrådte til P3 Guld under kunstnernavnet Saveus. Vi venter spændt på, hvad den nye kunster byder på i fremtiden!

ON - PERISCOPE Et nyt initiativ for dig der elsker live streams – broadcast dig selv direkte til hele verden og modtag en strøm af boblende hjerter fra dem, der følger med. <3 [ 26 ]

OFF - FACEBOOK Noget, der tidligere har været favoritmediet blandt især unge er nu i stærk tilbagegang – i hver fald ifølge en ny amerikansk undersøgelse. Men lad os være ærlige, Facebook er også blevet overtaget af bytte- og til salg-grupper, og hvornår har du egentlig sidst lavet en statusopdatering?

OFF - FLOW TV Fordi vi gerne selv vil bestemme, hvad og hvor meget vi vil se, når vi vil se det!! Og indse det – der er aldrig noget godt i fjernsynet.

OFF - TINDER 1. oktober 2015 introducerede Tinder Super Like-funktionen, der giver brugerne mulig for at erklære deres kærlighed til potentielle ’soulmates’ – en gang om dagen – ved at swipe op. Dog lader det til at dating app’en møder hård konkurrence fra bedre alternativer (red. Happn). Dating er hot. Tinder er not!

OFF - REKLAMER PÅ INSTAGRAM Det var godt så længe det varede. Instagrams nye reklamespots er helt sikkert OFF!

Postkort fra

SAMS SAMSON udkommer i tæt samarbejde med studenterforeningen SAMS – sammenslutningen af mediestuderende. Derfor vil vi gerne informere jer lidt om, hvad der sker i SAMS lige for tiden. Til dem af jer, der ikke ved helt præcist, hvad SAMS er: SAMS er en tværfaglig studenterforening for alle mediestuderende på videregående uddannelser i Danmark. SAMS afholder forskellige arrangementer, der kobler den teoretiske studieverden med den praktiske virkelighed. Det kan være virksomhedsbesøg, oplæg ved praktikere fra branchen eller workshops. Vi bygger ikke kun bro mellem studerende fra forskellige studier og byer, men også mellem studerende og erhvervslivet.

BLIV MEDLEM AF SAMS - OG FÅ MERE UD AF DIN STUDIETID

Følg med på SAMS’ facebook side eller på www.samsnet.dk for at se, hvilke arrangementer du kan deltage i fremover. Vi glæder os til at se dig!

SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet. Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs. Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet. dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS. Vi glæder os til at hilse på dig!

www.samsnet.dk [ 27 ]

Studerer du marketing, Sprog, kommunikation eller medier? CA klæder dig på til karrieren

Som gratiS Studiemedlem har du fri adgang til fx: IT-kurser i bl.a. Photoshop, InDesign og Excel Workshops i fx præsentationsteknik og teamwork Rådgivning i fx det gode CV og ansøgning En a-kasse der er specialiseret inden for dit fagområde

meld dig ind Som gratiS Studiemedlem på

www.ca.dk/SamS

Ann_samson_okt_sep15

Juridisk tryghed med kontraktgennemgang ved studiejob