SAMSON - Den digitale debat by SAMS

SKAM

HAR DU SET SKAM? Mød Niels Bo Bojesen

SATIRE, DER VÆKKER DEBAT Verdens Bedste Nyheder

SÆTTER KONSTRUKTIV KRITIK PÅ DAGSORDENEN Når den digitale debat koger over

BROKKER DU DIG OGSÅ PÅ DE SOCIALE MEDIER?

Den digitale debat MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

022016 [1]

Brug os – vi er din fagforening KS er tilstede på de fleste medier du bruger dagligt. Trænger du til en digital opfriskning eller har du brug for rådgivning, er vi lige ved hånden.

lem nu d e m v Bli mdr. 6 e t s r – de fø ratis* er g

* De første 6 måneders studentermedlemskab er gratis

[2]

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | DECEMBER 2016 | 26. ÅRGANG

I dette nummer

TEMA DEN DIGITALE DEBAT

5-43

FOTO: NRK

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 022016

F LY G T N I N G E K R I S E N HAR OGSÅ GODE FORTÆLLINGER Gode fortællinger er drivkraften, når forfatter, Mads Nygaard, skriver sine romaner og børnebøger. Siden Mads fik en stilling på et asylcenter i Hjørring, er han kommet tæt på rigtig mange mennesker med hver deres fortælling.

VERDENS BEDSTE NYHEDER SÆTTER KONSTRUKTIV JOURNALISTIK PÅ DAGSORDENEN Heldigvis findes der medier, der ønsker og forsøger at gøre op med den overvejende konfliktprægede nyhedsjournalistik for at give plads til mere konstruktive og løsningsorienterede nyheder.

MIG OG MINE MEDIER: JAKOB SHEIKH Jakob Sheikh er journalist hos Politiken, hvor han blandt andet dækker udviklingen i Mellemøsten og omegn. I 2015 udkom han med bogen ”Danmarks børn i hellig krig”, som portrætterer danskere, der er udrejst til Syrien eller Irak for at blive hellige krigere.

Leder

Public Service - har vi stadig brug for det?

Har du set SKAM?

At finde sin vej gennem sundhedsjunglen

On/Off-listen

Flygtningekrisen har også gode fortællinger

Fotoserien

(Ytrings)frihed under ansvar

Spørg redaktionen

Karriere-kickstart

Verdens Bedste Nyheder sætter konstruktiv kritik på dagsordenen

Når en blog er mere end lyserøde filtre

Skal sociale medier fungere som digitale fotoalbum i børns opvækst?

Mig og mine medier - Jakob Sheikh

Brokker du dig også på de sociale medier?

Bag om redaktionen

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation. SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ LEDER ]

Nutidens debatkultur I denne udgave af SAMSON sætter vi fokus på den digitale debat – hvad er der plads til, når vi ytrer os i medierne? Hvad kan vi tillade os, og hvor går grænsen? En lang række digitale medieplatforme, især de sociale medier, agerer i dag talerør for politikere og fagfolk såvel som den almindelige dansker. Folket gives en stemme i alt fra dagligdagssituationer til større samfundsdebatter. De digitale medier skaber dertil rammerne for et deltagersamfund, hvor vi med vores konstante opkobling blot med få klik kan tilkendegive vores holdninger over for et bredt publikum. Det er i dag lettere end nogensinde før at blive set og hørt, og der er efterhånden ingen grænser for, hvad der deles, og hvad vi må lægge øre til. Intet går uset hen, men betyder muligheden for at dele og sige noget om alting, at vi skal gøre det? Det digitale rum muliggør og biddrager således til debat, men også selve måden at diskutere og anskue virkeligheden på debatteres. Med nutidens store debatkultur er vi blevet mere bevidste om, hvordan vi kommunikerer på nettet. Især den negative, hårde tone og diskurs er i fokus, og vi ser efterhånden flere aktører, der forsøger at gøre op med disse. Den gode historie sættes i centrum i blandt andet vinklingen af flygtningedebatten og verdens nyheder, og humor og ironi bruges som udtryksform til at belyse problematikker og bryde med samfundets tabuer. Selviscenesættelse og perfektionsdyrkelse på de sociale medier står ligeledes for skud i nutidens digitale debat. Her er især forholdet til og præsentationen af sundhed et omdiskuteret felt, og det kan til tider være svært at finde rundt i de mange holdninger og store mængder information på området. Digitaliseringen giver mulighed for at udvide sin horisont, tilegne sig nye perspektiver og deltage aktivt i, hvad der rører sig i samfundet. Der skal værnes om dette privilegium. Den digitale debat bør ikke ende i mudderkast, men bør bestå af ansvarlig opførsel, respekt og en sober tone. Med disse ord ønsker vi dig god læsning i denne udgave af SAMSON. Vi ønsker samtidig som redaktører at takke alle medvirkende af denne udgivelse for deres flotte og ihærdige indsats.

Med venlig hilsen Simone Skaarup Rosengreen, Simone Korsgaard og Louise Hahn Lauridsen Chefredaktører, SAMSON

25. årgang Nr. 2, december 2016 Oplag 300 + webudgivelse SAMSON c/o: Ansvarshavende chefredaktør, Simone Korsgaard Lille Torv 4 8000 Aarhus C www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører: Louise Hahn Lauridsen Simone Skaarup Rosengreen Simone Korsgaard Skribenter: Line Jung Pedersen Amalie Horsholm Morten Højgaard Johs Bach Simone Korsgaard Nynne Krogh Kiesbye Kathrine Bock Lasse Buch Schrøder Amalie Jensen Ivan Steffen Moses Tonje Kromann Nissen Katrine Lassen Layout: Emilie Herskind Astrid Krogh Basse Korrektur: Fie Dierichen Tonje Kromann Nissen Laura Soelberg Ravn Maria Sille Hylander Prinds Forsidefoto: Sebastian Vistisen Toft Forsidemodel: Rune Slettemeås Webredaktør: Søren Bach

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT

Næste nummer: Det næste nummer af SAMSON udkommer i foråret 2017 i forbindelse med SAMS seminar. Send en mail til samson@ samsnet.dk, hvis din artikel eller andet indhold skal med. SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer to gange årligt, på tryk og digitalt på www.samsnet.dk

[4]

[ TEMA ]

TEKST: IVAN MOSES, MEDIEVIDENSKAB, AU

- har vi stadig brug for det? Siden Danmarks Radio blev grundlagt i 1925 har opfyldelsen af deres public service-forpligtelser, og dermed også DR’s rolle i det danske samfund, været debatteret. Selve termen om public service blev først introduceret på dansk i 1984, men siden DR blev grundlagt har institutionen altid været til for befolkningen, og ordet public service ligger derfor implicit indlejret i DR som institution. Men hvordan forvalter man bedst de dannelseselementer, der hører public service til?

KRITIKKEN I takt med et ændret medielandskab har kravene til DR ændret sig, og debatterne har berørt en lang række emner. Ved DR’s grundlæggelse og fremefter har der kørt moralske debatter om grimt sprog og dialekter, værdidebatter om blandt andet nøgenhed og om, hvilke personer eller grupperinger DR giver taletid til. Hertil hører desuden diskussioner om DR’s politiske agenda og ståsted fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. I nyere tid har den dominerende diskussion dog

været DR’s position på et kommercielt mediemarked, især i en digital tidsalder. Kritikere mener, at deres tilstedeværelse på et kommercielt marked er unfair over for konkurrenter, der skal virke under andre forhold end dem, som DR er underlagt. DR kritiseres desuden for at bevæge sig væk fra dannelsesprincipperne i public service-begrebet mod en mere underholdende og populistisk genre. Konkurrerende medieproducenter i form af aviser eller tv-kanaler sætter spørgsmålstegn ved denne udvikling og generelt ved DR’s ageren på medie[5]

[ TEMA FORTSAT ]

markedet. I Danmark er alle husstande forpligtede til at betale medielicens, men til gengæld er DR forpligtet til at levere underholdning med et dannende element. Denne forpligtelse er skabt i håbet om at sikre den danske befolkning en vis standard af dannelse, men sæt nu denne forpligtelse i virkeligheden svækker konkurrerende virksomheder på uretfærdig vis? DIGITALT MEDIELANDSKAB DR er derfor under stor bevågenhed i disse dage, hvor regeringen samtidig diskuterer DR’s fremtid. Nogen mener, at det er en gammel romantisk idé fra industrisamfundet, at staten skal eje medierne. Hvorfor ikke bare lade det neoliberale mediemarked levere det, som danskerne efterspørger? Denne debat er desuden ikke kun begrænset til Danmark, men bliver ligeledes ført i Storbritannien, Holland, Norge, Finland, Tyskland og andre europæiske lande, hvor man finder public service institutioner. Og debatten intensiveres af især mediemarkedets foranderlige forhold, hvor ændrede medievaner og faldende oplag i den trykte presse har påvirket mediehusenes evne til at tiltrække annoncører. Folk finder i stigende grad deres underholdning og nyheder gennem internettet, og dagsordenen sættes derfor af store multinationale selskaber som Facebook og Google.

[6]

I dette medielandskab er en statsstøttet institution som DR blot endnu en ubuden gæst. FINANSIERING Også fra forbrugernes side kritiseres DR. En del af kritikken går på, hvordan licens opkræves og ikke betales frivilligt. I en sammenligning mellem public service og andre ydelser som staten stiller til rådighed, kan man spørge, om ydelserne skal finansieres af dem, som bruger dem? Skal biblioteker udelukkende betales af dem som låner herfra, eller skal sygehuse betales af dem, som er syge? Det er der bestemt et argument for, men det vil indiskutabelt også have betydning for kvaliteten af disse institutioners infrastruktur, samtidig med at man ville give dem en klar kommerciel prioritering, hvilket gør deres position som offentlig institution paradoksal. Debatten skylder derfor at fokusere på, hvad der gavner befolkningen, og ikke alene hvad der gavner de private mediers bundlinje. Dannelseselementer forbundet med public service kan også sammenlignes med brugen af cykelhjelm, som findes på grund af sikkerhedsmæssige årsager, men ikke desto mindre fravælger mange den. Ligeledes eksisterer DR til tjeneste for befolkningen, men flere fravælger DR til fordel for at blive underholdt. Gør man licens valg-

frit, som man har gjort med cykelhjelmen, kan man frygte, at flere fravælger at betale den på trods af, at den er til for ens eget bedste. Hvis man ændrer licensfinansieringen til en abbonnementsordning, ville det derfor føre til en ændret prioritering og målsætning, der nødvendigvis må afspejle sig i programfladen. Ser man eksempelvis på en radiostation som DR P1, ville deres lyttere aldrig kunne finansiere produktionen af alle deres programmer, og det samme ville gøre sig gældende for en lang række af DR’s programmer såsom børneprogrammer, kultur og TV Avisen for døve, hvorfor en lang række målgrupper i Danmark vil blive overset. PUBLICE SERVICE OG UNDERHOLDNING Debatten får dog flere nuancer, når DR bevæger sig væk fra dannelsesprincipperne og hen mod en højere grad af underholdning. Men snarere end at diskutere, hvorvidt DR bør bevæge sig hen mod underholdning, kan man spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at lave public service uden at gøre det underholdende? Producerer man tv-serier, radioprogrammer og nyheder ud fra public service-forpligtelser, som ingen gider at se, så mister dette indhold sin relevans for samfundet, uafhængigt af budskabet og intentionerne bag produktionen. Det vil sige, at public service-begrebet på en måde indeholder et krav om at gøre indholdet populært og nå befolkningen der, hvor den befinder sig. Det modsætningsforhold, man normalt opstiller mellem dannelse/oplysning og underholdning, skal DR derfor være med til at nedbryde. Underholdning kan ikke undgå at informere i nogen grad, men samtidig skal information og dannelse også formidles i øjenhøjde, hvor-

ved underholdning bliver et centralt værktøj. Underholdningselementet kan være et middel for DR til at ”sælge” dannelse, hvor underholdning hos de kommercielle virksomheder i modsætning hertil bruges til at sælge reklameplads, og det er en naturlig del af kampen om publikum uafhængigt af incitamentet bag. DIGITALISERINGEN Underholdning kan også siges at have stor indvirkning på samfundet gennem fortællinger. Vores opfattelse af samfund og identitet formes i høj grad af de fortællinger, vi møder i hverdagen. Den mening, der formidles herigennem, bestemmes først og fremmest af afsenderen og dennes intentioner. Er en institution, der har visse forpligtelser over for sit publikum, derfor ikke mere troværdig som afsender i forhold til den mening, man finder i indholdet? Man kan i hvert fald formode, at virksomheder med en kommerciel interesse også formidler den mening, der tilgodeser deres egen målsætning og bundlinje. Modsat er DR sikret finansielt, og deres fokus er derfor at formidle mening og fortællinger, der er med til at danne og informere den danske befolkning. På den anden side gør internettet det muligt for individer at finde den mening, der ræsonnerer med én selv ud fra et omfattende udvalg af fortællinger. Ingen niche er efterhånden for lille til at blive udbudt i tv, men hvad med det, der er fælles? Netop her er DR unik ved at afspejle samfundet i dets mangfoldighed og ved samtidig at skabe en fælles referenceramme for Danmark som nation. DR eksisterer ikke blot i et digitalt medielandskab, men institutionens produkter kan tværtimod være et middel mod en

fragmentering af befolkningen, som digitaliseringen potentielt set kan bringe med sig. Desuden medfører de førnævnte ændrede medievaner, som underminerer de forskellige mediehuse, at DR skal være på internettet, i og med de skal finde modtageren på det medie, som de befinder sig på. Det gør de danske dagblade. Ekstra Bladet udgiver en stor del af deres indhold online, JyllandsPosten laver tv og Politiken udkommer på Facebook. De er alle sammen formidlere af mening og fortællinger, og gør derfor klogt i at flytte sig, når deres publikum gør det. DR's fremtid I en tid, hvor statens størrelse generelt bliver debatteret, vil DR’s position i det danske medielandskab uundgåeligt fortsat komme i fokus. Fremover er det derfor vigtigt at have for øje, at en ophævelse af DR som institution i Danmark også hænger sammen med en ophævelse af de forpligtigelser, staten har over for befolkningen. Bliver dette tilfældet, står vi tilbage med et kommercielt mediemarked, der udbyder, hvad folket vil have – og hvad vi vil have, er ikke nødvendigvis altid, hvad vi har brug for. Her tilbyder DR netop en balance mellem disse aspekter, og som institution er DR derfor nødt til også at eksistere på internettet, hvor brugerne er i høj grad. DR må nødvendigvis benytte sig af underholdende elementer i sit indhold, hvis institutionen skal opfylde de omdiskuterede public service-forpligtigelser.

[7]

[ TEMA ]

TEKST: KATHRINE BOCK, MEDIEVIDENSKAB, AU

SKAM? Har du set

Du har helt sikkert hørt om den norske ungdomsserie Skam, der for tiden er på alles læber. Serien tilbyder et indblik i et almindeligt teenagerliv med alle de problemer, der hører med sig i udviklingsfasen til en ung voksen. Det lyder som en meget klassisk, nærmest klichéfyldt, ungdomsserie, og alligevel formår serien at fremstå ekstremt nyskabende. Men hvordan er det lige, at Skam evner at gøre ordinære teenageproblemer så utroligt fængende, og hvad kan den, som andre ungdomsserier ikke kan?

[8]

FREMSTILLING AF EN SKAMFULD, MEN

AKTUEL UNGDOM år serien fremstiller en aktuel og troværdig ungdom anno 2016, får vi et indblik i relationerne mellem teenagere, og hvordan de interagerer med hinanden. Serien henvender sig til den unge målgruppe, og i de første to sæsoner til unge piger især, hvor vi følger henholdsvis Eva og Noora. Gennem pigernes oplevelser bearbejder serien almene teenage-problematikker som den første eksperimentering med sex, kærester og forliste venskaber. Foruden dét tager serien også fat i større eksistentielle temaer, der ligeledes er, eller har været, aktuelle i den offentlige debat. Dette berører tørklæde-/indvandrerdebatten, voldtægt, sexisme, hævnporno, spiseforstyrrelser, ensomhed og andre universelle problemer for unge.

Det kan næsten ikke være et tilfælde, at Noora bliver udsat for hævnporno samt mistanken om voldtægt i sæson 2. Specielt hævnporno har været højt debatteret, siden Emma Holten i 2014 satte fokus på emnet i både ind- og udland, da hun offentliggjorde en række nøgenbilleder af sig selv som genmæle mod hævnporno. Når serien involverer seeren i alle Nooras følelser, samt hvor hårdt hun er påvirket af situationen, lægger serien ikke kun op til en refleksion eller stillingtagen til emnet. Den rækker også en hånd ud til de piger, der har været ofre for hævnporno og voldtægt. I sager som voldtægt og hævnporno kan man nemt forstille sig, at det langt fra er alle sager, der bliver indberettet, fordi mange af ofrene ikke ved, hvad de skal stille op. Nooras første reaktion er også at låse sig inde på sit værelse og begrave sig under dynen. Hun holder det for sig selv, og som tiden går, bliver det tydeligt, hvordan det lang-

somt fortærer hende indefra. Situationen vender, da hendes bekymrede veninder får hende til at fortælle, hvad der foregår. Her bliver vi vidende til en interessant samtale mellem pigerne, der på den ene side handler om frustrationer over ikke at have beviser i sagen, samt hvilket ansvar demokratiet har. På den anden side fungerer samtalen også som en guide for voldtægtsofre, når fx Vilde flere gange understreger, hvor vigtigt det er, at Noora skal tage til læge. Det er det første, man skal gøre efter mistanke om voldtægt. Ved at lade Nooras karakter tage kampen, tager serien samtidig et standpunkt i debatten – hverken hævnporno eller voldtægt skal være et tabu, og den opfordrer i højere grad ofre til at tale højt. Som tidligere nævnt er hævnporno og voldtægt bare to af mange emner, serien tager fat i. Hvad emnerne og hovedpersonernes problemer har til fælles er, at de kendeteg

u FOTO: NRK

[9]

[ TEMA FORTSAT ]

ner, hvad unge skammer sig over, hvilket især er følelsen af ikke at passe ind. Som sådan er handlingen derfor ikke ny og revolutionerende. Det er generelle problemer, mange unge kan forstå og relatere til, der før er blevet bearbejdet i andre ungdomsserier som fx Beverly Hills 90210. Problemerne er grundlæggende stadig de samme, vi er bare i en anden tidsalder. Hvad der derimod adskiller Skam fra andre ungdomsserier er dens måde at formidle teenagerlivet på. Den taler direkte til den unge seer ved at adaptere de unges problemer og inkludere seeren i dem, fremfor kun at afspejle dem. Det helt store nøgleord i denne forbindelse er brugerinkludering gennem en tværmedial fortællestrategi. Især de sociale medier Instagram og Facebook spiller en stor rolle i seriens form og dens formid-

[ 10 ]

ling, hvor skuespillerne selv fortæller videre på historien igennem deres egen karakter. VIRKELIGHED ELLER FIKTION? Serien leger og eksperimenterer med den klassiske tv-seriekultur ved at springe mellem virkeligheder og fiktion via sociale medier. De populære hovedpersoner agerer selv på de sociale medier, hvor de lægger billeder og små videoer ud, der hver især tilføjer noget ”nyt” til fortællingen i Skam. De små side-fortællinger fungerer både som en isoleret, selvstændig fortælling, samtidig med at de tilføjer et ekstra lag til seriens hovedfortælling. Denne form for distribution gør, at hovedpersonerne fremstår mere realistiske, og gør det samtidig svært at skelne mellem virkelighed og fiktion.

Et eksempel på dette er den korte video, hovedpersonen Isak poster på Instagram ugen op til lanceringen af sæson 3, hvor han sidder bag på Jonas’ cykel. Kameraet ryster, det er mørkt, de er i højt humør, og så flygter de fra politiet. Vi ved ikke, hvordan de to venner er havnet i den situation, og hvordan den ender, men klippet er uden tvivl med til at skabe interesse og fange målgruppen yderligere. Dette dokumenterer både visningstallet og kommentarfeltet, der lyder på over 28.000 visninger og 140 kommentarer. Kommentarfeltet bruges især hos de unge til at tagge hinanden i opslaget samt sammenligne deres venskab med Jonas’ og Isaks. Videobidden fungerer hermed ikke kun som en ekstra historie, men også som en kanal til meget høje identifikationsmuligheder hos seeren.

Den måde, Skam blander virkelighed og fiktion på, skaber ikke kun et interessant forhold mellem seere og karakterer, men fortæller også, at serien er der, hvor de unge er - på medier. Når man tænker over det, er det egentlig utroligt, at der ikke er andre produktioner, det har fået denne idé endnu, da teknologi og medier efterhånden er blevet en fast integreret del i alle sociale og kulturelle processer i unges liv. EN NY MÅDE AT TÆNKE TV-SERIE PÅ Serien bryder i høj grad med det traditionelle tv-format ved at arbejde på tværs af forskellige medieplatforme. Skam udspiller sig som et såkaldt netdrama, idet den ikke bliver vist i fjernsynet, men kun på NRK’s hjemmeside og seriens egen hjemmeside, skam.p3.no. Mens nrk.no kun fun-

gerer som en streamingtjeneste, er skam. p3.no ledsaget af sms-korrespondenser mellem hovedpersonerne fra afsnittene. På hjemmesiden bliver der foruden lagt små klip op med tidsangivelser, der passer til det tidspunkt de bliver udgivet. Sidst på ugen bliver klippene samlet i ét afsnit. Eftersom at serien er så bevidst om dens tværmediale muligheder, er seeren altså med til at stykke sin egen serie sammen, når han/hun følger karaktererne på deres Instagram-, Facebook-profiler og på Skams officielle hjemmeside. Serien lader seeren komme helt tæt på hovedpersonerne, ved at opfordre til at gå på opdagelse i Skams verden, udforske den og langsomt lade sig fordybe i den. Isaks video er ligeledes et eksempel på,

hvordan serien pirrer dens seere. Videobidden fungerer som en lille teaser til første afsnit af sæson 3, hvor det er meningen, at de unge selv skal opdage nyheden og dele den med hinanden. Der er ikke en snært af traditionel markedsføring. Det hele foregår på online medieplatforme og derved også på de unges betingelser. Denne tilbageholdende taktik gør, at serien hele tiden formår at opretholde interessen hos sine seere. Det er netop dét Skam kan som ungdomsserie. Den forstår at holde på sine seere ved konstant at servere en appetitvækker, der lige akkurat er nok til at fange vores opmærksomhed, men lader os hungre efter mere!

Har du set Skam? Nej? Så er det vidst på tide. TV-serien er blevet spået til at lægge an til en helt ny tv-seriekultur – og det er jo

driiitkul! FOTOS: INSTAGRAM ISAKYAKI, LOGLADY99 & NRK

[ 11 ]

TEKST: LINE JUNG PEDERSEN OG AMALIE KAROLINE HORSHOLM, MEDIEVIDENSKAB, AU

FOTO: IRFAAN KHAN

[ TEMA ]

[ 12 ]

Instagram: @morten.svane Facebook: @mortensvane.side

At finde sin vej gennem

Sundhed er kommet i fokus på de sociale medier, og hver dag deles der billeder af trænede kroppe, træningsøvelser og mad. Flere og flere deler deres sunde livsstil på blogs og sociale medier, hvor mange tusinde mennesker følger med. I medierne bliver vi også informeret om, hvad vi skal og ikke skal spise for at opretholde den sunde livsstil. Dette debatteres online på de sociale medier, og det kan derfor være en jungle at finde ud af, hvad sundhed egentlig er og bør være. Morten Svane og Morten Elsøe forsøger med deres bog Slut med forbudt (2016) at rydde op i myterne og informationerne om sundhed. Vi har talt med Morten Svane om hans syn på sundhed, og især sundhed på de sociale medier, da det er noget, han særligt interesserer sig for og beskæftiger sig med.

u [ 13 ]

[ TEMA FORTSAT ]

følge Svane er sundhed “et underligt fortærsket ord”. Det er forskelligt, hvordan hver person individuelt definerer det, men Svane fortæller, at WHO (World Health Organization) definerer sundhed ved fravær af sygdomme samt psykisk og fysisk velvære. Han udtaler:

Der har ifølge Svane været en tendens til at fokusere mere på det fysiske og glemme betydningen af ens sociale liv og mentale tilstand. Netop denne problemstilling har Svane før beskæftiget sig med, blandt andet i bogen Slut med forbudt, hvor han og Elsøe forsøger at gøre op med problematiske sundhedsforestillinger. Han udtaler, at Slut med forbudt er “en bog, der handler om, hvilke sundhedskrav vi har, hvordan vi gør op med dem, og hvorfor de ikke giver mening.” Intentionen med bogen er således “et ‘sundhedsopgør’, hvor vi ligesom redefinerer rammerne for, [...] hvad sundhed er, kan og ikke burde være”. Der er udgivet flere bøger med diverse syn på, hvad sundhed er, og hvad man skal spise og gøre for at være sund og især for at tabe sig. Ifølge Svane fungerer Slut med forbudt som et modspil til tidens sundhedstendenser, hvilket – i hans optik – har manglet både på bogreolen, men også på de sociale medier.

Jeg tror, at de fleste er ved at erkende, at sundhed ikke kun handler om det fysiske, men at det også handler om at have en mental form for sundhed, der gør, at man kan balancere de forskellige ting i sin hverdag.

[ 14 ]

ALGORITMER OG STORE PROFILER PÅ SOCIALE MEDIER Svane udtaler, at de sociale medier i høj grad er med til at fremme sundhedstendenser og påpeger i den forbindelse, at der både er fordele og ulemper ved, at et emne som sundhed behandles online på de sociale medier. Ulempen er, ifølge ham, at en række store profiler, som eksempelvis David Wolfe (@davidavokadowolfe) og Food Babe (@thefoodbabe), i høj grad er med til at præge diskursen på sundhedsområdet. Svane udtaler, at: “[De, red.] bygger en fanbase på skræmmeretorik, absolutte udtalelser og uvidenskabelige påstande”.

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT FOTO: PRIVAT

FOTO: SEBASTIAN VISTISEN TOFT

“Jeg tror, at de fleste er ved at erkende, at sundhed ikke kun handler om det fysiske, men at det også handler om at have en mental form for sundhed, der gør, at man kan balancere de forskellige ting i sin hverdag.”

Profiler som disse har lettere ved at blive set, hørt og få følgere end ellers, blandt andet på grund af de algoritmer, som både Facebook og nu også Instagram har lanceret. Algoritmerne betyder, at vi ikke længere bliver præsenteret for et newsfeed i kronologisk rækkefølge, men at opslagene nu sorteres efter “relevans”. Men hvordan beslutter de sociale medier, hvad der er relevant for netop dig? Dette er baseret på data som likes, comments, tags og views. Det betyder, at du præsenteres for holdninger og sundhedsopfattelser, som du i forvejen kan associere til, frem for at blive introduceret til andre perspektiver på emnet. I forlængelse heraf, skriver forfatterne i deres bog Slut med forbudt: “Ved blindt at følge mediernes budskaber kan vi grave os dybere og dybere ned i en bestemt forståelse af kost og træning, hvor vores misforståelser konstant bliver bekræftet”.

“INSTAGRAM-SUNDHED” Sundhedsfokusset på de sociale medier har både positive og negative følger. Svane pointerer, at et af de gode aspekter ved ”Instagram-sundhed” er, at brugerne støtter hinanden, siger ”godt gået” og giver hinanden et virtuelt skulderklap. Denne online fællesskabsfølelse kan have en motiverende effekt for folk, der måske ønsker et vægttab eller andre sundhedsmæssige vaneomlægninger. Man kan hermed hente en masse inspiration, men det handler ifølge Svane blot om at være selektiv.

Ved blindt at følge mediernes budskaber kan vi grave os dybere og dybere ned i en bestemt forståelse af kost og træning, hvor vores misforståelser konstant bliver bekræftet.

Derudover mener han, at det er mængden, der er afgørende: “Du kan få for meget af alt. Du kan også få for meget af Instagramsundhed. Hvis du bliver fanget i en cyklus, hvor du performer på Instagram for at tilfredsstille et publikum, og ikke fordi du har lyst, jamen så har du måske fået for meget Instagram-sundhed”. På samme vis kan du som følger på de sociale medier også konsumere for meget perfekt sundhed, når du scroller igennem feeds og præsenteres for billeder af tilsyneladende perfekte kroppe, kost og træning. Når man konstant ser – og måske spejler sig selv i – den slags billeder, kan man nemt efterlades med en følelse af utilstrækkelighed og dårlig samvittighed. ABSOLUTTER OG NUANCER Svane mener, at problematikken ved sundhedsdebatten på de sociale medier er, at det ofte foregår i absolutter, hvorved nuancerne forsvinder. Man bliver lettere hørt, hvis man har et klart, letfordøjeligt tip, der er nemt at reagere på. Netop derfor vinder forskellige superfoods og andre sundhedstrends også frem, fordi de er simple i deres budskaber. Videnskaben viser ifølge Svane, ”at det er langt sværere at punktere bullshit eller en myte, end det er at etablere en”. At superfoods og sundhedstrends kan vokse sig så store på de sociale medier, er altså et tegn på, at forbrugerne er mere tilbøjelige til at tage et sundhedsbudskab til sig, når det er enkelt og ligetil. Problemet er bare, at der ikke altid er hold i den udråbte superfoods egenskaber, og på den måde er medierne med til at fremme sundhedstendenser, der ikke altid er videnskabeligt bevist. De sociale mediers rolle i sundhedsdebatten har således både positive og negative sider, idet de udgør en vigtig inspirations-

kilde, men samtidig også kan være med til at opfordre brugeren til et overdrevent og ofte usundt sundhedsfokus. Ifølge Svane handler det som forbruger om at være selektiv og fokusere på at have det godt med sig selv, både fysisk og mentalt, i stedet for at sigte efter de urealistiske sundheds- og kropsidealer, der fremstilles på de sociale medier. DE SOCIALE MEDIER SOM DIGITALT DEBATFORUM Ud over at være medforfatter på bogen Slut med forbudt, deltager Svane også i den digitale debat på de sociale medier, hvor han forsøger at hjælpe sine følgere med at finde rundt i sundhedsjunglen. Her tager han aktuelle emner fra artikler og tv-indslag op til nærmere revision og debat. Han møder både positiv og negativ feedback på sine opslag, og han udtaler, at han gerne svarer på den kritik, der kommer, såfremt modparterne har argumenter med hold i og ikke angriber hans person. Sundhed er et konstant tilbagevendende emne i den digitale debat. Den ene sundhedstrend erstatter den næste, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal lytte til, og hvad man skal lukke ørene for, hvis man vil leve et sundt liv. Internettet rummer et hav af informationer og ideer, når det kommer til sundhed. Men det handler i sidste ende om at finde sin egen vej gennem sundhedsjunglen, så man selv er glad og tilfreds med det liv, man lever.

[ 15 ]

[ ON/OFF-LISTEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

POKÉMON GO! Siden sin lancering i juli 2016 er Pokémon GO! reality-mobilspillet nået ud til mange brugere, og selvom medierne i høj grad har haft fokus på dødsfald og andre ulykker i forbindelse med spillet, og mange efterhånden synes, at spillet er dødt, så hælder flere brugere alligevel til, at spillet fortsat er ON. Hvilket virtuelt spil har ellers budt op til kollektiv frisk luft blandt vennerne? Og nå ja.. så har det i USA vist sig at være en god kur. Win! DEN STORE BAGEDYST Den store bagedyst, der for femte gang ruller over skærmen her i efteråret, er stadig ON fire trods et lavere niveau i dette års sæson. Onsdag aften kl. 20.00 agerer programmet samlingspunkt for samtlige danskere og er en skøn anledning til hjemmebag, aftenkaffe og rigtig dansk hygge. Især denne sæson har vist, at programmet ikke bare handler om kage, men også kan sætte gang i den danske debat og skubbe til højaktuelle problemstillinger som homofobi, sexisme og køn.

SKAM Den norske ungdomsserie SKAM er jævlig dritkul liksom! Serien har ikke blot taget redaktionen med storm, men det meste af Skandinavien. Vi er vilde med de norske teenagere fra Hartvig Nissens Gymnasium i Oslo, der overbevisende berører en bred vifte aktuelle emner. Serien er interessant, nytænkende og genial i sin form og distribution. Den er fuldstændig opdateret på nutidens medieforbrug og udnytter især de sociale medier i skabelsen af et virtuelt, autentisk og nutidigt univers. Serien, som oprindeligt har sendetid på NRK3, vil blive vist med danske undertekster på DR3 i december 2016.

[ 16 ]

OL Selvom det efterhånden er noget tid siden, at OL-deltagerne kæmpede i Rio de Janeiro, så kan vi ikke få armene ned over de seje atleter, der repræsenterede Danmark. Vi er store tilhængere af hver og en og bukker og nejer for alle dem, der hev en dansk medalje med hjem til vores lille land. Hold nu fast for en omgang, way to go!

E-SPORT LAN-events, turneringer på verdensplan og pengepræmier. Computerspil på konkurrenceplan er i rivende udvikling verden over, og sponsorer og investorer har aldrig smidt så mange penge efter e-sport, som de gør i øjeblikket. De meget dedikerede spillere mødes i såkaldte team houses og arbejder hen imod at blive elite global teams. Når unge og gamle mødes fysisk og virtuelt for at deltage i ofte timelange konkurrencer, er det ikke blot for at spille, men også for at udleve en gamer fantasy, herunder håbet om at blive så god, at man kan tjene store penge på det. Med udviklingens hast er det blevet farvel til de klassiske computerspil som Hugo og i stedet et goddag til FIFA, Counter-Strike og Dota. E-sport er det nye!

OFF -LISTEN Hvilke medietendenser begejstrer os, og hvilke krummer vi tæer over?

REKLAMERNE PÅ SNAPCHAT Sidst var det reklamerne på Instagram, vi havde oppe at vende, og denne gang er det reklamerne på Snapchat, vi fremhæver som et irritationsmoment for øjet. Modsat Instagram er reklamerne ikke placeret blandt indholdet i app’en, men øverst på skærmen under My Stories. Det gør dem til en mindre gene for brugeren. Selvom der formentlig ligger en økonomisk strategi bag fra Snapchats side, ser vi dog gerne, at de bare forsvinder.

DET AMERIKANSKE PRÆSIDENTVALG Okay. Nu har vi forstået det. Fru Clinton og Hr. Trump er langt fra fan af hinanden. Måske findes der ikke to personer, der decideret hader hinanden så meget, som de to gør. Sjældent har vi set mage til så megen mudderkasten på internationalt live tv. Er det snart slut?

OFF

SE OG HØR-SAGEN Det er efterhånden et par år siden, at en IBM it-specialist (den såkaldte tys tys-kilde) lækkede personfølsomme data fra Nets til Se og Hør, som pludselig fik adgang til blandt andet kongelige og kendtes brug af deres kreditkort. Skandalen, der omtales som Se og Hør-sagen, blev offentliggjort i romanen "Livet, det forbandede", der lækkede navne på flere medvirkende virksomheder og medier. Sagen har været længe undervejs, og sidst i november ventes dom. Her på redaktionen synes vi, at denne form for overvågning er et kæmpe OFF, og vi blacklister derfor sagen.

VREDE KOMMENTARER ONLINE Det nævnes ofte af bloggere og andre mediebrugere, og nu pointerer vi det også… Vi er simpelthen så trætte af folk, der skælder hinanden ud på de sociale medier. Hvor blev den gode tone af? Det er for nemt at sidde bag sit tastatur og gemme sig bag et brugernavn for at kaste om sig med ukvemsord og dårlig stemning. Tal nu ordentligt!

POKÉMON GO! Ja, vi har lige erklæret spillet for ON, men her på redaktionen er der altså uenighed om, hvorvidt jagten på computeranimerede Pokémon-figurer kan blive ved med at være cool. Sommermånederne gav anledning til mange og lange gåture med smartphone i den ene hånd og powerbank i den anden, men mon ikke efterårsregnen og vinterkulden får selv de mest ambitiøse Pokémon-jagere til at holde sig indendøre? Det er ikke til at vide, men vi er spændte på at se, hvor længe hypen fortsætter.

[ 17 ]

[ TEMA ]

TEKST: LASSE MUXOLL BUCH SCHRØDER, MEDIEVIDENSKAB, AU

Flygtningekrisen har også gode fortællinger Længsel, angst, kampen for et bedre liv og for livet i det hele taget. Temaer, der har vakt mange skønlitterære værker til live. Temaer, der er en del af mange menneskers liv. Og vigtigst; temaer, der karakteriserer enhver flygtnings liv. Det er dog sjældent dét, der fylder i debatten, når flygtningekrisen i stedet bliver gjort til kvoter, politiske floskler og tørre tal. Det var dog denne sammenhæng mellem flygtningenes livsvilkår og forfatterkunstens omdrejningspunkt, der fik Mads Nygaard til at føle sig hjemme i et arbejdsfelt, hvor han ellers var helt grøn.

e gode fortællinger er drivkraften, når forfatter, Mads Nygaard, skriver sine romaner og børnebøger. Og gode fortællinger har han mange af. Bibliografien skildrer de fantasifulde af slagsen, mens det uden for bøgernes verden er de medrivende fortællinger fra det virkelige liv, der optager ham. Det er sidstnævnte, der fylder vores samtale, da jeg ringer til Mads en eftermiddag, hvor det danske efterårsvejr rusker udenfor.

[ 18 ]

Og de bliver fortalt med en entusiasme og indlevelse, som er til at mærke, selvom to telefoner og det halve af Jylland adskiller os. Siden Mads i efteråret 2014 fik en stilling på et asylcenter i Hjørring, er han kommet tæt på rigtig mange mennesker med hver deres fortælling. Kort tid efter hans start kom der fra den ene dag til den anden 485 asylansøgere til Hjørring asylcenter. 485 mennesker på flugt fra krig i hjemlandet og med 485

unikke historier i bagagen og én ting tilfælles; et vilkår, som ifølge Mads, kendetegner enhver flygtning og står i skarp kontrast til det liv, vi lever i Danmark: ”Et spørgsmål jeg tit har stillet mig selv er: hvor mange mennesker har jeg mødt i Danmark, som har sat deres liv på spil for at flytte sig fra ét sted til et andet. Og svaret er jo: ingen.” For Mads er det hovedårsagen til, at vi bør møde enhver flygtning med enorm respekt, for de har haft modet til at gennemgå noget, som

virke skal udfolde sig. EN NY OMGANGSKREDS ”Du ender et sted i det danske landskab og har en omgangskreds lig nul”, siger Mads om flygtningenes vej ind i det danske samfund. ”Det er klart, at hvis du kan gå ind i et lille fællesskab, der er lokalt centreret, så får du også en platform, hvorfra det bliver meget nemt at stige på et tog, der giver dig en omgangskreds i løbet af ingen tid.”

”

Du ender et sted i det danske landskab og har en omgangskreds lig nul

agere bindeleddet mellem de nytilkomne og det lokalsamfund, de er havnet i. Det er i hvert fald Mads’ udlægning, for der findes ikke en opskrift på, hvordan Venligboernes

VENLIGT VOKSEVÆRK Mads udtrykker et modsvar til magtesløsheden, som kan være uundgåelig i kraft af mediernes skildring af den krise, som i første omgang har fået millioner til at flygte fra deres hjemland, og hvoraf en brøkdel er endt i Hjørring. For han kan magte det nære

Der er så mange historier, der bliver blæst ud af proportioner, og det gør en enorm skade, fordi det sparker folks frygt helt op i det røde felt.

I løbet af vores samtale er det lokale et omdrejningspunkt, som Mads gentagende gange vender tilbage til som et væsentligt element i både integrationen af flygtningene og for hans personlige historie. Han er opvokset i Hirtshals, på den yderste kant af Jyllands højderyg, hvor ”de samme mennesker har boet altid.” I et sådant lokalsamfund FOTO: TAO LYTZEN kender alle hinanden og forandring er ikke nødvenvi formentlig aldrig bliver udsat for i vores digvis kærkommen. Jeg er selv vokset op i beskyttede del af verden. et sådant miljø, hvor klientellet til byfesten ikke har ændret sig, så længe jeg kan huDet var med denne tilgang, at Mads i samarbejde med en ven startede den del af Venligboerne, der koncentrerer sig om flygtningehjælp. At møde de nytilkomne i øjenhøjde og med respekt for det mod, de har udvist for at nå til et nyt sted, er i højsædet. Venligboernes funktion er at

lokale, der bliver afgørende for hans engagement. Han erkender, at verdenssituationen er for kompleks til, at han kan holde styr på den og ynder derfor at fokusere på det lokale, hvor han har mulighed for at gøre en forskel i mødet med den enkelte. ”Det bliver langt nemmere at overskue verden ved at tage udgangspunkt i noget, der er lige på den anden side af hækken”.

ske, og hvor det kun er fornavnet, der skal udskiftes på postkassen, når de større landejendomme bliver overdraget til den næste generation. Når Helle Thorning og Lars Løkke under seneste valgkamp pure benægter, at Danmark i dag er et multikulturelt samfund, skulle man tro, at Christiansborg lå centralt placeret i en flække som min hjemstavn, eller i Mads’ Hirtshals, hvor sådanne opfattelser formentlig vil vække genkendelse. For her udgør forandring og udefrakommende en trussel for det trygge og genkendelige. Det gør dog ikke de små lokalsamfund til skurken i denne sammenhæng, for sådan en er der ikke. For Mads er det ligefrem det

og det enkelte møde – ikke krisens omfang i et større perspektiv. I mediernes udlægning er det blevet en kendsgerning, at det europæiske samarbejde på tværs af grænserne ikke kunne håndtere udfordringen. Det virker som en logisk slutning, at når den europæiske elite ikke kan magte situationen, så bliver det svært for den enkelte at finde sin rolle. Og magtesløsheden bliver ikke mindre, når nyhederne flyder over med dybt tragiske meldinger fra krigshærgede områder, som på den ene side foregår så uendeligt langt væk og samtidig fylder så massivt i den daglige fortælling om verdens gang. Flygtningekrisen er blevet gjort til et politisk projekt at løse. Alligevel er det først, da jeg direkte spørger Mads til de politiske aspekter, at det bliver et tema i vores samtale. For Mads insisterer på at holde politik adskilt fra sit virke som Venligbo: ”Når du træder ind i en gruppe [af Venligboere], så ligger det i luften, at det ikke er et politisk forum […] Det er i det hele taget ikke et forum, hvor vi skal drøfte politik eller verdenssituationen, nej, det er et forum, hvor vi først og fremmest skal få noget til at vokse, her hvor vi er.” Og det voksede tilbage i Hjørring, da de 485 nye beboere kom til. Siden har græsrodsbevægelsen vokset sig stor og tæller i dag 101 lokalforeninger landet over. For Mads er ligeværd mellem nytilkomne, tidligere flygtninge og danske frivillige det vigtigste grundelement i venlig-

[ 19 ]

[ TEMA FORTSAT ]

FOTO: TAO LYTZEN

[ 20 ]

”

HVIS DET ENESTE INDTRYK, DU HAR AF FLYGTNINGE, ER GENNEM MEDIERNE, SÅ TROR JEG DA FANDEN, AT FOLK FYLDES MED A N G S T .

boernes virke og derfor nødvendig, da bevægelsen fik vokseværk og spredte sig til diverse danske byer. Og det skete helt naturligt, når de enkelte flygtninge kunne bytte asylcenteret ud med en fast bopæl. De blev spredt ud i det ganske land, og en stor del er i dag en aktiv del af den lokale venligbobevægelse – og de har taget tankegangen med sig. Og det er vigtigt. Som Mads ser det, er det kun som tidligere flygtning, at man for alvor forstår, hvad de nytilkomne har været igennem og vigtigheden af at få en omgangskreds i et nyt land, når ”der sker så fosvindende lidt i et asylcenter.” DE JORDNÆRE FORTÆLLINGER På Facebook deler Mads jævnligt de oplevelser han har som Venligbo. På den måde er han sit eget medie, der deler de små og større begivenheder – altid baseret på det personlige møde. Den formidling står i skarp kontrast til massemediernes skildring. ”Der er så mange historier, der bliver blæst ud af proportioner, og det gør en enorm skade, fordi det sparker folks frygt helt op i det

røde felt.” Han mener, at frygten for det fremmede er uundgåelig, hvis man kun får sin viden fra medierne: ”Hvis det eneste indtryk, du har af flygtninge, er gennem medierne, så tror jeg da fanden, at folk fyldes med angst.” For ham er mødet ansigt til ansigt den eneste måde, man kan opnå en reel forståelse for sine medmennesker. Og det møde genererer oftest så meget positiv energi, at han bliver nødt til at dele fortællingen med øvrige Venligboere, og hvem der ellers kunne have interesse. Ikke for opmærksomhed eller likes. Bare for den gode fortællings skyld. Han har sig selv med i fortællingerne, hvilket er noget, de traditionelle medier går i en stor bue uden om. En stor fejl, hvis vi spørger Mads: ”Måden der bliver rapporteret i dag er mere den der med, at reporteren skal lade som om, at de er alles øjne. Det er en stor fejl.” For, ifølge Mads, skal vi mærke det indtryk, det gør på reporteren: ”Den journalist, der rapporterer fra helvede selv, jamen, hvorfor skal vedkommende lade som om, at

det helvede ikke rammer vedkommende lige der, hvor det gør allermest ondt.” Konsekvensen af en journalistik, der stræber efter det objektive, bliver, ifølge Mads, at distancen som reporteren udviser, smitter af på seeren, så vi til sidst ikke lader os påvirke af de ellers horrible tilstande, der bliver rapporteret om. Derfor bringer Mads sig selv i spil, når han fortæller sine historier. Læseren skal kunne mærke, hvad der er på spil i de personlige møder mellem mennesker, så det bliver nærværende og giver samfundsdebatten nyt perspektiv.Det er dét, den gode fortælling kan.

[ 21 ]

[ FOTOSERIE]

[ 22 ]

SEBASTIAN VISTISEN TOFT, MEDIESKOLERNE VIBORG

[ 23 ]

[ TEMA ]

TEKST: MORTEN HØJGAARD OG JOHS BACH, MEDIEVIDENSKAB, AU

(Ytrings)frihed

under ansvar

”

Det er ik ke sk revet som

et statement,

mere som en

f o r s i n k e t lu nt e

på en

el ler a nden måde. Det detonerer lidt senere.

[ 24 ]

”Vi er blevet meget pinligt bevidste om, at vi er globale.” Ordene kommer fra satiretegner, Niels Bo Bojesen, da vi spørger ham om, hvordan det er at være satiriker i dagens Danmark. Han var med til begravelsen efter Charlie Hebdo-angrebet i 2015, og han sagde nej til at tegne Muhammed dengang i 2005, hvor ”kæden faldt af”, hvis man skal bruge hans egne ord. Han syntes, det var en halvdum idé.

å en Skype-forbindelse fanger vi Niels Bo Bojesen, et sympatisk væsen, der tålmodigt og reflekterende svarer på de spørgsmål, vi stiller ham. Han sidder på sin vante arbejdsplads i sit hjem i Birkerød. Herfra leverer han bladtegninger til Jyllands-Posten fem gange i ugen. Han er god til at tegne og har i en alder af 58 år modtaget flere priser for sine bedrifter. Slut september var han på vej til Italien for at modtage en tredjeplads i World Humor Award. En uge senere tog han igen til Italien, denne gang for at modtage prisen for bedste tegning om Europa i Europa, udnævnt af EU-Kommissionen. Niels sammenligner det, han laver med at lave stand up, hvor der ikke er noget publikum. Han får ikke nogen reaktion, og han ved ikke, om der er nogen der griner, eller om folk er ligeglade. Der er ikke et bestemt tema i hans tegninger, og han har, som han siger, ikke noget broderet på væggen. Stilen er minimalistisk, og han serverer ikke sine budskaber på et sølvfad. Det har været grundtanken helt fra starten. Han ser det sådan her: ”Jeg prøver at lave det så enkelt og tankevækkende som muligt.” Han giver hurtigt bolden videre, og lader modtageren tænke tanken til ende. På den måde skaber han en proces hos modtagerne, som siden tager ejerskab over tanken. ”Det er ikke skrevet som et statement, mere som en forsinket lunte på en eller anden måde. Det detonerer lidt senere. Og når det lykkes er det fint, men det er jo ikke altid.” HVORFOR PISSE PÅ DERES GUD? Mens satiren vinder frem på flere medier i forskellige former, er den, og især den religiøse satire, under pres. At være satiriker i dagens Danmark har ændret sig markant, mener Niels. Det er pludseligt blevet et spørgsmål om ytringsfrihed, som i hans optik er en indiskutabel frihed at have. Ikke desto mindre er han blevet bevidst om, at hans tegninger har en global rækkevidde. Derfor mener han også, at man har et ansvar, og at man skal bruge ytringsfriheden med omtanke. Han vil hellere have, at der er nogen, der er uenige med ham, som kan grine af en tegning, end at man står nede i sin egen grøft og siger ting, blot fordi man har lov til det. Det var også grunden til, at han i sin tid sagde nej til at tegne Muhammed. Ligesom sine kolleger i Danske Bladtegnere, blev [ 25 ]

[ TEMA FORTSAT ]

Niels spurgt, om han ville bidrage med en tegning af Muhammed. Det var til en børnebog om Islam. Han takkede nej, og så var der nogen andre, der gjorde det. Men der var ikke nogen, der tænkte, at det var farligt på det tidspunkt. Niels synes bare, det var unødvendigt og en halvdum idé.

adgang til det vi laver.” På trods af tragedierne og bevidstheden om, at hans tegninger kan nå hele verden på få sekunder, er det ikke noget, han tænker på dagligt, og han ser ikke sig selv som værende forsigtig. Han har aldrig oplevet at have en god idé, som han så har vraget, fordi han ikke turde bringe den. Alligevel har han svært ved at sige 100% nej til det. Det ligger i baghovedet.

”Jeg tænkte, at der må sikkert være millioner af muslimer, som bare lever ligesom du og jeg. Og hvorfor skulle jeg pisse på deres Gud, fordi der er et forsvindende mindretal af rabiate tosser? Det var for langt ude.” Han fortæller en anekdote om nogle israelske tegnere, der efter Muhammed-tegningerne sagde, at det ville de aldrig have gjort. De ville ikke gøre grin med folks guder, de ville hellere gøre grin med folk. Og det synes Niels er rigtigt. Han mener, at en Gud er, hvad man gør ham til og ikke som sådan et symbol på noget godt eller skidt. Han vil tage fat i det konkrete. Året efter udviklede det sig, som bekendt eksplosivt, hvor dannebrogsflag blev brændt af, og Danmark, og ikke mindst JyllandsPosten, var på forsider verden over. Ti år efter, i januar 2015, blev Charlie Hebdo angrebet af to maskerede mænd, som dræbte 13 mennesker, heriblandt satiretegnere og redaktører. Niels kendte nogen af tegnerne og var med til begravelsen. ”Det var pludselig meget personligt og helt vildt intimiderende. Og så blev der trukket nogle fronter op og der skete det, der skete... Og det har virkeligt ændret rigtigt meget, altså vi er blevet meget pinligt bevidste om, at vi er globale. Der er rigtigt mange, der har [ 26 ]

SATIREN KAN BIDRAGE MED RIGTIG MEGET De omtalte begivenheder er blot to eksempler i en enorm pulje af episoder, der i større eller mindre grad vidner om satirens slagside. Det er Niels meget bevidst om og siger, at det lidt er et våben, man kan bruge til noget godt og noget dårligt. Alligevel mener han, at satiren kan bidrage med rigtig meget til den digitale debat. ”Det, jeg oplever mine tegninger kan blive brugt til, er, at det kan konkretisere nogle problemstillinger, som andre også kan se. Så kan de tænke, det er lige det, jeg mener, det er lige sådan det er.” Hertil fremhæver han fordelen ved billedmedier, som er lette at dele og lige til at forstå. Han påpeger også, at det er derfor Muhammedkrisen opstod, netop fordi alle kan forstå og misforstå et billede. I Danmark er der ingen klare grænser for, hvad satiren må og ikke må. Alligevel kan man spørge sig selv, om de sidste ti års begivenheder vidner om, at vi må revurdere satirens funktion og anvendelse. I Niels Bo Bojesens optik opnår man meget ved at tage fat i det konkrete og bruge retten til at udtrykke sig med omtanke. Han mener også, at vores forhold til ytringsfriheden har forandret sig, og fortsat vil forandre sig. Men når alt kommer til alt, er der en endelig rød streg, som ikke kan flytte sig.

[ SPØRG REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

SAMSON spørger redaktionen:

Hvilken debat i medierne husker du bedst fra det seneste år?

Morten Højgaard Skribent Debatten om særligt sensitive børn, som vakte stor diskussionslyst og som desværre bar præg af unuancerede holdninger og kyniske kommentarer fra begge sider.

Simone Korsgaard Redaktør Bølgerne gik højt, da komiker Torben Chris satte gang i debatten om danskernes nøgenhedsforskrækkelse ved at dele et billede af sig selv og sin to-årige datter i et badekar. Det var ikke sket for 10 år siden!

Amalie Horsholm Skribent Debatten mellem Donald Trump og Hillary Clinton. Skandaler, personangreb og hård tone. Det amerikanske præsidentvalg 2016 udfordrer normerne for god politisk debat.

Emilie Herskind Layouter Debatterne mellem Hillary Clinton og Donald Trump i forbindelse med det amerikanske valg 2016. Resultatet er foruroligende. Det bliver spændende at se, hvilken betydning det får for USA og resten af verden.

Kathrine Bock Skribent Hele debatten om hævnporno og deling af nøgenbilleder uden samtykke, der har tilført en ny dimension til feminismen og livet op i nogle spændende diskussioner om kønsroller.

Amalie Jensen Skribent Blandt alle de mange debatter om alvorlige emner vil jeg nævne debatten om Gunnars exit i Den store bagedyst. Debatten er på den ene side en "betændt" debat om kønsforestillinger/forskel og på den anden side en debat om, hvorvidt situationer som denne i underholdningsprogrammer overhovedet skal være til så stor debat.

Fie Dierichen Korrekturlæser Debatten om Clement Kjærsgaards lettere alternative journalistiske strategier, når han har (især) politiske profiler til interview i studiet. Debatten om Clements interview-teknik er interessant, fordi han på mange måder sætter de traditionelle journalistiske normer under pres og formentlig ønsker at starte en forhandling af disse.

Laura Soelberg Ravn Korrekturlæser Hele den igangværende debat vedrørende Løkkes 2025-plan, hvor især nedskæringerne af SU har fået meget opmærksomhed. Dette har ikke bare skabt voldsomme debatter på forskellige medieplatforme, men har sågar fået unge i hele landet på gaden for at demonstrere både for og imod nedskæringerne.

Louise Hahn Lauridsen Redaktør Brexit: Det britiske EU-exit, der i juni 2016 stormede frem i medierne, og som både resulterede i en større global debat, men ligeledes store fysiske protester i det britiske gadebillede. Både afstemningsresultatet, globale konsekvenser samt EU's eksistensgrundlag, rolle og fremtid har i den grad fyldt den digitale debat.

Line Jung Pedersen Skribent En debat, jeg personligt har fulgt med i, er den der kom efter rektor på Langkær Gymnasium valgte at fordele de nye elever i klasser efter etnicitet. Nogle mente at dette var ulovligt og/eller diskriminerende, hvor andre godt kunne forstå rektors valg. Elevrådsformanden har selv udvist forståelse for den beslutning, gymnasiets ledelse har taget.

Tonje Kromann Nissen Skribent/korrekturlæser Helt klart flygtningedebatten i Danmark, og herunder også hele den internationale respons,

Katrine Lassen Skribent Balmain x H&M. Unge der lå i kø i telte i november måned foran H&M butikker rundt omkring i landet, da kollektionen med Balmain ramte butikkerne. Debatten rasede på de sociale medier om curlingforældre, købelystne unge med overdrevne forbrug, unges image og selvfremstilling.

Ivan Steffen Moses Skribent Jeg husker især flygtningedebatten, der fremprovokerede en masse spændende diskussioner

Nynne Krogh Kiesbye Skribent Debatten om aktiv dødshjælp. Den virkede til at vække nogle aktuelle (og nødvendige) etiske

på både godt og ondt.

overvejelser hos folk.

Simone Skaarup Rosengreen Redaktør Den lidt alsidige klovnediskussion, der har sat gang i kommentarerne på de sociale medier. Folk har været meget uenige i hvorvidt det blot er en (sjov) spøg, som nogle har lagt for meget i, eller om det har været et reelt samfundsproblem, idet klovnene har skabt utryghed. i færden på gaderne.

som blev en meget voldsom konsekvens af den danske regerings håndtering af sagen.

[ 27 ]

KarriereKickstart

[ KARRIERE-KICKSTART]

LOUISE HAHN LAURIDSEN, MEDIEVIDENSKAB, AUAB

Få inspiration og kickstart din karriere med SAMS og SAMSON. Vi har haft fire tidligere medlemmer i tale, som giver os et spændende indblik i deres nuværende position på arbejdsmarkedet. De er gode eksempler på, at frivilligt erfaringsgivende arbejde i din studietid kan være springbræt til fede jobs senere i din medie- og kommunikationskarriere. Kunne du tænkte dig at være en del af SAMS eller SAMSON, så lad os høre fra dig: sams@samsnet.dk og samson@samsnet.dk

NANA GRANDT 28 ÅR

med vores indkøber, som køber udenlandske tv-formater til ZULU, om, hvilken type af indhold vi mangler i fladen til en kommende plan. Udfordringen ved programplanlægning er, at vi konstant arbejder mellem fortidens erfaringer og fremtidens seeradfærd. En stor del af mit og mine kollegers arbejde er derfor foruden at sikre fornyelse i fladen også at skabe en udvikling af programplanlægning som fagområde. En konkret arbejdsopgave kunne derfor være at udtænke events med afsæt i tematikker, som kan skabe fornyelse og udforske nye måder at pakke indhold eller bruge vores planlægningsstrategier på. DET GODE VED DIN ARBEJDSPLADS ER: at arbejdsdagene er varierede, at der er plads til selv at byde ind og tage ejerskab over sin jobfunktion, og at jeg arbejder sammen med kompetente og teamorienterede mennesker.

UDDANNELSE: BA. i medievidenskab og cand. IT i Digital design og kommunikation ved IT Universitetet. NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS TV 2 Danmark som prime time programplanlægger på TV 2 ZULU. Tidligere sad jeg med planlægningen af off prime på TV 2 ZULU. TRE OPGAVER DU BLIVER STILLET I DIT DAGLIGE ARBEJDE Mit arbejde går ud på at planlægge tv-programmerne på TV 2 ZULU i prime time (kl. 20.00 til 00.00). Arbejdet er derfor funderet i en stærk kombination af seertalsanalyse og oparbejdet fladefornemmelse, som er helt centralt for at kunne planlægge de stærkeste flows og sikre en konkurrencedygtig flade. En konkret arbejdsopgave er således strategisk at lægge de forskellige sendeplaner for ZULU, men også at sikre en konstant optimering gennem driften af planerne. Vi arbejder således både langsigtet og kortsigtet med planlægningen af tv-indhold. Jeg arbejder meget tværfagligt, og programplanlægningen som afdeling har mange samarbejdsrelationer rundt i huset. Det betyder, at jeg går til mange møder med alt fra redaktører, over kampagneledere til digitale aktører som SoMe og TV 2 Play. En konkret arbejdsopgave kunne således være at holde et møde [ 28 ]

HVAD HAR DU KUNNE TAGE MED DIG VIDERE FRA DIT FRIVILLIGE ENGAGEMENT? Jeg har forsøgt mig med det meste inden for SAMS/SAMSON-regi. Jeg var frivillig i projektteamet i Århus og frivillig skribent helt fra starten af mit studie. Involveringen gjorde, at jeg fik udforsket mine egne kompetencer og for eksempel fandt ud af, at jeg er bidt af at få ideer og omsætte dem til virkelighed i fællesskab med andre. Samtidig gav skribentarbejdet et ekstra refleksionslag til de teoretiske tekster og praktiske problemstillinger, som jeg udforskede i forbindelse med studiet. Hos SAMSON blev jeg inspireret til opgaver, og opgaver kunne samtidig forvandles til artikler. Derefter blev jeg Næstformand for SAMS og koordinator for de frivillige i København. Arbejdet med og for SAMS har givet mig en masse, som jeg også bruger i mit nuværende arbejde. Jeg har blandt andet brugt læringen fra arbejdet med arrangementerne til at etablere et internt vidensarrangement hos TV 2, som løber af stablen for anden gang her til december. Dertil kommer, at de studerende, som jeg skabte relationer til gennem SAMS, har været betydningsfulde for min overgang fra studie- til arbejdsliv. På mange måder har jeg nok svært ved at forestille mig, at mine studieår kunne have været ligeså fyldestgørende uden mit makkerskab med SAMS. [ 17 ]

MARIA MØRCH BRINKMANN SKYTTE 27 ÅR

UDDANNELSE: Kandidaten i medievidenskab. NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS Factual and documentaries, DR som Acquisitions assistant (eller sagt på jævnt dansk: Jeg assisterer indkøberne i dokumentargruppen i DR Medier).

MADS ALBERS 29 ÅR

TRE OPGAVER DU BLIVER STILLET I DIT DAGLIGE ARBEJDE Overordnet kan man sige, at jeg kommer på banen, når indkøberne har foretaget køb af dokumentarer og faktaprogrammer, som kontakten mellem distributøreren og DR, så købene falder helt på plads, og DR kan sende programmerne. 1. 2. 3.

4. 5.

Jeg er bindeled mellem indkøberne og distributørerne i forhold til kontrakterne, som jeg er med til at udarbejde og sikre indeholder de aftalte punkter. Jeg sørger for, at programplanlæggerne er ajour med, hvilke dokumentarer og faktaprogrammer, DR har indkøbt, og hvilke rettigheder vi har til dem, så de kan lægge dem i sendefladen. Jeg har også fået lov til at snuse til DR’s co-produktion af dokumentarer og Dokumania Live, hvor vi viser dokumentarfilm under åben himmel i byer landet over.

DET GODE VED DIN ARBEJDSPLADS ER Det er spændende at få et indblik i arbejdet som indkøber. Det er et job, hvor man kan trække på enormt meget af det, man lærer på medievidenskab; lige fra tekstanalyse og vurderingen af tvprogrammers kvalitet og egnethed over for forskellige målgrupper, medieøkonomi, medieudviklingen og indsigter i befolkningens medievaner. Derudover giver jobbet et kig ind i dokumentarbranchen som helhed; hvordan man finansierer dokumentarer, målretter dem de rigtige målgrupper, placerer dem i sendefladen etc. HVAD HAR DU KUNNE TAGE MED DIG VIDERE FRA DIT FRIVILLIGE ENGAGEMENT HOS SAMS/SAMSON? Jeg startede i SAMS som frivillig i seminargruppen, hvor jeg bl.a. var med til at stå for PR omkring seminarerne. Senere blev jeg chefredaktør for SAMSON. Jeg har taget rigtig mange ting med mig fra min tid i SAMS og på SAMSON socialt som fagligt. Hvis jeg skal pege på én ting, så må det være, at jeg fordybede mig i mit studie på en måde, hvor det var styret af os studerende. Vi fokuserede på de ting, der optog os som medievidenskabsstuderende og udviklede arrangementer på baggrund af det. Det var fedt at bruge sin faglighed på den måde og gjorde mig helt sikkert kun mere forelsket i medievidenskaben!

UDDANNELSE: Cand. Mag. Medievidenskab. NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS Carat Danmark som Account Manager. TRE OPGAVER DU BLIVER STILLET I DIT DAGLIGE ARBEJDE 1. Rådgive om anvendelse af traditionelle og nye medier i tæt samarbejde med mine kollegaer – herunder alt fra TV til Digital, Out of Home til Content, Print til Mobile, Radio til Search. 2.

National og international koordinering, indkøb og håndtering af medieaktiviteter for nogle af vores større retailkunder på tværs af en række europæiske markeder.

Udarbejdelse af mediestrategier der sikrer kunderne både synlig og målbar værdi.

DET GODE VED DIN ARBEJDSPLADS ER Hos Carat har jeg fundet en arbejdsplads, der giver mig mulighed for at udforske min fascination for samspillet mellem mennesker og medier. Medarbejderne og lederne ved Carat har siden min opstart som praktikant vist mig utrolig stor tillid. Det betyder rigtig meget, når man, som jeg, kom direkte fra universitetslivet med masser af ambitioner, men uden den store erhvervserfaring. Fra dag ét har jeg følt mig som en del af arbejdspladsen, og det kollegiale sammenhold er uden tvivl en afgørende motivationsfaktor for, at jeg er ved Carat den dag i dag. HVAD HAR DU KUNNE TAGE MED DIG VIDERE FRA DIT FRIVILLIGE ENGAGEMENT HOS SAMS/SAMSON? Som bestyrelsesmedlem og kasserer ved SAMS Evnen til at koordinere, planlægge og styre arrangementer. Produktion og udarbejdelse af artikler, blogindlæg, og lignende content. Gruppesamarbejde og bestyrelseserfaring. Netværk.

[ 29 ]

[ TEMA ]

TEKST: SIMONE KORSGAARD, MEDIEVIDENSKAB, AU

Verdens Bedste Nyheder sætter

konstruktiv journalistik

på dagsordenen

Konflikter, ulykker, terrorangreb, svindelsager og håbløse valgkampe. Man kan hurtigt miste pusten, når man scroller ned over netavisernes nyhedsfeeds eller ser en nyhedsudsendelse i tv’et. De enkelte positive historier drukner i mængden af dét, vi ofte kalder dårlige nyheder, og verden kan indimellem synes som et håbløst sted. Heldigvis findes der medier, der ønsker og forsøger at gøre op med den overvejende konfliktprægede nyhedsjournalistik for at give plads til mere konstruktive og løsningsorienterede nyheder.

erdens Bedste Nyheder er et selvstændigt, selvejende medie, der formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. De bringer, kort sagt, de gode nyheder. I 2010 startede Verdens Bedste Nyheder som en oplysningskampagne, der havde til formål at oplyse danskerne om globale fremskridt og dansk udviklingsarbejde. KONSTRUKTIV JOURNALISTIK Verdens Bedste Nyheder står på flere måder i kontrast til de mere klassiske nyhedsmedier, men det danske medielandskab er ikke delt op i gode og dårlige nyheder. Man kan nemlig sagtens skrive konstruktiv journalistik om problembaserede historier. Det er Verdens Bedste Nyheder et levende bevis på.

Det er unikt, at vi i lille Danmark har et så mangfoldigt og balanceret medielandskab, som vi har. Verdens Bedste Nyheder udspringer af en erkendelse af, at der er brug for dem. Vi danskere har brug for, at nogen fortæller os, hvordan det går rundt om i verden – for det ved vi ganske enkelt ikke. [ 30 ]

Jeg har talt med Sophie Rytter, der er redaktør og medieansvarlig hos Verdens Bedste Nyheder. Sammen med sine kolleger arbejder hun for at informere danskerne om de fremskridt og solskinshistorier, der også finder sted i verden. Verdens Bedste Nyheder formidler nyheder, analyser og historier fra udviklingslande på en konstruktiv måde. Konstruktiv journalistik karakteriseres ved at have positive følgevirkninger for samfundet. Den opfordrer til problemløsning og engagerer sine modtagere. Heldigvis, påpeger Sophie Rytter, er størstedelen af de danske nyhedsmedier blevet mere opmærksomme på at anvende denne form for journalistik i løbet af de seneste fem år. Konstruktiv journalistik er et slags opgør med de klassiske nyhedskriterier. Sophie Rytter er selv uddannet journalist, og hun ser en tendens til, at især to af de fem klassiske nyhedskriterier er dominerende. Konflikt og aktualitet er ofte kendetegnende for en spændende historie, men der er også brug for journalistik, der tager sig tid til at give væsentlig baggrund og perspektiv, der hjælper os til at forstå verdens udfordringer og løsninger. Nyhedsmedierne præges af en enorm fart: ”Der er en tendens til, at en nyhed er gammel efter en uge. Også selvom ingen i virkeligheden har opdaget den,” siger Sophie.

Som mediebrugere bør vi blive præsenteret for en bred vifte af indhold og vinkler, når vi begår os i medielandskabet. Medierne giver os i mange henseender de informationer, vi skaber vores holdninger og træffer beslutninger på baggrund af. Derfor bør nyhedsformidlingen være nuanceret og vidtfavnende

Verdens Bedste Nyheder formidler nyheder, analyser og historier fra udviklingslande på en konstruktiv måde. Konstruktiv journalistik karakteriseres ved at have positive følgevirkninger for samfundet. Den opfordrer til problemløsning og engagerer sine modtagere. ET BALANCERET MEDIELANDSKAB Sophie Rytters opfordring til de danske mediebrugere lyder på, at man skal orientere sig i det brede nyhedsbillede. Man skal altså ikke kun læse Verdens Bedste Nyheder, men også indhold fra de store dagblade og mediehuse. ”Det er unikt, at vi i lille Danmark har et så mangfoldigt og balanceret medielandskab, som vi har,” fortsætter

[ 31 ]

FOTO: MALTE KRISTIANSEN

[ TEMA FORTSAT ]

hun. Verdens Bedste Nyheder udspringer af en erkendelse af, at der er brug for dem. Vi danskere har brug for, at nogen fortæller os, hvordan det går rundt om i verden – for det ved vi ganske enkelt ikke, fortæller Sophie. Verdens Bedste Nyheder er på mange måder et unikt tiltag, der er baseret på et unikt samarbejde med blandt andre FN. Deres vision er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden. VI ANER IKKE, HVOR GODT DET GÅR I samarbejde med Epinion udarbejder Verdens Bedste Nyheder hvert år en befolkningsundersøgelse, der gang på gang har vist, at vi danskere ikke har den viden, vi bør have, når det kommer til tilstandene i verdens udviklingslande. Derudover tager de udgangspunkt i FN’s Human Development Index, der er en række parametre for menneskelig udvikling verden over. Det er de færreste danskere, der selv opsøger undersøgelser og analyser som disse, og derfor er det vigtigt, at nogen formidler dem, siger Sophie Rytter. Verdens Bedste Nyheders formål er at rykke på vores generelle verdensopfattelse, og det gør de ved at give plads til andre historier. Deres nyheder er hverken mere eller mindre rigtige end de klassiske nyhedsmediers – og nyhedspotentiale har de masser af. For mange danskere er det nemlig en nyhed, at det går godt i verden. Vidste du for eksem-

FOTO: VERDENSBEDSTENYHEDER.DK

[ 32 ]

pel, at Marokko vil stoppe produktion og forbrug af plastikposer for at beskytte miljøet? Eller at 6,6 milliarder mennesker verden over havde adgang til rent drikkevand i 2015? Nyhedsdistributionen er også anderledes. Verdens Bedste Nyheder fungerer primært som netavis på www.verdensbedstenyheder.dk og på de sociale medier. De leverer korte nyheder til skærmene i de københavnske S-toge og skriver internationale analyser til Jyllands-Posten hver måned. Måske har du også set dem på siden af en mælkekarton eller læst deres ugentlige artikel i Metroxpress? Ved hjælp af den slags samarbejder når Verdens Bedste Nyheder ud til en stor andel af danskerne og får på den måde spredt deres budskab. Et budskab, der blandt andet handler om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 17 VIGTIGE VERDENSMÅL 'Til spørgsmålet om, hvad verdens bedste nyhed er lige nu, svarer Sophie Rytter klart: ”Verdensmålene”. På FN’s generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer 17 mål, der har til formål at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Selv mere end et år efter, de blev vedtaget, er Verdensmålenes eksistens fortsat verdens bedste nyhed, mener Sophie Rytter. Nogle af målene lyder på at afskaffe fattigdom, stoppe sult og reducere ulighed i og mellem lande. Det er en ambitiøs plan, men det er en fælles plan, og en stor del af Ver-

dens Bedste Nyheders arbejde består i at formidle indholdet og vigtigheden af målene til danskerne. Der hersker ingen tvivl om, at Sophie Rytter brænder for Verdens Bedste Nyheder, og hun værdsætter især de øjeblikke, hvor hun mærker, at hendes arbejde når ud til og får en betydning for danskerne. Hvad end det er på gaden eller på de sociale medier, betyder det meget for Sophie, at folk føler sig oplyste af at læse Verdens Bedste Nyheder – og ikke mindst at de har fået en slags modgift til det ellers overvejende negative nyhedsbillede. Verdens Bedste Nyheders mission er at give stemmer til de historier om udvikling og fremgang, der ikke er plads til hos de traditionelle medier. Er det på vej til at lykkes? ”Ja! Vi er på rette spor,” siger Sophie Rytter og kommer dernæst med en kærlig opfordring til sine kolleger i mediebranchen om at gøre det samme. Verdens Bedste Nyheder vil nemlig hellere end gerne have konkurrence, når det kommer til konstruktivt, fremskridtsorienteret nyhedsindhold. Hvordan ser fremtiden så ud for Verdens Bedste Nyheder? Udover fortsat at kæmpe for at nå deres mission, har de en ambition om at erobre (endnu mere af) verden. Der er sket meget, siden Verdens Bedste Nyheder startede som en oplysningskampagne i 2010, så hvem ved, hvor langt de kan nå på de næste seks år?

[ TEMA ]

TEKST: NYNNE KROGH KIESBYE, MEDIEVIDENSKAB, AU

NÅR EN BLOG ER

mere end

lyserøde filtre

FOTO: PRIVAT

I en bloggerverden præget af opstillede avocadomadder, hippe modetrends og omfattende skønhedsrutiner er samfundsmæssige problematikker og diskussioner en sjældenhed. Aktuelle debatter forsvinder nemt i bloguniversets væld af selviscenesatte billeder, lækre opskrifter og ro-

mantiserede hverdagsfortællinger. Fra denne overordnede beskrivelse ville nogle måske konkludere, at hverken debat eller ufuldkommenhed er at finde blandt indholdet på de danske blogs. Men er dette virkelig tilfældet? Nej! Ikke hvis det står til Miriam Poulsen.

[ 33 ]

” [ TEMA FORTSAT ]

Jeg stræber efter at finde en balance mellem det selvironiske og det alvorlige, og jeg foretrækker det ærlige frem for det selviscenesatte.

ag tasterne ved en bærbar på Østerbro i København sidder den 30-årige Miriam Poulsen. Hun har det seneste halve år kunnet kalde sig professionel blogger og drivkraft bag domænet www.miriamsblok.dk, der med ca. 40.000 unikke besøg om måneden, når en bred skare af læsere på daglig basis. Bloggens omdrejningspunkt er Miriam selv, hendes hverdag, betragtninger og humor – det sidstnævnte som en afgørende faktor for bloggens skrivestil og tone. Som Miriam selv udtrykker det: ”Jeg stræber efter at finde en balance mellem det selvironiske og det alvorlige, og jeg foretrækker det ærlige frem for det selviscenesatte”. At Miriam selv understreger sin præference for ærlighed kontra iscenesættelse er meget kendetegnende for både hende som blogger og indholdet af de blogindlæg, hun producerer. For hvor mange bloggere holder sig til den pæne skildring af deres liv og viger bort fra kontroverser, er Miriam Poulsen ikke bange for at gøre op med perfektionen. Dette opgør med perfektionen og selviscenesættelsen ses bl.a. i de debatindlæg, Miriam skriver og inviterer sine læsere til at deltage i. Hvad motiverer hende til at skrive indlæg om blandt andet hævnporno, skjult reklame og slutshaming, når det ikke umiddelbart er normen i blogverdenen? ”Dels handler det selvfølgelig om, at jeg har en holdning, jeg gerne vil dele, og dels handler det om, at det er emner, der er vigtige for mig. Ofte handler det for mig også om, at det er problematikker, som folk simpelthen ikke aner eksisterer”. AT TAGE SNAKKEN PÅ DEN ORDENTLIGE MÅDE For Miriam er det dog ikke alene ønsket om at formidle en problemstilling, men også manglen på sobre platforme for den digitale debat, der får hende til at trykke ”udgiv”. Som hun selv beskriver det, så er ”tonen på nettet enormt frustrerende, og man finder aldrig en saglig diskussion på Facebook eller i avisernes kommentarfelt.” Efter udgivelsen af et debatindlæg er Miriam også klar over, at det kræver en indsats fra hendes side at håndhæve den propre digitale

[ 34 ]

"Dels handler det selvfølgelig om, at jeg har en holdning, jeg gerne vil dele, og dels handler det om, at det er emner, der er vigtige for mig. Ofte handler det for mig også om, at det er problematikker, som folk simpelthen ikke aner eksisterer"

debat. ”Når jeg udgiver et kontroversielt indlæg, sidder jeg klar som moderator, så jeg kan sikre mig, at diskussionen i kommentarfeltet ikke går over gevind. Det sker dog sjældent efterhånden. Folk er rigtig gode til at argumentere sobert, også selvom de er rivende uenige”, fortæller hun. I slipstrømmen af disse indlæg følger også en risiko for stærke reaktioner fra læserne. Noget Miriam også håndterer i sin hverdag som blogger, dog i mindre grad end førhen. ”Jeg oplever sjældent forargelse. Det har jeg gjort meget før i tiden, men jeg er blevet bedre til at formulere mig, så jeg får redegjort for min holdning, uden de, der er uenige, føler sig personligt trådt på.” Det hænder dog, at indlæggene, til trods for den gode tone, får nogle konsekvenser for Miriam – eksempelvis læsertab: ”Ind imellem mister man læsere, fordi ens holdning er en dealbreaker for dem, men jeg oplever i langt højere grad, at de debatterende indlæg trækker folk til, fordi de er glade for, at der er nogen, der vil tage snakken på en ordentlig måde.” HELT PERFEKT I AL SIN UFULDKOMMENHED Foruden de mere kontroversielle debatindlæg Miriam udgiver, samarbejder hun også med sine læsere om at gøre op med selviscenesættelsen. Dette gøres til dels via indlæggene ”Shhh….” hvor læserne anonymt kan indsende pinlige, skamfulde eller amoralske hemmeligheder om sig selv, der senere bliver postet på bloggen. Her deles følelser og handlinger, der normalt ikke bliver fortalt, fordi de på den ene eller anden måde er et samfundsmæssigt tabu. Et eksempel fra indlæg nr. 138 i rækken af hemmeligheder lyder således: ”Jeg elsker mine to børn uendeligt, men jeg blev primært gravid, fordi jeg godt kan lide opmærksomheden forbundet hermed”. At disse blogindlæg danner modstykke til perfektionen, er for Miriam Poulsen ikke tilfældigt. Hun fortæller: ” Det er et meget bevidst valg. Jeg synes, man bliver bombarderet fra alle sider med perfekte mennesker og deres perfekte liv. Det er jeg ikke altid så stor fan af. Jeg vil gerne vise, at vi er andet og mere end bare lyse-

”Ind imellem mister man læsere, fordi ens holdning er en dealbreaker for dem, men jeg oplever i langt højere grad, at de debatterende indlæg trækker folk til, fordi de er glade for, at der er nogen, der vil tage snakken på en ordentlig måde”

”Jeg synes, man bliver bombarderet fra alle sider med perfekte mennesker og deres perfekte liv. Det er jeg ikke altid så stor fan af. Jeg vil gerne vise, at vi er andet og mere end bare lyserøde filtre, og at det er okay ikke at være perfekt”

røde filtre, og at det er okay ikke at være perfekt.” Når man har et sådant ideal om oprigtighed, må man som blogger også selv leve op til det. Af denne grund udgiver Miriam ugentligt et indlæg, hvor hun sammenligner sine egne fejltrin med den klodsede og akavede filmkarakter Bridget Jones fra filmene ”Bridget Jones’ dagbog”. ”Jeg føler helt sikkert et ansvar for at være ærlig. Jeg ser mig selv som et helt almindeligt menneske, der gør sit bedste. Jeg kan både være badass og en kæmpe kiks, og det, synes jeg, er okay.”

virke enormt mærkeligt pludselig at lave et debatindlæg om flygtningekrisen.”

BLOGS - SELVSTYRE ELLER MANGFOLDIGHED? Blogs er den dag i dag stadig et mindre udforsket medie, hvad gælder både omfang og indflydelse. En af de instanser, der forsøger at indsamle data på disse, er statistikvirksomheden overskrift.dk. Undersøgelser foretaget af overskrift.dk i 2015 viste, at der på daværende tidspunkt var registreret ca. 70.000 danske blogs, og at 8000 af disse aktivt udgav indlæg på minimum månedlig basis. Dette, sammen med det store emnemæssige spænd i blogverdenen - fra skønhed og mode til rejser, teknologi og politik, gør blogs til et indflydelsesrigt medie med adgang til en bred del af befolkningen. Netop denne mangfoldighed blandt de forskellige blogs ser Miriam Poulsen som et plus. ”Den største styrke er uden tvivl forskelligheden. Der er noget for enhver smag. Enhver kan oprette en blog og forme den helt, som de ønsker.”

Derfor handler det i høj grad også om hvilket rum og tematik, bloggeren selv skaber. Og det er der, ifølge Miriam, intet i vejen med – så længe der i blogverdenen er plads til både æstetik og debat. Som hun også selv anerkender: ”Jeg læser også selv flere af de ”pæne” blogs, og det nyder jeg meget. Det er ikke fordi, de er uden værdi – overhovedet ikke. Men jeg er glad for, at der i stigende grad er kommet alternativer til dem, så de ikke er det eneste, vi ser i blogbilledet. Da jeg spørger ind til de fremtidige forhåbninger for miriamsblok.dk, afslutter Miriam Poulsen kækt med sin karakteriserende refleksion og humor. ”Jeg er glad, så længe folk vil læse med. Den der pingpong frem og tilbage med læserne er guld værd. Alt andet er sådan set sekundært. Men hvis vi alligevel taler om det sekundære, så er det ret fedt, når man tjener penge nok til at kunne betale sine regninger. Det gør min bankmand så glad."

Miriam forholder sig dog ikke ukritisk til det stadigt meget nye og mindre regulerede medie, hvor bloggeren selv i høj grad er herre over det image, der bliver portrætteret. Hun fortæller, at ”hvis en populær blogger vælger at skrive et indlæg, der enten er usandt eller reelt sviner nogen til, er det svært at gøre noget ved. Bloggere styrer hundrede procent, hvad de udgiver – og det gælder også kommentarer, så de kan rask væk slette alle former for kritik”. Hun mener dog samtidigt, at denne emneopdeling og diversitet blandt blogsene er med til at retfærdiggøre, at ikke alle kan skrive debatterende indlæg som hendes. Miriam eksemplificerer bl.a. at ”hvis man sidder med en boligblog, hvor man kun viser pæne billeder af nyindrettede stuer og de nyeste Hay-designs, så ville det

[ 35 ]

[ TEMA ]

TEKST: AMALIE JENSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Skal sociale medier bruges som digitale f o t o a l b u m i børns opvækst?

I starten af 2015 kom familievejleder og ekspert på TV 2, Lola Jensen, i skudlinjen efter hun i Go’ morgen Danmark tilskyndede forældre at droppe billederne af deres børn på de sociale medier. Dette fik flere forældre til at kritisere hende for at være gammeldags og for ikke at følge med i det digitale liv, som nutidens forældre skal navigere i. Jeg har taget en snak med Lola Jensen for at høre, om ikke Facebook og Instagram bare er nutidens fotoalbum, og om hvordan hun mener, at man som forældre skal agere på de sociale medier.

n af de store problematikker ved, at forældre lægger billeder op på de sociale medier, er ifølge Lola, at mange glemmer at nyde øjeblikkene og være nærværende. Hun udtaler: ”Det handler ikke længere om selve begivenheden, men om hvorvidt, det kan bruges til et opslag på de sociale medier”. Denne problematik må siges ikke kun at gøre sig gældende, når det kommer til de små poder. Det er også til stor debat, hvorvidt vi voksne skal tage vores telefoner frem, når vi er på café med vennerne, eller når vi er til koncert. Her diskuteres det, hvorvidt vi oplever situationerne gennem kameraet på telefonen frem for at opleve situationen live igennem vores øjne.

[ 36 ]

”

Det handler ikke længere om selve begivenheden, men om hvorvidt, det kan bruges til et opslag på de sociale medier.

Lola fortsætter: ”Vi er så optagede af at tage billeder, at vi glemmer at være i nuet”. Ikke nok med, at vi og nutidens forældre oplever situationer gennem en skærm, så mener Lola Jensen også, at der en tendens til, at man afbryder en situation, for at man kan finde sin telefon frem og fange sidste del af situationen. Hun uddyber og siger: ”barnet er næsten ikke kommet ud af maven, før det kommer på Facebook, at ’jeg har fået en dreng’”. Lola nævner derudover, at hun

bemærker en tendens, hvor forældrene beder deres barn om at gentage en, for barnet, umiddelbar situation, således at det kan komme på de sociale medier. Dermed opstår der ifølge Lola en falsk skildring af barnets liv på Facebook og Instagram, hvor barnet nærmest fremstår som en mannequin, der bare har lært at posere og gå catwalk på et podie. AT FINDE BILLEDER AF SIG SELV SOM BARN, NÅR MAN ER VOKSEN En måde, hvorpå man kan undgå at ødelægge og forstyrre situationen, er ifølge Lola Jensen ved at gøre telefonen lydløs. Dermed opdager børnene knap nok, at der bliver taget et billede, og man får derfor et

så ægte billede som muligt. Lola siger i den forbindelse, at når hun selv tager billeder af sine børnebørn, gør hun det, så de næsten ikke opdager det. Dette løser dog ikke problemet med, at vi er for optaget af at leve og opleve gennem skærmen på vores smartphones. Herudover opstår der en ny konflikt om, hvorvidt børnene skal spørges om tilladelse, inden der bliver postet et billede af dem på de sociale medier. Her påpeger Lola, at det heller ikke er alle billeder, vi voksne har lyst til, at vores venner skal lægge op på sociale medier. Helt konkret mener Lola Jensen, at man er nødt til at tænke over, hvorvidt man selv har lyst til finde lignende billeder af sig selv fra man var barn, nu når man er blevet voksen. Lola mener, at man fra barnet er seks-syv år gammel skal bede barnet om tilladelse til at poste et billede af det. Det er nemlig fra seks-syv-års alderen, at barnet får særtræk, der gør, at det adskiller sig fra andre børn. Og det er netop billeder af sig selv som barn med tydelige karaktertræk, der har eller får størst betydning, når man som voksen finder billederne frem.

AT FORTÆLLE EN GOD HISTORIE

”

fordi man også skal overveje, hvordan man vil organisere billederne i albummet, og hvilken tekst der skal skrives dertil. Da jeg spurgte Lola, om man ikke bare kan benytte Instagram som en fotobog, da man på dette medie kan se dato på billederne, angive placering og skrive en beskrivende tekst dertil, svarede hun: ”det kan godt være, at man også godt kan bruge Instagram som en digital fotobog, men hvis man vil lægge et helt forløb op, så er der også megen udlevering af barnet”. Lola fortsætter og nævner igen, at det er de gode og glade billeder, man kan tillade sig at dele, og ikke de ærgerlige billeder, hvor barnet har været ude for en mindre heldig situation. Det faktum, at debatten om hvorvidt forældre ikke bør lægge billeder op af deres børn på sociale medier, stadig er i gang, viser, at der ikke nødvendigvis er nogen, der endnu har fundet den rette løsning. Det er som forældre tydeligvis svært at vide, hvordan man skal forholde sig til ønsket om at være til stede digitalt samtidig med ønsket om at ville sit barns bedste. Lola Jensen tager bare ét standpunkt i debatten, og selv om hun er ekspert på området, virker det også til at være svært for hende at afgøre, hvorledes forældre kan og skal agere på de sociale medier.

Som grundprincip skal man ikke lægge billeder op af sit barn på sociale medier, men man kan godt glæde lidt og fortælle en god historie med et godt billede.

Dette er Lola Jensens svar, da jeg konkret spørger hende, hvorvidt børn hører hjemme på de sociale medier. Hun uddyber og siger, at det i høj grad drejer sig om, hvilke billeder man ønsker at vise omverdenen. Det er ifølge Lola ikke fair over for barnet, hvis der bliver lagt billeder op af situationer, som er noget ”æv bæv”. Det kan være, at barnet har slået sig, er syg, eller det kan være et nøgenbillede. Og så kan det godt være, at man ikke har særlig mange følgere på de sociale medier, men når først et billede er lagt op, mister man ifølge Lola kontrollen med det. ”Det er her, de sociale medier er uhyggelig stærke”, siger hun. Generelt mener Lola, at det er synd for børn i dag, at de billeder, der bliver taget, ikke bliver sat ind i fotoalbums. Hun mener nemlig ikke, at forældre i dag går ind og kigger tilbage på billederne. Desuden mener hun, at man ved at lave et fotoalbum kan genleve og blive mindet om dejlige situationer,

FOTO: PRIVAT

[ 37 ]

[ TEMA ]

TEKST: KATRINE LASSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

Mig og mine medier

Jakob Sheikh

FOTO: PRIVAT

LIGE NU SER JEG... Ikke noget specifikt. Jeg har ikke ejet et fjernsyn siden 2008, og jeg savner det ikke. Mit fjernsynsbehov bliver dækket af tv på internettet. Jeg bruger YouTube en del i min research efter propaganda fra militante grupperinger. Jeg ser stort set aldrig serier, trods det er jeg lige begyndt på serien Narcos på Netflix. Den giver et ret autentisk billede af narkotikaunderverdenen i Columbia.

[ 38 ]

Jakob Sheikh er journalist hos Politiken, hvor han blandt andet dækker udviklingen i Mellemøsten og omegn. De seneste år har han primært skrevet om terror, radikalisering og de danske syrienskrigere. I 2015 udkom han med bogen ”Danmarks børn i hellig krig”, som netop portrætterer danskere, der er udrejst til Syrien eller Irak for at blive hellige krigere. Gennem sit unikke kildenetværk, i det ellers lukkede militante islamistiske miljø, fortæller han i bogen og til foredrag rundt om i landet, hvordan børn af Danmark har vendt ryggen til og nu udgør en sikkerhedstrussel for landet.

MIG OG MINE SOCIALE MEDIER Jeg bruger Twitter (@JakobSheikh), min officielle side på Facebook (Jakob Sheikh (page)) og Instagram (jakobsheikh). Twitter og Facebook målrettet for at få ideer til nye historier eller opdyrke kilder. Instagram er lidt mere diffust. Jeg bruger stort set kun sociale medier professionelt. Facebook bruger jeg specielt til at dele mine artikler, så de når ud til flere. Der er mange, som aldrig selv klikker sig ind på Politikkens hjemmeside, men de læser mine artikler, fordi jeg deler dem på de sociale medier. Jeg synes, det er en ret unik mulighed for at dele sin journalistik.

LIGE NU LÆSER JEG... ”BZ - Du har ikke en chance - tag den!” af Peter Øvig Knudsen. Den er et fantastisk vidnesbyrd om, at voldelig ekstremisme ikke har et kulturelt eller religiøst default-begreb. Så er den virkelig velskrevet, og den giver stof til, at jeg i december skal på samtaletour med Øvig på Heartland Festivalen.

LIGE NU KLIKKER JEG MIG IND PÅ... New York Times’ website og Foreign Policy. Det gør jeg faktisk hver morgen. Ellers bruger jeg hver dag medier, som specifikt beskæftiger sig med Syrien, for eksempel Syria Direct.

LIGE NU LYTTER JEG TIL... Hiphop. Alt fra Common over Mos Def til Anderson Paak. Min musik ændrer sig hele tiden. Jeg lytter tit til RnB eller jazz. D’Angelo og Chet Baker er fantastiske på hver sin måde.

[ 39 ]

[ TEMA ]

TEKST: TONJE KROMANN NISSEN, MEDIEVIDENSKAB, AU

du dig også på de Brok er blevet en dominerende del af vores debatkultur, og siden vi har kunnet kommunikere, har taleog skriftsproget været vores mest værdifulde redskaber til at dele vore meninger og vores utilfredsheder med hinanden. Dog ytrer vi os i dag mere end nogensinde før, og de sociale medier har gjort det tydeligt, at særligt danskerne er slemme til at ty til den hårde tone, når den digitale debat er ved at koge over. Men hvordan har de sociale medier været med til at påvirke denne udvikling, og har mennesket i virkeligheden et psykologisk og socialt behov for at brokke sig?

[ 40 ]

JAC O

B MOSGA ARD

DE SOCIALE MEDIER ER VORES GO-TO KANAL Jacob Mosgaard, som er psykolog, og har beskæftiget sig med danskernes medieadfærd, mener, at brok psykologisk set er folks ophobede utilfredshed og afmagt i hverdagen. Vi brokker os, når vi er utilfredse over noget, men samtidig ikke føler, at vi reelt kan gøre noget ved det

dre sociale medier, dagligt raseres af folks shitstorm af brok. Men hvorfor har vi dette behov for at brokke os?

TA N

Den slags fora for den offentlige debat har altså altid eksisteret, og vi har som kommunikatører altid haft et sted, hvor vi følte os tilpasse nok til at brokke os. Men nu, hvor helt op til 70% af danskerne har en bruger på Facebook, og dagligt følger med i andres privatliv og ligeledes deler deres eget, så er det forum blevet det største af alle. Facebook er, som andre sociale medier, blevet vores følgesvend i dagligdagen, vores måske tætteste ven og vores kontaktperson, når tingene føles lidt håbløse. Derfor er der ikke noget at sige til, at Facebook, som an-

”

Den medierede brokkultur er nemlig konstant, da der altid vil være en ny og måske mere dominerende stemme til at blande sig i en diskussion, når andre bliver trætte og melder sig ud.

ør de sociale mediers indtræden fandt vi mennesker andre måder at udtrykke vores utilfredsheder på. Nogle dage var det over middagsbordet, hvor konen eller kæresten skulle lægge øre til brokkeriet, og andre gange var det til naboen over hækken eller til kollegerne i mødelokalet.

DEN DIGITALE DEBAT PÅ FACEBOOK

sociale medier? – udover at ytre os omkring det. Her er de sociale medier blevet vores go-to kanal, da vi ser det som et mere trygt forum at ytre os i. Folk tænker ikke i lige så høj grad over de konsekvenser, som kan forekomme, når man bruger en grov tone i medierummet i modsætning til ansigt-til-ansigt-kommunikation. ”Den medierede brokkultur er nemlig konstant, da der altid vil være en ny og måske mere dominerende stemme til at blande sig i en diskussion, når andre bliver trætte og melder sig ud”, siger Jacob og understreger, at brokkulturen, som vi oplever på de sociale medier, netop forekommer fordi, man ikke sidder over for hinanden og er tvunget til at lytte med hele tiden. NÅR BROK BLIVER TIL BRÆK Den hårde tone og brokkeriet er altså ikke ukendt i den offentlige debat, men hvor vi før brugte brok som et vigtigt demokratisk element til at demonstrere, så har det med de sociale medier udviklet sig til vores egen følelsesmæssige holdning, og det kommer der ikke noget konstruktivt ud af. Medieforsker, Lars Holmgaard Christensen, som har specialiseret sig i digital kommunikation og debatkultur skelner i forbindelse med dette mellem brok og bræk. Brok er den positive, argumenterende og konkrete ytringsform vedrørende samfundsanliggender, modsat bræk, som omhandler menneskers private og personlige utilfredsheder. Han mener, at vi som mediebrugere har mistet evnen til at

skelne mellem offentlige- og private anliggender, og denne inddragende funktion i det offentlige gør, at vi påtager os ansvar, som slet ikke tilhører os, og som vi ikke kan håndtere. Her opstår der en gnidning i den digitale debat og en følelsesmæssig frustration hos brugerne, og dette resulterer i mere brok og en hårdere tone. MEDIEBRANCHENS ANSVAR Lars Holmgaard Christensen mener, at frustration er forklaringen på, hvorfor tonen er blevet så grov på de sociale medier. En anden vigtig pointe er mediebranchens udvikling, som er blevet mere konkurrenceorien-

teret end før de sociale mediers indtræden. Han udtaler: ”Konkurrencen har gjort, at særligt nyhedsmedierne er nødsaget til at være skarpere på at tegne forskelle op og være mere aktivistiske i deres udtalelser.” Disse mere ekstreme indslag på de sociale medier har udhulet rummet for den digitale debat, og mediet i sig selv har på den måde etableret en slags kamparena, hvor folk med modsatte holdninger lettere kan ytre sig, og samtidig udstille og ydmyge hinanden. ”Den digitale debat er blevet til en kamparena, hvor den der råber højest får ordet. På

DET BROKKER VI OS MEST OVER 1. Andres opførsel i det offentlige rum (44%) 2. Politik (40%) 3. Arbejdsrelaterede ting (37%) 4. Familierelaterede ting (28%) 5. Trafik (25%) 6. Vejret (22%) 7. Venner eller bekendtes opførsel (17%) Kilde: Søndagsavisen

[ 41 ]

[ TEMA FORTSAT ]

”

EN POSITIV OG NEGATIV EFFEKT Jacob Mosgaard taler lige som Lars Holmgaard Christensen om, at brok kan have en positiv effekt. Han mener at det er naturligt, at mennesket har meget at være utilfreds over, og brok er således en slags ventil for negativiteten i dagligdagen. Dette er både sundt og godt for os, og det er derfor, at vi psykologisk set opnår en følelse af lettelse og selvtilfredshed, når vi brokker os, da vi kommer af med det, som tynger os. Dog forekommer det ofte sådan, at jo mere negativitet vi lukker ud, jo mere negativt bliver resultatet. Jacob understreger, at ”hård tone avler hård tone, og brok smitter”, og derfor bør vi i stedet gøre os mere umage med vores kommunikation på nettet og være opmærksom på sproget. Ligeledes kan brok belyse uretfærdigheder i samfundet, og de magtesløse får pludseligt en stemme. Dog betyder det, at man i stedet for at udradere brok, skal forsøge at lytte til det på en ny og konstruktiv måde. Dette vil ifølge Jacob kunne føre til nye måder at tale om det negative på, så de utilfredse bliver hørt, og reelle problemer italesat.

[ 42 ]

CHRISTENSEN

sidelinjen er så et heppekor med modsatrettede meninger, og deres opførsel minder mest af alt om hooligans til en fodboldkamp”, mener Lars. Nogle brugere pirres af den sensation, som ligger i konflikten, men samtidig er der de brugere, som forbliver tavse, fordi de bliver overdøvet af dette heppekor. Dette understøtter teorien om tavshedsspiralen, hvor dem, der reelt har noget fornuftigt at sige, vælger at holde det for sig selv, da de finder diskussionen i et sådan debatforum uinteressant. Det er her, at meget af den demokratiske og positive effekt går tabt, og ifølge Lars derfor, at brok bliver til bræk.

OL M

Den digitale debat er blevet til en kamparena, hvor den der råber højest får ordet. På sidelinjen er så et heppekor med modsatrettede meninger, og deres opførsel minder mest af alt om hooligans til en fodboldkamp.

SH AR

O FOT

HVAD KAN VI SOM BRUGERE GØRE? Der er flere forstærkende elementer i, at tonen på de sociale medier er blevet så voldsom, og et element som spiller ind er, at det redaktionelle led, som vi kender fra aviser og tv-programmer mangler. Der er ikke nogen til at moderere den digitale debat og dæmpe den hårde tone. Men hvem har i sidste ende så ansvaret for den offentlige digitale debat? Det kan diskuteres, om det er de sociale medier selv, som ved hjælp af anmelder- og blokeringsfunktioner skal tage ansvaret, eller om det er de individuelle brugere herunder, som skal sætte tonen an. Men når alt kommer til alt, ligger det største og mest brugbare ansvar nok på brugerne selv. Når man vælger at oprette sig som bruger på et socialt mediesite, tager man også ansvaret for ens egne valg på nettet, og man vælger at være en stemme blandt mange i den digitale debat. Om man så vælger at bruge denne stemme eller ej, er op til én selv, men ligegyldigt hvad, skal man finde en måde at orientere sig på i dette medieunivers og samtidig lære at håndtere, at der vil opstå uenigheder, der strider mod ens eget holdnings- og følelsesmæssige standpunkt. For både Lars Holmgaard Christensen og Jacob Mosgaard ligger løsningen i den virkelighedssituation og konflikt, som er opstået med

: RI

N OH

brokkulturen. Ingen kommunikationsformer er ens, og man er derfor nødt til at fokusere på den nye sociale medieteknologis muligheder i stedet for dets begrænsninger. De sociale medier er med til at sætte dagsordenen i vores samfund. Vi kommer uden tvivl til at høre mere til dette debatforum med tiden, og det er næsten uundgåeligt ikke at blive grebet af denne brokdiskurs. Det kan virke utopisk lige nu at gøre tonen blidere på de sociale medier, men hvis vi som udgangspunkt alle accepterer den magt, som den digitale debat har i dag, samt de konsekvenser vores brok kan have, så kan vi måske med tiden forbedre tonen på nettet og bruge vores brok til noget positivt. Det handler i praksis om at vende sin negativitet og utilfredsheder til noget brugbart. I stedet for at brokke sig ved at sige ”Jeg er så træt af mit liv”, så vær mere løsningsorienteret og sig ”Jeg ønsker at skabe en forbedring i mit liv!” åske med tiden forbedre tonen på nettet og bruge vores brok til noget positivt. Det handler i praksis om at vende sin negativitet og utilfredsheder til noget brugbart. I stedet for at brokke sig ved at sige ”Jeg er så træt af mit liv”, så vær mere løsningsorienteret og sig ”Jeg ønsker at skabe en forbedring i mit liv!”

[ BAG OM REDAKTIONEN ]

TEKST: REDAKTIONEN

Bag om redaktionen SAMSON-redaktionen er trådt ind i et nyt studieår med vind i sejlene og en voksende redaktion. En ny supplerende redaktør er trådt til, hele tolv skribenter har biddraget med artikler til denne udgave, og nye ansigter har givet sig i kast med henholdsvis layout og korrektur. Der er udvist stor interesse og engagement fra alle redaktionens medlemmer i udarbejdelsen af nyt og spændende medierelateret indhold med kobling til den digitale debat. Denne udgivelse bygger på et miks af både gruppeopgaver og selvstændigt arbejde. Redaktionens skribenter har taget kontakt og interviewet spændende fag- og branchefolk såsom Sophie Rytter, Lola Jensen, Niels Bo Bojesen og Jakob Sheikh. Vores fotograf har tænkt ud af boksen og givet sig i kast med fotoprojekter i studiet, mens vores illustratorer har kombineret elementer fra nutidens Facebook-debat med den gamle Western-genre. Dette har affødt et alsidigt mediemagasin. Vores redaktionslokale i Aarhus Nord har endnu engang dannet kreative, hyggelige rammer for vores redaktionelle møder, der blandt andet har bestået af brainstorm, idegenerering og indholdsproduktion. I slut september afholdt vi en obligatorisk skrive- og pizzaaften, der fungerede som samlingspunkt for både faglig sparring og hyggeligt samvær. I november har fokus været på den sidste finish af magasinet, et afsluttende pre-puplish event for redaktionen samt den officielle udgivelse på Katrinebjerg, Aarhus Universitet.

Tænker du, at SAMSON er noget for dig, og ønsker du at give dig i kast med grammatisk arbejde, journalistisk-, illustrativt- eller fotografisk indhold, så står redaktionen altid klar med åbne arme for nye medlemmer!

Magasinet er landsdækkende, så fortvivl ej, hvis du ikke er bosat i eller omkring Aarhus. Redaktionen består på nuværende tidspunkt både af dygtige, frivillige folk fra Aarhus Universitet og Medieskolerne Viborg. Københavns Universitet har tidligere været repræsenteret. Vi tror på, at vi med så mange forskellige akademiske- og studiemæssige baggrunde, indfaldsvinkler og kreative tiltag som muligt, opnår de bedste rammer for et spændende og bredtfavnende SAMSON. Vi håber derfor at høre fra dig på

samson@samsnet.dk

[ 43 ]

Postkort fra BLIV MEDLEM AF SAMS OG FÅ MERE UD AF DIN STUDIETID!

INSPIRATION OG PERSPEKTIV PÅ DIT STUDIE SAMS giver dig inspiration og perspektiv på et ofte teoritungt studie. I løbet af din studietid byder SAMS på eksklusive virksomhedsbesøg, oplæg med branchefolk og workshops, der giver dig et indblik i den praktiske medievirkelighed og udvider dine kompetencer. Med et SAMS-medlemsskab i hånden (50 kr. for hele din studietid) får du en unik mulighed for at skabe netværk på tværs af uddannelsesretninger og byer – og til erhvervslivet.

DE KREATIVE HÆNDER Vi afholder events i både Aarhus og København. Bag disse events står en række frivillige medie- og kommunikationsstuderende. Har du lyst til selv at skabe events, der bygger bro mellem de studerende og erhvervslivet og samtidig indgå i et unikt netværk på tværs af årgange, så send en mail til aarhus@samsnet.dk eller kbh@samsnet.dk.

SAMS SEMINAR Til foråret afholder SAMS traditionen tro SAMS Seminar, der med faglighed og underholdning på programmet inviterer alle interesserede studerende til et inspirerende weekendseminar. Til seminaret vil landets førende medieforskere og skarpeste branchefolk debattere et endnu hemmeligt emne. Hvilket emne du kan opleve til SAMS Seminar d. 18.-19. marts 2017, afsløres til januar. Seminaret afholdes i Aarhus, og du kan sikre dig en billet, når billetsalget åbner midt i januar.

Vi glæde r os til at se dig! [ 44 ]