SAMSON #2, 23. årgang

Tema

MEDIEBRANCHEN Guide

Praktiksøgning i praksis Ud på arbejdsmarkedet

... Og hvad kan du så blive?

Hollywood Walk of Fame

Stjernedrys på kantstenen

MEDIEMAGASINET SAMSON SAMMENSLUTNINGEN AF MEDIESTUDERENDE (SAMS)

022014

[1]

Kasper Agerbo Bech Indehaver Nybolig City & Christianshavn

Vi hjælper dig i jagten efter din drømmebolig EKSKLUSIVT TILBUD TIL ALLE MEDLEMMER AF SAMS 10% på salæret ved boligsalg i København.

Ring på tlf. 3311 0800 for en gratis salgsvurdering.

Kasper Agerbo Bech [2] Indehaver Tlf. 2280 2421

Nybolig City & Christianshavn

City: Nørre Voldgade 21 · 1358@nybolig.dk · Tlf. 3332 6020 Christianshavn: Torvegade 27 · 1400@nybolig.dk · Tlf. 3311 0800

( MEDIEMAGASINET SAMSON ) #2 | OKTOBER 2014 | 23. ÅRGANG

TEMA MEDIEBRANCHEN

06-34

I dette nummer

04 05 06 09 12 18 20 26 28

indhold MEDIEMAGASINET SAMSON 022014

FORSIDEFOTO: SIMON HØJMARK

06

FARVEL TIL FINKESKOLEN Mød Carla Mickelborg, der spillede Søs i 'Far til fire', fik for meget og sagde stop. Et møde med Pelle Hvenegaard gjorde, at hun nu læser til TV- og medietilrettelægger.

12

STJERNEDRYS PÅ KANSTENEN Tag med en tur op ad Hollywood Boulevard og mød stjernerne på gaden - dem der ikke nåede rampelyset, som optræder på fortovet og må tjene sin løn i en hat.

30 31 34 38

Leder Mig og mine medier - Merete Helene Eldrup Carla Mikkelborg: Farvel til finkeskolen Vi gider ikke snakke med virksomhederne på Facebook Fotoserie: Stjernedrys på stenkantenn Praktiksøgning i praksis Ud på arbejdsmarkedet: Og hvad kan du så blive?

Vejudsigten i øjenhøjde Portræt: Jessica fra 'Mig og min mor' On/Off listen De digitale unge er mere sociale og nærværende en nogensinde Portræt af Andreas Bense - en alsidig tv-tilrettelægger Postkort fra SAMS

31

DE DIGITALE UNGE ER MERE SOCIALE OG NÆRVÆRENDE

END NOGENSINDE De sociale medier er en digital legeplads, der både adskiller og sammenbinder de unge gennem de virtuelle venskaber.

SAMSON – VI INSPIRERER DIG SAMSON er dit landsdækkende mediemagasin, der bringer skarpe fagartikler om alt, der har med medier og kommunikation at gøre. Vi giver dig noget at tygge på og inspirerer dig til dit næste projekt. SAMSON præsenterer både knaldskarpe medieanalyser og lettilgængelig underholdende kommunikation.

SAMSON har eksisteret i mere end 20 år, og du kan læse de mange interessante artikler på www.samsnet.dk

[3]

[ LEDER ]

Hvad skal du så bagefter?

Jeg kan huske, at jeg følte en kæmpe lettelse, den dag brevet kom fra Aarhus Universitet, og jeg endelig kunne svare på mors, vennernes og studievejlederens spørgsmål: ”Hvad skal du læse?” Men knapt havde jeg sat mine ben på medievidenskab i Aarhus, før det gamle hv-spørgsmål blev erstattet af det nye og langt sværere spørgsmål: ”Hvad skal du så bagefter?”

I dag har de fleste uddannelser ikke bare ét facit, men kan snarere føre dig i mange forskellige - og ofte uforudsete - retninger. Det handler om dygtighed, held og om at skille sig ud fra mængden af andre medievidenskabere, kommunikationsstuderende, journalister og folk, der bare lige har dén X-faktor, som mediebranchen altid sukker efter. Og så handler det om at finde ud af, hvad man vil, og hvordan man kommer derhen.

I dette nummer af SAMSON stiller vi skarpt på din fremtidige arbejdsplads – mediebranchen. På side 18 giver vi dig guiden til at finde din første praktikplads, og på side 12 strør vi lidt stjernestøv i en lækker fotoreportage fra filmbyen Hollywood. Du kan også møde skuespilleren, bloggeren og medietilrettelæggerstuderende Carla Mickelborg til en ærlig snak om at vinke farvel til flinkeskolen og stå ved sig selv i medieræset. Den artikel finder du på side 06.

Målet er ikke, at du skal kunne svare på, ”hvad du skal bagefter,” når du har læst dette nummer af SAMSON. Målet er, at du med den størst mulige overbevisning og entusiasme i stemmen kan sige til den næste, der spørger dig: ”Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg glæder mig til at finde ud af det!”

Afslutningsvis vil vi – Nete og Johanne – sige farvel til redaktørstolen efter halvandet år med SAMSON. Vi har haft en fantastisk dejlig tid, hvor vi fik muligheden for at sætte vores præg på magasinet og sætte alle vores dygtige skribenter, fotografer og layoutere i centrum. Uden jer, intet SAMSON. Chefredaktørjobbet har åbnet nye døre for os begge ind i branchen, som ingen af os kunne have forestillet os, da vi startede. Hvad SAMSON skal efter os, ved vi ikke, Hvad SAMSON skal efter os, ved vi ikke, men med de nye chefredaktører, Line Kjær Røge og Maria Mørch Brinkmann Skytte, i spidsen, er vi ikke i tvivl om, at vi glæder os til at finde ud af det.

Tak for nu og god læselyst.

Nete Green Johannsen og Johanne la Cour Chefredaktører SAMSON

23. årgang Nr. 2, oktober 2014 Webudgivelse SAMSON c/o: Chefredaktør, Nete Green Johannsen F.f. Ulriksgade 8, 1. Sal 2100 København S www.samsnet.dk samson@samsnet.dk Chefredaktører: Nete Green Johannsen Johanne La Cour Redaktør: Line Kjær Røge Skribenter: Johanne La Cour Line Kjær Røge Cecilie Neve SØrensen Karina Them Søren Lund Anne Rosendahl Nana Kring Vicki Søby Rasmussen Nete Green Johannsen Fotografer: Simon Højmark Christina Vasby Korrektur: Alexandra Bendixen Vicki Kragh Pedersen Katrine Reinhold Pedersen Line Ringgaard Rasmus Rørdam Lund Layout: Rasmus Rørdam Lund Cecilie Sara Cholewa Webredaktør Rasmus Rørdam Lund Tak til: Julie Daugaard Malene Fischer Skjødt Signe Trier Simonsen Mette Vittrup Schmidt Næste nummer Det næste nummer af SAMSON udkommer i marts 2015. Send en mail til samson@samsnet.dk, hvis din artikel skal med i næste nummer.

SAMSON er et mediemagasin under Sammenslutningen af mediestuderende (SAMS). Magasinet udkommer tre gange årligt. Til årets SAMS seminar udkommer SAMSON på tryk. Resten af året udkommer magasinet digitalt på www.samsnet.dk.

[4]

Mig og mine

medier Merete Helene Eldrup Merete Helene Eldrup er en af de karrierekyndige kvinder, der i en årrække har siddet i nogle af mediebranchens varme stole. Først som direktør for JP/Politikens Hus fra 1997 til 2007 og siden i sin nuværende stilling som administrerende chef for TV 2. SAMSON har talt med Merete Helene Eldrup – blandt andet for at blive klogere på, hvad man, som chef for en af landets største tv-stationer, selv foretrækker at se.

lige nu...

SER JEG ... Nu har det jo lige været sommer, så der har jeg set en masse sport. Det er for mig noget af det bedste, der bliver vist om sommeren. Så jeg har set en masse VM og lidt mindre Tour de France. Derudover bruger jeg mine sommeraftener på at se vores nyhedsudsendelser på TV 2. Og så holder jeg selvfølgeligt også lidt øje med, hvad de andre kanaler viser.

TEKST: LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB, AU

FOTO: MIKLOS SZABO

LYTTER JEG TIL ... Jeg hører faktisk ikke ret meget musik. Men skal jeg fremhæve noget, så må det blive det amerikanske indie-rockband The National.

KLIKKER JEG IND PÅ ... Primært vores eget nyhedssite TV2.dk. Som supplement bruger jeg især Politiken.dk. Jeg er vokset op med Politiken og synes, at avisen har en god og klar webside. Derudover er jeg altid lige forbi DMI.dk, fordi jeg ikke kan lade være med at sammenligne DMIs vejrudsigt med TV 2s.

LÆSER JEG ... Jeg læser virkelig mange bøger. Det er nok min hovedinteresse. Denne sommer har jeg især læst bøger af den kvindelige forfatter Donna Tartt. Jeg har lige læst hendes The Goldfinch – den er rigtig god.

UDFORDRER DET TV-BRANCHEN ... Helt klart det ændrede mediebrug, hvor ”fritvalgstendensen” virkelig slår igennem. Alle ved jo, hvor irriterende det er at være styret af at skulle se noget, hvis man hellere vil sidde ude og grille. ’Hvor’ og ’hvornår’ har på kort tid ændret sig markant.

Folk vil have indhold, når det passer dem, og derfor er det for en tv-station som TV 2 en god læreregel at følge forbrugerne.

Men noget af det, der er svært, er især at konkurrere med udenlandske serier, fordi de findes så mange andre steder. Vi skal derfor promovere os på det danske indhold på både TV 2 og TV 2 Play; danske nyheder, dansk fiktion og andre gode, danske programmer. Og så skal vi selvfølgelig stadig have traditionelt, godt flow-tv på tv – det skal bare være endnu skarpere og det skal være tilgængeligt på flere platforme.

[5]

[ TEMA ]

TEKST: NANA DAVIDA KRING, MEDIEVIDENSKAB, AU | FOTO: PRIVAT

Carla Mickelborg:

Farvel til flinkeskolen Mediebranchen er ikke for sarte sjæle. Med denne frase in mente har SAMSON mødt skuespiller samt TV- og medietilrettelæggerstuderende Carla Mickelborg til en snak om livet i mediebranchen.

S

elvom Carla besidder både charme, selvtillid og lækkert hår i anseelige mængder, er hun et godt eksempel på, at det kræver mere end gode gener og almindeligt held at nå langt i en til tider ubarmhjertig branche.

FRA MARIONETDUKKE TIL KVINDE I EGET KLIPPERUM Carla Mickelborg har gjort sig bemærket såvel foran som bagved kameraet. Vi kender hende blandt andet fra Far til Fire-filmene, hvor hun i flere år spillede rollen som den charmerende og sympatiske storesøster Søs. Nu har Carla skiftet de skrå brædder ud med en plads bag skærmen, hvor hun jonglerer med spændende tv-koncepter og udfolder sin kreativitet i klipperummet.

Carla er nemlig i fuld gang med at uddanne sig til TV- og medietilrettelægger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Selv beskriver Carla springet fra film til TV som en åbenbaring: »En sjælden gang får man et klarsyn. Bare lige 5 sekunder. Men øjeblikket er alligevel nok til ændre alt, man hidtil har troet var sandt,« fortæller hun.

Den karrieremæssige indsigt meldte sig i forbindelse med et coach-møde med tv-personligheden Pelle Hvenegaard. Et møde, hvor Pelle Hvenegaard gjorde det klart for Carla, at hendes positive udstråling og ukuelige energi rækker endog meget langt på den karrieremæssige rangstige.

Han understregede dog på samme tid, at værdien af en god uddannelse aldrig lader sig fornægte, hvorfor Carla valgte at gøre alvor af Pelle Hvenegaards råd: »Kort efter sad jeg på DR og castede til Emils Damer og Sexministeriet for at samle point til at komme ind på TV- og medietil-

[6]

rettelæggeruddannelsen. Her ville jeg lære at filme, klippe, skrive og udvikle koncepter. For første gang i min karriere var jeg uafhængig af lunefulde instruktører og færdig med tilværelsen som marionetdukke.

Min kreativitet kunne endelig komme til sin ret,« forklarer Carla.

FARVEL TIL FLINKESKOLEN At stå ved sig selv og lytte til sin indre stemme lyder måske umiddelbart som en lidt for brugt og gennemtygget floskel. Det bliver den dog ikke mindre sand af, hvilket også er en lektie Carla har lært sig, når det kommer til at gebærde sig i mediebranchen: »I en verden, hvor alle forsøger at få så meget ud af én som muligt – og helst så billigt som muligt – er det afgørende at lytte til sin indre stemme for ikke at miste sig selv og sige ja til for meget, eller til det forkerte.« Carla uddyber videre, hvordan hun helt konkret nåede til den erkendelse på den sidste optagedag af Far til Fire. Her tog hun bladet fra munden, henvendte sig direkte til instruktøren og konfronterede ham råt og uforsødet med hans måde at behandle skuespillerne på. Trods dét, at konfrontationen ikke medførte meget mere end sagte hovedrysten og et irriteret suk fra in-

struktøren, var episoden med til at definere Carla som én af den slags, der kender sit værd og ikke mindst står ved sig selv: »Jeg mærkede en summende lykkefornemmelse i hele kroppen, fordi jeg langt om længe fik sagt fra. Oplevelsen blev mit farvel til flinkeskolen, gratis-arbejde og dét at gå på kompromis med min indre stemme, fordi jeg troede, det kunne gavne mig. Det kunne det ikke.«

I en verden, hvor alle forsøger at få så meget ud af én som muligt – og helst så billigt som muligt – er det afgørende at lytte til sin indre stemme for ikke at miste sig selv og sige ja til det forkerte.

[7]

HVEM: Carla Chloe Mickelborg. 25 år.

Skuespiller. Tv-vært. TV- og medietilrettelæggerstuderende på DMJX København.

Blogger på www.carlachloe.dk.

HVAD: Livet i mediebranchen og om at tackle op- og nedture i medieverdenen.

HVORFOR: Carla kender mediebranchen indefra – foran og bag ved skærmen, fra konceptudvikling til produktion og redigering.

Oplevelsen skulle ikke blive enestående for Carla, der for ganske nylig atter har måttet gøre alvor af sit mantra om at lytte til sin indre stemme og træde i karakter. I forbindelse med Carlas praktikforløb som TV- og medietilrettelægger i L.A. måtte hun således sande, at det var på tide og ikke mindst nødvendigt at smide de bløde fløjlshandsker, parkere behagesygen og det pæne smil til fordel for ærligheden over for sig selv. Således valgte Carla at afbryde praktikken før tid i L.A.

fortsætte arbejdet,« fortæller Carla om sin første amerikanske praktikplads.

MODGANG ÅBNER DØREN FOR NYE EVENTYR Spoler vi tiden en anelse længere tilbage, var kimen til Carlas amerikanske eventyr en Panikdag, der ikke gik helt efter planen.

Carla måtte gå slukøret og ikke mindst tomhændet hjem efter den berygtede – og af mange frygtede – Panikdag. Dagen, hvor journalister og TV- og medietilrettelæggere skal matches op med praktiksteder med det formål at få en praktikplads i hus. Carla lod sig imidlertid ikke slå ud af lidt modgang.

Tværtimod valgte hun at åbne øjnene op for nye spændende muligheder. Således drog hun af sted til L.A. med store forhåbninger om et udfordrende praktikforløb under fremmede himmelstrøg. Men praktikken gik ikke som forventet, og selvom Carla på egen hånd allerede havde etableret kontakt til et nyt amerikansk praktiksted, blev hendes amerikanske mediedrøm afbrudt ganske pludseligt:

»Jeg nåede blandt andet at udvikle en social media-strategi til skuespillerne fra tv-serien True Blood, og pt. arbejder jeg på en kampagne til Fiat. Her kan jeg se, at min kreativitet og mine evner fra TV- og medietilrettelæggelse giver mig store muligheder for at gøre det godt.«

»Den standhaftige amerikanske metaldør blev lukket lige for næsen af mig og min ny-fundne praktikplads, fordi jeg ikke kunne sætte mine ben i det helvede af en arbejdsplads, jeg først var havnet i i L.A. Det var selvfølgelig surt at få afsluttet mit visa så brat, men at finde billeder til pitches, med seksuelle kommentarer som eneste kommunikation, er strengt taget ikke en del af min uddannelsesbeskrivelse, og jeg manglede derfor en central årsag til at

[8]

Det fejlslagne amerikanske eventyr er imidlertid ikke spildt. Carla nåede nemlig at lave en aftale med et andet amerikansk mediebureau, We are Stateside. Et bureau der huser store, betydningsfulde kunder som blandt andre Spotify, HBO og Apple. På den måde har Carla – trods lidt startvanskeligheder – alligevel fået lov til at udfolde sine kreative evner:

”

En sjælden gang får man et klarsyn. Bare lige 5 sekunder. Men det er alligevel nok til ændre alt, man hidtil har troet var sandt.

Carla Chloe Mickelborg om springet fra skuespiller til

ÆRLIGHED OG LIVSGLÆDE FREM FOR ALT Carla driver sideløbende med studiet en blog under navnet Carlas Skønne Blog, hvor hun hudløst ærligt deler sine tanker om stort og småt – herunder sine oplevelser i mediebranchen samt livet som studerende på TV- og medietilrettelæggeruddannelsen.

Carlas blog er i høj grad gennemsyret af hendes grundlæggende og tilsyneladende ukuelige positive livssyn. En positivitet, der ifølge Carla har afgørende betydning for karrieren i en til tider nådeløs branche som mediebranchen: »Hvis jeg skal komme med et råd til dem, der ønsker at arbejde i mediebranchen, må det være at følge din indre stemme og kun tage jobs, du er passioneret omkring. Så længe du er ærlig, har du intet at miste, og hvis glæden er der, er det langt lettere at møde folk i øjenhøjde, skabe gode kontakter og blive bedre til sit håndværk dag for dag.« Carla afslutter med at stille sig selv det klassiske, men ikke desto mindre ret væsentlige spørgsmål: »Hvad er det værste, der kan ske?« hvortil hun for sit eget vedkommende og med et kækt glimt i øjet svarer:

tv- og medietilrettelægger uddannelsen Carla lægger generelt stor vægt på, at dét, der ikke lykkes, sker for at give plads til noget endnu større og bedre, end man selv kan tænke sig til. Med andre ord er modgang og udfordringer ikke nødvendigvis negative i hendes optik. Uventede drejninger er snarere udtryk for livets uundgåelige krøller, der i sidste ende åbner op for nye muligheder. Dette positive syn på tingene er mildest talt en indstilling, der mere eller mindre naturligt gentager sig i de fleste aspekter af Carlas liv.

»I L.A. var det at blive sendt hjem, og jeg mener – to måneders sommerferie inden næste praktikforløb til at arbejde på nye store koncepter til blandt andet Fiat og HBO – det er ikke spor værst! Mit liv er alt for vigtigt til ærgrelser, og jeg ved bare, at det hele ender godt. Så jeg nyder turen – no matter who the fuck’s gonna send me home! Mere kan man ikke forlange af livet.« 

TEKST: JOHANNE LA COUR, MEDIEVIDENSKAB, AU

[ TEMA ]

Internetpsykolog:

Vi gider ikke snakke med virsomhederne på Facebook Forbrugerne gider ikke være i dialog med virksomhederne på de sociale medier. Alligevel er det den fordom, som mange virksomheder møder forbrugerne med på de sociale medier.

Det undrer internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, for der er faktisk ikke særlig stor forskel på, hvordan vi opfører os på internettet og ude i virkeligheden.

H

vad ville du gøre, hvis du på en helt almindelig shoppetur på gågaden blev mødt af en flok butiksejere, som alle sammen ville i dialog med dig? Som havde revet væggen til baglokalet i deres butikker ned, så du kunne følge med i, hvad der foregik derude, og som måske oven i købet ville have dig til at hjælpe med at lave nogle halvfærdige produkter helt færdige? Ville du deltage? Ville du gå i dialog? Ville du ’synes godt om’?

derne og designerne bag produkterne på deres Facebook-sider:

Det mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen ikke, og derfor undrer det ham, at det er den forventning, som virksomhederne møder forbrugerne med på de sociale medier:

”Forbrugerne vil selv have noget konkret ud af dialogen - for eksempel gennem konkurrencer, eller fordi de synes, at det er sjovt at være i dialog med virksomhederne.

Forbrugerne går ikke i dialog med virksomhederne for virksomhedernes skyld,” siger Jens Østergaard.

”Vi hører rigtig mange eksperter i sociale medier fortælle, at noget der virkelig flytter forretningsmæssigt er, hvis virksomhederne kan få et nært følelsesmæssigt bånd med deres kunder og skabe dialog. Men hvis vi nu ser på, hvordan vi mennesker opfører os på nettet, så er det her med at interagere og snakke med virksomhederne om alle mulige ting ikke noget, som jeg har observeret en særlig stor efterspørgsel på,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Hans påstand er dog ikke kun baseret på egne meninger og observationer. I 2010 gennemførte han og analysebureauet Userneeds en undersøgelse af 2000 repræsentativt udvalgte danskeres behov i forhold til kommunikation med virksomheder på de sociale medier. Kun 4 % af de adspurgte ønskede at komme i dialog med virksomhe-

”Det viste sig, at det som forbrugerne i virkeligheden efterspurgte, var nogle tilbud, rabatter, informationer om nye produkter og konkurrencer, hvor de kunne vinde noget,” fortæller Anders Colding-Jørgensen.

Hans resultater kommer ikke bag på kommunikationsrådgiver og underviser i virksomhedskommunikation, Jens Østergaard:

VI ELSKER IDEEN OM AT VÆRE SOCIALE Men hvis vi som forbrugere ikke ønsker dialogen med virksomhederne – hvis vi er ligeglade med, hvad der sker ude i baglokalet, og hvis vi i virkeligheden ikke gider, at ’synes godt om’ noget som helst, med mindre vi får en rabatkode eller en præmie for det, hvorfor er der så så mange virksomheder, der netop forsøger at skabe dialog og transparens på de sociale medier?

Ifølge Anders Colding-Jørgensen handler det om, at de sociale medier i udgangspunktet er skabt til dialog, og derfor er det nemt og rart at konkludere, at det også er dét, som virksomhederne skal bruge medierne til:

[9]

”

”Mennesker kan utrolig godt lide ideen om, at vi skal komme hinanden lidt mere ved.

At vi skal være søde, rare, ærlige, varme, kommunikerende, nære og have nogle stærke autentiske dialoger og relationer med hinanden. Det er utrolig nemt for os at acceptere, og hvem kan være imod?” spørger Anders Colding-Jørgensen retorisk og fortsætter:

Selvfølgelig er der nogle steder, hvor det er en fin ting at være ærlig og fornuftig. Men der er bare en grund til, at nogle ting er skjulte.

”Sagen er bare den, at når vi ser på de motiver, som vi forbrugere Anders Colding Jørgensen har, når vi vælger, Internetpsykolog hvad vi skal købe, så handler det i virkeligheden om de samme ting, som det altid har handlet om. Kan produktet hvad det skal? Er det flot designet? Har jeg råd til det? Og kan jeg få det nu?”

Jens Østergaard mener dog ikke, at dialogen mellem virksomhederne og deres kunder er helt uden betydning, når forbrugerne skal vælge, om de vil købe ét produkt frem for et andet. Han medgiver dog, at dialogen

[ 10 ]

sjældent vil være den afgørende faktor i købsøjeblikket. ”Hvis man sammenligner to ens produkter, så vil 50 % af kundens valg gå direkte på prisen, og 50 % vil gå på oplevelsen – for eksempel i form af god kundeservice. I sidste ende vil prisen dog være den afgørende faktor, hvis produkterne ellers er ens,” siger kommunikationsrådgiveren.

KUNDERNE BELØNNER IKKE NØDVENDIGVIS TRANSPARENS Selvom dialogen med kunderne altså ikke umiddelbart ser ud til at smitte positivt af på bundlinjen, så må både Jens Østergaard og Anders Colding-Jørgensen indrømme, at dialogen kan være ganske værdifuld i situationer, der kræver krisekommunikation. Det var det for eksempel i forbindelse med sagen om giraffen Marius, da det kom frem, at Zoologisk Have i København ville aflive den: ”Når der først er tale om krisekommunikation, er det klart en fordel, at kunne komme i dialog med folk, uden at man nødvendigvis

«

Anders Colding-Jørgensen var en af foredragsholderne ved SAMS-seminaret 2014. Glæd dig til flere spændende oplæg ved SAMS-seminaret i marts 2015

der handler om transparens. De valgte at sige nogle ting, som man normalt skjuler, nemlig at ’vi afliver nogle dyr, for at pleje vores bestand’. Lynhurtigt var der bare nogen, der hev historien fuldstændig ud af konteksten og sendte billedet verden rundt af den stakkels girafunge, som skulle dræbes uden at have gjort noget. Så fik aviserne nys om historien, og så gik det først for alvor amok,” fortæller Anders Colding Jørgensen og understreger, at forestillingen om at forbrugerne belønner virksomheder for at være ærlige, fejlbarlige og fuldkommen transparente, er naiv: ”Selvfølgelig er der nogle steder, hvor det er en fin ting at være ærlig og fornuftig.

Men der er bare en grund til, at nogle ting er skjulte,” siger internetpsykologen, der får tilslutning til sin pointe af Jens Østergaard:

FOTO: PRIVAT

”Når jeg taler om transparens i forbindelse med virksomhedskommunikation, så handler det netop om, at man ikke nødvendigvis skal fortælle om alt, hvad man laver. Du skal altid være ærlig i din kommunikation, men vælg med omtanke de områder som din virksomhed er transparente omkring,” lyder opfordringen fra Jens Østergaard.

behøver at gå gennem pressen,” siger Anders Colding-Jørgensen. Han påpeger dog, at Zoologisk Have med stor sandsynlighed kunne have undgået krisen, hvis ikke de havde insisteret på at gå i dialog med deres kunder gennem en transparent kommunikationsstrategi: ”Det der i ZOOs tilfælde skabte krisen var, at de var faldet ned i et af de her dogmer,

Spørgsmål: Du vælger at blive fan af Facebooksiden for et livsstilsbrand (f.eks.

Nike, Diesel, B&O, Republic of Fritz Hansen). Hvilke af disse muligheder/aktiviteter på Facebooksiden vil du opleve som relevante for dig?

”DET ER PÅ TIDE, AT VIRKSOMHEDERNE FORLADER FACEBOOK” På trods af nogle kommunikationsmæssige fordele i forbindelse med krisekommunikation, mener Anders Colding-Jørgensen ikke længere, at det kan betale sig for ret mange virksomheder at være på Facebook: ”Jeg mener, det er på tide, at rigtig mange forretninger og små virksomheder forlader Facebook. Lige nu er der ikke rigtig nogen der tør, fordi de så skal forklare, hvorfor de

ikke er på. Den holdning vil jeg gerne have vendt om. Forklar mig hvorfor din virksomhed skal være på Facebook, når der nu er så mange, som ikke får særlig meget ud af det?” siger Anders Colding-Jørgensen. I hans øjne vil mange virksomheder kunne udnytte deres ressourcer langt bedre, hvis de i stedet for at bruge kræfterne på de ressourcekrævende sociale medier, satsede mere på deres egen hjemmeside: ”Brug nogle flere penge på din hjemmeside ude på det åbne web. Så skal folk nok selv dele budskaber derfra på de sociale medier, hvis de synes, at de er fede,” opfordrer internetpsykologen.

Helt så firkantet synes Jens Østergaard dog ikke, at det kan stilles op: ”Det hele afhænger af, hvad det er for et produkt, du sælger. Hvis dine kunder er på Facebook, skal du naturligvis også være der. Hvis ikke de er der, er jeg enig i, at energien kan bruges bedre andre steder - for eksempel på en hjemmeside.”. Han mener dog, at der er mange virksomheder, som allerede har modtaget pointen om, at de ikke nødvendigvis behøver at være til stede på de sociale medier: ”Der har helt klart været en tendens til, at virksomhederne, uden at tænke over konsekvenserne, har sagt ’nu er jeg på Facebook, så skal min virksomhed da også have en Facebook-side.’ Den tendens tror jeg ikke, at vi kommer til at opleve i samme udstrækning fremover. Jeg tror, at virksomhedernes brug af Facebook vil blive langt mere velovervejet og strategisk i fremtiden,” slutter Jens Østergaard. 

« KILDE USERNEEDS, 2010

[ 11 ]

[ FOTOSERIE ]

[ 12 ]

TEKST: SIMON HØJMARK, MEDIEVIDENSKAB, AU | FOTO: SIMON HØJMARK

Stjernedrys på kantstenen Filmbranchen er stedet, hvis du higer efter opmærksomhed og berømmelse. Nogle når toppen, mange rammer bunden.

Jeg gik en tur op ad Hollywood Boulevard og mødte nogle af de mindre kendte mennesker, der har fået en mindre succesfuld karriere. Det er de mennesker, der må tage til takke med en plads på fortovet – hvor det er sollys og ikke spotlight, der blænder.

De har et job tæt på stjernerne, men også et job på gaden. Et heldagsjob med et utaknemmeligt publikum, temperaturer på 30+ grader – for nogle i noget nær flyverdragt.

Filmbranchen er et nåleøje – det er svært at ramme, og på de næste sider kan du møde gadens pendant til Bruce, Brad og Bale.

Det er dem, der end ikke fik døren på klem. Det er op og ned ad Hollywood Walk of Fame. [ 13 ]

[ 14 ]

[ 15 ]

[ 16 ]

[ 17 ]

[ TEMA ]

TEKST: CECILIE NEVE SØRENSEN, FILM- OG MEDIEVIDENSKAB, KU

Praktiksøgning i praksis Du har bestemt dig for, at du gerne vil i praktik i løbet af dit studie! Men som med alt andet på uni, så er det dit eget ansvar at finde en praktikplads. Men hvordan finder du en interessant virksomhed og hvordan sælger du dig selv i en ansøgning og senere til en samtale? Som en, der netop selv har været igennem processen, giver jeg dig her mine do’s and don’ts.

FIND EN VIRKSOMHED DO • Det er en god idé at begynde at lede efter praktikpladser og relevante virksomheder i god tid. Mange interessante virksomheder begynder deres søgning tidligt.

• Lav en liste over virksomheder i brancher, du er interesseret i og følg dem på LinkedIn. • Hold øje med både online jobbanker og virksomhedernes hjemmesider efter praktikopslag.

• Hvis du har spørgsmål, så ring endelig til opslagets anførte kontaktperson. Hvis du kan se, at ansøgningsfristen er urealistisk tæt på praktikpladsens start, eller at andet stikker ud, så holder de sandsynligvis samtaler løbende – ring derfor og hør, om de allerede har fundet en praktikant, inden du skriver ansøgningen (taler af bitter erfaring!).

• Læs om virksomheden og læs praktikopslaget grundigt inden du skriver ansøgningen, så du ved, hvad de står for og hvad de søger.

DON’T • Udvælg ikke kun de praktikstillinger der tilbyder løn – så er dine chancer meget begrænsede, da langt de fleste (både store og små virksomheder) ikke betaler dig under praktikken.

• Vent ikke på, at den perfekte praktikplads kommer til dig – det kræver hårdt arbejde, søgning i flere kanaler og en afklaring fra din side om, hvad du vil have ud af praktikopholdet.

[ 18 ]

CECILIE NEVE SØRENSEN

SKRIV EN ANSØGNING

Studie: Kandidatstuderende ved Film- og medievidenskab, Københavns Universitet

DO • Find på en overskrift, der siger noget om dig og jobbet, der kan fange læserens opmærksomhed.

• Lad kun ansøgningen fylde én A4 side – hold den kort og præcis og gerne med 2-3 passende underoverskrifter.

• Fortæl lige på og hårdt – hvad kan du, hvad er dine kompetencer og hvor er dine interesser.

• Fortæl klart og tydeligt, hvad du kan bidrage med til deres virksomhed.

• Gør rede for, hvilke erfaringer du allerede har, og som du vil kunne drage nytte af i jobbet.

• Afslut med en fremadsigende sætning – husk at ansøgningen kun er en indgangsbillet til den egentlige aktivitet, nemlig samtalen.

• Lav et flot og simpelt layout.

• Vedlæg et CV, der er overskueligt og præsenterer indhold og udbytte ved både dine studieaktiviteter (evt. inkl. opgaver eller projekter du er ekstra stolt af eller som passer specifikt ind i virksomheden eller jobbet), erhvervsarbejde og frivilligt arbejde. Det er en god ide at starte CV’et med en kort beskrivelse af din personlige og faglige profil rettet specifikt til den pågældende virksomhed.

Praktiksted: Burson-Marsteller Startede praktiksøgning ca. 5 måneder før praktikstart Sendte 19 ansøgninger Gik til 3 samtaler

DON’T • Sæt ikke et bilede på ansøgningen, men gem det til CV’et.

• Skriv ikke for meget om virksomheden og hvad de laver og står for – det ved de godt selv.

• Tal ikke dig selv ned, men sørg for heller ikke at fremstå arrogant.

• Beskriv ikke erfaringer eller personlighedstræk, der ikke er relevante for virksomheden eller jobbet.

GÅ TIL SAMTALE

DON’T • Virk ikke overmenneskelig eller for perfekt, men prøv så vidt muligt at slappe af i situationen.

• Sig ikke usandheder – hold dig til, hvad du kan stå indenfor. Hvis du direkte bliver spurgt til kompetencer, du ikke har, så vær ærlig, men fremhæv samtidig dit gå-på-mod og lyst til at lære nyt. Tit ansættes du efter én samtale, så vis dit sande jeg, så de ved, hvem de ansætter. 

FOTO: CECILIE NEVE SØRENSEN

DO • Forbered dig inden ved at læse godt op på virksomheden, forberede spørgsmål og forbered svar på typiske spørgsmål om fx dine styrker og svagheder, hvorfor virksomheden tiltaler dig, hvad du kan bidrage med mm.

• Virk interesseret, imødekommende, forberedt og selvsikker.

• Svar grundigt på deres spørgsmål og inddrag hele tiden dine styrker og kompetencer, så de ikke er i tvivl om, hvor dygtigt du er og hvor stort dit gå-på-mod er.

• Stil spørgsmål til dem og virksomheden – det viser, at du er nysgerrig og interesseret.

[ 19 ]

[ TEMA ]

TEKST: NETE GREEN JOHANNSEN, COGNITION AND COMMUNICATION, KU

Ud på arbejdsmarkedet:

… Og hvad kan du så blive?

Det spørgsmål møder man som studerende ofte, når man redegør for sit studie for familie og venner. For når det sidste semester er afrundet og specialet afleveret, venter der en verden på den anden side. Men midt i opgaveskriveriet og teorigennemgangene kan det være svært at gennemskue, hvad man har af muligheder, hvad angår karriere efter studiet.

Realiteten er den, at der venter et job på os derude. Spørgsmålet er bare hvilket. På de næste sider kan du møde fire tidligere medievidenskabsstuderende, hvis alsidige jobs demonstrerer, at du kan lande mange forskellige steder på den anden side af studielivet. Med interesse, netværk og passion kan du få en spændende karriere i mediebranchen.

[ 20 ]

HVORDAN FIK DU DET JOB, DU HAR NU? Min profil består af en medievidenskabers forståelse for teksttyper og platforme samt en journalists håndværk. Det var den kombination, der fagligt gjorde mig interessant for Bestseller. Dertil kom et CV, som indeholdt alt fra event management og redaktørpost til PR og strategisk kommunikation.

HVILKE OPGAVER BESTÅR DIT JOB AF? Min primære opgave er at kommunikere vores brands identitet og udtryk. Jeg følger vores fire hovedkollektioner fra designerens skitser til de færdige styles. Den viden formidler jeg på flere platforme. Både gennem tekster, men også via catwalks, designerinterviews og presse. På den måde kan vores forbrugere og tusindvis af butikker verden over forstå, hvad der ligger bag vores design og hvilke værdier, vores livsstilsbrands står for.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER VED DIT JOB? Modeverdenen har en hurtig puls. Og formår vi ikke at ride på denne bølge, kan det bogstavelig talt koste os millioner. Omstillingsparathed er betingelsen for overlevelse. Jeg skal producere hurtigt og præcist, for der er ikke tid til forarbejde. Samtidig skal jeg konstant være up to date på branches changong – lige fra aloha noir print til oxfordskjortens historie og konstruktionen af aerodynamisk design.

HVILKET RÅD VIL DU GIVE ANDRE, SOM GERNE VIL ARBEJDE MED DET SAMME SOM DIG? Hvis du gerne vil have et job lidt ud over det sædvanlige, så skal dit CV skille sig ud. Karakterer er fine, men det er ikke dem, der vil give dig et job. Sørg for at tage så meget praktik og projektarbejde, som du kan komme i nærheden af.

Signe Trier Simonsen, Brand og PR koordinator hos JACK & JONES og Selected

21 ] ASTORP FOTO: SARA[BACH

Julie Daugaard, Srategic Planner ved Carat Danmark

kan eksempelvis være, at vi kan få flere til at købe hos dem, hvis vi kommunikerer til en anden målgruppe, hvis vi benytter andre medieplatforme, eller hvis vi bliver mere visuelle i kommunikationen. Strategien er altid baseret på research og analyser af målgrupper, markedet, branchen og konkurrenterne, kombineret med den viden, som vi har om forbrugertendenser, medieadfærd og branchetrends.

HVORDAN FIK DU DET JOB, DU HAR NU? Jeg har altid troet, at et propfyldt CV ville være vejen til mit fremtidige job. Sandheden er, at længden på mit CV aldrig har gjort fra eller til. Derimod har mine indsatser ved frivilligt arbejde givet mig den synlighed og erfaring, som gjorde, at min nuværende chef spottede mig. Det var i 2012 til Carat Case Competition, hvor jeg første gang præsenterede et kommunikationskoncept for min chef.

Det blev efterfulgt af flere møder til blandt andet SAMS Seminar, og det endte med en ansættelse som Management Trainee, mens jeg færdiggjorde min kandidat i Medievidenskab. I dag er jeg færdiguddannet og ansat som Strategic Planner i Carat Strategy, som er den strategiske enhed hos mediebureauet Carat.

HVILKE OPGAVER BESTÅR DIT JOB AF? Jeg lægger strategi for, hvordan vores kunder kan komme til at tjene flere penge ved at ændre deres kommunikation. Det

[ 22 ]

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER VED DIT JOB? På Medievidenskab bliver vi eksperter i at foretage kvantitative og kvalitative analyser af forbrugere og deres mediebrug, men vi lærer ikke, hvordan vi omsætter vores viden til kommerciel værdi. Der har jeg stadig har meget at lære.

HVILKET RÅD VIL DU GIVE ANDRE, SOM GERNE VIL ARBEJDE MED DET SAMME SOM DIG? Sørg for at gøre dig synlig for dem, du gerne vil have job ved, mens du er studerende. Det er svært at få job som nyuddannet gennem en jobansøgning, hvor du skriver, hvad du tror, du kan. Derimod er det meget lettere at få en fod inden for, hvis din arbejdsplads ser, hvad du rent faktisk kan – eksempelvis ved deltagelse i en case competition eller i et praktikforløb.

HVORDAN FIK DU DET JOB, DU HAR NU? En SMS en fredag aften fra min specialemakker blev startskuddet på min jagt efter jobbet på Downtown.dk. En privat statusopdatering på Facebook fra én, vi begge havde læst et kandidatfag med, afslørede, at hendes stilling blev ledig. Lidt late night ansøgningsskriveri og en anbefaling fra den fælles bekendte sendte mig til samtale, og jobbet er mit i skrivende stund.

HVILKE OPGAVER BESTÅR DIT JOB AF? Akkompagneret af en fotograf er jeg som anmelder ofte det lykkelige offer for en ansigtsbehandling, en omgang sushi eller noget helt tredje. I Downtowns Aarhus-afdeling jonglerer jeg nemlig med artikelskriveri til de online kampagner og interviewer virksomhedens retailere i koordinering med marketingkonsulenter og chefredaktion.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER VED DIT JOB? At være perfektionist… indtil deadline. Der er ikke altid tid til så megen nusseri om mindste detalje, som da du blot var din egen chef på skolebænken.

HVILKET RÅD VIL DU GIVE ANDRE, SOM GERNE VIL ARBEJDE MED DET SAMME SOM DIG? Generelt: Netværk, netværk, netværk! Jeg blev som sagt gjort opmærksom på jobbet af en studieveninde og havde også en anbefaling i ryggen fra en tidligere medstuderende. Og tøv aldrig med at hjælpe andre til job – af et godt hjerte, men også fordi du selv kan stå og mangle lidt god jobkarma en dag.

Og for jobbet som journalist: Så kan du godt pille det fine akademiske sprog og lange passive sætningskonstruktioner af tastaturet igen.

Malene Fischer Skjødt, journalist ved Downtown

[ 23 ]

HVORDAN FIK DU DET JOB, DU HAR NU? Jeg blev ringet op af en tidligere kollega, da de havde brug for en barselsvikar på hendes nye arbejdsplads. Men på daværende tidspunkt sad jeg i et vikariat i DGI, og den potentielle nye arbejdsplads lå vildt langt væk (og bare så vi er enige: definitionen af ”vildt langt væk” er Nyborg, når man bor i Aarhus). Så det startede faktisk med et pænt ”nej tak”.

Heldigvis tog de ikke mit nej for gode varer. Så lige efter mit ”nej tak”, blev jeg ringet op af kommunikationsafdelingens direktør, og et par dage senere sad jeg og blev fuldstændigt overbevist på Dansk Firmaidrætsforbunds forbundskontor i Nyborg. Jeg blev tryllebundet af kulturen, menneskene, opgaverne og fagfeltet. Så tryllebundet, at barselsvikariatet fra den 1. september 2014 er blevet til en fastansættelse.

HVILKE OPGAVER BESTÅR DIT JOB AF? Jeg er kommunikationskonsulent og har et mangestrenget job. Jeg bruger meget af min tid som kommunikationsansvarlig på ”Tæl skridt-kampagnen”, der kører to gange om året og har omkring 20.000 deltagere med hver gang. Her er det hele paletten: strategi, eksekvering og evaluering. Jeg styrer Facebook-siden, idéudvikler og laver indhold til websitet tælskridt.dk, udarbejder annoncer, booker mediepladser, laver kampagnematerialer, forfatter nyhedsbreve

[ 24 ]

og skriver pressemeddelelser. Det sjoveste indtil videre har været at være på fotoshoot med Martin Brygmann. Det kedeligste er – altid – at betale regninger.

Jeg rådgiver desuden foreningerne i Dansk Firmaidrætsforbund om kommunikation og markedsføring. Jeg hjælper dem med at udarbejde alt fra radiospeaks til flyers og kommunikationsstrategier.

I min nye stilling er ét af mine største ansvarsområder at arbejde med kommunikation målrettet erhvervsskoleelever. Jeg er afdelingens ”Facebook-Lonnie” og ”ProcesÅse”. Jeg rådgiver om elektronisk kommunikation og holder kurser om Facebook. Og så er jeg så heldig at have fået lov til at bruge min udviklerlyst til at udpønse og søsætte nye synlighedsinitiativer for firmaidrætten.

Jeg er taknemmelig for, at jeg får lov til at

kaste mig ud i stort set alle kommunikations- og markedsføringsdiscipliner, og at jeg får lov til at tage et bærende ansvar. Det er et (intimiderende) privilegium.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER VED DIT JOB? … Her skal jeg ikke sige DSB vel? Ej. Så slemme er de faktisk slet ikke.

Jeg lider med 100% sikkerhed stadig af ”universitetssyndromet”. I ved: dét der, hvor man synes, at det er vigtigt at have tid til at gå i dybden, hvor detaljerne er på plads, metodikken er gennemtænkt og så videre.

Det kan jeg godt lide. At lægge og udføre strategier. Jeg forsøger lige nu at udvikle en version, som er kompatibel med den travle virkelighed, jeg befinder mig i. Den største udfordring er at give ting fra sig og sige: ”Nu er det godt nok”. Godt nok?! Det var der ikke noget, der hed for mit vedkommende på universitet. Jeg føler stadig, at jeg kan bruge dobbelt så lang tid på alle mine opgaver. Men tiden er der ikke. Det går hurtigt.

Rigtigt hurtigt. Og det vænner man sig til.

Og man bliver god (håber jeg i hvert fald) til at navigere i det.

Uddannelsen i tal OPTAG 2014 •

Medievidenskab, AU

110

• Film- og medievidenskab, KU 90 •

Medievidenskab, SDU

105

FREMTID

Men det er også vigtigt engang imellem at stoppe op og tænke: ”Hov, er jeg ved at gøre dét her lidt for meget på rutinen?”

Jeg gider ikke rutiner og gentagelser. Hvis I spørger mig, må vi aldrig stoppe med at bruge tid på at lade os inspirere, fascinere, undre og overraske.

Malene Vittrup Schmidt, kommunikationskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund

HVILKET RÅD VIL DU GIVE ANDRE, SOM GERNE VIL ARBEJDE MED DET SAMME SOM DIG? Jeg er i den privilegerede situation, at jeg ikke har behøvet at søge job endnu. Og det er uden tvivl, fordi det lykkedes mig at række ud mod omverdenen, da jeg læste.

Både i forhold til at få studiejobs og praktikker og i forhold til at skabe et netværk af seje og søde folk på Medievidenskab. Vi er gode til at hjælpe hinanden, så det er mit råd: ræk ud mod omverdenen og engagér dig i diverse netværk og foreninger (pssst: især i SAMS).

I 2011 var 79 procent ud af 253 nyuddannede kandidater inden for film- og medievidenskab/ journalistik i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau (kilde: www.ug.dk) Alle fire medvirkende i artiklen har under studiet arbejdet frivilligt i studenterforeningen SAMS og for SAMSON. De er et levende bevis på, at man ikke nødvendigvis behøver at stå ledig efter, man har færdiggjort sin uddannelse.

Frivilligt arbejde giver et stort plus på cv’et, så det er bare med at komme i gang

DE GODE RÅD Her har vi opsummeret de gode råd fra Julie, Malene, Signe og Mette: Gør dig synlig for dem, du gerne vil have job ved, mens du er studerende.

Netværk, netværk, netværk!

Stil spørgsmål, vær nysgerrig og tør at kaste dig ud i ting, hvor du ikke ved, om du kan bunde.

I forhold til praktik: Kig jer omkring, tænk lidt skævt. Det behøver ikke være tv2 eller et smart bureau.

Gode karakterer er fine, men det er ikke dem, der vil give dig et job. Sørg for at få et CV, der skiller sig ud fra mængden.

Det giver bonuspoint at stille spørgsmål, at være nysgerrig og at turde kaste sig ud i ting, som man ikke ved, om man kan bunde i. Jeg har i hvert fald fået at vide, at det er nogle af grundene til, at jeg stadig er inde i arbejdsmarkedsvarmen.

Og hey: I behøver altså ikke alle sammen i praktik på et bureau eller i TV2 eller på DR. Det er helt sikkert fedt og givende. Jeg var også selv i praktik på et kommunikationsbureau på kandidaten. Men er I klar over, hvor mange spændende virksomheder og organisationer, der har brug for sådan nogle som jer inhouse? Og hvor meget de vil lade jer eksperimentere? Og hvor mange steder I kan være med til at gøre en god, positiv og sund forskel?

Kig jer omkring, tænk lidt skævt og hav rigtig meget pøj, pøj med det hele! 

[ 25 ]

[ TV ]

TEKST: KARINA THEM, KOMMUNIKATION, AAU

Vejrudsigten i øjenhøjde

FOTO: KARINA THEM

Vejret har altid været et af de emner, vi danskere taler meget om. Vi gør det med vennerne, på jobbet og selv på de sociale medier fylder vejret en del. Også i nyhedsbilledet fylder vejret meget. I dag inddrager vejrudsigterne i høj grad seerne, når de anvender seerbilleder og tager rundt i det danske land for at sende fra små byer. Samtidig er vejrudsendelserne i dag ofte tilføjet et fagligt element, hvor en metrologisk vinkel bliver formidlet i et forståeligt sprog for den almindelige dansker – modsat de traditionelle vejrudsendelser, der kun viste, hvordan vejret ville blive de efterfølgende dage.

DIALOG MED SEERNE Daglig leder på DR Vejret, Klaus Wendelboe, fortæller, at DR Vejret i forbindelse med programmet Vores Vejr har etableret en dialog med seerne, så de i højere grad er med til at bestemme, hvilke historierne der bliver vist og fortalt i programmet. Det sker ofte i form af indsendte seerbilleder, der danner rammen for et emne i udsendelsen. Ifølge Klaus Wendelboe er det med til at bringe vejrudsigten i øjenhøjde med seerne og derigennem skabe en dialog og interaktion med seerne. Derudover skaber brugen af seerbilleder, ifølge Klaus Wendelboe, også en form for troværdighed i vejrudsigten, da billedet kan være taget af ”naboen”.

Interaktionen med seerne er også fremtrædende, når Vores Vejr i sommermånederne bliver optaget i det danske sommerland – her rejser det nemlig med børneprogrammet SommerSummarum rundt omkring i landet. De to programmer deler sendevogn og udstyr – et samarbejde der både er med til at sprede kendskabet til et bestemt område i Danmark, og som samtidig går i øjenhøjde med seerne, fordi de besøgende bliver flittigt inddraget.

INTERAKTION SKABER TROVÆRDIGHED DR er ikke den eneste tv-kanal, der interagerer med seerne i vejrudsigterne. TV 2 anvender ligesom DR også seerbilleder til at forklare og beskrive vejrfænomener. Men hvor DR i Vores Vejr kommer fysisk ud til seerne og mødes med dem rundt i landet, arbejder TV 2 ud fra mottoet ”Vejr med vejr på” – altså en mere videnskabelig og nørdet vinkel på vejrudsigterne, hvor kompliceret vejrvidenskab bliver gjort til forståelig viden for den almene dansker.

Ifølge meteorolog og vært på TV 2 Vejret, Danny Høgsholt, bliver troværdigheden på den måde større, ligesom programmet bliver mere nærværende med seerne - noget som brugen af sociale medier også er med til at forstærke. Det er derfor dagligt muligt at finde aktuelle vejropslag på TV 2 Vejrets Facebook- og Twitterprofiler.

Endeligt har TV2 ofte fokus på de små og nære historier. Danny Høgsholt kommer med følgende eksempel på en af disse historier: »Vi havde en historie her den anden dag fra Hvide Sande, som ligger på sådan en tange mellem Ringkøbing Fjord og Nordsøen om,

[ 26 ]

... Vi vil gerne helt ned i folks baghaver, hvis vi kan komme det.

Og derved være nærværende og skabe troværdighed.

Danny Høgsholt Metrolog og vært på TV 2 Vejret

at der var 20 grader om natten her, mens der på den anden side af fjorden i Skjern var 12 grader. Lidt en sjov historie fordi der var østenvind henover det her 24 grader varme vand, som gav tropenat i Hvide Sande. Det er sådan en rigtig TV 2 vejret historie, som vi kan lide at fortælle. Det er vildt fascinerende, og noget hvor folk tænker over, om det kan passe.« VEJRET – REKLAME FOR DE SMÅ BYER I løbet af sommerferien har Vores Vejr besøgt et utal af byer – kendte som ukendte.

Nedenfor ses billeder fra optagelser i Løkken, som DR Vejret besøgte den 30. juli 2014. Som det ses på billederne, er vejrudsigten meget besøgt og et tilløbsstykke, der er god reklame for byen, ligesom det er en oplevelse for de besøgende.

På den måde er Vores Vejr med til at markedsføre de mere ’ukendte’ byer i Danmark. For eksempel informerer DR-vejrets vejrmand, Klaus Wendelboe, seerne om, at Danmarks største badebro ligger i Søvang – en information der højst sandsynligt var ukendt viden for fleste. Derimod er der måske flere, der kender til de små, hvide

badehuse i Løkken, der under DR-Vejrets besøg blev både vist og omtalt i Vores Vejr.

VEJRET – BÅDE LOKALT OG GLOBALT Både DR Vejrets Klaus Wendelboe og TV 2 Vejrets Danny Høgsholt mener, at vejrudsigten handler om mere og andet, end hvordan vejret bliver i morgen. Fordi vi danskere taler så meget om vejret, brygger tv-stationerne nemlig hele tiden videre på udviklingen i programmerne, ligesom de oplever, at interessen for at se vejrudsendelserne også bliver større.

Også i forbindelse med tv-stationernes nyhedsudsendelser bliver vejret, og ikke mindst vejrværterne, en mere og mere integreret del af programfladen. Klaus Wendelboe fortæller for eksempel, at meteorolog og vært på DR Vejret, Jesper Theilgaard, til september skal holde en tale i forbindelse med FN’s klimatopmøde i New York – et signal om, at DR Vejret ikke kun opererer på nationalt, men også på globalt plan. 

[ 27 ]

[ TEMA ]

TEKST: LINE KJÆR RØGE, MEDIEVIDENSKAB, AU | FOTO: KANAL 4, KRESTINE HAVEMANN

Portræt:

Jessica fra 'Mig og min mor' 22-årige Jessica Priscilla Bertelsen har sammen med sin mor været med i foreløbig fire sæsoner af reality-reportagen Mig og min mor på Kanal 4. Efter sin tv-debut startede Jessica på universitetet – en start der fra første dag har betydet konfrontation med de medstuderendes fordomme om realitydeltagere.

D

et er mandag eftermiddag, og 22-årige Jessica er hjemme hos sin mor, Jette Merete. De to har været med i fire sæsoner af Mig og min mor - en reality-serie på Kanal 4, der følger en række unge mennesker og deres mødre.

Sammen har de lavet mange timers tv og inviteret seerne med indenfor, når de blender en othellolagkage til smoothies, får taget erotiske billeder – og meget mere.

Men til trods for en karriere på tv-skærmen, ser Jessica sig selv som meget andet end en reality-deltager. Det oplever hun til gengæld, at omverdenen sjældent gør. Især

[ 28 ]

ikke dem, der kun har mødt hende på tv.

Da Jessica i 2012 starter på universitetet, bliver hun således mødt af, hvad hun selv opfatter som offentlighedens ’stereotype’ forestilling om en reality-deltager: »Folk tænker, at man er dum, ikke har nogen uddannelse og enten hungrer efter opmærksomhed eller har haft en dårlig barndom, der har skabt et særligt behov for opmærksomhed,« fortæller hun. »ER DE DA RABLENDE SINDSSYGE?« I to år har Jessica læst International Virksomhedskommunikation på Syddansk

universitet i Slagelse. En tid, der har været markant anderledes, end før kameraerne begyndte at rulle: »Jeg har været vant til at starte i skole uden at nogen har vidst, hvem jeg er. Men da jeg startede på universitetet, havde mange set mig på tv. Det betød, at jeg ikke kunne give et godt indtryk. Folk snakkede i krogene og havde på forhånd en mening om mig.« Som konsekvens fortæller Jessica, at hun kun snakker med cirka fem ud af 30 medstuderende, fordi hun oplever, at de fleste ser hende som ’Jessica fra Mig og min mor’ frem for ’Jessica fra studiet’: »De fleste tænker: ”Okay, de har blendet en kage – er de da fuldstændig rablende sindssyge?”« fortæller Jessica og fortsætter: »Eller de tænker: ”Jessica virker godt nok arrogant på tv – hun er sikkert dum og er

Jeg ser mig selv som almindelig, og det er dét, jeg føler, er blevet ødelagt ved at være med i Mig og min mor.

kun på studiet for at vise sig frem og få opmærksomhed, så hende gider vi ikke at tale med”.« Mødet med universitetet kombineret med sine medstuderendes fordomme har betydet, at Jessica føler sig lettere malplaceret i universitetsmiljøet. »ARBEJDER DU HER?« I sin fritid bliver Jessica også konfronteret med fordomme om reality-deltagere: »Jeg arbejder i en købmandsbutik på Sjællandsodde, hvor folk kommer og siger: ”Gud, er det ikke dig fra Mig og min mor?

– Arbejder du her?”,« fortæller hun om reaktionen fra mange kunder, når de ser hende bag kassen.

Ifølge Jessica skyldes kundernes undren, at mange opfatter reality-deltagere som nogle, der er for "fine på den" til at have et almindeligt job – noget hun selv er uenig i: »Jeg ser mig selv som almindelig, og det er dét, jeg føler, er blevet ødelagt ved at være med i Mig og min mor. Jeg vil ikke op på en

piedestal, hvor I skal bøje jer for mig, bare fordi jeg er på tv. Men det føler jeg tit, at folk tror,« understreger hun.

da også, at holdet bag Mig og min mor bevidst søger deltagere, der kan underholde seerne:

Jessica har derfor valgt at fremhæve sin uddannelse, når hun optræder i pressen:

»Vi leder efter par, der kan give gode billeder og skabe konflikter. Derfor er det ikke alle, der egner sig. Det er for kedeligt at se almindelige folk handle i Bilka,« siger informationschefen.

»Det er vigtigt for mig, at folk ikke tror, at alle reality-deltagere er dumme og ikke tager en uddannelse.« DER BLIVER SMURT LIDT EKSTRA TYKT PÅ Selvom Jessica understreger, at hun ikke føler sig forkert fremstillet i Mig og min mor, så fortæller hun, at redigeringen kan være med til at påvirke, hvordan seerne opfatter hende. Det skyldes, at Kanal 4 lægger vægt på scener med en høj underholdningsværdi: »Vores liv er et andet, end hvad man ser på tv. Vi kan filme i 16 timer, og på tv bliver de kogt ned til et kvarter. Derudover bliver der smurt lidt ekstra på med nogle ting. For eksempel bliver der klippet i sætninger, så jeg fremstår mere komisk,« fortæller Jessica og beskriver, hvordan konflikter også kan blive "klippet frem": »Hvis vi har et skænderi på fem minutter, så kan det på tv ligne noget, der har varet hele dagen. Men det er ok, for jeg ved jo, at det kan ske i redigeringen.« Informationschef hos SBS Discovery, der ejer Kanal 4, Jesper Jürgensen, fortæller

JESSICA VIL GERNE BETALE ”REALITY-PRISEN” Selvom hun møder fordomme, vil Jessica gerne lave mere tv – også reality. Hun er villig til at betale den pris det koster, når omverdenen møder hende med fordomme: »Hvis folk tager afstand, så er det sådan, det er. Jeg ved, hvem jeg er, og jeg har heldigvis stadig en masse familie og venner, der elsker mig for den, jeg er,« understreger hun.

Men selvom Jessica er meget bevist om, at hendes personlige identitet er meget andet end at være reality-deltager, så vil hun med stor sandsynlighed fortsat blive mødt som "Jessica fra Mig og min mor". Og ifølge hende selv sker det allerede, når hun inden længe går i Brugsen for at handle: »Når jeg om lidt går over i Brugsen, vil jeg uden tvivl blive genkendt. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke bliver mindet om, at jeg er med i Mig og min mor. Men det er okay.« 

[ 29 ]

[ ON/ OFF ]

TEKST: SØREN LUND, MEDIEVIDENSKAB, AU

ON

OFF

M E D IE R MEDIEBRANCHEN - Vi starter listen med lidt ananas i egen juice, for uanset hvor mange negative ting man kan sige om mediebranchen, så kommer vi studerende selv til at forme den i fremtiden og det er hot !

MANGEL PÅ MEDIEKRITIK - Nyhedsstrømmen er enorm og de forskellige medier må derfor udvælge, hvad de vil sætte fokus på. De viser med andre ord kun et udsnit af menukortet og du gør derfor klogt i, ikke at spise det hele råt.

T R EN INKOGNITO – SOM NETAVISERNE IKKE HAVDE TÆNKT PÅ - Vi er med på, at aviser og dagblade gennemgår en svær digitaliseringsproces og kæmper med at genere indtjening.

Vi studerede er bare stadig fattige og nyhedshungrende og kan stille vores behov, ganske gratis, ved at læse vores artikler i inkognito-mode – har vi hørt…

A P R OGR NY SPORTSKANAL ERSTATTER TV2FILM - Fra 2015 kan du ikke længere zappe forbi kanalen, der i 9 år har givet dig alle de film du ikke rigtig gad, at se i biografen – til gengæld kommer der meget mere sport !

[ 30 ]

ILLUSTRATIONER: CECILIE SARA CHOLEWA

LISTEN

DS

NETVÆRKSTANKEGANGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET - Det er fint at hjælpe sine venner, når man kan. Men det er ærgerligt, når relationer kommer før kvalifikationer.

MMER

LINKEDIN - Vi har efterhånden et anseeligt netværk, på denne facebook pendant til de jobsøgende. Har vi fået et job ud af det?

Næææææ…

TEKST: ANNE ROSENDAL, VIRKSOMHEDKOMMUNIKATION, AU | FOTO: ANNE ROSENDAL [ SOCIALE MEDIER ]

De digitale unge er mere sociale og nærværende

end nogensinde

De er kendt under navne som ”Head-Down” og ”Selfie” generationen. De findes på hvert et gadehjørne, i bussen, ja selv på cyklen med snuden nede i deres telefoner. Men faktisk er de digitale unge mere tilstede i sociale situationer end nogensinde før – bare på en ny måde.

P

å en café i Aarhus sidder en ung kvinde alene med sin livline – mobiltelefonen.

Men hun er ikke alene. Nej, hun er faktisk omgivet af venner – virtuelle venner. ”Pling.”

Lyden af en besked får mobilskærmen på bordet til at lyse op. Bag spor af utallige fingeraftryk på glasskærmen, lyser en notifikation op. ”Din ven Christina har sendt dig en besked på Facebook.” Øjnene flakker som en scanner ned over mobilskærmen, og der breder sig et smil på den unge kvindes læber. Ivrige fingre taster på skærmen. Der er socialt nyt fra den digitale legeplads Facebook – stedet, hvor vennerne altid er lige i nærheden. Den 18-årige gymnasieelev AnnaMaria Godsk Mogensen kigger op fra sin skærm: ”Hvis ikke Facebook var opfundet i dag, så er jeg sikker på, at det ville blive det. Jeg kan ikke forestille mig en verden uden.”

Med 10-året for Facebook er sociale medier blevet en uomtvistelig del af unges hverdag. Facebook er for andet år i træk det mest søgte ord på Google, og 95% af de 16-24 årige har i dag en profil på sociale netværkstjenester. Udefra kan de ligne selvcentrerede og fraværende unge, der forsvinder i moderne teknologi, men ny forskning viser, at de unge faktisk er mere sociale og tilstedeværende end nogensinde før – bare på deres helt egen facon.

ONLINE OG OFFLINE SMELTER SAMMEN I en ny bog It’s complicated – the social lives of networked teens har professor ved New York University, Danah Boyd, indsamlet en række interviews med amerikanske unge, for at få en bedre forståelse for de digitale unge og deres univers.

[ 31 ]

Forskningen viser, at de unge i dag bruger digitale medier til at bekræfte og vedligeholde allerede eksisterende relationer til venner, familie og bekendte. Med sociale medier får de en følelse af, at de på en uforpligtende, let og spontan måde kan være i kontakt med hinanden og følge med i hinandens liv.

Forsker ved Center for Digital Pædagogik, Jonas Ravn, har igennem en årrække forsket i de danske unges adfærd på nettet. I tråd med den amerikanske undersøgelse mener han, at det næsten kan være umuligt for de unge, at melde sig ud af det sociale fællesskab online: »For de unge er nettet og sociale medier ikke bare et supplement til virkeligheden, men derimod en del af den. Derfor bliver det også sværere og sværere for de unge i en digital tidsalder at vælge de sociale fællesskaber på web fra, da de udgør en naturlig del af det hele fællesskab.« På caféen i Aarhus er Anna-Maria Godsk Mogensen heller ikke i tvivl om, at Facebook er blevet en vigtig del af hendes og andre unges hverdag: »Mange samtaler i frikvarteret starter med en nyhed fra Facebook, hvor en siger: ’Ej, så I lige det på Facebook?’ Er man ikke på Facebook, kan det være svært at følge med i snakken.« Hun trækker på smilebåndet, mens hun konstaterer, at nogle ting først er sandhed, når de står på Facebook: »Man er jo ikke rigtige kærester, før det også er offentliggjort på Facebook.« Hun fniser og himler med øjnene.

FACEBOOK – EN DEL AF UNGES VIRKELIGHED At de unge er blevet trofaste brugere af Facebook og ikke kan undvære de sociale medier, fremgår også af en ny undersøgelse foretaget af DR medier. Undersøgelsen viser, at 45% af de 12-29-årige, efter en uge uden internet, først vil tjekke Facebook, mens kun 24% vil tjekke mail og blot 12% vil tjekke nyheder.

Men selvom man kunne tro, at de unge er blevet mere isolerede af den hyppige brug af sociale medier, viser en ny undersøgelse det modsatte. Undersøgelsen fra Pew Research Institute i USA viser, at online-

[ 32 ]

brugere på sociale netværk har flere nære relationer end dem, der ikke har en profil på sociale netværkstjenester. Derudover viser undersøgelsen, at unge, der har en Facebook-profil, er 50% mindre udsatte for ensomhed end den gennemsnitlige amerikaner. Særligt Facebook viser sig at understøtte en tæt dialog, der gør, at vores venskaber i den virkelige verden kan blive mere intime og nære.

AFHÆNGIGE AF HINANDEN I ungdomsklubben Midtbyklubben i Aarhus er mobiltelefonen heller ikke langt væk, selvom de unge er omgivet af venner i klubben. For her kan man sagtens være social med vennerne og samtidig være social på Facebook.

de er sammen med deres venner, ikke hvor de er alene. Der er ikke fokus på ”mig, mig, mig”, men tværtimod på ”vi, vi, vi”.« Homo Digitalis: Det sociale menneske At vi mennesker bruger sociale medier til at fremstille os selv i et særligt lys, og til at tilkendegive vores sociale tilhørsforhold er imidlertid ikke et nyt fænomen. Igennem århundreder har mennesket fortalt sin historie, men på Facebook kan historien nu nå ud til 300, 500 eller måske 600 mennesker. I bogen Homo Digitalis gør Natasha Friis Saxberg os klogere på, hvordan sociale medier bidrager til at dække et basalt menneskeligt behov for at være sammen med andre:

»Mennesket er som udgangspunkt socialt.

Vores tilhørsforhold i gruppen, vores renommé og ikke mindst dét, at vi bliver elsket og bekræftet er essentielt for vores eksistens. Digitale medier har ikke ændret vores basale behov, men har vist sig at være en ideel platform til at Man er jo ikke rigtige kærester, understøtte dem.« før det er offentliggjort på

»Sidst jeg var ”på” er for cirka to minutter siden. Jeg føler mig nøgen uden Facebook.« griner 14-årige Sophie Bendix Thorhauge, og de andre unge griner med.

Facebook

NÆRVÆRENDE UNGE GENNEM SKÆRMEN Gymnasieelev Men kan man tale om ægte samvær, når samværet ikke er hygge en sen aften over en kop kakao, 18-årige Emil Bülow Petersen er dog mere men derimod foregår igennem en skærm? alvorlig i blikket, når han forklarer, hvor Medieforsker Søren Schultz Hansen mener, svært det kan være for et ungt menneske at der er opstået en kløft mellem den unge at undvære Facebook: og den ældre generation, der har forskellige opfattelser af, hvad ægte socialt samvær »Jeg har prøvet at slette min profil to betyder i en digitaliseret verden, hvor de gange, fordi det tager for meget af min tid.« voksne for første gang er de uerfarne, Der bliver stille omkring bordet, og Emil imens de digitale unge er de erfarne: fortsætter: »Vi har en ældre generation, der er vokset »Men så gik der tre dage, og så blev jeg op i et samfund, hvor det nære samvær simpelthen nødt til at melde mig til igen. Jeg først og fremmest sker i rummet. Derfor kan altså ikke undvære det. Det er jo der, har de ældre ret, når de siger, at de unge er jeg har hele mit liv samlet – lektier, venner, fraværende og ikke tilstede. For kigger man grupper – det hele.« på deres tilstedeværelse i rummet, så er de faktisk fraværende.« De andre unge nikker anerkendende og samler sig om Emils mobil, der viser et Han mener dog, at de unge er meget soYouTube-klip af en hund på et snowboard, ciale og dybt nærværende. De gør det bare og der udbryder en rungende latter rundt på en anden måde. De unge dyrker nemlig om bordet. ikke så meget det rumlige samvær, men i langt højere grad det tidslige: Medieforsker Søren Schultz Hansen har igennem 6 år forsket i de digitale indfødte »Den unge generation har taget den og han mener, at de digitale unge er mindre endelige konsekvens af, at vi med mobil og fokuserede på sig selv og mere fokuserede internet er blevet uafhængige af rum. Vi på hinanden: kan i dag let sidde i Danmark og tale med en person i Kina. De unge er i stedet blevet »Sandheden er, at de billeder de unge helst meget mere forpligtede på tiden. Det betyvil vise frem på Facebook er billeder, hvor der også, at de unge er ’på’ hele tiden.« Anna-Maria Godsk Mogensen,

Det stigende forbrug af sociale medier indebærer både positive og negative sider, når det kommer til at styrke det sociale samvær.

GENERATIONEN DER ALDRIG ER ALENE Men der kan også være nogle konsekvenser ved et samfund, hvor de unge hele tiden er til rådighed. For med de digitale unge møder vi en generation, der altid er online og derfor aldrig er alene.

Den franske psykoanalytiker og filosof Jacques Lacan forklarede i sin teori om spejlstadiet, hvordan et spædbarn efter et halvt år spejler sig i sin mor og bliver klar over, at det ikke er en del af sin mors krop, men faktisk er et individ.

Med digitale mediers tilkomst kan man tale om den omvendte spejlfase, hvor mennesket igen smelter sammen med omver-

KILDE: DANMARKS STATESTIK

«

denen, idet vi altid går rundt med mobiltelefonen klistret til kroppen. Vi spørger altid vennerne til råds og frygter ensomheden.

Det betyder ifølge medieekspert Søren Schultz Hansen, at vi får nogle unge mennesker, der i ekstrem grad søger fællesskabet, for de har aldrig prøvet at være alene.

ADHD UNGE? Netop det faktum at de unge aldrig er alene mere kan ifølge en ny Ph.d. afhandling fra Århus Universitet betyde, at sociale medier kan være med til at skabe ADHD-lignende symptomer hos raske mennesker. Det er især kombinationen af søvnunderskud og kognitiv overstimulering i forbindelse med brugen af sociale medier, som nogle

forskere frygter, kan skabe ADHD lignende symptomer hos de digitale unge.

Medieforsker Jonas Ravn mener dog ikke, at de voksne bør være bekymrede for de unge menneskers brug af sociale medier: »Vi befinder os i en brydningstid, hvor vi stadig skal lære, hvordan vi ønsker at leve med sociale medier. Brugen af sociale medier skal selvfølgelig ikke forstyrre de unges søvn eller koncentrationsevne. Men faktisk viser meget forskning også, at de unge allerede har en reflekteret brug af sociale medier. « ”…OM LIDT ER HER ALDRIG STILLE” Tilbage på caféen i Aarhus er Anna-Maria Godsk Mogensen ved at finde sin jakke frem. Hun kigger ud af vinduet og iagttager en ung mand, der står alene med sin telefon fremme: »De fleste unge tager mobilen frem, når de står alene. Jeg tror, det er en måde at sige på ”jeg har faktisk venner, selvom jeg står alene”. « Hun forlader caféen med lette trin og bevæger sig ud i den lette sommerluft, hvor hun blander sig med mængden af folk. Hun går med løftet hoved afsted, for hun ved, at selvom dagen rinder ud, så er vennerne altid lige i lommen. 

[ 33 ]

[ TEMA ]

TEKST: VICKI SØBY RASMUSSEN, RETORIK, AU

Portræt af Andreas Bense

- en alsidig tv-tilrettelægger

SAMSON har mødt Andreas Bense, der er tv-tilrettelægger og medskaber af serien Selvoptaget – til en snak om ham og hans arbejde.

A

ndreas Bense er uddannet multimediedesigner og tv-tilrettelægger.

Og særligt interessen for tv opstod i en tidlig alder:

»Allerede som helt lille dreng skrev og tegnede jeg mine egne tvoversigter med tv-programmer, som jeg selv fandt på. Du ved; tv-oversigter sådan som man kender dem fra ugebladene. Min fiktive flade bestod godt nok mest af mine yndlingstegneserier, men når jeg tænker tilbage på det nu, så giver det jo meget god mening, at jeg arbejder med tv i dag.« fortæller tvtilrettelæggeren.

Interessen for tv har bragt Andreas Bense vidt omkring. Han har blandt andet arbejdet på en radiostation, og har været en del af en ungdomsredaktion for et produktionsselskab ved navn Prime Vision – et sted hvor han fik muligheden for at afprøve rollen som tv-vært og tv-tilrettelægger. Efterfølgende startede han på uddannelsen til multimediedesigner. Selvom uddannelsen ikke opfyldte hans forventninger, fik han nogle digitale kompetencer med derfra.

Efter uddannelsen til multimediedesigner søgte Andreas Bense ind på uddannelsen til tv-tilrettelægger på Medie- og Journalisthøjskolen. »Når man har arbejdet med tv, kan det umiddelbart synes som et skridt tilbage, at ’starte forfra’ på en uddannelse, men i stedet viste det sig at være 10 skridt frem. Her fik jeg et kæmpe netværk af kreative mennesker, kompetent undervisning, en uendelig legeplads og socialt set fire fantastiske år. Set i bakspejlet så har multimediedesign-uddannelsen også gearet mig til Mediehøjskolen. Faktisk er der ret mange ude på Danmarks medie- og journalisthøjskole, der har læst multimediedesign.« siger Andreas Bense om overgangen mellem sine to uddannelser.

Efter endt uddannelse har Andreas Bense bevidst søgt efter at arbejde bredt med tv, og det har ført ham forbi så forskellige produktioner som for eksempel Zulu Gamebusters, som han selv var med til at udvikle og Paradise Hotel, Læsø Kalder og Selvoptaget.

[ 34 ]

Det er smukt, at man laver et reelt produkt, som folk kan tage og føle pü. Jeg kan godt lide, at man indirekte giver folk noget at snakke om.

FOTO: ANDREAS BENSE

[ 35 ]

SELVOPTAGET Selvoptaget skabte Andreas Bense blandt andet i samarbejde med sin studiekammerat Magnus Bardeleben. Serien blev nomineret til tre priser ved CPH TV Festival i år.

Selvoptaget blev sendt på DR3 i starten af 2014. I tv-serien følger man fem tidligere reality-deltagere, der Man kan aldrig genskabe en helt objeker blevet tiv virkelighed. Sandheden er subjektiv. udstyret Tager du nogle valg, tager du også nogle med et fravalg. Det gælder alt tv.« kamera til at dokumentere deres liv. Andreas Bense forklarer, at hans personlige formål med at skabe serien, var at blive klogere på, hvorfor så mange unge higer efter berømmelse for enhver pris, og samtidig ville han give seerne et alternativ til den tabloide fremstilling af, hvordan en reality-deltagers liv er. »Titlen kom til mig efter vi havde besluttet at reality-stjernerne selv skulle filme. Vi

[ 36 ]

ville gerne have det til at være så autentisk som muligt, og derfor ville vi blande os så meget uden om som muligt - en disciplin, der naturligvis er svær for en tv-tilrettelægger, som jo normalt tilrettelægger indholdet. Selvoptaget dækker meget godt narcissismen i at ville blive set og hørt for enhver pris. Derfor blev det et krav til castet, at det skulle være deltagere, der turde stå ved, at de var selvoptagede.« forklarer tv-tilrettelæggeren om baggrunden for titlen.

Selvoptaget fik stor opmærksomhed, da serien blev sendt. Det skyldes blandt, at serien startede en diskussion om, hvilken genre den tilhører, og om genren reality i så fald hører hjemme på DR. »Nogle vil måske kalde Selvoptaget for en reality-serie, men dokumentarserie eller reportageserie er mere passende, eftersom reality-deltagernes liv bliver dokumenteret,« forklarer Andreas Bense.

FOTO: KONCERN

«

Selvoptaget blev sendt på DR3 for første gang den 15. januar 2014. Selvoptaget er en dokumentar-serie, hvor seerne kan kommme tættere på fem tidligere reality-deltagere. Det særlige fokus på deltagernes oplevelser og følelser giver serien et mere nuanceret billede af, hvordan tilværelsen som tidligere realitydeltager er.

Autenticitet har været et af nøgleordene i skabelsen af Selvoptaget – noget der ifølge Andreas Bense har medført mange overvejelser: »Vi var fuldt ud bevidste om, at man aldrig kan genskabe en helt objektiv virkelighed.

Sandheden er subjektiv, og her er den formidlet gennem fem individer, hvis virkelighed har været gennem klipperummet. Og tager du nogle valg, tager du også nogle fravalg. Afsenderen lægger en vinkel. Det gælder alt tv.« Overordnet mener Andreas Bense dog, at Selvoptagets autenticitet er baseret på, at serien er, hvad den giver sig ud for at være.

DEN AUTENTISKE REALITY-SERIE TIL DISKUSSION Ifølge Andreas Bense eksisterer den autentiske reality-serie dog ikke, men kun nogle bestemte grader af autenticitet:

»Man må ikke tage ordet ´reality´ for bogstaveligt. For eksempel er Paradise Hotel ikke autentisk på den måde, at det afspejler virkeligheden. Det er kunstige rammer, men det er trods alt et lækkert hotel og et stort underholdningsprogram, hvor virkelige mennesker, med virkelige følelser, deltager i en konkurrence. Det er op til tv-producenterne at tone rent flag, men også op til seerne at være bevidste om den kontekst, de ser ting i.« siger Andreas Bense, der selv er positivt stemt overfor reality-tv: »Som tilrettelægger har jeg også flere reality-programmer på repertoiret, og de har været fantastisk sjove og lærerige at lave. Jeg ser også selv reality ind i mellem.

Paradise Hotel og Robinson er produceret af virkelig kompetente folk, og det kan man se. Man skal bare huske at tage det for, hvad det er – god underholdning. Men den berømmelse, som de reality-karrierehungrende unge higer efter, har ind i mellem konsekvenser. Og den er tilsyneladende også ofte vanedannende. Det synes jeg, at tv-folk har pligt til at adressere og til at have in mente i deres arbejde. De medvirkende skal rustes til øjeblikkelig berømmelse og lige så øjeblikkelig anonymitet.

Og så skal de medvirkende granske sig selv og sætte sig ind i, hvad de medvirker i.

Det er jo hyklerisk at deltage i For lækker til love og siden brokke sig over, at man bliver fremstillet overfladisk.« ARBEJDET SOM TV-TILRETTELÆGGER For Andreas Bense er arbejdet som tvtilrettelægger især spændende, fordi han får stimuleret sin nysgerrighed:

ville have adgang til, og jeg får rejst en del.

Derudover synes jeg, det er smukt, at man laver et reelt produkt, som folk kan tage og føle på. Jeg kan godt lide, at man indirekte giver folk noget at snakke om,« fortæller tv-tilrettelæggeren om sit arbejde.

Bagsiden af jobbet er dog, ifølge Andreas Bense, at der også fører en vis portion af uforudsigelighed med. Man skal synes, det er sjovt, at dagene ikke ligner hinanden, og man ikke ved, hvad næste uge bringer.

Samtidig kan man som tilrettelægger nogle gange ønske, at man havde bedre tid til planlægningen af forskellige indslag, fortæller tv-tilrettelæggeren.

Bliver Andreas Bense spurgt om sine fremtidige karriereplaner, svarer han følgende: »Jeg har altid arbejdet mere med delmål end med ét endeligt karrieremål. For det giver mig en fleksibilitet til at følge min mavefornemmelse, og det matcher bedre det uforudsigelige freelancer-liv, der er en tv-tilrettelæggers lod. Lige nu er jeg på redaktionen DR Ung. Her trives jeg og DR3, som vi producerer til, hvilket måske er den mest innovative kanal i øjeblikket. Jeg vil desuden gerne prøve kræfter med nye formater og genrer, mens jeg fortsat vil forsøge at udvikle mine egne idéer. Med tiden vil jeg dog også gerne have mere ansvar.

Den naturlige vej for en tv-tilrettelægger er typisk, at man arbejder hen mod at blive redaktionschef og/eller redaktør, og det vil jeg da heller ikke udelukke. Men det kunne også være sjovt at arbejde med fiktion. Det flueben vil jeg gerne sætte en dag,« slutter Andreas Bense. 

»Jeg får lov til at stille spørgsmål. Jeg møder mennesker fra alle lag i samfundet.

Jeg kommer ind i miljøer, som jeg ellers ikke

[ 37 ]

Postkort fra (SAMS) 29.-30. marts 2014 løb det årlige SAMS seminar af stablen i København. Henover weekenden jagtede og stillede vi spørgsmålstegn ved mediernes brug af begreberne ‘autenticitet’ og ‘virkelighed’. Vi gik i dialog med medieforskere og –branchefolk om bl.a. reality-tv, branding, brug af skjult kamera og satirisk nyhedsformidling.

Ses vi til #samsseminar15?

BLIV MEDLEM AF SAMS - OG FÅ MERE UD AF DIN STUDIETID

SAMS - VI STYRKER DIT NETVÆRK SAMS er dit første skridt på vejen til at etablere et godt netværk. Vi bygger ikke kun bro mellem dig og studerende fra andre studier og byer, men også mellem dig og erhvervslivet.

fører", Seminarets røde tråd: der er altid en "dukke bestemt der skaber, faciliterer og præsenterer en virkelighed i og med medier.

Vi besøger virksomheder, inviterer til oplæg og afholder workshops, der gør dig skarp på dine kvalifikationer. Og så sætter vi branchefolk, forskere og studerende sammen på kryds og tværs.

Tak for en fed weeken

Hold dig opdateret om vores arrangementer på facebook/samsnet.dk og på www.samsnet.dk, hvor du også kan blive medlem af SAMS.

d!

Vi glæder os til at hilse på dig!

www.samsnet.dk

[ 38 ](SAMS) Følg

@samsnet

@samsnetdk

#samsnet

www.samsnet.dk

facebook.com/samsnet.dk

[ KONKURRENCE ]

Vind en bogserie...

Meld dig ind i SAMS inden 14. oktober og deltag i konkurrencen om 5 sæt af bogserien ’Kort og præcist om medier og kommunikation’

MELD DIG IND PÅ SAMSNET.DK Kun 50 kr. for hele din studietid

[ 39 ]

LEDELSE · mARKETIng og KommUnIKATIon · øKonomI og fInAnS · IT- og E-bUSInESS · jURA · hR conSULTIng · pRojEKTLEDELSE · SUppLy chAIn mAnAgEmEnT · IvæRKSæTTER og SELvSTænDIg

ER DU TIL KLAR TALE?

Bliv gratis studiemedlem i en a-kasse, der siger tingene lige ud.

Vælg den a-kasse, der fremmer din karriere Din kommende karriere er for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder.

Med et gratis studiemedlemskab i CA bliver det lettere for dig at få det job, du ønsker dig, både under og efter studiet.

I CA får du ikke kun økonomisk sikkerhed, hvis du bliver ledig. Du får også sparring og effektive kurser, der styrker din udvikling og din karriere. En stor del af vores medlemmer arbejder med kommunikation i erhvervslivet. Derfor kan vi fortælle dig, hvad der virker, når du skal have drømmejobbet.

Helt klart.

Se CA’s spændende kurser for studerende på studiemedlem.dk .dk w w w.ca 90 45 4 1 3 Tlf. 3 ervslivet

de i erhv

SE STUDIEmEDLEm.DK

ddanne Fo r højtu