Kirken er kaldet til at række ud

Leder af Mette Møbjerg Madsen, Generalsekretær

I min barndomshave var der klippet et hul i hækken, så vi børn kunne løbe gennem haverne og lege uforstyrret sammen uden at skulle ud på vejen. Det er for mig kendetegnet på godt naboskab, hvor man åbner en bagdør på vid gab, fordi man har tillid til hinanden. Sådan skal kirkens forhold være til alle dem, der bor i Danmark uanset etnicitet og tro.

I den kristne trosbefaling, står der, at man skal ud og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple, og nu er vi kommet dertil, hvor alle folkeslag er kommet til Danmark. Verden har forandret sig, men det kristne budskab er det samme. Ifølge S. Kierkegaard består det kristne budskab særligt i en pligt til, at vi skal elske alle mennesker, som han skriver i ’Kjerlighedens gerninger’ (kapitel 4).

For kærlighed i kristendommen er ikke blot den hyggelige og romantiske kærlighed, der kommer af sig selv. Det er også kærligheden til den fremmede og endda kærligheden til din fjende. For nogle uger siden drøftede vi begrebet ’næstekærlighed’ i Dansk Diakoniråd. I den norske definition af diakoni er næstekærlighed defineret ud fra en gensidig afhængighed og ikke ud fra fjendekærligheden, som benævnes i Bjergprædikenen (Mat. 5.43). I diskussionen kom vi frem til at den danske definition af ’næstekærlighed’ skulle indeholde fjendekærligheden, for det er en vigtig pointe i kristendommen, at vi ikke kun skal elske dem, der ligner os selv, men også dem, som vi ikke forstår eller bryder os om.

I kirkens unge år kom næstekærlighed til udtryk gennem gæstfri. For ordet ’gæstfri’ kommer af det latinske ord ’hostis’, der betyder fjende, fordi gæstfrihed dengang var en modig handling, hvor man lukkede mennesker ind i et fællesskab, som de egentlig ikke hørte til. Lidt ligesom hullet i hækken, hvor grænserne mellem naboerne overskrides, fordi der er gæstfrihed. Niels Nymann Eriksen, der er indvandrer præst på Vesterbro, skrev i sidste nummer af Sammen, ”Gæstfrihed er ikke at ophæve grænser, men at overskride de grænser, der naturligt er mellem mennesker. Det gamle engelske ordsprog, at gode hegn skaber gode naboer, er kun rigtigt, hvis det forudsættes at hegnet har åbninger” 1.

Mette Møbjerg Madsen, Generalsekretær

Kirken er kaldet til at nedbryde grænser og skabe huller i hækken. Derfor er det en af kirkens helt stor opgaver idag at række ud til de mennesker, der kommer til Danmark som fremmede. Fordi vi er kaldet til det via vores tro, og som Lone Primdahl skriver i sin artikel: ”Hvis det vi siger fra prædikestolen skal give mening, må vi gøre hvad vi kan for at danne gode rammer for fællesskaber, hvor mennesker kan føle sig værdsat og anerkendt”. Derfor har vi i dette nummer af Sammen valgt at sætte fokus på, hvordan man som kirke, kan række ud til mennesker med en anden kultur, etnicitet og tro, så vi kan laver huller i hækken, så kirken kan være et samlingssted for alle folkeslag, som det lyder trinitatis søndag.