VANVIDDET BAG RATTET

Myndighederne kan nu konfiskere biler i tilfælde af såkaldt vanvidskørsel. Også selvom chaufføren ikke er ejer af køretøjet. Vanvidskørsel kan være kørsel med meget høje hastigheder, høje promiller eller kørsel, der bringer andre i livsfare. Det berører også de tungere køretøjer.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

Det var en trafikulykke i juli 2019 på Langebro i København, der satte den politiske proces hen mod vedtagelsen af loven om vanvidskørsel i gang. Ved ulykken blev en 35-årig politiassistent dræbt. Vanvidsbilisten flygtede fra stedet, men er siden anholdt i Dubai og afventer udlevering til retsforfølgelse i Danmark. Foto: Scanpix. F yns Politi på Twitter den 18. april 2021: ”Vanvidsbilisten fra i nat er blevet varetægtsfængslet. Når sagen skal for retten, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at bilen konfiskeres selvom bilen tilhører sigtedes arbejdsgiver. Det bliver så op til retten at bestemme, om påstanden skal følges.”

Tweetet henviser til en 29årig østeuropæer, der i sin arbejdsgivers varebil den 18. april kørte ikke mindre end 33 kilometer mod færdselsretningen på motorvejen hen over Lillebæltsbroen. Modkørende bilister måtte ty til nødsporet for at forhindre ulykke. Turen, der heldigvis ikke fik fatale konsekvenser, foregik med 0,99 promille alkohol i chaufførens blod og defineres af politi og anklagemyndighed som vanvidskørsel.

Unge kriminelle på nethinden

Siden 31. marts i år har myndighederne kunnet konfiskere biler i tilfælde af såkaldt vanvidskørsel. Vanvidskørsel kan fx være kørsel med meget høje hastigheder eller kørsel, der bringer andre i livsfare. Det gælder også spirituskørsel med høj promille. Reglerne er beskrevet nærmere i færdselsloven.

Når man taler vanvidskørsel, har de fleste borgere unge, kriminelle elementer på nethinden. Unge,

der i hurtige og potente biler finder det morsomt at trykke speederen i bund i byerne til stor fare for andre. Det kostede bl.a. i juli 2019 en betjent livet på Langebro i København. Og talrige er eksemplerne på vanvittig kørsel med dødelig udgang, som man nu vil sætte en stopper for. Men de store køretøjer kommer også med i købet.

De danske politikere har nu fået nok af farlige tåber i trafikken, og skal vi nedbringe antallet af døde og kvæstede i trafikken inden 2030, så må vi lukke af for den trafik. Siger altså politikerne. Og det er baggrunden for, at Folketinget vedtog loven om vanvidskørsel, som også omfatter tungere køretøjer.

Noget som adskillige vognmænd og firmakørende virksomheder finder umiddelbart urimeligt, da deres køretøjer i det daglige som alt overvejende hovedregel er fredelige samfundstjenere overalt i landet. Når man fisker med det store trawl, så kommer der som regel også bytte ind, det måske næppe i udgangspunktet har været tanken at fange. Det er ikke desto mindre sket, da Folketinget besluttede, at varebiler og lastbiler også skulle omfattes af loven, nok også med tanke på terrorhændelserne i Europa i forrige årti, siger DTL’s chefjurist John Roy Vesterholm.

Maner til eftertanke

Han maner dog til eftertanke blandt vognmændene: Vanvidskørsel kan aldrig forsvares eller accepteres. Men man kan have svært ved at undgå vanvidskørsel foretaget af ansatte eller udenforstående i virksomhedens køretøj. Det ligger jo i ordet ”vanvid”. Men efter loven skal konfiskation fra tredjemand ske, ”medmindre konfiskation anses for uforholdsmæssigt indgribende”. I denne vurdering indgår ejerens mulighed for at vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvidskørsel og for at sikre sig økonomisk ved overdragelsen af køretøjet til tredjemand. Rådet herfra er derfor, at man som arbejdsgiver har en ordentlig og grundig ansættelsesprocedure og en fornuftig trafiksikkerhedspolitik i virksomheden, og så ved man jo normalt, hvem man har med at gøre på chaufførsiden, siger chefjuristen.

Han foreslår, at hvis man vil sikre sig bedst muligt som vognmand, er det god idé at have en nedskrevet trafiksikkerhedspolitik i virksomheden og at indskærpe de nye regler om vanvidskørsel og konfiskation for medarbejderne, så de også er opmærksomme på de betydelige økonomiske konsekvenser. Og gerne på skrift. Det kan være på et medarbejdermøde og i medarbejderhåndbogen. Man kan gøre opmærksom på, at chaufføren kan blive personligt erstatningsansvarlig for de tab, som vognmanden måtte komme ud for på grund af vanvidskørslen. Det kan selvsagt også medføre bortvisning fra arbejdspladsen. I alle tilfælde vil jeg anbefale, at man kontakter en DTLkonsulent, hvis man er det mindste i tvivl, siger John Roy Vesterholm.

Han understreger, at det er vigtigt, at vognmanden slår fast, at reglerne gælder, uanset om virksomheden selv ejer bilen, om virksomheden har leaset bilen, eller om virksomheden af andre grunde har bilen i sin varetægt. Det kan også indskærpes, at det gælder, hvis medarbejderen overlader bilen til uvedkommende, fx et familiemedlem, fortæller John Roy Vesterholm, der også nævner muligheden for en decideret bortvisning fra arbejdspladsen.

Men her anbefaler han ligeledes, at man forinden tager fat i en DTLkonsulent.

Signal til østeuropæere og deres vognmænd

En interessant ting for transporterhvervet er, at spirituskørsel over to promille faktisk betegnes som vanvidskørsel. John Roy Vesterholm: Jeg tror, at politiet har et pænt stort tal på de mange østeuropæiske chauffører, der de seneste mange år har hævet sig op på promiller over to under kørsel. Og det ville glæde os meget, hvis lovændringen kan sende det signal til både chauffør og vognmand, at den form for kørsel slet ikke er acceptabel i Danmark, siger han.

Den første østeuropæiske fisk røg i nettet i april. Promillen var som skrevet ganske vist ”kun” på 0,99. Til gengæld kørte han vanvittigt som spøgelsesbilist. Og retten har sidste ord, når det gælder, om vognmanden kan beholde bilen eller ej. ■

HVAD ER VANVIDSKØRSEL?

• Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.) • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.) • Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252) • Særlig hensynsløs kørsel • Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 km/t

• Kørsel med mindst 200 km/t uanset hastighedsgrænsen • Spirituskørsel med en promille over 2,00

Kilde: Justitsministeriet.