7 minute read

SPØRGSMÅL OG SVAR OM POSTNORD

Rundspørge:

SPØRGSMÅL OG SVAR OM POSTNORD LOGISTICS

PostNords stykgodsvirksomhed falder en samlet transportbranche for brystet. Vi har spurgt post og transportordførerne i Folketinget, hvad de vil gøre ved sagen. Et flertal tegner sig for at sætte den befordringspligtige del af postforretningen i udbud. Men forhandlingerne er udsat måske til slutningen af 2022.

Claus Djørup [clausdj@newmail.dk] Steen Brogaard

Postordførere både i blå og rød blok venter på en invitation til postpolitiske forhandlinger om befordringspligten, men det trækker ud.

Regeringspartiet henviser til, at EU først skal skabe klarhed efter en nylig afgørelse fra EU-domstolen. Det kunne også være, fordi et parlamentarisk støtteparti, Radikale Venstre, tipper balancen ved at støtte et udbud af befordringspligten.

DANSKE VOGNMÆND har taget temperaturen hos centrale transport- eller postordførere på basis af tre spørgsmål: 1. Hvor længe skal staten opretholde støtten til

PostNord og dermed til datterselskabet Post-

Nord Logistics, som kører med stykgods? 2. Hvor meget kan PostNord fortsætte med at tabe i datterselskabet PostNord Logistics, før håndklædet kastes i ringen? 3. Er det acceptabelt, at hele fragtomkostningen tilskrives de befordringspligtige breve og mindre pakker, så datterselskabet PostNord Logistics fx kan køre gratis med 33 paller stykgods fra Århus til Køge i PostNords lastbil, bare der er ét befordringspligtigt brev med?

S: POSTNORD LOGISTICS ER I BEDRING

Malte Larsen (S): Træk dagblade ud af befordringspligten.

Postordfører Malte Larsen (S):

- Hvor længe skal staten betale for befordringspligt ud over det danske land? Så længe der er en opgave med at bringe breve ud i de yderste kroge af landet! - PostNords regnskab er i konstant bedring, og jeg tror på, at PostNord Logistics fortsætter, fordi det er en forretning i bedring.

Med andre ord bliver det ikke aktuelt at kaste håndklædet i ringen. Reglerne følges, fastslår Malte Larsen om fordelingen af omkostninger mellem produkttyperne. - Der er indsat en bestyrelse, som skal drive PostNord, som havde det været enhver anden erhvervsvirksomhed. Svenskerne har en ret stor logistikforretning,

og den danske del er egentlig ikke betydende, men vigtig for at tilbyde produkter på hele linjen. Det korte og lange er, at det er lagt ud i et selvstændigt aktieselskab, og så skal vi ikke blande os mere i det. - Vi har en vigtig opgave med at bringe pakker og breve ud til små øer. Det springende punkt bliver, hvordan vi vil understøtte, at der kommer breve ud i hele landet. Det kan gøres ved et udbud, og så er det kostægte eller ved at tildele en distributør opgaven. Personligt kunne jeg godt tænke mig at trække nogle ting ud af befordringspligten fx dagblade. Der er ingen grund til, at DAO (Dansk Avis Omdeling) går med 99 pct. af dagbladene, mens den dyre procent lægger man over i befordringspligten.

R: OPGAVEN SKAL I UDBUD

Rasmus Helveg Petersen (R): Rimelig interesse fra branchen.

Niels Fl. Hansen: Befordringspligten skal ophæves over tid. Anne V. Berthelsen (SF): Det går hæderligt for sig

Hans Kr. Skibby (DF): Små underskud er også unfair konkurrence.

Rasmus Helveg Petersen (R):

- Nej, det er ikke acceptabelt, at fragtomkostninger tilskrives det befordringspligtige stykgods. Det er helt rimeligt, at den øvrige branche er opmærksom på det her. Hvis det stod til De Radikale, kom den befordringspligtige del af PostNords arbejde i udbud, så resten ikke på nogen måde kunne påstås at få støtte.

K: BEFORDRINGSPLIGTEN KAN IKKE OPRETHOLDES

Niels Fl. Hansen (K):

- Der skal ikke være en krydssubsidiering, så længe der er en opsplitning mellem de to selskaber. - Vi jagter økonomien i det. I øjeblikket er EU-Kommissionen og Rigsrevisionen inde over, så bolden ligger hos dem. - Jeg er modstander af fortsat støtte. Jeg har den holdning, at et brev snart må koste det, som det koster. Befordringspligten skal ophæves over tid, for der bliver færre og færre breve. På et tidspunkt kommer vi ned på et niveau, hvor det simpelt hen ikke længere kan betale sig, siger Niels Fl. Hansen. - Er det acceptabelt, at hele fragtomkostningen tilskrives den befordringspligtige del? Nej, det er det ikke.

SF: POSTNORD FORTSAT KANDIDAT TIL BEFORDRINGSPLIGTEN

Anne Valentina Berthelsen (SF):

- EU-domstolen understøtter ikke påstandene om, at der kunne være voldsomme problemer med statsstøtte. De bemærkninger tager vi højde for, men intet i EU-domstolens bemærkninger foreskriver, at det er nødvendigt at lukke PostNord Logistics. - PostNord Logistics regnskab er i bedring, og vi har ingen bekymring for, at PostNord Logistics bliver kørt på en uhæderlig måde, som det fremføres af kritikere. Det går den rigtige vej, uagtet at der har været underskud i PostNord og PostNord Logistics. Derfor er de stadig en seriøs kandidat til at beholde befordringspligten. - PostNord Logistics er efterhånden blevet endevendt af statsrevisorerne, Rigsrevisionen og EU, og der har været mange spørgsmål og samråd, og der er ikke fundet anledning til at være bekymret over ret meget. Vi har tillid til, at tingene er, som de skal være.

LUK DATTERSELSKABET

Hans Kristian Skibby (DF):

- Dansk Folkeparti har svært ved at se en model, hvor vi opretholder, at PostNord Logistics skal være et datterselskab af PostNord, når PostNord Logistics konkurrerer med statsstøtte over for andre transportørvirksomheder. - Opdelingen mellem PostNord og PostNord Logistics har man haft svært ved at levere. Den bedste af alle verdener er, at PostNord Logistics lukkes. - I PostNord-koncernen fylder PostNord Logistics AB væsentlig mere end den danske pendant. Der er ikke den adskillelse, som vi insisterer på, og regeringen har ikke været i stand til at levere en farbar model. Derfor må der være et clean cut, og vi må lukke PostNord Logistics, hvis der fortsat skal være statsstøtte. - Mig bekendt har PostNord Logistics ikke leveret et overskud. PostNord har sagt, at underskuddene er så små, at det ikke flytter ret meget på konkurrencen,

men hvis man kører med underskud, så har man ikke tjent penge på sin service. Så skal andre, der konkurrerer med dem, have overskud, for ellers går man konkurs.

Hans Kr. Skibbys svar til, om den nuværende omkostningsfordeling er acceptabel: Nej!

V: UACCEPTABELT PRINCIP FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER

Kristian Pihl Lorentzen (V): Befordringspligten bør udbydes.

Kristian Pihl Lorentzen (V):

- Der skal ikke være nogen støtte til PostNord og da slet ikke subsidiering af PostNord Logistics, der konkurrerer med private aktører.

- PostNord skal ikke støttes af staten. Vi skal forhandle om, hvad PostNord skal have for at varetage befordringspligten, og det tal skal være så lavt som muligt. Det er uholdbart, at der ikke er en politisk aftale til grund for befordringspligten. Det sejler, og regeringen har ikke inviteret til forhandlinger. - PostNord bruger ”incremental cost”-princippet. Det betyder, at en PostNord-lastbil, der kører fra København til Skagen med nogle befordringspligtige breve og en masse stykgods, konteres på den befordringspligtige side. PostNord kan sænke prisen på det konkurrenceudsatte gods, og det skal vi til bunds i og have bragt til standsning. Det er uacceptabelt. Vi skal have et mere retvisende princip for fordeling af omkostninger i PostNord. Derfor kører vi på med samråd. - Transportministeren har lovet os en teknisk gennemgang, hvor vi kommer til bunds i omkostningsfordelingsprincipperne i PostNord. Det er en torn i øjet, at det statsejede PostNord har underskud på Logistics. Moderselskabet skal ikke hælde penge i Logistics, som konkurrerer med private leverandører. Vi vil have inddæmmet den unfair konkurrence i en kommende aftale. ■

DTL: NY POSTNORD-FREDNING ER PINLIG

Politisk flertal vil igen forlænge støtten til PostNord, denne gang frem til og med 2022. Dermed får farcen lov at fortsætte og ikkebeslutningerne koster både skatteyderne og de selvstændige vognmænd dyrt.

Den frie konkurrence suspenderes endnu engang, når det kommer til spørgsmålet om PostNord. DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør kalder endnu en forlængelse af PostNord-aftalen om støtte for ”pinlig”. - Jeg synes, det er pinligt for partierne bag aftalen, når de bare forlænger verden med brædder, siger Erik Østergaard. - Når man læser Transportministeriets pressemeddelelse, synes den underliggende argumentation at være, at da der i næsten 400 år har været et dansk postvæsen, så må det da nok kunne få lov at humpe på krykker et par år endnu. - Ikke-beslutningen om en forlængelse af PostNord-aftalen til og med 2022 er bare den seneste af mange udskydelser af, hvad man ellers skulle mene var en bunden politisk opgave: At finde en fremtidssikret, langsigtet og økonomisk bæredygtig konstruktion for PostNords opgaver vel at mærke uden, at det skal være på bekostning af hverken skatteydere eller af de selvstændige vognmænd, som i dag slås med unfair konkurrence fra PostNord, fortsætter Erik Østergaard.

- Jeg er fuldstændig klar over, at der er en række dilemmaer og ingen enkle løsninger på problemet. Men de tilbagevendende ikke-løsninger og forlængelser af statsstøtte sender et signal til vognmandsbranchen om, at man ikke tager kritikken af markedssituationen alvorligt. Det er langt fra tilfredsstillende, siger DTL-direktøren.

Forlængelsen er aftalt med regeringens tre støttepartier: Radikale, SF og Enhedslisten. ■

CPE

This article is from: