POLITIKERE HAR IKKE FORSTÅET 11 KILOS-REGLEN

TIDL. FÆRDSELSBETJENT: POLITIKERE HAR IKKE FORSTÅET PROBLEMERNE MED 11 KILOS-REGLEN

Mangeårig færdselsbetjent i Rigspolitiet Henrik Groot går nu i rette med bl.a. Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzens affærdigelse af politiets problemer med kontrollen af 11 kilos-reglen på varebilsområdet.

- Det, der er svært, er at finde én pakke på 11 kilo mellem hundreder af pakker i en varebil. Du skal jo bruge en masse tid på at finde den pakke. Når du så har fundet den, skal den vejes, og det kræver, at du har en vægt, som er godkendt og opfylder kravene til sådanne vægte i bekendtgørelsen, så vejningen kan bruges som bevis i sagen, siger tidligere færdselsbetjent Henrik Groot. GLS er en af de store virksomheder, der støtter afskaffelsen af 11 kilos-reglen. Foto: Scanpix.

Han ved ikke, hvad sagen reelt drejer sig om.

Så kontant er Henrik Groots skudsmål om Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, som har tilbagevist politiets og Færdselsstyrelsens anbefaling om at droppe 11 kilos-reglen. Venstre-politikeren har bl.a. udtalt, at det bør være let at kontrollere, om en pakke vejer under eller over 11 kilo. - Det, der er svært, er at finde én pakke på 11 kilo mellem hundreder af pakker i en varebil. Du skal jo bruge en masse tid på at finde den pakke. Når du så har fundet den, skal den vejes, og det kræver, at du har en vægt, som er godkendt og opfylder kravene til sådanne vægte i bekendtgørelsen, så vejningen kan bruges som bevis i sagen. Som politimand skal du have et bevis, som kan holde i retten, forklarer han.

Det er tydeligt, at han finder det magtpåliggende at gå i rette med den opfattelse, at politiet har fået en simpel opgave, som han og hans nu tidligere kollegaer vægrer sig ved at udføre. - Du kan ikke bare bruge en badevægt, som kan ligge i enhver patruljevogn. Der er kun få vægte af den type og størrelse i politiet, og de befinder sig måske i den anden ende af politikredsen, siger Henrik Groot, som i knap 15 år var ansat som politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, hvor han stoppede med udgangen af 2021.

Halvbagt pizza-argument

Som ansat i Rigspolitiet medvirkede Henrik Groot bl.a. til at forfatte den skriftlige redegørelse om varebilsordningen til Folketinget i marts 2021, hvori Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet anbefalede politikerne at fjerne reglen. Og han stod bag en præsentation til medlemmerne af Folketingets Transportudvalg i november 2021, som detaljeret og med fotos dokumenterede politiets oplevelse af besværet med 11 kilos-reglen.

Såvel redegørelsen som præsentationen udpensler genvordighederne med kontrollen af 11 kilos-reglen: Fx er stykgods, der enkeltvis vejer under 11 kg og transporteres i en åben kasse, sæk eller lignende IKKE omfattet af varebilskravene, mens stykgods, der hver især vejer under 11 kg, men ligger i en lukket kasse eller snøret sæk mv., ER omfattet af varebilskravene.

På trods af myndighedernes klare anbefalinger om at afskaffe 11 kilos-reglen har der tegnet sig en politisk front mellem blå blok samt Radikale Venstre, som står fast på reglen, og rød blok på den anden side. En del af den politiske slagudveksling hen over fronten har handlet om udbringning af pizzaer, som, forsvarerne af reglen mener, vil blive unødigt generet af at skulle omfattes af godskørselslovens krav om tilladelser mv.

Det argument, mener Henrik Groot, er halvbagt. - Langt de fleste pizzaer bringes jo ud som firmakørsel, som ikke kræver tilladelse. Mange gange kører de jo i egen bil. Det er meget sjældent, jeg har set en pizza leveret i varebil, der vejer over to tons.

Heller ikke generne for avisomdelingen, som har været bragt på bane som et argument for at bevare 11 kilos-reglen, mener Henrik Groot, er et holdbart argument. - Når vi så aviser på vej ud til omdelerne, var de i hvert fald i store bundter, slår han fast på baggrund af sin erfaring fra politiet.

Kaster vrag på intentionen

Foruden besværet for politiet med at håndhæve reglen mener Henrik Groot, at 11 kilos-reglen modarbejder den oprindelige hensigt med at omfatte godskørsel for fremmed regning i varebiler af godskørselsloven: nemlig at fjerne de brodne kar fra branchen. - De ting er beskrevet i den redegørelse, vi lavede, og vi brugte meget tid på at diskutere det med både Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen, siger Henrik Groot med henvisning til den liste af overtrædelser, Rigspolitiet har konstateret. Det drejer sig bl.a. om manglende godskørselstilladelse, manglende chaufføruddannelsesbevis, manglende lejekontrakt på varebil, fejl og overtrædelser af færdselsloven som fx fejl og mangler på køretøjet mv., frakendt førerret, spiritus- og narkokørsel mv.

Henrik Groot giver et eksempel fra sine egne erfaringer med kontrol af varebiler.

- Fx er det nu tilladt at leje en varebil, hvor du blot kan være lejer og ikke bruger. Jeg har set eksempler med snyd med lejekontrakter, hvor du kun må leje 30 dage ad gangen. Men udlejer sender blot rutinemæssigt en ny 30-dages kontrakt, og reelt foregår der så langtidsudlejning, og det er ikke tilladt. Det er min fornemmelse, at det foregår på den måde, fordi lejeren af varebilen kun kan skrabe penge sammen til én måned af gangen, siger Henrik Groot, som således påpeger et smuthul til at komme ud af varebilsreglernes krav om, at virksomheden skal have en egenkapital på 13.500 kroner for at opnå en tilladelse.

Hvad mener du, der rent faktisk ville ske, hvis man som nu fastholder 11 kilos-reglen? - Så kommer vi ikke til bunds i det, som jeg mener, reglerne er lavet for, nemlig at fjerne snyd og bedrageri, som der står i forarbejderne (til ændring af godskørselsloven, red.), for det var jo netop grunden til, at reglerne for varebiler blev ændret. Og det vil selvfølgelig gøre det langt lettere for politiet, fordi kontrollen ikke afhænger af en vægt. De fleste politifolk ved godt, at en lastbil, der kører gods, skal have tilladelse, uanset om det drejer sig om pakke cigaretter eller vingen til en vindmølle. Men hvis du fx har en sæk med pakker, står du med en situation, hvor det er afgørende, om sækken er snøret til eller ej, slutter Henrik Groot. ■

KONSERVATIV ORDFØRER: VI LYTTER TIL ANDRE END POLITIET

Transportordfører Niels Flemming Hansen (K) er ikke til sinds at afskaffe 11 kilos-reglen, selvom myndighederne i flere omgange har forklaret politikerne om besværet med reglen.

- Vi lytter til anbefalinger alle steder fra, også de dele af markedet, som absolut ikke anbefaler det her (at afskaffe 11 kilos-reglen, red.), og så drager vi nogle beslutninger ud fra det. Nu laver vi en høring mere, hvor også Rigspolitiet får lov at komme ind igen, og så prøver vi at få et samlet billede af, hvordan verden ser ud, siger K-transportordfører Niels Flemming Hansen.

Han forklarer, at hans accept af en ny høring om 11 kilos-reglen kun skyldes en aftale med daværende transportminister Benny Engelbrecht fra efteråret 2021 om at ”skyde det til hjørne” og tage høringen på et senere tidspunkt. Hvad skal der så iflg. ordføreren nu komme ud af høringen? - Ikke mere end det vi kender, siger Niels Flemming Hansen, der understreger, at en ny høring ikke får ham til at ændre holdning.

Adspurgt kan Niels Flemming Hansen ikke umiddelbart nævne andre tilfælde, hvor han har siddet politiets anbefalinger overhørig som omkring besværet med kontrollen af reglen. Han forklarer dog, at myndighedernes anbefaling ikke i sig selv er udslagsgivende. - Jeg kan sagtens forstå, at det kan være et problem, men der sidder også på den anden side virksomheder, som skal have bragt pakker ud, som er under 11 kilo, og de skal lave alverdens mulige og umulige opsplitninger af deres pakker for at få det til at fungere. Det dur heller ikke, siger han.

Handler det om, at du ikke ønsker en del af godstransporten i varebiler omfattet af regulering i forhold til fx overenskomst? - Nej, jeg har ingen problemer med, at der skal være ordnede løn- og overenskomstforhold. Jeg har et problem med den underliggende tvang, der kan ligge i, at man skal være med. Alene det, at vi favoriserer nogle forbund og overenskomster fremfor andre, er et problem for mig, siger han uden eksplicit at nævne transportoverenskomsten mellem 3F og bl.a. DTL’s arbejdsgiverforening, som er den toneangivende overenskomst i forhold til fx ITD Arbejdsgivers overenskomst med KRIFA.

Han åbner dog samtidig en dør på klem og vil ikke afvise, at nogle af de krav, der bliver stillet under varebilsordningen også kunne omfatte transport af pakker under 11 kilo. - Det kunne fx være, hvis man har en virksomhed, som starter op med en varebil og beslutter, at de vil køre pakker under 11 kilo. Det skal de have lov til, men så kunne det jo godt være, at de så skal tage et kursus eller overholde nogle retningslinjer for, hvordan man fx stabler ting i bilen. Nu skal vi dog høre, hvad den nye minister tænker om det her område, siger han og minder om de mulige ændringer i det politiske landskab.

Kristian Pihl (V) vil ikke forholde sig til kritikken

DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har også kontaktet Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen for at forelægge ham kritikken fra Henrik Groot i forlængelse af Rigspolitiets og Færdselsstyrelsens anbefalinger om at afskaffe 11 kilos-reglen.

Det har Venstre-politikeren ikke ønsket. Han har i stedet sendt et svar på mail, hvor han kort skriver, at Venstres holdning er velkendt: nemlig at bevare 11 kilos-reglen. Resten af hans svar indeholder en ordret kopi af Venstres, LA’s og DF’s politiske bemærkninger til lovforslaget fra daværende transportminister Benny Engelbrecht om at afskaffe 11 kilos-reglen i varebilsordningen under godskørselsloven.

Høringen om 11 kilos-reglen finder sted den 3. marts kl. 14.15 på Christiansborg.