STIGENDE ANTAL ARBEJDSULYKKER

STIGENDE ANTAL ARBEJDSULYKKER I TRANSPORTBRANCHEN

Arbejdet i godstransportbranchen er farligere end i de fleste andre brancher. Således steg ulykkesfrekvensen med 13,6 procent fra 2020 til 2021, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu] Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Arbejdet på liften og med palleløftere hører til de arbejdssituationer, hvor chauffører kan komme til skade, hvis de ikke passer på. T ransportbranchen er ikke ufarlig at arbejde i. I hvert fald, hvis man skal dømme efter den seneste arbejdsulykkestatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge den er frekvensen af arbejdsulykker i godstransportbranchen steget med 13,6 procent fra 2020 til 2021. Samtidig har branchen en klart højere ulykkesfrekvens end DA’s arbejdsmarked som helhed, kun overgået af bygge- og anlægsbranchen. Tjek de konkrete tal og frekvenser i tabellen på modstående side.

DANSKE VOGNMÆND ville gerne have haft en udlægning af tallene fra Arbejdstilsynet, men da vi for tiden er uden regering og tilsynet uden minister, må de ikke udtale sig. Til gengæld kan man på

SPØRGSMÅL OG SVAR OM ARBEJDSSKADER

Hvad er en arbejdsskade? En arbejdsskade er en fællesbetegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. For at en skade kan blive anerkendt som en arbejdsskade, skal arbejdsulykken eller erhvervssygdommen være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Hvad er en arbejdsulykke? En arbejdsulykke er en personskade, som skyldes en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludselig eller inden for fem dage. Det kan for eksempel være en medarbejder, som glider på gulvet i kantinen og brækker benet, eller en medarbejder som får fingeren i klemme i en maskine.

Hvad er en erhvervssygdom? En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes påvirkninger i arbejdet eller arbejdsforholdene gennem kortere eller længere

ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ HOVEDBRANCHER OG DELBRANCHER

Branche Alle Ulykkesfrekvens 2017-2021 Ulykkesfrekvens 2020 Ulykkesfrekvens 2021 240,0 232,9 256,8

Fremstillingsvirksomhed 229,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 413,9 Serviceprægede erhverv 200,6 Herunder: Godstransport 385,0 225,0 409,7 191,6 352,5 242,1 435,7 218,0 400,6

I 2021 var der 400,6 arbejdsulykker pr. 10.000 årsværk i godstransportbranchen. Det er et noget højere niveau end i 2020 og tidligere år. Ulykkesfrekvensen ligger endvidere på et højt niveau i godstransportbranchen sammenlignet med andre brancher med undtagelse af bygge- og anlægsvirksomhed. Kilde: DA’s arbejdsulykkestatistik.

Arbejdstilsynets hjemmeside læse en del om, hvilke ulykker, der typisk sker og om, hvad arbejdsgiverne kan gøre for at forebygge dem.

Typiske situationer

Arbejdstilsynet lister de typiske situationer, hvor faldulykker sker: ved op- og nedstigning fra førerhus, lad, lift mm., og når underlaget er fedtet eller glat. Ulykker sker også, når chauffører arbejder i højden, fx når de springer ned fra trailerlad, vender paller på bagsmækliften, håndterer presenninger eller ved surring af gods. Andre ulykker sker, når chaufførerne kommer på eksterne lagre og bliver påkørt af trucks, gaffelstablere og lignende. Også ude i trafikken er chaufførerne i farezonen for påkørsler fra andre trafikanter. Opkvalificer chaufførerne

”Der sker mange ulykker i vejgodsbranchen, fx hvor chauffører falder ned fra liften, eller snubler i rod og uorden, bliver ramt af en byrde under kranarbejde eller af en truck på et lager. Som arbejdsgivere skal I forebygge arbejdsulykker. Da I ofte ikke er til stede, når chaufførerne udfører deres arbejde, består en væsentlig del af det forebyggende arbejde i at opkvalificere chaufførerne til selv at varetage deres egen og andres sikkerhed. Husk at følge op på, om det har effekt, eller om der er brug for andre tiltag. I kan også forebygge ved at ændre faste arbejdsgange, der er risikable,” lyder nogle af rådene fra Arbejdstilsynet. ■

Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk/transport-af-gods

tid, men mindst fem dage. Det kan for eksempel være en medarbejder, som får smerter i ryggen på grund af flere års tungt løftearbejde eller en medarbejder, som gennem flere år har været udsat for støj på arbejdet og af den grund får tinnitus. Som arbejdsgiver har du ikke pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Hvis en medarbejder mener, at et helbredsproblem skyldes arbejdet, anbefaler Dansk Erhverv, at medarbejderen henvises til egen læge/tandlæge, som har pligt til at anmelde tilfældet.

Hvornår skal man anmelde en arbejdsskade? Hvis en af dine medarbejdere er kommet til skade under arbejdet, har du som arbejdsgiver pligt til at anmelde arbejdsulykken, hvis hændelsen har medført, at medarbejderen har haft én eller flere dages fravær udover tilskadekomstdagen, eller hvis der er udsigt til, at medarbejderen kan få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.

Hvad hvis arbejdsulykken ikke bliver anmeldt? En arbejdsulykke skal anmeldes hurtigst muligt og senest 14 dage efter, skaden er sket. Den endelige frist for at anmelde en arbejdsulykke er et år efter, skaden er sket. Anmelder arbejdsgiveren ikke en kendt arbejdsulykke, vil arbejdsgiveren risikere en bøde. Derudover risikerer medarbejderen at miste retten til erstatning. Arbejdsgiveren har pligt til at give besked til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, når der er sket en arbejdsulykke. Arbejdsmiljøorganisationen skal herefter undersøge hændelsen og sørge for, at der bliver gennemført nødvendige tiltag for at undgå en lignende ulykke. Hvis virksomheden ikke har en arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte informeres om ulykken.

Hvor anmelder man en arbejdsulykke? Arbejdsgiveren anmelder arbejdsulykker digitalt i EASY-systemet. Systemet sørger automatisk for at sende anmeldelsen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), arbejdsgiverens forsikringsselskab og Arbejdstilsynet. Anmeld en arbejdsulykke her: https://virk.dk/myndigheder/stat/AES/selvbetjening/Anmeldelse_af_arbejdsulykke

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv