8 minute read

NY DISTRIBUTIONSBIL FRA DAF

Next Article
NYT ELBILSNETVÆRK

NYT ELBILSNETVÆRK

NY DISTRIBUTIONSBIL FØLES SOM EN RIGTIG LASTBIL

DAF er sluppet rigtig godt fra at udvikle en ny og moderne serie distributionslastbiler, som giver føreren fornemmelsen af, at man kører i en stor lastbil. DANSKE VOGNMÆND har prøvekørt den nye serie.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu] D

AF Trucks er med stor succes lykkedes med at udvikle den ny mellemklasseserie XD, der mest hører hjemme i distributionsfeltet. Man har ikke blot nøjedes med at adoptere de gode egenskaber fra de succesfulde XF og XG-serier, der blev lanceret sidste år.

DAF har også videreudviklet på de gode egenskaber, og desuden har man haft held med at komprimere hele førermiljøet fra

XF og XG, så det udvendigt passer til en moderne distributionsbil. Dermed har hele førermiljøet uændret størrelse, så

NY DISTRIBUTIONSBIL FØLES SOM EN RIGTIG LASTBIL

føreren ikke føler, at han kører med en mindre lastbil. Det har været vigtigt for DAF at få det med, for i chaufførkredse er der mere prestige i at køre i store lastbiler, og derfor har den nye XD også fuld bredde på førerhuset. Det er således ikke blot tale om en mindre XF.

Der er også gjort meget på det sikkerhedsmæssige. Fx er overkanten af instrumentbrættet fra cockpittet og helt ud til højre A-stolpe sænket en lille smule. Det betyder et stærkt forbedret udsyn ned foran vognen. Hele konceptet med 160 mm ekstra front, som udløser certificeringen som aerodynamisk, det store rudeareal på frontruden og sideruderne, cornerview ude på højre forhjørne, gode spejle eller kameraløsningen DAF City Turn Assist og ekstra lavt placeret vindue i højre dør højner sikkerheden enormt ved kørsel i tæt bytrafik med flere former for trafikanter, herunder fodgængere og cyklister.

Tre gode førerhusvarianter

Førerhuset er placeret 170 mm lavere, hvilket betyder lavere indstigning og dermed bedre ergonomi for en distributionschauffør, der måske skal ind og ud af førerhuset mange gange i løbet af en dag. Samtidig betyder det også, at udsynet lige ned foran førerhuset er rigtigt godt.

På grund af den lave placering er der en motortunnel inde i førerhuset, men den er begrænset til 320 mm. På grund af den lidt komprimerede plads i motorrummet tilbydes XD udelukkende med MX 11-motoren.

Der tilbydes tre forskellige førerhusversioner: Sleeper High Cab, Sleeper Cab og Day Cab. Sleeper High Cab er stort set identisk med den samme version på XF, blot er det placeret 17 cm længere nede, og frihøjden indvendig er 1.970 mm med et rumindhold på hele ti m3. Der tilbydes enten to eller tre trin til indstigning, afhængig af chassisets højde og version.

Chaufførerne har været inde over

DAF lægger ikke skjul på, at chaufførerne har været med ind over, og det må siges, at førerkomforten er på et højt niveau. Der er både installeret et rummeligt køleskab og et godt musikanlæg med store højtalere i de nye førerhuse, og det gælder også Day Cab, så der ikke er forskel på, om man kører med en version med dagførerhus eller en med sovekabine.

I højre side er XD udstyret med et passagersæde, som kan foldes sammen, så det ikke spærrer for udsynet gennem det lavtplacerede vindue i højre dør.

Nøjagtig som ved XF- og XG-serierne har førerhusene gennemgået strenge sikkerhedstester, og de er

MOTORUDVALG TIL XD

XD 300 MX-11 220 kW / 299 hk XD 330 MX-11 251 kW / 341 hk XD 370 MX-11 270 kW / 367 hk XD 410 MX-11 300 kW / 408 hk XD 450 MX-11 330 kW / 449 hk

udstyret med deformationszoner både i bagvæggen og i fronten. Ved fx påkørsel af et stort forankørende køretøj skubbes førerhuset tilbage i forhold til chassiset. Ratstammen er konstrueret således, at man kan køre rattet op til vandret position ud mod forruden, og dermed er der meget fin passage, når man skal ud eller ind. Denne funktion træder som et stort sikkerhedstiltag også i kraft ved en kraftig frontkollision, så der er mest mulig plads til chaufføren.

Selve cockpittet er lavet rigtigt godt med et fint digitalt instrument med forskellige valgmuligheder, herunder at man let kan lukke ned for næsten al visning undtagen det allervigtigste. Det er en god funktion ved kørsel om natten og over lange afstande.

Førersædet er af god kvalitet, og det er nemt at finde en god kørestilling. Alt er inden for rækkevidde, og rat-egerne er fyldt med gode funktioner, så man let kan justere på afstanden og hastigheden på ACC mm. Når man har drejet nøglen og startet motoren, er det blot at dreje på gearvælgeren i enden af den højre stilk under rattet til D, mens man træder på bremsepedalen og lægger håndbremsen ned, hvorefter bilen kører. Elektronisk håndbremse er ekstraudstyr.

Den nye Traxon-transmission, der er en gearkasse med en robot til både at betjene koblingen og skifte gear, fungerer rigtig godt. Man tænker slet ikke på transmissionen, når man kører. I stedet kan man koncentrere sig om at køre sikkert ud ad vejen. XD 450 er udstyret med en bagaksel med en gearing på 2,38, så den ruller stille og roligt derudaf med lave omdrejninger i det højeste gear.

DANSKE VOGNMÆND nåede under et testarrangement i Vilanova syd for Barcelona at prøvekøre tre forskellige versioner af den nye XD-serie. ■

Et fint distributionsvogntog: DAF XD 450 TG.

FØRSTE PRØVEKØRSEL: TREAKSLET TWINSTEER

Første bil var en XD 450 TG, der er en treakslet twinsteer-version med DAF’s nye mellemaksel, som er elektronisk-hydraulisk styret i stedet for at have stangforbindelser. Det er en typisk distributionstrækker udstyret med en MX 11-motor med en topeffekt på 449 hk og 2.350 Nm i drejningsmoment, hvor de sidste 150 Nm lige genereres takket være Multi-Torque-funktionen. Det må betegnes som ganske passende til dette vogntog, hvor den tilkoblede trailer er en treakslet Schmitz-køletrailer.

Den ekstra trækkraft har stor betydning ved kørsel i bakket område, som det vi oplevede på testturen. Ofte kan vognen lige ”trække” sig op over bakketoppen i det højeste gear, når Multi-Torque sætter ind og dermed spares der gearskifte, som koster brændstof.

Forakslen er med parabelfjedre, mellemakslen med to luftbælge og drivakslen med fire luftbælge, og da førerhuset samtidig er ophængt i fire luftbælge, giver det en behagelig kørsel. Vogntoget var belastet til 40 tons totalvægt, og med det meget præcise styretøj kører den præcis ud ad vejen.

Hvis jeg formastede mig til at komme for tæt på en af de hvide striber, kom der straks en melding fra sporassistenten.

Førerhusbestykningen bestod af en Sleeper High Cab, som med den gode beklædning og materialer på overflader giver et rigtig godt fører- og hvilemiljø. Den er udstyret med kameraløsningen DAF Vision i stedet for spejle, og det fungerer fint. Man får fine informationer med striberne på skærmene, så man har en fornemmelse af, hvor stor afstanden er til andre køretøjer og genstande. I midterkonsollen er der en stor skærm, og den kan man hurtigt koble sin telefon op til, så den virker som en dockingstation. Skærmen indgår også i kameravisningen udefra, fx når bilen sættes i bakgear.

ANDEN PRØVEKØRSEL: DISTRIBUTIONSBIL

Den næste XD’er, jeg prøvede, var en toakslet DAF XD 410 FA distributionsbil bygget op med en ECF Box-kasse med Thermo-King T-1200 R-kølemaskine, som hører til i den store ende. Lastbilen er udstyret med Day Cab, som også giver et godt arbejdsmiljø. Helt som standard har Day Cab plads til, at førerhuset kan vippes uden, at det har været nødvendigt at lave udskæringer i førerhusets tag og bagvæg for at kunne passere kølemaskinen.

XD 410 er udstyret med en MX 11-motor på 10,8 l slagvolumen med en højeste effekt på 408 hk og et højeste drejningsmoment på 2.000 Nm, der med Multi-Torque udløser i alt 2.150 Nm, når der lige er brug for lidt ekstra. Transmissionen er også en Traxon 12-trins med automatiseret gearskifte, og med en udveksling på 2,47 har man en lille distributionslastbil, som hurtigt kan komme frem.

Denne bil er udstyret med spejle, som bestemt også er gode. Efter DAF har flyttet spejlarmene lidt tilbage, er der luft mellem spejlene og A-stolpen, et forhold der især gør sig gældende, når man kigger ud gennem højre side.

TREDJE PRØVEKØRSEL: KØLEBIL

Den sidste prøvekørsel var også en toakslet distributionslastbil, i form af en DAF XD 370 FA opbygget med en Schmitz-kølekasse og en Thermo-King kølemaskine. Førerhuset er også en Day Cab. Til gengæld er motoren en lidt mindre version, nemlig en MX 11, som genererer 367 hk og et højeste moment på 1.800 Nm, der dog hæves 150 Nm til 1.950 Nm med Multi-Torque, når det er fornuftigt at udnytte det.

Der er selvfølgelig forskel på trækkraften i forhold til XD 410, men den gør det faktisk godt. Testområdet har start og stop inde på havnen i Vilanova med gader, der er meget pressede med parkerede biler i midterrabatten, som betyder, at man må køre tæt på forhindringerne i højre side. Desuden er der masser af turister, som både går og kører på cykler og løbehjul ud og ind mellem det hele. Vejmyndighederne har sat mange spanske ryttere op, så der er blevet mindre plads ved ind- og udkørsel af rundkørsler, så her har man brug for de moderne løsninger med kameraer. Når man er kommet ud af byen, kan man køre ud i det bjergrige område, som omfatter mange bakker, hvor der er god mulighed for at prøve både effekt og bremsekraft.

DAF har udstyret XD-serien med en effektiv motorbremse, der er udviklet som et sammenspil mellem turboladningen og en Jake Brake. Det fungerer rigtigt godt og betyder, at anskaffelsen af en retarder er overflødig.

DAF XD 410 toakslet distributionslastbil med kølekasse og kølemaskine øverst på forsmækken. DAF’ens førerhus er konstrueret, så det ikke har været nødvendigt med nogen form for ændringer for at førerhuset kan vippe forbi den fremadragende kølemaskine.

UNDGÅ BUMP PÅ VEJEN

MED ET LØNSYSTEM FRA PROLØN

I samarbejdet mellem ProLøn og DTL - Danske Vognmænd får du: • Indberetning af lønsum til DTL • Nem integration til f.eks. SmartTID, Multi:IT og TimeMap • 2 måneders GRATIS lønkørsel ved skift fra andet lønsystem

Skift allerede i dag! Ring til os på tlf.: 87 10 19 30, så hjælper vi dig godt i gang.

This article is from: