2 minute read

kredit eller længere

betalingsfrist?

Undgå dårlige betalere og svindelvirksomheder med automatiske kreditvurderinger og tidlige konkursvarsler.

Med Creditro Assess kan du handle i tide og minimere dine tab på daglig basis, med vores automatiske varslinger. Vores kunder modtager nemlig daglige notifikationer i deres indbakke.

På den måde er du altid opdateret og udstyret med det bedste skjold mod svindel og dårlige betalere.

Creditro Asses Udpeger 9 ud af 10 svindelvirksomheder*

Forudser 2 ud af 3 konkurser, mindst 3 måneder før de sker**

Automatiserede kreditvurderinger og konkursvarsler

Én adgang til al information

Som medlem hos DTL kan du få adgang til kreditvurderinger og tidlige varsler om konkurser til fast lav pris på 2.500,- pr. bruger om året.

Vil du vide mere?

Kontakt Creditro på tlf. +45 7216 1701

Eller besøg os på www.creditro.com

H Jeste Antal D Dsulykker P Jobbet I 14 R

Antallet af dødsulykker på jobbet i 2022 er det højeste i 14 år. De foreløbige tal viser, at der skete 43 dødsulykker sidste år. De fleste ulykker skete inden for byggebranchen og transportbranchen. Her har der i begge brancher været syv tilfælde. Også branchegruppen ”landbrug, skovbrug og fiskeri” har været hårdt ramt. Her har fire mennesker mistet livet, mens de var på arbejde.

Inden for godstransporten er flere af dødsfaldene sket, fordi en medarbejder blev ramt af gods ved læsning af en lastbil, eller fordi medarbejderen blev ramt af fx byggematerialer i forbindelse med kranarbejde.

Kilde: Arbejdstilsynet

Orienter medarbejdere om konsekvens af vanvidsbilisme

En ny kendelse i Højesteret om vanvidsbilisme illustrerer vigtigheden af, at arbejdsgivere orienterer medarbejdere om den potentielle konsekvens ved vanvidsbilisme. I den konkrete sag vurderede retten, at arbejdsgiveren havde udvist rettidig omhu ved ansættelse af chaufføren ved at indhente chaufførens straffeattest, orienteret ham om virksomhedens nultolerancepolitik om alkohol samt sikret hans underskrift på et tillæg til ansættelseskontrakten om, at manglende overholdelse af alkoholpolitikken ville føre til bortvisning. DTL-A har udarbejdet både eksempler på en alkoholpolitik og et afsnit til ansættelseskontrakten om konsekvensen ved vanvidsbilisme. Ansættelseskontrakten kan findes på DTL’s hjemmeside. DTL-A anbefaler medlemsvirksomheder at rette henvendelse, hvis de er i tvivl om deres håndtering af vanvidsbilisme.

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening

SAGT & SKREGET

Automatiseret chef

”Hvis teknologien i stigende grad bliver brugt til at træffe beslutninger om de ansatte, deres arbejde og videre udvikling, er det måske chefen selv, der ender med at blive automatiseret.”

Dr. Phoebe Moore fra Essex University i England til Politiken om den stigende digitale overvågning af lastbilchauffører.

Dræbende vejafgift

”Den er totalt dræbende. Man har alt for travlt med at indføre en adfærdsændrende afgift. Men se det i lyset af, at vognmændene ikke har en jordisk chance for at ændre deres adfærd.”

Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraternes transportordfører, til Lastbilmagasinet om regeringens planlagte vejafgift på tunge køretøjer.

På den ene side og på den anden side

”Der er nogle, der håber på, at det bliver meget dyrt at køre lastbil. Og der er nogen, der håber, at det ikke bliver alt for dyrt at køre lastbiler. Sådan kan man i samme landsdel se forskelligt på de samme ting.”

Transportminister Thomas Danielsen (V) om den kilometerbaserede vejafgift i folketingsdebat.

Varebiler overtræder mere end lastbiler

”Kontrollen med godskørsel i varebiler adskiller sig fra kontrollen med godskørsel i lastbiler. Der er langt færre overtrædelser i forbindelse med politiets kontrol af tunge køretøjer.”

Rigspolitiet i den netop offentliggjorte redegørelse fra Færdselsstyrelsen om 11 kg-reglen.

Ærgrer sig over PostNord

”Det er ærgerligt, at PostNord dropper samarbejdet med 200 butikker om pakkeudlevering. Det betyder, at mange små samfund mister endnu en del af eksistensgrundlaget og kundestrømmen.”

Adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd til Mobilitywatch om PostNords nedskæringsplaner.

This article is from: