7 minute read
NUL-EMISSIONSZONER TRUER
NUL-EMISSIONSZONER TRUER EFTER KOMMUNALVALGET
Skal der indføres nul-emissionszoner på den anden side af kommunalvalget i november? Det vil borgmesterkandidaterne i nogle af landets største byer ikke udelukke på sigt. I København bør den tunge transport dog allerede nu berede sig på skærpede krav, der begrænser lastbiltrafikken i centrum.
Thomas Rumph [tru@dtl.eu] Niels Møller Madsen
Vognmændene kan ikke fortænkes i at betragte kommunalvalget i midten af november som en skæringsdato, hvorefter det bliver væsentligt vanskeligere at drive forretning ved at køre ind i de større byer. Særligt i København er der grund til at have et politisk øje på hver en finger, der griber om rattet. For den socialdemokratiske kandidat til overborgmesterposten, Sophie Hæstorp Andersen, er til sinds drastisk at reducere den tunge transport i byen. "Trafikken i København udgør en af de allerstørste udledninger af CO2. Derudover støjer den og er kilde til lokal luftforurening, særligt langs vores store indfaldsveje. De udledninger skal vi nedbringe, og det betyder, at vi skal ændre på vores trafikmønstre i byen. Jeg ser derfor gerne, at vi indfører flere storskalaforsøg med bl.a. nul-emissionszoner, som det der var i sommers i Middelalderbyen. Forsøgene skal føre til flere nul-emissionszoner, hvor vi satser mere på elbiler og andre fossilfri køretøjer, cyklisme og mere menneskelige byrum," skriver den sandsynligvis kommende københavnske overborgmester i et skriftligt svar på mail til DANSKE VOGNMÆND. Odense: Nul-emissionszoner kan komme i spil
Indførelsen af nul-emissionszoner er et drakonisk redskab, som generelt vil udelukke alle andre køretøjer end dem, der kører på brint og el. Regeringen og dens støttepartier har med aftalen ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling”, som blev indgået midt i september, udstyret kommunerne med muligheden for at erklære afgrænsede dele af bymidterne for nul-emissionszoner. De første zoner kan være en realitet allerede om godt et år i 2023.
Et stort flertal i byrådet i Odense Kommune vedtog i september 2021 "Klimahandleplan 2022", som bl.a. udstikker en række reduktionsmål frem mod 2030. Ifølge planen skal transporten bidrage med en reduktion på 150.000 tons CO2 pr. år ud af sammenlagt 490.000 tons - altså lige knap en tredjedel. Kan det så tilvejebringes uden en nul-emissionszone i Odense, som kommunalpolitikerne snart får magt til at indføre? - På transportområdet skal vi nå vores mål for reduktion af CO2 med langt mere kollektiv trafik som el-busser og letbane, flere elbiler, og så kan nul-emissionszoner også komme i spil. Men nul-emissionszoner er aldrig et selvstændigt mål i sig selv. Når vi i Odense skal videre med vores
”Jeg ser gerne, at vi indfører flere storskalaforsøg med bl.a. nul-emissionszoner, som det der var i sommers i Middelalderbyen. Forsøgene skal føre til flere nul-emissionszoner, hvor vi satser mere på elbiler og andre fossilfri køretøjer, ” skriver Sophie Hæstorp, spidskandidat til overborgmesterposten i Københavns kommune.
grønne mobilitetsplan for indretningen af fremtidens transport i Odense, vil det dog kræve, at vi kan anvise andre veje til at reducere CO2, hvis vi skal undgå, at zonerne bliver et element i planlægningen, forklarer borgmester Peter Rahbæk Juel (S) med henvisning til ambitionen om at vedtage en mobilitetsplan i senest 2023, der bygger på kommunens klimahandleplan.
Aarhus: Endnu for tidligt
I landets næststørste by tøver borgmester Jacob Bundsgaard (S) noget mere end hans kommende københavnske borgmesterkollega med at indføre nul-emissionszoner. Det fremgår af en udtalelse fra Aarhus-borgmesteren til netmagasinet Altinget: ”Det er for tidligt på nuværende tidspunkt. Vi er glade for muligheden, så vi kan få det indført, når vi kommer længere frem, men i dag er det for lille en del af den samlede bilpark i Aarhus, der er med nulemissionsmotor. Det er for stort et indgreb på nuværende tidspunkt,” udtalte borgmesteren til Altinget i september.
Her får han opbakning fra rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), som ikke mener, at det giver mening at reservere vejene til elbiler, fordi elbiler udgør en forsvindende lille andel af den samlede bilflåde i kommunen.
Ifølge Aarhus Kommunes gældende strategi på området, "Mobilitetsplan Aarhus Midtby" (2018) er det dog sådan, at den tunge transport i byen er prioriteret næstsidst ud af fire transportformer efter hhv. fodgængere/cyklister og den kollektive transport. Kun biltrafik uden ærinde i midtbyen prioriteres lavere end den tunge transport. Om
realiseringen af den strategi skal ske ved at indføre fx en nul-emissionszone i centrum af Aarhus og i så fald hvornår, ville vi gerne have spurgt kommunens rådmand for Teknik og Miljø om, men Bünyamin Simsek har ikke besvaret DANSKE VOGNMÆND's henvendelse.
Fremtiden kommer også til Vejle
Aftalen mellem regeringen og dens støttepartier fra september rummer også ambitionen om, at en række kommuner udover København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg udstyres med muligheden for at indføre miljøzoner, der vil begrænse den trafik, der kører på fossile brændstoffer, heriblandt lastbiler.
Det gælder således fx for Vejle Kommune, hvor borgmester Jens Ejner Christensen (V) ser pragmatisk på tingene, og ikke udelukker ideen om en miljøzone. - Der er en uskreven lov, der siger, at alt hvad der rammer i den store verden, det rammer også Vejle, så det bliver en del af vores hverdag på et tidspunkt. Men om vi bliver overhalet af brintbiler forinden, ved jeg ikke.
Selvom borgmesteren understreger, at der i Vejle ikke aktuelt arbejdes politisk med tanker om en miljøzone, er der alligevel fremskredne politiske planer for at reducere den tunge transport særligt i midten af Vejle - Vi arbejder med infrastruktur, og vi har en plan, hvor vi kigger strategisk på det. Om 10-15-20 år, hvor vi gerne vil havde den tunge trafik ud af midtbyen. Vi er omgivet af bakker, så der er ikke så mange veje ud af byen. Det er en udfordring, og det arbejder vi med i hele kommunen og i Vejle by. Det kunne fx ske, at vi i fremtiden på vores erhvervshavn vil satse på en omlæssecentral for dagligvarehandel med eldrevne køretøjer. Det kunne være første skridt. Men det kan jo også være, at de store lastbiler frem over bliver udviklet således, at de stadig kan stå for det, slutter Vejles borgmester med et fromt ønske, der meget godt rammer fornemmelsen af, at vi lige nu befinder os i et vadested, som kommunalpolitikerne også skal navigere i efter kommunalvalget den 16. november.
Vi har også ønsket at spørge Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), men han er ikke vendt tilbage med et svar på vores henvendelse. ■
Den 1. januar 2022 skærpes kravene til diesellastbiler i miljøzonerne igen. Men der gives mulighed for dispensation fra kravene, fx hvis leveringen af en ny lastbil er forsinket. Læs her hvordan.
De skærpede krav til diesellastbiler betyder, at køretøjet for at køre lovligt i miljøzonerne tidligst må være registreret første gang den 1. januar 2015 eller skal være udstyret og synet med et godkendt partikelfilter.
Alle lastbiler med Euro 6-motor opfylder kravet uanset registreringsdato, fordi Euro 6-motorer er udstyret med et fabriksmonteret partikelfilter.
Der er mulighed for at søge dispensation fra miljøzonekravene. Man kan fx søge, hvis man har bestilt en ny lastbil, der er forsinket i leveringen.
Dispensationsansøgningerne behandles individuelt af Miljøstyrelsen, og vi har for nylig modtaget nedenstående information fra styrelsen om dispensation.
Vognmændene kan søge dispensation, hvis der er forsinket levering af et køretøj, og følgende er opfyldt: • Det nye køretøj skal erstatte et andet køretøj, som bliver omfattet af miljøzonereglerne pr. 1. januar 2022. • Køretøjet skal være bestilt senest d. 31. december 2021. • Der skal foreligge en underskrevet købsaftale, hvor både købsdato og leveringsdato fremgår. • Hvis køretøjet skal ombygges, skal der foreligge dokumentation for dette samt angivelse af endelig leveringsdato (fx i en e-mail). • Hvis der er yderligere forsinkelse, skal der vedlægges dokumentation fra relevant virksomhed (fx opbygger eller producent) for dette samt angivelse af ny leveringsdato (i fx en e-mail).
Der kan også søges dispensation, selvom leveringen ikke er forsinket, hvis blot køretøjet er bestilt inden 31. december 2021. Afgørelsen vil dog altid være en konkret vurdering i den enkelte sag, og det kan ikke siges, om dispensationen vil blive givet helt frem til levering af det nye køretøj (fx hvis et køretøj bestilles i sidste øjeblik den 31. december 2021, og levering først er 1,5 år senere).
Miljøstyrelsen har allerede modtaget en del ansøgninger om dispensation på grund af forsinket levering. Det er vigtigt at sikre, at ansøger får indsendt den fornødne dokumentation fra start, således at sagsbehandlingstiden kan blive så kort som mulig.
Læs mere her: https://mst.dk/luft-stoej/luft/miljoezoner
