5 minute read

OVERBEVISENDE VOLVO FH ELECTRIC

Next Article
KOMFORTABEL HYBRID

KOMFORTABEL HYBRID

Tre elektromotorer og I-Shift-transmission giver en perfekt drivline i den tunge sektor, og med rækkevidder på op til 300 km på en opladning nærmer de nye tunge elektriske Volvo-lastbiler sig noget, som kan bruges i den virkelige verden.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu] V i er i begyndelsen af en overgang fra ren dieseldrift til andre typer drivmidler for at kunne reducere CO2-udslippet og dermed nedbringe klimapåvirkningen fra den tunge transport.

Volvo Trucks er fremme i spidsen, når det gælder udvikling af andre løsninger end blot dieseldrift. I marts 2019 kunne man på det års transportmesse i Herning for første gang se en treakslet eldrevet Volvo-lastbil.

Siden er situationen blevet skærpet med flere skrappe krav om fossilfri energi til erhvervslivet. Volvo ser det derfor som et mål at være med til at reducere CO2-udslippet med 50 procent allerede

i 2030 i forhold til udslippet i 2019, altså om snart blot otte år. I 2050 er Volvos ambition, at koncernens lastbiler uiden at udlede CO2 overhovedet.

Volvo Trucks har lavet et fremtidsscenarie, hvor man regner med, at i 2040 vil cirka 30 procent af vognparken anvende el som drivkraft, cirka 40 procent brændselsceller, cirka 15 procent bio-LNG (gas) samt cirka 15 procent HVO, biodiesel eller hydrogen. Disse ambitioner har betydet, at der er gang i flere nye løsninger for at få landevejstransporten med på udviklingen.

Forleden var DANSKE VOGNMÆND inviteret med til Torslanda i Sverige for at opleve, hvor langt Volvo Trucks så er kommet. Der blev præsenteret ikke mindre end tre elektrisk drevne Volvo-lastbiler: en FH E-trækker i en typisk 40 tons EU-kombination, en FM E-trækker for en toakslet trailer samt en fireakslet FMX E-entreprenørbil.

Med introduktionen af de tre biler har Volvo overskredet den hidtidige grænse, når det gælder størrelse. De fleste eldrevne lastbiler er som regel op til 19 tons totalvægt. Volvo FH burde egentlig hedde 666, for det er nemlig antallet af hestekræfter, og samtidig er der et gearkassemoment på hele 28.000 Nm til rådighed, og det betyder, at vi er oppe i FH16-feltet.

Overbevisende indtryk

Der var gode muligheder for at prøvekøre de tre lastbilversioner på Volvo Trucks egen bane, hvor der er såvel et fladt som et kuperet område til rådighed. Samtidig var det muligt også at køre et par runder på Volvo Cars’ testbane, der ligger i samme område og som normalt er forbeholdt personbiler. Her fik jeg et overbevisende indtryk af specielt FH-versionen, der takket være den høje effekt virkelig kan lægge fra land. I sammenhæng med den toptrimmede I-Shift-transmission med en superoptimeret gearskiftestrategi var det en fornøjelse at køre vogntoget.

Jeg må selvfølgelig skuffe dem, der tror, at det er helt støjfrit. I dagens udgaver høres motorerne godt nok ikke så meget mere, men både vind- og hjulstøj er stadigvæk til stede. Støjen er reduceret med 10 dB i forhold til en traditionel dieselbil, hvilket betegnes som en halvering.

Egentlig er der ikke den store forskel rent køremæssigt på, om det er en dieselbil eller eldrevet version. Man behøver selvfølgelig ikke tænke på at starte motoren, før man vil køre, men herefter kører det normalt, og efter lidt tid tænker man ikke over, at man kører i en elektrisk drevet lastbil.

Takket være den nye gearskiftstrategi udnyttes energien optimalt, og vognen starter altid i det rigtige gear. - Fordi lastbilen altid starter i det højest mulige gear, opnås energieffektivitet og besparelser takket være få gearskift. Der er selvfølgelig også lave gear til stejle stigninger eller i startsituationer, der kræver yderligere drejningsmoment og kontrol, siger Jonas Odermalm, der er vicepræsident for Electromobility Product Management hos Volvo Trucks.

Hvis ikke man skulle tænke på opladningsmuligheder, opladningstid og rækkevidde på en opladning, kunne man sagtens køre ned gennem Europa med dette vogntog, der byder på både et godt arbejdsmiljø og et højt komfortniveau.

Powerpac’en, HD Electric, består af tre elmotorer, som er sat sammen med I-Shift-transmissionen.

Volvo Trucks har nu også elektrisk drevne tunge lastbiler på programmet. Tre af dem blev præsenteret forleden: en FH E-trækker i en typisk 40 tons EU-kombination, en FM E-trækker for en toakslet trailer samt en fireakslet FMX E-entreprenørbil.

HD Electric klarer arbejdet

Volvo har konservativt implementeret en powerpac, der omfatter tre elmotorer kaldet HD Electric, som sidder placeret der, hvor dieselmotoren normalt er placeret. Umiddelbart skulle man tro, at der så er masser af plads i overskud. Et kig ned i maskinrummet med førerhuset vippet viser dog, at der er fyldt op med alskens installationer, og på siderne af chassiset er der pakket med batterier.

Elmotorerne er de samme, som man gennem

flere år har anvendt i FE-serien, hvor man blot anvender to motorer, og som kører ude ved forskellige lastbilkunder. Det betyder, at det er velprøvede komponenter.

Powerpac’en er sammensat med I-Shift-transmissionen, der efter 20 år fortsat er på toppen af lastbiltransmissionernes pyramide, og det betyder, at alt undtagen motorerne og batterierne i store træk er det samme som på en dieseldrevet FH. Derved undgår man at skulle ændre på en hel masse komponenter, hvilket gør det lettere både i produktionen og ved udskiftning af dele i eftermarkedet. - Vores nye elektriske lastbiler er bygget på den samme meget succesrige platform som vores diesel- eller gasdrevne udgaver, hvilket giver stor fleksibilitet og evne til at imødekomme en meget bred vifte af transportbehov, forklarer Jonas Odermalm.

Samtidig blev det fremhævet under besøget i Torslanda, at man kan producere både diesel og el-versioner på samlebåndet samtidig.

Forventninger til længere rækkevidde

Med næste generation af batterier forventer Volvo, at FHE vil være i stand til at køre 300 km på en opladning, og med en 250 kW DC-oplader kan man lade batteriet op til 80 procent på halvanden time. Dermed begynder teknologien at nærme sig noget, som er anvendeligt for branchen.

Hvis man aktiverer ekstrabremsen, opsamles der energi, når der bremses. Den virker automatisk, så når der bremses med fodpedalen, ændrer den elektriske motor strategi til at fungere som en generator og genindvinder i stedet bremseenergi. Det er med til både at forøge vognens rækkevidde, og samtidig sparer det på bremsebelægningerne. Ekstrabremsen kan dog kun fungere, når der så at sige er plads på batteripakken, og det betyder, at bremsen ikke virker, når batteriet er ladet 100 procent op.

I alt tilbydes der seks forskellige elektriske Volvo- lastbilversioner med tilladt vogntogsvægt op til 44 tons, og produktionen af trækkere påbegyndes i anden halvdel af 2022, mens produktionen af chassisvarianter begynder i første halvdel af 2023.

Volvos introduktion er et stort skridt ind i den nye verden, og det bliver interessant at følge udviklingen de næste år. ■

Uden ParkBird Med ParkBird

Vi skaber en forskel i transportbranchen

HOS PARKBIRD TILBYDER VI SIKKER PARKERING TIL GODE PRISER FOR LASTBILCHAUFFØRER, FRAGTMÆND OG DISTRIBUTØRER.

This article is from: