VisitFaroeIslands

ANNONCETILLÆG

Færøerne er blevet kåret som verdens smukkeste og mest unikke ørige af National Geographic Traveler - foran eksotiske steder som Hawaii og Seychellerne. Færøerne er ikke kun smuk natur, det er også en kulturnation befolket af innovative og sportsglade nordboere.

2

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Tórshavn Reykjaviks lune lillesøster Tórshavn har alt som Reykjavik har. Bare hyggeligere.

Færøerne er det eneste sted i Norden, hvor man ikke dyrker vintersport. Hvorfor?

Vinteren er alt for varm. Øerne ligger nemlig midt i Golfstrømmen, hvorfor Færøerne får sit havvand direkte fra Floridas varme kyster. Det rygtes endda, at havskildpadder er set ved Færøerne!

Midt i øriget ligger hovedstaden, godt pakket ind i de omgivende bjerge. Og da Tórshavn har 1000 årlige soltimer, er der masser af muligheder for at nyde livet ved byens mange udendørs serveringer, bænke og parker. De officielle vejrrapporter om sommeren yder ikke altid Færøernes milde klima retfærdighed. Så hvis man vil danne sig et retvisende billede af landets vejrlig, giver det mere mening at se på Færøernes plantevækst.

Frugttræer trives Det lune klima sætter sig nemlig spor i de mange vidunderlige, frodige haver og grønne åndehuller i Tórshavn, hvor træer, buske og blomster fra hele verden trives.

Ja, selv frugttræer findes her, og med lidt held kan man oven i købet møde en palme eller to, som overlever her takket være de lune vintre. Byens største park er en hel lille skov, hvor man nemt kan føle sig hensat til svenske Småland. På varme sommerdage bader byboerne ved hovedstadens hyggelige sandstrand ved lagunen i Sandágerði.

Tórshavn er en livlig og yderst pittoresk mini-metropol, og er den eneste hovedstad i verden, der er opkaldt efter en af de nordiske guder (Thor). Lige som Reykjavik har byen universitet, centraladministration, centralsygehus, parlament, stadions med fodboldbaner, sportshaller, svømmehaller, tennisbaner og golfbane samt landets største mediehuse og et matchende kultur- og natteliv. Det hele er bare hyggeligere end i Reykjavik.

Udendørs servering ved lystbådehavnen i Tórshavn

Elton John og Bill Clinton Her kan man opleve koncerter med verdensnavne som Elton John og Bryan Adams, klassisk musik med øernes eget symfoniorkester, den nyeste elektroniske musik og opleve besøg af Bill Clinton og Fay Weldon, som er faldet pladask for byen. Færøerne er et urbaniseret samfund og Tórshavns mange trendy butikker, restauranter, cafeer, natklubber og kulturliv, har glæde af, at over 80 pct. af landets indbyggere bor under en times bilkørsel fra Tórshavns centrum.

Faktisk er Færøerne et helt mini-samfund, komplet med eget sprog (der udkommer fire bøger på færøsk hver uge, året rundt), rivaliseren mellem hovedstaden og den næststørste by, lokalpresse udenfor hovedstaden og endda forskellige dialekter! Færinger har også eget pas og egne pengesedler. Men tórshavnerne taler gerne både dansk og engelsk og elsker at vise deres perle af en by frem for besøgende.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

3

Hvad har supermodellerne Naomi Campbell og Helena Christensen til fælles med stilikonet Lenny Kravitz og danske Anne Linnet?

De går alle i færøsk mode.

Verdensstjerner går i færøsk mode Jóhanna av Steinum

Designerduoen Guðrun Ludvig (tv.) og Guðrun Rógvadóttir

I dag har det færøske powerstrik-mærke STEINUM showroom i Milano og sælges i 17 butikker i Danmark og i syv andre lande. 40 ukrainske kvinder og enkelte færøske er i gang med garn og rundpinde for at følge med efterspørgslen.

Naturfarvede, økologiske uldsweatre rimer ikke just på glamour, champagne og high fashion. Alligevel har den færøske designerduo Guðrun & Guðrun placeret Færøerne og dets mange får på modens verdenskort.

Strikkeeventyret startede i år 2000, hvor Guðrun Rógvadóttir, der er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, så en masse overskydende uld og lammeskind blive brændt. Det stødte Rógvadóttir, der som stor beundrer af uld startede det lille tøjfirma Guðrun & Guðrun med landsfællen, designeren Guðrun Ludvig.

– Som færing har jeg altid lært, at vi har få ressourcer, og dem, vi har, skal bruges fornuftigt, siger Guðrun Rógvadóttir.

Til at starte med var designer Guðrun Ludvigs mor den eneste, der strikkede for firmaet. Men hun fik travlt, da Guðrun & Guðrun på deres første modemesse fik bestilling på 70 uldsweatre fra en japansk indkøber.

Vicekriminalkommissær Sarah Lund alias Sofie Gråbøl startede med tv-serien Forbrydelsen en eksplosiv efterspørgsel på den snart verdensberømte Færø-sweater. Den har indtil nu solgt i mere end 2.000 håndstrikkede eksemplarer til en pris af 2.625 kroner stykket. Det hjælper sikkert også på salget, når superstjerner som Helena Christensen lufter sin Sarah Lund-sweater på

gaden i New York. Også selveste Naomi Campbell har købt tøj af designerduoen.

I dag danser strikketøjet i hænderne på 60 strikkekoner på Færøerne og i Jordan. Firmaet har hovedsæde og butik i Tórshavn og har siden 2006 øget omsætningen fra 600.000 kroner til syv millioner kroner i 2011. I øjeblikket kreerer de stormaskede uldkjoler og tøj til den verdenskendte balletmester Stephen Petronio og hans danseteater i New York.

For de allerdygtigste strikkersker tager det en hel dag at strikke en enkelt sweater. Derfor kan tøjet heller ikke konkurrere med lavpriskæderne. Til gengæld har tøjet ifølge Guðrun Rógva­dóttir en autenticitet.

– De fleste kender efterhånden begrebet slow food, mens slow clothing nok er ukendt for flertallet. Vores strikkersker lægger masser af tid og følelser i processen. Det ene øjeblik kan strikkersken være glad, det næste vred. Det kan ses i strikket, der er unikt hver gang.

Færøsk strik i X Factor X Factor-sangeren Anna Nygaard (Anna Faroe) satte yderligere skub i færøsk mode, da hun optrådte iført et pangfarvet håndstrikket tørklæde af designer Jóhanna av Steinum.

På Færøerne er vinteraftnerne, som i resten af Norden, lange og blev traditionelt brugt til strik. Sådan var det også i designer Jóhanna av Steinums familie. Som barn sad hun på skødet af sine syv strikkende tanter og ene strikkende onkel.

– Det er fantastisk, hvad man kan frembringe med en simpel uldtråd, siger den 31-årige strikdesigner, der nu bor i København.

Klæder Lenny Kravitz på Men færøsk mode er andet og mere end uld. Stilikonet og musikeren Lenny Kravitz og hans band har netop købt tre kasser tøj til deres verdensturné af den færøske avantgardedesigner Barbara í Gongini. Færingens tøj sidder også på sangerinder som Anne Linnet, Aqua-Lene, Clara Sofie og skuespilleren Andrea Vagn Jensen.

Fra firmaets hovedsæde i København kreerer Barbara í Gongini skulpturelle buksedragter i sorte og grå farver, strikkjoler med ståltråd og t-shirts med påskriften: Hvor blev alle de ældre af?

– Jeg er inspireret af geometriske former, Færøernes melankoli og det til tider hidsige vejr, fortæller Barbara í Gongini i en pause under arbejdet med sin næste store catwalk-kollektion.

Virksomheden sælger årligt 12.000 stykker tøj fra 80 butikker i 40 byer over hele verden - dog mest i Italien og Asien.

4

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Den perfekte bilferie Syv færøske seværdigheder:

Du kan sagtens beholde dine Louboutin-sko på og samtidig opleve de fleste færøske attraktioner. Øriget har nemlig 1000 kilometer gode asfalterede veje, tunneller og broer, samt behagelige bilfærger, som gør bilferien til en leg. Derudover kan man tage helikopteren til de mest afsidesliggende øer. Mobildækningen er total. Og så er Færøerne et af verdens sikreste lande – her er ingen vulkaner eller jordskælv, og øriget har en af klodens laveste kriminalitetsrater.

Kirkjubø

Vikingelandsbyen uden for Tórshavn med sin gamle ruin, Magnus-katedralen (“muren”, en højgotisk katedral fra omkring 1300), er intet mindre end magisk. Stedet emmer af historie, og foruden ruinen er her Færøernes største landbrug. Gårdens ældste dele er fra år 1000, og den tidligere katolske domkirke, Olavkirken, øernes ældste kirke, er fra 1200-tallet. Her har der været præsteskole og bispesæde og den norske kong Sverre voksede op her. Man har længe ment, at Magnus-katedralen aldrig blev færdigbygget.

Men nyere forskning antyder, at den måske alligevel har stået færdig.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

5

Saksun

Færingerne er vilde med denne perle og den står ofte øverst på listen, når færingerne selv vil opleve deres land. Beboelsen ligger i en meget frugtbar dal på Streymoy og for enden ligger en lagune med en stor sandstrand. I århundreder har man drevet landbrug her og en del af bygningerne i middelalderstil er blevet fredet og er nu egnsmuseum. Her er også en smuk, gammel kirke.

Mykines

Den vestligste ø er kendt for sin dramatiske natur. Øen er frugtbar, og man har både dyrket byg og havre her. Mykines er forbundet med Mykines Holm med en 40 meter lang bro. På holmen er der et fyrtårn, og det er det eneste sted på Færøerne, hvor den statelige søfugl sulen bygger rede. På den nordlige del af Mykines ligger Korkadalur med sine enorme basaltsøjler, den såkaldte stenskov. Den første store færøske maler, Sámal Joensen-Mikines, blev født på Mykines i 1906.

Viðarlundin - park

Klaksvík

Hvannhagi

Tórshavns og Færøernes største park, ja, en hel lille skov i hjertet af øernes hovedstad, som tórshavnerne betragter som byens mest umistelige paradis. Der er skrevet lovsange til parken: her fik mange deres første kys, her klatrede man i træer som barn og her går pensionisterne tur og fodrer ænder og svaner. I parken vokser op mod 100 forskellige arter og sorter træer og buske.

Gennem en undersøisk tunnel med et flot lysshow kommer man til Færøernes fiskerihovedstad og næststørste by med sine 5.000 indbyggere. Klaksvík på Borðoy har sin egen rustikke charme og man er umådelig stolt af sin by her. Der er hotel, spisesteder, shoppingmuligheder, svømme­hal og hospital samt stor fiskerihavn. Færinger kommer langvejs fra for at nyde konditoriet “Hjá Jórun”s lækkerier. Byen har en af øernes største musikfestivaler, hvor verdensnavne som Robin Gibb og Westlife har optrådt. Fra Klaksvík kan man nemt komme til resten af Nordøerne, deriblandt den lille, uberørte skov på Kunoy og naturskønne Viðareiði, hvor den berygtede præstekone/-enke Beinta levede fra 1667-1752. Hun var inspirationskilde til Jørgen-Frantz Jacobsens berømte romanfigur Barbara.

Dette hemmelige smørhul ved den sydligste ø Suðuroy’s største by, Tvøroyri, er højt elsket af byens indbyggere. Her tager man hen, hvis man gerne vil opleve naturens storhed og sin egen lidenhed. Tvøroyri er den færøske industrialismes vugge og byen bærer stadig præg af de enorme rigdomme, der blev akkumuleret her i 1800-tallet. Byen danner også perfekt udgangspunkt for at opleve hele Suðuroy. Nordpå igennem et par tunneller når man til den frodige landsby Hvalba, som er kendt for sine kulminer, og Sandvík med sin utroligt betagende sandstrand. Sydover kommer man til øens næststørste by Vágur og Færøernes sydligste beboelse, Sumba, med det dramatiske fuglefjeld Beinisvørð.

GJÓGV SAKSUN

KLAKSVÍK

MYKINES

Viðarlundin KIRKJUBØ

Gjógv

HVANNHAGI

Man føler sig hensat til alperne, når man ad den snoede bjergvej højt oppe i skyerne nærmer sig dette udflugsmål.

På vej dertil passerer man Færøernes højeste bjerg, Slættaratindur, som strækker sig næsten en kilometer op i luften. Fiskerlejet Gjógv på Eysturoy er ved at udvikle sig til et sommerhusområde for tórshavnerne. Men her findes også et hotel, Gjáargarður, som minder om en schweizisk chalet, og man har let adgang til de ufatteligt nuttede søpapegøjers (lunders) reder.

6

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Sunleif Rasmussen Komponist

Færøsk symfoni­orkester på trods

Det var lyden af vand, der fangede ham som barn i landsbyen Sandur på Sandoy: vandet i grøfter og bække, havet og brændingen ind mod kysten. Det blev senere blandt meget andet til den første færøske symfoni, ’Oceanic Days’, som blev uropført i Nordens Hus og førte til, at han i 2002 modtog Nordisk Råds Musikpris.

Sunleif Rasmussen, f. 1961, kom fra det rytmiske miljø i Tórshavn og studerede i årene 1990-95 på Musikkonservatoriet i København. Her fik han særlig interesse for sammenstillingen af elektronisk og akustisk musik.

Eksperimenterende og inspirerende, også som korleder, er han af stor betydning for dagens færøske musikliv.

Angelika Nielsen Violin og bratsch

Angelica Archangelica er den høje, krydrede skærmplante kvan. På Færøerne var det den vigtigste lægeplante, fra katolsk tid under ærkeengelen Michaels særlige beskyttelse.

voldsomst populært og giver ca.

20 årlige koncerter, deriblandt den traditionelle nytårskoncert.

Som en musikalsk humlebi flyver Færøernes Symfoniorkester snart ind i sit fjerde årti.

Orkestret er lige så usandsynligt, som de mange færinger, der præger X Factor og international pop.

Et symfoniorkester? Med alle de musikere og instrumenter og arrangementer og faciliteter, som det kræver? Kan man overhovedet have et symfoniorkester i et så lille land som Færøerne med 50.000 indbyggere?

Desuden er det hele forholdsvis nyt, alt det med instrumenter.

Man havde sin stemme til at synge med og sine fødder til at slå takten i de endeløse færøske dansekvad, og det var vel det indtil slutningen af 1800-tallet.

Men så for godt hundrede år siden kom der en bager fra Bornholm, Georg Caspar Hansen. Bageren skulle vise sig at være svaret på det voksende borgerskabs drømme.

Han slog sig ned i Tórshavn, men holdt temmelig hurtigt op med at bage, fordi han var god til noget helt andet: at spille.

Heinesens lærer Hansen blev lærer for borgerskabets børn, blandt dem Færøernes verdensberømte forfatter William Heinesen, som til gengæld gjorde ham til musiklærer Boman i romanen ’De fortabte spillemænd’.

Han var så musikalsk, at han kunne spille på alle eksisterende instrumenter, fortæller William Heinesen, foruden en hel del af dem, der endnu ikke var opfundet.

Det førte blandt andet til det gode hornorkester GHM (Georg Hansens Minde), og det var horn og trommer, der dominerede musiklivet på Færøerne i mange år efter hans død.

Der opstod også grupper, der spillede kammerkoncerter en eller to gange om året, og et gennembrud var det, at der omkring 1980 blev etableret forsøgsvise landsdækkende musikskoler med fastansatte lærere, nogle af dem hentet ind udefra. I maj 1983 blev Nordens Hus på Færøerne indviet, og pludselig var der også lokaler med en sal på højt teknisk og akustisk niveau. Færøernes Symfoniorkester blev dannet og havde sin første koncert den 19. juni samme år i Nordens Hus. Dermed blev Færøerne fra 1983 et af verdens mindste folk med eget symfoniorkester. Orkestret er

Færøsk partiturmusik Igennem nu snart tre årtier har orkestret udviklet sig med et repertoire, der foruden den klassiske musik også omfatter nyskrevet færøsk partiturmusik.

Musikskolens lærere sammen med de dygtigste elever og suppleret med musikere udefra, blandt dem unge færinger, der uddanner sig i udlandet, har på trods af meget snævre økonomiske rammer fået etableret et fællesskab, der har løftet glæden ved musikken op på drømmenes plan.

Orkesterlederen gennem de seneste år, den færøsk-islandske dirigent Bernhardur Wilkinson, har med sit venlige og inspirerende temperament vist, at det, som burde være umuligt, kan lade sig gøre, så det ikke kun er musikerne men også tilhørerne, der sidder fortabte og fortryllede tilbage.

Selv gadebilledet har ændret sig, siden musikken greb fat for alvor, og nu ser man hver dag børn og unge efter skoletid bevæge sig mellem husene som snegle eller skildpadder med store pukler på ryggen. De er med deres instrumenter på vej til nye spilletimer.

Angelika Nielsen, f. 1984, fik sin første violin i hjembyen Vestmanna, da hun var tre år gammel. Som fjortenårig rejste hun til Reykjavik for at lære mere, og i 2004 flyttede hun til Malmø og derfra til København, hvor hun i 2007 afsluttede sin uddannelse på Musikkonservatoriet.

Ung, men med fingre på mange strenge. Foruden at undervise er hun med i Færøernes Symfoniorkester, i kammermusikgruppen Aldubáran, i rytmisk musik og gruppen med spillemandsmusik, som har fået sit færøske navn Hvonn (kvan) efter hende og ærkeengelens lægende plante.

Rúni Brattaberg Operasanger

Vágur er en af de sydligste byer på Færøerne og har en lang tradition for korsang. Her sang Rúni Brattaberg, f.

1966, først som tenor, men udviklede siden sin særegne fyldige bas.

Der blev lagt mærke til denne stemme, mens han uddannede sig til fotograf i København, og han fik sin første professionelle sangundervisning på Sibelius Akademiet i Finland med Elisabeth Schwarzkopf og Ventzeslav Katsarov som lærere.

Han fik sin debut i 1999 som Filip II i Verdis ’Don Carlos’ på Stara Zagora Teatret i Bulgarien og har siden været tilknyttet europæiske operascener, specielt i Tyskland.

Han er gift med den tyske operasangerinde Suzanne Brattaberg-Jacoby.

FAKTA Et symfoniorkester består af mellem 70 og 110 musikere, grupper af strygere (1. og 2. violiner, bratscher, celloer og kontrabasser), træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter og fagotter, oftest tre af hver), messingblæsere (fire horn, tre trompeter, tre basuner og tuba), pauker og andet slagtøj. Indimellem forekommer andre instrumenter, især klaver, harpe, celeste og orgel.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

umwelt

atlantic.fo

weekend TOGETHER

Dig og mig. Med de bedste betingelser for at være sammen. Tag en smuttur til Færøerne og lad det hele handle om jer to. Gå ud i naturen om dagen og ud og spis lækkert om aftenen. Eller omvendt. Om sommeren er der lyst så længe, at mørket ikke er nogen hindring for jeres planer. Lad det ægte Færøerne danne grobund for de ægte følelser. Det styrker.

FRa

3.165,-

PARpris: 3 nætter på Hotel Hafnia. inkl. morgenmad, fly og alle afgifter.

Rejs i perioden den 15. januar til den 9. april 2012. Dette er en særpris med et begrænset antal pladser. Højere priser kan forekomme, når de billigste billettyper er udsolgt.

tel 3250 4700

7

8

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

H. N. Jacobsens boghandel

Tórshavn er Nordatlantens litterære metropol Færøerne er både kommunikativt og teknologisk et moderne nordisk samfund. Indbyggerne i KonTórshavn, som Tórshavn bliver kaldt i en ny færøsk tv-satire, har ikke fødderne plantet i muld eller på klippegrund - de går for det meste på asfalt.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

9

Færøernes domkirke i Tórshavn, tidligere kaldet Havnar Kirkja

Dr. Jacobsensgøta – Brugsen

Gamli kirkjugarður – den gamle kirkegård

Gongin / Bringsnagøta i den gamle by

Lisbeth Nebelong: Dómkirkjan / Den Gamle Boghandel. ’Når engle spiller Mozart’ (2007)

Midt i byens hjerte, ved Vaglið, ligger Færøernes ældste boghandel, H. N. Jacobsens boghandel (Den Gamle Boghandel), hvor realskolen fra 1861 havde til huse. Der ligger mange vigtige bygninger ved Vaglið, bl.a. Lagtingshuset og rådhuset, og bag ved boghandelen anes den gamle domkirke, hvis klokker sætter deres akustiske præg på byen som bemærket af Lisa, der er hovedperson i Lisbeth Nebelongs roman ’Når engle spiller Mozart’. Den er blevet betegnet som en kærlighedserklæring til Færøerne og en engageret roman om rigsfællesskabet: Lisa vågner til den langsomme William Heinesen: Hotel Djurhuus/ Gongin. ‘De stumme gæster’ (1985)

Byens mest berømte forfatter, William Heinesen, har evnet at skrive så utrolig meget universelt ud af byens huse og skæbner. Heinesen er født og opvokset i Bartskerstova, som ligger nogle få meter fra det gamle Hotel Djurhuus, som i dag fungerer som en restaurant, der leverer såvel historisk stemning som velsmagende færøsk lam. Her er scenen sat i Heinesens fortryllende beretning ’De stumme gæster’ om de tre norner, der besøger de to digterbrødre Janus og Hans Andrias Djurhuus. Heinesens karakteristik af de to af sind så forskellige brødre er

gribende præcis: begge blev de digtere. Den første sang om sirener og erinyer og stormfulde hjerters ulægelige sår. Den anden om lykkeligt legende børn og om de slumrende ænder på sandstranden ved åmundingen.

Tóroddur Poulsen: Dr. Jacobsensgøta/ Fransabrekka. ’Udsyn’ (2010)

Er der nogen af de færøske forfattere, der har forholdt sig til Tórshavns asfalt, er det Tóroddur Poulsen, en dybt original fornyer, som er i en nærmest demonstrativ opposition til det traditionsbundne kultursyn. I digtsamlingen ’Udsyn’s digt med titlen ’Inden faldet’, hvor digterjeget går på den spejlglatte dr. jacobsensgade og læser korrektur/ på endnu en drøm/ om en oksefjerding/ der gik og søgte/ efter helheden/ men fandt lutter/ mætte munde/ der gav sig til at rulle/ ned ad bager Frants´ bakke/ som var overstrøet med brødkrummer/ til at tage af for det værste stød. Dr. Jacobsensgøta er en centralt beliggende og livlig gade med en del butikker, bl.a. Brugsen, som munder ud i Fransabrekkan, der er opkaldt efter det nu hedengangne bageri, som Frants Restorff havde for enden af bakken.

Carl Jóhan Jensen: Bringsnagøta/Kopargøta. ’Ó - Søgur um djevulskap’ (2005)

I Brugsen kan du eksempelvis møde Carl Jóhan Jensen, som bl.a. har skrevet murstensbogen ’Ó – Søgur um

djevulskap (U - historier om djævelskab)’, der er et ambitiøst anlagt, flerstrenget værk om ondskabens væsen, præget af en usædvanlig stærk fortællekraft.

Uhyrlighederne foregår i Tórshavn på Bringsnagøta og Kopargøta ved den gamle bydel: sladderen fløj tykt over byen tirsdag morgen. Oscar og Lorentza. Fra det ene hus til det andet voksede tórshavnernes kolde hverdagsøjne, det var lige ved, at deres egne sammenbundne drifter befriedes, da der lavt og hviskende blev snakket om det, der var sket i nattens regn og uvejr.

Jóanes Nielsen: Gamli kirkjugarður. ’Brahmadellarnir’ (2011)

Tórshavns gamle kirkegård ligger ved Jóannes Paturssonargøta. Den blev taget i brug i 1782 og med de mange, gamle træer er den blandt byens mest stemningsfulde steder. Den betydningsfulde forfatter Jóanes Nielsens fabulerende, nye roman om de tre brahmadeller, der er velsignede eller forbandede af overnaturlige evner, tager sin begyndelse her: Lysegrønne og rødlige tæpper af mos groede på stammerne, og da solen skinnede, sivede gyldne lyssøjler ned gennem de utætte kroner. I virkeligheden var træerne begyndt at ligne de mennesker, som de vågede over. Og det var ikke så mærkeligt. Rødderne havde for længst drukket deres kropsvæsker og med tiden bliver du det, som du drikker…

10

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com Skeiva pakkhús – det skæve pakhus

Hoydalar

Præstegården i Sandágerði

Tinganes

Gunnar Hoydal: Hoydalar. ’Dalen’ (1999)

For mange mennesker på Færøerne, især ældre folk, anses det intet mindre end mirakuløst livsbekræftende, at Færøernes største gymnasium i dag er beliggende i Hoydalar, på selvsamme sted som tuberkulosesanatoriet lå før i tiden. Hoydalar ligger et par kilometer nord for Tórshavns centrum og er et dejligt, naturskønt område fra Boðanes nede ved vandet og helt op til Svartafoss, som det skønne vandfald fra Hoydalsá hedder. Tidligere stadsarkitekt Gunnar Hoydal har skrevet romanen ’Dalen’ om drengen Páll, der er søn af sanatoriets opsynsmand, og hans iagttagelser af den dødsmærkede hverdag i dalen, som han elsker: Hele engen ligger dernede, mon der findes en større og smukkere dal end denne i hele landet? Her står græsset og venter så tålmodigt og stille. Der er intet så stille som græs. Selv når vinden tager i det, er det stilheden, der går igennem græsset...

Oddvør Johansen: Skeiva Pakkhús. ’I morgen er der atter en dag’ (1998)

Oddvør Johansen er Tórshavner med stort T. I hendes historiske roman ’I morgen er der atter en dag’ får vi en fin beskrivelse af, hvorfor det skæve pakhus ved Rættará er skævt. Området ved Rættará er Tórshavns første industriområde, hvis udbygning indledtes omkring 1830 ved bebyggelsen af det første amtshospital. I 1880´erne blev landets første fabriksanlæg opført ved Skálatrøð, og siden kom pakhusene. Fabrikken er i dag grafisk værksted og foto/lydstudie, og hele området er ved at blive transformeret til et dynamisk kulturområde med udstillinger, koncerter m.m. Et forfærdelig skævt pakhus ville det blive, siger han til konen en aften, da han sidder i køkkenet og laver sine udregninger. Da er det, at hans lille datter

spørger ham: Far, hvorfor kan man ikke bygge et skævt pakhus? Han begynder at le. Først indvendigt. De brede skuldre bølger op og ned, han blæser og er ved at sprænges af indestængt latter. Et skævt pakhus? Latteren brøler pludselig ud i køkkenet, så at alle bliver forskrækkede. Skævt? Det er så sjovt, så unaturlig morsomt. En tømrer, som hele livet har anstrengt sig for at alting skal være lige og i vinkel, skal nu til at bygge et stort pakhus skævt med vilje. Han løfter datteren op på knæet og siger: Nej hvorfor kan man ikke det min søde sveske? Det må briste eller bære. Han siger ja. Og nu ligger det på grunden og afmærker spærrerne med romertal.

Regin Dahl: Sandágerði. ’Goymi eg minni um hvítan sand’ (1944)

Regin Dahl hører til blandt byens og landets allerfineste lyrikere. Perspektivet er ofte placeret i digterens barndom i det gamle Tórshavn, og i et rørende digt ’Goymi eg minni um hvítan sand’ beskrives jegets minde om en soppetur, som sandsynligvis er foregået i Sandágerði, der ligger imellem Tórshavn og forstaden Argir. Gemmer jeg et minde om hvidt sand/ og sokker og strømper på stenen/ og børn, der soppede i vandkanten/ på blege smalvoksede ben./ ... Sølvglitrende vand ved tangstrand/ fossens skum ved klippen -/ gemmer jeg et minde om din bløde hånd...

Sandágerði blev opført som præstegård i 1789 af præsten Rasmus Jørgen Winther og er et populært udflugtssted.

Jørgen Frantz-Jacobsen: Tinganes. ’Barbara’ (1939)

Lysene i Den kongelige Handels bygninger ude i Havn blev nær pustet ud af trækken, hver gang vindkastene kom…

Dramatisk, tenderende det kulørte er indledningen på en af de mest berømte færøske romaner, der handler om den

splittede præst, hr. Poul, og hans skæbnesvangre og tilintetgørende forhold til den forførende præsteenke, Barbara. Bogen indeholder en ualmindelig velskrevet og klog beskrivelse af naturens og kærlighedens uregerlige væsen, samt en kritisk karakteristik af forholdet mellem Færøerne og Danmark. Romanen tager sit udgangspunkt på Tinganes, der har sit navn fra det ældgamle ting, som blev etableret på dette næs i 825, og stedet emmer af såvel gammel som nyere historie, idet Tinganes i dag huser Færøernes centraladministration. På Tinganes står der en bænk, hvor man kan sidde en stund, før man vender tilbage ind mod byen gennem den fine gamle bydel, der kan betegnes som levende, idet den er beboet af levende mennesker med kaffe på kanden og tøj på tørresnorene.

Jógvan Isaksen: Mimir. ’Blid er den færøske sommernat’ (1990)

Er man interesseret i Tórshavns natside, er værtshuset (tidligere kaldet ølklub) Mimir i Varðagøta et interessant sted at besøge. Udadtil et ganske almindeligt parcelhus, indenfor et autentisk og råt værtshusmiljø med livemusik. En hyppig gæst er Hannis Martinsson, den fiktive hovedperson i Jógvan Isaksens populære krimiromaner, som i den første af bøgerne, ’Blid er den færøske sommernat’, giver denne klarsynede karakteristik: I ølklubberne herskede ofte en tvivlsom munterhed, hvor spiritussen, øjeblikket og viljen til at glemme alt andet end det, der skete her og nu, udgjorde en enhed. Var man selv med, kunne det være utrolig morsomt. Længst inde i baghovedet var der noget der gnavede, opdragelse og moral sandsynligvis, men det blev altid skubbet til side. Man følte en ophidselse i disse øjeblikke, slap tøjlerne, og strøg ud over skrænten, mens man pralede og troede på de andres pral.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

E ALS S EJ SH R T AF HIR A R F

WWW.SMYRILLINE.DK

REJS TIL FÆRØERNE MED EGEN BIL

Tag din bil, motorcykel eller campingvogn med dig ombord på M/S Norröna. Efter en afslappende og fredfyldt rejse kan du køre i land og begynde at udforske øerne. I egen bil kan du tage hen hvor du vil, når du vil.

HOTELFERIE PÅ FÆRØERNE I MARTS

FERIEHUS PÅ FÆRØERNE

Vi starter sæsonen med et fantastisk tilbud. Rejs en uge i marts og bo i verdens mindste hovedstad Tórshavn med udsigt til naboøen Nólsoy. Benyt dig af muligheden og oplev de fantastiske klippeøer i Nordatlanten, Færøerne er nemlig også meget smuk udenfor sæsonen.

Sommerhusferie indbyder til en hyggelig ferie sammen med familie og venner. Der er rig mulighed for at opleve Færøernes forunderlige og skønne natur – og samtidig nå at hygge sig og slappe af i feriehuset. I egen bil er der frihed til at køre rundt på øerne i eget tempo og få fantastiske oplevelser.

Du bor på 4-stjernede Hotel Føroyar, som er en god base for opholdet på Færøerne, samt et godt udgangspunkt for dagsture.

Priserne gælder for udvalgte feriehuse.

Skibsrejse inkl. kahyt, bil og feriehus – 1 uge i alt.

Skibsrejse inkl. kahyt, bil og hotel – 1 uge i alt.

PRIS PR. PERSON VED 2 PERSONER FRA KR. * Afrejse 03.03 + 10.03 + 17.03 2012.

* 2.140,-

PRIS PR. PERSON VED 2 VOKSNE + 2 BØRN FRA KR.

* 1.825,-

* Afrejse lørdage i perioden 03.03-14.04 & 01.09-20.10 2012.

S M Y R I L L I N E D A N M A R K · T L F. 9 6 5 5 8 5 0 0 · FA X . 9 6 5 5 8 5 0 1 · O F F I C E @ S M Y R I L - L I N E . D K · W W W. S M Y R I L L I N E . D K · W W W. FA C E B O O K . C O M / S M Y R I L L I N E . D K

11

12

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Verdens hurtigste færing Med EM-guldmedaljer i bagagen skal færøske Pál Joensen til sommer svømme efter OL-guld i London. Mød ynglingen, der læser Dostojevskij, Hemingway og Heinesen i fritiden.

Vi er i udkanten af udkanten. På Færøernes sydligste ø, Suðuroy, som i mange år har stjålet overskrifterne for stigende arbejdsløshed, manglende befolkningsvækst og ungdommens fraflytning.

Men inde i en beskeden svømmehal med en sølle kortdistancebane på 25 meter i øens næststørste by, Vágur, sker der noget stort. Noget mirakuløst.

Her tilbringer en af verdens hurtigste svømmere det meste af sin tid. Pál Joensen, 21 år, er et muskelbundt med meget blide og venlige øjne. Trods en skrøbelig fysik satte han sig som ung teenager det mål, at han skulle blive elitesvømmer på verdensplan.

Selvstændigt OL-medlemsskab Og sammen med den barske træner, Jón Bjarnason, som også kommer fra Suðuroy, har Pál gjort drømmene til virkelighed. Til sommer skal han kæmpe for OL-medaljer i London på det danske landshold, men drømmen er engang ude i fremtiden at repræsentere hjemlandet Færøerne, som trods bestræbelser ikke har opnået selvstændigt OL-medlemskab.

– Mine præstationer i London skal bruges som løftestang for fuldgyldigt færøsk medlemskab, konstaterer Pál uden den mindste tvivl i stemmen.

Pál Joensen gjorde entre på den internationale scene i 2008 med tre guldmedaljer ved EM for juniorer i Beograd i 400, 800 og 1.500 meter freestyle. Han rykkede op i seniorgruppen og fik sølv ved EM i Budapest i 2010, og i juli 2011 blev han verdens fjerde hurtigste ved VM i 1500 meter, som også var nordisk rekord. Den unge færing regnes nu blandt profilerne på det danske landshold ved OL til sommer.

– OL-guld bliver svært, fordi jeg er stadig lidt bag verdens hurtigste, kineseren Sun Yang. Men målet er at forbedre min tid og vinde medaljer, forklarer Pál.

Nye 50 meter-baner Páls konkurrenter ude i verden træner alle i svømmebassiner på 50 meter, men Færøerne har kun baner på 25 meter.

– Det er et stort problem, fordi hver eneste vending betyder færre meter til regulær svømning, siger træneren med den skaldede isse, som har en fortid som træner i dansk elitesvømning. I kølvandet på Páls internationale succes har myndighederne – trods nedskæringer og offentlige underskud – besluttet at bygge nye svømmehaller med 50 meters baner. Ifølge Pál er initiativet et banebrydende fremskridt for færøsk svømning, men selv tvivler han på, om han kommer til at nyde godt af det. Hans bevidsthed rummer nemlig andet end svømning.

– Til sommer bliver jeg student, og jeg har hele tiden haft planer om at studere videre ved siden af træningen. Min kæreste påbegynder lægestudier i København, og derfor er det sandsynligt, at jeg forlader Færøerne, forklarer verdens hurtigste færing.

I fritiden læser han Fjodor Dostojevskij, Ernest Hemingway og William Heinesen, når han ikke lytter til Led Zeppelin eller Bob Dylan.

Men lige nu handler det om OL. Om at forberede sig til verdens største sportslige begivenhed. Páls drømme er blevet til virkelighed. Og Færøerne drømmer med.

– Mine præstationer i London skal bruges som løftestang for fuldgyldigt færøsk medlemskab, siger Pál Joensen, verdens hurtigste færing.

Den fodboldgale nation Den sensationelle færøske sejr mod Østrig for 21 år siden fik færingernes kærlighed til fodbold til for alvor at eksplodere. Siden etableringen af de første fodboldklubber i slutningen af 1800-tallet havde Færøerne ellers i 100 år været bidt af en gal fodbold.

Stadion i Tórshavn koger, da den færøske fløj slår et perfekt indlæg forbi de italienske verdensstjerner.

Den færøske Superliga-angriber i Silkeborg, Christian Lamhauge Holst, kaster sig frem, og bolden rammer... overliggeren! Få minutter senere er kampen overstået. Italien vandt 1-0.

Sensationen udeblev denne septemberaften i 2011. Men de 5.000 tilskuere fik spænding til det sidste.

Færøerne blev medlem af det europæiske fodboldforbund i 1990 og stod for en af verdens største fodboldsensationer samme år, da de vandt 1-0 over Østrig i Landskrona i Sverige. Og trods udsigtsløse perioder med ydmygende nederlag kommer sensationerne med jævne mellemrum. Senest 2-0 sejren mod Estland og uafgjort mod Nordirland i den netop afsluttede EM-kvalifikation.

Men fodbolden har ikke monopol på den folkelige popularitet. Færøernes suverænt største sportsstjerne, Pál Joensen, har nationens opmærksomhed i sin hule hånd, når han kæmper mod verdens hurtigste svømmere. Og mediedækningen af atletik, svømning, volleyball m.m. har sjældent været

større, end da Færøerne i 2009 fik flest medaljer ved Island Games (OL for øsamfund), selv om Færøerne langt fra er det mest folkerige af de deltagende øriger.

Formanden for det færøske sportsforbund, Petur Elias Petersen, lover at arbejde videre for også at opnå fuldgyldigt medlemskab af den Olympiske Komite og dermed kunne deltage i OL under eget flag.

– Det er langt fra tilfredsstillende, at vi sandsynligvis ejer en OL-finalist i London i august (Pál Joensen), som ikke får lov til at repræsentere sit land.

Der er lang vej endnu, lyder det fra en af de ærgerrige færinger.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

13

Hansina Iversen

Hvorfor æstetik?

Hansina Iversen, en af Færøernes mest talentfulde malere, ønsker at vække beskuerens nysgerrighed med sin kunst.

Hun virker dybt koncentreret med arbejdet med stenen dér, hvor hun står i Steinprent, Færøernes Grafiske Værksteds sydlige hjørne, hvor hun er i gang med at lave det årlige gavelitografi til grafikforeningen Steinbrás medlemmer, som altså denne gang er de glade modtagere af et Hansina Iversen-tryk. 45-årige Hansina har været bosat i København, men i 2011 flyttede hun hjem igen til fødebyen Tórshavn, og det er her på værkstedet ved lystbådehavnen, hun studerer den bemalede sten med en intensitet, som kunne den besvare alle hendes spørgsmål. Hun er spinkel, lyshåret og virker alvorlig, næsten mut i arbejdsprocessen, men er ellers en ganske lattermild og humoristisk person.

Hansina Iversen synes ikke selv, at hun kan andet end at være billedkunstner. Det er det prunkløse svar, hun giver, adspurgt om hendes kunstneriske drivkraft. Billedkunsten er blevet en del af hende, og hun ville ikke være en hel person uden den daglige forholden sig til farver, bevægelse, tilstande, stemninger og lys på en billedflade. Hansina er bestandigt optaget af æstetik og perception, hvad påvirker os visuelt, og hvorfor har vi behov for æstetik?

Nyt syn på omgivelserne Hansina Iversens håber at vække beskuerens nysgerrighed i en sådan grad, at hun eller han føler trang til at sætte spørgsmål og i sidste ende tør se anderledes på omgivelserne. Hun fik æren af at udsmykke Lagtingshuset i 2006.

Hun er uddannet på Kunstakademiet i Helsinki og i Island, men de hjemlige kunstnere har sat sit præg.

– Ingálvur av Reyni og Ruth Smith har påvirket mig i langt større grad end Mikines. Ruth er så umådelig følsom, poetisk og så

intelligent og skrøbelig som maler. Ingálvur av Reyni opfatter jeg som den største af de færøske kunstnere, han har virkelig gransket i maleriet som udtryksmiddel.

Kredser omkring det sublime Hansina beundrer billedkunstnere som Nina Roos, Anna Ancher, Helena Schjerfbeck og Pipilotta Rist.

Det igangværende arbejde i Steinprent er et nonfigurativt litografi, der synes at kredse omkring det sublime, omkring farvens kraft, der gradueres og accentueres således, at den fremstår med forskellig rumvirkning på billedfladen. Hansina Iversen arbejder overordentligt omhyggeligt med sine penselsstrøg, ligesom hun er begavet med en fantastisk fornemmelse for malingens udtryksmuligheder. De skiftevis gennemsigtige og uigennemsigtige farveflader smyger sig ind og ud af hinanden i organiske formationer i en evig proces, mens der i beskuerens bevidsthed flygtigt danner sig figurative elementer, der fordamper og samles på ny.

Færøsk guldalderkunst Færøsk kunst er sprællevende og befinder sig lige nu i en sand guldalderperiode.

Alligevel fylder de store, døde malerhelte, når der tales færøkunst. Pioneren Sámal Joensen-Mikines startede på kunstakademiet i 1928, hvorfor den færøske kunsthistorie må betegnes som forholdsvis kort. Den er til gengæld fyldt med kunst af høj kvalitet og en passion, der eksempelvis gennemstrømmer Ingálvur av Reynis storslåede landskabsapoteoser, der stadig inspirerer yngre malerkolleger.

Maleriet har hovedrollen i færøsk billedkunst, som dog også er beriget af få, men fornemme skulpturelle bidrag, hvoraf det især er Hans Pauli Olsens virtuost udførte naturalistiske figurer i konceptuelle sammensætninger.

Også på det grafiske område oplever vi i disse år en revitalisering på Færøerne, anført af litografen Jan Andersson og hans partner, Fríða Matras Brekku, der med lige dele kompetence og kvalitetsbevidsthed har formået at placere Steinprent blandt Nordens førende grafiske værksteder. Blandt de mange kunstnere med tilknytning til værkstedet er både traditionsskabere og klassiske modernister såsom Zacharias Heinesen og Tróndur Patursson, samt fornyere som Rannvá Kunoy og Tóroddur Poulsen, hvis kunstneriske originalitet og diversitet kan tjene som eksempler på den vitalitet, kvalitet og diversitet, der præger den aktuelle færøske samtidskunst i dag.

14

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

FAKTA FOIB - Faroese Oil Industry Group. Direktør er færingen Jan Müller. FOIB er en interessegruppe for de olieselskaber, der er aktive på Færøerne. Der er pt. 7 aktive olieselskaber på Færøerne, deriblandt færøske Atlantic Petroleum.

Mens vi venter på olien Ti år efter den første søgning efter olie i færøsk farvand leder færinger nu efter olie i britisk og nordirsk område.

Der findes fortsat store mængder olie i britisk farvand helt tæt på færøsk territorium. Så selv om der endnu ikke er fundet olie ved Færøerne, er sandsynligheden for et færøsk oliefund fortsat til stede, mener færøske Jan Müller, direktør for FOIB, en interessegruppe for olieselskaber, der er aktive i færøsk område.

– Vi skal ikke glemme, at det færøske område er nyt i denne sammenhæng. Man har boret syv brønde på ti år, hvilket ikke er meget, siger Jan Müller.

5 britiske licenser ¬- Vi mangler at bore i mange felter, og derfor skal vi ikke udelukke noget. I fremtiden vil vi med moderne teknologi kunne udvinde den olie, som vi ikke kan få op i dag, siger Ben Arabo, færing og administrerende direktør for olie­selskabet Atlantic Petroleum.

Atlantic Petroleum blev stiftet i 1998 af 18 færøske investorer med henblik på olieudvinding i færøsk territorium, og ideen var at anvende den første, færøske udbudsrunde som grundlag for partnerskab med større og stærkere internationale selskaber. I dag har Atlantic Petroleum partnerskab med 26 internationale olieselskaber, deriblandt ExxonMobil, DONG og Statoil. Selskabet har 35 licenser i færøsk, britisk og nordirsk område.

– For Atlantic Petroleum har året 2011 været godt. Vi påbegyndte produktion i endnu et felt, som var det tredje i løbet af tre år. Vi har lige fået 5 licenser i britisk område, så vi har høje forventninger til 2012, siger Ben Arabo.

Atlantic Petroleum er i godt selskab, når selskabet her til foråret er med i en olieboring i færøsk område. Statoil er operatør, og ExxonMobil, verdens største olieselskab, er med i denne olieboring.

300 Statoil-medarbejdere Hver gang der bores efter olie i færøsk territorium, drypper det på degnen, blandt andet i form af skatteindtægter og af salg af varer og tjenester. I 2012 ventes Statoil at søge om arbejdstilladelse til 300 medarbejdere på Færøerne. De skal betale skat på Færøerne og der vil

blive brug for proviant, transport, håndværk, el-arbejde og andre serviceydelser. Ledelsen for hele boreoperationen foregår på Færøerne.

– To færøske virksomheder leverer skibe og besætning til offshore-industrien over hele verden, og mange færøske geologer, geofysikere og ingeniører, udover økonomer og andre med administrativ uddannelse, er ansat hos internationale olieselskaber globalt. Derudover arbejder færøske håndværkere, elektrikere og svejsere for olieindustrien i udlandet, fortæller Jan Müller og gør opmærksom på den lige linje fra de færøske søfartsuddannelser med deres lange traditioner for at udklække bl. a. kaptajner til fiskeri og fragtsejlads. De færøske uddannelsesinstitutioner er også leveringsdygtige i mandskab til olie- og gastankskibe samt til den globale offshore-industri.

FAKTA Atlantic Petroleums hovedsæde er i Tórshavn. De tre første kvartaler af 2011 var selskabets omsætning 337 mio. kr., mens den de første tre kvartaler af 2010 var 287 mio. kr. Selskabet har 17 medarbejdere, hvoraf otte arbejder i Tórshavn med hovedsagelig administrative opgaver. Selskabets tekniske kontor er i London med ni ansatte. Direktør er færingen Ben Arabo, cand.merc. Arabo har arbejdet for Hess, som ansvarlig for aktiviteter i Sydøstasien samt i Nordafrika og i Nordeuropa. Derudover har han været direktør for Hess’ afdeling på Færøerne.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

15

Ólavurs fornemmelse for olie

Det var et stærkt ønske om at forandre måden, som mennesker tilegner sig viden på, der oprindelig motiverede færøske Ólavur Ellefsen, direktør, iværksætter og uddannet cand.merc.-dat, til at gå i gang med at udvikle den software, der senere skulle blive til ’OilSim’, en læringsplatform, der simulerer olieindustriens værdikæde. I dag bruges ’OilSim’ i kurser og i undervisning over hele verden. Ólavurs fornemmelse for olien begyndte for små ti år siden. Internationale olie­selskaber borede efter olie i færøsk farvand. Ólavur blev engageret af et olieselskab, der ville udvikle et simuleringsspil til færøske gymnasieelever. Hans selskab overtog senere rettighederne til simuleringsspillet og har siden haft gang i både software-udviklingen og salgsarbejdet. ‘OilSim’ går ud på, at deltagerne skal have udfordringer, der er så tæt på det virkelige liv som muligt.

Dyster mod andre selskaber –Med mit spil ønskede jeg at gå bort fra den traditionelle læring. Jeg ville forandre måden, som mennesker tilegner sig viden

FAKTA ‘OilSim’ er udviklet af Simprentis. Direktør er færingen Ólavur Ellefsen, født i 1970 og uddannet cand.merc. i datalogi fra Copenhagen Business School. ‘OilSim’-kurserne sælges til hele verden. I Danmark samarbejder Simprentis med DTU.

på. Den pædagogiske metode, kombineret med simuleringen, differentierer os fra andre udbydere af lignende kurser, siger Ólavur Ellefsen, direktør i Simprentis. sans i r.dk

Færøsk computerspil lærer studenter at lede efter olie – og er blevet en global succes.

På ‘OilSim’-kurset skal deltagerne forsøge sig som medlemmer af et team, der i form af et olieselskab dyster mod andre konkurrerende olieselskaber. Hvert team skal navigere igennem hele den komplicerede og kostbare proces, der er forbundet med olieudvinding. Det inkluderer både logistik, økonomistyring, planlægning og navigation.

– Læringsoplevelsen er designet til, at deltagerne skal forholde sig til både kaos og struktur. Læringen er problemorienteret, og underviserne fungerer som vejledere for teamets opgaveløsning, fortæller Ellefsen.

17 medarbejdere Størstedelen af Simprentis’ kunder har deres professionelle gang i olieindustrien.

‘OilSim’ består af syv moduler, der udfordrer på områder som indledende undersøgelser, efterforskning, udbygning og produktion.

Simprentis har 17 medarbejdere, hvoraf de 5 er på Færøerne. Derudover har de medarbejdere og konsulenter i Storbritannien, Norge, Frankrig, Canada og Brasilien.

Medarbejderstaben omfatter geologer, ingeniører, økonomer, sælgere og undervisere. Trods ønsket om klimavenlighed viser internationale prognoser, at der vil blive større efterspørgsel efter olie og gas på mellemlangt sigt. Derfor er der fortsat brug for kompetenceudvikling i olieindustrien. Og med en række investorer i ryggen er Ólavur mere optimistisk end nogen sinde før. For der er stadig store markeder, der kan og skal erobres.

– a key maritime player in the North Atlantic Ocean

Ministry of trade and industry www.invest.fo

16

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

De forsigtige vikinger Sund fornuft og besindighed har ført færøske BankNordik godt igennem krisen med flere kunder end nogensinde.

BankNordik blev grundlagt for over 100 år siden på Færøerne og er i dag en stærk nordisk koncern med bankaktiviteter på Færøerne, i Danmark og i Grønland, samt forsikringsaktiviteter på Færøerne og i Island.

Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen, og banken opnåede i 2010 det bedste resultat i sin historie.

– Forklaringen på vores udvikling og vækst ligger i den valgte strategi - et tæt samarbejde med kunderne og ekspansion til vækstområder kombineret med forsigtig kreditpolitik og risikospredning, siger færøske Janus Petersen, koncernchef i BankNordik.

Udvider med Sparbank og Amagerbanken I februar 2010 overtog BankNordik 12 af Sparbanks filialer i Jylland, på Fyn og i Grønland.

BankNordiks overtagelse af de sunde dele af

Amagerbanken i maj 2011 er i overensstemmelse med bankens strategi om kontrolleret vækst og solid lokal forankring, som har været ledetråd for dens kraftige ekspansion de senere år.

Banken har øget sit indlånsoverskud betragteligt – en vigtig faktor i tider, hvor andre banker oplever vanskeligheder med at skaffe finansiering.

BankNordik er på under to år gået fra at være en ukendt færøsk bank til at være en nordisk koncern med flere end 100.000 privatkunder og 15.000 erhvervs- og offentlige kunder i Danmark.

Langvarige partnerskaber Jan Ulsø Madsen, dansk landechef i BankNordik, siger om bankens kundestrategi: – I BankNordik sætter vi en ære i at pleje vores kunders engagementer, og vi rådgiver proaktivt, når vi ser, at kunden med fordel bør handle. Det danner basis for solide og langvarige partnerskaber. Vores mission er at drive bankvirksomhed, der hviler på bundsolid økonomi og sund fornuft.

Bankens overordnede strategi bygger på tætte relationer med kunderne, stram styring af kreditgivningen samt lønsomhed i alle aktiviteter.

– Vores forsigtige kreditpolitik er forklaringen på vores vækst, siger færøske Janus Petersen, koncernchef i BankNordik.

FAKTA BankNordik blev stiftet for over 100 år siden på Færøerne.

BankNordik-koncernen har en balance på DKK 19 mia., 630 medarbejdere, og er børsnoteret på NASDAQ OMX København. BankNordik er underlagt det danske finanstilsyn og deltager i den danske indskydergarantifond.

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

17

Modsat resten af verdens laks bliver færøsk laks opdrættet helt uden brug af antibiotika, hvilket har sikret laksen stor succes i USA.

Smagen af færøsk sushi Når du spiser sushi på en upmarket restaurant i Los Angeles, er det meget sandsynligt, at laksen kommer fra Færøerne.

De første forsøg på lakseopdræt på Færøerne udførtes i 1967, og i dag er opdrættet laks Færøernes største enkelt-eksportvare. I 2011 repræsenterede laks mere end en tredjedel af Færøernes eksportværdi, og i 2012 forventes andelen at være endnu højere.

Tiltrukket af de enestående naturforhold søger vildlaks fra hele Europa hvert år mod havet ved Færøerne. Også de færøske lakseopdrættere har fået øje på de velegnede omgivelser og benytter sig af de mange fordele, som placeringen midt i Atlanterhavet giver.

Golfstrømmen sikrer en stabil og høj havtemperatur hele året, og de mange fjorde spiller også en vigtig rolle, da de er

med til at skabe naturlige opdelinger for opdrætsanlæggene. Havet omkring Færøerne er blandt verdens reneste, og de stærke strømme sikrer et konstant flow af nyt, rent vand ind til fjordene, hvor laksen opdrættes. Alle disse faktorer er medvirkende til, at laksen stortrives i de færøske fjorde, og at slutproduktet er af høj kvalitet.

Bakkafrost på Oslo Børs I marts 2010 blev den færøske virksomhed Bakkafrost noteret på Børsen i Oslo.

Børsnoteringen var den hidtidige kulmination på familievirksomhedens historie siden dens grundlæggelse for 43 år siden, da den første fabrik blev opført af to brødre. Marinerede sild var Bakkafrosts oprindelige produkt. Med 550 ansatte og en årlig omsætning på 820 mio. kr. er Bakkafrost i dag en sværvægter i både færøsk og nordisk sammenhæng.

De færøske lakseopdrættere er fast besluttet på at gå i front, når det gælder

innovation og bæredygtighed, og bestræber sig på konstant at forbedre laksens forhold og kvalitet. I 2003 implementerede Færøerne som det første opdrætsland den såkaldte all in - all out-strategi – i fald af sygdom slagtes hele bestanden. Uden diskussion.

Total adskillelse af laksegenerationer i fjordene, en række strenge regelværker vedr. klækning, slagtning m.m. har medført, at færøsk lakseopdræt har opnået de bedste resultater i branchen, hvad angår udnyttelse af foder (foderfaktor), lav dødelighed og høj produktivitet.

Striks lovgivning Takket være denne strategi er færøsk lakseopdræt blandt verdens mest bæredygtige. Og antibiotika, der ellers er meget anvendt til opdrætslaks, benyttes overhovedet ikke på Færøerne. Derudover er den veterinære lovgivning for fiskeopdræt en af verdens mest omfattende og strikse, hvilket

sikrer, at den færøske laks trives og bliver opdrættet på bæredygtig vis.

De enestående naturlige rammer for lakseopdræt sammen med den begrænsede produktion har medført, at de færøske opdrættere har dedikeret sig til at producere laks af topkvalitet. Produktet har især vakt stor interesse i USA, og i dag ender hver tredje færøske laks i USA, hvor den nyder et godt renommé og sælges til høje priser.

Når vi har med første klasses fiskeråvarer at gøre, er sushi ikke til at komme udenom. Servering af rå laks stiller ekstra krav til laksens kvalitet, og derfor er laks fra Bakkafrost og fra andre færøske leverandører blevet særdeles populær hos sushi-kokke overalt i verden. En stor del af den laks, som eksporteres til USA, ender således som sushi hos slutbrugerne.

FAKTA I 2009 slog Færøernes første sushi-restaurant, etika, dørene op i Tórshavn. Restauranten kombinerer japanske madtraditioner med færøske råvarer, og besøgstallet vokser for hvert år.

18

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Havet varmer huse op

Jordvarme har vi alle hørt om. Men havvarme? Jo, på Færøerne er man godt i gang med at udnytte havets varme.

I begyndelsen af det nye år vedtog byrådet i Tórshavn, at et nyt ældrehjem med plads til 64 beboere skal varmes med havvarme. Ældrehjemmet bliver således den tredje større bygning på Færøerne, hvor varme fra havet anvendes som afløser for den mere traditionelle olie til opvarmning.

Udnyttelse af havvarme er forholdsvis ny, men princippet er det samme som med jordvarme: en varmepumpe, hvor varmen produceres fra energien, der kommer fra enten havet eller jorden.

Der er høje investeringsudgifter forbundet med havvarme, men efter ti til tolv år er ekstraudgifterne tjent ind igen. Derefter reduceres udgifterne, der er forbundet med opvarmning, betydeligt, da to tredjedele af den brugte energi kommer fra naturen, mens den resterende tredjedel kommer fra el-nettet, hvilket som bekendt også kan fodres med vedvarende energi.

Havet omkring Færøerne bliver aldrig koldere end plus 6 C° og om sommeren er det mindst 11 C° varmt. Den stabile og høje temperatur gør havet omkring øerne særdeles velegnet til havvarme. Færøerne ligger midt i Golfstrømmen, der sender varmt overfladevand fra ækvator til Færøerne.

Gjógv

Tórshavn

Lufthavn

SÅ FJERNT OG DOG SÅ NÆR …

Charmerende Gjáargarður, omgivet af malerisk natur, bliver af mange betragtet som det smukkeste hotel på Færøerne.

Et ophold på Gjáargarður er sandelig fjernt fra dagligdagen.

Her kan I nyde roen i den idylliske landsby Gjógv eller tage på vandreture i den storslåede natur. Tilbage på hotellet, med frisk luft i kinderne og opløftet af al den fredfyldte natur, venter jer middag på hotellets restaurant.

Gjógvs placering lukker op for utallige muligheder. Se de berømte klipper, Kæmpen og Kællingen, eller udforsk øerne i bil. En lille times kørsel kan føre jer til de små, finurlige øer oppe i det høje nord, eller mod syd til Tórshavn, øernes hyggelige hovedstad, med den rige historie.

På Gjáargarður garanterer vi et uforglemmeligt ophold med god service og stor gæstfrihed.

Velkommen til Gjáargarður

Guesthouse of Gjógv FO-476 Gjógv, Færøerne Tel. +298 42 31 71 info@gjaargardur.fo www.gjaargardur.fo

GJÁARGARÐUR Guesthouse of Gjógv

visitfaroeislands.com | ANNONCETILLÆG

19

Man føler sig hensat til denne verdens fineste design-hoteller i Clinton-suiten på Hotel Føroyar. Og så gør det ikke noget, at en tidligere amerikansk præsident har ligget i sengen…

Bo som Bill Clinton Færøerne tilbyder både overdådig luksus til den kræsne rejsende såvel som udmærket standard til den slanke tegnebog.

Den ultimative luksus på en rejse til Færøerne er overnatning på Clinton-suiten på Hotel Føroyar i Tórshavn.

Clinton-suiten har fået navnet efter den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton under et besøg i Tórshavn for nogle år siden boede på suiten.

Færøerne har to 4-stjernede hoteller, begge i Tórshavn.

Hotel Føroyar højt hævet over byen tæt på naturen og med fantastisk udsigt over byen og fjorden. Og Hotel Hafnia, midt i Tórshavn centrum med udsigt over havnen og få meter til alt byen kan tilbyde.

Clinton-suiten til 7.000 kr. pr. nat med udsøgt økologisk morgenmad består af to værelser, et soveværelse med lækkert badeværelse, opholds- og mødeværelse med mødebord og sofaarrangement, minibar, TV on demand, trådløst internet, færøsk kunst på væggene og widescreen som både kan bruges som TV og kobles til pc. Frugt og drikkevarer indgår. Suiten har naturligvis 24 timers roomservice. En mindre suite, uden mødefaciliteter, koster 3.000 kr., også med økologisk morgenmad.

Også Hotel Hafnia har en suite, den er dog mere beskeden og til overkommelige 2.500 kr. pr. nat med morgenmad og roomservice til kl. 21.30. Til gengæld slipper man for taxaen hjem.

Boutique-hotel i Tórshavn centrum Det nyrenoverede boutique-hotel Hotel Tórshavn, også midt i Tórshavn, er det trendy alternativ til den kræsne kunde. Hotellets restaurant og café, Hvonn, laver byens bedste mojitos og her hænger de smarte ud. Hotellets brudesuite til 3.000 kr. pr. nat tilbyder jacuzzi med udsigt over lystbådehavnen, alle bekvemmeligheder og internet, fladskærm m.m.

Det trestjernede hotel ved lufthavnen, 62n, er perfekt, hvis man vil udforske Vágar og Mykines. Her koster suiten 1.300 kr. pr. nat.

dobbeltseng, stue med stort sofaparti og badeværelse.

Badeværelset har bl.a. 2 håndvaske og boblebad.

Tórshavn har mange spisesteder af topkvalitet. I centrum findes Hotel Hafnias restaurant, som tilbyder internationalt og færøsk køkken, blandt andet en yderst populær fiskebuffet. Áarstova er et spisested i en historisk bygning i handelsgaden i den gamle by, igen med udsøgte råvarer.

Sushi-restauranten etika er voldsomt populær med ypperlige og friske råvarer fra havet omkring Færøerne.

Hotel Føroyars restaurant, Koks, er en avanceret restaurant, der blandt andet tilbyder private dining. Alle disse restauranter har fået stjerner i den ansete dendanskespiseguide.dk.

.… og den billige

Er man eventyrlysten findes der yderligere flere restauranter i Tórshavn man med fordel kan gå på opdagelse i. Synes man pizza og verdens bedste fish’n’chips er sagen, behøver man ikk gå langt. Byen byder også på flere pubber og intime spillesteder. Moderne klubmusik opleves sammen de unge, festglade byboere.

En rejse til Færøerne behøver ikke koste kassen. Billigste overnatning i Tórshavn centrum tilbyder det hyggelige vandrerhjem Bládýpi med priser fra 200 kr. pr. nat. Den offentlige transport er veludbygget og nem at bruge. Hos ssl.fo kan du købe et rejsekort til busser og færger over hele landet, undtagen Mykines. Fire dage voksen 500 kr. og syv dage 700 kr. Børn halv pris.

Det færøske flyselskab Atlantic Airways tilbyder ikke flere klasser på flyet, men mad, drikke og imødekommende behandling er inkluderet i prisen. På bilfærgen Norrøna, der sejler fra Hirtshals til Tórshavn, kan man rejse som en ægte krydstogtturist i skibets suite. Suiten, som koster fra godt 2.000 kr. til godt 5.000 kr. alt efter sæson, er opdelt i hele 4 lokaler: påklædningsværelse, soveværelse med

Skibets restauranter tilbyder alt fra frisk, færøsk jomfruhummer over nyslagtet laks og den fineste torsk. Er man ikke til fisk findes der naturligvis også kød på menuen.

På Færøerne findes udlejningsbiler fra de mindste modeller til overkommelige priser til store flydere. De kan afleveres i Tórshavn eller ved lufthavnen ved afrejse.

Med bilfærgen Norrøna fra Hirtshals starter priserne ved godt 800 kr. for en voksen. Er du ude i god tid kan du spare en del på flybilletten med Atlantic Airways. Der findes hoteller, vandrerhjem, guesthouses og campingpladser over hele Færøerne.

Du finder oplysningerne på visitfaroeislands.com

20

ANNONCETILLÆG | visitfaroeislands.com

Praktisk information Smyril Line: Smyril Line har med M/S Norrøna ugentlige afgange fra Hirtshals hele året.

Om sommeren - i perioden fra 16. juni til 21 august - er der to afgange til Færøerne om ugen. Hvis du ønsker at få sjælen med på turen eller vil have din egen bil med, er det oplagt at vælge ruten som vores forfædre brugte: søvejen. Det tager 36 timer og intet er mere fantastisk end at opleve de grønne øer langsomt dukke op i horisonten indtil du ankommer i hjertet af Tórshavn. Undervejs er der mulighed for at nyde den store og populære buffet, der også byder på færøske specialiteter. Du kan slappe af på dækket med en utrolig udsigt over hele horisonten – bølger, hav og himmel.

Se mere på smyrilline.dk

Husk at anføre om du vil vinde fly- eller færgerejsen til Færøerne!

Med færge:

Med fly:

Rejse med færgen Norrøna fra Hirtshals til Tórshavn for to med bil. Kahyt med udsigt og middag ombord. Fire overnatninger på det firestjernede Hotel Føroyar med økologisk morgenmad samt en fire-retters middag med vin en aften på hotellets restaurant Koks.

Flyrejse for to med Atlantic Airways fra Kastrup eller Billund. Leje af bil i fire dage samt fire overnatninger på det firestjernede Hotel Hafnia i Tórshavns centrum med morgenmad med hjemmebagt brød og middag en aften med hotellets populære fiskebuffet og drikkevarer.

Norrøna - Hotel Føroyar

Atlantic Airways - Hotel Hafnia

Svar på quizzen skal findes på de foregående sider.

Send de rigtige svar ind på mail til info@visitfaroeislands.com og deltag i konkurrenen om en rejse for to med enten færge eller fly til Færøerne.

1. Hvor mange årlige solskinstimer har Tórshavn?

A: 450 timer B: 800 timer C: 1000 timer

3. Hvor stor en del af færingerne arbejder i fiskeindustrien?

A: Hver sjette B: Hver anden C: Hver tredje

2. Robin Gibb har optrådt på Færøerne. Hvor?

A: Tvøroyri B: Klaksvík C: Mykines

4. Hvilken verdensberømt forfatter er faldet for Færøerne?

A: Isabel Allende B: Patricia Cornwell C: Fay Weldon

Jeg ønsker at deltage i konkurrencen om at vinde en rejse for to til Færøerne med: • fly • færge

UDGIVER Visitfaroeislands Skribenter Maria Evald, Gunnar Hoydal, F. H. Knudsen, Kinna Poulsen, Kristianna Winther Poulsen, Heini í Skorini Fotos Forsidefoto: Atlantic Airways, Jan Andersson, Jógvan á Dul, Eileen Sandá, Ari Magg, Alessio Mesiano, Tróndur Leivson, Faroephoto, Kimberley Coole, Maiken Stenberg, Salmonfromthefareoislands.com, Reinhard Pantke, Bank Nordik, Tórshavnar Kommuna, mfl. LAYOUT sansir.dk

Atlantic Airways: Hvis du heller vil hurtigt frem, så kan du flyve med Atlantic Airways.Kun to timer efter afgang fra Danmark stiger du ud i en helt anden verden, hvor de første indtryk er den utrolig friske og rene luft og det grønneste græs på de omkringliggende bjerge. Atlantic Airways er kendt for deres venlige stewardesser og byder på gratis mad og drikke på turen.

Atlantic Airways har flere daglige afgange fra København hele året. Derudover flyver selskabet dagligt fra Billund i juni, juli og august, mens der er to ugentlige afgange fra Billund om vinteren. I sommerperioden flyver Atlantic også fra Ålborg to gange om ugen.

Se mere på atlantic.fo Gratis kort over Færøerne med vejnet fås ombord på Norrøna og på informationskontoret i lufthavnen.

Musik: Gennem året og især om sommeren er der et hav af liveoptrædener. Cafeer og pubs har livemusik i weekenden og nogle gange midt i ugen. Om sommeren bugner det med musiktilbud fra gratis fredagskonserter udenfor musikbutikken Tutl på Strøget i Tórshavn til store musikfestivaler og “Summartónar”, som har et omfattende program af live musik overalt på Færøerne - også på Mykines, i Gjógv og på Suðuroy, for at nævne nogle eksempler.

Se mere på composers.fo