Svineproducenten NOVEMBER 2014
NR. 4
40. Ă…RGANG
Hollandsk medicinforbrug
- lĂŚs mere side 8
Medlemsblad for Danske Svineproducenter
BESTYRELSE
Svineproducenten 40. årgang 2014
Formand
Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk
Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer
SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid
Niels Chr. Borup
Alle dage: 9.00 - 15.00
Ulstedvej 57, Rørholt
Tlf. 7025 8070
9330 Dronninglund
Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:
Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Hans Aarestrup Anders Andersen
Direktør
Klovbygade 48, Ubby
Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611
4490 Jerslev Sj.
hap@danskesvineproducenter.dk
Mobil 4061 5504 anders@sandagergaardis.dk Jette Harnbjerg Mikael B. Kristensen
Sekretær
Harringhedevej 6, Harring
jhn@danskesvineproducenter.dk
7752 Snedsted Mobil 2145 4737
Søren Schovsbo
harringgaard@mail.dk
Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2843 5157
Simon Høj
sch@danskesvineproducenter.dk
Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde
Markus Fiebelkorn
Mobil 3028 6611
Markedsanalytiker
simon@hallumgade.dk
Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610
Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk
maf@danskesvineproducenter.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6
Karsten Ambrosen
6360 Tinglev
Specialkonsulent
Mobil 2320 7227
Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212
ingerclaus@bbsyd.dk
kam@danskesvineproducenter.dk
Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.
”TRÆK & SLIP” for alt besværet! Fås nu i 2 systemer MØD OS PÅ AGROMEK STAND J 7190
2
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
Leveres som færdigløsninger
Velkommen til Karen Hækkerup - Nyudnævnt domptør for landbrugets hanelefanter
Af Henrik Mortensen
Det er et ikke helt naturligt karriere-
afmontere de helt håbløse tiltag i forbindelse med vandplanerne. Som
valg for en socialdemokratisk justits-
det kan læses andetsteds i bladet, vil konsekvenserne af at blive placeret
minister at blive direktør i Landbrug
i et sårbart område være katastrofale, så at få afmonteret den bombe
& Fødevarer, men med denne regerings
under vores erhverv er en af topprioriteterne, og det må alt andet lige
fremtidsudsigter var der nok ikke en
være nemmere at afmontere en bombe, man selv har været med til at
eneste minister, som ville have takket
placere. Hvis det lykkes er fremtiden knap så sort, som den har været.
nej til tilbuddet. Udtryk som brændende platform og synkende skude er knapt nok dækkende. Det var fint, at man valgte at spørge Karen og
Hvad laver Dan for tiden?
ikke Helle eller Dan. Karen var som fødevareminister med til at stive
Dan har travlt med vigtige ting. Forbud mod dyresex og en madkanon.
humøret af i en tid, hvor fremtiden var lidt sortere end den havde været,
Nu mangler han bare at blande sig i folks sengetider, så har han været
og det er det, hun nu bliver belønnet for. I medierne spekuleres der i,
omkring hele fundamentet i Marlows behovspyramide. En kåring af
at ”det er et smart træk”, at man har ansat hende på trods af, at hun
den danske nationalret. Seks ud af de otte kandidater, titlen er baseret
er ung, kvinde og socialdemokrat. Det ville i den grad være tåbeligt og
på, er svinekød, men skandalen lurer, for frikadeller er ikke på listen,
kortsigtet spin. Hun er forhåbentligt ansat, fordi hun er en erfaren poli-
men mon ikke frikadeller bliver reddet på målstregen af en vågen ord-
tiker, som besidder de kvalifikationer, der skal til for at give organisatio-
fører fra DF. Det er godt, at man i regeringen har Sass og Bjarne til at
nen den gennemslagskraft, som dens størrelse berettiger til.
styre finanserne, mens Dan fordummer masserne med ligegyldig sig-
Karen kan passende starte med at gøre sig fortjent til sin løn ved at
4 Når man sidder i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken
nalpolitik. ●
19 Dagsorden for generalforsamling
6 Effekten af Vækstplan for Fødevarer er overvurderet
20 Den nye kvælstofregulering vil betyde færre svin og fordrivelse af bønder fra deres ejendomme
8 Historien om det hollandske antibiotikaforbrug
24 Nyt fra VSP
14 Hvor kraftigt bliver opsvinget?
26 Mest læste på Grynt.com
16 Initiative Tierwohl
27 Spørgekassen
18 Voksende sojaimport skyldes danske særregler
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
3
Når man sidder i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken Strømmen af dårlige
to år frem i tiden. Alle ved vel efterhånden, at det er
nyheder om dansk svi-
svært at se ind i fremtiden. Et år har da vist sig at være
neproduktion har åben-
rigeligt. Når de så regner helt ned til bundlinjen, er det
bart ingen ende. Hele
da helt godnat. Jeg forstår overhovedet ikke ideen med
sommeren/efteråret,
prognoser, der går så langt frem og da slet ikke, at de
Af Mikael Bangsgaard
har svineproduktionen
kommer fra vores egen organisation. Det bliver ikke
Kristensen
fyldt mere end normalt
ligefrem nemmere at gå i banken med et projekt, når
i de danske medier.
fremtiden er sortere end den har været.
MRSA er den altoverskyggende overskrift. Vi er ble-
De fleste er enige om, at det er en kæmpe succes,
vet udråbt til spedalske storforbrugere af antibiotika.
når danske svineavlere eksporterer avlsdyr i tusindvis.
Debatten er kørt fuldstøndigt af sporet godt hjulpet på
Piben får en helt anden lyd, når det er smågrise. Måske
vej af Kolmos og andre landbrugshadere. Jeg kunne
tiden er inde til at anerkende, at smågrisene også er
ønske mig en mere saglig debat, hvor fakta vejede
en succes. Kvaliteten af de danske smågrise er høj,
tungere end følelser. Det er næsten umuligt at få debat-
og den er efterspurgt i hele Europa. Det skal vi være
ten ned på det niveau, hvor den hører til. Ministre og
stolte af. Andre virksomheder med en så stor fremgang
såkaldte eksperter (og nu også VSP) overbyder hinan-
i eksporten ville høste stor anderkendelse. Sådan er
den med løsningsforslag. De danske forbrugere, der
det bare ikke med smågrise. Det eneste vi hører om
kun læser overskrifter, kan da kun tænke, at vi er fuld-
er eksport af arbejdspladser. Jeg kunne selvfølgelig
stændig ligeglade med både dyr og vores sundhed.
også ønske, at de blev fedet op i Danmark. Men med de
Virkeligheden er en helt anden. Vi kan være stolte
rammevilkår, der for tiden, er det en umulighed. Så i
af både dyrevelfærd og ikke mindst antibiotikafor-
stedet for at lægge forhindringer for eksporten ville det
brug. Andre lande fremhæver Danmark, når de taler
klæde ALLE at anerkende succesen.
om lavt forbrug. Hollænderne er på det seneste blevet fremhævet som et godt eksempel, da de har nedbragt
Den gode historie
deres forbrug med hele 70 %. Det er rigtigt godt gået.
Listen af dårlig omtale er lang og måske endda længere
Problemet er bare, at de først nu er tæt på vores niveau.
end nogensinde før. Men jeg ser ingen grund til at bøje
Da det Gult Kort blev indført, fik vi også et stort fald.
nakken. Listen med de gode er mindst lige så lang. Den
Efterfølgende kom en lille stigning. Det kommer der
er desværre bare ikke så offentligt kendt. Det betyder
sandsynligvis også i Holland.
ikke, at den ikke eksisterer. Jeg bruger enhver lejlighed til at fortælle om alle de gode ting, og jeg kan kun
Sig det, som det er Noteringsprognosen for de næste par år er helt i kælderen. Jeg forstår slet ikke formålet med prognoser
4
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
opfordre til, at alle landmænd gør det samme. ●
Udenlandske medarbejdere
- rekrutteret med omhu… • 3 mdr. rekrutteringsgaranti • Individuelle vikarløsninger • Faste medarbejdere • Leder rekruttering
ALLE kandidater har gennemgået Agrojob Danmarks rekrutteringsprogram – herunder personlig interview, engelsk sprogtest og indføring i danske forhold.
Agrojob Denmark Connecting people to opportunity
Bredgade 36 · 6900 Skjern · T: +45 97 36 14 46 · E: agrojob@agrojobdk.com · www.agrojobdk.com
Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet
Mød os på Agromek stand L 9330
SPF-Danmark
Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00
Effekten af Vækstplan for Fødevarer er overvurderet Af Søren Schovsbo
Mange steder i debatten om krisen i dansk
dyreenheder til at få flere slagtesvin i produk-
produktionen svarende til daværende fald i
slagtesvineproduktion støder man på argu-
tionen. Ud over en lang sagsbehandlingstid
kvælstof på 10 % pr. dyreenhed gennem en
mentet om, at den opdaterede omregnings-
kan en ny miljøgodkendelse medføre en
smidig anmeldelse.
faktor for dyreenheder, som er en del af
omkostning på op mod 100.000 kroner eller
Vækstplan for Fødevarer, giver mulighed for
mere for at få lov til at producere 200-300
lignende også kunne lade sig gøre denne
produktion af op til 1,5 millioner ekstra slag-
flere grise i en eksisterende stald. Ydermere
gang, og det ville helt sikkert øge chancerne
tesvin årligt.
vil en ny miljøgodkendelse medføre en BAT-
for, at den opdaterede omregningsfaktor
miljøomkostning på op til 8 kroner pr. slag-
rent faktisk kunne øge antallet af slag-
tesvin.
tesvin. Svineproducenten har derfor bedt
Hensigten er god, men i praksis er der lang vej igen, før de 1,5 mio. ekstra slagtesvin bliver en realitet.
Situationen står i skærende kontrast til
Det ville være helt genialt, hvis noget
fødevareordførerne fra hhv. Venstre og
Ifølge oplysninger fra VSP vil det, som
forrige gang, omregningsfaktoren for dyre-
Socialdemokraterne om at forholde sig til pro-
ordningen er skitseret nu, kræve en fuld mil-
enheder blev genberegnet. Dengang blev det
blematikken. Læs her, hvad de sagde:
jøgodkendelse for at udnytte de genberegnede
muligt for en slagtesvineproducent at udvide
Orla Hav
Erling Bo
n n ese n
bør geringen odt, at re g g o rt i rt o k har indfø rdring er , den selv ti ra - Min opfo k u ha r a t bure som de t b ø vl og burde jo, t e D . fjerne de g in ordn rlig ting, l den her l lille natu e k n e e forhold ti k får n g ans e, s å ma n til, være e gningern været hid re e b r re e. lot opdate flere gris at ma n b ucere de d ro stald p t a for mark og mulighed at adskille e k s n ø n svines e ore ngen af ri le - D et er v u g re ut, så a n at lerne, såd re på outp dustrireg og regule in e n hvor g li t g ikke på mer til a mer u d o m stald kom o k r e d d e r p å , hv a man kig g res . e c u d r pro meget de
6
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
- Når der er tale om en ekstra selv følge belastnin lig også h g , s å sk a l a v e styr på , o ma n tåle den e m omgive kstra bela ls e rn s e tn k ing. Og h an elastik til vis der ik det, så ka ke er nog n jeg jo g et myndighe o dt forstå dernes sid , at man fr e kræver a kan lade en vurde sig gøre. ring af, o m det Orla Hav har dog ik ke været kræver e opmærkso n fuld mil m p å , at jø godkende det regninge lse at udn n af dyre y tte genb enhedern eforelægg e, o g ha n e problem vil derfor atikken fo nu r fødevare ministere n.
0% Spar op til 5 forbrug på dit strøm lingstid: Tilbagebeta eder Kun 18 mån
Historien om det hollandske antibiotikaforbrug - Debatten rasede, vi så det komme, og vi måtte prøve at få det bedste ud af situationen. Målet var fortsat at have indflydelse på tingene i samarbejde med myndighederne. Ved at samarbejde kunne vi påvirke systemet, så det blev praktisk anvendeligt og i højere grad byggede på hjælp og vejledning til landmændene i stedet for afstraffelse, siger Wyno Zwanenbrug. Han er tidligere formand for de hollandske svineproducenter og fortæller her om den hollandske debat om resistente bakterier og de mange initiativer, som fulgte i kølvandet på den ophedede debat. Af Søren Schovsbo
Diskussionen om udvikling af resistente
af den tidligere formand for den holland-
bakterier i husdyrproduktionen har raset
ske svineproducentforening (NVV), Wyno
i Holland i mange år, inden den nåede til
Zwanenburg, som var formand for foreningen
Danmark. Som en konsekvens af diskussionen
fra 2003 til 2013.
iværksatte hollandske landmænd og dyrlæger i samarbejde med myndighederne en målret-
Folk blev syge og døde
tet indsats for at reducere antibiotikaforbruget
- Der var et hårdt politisk pres fra det omgi-
i husdyrproduktionen. Målene var ambitiøse.
vende samfund, og svineproducenterne var
Fra 2009 til 2011 skulle forbruget reduceres
bange for, at regeringen ville tvinge dem til
med 20 %, og allerede i 2013 skulle forbruget
at reducere forbruget af antibiotika på en
være halveret. Trods de ambitiøse mål var
drastisk og i producenternes øjne uansvarlig
til et stort pres fra det omgivende samfund,
antibiotikaforbruget allerede i 2012 halveret,
måde. Derfor besluttede de hollandske land-
fordi Q-feber også påvirkede sundheden for
og branchen jagter nu et senere vedtaget krav
brugsorganisationer sig for selv at iværksætte
mennesker. Folk blev rent faktisk syge og døde
fra myndighederne om en samlet reduktion
en plan. Arbejdet kom til at foregå i regi af
af den her sygdom, siger Wyno Zwanenburg.
på 70 % af antibiotikaforbruget i 2015, målt
the Dutch Meat Board, og det betød, at alle
i forhold til forbruget i 2009. Hvis også det
hollandske svineproducenter var nødt til at
ducenternes antibiotikaforbrug, som på det
mål nås, risikerer danske landmænd at se sig
overholde indholdet i planen.
tidspunkt var langt større end dobbelt så stort
overhalet af hollandske landmænd i bestræ-
Sådan indleder Wyno Zwanenburg histo-
Kritikken haglede ned over husdyrpro-
som forbruget i Danmark, og selvom der ikke
belserne på at bruge mindst antibiotika i hus-
rien om, hvordan husdyrproducenterne i
var noget direkte link mellem antibiotikafor-
dyrproduktionen.
Holland i løbet af ganske få år rykkede fra at
bruget i landbruget, Q-feber, svinezoonoser
være storforbrugere af antibiotika i husdyr-
og den offentlige sundhed, så var det nytteløst
produktionen til sammen med lande som bl.a.
at modargumentere. Alle disse elementer blev
Danmark at kæmpe om pladsen blandt de
blandet sammen i den offentlige diskussion.
Her er beretningen om en turbolent tid for de hollandske svineproducenter, fortalt
lande i verden, som er bedst til at begrænse forbruget af medicin.
Folk var vant til at bruge antibiotika på en måde, som grundlæggende byggede på, at sådan plejede man at gøre. 8
Wyno Zwanenburg
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
- Folks opfattelse var, at store husdyrbesætninger var en trussel for den offentlige
Startskuddet til indsatsen var et stort
sundhed. Man mente, at når der blev brugt
udbrud af Q-feber ved geder i slutningen af
antibiotika til disse dyr, ville folk blive syge,
00’erne i Holland, og da Q-feber er en zoono-
fordi der ville opstå resistens som for eksem-
se, blev også mange mennesker syge. - Netop denne type af besætninger var ekspanderet kraftigt i Holland, fordi der i mod-
pel MRSA. Virkeligheden er mere kompliceret, men i den offentlige debat var det sådan, sagen blev opfattet. På det tidspunkt var jeg
sætning til kvæg ikke var indført begrænsnin-
selv formand for NVV (de hollandske svi-
ger i form af kvoter. Så der var nogle meget
neproducenter, red.), og vi havde ikke andet
store gedebesætninger i Holland, og det førte
valg end at fortsætte. Der var også svinepro-
ducenter, som selv havde oplevet problemer
med at undersøge mulighederne for at redu-
blander stadig pattegrise i dag, men vi blan-
med resistens, som for eksempel MRSA, i
cere antibiotikaforbruget og spørge sig selv,
der dem så lidt som muligt. Når en so får for
den nærmeste familie, og det gav dem et
hvorfor man brugte antibiotika?
eksempel 16 pattegrise, så tager vi tre-fire
ekstra incitament til at gøre noget. Hvis ikke
- Vi fandt ud af, at en del af vores mana-
fra og efterlader hende med 12-13 pattegrise.
for omgivelserne, så for deres egen skyld. I
gement skulle ændres, og vi blev opmærksom
På den måde kan vi nøjes med et meget lille
sidste ende kunne det her påvirke både mig
på nogle dårlige vaner, siger den tidligere for-
antal ammesøer, og i stedet for at blande
og min familie. Det gav indsatsen et kæmpe
mand og fortsætter:
alle de nyfødte pattegrise, kan vi nøjes med
boost, og alle tænkte i samme retning. Der var
- Folk var vant til at bruge antibiotika på
ikke nogen egentlig opposition, siger Wyno
en måde, som grundlæggende byggede på,
Zwanenburg.
at sådan plejede man at gøre. Nu begyndte
kun at blande en lille del af dem, siger Wyno Zwanenburg.
folk at eksperimentere ude på bedrifterne,
Foderoptimering
Bedre management
for eksempel i forbindelse med fravænning.
Også foderstofvirksomhederne var involveret
Der var stort fokus på at ændre på tingene, og
Her plejede mange at bruge antibiotika den
i processen, og her var udfordringen ikke kun
på samme tid startede flere forskellige pro-
første uge efter fravænning, men nu droppede
mindre antibiotika, men også zink, kobber
grammer op. Hver enkelt bedrift måtte i gang
de det og oplevede, at det stadig gik godt. Det
og forskellige andre mineraler, som skulle
viste sig, at de brugte antibiotika som en slags
begrænses mere og mere.
forsikring. Et andet eksempel var i soholdet. For fem
Folks opfattelse var, at store husdyrbesætninger var en trussel for den offentlige sundhed.
Det hollandske fodermarked er præget af nogle meget store foderstofvirksomheder, som
år siden var det helt almindeligt, at når et
opererer i hele verden, og som har specialise-
større antal søer havde faret, så blandede man
ret sig i forskellige slags premix.
pattegrisene i forbindelse med kuldudjævning.
- Virksomheder som Provimi og Nutreco
De største pattegrise blev samlet ved en so, de
er verdensledende på markedet for premix, og
mindre pattegrise ved en anden so, og på den
de har brugt mange kræfter på at undersøge
måde fik du blandet næsten alle pattegrisene.
alternative foderingredienser, som kunne
- Sådan gør vi ikke længere i Holland. Vi
have en positiv indvirkning på grisenes sund-
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
9
hed specielt i forbindelse med fravænning. For
muligheder har de hollandske svineproducen-
eksempel blev der eksperimenteret med til-
ter ikke haft, og derfor er strukturudviklingen
sætning af urter og syre, og den måde foderet
gået langsommere i Holland.
blev fremstillet på, siger Wyno Zwanenburg
Først da nye dyrevelfærdskrav og miljøreg-
og fortsætter:
ler kom til i løbet af de seneste fem år er der for
- Så på alle områder omkring management
alvor sket noget på det område. Eksisterende
og fodring, oplevede vi forbedringer. Alle
stalde måtte moderniseres eller simpelthen
arbejdede i samme retning, og der var ingen
rives ned og erstattes af nye stalde.
opposition, - ingen som var imod. Faktisk var
- Det har medført, at det gennemsnitlige
Når du debatterer antibiotikaresistens i offentligheden, bliver du nødt til at kunne argumentere for, at du forsat kan anvende antibiotika i husdyrproduktionen, uden at det er en trussel mod befolkningens sundhed.
Danmark først med reduktion af antibiotika-
antal grise pr. bedrift er vokset meget hurtigt
forbruget, men som et eksportorienteret land,
i Holland, og producenterne er blevet mere
så vi, at det på den lange bane ville være en
specialiserede. Mange af de bedrifter som er
fordel, hvis vi om muligt kunne komme til at
i drift i Holland i dag har nye stalde og nyt
producere helt uden antibiotika, - eller i hvert
udstyr. Kombineret med ny viden om manage-
fald med så lille et forbrug som muligt. Som
ment kan det alt sammen bruges til at reducere
eksportorienteret land er du meget sårbar
behovet for antibiotika. Det, der skete var, at
over for markedet, og derfor skal du altid
nogle svineproducenter gik fra 250 søer til
prøve at være et skridt foran, lyder rådet fra
800-1000 søer i nye stalde med et mål om at
den tidligere formand.
producere med så lidt antibiotika som muligt,
over halvdelen af deres antibiotikaforbrug
- godt hjulpet på vej af den nyeste viden om
bort og hævede samtidig produktionsresulta-
dringen i relation til markedet og nye produk-
teknologi og management. Så en masse gamle
terne. Naturligvis vakte det opsigt, men ikke
ter er, at det kan være endog meget svært at få
stalde blev revet ned og taget ud af produktion,
kun i positiv retning, fordi nogle politikere
forbrugerne til at betale ekstra, for eksempel
og de som forblev i produktion blev større og
nu mener, at når det gik så nemt, så kan man
fordi man kun har brugt lidt eller måske slet
mere moderne, siger Wyno Zwanenburg.
godt tilføje lidt flere krav til svineprodukti-
Han er dog udmærket klar over, at udfor-
ingen antibiotika i produktionen.
Hvordan påvirkede det produktionsresultaterne?
Moderniseringsbølge
onen. Her bliver den tidligere formand mere forsigtig med sine udmeldinger.
- Produktionsresultaterne steg. Foder-
- Det der sker nu er, at mange vil have os til
Noget andet man skal have in mente, når man
forbrug pr. kg tilvækst faldt, og vi havde den
at reducere antibiotikaforbruget endnu mere,
sammenligner dansk svineproduktion med
samme fremgang som i Danmark målt på grise
men som alle ved, er det meget svært at redu-
hollandsk svineproduktion er, at strukturud-
pr. årsso. Så produktionen steg, men det havde
cere forbruget endnu mere, når du allerede er
Trendanalyse landelijke verkoopcijfers
De verkoopcijfers zijn verkregen van de organisatie van Fabrikanten en Importeurs Diergeneesmiddelen viklingen gik hurtigst i Danmark. I Danmark også meget at gøre med konkurrencesituatioNederland (FIDIN) en worden in kg actieve stof gerapporteerd, ingedeeld per hoofd er det almindeligt at have relativt store landnen. Hvis du ville blive i branchen, var du nødt farmacotherapeutische groep. brugsarealer tilknyttet produktionen, og da
til at være bedre end gennemsnittet, siger han.
jordpriserne i Danmarkvoor steg,veterinair var der mange De verkoop van antibiotica gebruik is in 2013 wederom afgenomen tot 209240 kg. Het tempo waarin de verkoop vlakt af. Ten opzichtMuligt van 2012atis reducere in 2013 sprake een daling van landmænd, som brugteafneemt friværdierne til at 70van procent 15,9%. Tussen 2011 en 2012deres was bedrifter. de daling nog Ten opzicht van het doorskar de overheid udvide og modernisere De groter dan De 25%. hollandske svineproducenter altså gehanteerde referentiejaar 2009 is de verkoop met 57,7% gedaald.
Figuur 1. Verloop van de verkoopcijfers van antimicrobiële diergeneesmiddelen, uitgedrukt in aantal Udvikling iactieve antibiotikaforbruget i Holland kilogrammen stoffen (x 1000) van 1999 tot 2014 (bron FIDIN) naar hoofdcategorie in 2013. 600
på et meget lavt niveau. Vi har opnået rigtigt meget, men det kom ikke af sig selv, siger Wyno Zwanenburg og understreger, at det har været hårdt arbejde. Branchen står lige nu over for et krav om 70 procent reduktion af antibiotikaforbruget i 2015 målt i forhold til forbruget i 2009, og det vurderer den tidligere formand er et realistisk mål. - Man skal være forsigtig med sine udmeldinger, men jeg tror, det er muligt. Alle bedrifter registrerer i dag deres forbrug, og det, vi
actieve stoffen (1000 kg)
500
ser, er, at det store flertal af bedrifter har et meget lavt antibiotikaforbrug. Og forbruget overig
400
trimethoprim/sulfonamiden (fluoro)chinolonen
300
aminoglycosiden macroliden/lincosamiden
200
tetracyclines betalactam antibiotica
forbliver meget lavt. De producenter som trækker gennemsnittet op udgør kun et lille antal bedrifter med meget specifikke og individuelle problemer, siger Wyno Zwanenburg og beskriver det hollandske advarselssystem for producenter, som minder meget om den danske Gult Kort-ordning. - Noget andet, som også virker godt, er vores benchmarking-system for dyrlæger. Det,
100
vi oplevede var, at det ikke kun var en lille gruppe landmænd, som havde et højere for-
in landbouwhuisdieren 10Het gebruik SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
0
van voor de volksgezondheid van kritisch belang zijnde antibiotica is verder afgenomen. Belangrijkste veranderingen tussen 2012 en 2013 in de kg actieve stof verkoop: een
brug end gennemsnittet, men at de også var tilknyttet nogle bestemte dyrlæger eller dyrlæ-
gepraksis. Så det havde ikke kun noget at gøre
ka, så det blev vanskeligere for os at komme
med landmandens tankegang, men også med
til at bruge de antibiotika, som blev brugt
bureaukratisk, og situationen er lige nu, at
deres dyrlægers tankegang, siger han.
til mennesker. Derfor kan jeg kun anvende
vi prøver at lære af vores erfaringer. Særligt
bestemte typer antibiotika, som jeg har fået
dyrlægerne står i en vanskelig diskussion,
det er endnu uklart, hvad der skal ske med de
udskrevet af min dyrlæge, og jeg må kun have
fordi de i nogle tilfælde er blevet beskyldt for
dyrlæger, som er lidt for hurtige med recept-
antibiotika på bedriften svarende til to ugers
at være for hurtige til at udskrive medicin
blokken.
forbrug, siger Wyno Zwanenbrug.
eller for at udskrive en forkert type antibio-
Det system er først lige trådt i kraft, og
Ligesom i Danmark følger der med medi-
- Myndighedernes håndtering er meget
tika. Men tingene er jo ikke enten sorte eller
Favoritmedicin
cinflaskerne en meget detaljeret beskrivelse
hvide. Lovgivning er lovgivning, men alle ved,
Meget lig Den Danske Dyrelægeforenings
af, til hvilken kategori af dyr det må bruges,
at når man arbejder med husdyr er tingene
forslag til et differentieret Gult Kort har man
til hvilken lidelse og den nøjagtige dosis. For
dynamiske. Nogle gange står dyrlægerne i et
i Holland inddelt de forskellige typer antibi-
eksempel kun til fravænningsgrise, søer eller
dilemma, fordi de ved, hvad der ville hjælpe,
otika i kategorier, så nogle typer antibiotika
til slagtesvin. Flokmedicinering er stadig
men ikke må udskrive medicinen endnu.
- særligt de lidt ældre og i øvrigt også billigere
tilladt, når der opstår sygdom, men ligesom i
De bliver nødt til at vente til nogle af dyrene
typer antibiotika - er reserveret til husdyr,
Danmark er man nødt til at vente til den før-
bliver syge eller dør, før de kan udskrive medi-
mens nyere og mere effektfulde typer antibio-
ste gris bliver syg.
cinen. Det er frustrerende, og derfor er dyrlæ-
tika er forbeholdt mennesker.
- Så sender man materiale ind til diagnose,
- Når du debatterer antibiotikaresistens
gerne også meget engagerede i den politiske
og først da kan man begynde behandlingen.
diskussion. Dyrlægerne er også under pres fra
i offentligheden, bliver du nødt til at kunne
Det er meget frustrerende, fordi du nogle
svineproducenterne, som ser og genkender
argumentere for, at du forsat kan anvende
gange kan se, at der vil opstår problemer i
symptomer i besætningen og ved, hvordan
antibiotika i husdyrproduktionen, uden at
en gruppe dyr i morgen eller i overmorgen.
tingene vil udvikles sig, hvis man ikke gør
det er en trussel mod befolkningens sundhed.
Tidligere ville man bare have startet en
noget. Dyrlægen skal så sige: Jeg ved, hvad du
Vores fremgangsmåde var at være meget til-
behandling i gruppen, og ingen af dem ville
mener, men jeg kan ikke udskrive medicinen
bageholdende med at bruge antibiotika, men
være blevet syge, men det må man ikke mere,
endnu. Du bliver nødt til at vente til skaden er
samtidig at kategorisere typerne af antibioti-
sige den tidligere formand og fortsætter:
sket. Det kan få nogle producenter til at vælge
MØD OS PÅ AGROMEK I HAL L STAND 9070
ER DER FOR LIDT PLADS I SMÅGRISESTALDEN ? Nu kan Ikadan tilbyde en hems til smågrise, der udnytter pladsen effektiv. Kan monteres på alle typer inventar, og giver plads til ca. 30% flere grise i stalden.
NYHED 2015 HEMS TIL SMÅGRISE
Hemsen etableres over den nederste 1/3 del af stien. Er designet i en stærk konstruktion, med focus på arbejdvenlighed, kvalitet og dyrevelfærd. Hemsen er opbygget i Ikadan multiflex paneler og Ultraflex riste.
ikadan.dk
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
11
en anden dyrlæge, som er mere ivrig efter at
her patienter og arbejder på sygehuset? Udgør
med ryggen mod muren, da det hele startede,
udskrive medicin, men på et tidspunkt vil
de så ikke også en risiko? Det spurgte man
og var på sin vis heldige at have mulighed for
også den dyrlæge få problemer, hvis bench-
sig selv om rundt omkring på sygehusene,
på meget kort tid at foretage meget store og
markingen viser, at han/hun udskriver mere
og svaret var: Jo, de kunne også udgøre en
opsigtsvækkende reduktioner i deres medi-
medicin end deres kolleger.
risiko. Efterfølgende fandt man ud af, at i
cinforbrug. Målt på antibiotikaforbrug står
nogle områder af Holland kom over halvdelen
dansk og hollandsk svineproduktion i dag
Hospitaler uden personale
af medarbejderne på sygehusene fra et land-
meget lige, men i modsætning til danske læger
Diskussionerne i Holland minder på mange
brug og havde husdyr derhjemme. Det gav et
og politikere rejser hollænderne i dag verden
områder om dem, vi har i Danmark. For nylig
meget stor praktisk problem, hvis man skulle
rundt og fortæller om deres succes. Det kunne
blev der fremsat lovforslag om, at svineprodu-
forvalte reglerne til punkt og prikke, fordi de
vores læger og politikere lære noget af, til gen-
center, som ville bygge en ny stald, forinden
her medarbejdere teoretisk set også udgjorde
gæld kan det også være, at vi kunne lære et fif
skulle bevise, at stalden ikke ville være en
en risiko. Til sidst ændrede man reglerne,
eller to af de hollandske producenter. ●
trussel mod omgivelsernes sundhed. Forslaget
simpelthen fordi man løb tør for medarbej-
kom aldrig til afstemning, men det illustrerer
dere. Det var en underlig periode, fordi nogle
meget godt den meget følelsesladede stem-
af de patienter, som blev sat i karantæne, blev
ning, som fra tid til anden blusser op i både
behandlet af sygeplejersker, som selv havde
Holland og Danmark.
husdyr derhjemme, siger Wyno Zwanenburg.
Også i Holland er der en stærk lobby imod store husdyrbrug, og dyrevelfærdsgrupper
Et fif eller to?
o.a. prøver at skabe en forestilling om, at store
Ligesom mange danske svineproducenter i
landbrugsbedrifter og store grupper af dyr
dag frygter stigmatisering og føler sig mis-
er en trussel mod den offentlige sundhed. De
brugt i den offentlige debat, har de holland-
ønsker at skabe en atmosfære af, at man ikke
ske utvivlsomt også været igennem en hård
bør bo tæt de store landbrugsbedrifter på
periode ikke mindst imagemæssigt. De stod
Det var en underlig periode, fordi nogle af de patienter, som blev sat i karantæne, blev behandlet af sygeplejersker, som selv havde husdyr derhjemme.
grund af sundhedsfaren, og det spiller også en rolle i diskussionen om antibiotikaforbruget. I Danmark har vi lige nu en heftig MRSAdebat. Det samme havde man i Holland for ganske få år siden. - Vi var heldige at få skabt et godt samarbejde med lægeverdenen. Via debatmøder fik vi skabt en god dialog mellem lægerne og dyrlægerne, som i begyndelsen havde svært ved at forstå hinanden. MRSA-diskussionen handler jo ikke kun om antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen, men også om antibiotikaforbruget på hospitalerne, og MRSAdebatten i Holland er nu meget mere afbalanceret, end den var tidligere. Da man for et par år siden ankom til et hospital i Holland, var der særlige skilte, som ledte landmænd og medarbejdere i husdyrproduktionen ind i særlige venteværelser, hvor man kom i karantæne og ikke blev behandlet før sidst på dagen. Den slags tiltag er væk i dag. Man indså, at det var en overreaktion, siger Wyno Zwanenburg og fortæller om, hvordan nogle sygehuse simpelthen var ved at løbe helt tør for medarbejdere, hvis alle råd og vejledninger skulle følges. Ligesom man i Danmark i dag mener, at alle med kontakt til husdyr skal screenes ved kontakt til sundhedsvæsenet, var det også situationen i Holland for få år siden. - Mange mente, at dem der arbejdede med levende dyr skulle isoleres, fordi de udgjorde en risiko, men hvis de udgjorde en risiko, hvad så med dem, der behandler de 12
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
Oversigt over salget af antibiotika til dyr ifølge European Medicins Agency. Opgørelsen i PCU (population correction unit) gør det muligt at sammenligne antibiotikaforbruget mellem landene. Tallene er fra 2012 og antibiotikaforbruget i Danmark ligger ifølge opgørelsen stadig langt under det hollandske.
Country Austria Belgium
Sales (tonnes) for food-
PCU
producing animals
(1,000 tonnes)
53.0 267.2
mg/PCU
966 54.9 1,658 161.1
Bulgaria
38.4
Cyprus
45.0
113 396.5
Czech Republic
53.7
673
Denmark
388 98.9 79.8
107.0
2,424 44.1
Estonia
7.3
131 56.0
Finland
12.2
France
511 23.8
761.5
7,419 102.6
Germany
1,707.5
8,338 204.8
Hungary
178.5
727 245.5
Iceland Ireland Italy Latvia
0.7 100.0 1,534.3
116 5.9 1,725 58.0 4,500 341.0
6.7
162 41.1
13.4
339 39.4
Luxembourg
2.2
50 43.6
Netherlands
245.7
3,279 74.9
Lithuania
Norway
7.1
1,851 3.8
Poland
516.4
3,908 132.2
Portugal
156.5
996 157.1
Slovakia
10.2
Slovenia
6.8
Spain Sweden United Kingdom
1,693.0 10.6 447.4
235 43.2 183 37.0 6,996 242.0 783 13.5 6,749
66.3
Nordeuropas største landbrugsmesse
AGROMEK 25.-28. november 2014 llet nu Køb bi ek.dk og n om på agr onkurrence k i til deltag 1 gavekort x N 5 E om k BOX .) n a B e Jysk i 1.500 kr (Værd o
Staldmekanisering
Nordeuropasstørste størstelandbrugsmesse landbrugsmesse 2014 Nordeuropas Læs mereog påkøb agromek.dk Se mere billet på agromek.dk
Hvor kraftigt bliver opsvinget?
Af Markus Fiebelkorn
Nedturen på smågrisemarkedet kom uventet,
Efter nogle hårde uger for smågrisepro-
Spørgsmålet er bare, hvor kraftigt opsvinget
men den var ikke usædvanlig. Vi har set ligne-
ducenterne lykkes det åbenbart nu at stoppe
de udslag, f.eks. i 2010 og 2011. Ligesom i dag
nedturen. Markedet var kommet i selvsving,
var det dengang vanskeligt at komme af med
og det var derfor umuligt at forudsige, hvor
se udviklingen på slagtesvinemarkedet:
smågrise. Der var stor usikkerhed blandt (især
længe nedturen ville fortsætte. Men nu har
Startskuddet for nedturen på slagtesvinemar-
tyske) slagtesvineproducenter, og de tøvede
vi set nogle uger med stabile smågrisepri-
kedet kom igen fra de store, tyske slagterier,
med at fylde deres stalde igen. Ligesom i dag
ser, og de første smågrisenoteringer, f.eks.
som klager over en dårlig kødhandel siden
ringede nogle omsættere dengang til smågri-
i Sydtyskland, begynder allerede at stige.
januar måned. Som resultat er den tyske slag-
seproducenter og fortalte, at de ville opsige
Når man betragter de historiske sæsonuds-
tesvinenotering faldet til p.t. 1,40 euro pr. kg,
aftalen, medmindre smågriseproducenten gik
ving, er det derfor meget sandsynligt, at vi
hvor den åbenbart har nået bunden nu. Mens
ned med det aftalte tillæg.
har set bunden, og at opsvinget starter nu.
de fleste markedsinteressenter ingen forkla-
Puljenotering*
bliver. I denne sammenhæng skal man bely-
4 kv. 2014
1 kv. 2015
2 kv. 2015
3 kv. 2015
4 kv. 2015
GNS, 2015
315
400
405
330
340
369 330
Beregnet notering basis i kr.
341
319
330
351
319
Nord-West notering (omregn. 30 kg - i kr.)
320
395
387
343
335
365
Nord-West notering (original 25 kg - i Euro)
38,00
48,00
47,00
41,00
40,00
44,00
Status: uge 42, 2014. *SPF region 2/3 – ½ PRRS positiv, ½ PRRS negativ - i kr.
Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter
Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk
tlf. 54 84 32 11
www.kws.dk
Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk
Svinefagdyrlæger & Agronomer
klima for vækst
www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup
www.egebjerg.com
Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk
Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05
neproducenter 60_25.indd 1
11/12/2012 3:01:33 PM
tlf. 75 36 09 11
www.bigdutchman.dk
Nord-West notering
ring har på, hvorfor markedet er faldet så drastisk, findes der alligevel tre faktorer, som kan forklare, hvorfor den tyske slagtesvinepris er ca. 30 cent lavere end sidste år: 1. Det er helt sikkert, at det russiske importstop for svinekød fra EU ikke har påvirket slagtesvinepriserne positivt. Imidlertid skal man stille spørgsmålet, om dette er en tilstrækkelig forklaring på en markant nedtur 7-8 måneder efter at importstoppet trådte i kraft. Ifølge en af de mest velrenommerede tyske markedsanalytikere forklarer det russiske importstop ca. 10 cent i prisforskellen.
€ 60,00 € 55,00 € 50,00 € 45,00 € 40,00 € 35,00 € 30,00
1
4
7
10
13
16
19
22
Nord-West 2014
25
28
31
34
37
40
43
46
49
52
Prognose 2014/2015
2. En anden faktor, som der skal tages højde for, er de forholdsvist lave priser for foder-
3. Det nye dyrevelfærdskoncept ”Initiative
opfylder bestemte krav inden for dyre-
midler. Lave foderpriser betyder lavere
Tierwohl” kan være den tredje faktor, som
velfærd. Rygterne siger, at konceptet vil
produktionsomkostninger, som (i teorien)
har en betydning for prisudviklingen. De
resultere i cirka 4 -10 cent pr. kg i merom-
fører til et større udbud og lavere priser.
tyske supermarkedskæder, der deltager i
kostninger, som forbrugerne egentlig skal
Tilsvarende vil slagterierne betale mindre
konceptet, forpligter sig til at indbetale et
betale. Imidlertid kan man godt tænke
for deres råvarer, hvilket kan forklare
beløb til en fond, som så udbetaler nogle
sig, at detailhandlen prøver at spare penge
yderligere 10 cent af prisforskellen.
præmier til svineproducenterne, hvis de
på indkøbsprisen lige nu, så deres kasser - fortsættes side 16
Agrojob Denmark Connecting people to opportunity
Landbrugscentre www.agrojobdk.com
Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk
DanAvl grise - Vores ekspertise
www.breedersofdenmark.dk
SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00
www.spf.dk
www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22
Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk
Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste
www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk
nykredit.dk/erhverv
tlf. 70 22 43 33
Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk
www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112
www.skiold.com
Stærkeste leverandør til svineproducenterne
www.vissingagro.dk
T: 7575 2300
Tel 99 89 88 87
- fortsat fra side 15
er fyldt ved initiativets start i januar 2015.
at finde nye afsætningsmuligheder i håb på,
slagtesvinepriserne, og det er åbenbart kun et
Det kan forklare de sidste 10 cent i pris-
at det russiske marked åbnes igen. Det virker,
spørgsmål om tid, før slagtesvinenoteringerne
forskellen.
som om markedet skal vænne sig til den nye
stiger igen. Det burde føre til, at slagtesvine-
markedssituation. Når kødmarkedet kommer
producenterne også vil fylde de stalde igen
Derudover havde det russiske importstop for
i balance igen, burde det også føre til stigende
som for tiden står tomme. Som resultat burde
alle agrarprodukter fra EU sikkert heller ikke
slagtesvinepriser igen.
også priserne på smågrisemarkedet kravle
haft en positiv effekt på priser. På den anden
I tidligere år stoppede nedturen på små-
op i løbet af november og december måned. I
side var og er der en række faktorer, som
grisemarkedet i oktober måned, og det sæson-
slutningen af december måned forventes det,
burde have en positiv effekt: stigende valuta-
mæssige opsving startede i november måned
at Nord-West noteringen igen ligger på 42
kurser, høje svinepriser uden for EU og gode
efter nogle uger med stabile priser. Som det
euro, og stigningen vil fortsætte til 48 – 50
eksportmuligheder i Fjernøsten. Da disse fak-
ser ud nu, vil vi se en lignede udvikling i år.
euro i løbet af foråret 2015.
torer ikke har ændret sig, kan man få det ind-
En stigende efterspørgsel på kødmarkedet
tryk, at specielt de tyske slagterier tøvede med
har allerede været i stand til at stabilisere
Initiative Tierwohl
Seneste opdatering: 30. oktober 2014
Sig nærmer tiden hvor ”Initiative Tierwohl” skal til at starte. Vi har tidligere beskrevet systemet, som i al sin enkelhed går ud på, at detailhandlen skal lægge en afgift på det kød, de sælger. Provenuet fra den afgift skal bruges til at kompensere de landmænd som påtager sig ekstra omkostninger til dyrevelfærd, som ligger ud over den gældende tyske lovgivning.
Tidsplanen er blevet forrykket flere gange, og
mere end de tre år, man får kontrakt på, når
gangbart. Arbejdet med at sparke døren ind
centrale aktører giver udtryk for, at det ikke
man tilmelder sig.
kan vi overlade til hollænderne, da de pga. af
er sandsynligt, at de kommer i gang i januar,
Grunden til, at de anser den for skrøbelig,
hollandske særregler umiddelbart kan få en
men tror dog stadigt på, at det kommer i gang
er, at den baserer sig på to flygtige ting. En
bonus på en 4-5 € pr. slagtesvin uden at skulle
i starten af 2015.
musketer-ed i detailhandlen og håbet om, at
foretage sig yderligere, og da slagtesvinedelen
initiativet kan få politikerne til at forholde sig
starter et halvt års tid inden smågrisedelen af
i ro.
programmet, vil hollænderne have afdækket
De tyske svineproducenter bliver rådet til at tilmelde sig og få de penge ud af systemet,
16
de kan, uden at skulle investere, da konstruk-
Med hensyn til udenlandsk deltagelse i
tionen anses for at være så skrøbelig, at det er
projektet, så er dette en forudsætning for, at
tvivlsomt, om den kommer til at løbe meget
de tyske konkurrencemyndigheder finder det
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
problemstillingen inden den bliver aktuel for os. ●
Foreløbige kriterier for iniative Tierwohl Standardpakke Sohold Blok A -Grundforudsætninger Deltagelse i QS/Danish Årlige auditbesøg Medicinregnskab Sundhedsplan Tjek af staldklima Tjek af vandkvalitet 1,5% vinduesareal i forhold til grundflade
Basisbonus 500€ pr år pr bedrift. Smågriseopdræt Blok A -Grundforudsætninger Deltagelse i QS/Danish Årlige auditbesøg Medicinregnskab Sundhedsplan Tjek af staldklima Tjek af vandkvalitet 1,5% vinduesareal i forhold til grundflade Basisbonus 500€ pr år pr bedrift. Slagtesvin Blok A -Grundforudsætninger Deltagelse i QS/Danish Årlige auditbesøg Medicinregnskab Indekseret opgørelse over slagtefund Tjek af staldklima Tjek af vandkvalitet 1,5% vinduesareal i forhold til grundflade Basisbonus 500€ pr år pr bedrift.
Specialpakke
Blok B - Mindst 1 kriterium fra B1 og mindst 2€ fra B1 og B2 Blok B1 Værdi € Blok B2 Værdi € Plads hos de løse søer Kastration m. bedøvelse 1,50 +10% 1,40 Org. Beskæftigelses mat. 1,15 +20% 2,20 Drikke af vandspejl +40% 2,40 I løsdriftområde 0,07 I farestalden 0,18 Grovfoder hos de løse og organisk redebygningsm. 0,90 Gnubbemulighed 0,05 Blødt underlag i drægt. 0,80 Løsdrift 6 dage efter løbn. 1,40 Min. 4 ugers fravænning 1,00 Rodekompost til pattegrise 0,33 Løse søer i farestald 2,00 Gardinstald 0,30 Udeareal 0,60 Smågrisehule 0,10 Separat smågrisehule 0,05 Minimum 2€
Blok B - Mindst 1 kriterium fra B1 og mindst 1€ fra B1 og B2 Værdi € Blok B2 Værdi € Overdækning 0,20 +10% 0,80 Org. Beskæftigelses mat. 0,30 +20% 1,20 Drikke af vandspejl 0,40 +40% 2,40 Blødt underlag 0,50 Gardinstald 0,30 Grovfoder 0,40 Udeareal 0,30 Blok B1 Plads
Minimum 1€ pr. smågris
Blok B - Mindst 1 kriterium fra B1 og mindst 3€ fra B1 og B2 Værdi € Blok B2 Værdi € Hangriseproduktion 1,50 +10% 2,80 Org. Beskæftigelses mat. 1,00 +20% 4,00 Drikke af vandspejl 0,70 +40% 8,00 Blødt underlag 2,50 Gardinstald 1,00 Grovfoder 2,00 Udeareal 1,00 Gnubbemulighed 0,60 Luftkøling 0,20 Minimum 3€ pr. slagtesvin Blok B1 Plads
Blok C - Hele haler Grisering for alle led Tilknyttet rådgiver Opfylde Blok A Tilmelde antal dyr til blok C Min. 70% skal have hele haler Der kan komme flere krav
6 € som skal deles med alle
Blok C - Hele haler Grisering for alle led Tilknyttet rådgiver Opfylde Blok A Tilmelde antal dyr til blok C Min. 70% skal have hele haler Der kan komme flere krav 6 € som skal deles med alle
Blok C - Hele haler Grisering for alle led Tilknyttet rådgiver Opfylde Blok A Tilmelde antal dyr til blok C Min. 70% skal have hele haler Der kan komme flere krav
6 € som skal deles med alle
Specialpakken kræver alle 3 led er involveret og deler de 6 €
Tidsplan som den så ud i starten af oktober Oktober 2014 (er ikke sket 30/10)
Grundlæggelsen af selskabet, som står for administrationen af ”Initiative Tierwohl”
Begyndelsen af november 2014
Offentliggørelsen af de endelige kriterier og præmier i konceptet
Fra januar 2015
Tysk detailhandel indbetaler et beløb pr. kg svinekød solgt til en fond
Januar 2015 – 4 ugers tilmeldingsfrist
Svineproducenter, der gerne vil deltage i konceptet skal tilmelde sig hos deres QS-rådgiver (QS svarer til DANISH)
Forår 2015
Start af konceptet vedrørende slagtesvineproduktion
Efterår 2015
Start af konceptet vedrørende smågriseproduktion SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
17
Voksende sojaimport skyldes danske særregler Det er ikke kun danske landmænd, men i
Proteinindholdet er på det laveste niveau
alene i perioden fra sidste år til i år forventes
særdeleshed også danske gødningsregler, som
nogensinde, og undergødskningen af marker-
der et fald på 440.000 slagtninger. Byggeri af
lægger beslag på meget store landbrugsområ-
ne medfører, at behovet for import af soja nu
nye slagtesvinestalde er gået i stå, og mange
der i Sydamerika. Faktisk kunne importen af
er cirka 50 procent højere, end det behøvede
steder står eksisterende stalde tomme. Vi
sojaskrå til fodermidler i Danmark reduceres
at være.
kunne med god samvittighed rette ind efter
med en tredjedel, hvis danske landmænd fik
Især for slagtesvineproducenterne udgør
de fælles europæiske regler og med et smæk
lov til at gøde markerne efter samme regler,
de danske gødningsregler en meget stor trus-
både nedbringe behovet for import af soja fra
som er gældende i Tyskland.
sel for virksomhedernes rentabilitet, fordi den
Sydamerika og samtidig give dansk slagtesvi-
manglende mængde protein i det danske korn
neproduktion et tiltrængt økonomisk løft. Det
Tallene dokumenterer, at det gennemsnitlige
skal erstattes med soja, hvilket medfører høje-
er helt uforståeligt, at vi ikke for længst er gået
proteinindhold i danskproduceret korn i år
re foderpriser.
i gang, siger Henrik Mortensen, formand for
Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer.
lå mere end to procentpoint under niveauet i Tyskland og knap tre procentpoint under niveauet i Danmark først i 90’erne.
For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1].
- Tusindvis af arbejdspladser rundt
Danske Svineproducenter. ●
omkring på gårdene, på slagterierne og i følTILSKUD
geindustrien erfået forsvundet ganske få år, og Projektet har tilskud frapå Svineafgiftsfonden.
Materiale og metode
Tab som følge af danske gødningsnormer
Prøver til årets kornanalyser er indsamlet i samarbejde med udvalgte foderstoffirmaer, der løbende udtager prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, hvede, rug, triticale og havre i løbet af høstperioden.
De lave, danske gødningsnormer har ført til et konstant faldende proteinniveau Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført hver torsdag. Det er planlagt at analysere ca. 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og rug og 8 prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire i kornet siden 1988
prøver af en kornart, vil resultatet fremgå af tabellerne. For hver af kornarterne vil det halve af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige analyseres for vand, råprotein
8,00 kr.
angivet basis 15 pct. vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2013 [2]. Antallet af prøver bag resultaterne fremgår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet som variationskoefficient (standardafvigelsen i procent af gennemsnitsværdien). Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Udviklingen i råproteinkoncentration ses i figur 1.
Udover den direkte omkostning til
12,0
manglende protein i kornet, at der skal importeres ekstra sojaskrå. Hvis vi antager, at kornet indeholder 3 % mindre
e r foreløbige!
10,0 9,5 9,0 8,5 8,0
protein, end det ville være tilfældet, hvis der kunne gødskes som i vore nabolande,
Ta llene for 2014
10,5
2014
Samfundsøkonomisk betyder det
Vinterbyg
2010
bundlinje.
Vårbyg
11,0
1988
bedrift, da det rammer bedriftens fælles
Pct. råprotein (ved 15 % vand)
har alligevel betydning for den samlede
Hvede
11,5
lavere udbytte pr. hektar. Det rammer
2012
indkøb af ekstra sojaskrå, er der også et ikke svineproduktionen direkte, men
9,00 kr.
Resultaterne fremgår af appendiks i en tabel for hver kornart, der vises, når der er mindst fire analyser. Resultaterne er Kilde: VSP, NMS, 2014
2008
pr. slagtesvin.
2,70 kr.
2006
pr. 100 kg med 3 * 8 kroner = 24 kroner
280,00 kr.
Foreløbige resultater 300,00 kr. 3,10 kr.
2004
ningen ved en sojapris på 280,00 kroner
7,00 kr.
2002
og i tysk er 11,4 %, så øges foderomkost-
Pr. slagtesvin fra 30 – 108 kg
2,30 kr.
2000
Når der i dansk korn er 8,4 % protein
Sojapris
1998
tabellen ses nogle eksempler fra VSP.
Pr gris til 30 kg inkl. sohold
260,00 kr.
1996
prisforholdet mellem korn og sojaskrå. I
enkelte analyser på laboratoriet.
1994
naturligvis afhængig af proteinprisen og
der ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, om der eventuel er sket niveauskred af
1992
af lavt proteinindhold i foderkornet er
Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen afdeling. Når alle resultater er modtaget, vil Vedogenfosfor. kornpris på 105 kr. for byg og hvede betyder 1% protein:
1990
Tabet i svineproduktionen som følge
Årstal
Figur 1. Udvikling i råproteinkoncentration (ved 85 procent tørstof) i kornanalyser fra 1988 til nu.
så kunne svineproduktion spare næsten
18
1/3 af de 1,5 millioner tons sojaskrå, der i
Udvikling i råproteinkoncentration (ved 85 procent tørstof) i kornanalyser fra 1988 til nu.
dag importeres.
Kilde: VSP.
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
2
DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING i Landsforeningen af Danske Svineproducenter Onsdag den 21. januar 2015 kl. 12.00 i Fredericia Messecenter, Fredericia
Kl. 12.00-13.00 - Frokost Pkt. 1:
Valg af stemmetællere
Pkt. 2:
Valg af dirigent
Pkt. 3:
Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
v. formand Henrik Mortensen
Pkt. 4:
Aflæggelse af årsregnskab
Pkt. 5:
Eventuelle forslag til vedtægtsændringer
Pkt. 6:
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
På valg er: Niels Chr. Borup (genopstiller) Claus Jørgensen (genopstiller) Mikael Kristensen (genopstiller) Torben Lundsgård (genopstiller ikke) Pkt. 7:
Valg af 1 bestyrelsesmedlem til VSP, lige årstal (bortfalder i ulige årstal)
Pkt. 8:
Valg af revisorer
Pkt. 9:
Valg af revisorsuppleant
Pkt. 10: Andre forslag Pkt. 11: Evt. Der indlægges en kaffepause ca. kl. 15.
HUSK Danske Svineproducenters GENERALFORSAMLING onsdag den 21. januar 2015 i MesseC i Fredericia
Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
19
Den nye kvælstofregulering vil betyde færre svin og fordrivelse af bønder fra deres ejendomme Sådan udtrykte Peter Kjær Knudsen, Danske Svineproducenters fritvalgte medlem af Videncenter for Svineproduktions bestyrelse, det i et debatindlæg på VSP’s årsmøde i Herning og satte derved fokus på perspektiverne i den fremtidige kvælstofregulering, som vi står overfor. Af Karsten Ambrosen
Eftersom VSP, på trods af en opfordring fra
”Det grønne område repræsenterer landbrugets kvælstofudledning midt i 1980’erne. Det kaldte vi
Peter Kjær Knudsen, ikke så sig i stand til at
godt landmandskab. Det gule område repræsenterer situationen, hvor vi har fået styr på teknologi-
foretage en konsekvensberegning af perspek-
en og håndteringen af husdyrgødningen. Her er vi i 2003 med et krav i Vandrammedirektivet, som
tiverne af den fremtidige kvælstofregulering,
vi med sindsro kunne have sagt, at vi opfyldte. Det røde felt er ren utopi og vil ikke kunne opfyldes i
valgte Peter Kjær Knudsen på eget initiativ
et praktisk landbrug. Ikke desto mindre er det, hvad der ligger i pipelinen, som vi kender den”.
at få cand. oecon Bjarne Brønserud til at
Citat Peter Kjær Knudsen
udarbejde et notat om emnet. Vi bringer her
Samlet N-udledning fra landbruget
et sammendrag af Bjarne Brønseruds notat.
Konsekvenser for svineproduktonen
Notatet kan læses i sin helhed på Danske Svineproducenters hjemmeside.
100 % svarende tl før den første vandmiljøplan (VMP)
Ny kvælstofregulering baseres på retentionskort
56 % svarende tl efer VMP I + II
Universiteternes udviklingsarbejde med
Eksempel:
at skabe redskaber til brug for en ny mål-
Danmark:
rettet kvælstofregulering er langt fremme.
Tyskland:
160 ha / 8.000 slagtesvin/år
160 ha / 9.800 slagtesvin / år
Kvælstofkvoten vil i fremtiden blive udregnet på basis af et retentionskort. Retention bety-
Fremtden = 25 % af niveau før VMP
der tilbageholdelse, her tilbageholdelse af
Eksempel: Ny regulering, 2014, inkl. mark:
kvælstof. En lang række kemiske og biologiske processer fjerner en andel af kvælstoffet,
Dan Jørgensen / Kirsten Brosbøl, Samråd 19/3-14: ”Vi er ikke på de 51.000 tons N som forudsat i vandplanerne” & ”Der mangler fortsat 10.000 tons N ud af de 19.000 tons N i grøn vækst afalen”
DK: Sårbar: - 5.100 slsv. = - 1.1 mio. kr.
inden det når ud til kystvandene. Således vil
DK: Robust: + 700 slsv. = + 0.3 mio. kr.
der i gennemsnit blive fjernet to tredjedele af
Tyskland:
+ 800 slsv. = + 0.2 mio. kr.
alt kvælstof, som forlader markernes rodzone, inden det når kystvandet. neproduktion, der ligger tæt op ad størrelsen
Den såkaldte miljøøkonomiske regulering
Modelberegning illustrerer hvad vi har i vente
på en gennemsnitlig slagtesvineejendom.
tager sigte på, at der tillades nogenlunde den
Placeret midt i det sårbare interval forud-
samme udledning af kvælstof til kystvandet
I den følgende modelberegning er der taget
sættes der 30 % retention. Placeret midt i det
fra en hektar landbrugsjord, uanset om reten-
udgangspunkt i en ejendom med slagtesvi-
robuste interval forudsættes 75 % retention.
tionen er lav eller høj. I modellen er det forudsat, at omkostningen ved at fjerne et kilo kvælstof fra udlednin-
Figur 1. Beregning af mulig tilførsel af kvælstof pr. hektar.
20
Retention
Tilførsel N/ha, uændret landekvote
Gennemsnitlig, 67 % Svarende til udgangssituation
153 kg N/ha
Høj, 75 %
228 kg N/ha
Lav, 30 %
33 kg N/ha
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
gen netop er den samme der, hvor udledningen fra én hektar bliver lige stor for det ”robuste” område og for det ”sårbare” område. Der vil dog være store forskelle fra vandopland til vandopland, hvorfor beregningsmetoden ikke kan anvendes generelt. - fortsættes side 22
Firdobling af kravet til landbrugets reduktion i udledningen af kvælstof på 10 år Kommentar af Bjarne Brønserud, forfatter til notatet
Senest har Natur- og Landbrugskommissionen i deres slutrap-
”Konsekvenser for en typisk slagtesvineproducent af den nye
port fra 2013, ”Natur og landbrug – en ny start”, da også leve-
kvælstofregulering”
ret et helt katalog over indgreb, der vil komme til at begrænse både planteproduktionen og den animalske produktion i
Jeg vil betegne det omfangsrige stof, der relaterer sig til kvæl-
Danmark. Dette selvom alle, inklusive landbruget, i forlængelse
stofomsætningen i jorden og vandmiljøet, herunder landbru-
af rapportens fremlæggelse synes at kunne se uanede mulig-
gets andel heri, som overordentligt komplekst. Dertil kommer
heder for vækst og fremdrift til alle.
at stoffet desværre ofte bliver håndteret ud fra ideologiske og andre irrationelle bevæggrunde end stringent fagligt faktuelle.
Bjarne Brønserud er uddannet cand.oecon. fra Aarhus
Det har desværre været med til at komplicere og polarisere
Universitet i 1975 og har arbejdet som økonomirådgiver og
debatterne. Debatter som i øvrigt sjældent er blevet taget i til-
ejendomskonsulent i landboforeningsregi. I en årrække har han
strækkeligt omfang, idet hele det politiske beslutningsapparat,
desuden undervist på landmands- og teknikeruddannelserne.
formentlig under påvirkning fra diverse interesseorganisatio-
I en længere årrække har han drevet et fritidsplanteavlsbrug.
ner, oftest har haft held med at få listet ting igennem uden en
Bjarne Brønserud har beskæftiget sig indgående med de til
regulær offentlig og fagligt baseret debat. Som eksempel kan
landbruget knyttede økonomiske og miljømæssige udfordringer
her nævnes, at der siden 2004 er sket en firdobling af kravet til
i de senere år. For at kunne hamle op med forskere og embeds-
landbrugets reduktion i udledningen af kvælstof, uden at dette
mænd har det været nødvendigt at læse alt, hvad der har kun-
har været til behandling i Folketingssalen – altså alene admini-
net opdrives af videnskabelige rapporter og andet materiale,
strative ændringer.
der er lagt frem fra universiteter, offentlige myndigheder m.fl.
SKIOLD præsenterer SKIOLD® PigSaver – og otte andre nyheder SKIOLD®PIGSAVER – TRESTJERNET EUROPANYHED! Konceptet bygger på et nyudviklet fodersystem som i kombination med daglig management hjælper landmanden med at nedbringe smågrisedødeligheden i diegivningsperioden. Systemet kan fasefodre og tildele rodemateriale via samme minivolumendoserer / foderstreng. EuroTier: Hal 9, stand A24
ny h S e på E edern u e A g r r oT i e r ome & k!
SKIOLDS ØVRIGE NYHEDER ER: Kornhåndtering: Ny tromlerenser og et selvrensende filter Staldmekanisering: Quick shift tørfodringsskod, SmartFeeder til fodring af diegivende søer, ny energioptimeret vådfoderpumpe, ædelyststyret vådfoder, Visiovent klimastyring og ESF webservice med dataintegration
Agromek: Hal J2, stand 7280
SKIOLD A/S · DK-9300 Sæby · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · skiold@skiold.com
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
21
tildelingen på de enkelte ejendomme. Hårdest
midler. Derfor vil de landbrug som får en øko-
sammenlignet med en situation med en gen-
ramt bliver ejendomme beliggende tæt på
nomisk gevinst ved den ”ny regulering” ikke
nemsnitlig retention.
fjordene og hvor der ikke er forsinkende søer
få lov til at beholde denne gevinst. Formentlig
og vådområder til at fjerne kvælstoffet i dræn-
vil der ske en omlægning af EU’s hektarstøtte,
der taget udgangspunkt i en andenårshvede-
vandet. Også ejendomme med en jordtype,
så den gøres afhængig af ejendommens place-
mark på JB 5-6. Udledningen til kystvandet er
der ikke er i stand til at tilbageholde kvælstof
ring i forhold til retentionsforholdene.
beregnet ud fra et skønnet landsgennemsnit
inden det løber ud i vandløbet, vil blive hårdt
for en hektar dyrket jord. Det er forudsat, at
ramt.
Modelberegningen for begge situationer er
For planteproduktionens vedkommende er
I det åbne samråd i Folketingets Fødevareudvalg den 19. marts 2014, bekræftedes ministeriernes og Folketingets planer for
56 % af kvælstoffet, som ikke bortføres med
planteproduktionen og dermed hele føde-
vil blive udvasket fra den øverste meter under
Konsekvenser for et heltidsbrug med korn og slagtesvineproduktion
markniveauet. De 44 % af markoverskuddets
Nedenfor er vist resultaterne af en standard-
2027. På mødet i Fødevareudvalget udtalte
kvælstof bliver således omsat til frit kvælstof
beregning for modelejendommen. Ud fra
Fødevareministeren og Miljøministeren i
i rodzonen.
standarddækningsbidraget er forskellen i pro-
samklang, at ”Vi er ikke på de 51.000 tons N i
duktionsomfang for slagtesvin og økonomisk
udledning som forudsat i vandplanerne”.
den høstede afgrøde (altså markoverskuddet),
Yderligere er det antaget, at der i et kornsædskifte med en forholdsvis lille opsamling
vareproduktionen i Danmark frem mod
Heri bekræfter de to ministre, at med
resultat beregnet.
udgangen af 2015 skal den samlede kvælstof-
af kvælstof i efteråret kan forventes, at 6,6
udledning til danske kystvande være nedbragt
udledt til kystvandet. I udvaskning fra rodzo-
Perspektiver – mindre produktion og reelt ingen kompensation
nen vil sammenhængen være, at en ekstra
Tallene taler deres tydelige sprog. En ejendom
med følgende: ”der mangler så fortsat 10.000
tildeling på 5 kg N/ha til afgrøden vil resul-
med 160 ha under plov og en årlig produktion
tons N ud af de 19.000 tons N i Grøn Vækst-
tere i en udvaskning fra rodzonen på 1 kg N/
på ca. 8.000 slagtesvin vil, hvis den er place-
aftalen”. Derved angiver de to ministre, at det
ha. Udledningen til kystvandet fra én hektar
ret i et område, der i fremtiden kategoriseres
endelige mål i 2027 er en udledning af kvæl-
landbrugsareal i 2014 er sat til en skønnet
som sårbart, kunne afskrives som produkti-
stof på 41.000 tons N til kystvandene.
værdi på 15 kg N (se figur 1).
onsejendom. Ligger ejendommen i et robust
Disse mål er allerede indarbejdet under
område, ser det umiddelbart lidt lysere ud,
Natur- og Landbrugskommissionens arbejde.
og kemiske omsætning i planterne, i rodzonen
men der er ingen grund til at glæde sig for
Kravene betyder fx, at skønsmæssigt 70 % af
og i omsætning frem mod vandløbskanten
tidligt. Omfanget af arealer med lav og høj
Limfjordsområdets landbrugsareal skal tages
under tyske forhold kan det beregnes, at der i
retention er ikke afklaret, idet kortlægning
ud af drift. ●
Tyskland ville kunne tilføres 231 kg N/ha, når
er under udarbejdelse. Der må imødeses et
der gødes efter ligevægtsprincippet.
stort behov for kompensation til landbrug
% af en ekstra tildeling af kvælstof vil blive
Såfremt der gælder den samme biologiske
Ovenstående illustrerer, at den miljøøko-
til 51.000 tons N. De forsætter så i samklang
beliggende i sårbare områder. Ifølge Natur- og
nomiske regulering / ny regulering indebærer
Landbrugskommissionen er det erhvervets
en markant større forskel mellem gødnings-
egen opgave at fremskaffe disse økonomiske
Udgangssituation (2014, sårbar = robust) Dyrket areal, ha Kvælstofkvote, kg N i alt Ligevægtstildeling, kg N Tyskland Mulig produktion, slagtesvin stk. Ændring, prod. slagtesvin ift. udgangssit. DK Indeks antal slagtesvin, udgangssituation Ny regulering (2014) Dyrket areal, ha Kvælstofkvote, kg N i alt ved forudsat sædskifte Ligevægtstildeling, kg N Tyskland Mulig produktion, slagtesvin stk. Ændring, prod. slagtesvin ift. udgangssit. DK
Sårbar
Robust
160
160
Tyskland 160
24.480
24.480
ej relevant
ej relevant
ej relevant
36.960
8.064 8.064 9.792 0
0
1.728
100
100
121
Sårbar
Robust
Tyskland
160
160
160
5.280
36.480
ej relevant
ej relevant
ej relevant
36.960
2.901 8.736 10.608 -5.155
672
2.544
36
108
132
Ændret DB, mark
-625
240
0
Ændret DB, slagtesvin
-516
67
254
-1.141
307
254
Indeks antal sl.sv., ny regulering ift. udg.sit. DK Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)
Ændring i modelbedriftens samlede DB
22
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
HP 300 bedst i VSP-test Meddelelse nr. 993 fra Videncenter for Svineproduktion (VSP) konkluderer, at HP 300 fra HAMLET PROTEIN har den højeste proteinfordøjelighed afprøvet på smågrise 9-20 kg.
Proteinfordøjelighed
77 %
Rapskagefoder
71 %
Fermenteret tilskudsfoder
60
70
00 NO .1
TE PROTEINFO ES R ØJ
82 %
Sojaproteinkoncentrat, ekstraheret
HP 3
H
86 %
Sojaskråfoder, afskallet toastet ekstruderet
50
IGHED JEL DØ
88 %
Sojaskråfoder, afskallet toastet
40
H
90 %
(Sojaproteinkoncentrat, fermenteret)
IGHED JEL DØ
HP 300
TE PROTEINFO ES J R Ø
Læs mere på www.hamletprotein.dk/VSP-meddelelse Fordøjelighedskoefficient (%)
80
90
100
kernemajs Vælg KWS - konomi ø in Bedst for d
KWS : Højest udbytte – Mest protein – Bedst økonomi KWS kernemaj – topscorer hvert år i de sidste fem år Besøg vores stand på Nutrifair 2015 - hør nyt om kernemajs og deltag i konkurrencen om gratis frø af vores helt nye topsorter til kernemajs
Se mere på : www.kws.dk
Bjørn Lisbjerg · Tlf. 5142 3344 · E-Mail bjorn.lisbjerg@kws.com
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
23
Af Martin Andersson og Bent Ib Hansen
Struktur
svare til at løfte rentabiliteten 17 kr. pr. gris
er konstateret i nogle få besætninger. Hvis den
Halvdelen af alle slagtesvinebesætninger i dag
ved en rente på 7 %.
er spredt til mere end 5-10 besætninger, er det
har færre end 75 dyreenheder. Knap 2/3 af
Lige nu skal vi være glade, hvis bare vi kan
produktionen er i små og mellemstore anlæg.
stoppe faldet i slagtninger.
Kun 235 staldanlæg har flere end 250 dyre-
og det afhænger i høj grad også af den geogra-
Men ambitionen er, at vi i 2020 slagter på
enheder med en gennemsnitlig produktion på
den anden side af 21 mio. slagtesvin.
13.800 grise, hvilket arbejdsmæssigt svarer til godt et mandeår (se skema).
næppe realistisk med en bekæmpelsesstrategi, fiske udbredelse. VSP’s bestyrelse forbeholder sig ret til at
Afkastet er 4.200 nye arbejdsplaser samt
stoppe indsatsen til hver en tid. Ingen svine-
en øget eksportværdi på 4,5 mia. kr. årligt.
producenter har et retskrav på sanering!
ren har stået stille siden 2007/08. I dag står
Stagnerende foderforbrug
døgnet, så det diagnostiske beredskab er på
mere end 80 % af slagtesvinene i små og
Den genetiske avlsfremgang svarende til godt
plads.
mellemstore stalde, bygget før 2007, med en
11 kr. pr. gris.
Strukturudviklingen i slagtesvinesekto-
DTU kan teste 10.000 prøver for PED i
gennemsnitlig størrelse på knapt 1.000 plad-
Opgiver VSP bekæmpelsen af PED, så får
For kuldstørrelse er der efter et par år med
den i stedet status som en SPF-sygdom, og
ser. Mange af disse stalde udfases i løbet af de
stagnerende fremgang igen konstateret frem-
enhver må tage sine forholdsregler. Den er
næste 7-10 år.
gang som forventet: 0,19 grise pr. kuld pr. år.
som udgangspungpunkt gødningsbåret, og
Et bud på en fremtidssikker slagtesvine-
Når det gælder foderudnyttelsen, er
stald er med 12-13 sektioner à 500 m2 svaren-
der sket justeringer i indeksberegning på
fri af sygdommen med en effektiv smittebe-
de til ca. 600 stipladser pr. sektion samt både
baggrund af tidligere overvurdering af den
skyttelse.
syge- og buffersektioner. En stald med 8.000
genetiske variation. Det vurderes, at den
stipladser giver grundlag for en årlig produk-
genetiske fremgang i foderudnyttelsen er på
Reduktion i tetracyklinforbruget
tion på 32.000 slagtesvin.
omtrent 0,025 FE pr. kg tilvækst om året for
Forbruget af antibiotika til svin faldt 13 %
et krydsningsslagtesvin, når korrektionen er
i perioden 2009 til 2013. Sigtelinjen i Gult
gennemført.
Kort- ordningen var 10 % reduktion, så her er
Høj effektivitet sikres ved at etablere vådfodring i langkrybbe og udforme gulvet med ⅓ drænet gulv og ⅔ spaltegulv.
erfaringer fra Kina viser, at man kan holde sig
Avlens fremgang i fodereffektivitet i de
vi i mål. Samtidig har MRSA-debatten skabt fokus på den generelle resistensproblematik.
Regner vi på en case med 8.000 stipladser
seneste år er ikke umiddelbart flyttet med ud i
med en årlig produktion af 32.000 slagtesvin
produktionsbesætningerne. Det er VSP nu ved
– et foderforbrug på 2,70 FE/kg tilvækst og
at analysere nærmere.
VSP har besluttet, at svinesektoren tager ansvar for den del, dansk svineproduktion
1.000 g daglig tilvækst, så opnås et afkast på
kan påvirke.
6,3 % af investeret kapital. Dette afkast øges
PED i Tyskland
til 8,5 %, hvis vi får en investeringsstøtteord-
Sidste år brugte VSP 10 mio. kr. af fælles-
tig i behandling af mennesker med antibiotika
ning, som støtter med 20 % af staldanlæggets
skabets penge på at sanere for Salmonella
der kun anvendes på husdyr. Konkret er mål-
byggeomkostning.
Cholerasuis i to besætninger. Da der så dukke-
sætningen at reducere forbruget af Tetracyklin
de endnu en besætning op, uden at vi kendte
med 50 % inden udgangen af 2015 og ændre
smittevejene, måtte vi desværre sige stop.
vægtningen af antibiotika, så der tages mest
Skærpes ambitionen til 2,60 FE/kg tilvækst, ja så øges afkastet henholdsvis til 7,9 % og 11,6 % af investeret kapital. Samtidig vil
Planen er at erstatte antibiotika der er vig-
Nu er fokus rettet mod PED, efter den er
en sådan stald skabe 32 arbejdspladser i hele
konstateret i Tyskland!
værdikæden.
muligt hensyn til behov i behandling af mennesker. Det er i linje med, at vi i dansk svine-
VSP’s bestyrelse har vedtaget en bekæmpelsesplan, hvis den viser sig i Danmark.
produktion tidligere har taget ansvar, bl.a.. med frivillig udfasning af cefalosporiner.
Moderniseringsstøtteordning
PED er en produktionssygdom, der aldrig har
VSP’s bestyrelse peger på en målrettet moder-
været i Danmark. Den er kendt fra Spanien,
europæisk plan, for det er jo ikke nok, at vi
niseringsstøtte til slagtesvineproduktion som
Asien og USA i mere eller mindre aggressive
gør en indsats i Danmark.
førsteprioritet. Vi skal have etableret et bety-
former. Hvis den kommer til Danmark, kan
deligt antal nye miljøeffektive og velfærdsven-
det give store tab i besætningerne, og det kan
ordningen indekseret, så man faktisk får kre-
lige slagtesvinestalde.
få stor betydning for eksport af dyr, mens det
dit for at ændre adfærd.
Sigtelinjen er en moderniseringsstøtte sva-
Vi vil også forsøge at få det løftet op på
Vi vil også arbejde for at få Gult Kort-
ikke har betydning for eksport af svinekød.
rende til mindst 20 % af investeringsomkost-
Det giver god mening at forsøge en udryddel-
Dansk foder kontra hollandsk
ningen. Over 25 år vil det ved et nyt anlæg
sesstrategi i første omgang, hvis den altså kun
Data antyder, at hollænderne opnår lidt bedre fodereffektivitet end det vi ser i Danmark. VSP har testet indhold af næringsstoffer i
Anlæg med slagtesvin – fordeling af besætningsstørrelse DE-gruppe
0-15 DE
15-75 DE
75-250 DE
> 250 DE
Sum
723
1.308
1.837
235
4.103
3.119
57.747
269.455
90.031
420.353
Gns. DE/anlæg
4
44
147
383
Antal stipladser
35
400
1.300
3.500
Slagtesvin, antal anlæg Slagtesvin, antal DE
Slagtesvin/anlæg
24
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
145 1.585 5.290 13.790
hollandsk foder samt yderligere undersøgt produktionsværdien ved både slagtesvin og sohold. I test af hollandsk fodringsprincip fandt vi, at hollandsk startfoder gav en bedre produktivitet end dansk enhedsfoder, mens der ikke var forskel i slutperioden. Set over hele perio-
den gav hollandsk foder højest produktivitet.
På vores hjemmeside findes en række
De flotte produktionsresultater, der sikrer
Det var ikke økonomisk rentabelt på grund af
anbefalinger til stiindretning under emnet
Anders førstepladsen er bl.a.:
en højere pris på hollandsk foder.
”Generelle forhold i løbestalden”.
•
Foderforbrug: 2,55
•
Daglig tilvækst: 1.007 gram
Desuden fandt vi i det testede hollandske foderkoncept et ulovligt højt indhold af kobber
Slut med fuldspaltegulv
•
Dødelighed (inkl. kasserede): 1,8 %
i startfoderet. Formentlig er dette årsagen til
Om kun otte måneder er fuldspaltegulve for-
•
Beregnet DB pr. stiplads: 732 kr.
størstedelen af den højere produktivitet.
budt i jeres eksisterende stalde. Fra juli 2015
• Produktionen på Sandagergaard sker på
Ligeledes er dansk og hollandsk fodring af søer testet mod hinanden. Hollandsk foder har en anden sammen-
skal mindst ⅓ af gulvarealet være fast eller
tre lokaliteter, i stalde af ældre dato, med
drænet for slagtesvin, og mindst ½ af smågri-
varierende sektionsstørrelse og seks slags
segulvet skal være fast eller drænet.
ventilation.
sætning af mineraler og et højere indhold af fibre. Derudover indgår måling af soens
Sodødelighed
Nummer 2 blev Carsten og Jesper Jørgensen,
rygspæk ved faring og løbning som et centralt
For sjette år i træk dør eller aflives færre søer
Bornholm og nummer 3 var Keld Winther
styringsværktøj, når søerne sættes i foderkur-
i staldene.
Jensen, Nibe.
ve. Vi tester i to besætninger, hvoraf den ene
I 2013 modtog Daka i alt 131.000 søer. Det
er afsluttet. Her fandt vi færre tynde søer ved
var 1.000 færre end året før, og den procent-
Interpig
fodring med det hollandske koncept samt et
vise dødelighed faldt således til knap 13 % af
Den seneste opgørelse fra Interpig viser, at
lavere foderforbrug.
årssøerne.
dansk svineproduktion ud fra en gennem-
Der er god erfaring med brug af rygspæk-
De første 9 måneder af 2014 viser glæde-
snitsbetragtning ligger i den bedste ende, dog
måling til at sætte søerne på foderkurver samt
ligvis et generelt lavt niveau af døde og aflive-
overhalet markant af Spanien, som produce-
brug af foder med højere fiberindhold end
de søer. For hele 2014 forventes 124.000 søer
rer 40 øre billigere pr. kilo.
almindelige kornbaserede blandinger.
sendt til Daka. Det vil svare til en dødelighed
Men læg også mærke til konkurrenceev-
på 12 % af årssøerne. En god og positiv udvik-
nen hos den bedste tredjedel i Danmark, som
Løbestalde til løse søer
ling og et tegn på, at faldet i dødeligheden har
ligger foran Spanien og 80 øre foran gennem-
Fra 1. januar 2015 skal søer – i nye stalde –
bidt sig fast.
snittet i Danmark. Det viser, at spredningen
være løsgående fra fravænning til faring. Fra
Men vi er ikke helt i mål. Antal døde søer
blandt svineproducenterne stadig er stor. De
2035 er det et krav for alle stalde. Igen går
skal vedblive at falde for at nå målet på 11,5 %
danske, de hollandske og de spanske soholde-
Danmark enegang i forhold til EU-grundlaget.
af årssøerne. Det er derfor afgørende at fast-
re er dem med de laveste produktionsomkost-
holde fokus.
ninger.
Nye stalde med løsdrift er lig med fordyrende produktionsomkostninger som følge af:
En sammenligning af produktionsom-
•
at staldene skal være større,
Årets slagtesvineproducent
kostningerne for slagtesvin, hvis vi havde ens
•
at det kræver en dyrere stiindretning,
VSP har igen i år kåret en slagtesvinepro-
smågrisepriser i Europa viser, at Frankrig har
• men også at der påviseligt er en produkti-
ducent, som laver ekstraordinære resulta-
de laveste produktionsomkostninger, men
ter. Kåringen foretages i samarbejde med
også at de danske slagtesvineproducenter gør
Fagmagasinet SVIN efter indstilling fra de
det rimeligt godt på trods af rammevilkårene.
lokale svineproduktionsudvalg.
●
onsrisiko. Det lykkedes at påvirke indholdet i loven, bl.a. så det er muligt at opstalde søerne i boks tre
I år er vinderen Anders Andersen,
dage i den egentlige brunstperiode, som er
Sandagergaard I/S ved Jerslev. Anders produ-
den periode, hvor søerne kan være hårde ved
cerer årligt 21.000 slagtesvin på 3 lokaliteter
hinanden.
og er indstillet af Gefion Svinerådgivning.
Produktionsomkostning 2013
Slagtesvin benchmarking med ens smågrisepriser
Resultater fra Interpig 2013. SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
25
MEST LÆSTE PÅ GRYNT.COM Alle spørgsmål eller problemer med oprettelse kan rettes til foreningens journalist, Søren Schovsbo, på tlf. 28 43 51 57 eller på mail: sch@danskesvineproducenter.dk.
Læs meget mere om Grynt.com på www.bit.ly/læsomgrynt - og bidrag meget gerne med dine egne oplevelser og erfaringer!
26
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
Vigtig information om husdyr-MRSA
MRSA - Kilde Statens Serum Institut.
MRSA CC398 - Kilde Statens Serum Institut.
Gennem lang tid har medierne været fyldt
Hvor udbredt er husdyr-MRSA?
SA” var op til 12 gange større i de større byer
med historier om MRSA i dansk svineproduk-
Ingen kan med sikkerhed sige, hvor udbredt
sammenlignet med den højeste forekomst ”på
tion, og det er forståeligt, hvis nogle er blevet
husdyr-MRSA er, men det står fast, at bakte-
landet” af husdyr-MRSA hos personer uden
bekymrede for at blive smittet med bakterien.
rien er udbredt i hele verden. De europæiske
kontakt til svin.
Smitte med resistente bakterier skal altid
fødevaremyndigheder (EFSA) gennemførte i
tages alvorligt, men når det er sagt, er det
2008 en europæisk screening, som bl.a. viste,
også vigtigt at få det rette perspektiv på den
at bakterien blev fundet i 50 % af besætnin-
Hvor mange bliver smittet med MRSA?
udfordring, vi står overfor.
gerne i Spanien, i 41 % i Tyskland, i 33 % i
I 2013 blev der i alt anmeldt 2094 nye tilfælde
Italien, i 35 % i Belgien og Luxembourg, i 3,5
af smitte med MRSA. Heraf udgjorde smitte
Svineproducenter her en række fakta om hus-
Derfor viderebringer Danske
% i Danmark og i 0,7 % i Norge. Bakterien har
med husdyr-MRSA 643 tilfælde, hvilket var
dyr-MRSA. Ikke for at forklejne problemet,
altså været i Europa forholdsvist længe, og det
en markant stigning fra 232 året før. En del
men for at give en større forståelse for, hvad
er forkert at konkludere, at det er svineprodu-
af stigningen skyldes, at flere af de smittede
husdyr-MRSA er for en størrelse.
center i Danmark, der har fremvirket resisten-
bliver opdaget. I dag bliver alle patienter,
sen hos denne stafylokok.
der bliver indlagt på sygehus spurgt, om de
Hvor farligt er husdyr-MRSA?
arbejder med svin eller bor på en gård med
Statens Serum Institut har opgjort antallet
Skal man frygte husdyr-MRSA?
svinebesætning. Gør de det, undersøges de for
af dødsfald som følge af blodforgiftning med
I et svar til Folketingets Fødevareudvalg i
MRSA, selv om de ikke har tegn på infektion
stafylokokker i årene 2009-2013. I alt er 1.241
februar 2014 refererer sundhedsminister
med bakterien.
mennesker døde af smitte med stafylokokker
Nick Hækkerup til en undersøgelse fra
over de fire år. 27 af dem døde som følge af
Statens Serum Institut, som viser, at der i
smitte med resistente stafylokokker (MRSA),
2011 blev fundet svine-MRSA hos personer
Er husdyr-MRSA farligere end andre typer MRSA?
heraf døde tre som følge af smitte med hus-
som ikke havde haft direkte eller indirekte
Tal fra Statens Serum Institut viser, at hus-
dyr-MRSA. I perioden 1. januar til 1. juli 2014
(hustandsmedlemmer) kontakt med svin i 19
dyr-MRSA er mindre tilbøjelig til at give
er der fundet i alt 25 tilfælde af blodforgift-
kommuner. Hertil tilføjer SSI, at forekomsten
infektioner end andre typer MRSA. Således
ninger med MRSA. Heraf døde seks personer
af ”menneske-MRSA” i samme kommuner
havde 24 % af de nye tilfælde af husdyr-MRSA
inden for 30 dage. Af de 25 tilfælde var tre
var fire gange større end forekomsten af
i 2013 en infektion, mens det tilsvarende tal
med husdyr-MRSA, hvoraf en person døde
svinerelateret MRSA. Undersøgelsen viste
for alle andre typer MRSA var 53 %. ●
inden for 30 dage.
endvidere, at forekomsten af ”menneske-MRSVINEPRODUCENTEN NR 4 2014
27
2015
Danmarks specialiserede landbrugsmesse 21. - 22. januar 2015
BOOK STAND NU Tema på NutriFair 2015 :
Bioenergi på NutriFair
Foder og Fodring
NutriFair 2015 sætter fokus på bioenergi i landbruget.
I samarbejde med Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter sætter vi foder og fodring i højsæde på messen, når leverandører af foder, udstyr og rådgivning udstiller omkring foreningens stand.
Spændende foredrag ved Biomassechef og Ph.d. Knud Tybirk fra Agro Business Park A/S og producent af biogasanlæg Kent Skaaning.
Knud Tybirk
Kent Skaaning
Landbrugets hyldest til landbruget
Se mere på nutrifair.dk
Bliv sponsor - Ring og hør nærmere Kontakt Peter Sunesen på. tlf. 2159 0008
Se mere på www.FarmerAward.dk
Vestre Ringvej 101
I
7000 Fredericia
I
+45 7592 2566
I
www.messec.dk
Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108
Tema på NutriFair 2015 :