Svineproducenten september 2016 by Schovsbolads

Svineproducenten SEPTEMBER 2016

NR. 3

42. ÅRGANG

Klar til fremtiden - læs mere side 6

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

Svineproducenten

BESTYRELSE

42. årgang 2016

Formand Henrik Mortensen

Udgiver

Faldvejen 21

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Niels Chr. Borup Ulstedvej 57, Rørholt

Redaktion

9330 Dronninglund

Nicolaj Nørgaard (ansvarshavende) Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen

Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Bestyrelsesmedlemmer Mikael B. Kristensen

SEKRETARIATET

Harringhedevej 6, Harring

Sekretariatets telefontid

7752 Snedsted

Alle dage: 9.00 - 15.00

Mobil 2145 4737

Tlf. 7025 8070

harringgaard@mail.dk

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Simon Høj

Nicolaj Nørgaard

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong

Direktør

6800 Varde

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2148 5165

Mobil 3028 6611

nin@danskesvineproducenter.dk

simon@hallumgade.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6

Jette Harnbjerg

6360 Tinglev

Sekretær

Mobil 2320 7227

jhn@danskesvineproducenter.dk

ingerclaus@bbsyd.dk

Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Ulrik Volsgaard

Markus Fiebelkorn

Askovvej 25

Markedsanalytiker

Layout

6973 Ørnhøj

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610

www.musogco.dk

Mobil 2161 8983

maf@danskesvineproducenter.dk

eu@volsgaardagro.dk

Tryk www.johansen-grafisk.dk

Kenneth Øster

Karsten Ambrosen

Løserupvej55

Specialkonsulent

4300 Holbæk

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

mobil: 22775429

kam@danskesvineproducenter.dk

Distribueret oplag 1.300 stk.

kenneth@avdebogaard.dk

Motiverede og kvalificerede medarbejdere til dansk landbrug... Bredgade 36 . DK-6900 Skjern . T: +45 97 36 14 46 E: kontakt@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Agrojob Denmark - rekrutteret med omhu

Genfødt Nogle gange kan det føles utroligt befriende at trække en streg i sandet og komme videre. Sådan har jeg det lige nu med beslutningen om at forAf Henrik Mortensen lade VSP. Jeg har været rigtig glad for samarbejdet i bestyrelsen, og jeg kan forsikre dig, at vi har fået rigtig meget ud af at sidde med ved bordet. Vi har ikke været enige i alt – absolut ikke – men vi er blevet hørt, og vi har rokket ved rigtig mange beslutninger. En af de beslutninger, vi desværre ikke har kunnet rokke ved, er vedtagelsen af den nye DanAvl-strategi. Som du kan læse meget mere om på side 6 er der mange detaljer, som kan angribes ved den aftale, men det, der for mig slog hovedet på sømmet, var manglen på en klokkeklar businesscase, som kunne overbevise os alle sammen om, at det nye DanAvl vil styrke de danske svineproducenters økonomi. Det er fundamentet for alt, hvad der foregår i VSP. Sådan bør det i hvert fald være, og usikkerhed på et så principielt punkt gjorde, at vi simpelthen ikke kunne være med længere. Nu glæder vi os bare til at komme videre. Med sommeren kom de gode priser, og de fleste kan se kassekreditten udvikle sig den rigtige vej, om end mange står i kø for at sende stigende regninger til os. Her tænker jeg specielt på den finansielle sektor og

danske politikere. Vi er ramt på vores livsværk og vores familier, og det er heldigt for samfundet, at alt ikke kan måles i penge, for hvis flertallet af os tænkte som koncerncheferne Anders Dam (Jyske Bank) eller Thomas F. Borgen (Danske Bank), ville dansk svineproduktion være voldsomt reduceret, og store tab realiseret. Vores virkelyst, udholdenhed og optimisme har de seneste år skabt grundlaget for, at rigtig mange arbejdspladser og eksportindtægter forsat er i Danmark. Derfor er mit budskab til den finansielle sektor og politikerne: Vi har brug for medvind, bedre rammevilkår og lavere bidragssatser - batterierne skal lades op, hvis vi sammen skal vækste vores sektor. Endelig vil jeg byde vores mange nye medlemmer velkommen. Hen over sommeren har vi oplevet en stor medlemsfremgang på ikke mindre end 150 nye medlemmer. Det er et rigtigt dejlig skulderklap, som øger vores motivation til at gøre en endnu større indsats. ●

Batterierne skal lades op, hvis vi sammen skal vækste vores sektor.

4 Hvordan kunne det ske?

14 Brok er en udfordring

6 Klar til fremtiden

16 Showroom skal vise muligheder for farestier til løsgående søer

6 Farvel til VSP

18 Hvad er forskningens dagsorden?

8 Ny troværdig markedsnotering for smågrise 20 De tyske slagteriers fremtidsplaner 10 Kina udsætter den sæsonmæssige nedtur – prisprognosen opjusteres markant 12 Svinetransporter fra højrisikolande kan nu nøjes med 12 timers karantæne

22 Prisen på grisen? 24 Nyt fra SEGES 26 Spørgekassen - betaler vi for meget i bidrag?

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Hvordan kunne det ske?

Af Niels Christian Borup

Perception lyder som noget vældig fornemt, men handler i enkelthed om opfattelse, herunder hvilken opfattelse, medarbejdere, kunder og medejere har, når virksomheder og deres nøglepersoner foretager sig noget i en given situation? Perception blev derfor pludselig vigtig, da vores tidligere slagteridirektør Kjeld Johannesen gennem 28 år ikke kunne stå for fristelsen for et konsulentjob i russiske Miratorg blot fem måneder efter sin fratrædelse og en godtgørelse på 20 millioner kroner. Kjeld Johannsen havde tilsyneladende muligheden og kunne tage den til stor forundring for os andelshavere. I erindring har vi jo stadig tidligere Danish Crown direktør Carsten Jacobsens skifte til Tönnies. Er en sådan fejl ikke rettet? Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, går følgelig i pressen og kritiserer Kjeld Johannsens nye arbejdsforhold og bakkes endvidere op af flere landboforeningsformænd. Henrik Mortensen får som svar af Danish Crowns formand, Erik Bredholt, at Henrik Mortensen ingenting ved. Forklaringen er, at Miratorg er tidligere storkunde hos Danish Crown, og at vi bør have en smule sympati for Kjeld Johannesen, som har brugt 28 år af sit liv for danske andelshavere. Direkte adspurgt, om Kjeld Johannsen har en konkurrenceklausul i sin kontrakt, svarer Erik Bredholt, at selvfølgelig har han det. Erik Bredholt oplyser endvidere, at Kjeld Johannesen selv har henvendt sig til Danish Crown og fået accept, hele Danish Crown bestyrelsen syntes, at det var en god idé.

Helt forrykt Havde Kjeld Johannesen en konkurrenceklausul, der var noget værd, skulle Erik Bredholt på Kjeld

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Johannesens forespørgsel have svaret: ”NEJ, KJELD! Giver jeg/vi dig lov til det, hvordan ser jeg så selv ud?” At bestyrelsen samlet synes, at det var en god idé, er helt forrykt. Har vi en samlet bestyrelse, som er totalt ligeglad med ejerne og ejernes opfattelse af bestyrelsen? Har vi endvidere en organisation, hvor repræsentantskabet er den store afvæbningsbataljon, hvor al kritik forstummer? Repræsentantskabet skal om nogen nu op på den helt store klinge og få afklaret alt om den konkurrenceklausul, Kjeld Johannesen ”selvfølgelig har”. Hvordan kunne det ske? Det fortjener alle andelshavere at få at vide, og det kan kun gå for langsomt. Havde Danish Crown været anderledes organiseret, ville næste generalforsamling med al sandsynlighed ende med et spark langt ud af bestyrelsen. Med hele bestyrelsens opbakning ville det være et træls år at være på valg! Trænger vi til en ændring af organisationen, så vi kan få respekten for andelshaverne tilbage? Det er faktisk et relevant spørgsmål at stille!

UK-produktion Jeg er UK-producent og har investeret i forbrugerdrevet dyrevelfærd til det engelske marked. Danish Crown er nu ude og efterspørge flere UK-grise, da der tilsyneladende er efterspørgsel på netop dette marked. Det er fint nok at efterspørge flere grise, men hvis ikke efterspørgsel på et produkt skal drive prisen op, hvad skal så? Vi UK-producenter er nødt til at have tillid til, at vores andelsslagteri har respekt for de investeringer, vi gør i forhold til markedsdrevet dyrevelfærd og afregner vores produkt til den maksimale pris, så længe det kan lade sig gøre. En merværdi for et produkt skal ikke gå i den store fælleskasse og få Danish Crown omdannet til en socialforvaltning. Vi er alle vidende om, at det markedsdrevne omkring UK-produktion på sigt er ødelagt af den tidligere socialdemokratiske regerings indførelse af det danske særkrav om løsdrift i løbeafdelingen. Hertil er blot at sige, at UK-producenter skal have det maksimale ud af deres investering, så længe det kan lade sig gøre. ●

FREMTIDENS SMÅGRISEPRODUCENTER VIL INDKØBE SOPOLTE FLERE LEVENDEFØDTE • MERE ENSARTEDE GRISE • SPECIALISERING • KVALITET

www.spf. dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f .d k

Budgetmøde

med gratis, tværfaglig rådgivning For regnskabskunder i SLF tilbyder vi nu unik, tværfaglig rådgivning ved dit budgetmøde - en af vores dygtige svinerådgivere deltager nemlig gratis* Med en dygtig svinerådgiver ved bordet er du sikret 3 ting:

1. Overblik over potentialer i stalden 2. Et mere dynamisk budget 3. Starten på en god handlingsplan Book et budgetmøde

hos din svinerådgiver eller din driftsøkonom *Eventuel opfølgning afregnes efter aftale

Birgitte R. Mikkelsen 3031 0473

SYDDANSK SVINERÅDGIVNING

Pernille Elkjær 4026 3988

Billundvej 3 · 6500 Vojens · 73 20 26 00 · slf.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Klar til Af Nicolaj Nørgaard

fremtiden

Efter Landsforeningen af Danske Svineproducenter har forladt VSP har vi en ny rolle og en ændret strategi. Vi skal fortsat være danske svineproducenters klare stemme direkte fra stalden. Vi skal undre os, stille spørgsmål, gå i dialog, være foran og slås, hvis det er nødvendigt. Alt sammen med det klare formål at forbedre forholdene for danske svineproducenter. Vi skal selv være mere aktive i en direkte påvirkning af de politiske ordførere, de centrale myndigheder og vores egne andelsvirksomheder og samarbejdspartnere. Det er allerede i gang og flere ideer til forbedringer er i modningsfasen. Et af initiativerne er en analyse af prismodellerne for fastsættelse af prisen på smågrisen, som er nærmere omtalt senere i bladet. Vi har også gang i aktiviteter, der kan styrke den danske slagtesvineproduktion, hvor vi drøfter koncepter for nye forretningsmodeller samt merværdimuligheder. Det er også en klar iagttagelse, at de politiske ordførere også har en tæt dialog (nogle tættere end andre) med de mange dyreværns- og naturorganisationer, som alle ønsker en strammere regulering af vores erhverv, og som er mindre optagede

af arbejdspladser og eksportindtægter. Fx har vi drøftet senere fravænningsalder og behandling af raske grise med en af ordførerne, som virkede til at have godt kendskab til emnet (hvorfra mon?). Her er det vigtigt at kunne give politikerne en 6-uger gammel gris i favnen og spørge dem, hvordan de tror, det er at være mor til 13-15 stykker af denne slags? En god snak omkring brug af flokmedicinering kan være svært, men de fleste politikere har haft børneorm tæt på kroppen og ved derfor, at lægen ofte udskriver en ormekur til hele husstanden - det letter på forståelsen for brug af flokmedicinering ved et smitsomt udbrud af diarre eller luftvejslidelser.

Faglige eftermiddage Et nyt tiltag er vores faglige eftermiddage, som oftest er foranlediget af drøftelser med vores medlemmer, fx det afholdte brokmøde, som er med til at påvirke avlsmålene i DanAvl, og næste tema til et møde bliver den faldende fødselsvægt og flere svagtfødte grise – er det klogt, og kan vi blive bedre til at minimere variationen i fødselsvægt? Kom gerne med flere emner, som I

Farvel til VSP

Usikkerhed om den økonomiske fordel for danske svineproducenter ved omorganisering af DanAvl tvinger foreningen til at forlade VSP-bestyrelsen Af Henrik Mortensen

Den 31. maj besluttede bestyrelsen at forlade VSP. Det er en stor beslutning, som jævnligt har været drøftet. Dråben, der fik bægret til at flyde over, var en manglende sikkerhed for, at de nye tanker inden for DanAvl kunne rummes inden for vores vedtægter om, at foreningen skal arbejde for at styrke danske svineproducenters økonomi. Efter mange møder er det trist at skulle smide håndklædet i ringen, men der var ingen anden vej. Det lykkedes ikke formand Erik Larsen og nyudnævnt direktør for DanAvl Thommas Muurman Henriksen at overbevise LaDS’ bestyrelse om potentialet i det nye selskab. Der blev desværre ikke præsenteret en businesscase, som kunne skabe sikkerhed for de økonomiske gevinster for danske svineproducenter. Navnlig udsigt til manglende konkurrence om sæd og polte samt 6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

prislister, der forfordelte udenlandske opkøbere af polte i danske opformeringsbesætninger med 200 kr. pr polt, springer i øjnene ligesom den vanvittigt høje pris på knap 200 millioner kr., som SPF-selskabets genetikafdeling på godt 20 ansatte er handlet til, samt en tilsvarende høj værdiansættelse af avlernes handelsselskab DBI.

En lose/lose-situation Forhandlingsforløbet har været langtrukket, og VSP’s bestyrelse er gentagne gange blevet stillet i udsigt, at der var styr på processen, at det ikke ville give problemer i Konkurrencestyrelsen eller med samarbejdspartnerne (avlere og forhandlere), og ikke mindst, at der var udsigt til en betydelig økonomisk gevinst

ønsker en drøftelse af, og som kan forbedre vores produktion og konkurrenceevne.

Merværdi eller more storytelling Flere og flere medlemmer er optagede af at skabe en merværdiproduktion. Det er forståelig nok, og det kan med sikkerhed øge vores lækkerhedsindeks hos naboer og byboer. Derfor støtter vi gerne op om aktiviteter i denne retning, men vi er samtidig meget optagede af at øge storytelling af vores standardgris, som rummer en særlig god spisekvalitet grundet Duroc som stamfar, høj fødevaresikkerhed (certificeret overvågning), lav miljøbelastning (gødningsregnskaber og myndighedsovervågning) samt et meget lavt forbrug af antibiotika (overvåget og rost internationalt, fx. WHO). Kort sagt er vores grise en slags eventyrgrise, som vi håber, at mange flere af vores forbrugere/kunder rundt om i verden vil høre historien om. Vi kan kun opfordre vores slagterier til at invitere os med ud og møde kunderne – vi vil gerne bidrage til at fortælle et sandfærdigt eventyr om de danske grise. Vi er klar til at hive og skubbe i retninger, der er til gavn for vores medlemmer både fagligt og politisk, men det er også vigtig at have det sjovt. Derfor har bestyrelsen afsat midler til projekt X – gerne aktiviteter, der også rummer en socialdel. Kom gerne med forslag og ideer. Vi ved, I får masser af tilbud om spænden-

for danske svineproducenter. Det har lydt overbevisende, men sidst i processen kom tvivlen til mig om hele set-up’et, en tvivl, der nu er bekræftet i form af klager fra flere af samarbejdsparterne, som har ført til et indgreb fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og en udsættelse af det hele. Vi har alle været med til at bygge DanAvl op, og VSP har været et aktiv i opbygningen af DanAvl og forvaltningen heraf. Et nyt DanAvl-selskab betyder imidlertid begyndelsen på en kapitalisering, som kun kan skabe splid, retssager, misundelse og måske mistede markedsandele mv. Et fremtidigt overskud skal deles med Danish Agro, de danske avls- og opformeringsbesætninger (som igen forfordeles) og Landbrug & Fødevarer. Og jeg må desværre tilslutte mig bekymringen om, hvordan vi danske svineproducenter bliver kompenseret for de prisstigninger, som naturligt følger i kølvandet på et monopol. Det kan slet ikke accepteres, at udenlandske kunder forfordeles på pris, og vi samtidig møder dem i smågrisemarkedet eller svinekødsmarkedet. Vi kan heller ikke acceptere, at kapitalgevinsten ved frasalg af SPF’s genetikafdeling på knap 200 millioner kr. går til Danish Crown og Tönnies. Sobesætningerne har skabt forretningsgrundlaget, og nu kan vi efterfølgende se frem til at skulle betale afskrivninger på goodwill – det er en lose/lose-situation, især for de besætninger, der eksporterer smågrise. Rent juridisk kan Merrild, Mikkelsen og Hækkerup disponere over alle genafgifterne og et evt. afkast fra et nyt DanAvlselskab. Det er ikke betryggende, og det kræver minimum stærke

En tæt dialog med de politiske ordførere er en central del af vores nye strategi. Her er Dansk Folkepartis landbrugs- og fødevareordfører, Lise Bech, på besøg hos svineproducent Søren Mølgaard.

de aktiviteter. Skal vi holde fælles jagter, kører racerbiler, sejle matchrace eller tage på studieture? Hvad har I lyst og tid til? Ring og kom med ideerne. ●

bindende politiske aftaler for at sikre, at dette ikke sker. Derfor er det afgørende for Danske Svineproducenter, at der indgås en stærk aftale, som sikrer transparens og suverænitet til VSP i disponeringen af pengene, således at de kommer alle danske svineproducenter til gavn efter en fair fordeling.

Træd på bremsen Det nye selskab giver sikkert allerede panderynker i toppen af L&F med dårligere historier om karteldannelse i landsdækkende medier, og kan man afvise risikoen for, at historien gentager sig? Det er ikke længe siden, Danske Slagterier af strategiske årsager frasolgte Hatting og SPF-selskabet. Hvis en sådan tilsvarende strategisk overvejelse skulle opstå under hensyn til, at sådanne kommercielle aktiviteter lå bedre et andet sted end hos en politisk interesseorganisation – så ville DanAvl for altid være tabt for danske svineproducenter, idet en overtagelse ville kræve et kapitalkrav, som kun få kan mønstre, fx. Danish Agro. Derfor kunne min anbefaling til VSP være: se at komme videre med det nye DanAvl-selskab på de oversøiske markeder, og fortsæt den nuværende struktur i EU nogle år endnu, så vi får ro og genskabt de tabte markedsandele og tilliden hos vores europæiske kunder i nogle år endnu. Det betyder annullering af handlen med DC om SPF, lavere værdiansættelse af DBI, lavere åbningsbalance, lavere kapitalbehov og måske en genovervejelse af behovet for at lukke Danish Agro ind. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Ny troværdig markedsnotering for smågrise Af Markus Fiebelkorn

I den seneste tid er der opstået mere og mere tvivl om, i hvilket omfang puljenoteringen og den beregnede smågrisenotering stædigvæk er tidssvarende. Nye markedsforhold, f.eks. mht. dyrevelfærd eller afsætning, giver anledning til diskussion om, hvorvidt fastlæggelsen af smågrisenoteringen trænger til en revision. Danske Svineproducenter vil derfor søge tilskud fra Svineafgiftsfonden til et projekt, som skal skabe klarhed for prismodellerne i de centrale smågriseeksportlande samt skabe inspiration til at forslå en ny dansk smågrisenotering.

Der findes mange forskellige måder, hvorpå smågrisenoteringerne i Europa fastlægges. I Danmark har vi de seneste måneder oplevet en stigende forskel på puljeprisen og den tyske Nord-West notering uden at kunne give den fulde forklaring. Samtidig rummer den anerkendte beregnede notering et lag i forhold til indkøbsprisen for en smågris, som er fastsat ud fra den aktuelle notering på svinekød, og afspejler således ikke en forventet

pris 13 uger efter ved forventet slagtning. Dette giver ofte nogle uhensigtsmæssige drøftelser og incitamenter til at bryde aftaler imellem danske smågriseproducenter og slagtesvineproducenter. Endelig giver ændringer i efterbetalinger og PAK også nogle likviditetsmæssige og retfærdighedsmæssige udfordringer for den ”beregnede notering”. Derfor er der fra flere sider i branchen efterspurgt en ny og bedre model for en fair smågrisepris.

En ny, fair smågrisenotering Specielt i den seneste tid er flere og flere markedsinteressenter begyndt at tvivle på, om disse fremgangsmåder stadigvæk afspejler de nuværende markedsvilkår. F.eks. svinger ikke bare noteringerne, men også tillæggene, når priserne stiger eller falder. Andre kriterier, som f.eks. sundhedsstatus, partistørrelse, racekombinationer eller produktionsstedets beliggenhed, har også betydning for tillægge-

I Danmark har vi de seneste måneder oplevet en stigende forskel på puljeprisen og den tyske Nord-West notering uden at kunne give den fulde forklaring. 8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

nes størrelse, men forhandles individuelt. Disse andre kriterier bliver mht. f.eks. ”Initiative Tierwohl” eller afsætningsstrategien ”4 x D” vigtigere og vigtigere. Derfor bør man sætte spørgsmålstegn ved, om de eksisterende smågrisenoteringer stadigvæk afspejler markedsvilkårene i tilstrækkeligt omfang. Med tilskud fra Svineafgiftsfonden vil Danske Svineproducenter derfor undersøge prismodellerne i EU-landene med flest svin. Projektets formål er at komme med et forslag til en ny smågrisenotering til erstatning for de nuværende puljepriser og evt. også den beregnede notering. Den nye smågrisenotering skal afspejle de faktiske markedsvilkår bedst muligt. Indledningsvist beskrives, hvordan smågrisenoteringer er fastlagt i de vigtigste svineproducerende lande i Europa,

som f.eks. Tyskland, Holland, Spanien, Frankrig, Polen og Danmark. Disse fremgangsmåder skal evalueres, og på baggrund af evalueringen skal der udarbejdes forslag til en ny, fair smågrisenotering i Danmark, som forener de bedste egenskaber, og som således har potentiale til at få stor accept i hele branchen. I projektet skal der bl.a.: • defineres problemstillingen inkl. fordele/ulemper med de eksisterende danske smågrisenoteringer. • identificeres de relevante markeder og unikke markedsprismodeller. • gennemføres semistrukturerede, kvalitative interviews med nøglepersonerne i de relevante lande. Der tænkes på Tyskland, Holland, Spanien, Polen og Frankrig for at høre om organi-

Projektets formål er at komme med et forslag til en ny smågrisenotering til erstatning for de nuværende puljepriser og evt. også den beregnede notering.

sationernes og svineproducenternes erfaringer (fordele og ulemper) med de enkelte noteringer og for at forstå fastlæggelsesprocessen. • udarbejdes en rapport, hvor de enkelte smågrisenoteringer beskrives og evalueres, og hvor der præsenteres en handlingsanbefaling for en ny markedsnotering i Danmark. For at sikre en fælles opfattelse af input etableres der en følgegruppe fra den danske værdikæde. Følgegruppen deltager i studieturen og fungerer som sparringspartner for udvikling af en ny markedsprismodel for danske smågrise. Disse drøftelser/processer er helt centrale, hvis der senere skal implementeres en ny markedsprismodel for danske smågrise. Danske Svineproducenter har et meget udbygget netværk af kontakter i udlandet, som anvendes for at få den nødvendige bredde i vurderingen af markedet og til hjælp for dataindsamling. Udkast til ny markedsmodel for smågrise forventes at kunne præsenteres i efteråret 2017, f.eks. på kongressen. ●

Feed Your Brain

Gi’ dine smågrise den bedste start

Besøg ”Feed your brain” sektionen på vores website for spændende videoer, præsentationer og artikler om foder til smågrise.

Med HAMLET PROTEIN sikres optimal vækst og trivsel hos dine smågrise. Brug det fint formalede sojaproteinkoncentrat i dit fravænnings- og smågrisefoder og se forskellen. Besøg vores nye hjemmeside her: www.hamletprotein.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Kina udsætter den sæsonmæssige nedtur – prisprognosen opjusteres markant Af Markus Fiebelkorn

I første halvår af 2016 var den kinesiske efterspørgsel på de internationale kødmarkeder enorm. Som følge heraf er de europæiske slagtesvinenoteringer steget kraftigere end nogen havde troet muligt. I oktober 2015 sagde alle store tyske slagterier, at de forventede en gennemsnitlig afregningspris mellem 1,30 euro og 1,40 euro for 2016. For tiden ligger den tyske slagtesvinenotering på 1,66 euro. Disse nye forudsætninger ødelægger selvfølgelig også prisprognosen for smågrisenoteringen. Prisprognosen skal derfor igen opjusteres markant, denne gang med ca. 40 kroner. Men der er p.t. også andre spændende aspekter på smågrisemarkedet. Ifølge en analyse af den hollandske bank Rabobank går hvert andet kilo svinekød, som eksporteres fra EU, til Kina eller Hongkong. I de første fire måneder af 2016 var det 700.000 t. Denne enorme efterspørgsel er den drivende faktor for de kraftigt stigende priser på det europæiske slagtesvinemarked. Ifølge Rabobank omstruktureres den kinesiske svinebranche drastisk for tiden. Med nye miljø- og dyrevelfærdskrav lykkedes det regeringen at begrænse ”backyard”-produktionen og i stedet etablere mere professionel svineproduktion i landet, dog ikke i samme omfang. Som resultat er antallet af søer faldet med ca. 10 mio. søer siden 2014 og antallet af svin med ca. 100 mio. I 2016 forventes det, at den kinesiske produktion vil falde med 5 %. På grund af produktionsnedturen er slagtesvineprisen steget til en rekordpris på 20 Yuan pr. kg levende vægt (ca. 20 kroner) i Kina. Derfor er det ikke overraskende, at Kina sandsynligvis vil øge importen med 30 % til mere end 2 mio.

Mister markedsandele Som resultat af denne enorme efterspørgsel er den tyske slagtesvinenotering steget fra 1,25 euro i uge 1 til 1,66 euro i uge 34, mens den danske slagtesvinenotering er steget fra 8,70 til kr. 10,40 kr. I oktober 2015 troede selv de største optimister ikke, at slagtesvinenoteringen ville stige så kraftigt. Følgelig var også forudsætningerne for prisprognosen for smågrise for lav. For eksempel kan vi nu regne med en gennemsnitlig slagtesvinenotering på 1,60 euro i tredje kvartal i stedet for 1,45 euro som i januar-prognosen. Ud over et højere prisniveau må det konstateres, at smågrisemarkedet er ved at forandre sig. I første halvår af 2016 eksporterede Danmark knap 100.000 smågrise (ca. 2,9 %) færre til Tyskland end i samme periode 2015. Samtidigt var Holland i stand til at øge eksporten til Tyskland med 260.000 (ca. 13,5 %). Således mistede Danmark markedsandele i Tyskland, mens den tyske efterspørgsel fortsatte med at stige lidt. Årsagen til denne udvikling findes først og fremmest i Holland. Ifølge den tyske brancheorganisation ISN lå den hollandske slagtesvinenotering ca. 8 cent (ca. 60 øre) under den tyske slag-

tesvinenotering i første halvår af 2016. For mange hollandske svineproducenter kunne det derfor åbenbart betale sig at eksportere smågrise til Tyskland i stedet for at fede dem selv. I de seneste 12 uger har den tyske Nord-West notering været 24 kr. højere end den hollandske smågrisenotering fra Vion.

Skal være lokalt producerede Det tyske marked er derfor forholdsvist attraktivt for hollandske svineproducenter. Det øger konkurrencen på det tyske marked og sørger for, at Danmark finder andre eksportmarkeder, f.eks. Polen (+ 340.000) eller Italien (+ 150.000). Et andet nyt aspekt er trenden for lokalproducerede fødevarer. Flere og flere tyske forbrugere har mere tiltro til produkter, som kommer fra nærområdet, end til økologiske fødevarer. Det gælder også for svinekød, hvor flere slagterier satser på afsætningsstrategien ”4xD”. 4xD betyder, at grisene er født, opvokset, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Den drivende faktor mht. lokalproducerede fødevarer er imidlertid igen Kina, som også efterspørger 4xD-grise. Efter nogle skandaler har de kinesiske forbrugere ifølge Dr. Frank Greshake, markedsreferent fra landbrugsorganisationen i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, mistet tiltroen til deres egen svineproduktion og satser i større omfang på troværdige udenlandske produkter. Vion i Tyskland betaler derfor 2-3 cent mere pr. kg, hvis grisen er født i Tyskland.

LaDS’ prognose år 2016/2017

3 kv.

4 kv.

1 kv.

2 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 375

kr. 355

kr. 400

kr. 382,50

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 49,00

€ 44,00

€ 51,00

€ 48,75

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 402

kr. 365

kr. 417

kr. 400,25

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,60

€ 1,55

€ 1,50

€ 1,55

3 kv.

4 kv.

1 kv.

2 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 365

kr. 354

kr. 346

kr. 367

kr. 358

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 9,75

kr. 9,50

kr. 9,25

kr. 9,75

kr. 9,56

VSP’s prognose år 2016/2017

tons svinekød i 2016. For 2017 forventer Rabobank, at den kinesiske produktion vil stige igen. Imidlertid regner Rabobank alligevel med, at den kinesiske efterspørgsel efter europæisk svinekød vil blive høj.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Det gør Vion imidlertid ikke officielt, men i form af tillæg til individuelle leverandører. Tilsvarende diskuteres i Holland, at man får 1-3 euro mindre for en hollandsk smågris end for en tysk. Clemens Tönnies siger imidlertid, at Tönnies ikke betaler mere for grise, som er født i Tyskland.

Puljenotering sakker bagud For en dansk smågriseproducent betyder trenden til regionale produkter, at smågrise født i Danmark kan blive mindre efterspurgte i fremtiden. Tyske og måske polske smågriseproducenter bliver mere konkurrencedygtige, fordi de kan få en merpris for deres smågrise. Hvad det kan betyde i kroner og øre har vi set i andet kvartal af 2016. Fra påske til uge 27 er SPF’s puljenotering (PRRS-neg.) steget med 5 kr., mens den tyske Nord-West notering er steget med 52 kr. Som resultat heraf lå Nord-West noteringen – omregnet til en 30-kilos gris i DKK – i uge 27 57 kr. højere end SPF’s puljenotering. Det var tankevækkende, fordi disse to markedsnoteringer plejer at ligge på nogenlunde det samme niveau. Denne prisforskel på 57 kr. var

Nord-West notering € 60,00 € 55,00 € 50,00 € 45,00

€ 40,00 € 35,00 € 30,00 € 25,00

Nord-West 2015

Nord-West 2016

overdrevet, fordi 2-3 cent pr. kg mere i slagtesvinenotering kan forklare 15-20 kr.pr. smågris, men ikke 57 kr. Efter uge 27 er SPF’s puljenotering steget kraftigt af denne grund, mens Nord-West noteringen kun er steget lidt. For tiden ligger SPF’s puljenotering således kun 17 kr. under den omregnede Nord-West notering. Da tyske smågrise er mere efterspurgte end danske smågrise, kan man imidlertid ikke gå ud fra, at afstanden forsvinder helt, men at puljenoteringen vil ligge signifikant med ca. 10-20 kr.

Prognose 2016/17

under Nord-West noteringen i gennemsnit i den kommende tid. På kort sigt forventes det imidlertid, at den sæsonmæssige nedtur snart begynder. Kina har udsat nedturen, men det er usandsynligt, at den udebliver helt. På grund af den nuværende udvikling og prisniveauet forventes det ikke, at smågriseprisen vil falde så meget i år som i de seneste år. Således vil vi sandsynligvis opnå en markant højere gennemsnitspris på smågrisemarkedet i år. ● Status: 22. august 2016

DanAvl omsætning og SPF transport Som DanAvl forhandler sikrer vi den bedst mulige kontakt mellem køber og sælger. * Vi tilbyder transport med godkendte SPF biler * Flexible og konkurrencedygtige omsætningsgebyrer * Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

w. b r e e d e r s . d

Tel. +45 7026 0616 · www.breeders.dk

Søndergård Alle 22 A · Hammelev · DK-6500 Vojens

ni ior Da sh Genet ics per Su

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Svinetransporter fra højrisikolande kan nu nøjes med 12 timers karantæne Et længe udtrykt ønske fra Danske Svineproducenter er endelig gået i opfyldelse. Grundig sæbevask og desinfektion af lastbilerne ved grænsen baner vejen for reduceret karantænetid, og det er en markant bedre løsning, end det vi gør i dag, lyder vurderingen fra VSP. Af Søren Schovsbo

Lastbiler fra højrisikolande som Polen og Italien behøver inden længe ikke holde stille i 48 timer, fra de passerer grænsen til Danmark, til de kan bakke til rampen hos en dansk svineproducent. I stedet for de nuværende to døgns karantæne kan lastbilerne ud over den obligatoriske desinfektion fremover tilkøbe en langt grundigere sæbevask, og de kan derfor nøjes med blot 12 timers karantæne. Det glæder formand for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, som i flere år har kæmpet for en reduktion af karantænetiden ved grænsen. - Jeg er rigtig godt tilfreds. Det er da en sejr for Danske Svineproducenter. Vi har i årevis sagt, at der ikke var nogen faglig begrundelse for de 48 timers karantæne. Der er lavet undersøgelser af svinetransportbiler som viser, at hvis bare bilen er vasket ordentligt, så kan man sådan set køre direkte, men hvis den ikke er vasket ordentligt, så hjælper det ikke meget at holde 48-timers karantæne. Så de 48 timer har været en falsk tryghed, siger Henrik Mortensen, som sidder med i styregruppen for DANISH Transportstandard.

Ingen grund til bekymring

Kort over særlige

Truslen om smitterisiko fra udlandet er højaktuel, og der er under 1000 kilometer til nærmeste udbrud af afrikansk svinepest i Polen. Af samme grund har mange været bekymrede for udsigten til reduceret karantæne, men der er ingen grund til bekymring, forsikrer afdelingschef i VSP, Bent Nielsen. - Man kan groft sagt sammenligne det med, om du går i bad og vasker dit hår med eller uden shampoo. Enhver ved, at der er betydelig forskel, og sådan er det også med vores biler. Bilerne kan være skyllet med vand (som tilfældet er i dag, red.), eller de kan være vasket meget grundigt med sæbe, og de her biler vil vi meget gerne have vasket grundigt med sæbe og vand, så vi

risikoområder (grå/hvid)

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

og lavrisikoområder (blå).

får fjernet alt fedt og protein. Bagefter desinficerer vi bilerne og får dermed en langt højere samlet effekt, siger Bent Nielsen og tilføjer: - Kombinationen af sæbevask og desinfektion gør, at vi får et langt renere produkt ud, og derfor kan vi ud fra et fagligt synspunkt sige, at vi er slet ikke bekymrede over, hvad der sker ved at gå fra 48 til 12 timers karantæne. Bilen har gennemgået en langt mere omhyggelig procedure, der gør, at den er meget renere, så det skal man på ingen måde være nervøs for, siger han.

Den store guldvask Transportørerne skal selv betale for at få vasket deres biler, og prisen for en hovedrengøring med sæbe fastsættes af den enkelte vaskehal. Forventningen er et sted mellem 800 og 1500 kroner pr. lastbil afhængig af bilens størrelse og indretning. Vaskehallerne kan til gengæld ikke selv afgøre, hvor grundigt bilerne skal vaskes. -For at man overhovedet kan blive godkendt til at udbyde den her sæbevask, så skal man have gennemgået både et teoretisk og et praktisk træningskursus, som VSP kommer til at stå for. Hver person skal være godkendt, før man får lov til at lave den her sæbevask, og VSP vil føre et rimeligt intenst tilsyn med de her vaskepladser for at sikre sig, at alle gør det rigtigt hver eneste gang, siger Bent Nielsen. Også Henrik Mortensen opfordrer alle til at gøre deres yderste for at sikre den bedst mulige smittebeskyttelse ved grænsen. - Det er vigtigt, at vi gør det her fagligt korrekt. Derfor skal vi have skarp kontrol med procedurerne. Alle skal simpelthen være oppe på dupperne, så vi kan beskytte os bedst muligt mod sygdomme fra udlandet, siger Henrik Mortensen. Ordningen træder efter planen i kraft i september-oktober og er foreløbig vedtaget som et étårigt forsøgsprojekt. Projektet vil blive fulgt tæt og evalueret løbende af VSP. ●

Eksport af smågrise, 1. halvår 2016

Tyskland

Polen

Tjekkiet

Italien

andre

SKIOLD FODRINGSYSTEMER

SKIOLD TØRFODRING, VÅDFODRING OG ESF • SKIOLD Maximat foderautomat er den bedste på markedet til smågrise 7-30 kg samt slagtesvin op til 120 kg • Ny SKIOLD ESF station med fokus på dyrevelfærd • SKIOLD volumendosererer i ny udgave med rense-lem • Restløs vådfodring, norm & foder-skub-foder

KONTAKT Jylland: Hans Jakob - 40 56 87 05 Sjælland & Øerne: Henrik - 40 56 87 24

SKIOLD A/S · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · skiold@skiold.com SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

BROK er en udfordring Sidst i juni deltog en gruppe på i alt 16 svineproducenter, dyrlæger, rådgivere, repræsentanter for DanAvl samt Danske Svineproducenter i en åben drøftelse af de problemstillinger, der knytter sig til lyske- og navlebrok. Baggrunden for mødet var, at flere af vore medlemmer havde tilkendegivet, at brok er en udfordring i besætningerne og en økonomisk belastning. Mødet gav en konstruktiv drøftelse af problemstillingerne. Ikke overraskende viste udsagn fra deltagerne, at problemet har meget varierende omfang i besætningerne, og at årsagerne er flersidige. Alle ønsker, at det ubehagelige arbejde, der knytter sig til at skulle aflive ellers sunde grise, der har brok, og de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med brok, skal reduceres mest muligt.

Forebyggelse af brok forudsætter godt management, som indebærer: • God hygiejne i farestierne • At lange navlestrenge undgås / evt. tilplastring af navle • At strøelse, som kan skade navlestrengen, undgås • Omhyggelighed i forbindelse med kastration • Evt. antibiotikabehandling Fra veterinær side blev det fremhævet på basis af erfaringer fra ind- og udland, at vi i dansk sammenhæng tilsyneladende har en større udfordring med brok, end der ses hos andre leverandører af genetik i udlandet. Sælgere af avlsdyr bekræfter disse udfordringer. Management gør det altså ikke alene.

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

www.agrojobdk.com

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

klima for vækst MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

Det genetiske spor Det genetiske spor er fagligt set vanskeligt at følge grundet en meget lav arvbarhed. Dette argument har ofte fået lov til at lukke helt ned for bestræbelserne for alligevel at søge efter mulige veje til forbedringer via tiltag i avlen. Selvom løsningsmulighederne i relation til avl ikke er så ligetil, så forventes det, at der vil kunne opnås resultater ved i avlsarbejdet at fokusere på dødelighed helt frem til slagtevægt og i den sammenhæng specifikt at opsamle data vedrørende forekomst af brok. Da dette tiltag burde være overkommeligt at håndtere i avlsarbejdet, må vi fra Danske Svineproducenter opfordre til, at det inkluderes i registreringsarbejdet i DanAvl. Udfordringerne vedrørende brok hos dyr med dansk genetik er et emne, der fylder i snakken producenter imellem. Undervejs i drøftelsen af udfordringerne med brok figurerede

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

en tilbagevende refleksion i relation til den kuldstørrelse, som DanAvl er nået op på. Flere af mødedeltagerne pegede i denne forbindelse på de etiske aspekter ved de meget store kuld, både i forhold til omverdenen, men også som en arbejdsmiljømæssig udfordring i hverdagen for staldpersonalet. I avlsmålene er kuldstørrelse allerede nedprioriteret til fordel for foderforbrug. Men indførelsen af registrering af kuldvægt og overlevelse frem til 30 kg og/eller slagt i avlsmålene vil kunne drive udviklingen i en gunstig retning, også i relation til forekomst af brok. Drøftelse af faglige udfordringer i fora, hvor deltagerne repræsenterer dem, der i det daglige har hånden på kogepladen, fagspecialister m.fl. er en god måde at komme omkring emnet på. Hos Danske Svineproducenter forventer vi fremover at tage andre relevante emner op til drøftelse i lignende fora. ●

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

www.bigdutchman.dk

www.jyden.com · info@jyden.com

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

Showroom skal vise muligheder for farestier til løsgående søer

Af Karsten Ambrosen

VSP har etableret et showroom, hvor svineproducenter og andre kan få inspiration og viden om, hvilke farestier til løsgående søer, der findes på markedet og deres fordele og ulemper. Showroomet forventes at åbne for offentligheden i løbet af oktober måned 2016. Showroomet er etableret på Siljebjerggaard ved Brædstrup, og der vil være mulighed for at besøge det på fastlagte besøgsdage, som annonceres af VSP. En forudsætning for at komme på besøg er en forudgående aftale med VSP og overholdelse af de fastlagte karantænebestemmelser. Farestierne i showroomet indgår som en integreret del af den samlede farestaldskapacitet på bedriften, der rummer en besætning på ca. 1.000 årssøer. Siljebjerggaard ejes af Jacob Justesen, som sammen med medarbejderne har gode forudsætninger for at håndtere de løsgående søer i farestierne, idet samtlige farestier i besætningen er etableret med stier til løsgående søer. På bedriften har man mange års erfaring med stier til løsgående søer idet, Jacob Justesens far, Svend Erik Justesen, siden årtusindskiftet har eksperimenteret med farestier til løsgående søer. På Siljebjerggaards hjemmeside kan man se mere om bedriften www.jacobjustesen.dk I forbindelse med showroomet er der etableret en separat indgang / forrum for besøgende således, at man som besøgende ikke skal færdes gennem de øvrige besætningsområder.

Danske og udenlandske stier Showroomet rummer i alt 75 farestier. Farestier fra følgende leverandører repræsenterer pt.: • BoPil / Schauer • Big Dutchman • Vissing Agro • Aco Funki Egebjerg • Jyden

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

• • • • •

Fareringen v/ Søren Juul Jensen SWAP-sti v/ VSP og Jyden Stewa (Østrig) Pro Dromi (Holland) Finrone Systems Ltd. (England)

Den hollandske Pro Dromi-sti er etableret i en særskilt sektion, idet hollænderne har stillet krav om, at stierne testes i en sektion, hvor ventilationsprincippet er baseret på luftindtag via kanaler under gangarealet i stedet for undertryksventilation med diffust luftindtag suppleret med loftsventiler, som er valgt i de resterende sektioner.

Endnu ingen resultater Farestierne indgår i besætningens daglige drift, men vil også udgøre grundlaget for en løbende sammenligning af hvilke resultater, der kan opnås i stierne og vurdering af arbejdsvenlighed mv. VSP forestår disse registreringer og vurderinger, som opsamles i et samarbejde med Jacob Justesen og medarbejderne på Siljebjerggaard. De første faringer har først for nylig fundet sted i de nyindrettede stier, så der foreligger endnu ikke data eller vurderinger.

Positivt initiativ Etableringen af showroomet på Siljebjerggaard er et særdeles positivt initiativ, som vil være brugbart som en del af det beslutningsgrundlag, der er nødvendigt for svineproducenter, der overvejer at vælge et stikoncept til løsgående søer i farestier. Det

er et positivt og interessant træk, at der er inddraget udenlandske stikoncepter i showroomet, så det ikke kun bliver til en gang dansk navlepilleri. Et par af de udenlandske stityper adskiller sig på enkelte punkter fra de principper, der typisk arbejdes efter i Danmark. Eksempelvis er den østrigske Stewa-sti udformet sådan, at det er vanskeligt for soen at komme til at gøde i krybben – et forhold som ellers ofte kan udgøre en hygiejne- og arbejdsmæssig udfordring i stier til løsgående søer. Den engelske sti udmærker sig ved at være så enkel, så den bør give anledning til alvorlig eftertanke hos alle andre fabrikanter, hvis det skulle vise sig, at den kan fungere tilfredsstillende. Det bliver interessant at se, hvordan erfaringerne fra disse stier falder ud. ●

Formålet er at sammenligne og vurdere forskellige stityper under ensartede management- og staldforhold, således at danske svineproducenter kan få et bedre beslutningsgrundlag ved valg af farestier til løse søer. Endvidere er formålet at etablere mulighed for, at svineproducenter, rådgivere, firmaer mfl. løbende kan besøge faciliteterne.

Kilde: VSP

n e t s i l a i c e 5 ÅRS p s GARA y R x I N o NTI G OG Ep Alle former for flydebelægninger Syrefaste belægninger Skridsikre flydebelægninger Malerarbejde med/uden Epoxy Alt murearbejde

FÅ ET TILBU D

Nordic Total Byg ApS

Industriparken 15, Skodborg, 6630 Rødding, Tlf. 23 23 29 88 SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Hvad er forskningens dagsorden? Af centerleder Christian Fink Hansen, CPH Pig, Københavns Universitet

For danske svineproducenter er forskning vigtig og nødvendig, men formålet med forskningen afhænger af de udfordringer, der skal adresseres. Der er ofte forskel afhængig af, om spørgsmålet drejer sig om konkurrenceevne eller mere bløde værdier relateret til CSR. For at dansk svineproduktion kan blive ved med at være konkurrencedygtig, er forskning i produktion og produktivitet, bedre sundhed, fødevaresikkerhed og produktkvalitet afgørende. Effektivitet vil altid være en forudsætning for at kunne konkurrere, men herudover bør dansk svineproduktion udvikles, så den i endnu større udstrækning kan dokumentere kvalitet, der omfatter dyresundhed og –velfærd, fødevaresikkerhed og miljøvenlig produktion. Med fokus på disse indsatsområder er der mulighed for, at dansk svineproduktion kan vokse yderligere og bidrage til flere arbejdspladser og eksportindtægter. Gennem fokuseret forskning ønsker CPH Pig at understøtte dansk svineproduktion med at dygtiggøre sig på disse områder.

Et eksempel - halekupering Der er stigende pres på svineproducenterne i EU og i Danmark for at reducere brugen af halekupering, og der er stærke politiske kræfter, der ønsker et generelt forbud mod halekupering. Disse fremhæver, at det tilsyneladende kan lade sig gøre i lande som Sverige og Finland, samt at nogle forskere angiver, at halekupering er unødvendig, fordi det ikke virker eller, at halekupering kan erstattes af halm i store mængder. I sådanne tilfælde er det vigtigt med objektiv forskning, der kan afklare, om det virkelig er tilfældet under danske forhold, og sikre, at der kan laves en fordomsfri vurdering af de dyrevelfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser.

af dyrevelfærd, miljø, antibiotikaforbrug etc. for blot at nævne nogle få af branchens udfordringer. Denne forskning skal, om man så må sige, være af ekstra høj kvalitet, da det ellers går ud over konkurrenceevnen.

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility, eller CSR, er betegnelsen for virksomheder eller i dette tilfælde svineproducenternes arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres samspil med omverdenen. På dansk og for svineproducenter kan det vel oversættes til ’Svineproducenternes samfundsansvar’. Danske svineproducenter viser samfundsansvar og skaber værdi for deres virksomhed(er) og samfund ved i dialog med deres interessenter at håndtere sociale, miljømæssige og etiske udfordringer.

Dansk svineproduktion er vigtig Dansk svineproduktion er af stor og væsentlig økonomisk betydning for Danmark, og svineeksporten beløb sig i 2015 til tæt på 29 milliarder. Selv om dansk svineproduktion er effektiv, understreger den økonomiske krise blandt svineproducenterne, at konkurrencen er hård på det globale marked, hvor omkostningerne mange steder er væsentligt lavere end i Danmark. For danske svineproducenter er forskning vigtig for at sikre både konkurrenceevne og demonstration af samfundsansvar. Der skal derfor være tæt dialog mellem svineproducenter og forskere. ●

Behov for strategi Samfundsansvar kan være med til at styrke svineproducenternes konkurrenceevne og indtjening, men kan omvendt også koste penge. Der er størst værdi at hente for svineproducenterne, hvis indsatsen er forretningsdrevet. Med forretningsdrevet samfundsansvar menes en fokuseret indsats, der passer med de fælles udfordringer og markedsrelationer. Uden en klar fælles strategi som alle, eller i hvert fald det store flertal af svineproducenter, er enige om, er det vanskeligt at vise og synliggøre samfundsansvar som branche.

Forskning og CSR I den situation, hvor udvisning af samfundsansvar for svineproducenterne er forbundet med øgede omkostninger, er det ekstra vigtigt, at det forskningsmæssige grundlag er i orden. Der skal kunne laves en tydelig afvejning mellem økonomi og forbedring 18

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

CPH Pig har blandt andet arbejdet med følgende projekter: • Udvikling af SWAP-stien til løse diegivende søer • Halebid: Tidlig erkendelse og målrettet forebyggelse • Tarmsundhed – optimering af dyrevelfærd og antibiotikaanvendelse • Proteinforsyning til diegivende søer

H2O

the science to kill pathogenes

Virkon™ H2O - NYT PRODUKT Desinfektion af drikkevand og vandsystemer.

Virkon™ H2O

Et sikkert og effektivt desinfektionsmiddel til drikkevand og vandsystemer i animalisk produktion.

Pharmaxim

Læs mere her: www.virkon.com

Tlf 98 37 54 91 www.pharmaxim.com

De tyske slagteriers fremtidsplaner Priskrisen presser også de tyske slagterier. Hvilke strategier har Tönnies, Vion & Co.? Hvad betyder det for slagtesvineproducenterne? Af Matthias Quaing, ISN · Oversat af Markus Fiebelkorn · Kilde: Fagblad SUS 3-2016

Året 2015 var præget af priskrisen. Svineproducenter og slagterier kan se tilbage på et vanskeligt år. Årsagerne er klare: Udbuddet steg i hele EU med 2,5 %, mens den indenlandske efterspørgsel samtidigt var svag. Under disse omstændigheder blev konkurrencen på de internationale kødmarkeder væsentlig skarpere.

Tönnies bliver mere international Tysklands førende slagteri, Tönnies, satser alligevel fuldt på vækst. Udover Tyskland investerer koncernen også i Danmark, Frankrig, Spanien, Serbien og Rusland. I Danmark har Tönnies allerede været aktiv i Brørup i flere år, men nu lykkedes et stort gennembrud: Tönnies har købt Danmarks næststørste slagteri, Tican. På den måde kan virksomheden øge sin markedsandel i Danmark til næsten 20 % eller omkring 3,6 mio. slagtninger om året. Desuden åbner Tican nye eksportmarkeder for Tönnies, både i Asien og England. Ovenikøbet er Tönnies’ udsagn om, at virksomheden vil engagere sig i Spanien spændende. Dér har Tönnies allerede købt et lille slagteri nær Zaragoza, hvor der først og fremmest skal slagtes søer. Men man ønsker at fortsætte med at vokse, også i Tyskland. Markedsandelen udgør allerede 27 % (se figur 1). Det er ikke usandsynligt, at Tönnies allerede i den nærmeste fremtid vil slagte hver tredje gris i Tyskland. Ifølge virksomheden selv er hovedslagteriet i RhedaWiedenbrück det største kødforarbejdningsanlæg på verdens-

Figur 1: De største slagterier i Tyskland*

* Markedsandel 2015 (59,4 mio. slagtninger). Kilde: ISN 20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

plan i dag. I 2016 vil koncernen dér investere yderligere 30 mio. euro i slagtefaciliteter, administration og i et campus for yngre medarbejdere. Slagtekapaciteten skal stige fra 130.000 til 145.000 pr. uge i de næste par år. Derudover overtog Tönnies slagte- og udbeningsvirksomheden Thomsen fra Slesvig-Holsten. Thomsen slagter imidlertid kun ca. 6.000 grise pr. uge, men slagteriets beliggenhed er strategisk meget fordelagtig pga. manglende konkurrence i nærheden.

Asia-terminal i Rheda Tönnies eksporterer hver anden gris. Derfor skal Asiaterminalen i Rheda udvides. På sigt skal kapaciteten stige fra 1.000 tons til 1.400 tons pr. uge. Fra Asia-terminalen kan koncernen således sende cirka 200 kølecontainere pr. uge. Slagteriet i Sögel skal ligeledes udvides. Her vil koncernen øge antallet af slagtninger til 108.000 styk om ugen, hvilket myndighederne allerede har godkendt. Pt. er det ca. 85.000 slagtninger pr. uge. På den måde kan kapaciteten af Tönnies’ fire slagterier stige til flere end 350.000 grise pr. uge i fremtiden. På baggrund af ca. 1 mio. ugentlige slagtninger i Tyskland vil Tönnies´ markedsandel således stige markant. Allerede i 2015 startede Tönnies med den vertikale integration, idet man grundlagte et nyt datterselskab, som selv handler med smågrise og slagtesvin. Målet er at kontrollere hele værdikæden fra smågriseproduktion til svinekødforarbejdning.

Kritikere frygter en udvikling, hvor landmænd arbejder i en slags kontraktproduktion for store koncerner. Som følge heraf vil deres afsætningsmuligheder være stærkt indskrænket. Ifølge nogle markedsinteressenter har Tönnies allerede været i stand til at binde et ikke ubetydeligt antal svineproducenter kontraktmæssigt til Tönnies-koncernen.

Vion: Omstrukturering virker I 2015 lykkedes det den internationale slagterikoncern Vion at undgå underskud og slagterilukninger, som medierne ellers hidtil havde berettet om. Det moderate fald i slagtninger til ca. 8,8 mio. svin i Tyskland (15 % markedsandel) kan forklares med, at slagterierne i Lingen i Emsland og i Staubingen i Bayern blev lukket. Vion har således lukket 15 slagterier og forarbejdningsvirksomheder, hhv. 50 % af alle tidligere produktionssteder i Tyskland i de seneste fire år. Yderligere lukninger er ikke planlagt.

Lille avance med grise Den årlige rapport fra den hollandske gruppe lyder også væsentligt mere positiv end i de seneste år. Koncernen har fået masser af frisk kapital, idet biproduktdivisionen blev solgt, og gruppen var således i stand til sænke den alt for høje gældsbyrde markant. Ifølge Vions eget udsagn har virksomheden også med den daglige drift tjent penge igen i 2015. Det er dog uklart, i hvilket omfang grisene har bidraget til resultatet. Det er ingen hemmelighed, at der kunne tjenes mange penge med slagtekvæg i 2015, mens avancerne i svinebranchen oftest var meget små. På kort sigt vil Vion fortsætte med at optimere de resterende produktionssteder for at spare yderligere omkostninger. Der tales endda igen om ekspansion i Sydtyskland. Slagterierne i Landshut og Vilshofen udvides for tiden til 21.000 grise pr. uge, dvs., at kapaciteten dér næsten bliver fordoblet. Alt i alt kan man regne med, at Vion bør holde den aktuelt opnåede markedsandel på 15 % i Tyskland.

Westfleisch: Bedre kapacitetsudnyttelse Med 2,3 % kunne andelsselskabet Westfleisch igen udvide antallet af svineslagtninger i 2015. Med 7,7 mio. slagtninger blev der endog opnået et nyt rekordresultat. Det svarer til 13 % markedsandel. Økonomisk gik forretningen med grise imidlertid ikke godt. Selv den positive kvægdivision kunne ikke forhindre, at Westfleisch måtte bogføre et tab på ca. 4,1 mio. euro i 2015. Som hovedårsag nævner virksomhedens ledelse lavere avancer i kødhandlen og højere produktionsomkostninger. På almindeligt dansk: Westfleisch skal blive mere effektiv for at opnå sorte tal igen og ikke blive udkonkurreret af Tönnies. Det er selvfølgelig en tragedie, at slagteriet i Paderborn er brændt ned, og at der dermed bortfalder slagtnings- og forarbejdningskapacitet for 1.300 kvæg og 30.000 svin pr. uge. Men for virksomheden er dette også en chance. Allerede i dag kan Westfleisch slagte lige så mange grise som inden branden, idet produktionsstedernes andre kapaciteter udnyttes bedre, og eksterne slagtere blev hyret på kontraktbasis i Gelsenkirchen. Kun mht. grillprodukter er der måske ikke nok kapacitet til rådighed.

Grisenes transport fra regionen Paderborn organiseres via en samlestald hos det tidligere slagteri. Westfleisch vil i det mindste undersøge godkendelsesprocessen for et nyt, væsentligt større kødcenter på produktionsstedet Paderborn. Men selv med en positiv beslutning for Paderborn kan der ikke regnes med, at nybyggeriet vil være afsluttet inden 2020. Det er derfor yderst tvivlsomt, om det nedbrændte slagteri genopbygges. Selvom Westfleisch har sat sig ambitiøse vækstmål i helhedsplanen 2020, bør perioden med kraftig ekspansion ifølge markedsinteressenter, i hvert fald i svinesektoren, være passé.

Müller hvirvler Sydtyskland op Der er heller ikke store forandringer fra plads fire til ti blandt de største slagterier i Tyskland. Danish Crown i Essen/Oldenburg slagtede ca. 2,6 mio. grise ligesom sidste år. Lidt færre dyr slagtede virksomheden Vogler fra Niedersachen. I Sydtyskland duperer Müller-gruppen med dynamisk vækst mod tendensen. Müller profiterer af detailhandlens og discountbutikkernes stærke efterspørgsel efter lokalproduceret kød. For at dække den har Müller allerede bundet flere end 1.000 slagtesvineproducenter i Sydtyskland kontraktmæssigt til virksomheden. Müller begyndte også med at slagte hangrise, hvilket udløste diskussioner. De mellemstore slagterier, Böseler Goldschmaus med 1,69 mio. slagtninger, BMR (1,41 mio.), Tummel (1,51 mio.) og Simon (1,03 mio.), er vokset moderat i 2015. På et marked med stor konkurrence er det vigtigst at reducere omkostninger og at skabe mere værditilvækst.

Konkurrencen bliver hårdere Udover slagteriernes strukturelle tilpasninger er der en tendens til yderligere forandringer: Trods krav til regionalt producerede fødevarer og mere dyrevelfærd tæller oftest kun prisen. På grund af billig import står prisen for forarbejdede produkter under pres. De tre største slagterier har tilsammen en markedsandel på 55 % og påvirker prisen i større omfang. Europæerne spiser dyrere og dyrere delstykker. Derfor har vi brug for politisk hjælp til at åbne nye eksportmarkeder. Koncentrationen på nogle få slagteristeder stiger. Det forårsager længere transporttider. Magtforholdet mellem producenterne og slagterierne kommer mere og mere i ubalance. Det fremmer en udvikling, hvor svineproducenter binder sig kontraktmæssigt til et slagteri eller fører endog til kontraktproduktion.

Konklusion Priskrisen har intensiveret konkurrencen mellem slagterierne. Westfleisch har haft et stor underskud i 2015, og Vion skal fortsætte restruktureringen. Blandt de tre store slagterier satser kun Tönnies på ekspansion. Fremover kan det førende tyske slagteri måske nå op på 35 % markedsandel. Koncentrationen i slagteribranchen tiltager. Således kan især de store slagterier i tiltagende grad påvirke prisdannelsen. Samtidig har slagtesvineproducenterne færre afsætningsmuligheder. Udviklingen, hvor svineproducenten binder sig kontraktmæssigt til et slagteri, forstærker tendensen. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Prisen på grisen? Af Søren Svendgaard, Aumentum.dk

Kostprisen er et af de vigtigste nøgletal for produktionsvirksomheder, ikke mindst for svineproducenter, der konkurrerer under fuld konkurrence. Derfor kan det undre, at det først er inden for de seneste år, at vi er begyndt at beregne ’fremstillingspriser’, da omkostningsstyringen altid har været alfa og omega. Min påstand er, at vi kan blive endnu bedre til omkostningsstyring! I to artikler sætter jeg fokus på beregning af kostpriser og økonomisk analyse af produktionsalternativer. Den første artikel viser, hvordan du beregner kvartalsvise kostpriser for hver enkelt af dine produktionslokaliteter. En senere artikel vil gå i dybden med, hvordan du beregner konsekvensen ved et ændret produktionsset-up. Til artiklen er der udarbejdet et regneark, som du frit kan hente på LaDS’ hjemmeside.

Kostpriser er essentielle nøgletal Kostprisen er helt essentiel for produktionsvirksomheder i det øvrige erhvervsliv. De har i årtier anvendt systemer som fx Navision og SAP til parallelt at føre to forskellige regnskaber, hvor omkostningerne fordeles forskelligt; et til ekstern årsrapport og et andet til intern beslutningsstøtte! Landbrugets Ø90 system lider under kun at have én regnskabsdatabase, og den er udviklet til ekstern årsrapport. Derfor har man i stedet udviklet Business Check, der efter fælles regler beregner en fremstillingspris, der er sammenlignelig på tværs af bedrifter. Business Check er et godt værktøj, som naturligvis bør anvendes af enhver svineproducent. Men det har også sine naturlige begrænsninger. Ø90 fremstillingsprisen er en gennemsnitlig totalbetragtning, der omfatter hele driftsgrenens årlige omkostninger. 22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Figur 1: Den økonomiske konsekvens af udførte aktiviteter og faktor-forbrug.

Dermed afslører den ikke det faktum, at nogle produktionslokaliteter er mere omkostningstunge at drive end andre. Og det er dybest set den viden, vi har brug for! Ønsker du at kende din kostpris for hver produktionslokalitet, og gerne helst kvartalsvis, må du lave dine egne beregninger. Det er ikke så svært, og fordelen er, at du får detaljeret indsigt i, hvordan jeres aktiviteter og forbrug af inputfaktorer fører til omkostninger og likviditetstræk, jf. figur 1. De fleste aktiviteter og faktorbrug er uomgængelige. Men med tiden opbygger

man nye vaner og rutiner, som kræver ressourcer, der ikke vedbliver med at være værdiskabende. Ved at se, hvordan kostprisen udvikler sig i løbet af året, behøver du ikke at afvente årsregnskabet, før du kan starte omkostningsjagten.

Hvad er kostpriser, og hvad må de bruges til? Kostprisen er de faktiske omkostninger, der er medgået til at producere en given mængde grise (eller FE) i en specifik periode på en specifik lokalitet med det hidtidige produktionssetup. Sammenholdt med periodens afsætning

Figur 2: De samme omkostninger opstillet på to forskellige måder.

fremkommer nettoavancen ved at drive lokaliteten. Kostprisen fortæller, hvad det har kostet at producere de grise, som du har solgt. Kostprisen viser således din konkurrenceevne på kort og langt sigt, afhængig af, om kapitalomkostninger medtages eller ej. Men selvom du beregner kvartalsvise kostpriser, er der fortsat tale om en historisk gennemsnitbetragtning. Derfor skal du ikke anvende kostprisen til konsekvensberegninger. Konsekvensberegninger på fremtidige produktionsalternativer skal beregne værdien af de marginale grise og kun medtage de beslutningsrelevante omkostninger. Hvordan det gøres, genopfrisker vi i næste artikel.

Reformulering af regnskabet Inden man beregner kostpriser, kan man med fordel reformulere sine regnskabsposter. I Ø90 er omkostninger listet efter omkostningsart. Men vi vil gerne have dem fordelt efter sted jf. figur 2. Vi skal også opfriske de vigtigste omkostningsbegreber i figur 3. Direkte omkostninger er dem, der kan henføres entydigt til en bestemt mængde grise (kost-objekt), produceret i en specifik periode. Direkte omkostninger vil således stige lineært med antallet af grise. Foder, medicin, og avl er typiske variable stykomkostninger. Men også energi og arbejdsløn er i et vist omfang variable, selvom deres relation til den enkelte gris er lidt mere arbitrær (beror på et skøn). Derfor kalder vi dem de indirekte produktionsomkostninger (stykvise IPO’er). Kendetegnende for dem alle er dog, at de alle tilfører den enkelte gris merværdi. Uden arbejdsindsats og ventilation er grisen ikke meget værd. Omvendt tilfører rådgivnings- og dyrlægehonorar, vedligehold og alle de øvrige kapacitetsomkostninger ikke særskilt værdi til den enkelte gris. På den korte bane er de alle uafhængige af antallet af grise, og derfor har de en arbitrær relation til produktet. Ikke desto mindre skal de påvirke kostprisen. Derfor allokerer vi alle periodiske og kapacitetsmæssige omkostninger efter arbitrære fordelingsnøgler. Det samme gør sig gældende for den kalkulatoriske afskrivning og kapitalforrentning.

Figur 3: Omkostningsarternes karakteristika og reformulerede opstilling.

Biprodukter kontra forenet produktion Udsættersøer er et biprodukt, hvorimod grisen er salgsproduktet, og derfor er det grisen, der skal akkumulere omkostningerne undervejs mod slagteriet. Det indbefatter også en andel af moderdyrets omkostninger. Men fordi vi slagter søer som biprodukt, fratrækker vi søernes slagteværdi, inden vi skubber kostprisen videre i produktionskæden. Smågriseproduktion er derimod en forretning med flere afsætningsmuligheder. Derfor behandler vi den som forenet produktion. Overføres eksempelvis halvdelen af grisene som slagtesvin ved 25 kg., skal disse belastes med en andel af de fællesmedgåede omkostninger indtil overfør-

selstidspunktet (split-punktet). Foder, som forbruges derefter, skal alene belaste de resterende grise, indtil de sælges ved 30 kg. Det skal den interne omsætning huske at regulere for.

En opfordring I det medfølgende regneark er der lavet en vejledning og skabelon til fordeling af omkostninger. Jeg opfordrer dig til at bruge dette som inspirationsmateriale, og håber, du vil lave din egen model, der passer lige præcist til din produktionskæde. Når du har udviklet en god model, kan kostprisen nemt beregnes hvert kvartal sammen med E-kontrollen. Fortsat god omkostningsjagt! ●

Sådan kommer du i gang Til artiklen her hører et avanceret regneark, som du kan bruge, når du skal på omkostningsjagt. Regnearket, og en vejledning til hvordan det anvendes, ligger på vores hjemmeside www.danskesvineproducenter.dk • På forsiden klikker du på ”For medlemmer” øverst på siden. • Derefter logger du dig ind med brugernavn og password, som står allernederst på din Ugefax. • Når du er logget ind, klikker du på ”Downloads” i menuen til højre og derefter på mappen ”Diverse”. Her finder du regneark og vejledning.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Videncenter for Svineproduktion (VSP) VSP styrker indsatsen mod mavesår I løbet af 2015 og 2016 har vi, som tidligere nævnt her i bladet, oplevet en uforklarlig stigning i antallet af akut blødende mavesår i svinebesætninger flere steder i landet. Derfor har vi nu skruet op for indsatsen mod mavesår. En ny task force har i foråret og sommeren udført en række grundige undersøgelser af de risikofaktorer, der kan være med til at forårsage stigningen i antallet af akutte mavesår. Både foder, fodringsprocedurer, driftsforhold, sygdomme og andre relevante parametre er blevet undersøgt. Lige nu analyserer vi på prøverne og fundene, og efter sommeren vil vi formentlig udføre flere udredninger for at skabe et større datagrundlag. Foreløbigt tyder det nemlig på, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Formålet med ”Task Force Mavesår” er at udrede problemstillingen ved at se samlet på et større antal besætninger – ikke at udrede den enkelte besætning eller udføre rådgivning i den. Resultaterne vil danne grundlaget for kommende forsøg og for vores indsats for at finde løsninger.

Nye krav til rottebekæmpelse I løbet af de senere år har Miljøstyrelsen i forbindelse med re-godkendelse af midler til bekæmpelse af rotter løbende indført forbud mod brugen af gift til permanent bekæmpelse af rotter i stil med andre lande i EU. Det betyder, at det sidste tilgængelige middel på markedet 11. juli 2016 mistede sin godkendelse. Det er dog fortsat tilladt at bruge rottegift, så snart der er konstateret spor efter rotter eller mus på ejendommen. Det er som hidtil kun sikringsfirmaerne, der må iværksætte og håndtere bekæmpelsen med brug af rottegift, men du kan selv påtage dig opgaven med at kigge efter spor af mus og rotter. Det kan du bl.a. gøre ved at lægge sporingsblokke ud i dine rottekasser. Miljøstyrelsen har ingen planer om at forbyde anvendelsen af rottegift, men 24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

det er målet at begrænse anvendelsen. Ændringerne kommer som led i arbejdet for at forebygge udvikling af resistens mod de tilgængelige typer af rottegift og for at mindske spredningen af giften i naturen til rovfugle, ugler, mårdyr mv. Du kan læse en længere Q&A om, hvad de nye regler betyder for dig på vores hjemmeside under nyheder - Nye krav til rottebekæmpelse

dødeligheden samlet. Det viser notatet: Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2015.

En god forretningsplan er vigtig for investeringer i slagtesvineproduktion Når man skal investere i nye slagtesvinestalde, bør man især være opmærksom på at have forretningsplanen helt på plads, inden man går i banken, og man bør også benytte sig af mulighederne for at få tilskud til byggeriet. En analyse fra VSP viser, at man som slagtesvineproducent bør sørge for at have en solid forretningsplan på plads, hvis man planlægger at foretage større investeringer i stalde eller at modernisere. Der er en række nøgleelementer, man bør have med i sine overvejelser. Analysen peger på, at hvis man i sin forretningsplan bl.a. sørger for at have godt styr på tilskud, foder og lokalitet, så er der langt bedre muligheder for at investere i nye staldanlæg til slagtesvin og skabe en økonomisk fordelagtig produktion. I analysen ”Rentabilitetsanalyse ved investering i slagtesvin”, som du kan finde på vores hjemmeside, er der lavet en række investeringscases, der belyser muligheder og begrænsninger, som man skal være opmærksom på, hvis man går med planer om at investere i nye stalde til slagtesvin. Du kan læse hele analysen på vores hjemmeside under publikationer – notat nr. 1607

Høj produktivitet i en krisetid Selvom vi oplever en historisk krise netop nu, så øgede de danske svineproducenter alligevel produktiviteten i svinestalden i 2015. Fodereffektiviteten er også forbedret, og samtidig falder

Med en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso i 2015 er svineproducenterne i fuld gang med at gøre deres for at skabe vækst i erhvervet. Samtidig er den totale pattegrisedødelighed faldet med 0,4 procent, mens sodødeligheden er faldet med 1 procentpoint i landsgennemsnittet og 0,5 procentpoint i den nationale opgørelse (DAKA og Danmarks Statistik) – det viser en stabil udvikling i den rigtige retning for ottende år i træk og det laveste niveau siden 2001. På foderudnyttelsen viser 2015-tallene også forbedringer over hele linjen. For smågrisene er der en forbedret udnyttelse på 0,05 FEsv pr. kg tilvækst, mens der hos slagtesvinene vises en forbedring på 0,04 FEsv pr. kg tilvækst og en stigning i daglig tilvækst på 16 gram. Du kan læse hele analysen på vores hjemmeside under publikationer – notat nr. 1611

Fødevarestyrelsen sætter fokus på zinkoxid Fødevarestyrelsen har i forbindelse med udmøntningen af Handlingsplan for husdyr-MRSA sat fokus på anvendelsen af lægemidler indeholdende zinkoxid. Fødevarestyrelsen har opstillet en række punkter, som man bør være særligt opmærksom på, når man anvender zinkholdige lægemidler til dyr. Der er punkter og retningslinjer, som både besætningsejer og dyrlæge skal huske at følge. Lægemidler indeholdende zinkoxid er receptpligtige, og i den forbindelse gør Fødevarestyrelsen opmærksom på:

• at den besætningsansvarlige skal følge dyrlægens anvisning og føre optegnelser over anvendelse af alle receptpligtige lægemidler • at dyrlægen må ordinere receptpligtige lægemidler til grupper af svin til højst 5 dages forbrug i besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale og til besætninger med basismodul • at receptpligtige lægemidler kun må opbevares i besætningen i ordineringsperioden, og at eventuelle rester skal afleveres til destruktion • at dyrlægen alene må ordinere oralt pulver til anvendelse i besætninger • at premix alene må ordineres i forbindelse med recept på foderlægemidler til fremstilling på fodermøller eller andre virksomheder, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Ny Gult Kort-ordning Den 1. juli trådte den nye differentierede Gult Kort-ordning i kraft. I ordningen vægtes de forskellige typer antibiotika forskelligt, med faktorer både over og under 1. De antibiotikatyper, der vurderes at være vigtige i behandlingen af mennesker, vægtes nu højere og tæller mere i medicinregnskabet. F.eks. vægtes fluorokinoloner og 3. og 4. generationscefalosporiner med en faktor 10 - disse to typer anvendes dog i forvejen stort set ikke i Danmark - og tetracykliner vægtes med faktor 1,2. Landbrug & Fødevarer og VSP har arbejdet for at få det gule kort differentieret, så ikke alle typer antibiotika tæller højt. I den proces er det lykkedes at få vægtningen af tetracyklin ned fra oprindeligt faktor 1,5 til 1,2. Det gør det muligt at reducere i forbruget og samtidig opretholde muligheden for fornuftig brug, der hvor det er nødvendigt, uden at man kommer op på et niveau, der udløser Gult Kort. Desuden er det lykkedes at få sænket vægtningen på nogle af de andre typer antibiotika, som ikke vurderes at være nær så vigtige i behandlingen af mennesker til ned under faktor 1. De simple penicilliner, sulfonamider, trimethoprim og pleuromutiliner vil således blive vægtet med 0,95, og de øvrige antibiotikagrupper vægtes med faktor 1 fremover. Antibiotikaforbruget i svineproduktionen faldt med yderligere fem procent i 2015. Tallene for første kvartal af 2016

viser, at forbruget af antibiotika overordnet set er faldet med 0,5 pct.

Prognose giver fornyet optimisme om dansk svineproduktion Efter en årrække med faldende rentabilitet i svineproduktionen forventes 2015 at blive et vendepunkt. De seneste prisprognoser for svinekød er nogenlunde uændrede siden seneste rentabilitetsnotat i januar 2016, men udsigten til lavere omkostninger forbedrer rentabilitetsberegningerne for 2016 og 2017. Det ser ud til, at alle produktionsgrene forventes at kunne beregne positiv rentabilitet i 2017. De aktuelle prognoser for priser for svinekød og foder viser faldende omkostninger til hovedsagligt foder i svineproduktionen og en forventet stigende svineafregning til og med 2017. De generelt gode afsætningsvilkår for svinekød, hvor særligt Kina aktuelt importerer større mængder svinekød end sædvanligt, forventes at fortsætte ind i 2017 og dermed understøtte den forventede højere afregningspris. Disse påvirkninger giver en positiv påvirkning af rentabiliteten i alle produktionsgrene, og i 2017 forventes det, at der vil kunne beregnes positiv rentabilitet i alle driftsgrene, hvilket er en glædelig udvikling i forhold til, hvad branchen har været vant til i de senere år. Som med alle prognoser er der en vis usikkerhed tilknyttet – den usikkerhed skal man selvfølgelig tage i betragtning også i dette tilfælde. Du kan læse hele prognosen og de uddybende beregninger på vores hjemmeside under publikationer – notat nr. 1614

Zinkindholdet i slagtesvinefoder skal sættes ned EU har for nylig re-godkendt otte zinktilsætningsstoffer og i samme omgang fastlagt en ny grænseværdi for indhold af zink i slagtesvinefoder. Den nye grænseværdi er på 120 mg zink/kg foder i stedet for 150 mg zink/kg, som har været den hidtidige grænseværdi. I so- og smågrisefoder må der dog fortsat bruges 150 mg zink/kg. Ordningen har ingen effekt på dyrlægeordineret zinkmedicinering af smågrisefoder, hvor der må tilsættes 2500 mg zink/kg smågrisefoder i 14 dage efter fravænning.

Den nye EU-forordning gælder fra 27. juli 2016, men der er aftalt en overgangsordning, der betyder, at forordningen ikke nødvendigvis skal være gennemført før den 27. januar 2017 for så vidt angår tilsætningsstoffer og før den 27. juli 2017 for foderblandinger, herunder mineralske foderblandinger. I praksis vil det betyde, at ordningen inden for det næste års tid bliver gennemført via de enkelte foderfirmaer - de fleste foderfirmaer vil formentlig have gennemført ændringen omkring årsskiftet. Vores vurdering er, at en reduktion på 30 mg/kg næppe vil få en mærkbar negativ effekt på produktiviteten, da der i de fleste blandinger til slagtesvin i Danmark anvendes dobbelt dosis fytase.

Vær opmærksom på aksfusarium Fra SEGES Planter & Miljø har vi meldinger om, at angreb af aksfusarium er mere udbredt i hvedemarkerne i år. Fusariumsvampe er skadelige, fordi de kan producere toksiner og ved mere udbredte angreb kan der også være udbyttetab. Fusariumsvampe er marksvampe og trives kun ved over 18-22 procent vand. Næsten alt toksin bliver derfor dannet i marken. Det fugtige vejr denne sommer har fremmet angrebene. Normalt er der mest fusariumtoksin i vinterhvede (mest), triticale, havre, vårbyg og rug (mindst). Især grise er følsomme for fusariumtoksiner. Angreb af fusarium - her ses en rødlig sporebelægning af fusarium. Hvis du har udbredte angreb i dine marker, og kornet skal bruges til fodring af grise, anbefaler vi, at du får analyseret for indholdet af fusariumtoksiner. Herefter kan du tilrette iblandingsprocenterne i foderblandingen efter toksinindholdet, så foderet ikke overskrider grænseværdierne for færdigfoder. Du kan læse mere om grænseværdier og de forskellige typer toksiner på vores hjemmeside under Viden – søg efter Svampetoksiner ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Betaler vi for meget i bidrag? Af Klaus Kaiser, Erhvervsøkonomisk chef, SEGES

Jeg oplever, at mit realkreditinstitut konstant skruer højere og højere op for min bidragssats. Er jeg alene om den oplevelse?

Af og til dukker der også historier op i medierne om bidragssatser over 2 procent. De er givetvis korrekte, men trods alt uhyre sjældne.

Nej, du er på ingen måde alene om den oplevelse. Siden finanskrisen startede i 2008, har realkreditinstitutterne løbende hævet bidragssatserne. Dengang lå den gennemsnitlige bidragssats typisk i niveauet 0,40-0,50 procent. Nu ligger gennemsnittet omkring 1 procent. Som det ses af figuren er bidragssatserne bare siden 2012 steget fra ca. 0,80 procent til ca. 1 procent. Stigningen har været nogenlunde lige stor for svineproducenter som for planteproducenter.

Bidragssatserne er steget nogenlunde jævnt, men der er dog en tendens til, at stigningstakten tager lidt af. Det har vi set i både 2014 og 2015. Bidragssatserne er efterhånden blevet en betydelig økonomisk byrde for landbruget. I 2015 betalte heltidsbrug tilsammen knap 1,8 mia. kr. i bidrag. Det er mere end en fordobling i forhold til 2008. Stigningen skyldes dog ikke kun højere bidragssatser, men også flere realkreditudlån. Men mens udlånet er steget med ca. 50 procent, er omkostningerne til bidrag steget med 148 procent.

Hvor meget betaler andre i bidragssats? Som figuren viser, er der ret stor ”samling” i midten. Seks ud af ti betaler en sats mellem 0,8 og 1,2 procent. Alligevel er der ret stor spredning. For de sidste fordeler sig nogenlunde ligeligt på begge sider, så der er tyve procent under 0,8 og tyve procent over 1,2. 26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

Svineproducenterne betaler stort set bidrag på niveau med gennemsnittet for landbruget. Planteproducenterne derimod står for den største og næsten eneste forskel, dog uden at den er voldsom. Planteproducenterne betaler nemlig typisk lidt mindre i bidrag end gennemsnittet. Den lille forskel i planteproducenternes bidragssatser i forhold til resten af landbruget kan hænge sammen med, at jord udgør en større andel af aktiverne. Jord er traditionelt forbundet med en højere grad af ”sikkerhed” for kreditgiver end andre aktiver. Er stigningen i bidragssatserne fair over for landbruget? Eller udnytter realkreditinstitutterne bare den begrænsede konkurrence i den finansielle sektor til at sætte satserne uhyrligt meget op? Fairness er en vanskelig ting, når der er to parter med modstridende interesser. Ideelt set skal bidragssatsen afspejle den finansielle sektors omkostninger ved at håndtere lånene samt den risiko, der er forbundet med udlånene. Beløbet til dækning af risikoen omfatter de kapitalkrav, som er pålagt institutterne, og som er en form for reserve, hvis katastrofen indtræffer. Det dækker også over de løbende tab, som realkreditinstitutterne har. Og både omkostninger og risiko er steget, dels som følge af stadig mere restriktive krav fra myndighederne og dels som følge af strammere regler for værdiansættelse og nedskrivninger, hvilket har forringet sikkerhederne bag realkreditinstitutternes udlån. Derudover er risikoen på landbrug også steget efter de mange kriseår fra 2008 til nu, der har forringet landbrugsbedrifternes

økonomi via underskud og dræn af egenkapital. Derved er det blevet vanskeligere for landbrugene at betale renter og afdrag på deres lån. I banksprog hedder det, at landbrugets ”gældsserviceringsevne” er blevet forringet. På den anden side har realkreditinstitutternes tab på landbrug fra 2007 til 2015 været yderst begrænsede, som det ses af figuren. Ca. 1 mia. kr. er det blevet til siden krisens start på trods af de næsten historisk vanskelige år for landbruget. Også nedskrivningerne (forventede tab) er begrænsede og lå i 2015 på ca. 1,36 mia. kr. Modsat har realkreditinstitutterne siden 2007 haft en indtjening fra bidragene på over 10 mia. kr. alene på heltidsbrug.

Men i bund og grund er det vanskeligt at forholde sig til, om bidragssatserne befinder sig på et fair niveau i forhold til risikoen. Der er utrolig stor kompleksitet i udregning af kapitalkrav, og der er stor uigennemsigtighed, da det ofte kræver indsigt i konkurrencefølsomme forhold for at få indblik i beregningerne. Samtidig er realkreditinstituttets fastsættelse af den enkelte bidragssats omgærdet af hemmelighedskræmmeri, da det fastsættes ud fra instituttets hemmelige ratingmodel og en vurdering af den enkelte landmand, som jo er en individuel og subjektiv vurdering.

Er der sammenhæng mellem bidragssatser og mine regnskaber? Den store spredning i bidragssatserne er udtryk for, at realkreditinstitutterne i vid udstrækning prisdifferentierer. Vi har tidligere undersøgt sammenhængen mellem bidragssatserne og en række økonomiske variabler og fundet en ganske god sammenhæng over til for eksempel: · Gældsprocent - jo højere gældsprocent, desto højere bidragssats. · Indtjeningsevne – jo lavere afkast af investeret kapital, desto højere bidragssats. · Likviditet – jo mindre overskudslikviditet, desto højere bidragssats. · Afdragsfrihed – jo større andel af lån med afdragsfrihed, desto højere bidragssats. · Misligholdte lån – hvis bedriften misligholder lån, betales et højere afdrag.

· Realkreditinstitut - der er forskel på niveauet for bidragssatserne i de enkelte realkreditinstitutter. · Egenkapital - jo lavere egenkapital, desto højere bidragssats. Der er dog også en del af bidragssatsen, som ikke kan forklares med økonomiske nøgletal. Denne del skyldes overvejende realkreditinstituttets vurdering af låntageren, men også miljøforhold, makro-, branche- og driftsgrensspecifikke forhold eller slet og ret, at realkreditinstituttet ønsker at øge indtjeningen. Faktisk er det rigtig godt, at der er en sammenhæng mellem økonomien og bidragssatsen. Det giver dig nemlig mulighed for at forhandle en lavere bidragssats hjem - i hvert fald i en normal situation. Situationen er dog ikke helt normal i øjeblikket, for landmændenes forhandlingsposition er ofte ret dårlig på grund af mange landmænds anstrengte økonomi og det faktum, at det er meget få beskåret at kunne skifte kreditinstitut. Der er nemlig meget få institutter, som ønsker at tage imod flere landmænd – og hvis, så er det kun dem med den allerhøjeste indtjening og solid egenkapital. Men forsøg endelig at få forhandlet satsen ned, hvis du hører til den gruppe af landmænd, som har en god økonomi og kan påvise konkrete forbedringer på indtjeningen eller lavere gæld. Vi har faktisk set aktuelle eksempler på, at det kan lade sig gøre! Vi kan også se af tallene, at sammenlignelige landmænd betaler forskellige bidrag. Det kan naturligvis skyldes, at instituttets vurdering af landmændene bag virksomhederne er forskellig, men det kan også skyldes en fejlvurdering af landmanden eller manglende informationer.

Kan jeg forvente yderligere stigninger i bidragssatsen i fremtiden? Siden 2007/8 har finansielle omkostninger samlet set forringet landmændenes konkurrenceevne på grund af højere bidragssatser, forhøjet kursskæring og øgede rentemarginaler. Så det er et meget relevant spørgsmål. Realkreditlån er normalt landbrugets væsentligste og billigste finansieringskilde. Sådan vil det også være i lang tid fremover. Men den finansielle sektor er lige som landbruget udsat for en lang række krav fra myndighederne. Her er det blot ikke krav til miljø og dyrevelfærd, men til kapitalpolstring. I øjeblikket barsles der med nye stramme regler – minimumskapitalkrav for udlån – som vil øge kapitalkravene. Hvis minimumsreglerne bliver lempelige, vil vi formentlig se ganske små yderligere stramninger i bidragssatserne, i lighed med de seneste par år, hvor de gennemsnitligt er steget med 0,03 procentpoint om året. Hvis minimumsreglerne derimod bliver stramme, kan det medføre en ny tsunami af bidragsforhøjelser. Og så mødes nogle af institutterne også af krav om afkast fra aktionærerne. Her kan det godt virke stærkt provokerende på landmænd og os, der arbejder for dem, at der skal trækkes penge ud af vores trængte erhverv for at sikre aktionærerne høje udbytter. ● SVINEPRODUCENTEN NR 3 2016

NutriFair Fagmessen for husdyrproducenter

18.-19. januaR 2017 I MESSE C , FREdERICIa L ANDBRUGET KR ÆVER SAMMENHOLD, ST YRKE OG DE HELT RIGTIGE MENNESKER. w w w.nutRIFaIR.dk

MESSE C

+45 7592 2566

Vestre Ringvej 101 I

messec@messec.dk

7000 Fredericia I

www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

VI STÅR SAMMEN