Svineproducenten januar 2015 by Schovsbolads

Svineproducenten JANUAR 2015

NR. 1

41. Ă&#x2026;RGANG

Verdens sundeste gris

- lĂŚs mere side 8

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

Svineproducenten 41. årgang 2015

Formand

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Henrik Mortensen Faldvejen 21 9670 Løgstør Mobil 2089 0044 formand@danskesvineproducenter.dk Næstformand Torben Lundsgaard Statenevej 16 5900 Rudkøbing Mobil 2178 1541 torben@bakkebo.eu Bestyrelsesmedlemmer

SEKRETARIATET Sekretariatets telefontid

Niels Chr. Borup

Alle dage: 9.00 - 15.00

Ulstedvej 57, Rørholt

Tlf. 7025 8070

9330 Dronninglund

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Mobil 4051 3595 ncborup@gmail.com Hans Aarestrup Anders Andersen

Direktør

Klovbygade 48, Ubby

Tlf. 7620 7959 · Mobil 2222 3611

4490 Jerslev Sj.

hap@danskesvineproducenter.dk

Mobil 4061 5504 anders@sandagergaardis.dk Jette Harnbjerg Mikael B. Kristensen

Sekretær

Harringhedevej 6, Harring

jhn@danskesvineproducenter.dk

7752 Snedsted Mobil 2145 4737

Søren Schovsbo

harringgaard@mail.dk

Journalist Tlf. 7620 7953 · Mobil 2843 5157

Simon Høj

sch@danskesvineproducenter.dk

Ndr. Hindsigvej 24, Kvong 6800 Varde

Markus Fiebelkorn

Mobil 3028 6611

Markedsanalytiker

simon@hallumgade.dk

Tlf. 7620 7961 · Mobil 2222 3610

Redaktion Hans Aarestrup (ansvarshavende) Søren Schovsbo Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Karsten Ambrosen Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november. Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 3.795,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,Reklamationer over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat. Layout www.musogco.dk

maf@danskesvineproducenter.dk Claus Jørgensen Gårdebymarkvej 6

Karsten Ambrosen

6360 Tinglev

Specialkonsulent

Mobil 2320 7227

Tlf. 7620 7955 · Mobil 2392 2212

ingerclaus@bbsyd.dk

kam@danskesvineproducenter.dk

Tryk www.johansen-grafisk.dk Distribueret oplag 1.300 stk.

Den rigtige medarbejder… Rekruttering

Medarbejdere

Vikarordning

Agrojob Denmark Elever

Medarbejdere fra EU lande til dansk landbrug

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Rekrutteret med omhu…

Telefon +45 97 36 14 46 · www.agrojobdk.com

Hvis fremtiden skal blive mindre sort, end den har været, så skal vi udnytte de muligheder, vi har nu Hvilke muligheder har vi, vil du nok

begynder at skinne igen og sørge for, at vi er mere konkurrencedygtige,

spørge. Vi sidder alle og vender alle

når den tid kommer.

regninger flere gange, inden de sættes

Af Henrik Mortensen

Vi har i forhold til resten af verden flere ting, vi er gode til. Vi har

til betaling. Likviditeten er stram, og

god genetik. Vi er gode til at producere smågrise. Vi har lavt medicin-

alle er stavnsbundet til deres banker

forbrug. Sidst, men ikke mindst, så har vi bedre mulighed for at opret-

og kreditgivere i en grad, som gør, at

holde en høj sundhedsstatus på grund af den korte grænsestrækning

de reelt bestemmer ens skæbne.

til Tyskland, og at vi kun transporterer levende dyr ud af landet. Vi skal

Ruslandskrisen har ingen udløbsdato, for selv om man finder en løsning, så boykotten ophæves, så får russerne ikke flere penge af det på kort sigt. Hvad kan vi gøre ved det? Vi kan slukke regnemaskinerne, spæn-

udnytte lavkonjunkturen til at gøre os endnu mere suveræne, når det gælder sundhedsstatus og lavt medicinforbrug. Hvis regeringen ønsker svineproduktion også i fremtiden, kan den hjælpe os med flere ting. Rammevilkårene skal selvfølgelig på linje

de livremmen, forsøge at være et af bankens mindre problemer. Når

med vore konkurrenters. Derudover skal vi hjælpes med likviditet til

så solen igen begynder at skinne, kan vi komme ud af vores skjul helt

at komme gennem krisen. Der har fra anden side været foreslået lange

afkræftede og tage konkurrencen op med nord- og sydamerikanere, der

statsgaranterede lån, og vi har selv foreslået indefrysning af et par

strutter af kræfter efter nogle fede år, og så se, om vi kan indhente noget

terminer. Derudover har vi behov for økonomisk råderum til at være

af det tabte terræn.

proaktive i forhold til at kunne udnytte lavkonjunkturen til at få saneret

Politikerne kommer med nogle tiltag, der primært skal booste slagtesvineproduktionen. Tilskud til ekstra miljøtiltag kommer ikke til at give en ekstra gris eller arbejdsplads ud over de 10, der skal administrere ordningen og de 20, der skal skrive ansøgningerne. Lige nu skal vi koncentrere os om to ting. Holde os i live til solen

nogle sygdomme væk. Det vil sænke produktionen, hvilket bør give højere priser og stille os stærkere i konkurrencen fremover. Ministeren vil gerne have bedre miljø, dyrevelfærd og lavere medicinforbrug. Det får han nemmest og billigst med forbedret sundhed og produktivitet, så hvad venter han på? ●

4 Godt for slagteriet, resten er lige meget

16 Grundlag for prisprognosen

6 260 millioner af svineproducenternes penge bruger vi i fællesskab

18 Får du, hvad du betaler for?

8 Verdens sundeste grise

20 Monopolet kan brydes 22 Biogas på døde dyr druknede i bureaukrati

10 Dyrevelfærd, god økonomi og reduceret antibiotikaforbrug kan gå hånd i hånd!

24 Nyt fra VSP

14 Stor pessimisme resulterer i stabile priser

26 Den dag Vandrammedirektivet nåede til Catalonien

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Godt for slagteriet, resten er lige meget

Af Niels Christian Borup

Vinteren er over os,

kolleger, pas på her! Det koster ifølge DAKA´s hjemme-

og det er igen tid til,

side nu 148 kr., mod tidligere 72 kr. Den kvikke læser

at vi ønsker hinanden

fanger, at der ikke er tale om en stigning på 22%, men

godt nytår. Vi kan se

en stigning på 105%.

tilbage på et 2014, der begyndte så forvent-

Naive forventninger

ningsfuldt, men lige nu

DAKA har aldrig været en sjov, men en helt nød-

tegner til en afslutning, der passer perfekt på sloganet

vendig forretning i husdyr- og slagteproduktionen.

"Fremtiden er mere sort end den har været". Det gik

Problemstillingen er nu, at vi har lagt vores tillid i

ellers fint undervejs, først med fornuftige priser i svi-

hænderne på sikkert meget flinke forretningsfolk, fra

neproduktionen, en forholdsvis let høst med fornuftige

den tyske koncern Saria. Er der tale om reel ambiva-

udbytter og et efterår, hvor vi selv i det nordjyske fik

lens hos vor dominerende partner? Er det svært for

sået den vintersæd vi gerne ville og til rette tid.

den tyske investor at beslutte, om pengene skal i Sarias

Nu er tiden så kommet til budgetterne, hvor mange

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

kasse eller forblive i danske husdyrproducenters lom-

af de forventede priser for det vi skal købe og sælge

mer? Ikke hvis sariamedarbejderen vil beholde sit job.

går i den gale retning. Et af produkterne vi "sælger"

Her tæller kun historier fra varme lande og euro, der

er desværre døde dyr. Det er en omkostning og en

går sydover. Der ikke noget lige-børn-leger-bedst eller

omkostning man kun have forventet skulle stige, siden

"joint venture" over det. Hvordan kan den ene halvdel

Saria fik majoriteten i DAKA. DAKA annoncerede i

af bestyrelsen i et slagteri overbevise den anden om, at

landbrugspressen i oktober en prisforhøjelse fra 1.

slagteaffald betyder så lidt i slagteproduktionen, at den

november på hele 22%. For en full-line svineprodukti-

reelle indflydelse i DAKA frasælges, UDEN at tænke

on på 1000 årssøer (dødelighed på 12,5%), 3,5 % døde-

primærproduktionen ind i sammenhængen? Det er

lighed blandt slagtesvinene og én ugentlig afhentning

godt for slagteriet, - så kan resten være lige meget. Den

af én smågrisecontainer bliver den øgede omkostning

indre værdi i DAKA, som alle i den danske animalske

21.500 kr. For svineproduktionen som helhed bliver

produktion har medvirket til at oparbejde igennem

den forøgede omkostning til DAKA forventeligt et sted

tiden, er udbetalt til ejerne (forstås slagterierne hoved-

mellem 15 og 20 mio. kr. I det store billede skal vi også

sagligt) og genfinansieret af Saria. Vi kan kun håbe, at

huske, at også den øvrige danske animalske produk-

vore slagterier anvender pengene fornuftigt. Usvigelig

tion bliver ramt af de forøgede omkostninger. Hvor

sikkert er det dog, at Saria vil profitere på deres inve-

meget ny likviditet DAKA samlet trækker ud af dansk

stering, da danske husdyrproducenter ikke har nogen

husdyrproduktion i 2015 kan man kun gætte på, men

alternative afleveringsmuligheder. Derfor er det

lidt forsigtigt bliver det et sted mellem 20 og 25 mio.

grænseoverskridende naivt at tro, at engagementet til

kr. Som et kuriosum omkring talbehandlingen skal

lave eller lavere omkostninger til døde dyr kommer fra

kort nævnes DAKA’s afgift for "Forgæves Stop". Kære

Saria. ●

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolte Flere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

Mød os på NutriFair stand A-1156

SPF-Danmark

Drejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

BoPil

A/S

animal performance e er eo esid d vi m e m y e j n h Se res vo på

"Det, at man kan optimere fodringen pr. trug og samtidig bruge den samme streng til automatisk tildeling af strøelse, synes jeg, er den helt optimale løsning" Klaus Noe (har SpotMix, SpotStrø og BoPil ESF)

BoPil's fodercomputer BoPil's IT system er et enkelt og brugervenligt system, som giver mere frihed i hverdagen.

BoPil ESF transponder

BoPil ESF transponder med lige gennemgang her kombineret med SpotMix og SpotStrø.

"Med SpotStrø strør vi grisene mange gange om dagen, og dvs. at de altid har ligge- og rodemateriale i stien helt automatisk uden fysisk arbejde" Knud Jeppesen (har SpotMix, SpotStrø og BoPil ESF)

SpotStrø SpotStrø giver fuldautomatisk strø i alle staldafsnit. Strø flere gange dagligt og spar arbejdskraft. Kan strø helt op til 300 m.

Tlf.: +45 7440 7025

SpotMix multifaseanlægget fodrer våd- og tørfoder individuelt pr. trug, ad lib eller restriktivt.

SpotMix Multifasefodring

www.bopil.dk

260 millioner af svineproducenternes penge bruger vi i fællesskab Af Hans Aarestrup

Svineafgiftsfonden uddeler hvert år omkring

5,10 kr. og en so 10,10 kr., når de slagtes eller

skåret til DTU (tidligere Slagteriernes

180 millioner kroner. De tre store modtagere

eksporteres.

Forskningsinstitut), og til Slagteriforum (tid-

er Slagteriforum, DTU og VSP. De to første

EU-regler gør, at man skal kunne doku-

ligere Danske Slagterier) – hovedsageligt til

får årligt hver godt 60 millioner, mens VSP

mentere, at pengene anvendes forholdsmæs-

får omkring 45 millioner. Universiteterne

sigt sådan, at de grise der eksporteres ved 30

deler cirka fem millioner. Derudover er der en

kg har betalt deres andel af de aktiviteter som

oner i genafgifter (som kunne være udbetalt i

række mindre modtagere, herunder Danske

er lavet til gavn for dem. Hverken mere eller

overskud til smågrise og slagtesvin) anvendes

Svineproducenter, som de seneste år har fået

mindre. Det skyldes, at man ikke må lægge

af Videncenter for Svineproduktion. Dertil

finansieret en medarbejder, som beskæftiger

afgifter på eksporten.

kommer forskellige offentlige tilskud, som i

sig med markedsundersøgelser på smågrise-

Indtægten fra de 30.000.000 smågrise og

afsætningsfremme i hele verden. Bidraget fra smågrise, søer plus 75 milli-

2013 var cirka 20 millioner. Dem kommer der

området. Beløbene kan svinge, lidt afhængigt

500.000 slagtesøer er således i runde tal 47

nok færre af i fremtiden qua den tvist, der har

af, hvilke projekter det enkelte får godkendt,

millioner kroner eller hvad der svarer til, hvad

været med NaturErhvervsstyrelsen.

men størrelsesordenen svinger ikke meget fra

VSP får fra SAF.

år til år.

Reelt set anvender vi omkring 200 millio-

Slagtesvinene bidrager så med 5 kr., minus

ner af vores egne penge til forskning, udvik-

de 1,3 kr. som smågrisen skulle have afleveret,

ling og markedsføring plus de 60 millioner i

giftsfonden som afleverer godt 60 millioner

hvis den var gået til eksport. Det bliver i alt

tilbageførte pesticidafgifter etc. Det er tæt på

(hovedsageligt pesticidafgifter og lidt CO2-

3,7 kr. x 18,5 millioner slagtesvin = 70 millio-

10 kr. pr. gris.

midler) og produktionsafgifter som er knap

ner kroner.

Pengene kommer dels fra promilleaf-

120 millioner. Produktionsafgifterne opkræves ved eks-

Med faldende slagtninger og et

Hertil kommer et forbrug i VSP på

Videncenter for Svineproduktion, der nok

omkring 75 millioner af de penge som kom-

ikke vil være specielt aggressive i deres jagt

port eller slagtning, og det har sommetider

mer ind i genafgifter. De deles ved udbetaling

på offentlige midler, bliver alles øjne nu rettet

forledt slagterierne og eksportørerne til at

af overskud fra VSP efter modellen for den

mod genafgifterne. De er administreret af

mene, det var deres penge. Politikerne har

beregnede notering, som p.t. er fifty/fifty,

Videncenter for Svineproduktions bestyrelse,

ment, det var deres penge, da de opkræves

hvilket betyder, at VSP faktisk anvender 1,50

og de bør huske på, at pengene hører hjemme

på baggrund af en bekendtgørelse. I den

kr. pr. smågris og 1,50 kr. pr. slagtesvin eks-

i svineproducenternes lommer, for måske

virkelige verden er det sådan, at i 2015 beta-

tra.

kunne der også spares lidt hist og her i de

ler en 7-kilos gris omkring 65 øre, hvis den

De 3,70 kr., som slagtesvinene beta-

eksporteres, en 30-kilos gris betaler 1,40 kr.,

ler, går sammen med bidraget fra

hvis den eksporteres, et slagtesvin betaler

Promilleafgiftsfonden stort set ube-

store kasser. ●

Bidrag til fælleskassen 1000 søer m. 30 kg prod.

Produktionsafgift

Andel af anvendt genafgift

I alt

kr. 50.000

kr. 45.000

kr. 95.000

30.000 producerede slagtesvin

kr. 111.000

kr. 45.000

kr. 156.000

1000 søer m. slagtesvin

kr. 161.000

kr. 90.000

kr. 251.000

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

V i s es p å

Nutrifair

2015

Den stærkeste tidlige sort til kernemajs LAPRIORA Dokumenteret i Landsforsøgene kernemajs 2013 og 2014

• Højeste udbytte af FEsv • Klart højeste udbytte af protein • Laveste indhold af DON toksin Bedst i marken og bedst i stalden, og bedst for økonomien.

www.kws.dk | www.cultiVent.dk

Bjørn Lisbjerg Tlf.: 5142 3344 Ken Brink Tlf.: 2155 2712

E-mail: bjorn.lisbjerg@kws.com E-mail: ken.brink@kws.com

RZ_AD-LAPRIORA_210x148_5c.indd 1

11.12.14 11:40

2015

Mød o s NutriF på 21-22. air januar

GI´ DINE SMÅGRISE DEN BEDSTE START MED HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk 115963_Hamlet_Protein_Annonce_Grise_Svineproducenten_184x134_ART01_SR.indd 1

15/12/2014 13:22

Bedre foder Cirka hver fjerde so ender i dag på Daka i stedet for at blive slagtet. Det er ikke noget sundhedstegn, og et bedre og anderledes sammensat foder ville have betydning for dyrenes sundhed og kunne bidrage til at sænke sodødeligheden. En anderledes foderstrategi ville helt sikkert blive dyrere, men hvis det samtidig kunne sænke sodødeligheden, kunne det måske ende med at blive en gevinst. Ifølge VSP kan der som tommelfingerregel tjenes 50 kr./årsso pr. procentpoint, dødeligheden reduceres.

Bedre plads Trange pladsforhold kan være en udfordring for sundheden. Sørg altid for at overholde gældende arealkrav, og overvej fordele og ulemper ved at give grisene ekstra god plads.

Aktiv sygdomsbekæmpelse Flere saneringer og velgennemtænkte vaccinationsprogrammer vil kunne hæve sundheden over hele linjen. Colostrum til pattegrisene er et must for at opbygge et godt immunforsvar. Mere fokus på opbevaring af vacciner, korrekt injektioner mv

s n e d te r e V des sun rise g

Mindre sammenblanding Sektioneret drift som en selvfølge (AIAU). Alle der har beskæftiget sig lidt med grise ved, at sammenblanding af forskellige grise stort set altid medfører øget sygdom og dermed højere antibiotikaforbrug. Alt, hvad der kan reducere sammenblanding, vil formentlig reducere forbruget af antibiotika. Vi skal have adgang til alle tilgængelige hjælpemidler, som kan hjælpe den enkelte so til at passe så mange af sine egne unger som overhovedet muligt. Jo færre ammesøer, jo mindre sammenblanding af grise. I mange tilfælde er der i dag en aldersspredning på 5-6 uger i et hold 30-kilos grise, når de leveres til slagtesvinestalden. Det er ikke optimalt. Vi skal have lavet nogle beregninger, der kan klarlægge totaløkonomien i at få væsentlig flere grise, end søerne selv er i stand til at passe. Nogle undersøgelser viser, at store kuld medfører, at alle grise i et kuld i gennemsnit bliver mindre. Hvis det er tilfældet, var det måske bedre at avle efter at få stort set det antal grise, en so selv kan passe, og at grisene var større og mere ens frem for at blive ved med at avle efter flere og flere grise pr. kuld. 8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Vask, desinfektion og udtørring Grundig vask, desinfektion og udtørring af stalde inden indsættelse af grise. Mange gange er der ikke tørret tilstrækkeligt ud inden indsættelse af dyr, og så fryser grisene, hvilket fører til sygdom. Minimal stress ved flytning kan sikres ved opvarmede udleveringsfaciliteter og transportvogne, der er rengjorte og tørre. Tørre og varme stalde samt ventilation, som sikrer en stabil og

Verdens sundeste grise

jævn udskiftning af luft og dermed et godt indeklima, er en forudsætning for høj sundhed. Hvad ville der skulle til for, at vi i konventionel dansk svineproduktion kunne producere grise uden brug af antibiotika?

Bedre hygiejne

Med udgangspunkt i det spørgsmål

Det er vigtigt, at alle medarbejdere er klar over risikoen

ønsker Danske Svineproducenter at

for at overføre smitstoffer fra et staldafsnit til et andet og

indlede en diskussion om antibiotik-

kender procedurerne, når man bevæger sig fra et afsnit til at

aforbruget i svineproduktionen. Ikke

andet eller fra en stald til en anden. Der skal være fokus på

fordi vi tror, at vi kan undvære antibi-

hygiejne, tøjskift mv., og man bør have en klar arbejdsstrate-

otika i morgen, men fordi vi gerne vil

gi, så alle ved, hvem der arbejder i hvilke afsnit.

formulere en strategi for, hvordan vi med tiden kan reducere forbruget og måske en dag helt undvære det. Vi tror på, at vejen til et lavere antibiotikaforbrug går hånd i hånd med en bedre smittebeskyttelse og et lavere sygdomspres i besætningerne. Hvad vil det sige i praksis? Burde vi gøre mere brug af saneringer? Flere vacciner? Mindre sammenblanding af grisene? Mere fokus på vask og desinfektion? Eller hvordan bringer vi os i en situation, hvor vi er mindre afhængige af antibiotika? Vores mål er at formulere en række konkrete bud på, hvordan vi mener situationen burde gribes an for at give mest mulig mening. Derfor har vi brug for dit input! Hvad er dit bud på et par konkrete initiativer, som kan bringe os tættere på målet om at producere verdens sundeste grise med mindst muligt brug af antibiotika? Send en mail på info@danskesvine-

Optimal fravænning

producenter.dk eller log dig på Grynt.

En stor del af den antibiotika der anvendes bruges til grise i forbindelse med fravænning til

com og bidrag med dit bud på, hvordan

behandling af diarré i forskellige afskygninger. En optimeret fravænning, hvor alt bliver gjort rig-

verdens sundeste grise skal produceres

tigt, vil helt sikkert reducere behovet for antibiotika, og her er der en del viden, der ikke anvendes

i fremtiden.

godt nok i dag. Flere udenlandske forsøg viser, at grise der ved fravænning har en tilstrækkelig høj foderop-

Vi er helt opmærksomme på, at ind-

tagelse ikke bliver syge selv om de påføres E. coli-smitte. Der er også danske forsøg, der viser,

satsen ikke er gratis, og planen lægger

at foderoptagelsen de første to dage efter fravænning er særdeles vigtig for grisenes tilvækst i

derfor også op til en diskussion af, om

de næste tre uger. De 25 % af grisene der bruger mest tid på at æde de første to døgn vokser to

de offentlige midler bruges rigtigt i dag,

kg mere de første tre uger end de 25 % af grisene der bruger mindst tid på at æde de første to

eller om de kunne bruges mere kon-

døgn. Alligevel ser man mange steder, at grisene ikke får foder nok i forbindelse med fravænning.

struktivt – for eksempel ved at støtte op

Årsagerne kan være mange. For eksempel for få ædepladser, grisene kan ikke få fodret ud af

om elementerne i vores plan?

automaterne, restriktiv fodring, for groft formalet foder, manglende adgang til rent vand og for dårlige råvarer. SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Dyrevelfærd, god økonomi og reduceret antibiotikaforbrug kan gå hånd i hånd! Af Dyrlægerne Pia R. Heiselberg, Hyovet, Else Marie Overlund Andersen, Svinevet og John Haugegaard, MSD Animal Health

En studietur til Holland tvang forfatterne til

optræder ofte i de første uger efter sammen-

Reducer smitte i miljøet

denne artikel til at overveje, om mange års

blanding og flytning. Kuldvis opstaldning er

Farestier bør indrettes, så man skal ind i sti-

ensidigt fokus på nøgletal, som fx antal fra-

en god model til at undgå sammenblanding.

erne så lidt som muligt, og hvis det skal ske,

vænnede grise pr. årsso, trænger til at blive

Ført ud i sin yderste konsekvens betyder det,

bør man benytte trædeplader på inventaret.

kigget efter i sømmene. Noget tyder på, at

at et kuld fra farestalden følges ad hele vejen

Gummistøvler uden mønster kan overvejes,

værdien af at tænke i minimal smitteover-

til slagtning uden at blive blandet sammen

så skidt ikke hænger ved. Eller man kan evt.

førsel kan give et gevaldigt løft i DB pr. so,

med andre grise. Ved fra fødsel til slagtning

bruge engangsstøvleovertræk.

selvom antallet af grise produceret pr. so fal-

at betragte et kuld grise som en lukket enhed,

der. Nøglen er at tænke kvalitet og kun satse

hvortil der ikke skal tilføres grise udefra, und-

vekoder er en hyppigt anvendt metode. En

på gode og livskraftige grise, samtidig med at

gås sammenblanding, og dermed minimeres

farve til alt inventar, redskaber, tøj og støvler

procedurer der minimerer smitteopblussen

spredningen af potentielle smitstoffer. Ved

som anvendes i farestalden, en anden farve i

og smitteoverførsel gøres til en ufravigelig

fravænning er det kun i meget få besætninger,

klimastald, en tredje hos drægtige søer og en

praksis.

det kan lade sig gøre at bevare kuldet intakt

fjerde i slagteafdeling, samt ”SPF-sluse” mel-

og alene, men som grundlæggende tænkning

lem hver afdeling vil gøre det nemt intuitivt

november) kunne man læse om erfaringerne

er modellen god. Det kan delvist indarbejdes

at huske, hvor i systemet man er og undgå

fra Hollands forsøg på at reducere antibiotika-

ved at fravænne 2, 2½ eller 3 kuld sammen,

sammenblanding.

forbruget. Næsten samtidig med udgivelsen

alt efter størrelsen på fravænningsstier.

besøgte vi Rudolph Raymaker, en hollandsk

Tilsvarende skal flytningen til slagtesvinestal-

ler, tømning af gyllekummer ved tømning af

dyrlæge, som med succes har iværksat tiltag

I sidste nummer af svineproducenten (4,

Hyppig vask og desinfektion af gangarea-

den kunne fastholde grisene i samme gruppe.

sektioner og fluekontrol, så smitte ikke flyver

der reducerer antibiotikaforbruget. Hans stra-

Brug af redskaber, færdsel mellem stier

med fluerne op fra kanalen, når nye dyr sæt-

tegi kan koges ned til fem hovedpunkter, som

og ikke mindst anvendelse af kanyler til flere

på ingen måde er raketvidenskab, men som i

grise er begivenheder, der overslæber smit-

dagligdagen kræver stor disciplin og vilje at

te. Der må maksimalt bruges en kanyle pr.

er selvfølgelig en forudsætning for at kunne

efterleve:

kuld, og anvendelse af nålefri injektion bør

gennemføre en ordentlig vask og desinfektion

1) Reducer overførslen af smitte mellem dyr

anvendes hvis muligt. Systematisk håndte-

mellem hold. I nogle besætninger vasker man

2) Hold en høj hygiejne, så smitte i omgivel-

ring af grise de første tre døgn, kastration og

systematisk søerne ved indsættelse i farestal-

tandslibning skal så vidt muligt undgås.

dene.

serne reduceres 3) Fjern smittebærerne

tes ind. Alt-ind-alt-ud-drift i små staldområder

For at kunne gennemføre disse strategier skal der brydes med vanetænkning omkring

Fjern smittebærerne

udjævning af grise efter faring, ammesøer og

Alle grise under 1 kg skal aflives! En pro-

sortering efter størrelse ved fravænning og

vokerende melding i en tid, hvor vi kæmper

flyt til slagtesvinestald. Ligeledes skal der i

for at reducere pattegrisedødeligheden bl.a.

Reducer overførsel af smitte

fremtidens staldbyggeri sættes et andet fokus

pga. et politisk pres. Både økonomi, dyrevel-

Sygdom og behov for antibiotikabehandling

ved indretning og dimensionering.

færd og lettelse i management taler dog for

4) Sørg for maksimal modstandskraft hos grisene 5) Reducer risikofaktorer

Opdeling af sektioner ved brug af far-

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Alle grise under 1 kg skal aflives! En provokerende melding i en tid, hvor vi kæmper for at reducere dødeligheden af politiske grunde. Men både økonomi, dyrevelfærd og lettelse i management taler for at kigge nærmere på modellen.

T R O P P A R D N A L L O FRA H

at kigge nærmere på modellen. I slutningen

Modstandskraft hos grisene

Særligt bør man fokusere på både mængde og

af artiklen er der foretaget en beregning på

Råmælk til alle grise fra egen mor, umiddel-

kvalitet af proteinet, og i denne sammenhæng

baggrund af opgørelse af dødelighed i relation

bart efter fødsel er afgørende vigtigt for deres

er det måske værd at nævne, at tendensen til

til fødselsvægt, udført af VSP. Den simulerede

modstandskraft.

diarré nok ikke mindskes af de øgede krav

beregning viser en forøgelse af DB på ½ mill.

En overførsel af maternelle antistoffer

til anden proteinkilde pga. det lave indhold i

kroner ved at slå de små grise ihjel i stedet for

forudsætter en velvaccineret so/gylt mod rele-

at forsøge at redde dem ved at lave ammesøer

vante sygdomme. I de besætninger vi besøgte

dansk korn!

og flytte grisene rundt (i en besætning på

blev tilbagefodring med gødning eller tarm-

Er der brug for at ændre vaner?

1000 søer med smågriseproduktion). Det er

materiale ikke praktiseret, men vaccinationer

Skal ovenstående lykkes, er der ingen tvivl

de små grise, som får ringe råmælk og derfor

og adaption til staldmiljøet blev prioriteret.

om, at der skal sluges nogle kameler rundt

lettere kommer til at opformere smitte. De er

Opmærkning af de førstefødte grise i

omkring. Bad inden adgang har vi vænnet

også årsag til, at man skal finde ammesøer, og

et stort kuld gjorde det let at udvælge de

os af med pga. gode SPF-besøgsregler, men

at der skal laves opsamlingshold ved fravæn-

råmælksforsynede grise i forbindelse med

måske er der behov for at genoptage det, selv-

ning. I de besøgte besætninger blev der kun

etablering af de få ammesøer, i stedet for blot

om det er besværligt? Det er svært at slå grise

lavet ammesøer inden for de første to døgn,

at fokusere på størrelse og tørre navlestrenge.

som kan overleve ihjel ved fødslen, men hvis

og grise med en fødselsvægt under 750-900 g

Immunsystemet udvikler sig afhængigt af

de 10 % små forhindrer, at 90 % sunde og livs-

blev aflivet. Utrivelige grise, som ikke kunne

alder, og ingen grise bør, uanset størrelse, fra-

kraftige udnytter deres fulde potentiale, er det

helbredes hos egen so, og grise, som ikke var

vænnes, før de er mindst 24 dage, for at være i

måske sund fornuft. Det er blevet en forfinet

klar til fravænning efter fire uger blev aflivet.

stand til at håndtere fravænningen.

kunst at kunne holde liv i mange små grise

Målsætningen var, at mindst 75 % af alle grise

Fravænnede grise til opfedning skal vacci-

ved at få ammesøer til at fungere, men hvis

skulle ligge ved egen so. Som regnestykket

neres mod de smitstoffer de risikerer at møde,

ammesøerne lægger beslag på pladser, der

viser, er prisen for dette et lavere antal grise

for at give dem den bedst mulige grundlæg-

ville kunne hæve fravænningsalderen, så fra-

pr. årsso, men det er vel underordnet, hvis

gende modstandskraft.

vænningen forløb nemmere og med billigere

økonomien er bedre? Det er ofte hos polte og gylte, at tilpasnin-

foder, er der måske penge at hente her?

Reducer risikofaktorer

Ovennævnte gennemgang er meget sum-

gen til besætningens smitte ikke er sket. Disse

Risikoen for introduktion af smitte skal

marisk. En gennemførelse vil naturligvis

unge dyr og førstegangsfarende er derfor ofte

begrænses. Et brusebad ved adgang øger

kræve en grundig handlingsplan og protokol-

med til at holde smitten i gang. Hvis polte ind-

fokus på smittebeskyttelsen for besøgende, og

ler, der er tilpasset den enkelte besætning. ●

købes tidligere, end vi er vant til i Danmark

det reducerer reelt risikoen for at slæbe smitte

(fx fra 10-20 uger gamle), er der en bedre

ind. Vores danske SPF-regler er ganske gode

mulighed for at nå at immunisere dem, både

til at forhindre indslæbning af smitte, så sørg

ved naturlig kontakt og ved vaccination, inden

for at overholde dem!

de skal introduceres i soholdet. Introduktion skal naturligvis stadig ske gennem karantæne.

Det siger sig selv, at temperatur, fugt, vand og foderforsyning skal være på toppen. Fortsættes side 12 SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

REGNEEKSEMPEL

– kan det være en win-win-situation at slå grise ihjel ved fødsel? I en industrialiseret produktion kan man

Kritisk fødselsvægt?

Figur 1 - Fødselsvægt og dødelighed i farestald

dø pga. sult eller sygdom, er det set med velfærdsøjne langt bedre at blive slået humant ihjel, inden det kommer så vidt. Ved brug af et DB-beregningsprogram kan man desuden demonstrere, at der er god økonomi ved at aflive for små grise ved fødslen. Beregningen er en simulering baseret på en undersøgelse fra VSP, der viser, at grise som vejer under 1 kg ved fødsel har en markant højere dødelighed i farestalden og en tilvækst der er 46 gram mindre pr. dag i farestalden, 32 gram mindre i klimastalden og 63

Fødselsvægt i 100 g intervaller

alligevel har stor risiko for at ende med at

Fødselsvægt i 100 g intervaller

ligeså godt anerkende, at hvis en pattegris

gram mindre i slagtesvinestalden sammenlignet med grise over 1 kilo. Aflivning af grise under 1 kg ved fødslen

Gennemsnitlig dødelighed, % Gennemsnitlig dødelighed, % der overlever lidt flere af de andre grise, og

sene er 5 dage kortere tid i fravænningsstal-

grisene ikke alene har en højere tilvækst pr.

derfor sættes den ekstra dødelighed i fare-

den, og at den manglende brug af ammesøer

dag, men også fravænnes ved en højere alder.

stalden til 6 procentpoint (+0,9 gris/kuld).

må antages at afkorte dage til første løbning,

En større gris ved fravænning vil have en

Fravænningsvægten må forventes at være

og at det bliver væsentligt nemmere at styre

lettere overgang til fravænningsfoder, så både

noget højere, dels kan man undlade ca. 8

systematikken i holdene. ●

kvalitet af foder (og dermed pris) og foderfor-

ammesøer, som ellers skulle have passet

brug kan reduceres. Desuden må man forven-

de små og overskydende grise, så grisene

te en lavere dødelighed også i klimastalden.

kan blive 4-5 dage længere hos soen, dels er

Figur 1 er gengivet efter VSP’s (v/ Markku

udgangsvægt og tilvækst højere. Antager man,

Johansen) undersøgelser af risikoen for at dø,

at den højere fravænningsvægt betyder, at

afhængigt af vægt ved fødsel.

foderudnyttelsen bliver 5 % bedre i klimastal-

Fødselsvægt er normalfordelt, og under-

den, at man kan købe et foder der koster 10

Figur 2 So-data

Enhed Aktuel

Dietid

dage 26 26

Omløb

10 10

Omløbinterval dage

øre mindre pr. foderenhed, og at dødeligheden

med en vægt under 950 g. Heraf vil ca. 50 %

falder fra 2 til 1 %, er der næsten ½ million at

dø, hvis man sammenholder dette med døde-

tjene. Størstedelen heraf stammer fra bedre

ligheden i de forskellige vægtklasser i figur 1,

foderudnyttelse og lavere foderpris. I bereg-

Udsætterdag dage

og de vil optage plads hos en ammeso, inden

ningen er der ikke taget hensyn til, at grisene

Spilddage

de dør. De resterende 50 % vil man holde i

antageligt optager lidt mere foder i farestal-

live, men de vil vokse markant langsommere

den. På positiv siden tæller til gengæld, at gri-

beslag på en ammeso. Figur 2 viser resultatet ved simulering af

Mål

Frav.-løb dage 5 5

søgelser har vist, at ca. 11 % af grisene fødes

end grise over 950 gram, og også de vil lægge

Abort

1 1

Abort tidspunkt

dage

1. lægs søer

25 25

dage/kuld 15,3

Spilddage/årsso dage

15,3

37 150

Repro. Cyklus

dage

Kuld pr. år

2,43

Antal Søer Gylte

1000

Aktuel

Mål

Kuld-data

Enhed

Lev.fødte

Dødfødte #

150

16,5 16,5 1 1

ændring i DB. Tallene i kolonnen ”Aktuel”

Dækningsbidragsprogrammet

er besætningens aktuelle produktionstal. I

er ikke eksakt videnskab,

kolonnen ”Mål” indsætter man de tal man

men alene simulering baseret på skøn

tror, det er muligt at opnå ved ændringen. I

over konsekvenser af handlinger i besæt-

Fravænningsvægt kg

det nævnte eksempel er det antaget, at man

ningen. Programmet er oprindeligt

Dødelighed %

2 1

i en 1000-so besætning beslutter at aflive

udviklet af fagdyrlæge Peter Høgedahl,

Daglig tilvækst

alle grise, der fødes med en vægt under 950

som et kommunikationsværktøj, der på

Fe/kg tilvækst

g. Hver uge aflives 86 grise af 750 levende

baggrund af egne skøn laver en økono-

Alder ved salg

fødte. Af disse ville halvdelen alligevel dø.

misk konsekvensberegning til at under-

Alder ved 30 kg

Tabet er altså 43 grise ekstra eller ca. lige

støtte beslutningsprocesser. Programmet

DB/so/år

kr.

knap en gris pr. kuld. Pga. fravalg af flytning

vedligeholdes og videreudvikles af MSD

DB/besætning

kr.

og kuldudjævning kan man regne med, at

Animal Health og kan hentes på MSD’s

Diff. (Mål-aktuel)

kr.

hjemmeside: www.msd-animal-health.dk 12

Markku Johanse Side

medfører færre ammesøer, hvilket betyder, at

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Diedød

Antal frav./kuld

10 16 14,9

13,9

Fravænningsdata 8

445

450

1,9

dage

Grise/so/år #

35,4 33,4 2.573

3.074

2.573.191 3.073.833 500.642

Undgå at bygge for dyrt…

Brug os til planlægning af dit næste byggeprojekt

Professionel bygherrerådgivning

K VA L I T E T S P R O D U K T F R A C H E M V E T

Hyob o ost

Boost de mindste smågrise

•

Tilskudsfoder til svagtfødte og pattegrise.

•

Erfaring viser at Hyoboost reducerer antibiotika forbruget.

•

Forbygger også diarré ved gylte kuld.

•

Eneste tilskudsfoder til smågrise med koffein og ZooLac.

•

Niels Thing fra Engholm/Krogsgaard Svineproduktion bruger i dag Hyoboost og giver derfor ikke mere antibiotica mod diarré i den første leveuge.

Citat fra Niels Thing; ”Vi har ikke længerer utrivelige grise”. Tilskudsfoder til svagtfødte og pattegrise. Hyoboost tilfører let tilgængelig energi, vitaminer, råmælk og Zoolac, som stimulerer tarmfloraens udvikling. Hyoboost kan i Danmark købes hos: Ornestationen Mors ApS, Unitron a/s, P. Lindberg samt Hatting.

dk A/S, A. C. Illums Vej 6, Silkeborg - Tlf.: 86817522 - www.chemvet.dk

Stor pessimisme resulterer i stabile priser Smågrisemarkedet er for tiden kendetegnet af

tesvinenoteringen igen faldet med 8 cent til

det. De andre to større spillere, Tönnies og

stabile priser. På grund af den sæsonmæssige

1,32 euro og lige efter jul til 1,28. Udbuddet af

Westfleisch, er forholdsvist stille, men er hel-

udvikling burde smågrisemarkedet befinde

slagteklare grise er stort, og der er ikke stor

ler ikke nødt til at hæve prisen pga. det store

sig i et signifikant opsving, men der er en fak-

konkurrence om råvaren.

udbud på markedet. I 2014 udbetalte Danish

tor, der forhindrer det, og det er udviklingen på slagtesvinemarkedet.

Rygterne siger, at Vion igen har store

Crown i Tyskland hele 11 gange en lavere pris

finansielle problemer, og at Vion derfor snart

end den officielle tyske notering (de såkaldte

er nødt til at sælge slagterier i Tyskland.

huspriser), og Vion gjorde det otte gange,

at stige lidt i december måned pga. julen.

Derudover beretter markedsinteressenter om,

mens Tönnies og Westfleisch kun gjorde det

I Tyskland ser situationen i år imidlertid

at Danish Crown i Tyskland forsøger alt, hvad

to gange. Dertil kommer udsagn, hvor man

anderledes ud. I stedet for en stigning er slag-

de kan for at presse prisen, og oftest lykkes

klagede over det dårlige kødmarked og truede

På slagtesvinemarkedet plejer priserne

LaDS’ prognose år 2015

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Puljenotering (SPF region 2/3)

kr. 340

kr. 360

kr. 310

kr. 320

kr. 333

Nord-West (25 kg i Euro)

€ 40,00

€ 43,00

€ 38,00

€ 37,00

€ 39,50

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 335

kr. 358

kr. 320

kr. 313

kr. 332

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

€ 1,38

€ 1,30

€ 1,33

€ 1,50

€ 1,40

VSP’s prognose år 2015

1 kv.

2 kv.

3 kv.

4 kv.

GNS

Beregnet notering, basis

kr. 305

kr. 317

kr. 340

kr. 306

kr. 317

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering

kr. 8,75

kr. 9,00

kr. 9,50

kr. 8,75

kr. 9,00

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter: Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Tlf. 86 24 40 00 ■ Uffe Baller ■ Gert Lund Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk

tlf. 54 84 32 11

www.kws.dk

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEIN www.hamletprotein.dk

Svinefagdyrlæger & Agronomer

klima for vækst

www.porcus.dk - tlf. 62623074 MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

www.egebjerg.com

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50 www.msd-animal-health.dk

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf. 59 36 05 05

neproducenter 60_25.indd 1

11/12/2012 3:01:33 PM

tlf. 75 36 09 11

www.bigdutchman.dk

Nord-West notering

med huspriser, men hvor man ikke realiserede dem. Således har man hele året lagt et stort prispres på markedet. Fra Polen forlyder det, at mange polske slagtesvineproducenter har købt (danske) smågrise om sommeren i håb om, at der vil være høje slagtesvinepriser inden jul. Disse grise trængte ind på markedet inden jul, hvorfor der heller ikke kom positive signaler fra Polen. Endnu værre end den nuværende situation for smågrisemarkedet er slagtesvineproducenternes forventning til fremtiden. Prognosen for det danske marked blev nedjusteret med yderligere 0,75 øre til kr. 9,00 for 2015 og også futures-priserne i Tyskland er faldet signifi-

€ 60,00 € 55,00 € 50,00 € 45,00 € 40,00 € 35,00 € 30,00

Nord-West 2014

Prognose 2015

kant i de seneste uger. Alt i alt ser situationen derfor ikke godt ud på smågrisemarkedet. Landsforeningens

færdskoncept ”Initiative Tierwohl”, hvor slag-

smågrisenoteringer. Pga. det seneste prisfald

statistiske model for prisprognosen indikerer

tesvineproducenter får en præmie, hvis deres

på futures-markedet skal også prisprognosen

stadigvæk et større opsving i de kommende

slagtesvin får mere plads, kan man frygte,

nedjusteres igen. Da usikkerheden på marke-

måneder. Imidlertid er statistisk sikkerhed

at den udenlandske efterspørgsel falder sig-

derne er meget høj for tiden, opdateres pri-

ikke ensbetydende med 100 % sikkerhed.

nifikant i 2015. Man behøver ikke forklare,

sprognosen fra nu af hver måned. ●

Især når man tænker på det tyske dyrevel-

at det vil være en katastrofe for de danske

Seneste opdatering: 5. januar 2015

Agrojob Denmark Connecting people to opportunity

Landbrugscentre www.agrojobdk.com

Landbrugscentre www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

www.danskebank/landbrug Telefon 70 10 12 22

Tlf. 33 68 30 00 www.dlg.dk

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

Sund fornuft! Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.topdanmark.dk/landbrug Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.skiold.com

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

www.vissingagro.dk

T: 7575 2300

Tel 99 89 88 87

Grundlag for prisprognosen Af Markus Fiebelkorn

Mange svineproducenter bruger vores prisprognose for smågrisenote-

Figur 2 og 3 viser, hvor god prisprognosen ville have været, hvis

ringerne, når de lægger budget for næste år. Nogle gange ligger de fak-

de tre uafhængige variabler slagtesvinenoteringen, foderpriserne og

tiske priser forholdsvist tæt på prisprognosen, men andre gange – som

sæsonudsving var kendt. Man kan se, at modellens estimat for Nord-

i den seneste tid – ligger de faktiske priser meget højere/lavere end

West noteringen for tiden er knap 40 euro, mens noteringen faktisk kun

de prognosticerede priser. Det er klart, at Landsforeningen af Danske

er 34 euro.

Svineproducenter heller ikke har en glaskugle, men er prisprognosen så bare gætteri? Grundlaget for Landsforeningens prisprognose er en statistisk model, som har identificeret tre faktorer, der har en signifikant effekt på smågrisepriserne: Slagtesvinenoteringerne, foderpriserne og

Hvis estimatets standardafvigelse kun er 3,20 euro, kan man selvfølgelig stille sig selv spørgsmålet, hvorfor prisprognosen ofte skulle justeres med fire euro eller mere. Det hænger sammen med modellens forudsætninger: For det første kan det være en af de få statistiske undtagelser, fordi

sæsonudsving. Blandt disse tre faktorer, som kaldes uafhængige varia-

”kun” i ca. 65 % af alle tilfældene er afvigelsen ikke mere end 3,20 euro.

bler, er slagtesvinenoteringerne vigtigst, mens foderpriserne har mindst

For det andet skal man kende de fremtidige uafhængige variabler. Det

betydning.

er nemt for de sæsonmæssige udsving, fordi man præcis ved, hvornår

Når disse tre faktorer er kendt, kan modellen udregne et estimat

det f.eks. bliver februar, men det er ikke så nemt at bestemme de fremti-

for smågrisenoteringen på baggrund af de historiske sammenhæn-

dige slagtesvine- og foderpriser, og hvis f.eks. buddet for slagtesvineno-

ge. Estimatet er imidlertid ikke deterministisk, men er underlagt en

teringen er alt for højt, så vil modellens estimat for smågrisenoteringen

bestemt sandsynlighed. Figur 1 viser, hvor meget modellen afviger fra

også være alt for høj. For det tredje er modellen optimeret for fortiden,

de faktiske priser:

dvs., at for den historiske udvikling vil den kun ramme plet i gennemsnit. Pga. et godt datagrundlag er vores model forholdsvis stabil, men alligevel kan faktorernes forhold til hinanden ændre sig i fremtiden,

Figur 1

hvilket også vil påvirke modellens sikkerhed.

Et kvalificeret bud Når modellens estimat er beregnet, justeres de nærmeste to kvartaler manuelt. VSP’s prognose for slagtesvinenoteringen er grundlaget for de fremtidige slagtesvinepriser, som bruges i modellen. For de nærmeste to kvartaler bruges imidlertid ofte de tyske futures for slagtesvin, fordi de handles løbende og er derfor mere aktuelle. Derudover sammenlignes det nuværende prisniveau med prognosen for næste kvartal. Hvis de faktiske priser f.eks. ligger langt under modellens estimat, så skal en tilpassende justering af estimatet gennemføres. Den nyeste prisprognose for smågrisenoteringerne findes altid på vores hjemmeside www.danskesvineproducenter.dk under fanebladet ”Smågrisemarkedet” sammen med en markedskommentar. Prognosen opdateres hvert kvartal, eller når markedsforholdene har ændret sig signifikant. Prognosen for den beregnede smågrisenotering, som findes på den samme side, kommer fra VSP og baseres udelukkende på VSP’s forudsætninger. Alt i alt må man konstatere, at alle prognoser indeholder en del For Nord-West noteringen er estimatets standardafvigelse 3,20 euro.

gætteri. Men på grund af vores model er det muligt at komme med et

Det betyder, at de faktiske smågrisenoteringer i ca. 65 % af alle tilfæl-

kvalificeret bud på fremtiden. Over en lang periode burde dette bud

dene ikke ligger mere end 3,20 euro højere eller lavere end estimeret.

(statistisk set) være bedre end estimaterne af et flertal af markedsin-

Men det betyder samtidig, at de faktiske priser i ca. 35 % af alle tilfæl-

teressenter. Ingen model kan imidlertid forudsige eksterne chok som

dene ligger mere end 3,20 euro højere eller lavere end i prognosen. Pga.

finans-, dioxin- eller Ruslands-krisen. ●

modellens konstruktion rammer prognosen i gennemsnit plet.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

06-01-2014

06-01-2013

06-01-2012

06-01-2011

06-01-2010

06-01-2009

06-01-2008

06-01-2007

06-01-2006

06-01-2005

06-01-2004

06-01-2003

06-01-2002

01-09-2014

01-03-2014

01-09-2013

01-03-2013

01-09-2012

01-03-2012

01-09-2011

01-03-2011

01-09-2010

01-03-2010

01-09-2009

01-03-2009

01-09-2008

01-03-2008

01-09-2007

01-03-2007

01-09-2006

01-03-2006

01-09-2005

01-03-2005

01-09-2004

01-03-2004

01-09-2003

01-03-2003

01-09-2002

01-03-2002

€ 8,00

€ 6,00

€ 4,00

€ 2,00

€-

€ -2,00

€ -4,00

€ -6,00

€ -8,00

Figur 2: Afvigelse Nord-West notering vs. prisprognose

€ 65,00

€ 60,00

€ 55,00

€ 50,00

€ 45,00

€ 40,00

€ 35,00

€ 30,00

€ 25,00

€ 20,00

Figur 3: --------- Faktisk Nord-West --------- Estimat Nord-West

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Får du, hvad du betaler for? I bestyrelsen gik snakken. Får vi, hvad vi betaler for? Er der det i foderet, som der står på indlægssedlerne?

Af Hans Aarestrup

Det logiske sted at kigge er i plantedirekto-

det mig, at myndigheder faktisk kan være

gange hver. Foderenheder bliver målt alt i alt

ratets kontrolresultater. Rapporten fra 2013

flinke og servicemindede, og derfor spurgte

4 gange.

udkom i august 2014. De 525 sider kan down-

vi, om vi måtte få tallene i et regneark, og selv

loades fra internettet. Efter forgæves at have

om det ikke var noget, de havde gjort før, så

mange analyser af det som rigtigt koster

bladret op og ned i pdf-filen et stykke tid, slog

fik vi dem, for det kunne de da godt se det

penge. Ud af de 2610 prøver fandt man 65 der

praktiske i. Jeg vil foreslå, at man fremadret-

dumpede i i alt 52 foderstoffer, men 10% af

tet offentliggør dem i det format. Pludselig

prøverne lå mere end 10% under det dekla-

kan man sortere, filtrere og regne både frem

rerede indhold, uden de dog nødvendigvis af

og tilbage. De mange tal blev pludselig til at

den grund var dumpere.

Svin Forblandng til smågrise

Kort sagt, så bliver der ikke taget ret

håndtere.

Som det ses af tabellen, så er der temmelig

De 525 sider blev til 8650 analyseresulta-

stort underindhold af frit lysin i forhold til

Fuldfoder - Smågrise

684

Fuldfoder - Svin

761

ter baseret på 1231 prøver. 2610 analyseresul-

det deklarerede. 7 af de 18 prøver ligger mere

Fuldfoder - Søer

428

tater var i 274 foderprøver til svin. Der blev i

end 10% under det deklarerede. Alligevel er

svinefoder testet for 75 forskellige ting, hvilket

det kun de to laveste, der er dumpet med et

Mineralsk foder til slagtesvin

Mineralsk foder til smågrise

111

naturligvis er betryggende, men det betyder

underindhold på hhv. 32 og 27%. Det skyldes,

Mineralsk foder til svin

reelt, at calcium, fosfor, jern, zink, mangan, og

at der ud over den tekniske tolerance på 10%

Mineralsk foder til søer

natrium hver optræder omkring 150 gange.

også skal tages højde for en analyseusikker-

NIR analyse for råfedt og råprotein optræ-

hed på 20,2%. Bemærk, at der i fuldfoder-

Tilskudsfoder - Smågrise

182

Tilskudsfoder - Svin

223

der hver omkring 200 gange. Analyser for

blandingerne er rigeligt. Det kan man tolke

Tilskudsfoder - Søer

frit lysin og methionin er der hhv. 18 og 19 af,

positivt, men måske viser det også, at det er

2610

mens total lysin og methionin måles knap 90

berettiget at operere med en vis analyseusik-

Svin Total

Eksemplet frit lysin

Prøvenummer Fodertype

Prøvetagningssted

13-715830

Mineralsk foder til smågrise

Vitfoss A/S

44,4

65,7

GRAM-KG

68%

13-717037

Mineralsk foder til smågrise

Dansk Vilomix A/S

52,6

GRAM-KG

73%

13-716365

Mineralsk foder til slagtesvin

Vitfoss A/S

49,2

63,6

GRAM-KG

77%

13-717038

Mineralsk foder til søer

Dansk Vilomix A/S

30,8

GRAM-KG

81%

13-716366

Mineralsk foder til søer

Vitfoss A/S

35,8

43,5

GRAM-KG

82%

13-716298

Mineralsk foder til smågrise

Vitfoss A/S

68,5

78,3

GRAM-KG

87%

13-715919

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Svendborg

2,74

3,1

GRAM-KG

88%

13-714946

Tilskudsfoder - Svin

Mollerup Mølle

5,37

GRAM-KG

90%

13-714992

Tilskudsfoder - Smågrise

Thissinghus Købmandsgård

10,5

11,44

GRAM-KG

92%

13-716066

Fuldfoder - Smågrise

Thissinghus Købmandsgård

3,54

3,76

GRAM-KG

94%

13-715185

Mineralsk foder til slagtesvin

Dansk Vilomix A/S, Sjølund

59,4

GRAM-KG

96%

13-718048

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Kolding

2,05

2,02

GRAM-KG

101%

13-714235

Fuldfoder - Svin

DLG Fabrik Bårse

3,12

2,696

GRAM-KG

116%

13-715097

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Randers

3,53

GRAM-KG

118%

13-716616

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Kolding

2,51

2,09

GRAM-KG

120%

13-715999

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Svendborg

2,88

2,32

GRAM-KG

124%

13-717423

Fuldfoder - Smågrise

DLG Fabrik Bårse

2,83

2,247

GRAM-KG

126%

13-716091

Fuldfoder - Søer

DLG fabrik Vrå

1,42

GRAM-KG

141%

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Resultat Deklaration

Enhed Indhold

kerhed. Tilsvarende slingremuligheder er der

Det har i flere omgange og fra flere sider

vil vi gerne fremhæve dem på ugefaxen). De

for mange af analyserne. For energi gælder

været forsøgt at få foderstofsælgerne til at

store landmandsejede selskaber burde gå

der dog en grænse på fire foderenheder, men

acceptere disse kontrakter, men de henholder

foran med et godt eksempel, og det kan undre,

der er kun taget fire prøver i 2013. De ligger

sig til DAKOFO’s standardbetingelser eller

at deres repræsentantskaber ikke kan banke

fra -3 til +5 FEs.

noget der ligner, eneste undtagelse er ATR-

noget indlysende fornuftigt igennem. ●

landhandel. (Hvis der er andre, så sig til - så

Stadig skeptisk Hvad er konklusionen på det spørgsmål, som rejste sig i bestyrelseslokalet? Får vi det, vi betaler for, når vi køber foder? Svaret er nok for det meste ja, men når man har siddet og leget med tallene et par timer, er man ikke

Automatisk vejning og sortering af slagtesvin

blevet befriet for sin skepsis. Myndighedernes kontrolsystem er nok med til at sikre, at der er godt styr på det meste, men så lavt som overliggeren sættes, er det ikke dem, der sikrer, at man får det, der står på indlægssedlerne. Der er ikke nogen af de firmaer som er på det danske marked, der er så useriøse, at de bevidst udnytter hele den mulighed der reelt

Går du med byggeplaner, nyt eller renovering, eller ønsker du at optimere på arbejdsindsats og indtjening, så besøg os – vi har erfaring i indretning – og finder den optimale løsning til dit projekt.

er i lovgivningen til at ”snyde” kunderne. Men de vide grænser for, hvad der kan lade sig gøre ustraffet kan måske nok få den ene eller anden til at strække de dyreste ingredienser

Domino Pig-Sort

lidt længere i konkurrencens hellige navn. Hvad kan man så gøre, hvis man vil være

- se den og meget mere på NutriFair 1120 stand 1144

sikker på at få det, man betaler for? Man er nødt til at få taget sine egne analyser, og man er nødt til, når man indgår en foderkontrakt, at få fastlagt, hvor store afvigelser man vil acceptere, og hvordan afvigelser skal afregnes. De fleste lokale rådgivningskontorer ligger inde med et udkast til en sådan.

Kort sagt, så bliver der ikke taget ret mange analyser af det, som rigtigt koster penge.

Domino er også: • Udmugningsanlæg

• Trug og krybber

• Foderautomater

• Halmautomater

• Drikkekopper

• Kalveautomater

Tlf. 7690 4120 · domino@domino.dk · www.domino.dk SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Monopolet kan brydes Det er ikke let, men det kan lade sig gøre at finde alternative afsætningskanaler til Daka. Det viser erfaringerne fra et nordjysk minkpelseri. Af Søren Schovsbo

Sådan ser det ud Steen Buhl Larsen krænger låget af den lille, hvide plastikspand og stiller den på bordet mellem kaffekopperne. Den brune substans i spanden, som ved første øjekast måske kan forveksles lidt med chokoladebudding, er bestemt ikke egnet til at putte i munden. Indholdet er 14 år gammel minkensilage, og den brune, næsten lugtfri, substans vidner om, at det kan lade sig gøre at finde på andre måder at skille sig af med døde dyr, end at bede Daka om at hente dem. Men det er ikke nogen let løsning. - Det der er død mink, men om det havde været en død gris, er fuldstændig underordnet, siger Steen Buhl Larsen, der er administrerende direktør for pumpefabrikken Landia. For 14 år siden leverede han det grej som - Det der er død mink,

en gruppe driftige minkavlere efterspurgte til

men om det havde været

håndtering af døde mink og som gjorde det

en død gris, er fuldstæn-

muligt for dem selv at håndtere restproduktet

dig underordnet, siger

fra pelsproduktionen og sælge det videre til et

Steen Buhl Larsen, der er

biogasanlæg. Løsningen var ensilering af de

administrerende direk-

døde dyrekroppe.

tør for pumpefabrikken Landia.

Minkensilering Ensilering af døde dyr er ikke nyt. Fiskeribranchen har i årtier brugt teknikken til at forarbejde fiskeriaffald og forvandle de uspiselige dele af fiskene til eftertragtede produkter i både foderindustrien og til energiproduktion. Måske var det den viden, som i begyndelsen af 00’erne fik en gruppe minkavlere til at spørge sig selv, om ikke det samme kunne gøres med mink. - Det var pelseriet, der henvendte sig. De ønskede at være foran, bruge den biomasse de havde og skabe mere konkurrence på markedet, siger Steen Buhl Larsen og fortæller om processen. Kort fortalt går det ud på at fylde de afpelsede minkkroppe i en beholder af rustfrit stål. På beholderen er der monteret en såkaldt chopper-pumpe, der udover at pumpe materialet rundt i beholderen, også kan findele og

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

homogenisere massen. Samtidig tilsættes der

ter i forsøgsprojek-

syre, som sætter ensileringsprocessen i gang.

tet med minkene.

Når processen er slut, i minkenes tilfælde

- Der var

efter 24 timer i tanken, kan man pumpe den

sandelig lang vej,

nu tyktflydende og konserverede biomasse

inden vi kom i mål

over i en lagertank, hvor den i princippet kan

med det. Vi brugte

lagres i årevis.

meget krudt på det

- Det kan opbevares i lukkede tanke,

til at begynde med. Da

indtil man har den mængde, der er egnet til

vi startede, var det et

transport. Er det 30 tons, jamen, så har man

eksperiment, som skulle

en lagertank på 30 tons stående. Så kan man

demonstrere, at vi kunne

sælge det til dem, der er højestbydende på

lave noget til minkene, som

markedet for den vare, man har. Og man kan

vi havde lavet til fisk i mange år.

køre det hvorhen man vil, da det er en lukket

Vi ville vise, at det også kunne bruges

transport, siger Steen Buhl Larsen.

inden for andre brancher, siger Steen Buhl Larsen.

Trykkogning Efter flere års planlægning og tovtrækning

Udsigt til gevinst

Investeringen

med myndighederne om de nødvendige tilla-

Landias direktør har ikke noget bud på et fær-

Det er umuligt at sige, om et griseprojekt

delser begyndte ensileringen af døde mink-

digudviklet koncept til svinebranchen, men

kan hænge økonomisk sammen eller ej.

kroppe på det nordjyske pelseri i år 2000.

vedholdenhed og stærk tro på projektet er

Erfaringerne fra minkbranchen viser, at

Afsætningen af biomassen sker til et biogas-

afgørende forudsætninger for succes.

ensilering af døde dyr er både teknisk og

anlæg i Over Løgstrup, som er et af de eneste

- Minkfolkene var nogle ildsjæle, og det er

praktisk muligt, men for svineproducenter-

herhjemme, der har tilladelse til at tage imod

ildsjæle, der skal til. De havde en ide om, at

ne er der flere ekstra udfordringer. Målt i

døde dyr.

det var sådan her, det skulle være. Det kunne

nutidspriser står det nordjyske minkensile-

sikkert også sagtens laves på grisebranchen,

ringsanlæg i mindst 500.000 kroner, men

er reglerne for håndtering af døde dyr meget

det er jeg ikke i tvivl om, men der skal være

hvis anlægget også skal kunne modtage søer,

strikse. Området reguleres af EU-regler, der

nogen, som har den fornødne energi og inve-

vil der blive brug for en større kværn til for-

stiller krav om, at selvdøde og aflivede dyr

steringslyst til at lave det, siger Steen Buhl

arbejdning af store dyr. I modsætning til en

skal tryksteriliseres, inden de må bruges i et

Larsen.

Daka-afhentningsplads, som stort set passer

På grund af risiko for spredning af smitte

biogasanlæg.

For nordjyderne tog det 3-5 år, før alle

sig selv, vil der være driftsomkostninger for-

- Så enten skal biogasanlægget kunne

brikker faldt endeligt på plads. Listen over

bundet med et ensileringsanlæg, og der vil

håndtere den vare og lave den tryksterilise-

punkter, der skal være vinget af, inden man

være omkostninger til både rengøring og ved-

ring der skal til, eller også skal der investeres i

kan gå i gang, er meget lang. Men vigtigst af

ligeholdelse. Til gengæld bliver de døde dyr

det. I dag er det biogasanlægget, som har tek-

alt er enighed om, at det grundlæggende er en

omdannet til en handelsvare, og samtidig kan

nologien, og de bruger den til at kunne mod-

god ide.

man glæde sig over at få afhentet sine døde

tage varer også fra anden industri, som skal tryksteriliseres, siger Steen Buhl Larsen.

- Der skal være en gruppe producenter,

dyr i lukkede, desinficerede tankbiler, som

som synes, det her er en god ide. Der skal

ikke har været forbi andre gårde på vejen og som kun sjældent kommer på besøg.

At der ikke findes flere biogasanlæg i

være nogle veterinærmyndigheder, som siger,

Danmark med den type tilladelse, afspejler

at det her er i orden, og vil godkende, at man

meget godt markedet for den type produkter.

kan leve op til kravene til egenkontrol. Og der

ser fra folk, der siger, nu skal vi have kigget

Når der ikke er noget marked, er der heller

skal være et sted, som kan modtage varen til

på det. Nu er det blevet for meget, men så er

ikke nogen, der er interesseret i at investere i

den rigtige pris. Hvis ikke der er noget i det

det ligeså stille døet ud igen. Måske fordi det

tryksterilisering, og så står tingene stille. Det

for alle parter, så er der ingen forretning for

bare ikke hænger sammen. Måske fordi man

var for at skubbe til den situation, at Landia i

nogen. Man skal kunne se en gevinst, ellers

ikke havde den nødvendige vedholdenhed. For

sin tid investerede en god portion tid og kræf-

sker der ikke noget, siger Steen Buhl Larsen.

nogen nem løsning, det er det ikke. ●

Steen Buhl Larsen får jævnligt henvendel-

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

BIOGAS

på døde dyr druknede i bureaukrati For cirka 10 år siden arbejdede Maabjerg Bioenergy på at få lov til at anvende døde dyr til fremstilling af biogas. Projektet druknede i et overvældede stort antal love og regler på området. Af Søren Schovsbo

Store prisstigninger på afhentning af døde dyr

ner om at anvende døde dyr i produktionen,

mange love og regler i sig selv dødbringende.

har fået grupper af landmænd til at overveje

men en dag bankede minkbranchen på døren

Det ville med Alan Lundes ord blive sindssygt

alternativer til DAKA, som i dag har monopol

og spurgte, om det ikke var en idé, som burde

kostbart, hvis man skulle leve op til alle de

på afhentning af døde dyr i Danmark. En af

overvejes. Tanken om en destruktionsanstalt,

mange krav.

de mere sejlivede idéer er at anvende de døde

som kunne levere råvarer til biogasproduktio-

dyr til fremstilling af biogas. En ide, som

nen, var sået, og der blev arbejdet videre med

Meningsløst

flere gange tidligere er dukket op i hovedet på

den. Andre dyrearter blev inddraget i overve-

- Det anlæg der skulle bygges, når man starte-

entreprenante landmænd, men som i hvert

jelserne, herunder svin, og der blev regnet på,

de fra scratch, det var simpelthen for kostbart,

fald delvist skydes ned af folk, der har forsøgt

hvor mange døde dyr man kunne forvente at

så det endte med, at vi sagde til hinanden, at

at sætte handling bag ordene. En af dem er

få samlet ind. Opgørelsen var nedslående, idet

det her ikke giver mening, siger Alan Lunde

specialkonsulent Alan Lunde fra Maabjerg

mængderne ville have svært ved at drive øko-

og tilføjer:

Bioenergy, som for 10 år siden arbejdede seri-

nomien i anlægget, men endnu værre blev det,

øst med at stable et projekt på benene.

da man fik set nærmere på lovgivningen.

- En ting er at få idéen, men når du så

- Så skal jeg godt nok love for, at alting

der er med et biogasanlæg, så er det altså

begynder at bevæge dig ned i de forskellige

så stoppede. Hvis man skal lave sådan et

voldsomt meget mere kompliceret at lave

ting, det medfører, så tror jeg man… ja, vi blev

destruktionsanlæg, stilles der nogle voldsom-

og ikke mindst drive et destruktionsanlæg.

i hvert fald skræmt. Det gav ikke mening. Det

me krav, siger Alan Lunde, som mindes, hvor-

Lovgivningen der er omkring det, de veteri-

var simpelthen for dyrt og kompliceret, siger

dan det eksempelvis var et krav, at destrukti-

nære krav, hele den måde det skal håndteres

han.

onsanlægget skulle adskilles fuldstændig fra

på, det er voldsomt, siger han. ●

En ting var de tekniske udfordringer, noget

biogasanlægget både fysisk og juridisk. Der

andet de lovgivningsmæssige. Særligt sidst-

skulle være hegn mellem dem, og de menne-

nævnte kan give en ordentlig mavepuster til

sker som skulle arbejde på destruktionsstedet

lysten til at gå i gang. Alan Lunde brugte et

måtte overhovedet ikke bevæge sig over på

par år på at sætte sig grundigt ind i junglen

biogasanlægget. I stedet for at bygge et bio-

af love og regler, men nåede aldrig frem til

gasanlæg, hvor man kunne håndtere det hele,

målstregen. Hindringerne var simpelthen for

skulle man i praksis i gang med to projekter.

mange.

- Der var så mange veterinære krav, miljøkrav, EU-krav og emissionskrav til det anlæg,

- Jeg er glad for, at vi aldrig kastede os ud i det projekt. Hvis man ved, hvor meget bøvl,

Så stoppede alting

som skulle håndtere døde dyr. Det var helt

Vi skal spole tiden tilbage til 2003/2004, hvor

vildt, siger Alan Lunde.

Maabjerg Bioenergy ikke var meget mere end

De mange krav skal sikre, at smitstoffer

nogle vilde idéer og streger på et stykke papir.

fra de døde dyr ikke bliver spredt til omgivel-

Umiddelbart havde energiselskabet ingen pla-

serne, men for Maabjerg Bioenergy blev de

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

- Så skal jeg godt nok love for, at alting så stoppede. Hvis man skal lave sådan et destruktionsanlæg, stilles der nogle voldsomme krav.

Køling og opbeVaring af døde dyr

eUraTainer KøleConTainer

nyhed!

KadaVer KølerUM

• Til 1 – 6 stk. minicontainere • Med energivenlige Propan køleanlæg

• E uratainer kølecontainer kan nu leveres med bagdøre • For større hygiejnisk håndtering af døde dyr (ren/uren vejs-håndtering) • Leveres i flere størrelser fra 2 - 6 minicontainere eller anden indsats

• • •

Alternativ til kølebrønd Kan leveres med containerindsats efter ønske Flere størrelser

Mød os på Vi er altid leveringsdygtige i løse køleaggregater til Euratainer og VDK kølecontainer samt til kølebrønde og rum.

Vi har 20 års erfaring i køling og opbevaring af døde dyr, slagteriaffald og blod

nutrifair 2015 Stand a-1118

Damgade 73B, 6400 Sønderborg Tlf. 7443 0055, fax 7443 0045 www.a-z-trading.dk, azt@a-z-trading.dk

Landbrug Smågrise- og slagtesvineproduktion – Års

Planteavls – og svineproduktionsbedrift – Horsens

Sag 8870 Thorsgaard er en svineproduktionsejendom på 103,3 ha, hvoraf 92,8 ha er EU-areal. Ejendommens arealer har en god bonitet og er beliggende i kort afstand fra produktionsanlægget. Der er en produktionstilladelse til 525 årssøer med grise til 30 kg og produktion af 6.000 slagtesvin. Søerne er opstaldet i nye og moderne stalde med løsgående drægtige søer, og anlægget er godkendt til UK-produktion. Stuehuset på Thorsgaard er løbende vedligeholdt med hensyntagen til den oprindelige stil, således at der er tale om en præsentabel bolig. På ejendommen er desuden et selvstændigt bygningssæt Annexgaarden, som består af bolig og et sæt ældre driftsbygninger. Ejendommen er beliggende syd for Havbro i nærheden af Aars. Yderligere kan erhverves 2 ejendomme på henholdsvis 38,34 ha. og 56,86 ha.

Sag 9869 Planteavls- og svineproduktionsejendom med jordtilliggende på i alt 86 ha. fordelt på to ejendomme, beliggende ved Flemming, vest for Horsens. Produktionsanlægget er godkendt til produktion med 210 årssøer, 5400 30 kg. grise samt produktion af 2200 slagtesvin årligt. Stuehuset fremstår lyst og venligt. Det er bygget i 1990, opført i røde mursten. Beliggende i afstand til produktionsanlægget i naturskønne omgivelser med velanlagt have omkring huset. Boligareal iflg. BBR. På 204 m2 + 47 m2 indbygget garage.

Bøndergaard & Bruun P/S ejendomsmæglere, valuarer, MDE www.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

02-15 - Svineproducenten 184x134.indd 1

Landbrugsmæglerne 17-12-2014 09:02:21

Af Martin Andersson og Bent Ib Hansen

PED-udbrud i Europa

Ved at måle det totale foderforbrug er der fokus på hele kæden fra und-

Der er et stigende antal meldinger om PED-udbrud rundt i Europa. De

fangelse til slagtning af grisen.

mest dramatiske rapporter kommer fra Tyskland og Ukraine, men der rapporteres også om fund i Holland. EFSA (European Food Safety Agency) har offentliggjort en ny rapport om forekomst af PED (porcint epidemisk virus) i EU og øvrige ver-

På projektets hjemmeside minus30fe.dk kan du, ligesom besætningerne i projektet, beregne dit foderforbrug pr. produceret gris og se, om foderforbruget er et sted, du med fordel kan optimere på. Ved at beregne og måle efter totalt foderforbrug pr. produceret gris,

densdele: ”Scientific opinion on porcine epidemic diarrhoea and emer-

kan man bedre evaluere effekten af en overordnet strategi for hele

ging porcine delta coronavirus”, der kan ses på VSP’s hjemmeside.

besætningen, da der netop her ikke kan optimeres på et isoleret område

I EFSAs rapport lyder meldingen: ’Der er fundet PED-smittede besætninger i Tyskland (Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg)

i besætningen på bekostning af et andet område. Du bruger beregneren ved at indtaste nogle få nøgletal fra dine

og i Italien i 2014. De påviste PED-virus ligner mest de nye typer, der er

e-kontroller, og så kan du sammenligne dig selv med besætningerne fra

i USA, og er dermed forskellige fra de oprindelige europæiske typer af

projekt Minus 30 FE.

PED. Hvorvidt PED-virus forekommer i andre europæiske lande er ikke dokumenteret grundet manglende undersøgelser og ingen krav om central registrering af fund. PED har kun været anmeldepligtig i Frankrig

Ny PRRS-manual

siden maj 2014.

På VSP’s hjemmeside kan du finde en helt ny version af PRRS-

De sikreste efterretninger, som VSP har modtaget, stammer fra Sydvesttyskland, hvor mere end 15 besætninger er erklæret positive siden oktober 2014. I en besætning er der konstateret knap 70 % (291/431) døde patte-

manualen. Manualen gennemgår håndtering af sygdommen i PRRS-smittede besætninger blandt søer, pattegrise, fravænnede grise og slagtesvin. Som en del af håndteringen skal man tidligt i forløbet udarbejde en

grise. Og under det akutte udbrud steg dødeligheden også i smågri-

besætningsstrategi i forhold til sygdommen. Heri skal man bl.a. have

sestalden. Genanalyser viste, at PED-virusset er 99,4 % identisk med

styr på rekruttering af nye avlsdyr til besætningen, vaccination og

’S INDEL strain OH 851’, som cirkulerer i USA og beskrives som den

mulighed for sanering.

mildere form for PEDV. Den kan nu findes i Tyskland og kan faktisk

Manualen forklarer også, hvordan prøvesvar for PRRS tolkes.

give voldsomme tab.

Hos søer giver PRRS sig udslag i reproduktionsproblemer og højere

I Danmark har der været undersøgt for PED-virus på avlssvin til

dødelighed blandt pattegrise. Blandt klimagrise giver PRRS sig udslag

eksport uden positive fund igennem mange år, og der er netop blevet

i flere tilfælde af følgeinfektioner som hjernebetændelse, ledbetændelse

gennemført en PED-virus antistofundersøgelse af blodprøver fra ca.

og dermed højere dødelighed. Blandt slagtesvin giver sygdommen pro-

2000 sobesætninger, der alle var negative.

blemer med luftvejene og en højere dødelighed.

Spraytørret svineblodplasma anses kun for at udgøre en mindre smitterisiko, såfremt alle produktionshygiejniske forhold overholdes perfekt under produktionen. EFSA-rapporten om PED udelukker imid-

Biologisk arbejdspladsvurdering

lertid ikke, at PED i sjældne tilfælde kan spredes via blodplasma.

Husk at lave en biologisk arbejdspladsvurdering udover den almindelige

VSP har besluttet at anbefale en udfasning af svineblodplasma for foder til svin i løbet af 2015. VSP og foderindustriens brancheorga-

arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynets retningslinjer siger, at når der er risiko for påvirk-

nisation DAKOFO har løbende drøftet PED-situationen i Europa, og

ning fra mikroorganismer, såsom bakterier og herunder MRSA CC398,

DAKOFO bakker fuldt ud op om VSP's anbefaling om udfasning af blod-

skal der udarbejdes en særlig biologisk arbejdspladsvurdering (APV)

plasma i svinefoder.

udover den almindelige APV. I den biologiske APV skal der indgå en

Såfremt en svineproducent vurderer, at anvendelsen af blodplasma er meget afgørende for tarmsundheden hos besætningens fravænnede grise kan man fortsætte anvendelse af blodplasma under følgende omstændigheder: Svineproducenten skal kunne dokumentere, at EU’s krav til blod-

risikovurdering. Det vil sige, at du skal vurdere og beskrive de risici, der er ved at arbejde i en stald, i forhold til MRSA. Det er som arbejdsgiver din pligt at informere dine medarbejdere om smitterisikoen, når der udføres arbejde i svinestalden, og det er også din pligt at informere medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig

plasma ved import fra tredjelande er overholdt, inden blodplasmaet

under arbejdet. Der er ikke krav til, hvordan du informerer dine medar-

tages i brug. Kravet er, at spraytørringen er foregået ved mindst 80°

bejdere, men du skal være sikker på, at dine medarbejdere har forstået

C, og der har været seks ugers lagring ved maks. 8 % luftfugtighed.

din information.

Anvendelse af blodplasma bliver en del af branchens DANISH-ordning i 2015 og vil følgelig blive kontrolleret ved DANISH-kontrolbesøg.

Du skal desuden sikre dig, at du har beskrevet de tiltag der er gjort for at forhindre og begrænse smitten. Det vil sige, at du skal beskrive retningslinjer og fremgangsmåde for anvendelsen af forrum, håndvask,

Beregn dit foderforbrug

desinficering og lignende. En APV og en biologisk APV er et redskab i den sammenhæng.

Projektet Minus 30 FE sætter fokus på det totale foderforbrug pr. pro-

Det er vigtigt at følge de anbefalinger, krav og retningslinjer,

duceret gris, hvilket er et parameter, der hidtil ikke har været fokus på.

som bl.a. Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Seruminstituttet stiller, herunder APV og biologisk APV – så vi så vidt muligt begrænser MRSA til staldene.

Husdyrbrug i oplande med faldende husdyrtryk kan nu anmelde en udvidelse svarende til det niveau af kvælstof og fosfor som er beskrevet i miljøgodkendelsen. Det kræver en beregning i hvert enkelt tilfælde.

Du kan læse mere om håndtering af MRSA og om den biologiske APV

I princippet vil det sige, at en landmand med en godkendelse fra

herunder:

2008 eller 2009 i teorien kan anmelde en udvidelse på op til 18-19 %,

• http://vsp.lf.dk/Viden/Sundhed%20og%20forebyggelse/MRSA.

hvis han ikke er udfordret af fosforproblematikken.

aspx

Det er formentligt færre end 20 % af slagtesvinene, som går i stalde

• http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/infektionsrisiko/

der er miljøgodkendt efter 2007.

mrsa.aspx • http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/u/c-0-18-udsa-

Løsning for miljøgodkendelser givet før 2007:

ettelse-for-bakterier-svampe/chapters/4-biologisk-arbejdspladsvur-

P.t. er Miljøstyrelsen ved at udrede mulighed for på et enkelt grundlag

dering-apv.aspx

at kunne anmelde en udvidelse på op til yderligere 8 %. Vi forventer, at

• http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/u/c-0-18-udsaettelse-for-bakterier-svampe/teasers/indhold-bilag/bilag-4.aspx

der hurtigt findes en holdbar løsning for stalde med en produktionstilladelse fra perioden før 2007. Intentionen i den politiske aftale om ”Vækstplan for fødevarer” fra april 2014 har klart været, at der hurtigt og simpelt skal kunne produce-

Ny anmeldeordning – slagtesvin

res flere svin, som følge af den effektivisering, der er sket. På det grund-

Miljøgodkendelser givet efter 2007 – mulighed for anmeldt udvidelse

skabt mulighed for, at landmændene kan øge produktionen af slagtesvin

lag, har miljøministeren da også ved flere lejligheder sagt, at der nu er med op til 1,5 mio. dyr om året.

I den nye husdyrgodkendelsesbekendtgørelse fra 10. december 2014 er der indsat en ny formulering, som omhandler miljøgodkendelser givet efter 2007. Den nye formulering betyder, at dem som har husdyrbrug i vand-

Ny justeret husdyrgodkendelsesbekendtgørelse pr. 10. december 2014 I den nye bekendtgørelse er der indføjet en formulering, der gør, at man

oplande med faldende husdyrtryk på et enkelt grundlag kan anmelde

kan se bort fra en DE-stigning på op til 1 % i det enkelte opland, idet

en udvidelse, mens dem med husdyrbrug i vandoplande med stigende

den samlede merudledning i oplandet vurderes ubetydelig set i forhold

husdyrtryk i hovedreglen er afskåret for at anmelde en udvidelse – jf.

til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet.

blå husdyrtrykkort.

Den nye regel gør, at de tre vandoplande nr. 94, 120 og 164 (jf. blå 2014 DK kort) ved seneste opdatering lige netop ikke omfattes af stigende dyretryk. Ønsker et husdyrbrug at udvide sin produktion i opland med stigende, vil det med nuværende grundlag kræve 15-18 % ekstra eftergrøde for at overholde planteavlsreglen (omk. op til 400 kr./ha). ●

Ny regel gør at vandopland nr. 94, 120 og 164 ikke omfattes af stigende husdyrtryk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

Den dag Vandrammedirektivet nåede til Catalonien Af Karsten Ambrosen

De regionale myndigheder i Catalonien satte

delig svineproduktion, som i tæthed ligger

på så mange målinger, de fortager og hvad

i dagene 17. – 18. december 2014 fokus på

højere end i Danmark.

de forlanger af bønderne – men der er heller

mulighederne for at udnytte næringsstof-

ingen ende på de dispensationer, der bliver

ferne fra husdyrproduktionen og reducere

Italienske dispensationer

givet. Vi fik bl.a. vist et kort over Lombardiet,

næringsstofudledningen på et internationalt

Symposiets første dag var reserveret til de

der viste, hvor mange kg N, der bliver tilført

symposium. Myndighederne arrangere-

udenlandske indlæg. Marco Bonetti,

pr. ha, område for område. Der var flere høj-

de symposiet i samarbejde med en række

Policy Officer – Nitrates Directive,

røde områder, hvor der bliver tildelt over 350

interessenter fra landbruget og landbrugets

EU-Kommissionen lagde for. Han gav en

kg N/ha. I parentes bemærket så var vi nogle

følgeindustri, universiteter og grønne orga-

status på Nitratdirektivets implementering

danskere, der under et besøg på en svinefarm

nisationer. Ud over at disse selv stillede med

i EU og konkluderede, at N-udledning og

i nærheden af Parma i forbindelse med EPP

en række indlæg havde man indbudt repræ-

eutrofiering fortsat skaber problemer i mange

Congress 2014 oplevede dette ved selvsyn. En

sentanter fra EU-Kommissionen, Holland,

medlemslande, og yderligere tiltag er nødven-

af de andre danskere spurgte dengang drifts-

Belgien, Bretagne i Frankrig, Lombardiet i

dige for at bringe vandet i EU i en god tilstand

lederen på farmen, hvor meget N pr. ha der

Italien, Danmark samt fra USA til at præ-

inden for en rimelig tid. Hans fortolkning

blev givet. 375 kg N/ha lød svaret. Og her på

sentere en status over, hvordan tingenes

af, hvad medlemslandene er forpligtede til

det catalonske symposium kom forklaringen

tilstand er i de respektive lande i forhold til

beskrev han sådan:

så. Det vakte da også en del moro blandt de

håndtering af husdyrgødning mv. i relation til Vandrammedirektivet.

250 tilhørere i auditoriet, da den arme, itali• Water monitoring of all water body types

enske indleder med flakkende blik og usikker-

with regard to nitrate concentration

hed i stemmen forsøgte at besvare spørgsmål

and trophic status and identification of

fra salen om omfanget af dispensationer.

waters that are polluted or at risk of pollution

Der var flere højrøde områder, hvor der bliver tildelt over 350 kg N/ha. Catalonien er den region, der udgør det nordøstlige hjørne af Spanien, hvor det grænser

• Designation of areas that drain into iden-

Fra Holland, Belgien og Bretagne blev der

tified waters and contribute to pollution

leveret ærlige indlæg om de udfordringer de

as Nitrate Vulnerable Zones (NVZs)

har med både N og P, og hvad de har gjort

• Establishment of codes of good agricul-

til dato. Mest af alt går det på tekniske løs-

tural practices, implemented on a volun-

ninger i form af gylleseparation og luftrens-

tary basis throughout the Member State

ning samt transport af gylle og separerede

territory; and

fraktioner over store afstande. Jeg forsøgte

• Establishment of action programmes,

under mit indlæg at redegøre for, at danske

mod Frankrig / Pyrenæerne og Middelhavet.

which include a set of measures to pre-

svinebedrifter kun må tildele 140 kg N/

Regionen, der har en befolkning på ca. 7,5

vent and reduce water pollution by nitra-

ha mod Vandrammedirektivets krav på 170

millioner, har i lighed med de øvrige spanske

tes and are implemented on an obligatory

kg N/ha, at danske landmænd i flere årtier

regioner relativt vidtgående autonomi. Det

basis within designated NVZs or throug-

har skullet lave gødningsregnskab, at der er

afkorter i hvert tilfælde ikke afstanden til EU,

hout the entire territory.

en lang række krav vedrørende sædskifte,

kan man konstatere. Catalonien har en stor industriel produk-

Fik du den, Danmark?

efterafgrøder, miljøgodkendelser, randzoner, Så fulgte indlæg fra Bretagne, Belgien,

overdækning af gyllebeholdere, udbringning

tion og har rige forekomster af råstoffer som

Holland, Italien, Danmark og USA, hvor til-

af gylle, krav vedrørende lugt, afstandskrav

jern, kobber, bly og stenkul. Jorden er de fle-

tag og status på udledning af næringsstoffer

etc. Desuden, at der i forbindelse med diverse

ste steder ganske frugtbar, da et klima præget

blev fremlagt. Meget forskellige indlæg. Som

lovreguleringer fra 1980’erne og fremad er

af Middelhavet giver basis for at dyrke alt fra

tilhører kunne man ikke undlade at reflektere

sket mere end en halvering af N-udledningen

ris og daddelpalmer til frugt og landbrugs-

over, at jo længere sydfra i Europa de kom,

med udsigt til, at det slet ikke er slut endnu og

afgrøder som vi kender dem i Danmark, dog

desto mere teoretisk korrekte var de i forhold

at slutresultatet nemt kan blive, at betydelige

med den lille pointe, at der i en del områder

til målopfyldelse i relation til Nitratdirektivet.

arealer med landbrugsjord vil blive taget ud af

kan høstes to afgrøder. Dertil har de en bety-

Helt galt gik det for Italien. Der var ingen ende

omdrift. Dertil, at de danske landmænd straf-

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

fes med bøder og KO, hvis de ikke efterlever de stillede krav. Ikke mindst det sidste var der flere spørgsmål til. ”Do the farmers go to prison?”, var der en, der ville vide. Og en anden kunne ikke forstå, at det kunne være rigtigt, at

Bliver Vandrammedirektivet forvaltet ens i hele EU?

landbrugsarealer skulle tages ud af produktion. ”Who pays?”, lød det. Efter de europæiske indlæg kom Professor Brad C. Joern fra Purdue University på podiet. Han holdt et blændende foredrag om, hvordan kvælstof og fosfor håndteres i det amerikanske landbrug. Man har ganske enkelt en anden forståelse af tingene end det, der er den

stranter fra den pågældende organisation, der

konkrete muligheder for at ændre på deres

gængse opfattelse hos hans slags i Danmark.

råbte ”Welcome to Pig Land”. Og her sidst på

situation. Indtil videre vil de nok bare nøjes

Man bliver helt misundelig på de amerikane-

dagen havde man altså inviteret talsmanden

med at glæde sig over, at det lykkedes dem at

re, der har højtestimerede forskere, der som

indenfor. Man kunne, uden at forstå, hvad

få stablet arrangementet på benene.

det naturligste af alt taler om, hvilke konse-

han sagde på spansk, fornemme, at han er

kvenser og omkostninger tiltag af forskellig

helt enig med Ella Maria Bisschop-Larsen

være lagt under mulde og dækket af skov

slags har for landmanden. Af indlægget frem-

fra Danmarks Naturfredningsforening. Det

og våde enge inden Vandrammedirektivet

gik det, at man faktisk har en temmelig stram

andet, jeg hæftede mig ved, var et videoklip,

er i nærheden af at være implementeret i

regulering af næringsstofudledningen i dag på

som en universitetsprofessor viste som det

Sydeuropa. Til den tid vil danskerne spise

føderalt niveau i USA, men man har stat for

sidste under debatten. Det viste såmænd en

udenlandsk svinekød, bortset fra lidt frilands-

stat valgt sine egne måder at fortolke virke-

gylleseparator opstillet ved en svinefarm.

museumsagtigt øko-kød, og de kan være helt

ligheden på, hvilket han syntes var temmelig

Væskefasen fra separatoren blev pumpet

forskånet for lugten af dansk svineproduktion

akavet. Det kan man jo kun give manden ret

direkte ud i et vandløb anno 2014.

i deres sarte næser. Til gengæld kan dan-

i med tanke på, at der i EU begås præcis den

Vi kan således konstatere, at Vandramme-

Den danske husdyrproduktion kan nemt

skerne glæde sig over bisonokser, elge, ulve,

samme dumhed – og det ovenikøbet uden, at

direktivet med 14 års forsinkelse kom til

bævere og andre rare dyr i rigelige mængder.

medlemslande med de mest restriktive regu-

Catalonien lidt før jul i det Herrens år 2014.

De skal dog huske at iføre sig de langskaftede

leringer tilsyneladende gider slås for, at det

Implementeringen af direktivet i en eller

gummistøvler hvis de en gang imellem vil

skal blive anderledes. Fik du den, Danmark?

anden sydeuropæisk form må formodes at

bevæge sig uden for deres dør. EU længe leve

følge i de kommende årtier. Hvor mange årtier

– det kommer den danske svineproduktion

Frilandsmuseumsagtigt øko-kød

der bliver brug for vides ikke. Det fandt de

ikke til, hvis ikke der meget snart viser sig

Symposiets sidste seance på dag et var en

sikkert heller ikke svaret på i løbet af sym-

politisk vilje til, at vi fortsat skal have lov til at

paneldebat mellem en halv snes repræ-

posiets anden dag, der var helliget de mere

være her. ●

sentanter fra forskellige organisationer fra landbruget, myndigheder, følgeerhverv, miljøforkæmpere, og universiteter. Det foregik på spansk og blev ikke tolket alt sammen, så det var lidt svært at få hoved og hale på det. Men jeg hæftede mig ved to ting. Måske har medlemsafgangen hos Danmarks Naturfredningsforening sin forklaring i, at folk melder sig ind i den catalonske søsterorganisation i stedet. I hvert tilfælde blev vi ved dagens begyndelse modtaget af demon-

Det andet, jeg hæftede mig ved, var et videoklip, som en universitetsprofessor viste som det sidste under debatten. Det viste såmænd en gylleseparator opstillet ved en svinefarm. Væskefasen fra separatoren blev pumpet direkte ud i et vandløb anno 2014. SVINEPRODUCENTEN NR 1 2015

2015

Danmarks specialiserede landbrugsmesse 21. - 22. januar 2015

HENT ADGANGSKORT NU Tema på NutriFair 2015 :

Spændende konferenceprogram

Bioenergi på NutriFair

LÆR AF DE BEDSTE

NutriFair 2015 sætter fokus på bioenergi i landbruget. Spændende foredrag ved Biomassechef og Ph.d. Knud Tybirk fra Agro Business Park A/S og producent af biogasanlæg Kent Skaaning.

Hør 4 dygtige landmænd fortælle om deres spændende erfaringer

”Dyrker sit eget foder og får god økonomi” v/ Svineproducent Peder Enggaard

Foder og Fodring

”Fra kviestald til effektiv mælkeproduktion” v/ Jeppe Bomann

I samarbejde med Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter sætter vi foder og fodring i højsæde på messen, når leveran-dører af foder, udstyr og rådgivning udstiller omkring foreningens stand.

”Fra 24 til 32 grise pr årsso på halvandet år” v/ svineproducent Nikolaj Kjellerup

SE HELE PROGRAMMET PÅ HJEMMESIDEN

Landbrugets hyldest til landbruget

Se mere på nutrifair.dk

Fortæl den gode historie på www.FarmerAward.dk

Vestre Ringvej 101

7000 Fredericia

+45 7592 2566

messec@messec.dk

www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

”Sæsonkælvninger giver ladets bedste økonomi” v/ mælkeproducent Søren Madsen