Selvevaluering og opfølgningsplan 2022-20 23
- I forlængelse af system til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering
Selvevaluering Indledning
Denne selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 2022-2023 tager udgangspunkt i beskrivelserne i skolens System til kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering. Heri fremgår følgende om selvevaluering og opfølgningsplan:
Skolens selvevaluering følger op på evaluérbare dele af skolens kvalitetssikringssystem. Der fokuseres på nedenstående områder:
• Elevtrivsel
• Undervisningsevaluering
• Evaluering af særlige indsatsområder
• Eksamensresultater
• Overgangsfrekvens.
Ledelsen udarbejder et udkast til indhold inkl. empiri til hvert område, og det drøftes i relevante udvalg, hvilke konklusioner, empirien i hvert af områderne leder frem til. Konklusionerne danner udgangspunkt for opfølgningsplanen, der præsenteres for elevrådet og PR. Bestyrelsen præsenteres for en endelig version af selvevalueringen, som de enten tilslutter sig eller opfordrer til justeringer af.
Flere steder i selvevalueringer foretages benchmarking med sammenlignelige skoler. Der er alle steder tale om dataudtræk tilgængeligt for alle via BUVM’s databaser.
Elevtrivsel og elevfastholdelse
Indhold
Kvalitetsmålene på dette område lyder således:
• Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende
• Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret
• Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.
Empiri & resultater
Der har været afviklet pulsmålinger i alle klasser, og hvis der i disse målinger har været tegn på mistrivsel, har studievejlederen igangsat et forløb med den pågældende elev. Det samme er tilfældet, hvis eleverne selv har henvendt sig i studievejledningen, eller hvis der har været indirekte tegn på mistrivsel, f.eks. i form af højt fravær.
Skolen har sikret sig, at alle udmeldte elever er blevet overleveret til andre dele af systemet. Nogle gange har der været tale om en overflytning til en anden ungdomsuddannelse med det samme. Har der været tale om en udmeldelse midt i skoleåret, hvor eleven ønsker at starte en ny uddannelse på et senere tidspunkt, har studievejlederen været brobygger til studievejledningen på denne institution, så der er lavet aftaler og udvekslet kontaktoplysninger.
Den nationale trivselsmåling blev afviklet på alle landets gymnasier i december 2022. Der er tale om en obligatorisk evaluering, som afvikles med udgangspunkt i en fast spørgeramme.
I forhold til landsresultatet ligger Sct. Knuds Gymnasium helt i top. Samtlige spørgsmål i undersøgelse kategoriseres under én af fem overordnede indikatorer. På tværs af indikatorerne er Sct. Knuds Gymnasium placeret på en førsteplads, der deles med en række andre gymnasier.
Nedenfor bringes resultatet af benchmarking med de fynske stx-gymnasier. Benchmarking går alene på stx-elever på de pågældende skoler. På tværs af indikatorerne deler Sct. Knuds Gymnasium på Fyn en førsteplads med ét af de andre fynske gymnasier
Jeg får tilbagemeldinger fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene?
Jeg har indflydelse på undervisningen?
Undervisningen motiverer mig til at lære nyt?
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig
Jeg føler, at jeg hører til på min skole?
Skole
Sct. Knuds Gymnasium
Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig
Hvor ofte føler du dig presset i skolen?
Sct. Knuds
Jeg har det dårligt i skolen?
Der er gode muligheder på skolen for at få støtte og vejledning, hvis jeg har det svært?
Konklusioner
Det overordnede indtryk vurderes som positivt. Eleverne er generelt glade for at gå i skole. De trives med kammeraterne og på skolen mere generelt, og de oplever, at der er rigtig gode muligheder for at få støtte og vejledning, hvis de har det svært. Trivselsresultaterne er ret stabile over tid.
Målet om, at skolen skal ligge i den bedste tredjedel på landsplan, er opfyldt.
Undervisningsevaluering
Indhold
Kvalitetsmålene på dette område lyder således:
• Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende
• Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet
• Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats
• Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.
Empiri & resultater
I forlængelse af målene har der været ført samtaler med enkelte undervisere, hvor der enten i forbindelse med 1:1-samtaler eller i forbindelse med standardevalueringen forud for GRUS har været tegn på, at et eller flere hold ikke har været tilfredse med undervisningen. Samtalerne har både fokuseret på mulige forklaringer på utilfredsheden og på at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at igangsætte særlige tiltag i forhold til en konkret klasse eller i forhold til underviserens tilrettelæggelsesform mere generelt. Der har ikke i nogen tilfælde været tale om samtaler, der har haft ansættelsesmæssige konsekvenser.
Syv faggrupper har i skoleåret 2022-2023 medvirket i det tre-årige GRUS, hvor undervisningsevalueringen er afviklet med udgangspunkt i et spørgeskema, som den enkelte faggruppe har haft mulighed for at supplere med fagspecifikke spørgsmål. Fagene er: Historie, idræt, oldtidskundskab, psykologi, religion, retorik, samfundsfag Faggrupperne har forud for GRUS modtaget det samlede resultat af elevernes evaluering af faget, mens den enkelte underviser desuden har modtaget resultatet på egne hold – med den samlede gruppe elever som sammenligningsgrundlag. I alle syv fag gælder det, af eleverne overvejende er tilfredse både med undervisningens tilrettelæggelse og underviserens formidling af stoffet.
På tværs af de syv faggrupper ses bl.a. følgende resultater i evalueringen 1:
Målet om, at majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager adresseres dels i standardevalueringens spørgsmål ”I hvilken grad bruger du mundtlig feedback fra din underviser” og den nationale trivselsevaluerings udsagn ”Jeg får tilbagemelding fra lærerne, som jeg kan bruge til at blive bedre i fagene”. Det er vurderingen, at resultatet samlet set indfrier målet. Samtidig bemærkes det, at elevernes score i relation til anvendelse af feedback kunne være højere.
Konklusioner
Det er vurderingen, at elevernes evaluering af undervisningen overvejende er positiv. Derudover vil vi have særlig opmærksomhed på elevernes tilbagemelding på udsagnet om muligheden for at bruge mundtlig feedback fra underviseren, hvor vi kunne ønske os en højere score. Formativ feedback er indarbejdet som et eksplicit indsatsområde i skolens strategiplan for 2020-2025.I forbindelse med indsatsen vedr. feedback har der bl.a. været arrangeret fælles oplæg om programmet Peergrade. Efterfølgende har udvalgte kolleger afprøvet og delt erfaringer med programmet. Desuden har hele matematikfaggruppen arbejdet systematisk med peer-to-peer. Fremadrettet afklares elevernes forventninger til feedback gennem fokusgruppeinterview (ved PU), så det afdækkes meres præcist, hvad undersøgelsens resultat er et udtryk for.
Evaluering af særlige indsatsområder Indhold
Der er ikke i kvalitetssystemet angivet specifikke mål for dette område, da der jo i sagens natur er tale om vekslende indsatser, hvor det ikke giver mening med faste mål uafhængigt af indsatsen. Følgende indsatser følges tæt og evalueres hvert skoleår eller lidt mindre regelmæssigt:
• Introduktionsforløbet og Ventilen
• Grundforløbet
• DHO-forløbet
• SRO-forløbet
• SRP-forløbet
• 130-timerspuljen
• Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter.
Empiri & resultater
I skoleåret 2022-23 er der afviklet Intro2, introduktionen efter studieretningsstarten i november efter en model, der forsøgte at sprede introaktiviteterne ud over flere dage. Mange elever oplever starten i studieretningen som svær og krævende, bl.a. fordi der også ved skolestart i august blev brugt mange kræfter på at etablere gode sociale relationer i klasserne
og i november starter det ligesom forfra, oplever de. Evalueringen viste, at der er behov for flere sociale aktiviteter for klasserne, hvorfor Intro-udvalget har arbejdet videre med at forbedre forløbet. Det er i langt højere grad tydeliggjort, både af Introudvalg og undervisere, at studieretningsstarten er en ny begyndelse. Studieretningsstarten er i dette skoleår evalueret bedre end tidligere.
Arbejdet med Ventilen fortsætter i alle 1.g-klasser. I skoleåret 2022-23 har opfordringen været også at arbejde med makkerskaber i 2g, da der er et socialt efterslæb ifm. COVID-19 og nedlukningerne. Generelt har der både i studiemoduler og i faglige sammenhænge været indtænkt øvelser med sociale formål. Der er imidlertid fortsat brug for særlige indsatser ift. elevernes sociale fællesskaber, hvilket har betyder yderligere indsatser for det kommende skoleår.
Der arbejdes fortsat med samme faglige materiale på alle grundforløbshold. Arbejdsgruppen omkring NV, naturvidenskabeligt grundforløb har justeret materialet, hvilket der har været stor tilfredshed med i faggrupperne. Dog oplever vi her på skolen såvel som nationalt, at eleverne i mindre grad end tidligere vælger sproglige og naturvidenskabelige studieretninger, hvorfor der fortsat justeres i planlægningen af grundforløbet, således at alle faglige hovedo
I skoleåret 2022-2023 har 130-timersforløb og moduler været afviklet som planlagt, dvs. korte forløb op til prøver i 1.g samt friere faglige forløb i 2.g, som eleverne selv vælger. Der er dog oplevelser i lærergruppen af, at de korte forløb på blandede hold er en udfordring. Derfor vil der evt., men på baggrund af empiri ske en justering gældende fra skoleåret 20232024. Desuden anvendes 130-timersmoduler ifm. flerfaglige forløb, studietur, store
skriftlige opgaver samt til ekstra fordybelsestid i A-niveau-fagene. Evalueringen af 130-timerspuljen har resulteret i at det friere faglige forløb i 2.g erstattes af blokdag, som eleverne vælger efter interesse blandt lærernes udbud. De moduler, som denne model efterlader anvendes til DHO, SRP og skriftligt arbejde i fag på A-niveau.
Faglige og pædagogiske udviklingsprojekter i skoleåret
• Der arbejdes fortsat med klasseledelse, bl.a. for at imødegå et kommende ændret elevgrundlag. I dette skoleår har der været afholdt fyraftensmøder med henblik på et mere mangfoldigt klasserum, ligesom den pædagogiske dag i april har klasseledelse og lærerens handlemuligheder på programmet.
• I forlængelse af arbejdet med klasseledelse arrangeres der i dette skoleår en kursusdag for teamlærere i kommende grundforløb og efterfølgende 1.g-klasser. Kursusdagen omhandler læringsfællesskaber, relationsarbejde, gruppedynamik, konflikthåndtering samt samarbejde om og med klassen.
• Mobilfri marts – initiativet blev taget på personaleinternat i Hamborg i forrige skoleår ifm. arbejdet om klasseledelse. Forsøget evalueres i slutningen af skoleåret. Dog er brugen af skærme i undervisningen fortsat et område, som drøftes i kollegiet.
• Teknologistudieretningen er kommet godt fra start og medfører bl.a. samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der er i dette skoleår desuden vha. ansøgte midler indrettet et Makerspace på skolen.
• Peer-to-peer har været et indsatsområde i skoles strategi, delt i to faser. Vi er nu i mål efter matematikfaggruppen systematisk har afprøvet peer-to-peer, herunder Peergrade. Indsatsen følges op af fokusgruppeinterview i april samt en formidling af resultatet til hele kollegiet. Da undersøgelser viser, at eleverne kunne opnå større udbytte af lærernes feedback end nu, fortsætter arbejdet. Specifikt i sprogfagene iværksættes i det kommende skoleår et pilotprojekt, hvor udvalgte 1.g-klasser modtager sprogcoaching af undervisere på skolen, som i dette skoleår har taget en efteruddannelse på dette felt. Coachingen skal hjælpe eleverne med at sætte personlige mål for deres indsat og udbytte samt anvise forskellige veje dertil.
Konklusioner
Det er vurderingen, at der i tilfredsstillende grad følges op på de særlige indsatsområder, som skolen igangsætter.
Eksamensresultater
Indhold
Kvalitetsmålene på dette område lyder således:
• Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet
• Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat
• Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet
• Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.
Empiri & resultater
Skolens overordnede eksamensresultat i 2022 er blevet analyseret ift. udviklingen på landsplan. Jo mindre population man måler på, jo større udsving kan man forvente i resultaterne. Som det fremgår af ovenstående tabel, har landsgennemsnittet ligget stabilt på 7,4 frem til og med 2019 (sidste år uden COVID-19). På Sct. Knuds Gymnasium har det samlede eksamensresultat svinget en smule over eller på niveau med landsgennemsnittet. Fra og med 2020 har eksamen været påvirket af COVID-19. Det gælder for studenterårgangen 2022, at eleverne alle tre år har været udsat for mange aflyste eksamener (mundtlige såvel som skriftlige), hvor årskarakterer har erstattet eksamenskarakterer. Når målet om, at årgangens eksamensresultat som minimum skal afspejle landsgennemsnittet, ikke er indfriet, er det skolens vurdering, at forklaringen findes i de aflyste eksamener. Netop skriftlige eksaminer har stort set ikke været afviklet for årgangen. På landsplan viser data, at eleverne har profiteret af de aflyste eksamener, fordi eleverne får højere skriftlige årskarakterer, end de får til skriftlig eksamen. De aflyste eksamener og deraf overførte årskarakterer kan derfor forklare stigningen i det samlede eksamensresultat på landsplan. Nedenfor ses afvigelsen mellem prøvekarakterer og årskarakterer for perioden 2015 til 2019 (altså før COVID-19). Den negative afvigelse på landsplan er udtryk for, at prøvek araktererne i gennemsnit afviger med –0,8 fra årskaraktererne. På Sct. Knuds gymnasium har afvigelsen overvejende været tæt på nul og modsatrettet.
Vi har analyseret, hvor meget de aflyste prøver, og deraf overførte årskarakterer har betydet for studenterårgangen 2022 samlede eksamensresultat. Vi har ikke et fuldstændigt billede, men har udvalgt 4 tilfældige studenter fra 2022. Eleverne har haft forskellige studieretninger. Det kan konstateres, at halvdelen af prøvekaraktererne fra eksamensbeviset er overførte årskarakterer. Videre kan det konstateres, at over halvdelen af de overførte årskarakterer er skriftlige karakterer. Ud af den samlede vægtning på eksamensbeviset, udgør de overførte prøvekarakterer 16%. Dette bekræfter, at de overførte årskarakterer meget vel kan være årsagen til, at Sct. Knuds Gymnasiums samlede eksamensresultat i 2022, ligger under det forhøjede landsresultatet.
Overførte årskarakterer ift. deres vægt på eksamensbeviset
Karaktererne for enkelte hold og fag der underpræsterer i forhold til øvrige hold og landsgennemsnittet er analyseret. Typisk har der været tale om en særlig gruppe af elever, der har været henvist til aflæggelse af prøve på særlige vilkår.
Sct. Knuds Gymnasium løfteevne for det samlede eksamensresultat fremgår af nedenstående tabel.
Som det fremgår, har Sct. Knuds Gymnasium i perioden 2018 til 2022 haft en negativ løfteevne. I perioden før COVID-19 er det samlede eksamensresultat -0,1 fra den socioøkonomiske reference. Efter COVID-19 og de overførte årskarakterer begynder at påvirke resultaterne, øges afvigelsen til referencen i negativ retning, og i 2021 og 2022 er forskellen signifikant. Ser man på løfteevne for enkeltfag, hvor der kun indgår prøvekarakterer til at opgøre den socioøkonomiske reference, er der ikke et entydigt billede af, at Sct. Knuds Gymnasium
samlet set skulle have en negativ løfteevne. Det er skolens overbevisning, at den signifikant negative løfteevne skyldes påvirkning fra årskarakterer på det samlede eksamensresultat. Vi vil på skolen være opmærksomme på den (lille) tendens til at vores elever præsterer marginalt bedre til prøver end ift. årskarakterer.
Konklusioner
Overordnet vurderes skolens samlede eksamensresultat i 2022 i sammenligning med landsresultaterne ikke at være tilfredsstillende. Det er ovenfor dokumenteret, at der kan være særlige årsager til tendenserne. Det er samtidig vigtigt at understrege, at studenterårgang 2022 ikke har klaret sig dårligere, end det normale på skolen. Afvigelsen skyldes alene, at landsresultatet bærer præg af aflyste prøver. Skolen vil følge udviklingen. Eksamensresultatet for den kommende studenterårgang (2023) vil også være præget af aflyste prøver, men fra og med 2024 vil der være eksamensresultater for en studenterårgang, der ikke i nævneværdigt omfang er COVID-19-biased.
Overgangsfrekvens
Indhold
Kvalitetsmålene på dette område lyder således:
• Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.
Empiri & resultater
De seneste tilgængelige data om overgangsfrekvens fokuserer på studenterårgang 2017 til 2019. Der måles på, hvor mange fra disse årgange, som 27 måneder senere er påbegyndt en videregående uddannelse.
Som det fremgår i oversigten, ligger elever fra Sct. Knuds Gymnasium højt, hvad angår overgangsfrekvens til mellemlange videregående uddannelser, der indbefatter alle uddannelser på minimum bachelor-niveau. Der er sket et væsentligt fald både på Sct. Knuds Gymnasium og på landsplan. Årsagen kan være eftervirkninger af COVID-19.
Konklusioner
Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium har en overgangsfrekvens til lange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet. Skolen vil følge faldet i overgangsfrekvens tæt.
Opfølgningsplan
Indledning
Processen omkring tilblivelsen af opfølgningsplanen har været som følger:
• En færdig selvevaluering var klar til behandling i skolens udvalg primo april. Af hensyn til bestyrelsen mulighed for at drøfte en færdig selvevaluering inkl. opfølgningsplan på mødet d. 23/5 2022, har udvalg og øvrigt personale i dette skoleår været inddraget på følgende måde:
o Udvalg (med repræsentanter for både elever og personale) og enkeltpersoner har frem til 15/5 haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen og komme med forslag til justeringer i opfølgningsplanen.
o Bestyrelsen er på bestyrelsesmøde 23/5 blevet præsenteret for det færdige udkast, og input fra personalet og eleverne, der kunne føre til justeringer, medtages til bestyrelsesmødet.
o En endelig version af selvevaluering og opfølgningsplan for skoleåret 20222023 er gjort tilgængelig på skolens hjemmeside ultimo maj 2022.
Opfølgning på elevtrivsel
Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til elevtrivslen, som bør føre til store praksisændringer, dog oplever vi, at vores elever generelt har sværere og sværere ved at skabe og indgå i sociale fællesskaber. Vi fortsætter derfor løbende pulsmålinger i klasserne og arbejdet med fællesskabende aktiviteter. I skoleåret 2023-24 afprøves desuden en ny model, hvor forskellige lærere tilbyder frivillige fællesskabende aktiviteter, udover dem, som altid udbydes. For at disse tilbud gøres tydeligere samles information om alle frivillige tilbud, dels på en fysisk plakatsøjle og dels på en elektronisk tavle i skolens forgang. Også Ventilens makkerskabsgrupper evalueres positivt af eleverne og fortsætter som fast del af arbejdet med trivsel i klasserne. Hvad angår elevernes oplevelse af at kunne drage nytte af tilbagemeldinger fra underviserne: Dette område er indarbejdet i skolens strategi for 20202025, hvor formativ feedback er et udpeget indsatsområde. Indtil nu har arbejdet i høj grad fokuseret på peer-to peer-feedback, men fokusinterview skal afdække yderlige konkrete ønsker og behov blandt eleverne for feedbackformer, som de vurderer mest hensigtsmæssige. Ift. hvorvidt undervisningen motiverer eleverne til at lære nyt, pågår der i PU lige nu arbejde med at forbedre de flerfaglige forløb samt arbejdet med innovation.
Opfølgning på undervisningsevaluering
Selvevalueringen tyder ikke på udfordringer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen, som bør føre til store praksisændringer. I skolens nye strategi for 20202025 er indarbejdet et indsatsområde om studiekompetencer, der blandt andet adresserer peerfeedback, mundtlighed og vejledning. Det er forventningen, at en mere målrettet indsats vil bidrage til at afdække, hvordan den mundtlige formative feedback kan tilrettelægges, så eleverne i højere grad er opmærksomme på, at den faktisk finder sted.
Opfølgning på evaluering af særlige indsatsområder
Der følges løbende op på de enkelte indsatsområder.
Opfølgning på eksamensresultater
I selvevalueringen har skolen peget på forklaringer på, at årgang 2022 underpræsterer i forhold til landsresultatet. Det er skolens vurdering, at det er landsresultatet, der grundet COVID-19 har udviklet sig kunstigt positivt. Skolen vil følge resultatudviklingen tæt, i takt med, at COVID-19-bias udfases.
Samtidig vil faggrupperne have en særlig opmærksomhed på karaktergivningen i relation til årskarakterer i fagene.
Opfølgning på overgangsfrekvens
Det kan konkluderes, at elever fra Sct. Knuds Gymnasium har en overgangsfrekvens til lange videregående uddannelser, som ligger over landsgennemsnittet. Faldet vil i imidlertid blive fulgt tæt.