Strategiplan 2015-2020

STRATEGIPLAN 2015-2020

SCT. KNUDS GYMNASIUM

H

an‘,

6

Elever på Sct. Knuds Gymnasium udvikler i et sundt og udfordrende læringsmiljø faglige og sociale kompetencer, som ruster dem til videregående uddannelser og til at være åbne og kritiske samfundsborgere i et komplekst samfund.

\

Globale Gymnasier ~ med verden som klassevaerelse

1 }-Y

\

"~ qy

‘

Mt

7{

M

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolestrategi 2015-2020 Sct. Knuds Gymnasium – vision og værdier.....................................................................3 Udfordringer og indsatsområder......................................................................................6

Faglig og pædagogisk udvikling.............................................................................7 Elevsamtaler med fagligt sigte.........................................................................................7 Undervisernes faglige og didaktiske kompetenceudvikling............................................8 Fokus på faggruppesamarbejde........................................................................................8 Udvikling af teamsamarbejdet.........................................................................................9 Studieretningsudvikling og -profilering..........................................................................9 Aktiverende undervisning.............................................................................................. 10 Innovation i undervisningen.......................................................................................... 10 Kollegial supervision (nøgleområde).............................................................................. 10

Fastholdelse og gennemførelse ........................................................................... 11 Løfteevne (Nøgleområde)................................................................................................ 11 Omlagt skriftligt arbejde og studietid (Nøgleområde)................................................... 12 Øget fokus på frafaldstruede elever .............................................................................. 13

Elevtrivsel og skolekultur...................................................................................... 14 Elevdemokrati på skolen................................................................................................. 14 Trivselsfremmende tiltag............................................................................................... 14 Aktiviteter på tværs ....................................................................................................... 15

Internationalisering og globalisering................................................................. 16 Internationalisering og globalisering............................................................................. 16

Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet............................... 17 Skolen i lokalsamfundet................................................................................................. 17 Profilering af skolen....................................................................................................... 18

BILAG: Fakta om Sct. Knuds Gymnasium................................................................................... 19 It-strategi ........................................................................................................................20 Kommunikations-strategi .............................................................................................. 21 Evalueringsstrategi......................................................................................................... 25 Kvalitetsudvikling og resultatvurdering........................................................................ 28

1m..nm@xm1§mim1mJ.n&r 2

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Sct. Knuds Gymnasium – vision og værdier Sct. Knuds Gymnasium er et moderne gymnasium med stærke historiske rødder. Vi er en almen-gymnasial uddannelse, hvilket betyder, at vi både almendanner og studieforbereder. En studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium sikrer og dokumenterer, at man har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer i en bred vifte af fag, der giver adgang til videregående uddannelser. Viften af fag og samspillet mellem fagene bidrager desuden til udviklingen af et nuanceret syn på tilværelsen, uanset hvilken vej man vælger at gå.

Sct. Knuds Gymnasiums vision Elever på Sct. Knuds Gymnasium udvikler i et sundt og udfordrende læringsmiljø faglige og sociale kompetencer, som ruster dem til videregående uddannelser og til at være åbne og kritiske samfundsborgere i et komplekst samfund.

Visionen afspejler, at vi på Sct. Knuds Gymnasium har fokus på faglighed, udvikling og fællesskab. Faglighed sigter til, at undervisningen og skolens øvrige opgaver varetages af et engageret og kompetent personale, og til at eleverne har en klar forståelse af, at de har et ansvar for at lære ved at forholde sig seriøst, engageret og aktivt til undervisningen. Det er målet, at alle elever udnytter og udvikler deres evner bedst muligt.

Vi er på skolen optaget af at følge med tiden. Skolen forbereder elever til et globalt samfund i hastig udvikling. Vi er derfor åbne og positive over for faglig og pædagogisk nytænkning, og udvikling (fagligt såvel som didaktisk), er derfor et naturligt omdrejningspunkt på skolen. Samtidig understøtter vi elevernes personlige udvikling mod at blive åbne og kritiske samfundsborgere.

Endelig tror vi på, at faglighed og udvikling kun har optimale rammer, hvis skolens elever og ansatte trives. Derfor er fællesskab vigtigt for os. Det vægtes højt, at skolen har et godt socialt miljø med plads til alle. Det sker, når samværet mellem eleverne indbyrdes, og mellem elever og personale, er kendetegnet ved gensidig respekt.

'3“n"»'€P' ,__.

\

\

\

\

k7‘{

\-

§T’

"

‘ 3

“

‘H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Sct. Knuds Gymnasiums værdigrundlag På Sct. Knuds Gymnasium anses følgende for værdifuldt: Begejstring for viden og forståelse. Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes begejstring for viden og forståelse og giver eleverne en tidssvarende almendannende og studieforberedende undervisning.

Det betyder: • at eleverne oplever varierende og aktiverende undervisningsformer • at undervisningsmaterialerne er aktuelle • at eleverne gennem regelmæssig undervisningsevaluering har indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse • at skolen prioriterer et velfungerende studiemiljø • at eleverne udfordres fagligt både i fagene, gennem fællesarrangementer og besøg ud af huset • at skolen gennem kontakt med aftagerinstitutioner har viden om de krav, vores studenter skal honorere.

Et velfungerende socialt miljø. Skolen understøtter et velfungerende og udviklende socialt miljø for både elever og ansatte både i forbindelsen med undervisningen og i aktiviteterne efter skoletid, og at den almindelige adfærd og omgangsform på alle niveauer foregår i en åben og fri atmosfære præget af dialog, gensidig respekt og tillid.

Det betyder: • at skolen arbejder aktivt med at etablere en positiv klasserumskultur • at personale og ledelse griber aktivt ind over for uhensigtsmæssig adfærd • at al kommunikation foregår i et ordentligt sprog og en ordentlig tone • at eleverne er trygge ved at henvende sig til deres lærere, og at eleverne behandles ens uanset deres individuelle forskelligheder • at skolen tilbyder et varieret udbud af aktiviteter og arrangementer efter skoletid • at der arrangeres aktiviteter på tværs af klasserne.

Udvikling af selvstændighed, ansvarlighed og refleksion. Skolens aktiviteter bidrager til at udvikle elevernes selvstændighed, ansvarlighed og reflektoriske evner.

Det betyder: • at undervisningen i alle fag og projektforløb gennem bevidst progression fremmer elevernes selvstændige arbejde • at undervisningen i alle fag og projekter udfordrer elevernes selvstændige stillingstagen og refleksion • at eleverne tildeles selvstændigt ansvar i så stort omfang som muligt • at eleverne møder krav om ansvarlighed i forhold til skolearbejde og sociale relationer.

Elevernes forståelse af sig selv som betydningsfulde. Der er fokus på at udvikle elevernes forståelse af sig selv som betydningsfulde individer både i forhold til det nære samfund, det danske samfund og det internationale samfund med udgangspunkt i et skolefællesskab præget af ligeværdighed og accept af forskellighed.

Det betyder: • at der bliver lyttet til elevernes meninger, og at de har indflydelse på skolen i kraft af forslag og idéer • at skolen samarbejder med institutioner og virksomheder i lokalområdet • at skolen deltager aktivt i internationalt samarbejde og prioriterer studieture til andre lande • at eleverne motiveres til videregående uddannelse.

1m..nm@xm1§mim1mJ.n&r 4

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Undervisning baseret på viden og pædagogisk kvalitet. Undervisningen er funderet i dybtgående viden og pædagogisk kvalitet, og den varetages af veluddannede og kompetente undervisere, der stimuleres til deltagelse i kompetenceudviklende aktiviteter.

Det betyder: • at skolen tiltrækker og fastholder lærere med de bedste faglige og pædagogiske kvalifikationer • at både faglige og pædagogiske kompetencer vægtes højt i forbindelse med ansættelser • at skolen prioriterer pædagogisk udvikling gennem efteruddannelse og interne arrangementer • at skolens organisation fremmer videndeling • at der lægges vægt på en veludviklet evalueringskultur • at der afsættes midler til en uges efteruddannelse pr. år pr. ansat • at skolen støtter lærernes deltagelse i faglige udviklingsaktiviteter. Åbenhed, gennemskuelighed og demokrati. Skolens organisationsstruktur er præget af åbenhed og gennemskuelighed samt demokratisk medindflydelse for både elever og ansatte.

Det betyder: • at skolen aktivt støtter elevrådet og elevernes medindflydelse i skolens organisationsstruktur • at skolens elever og ansatte er velinformerede om skolens organisationsstruktur og om de beslutninger, der træffes • at alle relevante informationer er tilgængelige i en overskuelig og lettilgængelig form

1 gg ea‘;

\

k

r(

-

I

}w

.

‘

§.

qy

Mt

5

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Udfordringer og indsatsområder Det er ønskeligt, at Sct. Knuds Gymnasium bliver ved med at være en middelstor skole, fordi det skaber optimale forudsætninger for at have et bredt studieretningsudbud og en sund økonomi. Gymnasiet er kapacitetsfastsat til 30 klasser fordelt på de tre årgange. Men vi må forvente, at søgningen til stx-skoler i Odense vil reduceres i de kommende år. Prognoser peger på fald i ungdomsårgangene i Odense, og samtidig er der et politisk ønske om, at flere unge mennesker skal vejledes i retning af erhvervsuddannelserne.

Skolestrategiens indsatsområder adresserer ovenstående udfordringer ved at fokusere særligt på indsatser, der dels gør skolen attraktiv for kommende elever at søge, dels sikrer, at vi fastholder og udfordrer så mange studieegnede elever som muligt – både de fagligt stærke og mindre stærke elever. Indsatsområderne fordeler sig på fem kategorier, som i praksis overlapper hinanden: • • • • •

faglig og pædagogisk udvikling fastholdelse og gennemførelse elevtrivsel og skolekultur internationalisering og globalisering gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet.

De fem kategorier og de tilknyttede indsatsområder udfoldes nedenfor. Tre indsatsområder er samtidig nøgleområder i skolens plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

L

H

h

H

\

.

qy

\n$

6

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Faglig og pædagogisk udvikling Faglig udvikling er en forudsætning for, at vi fortsat kan tiltrække elever og tilbyde dem de bedste betingelser for at lære så meget som muligt. Vi skal fastholde og pleje det gode ry, skolen har som en faglig stærk skole, og vi skal fortsat se faglighed som noget, der følger med tiden – og ruster vores elever til en fremtid, hvor eksempelvis samarbejdskompetencer, digital dannelse og innovation kommer til at stå centralt. Hertil kommer, at elevgruppen aldrig har været så differentieret, som tilfældet er i dag. Vi skal arbejde med, hvordan faggrupperne kan samarbejde om at etablere gode tilbud for alle elevgrupper. Faglig udvikling forudsætter i det hele taget samarbejde og erfaringsudveksling både blandt lærere om en klasse og i faggrupperne.

Indsatsområde 1: Elevsamtaler med fagligt sigte Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016 Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU Elevsamtaler med et fagligt sigte skal øge elevernes bevidsthed om deres faglige niveau samt deres bevidsthed om, hvordan de selv kan gøre en aktiv indsats for at forbedre sig. Elevsamtaler gøres obligatoriske for eleverne, og gerne med udgangspunkt i et konkret elevprodukt (fx en skriftlig opgave eller en mundtlig fremlæggelse) som omdrejningspunkt for samtalen.

Konkret planlægges tre samtaler for den enkelte elev pr. skoleår. Ledelsen udarbejder en beskrivelse, som samtalen tager udgangspunkt i. Her udstikkes fokusområder for samtalen, der blandt andet forholder sig til skriftligt arbejde (i fag med skriftlig dimension), deltagelse i undervisningen, lektielæsning samt elevens egen refleksion over læring. Samtaler med teamlærere fokuserer især på trivsel og adfærd, mens samtaler med faglærere har et mere specifikt fagligt fokus.

I 1.g afvikles den første og sidste samtale af teamet (efterår og forår), mens elevens studieretningslærere indkalder til faglig samtale i februar.

I 2.g afvikles den første samtale af teamet, den anden samtale af dansklærer samt studieretningslærer med fag på B-niveau og den tredje samtale af faglærer efter elevens ønske.

I 3.g afvikles første og sidste samtale af teamet, mens anden samtale afholdes af faglærer efter elevens valg.

De samtaler, hvor eleven selv vælger fag, tager udgangspunkt i konkrete elevprodukter, som lærer eller elev udvælger. Eleverne udfylder i umiddelbar forlængelse af samtalerne et skema med konklusioner på samtalen. Skemaet opbevares elektronisk og er tilgængeligt for eleven og de involverede lærere. På den måde kan skemaet fungere som en historik, som kan bruges i forbindelse med kommende samtaler.

Udover at styrke elevens bevidsthed om egen indsats, giver samtalerne også mulighed for, at undervisere kan danne sig et indtryk af, hvilke elever, der er særligt motiverede for, og derfor vil have gavn af, at blive tilbudt særlige faglige forløb på tværs af klasserne.

Elevernes behov er forskellige. De lærere, der medvirker i samtalerne vurderer fokus og omfang for den faglige samtale med den enkelte elev. Nogle samtaler afvikles i forlængelse af denne vurdering uden for undervisningen, mens andre afvikles som led i den løbende dialog med eleverne i undervisningen – eksempelvis i forbindelse med omlagt skriftligt arbejde.

Tiltaget evalueres som del af en samlet tilfredshedsevaluering blandt eleverne, ligesom teamet i 1. og 3.g’s samtaler i foråret spørger til elevernes oplevelse og udbytte af samtalerne. Der laves desuden sammenlignende statistik over frafald samt udviklingen i de faglige resultater.

1m..nm@xm1§mim1mJ.n&r 7

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 2: Undervisernes faglige og didaktiske kompetenceudvikling Påbegyndelsestidspunkt: Påbegyndtes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år Ledelsesansvarlig: MF og SU – i samarbejde med faggrupperne

Kompetenceprofilerne i faggrupperne kortlægges med henblik på at afklare, om der er behov for særlige efteruddannelsesindsatser i fagene. Indsatsen kan eksempelvis have til formål at understøtte en forbedring af eksamensresultatet for bestemte elevtyper i bestemte fag. Behovet kan desuden være i relation til nye prøveformer eller kompetenceudvikling med fokus på klasserumsledelse eller faglig opdatering.

Kortlægningen sikrer, at ressourcer til efteruddannelse bruges fornuftigt, ligesom det vil give faggruppen et overblik over, hvem der kan trækkes på i relation til specifik viden og specifikke erfaringer.

Kortlægningen vil finde sted over en årrække. Processen understøttes af ledelsen, der inviteres med til et faggruppemøde og om muligt støtter op om initiativer, som faggruppen måtte foreslå. Der udarbejdes i forlængelse heraf en plan for kompetenceudviklingen i faget.

Tiltaget evalueres løbende i forbindelse med de årlige MUS (medarbejderudviklingssamtaler) samt i forbindelse med GRUS (gruppeudviklingssamtaler), ligesom der følges op på, om faggruppen oplever et kompetencemæssigt løft i forlængelse af de tiltag, som sættes i søen.

Indsatsområde 3: Fokus på faggruppesamarbejde Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016 Ledelsesansvarlig: RE – i samarbejde med faggrupperne Prioritering af lærersamarbejde i faggrupperne understøtter udbyttet af flere af de andre indsatsområder, eksempelvis implementering af studietidsbegrebet samt den faglige og didaktiske kompetenceudvikling. Derudover aflaster et faggruppesamarbejde den enkelte underviser, eksempelvis ved at forløb og opgaver udarbejdes i fællesskab eller deles.

Faggruppelederen indkalder mindst en gang om året faggruppen til et længere møde, hvor alle kolleger i faggruppen bidrager med forløb, erfaringer og materiale – gerne anvendelsesorienteret. Materialet organiseres af faggruppen på fælles platform. I løbet af skoleåret, gerne på faste tidspunkter, inviteres faggruppen til kortere møder med videndeling på programmet, hvor kolleger på skift fremlægger for hinanden eller i fællesskab udvikler nye forløb og materialer.

Effekten måles blandt kollegerne ved, at der systematisk spørges til området i forbindelse med en 1:1-samtale.

\

\

\

\

H

>{~

8

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 4: Udvikling af teamsamarbejdet Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016 Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU Indsatsen skal understøtte et fortsat fokus på den enkelte elev. Teamet er bindeleddet mellem studievejleder og undervisere på et hold, og det skal tydeliggøres i arbejdsbeskrivelsen, at deres funktion både er at koordinere og understøtte faglighed og samarbejde i en klasse, men også at være en særlig vigtig brik i fastholdelses- og trivselsindsatsen på skolen.

Teamarbejdet på skolen er organiseret, så der både opereres med klasseteam og studieretningsteam.

Overordnet har klasseteamet ansvar for klassens, herunder den enkeltes, trivsel, arbejdsmiljø samt forskellige tværfaglige tiltag, mens studieretningsteamet, der består af medlemmer fra alle klasseteam, varetager samarbejdet på en given studieretning.

Teamlærerarbejdsbeskrivelsen og teamhåndbogen revideres årligt i dialog med PU på baggrund af tilbagemeldinger fra kollegiet, med henblik på at sikre at fokus for arbejdet er fokuseret og tydeligt beskrevet.

Indsatsområde 5: Studieretningsudvikling og -profilering Påbegyndelsestidspunkt: Skoleåret 2015-2016 og 2016-2017 Ledelsesansvarlig: MF, DH og SU – i samarbejde med PU, SU og Informationsudvalget Fra skoleåret 2015-2016 er skolens studieretningsudbud justeret. Der er behov for fokus på at tegne studieretningerne tydeligt og sikre sammenhængskraft vertikalt. Det vil give eleverne bedre tilhørsforhold og give lærerne bedre mulighed for fagligt samarbejde og videndeling.

Klasseteamene udarbejder (gerne i samarbejde med studieretningsteamene) et årshjul for den pågældende studieretning, med fokus på tværfaglige forløb, og med blik for toning af fag samt progression. På den måde står hver studieretnings kendetegn og muligheder klart for elever og lærere. Både forløb i den daglige undervisning og studieretningsdage indarbejdes i årshjulet. Studieretningsteamene kan i skoleåret 2015-2016 afprøve, om en anderledes brug af studieplanen kan erstatte et særskilt årshjul. Der evalueres derefter på, om studieplanen kan tilvejebringe det ønskede overblik.

Arbejdet evalueres og justeres på baggrund af fokusinterview i de enkelte studieretninger, hvor både lærere og elever deltager.

En tilsvarende proces påbegyndes i forlængelse af en eventuel gymnasiereform.

\

\

\

\

H

>¢'~

9

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 6: Aktiverende undervisning Påbegyndelsestidspunkt: Udviklingsprojekt for enkelt klasse i skoleårene 2014-15 og 2015-16 Ledelsesansvarlig: RE – i samarbejde med PU Undervisere og elever deltager i et udviklingsprojekt, der har til hensigt at afprøve Flipped Classroom som pædagogisk redskab og læringsform. Erfaringer skal udbredes på skolen.

Udbredelsen igangsættes via interne kurser, hvorefter faggruppelederne tager initiativ til workshops og parvist lærersamarbejde i faggrupperne.

Selve udviklingsprojektet evalueres undervejs og slutteligt af involverede undervisere og elever. Skolens faglige IT-vejledere udbyder i samarbejde med faggruppeledere interne kurser, således at alle faggrupper får mulighed for deltagelse.

Indsatsområde 7: Innovation i undervisningen Påbegyndelsestidspunkt: Pilotprojekt i 2015-2016 og videre implementering i 2016-2017 Ledelsesansvarlig: MF og RE – i samarbejde med PU Innovation indgår allerede som en mulighed i prøven i Almen Studieforberedelse. Det er desuden forventningen, at innovation skrives eksplicit ind i de enkelte fags læreplaner. Der skal arbejdes med, hvordan fagene i praksis kan arbejde med innovation.

Innovation indgår i undervisningen dels i form af små sekvenser, dels i større forløb, f.eks. i AT. Faggrupperne samarbejder om ideer og materialer, men disse sekvenser er i høj grad præget af elevernes idegenerering og medindflydelse. Innovation kan ses som en mulighed i en vifte af forskellige arbejdsformer, som udfordrer og motiverer eleverne på en ny måde i kraft af det anvendelsesorienterede aspekt. Evalueringen af dette indsatsområde vil indgå i den almindelige evaluering af undervisningen.

I et pilotprojekt prøver rækken af lærere omkring en 1.g-klasse (i studieretningen med MA A, Fy B, Sa B) i skoleåret 2015-2016 mere målrettet at inkorporere innovation i undervisningen. De forpligter sig på at udarbejde og videreformidle materialer, som efterfølgende kan tjene som inspiration i andre klasser.

Indsatsområde 8: Kollegial supervision (nøgleområde) Påbegyndelsestidspunkt: Påbegyndes i skoleåret 2014-2015 og videreføres i de efterfølgende år Ledelsesansvarlig: MF, RE, SU - i samarbejde med PU

Kollegial supervision skal udbredes på skolen. Supervisionsforløb styrker elevernes udbytte af undervisningen mere end noget andet tiltag, fordi kollegial supervision øger samarbejdet mellem kolleger, hvilket både har faglige og didaktiske fordele.

Der etableres makkerskaber i relation til omlagt skriftligt arbejde. Makkerskaberne er en forsmag på supervisionen, men har i høj grad fokus på samarbejde om ny praksis.

Den egentlige kollegiale supervision igangsættes i skoleåret 2015-16 og faciliteres af en professionel kursusleder, således at der er helt klare rammer om projektet.

Alle undervisere deltager i supervisionsforløb, eventuelt i flere tempi. Lærernes udbytte evalueres i spørgeskemaundersøgelse umiddelbart efter forløbet.

1m..nm@xm1§mim1mJ.n&r 10

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Fastholdelse og gennemførelse Sct. Knuds Gymnasium skal fastholde så mange studieegnende elever som muligt. Ungdomsuddannelserne har aldrig haft så mange elever fra studiefremmede og socialt udfordrede miljøer som tilfældet er i dag, og det ser vi også på Sct. Knuds Gymnasium. Vi skal arbejde målrettet med at sikre, at den enkelte elev får den hjælp og støtte, som er forudsætningen for at gennemføre gymnasieforløbet – og med så optimalt et udbytte som muligt.

Indsatsområde 9: Løfteevne (Nøgleområde) Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed hele perioden Ledelsesansvarlig: JB og SU – i samarbejde med faggrupperne Løfteevne er et udtryk for i hvilken grad undervisning og en skoles indsatser generelt er i stand til fagligt at flytte elever ud over det forventede. Løfteevnen kan således både være positiv og negativ. På Sct. Knuds Gymnasium er målet, at alle elever får udfordringer og understøttelse til at løfte sig maksimalt. Derfor arbejdes der med faglige indsatser målrettet enkelte elever og grupper af elever på det enkelte hold og på tværs af hold og klasser. For at kunne løfte alle elever, skal vi bruge resultatet af diverse screeninger af elevernes faglige niveau til at undervisningsdifferentiere på det enkelte hold og tilbyde særlige forløb for udvalgte elever på tværs af klasserne. Der fokuseres på at skabe optimale rammer for løft af alle elevgrupper. Der arbejdes derfor med en vifte af forskellige evaluerings-/ screeningsredskaber, porteføljer samt klare vurderingskriterier.

Faggrupperne vil som led i kortlægningen af kompetenceudviklingsbehovet (se indsats nr. 2) have fokus på løfteevne, således at læreren bl.a. derfra får redskaber at bruge i undervisningen.

Motivation og lyst til læring er vigtige elementer for elevernes faglige udbytte, og derfor vil en del af skolens indsatser vedr. løfteevne koncentrere sig om motivation. I den forbindelse vil der i nogle sammenhænge ikke karakterbedømmes for ad denne vej at opnå, at eleven fokuserer på læring fremfor bedømmelse og præstation.

Der skal i de kommende år arbejdes på at etablere flere tilbud på tværs af klasserne for elever med faglige udfordringer i et bestemt fag.

Skolens løfteevne følges løbende på baggrund af tal fra ministeriet. Særlige tiltag iværksættes, hvis der er tegn på negativ løfteevne i bestemte fag på bestemte niveauer.

\

\

\

\

H

>{~

11

»

H’

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 10: Omlagt skriftligt arbejde og studietid (Nøgleområde) Påbegyndelsestidspunkt: Implementeres i skoleåret 2015-2016 Ledelsesansvarlig: MF – i samarbejde med PU Omlægning af dele af underviserens rettearbejde til vejledning undervejs i skriveprocessen skal styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen i fagenes skriftlige dimension.

Der arbejdes desuden med synlig progression i de opgaver den enkelte elev stilles og med klare forventninger til, at eleverne forholder sig til og tager ved lære af underviserens kommentarer til en opgave – så det ses i efterfølgende afleveringer.

Fra skoleåret 2015-16 omlægges henholdsvis 30% af det skriftlige arbejde i 1.g, 20% i 2.g og 10% i 3.g. Inden da har kolleger i makkerskaber og i faggrupperne drøftet forskellige måder at gribe arbejdet an på samt forholdt sig til progression i det skriftlige arbejde i faget. Der udarbejdes en beskrivelse af tiltaget målrettet elever og forældre, og der udarbejdes i tilknytning til rådighedspuljen en oversigt over forskellige rettestrategier.

Elevernes udbytte af arbejdet med fagenes skriftlige dimension evalueres som del af den almindelige undervisningsevaluering. Derudover følges der løbende op på elevernes skriftlige arbejde i undervisningen samt til afsluttende prøver. Endelig foretages en lærerevaluering af rammerne omkring omlagt skriftligt arbejde ved skoleårets afslutning.

f

\\ 3, \.

vs.

H

.

><l~ 12

»

a

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 11: Øget fokus på frafaldstruede elever Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed i hele perioden Ledelsesansvarlig: JEBE og SU – i samarbejde med studievejledere og teamlærere Der skal øget fokus på elevtyper, som statistisk har forhøjet risiko for frafald. Hertil hører fokus på rollefordelingen mellem team, studievejleder, mentor og ledelse med henblik på at sikre sammenhængskraft i indsatsen for frafaldstruede elever. For at sikre dette øgede fokus på frafaldstruede elever, vil nedenstående indsatser blive iværksat med virkning fra august 2015. Alle indsatser forventes at løbe frem til 2020 og vil blive suppleret med yderligere tiltag, hvor det findes relevant.

Der iværksættes systematisk undersøgelse til afdækning af årsager til frafald. Dette på baggrund af opgørelser med årsagsangivelse af elever der forlader skolen. Disse årsagsangivelsesopgørelser har været udarbejdet siden august 2013. Forhåbningen er, at en afdækning af årsagerne til frafald kan hjælpe med at målrette indsatserne til minimering af frafaldet.

Alle undervisere deltager i Ventilen-kurset, der har til formål at forebygge ensomhed. Underviserne involverer sig i og tager ansvar for elevernes læring og trivsel på skolen. Opleves tegn på mistrivsel og adfærd, der kan føre til frafald, involveres team og studievejleder. For en nærmere beskrivelse af samarbejdet mellem team og studievejleder henvises til Teamhåndbogen.

Der udarbejdes et elektronisk spørgeskema, hvor teamet et antal gange i løbet af året kan kommentere på klassens samlede trivsel og på tegn på, at en eller flere elever er frafaldstruede. Dette sikrer, at studievejledere, team og ledelse inddrages i tide, og det giver en historik på, hvordan klimaet har udviklet sig i den enkelte klasse. Svarene tages efterfølgende op på ledelsens møder med studievejlederne.

Mentorordningen fortsætter, og der er desuden fra forskellig side mulighed for ekstra faglig hjælp (underviser, ”akut-hjælper” og lektieværksted). Andre former for ekstrahjælp afprøves.

Der laves løbende undersøgelser, der følger frafaldsfrekvensen og ovenstående indsatsers implementering. Målet er et reduceret frafald.

\

\

\

\

H

>{~

13

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Elevtrivsel og skolekultur Skolen har de seneste år arbejdet målrettet med at præge skolekulturen i en god retning. Der er positive tendenser at spore, ikke mindst i 1.g-elevernes evaluering af deres modtagelse på skolen. Vi skal fortsætte indsatsen. Det gør vi ved at give eleverne optimale muligheder for at komme til orde og ved at styrke kontakten mellem elever på tværs af klasser og årgange.

Indsatsområde 12: Elevdemokrati på skolen Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med elevråd Vi ønsker et velfungerende og synligt elevråd, der har reel medindflydelse i skolens beslutningsprocesser.

Ledelsen støtter op om elevrådet ved løbende at afholde møder med elevrådet, ved at sikre, at rådet får forelagt sager til høring på linje med PR og TAP-råd og ved at understøtte, at elevrådet har konkrete og relevante sager at arbejde med. Endelig arrangerer ledelsen i samarbejde med elevrådet et årligt opstartsmøde, hvor nye medlemmer af elevrådet introduceres til arbejdet.

Ledelsesrepræsentanterne i skolens stående udvalg registrerer om elevrepræsentanterne deltager i udvalgsmøderne Elevrådet evaluerer en gang årligt sit arbejde med særligt henblik på de opnåede resultater og samarbejdet med skolens ledelse. I forbindelse med ETU undersøges det, hvordan elevgruppen generelt opfatter mulighederne for medindflydelse på skolen.

Indsatsområde 13: Trivselsfremmende tiltag Påbegyndelsestidspunkt: Området har bevågenhed gennem hele perioden Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med elevråd og trivselsudvalg Alle elever skal opleve at blive accepteret, og ingen elever på Sct. Knuds Gymnasium skal stoppe alene på grund af mistrivsel.

Ventilen-projektet i 1.g fortsættes, og det sikres, at alle skolens lærere gennemgår det særlige kursus, der er en forudsætning for at varetage projektet.

Der udarbejdes en strategi til sikring af det positive klassemiljø, som introduceres i alle 1g-klasser ved skoleårets begyndelse. Lærerteamet i alle klasser har særligt fokus på klassemiljøet. Alle lærerteam afvikler i løbet af efteråret en evaluering af læringsmiljøet og det sociale klima i de enkelte klasser. Der er tale om en standardevaluering, som eleverne besvarer i Lectio. Fokus er generelt. Der er således ikke tale om en undervisningsevaluering. Resultatet af evalueringen meddeles klassens øvrige lærere, og det drøftes på et teamlærermøde, hvad der fungerer godt i klassen, og hvad der eventuelt kan forbedres og hvordan. Teamlederen holder skolens ledelse orienteret om evalueringens resultat.

Skolen understøtter, at der i løbet af skoleåret afholdes en række arrangementer på tværs af klasser og årgange (se indsatsområde 14). Der udarbejdes et nyt koncept for fredagscaféerne, der kan sikre en større tilslutning. Skolen understøtter, at der fortsat afholdes en årlig idrætsdag og en skoleforestilling.

Indsatsen vurderes af trivselsudvalget på det samlede resultat af evalueringerne af klassemiljøet og på antallet af elever, der i forbindelse med udmeldelse angiver, at mistrivsel er en medvirkende årsag.

1m..nm@xm1§mim1mJ.n&r 14

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 14: Aktiviteter på tværs Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden Ledelsesansvarlig: SL – i samarbejde med trivselsudvalg og studieretningsteam Der arbejdes på at understøtte og sikre, at skolen har både faglige og sociale aktiviteter, der rækker på tværs af klasser og årgange med det formål at eleverne får mulighed for at opbygge relationer på tværs og derved understøtter skolens gode sociale miljø.

Fokus på aktiviteter på tværs af klasser og årgange både med et fagligt og et socialt sigte.

Der arrangeres studieretnings-fagdage og andre faglige aktiviteter, hvor elever og klasser mødes på tværs.

Der nedsættes en mindre gruppe af lærere, der i samarbejde med elevrådet står for to tværgående arrangementer i efteråret og to i foråret. Et eller flere af disse arrangementer kan være årligt tilbagevendende.

Idrætsgruppen er tovholder for en række interne elevturneringer i bordtennis, badminton, indendørs fodbold og volleyball.

Der afholdes en række forskellige frivillige aktiviteter i fagene idræt, billedkunst og musik hvor alle elever kan tilmelde sig.

Skolen tilbyder desuden efter elevønske en række studiekredse forestået af en eller flere af skolens lærere.

Trivselsudvalget forestår i april måned en samlet evaluering af indsatsen blandt eleverne og efterspørger i samme forbindelse ønsker til nye aktiviteter i det følgende skoleår.

\

\

\

\

H

><~

' 15

»

"H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Internationalisering og globalisering Vi er en skole med internationale studieretninger og rejser i alle klasser. Som noget nyt er vi også med i sammenslutningen af Globale Gymnasier. Vi skal arbejde videre med vores internationale og globale profil. Hertil hører eksempelvis at være tydelige omkring målet med profilen.

Indsatsområde 15: Internationalisering og globalisering Påbegyndelsestidspunkt: Området udvikles gennem hele perioden Ledelsesansvarlig: RE og SU – i samarbejde med international koordinator Skolens internationale fokus og skolens medlemskab af Globale Gymnasier understøtter, at eleverne får udsyn og indsigt i globale problemstillinger. På rejser foregår kulturmødet gennem udveksling og studierejser, mens det globale perspektiv bringes i spil i klasserummet. Skolens elever opnår global forståelse både gennem det faglige arbejde i dagligdagen, studieture og temadage.

Alle klasser stifter bekendtskab med globale problemstillinger i løbet af gymnasietiden i form af sær- og/ eller tværfaglige undervisningsforløb.

På studieture i 2.g er kulturmøder af forskellig art en del af programmet, hvor eleverne på den ene eller anden måde møder lokalbefolkning i forbindelse med interview, skolebesøg eller andet.

Der arrangeres med højst tre års mellemrum en ”kulturdag” for hele skolen (evt. OD-dagen), hvor også skolens udvekslingselever deltager.

Skolens internationaliseringsprojekt har udveksling og sprogskoleophold i centrum. Projektet skal fortsat udvikles og forankres på skolen. Elever på de internationale studieretninger deltager i udvekslingsture og/eller sprogskoleophold, evt. på baggrund af fælles opsparing i klasserne.

Skolens udvekslingselever deltager naturligt i skolens liv. De bidrager i et vist omfang til skolens globale udsyn, særligt i deres egne klasser.

Skolens internationale koordinator sikrer, at der løbende er tilgang til vores globale elevgruppe, og at denne elevgruppe har gode muligheder for at søsætte arrangementer her på skolen og selv deltage i arrangementer på tværs af de globale gymnasier.

De forskellige initiativer evalueres særskilt.

]Z

\

k

l

/

_

‘ 00/

\4$

16

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Gymnasiets synlighed og forankring i lokalsamfundet Sct. Knuds Gymnasium har som mål at være det naturlige valg for stx-søgende elever i lokalområdet og derudover at være det naturlige valg for elever i resten af byen, som identificerer sig med vores særlige profil. Vi skal være gode til at vise, hvad vi står for, når vi fortæller omverdenen om skolen, og når vi åbner skolen for lokalsamfundet.

Indsatsområde 16: Skolen i lokalsamfundet Påbegyndelsestidspunkt: Skoleårene 2015-2018 Ledelsesansvarlig: SL og DH – i samarbejde med trivselsudvalget og informationsudvalget Der arbejdes på at synliggøre Sct. Knuds Gymnasium som både en skole og en kulturinstitution i forhold til Odense som helhed. Dette sker eksempelvis ved at invitere andre end skolens elever, forældre og ansatte til de arrangementer, der afholdes, eksempelvis adventskoncert og skoleforestilling. Også samarbejdet med folkeskolerne i Odense søges udvidet. Folkeskoleelever inviteres til faglige arrangementer på Sct. Knuds Gymnasium, hvor de møder skolens elever blandt andet som undervisere.

Skolen kan endvidere arrangere forskellige kulturelle arrangementer med bred appel f.eks. forfatteraftener, foredrag m.m. Disse arrangementer annonceres i lokale medier.

Udvidelse af det eksisterende samarbejde med lokale foreninger om brug af skolens faciliteter i fritiden.

Sct. Knuds Gymnasium lægger lokaler til eller arrangerer en række af de aktiviteter, der kommer til at foregå i SIO-regi (samarbejdet mellem de 4 stx-skoler i Odense, beskrevet i det efterfølgende indsatsområde) Der påbegyndes et ”folkegymnasium” forestået af en række af skolens lærere og henvendt til forældre og andre interesserede.

Indsatsen vurderes på antallet af arrangementer henvendt til andre end skolens elever og ansatte og på tilslutningen hertil.

\

\

\

\

H

>{~

17

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Indsatsområde 17: Profilering af skolen Påbegyndelsestidspunkt: Skoleårene 2015-2018 Ledelsesansvarlig: DH og SU – i samarbejde med informationsudvalget Der er behov for at synliggøre STX i almindelighed og Sct. Knuds Gymnasium i særdeleshed i uddannelseslandskabet i Odense. Dette med henblik på at tydeliggøre, hvad vi kan tilbyde på skolen. Profileringen skal rettes mod forskellige målgrupper, herunder folkeskoler samt elever og forældre.

Den overordnede profilering af STX finder sted i samarbejdet med de øvrige STX-uddannelser i Odense – i et formaliseret samarbejde, som etableres fra og med august 2015. Dette samarbejde har blandt andet til formål at understøtte vejlednings- og brobygningsaktiviteter og at tilbyde nuværende elever en række faglige og sociale aktiviteter, som samtidig profilerer de medvirkende skoler.

Den specifikke profilering af Sct. Knuds Gymnasium skal tydeliggøre skolens værdigrundlag, konkretiseret i fokus på faglighed, fællesskab og udvikling. Gymnasiet skal fortsat være kendt som en skole med høj faglighed, fine fysiske rammer og et godt socialt miljø. Disse kendetegn samles i et overordnet slogan.

Det skal desuden tydeliggøres, at elever på Sct. Knuds Gymnasium har mulighed for at blive del af faglige og sociale aktiviteter i regi af Globale Gymnasier, SamfundsfagsCup, Forskerspirer, Akademiet for talentfulde unge, Danske Science Gymnasier og lignende tiltag.

Profilering og branding af skolen sker løbende igennem hjemmeside og de sociale medier (Facebook og Instagram). Skolen ansætter tre til fire ambassadører for et skoleår ad gangen, som fra en elevvinkel varetager skolens ansigt udadtil. Skolens studieretningshæfte og det årlige Åbent Hus-arrangement er desuden vigtige faktorer i profileringen af skolen som helhed. Der følges op på profileringsindsatsen ved løbende at analysere på søgemønster og i form af fokusgruppeinterview med elever og brobygningselever.

Profilering af skolen er beskrevet nærmere i skolens kommunikationsstrategi (LINK) samt i informationsudvalgtes kommunikationsplan.

\

\

\

\

H

><~

' 18

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

BILAGSMATERIALE

Fakta om Sct. Knuds Gymnasium • Sct. Knuds Gymnasium blev oprettet som pigeskole af lærerinden Louise Winteler, som i 1853 begyndte med to elever i en dagligstue i Nørregade i Odense.

Dette var den beskedne start på Sct. Knuds Gymnasium.

• Den 20. august 1880 rykkede skolen for første gang ind i sin egen bygning, der lå i centrum på Klostervej i Odense. Med den nye skolelov fra 1903 fik skolen ret til at afholde studentereksamen – nysproglig retning, og bygningerne blev udvidet.

• August 1920 overtog staten skolen, som nu fik navnet Sct. Knuds Gymnasium med tilnavnet ”Louise Wintelers Skole”.

• I 1940 flyttede skolen ind i de nuværende bygninger på hjørnet af Læssøegade og Engvej, og skolen blev fællesskolen med både piger og drenge.

• I 1972 ændrede skolen navn til ”Sct. Knuds Gymnasium og HF-kursus”, idet de første hf-hold startede på skolen. Det stigende antal elever medførte et behov for udbygning af skolen, så i 1973 opførtes den såkaldte sydfløj.

• 1986 blev de statslige gymnasieskoler overtaget af amtskommunerne, og Sct. Knuds Gymnasium fik nu Fyns Amtskommune som ejer. Men i forbindelse med kommunalreformens nedlæggelse af amterne overgik skolen til statsligt selveje i 2007.

• Med behovet for nye undervisningsformer, en stigende søgning til skolen og et generelt behov for modernisering blev bygningsmassen i årene 1999-2013 løbende udvidet og renoveret. Nyest er således skolens studiecenter og idrætshal.

• Sct. Knuds Gymnasium fremstår i dag som en veludstyret og moderne gymnasieskole med et elevtal på ca. 800 elever.

\

\

\

\

H

>§~

19

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

BILAGSMATERIALE

It-strategi Sct. Knuds Gymnasiums IT-strategi for perioden 2015-2020 dækker dels behov og vedligehold af en teknisk infrastruktur, indretning af lokaler samt elever og underviseres digitale (ud)dannelse.

Strategien er en dynamisk præsentation, som findes på: https://prezi.com/tvono_lwkrw6/keep-it-simple Skolens netværk og it-motorvej skal dække det aktuelle behov - der må ikke opleves nævneværdige nedbrud, og der skal tilstræbes minimale ventetider. Evaluering af den tekniske infrastruktur sker i samarbejde med ITC-Fyn. Der udarbejdes en plan over skolens undervisningslokaler, der dækker det ønskede behov, og der gennemføres en årlig undersøgelse for at afdække ønsker til nye tiltag og forbedringer af eksisterende udstyr.

Klasseteams arbejder med elevernes digitale kompetencer og digitale dannelse ud fra dokumentet ”Digital dannelse i undervisningen”, (https://docs.google.com/file/d/0B7e3S_K44Bf_VTI5WVZYNWVGNXc) og der gennemføres i slutningen af skoleåret en evaluering af dokumentet med henblik på justeringer og med fokus på, hvordan det fungerer som styringsredskab for IT-inddragelsen i klassesamarbejdet.

Sct. Knuds Gymnasium er i foråret 2015 overgået til det studieadministrative system Lectio, og valg af platforme som følge heraf og med løbende justeringer skal fungere i dagligdagen og opfylde de praktiske og didaktiske behov for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse i et LMS-system. Specielt i periodens første år vil der være særligt fokus på LMS-system og indretningen heraf.

|§| =-: Sct. Knuds Gymnasiums IT-strategi

D.

’

‘ qy

Mt

20

SCT. KNUDS GYMNASIUM

BILAGSMATERIALE

Kommunikations-strategi Indledning Sct. Knuds Gymnasiums kommunikationsstrategi beskriver, hvordan vi kommunikerer – ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle og styrke kommunikationen på Sct. Knuds Gymnasium.

Kommunikationsstrategien omhandler både den interne og eksterne kommunikation, herunder branding og markedsføring af skolens aktiviteter.

Kommunikationsstrategien er forankret i skolens grundlæggende værdier og vision samt i personalepolitikkens mål og værdier, fx at der på skolen er en åben og tillidsfuld kommunikation mellem ledelse og medarbejdere, mellem lærere og elever og mellem medarbejdere indbyrdes.

Derudover er strategien baseret på analyser af skolens image og identitet. Et arbejde som opdateres og udvikles løbende i perioden 2015-2017.

Ledelsen har et overordnet ansvar for informationsformidlingen, men medarbejderne og tillidsrepræsentanten skal aktivt søge og give information (jf. bestemmelserne i SU).

Kommunikationsprincipper Det overordnede formål med skolens kommunikationsstrategi er at sikre, at vi kommunikerer i overensstemmelse med Sct. Knuds Gymnasiums værdigrundlag samt strategiske mål og principper herunder særlige indsatsområder.

Skolens kommunikation skal signalere faglighed, fællesskab og udvikling. Endvidere er en troværdig kommunikation en forudsætning for at tiltrække og fastholde nuværende og kommende elever samt medarbejdere (se punkt 6 om branding).

Kommunikationen er fælles ansvar I mødet med det omgivende samfund betragtes enhver leder og medarbejder ved Sct. Knuds Gymnasium som ambassadører for skolen. Alle har således et medansvar for skolens omdømme. Elevernes bidrag til et godt omdømme er selvfølgelig også af central betydning, men kan ikke i samme grad institutionaliseres. Positive studieoplevelser på skolen skal være med til at skabe det gode omdømme.

Kommunikationsstrategien skal med andre ord sikre sammenhæng mellem det, vi siger, og det, vi gør – og altid i relation til skolens vision eller værdigrundlag.

Intern kommunikationsstrategi Den interne kommunikation har som overordnet mål at skabe dialog mellem ledelse, medarbejdere og elever og derved bidrage til optimeret opgaveløsning, faglig udvikling og trivsel på skolen. Kommunikationen skal medvirke til at skabe ansvar, stolthed og motivation til at deltage i skolens udvikling.

En velfungerede intern kommunikation er en forudsætning for, at ledelse og medarbejdere kan fungere sammen og kan kommunikere optimalt med omverdenen.

\

\

\

\

H

>§~

21

»

H

SCT. KNUDS GYMNASIUM

BILAGSMATERIALE

Derfor skal den interne kommunikation: • medvirke til at udvikle og styrke en fælles identitet og profil, så ansatte og elever oplever et fælles tilhørsforhold til skolen • understøtte en åben og tillidsfuld kommunikation i hele organisationen • sikre, at medarbejdere og elever har adgang til information om beslutningsgrundlag og -processer samt om skolens udvikling og aktiviteter i øvrigt • understøtte videndeling, udvikling og samarbejde på tværs i organisationen • sikre og understøtte en fyldestgørende, relevant og hensigtsmæssig kommunikation i alle fora • understøtte medarbejderes og elevernes mulighed for at bidrage til ekstern kommunikation og dermed agere som ambassadører for skolen.

Derfor skal den eksterne kommunikation: • • • • •

tiltrække motiverede elever og kvalificerede medarbejdere til skolen synligøre skolens aktiviteter og kompetencer og øge målgruppernes viden om skolen synliggøre Sct. Knuds Gymnasiums identitet og profil via branding og markedsføring understøtte kommunikation og fremme dialogen mellem skole, hjem og omverden

håndtere kommunikation med pressen på en saglig og troværdig måde i eventuelle kritiske situationer som har omverdens opmærksomhed (issues management).

Målgrupper er de grupper af interessenter, som Sct. Knuds Gymnasium har fokus på i kommunikatioMålgrupperne nen. Listen over målgrupper kan variere afhængigt af den konkrete kommunikationsopgave. De primære målgrupper for skolens samlede kommunikation ses nedenfor.

Interne målgrupper Interne målgrupper

Elever

/

\

Ledelse

\

Medarbejdere

1 Bestyrelse

/

Ansvars- og kompetencefordeling Ledelse, medarbejdere har ansvar for, at Ansvars-­‐ oog g kelever ompetencefordeling kommunikationen fungerer internt i organisationen.

Både ledelsen, medarbejderne og elever skal aktivt sørgeansvar for at opsøge og kommunikationen dele viden med hinanden og intern Ledelse, medarbejdere og elever har for, at fungerer samtidig sikre, at relevant information og viden bliver tilgængelig både i og på tværs af de forskellige organisationen.

Både ledelsen, medarbejderne og elever skal aktivt sørge for at opsøge og d organisatoriske enheder. viden med hinanden og samtidig sikre, at relevant information og viden bliver tilgængelig både i på tværs af de forskellige organisatoriske enheder.

Eksterne målgrupper

\

r(

»

H

Nye 22 elever

7%

-

Ansvars-­‐ og kompetencefordeling Ledelse, medarbejdere og elever har ansvar for, at kommunikationen fungerer internt i organisationen. Både ledelsen, medarbejderne og elever skal aktivt sørge for at opsøge og dele SCT. KNUDS GYMNASIUM BILAGSMATERIALE viden med hinanden og samtidig sikre, at relevant information og viden bliver tilgængelig både i og på tværs af de forskellige organisatoriske enheder.

Eksterne målgrupper Eksterne målgrupper

/

Nye elever

Medier

Forældre

Int. kontakter

UVM og andre insYtuYoner

\

Omverden

Formål med strategi

Sct. Knuds Gymnasium skal være synlig for byen og det omgivende samfund og være kendt for uddannelse af høj faglig kvalitet.

Med strategien vil vi specifikt have fokus på skolens: 1. image (eksternt) 2. kommunikationskanaler (internt)

3

Ad. 1. En kvantitativ analyse af Sct. Knuds Gymnasiums image hos brobyggere fra folkeskolen foretaget foråret 2014 antyder, at skolen opfattes som en meget seriøs uddannelsesinstitution med gode faciliteter, dygtige undervisere og interessante faglige tilbud mht. studieretninger og indholdet af disse. Ansøgningstallene viser da også, at hovedparten af skolens nye elever har Sct. Knuds Gymnasium som deres førsteprioritet.

En opfølgende kvalitativ analyse bekræftede dog til en vis grad en fornemmelse af, at skolens seriøse image også rummer en vis tvetydighed; nemlig en forestilling om at det sociale miljø er præget af hierarki, og at skolen primært henvender sig til elever, som er meget målrettede, ambitiøse og som i forvejen er stærke fagligt og socialt.

Sct. Knuds Gymnasium ønsker naturligvis at fastholde sit image som en relevant og seriøs skole med en høj faglighed. Det er dog hensigtsmæssigt at forsøge at nuancere skolens image, så vi i endnu højere grad også fremstår som en attraktiv skole i forhold til social trivsel og som en skole med et aktivt socialt miljø, der er præget af rummelighed (jf. skolens visioner faglighed, fællesskab og udvikling).

Det primære formål er derfor, at skolens image udvides fra overvejende at være et seriøst uddannelsestilbud med højt fagligt niveau til også at være et tilbud om at være en del af en aktiv skole med et mangfoldigt socialt liv.

OJ

\4$

23

SCT. KNUDS GYMNASIUM

BILAGSMATERIALE

Kommunikationsindsatsen skal derfor i højere grad signalere og have fokus på mangfoldighed og rummelighed Sekundært skal skolens image udbygges i forhold til, at skolen henvender sig til alle unge, som ønsker en almen gymnasial uddannelse, uanset hvilken social baggrund de har.

Ad. 2. Der har gennem længere tid været et ønske om at forenkle skolens kommunikations-platforme. I øjeblikket er der en bred vifte af fora, hvori elever og ansatte kan kommunikere eller finde information.

Der er i efteråret 2014 nedsat en arbejdsgruppe med både repræsentanter udpeget af Samarbejdsudvalget (SU) og repræsentanter valgt af medarbejderne (PR); arbejdsgruppens opgave er at undersøge og vurdere nye kommunikationsplatforme i forhold til Sct. Knuds Gymnasiums behov.

Sct. Knuds Gymnasiums kommunikationskanaler I skolens dokumentarkiv ses en oversigt over skolens nuværende kommunikationskanaler opdelt i intern og ekstern information og kommunikation. Oversigten viser forholdet mellem indhold, afsender, modtager og ansvar. Formålet med oversigten er, at den skal tydeligøre over for alle ansatte på skolen, hvilke kanaler der primært benyttes til information og kommunikation på skolen. Medarbejderne forpligter sig til at holde sig løbende orienteret via disse kanaler samt på ministeriets hjemmeside (se dog under punkt 5, ad. 2, side 4).

Skolens kommunikationsstrategi i relation til branding og markedsføring Skolens ledelse og informationsudvalg har det overordnede ansvar for branding af skolen, men dette arbejde udføres selvfølgelig i samarbejde med skolens medarbejdere, skolens web-master og elever (se under punkt 3).

Branding af skolen handler primært om at skabe positive forventninger til skolen ved at undersøge og løbende tilpasse vores eksterne kommunikationsindsats i forhold til: ”Hvem er vi”? (identitet) ”Hvordan opleves vi” (image og etos-appel) ”Hvor vil vi hen”? (image-ønske, fx værdier) Markedsføring af skolens brand sker bl.a. igennem hjemmesiden og de sociale medier: Facebook og Instagram. Vi kan igennem disse kanaler vise de særlige værdier, vi tilbyder, ligesom vi kan indgå i dialog med vores interessenter og dermed øge værdien af vores brand i deres bevidsthed.

Som en del af markedsføringen indgår desuden: Åbent hus, info-materialer, brobygning, nyhedsbrev, samarbejde med fx folkeskoleelever m.m.

Skolen har fra december 2014 desuden ansat fire elev-ambassadører, som har fået til opgave i årets løb at medvirke til branding og markedsføring af skolen bl.a. på Instagram.

\

\

\

\

H

>§~

24

»

H