Elever på Sct. Knuds Gymnasium udvikler i et sundt og udfordrende læringsmiljø faglige og sociale kompetencer, som ruster dem til videregående uddannelser og til at være åbne og kritiske samfundsborgere i et komplekst samfund.
Skolestrategi 2025-2030
Strategiens indsatser er vigtige pejlemærker og mål i perioden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der kan blive behov for løbende justeringer.
Enkelte indsatser kan
• blive fremskønnet og opprioriteret, hvis der er behov for det, eller hvis det lykkes at få hel eller delvis ekstern finansiering
• udgå, hvis en revurdering fører til en anden prioritering
• blive justeret (ressource, bemanding, fokus), hvis skolens samarbejdsudvalg ud fra en helhedsbetragtning beslutter at justere i specifikke aktiviteter på skolen.
Udfordringer og indsatsområder
Skolens forrige strategi for perioden 2020-2025 havde fokus på trivsel, studiekompetencer, bæredygtighed og udsyn. En samlet afrapportering af strategien for 2020-2025 kan læses HER. Den aktuelle strategi ligger i naturlig forlængelse af den forrige, og når alle indsatser ikke er direkte videreført i denne strategi, er det ofte fordi indsatserne nu er implementeret og del af skolens faste tiltag og politikker.
Strategien for 2025-2030 har til formål dels at konsolidere den gode udvikling, hvor trivslen på skolen er høj – både blandt elever og blandt personalet. Samtidig er det en underliggende præmis for strategien, at vi som uddannelsesinstitution har et samfundsansvar, der rækker udover det snævert faglige. For elever med en studentereksamen skal selvsagt have de fornødne faglige kundskaber, men de skal også have kompetencer til at bringe fagligheden i spil i mødet med de problemer og udfordringer, de kommer til at skulle finde løsninger på i deres videre studie- og arbejdsliv. Samtidig skal eleverne være rustet til at bidrage som oplyste samfundsborgere til den demokratiske proces og i forskellige former for fællesskaber.
Strategien tager i forlængelse af ovenstående udgangspunkt i to overordnede indsatsområder:
Faglig trivsel
Elevdemokrati & medborgerskab
På de følgende sider motiveres og udfoldes de to indsatsområder med angivelse af konkrete initiativer under hvert område. Da flere initiativer baserer sig på et grundigt undersøgelsesarbejde, oprettes et midlertidigt undersøgelsesteam, som i strategiperioden bistår udvalg og arbejdsgrupper med at udarbejde, afvikle og samle op på undersøgelser i elevgruppen og blandt medarbejderne.1
Sideløbende med strategiarbejdet revurderes specialopgaverne i Sct. Knud-modellen. Denne proces kan føre til justeringer i ansvarsområder i strategien.
I bilagsmaterialet findes et overblik over strategiprocessen, der har været kendetegnet ved engageret elev- og medarbejderinvolvering.
1 Se Bilag 6: Kommissorium for undersøgelsesteam, s. 28
Faglig trivsel
Det er oplevelsen, at nye elevårgange fordrer nye pædagogiske og didaktiske redskaber og indsatser, så flest muligt lærer så meget som muligt.
Selvom elevernes generelle trivselsscore er høj i den årlige UVM-trivselsundersøgelse, viser forskningsprojektet TrivselsLUP, at scoren på Sct. Knuds Gymnasium i relation til faglig trivsel er lavere end scoren i henholdsvis social og personlig trivsel. I forskningsprojektet finder man generelt, at henholdsvis relationer til læreren, selv-efficacy & mestring samt den oplevede kvalitet i undervisningen spiller en rolle for elevernes faglige trivsel.
Vi vil i forlængelse af ovenstående arbejde med følgende udfordring:
Hvordan understøtter vi elevernes faglige trivsel med afsæt i den viden vi får fra dem om, hvordan de bedst motiveres, så læringsfællesskabet har de bedste betingelser? Hvordan understøtter vi desuden, at eleverne vælger studieretning, fremmedsprog og valgfag på et oplyst grundlag, hvor faglige interesser vinder over fordomme og sidemandens valg?
Med konkrete tiltag ønsker vi at understøtte, at eleverne på tværs af fag støttes i at få mest muligt ud af undervisningen – og hertil hører:
• At have gode relationer til andre elever og til personalet
• At være del af sunde fællesskaber
• At navigere i diversitet og agere rummeligt
• At udtrykke ønsker til undervisningens tilrettelæggelse
• At kunne behovsudsætte og finde motivation
• At blive fortrolige med (faglig) læsning
• At foretage et reflekteret studieretningsvalg med afsæt i et synligt og varieret studieretningsudbud
• At mestre læring både med og uden digitale hjælpemidler og redskaber.
Konkrete tiltag
De konkrete tiltag i relation til faglig trivsel samler sig i forskellige indsatser, som enten har eleverne eller underviserne i centrum. Tiltagene har forskellig vægtning. Visse tiltag afprøves i relation til hele gymnasiet, mens andre tiltag afprøves blandt udvalgte undervisere, på udvalgte hold eller årgange.
Tiltagene i relation til henholdsvis sprog og naturvidenskab forankres i to midlertidige udvalg, der løber i den del af strategiperioden, hvor opgaverne i kommissorierne udføres. De to kommissorier ses i bilagsmaterialet.2
En nærmere præsentation af de enkelte tiltag under faglig trivsel følger nedenfor. Ikonerne i præsentationen indikerer, hvilke typer indsatser eller handlinger, der er tale om.
Samarbejde Undersøgelse Skriftligt produkt
Digital dannelse
Naturvidenskab
Didaktisering
Faglig trivsel
Sprog
Relationer (Læse)fordybelse
Efteruddannelse Fondsmiddelansøgning
Når en indsats forudsætter fondsmidler, betyder det, at indsatsen ikke realiseres, hvis det ikke lykkes at finde hel eller delvis ekstern finansiering.
2 Se Bilag 7: Kommissorium for midlertidigt sprogudvalg, s. 28, og Bilag 8: Kommissorium for midlertidigt naturvidenskabeligt udvalg, s. 29
1A
Didaktisering – elevernes deltagelsesmuligheder og mestringsoplevelser
Særligt nedsat arbejdsgruppe
Formål med indsatsen:
• Vi undersøger, hvordan eleverne – med fokus på deltagelsesmuligheder, mestring, tryghed og stemning i klasserummet – oplever, at de lærer bedst.
• Vi udarbejder i forlængelse af undersøgelsen et katalog med didaktiske redskaber, der kan styrke deltagelsesmuligheder, mestring og stemning.
• Vi afprøver kataloget i udvalgte klasser og afvikler grundig evaluering både før og efter.
• De didaktiske vejledere tilbyder supervision.3
At elevernes faglige trivsel øges, bl.a. fordi de i alle fag oplever inkluderende undervisning med en mangfoldig række af deltagelsesmuligheder og dermed får mestringsoplevelser, der motiverer til yderligere faglig udvikling.
1B
Didaktisering – elevtyper & elevmotivation
PU skitserer rammerne, interesserede undervisere afprøver
• Vi afprøver i udvalgte 1.g-klasser (styret i fag- og opgavefordelingen) et screeningsværktøj, der afdækker elevernes læringspræferencer.
• I de udvalgte klasser afprøver underviserne differentierede undervisningsformer, afstemt efter læringspræferencerne.
• Vi afprøver i udvalgte klassers matematikmoduler differentiering efter læringspræferencer på tværs af klasserne i udvalgte (skemamæssigt samplacerede) forsøgsmoduler.
• Vi afsøger muligheden for indretning af et ”eksperimentarium” (fx et lokale uden borde, med taburetter, terninger og kreative redskaber) til understøttelse af bestemte læringsstile.
Formål med indsatsen:
At elever og undervisere bliver bevidste om klassernes læringspræferencer, og at undervisningen planlægges og afvikles under hensyntagen til disse
1C
Didaktisk sparring
• Vi udpeger to undervisere, der kan fungere som didaktiske vejledere for kolleger, der ønsker didaktisk sparring i relation til dilemmaer i undervisningen – hvis der er behov for det, tilbydes de to undervisere efteruddannelse.
• Sparringen finder sted i et fortroligt rum blandt ligeværdige kolleger.
Ressourcepersoner
Formål med indsatsen:
At alle undervisere tilbydes muligheden for fortrolig pædagogisk og didaktisk sparring ift. eventuelle udfordringer i klasserne.
1D
Undervisernes relationsarbejde
• Dette tiltag forudsætter, at det lykkes at få adgang til hel eller delvis ekstern finansiering.
• Vi udvikler et særligt ”relatorikum” for alle undervisere – bestående af efteruddannelse, afprøvning og erfaringsudveksling om relationsarbejdet:
o Faglige oplæg på PR-møder og pædagogiske dage
o Afprøvning i klasserne
PU i samarbejde med ressourcepersoner på skolen
Formål med indsatsen:
o Et treårigt RUS – Relationskompetence-Udvikling-Sparring – hvor undervisere i grupper mødes og sparrer med hinanden om relationskompetence.
At udvikle undervisernes relationsarbejde samt at skabe rum for samarbejde om dette.
1E
(Læse)fordybelse
Bogdepots- og biblioteksansvarlige, læsevejledere og faggruppeledere i involverede fag
PU (i relation til brug af puljetimer)
• Vi afdækker, hvordan der kan tilvejebringes moduler til fælles læsning i udvalgte fag (fx 130timerspuljen).
• Vi afprøver systematisk læsning i interesserede faggrupper, hvor alle fagets hold på 1.g-årgangen medvirker. Derefter besluttes det, om forsøget videreføres og tilbydes alle årgange.
• Vi etablerer en bogsamling og faciliterer bogbytning på skolen.
• Vi genbesøger fællesområder og drøfter med eleverne, hvordan indretningen kan forbedres
til formålet (belysning, beplantning, møblering).
Formål med indsatsen:
At forbedre elevernes lyst og evne til læsning, herunder faglig læsning.
1F
Sprogfagenes røde tråd
Midlertidigt udvalg i strategiperioden. Udvalget sammensættes af sproglig SR-koordinator, sprogcoach-tovholdere, international koordinator, faggruppeledere i sprogfag og faggruppeleder i AP4
PU og SU involveres, hvis påtænkte tiltag får betydning bredt i organisationen.
Formålet med indsatsen:
• Vi undersøger elevernes holdning til sprog i grundforløbet, til studieretningsudbuddet, til de sproglige studieretningers synlighed samt til det internationale projekt
• Vi undersøger best practice på det sproglige område på andre gymnasier.
• Vi udarbejder en samlet handleplan for det sproglige område, som præsenteres bredt på skolen
• Vi afholder en intern efteruddannelsesdag for sproglærere.
At styrke elevernes interesse for sprog, herunder for de sproglige studieretninger.
4 Se Bilag 7: Kommissorium for midlertidigt sprogudvalg, s. 29
1G
Naturvidenskabsfagenes røde tråd
Midlertidigt udvalg i strategiperioden. Udvalget sammensættes af naturvidenskabelige SR-koordinatorer, faggruppeledere i naturvidenskabelige fag og faggruppeleder i NV5
PU og SU involveres, hvis påtænkte tiltag får betydning bredt i organisationen.
Formål med indsatsen:
• Vi undersøger elevernes holdning til NV i grundforløbet, til studieretningsudbuddet, til de naturvidenskabelige fag på A-niveau samt til de naturvidenskabelige studieretningers synlighed.
• Vi undersøger best practice på det naturvidenskabelige område på andre gymnasier.
• Vi udarbejder en samlet handleplan for de naturvidenskabelige fag, som præsenteres bredt på skolen.
• Vi afholder en intern efteruddannelsesdag for naturvidenskabelige lærere.
• Vi afdækker mulighed for ekstern finansiering af forbedringer i de naturvidenskabelige lokaler.
At styrke elevernes interesse for naturvidenskab, herunder for de naturvidenskabelige studieretninger.
1H
Progression i digital dannelse
IT-vejledere i dialog med PU og elevrådet.
Formålet med indsatsen:
• Vi udarbejder en ny progressionsplan for digital dannelse – det afdækkes, om spil som fx DIGIchat skal indgå.
• Vi uddanner et antal IT-piloter blandt eleverne og formulerer deres opgaver i dialog med elevrådet om det oplevede behov.
• Vi justerer i undervisningsmodulerne om digital dannelse i forlængelse af progressionsplanen
• Vi præsenterer progressionsplanen for alle undervisere.
At eleverne bliver digitalt dannede unge mennesker, der kan navigere kvalificeret i vores digitale verden.
5 Se Bilag 8: Kommissorium for midlertidigt naturvidenskabeligt udvalg, s. 31
1I
AI-politik
IT-vejledere i dialog med PU og elevrådet
• Vi indhenter gode erfaringer fra andre gymnasier for henholdsvis AI-politikker og AI-efteruddannelse af personalet.
• Vi udarbejder i forlængelse af interne og eksterne input en åben, konstruktiv og kritisk politik for anvendelsen af AI i relation til forberedelse og afvikling af undervisning og opgaver for elever og undervisere, som lever op til DPO6anbefalinger.
• Vi indsamler og formidler best practice-eksempler med brugen af AI i undervisningen
• Vi sikrer i samarbejde med PU, at AI og digital dannelse løbende får plads ved pædagogiske arrangementer, afstemt efter undervisernes behov.
Formålet med indsatsen:
At eleverne bliver fortrolige med AI’s muligheder og faldgruber i relation til skolearbejdet.
6 Data Protection Officer i henhold til overholdelse af GDPR-lovgivning.
Elevdemokrati & medborgerskab
Vi oplever på gymnasiet en stigende tendens til, at eleverne nødig engagerer sig i ekstracurriculære aktiviteter. Det gør sig gældende både i primært sociale såvel som mere faglige aktiviteter, som ikke er en direkte del af undervisningen. Samtidig tilkendegiver eleverne, at de faktisk ønsker fællesskabende aktiviteter efter skoletid. Det samme gør sig gældende i relation til elevernes deltagelse i skolens udvalg og bestyrelse: Der er et stort ønske om at blive hørt, men den enkelte elev har ofte ikke mod på at involvere sig på en forpligtende måde.
Vi vil i forlængelse af ovenstående arbejde med følgende udfordring:
Hvordan understøtter vi en bevægelse i retning af, at eleverne på gymnasiet i højere grad ønsker at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor de ikke kun deltager perifært, men selv bidrager til udvikling af skolens sociale liv og udvalgsarbejde? Hvordan kan aktuelle dagsordener som fx ønsker til skolens æstetiske udtryk, samt de store dagsordener som bæredygtighed, globalisering og AI fungere som “sager” eleverne kan involvere sig i?
Med konkrete tiltag ønsker vi at understøtte, at eleverne ser styrken i at involvere sig i forpligtende fællesskaber og i den demokratisk debat – og hertil hører:
• At tage ansvar
• At have mod til at handle og deltage
• At anerkende sig selv og andre
• At vælge til og fra
• At tage stilling på et fagligt grundlag
• At diskutere og argumentere på et fagligt grundlag
• At tænke kritisk.
Konkrete tiltag
De konkrete tiltag i relation elevdemokrati & medborgerskab samler sig i forskellige indsatser, som på forskellig vis understøtter involvering, engagement og udsyn.
Fælles tredje / partnerskaber
Medinflydelse & involvering
Kontroversielle emner
Globalt udsyn
Elevdemokrati & medborgerskab
Bære-dygtighed
Internationalisering
Styrkelse af elevudvalg
Relationsarbejde
Tiltagene forankres i et nyt udvalg, Udvalget for demokrati, deltagelse og medborgerskab (forkortet DEM), som etableres og løber i strategiens levetid. Udvalget, der består af elever, medarbejdere og ledelse, har til opgave – i samarbejde med relevante udvalg og arbejdsgrupper – at facilitere og understøtte demokrati, deltagelse og medborgerskab i elevgruppen. Udvalgets kommissorium findes i bilagsmaterialet.7
Trivselsudvalg
Bæredygtighedsudvalg Global arbejdsgruppe
DEM-udvalg
De enkelte tiltag i relation til elevdemokrati og medborgerskab udfoldes nedenfor. De fleste tiltag involverer det nye DEM-udvalg, og det angives, hvilke øvrige arbejdsgrupper og udvalg, der ligeledes understøtter tiltagene.
Ikonerne indikerer, hvilke typer indsatser eller handlinger, der er tale om:
Samarbejde Undersøgelse Skriftligt produkt Efteruddannelse Fondsmiddelansøgning
Når en indsats forudsætter fondsmidler, betyder det, at indsatsen ikke realiseres, hvis det ikke lykkes at finde hel eller delvis ekstern finansiering.
2A
Styrkelse af skolens elevudvalg
• Den brede elevgruppe introduceres til ”demokrati og medborgerskab” som en vigtig brik i den almene dannelse. I den forbindelse skal alle elever præsenteres for en samlet beskrivelse af, hvordan man involverer sig på skolen (grønspættebog) (Del af DEM-udvalgs kommissorium)
• Elevrepræsentanter i skolens faste udvalg (elevråd, SKL, cafékomité) deltager i en årligt
7 Se Bilag 9: Kommissorium for Udvalget for demokrati, deltagelse og medborgerskab (DEM), s. 33
Elevråd
Eventgruppe SKL
Cafékomité
DEM-udvalg
Øvrige udvalg med elevrepræsentation
tilbagevendende efteruddannelsesdag. Dagen fokuserer på opkvalificering, men også på at få eleverne rystet sammen. (Del af DEM-udvalgs kommissorium)
• Eleverne får støtte til formaliseret mødeaktivitet.
• Der skal i forhold til både den brede gruppe af elever og i relation til elever i skolens udvalg tænkes på de forskellige motivationer for at engagere sig (jf. Akademiet for fællesskabende unge, som skelner mellem idealisten, socialisten og kapitalisten)
Formålet med indsatsen:
At fremme elevernes demokratiske bevidsthed og handlekompetence i relation til skolens liv og deres egen dannelse.
2B
Elevernes relationsarbejde på tværs af klasser og årgange
• Vi understøtter, at uformelle ad hoc-cirkler blandt eleverne kan få støtte til organisering og kommunikation om aktiviteter.
• Vi understøtter at den brede gruppe af elever bliver del af skolens fællesskabende aktiviteter
Trivselsudvalg og SR-koordinatorer i samarbejde med henholdsvis teamlærere og undervisere i studieretningsfag8
Formålet med indsatsen:
• Alle 1.g-teams skal sikre, at alle klasser på alle årgange deltager i en eller flere aktiviteter, som i forvejen udbydes på skærmen med aktiviteter efter skoletid (planlægges som studiemoduler med ”relationsdannelse på tværs”)
• Der skal afprøves nye ”lodrette” arrangementer, faglige såvel som sociale med elevinvolvering i planlægningen (eventuelt som en nytænkning af SR-dagene)
At fremme oplevelsen af at mestre planlægning af aktiviteter og at høre til – ikke blot i en klasse, men som en del af hele skolen, for derigennem at fremelske relationsdannelse og trivsel blandt eleverne.
8 Se nærmere beskrivelse i Bilag 10: Konkretisering af indsats 2B, s. 34
2C
Fokus på minoriteter og kontroversielle emner
DEM-udvalg
PU
• Vi afdækker, hvilke minoritetsproblematikker, vi i særlig grad skal være opmærksomme på i ungdomskulturen på Sct. Knuds Gymnasium. Vi forstår minoritetsproblematikker bredt, som alle former for stigmatisering relateret til køn, etnicitet, seksualitet, socioøkonomi – derunder også de blinde vinkler, som en underviser kan have i klasserummet.
• Afdækningen skal give et oplyst grundlag, så vi kan arbejde med, hvordan undervisningen og andre skolerelaterede aktiviteter tilrettelægges med blik for minoritetsproblematikker og håndtering af kontroversielle emner.
• Både elever og ansatte skal opkvalificeres. Eleverne i form af fællesarrangementer, underviserne i form af fælles efteruddannelse og mulighed for supervision. (Fællesarrangement er del af DEM-udvalgs kommissorium)
Formålet med indsatsen:
At opnå større vidensgrundlag om minoriteters oplevelser på skolen samt bedre grundlag for at kunne agere konstruktivt i relation til minoriteter i vores daglige praksis.
2D
Fokus på bæredygtighed, globalt udsyn og medborgerskab
DEM-udvalg
Bæredygtighedsudvalget
Faggrupperne
• Vi undersøger, hvad eleverne forstår ved henholdsvis bæredygtighed, globalt udsyn og medborgerskab. Undersøgelsen laves i et samarbejde mellem DEM-udvalget, bæredygtighedsudvalget og global arbejdsgruppe, der efterfølgende præsenterer undersøgelsen og drøfter med skolens udvalg, hvordan den kan bruges. I udarbejdelsen af undersøgelsen (spørgerammen) tages der hensyn til muligheden for, at udvalgte klasser kan arbejde med de indkomne data som led i SRO.
• Vi synliggør vores allerede eksisterende projekter.
• Vi afdækker muligheden for andre mindre projekter som fx næstehjælperne.
• Medborgerskab og civilsamfund indgår som tema i viften af fællesarrangementer samt i fagrækken, hvor det er relevant.
• Vi kobler skolens temadag (afholdes hvert 3. år) til et globalt udsyn, og vi sigter mod
elevinvolvering i temavalg og tilrettelæggelsesform af temadag.
Formålet med indsatsen:
At afdække elevernes perspektiv på bæredygtighed og bæredygtighedsindsatser, og koble denne viden til skolens igangværende samt nye indsatser på området.
2E
Et fælles tredje: Indgåelse af partnerskab med Julemærkefonden/julemærkehjem9
• Skolen indgår et partnerskab med Julemærkefonden. Hensigten med samarbejdet er at - lære gymnasieelever om civilsamfundenes betydning i et moderne demokrati
- udbrede kendskabet til julemærkehjemmes formål, målgruppe og effekt
- mobilisere elever og ansatte til at støtte et konkret julemærkehjem: En årlig tilbagevendende indsamling som fast aktivitet.
DEM-udvalg
Relevante faggrupper
Formålet med indsatsen:
At igangsætte et systematisk og tilbagevendende samarbejde med Julemærkefonden og derigennem anspore elevernes bevidsthed om samt handlekompetence i civilsamfundet.
9 Partnerskabet er beskrevet nærmere i Bilag 3: Partnerskab med Julemærkefonden, s. 22
Bilag 1: Vision og værdier
Sct. Knuds Gymnasium er et moderne gymnasium med stærke historiske rødder. Vi er en almen-gymnasial uddannelse, hvilket betyder, at vi både fokuserer på almendannelse og på at studieforberede. En studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium sikrer og dokumenterer, at man har erhvervet viden, færdigheder og kompetencer i en bred vifte af fag, der giver adgang til videregående uddannelser. Viften af fag og samspillet mellem fagene bidrager desuden til udviklingen af et nuanceret syn på tilværelsen, uanset hvilken vej man vælger at gå.
Sct. Knuds Gymnasiums vision
Elever på Sct. Knuds Gymnasium udvikler i et sundt og udfordrende læringsmiljø faglige og sociale kompetencer, som ruster dem til videregående uddannelser og til at være åbne og kritiske samfundsborgere i et komplekst samfund. Visionen afspejler, at vi på Sct. Knuds Gymnasium har fokus på faglighed, udvikling og fællesskab.
Faglighed sigter til, at undervisningen og skolens øvrige opgaver varetages af et engageret og kompetent personale, og til at eleverne har en klar forståelse af, at de har et ansvar for at lære ved at forholde sig seriøst, engageret og aktivt til undervisningen. Det er målet, at alle elever udnytter og udvikler deres evner bedst muligt. Vi er på skolen optaget af at følge med tiden. Skolen forbereder elever til et globalt samfund i hastig udvikling. Vi er derfor åbne og positive over for faglig og pædagogisk nytænkning, og udvikling (fagligt såvel som didaktisk) er derfor et naturligt omdrejningspunkt på skolen. Samtidig understøtter vi elevernes personlige udvikling mod at blive åbne og kritiske samfundsborgere. Endelig tror vi på, at faglighed og udvikling kun har optimale rammer, hvis skolens elever og ansatte trives. Derfor er fællesskab vigtigt for os. Det vægtes højt, at skolen har et godt socialt miljø med plads til alle. Det sker, når samværet mellem eleverne indbyrdes, og mellem elever og personale, er kendetegnet ved gensidig respekt.
Sct. Knuds Gymnasiums værdigrundlag
Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes begejstring for viden og forståelse og giver eleverne en tidssvarende almendannende og studieforberedende undervisning.
Det betyder:
• at eleverne oplever varierende og aktiverende undervisningsformer
• at undervisningsmaterialerne er aktuelle
• at eleverne gennem regelmæssig undervisningsevaluering har indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse
• at skolen prioriterer et velfungerende studiemiljø
• at eleverne udfordres fagligt både gennem fællesarrangementer, besøg ud af huset og i fagene
• at skolen gennem kontakt med aftagerinstitutioner får viden om de krav, vores studenter skal honorere.
Skolen understøtter et velfungerende og udviklende socialt miljø for både elever og ansatte både i forbindelsen med undervisningen og i aktiviteterne efter skoletid, og at den almindelige adfærd og omgangsform på alle niveauer foregår i en åben og fri atmosfære præget af dialog, gensidig respekt og tillid.
Det betyder:
• at skolen arbejder aktivt med at etablere en positiv klasserumskultur
• at personale og ledelse griber aktivt ind over for uhensigtsmæssig adfærd
• at al kommunikation foregår i et ordentligt sprog og en ordentlig tone
• at eleverne er trygge ved at henvende sig til deres lærere, og at eleverne behandles ens uanset deres individuelle forskelligheder
• at skolen tilbyder et varieret udbud af aktiviteter og arrangementer efter skoletid
• at der arrangeres aktiviteter på tværs af klasserne.
Skolens aktiviteter bidrager til at udvikle elevernes selvstændighed, ansvarlighed og reflektoriske evner.
Det betyder:
• at undervisningen i alle fag og projektforløb gennem bevidst progression fremmer elevernes selvstændige arbejde
• at undervisningen i alle fag og projekter udfordrer elevernes selvstændige stillingtagen og refleksion
• at eleverne tildeles selvstændigt ansvar i så stort omfang som muligt
• at eleverne møder krav om ansvarlighed i forhold til skolearbejde og sociale relationer.
Der er fokus på at udvikle elevernes forståelse af sig selv som betydningsfulde individer både i forhold til det nære samfund, det danske samfund og det internationale samfund med udgangspunkt i et skolefællesskab præget af ligeværdighed og accept af forskellighed.
Det betyder:
• at der bliver lyttet til elevernes meninger, og at de har indflydelse på skolen i kraft af forslag og idéer
• at skolen samarbejder med institutioner og virksomheder i lokalområdet
• at skolen deltager aktivt i internationalt samarbejde og prioriterer studieture til andre lande
• at eleverne motiveres til videregående uddannelse.
Undervisningen er funderet i dybtgående viden og pædagogisk kvalitet, og den varetages af veluddannede og kompetente undervisere, der stimuleres til deltagelse i kompetenceudviklende aktiviteter.
Det betyder:
• at skolen tiltrækker og fastholder lærere med de bedste faglige og pædagogiske kvalifikationer
• at både faglige og pædagogiske kompetencer vægtes højt i forbindelse med ansættelser
• at skolen prioriterer pædagogisk udvikling gennem efteruddannelse og interne arrangementer
• at skolens organisation fremmer videndeling
• at der lægges vægt på en velfungerende evalueringskultur
• at det er en ret og en pligt for en medarbejder løbende at efteruddanne sig
• at skolen støtter undervisernes deltagelse i faglige udviklingsaktiviteter.
Skolens organisationsstruktur er præget af åbenhed og gennemskuelighed samt demokratisk medindflydelse for både elever og ansatte.
Det betyder:
• at skolen aktivt støtter elevrådet og elevernes medindflydelse i skolens organisationsstruktur
• at skolens elever og ansatte er velinformerede om skolens organisationsstruktur og om de beslutninger, der træffes
• at alle relevante informationer er tilgængelige i en overskuelig og lettilgængelig form.
Bilag 2: Strategiens tilblivelse
I foråret 2024 blev nedenstående køreplan besluttet i bestyrelsen. Eleverne er repræsenteret i flere af de udvalg, som undervejs i processen har givet input til strategien. Derudover har der været en særskilt køreplan for involvering af skolens elevråd.
Faglig trivsel
Elevråd
Studievejledere
Pædagogisk udvalg
Samarbejdsudvalg
CS, KK, DB, TFH & MF
Skærmarbejdsgruppe
SR-koordinatorer
IT-vejledere
Elevdemokrati & medborgerskab
Elevråd
Bæredygtighedsudvalg
JH, LB, MD & TL
International koordinator
Køreplan – personalegruppen
Trivselsudvalg
Global arbejdsgruppe
• Forår 2024: Rapport om nuværende strategi udarbejdes i en foreløbig version. Denne foreløbige version indeholder et afsnit med overskriften En kommende strategi, der ser fremad og skitserer SWOT-niveauet trusler. Det er tanken, at de øvrige SWOTniveauer er omdrejningspunktet i personalets indledende drøftelser i efteråret 2024–så disse drøftelser baserer sig på et oplyst grundlag om aktuelle udfordringer for stxsektoren i almindelighed samt Sct. Knuds Gymnasium i særdeleshed. Dette afsnit udgår i den endelige rapport om strategiplan 2020-2025
• Planlægningsdagene august 2024:
o Oplæg om kerneopgaven som afsæt for efterfølgende drøftelser. Oplægsholder: Anders Seneca (Dogmekompagniet)
o Oplæg med afsæt i om rapporten om strategiplan 2020-2025
o Drøftelser i (og skriftlige tilbagemeldinger fra) personalegruppen om kommende strategi med afsæt i de to oplæg. Drøftelserne foregår i mindre grupper og tager udgangspunkt i spørgsmål udarbejdet af skolens udvalg (SU samler og redigerer spørgsmålene)
• August/september 2024: SU formulerer konkrete indsatsområder med afsæt i de skriftlige tilbagemeldinger.
• September 2024: Bestyrelsen præsenteres for:
o Udspil til endelig rapport for strategiplan 2020-2025
o Udspil til overordnede indsatsområder i ny strategi.
• November 2024: Personaleinternat hvor der på dele af internatet arbejdes med konkretiseringer og detailbeskrivelser af de enkelte indsatsområder. Indsatser, som får betydning for orienteringshæftet skal færdiggøres, før hæftet trykkes.
• Januar-februar: Strategiplanen for 2025-2030 gøres helt færdig
• Marts: Bestyrelsen præsenteres for udspil til færdig strategiplan.
• Marts-sommerferie: Udvalg og faggrupper arbejder med forberedelse af de indsatsområder, hvor de har særlige opgaver.
• 1/8 2025: Strategien træder i kraft.
Elevinvolvering
• Foråret 2024
Elevrådsrepræsentanter i udvalg har haft mulighed for at give respons på de foreslåede indsatsområder, som personaledrøftelser har taget afsæt i på planlægningsdagene
• Ultimo august
Nyt elevråd indkaldes til møde om indsatsområderne, som de ser ud efter personaledrøftelser og sammenskrivning i SU på møde 22/8 2024. Eleverne bidrager med forslag og ønsker til tiltag i forlængelse af de udvalgte indsatsområder. Disse inputs behandles ifm. arbejde på internatet, hvor planlægningsgrupperne er opmærksomme på elevkommentarerne.
• September
Formand og næstformand i elevrådet medvirker i drøftelser i bestyrelsen, hvor indsatsområderne endeligt besluttes
• Oktober
Internatplanlægningsgrupperne sender materiale til elevrådet ultimo oktober med frist d. 15. nov. for kommentarer mm
• December
Efter personaleinternatet formuleres konkretiseringer og beskrivelse af tiltag i forlængelse af de to indsatsområder. Elevernes input fra mødet ultimo august indarbejdes
• Januar-februar
Elevrådet får mulighed for at præge den endelige strategibeskrivelse både via udvalgsrepræsentation og ved at blive hørt i relation til den samlede strategi.
• Marts
Formand og næstformand i elevrådet medvirker, når bestyrelsen drøfter en færdig beskrivelse af strategien for 2025-2030.
Bilag 3: Partnerskab med Julemærkefonden
Højskoleforstander Hal Koch sagde for mere end 70 år siden, at demokratiet skal genvindes for hver generation. På Sct. Knuds Gymnasium har elever og ansatte besluttet, at elevdemokrati og medborgerskab skal udgøre en stor indsats i skolens strategi for 2025-2030. Vi vil gerne understøtte, at vores elever får demokratisk dannelse. Det får de blandt andet ved at respektere og involvere sig i fællesskaberne. Hertil hører de frivillige forpligtende fællesskaber, som kendetegner civilsamfundet.
Civilsamfundet består af et utal af foreninger og organisationer, hvor man som borger bidrager ved at forbedre forholdene for en gruppe mennesker, enten ved at tale deres sag, eller ved at gøre noget for dem. I de kommende år bliver børn på julemærkehjem den gruppe, som Sct. Knuds Gymnasium i fællesskab gør noget godt for.
I perioden 2025-2028 indgås et partnerskab mellem Julemærkefonden og Sct. Knuds Gymnasium. Partnerskabet har til formål at
• lære gymnasieelever om civilsamfundenes betydning i et moderne demokrati
• lade Julemærkefonden være et fælles tredje for vores elever og ansatte
• udbrede kendskabet til julemærkehjemmes formål, målgruppe og effekt
• mobilisere elever og ansatte til at støtte et konkret julemærkehjem.
Partnerskabet evalueres i foråret 2028. Det kan derefter fortsætte på ubestemt tid, hvis begge parter ønsker det.
Sct. Knuds Gymnasium forpligter sig til følgende:
• At bistå elevrådet og/eller andet elevdrevet udvalg i at præsentere Julemærkefonden for eleverne på gymnasiet
• At lade julemærkefondens arbejde indgå i undervisningen
• At afvikle en eller flere årlige indsamlingsaktiviteter til Julemærkefonden
Julemærkehjemmet i Skælskør forpligter sig til følgende:
• At bistå med informationsmateriale og evt. oplæg, som kan bruges i undervisningen
• At få besøg af elevråd eller andet elevdrevet udvalg ved et årligt arrangement på julemærkehjemmet i Skælskør (ledsaget af ansatte)
• At tilbyde udvalgte elever muligheden for efter studentereksamen at arbejde som frivillig på julemærkehjemmet i Skælskør.
Bilag 4: Strategiens implementering og ansvarlige
Indsats
På tværs af indsatser
Undersøgelsesteam
De to personer skal i de fem skoleår, hvor strategien løber, understøtte de undersøgelser blandt elever og medarbejdere, som skal kvalificere vores indsatser.
Indsatsen er nærmere beskrevet i Bilag 6: Kommissorium for undersøgelsesteam, s. 28
1A
Deltagelsesmuligheder og mestringsoplevelser
To personer skal i skoleårene 20252026 og 2026-2027 understøtte og realisere indsatserne under 1A – det er hensigtsmæssigt, at de samme to personer varetager opgaven med didaktisk sparring (1C)
1A
Deltagelsesmuligheder og mestringsoplevelser
Elevtyper og elevmotivation
Didaktisk sparring
To personer skal understøtte og realisere indsatserne under 1C – første skoleår ved at udarbejde et koncept for didaktisk vejledning, efterfølgende år for at være til rådighed for kollegerne som didaktiske vejleder – det er hensigtsmæssigt, at de samme to personer
20252026
20262027
20272028
20282029
20292030 Udvalg eller funktioner involveret. Hvis i parentes kun som sparring
varetager opgaven med deltagelsesmuligheder og mestringsoplevelser (1A)
1D
Undervisernes relationsarbejde (forudsætter ekstern finansiering)
1E
Læsefordybelse
1F
Midlertidigt sprogudvalg
Gruppen sammensættes af relevante faggruppeledere, SR-koordinatorer og sprogcoaches. To af gruppens op til 10 medlemmer udpeges som penneførere.
Disse to fortsætter arbejdet i 20262027, mens øvrige medlemmer er til rådighed for sparring.
Indsatsen er nærmere beskrevet i Bilag 7: Kommissorium for midlertidigt sprogudvalg, s. 29
1G
Midlertidigt naturvidenskabeligt udvalg
Gruppen sammensættes af relevante faggruppeledere og SR-koordinatorer. To af gruppens op til 10 medlemmer udpeges som penneførere. Disse to fortsætter arbejdet i 2026-2027, mens øvrige medlemmer er til rådighed for sparring.
Indsatsen er nærmere beskrevet i Bilag 8: Kommissorium for midlertidigt naturvidenskabeligt udvalg, s. 31
1h
Progression i digital dannelse
x Faggrupper (Bogdepot) (Bibliotek) (Læsevejleder) (PU)
x (SU)
x (SU)
x It-vejledere
1I x x It-vejledere
AI politik
DEM-udvalg
(på tværs af indsatserne 2A, 2C, 2D og 2E)
Fem personer skal i de fem skoleår, hvor strategien løber, understøtte de fleste af de besluttede tiltag under indsatsen elevdemokrati og medborgerskab
Tre af de fem personer udpeges fra henholdsvis bæredygtighedsudvalget, global arbejdsgruppe og trivselsudvalget. To af de fem personer udpeges fra undervisergruppen.
Indsatsen er nærmere beskrevet i Bilag 9: Kommissorium for Udvalget for demokrati, deltagelse og medborgerskab (DEM), s. 33
2B
Elevernes relationsarbejde på tværs af årgange
x x x x x
Trivselsudvalg SR-koordinatorer Teamlærere
Bilag 5: Afledte opgaver som følge af strategien
Kommissorier for eksisterende udvalg
SU skal i dialog med de eksisterende udvalg drøfte, om der er behov for justeringer i kommissorier i lyset af strategien, herunder etableringen af det nye DEM-udvalg
Fællesarrangementer
Strategien lægger op til et antal fællesarrangementer, herunder kendskab til julemærkehjemmene og hadtale. Vi skal have et overblik over antallet af fællesarrangementer, som det har været fx de seneste 3 år, så der kan foretages en prioritering der sikrer, at det samlede omfang ikke øges.
130-timerspulje
Der foreslås, at dele af ressourcen bruges på ”fællesskaber på tværs”, hvor eleverne styret skal deltage i vores fællesskabende aktiviteter, og ”læsebåndet”. Derfor skal vores puljemodel genbesøges.
Bilag 6: Kommissorium for undersøgelsesteam
Flere tiltag i strategien starter med undersøgelser, der skal afdække elevers eller medarbejderes syn på eller oplevelse af en problemstilling. Det er hensigtsmæssigt, at undersøgelser koordineres og udføres i sammenhæng, både hvad angår form, indhold og timing.
To medarbejdere får i strategiperioden afsat tid til at stå for udformning, afvikling og (bidrag til) opsamling på undersøgelserne.
Udvalget består af to undervisere.
Udvalgets opgaver er at
• være i løbende dialog med tovholderne på de tiltag i skolestrategien, som indbefatter evalueringer eller andre former for undersøgelser internt på skolen
• udpege et af de undersøgelsesformater, som skolen har databehandleraftale med som det faste format for alle strategirelaterede undersøgelser
• udpege en fast ramme for spørgsmål/svar-kategorier, der sikrer, at svarene er brugbare og sammenlignelige
• sikre en rød tråd mellem de undersøgelser, som elever og medarbejder udsættes for, herunder vurdere om undersøgelser fra forskellige udvalg eller arbejdsgrupper bør slås sammen
• bistå udvalg og arbejdsgrupper i den konkrete udformning af undersøgelser
• bistå udvalg og arbejdsgrupper med den konkrete afvikling af undersøgelser
• bistå udvalg og arbejdsgrupper med opsamling på resultater i undersøgelserne
• være i dialog med udvalg og arbejdsgrupper om at udarbejde og afvikle en samlet evaluering af alle tiltag under strategiens to indsatsområder, som kan bruges til i 2029-2030 at lave afrapportering af strategien samt som fundament for beslutninger om, hvorvidt tiltag skal afvikles eller videreføres.
Hvis de to udvalgsmedlemmer finder det hensigtsmæssigt med efteruddannelse i forbindelse med opgaven, kan egne kursusmidler eller ekstra tilførte kursusmidler anvendes til kompetenceudvikling i relation til udarbejdelse af kvalitative og kvantitative undersøgelser.
Efter strategiens udløb videreføres udvalg, hvis en evaluering tyder på, at det (i en nedskaleret udgave) er hensigtsmæssigt.
Bilag 7: Kommissorium for midlertidigt sprogudvalg
Det midlertidige sprogudvalg sammensættes forud for skoleåret 2025-2026. Udvalget arbejder i skoleåret 2025-2026 og agerer sparringspartnere (som led i deres faglige hverv) for to penneførere i 2026-2027.
Udvalget består af op til 10 undervisere samt en leder. Udvalget har desuden mulighed for at invitere elevrådsrepræsentanter med i dele af arbejdet. De op til 10 undervisere sammensættes af personer med følgende hverv:
• SR-koordinator i sproglige studieretninger
• Faggruppelederne i engelsk, fransk, latin, spansk og tysk
• Faggruppeleder i AP
• Koordinatorer af sprogcoachingprojektet
• International koordinator.
Forud for fag- og opgavefordelingen udpeges på baggrund af tilkendelser to penneførere, der har det overordnede ansvar for fremdriften i forhold til nedenstående opgaver10 2025-2026 (alle i udvalget medvirker – men fordeler opgaverne mellem sig og udarbejder sammen delkonklusioner som kan indgå i den samlede handleplan.)
• Med hjælp fra det nedsatte undersøgelsesteam: Udforme og afvikle en eller flere undersøgelser blandt nuværende og eventuelt tidligere elever i relation til de sproglige studieretninger, herunder:
o Studieretningsudbuddet
o De sproglige studieretningers synlighed
o Det internationale projekt i de sproglige studieretninger
• Besøge eller på anden vis indsamle viden og erfaring fra skoler, der er lykkedes med at få eleverne til at vælge sproglige studieretninger
• Under indtryk af den interne undersøgelse og de eksterne erfaringer: Drøfte og udarbejde små beskrivelser, som kan indgå i den samlede handleplan
• Ultimo februar 2026: Fremsende gruppens holdning til Samarbejdsudvalget vedr. muligheden for forhåndstilkendegivelse, at kommende elever placeres i grundforløbsklasser, der svarer til deres studieretning (se historik i relation til studieretningsvalg i (se historik i relation til studieretningsvalg i Bilag 11: Studieretningsvalg – fra forhåndstilkendegivelse til endeligt valg, s. 36)
2026-2027 (de to penneførere med sparring fra udvalgsmedlemmerne)
• Udarbejde en samlet handleplan for Sct. Knuds Gymnasium Handleplanen skal adressere:
o Formatet for internationale studieretninger i fremtiden (herunder udveksling og lange ophold)
o Status for Goethe-tysk og Cambridge-engelsk
10 Penneførerne er del af arbejdsgruppen i skoleåret 2025-2026, mens de i det efterfølgende skoleår arbejder på egen hånd med sparring fra forrige skoleårs sprogudvalg
o Sprogfagenes status i grundforløbet
o Tilrettelæggelse af undervisningen i Almen Sprogforståelse
o Prøven i Almen Sprogforståelse
o Udbuddet af sproglige studieretninger
o Indsatser, der kan styrke elevernes faglige niveau i fagene
o Forslag til tiltag, der kan styrke kendskabet til de sproglige studieretninger
o Andre områder, som arbejdsgruppen finder centrale
• Handleplanen vil skulle genbesøges og justeres hvert skoleår, så den hele tiden er opdateret. Dette arbejde vil foregå i et samarbejde mellem personer, der varetager de funktioner, som den midlertidige arbejdsgruppe samlet repræsenterer (faggruppeleder osv).
• Et første (færdigt) udkast til handleplan sendes efter høring i de sproglige faggrupper og efterfølgende eventuelle justeringer til behandling i PU og SU. Til brug for denne behandling medsendes et bilag, som oplister organisatoriske, ansættelsesmæssige og ressourcemæssige konsekvenser i forlængelse af en implementering af handleplanen. NB: Høringen i faggruppen indgår i arbejdsgruppens materiale til PU og SU, men arbejdsgruppen har mandat til at skære igennem og komme med deres bud, også selvom der ikke er fuld enighed.
• Når handleplanen er endelig (efter behandling i PU og SU): Præsentation på PR og afholdelse af skolebaseret efteruddannelsesdag for alle undervisere i sprogfag med bredt fokus på handleplanen og med særligt fokus på AP-prøven.
Eventuelle ønsker om justering i studieretningsudbuddet skal være færdigt primo oktober 2026, så behandling i PU og SU kan nås før udgivelse af orienteringshæftet til kommende 1.g-elever. På den måde kan justeringer i studieretningsudbuddet træde i kraft fra og med 1/8 2027.
Bilag 8: Kommissorium for midlertidigt naturvidenskabeligt udvalg
Det midlertidige naturvidenskabelige udvalg sammensættes forud for skoleåret 2025-2026. Udvalget arbejder i skoleåret 2025-2026 og agerer sparringspartnere (som led i deres faglige hverv) for to penneførere i 2026-2027.
Udvalget består af op til 7 undervisere samt en leder. Udvalget har desuden mulighed for at invitere elevrådsrepræsentanter med i dele af arbejdet. De op til 7 undervisere består af følgende:
• SR-koordinatorer i naturvidenskabelige studieretninger
• Faggruppelederne i biologi, bioteknologi, kemi og fysik
• Faggruppeleder i NV
Forud for fag- og opgavefordelingen udpeges på baggrund af tilkendegivelser to penneførere, der har det overordnede ansvar for fremdriften i forhold til nedenstående opgaver:
2025-2026 (alle i udvalget medvirker – men fordeler opgaverne mellem sig og udarbejder sammen delkonklusioner som kan indgå i den samlede naturvidenskabelige strategi)
• Med hjælp fra det nedsatte undersøgelsesteam: Udforme og afvikle en eller flere undersøgelser blandt nuværende og eventuelt tidligere elever i relation til de naturvidenskabelige studieretninger, herunder:
o Prøven i Naturvidenskabeligt Grundforløb
o De naturvidenskabelige studieretningers synlighed
o Udbuddet af naturvidenskabelige studieretninger
• Besøge eller på anden vis indsamle viden og erfaring fra skoler, der er lykkedes med at få eleverne til at vælge naturvidenskabelige studieretninger
• Under indtryk af den interne undersøgelse og de eksterne erfaringer: Drøfte og udarbejde små beskrivelser, som kan indgå i den samlede handleplan
• Ultimo februar 2026: Fremsende gruppens holdning til Samarbejdsudvalget vedr. muligheden for forhåndstilkendegivelse, at kommende elever placeres i grundforløbsklasser, der svarer til deres studieretning (se historik i relation til studieretningsvalg i Bilag 11: Studieretningsvalg – fra forhåndstilkendegivelse til endeligt valg, s. 36)
2026-2027 (de to penneførere med sparring fra udvalgsmedlemmerne)
• Udarbejde en samlet handleplan for Sct. Knuds Gymnasium. Handleplanen skal adressere, hvad arbejdsgruppen finder væsentligt, og derudover er følgende områder ønskelige:
o Tilrettelæggelse af undervisningen i Naturvidenskabeligt Grundforløb – hvis afklaringen sker i udvalget i 2025-2026, kan nyt forløb tages i brug allerede i skoleåret 2026-2027
o Prøven i Naturvidenskabeligt Grundforløb
o Udbuddet af Naturvidenskabelige studieretninger
o Indsatser, der kan styrke elevernes faglige niveau i fagene
o Bud på lokalemæssige forbedringer, som vil kunne løfte den faglige kvalitet og fagenes synlighed
• Handleplanen vil skulle genbesøges og justeres hvert skoleår, så den hele tiden er opdateret. Dette arbejde vil foregå i et samarbejde mellem udvalgets medlemstyper, som led i deres tildelte tid til den funktion, de udfylder i den midlertidige arbejdsgruppe.
• Et første (færdigt) udkast til handleplan sendes efter høring i de naturvidenskabelige faggrupper og efterfølgende med eventuelle justeringer til behandling i PU og SU. Til brug for denne behandling medsendes et bilag, som oplister organisatoriske, ansættelsesmæssige og ressourcemæssige konsekvenser i forlængelse af en implementering af handleplanen.
• NB: Høringen i faggruppen indgår i arbejdsgruppens materiale til PU og SU, men arbejdsgruppen har mandat til at skære igennem og komme med deres bud, også selvom der ikke er fuld enighed.
• Når handleplanen er endelig (efter behandling i PU og SU): Præsentation på PR og afholdelse af skolebaseret efteruddannelsesdag for alle naturvidenskabelige undervisere med bredt fokus på handleplanen og med særligt fokus på NV-prøven.
• Afdække mulighed for ekstern finansiering af forbedringer i de naturvidenskabelige lokaler.
• Bidrage til, at eleverne involveres i at finde emne og form for temadagen hvert tredje år.
Eventuelle ønsker om justering i studieretningsudbuddet skal være færdigt primo oktober 2026, så behandling i PU og SU kan nås før udgivelse af orienteringshæftet til kommende 1.g-elever. På den måde kan justeringer i studieretningsudbuddet træde i kraft fra og med 1/8 2027. Fondsansøgninger kan udarbejdes sideløbende eller i den resterendedel af skoleåret 2026-2027.
Bilag 9: Kommissorium for Udvalget for demokrati, deltagelse og medborgerskab (DEM)
Udvalget består af op til 5 undervisere, 2 ledelsesrepræsentanter og 2 repræsentanter for elevrådet:
• 3 af underviserne udpeges af trivselsudvalget, bæredygtighedsudvalget og global arbejdsgruppe
• op til 2 undervisere vælges frit
• 2 elevrepræsentanter udpeges af elevrådet
Udvalgets opgaver er at
• udarbejde og vedligeholde en digital elevhåndbog (”grønspættebog”) om demokrati og deltagelse på Sct. Knuds Gymnasium
• planlægge og afvikle efteruddannelse for eleverne i elevrådet og øvrige elevorganer
• planlægge og afvikle tilbagevendende fællesarrangement for 1.g-årgangen om betydningen af demokrati, medborgerskab og civilsamfund – og inspirere til opfølgning i undervisningen
• planlægge og afvikle tilbagevendende fællesarrangement for 2.g-årgangen om hadkommunikation og minoritetsproblematikker – og inspirere til opfølgning i undervisningen
• koordinere samarbejdet med julemærkehjemmet, herunder fællesarrangement og indsamling
• koordinere samarbejdet med øvrige eksterne aktører, fx næstehjælpere og sponsorbarn, herunder synliggørelsen for den brede elevgruppe (fx konkurrencer og indsamling)
• inspirere undervisere til at gøre de eksterne samarbejder til genstand for undervisning
• udarbejde relevante fondsansøgninger i samarbejde med Gymnasiefællesskabet
• udarbejde og udstede frivillighedsbeviser til elever engageret i udvalg med mere.
Efter strategiens udløb videreføres udvalg, hvis en evaluering tyder på, at dette er hensigtsmæssigt.
Bilag 10: Konkretisering af indsats 2B
Trivselsudvalget har som del af deres kommissorium at tage initiativ til og udvikle aktiviteter i og udenfor skoledagen, der ikke er direkte undervisningsrelaterede (..). Udvalget bidrager således – sammen med andre aktører på skolen – til den vifte af aktiviteter, som skolen samlet tilbyder eleverne i formatet ”Efter skoletid” (på elektroniske skærme i klasselokaler og ved hovedindgangen). Det har fra tiltagets opstart været hensigten: at hele klasser som led i studiemoduler kunne koble sig på de udbudte aktiviteter og at eleverne skulle påtage sig at være medansvarlige for en række af aktiviteterne.
Det er to opgaver, som er svære at løfte for trivselsudvalget alene. Derfor afprøves det nu, at trivselsudvalget samarbejder med andre aktører tæt på eleverne samt at SR-koordinatorer får en aktiv rolle i dele af indsatsen
Første indsats:
Alle 1.g-teams11 forpligtes til at medbringe deres 1.g-klasse til mindst én aktivitet fra kataloget af aktiviteter i formatet ”Efter skoletid”
Trivselsudvalget inviterer kommende teamlærere i 1.g til et møde:
• Formålet præsenteres:
o At understøtte fællesskabet på tværs af klasserne
o At facilitere, at eleverne kan møde ”ligesindede” fra andre klasser
• Formatet introduceres:
o Hvilke aktiviteter, der indgår (både enkeltbegivenheder og aktiviteter over flere gange
o Hvordan man bringer aktiviteter i spil (i forbindelse med F&O)
o Den typiske tidsplacering (eftermiddage)
o Honoreringen (man får tildelt et antal timer, som man afstemmer tilbuddet efter)
• Teamlærernes opgave:
o At bruge mindst ét studiemodul i 1.g på at tage hele klassen med til en ”Efter skoletid”-aktivitet
o Der slås to fluer med ét smæk: Klassen laver noget socialt, og eleverne stifter bekendtskab med ”Efter skoletid”-aktiviteter, og får måske mod til næste gang at møde op uden hele klassen
• Trivselsudvalget lytter til teamlærernes idéer til, hvilke aktiviteter, det vil være særligt oplagt at koble sig på med en hel klasse:
o Nogle af aktiviteterne løfter trivselsudvalget selv fremadrettet
o Andre aktiviteter opfordrer trivselsudvalget kolleger til at byde ind med forud for den næste fag- og opgavefordeling.
11 Ikke grundforløbsteams
Anden indsats:
Lodrette arrangementer i studieretningerne
• SR-koordinatorer inviterer studieretningslærere til et møde om afvikling af et lodret arrangement i hver studieretningstype.
o Formålet præsenteres:
▪ At give eleverne (med)ansvar for en blokdag, hvor elever fra ens eller næsten ens studieretninger arbejder sammen og lærer hinanden at kende
o Formatet præsenteres:
▪ Der er tale om en blokdag på tre moduler med både et fagligt og et socialt islæt
▪ 3 klasser, en fra hver årgang, arbejder sammen (fx alle a-klasserne). Klasserne er sammensat så eleverne har ens eller næsten ens studieretninger.
▪ Det er næppe realistisk af hensyn til bemanding og lokalekapacitet af afvikle dagen for hele skolen på én gang.
• SR-koordinatorers efterfølgende opgave:
o Sammen med et antal elever og i dialog med studieretningslærere fra hver årgang at idéudvikle på et fagligt indhold og en form, som er realiserbar og passer til studieretningen – og hvor der er et tydeligt tvær-socialt element
o Drøfte med PU, om de lodrette arrangementer skal erstatte SR-dage.
Bilag 11: Studieretningsvalg – fra forhåndstilkendegivelse til endeligt valg
Samlet oversigt over skoleårene 2021-2024
Skoleåret 2021-2022
Skoleåret 2022-2023
Skoleåret 2023-2024
