Rammer og formål
Bekendtgørelse af lov om gymnasiale uddannelser1 stiller i §71 krav om, at alle gymnasiale uddannelser har et kvalitetssikringssystem. Det udfoldes i kapitel 10, §59-63 i Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser2, at systemet består af mål for og udvikling af kvaliteten i overensstemmelse med nationale og institutionspolitiske mål. Systemet skal indeholde procedurer for:
• En årlig selvevaluering resulterende i en skriftlig opfølgningsplan indeholdende ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål, som behandles i bestyrelsen og efterfølgende gøres tilgængelig på skolens hjemmeside (de seneste tre års opfølgningsplaner skal være tilgængelige på skolens hjemmeside)
• Den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering
• Hvordan elever og lærere involveres i henholdsvis selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forhold til elevernes faglige niveau, trivsel samt overgang til videregående uddannelser
• Hvordan skolens evalueringsstrategi og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem
• Hvordan skolen følger op på den årlige nationale elevtrivselsmåling (hvor resultatet skal offentliggøres på skolens hjemmeside).
Citater fra lov og bekendtgørelse kan læses i bilagsmaterialet til denne tekst.
Områder og procedurer
Nærværende tekst udfolder det lovpligtige kvalitetssikringssystem, som det ser ud på Sct. Knuds Gymnasium. Da kvalitetsudvikling og resultatvurdering ses i sammenhæng med den lovpligtige evalueringsstrategi, er denne strategi indarbejdet i systemet.
Der fokuseres på 6 overordnede områder:
• Elevtrivsel og elevfastholdelse
• Undervisningsevaluering
• Løbende evaluering af elevernes faglige udvikling
• Elevernes eksamensresultater
• Elevernes overgangsfrekvenser til videregående uddannelser
• Særlige indsatsområder.
Hver af områderne udfoldes nedenfor. Til hvert område er tilknyttet et eller flere kvalitetsmål, og det er disse mål, der er udgangspunktet for den årlige selvevaluering med tilhørende opfølgningsplan.
Elevtrivsel og elevfastholdelse
Det ligger i naturlig forlængelse af skolens strategi og værdier, at indsatser i relation til elevernes trivsel prioriteres højt. Der er dokumentation for, at det giver optimale forudsætninger for læring, hvis elever trives og er trygge i deres rammer, når de skal lære. Samtidig er der evidens for, at mistrivsel øger risikoen for frafald markant.
Der er siden skoleåret 2013/14 ført systematisk statistik med alle udmeldte elever. Formålet er at undersøge, om der er særlige kendetegn, forhold eller årsager, der gør sig gældende for de elever, der forlader skolen i utide. Ved at være bekendt med disse kendetegn, forhold og årsager vil der kunne gøres en målrettet indsats for at fastholde frafaldstruede elever.
I takt med, at der indsamles statistik på udmeldte elever, og der måske tegner sig et billede af, hvad der har været årsagerne til frafaldet, vil lærere, studievejledere og øvrige ansatte blive delagtiggjort heri med henblik på forebyggelse af frafald fremadrettet.
Endelig følges udviklingen i elevernes fravær og forsømmelser. Et højt fravær kan afspejle dårlig trivsel, og under alle omstændigheder er det vigtigt at reagere hurtigt, så det kan afklares, om der er særlige årsager til fraværet. Skolens fraværspolitik kan læses i folderen I gymnasiet har du mødepligt.
Indsatser på klasseniveau
Sct. Knuds Gymnasium er med i projekt VenTilEn, der fokuserer målrettet på at skaffe en god klasserumskultur og et trygt læringsmiljø i den enkelte klasse. Teamlærerne er krumtappen i denne indsats, der blandt andet indbefatter, at eleverne fra første dag udstyres med en makker, så ingen er overladt til sig selv. Teamets arbejde indbefatter mange andre trivselsindsatser, hvoraf nogle er beskrevet i skolens teamhåndbog, mens andre består i at hjælpe eleverne med at løse problemer på klasseniveau, hvis de måtte opstå. Teamlærerne samarbejder med studievejlederne. Hver klasse har en fast tilknyttet studievejleder, der blandt andet tager sig af elevernes trivsel på individniveau. Dette sker løbende og formaliseret for den store gruppe af velfungerende elever og målrettet og koncentreret for en mindre gruppe af elever, der har brug for særlig støtte og opbakning. Både teamlærere, øvrige undervisere og ledelse gør studievejlederne opmærksomme på elever, der viser tegn på mistrivsel. Det kan ske med udgangspunkt i observationer i forbindelse med undervisningen eller i forlængelse af løbende pulsmålinger af trivslen i de enkelte klasser.
Indsatser på skoleniveau
På tværs af klasserne understøtter og faciliterer skolen aktiviteter, der skaber gode forudsætninger for et velfungerende socialt miljø båret af en sund og inkluderende kultur. Skolens udvalgsstruktur indbefatter blandt andet et elevråd, der har løbende dialog med ledelsen, og derfor har let adgang til at formidle ønsker og oplevelser fra eleverne. Eleverne er endvidere repræsenteret i skolens trivselsudvalg, hvor de sammen med repræsentanter for personalet arrangerer fælleskabende aktiviteter på tværs af klasserne. På samme måde tager introudvalget hånd om, at nye elever i 1g hurtigt falder til på skolen. Idrætsdagsudvalget sikrer på tilsvarende vis, at klasserne én gang årligt konkurrerer under uformelle rammer.
Udover de faste og tilbagevendende arrangementer med fokus på trivsel, afsættes der hvert skoleår ressourcer til et antal tilbud om fællesskabende aktiviteter, der enten starter som en idé i lærerkollegiet eller blandt eleverne.
Skolen deltager i den lovpligtige årlige trivselsundersøgelse blandt eleverne. I undersøgelsen foretages benchmarking med et bredt udsnit af landets øvrige gymnasier. Der følges op på resultatet, der drøftes både med elever og personale. Opfølgningen er en fast del af kvalitetssystemets årlige opfølgningsplan, der forelægges for bestyrelsen på mødet i maj måned.
Kvalitetsmål i relation til trivsel og fastholdelse
• Samtlige elever, der i handling eller ord viser tegn på mistrivsel i en klasse, tilbydes samtale med en studievejleder og følges løbende
• Elever, der afslutter deres uddannelse på Sct. Knuds Gymnasium i utide, hjælpes så vidt muligt videre til en anden uddannelse, jf. skolens tilslutning til Garantiskolen på Fyn. Ingen elever udmeldes i utide uden en anden uddannelsesplan, medmindre UU og/eller SSP i Odense er orienteret
• Sct. Knuds Gymnasium skal i den nationale elevtrivselsmåling ligge i den bedste 1/3 i forhold til landsresultatet. Dette ud fra en betragtning om, at skolens elevgrundlag (inkl. socioøkonomiske referencer) bør føre til et sådant mål.
Evaluering
Beskrivelser af procedurer i dette afsnit udgør samtidig den lovpligtige evalueringsstrategi. Strategien skal fokusere på undervisningsevaluering og evaluering af den enkelte elev. Formålet med strategien er at skabe grundlag for en løbende og konstruktiv dialog mellem elever og lærere, mellem lærere og ledelse og lærerne imellem om undervisningens forløb og elevernes læring. Et samlet overblik over evalueringer over de tre år ses HER.
Undervisningsevaluering
På hvert enkelt hold foretages evaluering af undervisningen, og evalueringen omfatter som minimum følgende emner: klasserumskultur, arbejdsformer, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes forberedelse og motivation, elevernes arbejdsbyrde og lærerens gennemførelse af undervisningen.
Der evalueres som minimum én gang skriftligt i 1.g, senest ved udgangen af januar. I 2.g evalueres to gange på fortsætterhold og én gang på afsluttende hold. Første gang skriftligt senest 1. dec. og anden gang inden 1. april. I 3.g evalueres skriftligt senest 1. dec. Desuden evalueres der mundtligt efter behov. Når eleverne har evalueret undervisningen, gøres evalueringsresultatet til genstand for en drøftelse mellem elever og lærer, og det aftales hvordan undervisningen eventuelt skal justeres.
En gang årligt medbringer den enkelte underviser til MUS-samtale med nærmeste leder enten en undervisningsevaluering afviklet af eleverne på et hold ved afslutningen af et forløb
eller en skriftlig opsamling af evalueringens konklusioner3. Underviseren udvælger selv en evaluering, der danner udgangspunkt – nogle gange suppleret med nærmeste leders overværelse af undervisning (normalt initieret af underviserne selv) for en kort drøftelse af, hvilke eventuelle udfordringer, underviseren måtte opleve ved at undervise på det pågældende hold. Den medbragte evaluering kan tage udgangspunkt i skolens standardevaluering, men den kan også have en anden form. Der kan være store forskelle på elevers faglige niveau og ambitionsniveau på tværs af fag, hold og niveauer, og derfor er der alene tale om en åben drøftelse af, hvordan underviseren selv ser på resultatet af evalueringen. Hvis undervisningsevalueringen viser tegn på store udfordringer i samarbejdet mellem underviser og elever på et givent hold, vil det resultere i en videre dialog mellem nærmeste leder og medarbejderen om, hvordan udfordringerne bør håndteres.
Faggruppebaseret undervisningsevaluering og GRUS
Skolens standardundervisningsevaluering anvendes til årlige undervisningsevalueringer på fagniveau. Der tages udgangspunkt i et treårigt rul, så alle fag med tre års mellemrum er i spil – på alle hold og alle niveauer. Eleverne evaluerer i de udvalgte fag via et spørgeskema med skolens standardevaluering.
Nedenfor ses fagplanen for perioden 2019-2021. En faggruppe kan altid bede om en GRUSsamtale uafhængigt at denne plan.
Forår 2019 + 2023
Forår 2020 + 2024
Forår 2022 + 2024
Historie Oldtidskundskab
Matematik Erhvervsøkonomi
Samfundsfag Religion Idræt Psykologi Retorik
Fransk Spansk Tysk Engelsk Latin
Dansk Informatik Biologi Filosofi Fysik Kemi Bioteknologi Kunstneriske fag (inkl. Design og arkitektur)
Standardevalueringen fokuserer på følgende områder:
- Arbejdsformer
- De enkelte undervisningsforløb
3 Hvis en underviser fravælger MUS-samtale, sendes resultatet af en evaluering med kommentarer/refleksioner til nærmeste leder
- Undervisningens tilrettelæggelse
- Undervisning og formidling
- Elevernes læringsproces
- Elevernes arbejdsbyrde
- Elevernes faglige udbytte
- Elevernes arbejdsindsats og motivation
- Undervisningsmaterialet
- Holdets arbejdsklima.
Spørgsmålene i standardevaluering er udarbejdet i PU, og de evalueres og justeres i dialog med PU, hvis enten ledelse eller PU finder det relevant.
Den enkelte medarbejder modtager resultatet for sit eget hold samt et resultatgennemsnit for faget i det hele taget. Der skelnes mellem et fags forskellige niveauer. Hvis et fag et givent år består af meget få hold, drøftes det med faggruppelederen, hvordan resultaterne bedst formidles, så enkeltpersoner (undervisere i fag med få hold) ikke udstilles.
Resultatet af evalueringerne indgår i GRUS i de fag, som det pågældende år evalueres. Fokus er på, hvordan faggruppen oplever undervisningsevalueringen i faget på et overordnet niveau. Målet er at kvalificere en drøftelse af, hvordan faggruppen kan arbejde med udviklingen af undervisningen, motivationen af eleverne og lignende.
Hvis resultatet på et enkelt hold er påfaldende, tager nærmeste leder en snak med den pågældende underviser for at høre, om noget særligt har gjort sig gældende. Det vurderes i forlængelse heraf, om der er behov for en særlig indsats og for en opfølgende evaluering.
Løbende evaluering af elevernes faglige udvikling
Elevsamtaler startende i grundforløbet
Alle elever mødes af en række samtaler med fokus på henholdsvis trivsel og faglig udvikling. Allerede i grundforløbet afvikles en gruppesamtale samt en individuel lovpligtig evalueringssamtale i forbindelse med studieretningsvalget. Disse samtaler varetages af teamlærerne. Når studieretningsforløbet er påbegyndt, vil eleven igen indkaldes til en trivselssamtale med en teamlærer (februar), og senere på foråret vælger eleven en faglærer til en samtale om det faglige standpunkt. I 2.- og 3.g indkaldes eleven til trivselssamtale med team i efteråret og vælger en faglærer til en faglig samtale i januar. Der er udarbejdet spørgeguides, som alle samtalerne kan tage udgangspunkt i.
Konsultationer
Elever og forældre indbydes til forældrekonsultation i 1.g, i februar-marts, når studieretningsforløbet er kommet godt i gang. Konsultationen planlægges administrativt, således at en klasses to teamlærere og to af klassens andre undervisere parvis afvikler konsultationen. I 2.g er det kun elever, som har særlige udfordringer, der indkaldes til forældrekonsultation.
Formativ evaluering i fagene
Der arbejdes i forlængelse af gymnasiereformen 2017 med forskellige former for formativ evaluering i fagene. Alle elever vil derfor møde forskellige evalueringsformer med det formål at fremme den enkeltes læring. Den formative evaluering kan centreres omkring arbejde med feedup, feedforward og feedback. Ideer til arbejde med formativ evaluering.
Summativ evaluering i fagene
Der gives karakterer i 1.g i februar og ved slutningen af skoleåret, i 2.- og 3.g i november, februar og ved skoleårets afslutning. Inden karaktererne offentliggøres afholdes teambaseret lærerforsamling, hvor såvel den enkelte elev som klassen drøftes. Ved lærerforsamlingen deltager team, studievejleder samt ledelsesrepræsentant. Der afvikles desuden års- og terminsprøver efter gældende regler.
Karrierevejledning, Studievalg Fyn
I forhold til studie- og karrierevejledning samarbejder skolen med Studievalg Fyn, og ad den vej møder den enkelte elev vejledning om studie- og karrieremuligheder, krav, forudsætninger mm.
Elevens studievalgsportfolio
I forbindelse med tilmelding til ungdomsuddannelse udfylder alle elever en uddannelsesplan. Til uddannelsesplanen vedhæftes et portfolioskema, som indeholder den enkelte elevs refleksioner over uddannelsesvalg.
Kvalitetsmål for evaluering af undervisningen og evaluering af den enkelte elev
• Undervisere, der til 1:1-samtaler måtte medbringe en undervisningsevaluering med et påfaldende negativt resultat, har fået tilbudt relevant hjælp i form af supervision, efteruddannelse eller lignende
• Over en treårig periode er alle skolens udbudte fag evalueret med brug af skolens standardevaluering, og GRUS-samtaler har adresseret resultatet
• Der er udarbejdet en opfølgningsplan, hvis der er generelle tendenser i fagets undervisningsevalueringsresultat, der peger på behovet for en forstærket indsats
• Majoriteten af eleverne skal som respons på såvel standardevaluering og ministeriets trivselsmåling tilkendegive, at de forstår og kan anvende den evaluering, de modtager.
Elevernes eksamensresultater
Den enkelte institution skal offentliggøre eksamensgennemsnit i prøver med ekstern censur fordelt på fag. Eksamensresultater kan ikke stå alene. Undervisningsministeriet leverer derfor et årligt overblik over institutionernes løfteevne i udvalgte fag.
Eksamensresultater og løfteevneanalyser kan bidrage med én vinkel på, hvad en skole og mere specifikt en faggruppe bør være opmærksomme på. Dette på trods af åbenlyse svagheder ved denne form for statistik, hvor eksempelvis elevtyper, eksamensudtræk og elevernes fordeling på A- og B-niveau kan spille en rolle.
Skolens interne procedure for, hvordan eksamensresultater videreformidles og drøftes på skoleniveau, faggruppeniveau og individniveau, præsenteres nedenfor.
Før sommerferien:
- Faglærere på hold, der har været til skriftlig prøve, orienterer sig i karakterlisterne og bemærker over for ledelsen, hvis karakterniveauet som helhed eller på elevniveau er bemærkelsesværdigt i forhold til det forventede. Det kan være nyttige oplysninger, når det skal besluttes, om elevklager skal fremmes eller afvises.
Når årets eksamensresultat foreligger omkring oktober:
- En overordnet analyse af sommerens eksamensresultat på skolen generelt sammenholdt med resultat på landsplan samt en analyse af skolens løfteevne præsenteres for personalet og drøftes på et PR-møde
- Faggrupperne modtager hvert år en overordnet analyse af sommerens eksamensresultat. Dette sker kun, hvis mere end et hold har været til eksamen, og hvis antallet af eksaminander har en rimelig volumen, faget taget i betragtning. Har kun en enkelt kollega medvirket, sendes alene til den pågældende faglærer
- Faggruppelederen sætter analysen på dagsordenen på det førstkommende faggruppemøde. Ledelsen medvirker på faggruppemødet, hvis faggruppen ønsker det, eller
hvis eksamensresultatet skønnes påfaldende. I givet fald drøftes årsager og mulige tiltag i faggruppen
- De år, hvor der afvikles GRUS i faget, modtager faggrupperne en overordnet analyse af eksamensresultatet for de seneste 3 år, som drøftes som et fast punkt på GRUSdagsordenen.
Dialog med enkeltpersoner om mulige årsager til påfaldende eksamensresultater og eventuelle fremadrettede indsatser foregår med undervisere, hvis en hel klasse underpræsterer bemærkelsesværdigt i et fag, eller hvis eksamenskaraktererne afviger væsentligt fra årskaraktererne.
Det er skolens politik, at ledelsen kun drøfter eksamensresultater på et specifikt hold med den pågældende underviser, og at elever alene tilbydes de karakterstatistikker, som skal være tilgængelige på hjemmesiden.
Den årlige selvevaluering, hvad angår eksamensresultater, baserer sig dels på data fra ministeriets datavarehus, dels på et årligt materiale udarbejdet af Gymnasiefællesskabet med titlen ”Data til brug for skoleudvikling”. Heri fortages benchmarking med de øvrige skoler i Gymnasiefællesskabet, hvad angår eksamensresultater med og uden socioøkonomiske referencer.
Kvalitetsmål
- Eksamensresultatet for en årgang skal som minimum afspejle landsgennemsnittet
- Bemærkelsesværdige (negative) resultater i et enkelt fag sammenlignet med landsgennemsnittet undersøges, og som led i opfølgningsplanen skitseres konkrete tiltag, hvis der ikke er naturlige forklaringer på det beskedne resultat
- Løfteevnen må ikke være signifikant negativ for eksamensresultatet
- Løfteevnen må ikke være negativ i tre år i træk, selv om den ikke har været signifikant negativ.
Elevernes overgangsfrekvens til videregående uddannelse
Benchmarking
Danmarks Statistik følger udviklingen med hensyn til elevernes videre uddannelsesforløb. Skolen holder løbende øje med tendenserne i forhold til sammenlignelige skoler, og årsrapporten samler hvert år op på tallene. Undersøgelserne kan læses HER. Derudover kan tendenser på skoleniveau hentes frem i Undervisningsministeriets databank, som kan tilgås HER.
Uddannelsesbarometer (Syddansk Uddannelsesaftale leverer ligeledes information om elevernes videre uddannelsesmæssige færden. Undersøgelserne kan læses HER. Der opereres i begge databaser med procentandelen af elever, der efter 27 måneder er påbegyndt en videregående uddannelse.
Kvalitetsmål
- Gennemsnittet af antal studenter, der er påbegyndt en videregående uddannelse efter de 27 måneder, ligger over landsgennemsnittet.
