Senest revideret november 2023
Fællesskaber – med mindre alkohol Mere end en alkoholpolitik
1
Senest revideret november 2023
Indhold Forord ...................................................................................................................................... 3 Fakta .........................................................................................................................................5 Hvad ved vi om unges indtag af alkohol ..............................................................................5 Sundhedsstyrelsens anbefalinger ....................................................................................... 6 Partnerskab med Odense Kommune .................................................................................. 6 Fællesskabende aktiviteter uden alkohol ............................................................................ 6 Arrangementer med alkohol – herunder det fynske alkoholkodeks ...................................7 Alkohol på studierejser........................................................................................................ 8 Implementerede tiltag ............................................................................................................ 8 Promillebar .......................................................................................................................... 8 Synliggørelse af fællesskabende arrangementer ................................................................ 8 Deltagelse i Region Syddanmarks ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne 9 Afprøvning – igangværende og kommende projekter ........................................................... 9 Vores valg – forskningsprojekt i skoleåret 2023-2024 ...................................................... 9 Bilagsmateriale .......................................................................................................................10 1: Sammenskrivning af elevernes tilkendegivelser ............................................................10 2: Stormøde 2022 ............................................................................................................... 14 3: Kommunikation forud for første gymnasiefest ............................................................. 15 4: Kommunikation om alkohol på studierejser ................................................................. 17
2
Senest revideret november 2023
Forord Et målrettet fokus på elevtrivsel har været del af Sct. Knuds Gymnasiums DNA i mange år. Både i skolestrategien for 2015-2020 og i den igangværende strategi for 2020-2025 er trivsel ét af fire indsatsområder. Vi ønsker som skole at understøtte og facilitere, at eleverne oplever tre år, hvor de udvikler sig både fagligt og personligt – i behagelige rammer, hvor det er trygt at færdes, og hvor man inviteres ind i fællesskabet, uanset køn, etnicitet og politisk overbevisning. Vi lykkes med flere af vores indsatser, og det viser sig blandt andet ved, at vi tilbagevendende placerer os højt på listen, når Børne- og Undervisningsministeriet i de årlige trivselsmålinger evaluerer elevernes trivsel på gymnasierne. Det ændrer ikke på, at vi på alle ungdomsuddannelser – også på Sct. Knuds Gymnasium – oplever, at en ikke uvæsentlig del af eleverne oplever periodevise trivselsproblemer. År med COVID-19 har utvivlsomt forstærket denne tendens, fordi de mange måneder med helt eller delvist nedlukning af samfundet har påvirket ikke mindst de unge. Det er tydeligt i de mange undersøgelser af trivselsproblematikker, at fællesskabet er en del af løsningen, hvis vi skal bremse en negativ udvikling. Alle skal føle sig som del af fællesskaber, både i den enkelte klasse og på tværs af klasserne. Samtidig er der i samfundet i almindelighed og hos myndighederne i særdeleshed en bekymring over, at alkohol indtager en dominerende rolle i unges fællesskaber. Det er uheldigt af flere grunde. Dels er det sundhedsskadeligt at indtage store mængder alkohol, dels kan det føre til udvikling af egentlige alkoholproblemer. Den megen fokus på alkohol virker desuden ekskluderende på de elever, der enten af private eller kulturelle/religiøse årsager ikke indtager alkohol. På skolen vil vi gerne sammentænke vores fællesskabende indsatser med bestræbelsen på at tilbyde alternativer til alkohol som omdrejningspunktet i sociale sammenhænge. Denne tekst gør status, i relation til hvordan vi allerede agerer, samt hvad vi i øjeblikket afprøver på dette felt. Samtidig udgør teksten den alkoholpolitik, som ungdomsuddannelserne i Odense har forpligte sig på at udarbejde som led i partnerskabsaftale med Odense Kommune. Teksten består af tre dele: - Fakta: Henvisninger til, hvordan vi på skolen (i samarbejde med eksterne parter) arbejder med fællesskaber med mindre alkohol. - Afprøvning: Igangværende og kommende projekter. - Bilagsmateriale: Input fra eleverne: Vores bestræbelser forudsætter, at vi får eleverne med, og det sker kun, hvis vi lytter til dem. Alle elever har i efteråret 2022 haft adgang til at give deres mening til kende i en spørgeskemaundersøgelse. Udvalgte klasser fra de tre årgange har medvirket i fokusgruppeinterviews. Efterfølgende har elever fra elevråd, cafékomité, trivselsudvalg og SKL (skolens festudvalg) deltaget i stormøde i november 2022, hvor de med ekstern facilitator har udfoldet, hvordan vi
3
Senest revideret november 2023
kan understøtte et fokus på fællesskaber med mindre alkohol – som alternativ til et forbud mod alkohol i alle sammenhænge på gymnasiet. Bilagsmaterialet indeholder desuden den skriftlige kommunikation med elever og forældre, som sendes ud forud for henholdsvis skoleårets første gymnasiefest samt studierejserne i 2.g. Teksten vil løbende blive revideret.
4
Senest revideret november 2023
Fakta Hvad ved vi om unges indtag af alkohol Danskerne har på tværs af aldersgrupper et højt alkoholindtag sammenlignet med resten af verden.
Det høje alkoholindtag viser sig også i unges alkoholindtag, der på trods af en faldende tendens fortsat er meget højt – faktisk det højeste i verden. Danske unge i aldersgruppen 16-24 år drikker mere alkohol end nogen anden aldersgruppe.
5
Senest revideret november 2023
Det er dokumenteret, at det høje alkoholforbrug er skadeligt for unge. Det fører til ulykker og selvmord, vold og grænseoverskridende adfærd, uønsket sex, udfordringer med hukommelse og læring, søvnforstyrrelser samt alkoholproblemer senere i livet. Hvert år indlægges 1700 unge i alderen 16 til 24 år på grund af et for højt alkoholindtag, og i gennemsnit dør en ung pr måned relateret til alkohol1.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen udsendte d. 7/3 2022 nye anbefalinger i relation til indtagelse af alkohol. Heri opfordres til, at elever under 18 år slet ikke indtager alkohol. Hvis man er fyldt 18 år, anbefaler myndighederne, at alkohol ikke indtages i store mængder: Ikke mere end 10 genstande om ugen, herunder ikke mere end 4 genstande samme dag.
Partnerskab med Odense Kommune Sct. Knuds Gymnasium er sammen med de øvrige ungdomsuddannelser i Odense Kommune del af Partnerskabsaftale for mere fællesskab – mindre alkohol2. Målsætningerne for samarbejdsaftalen er følgende: • •
flere unge på ungdomsuddannelserne føler sig som en del af stærke fællesskaber flere unge på ungdomsuddannelserne følger i højere grad Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol.
Det er en grundpræmis i partnerskabsaftalen, at alkohol ikke er/bliver et omdrejningspunkt for en ungdomsuddannelse. Ambitionerne for samarbejdsaftalen er, at institutionerne står sammen om at styrke de unges tilhørsforhold i stærke fællesskaber og et godt ungdomsliv, og at der arbejdes hen imod en anderledes og mere sund alkoholkultur. Partnerskabet indeholder desuden målsætninger om, at ungdomsuddannelserne forholder sig aktivt til betydningen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, samt at elever, forældre, ledere og personale på ungdomsuddannelserne har viden om alkohol, og at de præsenteres for dilemmaer om alkohol og alkoholkultur blandt unge på en ungdomsuddannelse. På Sct. Knuds Gymnasium adresserer vi skolens rammer for alkohol for alle nye elever på skolen, og deres forældre kommunikerer vi desuden direkte til både i form af Digital Post kort efter skolestart samt i forbindelse med et forældremøde kort efter påbegyndelsen af studieretningsforløbet. Der kommunikeres også eksplicit til både elever og forældre om alkoholregler i forbindelse med ekskursioner og studierejser.
Fællesskabende aktiviteter uden alkohol Sct. Knuds Gymnasium tilbyder en bred vifte af fællesskabende aktiviteter, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet. Nogle foregår i undervisningen, når vi eksempelvis afholder idrætsdag eller deltager i den årlige OS-regatta, hvor stx-gymnasierne blandt andet dyster i dragebåde på Odense havn. Derudover tilbydes en række aktiviteter i regi af frivillig undervisning – eksempelvis kor og idræt – som afvikles efter skoletid. Andre aktiviteter planlægges og afvikles primært af trivselsudvalget, men også i regi af skolens medlemskab i Globale Gymnasier. 1 Kilde: Sundhed for alle 2 sctknud-gym.dk/om-os/samarbejdspartnere > Mere fællesskab – mindre alkohol
6
Senest revideret november 2023
Nedenfor bringes en ikke udtømmende liste over fællesskabende aktiviteter uden alkohol: • • • • • • • • • • •
Eksamensbingo for 3.g-elever Frivillig idræt, herunder deltagelse i skolekonkurrencer Globale Gymnasiers elevgruppe (i sig selv et fællesskab, men afvikler også aktiviteter for skolens øvrige elever) Global klassekamp Idrætsdag Intro 1 & 2-aktiviteter for 1.g-elever Julebingo og juleoverraskelse for alle elever Klassekamp Kor Kreaklub Slutrundekampe på storskærm.
Arrangementer med alkohol – herunder det fynske alkoholkodeks I skoleårets løb afvikles et mindre antal fester og et antal caféer. Festerne afvikles som hovedregel i tidsrummet 20.00-24.00. Caféerne afvikles i tidsrummet 14.00-17.00. Udover disse to typer af arrangementer er der ikke aktiviteter på skolen for eleverne, hvor indtagelse af alkohol er tilladt. Sct. Knuds Gymnasium har siden 2017 tilsluttet sig et fælles fynsk alkoholkodeks, der i sin helhed kan læses på skolens hjemmeside. Kodekset skitserer de rammer, som arrangementer med alkohol afvikles inden for. Rammerne er som følger: •
• •
• • •
Der afvikles et begrænset antal fester årligt på skolerne – skolefester samt en introfest for skolens 1.g-elever, en årsfest for skolens nuværende og tidligere elever samt 2.gelevernes forældre og endelig en afsluttende studentermiddag/gallafest. Alle fester er lukkede fester – vi holder ikke fester med deltagelse af unge, der ikke er elever på skolen. Der er altid personale ved arrangementerne – hos os deltager SKL-lærerne og eksterne vagter ved skolefester og øvrige undervisere ved mere faglige arrangementer og caféer. Gratis vand er altid tilgængeligt ved skolens arrangementer (på Sct. Knuds Gymnasium er desuden muligt at købe mad) Elever, der ved deres adfærd viser at have indtaget for meget alkohol, vil blive sikkert hjemsendt. Der udskænkes aldrig drikke med alkoholprocent højere end 5% ved fester. Dog kan der ved fester, hvor forældre deltager og ved studentermiddag efter eksamen udskænkes vin.
Se bilag 3, s. 15, som viser, hvordan skolen kommunikerer med elever og forældre forud for første gymnasiefest.
7
Senest revideret november 2023
Det er en forudsætning for at få adgang til festerne, at personalet (det vil sige ansatte på skolen og/eller professionelle vagter) vurderer, at man ikke er for beruset til at kunne tage vare på sig selv. Hvis dette ikke er tilfældet, sendes man hjem. Det er altid bestræbelsen, at de festansvarlige får fat i en forælder eller i en anden person, der kan sikre, at eleven kommer sikkert hjem. Hvis elever over 18 år modsætter sig, at der tages kontakt til pårørende, vil det være bestræbelsen, at klassekammerater tager sig af dem. Men skolen har ikke hjemmel til hverken at tilbageholde elever eller kontakte deres forældre uden samtykke, hvis eleverne er over 18 år.
Alkohol på studierejser I forlængelse af det fælles fynske alkoholkodeks er studierejser som udgangspunkt alkoholfrie. På rejser til destinationer, hvor alkoholudskænkning er tilladt for unge, kan rejselærerne dispensere. Her gælder reglen, at det aldrig er tilladt at indtage mere end 1-2 genstande på en aften. Der kan ikke dispenseres på ud- og hjemrejsen. Forud for rejserne kommunikeres med familierne3 med opfordring til, at man drøfter, hvad sundhedsmyndighedernes anbefalinger til indtagelse af alkohol bør betyde i relation til indtag på rejsen. Den konkrete ordlyd til familierne kan ses i bilag 4, s. 17.
Implementerede tiltag Promillebar Skolen afprøvede i skoleåret 2022-2023 en promillebar i forbindelse med gymnasiefesterne, og fra skoleåret 2023-2024 er initiativet implementeret som en fast ordning af festforeningen, SKL. Promillebaren er åben i et afgrænset tidspunkt i løbet af festen. Elever med en promille under 0,5 får refunderet billetprisen. Det er festarrangørernes vurdering, at tiltaget har ført til, at en større gruppe elever ikke er beruset i voldsom grad, og at det generelt har præget festerne i en positiv retning med færre hændelser og episoder, som efterfølgende har kaldt på sanktionering eller kontakt til forældre.
Synliggørelse af fællesskabende arrangementer
På baggrund af efterspørgsel fra eleverne er en elektronisk tavle i skolens forhal etableret. På tavlen vises alle frivillige arrangementer i skoleårets løb samlet ét sted, uanset hvem der arrangerer. Tavlen viser en fast side på skolens hjemmeside – sctknud-gym.dk/efter-skoletid – hvor aktuelle aktiviteter de næste to uger vises, og tavlen indeholder en QR-kode til en formular, hvor alle kan komme med forslag til kommende aktiviteter. På skolens hjemmeside er der derudover etableret en oversigt over alle aktiviteter i form af en kalenderside – sctknud-gym.dk/infoskaerm-liste. Her kan fx klasseteams orientere sig om kommende arrangementer, de ønsker at deltage i sammen med en klasse.
3 Hvis eleverne er under 18 år, eller hvis eleven har givet samtykke til, at forældrene må kontaktes efter, at de er fyldt 18
år.
8
Senest revideret november 2023
Deltagelse i Region Syddanmarks ABC for mental sundhed på ungdomsuddannelserne Repræsentanter for elevråd deltog sammen med rektor Susan Mose i kick of-konference d. 24/11 2022. Målet med ABC for mental sundhed flugter meget fint med øvrige indsatser for højnelse af trivslen, som skolen allerede arbejder med.
Afprøvning – igangværende og kommende projekter Vores valg – forskningsprojekt i skoleåret 2023-2024 I foråret 2023 indgik vi i et samarbejde om et forskningsprojekt under Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, ”Vores valg”. Projektet afprøves på skolen i skoleåret 2023-2024. Formålet med projektet ”går på tre ben”. Det første ben er er at undersøge, hvordan motiverende samtaler med gymnasieelever kan reducere i alkoholindtaget. 1.g-eleverne bliver i årets løb inviteret til at deltage i disse samtaler, ligesom de i løbet af året, bliver bedt om at udfylde flere spørgeskemaer. Interviews vil foregå i studiemoduler, hvor klassen deles i fire grupper, mens udfyldelse af spørgeskemaer foregår i udpegede moduler i det almindelige skema. Det andet ben er forældreinddragelse, og 1.g-forældrene er blevet inviteret til et møde d. 28. august kl. 19, der har fokus på, hvordan forældregruppen kan hjælpe med at skabe gode betingelser for unges trivsel og gode fællesskaber. Forskning viser, at forældre spiller en vigtig rolle ift. at fremme trivsel og mindske risiko for, at unge kommer til skade, når/hvis de bruger alkohol eller andre rusmidler. På mødet deltog de projektansvarlige fra Aarhus Universitet. De præsenterede den nyeste viden på området og gav 1.g-forældrene mulighed for at tale med andre om, hvad forældre konkret kan gøre for at skabe gode rammer for, at 1.gerne trives og indgår i gode inkluderende fællesskaber, når de starter på gymnasiet. Endelig er det tredje ben, at vi på skolen skal øge vores indsatser og aktiviteter i forhold til elevernes deltagelse i fester, caféer og andre inkluderende fællesskaber – med og uden alkohol. I den forbindelse er der afholdt et møde med SKL-lærerne, Cafékomitéen-ansvarlige og Trivselsudvalgets lærerrepræsentanter med henblik på en indledende drøftelse om, hvilke tiltag vi kan indføre i skoleåret 2023-24. Mødedeltagerne blev præsenteret for et idekatalog, som er resultatet af en workshop i projektet, der blev afholdt d. 5. juni. På baggrund af mødet har SKL, Cafékomitéen og Trivselsudvalget udpeget en række initiativer at arbejde videre med i løbet af skoleåret.
9
Senest revideret november 2023
Bilagsmateriale 1: Sammenskrivning af elevernes tilkendegivelser Alle elever har i efteråret 2022 haft adgang til at give deres mening til kende i en spørgeskemaundersøgelse. 231 elever har svaret på undersøgelsen. Udvalgte klasser (6 klasser i alt) fra de tre årgange har desuden medvirket i fokusgruppeinterviews. Direkte citater er angivet med kursiv, mens lærerreferater af fokusgruppeinterviews er markeret med citationstegn. Spørgerammen er gengivet i boksen nedenfor.
-
Hvilke fællesskabende, alkoholfrie arrangementer på skolen vil du foreslå, at skole tilbyder – som ikke allerede findes?
-
Hvilke fællesskabende, alkoholfrie arrangementer vil du gerne selv komme til?
-
Vil du foretrække fællesskabende aktiviteter i 5-6.modul eller om aftenen?
-
Hvordan tænker du, at vi får skolens elever mere involveret i planlægning og afvikling af fællesskabende aktiviteter?
-
Hvilke fællesskabende, alkoholfrie aktiviteter vil du selv hjælpe med at arrangere?
-
Har du idéer til, hvad der kan foregå i forbindelse med fredagscaféer, så alkohol spiller en mindre central rolle?
-
Hvad vil efter din mening mest effektivt forebygge et for højt alkoholindtag til forfesterne?
-
Hvad vil efter din mening mest effektivt forebygge et for højt alkoholindtag til SKL-festerne?
-
o
Promillebar
o
Øgede priser på alkohol
o
Billige priser på nonalkohol
o
Flere aktiviteter i aulaen, hvor der ikke er bar og musik
Hvor enig er du i følgende udsagn: Der drikkes for meget til forfester, og det ville være fint med mig, hvis alkohol fyldte mindre.
-
Hvor enig er du i følgende udsagn: Det vil være godt for fællesskabet med flere arrangementer på skolen, hvor alkohol ikke indgår.
Svar i relation til alkohol Helt overordnet er det ikke holdningen hos flertallet af eleverne, at der drikkes for meget til forfesterne, og at det i forlængelse heraf ville være fint, hvis alkohol fyldte mindre:
10
Senest revideret november 2023
Det hjælper ikke at fjerne alkoholen for arrangementerne som skolen afholder. Folk er nok presset i forvejen, af både skole, afleveringer og af deres sociale liv. Derfor er der ingen der vil prioritere arrangementer, hvor skolen ikke tilbyder alkohol. Unge stopper ikke med at drikke alkohol bare fordi skolen ikke tilbyder det eller fratager os muligheden for alkohol. At fratage alkohol til fester eller andre arrangementer, vil bare betyde, at det gøres i skjul bag skolens ryg uden opsyn. Ingen opsyn, kan betyde ulykker eller andre uheld, fordi der ikke er nogle voksne eller andre ansvarlige til at holde opsyn (..)
Omvendt er det en oplevelse, som mere end 25% af eleverne har. Tilkendegivelser fra eleverne tyder på, at det vil have en gavnlig effekt på forebyggelse af et for højt alkoholindtag til SKLfesterne at fastholde en promillebar (enkelte foreslår, at promillebaren placeres tættere på “selve festen) samt at sænke priserne på alkohol. Ved at sænke priserne vurderer de, at færre vil drikke meget hjemmefra.
Mange elever tilkendegiver (særligt udtalt i fokusgruppeinterview med 3.g-elever), at det er vigtigt at være obs på, at fredags-caféerne ikke ender med at ligne en fest for meget. På spørgsmålet om, hvordan alkohol kan spille en mindre central rolle til fredagscaféer, er de gennemgående svar knyttet til ønsket om flere aktiviteter undervejs. Det kan både være aktiviteter i kantinen for alle elever på en gang, og aktiviteter, hvor elever i minde grupper spiller brætspil eller dyster om at fra lagkageudsmykning til bingo.4
4 Flere aktiviteter, Loft på antallet af genstande, man kan købe, Konkurrencer, Brætspil, Konkurrencer via Instagram
eller live, Billigere drikkevarer uden alkohol, Bingo, Sælge snacks, Pauser undervejs, hvor der ikke sælges alkohol, Temaer, fx lagkagekonkurrence eller five a side café. Der er også forslag om kreative indslag, som fx et strikkearrangement i en del af kantinen.
11
Senest revideret november 2023
Svar i relation til fællesskaber uden alkohol Hovedparten af eleverne er helt eller delvist enige i, at det vil være godt for fællesskabet med flere arrangementer på skolen, hvor alkohol ikke indgår. De erkender dog, at der er meget at se til, og at tidspresset er en reel udfordring i relation til flere aktiviteter. Samtidig tilkendegiver de (særligt i fokusgruppeinterviews) at det er svært for dem at danne sig et overblik over, hvad der faktisk tilbydes – et sted med samlet information om frivillige aktiviteter efterspørges.
Eleverne foretrækker arrangementer om aftenen. Dog er der stemning for, at frivillig idræt ligger i forlængelse af skoledagen.
12
Senest revideret november 2023
Eleverne foreslår en vifte af aktiviteter, hvoraf spillecafé, kreaværksteder og storskærmsarrangementer med film og sport topper listen5.
Jeg tror, der er mange, der lokkes af alkoholen som mere end en form for rusmiddel, men også som en form for sammenhold om noget, vi gør sammen - nærmest som når man sidder og deler en pose chips. Måske er det dér, det i grunden ligger, for der er vist også en del elever, der synes studiecafé kan være rigtig hyggeligt; især med boller eller kage. Så måske kan en (midlertidig) løsning måske være muligheden for aktiviteter, hvor der er en mulighed for at spise/drikke (ikke alkohol) sammen, da det er en ting, vi samles om. Det kunne både være arrangementer, hvor det rent faktisk var mad/drikke, der var i fokus (madlavning, kagebagning, mocktails, fællesspisning), eller hvor det var en underordnet, mindre ting (brætspilscafé med snacks, nørkle-klub med te/kaffe, filmaften med popcorn og slik). Eller aktiviteter, hvor der helt fjernes fokus fra indtagelse af noget som helst.
Eleverne er selv opmærksomme på (særligt tydeligt i fokusgruppeinterviews) at de er svære at aktivere. De mener, at mange af de gode traditioner er forsvundet med Corona, og de foreslår, at man får tidligere elever til at fortælle om, hvordan det var før Corona. Af mere konkrete forslag har de følgende - Informere i klasserne - Udpege fordele for planlæggerne (fx billetter til fester) - Lave en elev-komité ligesom café-komiteen - Klasser får på skift ansvaret - Fortælle om mulighederne for medindflydelse i spisepauser i kantinen - Synliggørelse på Instagram - Bruge et studiemodul på at drøfte det
Os i eventgruppen kunne prøve at få flere med til møder, og sprede budskabet Hvis nogle af aktiviteterne lå som et modul, kunne det skabe en større opbakning, fordi man ville få fravær. Men generelt tror jeg det handler om, at man skal høre fra andre at det er fedt, før man selv “tør” at komme til de nye arrangementer Når arrangementerne ligger på en hverdag udenfor skoletiden, tror jeg der er mange som er trætte og heller vil hjem (hvis man ikke har hørt fra nogle at det er fedt, eller hvis størstedelen af skolen ikke er med) Hvis arrangementerne ligger på en fredag udenfor skoletiden vil folk hellere til fest.
Generelt ser eleverne mest sig selv som med i planlægningen af de aktiviteter, som mange har foreslået. 5 Spillecafé (brætspil og gaming), Film på storskærm, Overnatning på skolen, Sport på storskærm, Sportsturneringer,
Hygge-sport, Udflugter ud af huset, Hytteture, Kreaværksteder (fx smykker, strikke, hækle, billedkunst), Klubber: fx bogklub, filosofiklub, Fællesspisning, Foredragsaftener, Konkurrencer på tværs af klasserne, Gåture, Alkoholfrie caféer (som supplement til de eksisterende), Bingo, Film- eller musik-quiz-aften, Bordfoldboldturnering, Tur til skøjtehallen, Loppemarked/genbrug, Kagebagning, Halloweenløb/spøgelseshus, Årstidsarrangement, fx julefrokost for klassen, (svensk)midsommer/skt. Hans-arrangement (med boder med blomsterkransbinding, snobrød, majstang), Løbeklub, Just dance aften, Talentaften a la MGP (frivilligt), ”Knud’s got talent” med en-to dommere fra hver årgang, Komiker/standup/comedy-arrangement, Open mic-aften, Open air biograf, Jule-klippe-dag, fx dekorér en dør-konkurrence, Påskeægsjagt, Fastelavn, fx slå katten af tønden og udklædning, konkurrence indenfor årgangene med kattekonge, kattedronning og bedst udklædte.
13
Senest revideret november 2023
2: Stormøde 2022 Elevråd, cafékomité, trivselsudvalg, eventudvalg og SKL (skolens festudvalg) har deltaget i stormøde november 2022, hvor de med ekstern facilitator har drøftet, hvordan vi kan understøtte et fokus på fællesskaber med mindre alkohol – som alternativ til et forbud mod alkohol i alle sammenhænge på gymnasiet. Der er i drøftelserne taget udgangspunkt i den store spørgeskemaundersøgelse med alle skolens elever efteråret 2022 samt i svar fra fokusgruppeinterviews med udvalgte klasser fra de tre årgange (se bilag 1, s. 10) På stormødet medvirkede to medarbejdere fra Alkohol & samfund. De faciliterede, at eleverne reflekterede over, hvad det betyder for fællesskabet, at der ved arrangementer, hvor alkohol udskænkes, kan være uudtalte eller udtalte forventninger fra kammeraterne om, at man indtager alkohol. Eleverne drøftede i grupper, hvordan det kan blive mere legitimt og almindeligt at fravælge alkohol. Eleverne drøftede desuden, hvordan de forskellige udvalg og komitéer kan samarbejde om at understøtte diverse fællesskaber på skolen. Her endte drøftelserne bl.a. i et ønske om, at der planlægges møder, hvor elevudvalgsforpersoner mødes og koordinerer tiltag og aktiviteter. Det var et udtalt ønske, at fællesskabende aktiviteter synliggøres mere, så man ét sted kan danne sig et samlet overblik. Ønsket implementeres i indeværende skoleår. Det blev også foreslået, at nogle frivillige arrangementer skal være egnede til, at hele klasser (fx som led i studiemodul) møder op. Dette bliver del af konceptet fra og med skoleåret 2023-2024. Helt konkret foreslog eleverne forskellige aktiviteter til understøttelse af muligheden for at lære hinanden at kende på tværs af klasserne, fx speeddating, forskellige turneringer, brætspilsarrangementer mm. Ligesom der var forslag om loungezoner/stillezoner til fester og caféer samt flere lege/ små konkurrencer ifm. caféerne.
14
Senest revideret november 2023
3: Kommunikation forud for første gymnasiefest Teksten sendes før billetkøb til skoleårets første gymnasiefest til alle elever samt til forældre til elever under 18 år – samt til forældre til elever over 18 år, hvis skolen har elevens samtykke. Teksten er et uddrag af en længere tekst, der adresserer andre regler i forbindelse med studierejser. Vi skriver til jer på alle tre årgange, fordi det seneste halve år har budt på en del udmeldinger og debat i relation til ungdomskultur og alkohol. Debatten startede i denne omgang med, at Sundhedsstyrelsen d. 7/3 2022 udsendte nye anbefalinger i relation til indtagelse af alkohol. Heri opfordres til, at elever under 18 år slet ikke indtager alkohol. Hvis man er fyldt 18 år, anbefaler myndighederne, at alkohol ikke indtages i store mængder: Ikke mere end 10 genstande om ugen, herunder ikke mere end 4 genstande samme dag. Som skole kan vi ikke blande os i, om disse anbefalinger efterleves af den enkelte. Men vi henstiller til, at familier med elever både under og over 18 år drøfter, hvordan man forholder sig til myndighedernes nye anbefaling. Gymnasierne har i mange år taget ansvar i relation til alkohol. På Fyn har stx-gymnasierne et alkohol-kodeks, som løbende revideres. Gymnasierne forpligter sig til at leve op til følgende: •
• • • • •
Der afvikles et mindre antal fester årligt på skolerne – hos os højst seks egentlige skolefester samt en introfest for skolens 1.g-elever, en årsfest for skolens nuværende og tidligere elever samt 2.g-elevernes forældre og endelig en afsluttende studentermiddag/gallafest. Alle fester er lukkede fester – vi holder ikke fester med deltagelse af unge, der ikke er elever på skolen. Der er altid personale ved arrangementerne – hos os deltager SKL-lærerne og eksterne vagter ved skolefester og øvrige undervisere ved mere faglige arrangementer og caféer. Gratis vand er altid tilgængeligt ved skolens arrangementer. Elever, der ved deres adfærd viser at have indtaget for meget alkohol, vil blive sikkert hjemsendt. Der udskænkes ikke drikke med alkoholprocent højere end 5% ved fester. Dog kan der ved fester, hvor forældre deltager og ved studentermiddag efter eksamen udskænkes vin.
Det er vores erfaring, at de fleste elever helt overordnet har et fornuftigt forhold til alkohol. Men samtidig er det vores oplevelse til festerne, at en mindre gruppe elever har drukket for meget til forfesterne. Vi er i sagens natur ikke herre over, hvad der indtages til forfester, men vi forbeholder os ret til at afvise elever ved døren, hvis de vurderes at være for berusede, til at vi kan tage ansvaret for at invitere dem ind på skolen til en fest. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en elev er for beruset, eller hvis eleven ikke selv anerkender, at det er tilfældet, vil den pågældende blive tilbudt en alkoholtest. En promille over 1,0 vil føre til, at man afvises,
15
Senest revideret november 2023
og billetten refunderes ikke. Når elever afvises ved døren som følge af, at de er for berusede, vil det altid være bestræbelsen at få kontakt til forældrene. Vi vil gerne motivere til, at forfesterne foregår med mere opmærksomhed på alkoholindtaget, og derfor afprøver vi ved første gymnasiefest fredag d. 2/9 2022 et nyt tiltag: Eleverne kan i et bestemt tidsinterval undervejs i festen møde op i vores promillebar. Alle elever, der efter brug af alkometer, har en promille på mindre end 0,5 vil efterfølgende få refunderet indgangsbilletten. Fællesskaber uden alkohol På Sct. Knuds Gymnasium arbejder vi målrettet på at tilbyde eleverne fællesskabende aktiviteter helt uden alkohol. Det er særdeles vigtigt for os at tilbyde en kultur, hvor det er både legitimt og velset, at man af den ene eller den anden grund ikke indtager alkohol. Skolens trivselsudvalg, som både består af elever og undervisere, planlægger i hvert skoleår sådanne arrangementer på tværs af klasserne – det kan bestå i alt fra filmaftener, madklub, krea-klub og lignende. Disse tilbud supplerer viften af frivillige idrætsaktiviteter og foredrag, hvor skolen er åben for eleverne i fritiden. Elever er altid velkomne til at tage kontakt til deres elevrådsrepræsentant med forslag og ønsker til fællesskabende aktiviteter, der på den måde kan bringes videre til skolens ledelse og til trivselsudvalget. Skolen afholder i det tidlige efterår et stormøde for elevrådsrepræsentanter og elever i SKL- og café-komité, så eleverne kan bidrage med input til nye initiativer på området. Med venlig hilsen Susan Mose, Rektor
16
Senest revideret november 2023
4: Kommunikation om alkohol på studierejser Teksten sendes forud for tilmelding til studierejse til alle elever samt til forældre til elever under 18 år – samt til forældre til elever over 18 år, hvis skolen har elevens samtykke. Teksten er et uddrag af en længere tekst, der adresserer andre regler i forbindelse med studierejser. Som hovedregel må der ikke nydes alkohol på ekskursioner og studieture. Det gælder ufravigeligt for transporten til og fra rejsemålet, og mens der er et planlagt program. I den fritid som eleverne har på en studietur (fx til aftensmåltidet), kan de efter dispensation fra lærerne i begrænset omfang nyde alkohol, hvis det er i overensstemmelse med de lokale regler. Studieture er faglige ture, og det harmonerer ikke med et fagligt program at indtage alkohol i større mængder, heller ikke selvom dagens program er afsluttet. Derudover står rejselærerne med et stort ansvar – også i elevernes fritid på rejsen – og dette ansvar nødvendiggør, at eleverne på intet tidspunkt indtager mere end minimale mængder alkohol. Se også retningslinjer nedenfor. En dispensation til at indtage alkohol baserer sig på rejselærernes tillid til de klasser, de rejser med. Klassens elever skal udvise fælles ansvarlighed i forhold til at leve op til denne tillid. Både udstedelse af dispensation og evt. senere inddragelse af en sådan vil i de fleste tilfælde fungere kollektivt for en hel klasse. Følgende fælles regler gælder som supplement til studie- og ordensreglerne: • •
Hjemkomsttidspunktet til hotellet om aftenen er senest til midnat. Eneste undtagelse gælder i situationer, hvor det faglige program fortsætter til efter midnat. Rejselærerne kan vælge at tillade indtagelse af alkohol svarende til 1-2 genstande på en aften.
Det er vigtigt at understrege, at fællesskabet og ikke alkohol er omdrejningspunktet på en studierejse, og at der ikke er forventninger om overhovedet at indtage alkohol. Sundhedsstyrelsen har d. 7/3 2022 udsendt nye anbefalinger i relation til indtagelse af alkohol. Heri opfordres til, at elever under 18 år slet ikke indtager alkohol. Vi henstiller til, at familier med elever under 18 år drøfter, hvordan man forholder sig til myndighedernes nye anbefaling. Med venlig hilsen Susan Mose, Rektor
17