HAVØRRED FYN FISKEMAGASIN 2020

WWW.SEATROUT.DK HAVØRRED FYNS WEBSITE: HER KAN DU FINDE ALT HVAD DU SKAL BRUGE TIL DIN JAGT PÅ HAVØRREDER – UNDTAGEN SALTVAND. Tjek det interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: For første gang er ALT du skal bruge samlet på ét havørred-kort. Her er 117 fiskepladser med satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæson-anbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden når du skal bruge det!

HVOR FANGER JEG HAVØRREDER? Du kan også:

• Finde overnatning hos et certificeret lystfisker-overnatningssted • Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide • Se film om havørredfiskeriet • Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder • Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere • Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri • Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster

2 · SEATROUT.DK

rred ø v a H d n Fi Fyn på

HURRA FOR HAVØRREDERNES FYN HAVØRRED FYN KAN I ÅR FEJRE SIT 30-ÅRS JUBILÆUM. TREDIVE GODE ÅR MED FOKUS PÅ AT FÅ FLERE HAVØRREDER UDE LANGS KYSTERNE VED AT SKABE DE BEDST MULIGE FORHOLD FOR HAVØRREDEN I DE FYNSKE BÆKKE OG ÅER. Havørred Fyn-projektet er realiseringen af en drøm om at få miljøarbejde og solide havørredstammer til at gå hånd i hånd med at skabe grønne jobs og tiltrække flere lystfiskerturister. Alt sammen må det siges at være lykkedes over alt forventning. I en række artikler i europæiske lystfiskermagasiner er det fynske kystfiskeri blevet fremhævet som noget, det er værd at rejse efter. Og i dag drømmer lystfiskere over hele Europa om at besøge Fyn, Langeland, Ærø og de mindre øer for at prøve kræfter med de sølvblanke havørreder.

Havørrederne kan svømme længere Alle de 10 fynske kommuner har del i denne succes, fordi de hver især og sammen over årene har gjort en kæmpe indsats for at gøre livet lettere for havørreden. Én for én er i hundredvis af små og store spærringer fjernet. Som resultat kan de gydemodne havørreder derfor nå frem til de allerbedste gydestrækninger, som typisk findes øverst i vandløbssystemernes småbække.

Grus er vejen frem Men det er ikke nok, at havørredernes vandring op i vandløbene ikke bremses af spærringer. Der skal også være strækninger med grusbund, hvor fiskene kan gyde. Og grus har mange steder været lidt af en mangelvare.

Det findes der heldigvis en løsning på, og i takt med at vognladning efter vognladning af gydegrus er fordelt i bække og åer, er der blevet plads til, at endnu flere havørreder kan gyde. Og jo flere havørreder, der gyder, desto flere smolt trækker ud fra vandløbene, og jo større bliver chancerne for at støde på en flot, hugvillig havørred ude langs kysterne. Så enkelt er regnestykket!

Vandløb før restaurering

Vandløb efter restaurering

40 millioner hældt i åer og bække Siden starten i 1990 har Havørred Fyn ydet støtte til mere end 150 miljøprojekter. Samlet er der i løbet af de 30 år brugt mere end 40 millioner kroner på at fjerne spærringer, lave gydebanker af grus og lægge større sten ud som gemmesteder for havørredynglen.

Sideløbende med det store arbejde for at sikre gode forhold for de vilde havørreder udsættes der havørredyngel af ’egen avl’.

Hvert efterår elfiskes der nemlig efter gydemodne havørreder i åer og bække rundt om på Fyn. Disse ’moder- og faderfisk’ ’stryges’ hos Fyns Laksefisk, hvorefter de befrugtede æg passes og plejes efter alle kunstens regler, hvilket sikrer en meget høj grad af overlevelse.

Opdrættet af ørredsmolt foregår i et recirkuleret anlæg, hvor det samme vand bruges igen og igen – efter at være renset. På den måde er der tale om et forureningsfrit opdrætsanlæg.

SEATROUT.DK · 3

Om efteråret elfiskes i bække og åer efter ’moderfisk’. Om foråret klækker de befrugtede æg. De sølvblanke ’smolt’ udsættes i åer og bække, hvorfra de vandrer ud i havet.

Effekten ses straks Det har vist sig at give bonus nærmest med det samme, når der gøres noget godt for havørrederne. Kort tid efter, at en spærring er fjernet, gyder havørrederne på de nye strækninger, der åbnes op for. Og når biologerne elfisker i åer og bække, kan de konstatere, at der år for år er sket store fremskridt i langt de fleste vandløb på Fyn, Ærø og Langeland. Biologerne finder nemlig havørreder flere steder, og tætheden af havørredyngel stiger.

Blå og grønne vandløb 29% 29%

22%

ØKOLOGISK TILSTAND ØRREDINDEKSET (DDFVØ)

14%

16% 12%

26% 29%

9% 14%

2009-2018 200-2009

HØJ GOD Moderat DÅRLIG/RINGE DÅRLIG - INGEN YNGEL FUNDET

På figuren til venstre kan man se resultatet af biologernes elfiskeri i vandløb 389 forskellige steder rundt på Fyn og øer.

Over halvdelen (51 %) af de undersøgte steder har en ørredtæthed, der optimal – de blå og grønne kolonner.

På 40 % af de elfiskede steder – de gule og orange kolonner – er der fanget ørreder, men her er et uudnyttet potentiale. Med andre ord kan der leve flere ørreder, hvis blot forholdene forbedres.

Endelig mangler der i dag ørreder 9 % af de steder, hvor der er elfisket – de røde kolonner.

Kilde til figur: www.fiskepleje.dk

Væk med de sidste spærringer Havørred Fyn vil i de kommende år fokusere på at få fjernet de sidste spærringer, som stadig afskærer havørrederne fra at vandre op i vandløbene. Det vil give fiskene adgang til de 9 % af vandløbsstrækningerne, hvor der i dag ikke lever ørreder.

Også de gule og orange strækninger i bække og åer kalder på en aktiv indsats for at udnytte det fulde potentiale og skabe høje tætheder af ørredyngel.

Målet er kort og godt, at vi skal have 100 % blå og grønne vandløb overalt på Fyn og øer.

Mange frivillige hænder Havørred Fyn-projektet er helt afhængig af de mange frivillige lystfiskere, som hvert år yder en kæmpe indsats. Mange er organiseret i Vandpleje Fyn, der er en paraplyorganisation for 27 lystfiskerforeninger på Fyn. Det gælder også ”Grusbanden”, en gruppe dedikerede ildsjæle, der bruger deres fritid på at gøre en masse godt for havørrederne i de fynske vandløb. Som navnet antyder, er udlægning af gydegrus ”Grusbandens” vigtigste aktivitet.

Medlemmerne i det frivillige netværk stiller også op, når eksisterende gydebanker skal renses, fordi de er slammet til. Og når der om efteråret skal elfiskes efter moderfisk til udsætningsarbejdet, er det igen de mange frivillige hænder, der gør, at det hele kan lade sig gøre.

4 · SEATROUT.DK

Plads til flere havørreder Det er tankevækkende, at Fyn, Langeland og Ærø for få årtier siden var ’berygtet’ som landsdelen med de mange ørredvandløb – uden ørreder! Dengang stod dårligdommene i kø i form af spærringer, forureninger og dårlig fysisk tilstand.

Men det store miljøarbejde har båret frugt, og i dag kan Fyn og øer bryste sig af at være den region i Danmark, som har den største tæthed af ørreder i vandløbene. Og faktisk kan det blive endnu bedre!

I 2017 beregnede DTU Aqua, at der samlet trækker cirka 120.000 smolt ud fra de fynske åer og bække. Dette tal skal imidlertid mangedobles, for at opnå en naturlig og bæredygtig bestand.

For at nå i mål skal de sidste større spærringer i de fynske vandløb fjernes, og der skal skabes flere skjulesteder til fiskene.

Havørreden skal beskyttes ude ved kysterne Også politisk er det vigtigt at tale havørredens sag – ikke kun lokalt på Fyn, men også på landsplan. I fjorde og langs kyster er der brug for regler og fredninger, der begrænser fiskeriet efter havørred.

Havørred Fyn vil sammen med sine samarbejdspartnere pege på forslag, der kan bidrage til at sikre en bestand af mange og store havørreder. Vejen frem kan være ændrede mindstemål, længere fredningstid for farvede fisk og grænser for, hvor mange fisk, man må hjemtage – såkaldt ’bag limit’.

Til glæde og gavn for mange Havørred Fyn har sat som mål, at vi om 10-20 år kun har ’blå’ og ’grønne’ vandløb på Fyn, Langeland og Ærø.

Et supergodt fiskeri efter havørreder på en bestand af vilde havørreder vil være til glæde og gavn for mange.

Lokalbefolkningen vil nyde godt af arbejdspladser, en rigere natur og gode muligheder for at mærke suset, når en havørred hugger ude langs kysterne.

Også samfundet vil have gavn af et godt kystfiskeri efter havørred, for når lystfiskere kommer rejsende fra nær og fjern for at opleve det fynske havørredmirakel, giver det øget omsætning, hvilket i form af moms og skatter kommer hele samfundet til gavn.

Der er således meget at glæde sig over og glæde sig til i årene fremover, hvor havørreden skal gives endnu bedre kår i bække, åer og langs kysterne.

Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk Redaktør: Martin Porsborg Hemrich Oplag: 26.000 i alt Layout: Omar Bo Gade Tryk: Printconnect Fotos: Johannes Radtke, Terkel Broe Christensen, Finn Sivebæk, Omar Bo Gade, Jakob Sørensen, Jonas Høholt, Mauro Barbacci, Stefano Ticchiati, Jan Kamman, Andre Miegies, Herard Nachtigal Forsidefoto: Robert Weijman - Jan Kamman

Knæk & Bræk

Havørred Fyn-sekretariatet

SEATROUT.DK · 5

DEN ITALIENSKE HAVØRRED-AFFICIONADO Af: Stefano Ticchiati

HELNÆS-HALVØEN BYDER PÅ NOGLE AF FYNS MANGE GUDDOMMELIGE KYSTPLADSER. HER KAN BÅDE FISKES I EN BESKYTTET BUGT OG PÅ DEN ÅBNE, MERE VILDE KYST. SAMTIDIG ER DET NEMT OG HURTIGT AT SKIFTE PLADS I JAGTEN PÅ HUGVILLIGE HAVØRREDER OG PERFEKTE VINDFORHOLD. LÆS HER, HVORDAN ITALIENSKE STEFANO TICCHIATI TACKLER FISKERIET I DET SYDFYNSKE. Hjemme i Italien fik jeg for nogle år siden et godt råd af en af mine ​​ venner, som foreslog mig at tage til Danmark. Her kunne man fiske efter havørreder i saltvand, fortalte han.

Havørreder kender vi slet ikke til i Middelhavet, som med en saltholdighed på 4 % uden tvivl er alt for salt til laksefisk. Langs kysterne i de indre danske farvande har vandet et saltindhold på blot 1-2 %, hvilket åbenbart er perfekt til havørreder.

Min vens forslag om en fiskerejse til det høje nord skulle vise sig at være et af de bedste tip, jeg nogensinde har modtaget! Og da jeg præsenterede ideen for min far og bror, var de ikke svære at lokke.

En forårstur Vi valgte at rejse til Danmark i foråret. Da er dagene blevet længere, og vandet bliver gradvist varmere, hvilket skulle give havørrederne optimale jagtbetingelser langs kysterne.

Som inkarneret fluefisker ville jeg udfordre havørreden med flue, mens min far og min bror medbragte spinnegrej.

Efter at have undersøgt mulighederne hjemmefra besluttede vi at prøve fiskeriet på Helnæs, en halvø beliggende i den sydvestlige del af Fyn, nær byen Assens.

Firbenede ’græsslåmaskiner’

6 · SEATROUT.DK

Fra Fyn kører man over en 1,5 kilometer lang tange for at komme ud på Helnæs-halvøen. Græssende køer på marker og enge er et typisk træk i det danske landskab, og på Helnæs møder man nogle helt særlige uldne eksemplarer af skotsk højlandskvæg med krumme horn.

Disse firbenede ’græsslåmaskiner’ gør en stor og positiv forskel, da det er takket være kvæget, at området ikke er vokset til i skov og krat. De græssende køer holder plantevæksten nede, hvilket er til gavn for et væld af planter, insekter, padder og fugle.

En beskyttet bugt Halvøens geografiske placering er perfekt set fra en kystfiskers perspektiv, da man kan komme dertil uden at skulle sejle. Og i bil er det let og hurtigt at skifte fra et fiskested til et andet og gøre det flere gange i løbet af dagen.

Helnæs-dæmningen, der forbinder halvøen med Fyn, skaber en stor beskyttet bugt. Særligt i vintermånederne er det ikke kun vade- og svømmefugle, som raster her. I bugten finder også havørrederne læ for den fremherskende vestenvind.

Den hellige pynt Efter at have fulgt halvøens eneste hovedvej ankommer vi en fin aprilmorgen til det højeste punkt på Helnæs. Her troner et storslået fyr 30 meter over havets overflade, og på en mark ikke langt derfra ser vi en stendysse. Den må være fra stenalderen for 4.000 til 5.000 år siden, og vidner om, at området har været beboet siden oldtiden, hvor man betragtede højdedraget som helligt. På dansk betyder Helnæs nemlig den hellige pynt.

Da vi står på fyrbakken og skuer ned over kysten, er det tydeligt at se, at stedet må være perfekt til havørred, for her

er både dybt vand, mørke tangskove og masser af store sten.

Vindfaktoren Det er som regel vinden, der afgør, hvor man skal fiske: Om valget falder på den beskyttede bugt eller de mere vindudsatte kyster.

Er vinden kraftig fra vest, er der læ at finde for både havørreder og fluefiskere inde i bugten.

På dage med vind fra øst er vestkysten som regel det bedste valg, da man her har vinden med sig.

Vadefiskeri Landet omkring den lavvandede og sandede Helnæs Bugt er kendetegnet af områder med siv, saftige enge og smukke haver omkring de små huse, der ligger med udsigt over bugten.

Ude på sandbunden ligger spredte pletter med tang, som er nemme at se i det krystalklare vand. Det er her, i tangen, at havørrederne leder efter byttedyr i form af småfisk, rejer, tanglopper og børsteorme.

Når børsteormene sværmer

Forsigtig vadning

Børsteorme (Nereididae) gyder om foråret og dør derefter.

På denne tid af året ser man dem ofte kravle rundt på bunden eller svømme af sted oppe i vandet. Både havørreder, terner og andre havfugle har øje for disse proteinrige lækkerbiskner!

Allerede den første gang, jeg fiskede i bugten, lærte jeg, hvor vigtigt et bytte børsteorm kan være for havørrederne i det tidlige forår. Det var vindstille og tåget, og i det svage morgenlys var både børsteormene og deres flyvende og svømmende fjender aktive. Netop som de første solstråler brød igennem tågen, lod en flot, sølvblank havørred sig bedrage af en børsteormsimitation bundet på streamerkrog.

Ikke kun valget af flue har betydning for, om man får succes med havørreden. Det er mindst lige så vigtigt at huske at vade med omtanke, så fisken ikke skræmmes af bølger, plasken og lyden af sten, der skurrer mod hinanden.

En almindelig fejl hos kystfiskere er, at de bliver stående for længe på det samme sted. Efterhånden lærer man, at det gælder om at være mere dynamisk og bevæge sig, så man får affisket et større område. Sker der absolut intet, kan det være en god idé at skifte til en anden plads, for at se, om der er jagende havørreder der.

SEATROUT.DK · 7

Fiskeri fra båd

nogle af de skadede sild og tobiser, som i første omgang ikke blev ædt, men kun skadet af marsvinene.

Vadefiskeri er perfekt til fluefiskeri langs kysten. Men har man mulighed for at leje eller låne en båd, kan man dække mere vand end ved fiskeri fra land, og man kan nå vidt omkring.

Pladserne kan enten dækkes fra båden, eller man kan – hvis pladsen er lavvandet – stå ud af båden og vadefiske.

Pattegrisen

Fiskeri langs vestkysten Kystpladserne på Helnæs’ vestkyst nås nemt ved at parkere bilen på en af rastepladserne langs hovedvejen, hvorfra der er kort at gå ned til kysten.

På rastepladserne står bænke og borde, hvor man kan slappe af og nyde en god madpakke med udsigt ud over vandet.

Flere steder er der opsat informationsskilte med gode råd og tips til kystfiskere og med topografiske kort over området.

Storstenet kyst Sammenlignet med den beskyttede Helnæs Bugt er vestkysten af Helnæs ​​ mere vild. Her er også dybere, og bunden er hård. Ved vadefiskeri skal man virkelig passe på, for de tangbegroede sten kan være sæbeglatte.

De storstenede kyster er et perfekt jagtområde og rummer samtidig skjulesteder for havørreden, hvis fjender tæller skarv, sæler og marsvin.

Jagende marsvin Marsvin passerer ofte tæt på kysten og kan virkelig sætte en skræk i livet på de mindre havørreder. Ofte vil havørrederne søge helt ind på det lave vand, når der er marsvin i området.

I modsætning til, hvad man skulle tro, kan man faktisk godt fange havørreder i nærheden af marsvin. ​​ Der er lystfiskere, som har oplevet at få hug af havørred lige efter, at marsvin har jaget i området. Måske ’rydder’ havørrederne op og tager

For mig som fluefisker er der en særlig tilfredsstillelse ved at binde de fluer, jeg fisker med. Og der er masser af muligheder, når man binder imitationer af rejer, tanglopper og børsteorme.

Lokalt er “Pattegrisen” en storfavorit. Det er et lyserødt rejemønster med et livligt, langfibret spey-hackle.

Personligt har jeg haft mest succes med et lyst olivenfarvet rejemønster bundet med de såkaldte ’cul de canard’-fjer fra en and. Jeg binder fluen på en lille størrelse 10 enkeltkrog.

Valg af farve I klart og roligt vand vælger jeg fluer med naturlige farver og omtrent samme størrelse som havørredens byttedyr.

På dage med mere uklart vand og oppisket sand bruger jeg større fluer i klare farver, såsom lyserød, orange eller fluorescerende gul. ”Pattegrisen” er det oplagte fluevalg i uklart, oprørt vand.

Det stof drømme er lavet af Selv om det er en del år siden, jeg var på min første tur til Danmark, husker jeg de første møder med kysten og havørrederne, som var det i går. Én fisk husker jeg særligt godt. En rigtigt god havørred, som, efter stille og roligt at have inhaleret min lille rejeflue, hamrede af sted i et rasende udløb, da jeg satte krogen.

Da det efter en lang fight lykkedes at få fisken på land, var jeg helt paf og stod bare der og beundrede den. Intet mindre end 70 centimeter målte den prægtige blankfisk fra snude til halespids, og vægten viste 4 kilo. Det er det stof, som drømme er lavet af!

MØG-VEJR PÅ KYSTEN

Af: Johannes Radtke Fotos: Kim Lohse & Johannes Radtke 10 · SEATROUT.DK

DET ER FORSTÅELIGT, HVIS MAN NOGLE GANGE SOM HAVØRREDFISKER UDBRYDER ET HØJT ØV! FOR HVAD SKAL DET NYTTE, NÅR TEMPERATUREN FALDER BRAT, DET ER EKSTREMT LAVVANDE OG TOTALT VINDSTILLE? MANGE TÆNKER, AT MAN LIGE SÅ GODT KAN TAGE HJEM. MEN IKKE JOHANNES RADTKE. HAN ER IKKE TYPEN, DER GIVER OP SÅ LET. HER FORTÆLLER HAN, HVORDAN ’HÅBLØSE’ FORHOLD PÅ KYSTEN MÅSKE IKKE ALTID ER SÅ HÅBLØSE ENDDA. Havet ligger hen som smeltet bly, og man aner kun svagt overgangen mellem vand og disen, der ligger tungt hen over havoverfladen. Havet er så mørkt og roligt, som jeg sjældent har oplevet det i marts.

Min fiskemakker Kim lader sig ikke gå på af hverken morgenkulden eller af, at uret kun viser halv syv. Som håndværker er han vant til at stå op med hønsene. Jeg er derimod smadret, da vi aftenen forinden har fejret feriens første fiskedag og er kommet sent i seng. Skulle vi ikke bare være blevet hjemme under dynen og håbet på bedre vejr op ad dagen?

Termometeret viser én sølle grad, da vi rigger til og med langsomme, stive bevægelser får trukket i vores neoprenwaders. Chancerne er sikkert også nede omkring nulpunktet, men vi er enige om at give det en chance alligevel – mod alle odds.

Ultralet grej Skal der overhovedet være blot en lillebitte chance for fisk under disse forhold, må grejet være i den lette ende. Til fluestangen i klasse 5 vælger jeg et hjul med et glasklart intermediate-skydehoved.

Valget af flue er hurtigt overstået, for den foregående dag havde jeg lokket to fisk midt i fyrrerne ud af en stime forfrosne grønlændere. Begge fisk huggede på en letdresset, grå streamer med rødt hoved bundet på krogstørrelse 8.

Den flue er der i hvert fald ikke noget galt med, så jeg knytter den i enden af en forfangsspids af 0,21 mm fluorocarbon.

Temperaturfald Da jeg vader ud i bugten, lægger jeg mærke til to ting: Vandstanden er næsten en halv meter lavere end normalt, og der er ikke spor af liv. Vi er trods alt midt i marts, hvor tanglopper og småfisk allerede har indfundet sig på det lave vand. Men ikke denne morgen, hvor det lader til, at der aldrig har eksisteret liv her.

Et blik på termometeret forklarer alt. I løbet af natten er vandets temperatur faldet fra fem til tre grader.

Koldstart I det ekstremt lave vand beslutter jeg mig for at lægge ud ved fiskepladsens dybeste sted, helt ovre til venstre. Kim går en smule længere til højre og begynder at kaste stående oppe fra land.

Mine første kast mislykkes komplet, for jeg er langt fra vågen, og fingrene er klamme og stive. Det er en kamp at styre den monofile skydeline og det 12 meter lange skydehoved. Jeg må nøjes med at drømme om 30 meter lange kast med strakt forfang.

Langsomt og med famlende kast fisker jeg mig mod højre. Jeg behøver vel ikke fortælle, at der ikke sker meget ude ved fluen…

SEATROUT.DK · 11

12 · SEATROUT.DK

Udforskning ved lavvande Noget positivt er der dog at sige om forholdene denne morgen, for det er muligt at vade meget længere ud end normalt. Det er faktisk helt spændende at se nærmere på nogle af de pladser, hvor jeg tidligere har fanget havørreder. ”Aha, det var altså på grund af den samling af store sten, at en stime grønlændere holdt til her forrige år.”

– Wauv! En stime fisk!

Et råb bringer mig tilbage til virkeligheden. Da jeg vender mig om og ser ind mod, hvor Kim står, kan jeg lige ane en svag bovbølge i vandet foran ham.

Først nu opdager jeg, hvor langt jeg har bevæget mig ud. Kim står stadig inde ved land og har skræmt en flok ørreder, da hans flueline landede tæt på dem.

Kast til fisk Jeg stripper line ned i linekurven og vader tættere på for at kunne lægge et kast i den formodede retning. Med ét er

jeg lysvågen, nærværende og helt oppe at køre – især da mit første kast ruller sig perfekt ud i luften. Mærkeligt nok er der ingen reaktion på fluen, selv om fiskene må være lige i nærheden.

Nagende tvivl Også Kim lægger dybt koncentreret målrettede kast ud langs havørredflokkens sandsynlige kurs.

Da der ikke sker noget, holder jeg op med at kaste. I stedet scanner jeg med øjnene hver kvadratmeter havoverflade til begge sider.

– Hov! Var det der ikke en finne? Jeg råber til Kim og peger.

Uden at være sikker vader jeg langsomt og så lydløst som muligt i samme retning som de formodede fisk.

Kim følger mig parallelt på 30 meters afstand. Tvivlen begynder at nage. Er vi bare blevet snydt af nogle skæve smådønninger? For hvad skulle få en havørred til at cruise rundt herinde, hvor der næppe er dybere end 30 centimeter?

I hundekoldt vand og uden bevægelse i vandet?

SEATROUT.DK · 13

Bølgen vokser Jeg forholder mig afventende, for hvis der virkelig står en stime forfrosne grønlændere herinde, vil de være nemme at skræmme.

Med alle sanser åbne står jeg og venter, og da er det, at en fisk begår en fejl. Den kommer lidt for tæt på overfladen, og vandet løfter sig på en måde, der ikke kan bortforklares som en bølge.

Fisken er inden for kastevidde, så nu gælder det om ikke at fjumre med kastet. Fluen skal lande som et fnug på vandet, og for alt i verden må det tunge skydehoved ikke lande med et plask, for så…

Det perfekte kast Kastet sendes af sted, og jeg får bremset skydehovedet lige tilpas mod slutningen af kastet, hvilket får flueline og forfang til at lande silkeblødt. Den lille rødhovedede flue tager vandet midt i hvirvlen, og med det samme bevæger fluen sig væk i korte ryk. En meter fra fluen ses en flimren på overfladen, der hurtigt vokser til en bovbølge bag fluen.

En stum modstand forplanter sig op gennem fluelinen, og jeg strækker min linehånd bagud og hæver stangen for at sætte krogen.

– Ja! Den sidder der!

Fisken flytter sig ikke, står bare og rusker og er vist ikke helt lille. Sandsynligvis en stor nedfaldsfisk. Jeg har svært ved at forestille mig, at en blank overspringer skulle søge herind på knædybt vand, der ikke er mere end tre grader.

En blank overraskelse

Det er muligt at presse fisken ganske hårdt, fordi den fjedrende klinge på klasse 5-stangen effektivt afbøder de

hårde rusk i det tynde forfang. Da den følger med, begynder jeg at gå baglæns på sandbunden og strippe line ind for at holde stram kontakt. Ørreden kommer sejlende forbi mig nogle meter ude, og i det rolige klare vand skyder jeg den til at være et sted midt i tresserne. Ryggen er bred, og dens flanker skinner blåt.

– Blankfisk! vræler jeg over til Kim.

Gashåndtaget i bund Ud for mig vender fisken på en tallerken og vrider så ellers gashåndtaget i bund, og forsvinder i et forrygende udløb, hvor den i løbet af få sekunder river al line ud af kurven. Med kurs mod en større samling sten stjæler den yderligere 20 meter fra fluehjulet, og jeg må spurte efter med vandet sprøjtende til alle sider.

Kort snor Efter at have cirklet rundt ude på lang line følger den langsomt med, og jeg hjuller ind for fuld kraft for at få bagline og flueline tilbage på hjulet.

Inde på kort line prøver fisken et nyt trick: Ruller rundt i overfladen og sætter af i to imponerende spring, inden den igen hvirvler rundt om sig selv og pisker vandet til skum.

Af frygt for, at den skal smide krogen, og uden at vente yderligere, træder jeg hurtigt et par skridt frem og prøver at skyde fangstnettet ind under fisken.

Satset lykkes, og mit glædesudbrud kan sikkert høres over hele Hindsholm. Først nu lægger jeg mærke til Kim, der står ved siden af og skyder løs med kameraet. Vi omfavner hinanden. Sikke en fisk, og tænk at fange den under forhold, som vi om morgenen havde vurderet til at være helt håbløse.

Faktabox

FRYSENDE GRØNLÆNDERE

14 · SEATROUT.DK

I DET TIDLIGE FORÅR KAN MAN PÅ KOLDE, STILLE DAGE OPLEVE ET SÆRLIGT FÆNOMEN, NÅR FLOKKE AF BLANKE ØRREDER TRÆKKER IND PÅ LAVT VAND LANGS KYSTEN. DET ER IKKE FØDE, DE ER PÅ JAGT EFTER. DE SØGER IND UNDER LAND I SØGEN EFTER LAVERE SALTINDHOLD OG HØJERE VANDTEMPERATUR. FORKLARINGEN PÅ FÆNOMENET ER, AT FERSKVAND ER LETTERE END SALTVAND OG DERFOR I STILLE VEJR LIGGER SOM ET LAG LIGE UNDER OVERFLADEN. SELV UNDER ET TYKT SKYDÆKKE OPVARMER ENERGIEN FRA SOLENS STRÅLER VANDET EN SMULE – ISÆR NÅR DYBDEN ER UNDER 20 CENTIMETER. DET ER DERFOR, DET LAVE VAND KAN BYDE VINTER-HAVØRREDEN PÅ DEN GUNSTIGE KOMBINATION AF VAND, DER ER LIDT LUNERE OG EN ANELSE MINDRE SALT END LÆNGERE UDE.

BOOK ØERNES BEDSTE HAVØRREDFISKERE

FISKEGUIDES PÅ FYN, ÆRØ OG LANGELAND

SÆT TURBO PÅ DIT HAVØRREDFISKERI: HAVØRRED FYN ER 1.100 KM HAVØRRED-KYST FORDELT PÅ 90 ØER – OG NØGLEN TIL ET SUCCESFULDT FISKERI ER AT VIDE, NETOP HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN DU SKAL FISKE. DU KAN MØDES MED EN PROFESSIONEL FISKEGUIDE, SOM MED LOKAL OG AKTUEL VIDEN OM KYSTERNE, VIL GØRE EN VERDEN TIL FORSKEL FOR DIG OG DIT FISKERI.

Priser:

1/2 dag (4 timer): DKK 2.000 1/1 dag (8 timer): DKK 3.000 Mød os på WWW.SEATROUT.DK

DANSK HAVØRREDFISKERI – SET MED EN AMERIKANSK FLUEFISKERS ØJNE JEG KØRTE AD SMÅ, SNOEDE VEJE GENNEM DET DANSKE LANDSKAB PÅ SYDFYN MED FRODIGE GRÆSMARKER, SPREDTE HUSE OG IDYLLISKE GÅRDE. MANGE AF GÅRDENE MÅ VÆRE BYGGET I BEGYNDELSEN AF 1800-TALLET, ​​ HVILKET ER RET OPSIGTSVÆKKENDE, NÅR MAN SOM JEG KOMMER FRA DET VESTLIGE USA. HER ER ALT BYGGET INDEN FOR DE SENESTE 100 ÅR, OG DE FLESTE BOR I HUSE, DER IKKE ER ÆLDRE END 50 ÅR. JEG SUGEDE DET HELE TIL MIG: HUSENE MED BINDINGSVÆRK, STRÅTAGENE, DE SMUKKE STALDBYGNINGER I KAMPESTEN OG DE FRODIGE HAVER INDHEGNET AF VELKLIPPEDE HÆKKE.

Tiden går langsommere Nogle af landsbyerne var så små, at jeg nærmest kun lige nåede at passere byskiltet, inden jeg så det samme skilt igen, men nu med en diagonal streg over for at fortælle, at jeg allerede var på vej ud af landsbyen igen. I enkelte af landsbyerne lå en enlig butik, og de fleste havde et navn, jeg som amerikaner nødigt vil forsøge at udtale.

Når man rejser i et fremmed land, er det som om, tiden går lidt langsommere. Hjernen kører på højeste omdrejninger for at få hver alle detaljer med. Vejens forløb registreres sammen med små kendetegn i landskabet, fordi man er

Af: Sean M. Hays, Tucson, Arizona USA 16 · SEATROUT.DK

koncentreret om ikke at køre forkert; og så man i det mindste kan finde tilbage, hvis man skulle gøre det alligevel.

Efter at have passeret gennem endnu en lille landsby dukkede havet endelig op. En let dis over landskabet forhindrede mig ikke i at afsøge den rolige vandoverflade for tegn på jagende fisk. Mine øjne fangede intet, men de måtte selvfølgelig også hurtigt vende tilbage til vejen igen.

Hjælp til at bryde koden Som lystfisker kan jeg normalt lide den udfordring, der er i på egen hånd at bryde koden og finde ud af, hvordan ørrederne i et nyt fiskevand skal tackles. Men det tager tid, og man risikerer at gå glip af chancen for fisk. Da jeg var i Danmark på forretningsrejse og kun havde halvanden dag til min rådighed, besluttede jeg at hyre en guide som en hjælp til at få mest muligt ud af min tid.

‘Virtuel guidning’ Om Danmark havde jeg på forhånd kun en fornemmelse af, at der sikkert kunne fiskes efter laksefisk. Jeg var dog usikker på, hvilke arter det kunne være. Men så stødte jeg på hjemmesiden GlobalFlyfisher.com. Snart vidste jeg, at her både kan fiskes i fersk- og saltvand efter laks og ørreder. Og at der i havet fiskes med flue efter havørreder, som i Amerika kaldes for sea run brown trout (havgående bækørreder). Jeg erfarede også, at fiskeri i saltvand er gratis for alle.

Martin Jørgensen, der driver GlobalFlyfisher.com fra sin hjemby København, var meget hjælpsom og satte mig i forbindelse med en guide, og så var det ellers bare at glæde sig til en kort weekend-fisketur i et for mig helt fremmed fiskeland.

Først skulle jeg lige betale det absolut overkommelige beløb for den obligatoriske nationale fiskerilicens, hvilket hurtigt var på plads efter et besøg på webstedet www.fisketegn.dk.

var lidt trægt. Selv de dygtigste oplever den slags dage.

Efter at vi havde iført os waders, riggede jeg et forfang på 12 fod til med en lyserød rejeflue i enden og en mindre, hvidbrun flue som ophænger.

Kom godt i gang

Kasteudfordringer

Jeg mødtes med min guide en solrig morgen i september, og sammen kørte vi ad veje, der slangede sig langs det store hav. Der var få skyer og kun svag vind, og atter scannede jeg overfladen for tegn på liv. Jeg kunne mærke, at beslutningen om at hyre en guide var helt rigtig. Vi ankom til en parkeringsplads, hvor vi hilste på flere vandrere og cyklister, som var ude at nyde det gode vejr.

Før denne tur havde jeg aldrig tænkt på Danmark som en fluefiskedestination og blev derfor overrasket over at se en anden fluefisker på parkeringspladsen. Det var lidt som en ’hot spot’-oplevelse i det nordvestlige USA, hvor der ofte er et par biler parkeret ved de gode fiskesteder.

Tilsyneladende var medfiskeren en kendt, lokal mesterkaster.

Han og min guide snakkede lidt på dansk, og jeg kunne forstå, at han havde fanget et par havørreder, men at fiskeriet

Vi fulgte en sandsti kantet af frodige strandroser for at komme ned til havet. Vandet var krystalklart, hvilket er helt normalt, fik jeg at vide, og det var ingen sag at se ned til bundens tangbuske og afrundede, bølgeslidte sten.

Havet var relativt roligt, men der var tilstrækkeligt med vind til at rifle overfladen og til at bremse mine forsøg på at kaste langt.

Jeg fiskede med en 8,5-fods stang i klasse 5 med en lidt drilsk vind ind fra højre. Hjemme i USA er jeg vant til at kaste kort og delikat i mindre vandløb. Derfor var det noget af en udfordring at skulle jonglere med 15-20 meter line i luften.

Faktisk fik jeg dele af min flueline i brug, som det var længe siden, jeg sidst havde hilst på.

SEATROUT.DK · 17

Vinden på min side Når man støder på en gammel bekendt, man ikke har set i lang tid, er man nogle gange straks på bølgelængde, men undertiden er samtalen til at begynde med lidt akavet.

Gensynet med den bageste halvdel af min flueline var en sådan akavet situation. Det gik bestemt ikke gnidningsfrit.

Samarbejdsproblemerne betød, at jo mere jeg kæmpede for at lægge min line ud, desto værre blev kastene. Ret hurtigt måtte jeg opgive at række helt over i nærheden af Jyllands kyster og stille mig tilfreds med betragteligt kortere kast.

Efterhånden fik jeg vinden over på min side, hvilket hjalp til at afvikle de fleste kast hæderligt.

Hvor er fiskene?

Fluerne tog jeg hjem i serier af korte, hurtige ryk. Fiskeguiden rådede mig til at tage et par skridt mellem hvert kast for at

18 · SEATROUT.DK

dække så meget vand som muligt. Helt sikkert en god idé, for det var godt nok stort det der hav!

Da vi havde fisket en god stund, var det tid til at rykke videre til en ny plads. På den måde er det at fiske fra kysten meget anderledes end fiskeri i et vandløb. Kystfiskeri handler ikke om, hvorvidt ørrederne er i hugget. Det handler i højere grad om at finde pladser, hvor der i det hele taget er nogle fisk. Og det kan være svært at gætte på forhånd, på hvilke pladser fiskene holder til.

En god dag derude Vi fulgte den sandede sti tilbage til bilerne, og efter en kort køretur var vi klar til at prøve fiskeriet på den anden side af bugten. Før jeg læste om det danske havørredfiskeri, ville jeg aldrig have gættet, at det var sådan, fiskeriet foregik. Det var faktisk ret interessant.

Alle lystfiskere ved, at det allerede er en god dag, når man står ved et fiskevand med en tilrigget stang i hånden. Vejret

var oven i købet fint, og så var der omgivelserne. Jeg fik den tanke, at hertil kunne man en anden gang godt bringe sin bedre, ikke-fiskende, halvdel, som ville elske at gå på opdagelse i de lokale landsbyer, mens jeg udforskede kysten.

nettet, kunne jeg slet ikke holde mit barnlige ego tilbage: ”Mor, mor! Se hvad jeg har fanget!”.

Hug!

Der var tydeligvis flere fisk ude i bugten den dag, men efter at den første var fanget og genudsat, må de have talt sammen.

I hvert fald holdt havørrederne sig konsekvent tre meter længere ude end mine bedste kast. Inden frokost forsøgte vi derfor en ny plads, hvor jeg var heldig at connecte med endnu en fisk.

Den nat sov jeg som et barn, åndende i takt med havets lange, rolige dønninger.

Om morgen den næste dag tog jeg til kysten for at fiske på egen hånd. Desværre kun et par timer inden det var tid til at bryde op og fortsætte min forretningsrejse.

Jeg efterlod ikke så få ikke-fangede fisk ude i det store hav.

Men vendte hjem med mange gode minder og et ønske om en dag at vende tilbage for at fluefiske efter havørred langs de danske kyster.

Guiden havde en god fornemmelse for, hvor vi skulle prøve.

På den nye plads vadede vi dybere ud og gjorde os umage for ikke at støje og for ikke at snuble. Næsten med det samme løb vi ind i en flok havørreder. Denne gang havde vi vinden i ryggen, hvilket gjorde det meget lettere at kaste langt. Alligevel måtte jeg anstrenge mig til det yderste i forsøget på at nå ud til fiskene, som viste sig i overfladen med ryggen fri af vandet.

Dybt udvadet og dybt koncentreret sørgede jeg for at vende mig, så vinden hjalp til at bære kastene ud. Det lykkedes at få fluerne ud i området, hvor fiskene jagede, og et par kast senere fik jeg hug. Juhu!

Musklerne og senerne i min hånd og underarm trådte i karakter for at holde igen. Klasse-5-stangen pegede kun én vej: Nedad. Da jeg fisken efter en kort, men hård fight gled i

I’ll be back!

SEATROUT.DK · 19

HOOKED PÅ HAVØRRED DET ER 25 ÅR SIDEN, AT HOLLANDSKE JAN KAMMAN FANGEDE SIN FØRSTE DANSKE HAVØRRED. SIDEN ER HAN VENDT TILBAGE FORÅR, SOMMER OG EFTERÅR FOR AT NYDE NATUREN OG DET GODE KAMMERATSKAB MED ANDRE LYSTFISKERE. LÆS HER, HVORDAN HAN GRIBER FISKERIET EFTER HAVØRRED AN. Det var lokket af beretninger om store, flotte havørreder, at jeg første gang sammen med min fiskekammerat Michel rejste til Danmark for at fiske på kysten.

Vi havde hørt, at fangsten af en havørred ofte kræver 1.000 kast eller flere, og efter to fiskeløse dage var vi for længst nået forbi de 1.000 kast. Vores tro på sagen dalede for hvert nyt kast.

Vejret spillede også ind. Det var i april. Blæsten var hård og kold, og det føltes, som om temperaturen var lige omkring nulpunktet. Jævnligt trak regnbyger forbi. Nogle af dem gav oven i købet et skud hagl.

Et sted med læ Tredje dag kører vi til Korsebølle, et lille rev på Langelands vestkyst, hvor der med vinden ind fra venstre burde kunne fluefiskes, selv i den hårde og isnende kolde forårsblæst.

Da vi kommer ned til kysten, ser revet indbydende ud, og vi aftaler at give det en time. Michel går lidt længere hen til højre, mens jeg trækker flueline af hjulet og lægger det første

Af: Jan Kamman

20 · SEATROUT.DK

kast ud på skrå af revet.

Netop som jeg tager et af de første indtag i linen, mærker jeg et kraftigt hug og ser en stor hvirvel i overfladen. Øjeblikket efter trækker fisken af sted med line direkte fra hjulet. Stangen står spændt i en dyb bue, der sender et umisforståeligt signal om, at det her er alvor. Michel er hurtigt på pletten og står mig bi med nettet, da fisken er udtrættet.

Ved synet af den smukke fisk er tanken om de mange tusinde kast pist væk forsvundet.

Hooked Sådan fangede jeg min første danske kysthavørred. Året var 1994, og jeg var ’hooked’. Så i maj vendte jeg tilbage sammen med min fiskemakker, og i efteråret fik vi arrangeret endnu en tur. At fiske havørred på kysten viste sig at være stærkt vanedannende, og i de følgende 15 år drog jeg hvert år af sted for at dyrke kystfiskeriet på Fyn, Langeland og øerne i Det Sydfynske Øhav.

Tilbage efter pause Siden kom en tid, hvor jeg fik lyst til at prøve fiskedestinationer i andre lande. Men så for fem år siden besluttede jeg at vende tilbage til Fyn, og det var som at komme hjem igen. Jeg har endda oplevet, at havørredfiskeriet i de mellemliggende år kun er blevet bedre. Der svømmer i dag langt flere ørreder langs de fynske kyster, end da jeg prøvede lykken for første gang for 25 år siden, og den årlige havørredtur til Fyn har atter bidt sig fast som en tilbagevendende tradition.

Bedst at fiske sammen Jeg har altid foretrukket at fiske sammen med en fiskemakker, mest fordi det er hyggeligere. Men også fordi, når man er to, virker havet ikke længere helt så stort og uoverskueligt, og man kan afprøve forskellige teknikker og i fællesskab affiske et større stræk af kysten.

Inden fiskedagen snakker vi om, hvor vi skal fiske i forhold til vinden. Måske har vi fået et par tips i den lokale grejbutik, som vi vil tjekke ud, og tit er vi lige forbi Google Earth for at danne os et indtryk af de enkelte pladser – sådan set lidt fra oven.

Havørreden elsker bølger Stormvejr med vind direkte ind på kysten kan umuliggøre fiskeriet. Omvendt så er fralandsvind ikke det bedste, fordi der så ikke er nogen bølger. Vind og bølger skaber bevægelse liv i vandet og giver fiskene optimale jagtbetingelser. Når der er lidt bølgegang, skræmmes fiskene heller ikke så let af en vadende fisker og af fluelinen, når den lægger sig på vandet.

Det optimale er derfor en let vind ind mod eller på skrå af kysten, og lidt grums i vandet er kun en fordel.

Vi besøger som regel tre-fire pladser hver dag og fisker et par timer hvert sted. Fanger vi fisk, kan vi blive lidt længere.

Mærker vi ikke noget og begynder at miste troen på stedet, er det tid til at drage videre. Troen er det vigtigste, for har man tro på pladsen, fisker man bedre, og så stiger chancen for at fange noget.

Hugget kan falde når som helst Vejrforholdene er altid vigtige. Hvis man bor på Fyn, kan man selv vælge, hvornår og under hvilke forhold man vil fiske. Når man kun er på fiskeferie et par dage, har man intet valg og må tage til takke med det vejr, der nu engang er.

Igennem årene har vi landet fisk under de fleste forhold.

Nogle havørreder har hugget i 25 grader og fuld sol. Andre gange har heldet tilsmilet os i 5 graders ’kulde’ og haglvejr.

Når vinden hyler, er udfordringen at finde pladser, hvor vi kan få fluen i vandet, for så længe man har fluen i vandet, er der en chance.

Det vigtigste er at klæde sig på efter forholdene. Det hjælper én til at holde humøret oppe, for når blot man er tør og varm, kan man fiske hele dagen uden at gå kold.

Fisketaktik En god taktik, når man er to sammen, kan være, at den ene begynder at fiske, mens den anden fortsætter cirka 50 meter til højre eller venstre og begynder at fiske der.

Ikke sjældent svømmer havørrederne kun få meter fra land.

Derfor bør man de fleste steder ikke vade mere end et par meter ud og koncentrere sig om at dække vandet tæt på land.

De fleste kast lægges på tværs af kysten, men glem ikke indimellem at lave kast parallelt med stranden.

SEATROUT.DK · 21

Efter hvert kast tager man et eller to skridt til siden og finder ind i en rytme, man kan holde kørende i lang tid. Sådan fortsætter man med at affiske strækket hen til det sted, hvor ens makker startede. Herefter vader man ud og går et stykke længere ude end makkeren. På den måde kan to fiskere hurtigt dække et langt stræk sammen. Og begge fisker over ’jomfrueligt’ vand.

Kast til hotspots Det er ikke nok bare at kaste fluen et stykke ud i havet og trække den ind. Hvert kast skal være et målrettet kast, hvor man sigter efter at dække hotspots. Fx kanterne mellem mørk og lys bund. Andre gange er det store sten eller en muslingebanke, man kaster til.

Mens man fisker, holdes øje med hvirvler og buler på vandet, 22 · SEATROUT.DK

som kan være tegn på jagende havørreder. Ofte falder hugget med det samme, når man lægger et kast tæt på sådan en aktiv fisk. Så har man øjnene med sig, øges ens chancer.

Stræk forfanget Personligt går jeg op i at strække line og forfang i hvert kast.

Det gælder om at undgå, at forfang og flue klasker sammen eller slår ud til siden. Hellere kaste et par meter kortere med strakt forfang end hele tiden at forsøge at lave længdekast, som ofte betyder en dårlig præsentation af fluen. Ingen kan alligevel kaste 50 meter med en fluestang, og de fleste ørreder svømmer blot 5-15 meter fra land – eller tættere på endnu.

Kast kortere

Valg af line

Som fluefisker magter man en bestemt kastelængde. Ofte vil man opleve, at hvis man korter kastelængden med en meter, så strækker det hele fornemt. Det føles, som om linen forsøger at komme lidt længere, men holdes tilbage af hjulet.

Modstanden får forfanget til at skyde videre fremad ved afslutningen af kastet. Og det er optimalt, for når forfanget lander flot udstrakt på vandet, fisker fluen med det samme.

Hugget kan komme når som helst. Sommetider endda, lige når man er ved at trække fluen af vandet til det næste kast.

Men de fleste havørreder hugger inden for de første par meter af indtagningen, så sørg for at være ekstra koncentreret her.

Grejet til kystfiskeri efter havørred er simpelt. Selv foretrækker jeg ret let grej og et langt forfang. En hurtig kulfiberstang i klasse 6 eller 7 er ideel. Hertil et saltvandsbestandigt fluehjul med en flydende eller intermediate line. Eventuelt kan man vælge en såkaldt hover-line. Det er en ultralangsomtsynkende line, som bliver ’hængende’ tæt under overfladen. Både hover- og intermediate-liner giver bedre kontakt med fluen under fiskeri i bølger.

Langt forfang I enden af fluelinen knyttes et intermediate-polyforfang med en 0,25 mm forfangsspids, eventuelt lidt tykkere. Fordelen ved en lidt tykkere spids er, at den mindsker risikoen for SEATROUT.DK · 23

linekludder. Forfangets samlede længde bør være omkring 4,5 meter.

Mange havørredfiskere fisker med en kraftigere stang i klasse 8 og et kortere forfang, og de fanger også fisk. I sidste ende er valget af stang til kystfiskeri derfor en smagssag.

Den vigtige linekurv

Fangstnet, linekurv og polaroidbriller fuldender udstyret.

Med et net kan man hurtigt lande havørreden. Især hvis den skal genudsættes, er det vigtigt at stresse den mindst muligt.

Fisken kan også blive liggende kortvarigt i nettet under vandet, mens din fiskemakker griber kameraet og skyder et par gode billeder.

Vælg et forholdsvis stort og dybt fangstnet, så det også kan rumme dit livs største fisk!

En linekurv er nødvendig for at have styr på de mange meter skyde- og flueline, som ellers har det med at sno sig omkring sten og tang, mens man tager fluen ind. Er linen først fanget nede i vandet, går det ud over næste kast. Linen kan også blive raspet og beskadiget, når man trækker den fri.

Man skal lige vænne sig til at bruge linekurven. Det kan være en hjælp at holde stangen lidt højere end normalt under indtagningen, eventuelt med bunden af stangen ind mod brystet.

Hvert kast er som sagt et målrettet kast, og derfor skal du jo kunne se, hvor du kaster. Her er polaroidbriller praktiske, da de fjerner reflekserne fra vandet, så man bedre kan aflæse bundforholdene. Samtidig beskytter solbrillerne øjnene mod vildfarne fluer.

Flue-kombination

Som fluefisker kan du træffe et valg, men i sidste ende er det ørreden, der træffer beslutningen.

Stort fangstnet

Havørreder er opportunister, der jager en lang række byttedyr langs kysten: Rejer, tanglopper, børsteorm, tobiser og sild. Er man på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og præsenterer en flue for den, så skal den nok hugge.

Jeg fisker altid med to fluer på forfanget. Min personlige yndlingskombination er en laksefarvet ’Pattegris’ som endeflue og en mindre, brunlig rejeimitation som ophænger.

Afstanden mellem ophængeren og fluen i enden af forfanget er cirka en meter.

Ofte fisker min fiskemakker og jeg med samme fluekombination. Så spørger vi naturligvis, når den anden har fået en fisk, hvilken flue den huggede på. Det hænder, at min makker fanger alle fisk på den øverste flue, mens jeg fanger alle mine på den nederste. Det er aldrig til at vide.

24 · SEATROUT.DK

Mindst 25 år til!

I dag, 25 år efter at jeg fangede min første havørred i Danmark, husker jeg stadig, som var det i går, hugget og lykkefølelsen, da fisken gled i nettet. Linen, der strammes op, når havørreden tager fluen i en vending, er sammen med fighten og landingen højdepunkterne ved kystfiskeri efter havørred. Oven i får man glæden ved at være ude i det fri, opleve landskaberne og vejret og årstidernes skiften. Helt perfekt er det, når man kan dele alle oplevelserne med en god fiskekammerat. Alt det håber jeg at kunne blive ved med – mindst 25 år endnu!

ÉN FISKEDAG ER ALTID FOR LIDT! SKAL DU JAGTE FYNSKE HAVØRREDER I FLERE DAGE, SÅ ER DER GODT NYT TIL DIG OG DIN FISKEMAKKER: BO I ET ÆGTE LYSTFISKER-HUS OG FÅ MERE FISKETID VED VANDET. Langs med kysterne på Fyn, ÆRØ og Langeland ligger over 30 certificerede overnatningssteder, som alle byder særligt vi lystfiskere velkomne.

Det betyder, at dér er tænkt på det, som vi sætter pris på.

Overnatningsstederne har lokal viden om fiskeriet, de kan hjælpe med certificerede havørred-guides, fisketegn, du kan tørre og opbevare dit gear og endda leje fiskebåde og -kajakker og meget mere!

ALLE STEDERNE FINDER DU PÅ

www.seatrout.dk OG DU KAN KENDE DEM ALLE PÅ SKILTET:

HAVØRRED FYN PARTNER.

SEATROUT.DK · 25

HOLLANDSKE DRØMME OM HAVØRRED HOLLAND HAR EN NÆSTEN 500 KILOMETER LANG KYSTLINJE. MEN DER ER IKKE NOGET HAVØRREDFISKERI AF BETYDNING. HOLLAND ER ET FLADT LAND, OG DER MANGLER EGNEDE GYDEPLADSER I BÆKKE OG ÅER. VANDLØBENE ER GANSKE ENKELT FOR LANGSOMME. FOR AT UDLEVE DRØMMEN OM AT FISKE HAVØRRED REJSER MANGE HOLLANDSKE LYSTFISKERE DERFOR TIL DANMARK.

I Holland har vi masser af vand. Store søer, brede floder, kanaler og marsklandsskaber og en næsten 500 kilometer lang kystlinje ud mod Nordsøen. Vand er derfor ikke noget, man savner som lystfisker i Holland. Til gengæld er hurtigtstrømmende bække og åer med bækørred, stalling og laks noget, vi må rejse for at opleve.

Langs kysten har vi et til tider supergodt fiskeri efter havbars, men kun en sjælden gang hører man om fangst af havørred.

Det var netop drømmen om at fange en ørred, som for efterhånden 25 år siden fik mig til sammen med min kone at se nærmere på mulighederne for at fiske i Danmark.

En sommerdag drog vi af sted med en campingplads ved Gudenåen som turens første mål. Her var vi heldige at opleve et fint fluefiskeri efter bækørreder og stallinger.

Efter nogle dage fortsatte vi vores ’opdagelsesrejse’. Vi havde nemlig hørt om mulighederne for at fiske havørred fra kysten både på Fyn og på de mange øer i Det Sydfynske Øhav.

Af: Andre Miegies 26 · SEATROUT.DK

Hvor skal vi fiske?

Vi forsøgte at gætte, hvor der mon var godt at fiske. Som vi sad der og studerede et landkort over Fyn, følte vi os pludselig lidt små i forhold til det store hav. For kortet viste både odder, vige og store bugter. Der var klintekyster og strandenge, sandstrande og kyster med masser af store sten ude i vandet. Hvor skulle vi begynde?

For at sikre os, at det i hvert fald ikke var grejets skyld, hvis havørrederne ikke huggede, besluttede vi os for at forsyne os med nogle lokale kystfluer. Det var et klogt træk at besøge den lokale grejbutik, for da vi forlod butikken, var der sat et par tydelige krydser på kortet ved nogle af områdets gode havørredpladser.

Masser af medvind Med de rette fluer i æsken og en god idé om, hvor der kunne fiskes havørred, satte vi kursen mod et kyststræk med stejle klintekyster. Vi nåede frem til et højt punkt i

landskabet, hvor et fyrtårn tronede på toppen af en skrænt. Nedenfor strakte sig en storstenet kyst. Det var tydeligt at se, at vinden bar fra land, hvilket var ret praktisk, når jeg nu var begynder inden for fiskeri fra kysten.

Det møde husker jeg Mens vi stod og riggede til, kom to fluefiskere tilbage til p-pladsen. De havde tid til at sludre lidt og kunne bekræfte, at vi var på det helt rigtige sted på denne årstid. Som for at understrege, at den var god nok, vendte den ene sig om, så jeg kunne se, at han på ryggen bar en flot, sølvblank havørred.

Det er som regel møderne, man husker, når man rejser i udlandet. Og det her møde vil jeg altid huske, for her mødte jeg et par lokale, der ikke var bange for at lukke op for posen og dele deres viden med sådan en nybegynder som mig. Inden de sagde på gensyn og knæk og bræk, fik jeg en flue forærende magen til den, som den store havørred havde hugget på.

– Den hedder Magnus, fortalte de.

– Prøv den! Den har allerede mange tusinde havørreder på samvittigheden!

Skøjtede rundt Jeg var næsten helt høj af al den medvind. Nu var det bare med at få den der Magnus-flue ud at svømme.

Mine waders havde gummisåler, og jeg kunne lige så godt have fisket i nylonsokker og smurt sæbe på stenene, for gummiet kunne slet ikke få fat på det spejlglatte underlag. Jeg skøjtede rundt på de algegrønne sten.

Allerede inden jeg havde fået taget mit første kast, smuttede begge ben væk under mig. Svup!

Mens jeg prøvede at komme på benene igen, kom en bølge rullende og væltede koldt vand ind i mine waders. Brrrrrr!

Plaskvåd Med besvær fik jeg atter kontakt med havbunden og stod og sundede mig lidt. Det var ikke lige den start, jeg havde drømt om, men eftersom jeg var kommet for at fiske, valgte jeg at ignorere, at jeg nu var våd fra inderst til yderst.

Fiskeriet var meget anderledes, end jeg var vant til, og det var helt nyt for mig både at skulle koncentrere mig om at holde balancen, at skulle holde styr på linen og kaste uden at slå krogspidsen af i bagkastet.

Lidt efter lidt begyndte det at køre. Jeg fik lagt line ud, trak ind og lagde et nyt kast skråt ud fra kysten og sjoskede så et par meter mod højre og fik på den måde langsomt dækket et større område.

En plet sand midt i tangskoven Jeg forventede slet ikke at få hug, så da det

pludselig rykkede i linen, blev jeg helt forfjamsket og fik ikke givet ordentligt modhug. Havørreden, hvis det da var en havørred, var væk igen, lige så hurtigt, som den var dukket op.

Efter at have fisket i en halv times tid så jeg en fisk springe, hvor en stor sten stak toppen op over vandet. Jeg bevægede mig med glidende skridt hen mod stedet, og da jeg var små 15 meter fra stenen, fandt jeg en lille plet sandbund, hvor jeg kunne slappe af og koncentrere mig om fiskeriet uden at skulle være bange for at snuble.

Den er på!

Da fluen landede ude i området omkring stenen, mærkede jeg spændingen brede sig. Netop som jeg fik kontakt til fluen, var der modstand, og modhugget faldt denne gang som en ren refleks. Det ruskede i stangen. ”Den er på! Den er på!” Råbte jeg højt.

Fisken fór hidsigt frem og tilbage et par gange, inden den mistede pusten og fulgte pænt med ind. Det var en mindre havørred på cirka 30 centimeter. Men hold op, hvor var jeg glad. Jeg fik fat i krogen, og vups! var fisken fri og jóg som et lyn ud mod dybere vand.

Den havørred kom til at få afgørende betydning for mit lystfiskerliv. For siden dengang har jeg været i Danmark mindst én gang, ofte også to gange, hvert år.

SEATROUT.DK · 27

28 · SEATROUT.DK

Lette fluer Når jeg fisker havørred på kysten, holder jeg af at fiske med lette fluer i kombination med en såkaldt hover-line. Det er en line, der nærmest ’hænger’ i overfladen.

Jeg er ret vild med et mønster, der hedder ”Autumn” – en flue i gyldent gulbrune nuancer med hale og fronthackle af

guldfasanens rødbrune kropsfjer.

En anden personlig favorit er en grålig CDC-reje. Den bindes med de særlige cul-de-canard-fjer fra andens rumpe og har dertil et gråt speyhackle. En vigtig detalje er fluens to orange rejeøjne med sort pupil, der er indbundet, så de stikker op fra fluens bagkrop.

SEATROUT.DK · 29

Ø-kuller

Der er så mange spændende kystpladser på Fyn og på øerne i Det Sydfynske Øhav, men lad mig her nævne et par af de pladser, jeg holder særligt af.

Den første plads er Avernakø, som jeg besøgte første gang for nogle år siden. Det gode ved øer er, at det kræver lidt ekstra at komme dertil. I det her tilfælde skal man med færge fra Faaborg, og sejlturen varer en halv times tid.

På en ø er er det altid til at finde en plads, hvor det er godt at fiske, uanset vindretningen. Og så er der følelsen af eventyr.

Man er væk fra det hele og har fornemmelsen af at have hele øen for sig selv. En positiv form for ’økuller’.

Avernakø har det hele: Høje klinter, lange rev og ’leopardbund’ med sten, sand og ålegræs. Alt det, som kendetegner en god havørredkyst.

Man kan ikke fiske sig hele vejen rundt om Avernakø i løbet af en dag. Med bil eller cykel er man bedre stillet. Bedst er dog at have et par dage til sin rådighed, så man kan lære de forskellige pladser ordentligt at kende.

Oaser i sandbunden Et år, hvor jeg var taget til Avernakø med en fiskekammerat, var vi voldsomt udfordret af vinden. Det blæste så meget, at vi ikke kunne fiske på mange af de pladser, vi normalt regner for favoritterne. Kun midt på øen, på sydkysten, var der lidt læ for de voldsomme vindstød.

Da vi kiggede nærmere på forholdene, så vandet fint klart ud, men til begge sider bredte ren sandbund sig. Det virkede lidt kedeligt. Først efter at være vadet længere ud, kunne vi hist og her se mørkere områder, sikkert spredte pletter med tang og ålegræs. Da vi var tæt nok på til at kunne nå derud, lagde jeg et langt fluekast i retning af den mørke bund. Jeg havde lavet et par indtag, da en fisk huggede, men den missede jeg.

De følgende timer bevægede vi os hen langs kysten og lagde et par kast ud til hver eneste større eller mindre tangformation, som åbenbart havde en magisk tiltrækning på havørrederne. Det blev til flere fine fisk til os begge.

Tårup Strand Generelt er kysten ret lavvandet mellem Svendborg og 30 · SEATROUT.DK

Nyborg, men så ved Tårup er der pludseligt dybt vand.

Der ligger en campingplads ved Tårup Strand, og herfra er der direkte adgang til en kilometerlang strækning med masser af tang og sten. Hvert år landes her store fisk – sikkert på grund af det dybe og kølige vand tæt på land.

Lige ved at give op Jeg husker en tur for et par år siden, hvor vi var en gruppe fiskekammerater, som havde fisket flere dage uden rigtigt at have heldet med os. Vejret drillede. Det var koldt, og dagen før vi skulle hjem, blæste det op, så det næsten var umuligt at fiske. Men så i løbet af aftenen løjede vinden af, og vi blev enige om at tage en tidlig morgentur, inden vi næste dag skulle rejse hjem.

Det var stadig mørkt, da vi ankom til pladsen tidligt næste morgen. Mørkt og stille. Men så hørte vi et plask… Det skulle vel ikke være…?

Jo, den var god nok! Der var jagende fisk inde under land, og i løbet af et par timer fightede jeg fem fine havørreder, og de andre landede også et pænt antal. Efter et par hektiske timer var de foregående fiskeløse dage som blæst væk…

Torø Huse Den tredje kystplads, jeg vil nævne, er Torø Huse syd for Assens. Der kan fiskes hele vejen rundt om halvøen Torø, som er landfast med Fyn via en lille gangbro.

Halvøen kan kun besøges til fods, så man parkerer ved det lille fiskerleje Torø Huse.

Området byder på smuk, urørt natur, og ved kysten kan man være heldig at se marsvin komme svømmende ganske tæt på land.

Den første plads, man kommer over til, er lidt overset. Og lige efter havnen ligger nogle bugter, hvor der heller ikke bliver fisket så meget, selv om disse pladser ikke sjældent kan byde på overraskelser.

Strømsted

Ved øens vestligste spids ligger en plads, man skal vandre lidt længere for at nå. Her er rejst et kors til minde om tre skeletter, som blev fundet på stedet under ralgravning for

snart 100 år siden. Ud for spidsen mødes to strømme og skaber en god fiskeplads med dybt vand.

På Fynssiden vil jeg også lige nævne en spændende plads, man kommer ned til ved at gå bag om husene efter den lille havn ved Torø Huse. Her er tangskove og en stor sten, der titter op over vandet ved normal vandstand. Fra stenen skyder et rev skråt ud mod et skibsvrag et par hundrede meter fra land. Pladsen affiskes minutiøst.

Helnæs Fyr Den sidste kystplads, jeg vil nævne, er halvøen Helnæs, hvor en af toppladserne er kysten ved fyrtårnet. Man kommer ned til den stenede kyst ved at følge en sti til højre for parkeringspladsen ved fyret. Når man står lige der og ser ud over havet, så forstår man, hvad jeg mener, når jeg siger, at denne plads har alt, hvad en havørredfisker kan begære.

Her er dybt, og bunden veksler mellem tang og sten, hvoraf nogle er rigtigt store. År efter år fanges der store havørreder her, også her taler vi om de helt store!

Nærkontakt med havørred Pladsen kan fiskes året rundt, bortset fra i hård vestenvind, hvor vandet plumrer op. Men så snart vejret bliver roligt igen, kommer havørreden helt tæt på land for at jage.

Jeg husker en tidlig morgentur for nogle år siden, hvor jeg kom gående langs kysten og så en fisk vende mindre end en meter fra land. Ganske langsomt sneg jeg mig tættere på, knælede ned og lagde forsigtigt et kast ud, så kun fluen og forfanget rørte vandet. Der gik ikke fem sekunder, før en havørred skød sig ind på den lille flue og huggede den i en vending. Så nemt og fantastisk spændende kan havørredfiskeri nogle gange være!

SEATROUT.DK · 31

FISKEGUIDEBOG FYN, ÆRØ OG LANGELAND BYDER PÅ KILOMETER EFTER KILOMETER AF KYST, DER ER SOM SKABT TIL HAVØRREDER OG HAVØRREDFISKERE. HER VENTER MERE END 1.100 KILOMETER KYST, OG DER ER NÆPPE EN METER AF KYSTLINJEN, HVOR DER IKKE PÅ ET GIVENT TIDSPUNKT KAN FANGES EN HAVØRRED. Men hvor skal man begynde?

Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider? Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser?

Disse og mange andre spørgsmål får du gode svar på i vores bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen og øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning.

Bogen indeholder: • 117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørred-øer.

• Luftfotos af hver enkelt fiskeplads giver fiskeriet en helt ny dimension.

• 15 detaljerede kort med dybdekurver.

• Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads.

• Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt.

• Nyttig viden om havørreden.

• Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper.

• 10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.

e k s n y f n i d s o h Køb bogen

r e l d n a h r o fiskegrejsf 117 dser!

Kystpla

FORÅRSFORNEMMELSER FORÅRET KAN VÆRE LUNEFULDT. EN UGE I APRIL KAN DET ENE ÅR RIME PÅ FROSTGRADER OG BJERGE AF OPSKRUET IS LANGS KYSTERNE. DET NÆSTE ÅR, I NØJAGTIGT DEN SAMME UGE, OPLEVER KYSTFISKERNE ÅRETS FØRSTE T-SHIRTDAGE. UANSET UDFORDRINGERNE KAN DER SOM REGEL FANGES FISK, HVIS MAN LÆGGER EN INDSATS I DET OG ER PARAT TIL AT OMSTILLE SIG TIL FORHOLDENE. Påskedagene falder på forskellige ugenumre, nogle år tidligt andre sent, og selv i de samme uger kan vejret pege hver sin vej. Det har jeg selv oplevet de seneste 15 år, hvor jeg sammen med et par fiskekammerater hvert år har åbnet havørredsæsonen i marts-april, og hvor vi har oplevet alt fra is i strandkanten til t-shirt-vejr.

Uanset vejret er det sådan, at vi på Fyn inden for kort køreafstand kan nå frem til pladser, der kan fiskes under de herskende vejrforhold. I den kolde tid gælder det som regel om at opsøge de lavvandede bugter og vigene med blød bund. Her sørger ferskvandsudløb for, at vandet er mindre salt, og på dage med solskin varmes vandet en smule op.

Alt sammen noget, der liver havørrederne op.

De åbne kyster er til gengæld havørredernes foretrukne jagtrevir, når forårssolen rigtigt får fat, og vandtemperaturen stiger, hvilket ikke kun sætter fart i havørreden, men også i hele fødekæden af byttedyr.

For at give en idé om, hvor forskelligt forårsfiskeriet kan være på Fyn, vil jeg fortælle om tre forskellige forårsoplevelser, hvor vejret på hver sin måde var en udfordring.

Fra fiskefeber til kulderystelser Et år var vi et par kammerater, som hele vinteren havde set frem til en uges havørredfiskeri først i marts. Hvis vi havde lidt af fiskefeber inden turen, så måtte vi slå koldt vand i blodet, da vi på motorvejen mellem Hamborg og Flensborg

Af: Herard Nachtigal

mødte snedriver og fygende sne.

På Fyn så det ikke meget bedre ud. Også her havde Kong Vinter bidt sig fast, og da vi første dag stod og kiggede ud over vandet, var de første meter ud fra land frosset til is. Vinden fra øst var isnende kold, snebyger striglede landskabet, og nede i havørredens rige var vandtemperaturen helt sikkert under de magiske 4 grader.

Starten på sæsonen tegnede til at blive en fuser.

Omslag i vejret Næste morgen var vinden drejet om i syd, solen skinnede, og i løbet af dagen løftede temperaturen sig fra nulpunktet til 10 grader. Mon ikke havørrederne også kunne mærke et så markant omslag i vejret?

Vi lagde ud i en lavvandet bugt, hvor sandbunden 50 meter ude blev afløst af mørkere og mere blød bund. Vi vadede ud, så vi kunne affiske overgangen mellem den lyse sandbund og den mørkere bund længere ude.

Den første fisk, der huggede, var en fin blankfisk på omkring 45 centimeter. Siden fik vi et par mindre fisk, inden en tydeligt stærkere fisk huggede lige for fødderne af mig.

Fisken stak af sted med hele fluelinen og satte bremsen på overarbejde. Jublen ville ingen ende tage, da en overspringer på 60 centimeter kom i fangstnettet efter flere gode udløb og et par spektakulære spring. Da min søn befandt sig for langt borte, genudsatte jeg den smukke fisk uden at få den fotograferet.

SEATROUT.DK · 33

Dagens top-flue var en simpel fiskeefterligning. Det gode vejr og det gode fiskeri fortsatte ugen ud, og det lykkedes os hver dag at overliste adskillige fisk – flere mellem 40 og 60 centimeter.

Klassisk uge i april Et andet år fiskede vi i det samme område, men da i begyndelsen af april. Vejret var klassisk for april med begyndende varme i luften. Vandtemperaturen lå omkring 7 grader.

På et vist tidspunkt i foråret trækker mange fisk ud af fjordene, og det tidlige forårs store stimer splittes op i mindre flokke.

Vi kunne ikke vide, om dette skift allerede var indtruffet.

Derfor prøvede vi både pladser i beskyttede bugter og ude langs den åbne kyst.

34 · SEATROUT.DK

Badekars-fiskeri Åbenbart var vi ankommet lige på det tidspunkt, hvor skiftet sker, for vi traf på fisk overalt. Dog var lavvandede, åbne kyster bedst. Især pladser med sandbund og et eller to badekar længere ude. I det blændende forårslys var det ikke svært at spotte de klassiske badekar, der sås som langstrakte, mørke bånd langs kysten.

Fiskeri med strømmen På nogle tidspunkter skabte vind og tidevand en svag strøm langs kysten, og da sørgede vi for at fiske os med strømmen – ud fra en formodning om, at havørrederne trækker og jager imod strømretningen.

Vi fiskede i hold på to, og for at dække pladserne både effektivt og til begges tilfredshed gjorde vi det på den måde, at den, som gik forrest, ikke vadede ud, men koncentrerede

bare så vant til det rigelige fødeudbud, at de gennemskuede vores imitationer.

Der skulle tydeligvis noget andet til. Jeg fandt en spole med forfangsline frem og forlængede forfanget med en meter 0,20 mm fluorocarbon. I enden af den tynde forfangsspids knyttede jeg en lille, brun tangloppeflue.

Da jeg var klar til at kaste, kunne jeg se, at min søn også var i gang med at nørkle med sit forfang. Altså kunne der ikke ske noget ved, at jeg sendte fluen hen langs kysten.

Fluen landede 10 meter foran, hvor han stod, og efter blot trefire nøk i linen nærmest eksploderede vandet. Jeg nåede kun lige at se en stor halefinne i overfladen, inden ørreden trak ud mod åbent vand med 30 meter line på slæb. Meter efter meter af backinglinen forlod hjulet og forsvandt ud gennem stangøjerne. Helt ude på lang line sprang fisken.

Efter flere, men stadig kortere flugtforsøg, kom fisken ind på klos hold, hvor den svømmede rundt i cirkler.

Fem kilo purt sølv Det var svært at presse en fisk af denne kaliber op til overfladen med en let klasse 6 fluestang, og at kane den op på land var umuligt på grund af den tætte tang. Da den store havørred pludselig styrede direkte ind i den tætte blæretang, måtte Sønnike handle hurtigt. Han fik sat nettet ned, og ved et lykketræf skete intet af alt det, som kunne være gået galt.

Og der lå den så i nettet. Min drømmefangst. Aldrig før eller siden har jeg fanget så flot en havørred. Vi målte den til 74 centimeter og skød vægten til 5 kilo. Efter at være befriet for den modhageløse krog, svømmede den ud i friheden igen.

Kræsne ørreder i hornfiskesæsonen

sig om at affiske det helt kystnære vand.

Fiskekammeraten, som fulgte efter, startede cirka 100 meter længere henne ad kysten og vadede ud, så han med sine kast dækkede badekarrets yderside.

Man kunne tro, at fiskeren, som med sine kast når længst ud, har de bedste chancer for hug. Men gennem årene er vi igen og igen blevet overrasket over, hvor tæt på land havørrederne bevæger sig – altså forudsat man ikke ’tramper’ dem oven i hovedet!

Vrangvillige ørreder Senere på den samme tur affiskede jeg sammen med min søn på denne måde et relativt smalt og langt badekar. Jeg var vadet et stykke ud, mens han fiskede i den inderste del af badekarret.

Vi havde flere hug, men kunne ikke kroge fiskene. Det var som om, de ikke huggede for alvor. Måske var de sky eller

Foråret slutter gerne med hornfiskenes indtog på det lave vand sidst i april og begyndelsen af maj. Havørrederne har da haft flere måneder til at genopbygge deres kondition og fedtreserver efter gydningens strabadser. De er nu mere kræsne og vanskeligere at få i tale end i det tidlige forår.

Sidste år besluttede vi os spontant for en ekstra uges fiskeferie i starten af maj. Da vi ankom til Fyn, var der ganske atypisk absolut ingen vind. Selvfølgelig kan der være dage med svag vind og øjeblikke med vindstille, men nu var der ingen vind, og der kom ingen vind, hverken næste dag eller dagen efter. Ugen igennem stod alt stille. Der var ikke en sky på himlen til at dæmpe solens skarpe stråler. Ikke overraskende var de i forvejen forvænte havørreder endnu mere mistroiske og umulige.

Stationær taktik

At overliste havørreder under de forhold kræver noget helt særligt. Uden vind eller bølger til at sløre ens bevægelser er det næsten umuligt ikke at skræmme fiskene, når man vader.

Vi opdagede, at det gjaldt om udse sig en plads og så stå helt stille og ikke bevæge sig så meget som en meter.

Altså udså jeg mig et mindre, strømsat rev, hvor jeg tog opstilling, så jeg kunne fiske til venstre og højre og samtidig dække den inderste del af revet. Grejet var afpasset til forholdene: En let stang i klasse 5, et langt, taperet forfang og en flue i naturtro farver.

Finaleørred Jeg har vel stået en times tid og fisket, da jeg ser en fisk ringe

SEATROUT.DK · 35

cirka 30 meter ude. For at kunne nå den må jeg trække nogle ekstra meter flueline af hjulet til et langt kast. Fluen lander for enden af et ikke helt strakt forfang, og for at få kontakt til fluen trækker jeg hurtigt de første par meter line ind. I samme øjeblik, der er kontakt, rykkes fluen den anden vej. Fast fisk!

Hugget, fighten og landingen af den smukke havørred på næsten 60 centimer udgør en i sandhed vellykket finale på vores fiskeferie. En uge, hvor vi var dømt til at fiske havørred under ’umulige’ forhold.

Verdens simpleste flue

Sæsonen igennem kan man med fordel vælge flue efter, hvad der står på havørredens spisekort. Eksempelvis er lange, ’uldne’ fluer et godt fluevalg, når børsteormene sværmer.

I solskin og klart vand bruger jeg gerne små, ubelastede og diskrete fluemønstre. På blæsende dag med bølgegang falder valget på store, belastede fluer i kontrastrige farver.

Min egen personlige favorit er en lille fiskeimitation. En virkelig simpel flue, hvor langfibret, tan-farvet dubbing gør det ud for både hale, krop og vinge. Fluen har dertil et par tydelige øjne klistret på siden af hovedet.

Den flue ser ikke ud af noget særligt, men i havørredens øjne

36 · SEATROUT.DK

ser den åbenbart helt rigtig ud og kan sikkert både tages for at være en kutling og en hundestejle.

Netop kutlinger er et vigtigt bytte for havørreden, som jager de små, brunlige fisk hele året. Kutlingen er talrig, både i de lavvandede bugter med blød bund og ude på de mere eksponerede kyster med klassisk leopardbund.

Modhageløse kroge

Som omtalt fangede jeg min egen rekordfisk på en flue bundet på en modhageløs krog, og der er en god grund til, at alle mine fluer er bundet på modhageløse kroge.

Når mindre ørreder grådigt kaster sig over fluen, kroges de ofte dybt nede i svælget, hvorfra en krog med modhage kan være svær at ’operere’ ud. Og hvis først fisken bløder, er det tvivlsomt, om den overlever genudsætning.

Modhageløse kroge er betydelig nemmere af fjerne og gør kun lidt skade. Og selv meget store fisk kan landes på en flue uden modhage. Af og til vil man dog miste en fisk, men det er prisen værd, synes jeg.

Lad dette være en opfordring til at klemme modhagen ned, næste gang turen går ud til kysten for at fiske havørred.

SEATROUT.DK · 37

DIT LOK AL E

TURISTBU RE AU

V I H JÆ L P E

R DIG T IL

DE N B E D S

VI HJÆLPER DIG BL.A. MED: • FISKETEGN • LOKAL OVERNATNING TIL LYSTFISKERE • LOKALE AKTIVITETER & MULIGHEDER • AKTIV FERIE • ATTRAKTIONER – (VI HAR OGSÅ ANDET END HAVØRREDER!) • SHOPPING OG UDLEJNING

T E HAVØR

RED-T UR

PÅ VORES Ø

ER

FIND & BOOK PÅ WWW.VISITFYN.DK

Fang os her: VISIT ODENSE Vestergade 2 5000 Odense C Tel. (+45) 6375 7520 otb@visitodense.com www.visit-odense.dk VISIT KERTEMINDE Hans Schacksvej 5 5300 Kerteminde Tel. (+45) 6532 1121 turist@visitkerteminde.dk www.visitkerteminde.dk VISIT NYBORG Torvet 2B 5800 Nyborg Tel. (+45) 6333 8090 visitnyborg@nyborg.dk www.visitnyborg.dk VISIT SVENDBORG Havnepladsen 2

38 · SEATROUT.DK

5700 Svendborg Tel. (+45) 6223 6951 turist@svendborg.dk www.visitsvendborg.dk VISIT FAABORG Torvet 19 5600 Faaborg Tel. (+45) 7253 1818 visitfaaborg@fmk.dk www.visitfaaborg.dk VISIT ASSENS Tobaksgården 7 5610 Assens Tel. (+45) 2337 8466 info@visitassens.dk www.visitassens.dk VISIT MIDDELFART Havnegade 6 5500 Middelfart Tel. (+45) 8832 5959

mail@visitmiddelfart.dk www.visitmiddelfart.dk VISIT NORDFYN Vestre Havnevej 9B 5400 Bogense Tel. (+45) 6481 2044 info@visitnordfyn.dk www.visitnordfyn.dk LANGELAND TURISTBUREAU Torvet 5 5900 Rudkøbing Tel. (+45) 6251 3505 info@langeland.dk www.langeland.dk ÆRØ TURISTKONTOR Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tel. (+45) 6252 1300 post@arre.dk www.visitaeroe.dk

SEATROUT.DK · 39