Havørred Fyn 2021

HAVØRRED FYN

Et Teenageliv i fisk

Vi er alle i samme

båd

Fyns Laksefisk

WWW.SEATROUT.DK

Havørred Fyns website: Her kan du finde alt hvad du skal bruge til din jagt på havørreder –undtagen saltvand.

FIND HAVØRRED FYN PÅ:

Tjek det interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: For første gang er ALT det du skal bruge, samlet på ét havørred-kort. Her er 117 fiskepladser med satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæson-anbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden, når du skal bruge det!

Du kan også:

» Finde overnatning hos et certificeret lystfisker-overnatningssted.

» Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide.

»

» Se film om havørredfiskeriet.

»

» Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder.

»

» Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere.

»

» Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri.

»

» Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster.

HAVØRRED FYN

2020 har på mange måder været et underligt år, hvor stort set intet har været som det plejer. Mange har i den forbindelse fået øjnene op for naturoplevelser og fiskeri som hobby. Havørredfiskeriet er en af de mange naturoplevelser, der ikke har ændret sig og fiskeriet har, på de fynske kyster, igen i år været fremragende. Der har været mange flotte fangster af havørreder rundt omkring på Fyn og øerne. Så det kan vi trods alt ikke klage over!

De udenlandske havørredfiskere har ikke haft muligheden for at besøge de fynske kyster i samme omfang som de plejer. I foråret og efteråret er der normalt lige så stor sandsynlighed for at møde en tysker, en hollænder eller en helt tredje nationalitet som ikke er dansk, når man står iført waders med fiskestangen i hånden. Sådan blev det ikke i 2020, men lad os håbe at vores internationale gæster får muligheden for at besøge os og fiske på de fynske kyster i år. De er en kærkommen gæst, der passer godt på vores natur og vores fisk, og så holder de hjulene i gang i ydersæsonen, hvor vi normalt ikke har mange turister på Fyn. Og med mere end 1100 kilometer kyst, er der rigeligt plads til både lokale og udenlandske sportsfiskere, ligesom der

altid har været.

I 2020 har vi, som så mange andre år, haft flere succesfulde vandløbsprojekter, som Havørred Fyn har været med til at finansiere. I Odense Å ved Dalum Papirfabrik er den gamle opstemning endelig fjernet. Nedlæggelsen af opstemningen gør, at der er fri passage for havørreder på deres vej til gydeområderne, samtidig med at ynglen kan vandre uhindret mod havet om foråret og sikre de kommende generationer. Med projektet er en af de fire store spærringer i Odense Å fjernet og der er dermed taget et stort skridt på vejen mod at realisere Odense Å systemets potentiale som et stjerne havørredvandløb.

I Fåborg-Midtfyn kommune har man restaureret et stykke af Vindinge å, i byen Årslev. Vandløbet er blevet genslynget og der er blevet udlagt skjulesten og gydegrus, så det igen er blevet smukt og naturligt at se på. Det har været til stor glæde for både naturen, Årslevs borgere og havørrederne i Vindinge å. Der bliver arbejdet hårdt i de fynske vandløb, for at havørrederne får endnu bedre gydebetingelser!

Havørred Fyn har de seneste år oplevet en del udfordringer, hvor man ikke vidste om der fortsat ville være en finansiering af det

over 30 år gamle projekt. Det er endelig faldet på plads og med et lykkeligt udfald. Markedsføringsdelen er rykket ud af Odense Kommune og ind hos Visit Fyn, som i forvejen markedsfører Fyn, Ærø og Langeland. Det giver fagligt rigtig god mening og det kommer med sikkerhed til at styrke den samlede marketingsindsats for projektet i fremtiden. Projektledelsen af vandløbsforbedringer, kommunernes samarbejde og udsætning af smolt er rykket til Assens Kommune. Og den nye projektleder, biolog Søren Bay, kan du læse mere om på side 23. Den kommunale styregruppe for Havørred Fyn er opløst, og der bliver i stedet dannet et Advisory Board. På den måde sikrer man sig input fra både det kommunale, men også fra det relaterede erhverv, som støtter op om projektet.

Havørred Fyn lever fortsat i bedste velgående, her på projektets 31. år, og det bliver fremover endnu stærkere end tidligere.

Fyn sekretariatet

KOLOFON

Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk

Redaktør: Martin Porsborg Hemrich

Oplag: 25.000. Udgives på dansk, tysk og engelsk

Tryk: Johnsen

Layout: O. Gade

Fotos: Sven Riber Hougaard, Linda Bollerup Høgh, Terkel Broe Christensen, Johannes Radtke, Mauro Barbacci, Martin Porsborg Hemrich, Matthias Arnham, Andre Miegies, Martin L. Jensen, Morten Valeur, Frederik Lorentzen, Jonas Høholt, Fyns Laksefisk

Forsidefoto: Sven Riber Hougaard

Knæk & Bræk på de fynske kyster Havørred

INDHOLD

6

FYNS LAKSEFISK

Et moderne anlæg for fisk og fiskeinteresserede unge mennesker...

10 PRAKSIS HAVØRRED Én flue til det hele...

9 FISKEGUIDEBOG

117 Fine Fynske Fiskepladser: Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer...

16

OVERNATNINGSSTEDER

Skal du jagte fynske havørreder i flere dage, så er der godt nyt til dig og din...

17 ET TEENAGELIV I FISK

Sved, tårer og hudløse fingre glemmes et øjeblik og bliver afløst af beretninger om...

24 VI ER ALLE I SAMME BÅD

Der er mange gode grunde til at bakke op om de lokale lystfiskerforeninger og...

31 GREJFORHANDLERE

Du finder den fysiske udgave af dette magasin ved følgende...

23

SØREN BAY

Havørred Fyns nye Projektleder: Jeg er født og opvokset i Odense...

30

HAVØRRED FYN GUIDESERVICE

Hvis du ønsker en guidet fisketur, så har vi her samlet en side med information...

32

FRA HELNÆS… TIL LANDSBYEN Å

Historien om Denmark Fishing Lodge, der blev grundlagt i 2013, fortsætter...

FYNS LAKSEFISK

ET MODERNE ANLÆG FOR FISK OG FISKEINTERESSEREDE

UNGE MENNESKER

Med en årlig produktion på op mod 700.000 havørreder til udsætning er Fyns Laksefisk landets største opdrætsanlæg. Fyns Laksefisk er dog ikke kun et anlæg for fisk – det er også et anlæg for unge mennesker, der skal finde deres fremtidige levevej.

ELFISKERI, OPDRÆT OG UDSÆTNING

Gennem mange år har folkene på Fyns Laksefisk opdrættet havørreder. Årligt udsættes ca. 365.000 havørredsmolt i de fynske vandløb gennem Havørred Fyn Projektet, finansieret af de fynske kommuner. Fiskene sættes ud omkring april måned i ca. 25 forskellige vandløb fordelt på hele Fyn, Langeland, Ærø og Tåsinge. Efter få dage svømmer de ud i havet, hvor der er gode fødeemner, og i løbet af 1-2 år opfylder de mindstemålet på 40 cm. År efter år trækker de fynske havørreder op i de ferske vandløb for at gyde. Netop i gydesæsonen, som typisk ligger i november, tager personalet på Fyns Laksefisk ud i de fynske vandløb for at elektrofiske moderfisk (både han- og hunhavørreder). Elektrofiskeriet gør det muligt at fange havørreder i mange størrelser i vandløbene. De bedøves kortvarigt af strømmen, fanges med et net og fragtes herefter skånsomt i et kar med vand og ilt til Fyns Laksefisk i Odense. På anlægget holdes de adskilt i tre regioner: Østfyn, Vestfyn og Odense fjord, afhængig af hvor vandløbet munder ud på kysten omkring Fyn.

Fiskene opholder sig i et separat anlæg, hvor temperaturen på vandet indstilles efter temperaturen i naturen. Når fiskene er klar, bedøves de og stryges for henholdsvis æg og sæd. Når de er afstrøgede og vågnet op igen, sættes de hurtigst muligt tilbage ud i samme region, de blev elfisket fra. Æg og sæd fra moderfiskene blandes sammen og danner små nye havørreder. I de moderne opdrætsfaciliteter på Fyns Laksefisk gennemgår fiskene deres første livsstadier, inden de som ca. 1,5 år gamle sættes ud i vandløbene. På den måde produceres de mange nye havørreder som supplement til naturens vilde havørreder.

RECIRKULEREDE ANLÆG ER FREMTIDEN

Fyns Laksefisk er et moderne opdrætsanlæg bygget på bæredygtige principper. Alt vand, som anlægget bruger, renses, recirkuleres og genbruges. Det kaldes et RAS (recirkulation aqua system). Vandet renses både mekanisk via et tromlefilter og biologisk i såkaldte biofiltre – med samme teknik, som bruges på et almindeligt rensningsanlæg. Fyns Laksefisk består af flere separate anlæg med hver deres filterenhed. Filtrene skylles jævnligt, og der foretages

"For mig er det vigtigt at arbejde med noget, der giver mening. Jeg har altid været meget interesseret i natur og dyreliv, især i havdyr..."

analyser af vandkvaliteten, for at fiskene altid har de mest optimale forhold. Det recirkulerede anlæg giver maksimal udnyttelse af anlæggets vandforbrug. Det gør det desuden nemmere at styre temperatur, iltindhold, fodermængde, vandsammensætning m.m. samtidig med, at man ikke belaster miljøet. Det er en både bæredygtig og fremsynet installation, som Fynsk Laksefisk med jævne mellemrum også viser frem til internationale branchefolk.

UNGE MENNESKER UDDANNES INDENFOR MODERNE AKVAKULTUR

Fyns Laksefisk er en del af FGU Fyn (Forberedende Grund Uddannelse), som er en skole for unge mennesker i alderen

16 – 25 år, der skal have hjælp til at kom-

me videre i livet med arbejde eller uddannelse. Derudover er Fyns Laksefisk også et uddannelsessted for unge indenfor akvakultur. Akvakulturuddannelsen veksler mellem praktik og skoleophold og tager ca. 3,5 år. Malthe Jensen startede som elev på FGU, men blev hurtigt interesseret i akvakultur og arbejdet på Fyns Laksefisk, hvor han nu er i lære under sin uddannelse inden for akvakultur. Malthe udtaler:

For mig er det vigtigt at arbejde med noget, der giver mening. Jeg har altid været meget interesseret i natur og dyreliv, især i havdyr. Hele produktionen på Fyns Laksefisk er en super meningsfuld proces. Jeg kan godt lide, at jeg er med hele vejen fra start til slut. Lige fra elfiskeriet og fangsten af moderfiskene, til strygning og befrugtning af æggene, opdræt af

de små fisk til den endelige udsætning. Og så er det fedt, at der ikke er to dage, der er ens. Der er en god balance mellem det, jeg lærer, når jeg er på skoleophold, og det, jeg lærer, når jeg er på Fyns Laksefisk. På skolen lærer vi det basale om fiskens biologi, vandets kemi og filtrenes funktion. Men vi lærer også om ny teknologi, international forskning, og nye måder at opdrætte fisk på. Der er altid et par idéer, der er værd at tage med tilbage. Samtidig giver det god mening for mig, at jeg kan bruge mit arbejde til bedre at forstå det, jeg lærer i skolen. Jeg ser helt sikkert mig selv fortsætte min karriere inden for akvakultur. Hvem ved, måske vil jeg en dag starte mit eget dambrug. Jeg overvejer også at læse videre, måske havbiologi. Mulighederne er mange.

Fiskeguidebog: 117 Fine Fynske Fiskepladser

Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer af kyst, der er som skabt til havørreder og havørredfiskere.

Her venter mere end 1.100 kilometer kyst, og der er næppe en meter af kystlinjen, hvor der ikke på et givent tidspunkt kan fanges en havørred. Men hvor skal man begynde? Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider? Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser?

Disse og mange andre spørgsmål, får du gode svar på i vores bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen, og de øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration, til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt, at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning.

BOGEN INDEHOLDER:

» 117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørredøer.

» Luftfotos af hver enkelt fiske plads giver fiskeriet en helt ny dimension.

» 15 detaljerede kort med dybdekurver.

» Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads.

» Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt.

» Nyttig viden om havørreden.

» Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper.

» 10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.

"Køb bogen hos din fynske fiskegrejsforhandler"

Én flue til det hele

”Selvfølgelig kan man betragte fluebinderi til havørreder som den rene videnskab – men det behøver man ikke.”

AF Johannes Radtke

Hvis vi skal tage diskussioner om de nødvendige bindematerialer og de utallige historier, hvor en bestemt flue har gjort udfaldet, til efterretning, så er vi virkelig i fare for at miste modet. Men der er en tungtvejende omstændighed, der tæller med: Målet for alle vores anstrengelser er på rejse i disse voldsomme farvande af én eneste årsag: Ørreden vil vokse hurtigt!

Hvis den var ligeglad med det, kunne den bare blive i sin barndomsbæk. Men i Østersøen bugner middagsbordet med mad, og havørreden opfører sig ofte som en bersærk på lavt vand.

BERSÆRKER OG MÆHLAM

Med det i baghovedet kan man fiske lidt mere optimistisk ved kysten. Hvis der er fisk i nærheden, der er på udkig efter mad, kan du være temmelig sikker på, at de vil bemærke din flue og være interesseret i den. Drejer det sig om glubske fisk, der er på jagt, kan selv de værste havørredfluer (og sådan nogle findes!) give reaktioner og bid. Men en tilpasset, optimeret flue giver mere bid og flere fisk på krogen og på land.

Desværre er selv ørreder, der er ved at opbygge fedtdepoter, ikke konstant sultne.

Der er dage, hvor fiskene er ekstremt svære at overliste. Jeg har oplevet situationer med mere end hundrede havørreder for fødderne af mig, hvor jeg kunne føre en god flue nærmest fuldkommen uberørt igennem.

Med en flue, der er tilpasset situationen, er det muligt at få selv disse sippede fisk til at bide. Faktisk har jeg på sådanne vanskelige dage oplevet virkelige stjernestunder ved at eksperimentere med fluemønstre og føring. Der er næppe noget sjovere og mere tilfredsstillende end endelig at overliste sådan nogle vanskelige fisk.

”Du har ikke brug for mange eller særligt fancy materialer. Farvevalget afgør du selv.”

CLASSIC ELLER PUNK?

Med et rigtig godt fluemønster kan du henvende dig til fisk i forskellige stemninger. Men du kan ikke undgå at variere krogstørrelsen, typen af og ikke mindst farven på materialet, der er brugt. Spørgsmålet om krogstørrelse og dermed fluestørrelse er det nemmeste at svare på: Som mellemmodel er en 6'er-krog et godt valg. De fleste af ørredens byttedyr har en størrelse på mellem 3 og 8 cm, og tilsvarende fluer kan nemt bindes på en krog af den størrelse. Sommetider bruger jeg en 4'er-krog, men oftere en 8'er-krog, mens 10'eren sjældent kommer i brug.

Den slags små fluer bruger jeg kun ved meget dårligt bid og i vand på under 3 grader.

Mængden af materiale og dermed fluens fylde bør tilpasses fiskens adfærd. Det kunne der nemt skrives en hel artikel om. Men her nøjes vi med at slå fast, at jo mere inaktiv en fisk, jo klarere vand, jo mere iøjnefaldende flue, jo mindre materiale. Det iøjnefaldende ved fluen bringer

os til det virkelige trosspørgsmål: om den rigtige farve. Personligt tror jeg fuldt og fast på farvers betydning ved havørredfiskeri. Dybest set er jeg overbevist om, at naturlige farvemønstre accepteres meget bedre end unaturlige. Der er selvfølgelig undtagelser.

Om efteråret bliver fiskene rastløse og aggressive på grund af den nært forestående gydevandring. På det tidspunkt fanger store fluer i pangfarver sommetider bedre. Resten af året gælder det, at jo mere sultne, aggressive og dermed ukritiske fiskene er, desto bedre virker meget iøjnefaldende fluer. Særligt om foråret med stigende temperaturer og dermed knurrende maver og samtidig meget lidt mad fanger de næsten "skrigende fluer" såsom pattegrisen meget godt. Med de krasse farver lokker de i klart vand over store afstande.

SØGERE OG FANGERE

Men selv på dette tidspunkt har de store, iøjnefaldende fluer deres begrænsninger. Hvis man har fundet en stime med den

store, tillokkende flue – hvilket ikke er ualmindeligt om foråret – er der normalt hurtigt kontakt ved de første kast.

Men selv glubske ørreder er ikke dumme; de kan se, at de kæmpestore, glitrende, lyserøde "rejer" blandt kollegerne i stimen stresser og fører til flugt. Allerede de næste par kast ind i stimen giver kun forsigtige bid, eller fiskene følger bare efter, indtil reaktionerne helt udebliver. I dette tilfælde kan det udvirke mirakler at skifte til en lille, diskret flue.

Det afgørende ved valg af farver er personlige præferencer. Den enkelte fisker har sine yndlingsfarver og kan måske slet ikke lide andre farver. Her har jeg præsenteret mine favoritter. Med al det farve- og UV-hysteri skal man have i baghovedet, at havørreden er en rovfisk, der frem for alt vil fange byttedyr.

Dette forudsætter beslutsomhed og en vis glubskhed, og det harmonerer ikke med, at der er én rigtig farve.

Det samme gælder mønsteret. Den flue, der vises her, er i sidste ende bare en mod-

ificeret Woolly Bugger – en helt enkel streamer med et par særegne træk. De vigtigste egenskaber er den afstivede hale med tailing og de tunge øjne, så den jigger. Den Polar Chenille, der er tørnet om øjnene, er jeg selv vild med. Den opløser fluens klare konturer og spiller tillokkende, når den synker. Desuden giver det mulighed for fine farveeffekter uden det store besvær.

HURTIGT TIP

TYND ELLER VOLUMINØS?

PÅ SPØRGSMÅLET OM, HVOR MEGET MATERIALE DER SKAL BRUGES, ER JEG NÅET

FREM TIL ET ENKELT SVAR: DE TYNDE

FANGER BEDST!

MEGET VOLUMINØSE FLUER FÅR GODT NOK OPMÆRKSOMHED, MEN PÅ DE FLESTE DAGE

GIVER DE FÆRRE OG MINDRE BESLUTSOMME BID. MEN I VAND MED MEGET RØRE, GRUMSET VAND ELLER MEGET AGGRESSIVE FISK KAN EN "MATERIALEKANON" VÆRE DE MERE SPARSOMME

VARIANTER OVERLEGEN.

MØNSTEROVERSIGT:

FISCH-IMITAT

Tunge blyøjne (fremstillet af wapsi) får denne flue til at danse meget op og ned. Den lange hale, den slanke profil og de mørke øjne giver fluen et meget "fisket" udseende, når den føres hurtigt. Også kysttobis accepterer denne variant.

ORIGINAL STANDARD

Denne meget iøjnefaldende farvekombination er beregnet til koldt vand, når fiskene ikke kan finde mad nok og er glubske. Den fanger det, som også den berømte pattegrisen fanger. Den virker også om efteråret. Især farvede, aggressive små hanner hugger brutalt.

SE-LIGE-MIG

Denne meget iøjnefaldende farvekombination er beregnet til koldt vand, når fiskene ikke kan finde mad nok og er glubske. Den fanger det, som også den berømte pattegrisen fanger. Den virker også om efteråret. Især farvede, aggressive små hanner hugger brutalt.

ORIGINAL-STANDARD II

For nogle år siden blev denne farve nyt fast inventar i min fluekasse.I vandet ligner fluen simpelthen noget, der skal spises – både for mig og for ørrederne. Jeg har fanget med den både i solskin, møgvejr og endda i meget grumset vand.

AUSRÄUMER

Hvis fiskene er rigtig svære, eller jeg har fundet en hel stime, sætter jeg gerne min lid til denne lille flue. På en 8'er- eller 10'erkrog ligner denne farvekombination næsten reje- eller tangloppeyngel – og inaktive fisk slubrer den simpelthen også i sig. Fluen kan derfor fiskes tilsvarende langsomt.

BRANDUNGSBOMBER

Høje bølger, rigtig uklart og hurtige fisk – det er de rigtige betingelser for denne flue. I modsætning til alle de andre viste fluer binder jeg denne model lidt mere voluminøst. Under de beskrevne betingelser gavner dette ofte mere, end det skader. Den mørkebrune farve er meget iøjnefaldende i grumset vand; kun sort er mere iøjnefaldende – også en god variant.

REDHEAD

Om efteråret, vinteren og foråret kan jeg godt lide at bruge krasse farver.

Hvis Se-lige-mig-fluen virker lidt for heftig, fx i solskin, sætter jeg min lid til en grå model med en rød krave af polar chenille. Halen kan også blive meget kortere, end den er vist her. Når den er bundet på en 8'er-krog, er denne flue også god til langsom føring.

Sådan gør du: Binding af en effektiv havørredflue

Sådan binder du den enkle, men effektive streamer i stil med en Woolly Bugger.

DET SKAL DU BRUGE:

Krog: Gamakatsu F314 størrelse 4-8

Tråd: 6/0 – 12/0

Belastning: Dumbbell-øjne, fx fra Wapsi

Du har ikke brug for meget usædvanligt materiale. Valget af farve er en personlig beslutning. Tip til halestøtten: Saltwater Flashabou er nærmest en billig Flat Pearl Tinsel

Tørn øjnene godt fast lidt bag krogøjet. Tørn halen fast indtil krogbøjningen. Tørn Pearl Tinsel fast om marabouhalen (vær omhyggelig – det kan drille!).

Halver hacklefjeren, og tørn den fast sammen med bindetråden. Bearbejd dubbingen i en, og krads den op.

Hale: Marabou

Halestøtte: Flat Pearl Tinsel (bred) e.l.

Lak: UV-aktiv lak

Krop: Dubbing, fx SLF Saltwater Dub

Kropshackle: Nakke- eller sadelfjer med korte, bløde fibre

Bindetråd: 0,20 mono

Hoved: Polar Chenille, fx fra Flies & More

Tørn bindetråden rundt om øjnene og tilbage, tørn den fast.

Tørn Polar Chenille i, tørn med krydsvindinger rundt om øjnene.

3 5 7

"Selv glubske ørreder er ikke dumme”

Sæt en dråbe lak på halestøtten. På den måde kan den sarte tinsel holde til mange bid. Her bruger vi UV-aktiv lak som ekstra lokkemiddel.

Dub kroppen til bag øjet. Før hacklen frem med 3-4 vindinger, fastgør den.

Fastgør Polar Chenillen, bind 3-4 hovedknuder, sæt lidt lak på. Krads materialet lidt op med en dubbingbørste eller en gammel tandbørste. Færdig.

1 4 6 15

ÉN FISKEDAG ER ALTID FOR LIDT!

Skal du jagte fynske havørreder i flere dage, så er der godt nyt til dig og din fiskemakker: bo i et ægte lystfisker-hus og få mere fisketid ved vandet.

Langs med kysterne på Fyn, ÆRØ og Langeland ligger over 30 certificerede overnatningssteder, som alle byder særligt vi lystfiskere velkomne.

Det betyder, at dér er tænkt på det, som vi sætter pris på. Overnatningsstederne har lokal viden om fiskeriet, de kan hjælpe med certificerede havørred-guides, fisketegn, du kan tørre og opbevare dit gear og endda leje fiskebåde og -kajakker og meget mere!

ET TEENAGELIV I FISK

Sved, tårer og hudløse fingre glemmes et øjeblik og bliver afløst af beretninger om, hvorfor fiskeriet efter de fynske havørreder er fantastisk og afhængighedsdannende. Læs med om Svens teenageforelskelse og få nogle gode fifs lige her.

Mit navn er Sven og jeg er havørredfisker med stort h. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg bruger al den tid jeg kan komme til på kysten. Helst med fluestangen i hånden, selvom jeg også spinnefisker af og til.

Jeg bor på Sydfyn, og kender efterhånden denne del af øens kyster og fjorde bedre end min egen bukselomme. Måske fordi jeg hele tiden udforsker nye fiskepladser på Google Maps. Måske fordi jeg bruger utallige timer på at trave op og ned ad kysten i jagten på blanke havørreder. Jeg startede, som så mange andre, med at fiske med spinnestang. Gradvist er jeg blevet mere og mere interesseret i fluefiskeriet. Det kan foregå næsten lydløst og er perfekt til det snigende fiskeri, som jeg er helt forelsket i. Jeg er dog langtfra hellig

eller har svoret min ed til de store fluefiskeguder. Jeg tager fortsat gerne spinnestangen, hvis vinden er for hård eller forholdene egner sig bedre til lange kast med tunge agn. Succes fremfor alt!

MATCH THE HATCH

Jeg binder selv de fluer jeg fisker med. Det giver den fordel at man altid kan være klar med fluer, som ligner det havørreden spiser på de forskellige årstider.  Og så er det bare pissefedt at fange en havørred på en flue, som man selv har bundet. Havørredens spisekammer indeholder en lang række af forskellige byttedyr. Nogle af dem er der kun på bestemte tidspunkter, mens andre findes året rundt. Af den grund kigger jeg altid godt efter i vandkanten, inden jeg vader ud i vandet. nogle

gange trækker jeg nettet igennem noget tang, for at se, hvad der er af liv i vandet. Gør man dette, så vil man opdage, at et byttedyr som rejen har forskellige farver afhængigt af årstid og fiskeplads. Når jeg ser et byttedyr i en ny eller anderledes farvenuance, binder jeg en flue der imiterer det. I de samme farver og så realistisk som muligt. Ikke kun for fiskens skyld, men også for min egen selvtilfredsstillelse. Nogle af byttedyrene optræder flere gange i løbet af et år, men på forskellige tidspunkter. Det er forskellige smådyr, så som børsteorm, mysis og tobis. Når de trives bedst, og når der er flest af dem, er det også typisk disse byttedyr, som havørreden jagter og spiser. derfor kan det godt betale sig at holde øje med, hvornår de begynder at vise sig i vandkanten.

En ting jeg altid glæder mig til og holder øje med, er når børsteormene kommer frem og begynder at sværme. Det er altid et tegn på at foråret og forårets fiskeri rammer. Så skal de store, blanke havørreder ind og spise sig fede i den store børsteormebuffet. Når det sker, så står jeg klar med nye, hjemmebundede børsteormsfluer fra midten af vinteren, til starten af foråret. Denne metode kaldes “match the hatch” og den gælder for mange af havørredens byttedyr.

Sommer- og efterårsfiskeri med skumbiller og tørfluer

På dybe, strømfyldte pladser har jeg mange gange oplevet at se fisk der spiser føde i overfladen – på ingen måde hugvillige, når man fisker med blink eller

"Jeg startede, som så mange andre, med at fiske med spinnestang. Gradvist er jeg blevet mere og mere interesseret i fluefiskeriet"

store fyldige fluer. Jeg observerede flere aftener, hvilke insekter de interesserede sig i – nogle gange er det store natsværmere – andre gange helt små myg og fluer. Ud fra den observation binder jeg skumbiller og tørfluer, som skal ligne de smådyr havørrederne har udvist interesse i. Jeg fisker på pladser med strøm og dybe

undervandsskrænter om sommeren, for ofte står fisken lige på kanten af skrænten eller i strømskellet. På vindstille sommeraftener ser man ofte fiskene i overfladen, i jagten på de føromtalte sværmere. Jeg sætter mig ofte ind på land med linen lagt ud i linekurven - klar til et kast, mens jeg

venter på en fisk der viser sig – når jeg så ser fisken, bevæger jeg mig lige så stille ud i vandet og lægger et blødt kast til fisken med min nybundede flue. Har man valgt den rigtige tørflue eller skumbille, og giver man tilslag på det rigtige tidspunkt, så er det noget af det mest spændende og sjove

kystfiskeri efter min mening.   Dette samme gælder for efterårets fiskeri. Her er det dog typisk i fjordene eller de små ”mudderhuller”, som er lavvandede områder med blød bund. Jeg nyder at fiske på steder med blød bund, tæt blæretang og tæt beliggende skov, gerne med en hård vind i ryggen. Finder man sådan et sted om efteråret, blæser insekterne af og til ud i vandet – det er havørrederne sjovt nok helt vilde med. Derfor er det, efter min mening, altid smart at have en skumbille eller to i æsken til efterårsfiskeriet.

SPOT EN HAVØRRED

Overfladefiskeri hvor havørrederne viser sig som ringe i vandet, eller med rygfinner og haleror der bryder overfladen, er intenst og handler ofte om præcision i kastet. Det kan være svært med spinnestangen. Ikke præcisionen, men agnen man kaster forstyrrer ofte overfladen så meget, at fiskene bliver skræmte. Derfor fisker jeg med flue, når det gælder fisk der viser sig i overfladen. Det såkaldte ”sight fishing”. Vi er stadig i de små lavvandede fjorde og mudrede huller, og der fiskes også med lignende fluer. Men i dette tilfælde, hvor fiskene er på ”finnerne” og ak-

tive i overfladen, der foretrækker jeg fladt vand. På den måde kan man nemmere spotte fiskene og kaste til dem. Jeg binder små vægtløse loppefluer og fisker dem med en flydende line, så de svæver i vandet når jeg stopper indtrækningen.

Med fødderne solidt plantet i vandkanten venter jeg på om en havørred skulle vise sig i overfladen og indenfor kastelængde. Linen er på forhånd trukket af hjulet og klar til at svæve afsted i løbet af kort tid.

Tit har man kun få sekunder inden ringene fra havørredens bevægelse er væk igen. Afhængigt af fluens størrelse, lægger jeg den en meter eller to foran fisken. Lader man den synke, med et par forsigtige og korte træk i linen, så får man ofte den ønskede reaktion; Hug! Men det kræver tålmodighed og koncentration.

SÆT DEM FRI

Catch and release er en stor del af mit fiskeri og den måde jeg fisker på. Tynde,

farvede fisk der har gjort, eller er på vej til at gøre sin pligt i åen, skal efter min mening altid have deres frihed igen. Mens de udgydte vinter- og forårsfisk er både at finde i fjordene og på den åbne kyst, så er efterårsfiskene oftest i fjordene. Jeg fisker efter – og fanger typisk efterårs havørreder på realistiske fluer, hvor jeg laver meget lange stop og lader fluen svæve i vandet. Loppefluer som den klassiske kobberbasse er ofte et hit til dette fiskeri. Har jeg spinnestangen med, fisker jeg i denne periode altid med små lette blink, der kan

fiskes ultralangsomt, og som roterer når der laves et spinstop - Det er SÅ effektivt. Jeg håndterer altid genudsætningsfisk forsigtigt, og hvis de kommer ud af vandet er det kun i ganske få sekunder for at få foreviget fighten. Pas godt på de arbejdsomme gydende- eller udgydte havørreder, så de også kan fanges når de er i topform!

Knæk & Bræk derude på de fynske kyster.

Sven Riber Hougaard, lystfisker

Søren Bay,

Havørred Fyns nye Projektleder

KNÆK & BRÆK DERUDE PÅ DE

FYNSKE KYSTER!

Jeg er født og opvokset i Odense, hvor min onkel tog mig med på mine første fisketure. Jeg fik min første fiskestang på min 7-års fødselsdag, og jeg fangede min første bækørred i Odense å ved Skovsøen, halvandet år senere. Jeg blev hurtigt bidt af naturen og lystfiskeriet og nød enhver chance for at komme ud. Efterhånden som det var muligt at komme rundt på Fyn med cyklen, blev det til flere og flere fisketure. Mange af turene foregik i Odense Å, men det blev også til fiskeri i forskellige søer og efterhånden også nogle spændende kystture. De første mange år på kysten var det med et begrænset resultat, og havørrederne var svære at få i tale. Efterhånden er det dog blevet til en del havørredfangster på de fynske kyster. Jeg har på den måde, som så mange andre, også nydt godt af Havørred Fyns arbejde og det fede fynske kystfiskeri.

Fiskeriet gjorde at jeg hurtigt fattede interesse for biologi og især vandløbsbiologi. Jeg besluttede derfor tidligt, at jeg skulle være biolog og at jeg ville arbejde med vandløb.

Som besluttet så gjort. I 2000 blev jeg færdig som biolog, og jeg har lige siden arbejdet med vandløb og vandløbsrestaurering. først med den praktiske del i HedeDanmark, og efterfølgende den administrative del ved Bangsgaard & Paludan. Endeligt har jeg 8½ års kommunal erfaring fra Kerteminde kommune, hvor jeg blandt andet arbejdede med vandløb og sad med i Havørred Fyns vandløbsgruppe. Tiden i Kerteminde bød også på mange gode fisketure, hvor jeg sammen med kollegaer nød det fynske kystfiskeri. Da muligheden bød sig for at arbejde med Havørred Fyn projektet, som den nye projektleder, synes jeg det lød som en spændende og udfordrende opgave. Fremover skal jeg derfor sidde i Assens og bl.a. arbejde med Havørred Fyn projektet, men også med andet vandløbsrelateret, som jeg fortsat interesserer mig rigtig meget for! Med det arbejde, kan jeg forhåbentligt hjælpe til, at mine børn og fremtidens generationer også kan glæde sig over at fange flotte, blanke havørreder ved de fynske kyster.

Vi er alle i samme båd

Der er mange gode grunde til at bakke op om de lokale lystfiskerforeninger og Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde. Også selv om du kun fisker efter de sølvblanke langs de fynske kyster. Læs her hvorfor.

Næh, hvorfor skulle jeg dog være det? Jeg betaler jo mit fisketegn! Sådan kunne et typisk svar lyde, hvis man spørger en havørredfisker på kysten, om vedkommende er medlem af en sportsfiskerforening eller af Danmarks Sportsfiskerforbund. Fakta er, at ud af de cirka 160.000 fisketegnsløsere er kun knapt 19.000 medlem af en forening, der er organiseret i Danmarks Sportsfiskerforbund. Den begrænsede organisationsgrad er i øvrigt ikke typisk dansk; det ser faktisk også sådan ud i alle de lande, vi plejer at sammenligne os med. Og det er en skam, for sammenhold og opbakning til arbejdet med at skabe et endnu bedre lystfiskeri burde være i alles interesse.

INDIVIDUALISTER

Lystfiskere er – i det mindste indtil corona-krisen viste, at vi alle er i samme båd – individualister. En af lystfiskeriets præmisser er, at det markant øger chancerne for fangst at være den første, der dypper snøren i fiskevandet. Det er måske en af årsagerne til, at det kan være svært at samle en større del af lystfiskerne i et forpligtende fællesskab. Mange har også markante holdninger, stor viden og et beundringsværdigt engagement i forhold til natur, miljø og fiskeriforvaltning. Og hvis deres holdninger ikke lige passer ind i de rammer, som foreningerne og Dan-

marks Sportsfiskerforbund tilbyder, så vælger en del at stå udenfor og nogle af dem søger i stedet indflydelse gennem de sociale medier.

SAMME MÅL

Men endnu en gang må man konstatere, at det er ærgerligt, at ”de frie fugle” ikke i stedet vælger at støtte dem, der reelt kan gøre en forskel. For når alt kommer til alt, er alle lystfiskere – uanset hvilken fiskeart eller form for fiskeri de dyrker – enige om slutmålet: Fiskeriet skal være så godt og så tilgængeligt som muligt. Det er således mere vejen frem til målet, der kan være uenighed om, mens det endelige mål er bredt accepteret.

FORENINGERNES ARBEJDE

Men det kan også være, at den manglende tilslutning bare skyldes, at rigtig mange tror, at det er myndigheder, det statslige fisketegn eller tilfældigheder, der er med til at sikre, at der er fisk at fange. Ret skal være ret: Uden det statslige fisketegn og opbakning fra myndighederne – på Fyn spiller Havørred Fyn jo en meget vigtig rolle – så ville det se langt værre ud. MEN uden årtiers frivillige indsats fra en lang række ildsjæle i foreningerne kombineret med Danmarks Sportsfiskerforbunds kamp for bedre miljø- og fiskerilovgivning, som

vel at mærke bliver overholdt, ville lystfiskeriet i Danmark i dag ikke være værd at skrive om.

Hvad er det så, foreningernes mange ildsjæle byder ind med, og som har gjort den store forskel? Det kan deles op i tre indsatsområder:

» Fiskepleje – her defineret som elektrofiskeri efter moderfisk, avlsarbejdet, udsætning af fisk i forskellige størrelser, undersøgelse af ørredtætheden i vandløb, forvaltning af skarv og sæl, overvågning af ulovligt fiskeri og deltagelse i møder, kurser og lignende, hvor temaet er fiskepleje.

» Vandpleje – her defineret som alle former for initiativer, der sikrer mod forringelser eller forbedrer vandmiljøet i vandløb. Det kan for eksempel være etablering og restaurering af gydeområder, udlægning af skjulesten og dødt ved, fjernelse af spærringer, etablering af drikkesteder for kreaturer, vedligeholdelse af vandløb, optælling af gydegravninger og lignende, projektering af restaureringsprojekter, kontakt og dialog med

myndigheder og lodsejere, deltagelse og afholdelse af kurser, deltagelse i møder i Vandråd, Grønne Råd, Danmarks Sportsfiskerforbund og møder i andre grønne netværk.

» Arbejde ved fiskevandet – som er alle former for indsatser, der forbedrer adgangen til fiskeriet, og som kan være med til at give en bedre helhedsoplevelse ved fiskevandet. Det kan for eksempel være vedligeholdelse af stier, fiskebroer, gangbroer, både, læskure og fiskehytter, etablering af p-pladser, tømning af skraldespande på p-pladser, græsslåning på p-pladser, beskæring af træer og buske ved fiskevandet, affaldsindsamling, opsætning af bordebænkesæt, infoskilte og lignende.

STOR FREMGANG I ØRREDBESTANDENE

Disse indsatser har foreningerne leveret kvit og frit gennem mange årtier, og de senere år er arbejdet med især vandplejen blevet intensiveret. Den store fremgang, der er set i havørredbestandene siden 1980’erne – der er i den periode sket mindst en 4-5 dobling

på landsplan – kan i stort omfang tilskrives lystfiskernes arbejde. Det er nemlig, med nogle undtagelser, først de seneste ti år, at myndighederne for alvor er kommet på banen i arbejdet med at forbedre vandløbene.

RIDDERSLAG TIL LYSTFISKERNE

Lystfiskernes bidrag blev i øvrigt anerkendt og fik det officielle ridderslag, da daværende minister Eva Kjer Hansen tildelte den frivillige indsats 1 million kroner i forbindelse med udmøntningen af lystfiskerstrategien i 2018. Hvis hun havde vidst, hvor mange timer de frivillige bruger på at genskabe det gode fiskeri, havde hun i øvrigt sikkert tildelt dem et meget større beløb som tak for mange års tro tjeneste. Men hun var lovligt undskyldt, for det blev først undersøgt sidste år.

KÆMPE FRIVILLIG INDSATS

I 2019 undersøgte Danmarks Sportsfiskerforbund omfanget af medlemsforeningernes frivillige arbejde på årsbasis, ligesom værdien af indsatsen blev estimeret. Det

viste sig, at foreningerne i alt bruger godt 60.000 timer årligt. Det er fordelt sådan, at de bruger cirka 9.000 timer på at arbejde ved fiskevandet, cirka 27.000 timer på fiskepleje og 24.000 timer på vandpleje. Ud over de mange timer bruger foreningerne også hvert år næsten 2 millioner kroner af egne lommer på arbejdet.

VÆRDIFULDT ARBEJDE

Hvor stor er værdien af den frivillige indsats? Ved at anvende den danske gennemsnitsløn fra 2018, som er oplyst af Danmarks Statistik, kunne vi beregne, at

arbejdet har en værdi af knapt 15 millioner kroner. Hertil skal lægges de 2 millioner – så i alt knapt 17 millioner kr. Er det så meget eller lidt? Staten finansierer årligt cirka 25 millioner kroner til at forbedre vandløbene, så den frivillige indsats svarer til knapt 70 % af det beløb. Og det er ret godt gået, ikke sandt?

BRUG FOR DIG

Der er derfor mange gode grunde til at melde sig ind i en lystfiskerforening og på den måde støtte deres arbejde for et bedre fiskeri og blive en del af et værdi-

fuldt og værdiskabende fællesskab. På Fyn giver det i særdeleshed rigtig god mening – her huserer jo Den Fynske Grusbande, der har god succes med at restaurere ørredvandløb, som er med til at forbedre havørredfiskeriet langs kysterne. Hermed er opfordringen til at kontakte Vandpleje Fyn og Grusbanden givet videre. De har også brug for DIN indsats!

SVÆRT UDGANGSPUNKT

De frivillige har hænderne i vandet og gydegruset på skovlen, og deres storartede indsats kan ofte ses kort tid efter i form

"På Fyn giver det i særdeleshed rigtig god mening - her huserer jo Den Fynske Grusbande, der har god succes med at restaurere ørredvandløb som er med til at forbedre havørredfiskeriet langs de fynske kyster!"

af flere ørreder i vandløbene. Det står i modsætning til den måde, som Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder på. Forbundet arbejder mere politisk og ofte med længere tidsperspektiver. De ni ansatte i sekretariatet i Vingsted ved Vejle Å arbejder med mange forskellige opgaver, men omdrejningspunktet er arbejdet med at støtte foreningerne i at sikre fortsat fremgang for lystfiskeriet. Den opgave er ikke ligetil i et land, hvor 2/3 af arealet er opdyrket, hvor 95 % af vandløbene er reguleret, og hvor omfanget af iltsvind i de indre farvande ligger på et historisk højt niveau. Men kampen for en bedre forvaltning af naturen og naturgrundlaget ER og

har altid været hjørnestenen i Forbundets virke.

FORMIDLING PRIORITERES

Mange lystfiskere er som udgangspunkt ikke interesserede i politik, og det kan være en tredje grund til den lave grad af organisering blandt de danske lystfiskere. Men sjovt nok har de fleste lystfiskere en holdning til muslingeskrab, udretning og opgravning af vandløbene og til intensivt garnfiskeri i den lokale fjord, hvor de selv fisker efter havørred. Det viser, at det måske i højere grad handler om at formidle de politiske budskaber, så de bliver relevante for flere lystfiskere. Den erkendelse

har medført til en opprioritering af kommunikationen i Danmarks Sportsfiskerforbund, der i dag er aktiv på rigtig mange platforme og har en velbesøgt og relativt ny hjemmeside – se her (www.sportsfiskeren.dk)

VIGTIGE SEJRE

På hjemmesiden kan man læse om lystfiskeri og fangster men også om det politiske arbejde. Og selv om Danmarks Sportsfiskerforbund er en lille organisation, så er det faktisk lykkedes at sætte fingeraftryk på vigtige politiske beslutninger det seneste årti. Beslutninger, der enten har sikret mod ødelæggelse af naturgrun-

dlaget eller decideret har været med til at forbedre det. Af vigtige sejre kan nævnes, at forslaget om at tillade havbrugsproduktionen i Kattegat blev stoppet. Forbundets modvilje gik dels på, at udledningerne af næringssalte ville kunne påvirke de indre farvande i negativ grad. Og dels på en bekymring om, at fiskeproduktion i det mere salte vand nord for Fyn ville kunne medføre stor spredning af lakselus til de vilde fisk, som det er set i blandt andet Norge. Her er mange ørredbestande hårdt presset på grund af den lille parasit, der især er hård ved smoltene.

Det var også en vigtig sejr, da det for 5-6 år siden efter vedholdende pres blev besluttet at bruge ørred som måleparameter i vandrammedirektivet. Det er det direktiv, som medfører, at 19.000 km vandløb skal leve op til nogle formelle krav – og fra 2016 blev et af dem, at der skal være rigtig mange ørreder i vandløbene. Det mål skal være opfyldt senest i 2027, og det vil for alvor kunne mærkes af havørredfiskere i både fersk- og saltvand.

En tredje vigtig sejr, som ovenikøbet er fra Fyn, var, da det i 2015 blev vedtaget, at der ikke må fiskes målrettet efter havørred med garn i Odense Fjord. Bekendtgørelsen blev i øvrigt til i tæt samarbejde med Vandpleje Fyn.

En sidste vigtig afgørelse, som ovenikøbet er fra foråret 2020, var, da Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde, at kom-

munerne også skal tage hensyn til dyrelivet i vandløbene, når de vedligeholder dem. Det betyder, at kommunerne fremover skal sikre, at for eksempel grødeskæringen ikke ødelægger muligheden for, at der kan være en god varieret sammensætning af vandplanter, smådyr og ørreder i vandløbene. Denne præcisering vil helt sikkert også betyde stor fremgang i ørredbestandene i mange vandløb overalt i landet.

ALLE I SAMME BÅD

Selv om mange lystfiskere ikke tror det, så er vi faktisk alle i samme båd. Vi er alle af-

hængige af velfungerende vandløb, der kan producere masser af vilde havørreder, fjorde uden et intensivt og målrettet garnfiskeri efter ørred samt et rent havmiljø uden iltsvind og parasitter. Hvis den erkendelse kan få dig til at overveje at kontakte den lokale forening og spørge dem, hvad DU kan gøre for at bidrage til det gode fiskeri, så vil det helt sikkert blive vel modtaget af de ildsjæle, som i årtier har trukket læsset!

Kaare Manniche Ebert, Fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund

"Selv om mange lystfiskere ikke tror det, så er vi faktisk alle i samme båd.."

BOOK ØERNES BEDSTE HAVØRREDFISKERE

Fiskeguides på Fyn, Langeland og Ærø

Sæt turbo på dit havørredfiskeri: Havørred Fyn er 1.100 km havørredkyst fordelt på 90 øer – og nøglen til et succesfuldt fiskeri er at vide, netop hvor, hvornår og hvordan du skal fiske. Du kan mødes med en professionel fiskeguide, som med lokal og aktuel viden om kysterne, vil gøre en verden til forskel for dig og dit fiskeri.

PRISER: 1/2 dag (4 timer): DKK 2.000 1/1 dag (8 timer): DKK 3.000 Mød os på WWW.SEATROUT.DK

GUIDERNE:

Du finder den fysiske...

...udgave af dette magasin ved følgende fynske grejforhandlere

Du kan også få...

...magasinet ved disse europæiske grejforhandlere

“Er du en grejforhandler? Vil du have dette gratis magasin på hylderne? Skriv til os på: info@seatrout.dk”

Fra Helnæs … til landsbyen Å

At historien om den lille, inspirerende lystfiskerhytte, der så dagens lys første gang i 2013, fortsætter …

Vi skal helt tilbage til 2009, hvor en iværksætter fra lystfiskerverdenen og hans samarbejdspartner fik idéen om at skabe en overnatningsmulighed, der var skræddersyet 100 % til de lystfiskere, der kommer til Fyn for at fiske efter havørreder. Ikke et traditionelt sted, men et sted, der i høj grad var inspireret af den professionalisme, man finder i visse amerikanske lystfiskerhytter, også kaldet lodges. Efter

idéen var født, tog det intet mindre end fire års intenst arbejde og planlægning, inden de to samarbejdspartnere i 2013 kunne åbne et overnatningssted, der var og er enestående i Danmark: Denmark Fishing & Outdoor Lodge.

På trods af, at det var et relativt lille sted, blev The Lodge hurtigt en meget aktiv aktør, hvilket spillede en afgørende rolle i at gøre det til en populær destination

for havørredlystfiskere, specielt de udenlandske. Medarbejdernes hårde arbejde var en vigtig del af den indsats, der gjorde, at det lykkedes at promovere havørredlystfiskeriet på Fyn generelt. Deres indsats med networking og branding havde en afledt effekt, nemlig at lystfiskeri blev mere populært, og det resulterede også i positive sidegevinster for lokalsamfundet.

I de fem år siden åbningen besøgte både

" Men de har nu meddelt, at de vil genåbne et nyt sted i samme område i foråret 2021!"

nationale og internationale medier The Lodge adskillige gange for at skrive om stedet eller interviewe medarbejderne. Al opmærksomheden og nysgerrigheden omkring det lille iværksætterinitiativ gav større fokus på havørredlystfiskeri og lystfiskerturismen generelt.

I perioden 2013-18 kørte The Lodge med stor succes og fik besøg af lystfiskere fra ikke mindre end 16 forskellige lande rundt omkring i verden (blandt andet Japan, Israel, USA og New Zealand, for blot at nævne et par få). Nogle af lystfiskerne fra de steder ville sandsynligvis aldrig i deres liv have hørt om eller have besøgt Helnæs, eller Fyn for den sags skyld, hvis Denmark Fishing & Outdoor Lodge ikke havde været der og på den måde.

I 2018 blev ejerne på grund af force majeure tvunget til at lukke The Lodge. Men de har nu meddelt, at de vil genåbne et nyt sted i samme område i foråret 2021!

HELNÆS – DEN OPRINDELIGE PLACERING

The Lodge blev som nævnt åbnet i 2013. I begyndelsen forstod mange ikke initiativet, så den indledende fase var ikke nem. Den valgte placering var en eksisterende bygning på Helnæs, der ligger i den sydvestlige del af Fyn. Helnæs er en smuk halvø, der er forbundet med Fyn med en lang, buet landtange.

The Lodge fulgte ikke en model, men var i stedet en unik blanding af internationale påvirkninger, hvor målet var at fokusere på kvalitet, både i servicen til lystfiskerne og

i selve faciliteterne. Køkkenet var for eksempel hovedsageligt baseret på italienske, hjemmelavede specialiteter. Det betød, at stedet var en ”eksotisk blanding”, fordi det lå i Skandinavien. Og det er ikke kun lystfiskerturister, men også berømtheder, som har nydt et ophold eller som bare har besøgt The Lodge – der var kendt som ”et sted, der fik alle til at føle sig hjemme”.

DEN NYE PLACERING – LANDSBYEN Å

Efter en to år lang og svær eftersøgning blev der fundet og købt et nyt sted med en bedre placering. Den endelige lokation ligger i udkanten af en lille landsby ved navn Å, kun fire kilometer fra den gamle adresse.

Fra det lille stykke land er der en smuk

" The Lodge fulgte ikke en model, men var i stedet en unik blanding af internationale påvirkninger..."

udsigt ud over markerne mod øst og mod syd ud over havet. Det blev valgt som stedet, der skal danne fundamentet for The Lodge 2.0 og hvor et nyt kapitel i initiativets historie skal skrives. Ikke nok med, at det tog længere tid end forventet, men den uventede generelle situation med COVID-19 spillede selvfølgelig også en negativ rolle i timingen af opbygningen af The Lodge 2.0 og åbningsprocessen.

DE NYE OMGIVELSER

Landsbyen Å består kun af et par enkelte huse, hvoraf de fleste ligger med udsigt ud over havet. Gennem landskabet løber en lille å, der har sit udløb i havet. Det er et lille, men meget vigtigt vandløb, som havørreder fra hele området svømmer igennem for at gyde. Det sker hvert år, primært i efterårssæsonen. Det nye jordstykke ligger langs åen, hvilket giver et ekstra idyllisk eller endda romantisk islæt til hele lodge-konceptet. Det er så en romantik, der giver specielt god mening for en lystfisker!

Landsbyen ligger i et smukt hjørne af det sydvestlige Fyn, kun få hundrede meter nordvest for landtangen til Helnæs, så

halvøen danner baggrunden for sceneriet. Fra Å går der flere stier over de åbne marker og direkte ud til havet. Fra Å kan man også nå Brunshuse og Helnæs til fods eller på cykel.

Udsigten fra Å er spektakulær. Fra landsbyens sandstrand, der hedder Å Strand, kan man nyde en uforglemmelig orange og purpurfarvet solnedgang, når man ser mod højre, og samtidig kan man se vestkysten af Helnæs, inklusive fyrtårnet, til venstre.

Sammenlignet med den gamle placering vil The Lodge 2.0 komme til at ligge strategisk tættere på flere førsteklasses fiskepladser. Og de første af dem kan man ovenikøbet nemt nå til fods.

Medarbejderne har udarbejdet planerne og har selv tegnet The Lodge 2.0. Deres idé er at skabe et sted, der falder ind i det naturlige landskab. Derfor har de valgt at rejse en ny bygning med udvendige facader i naturligt, umalet træ, der ændrer nuance og får sin helt egen patina i årenes løb. Konstruktionen får store vinduer, der giver en flot panoramaudsigt over markerne, med havet som baggrund.

Hvor The Lodge i 2013 var et pionerpro-

jekt, har The Lodge 2.0 noget helt særligt, der endnu engang gør stedet til noget enestående: Det bliver ikke et sted, der er baseret på en tilpasning af en eksisterende bygning, men bliver i stedet den første bygning i Danmark, der bliver bygget som en 100 % traditionel fiskerhytte, der udelukkende er beregnet til lystfiskere. Når The Lodge 2.0 er i drift igen, vil stedet have samme intime lystfiskeratmosfære som før, og der vil være de samme valgmuligheder, lige fra fuld service med guide og måltider til booking af et værelse eller deltagelse i et lystfiskerkursus eller andre arrangementer.

Genåbningen er en god anledning til at fortælle endnu mere om vores destination. Det er vigtigt at udbrede nyheden om det fremragende havørredfiskeri på Fyn, også i udlandet!

Og til slut; udover at det nye sted får en flottere udsigt, så kan vi love, at historien om den lille, inspirerende lystfiskerhytte, der så dagens lys første gang i 2013, fortsætter …

"Landsbyen ligger i et smukt hjørne af det sydvestlige Fyn, kun få hundrede meter nordvest for landtangen til Helnæs..."

DIT LOKALE TURISTBUREAU

Vi hjælper dig til den bedste havørred-tur på vores øer

VI HJÆLPER DIG BL.A. MED:

» Fisketegn

» Lokal overnatning til lystfiskere

» Lokale aktiviteter & muligheder

» Aktiv ferie

» Attraktioner – (vi har også andet end havørreder!)

» Shopping og udlejning

FIND & BOOK PÅ:

WWW.VISITFYN.DK

FANG OS HER:

VISIT ODENSE

otb@visitodense.com

V

ISIT KERTEMINDE

Strandvejen 6, 5300 Kerteminde

Tel. (+45) 6532 1121

turist@visitkerteminde.dk

www.visitkerteminde.dk

ISIT FAABORG

Torvet 19, 5600 Faaborg

Tel. (+45) 7253 1818

visitfaaborg@fmk.dk

www.visitfaaborg.dk

VISIT NORDFYN

Vestre Havnevej 9B, 5400 Bogense

Tel. (+45) 6481 2044

info@visitnordfyn.dk

www.visitnordfyn.dk

VISIT SVENDBORG

Havnepladsen 2, 5700 Svendborg

Tel. (+45) 6223 6951

turist@svendborg.dk

V

ISIT NYBORG

Torvet 2B, 5800 Nyborg

Tel. (+45) 6333 8090

visitnyborg@nyborg.dk

www.visitnyborg.dk

ISIT ASSENS

www.visitsvendborg.dk V

Tobaksgården 7, 5610 Assens

Tel. (+45) 2337 8466

info@visitassens.dk

www.visitassens.dk

LANGELAND TURISTBUREAU

Torvet 5, 5900 Rudkøbing

Tel. (+45) 6251 3505

info@langeland.dk

www.langeland.dk

VISIT MIDDELFART

www.visit-odense.dk V

Havnegade 6, 5500 Middelfart

Tel. (+45) 8832 5959

mail@visitmiddelfart.dk

www.visitmiddelfart.dk

Æ

RØ TURISTKONTOR

Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærø

Tel. (+45) 6252 1300

post@arre.dk

www.visitaeroe.dk

HAVØRRED FYN