HAVØRRED FYN MINE FAVORITAGN
FORÅR OG EFTERÅR HAVØRRED FYN
GUIDE SERVICE VANDPLEJE
FYN
#ISSUE 2022 - HAVØRRED FYN
DANSK
WWW.SEATROUT.DK Havørred Fyns website: Her kan du finde alt hvad du skal bruge til din jagt på havørreder - undtagen saltvand.
Find Havørred Fyn På:
T
jek det interaktive kort over havørred-øernes 1.100 km kystlinje: For første gang er ALT det du skal bruge, samlet på ét havørred-kort. Her er 117 fiskepladser med satellitfotos, topografiske kort, beskrivelser af fiskepladser, sæson-anbefalinger, fredningszoner, særlige regler osv. – alt sammen lige ved hånden, når du skal bruge det!
Du kan også: »
2
Finde overnatning hos et certificeret lystfisker-overnatningssted.
» » » » » » » » » » »
Booke øens bedste havørredfisker som din egen guide. Se film om havørredfiskeriet. Følge vores arbejde med at ophjælpe bestanden af fynske havørreder. Læse nyheder fra kysterne, fiskeguides og partnere. Få ny viden om havørreder og praktisk fiskeri. Se fredninger og regler for fiskeri på de fynske kyster.
Havørred Fyn magasinet 2022 et projekt om måneden i de fynske kommuner, og det tegner rigtig godt! Samtidig håber vi også at endnu flere havørredfiskende turister indfinder sig på de fynske kyster. De er i høj grad med til at støtte op om projektet og sørge for at vi, udover vandløbsrestaurering og udsætning af smolt, stadig har en eksistensberettigelse. De bidrager til lokaløkonomien, og så behandler de, ligesom de lokale sportsfiskere, havørrederne med stor eftertænksomhed og genudsætter størstedelen af deres fangster. De er en kærkommen gæst som vi alle skal byde velkommen.
N
år man ser tilbage på året der er gået, så er der sket mange gode ting i Havørred Fyn projektet. Der bliver udrullet en ny strategi for Havørred Fyn, hvor fokus fortsat er natur, restaurering, bæredygtighed og et bedre havørredfiskeri på Fyn. Noget de fleste læsere af dette magasin kan støtte op om og nyde godt af. Den nye strategiperiode betyder samtidig at fokus er lagt og planen er klar for de næste års arbejde. Så er det også værd at nævne, at de havørredfiskende turister er begyndt at vende tilbage til Fyn i 2021. Det er dejligt at vores eftertragtede kystfiskeri efter havørreder igen får folk til at få den såkaldte og, for mange af os, velkendte fiskefeber!
Frivillighedskoordinator
Havørred Fyn har i 2021 arbejdet hårdt for, og er også lykkedes med, at ansætte en frivillighedskoordinator. Valget faldt på Søren Knabe der tidligere har været formand for Vandpleje Fyn i mere end 12 år, og det er en stærk profil projektet har fået tilføjet. Søren skal varetage den frivillige vandløbsrestaurering, det frivillige elfiskeri og hjælpe med at organisere de frivillige smoltvagter. Alt sammen meget vigtige, uundværlige opgaver, hvor der i
høj grad er brug for dedikerede, frivillige mennesker. ”Jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at få rusket liv i Grusbanden, som tidligere var så aktiv. De frivillige kræfter har altid spillet en hovedrolle i opfiskningen af moderfisk til Havørred Fyns smoltudsætninger, og det er vigtigt at de frivillige og i særdeleshed de fynske sportsfiskerforeninger bliver lige så aktive på vandløbsrestaureringssiden. Vi vil arbejde hårdt for det kommer til at lykkes.” udtaler Søren Knabe.
Vi håber at I vil læse med og nyde artiklerne i årets magasin, og så krydser vi fingre for endnu et godt år, med masser af havørredfangster på Fyn.
Knæk & Bræk på de fynske kyster Havørred Fyn sekretariatet
Tøv endelig ikke med at række ud til Søren, hvis du har lyst til at give en hånd med at bevare og hjælpe de fynske havørredbestande. Der er brug for det mange år endnu.
2022
Havørred Fyn fortsætter de gode takter og vi arbejder fortsat på at få udført flere restaureringer af de fynske vandløb, og derved forbedre vandmiljøet og havørredernes opvækstog gydemuligheder. Vi har igen i år modtaget flere ansøgninger om støtte til restaurering af vandløb. De fynske kommuner har fået tilskud til 2 forundersøgelser og 11 realiseringsprojekter. I Havørred Fyn kæmper vi for at der fortsat skal laves
KOLOFON
Udgiver: Havørred Fyn / www.seatrout.dk Redaktør: Martin Porsborg Hemrich Oplag: 14.150 Udgives på dansk, tysk og engelsk Tryk: Johnsen Layout: O. Gade Fotos: Sven Riber Hougaard, Johannes Arlt, Johannes Radtke, Chris Halling, Martin Porsborg Hemrich, Jan Hald Kjeldsen, Omar Bo Gade, Jack Schultz, Niels Vestergaard, Niklas Haugegaard Albrechtsen, Morten V. Forsidefoto: Johannes Arlt
3
9
17 20
23
27 28
32
4
6 8 9 16 17 20 23 27 28 32
>> ODENSE Å – DALUM PAPIRFABRIK
>> FISKEGUIDEBOG
>> MIN DAGBOG OM SOMMERFISKERI
>> OVERNATNINGSSTEDER
>> FRA MIDDELALDERBORG TIL FISKELODGE…
>>
VANDPLEJE FYN
>> MINE FAVORITAGN - FORÅR OG EFTERÅR
>>
HAVØRRED FYN GUIDESERVICE
>>
FRA TYSKLAND TIL FYN FOR AT BLIVE GUIDE
>> FYNSK HAVØRREDHAVØRRED-ELDORADO 12 MÅNEDER OM ÅRET
5
Odense Å – Dalum Papirfabrik I sommeren 2020 fjernede Odense Kommune en gammel opstemning i Odense Å ved Dalum Papirfabrik.
O
dense Å er Fyns længste og mest vandførende vandløb, og det er med sine 54 km Danmarks 10’ende længste vandløb. Odense Kommune havde gennem en årrække arbejdet for en fuldstændig fjernelse af opstemningen, som udgjorde en væsentlig faunaspærring. Det ville samtidig betyde at en strækning på ca. 3,6 km af Odense Å var påvirket af opstemningen. Pga. opstuvning af vandløbet, så åen havde en søagtig karakter. Der var tidligere lavet et stryg som en faunapassage ved opstemningen, som en del fisk benytter på deres op- og nedstrøms vandringer, men opstemningshøjden på ca. 2,6 m var bevaret. Derfor var 3,6 km potentielle gyde- og opvækstområder gemt på bunden af opstuvningszonen,
6
og der må også formodes at have været passageproblemer ved selve opstemningen. Særligt for nedstrøms trækkende ungfisk af ørred (smolt), der er på træk fra vandløbene til opvækstområderne i havet. DTU Aqua har på baggrund af en række undersøgelser af opstemningers effekt på vandringen, estimeret at 30 % af smolten går tabt ved en opstemning pga. forsinkelse og prædation. Stemmeværket var en integreret del af en gammel jernbanebro, som var bindeled mellem Papirfabrikkens fabriksområder på begge sider af åen. I forbindelse med anlæggelsen af stryget i 1990, havde man udlignet opstemningshøjden, ved at anlægge et stryg nedstrøms stemmeværket i hele vandløbets bredde og et stryg opstrøms stemmeværket, placeret mellem
to spunsvægge med overfaldskanter. 2020-projektet skulle i sin enkelthed fjerne opstemningen, og genskabe et naturligt strømmende vandløb med potentiale til at opnå god økologisk tilstand og sikre uhindret passage for alle vandlevende organismer. Udover den åbenlyse fordel for havørreder, vil det at genskabe åens naturlige forløb med gruset bund, strømhvirvler, sandbanker, høller og langt mere varierede fysiske forhold, også give mulighed for at strækningen kan blive levested for bl.a. tykskallet malermusling, som findes både opstrøms og nedstrøms projektstrækningen. Tykskallet malermusling er en truet art, som er særligt beskyttet gennem habitatdirektivet og vi har en særlig forpligtigelse til at beskytte og forbedre forholdene for arten.
Teknisk blev projektet gennemført ved indledningsvis at sænke vandstanden ved at fjerne stigbordene i stemmeværket. Herefter blev det nedstrøms beliggende stryg fjernet ved at grave det op. Arbejdet foregik i sommerperioden og projektet var begunstiget af en lav vandføring i Odense Å, som var en forudsætning for arbejdets gennemførelse. Vandløbet blev ledt over i den ene side af vandløbsprofilet, mens nedbrydningen af stemmeværket foregik i den anden side. Herefter blev vandløbet ledt over i den anden side og processen gentaget. Stenstryget opstrøms stemmeværket blev i anlægsperioden brugt som adgangsvej for entreprenørmateriel til stemmeværket. Efter endt nedbrydning blev det oprindelige stenstryg gravet op og vandløbsprofilet blev tilpasset.
Jernbanebroens endevederlag og to brosøjler står tilbage, og i efteråret 2021 genopføres jernbanebroen som et kulturhistorisk spor på det tidligere fabriksområde. Arbejdet sker under supervision af Odense Bys Museer. Der har været kalkuleret med at projektet ville medføre erosion og unaturlig sandtransport, mens vandløbet ”sætter sig” i sit naturlige leje. Der er etableret et sandfang ca. 500 m nedstrøms projektområdet, som tømmes jævnligt så længe der er behov for det. Status her i oktober 2021 er, at vi forventer at sandfanget skal opretholdes mindst 1- 2 år yderligere. Vandløbsrestaureringen er finansieret af LIFE (1,9 mio. kr.), Havørred Fyn (1,2 mio. kr.) og Odense Kommune (0,9 mio.
kr.). Genopførelsen af jernbanebroen finansieres af Odense Kommune (ca. 4 mio. kr.) Med gennemførelse af projektet er der taget et vigtigt skridt i retning af at give Odense Å en større naturværdi, og sikre udbytte af de mange projekter som Havørred Fyn støtter i hele Odense Å – systemet. Der er selvfølgelig grund til at juble over realiseringen over et projekt af denne størrelse, men ingen grund til at hvile på laurbærrene. Der er stadig tre større spærringer tilbage i Odense Å, som kalder på en indsats.
Jan Hald Kjeldsen, Odense Kommune
7
Fiskeguidebog: 117 Fine Fynske Fiskepladser Fyn, Ærø og Langeland byder på kilometer efter kilometer af kyst, der er som skabt til havørreder og havørredfiskere.
H
er venter mere end 1.100 kilometer kyst, og der er næppe en meter af kystlinjen, hvor der ikke på et givent tidspunkt kan fanges en havørred. Men hvor skal man begynde? Hvilke fiskepladser er gode på de forskellige årstider? Og hvad med vind og strøm – hvordan påvirker det de forskellige kystpladser?
"Køb bogen hos din fynske fiskegrejsforhandler" 8
D
isse og mange andre spørgsmål, får du gode svar på i vores bog, der guider dig til 117 toppladser omkring Fyn, Langeland og Ærø. En række af øernes allerskrappeste kystfiskere har bidraget til bogen, og de øser af deres fiskererfaring. Her er masser af inspiration, til både den garvede og den mindre erfarne havørredfisker. Gode kort og præcise beskrivelser gør det nemt, at finde den helt rigtige fiskeplads – alt efter årstid, fiskemetode og vindretning.
Bogen indeholder: »
» » » » » » »
117 kystpladser på Fyn, Langeland, Ærø og de mange mindre havørredøer. Luftfotos af hver enkelt fiske plads giver fiskeriet en helt ny dimension. 15 detaljerede kort med dybdekurver. Bedste sæson og vindretning for hver fiskeplads. Gode råd om grej, fiskestrategi og fiskeri året rundt. Nyttig viden om havørreden. Guide til revler, rev, ’badekar’ og andre kysttyper. 10 spændende fiskehistorier fra nogle af bogens pladser.
Min dagbog om sommerfiskeri Jeg elsker sommerfiskeriet efter havørreder på de fynske kyster! Der er så mange variationer og oplevelser, ligesom på alle de andre årstider.
9
Fordelen er at man som ung gymnasieelev har sommerferie og mere tid til at udforske de forskellige aspekter – nat og dag. Her får I min dagbog om det fantastiske fiskeri, om mine oplevelser og erfaringer og selvfølgelig om de fynske variationer fra kyst til fjord. Læn jer tilbage og nyd læsningen. Fra svært fiskeri til succes. Onsdag den 14.07.2021
Oftest er det kun succesen i havørredfiskeriet der bliver fremvist og det er også det jeg normalt fremviser og skriver om. Af god grund! Fordi det netop er fangsten af havørreden der virker som det endegyldige, interessante og lærerige. Virkeligheden er bare sådan, at det ikke kun handler om hurtigt at knække koden og så er fiskeriet og dermed fisken i hus. Nej du, dét kræver benhårdt arbejde – både ved fluestikket, men også iført waders langs kysten med fiskestangen i hånden. Frem til for en uge siden, har denne sæsons sommerfiskeri efter havørreder på kysten været en succes. Jeg har igen i år lært meget om sommerfiskeriet – specielt i nattens mulm og mørke. Fra midten af maj og frem til starten af juni har jeg haft et godt og effektivt fiskeri med cigarfluen, i det hårdt strømmende vand på kysten. Cigarfluen er langt fra en ny opfindelse – tværtimod! Jeg har givet den et lille twist, som har resulteret i langt større chancer for at kroge og lande de fisk, der vælger at tage fluen. De sidste par år har jeg i løbet af sommeren også fisket meget med cigarfluer om natten, på den lidt mere
10
traditionelle måde. Bundet på en normal enkeltkrog virker fluen indbydende, men antallet af fisk der bliver hængende, er ikke noget at råbe hurra for. Derfor har jeg i år bundet en lige så indbydende variant som en rørflue, så man i stedet kan montere små trekroge for enden af fluen. At se så stor en ændring i mit nattefiskeri og en drejning til et mere succesfuldt udbytte, fortæller mig at havørredfiskeriet ikke udelukkende handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det fortæller mig også at man hele tiden kan optimere sit fiskeri med nogle simple løsninger, som i dette tilfælde ændrer ens krogning- og landingsprocent betydeligt. Det handler om at fiske på det rigtige tidspunkt, men i høj grad også om at fiske rigtigt!
Temperaturskift Fredag den 16.07.2021
Fiskenes adfærd har ændret sig meget den sidste uges tid, og det tror jeg skyldes de høje temperaturer på 30+ grader. Vejrudsigten viser en fortsættelse af de høje temperaturer – ikke just en opmuntring for en sulten havørredfisker! Mange dage i streg har den stået på mindre fisk, og variationen i min tilgang til natte-
fiskeriet var ikke stor. Der kom en enkelt fisk her og der, men ikke i nærheden af den aktivitet som jeg ugerne forinden har oplevet. I nat skete der noget. Hele dagen i går vendte og drejede jeg de sidste par ture, om man kunne bruge den ellers uvelkomne varme til at være en positiv ting. Hvad kunne ellers være skyld i manglen på aktive havørreder på favoritpladserne? Jeg endte med at konkludere at manglen på variation, på mine sommerpladser, tidspunktet jeg fiskede på og valget af agn, var væsentlige faktorer på mine forrige ture. Måske har det været skyld i manglen på aktive fisk? Jeg satte mig for at skifte plads hurtigst muligt efter midnat, hvis fiskene ikke viste sig. Jeg havde en teori om at de kølige nattetimer langsomt fik fiskene på finnerne, senere på natten. Klokken 22 blev bilen tændt og mig og min makker kørte afsted mod en plads vi længe har kendt til, men ikke har forsøgt os på endnu – igen for at prøve noget nyt og anderledes. Jeg ved fra de forrige ture på andre pladser, at det oftest er efter midnat, fiskene begynder at lege med i den varmeste del af sommeren. De første to timer gik derfor ud på at lære den nye plads at kende og holde øje med jagende fisk – sidstnævnte var der umiddelbart ikke mange af. Da klokken passerede midnat, uden at se skyggen af fisk, handlede det om at komme tilbage til bilen og afsted mod de andre noterede pladser. Efter hurtigt at have afsøgt et par andre pladser i nærheden, var det endnu engang tilbage på landevejene. Troen på ”projekt nye pladser” begyndte at falde. Der var dog lige det der sidste spot. Det kender de fleste – ikke selve spottet, men følelsen af, at man lige skal teste en sidste plads af, inden turen går hjem. Faktisk et spot som ikke lå øverst på listen. Et spot som normalvis ikke falder ind som en ideel plads til nattefiskeri – men det skulle prøves! Klokken 01:00 var vi på pladsen. Himlen var skyet og vandet var svært at skelne fra himlen i mørket. Det første jeg gjorde, var
at tjekke vandkanten efter for byttedyr og finde ideer til, hvad der skulle for enden af linen. Da jeg står og holder øje med de rejer og småfisk der holder til i blæretangen, fiser der halv-hurtigt et par små børsteorm forbi, i lyset fra pandelampen, efterfulgt af endnu flere. Vi vidste med det samme at dette var den rigtige plads for resten af natten. De røde orm sværmede i massevis, og helt oppe ved overfladen, ofte med en V- form efter sig. Det fik straks tankerne ledt hen på cigarfluen, som med både form og gang i vandet ligner de røde børsteorm rigtig meget. Den udvalgte cigarflue havde jeg bundet specifikt for at skulle finde havørreden i en sværm af orme som denne. Fluen var lille og med en disc foran, for at skubbe vand. Forhåbentlig ville netop den cigarflue skille sig ud i midten af de mange andre orme. Det var selvfølgelig(!) det rigtige fluevalg. Der gik ikke mange kast, før den første fisk havde været oppe og inhalere min hjemmebundne cigarflue i overfladen. Jeg kunne hurtigt mærke fiskens styrke, og fornemme at det var en grov fisk for en-
den af linen. Den gik hurtigt i overfladen efter modhugget, efterfulgt af et fint udløb rettet mod det kraftigere og dybere strømvand længere ude. Efter et par minutter, fik vi den i nettet, lidt overraskede over at fisken var totalt farvet og med kæbekrog – fuldkommen som vi kender en efterårsfisk. Begejstringen ville ingen ende tage efter sådan en fisk. Vi var sikre på at det ville blive et par sjove timer med mange fisk – og det blev det også. Få kast efter den forrige, var der endnu en havørred som fandt cigarfluen, og denne gang en betydeligt større fisk! Den gik helt fri af vandet, men desværre kun kortvarigt med stram snøre. Den var stor… Heldigvis var der flere fisk, der aktivt jagtede ormene foran os. Det endte med seks fisk i hånden og et par stykker mistet inden klokken 03:30, hvor den sidste – i øvrigt fuldkommen blanke fisk lidt over halvmeteren gled i nettet. Nu var det hjem til sengen og en god nats søvn, mættet med endnu et fremragende fiskeminde.
Dagsaktiviteten stiger! Lørdag den 14.08.2021
Nu bliver vejret koldere og havørreden mere aktiv om dagen, så mine metoder og aktive fiske-timer bruges igen anderledes. Temperaturen er faldet til 20 grader og vejret er regnfuldt, blæsende og gråt. På dage som disse, specielt her i sensommeren som stadig har lunt kystnært vand, er jeg meget glad for hård vind og bølgegang, for det betyder ofte flere aktive fisk. Pladsen jeg typisk finder fisk på denne tid, har hård rygvind, tætliggende skov, sandrevler, og plettet leopardbund. Lidt i stil af forårets fiskeri i badekar. Rygvinden gør at insekter og andre smådyr blæser ud i vandets overflade, hvor havørreden ofte kan finde på at tage dem. Udover det, så presser vinden det lave, varme vand tæt på kysten ud, så den kystnære vandtemperatur kan ofte være lidt koldere og fyldt med lidt mere aktivitet. Til den specielle situation, fisker jeg med en skumbilleflue og et flydende skydehoved, på en #5 eller #6 fluestang. Det er ingen hemmelighed at jeg fisker
11
med fluestang langt størstedelen af tiden. Lige her i sensommeren, kan jeg til tider gøre en undtagelse og finde på at tage en spinnestang med, rigget med en tobiswobler. Monteret i en stangholder på rygsækken, imens jeg afsøger vand med fluestangen, naturligvis. Det gør jeg, fordi jeg ofte ser tobiser eller andre småfisk, langt ude på de yderste revler springe fri af vandet, på grund af jagende havørreder. Disse fisk er ikke altid inden for kasteafstand med fluestangen. Jeg kan derfor, på bare sekunder, pille den færdigriggede spinnestang ud af stangholderen og lægge et kast ud til fisken. Det finder jeg til tider effektivt og belønnende!
12
Sensommerfisk i fjorden og mudderhullerne Søndag den 22.08.2021
Langt størstedelen af mit sommerfiskeri foregår som fortalt på den åbne kyst. Når vi kommer længere hen i august måned og tættere på efteråret, skifter jeg dog til lidt andre pladser. Det betyder nemlig at det fantastiske fiskeri i fjordene kan være vejen til flotte, blanke fjordørreder – eller de havørreder som allerede er godt på vej til at blive farvet og klar til at gå op i åen og gyde. Specielt her i sensommeren fanger jeg fisk, der ved første blik ser småfarvede ud. Når de så kommer i nettet, viser de sig at være fisk, der har gået i fjorden hele sommeren og spist skaldyr. Derfor har de et gyldenbrunt og ofte helt orange, flot skær langs maven. Stadig tromletykke
13
med løse og blanke skæl, som man kender den blanke kystørred. Vandtemperaturen er stadig lun, men lad dig ikke snyde af varmen! Nætterne er kolde og tager hurtigt fat i det lave vand. Når det så er kombineret med en smule vind, oplever jeg at det specielt først på dagen, før middag, er dér hvor der virkelig er action. Altså i det helt lave, kølige fjordvand. Her i dag tog min makker og jeg afsted på årets første tur i en lille fjord, i håbet om den første havørred fra mudderbund denne sommer. Vi kom ikke så hurtigt ud ad døren som håbet, og klokken blev alligevel lidt over 09:00 før vi stod i vandet. Vejrudsigten havde for en gangs skyld lovet gråvejr og koldere temperaturer, med en frisk rygvind. Vi kom i vandet og der gik overraskende kort tid før jeg havde den første fisk med ind efter fluen. Det var i et område, vi kun lige ville give et par kast inden vi vadede henover det, da det var meget lavt, nogle steder godt under 30 cm. Det var bestemt ikke en lille fisk, så jeg foreslog min makker at tage et langt kast hen over samme område med hans spinnestang rigget med et bombarda set-up, og næsten præcis samme sted, kroger han en flot halvmeters fisk, som tog hans rejeflue. Vi får fisken ind i vandkanten og hurtigt genudsat, i håbet om at flere havørreder i samme kaliber befinder sig i området. Den første fisk var langt fra alene, og det var næsten som om at fiskene stod i samme område. Spredt ud, uden at gå sammen i stimer. Ud fra mine erfaringer er det typisk for sensommerfiskeriet i fjordene. Jeg har mange forsigtige hug, og jeg forveksler det flere gange for at være en klump tang. Jeg indser hurtigt at det er fisk der napper til fluen, og rigger om til en mindre, lidt mere naturlig farvet flue. En græshoppe-grøn, simpel og busket flue uden vægt, bundet på en str. 6 krog. Den er et hit for fjordørrederne! Hurtigt efter skiftet, har jeg igen hug og kroger flere fisk. Både farvede, men også blanke fisk – en god blanding, som vi bedst kan lide det. På trods af at jeg føler jeg har knækket koden, giver min makker mig alligevel grove baghjul med spinnestangen. Han fanger både større og flere fisk end mig, på en flue magen til min.
14
Den grønne farve kunne noget denne dag, og det er da også en af mine favoritter til dette slags fiskeri. Det er en regnbuesvin-variant. En flue som gør sig godt til kyst- og fjordfiskeriet året rundt og som altid ligger i min flueboks. Jeg fisker den, og næsten alle andre fluer med en #6 9,3´ fluestang og en flydende line, for det giver mig muligheden for at lave lange stop og fiske det lave vand uden at skulle trække for aggressivt og hurtigt ind. Jeg finder det utrolig effektivt, specielt med de lidt mere naturlige fluer. Skal jeg fiske lidt mere hård og åben kyst med kraftig vind, bruger jeg til tider en #7 stang og intermediate line, men det er ofte en sjældenhed, da #6 og flydende line også gør sig godt der, med belastede fluer.
En af de bedre 28-08-2021
Jeg vågnede tidligt i morges til en grå himmel. Der var støvregn i luften, en kraftig vind fra nord og temperaturen sneg sig op på 16 grader. Med de forhold tog det ikke lang tid før jeg stod i fjorden endnu engang, men fiskene ville ikke rigtig lege med. Det gav ingen mening i forhold til mine erfaringer, men sådan er fiskeriet nu en gang. Efter tre timers intensivt fiskeri i den lidt dybere del af det ellers lavvandede område, begyndte jeg at gå hjemad med bare et par mindre havørreder genudsat, uden skyggen af en større fisk. Selvom jeg havde besluttet mig for at skulle hjem, kunne jeg alligevel ikke lade være med at gå og kaste hen over det lave vand. Jeg havde egentlig valgt at springe det over på vejen ud, fordi jeg ikke troede på at fiskene var så langt inde. Men det var de! Inden for meget få kast krogede jeg denne flotte, blanke havørred i fremragende kondition. Det var bestemt ikke uden kamp, for den ville ikke i nettet for nogen pris. Gang på gang fik jeg den akkurat tæt nok på, fik nettet af ryggen og klar til landing. Men hver gang rev den bare 10 meter line af hjulet, som om det var ingenting. Min forarm var ligeså udmattet som havørreden, før den kom i nettet. Men i nettet det kom den. En af det bedre! Af Sven Riber Hougaard
15
ÉN FISKEDAG ER ALTID FOR LIDT! Skal du jagte fynske havørreder i flere dage, så er der godt nyt til dig og din fiskemakker: bo i et ægte lystfisker-hus og få mere fisketid ved vandet.
L
angs med kysterne på Fyn, ÆRØ og Langeland ligger over 30 certificerede overnatningssteder, som alle byder særligt vi lystfiskere velkomne.
Det betyder, at dér er tænkt på det, som vi sætter pris på. Overnatningsstederne har lokal viden om fiskeriet, de kan hjælpe med certificerede havørred-guides, fisketegn, du kan tørre og opbevare dit gear og endda leje fiskebåde og -kajakker og meget mere!
ALLE STEDERNE FINDER DU PÅ WWW.SEATROUT.DK
OG DU KAN KENDE DEM ALLE PÅ SKILTET: HAVØRRED FYN PARTNER.
16
Fra middelalderborg til fiskelodge… Drømmen om den luksuriøse fiskelodge
F
ishing Lodge Fyn har en helt unik og historisk ramme, der fortæller 700 års Danmarks historie samtidig med at den har de faciliteter, som den berejste fisketurist efterspørger. I 2018, mødes de tre fynske fiskeguider Niklas Haugegaard Albrecthsen, Claus Eklundh Christensen og Kenneth Birler til en uformel snak omkring fiskeriet og lystfiskerturisme på Fyn. Til dagligt driver de hver deres professionelle virksomhed vedrørende guidning, fiskekurser og hotel med restaurant. Hurtigt opstod en fælles drøm om at lave en unik og luksuriøs fiskelodge på Fyn, med et mål om at Fishing Lodge Fyn skulle være økonomisk tilgængelig for de fleste. Det lykkedes, og i 2019 åbnede Fishing Lodge Fyn dørene for fiskegæster fra både ind- og udland.
Det har primært været havørredfiskere, der har besøgt lodgen, men der har også været mange ”ny-fiskere” og familier, som ønsker fælles fiske- og naturoplevelser. Med Broholm Slot som kulisse og base for fiskelodgen på Sydøstfyn, strækker historien sig helt tilbage til år 1326 og derfor vil gæsterne være indhyllet i en atmosfære, der ikke findes andre steder. Med økonomisk hjælp fra LAG er der skabt de rammer og ydelser som besøgende lystfiskere fra hele verden søger. Et af slottets gamle biblioteker fra 1850 er blevet omdannet til et stort waders- og fiskegrejsrum til tryg opbevaring og tørring af grejet efter timer ved fiskevandet. Mangler besøgende lystfiskere fiskegrej, kan der lejes fuld udrustning til en fisketur på lodgen.
Fishing Lodge Fyn ligger på Sydøstfyn få minutters kørsel fra de absolut bedste fiskepladser i området. Med Tåsinge og Langeland ganske tæt på og med færgeafgange til helt unikke øer, er det den perfekte destination for lystfiskeren, som vil have mulighed for at fiske uanset vindretning og årstid. Du kan hos Fishing Lodge Fyn få et ophold der spænder fra kvart- til fuldpension, krydret med delikate og lokale mad- og drikkeoplevelser, alt sammen serveret i de smukke, historiske omgivelser. Du har også mulighed for at gøre brug af vores guideservice, både fra land og fra vores specieldesignede båd, der sejles af en stedkendt og erfaren fiskeguide. Vores guider fisker med velkendte og afprøvede
17
teknikker både med spin og fluegrej samtidigt afprøves og udvikles der også hele tiden nye spændende teknikker som vi aktivt tester og deler med vores fiskegæster. Du er sikker på en god natur- og fiskeoplevelse med vores certificerede Havørred Fyn guider! Slottet er bekvemt, overskueligt og i opholdsrummene, som alle er forskellige og med deres autenticitet helt unikke, finder man sig som gæst let til rette og fortællinger fra fisketure kan begynde og i løbet af aftenen bliver havørreden som slap væk helt sikkert større og større. På Fishing Lodge Fyn har der været afholdt flere lystfiskerevents og fluebindingsaftener, filmpremiere og foredrag med plads til 60-70 besøgende. Fishing Lodge Fyn er omgivet af voldgrav og slots sø, hvor der er et godt geddefiskeri. Man kan som gæst således afslutte dagens kystfiskeri efter havørred med at fange sin måske første eller største gedde – og så lige udenfor sit værelse på fiskelodgen. En fisketurs succes er ikke kun mængden af fangede fisk, men derimod en blanding af naturens store pakke, hvor Danmarks mest unikke fiskelodge, vinden, vandet, fiskeriet, dyrelivet og fællesskabet langs vandkanten, er med til at skabe den bedste fiskeoplevelser….
18
DU FINDER DEN FYSISKE... ...udgave af dette magasin ved følgende fynske grejforhandlere
DU KAN OGSÅ FÅ... ...magasinet ved disse europæiske grejforhandlere “Er du en grejforhandler? Vil du have dette gratis magasin på hylderne? Skriv til os på: info@seatrout.dk”
19
Vandpleje Fyn Det gode havørredfiskeri på kysten starter i vandløbene.
V
andpleje Fyn er en frivillig organisation under de fynske sportsfiskerklubber. Hovedopgaverne for vandplejen er forbedring af havørredernes gydeforhold og efterfølgende optimale forhold for vandløbets yngel i opvækstperioden. Dette gøres ved udlægning af gydebanker og skjulesten i de små, dejlige fynske vandløb. I det sene efterår deltager Vandpleje Fyn i indsamling af moderfisk. Disse stryges for æg og sæd, som senere bliver til de smolt der udsættes i vandløbsmundingerne igennem Havørred Fyn. Når disse smolt udsættes i foråret, står Vandplejen igen klar til at passe på de små fisk de første dage af deres frie liv. Man skræmmer fiskeædende fugle væk fra flokkene af smolt de første 3 dage, hvorefter de naturligt spreder sig fra udsætningsstedet og må klare sig selv.
20
Andre opgaver kan være spuling af tilsandede gydebanker i vandløbene, udplantning af vandplanter eller udlægning af dødt ved som det hedder. Træstammer lægges i vandløbene for at skabe variation og bliver indtaget af et væld af vandløbsinsekter, som bruger dem som hjem.
Kort fortalt foretager Vandpleje Fyn en masse små restaureringer i vandløb, som kan håndteres af redskaber som skovl og rive eller mindre maskiner. I Danmark har man forpligtiget sig til at have alle vandløb som er i de såkaldte vandplaner i god økologisk tilstand i 2027
og selv om Fyn allerede er foran de andre landsdele, så er der nok at se til, for at nå dette mål. Og hvorfor er er sådan en organisation som Vandpleje Fyn så betydningsfuld, spørger nogen sikkert. For at finde ud af det, må vi en tur på kysten og jagten på havørreden. Det er herude, at svaret på hvorfor de små vandløbs tilstand er vigtig, findes.
Fiskeriet og jagten på drømmefisken
Det har altid fascineret mig, at man kunne fange havørreder på lavt kystvand med flue eller spin. Hele året findes denne fantastiske fisk tæt på kysten og kan lokkes til hug. Fantastisk kalder jeg havørreden, fordi de hvert år er på en utrolig rejse mellem saltvand i havet og ferskvand i de mindste vandløb. Jeg har været med på den rejse i over 25 år og ikke en eneste gang har jeg kedet mig, eller følt mig snydt for spænding og fascination. Jeg fisker havørreden på kysten, og når den i det sene efterår går på gydevandring i vandløbene, så følger jeg med. Ikke med fiskestang længere, men med kamera og ydmyghed. Jeg ved hvor havørredens
favoritgydebanker ligger og kan her stille iagttage de trofæfisk jeg drømmer om at fange på kysten. Her i vandløbet kunne jeg aldrig drømme om at fiske efter dem, men lader mig i stedet imponere over deres leg og slåskampe. En sen eftermiddag i november for år tilbage fandt jeg således mig selv med tårer i øjnene, mens jeg observerede et havørredpar i leg på en gydebanke i et lille vandløb på Fyn. For det første var det nok det største havørredpar jeg nogensinde har set
sammen i leg. Begge fisk var på den helt rigtige side af 6 kg. og jeg kiggede stille på dem i over 30 min. mens de gravede befrugtede æg ned i gydebanken. Tåren i øjnene skyldtes selvfølgelig den fantastiske oplevelse. Jeg var i en boble af respekt for fisken, og ydmyghed og ære over at kunne observere noget så smukt på nær hånd. Ja, måske var det netop i det øjeblik, at det gik op for mig, at jeg lige havde overværet noget af det mest vigtige for mig som kystfisker. Gydende
21
havørreder i et vandløb, hvis yngel på sigt vil finde ud til det salte vand, hvor bl.a. jeg ville kunne fange dem. Ligningenen i det regnestykke er ganske simpel faktisk. Hvis vi ikke har gydende havørreder i vores vandløb, så har vi intet kystfiskeri efter havørreden. Det gode fynske kystfiskeri er altså 100% afhængig af tilstandene i vores mange små vandløb. Jeg følte, at jeg skyldte havørreden noget. Den havde igennem mange år givet mig så meget i form af fantastiske øjeblikke på kysten. Den havde ladet sig overliste og fange af mine fluer. Den havde været der under mine største sejre og minsandten om ikke den også var en del af mine største nederlag. Men hvordan kunne jeg hjælpe havørreden som kystfisker? Og betale noget af min optjente lystfiskergæld tilbage? Det skulle vise sig, at der var et enkelt svar på det spørgsmål. Så i dag er jeg en del af Vandpleje Fyn og deltager i det frivillige arbejde de udfører i vandløbene. Det har bragt mig tættere på min absolutte yndlingsfisk og gjort min respekt for havørreden endnu større, end den nogensinde har været før.
For havørreden!
Det er en sveddryppende varm juli eftermiddag. Bunken med gydegrus virker enorm, som jeg står her sammen med de 8 andre frivillige med trillebøre og skovle. Vi er ved at udlægge nye gydebanker i et
22
fynsk vandløb og supplerer med grus på gamle og brugte gydebanker. Det hårde fysiske arbejde er en sommeraktivitet. Vi venter til al yngel med sikkerhed er væk fra de eksisterende gydebanker, før vi vandrer rundt på dem og river i dem. Vi ser ingen voksne havørreder i vandløbet nu og det virker nærmest tomt og stille. Vi fylder den ene trillebør efter den næste med gydegrus og kører dem ud i vandløbet. Den er flot sådan en nyetableret gydebanke. Og hvor er havørreden dog utrolig taknemmelig. En gydebanke lagt i juli vil blive brugt af havørreder allerede den næste vinter. Vi aftaler alle sammen, at vi dér vil komme igen og se effekten af vores arbejde. At se gydende havørreder på en gydebanke man selv har været med til at anlægge, er den ultimative slutning på sommerens hårde arbejde. Det er lige netop her, at ringen sluttes og forståelsen for vigtigheden af dette arbejde, går op i en højere enhed for mange frivillige, der er med for første gang. Gydebanken er lagt tilrette, men arbejdet er langt fra færdig endnu. Langs bredden ved vandløbet står store sækken med knytnæve til fodbold store sten. Hvis man lægger gydebanker i vandløb, så skal man også sørge for, at den nye yngel der kommer, har steder at gemme sig. Kun på den måde får man det optimale udbytte af gydebankerne. Det er hårdt og varmt, men arbejdet er overstået på nogle timer. Vi forlader stedet og lader det hvile, indtil den voksne havørred kommer for at inspicere vores
arbejde en gang i november. På det tidspunkt er jeg selv tilbage på kysten. Ivrigt jagende de havørreder, som vælger at springe et år med gydning over. Jeg elsker havørredfiskeriet. Det er havørredens skyld, at jeg siden fødslen aldrig har boet andre steder end på Fyn. Her kan jeg fiske efter havørreder hele året. Jeg skylder havørreden så meget, men jeg har fundet en måde, at betale en smule af denne gæld tilbage på igennem Vandpleje Fyn. Jeg fisker altid efter havørreder på kysten, men det er i vores vandløb, at det gode kystfiskeri skabes. Uden gode vandløb, ingen gode havørreder på kysten. Det er simpel matematik. Det er den ligning, som Vandpleje Fyn arbejder med og som gør, at vi skal passe ekstra på disse små vandårer i landskabet. Det gør vi heldigvis også, for kun på den måde, kan Fyn beholde sin status som havørred hovedstad i Danmark.
Knæk og bræk på de fynske kyster. Chris Gregers Halling. Formand for Vandpleje Fyn.
Mine favoritagn - forår og efterår
M
it navn er Jack Schultz. Jeg er 43 år og født og opvokset i Odense C. I dag bor jeg på Tåsinge med min kone og tre børn. Jeg er udlært klejnsmed, men jeg lever af at sælge fiskegrej og rådgive folk i havørredfiskeri. Butikken jeg arbejder i,
hedder Odense Jagt & Fritid. Jeg har brugt de sidst 27 år på at fiske indædt efter havørreder på de fynske kyster. De først mange år var det mest Odense fjord som stod for skud og blev gennemfisket. Da jeg så blev gammel nok til at køre
bil, blev Hindsholm min hjemmebane de efterfølgende 20 år. i dag fisker jeg mest nede ved mig selv, som primært er på Tåsinge og Langeland
23
Forårs favoritterne
I dette afsnit fortæller jeg om mine favoritagn til havørredfiskeriet i foråret.
Pladeblink
Det vil sige agn som er stemplet ud af en stålplade, og som har springringe i begge ender. Hvor man monterer en 3krog i den ene ring og linen i den anden. Det er en af mine favoritter. Pladeblink er lavet af dygtige blinkmagere, som har bukket blinket utallige gang for at få det til at bevæge sig præcis som ønsket. Det system et pladeblink er bygget op omkring, er jeg helt vild med og det er havørrederne tydeligvis også. Pladeblink er i min optik det stærkeste agn på kysten. Mit favorit er en hvid stripper. Et kaos agn, som går fuldstændigt vildt og balstyrisk igennem vandet. Mit andet valg er en god gammeldags Møresilda, som er en total modsætning til stripperen. Nemlig et S-svaj blink. Det vil sige at det går utrolig smukt og roligt igennem vandet, med en helt ensartet bevægelse.
Forårsfiskeri
Forår på kysten er for mig topsæson! Sultne vinter fisk, der bevæger sig ud af de fynske åer og bugter for at æde, og det er netop ”æde” der er kodeordet for os lystfiskere.
24
Som regel oplever jeg, at når jeg render ind i fisk om foråret er de ret hug-lystne og stiller ikke de stor krav til vores agn. Fiskene bevæger sig tit rundt i større eller mindre flokke, så det sker ofte at når man endelig finder dem, så får man mere end én havørred på krogen.
Gennemløbere
De er efterhånden også blevet en stor spiller i alle de fynske grejæsker. Jeg tror primært det handler om at de kaster langt, og at de er behagelige at fiske med. En gennemløber har for mig personligt intet med et blink at gøre. I min optik er det
en pirk. En ganske gemen torskepirk, som er støbt i lave vægte så den kan fiskes på lavt vand, hvor havørreden ofte finder sit bytte. Min favorit gennemløber hedder Hotshot og fås i forskellige variationer. Denne variation af gennemløbsblink lægger sig meget op ad stripperen i sine bevægelser. Den model Hotshot jeg bedst kan lide, er 15 grams modellen; Den går bedst, kaster godt og fanger rigtig mange fisk.
Wobler
Et godt gammeldags superagn.Woblerens største styrke er nok at den går højt i vandet ved både langsom og hurtig indspinning. Den kan i det tidlige forår, hvor vandet stadig kan være koldt, være alt andet overlegen. I samme ombæring er det tid til at bringe fluen og fluefiskeriet i spil. Fluen og wobleren er i samme kategori for mig; kedelige agn, som kan være dødsensfarlige for havørreden på en kold forårsdag. Mine favorit Wobler er ”Den stive” og Salty – begge i 12 gram. netop de to
agn har de evner jeg vil have på en kold forårsdag. Kommer fluestangen i brug, så sidder der som regel en pattegris for enden af forfanget.
Efterårsfiskeri
Efterår på kysten og i fjorden er en dødspændende tid på året. Havørreden går i gyde-mode, skifter farve og bliver forvandlet til de smukkeste skabninger. En fantastisk forvandling, hvor fiskene går fra at være stålblanke til at ligne eksotiske fisk fra en anden verdensdel. Deres opførsel ændrer sig også meget og de er ikke så lette at få i tale som i foråret. De æder ikke meget og reagerer mere på provokation end ædelyst. De er ofte at finde på uhyggeligt lavt vand, og hvert år bliver jeg stadig overrasket over at et kast ind mod land på 25 cm vand, tit kaster gode fisk af sig. Langt de fleste fisk man fanger om efteråret ser jeg i store buler bag ved blinket inden de klapper til. Det visuelle spil gør efterårets fiskeri til noget helt særligt!
Efterårsagn
I dette afsnit fortæller jeg om mine favoritagn til havørredfiskeriet i efteråret Jeg er nok lidt kedelig hvad agn angår, for jeg bruger de samme hele året rundt. Jeg vil dog sige at Stripperen sidder for enden af mine line tæt på 80% af tiden om efteråret. Den provokerer mere end alle andre agn jeg har i æsken og det kan, som nævnt, være det udslagsgivne. For mig skal fiskeri være simpelt. Her mener jeg at der ikke findes agn, som kan trylle fisk frem fra tangbusken som ikke er der. Det handler først og fremmest om at finde fisk, og jo mere vand der bliver fisket af, desto større er chancen for at finde dem. Det der havørredfiskeri er faktisk ret simpelt, men til tider hårdt arbejde!
Farvevalg
Jeg tror faktisk ikke på farver har ret stor betydning, tror langt mere på at bevægelsen i selv agnet er ret tit afgørende. De hvide esser. Hvid er farven jeg som lystfisker bedst kan se i vandet, så derfor tror jeg på at fisken også ser den bedst. Når man skal affiske lange stræk på kysten, er det vigtigt at vælge en type agn som gør opmærksom på sig selv. Vi fisker ofte over mørk bund i vores søgen efter havørreder, så derfor er hvid en god kontrast. Fisken har, ligesom os, nemt ved at se agnet på lange afstande. hvid skiller sig ud og er en fuldstændig unaturlig farve, hvilket i min optik er en kæmpe styrke. Jeg har sjældent oplevet at naturlige farver er bedre til at finde fisk end de unaturlige. Alle havørredens byttedyr tobis, rejer, kutlinger og lignende er camoufleret, så havørreden og byttedyrenes andre fjender har svært ved at se, finde og spise dem. For mig giver det ikke nogen mening at camouflere blink eller fluer for meget, fordi vi så gør det sværere for os selv end det i virkeligheden behøver at være. Jack Schultz
25
Guiderne
CLAUS EKLUNDH CHRISTENSEN
KENNETH BIRLER
JAN NACHTIGAL
+45.27289541 post@fiskekurser.dk
+45.40474167 mail@fishinglodgefyn.dk
+45.28410290 info@denmarkfishinglodge.com
26
BOOK ØERNES BEDSTE HAVØRREDFISKERE Fiskeguides på Fyn, Langeland og Ærø
S
æt turbo på dit havørredfiskeri: Havørred Fyn er 1.100 km havørred-kyst fordelt på 90 øer – og nøglen til et succesfuldt fiskeri er at vide, netop hvor, hvornår og hvordan du skal fiske. Du kan mødes med en professionel fiskeguide, som med lokal og aktuel viden om kysterne, vil gøre en verden til forskel for dig og dit fiskeri.
Priser fra:
1/2 dag (4 timer): DKK 2.000 1/1 dag (8 timer): DKK 3.000 Mød os på: WWW.SEATROUT.DK
NIKLAS ALBRECHTSEN
OMAR BO GADE
RENÉ GERKEN
+45.53576006 niklas@seatroutguidefyn.dk
+45.28410290 info@denmarkfishinglodge.com
+45.51890522 info@renegerken.com
27
Fra Tyskland til Fyn for at blive guide Fra turist til professionel guide i Danmark, fortællingen om en særlig historie. Jeg var godt sur på min far, fordi han ikke havde købt et par rigtige voksen-waders til mig. Men så bed en pænt stor fisk pludselig på! Efter fem minutters intens kamp og heftig plasken landede min far en flot, 55 cm lang, sølvskinnende havørred for mig. Det blev starten på min kærlighed til havørredfiskeri og til vandområderne omkring Fyn. De følgende år tog min familie og jeg på lystfiskerferie til Fyn hvert år i påsken, og sommetider også i sommerferien. Jeg tilbragte hvert eneste minut ude i vandet, og jeg kom lidt efter lidt til at kende hele øen rigtigt godt. Jeg fiskede altid med spinner, men efter jeg havde fisket med spinnestang i mange år, begyndte jeg på fluefiskeri, naturligvis med min far som erfaren læremester. Jeg var fuldstændig solgt, efter jeg havde fanget min første havørred på den måde. Siden dengang blev jeg hvert år bedre og bedre til at håndtere fluestangen og til at binde mine egne fluer, og jeg fangede pænt mange af de smukke havørreder.
M
in historie på Fyn begyndte, da jeg fiskede på et lille rev en sommeraften for 16 år siden. Min familie og jeg boede i et sommerhus i en uge, og min far og jeg tog ud at fiske hver eneste dag. Min far er en virkelig passioneret lystfisker, og
28
han tog mig med på fisketur, når og hvor som helst, det var muligt. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg den allerførste gang, for 16 år siden, stod ude i vandet i mine "vintage"-gummistøvler.
Efter jeg afsluttede gymnasiet i Tyskland tilbage i marts 2014, ville jeg gerne fiske efter havørreder et par dage, men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle overnatte. Det var tidligt på året, så det var for koldt at sove i telt, og et sommerhus kunne jeg kun booke i en hel uge. Så jeg spurgte Claus Eriksen – som jeg havde været så heldig at møde adskillige gange ude ved kysterne, når han fiskede omkring Fyns Hoved – om han kendte et godt sted. Han svarede med det samme og foreslog et nyt sted: Denmark Fishing & Outdoor Lodge. For at gøre en lang historie kort, så endte jeg med at booke et værelse der. Det blev en pragtfuld oplevelse, som betød, at jeg ikke kun var totalt indfanget af havørredfiskeri, men også af den
fantastiske atmosfære i The Lodge. I mine øjne var det en himmelsk oplevelse at være omgivet af erfarne lystfiskere hele dagen og bo et hyggeligt og behageligt sted, der ovenikøbet serverede lækker italiensk mad! Jeg mødte lystfiskere fra mange andre dele af Europa, og jeg følte mig hjemme. Da jeg kørte tilbage til Tyskland, besluttede jeg, at jeg var nødt til at tage min far med
Fra den dag kørte jeg hvert år i min sommerferie fra universitetet i det centrale Tyskland til det sydvestlige Fyn for at bo der og hjælpe til på The Lodge i to måneder
næste gang, så han også kunne opleve stedet. Det var også en god undskyldning for at vende tilbage igen snart. Blot et par måneder senere lykkedes det mig at lokke ham med. Jeg vendte tilbage til The Lodge sammen med min far; vi blev der i tre dage, og han var fuldstændig forgabt i stedet – præcis ligesom mig.
professionel måde. Omar tog mig med ud sammen med forskellige gæster, når som helst det var muligt. Jeg boede på det eneste sted i Danmark, der arbejdede på fuld tid med lystfiskere fra hele verden, som både skulle overnatte, spise lækker mad og have guideservice – og der var så meget, jeg skulle lære!
Et år senere besluttede jeg at kontakte Omar Gade, som er manden bag Denmark Fishing Lodge. Jeg spurgte ham, om de kunne bruge en ung, engageret lystfisker – han kunne godt huske mig, og han sagde ja. Det var det første skridt mod mit fremtidige arbejde i lystfiskerbranchen.
Efter utallige dage og i hundredvis af timer som observatør og hjælpeguide fik jeg endelig chancen for at tage min første gruppe lystfiskere med ud til kysten. Det var tre ældre gentlemen fra det sydlige England. De var meget stilfulde og helt klart lystfiskere "af den gamle skole". En
I den periode lærte jeg alle de gode steder på Fyn at kende endnu bedre end før, og jeg lærte, hvordan man guider på en
af dem fiskede endda dobbelthændigt med en DT-line. Selvom jeg forsøgte at overbevise ham, naturligvis meget diskret, lykkedes det mig ikke at lokke ham til at prøve en enkelthåndsstang. Tilsammen havde de ikke mindre end 150 års erfaring (det lyder sjovt, det ved jeg godt), og de mange års erfaring gav gevinst på et par omhyggeligt udvalgte steder! Det
lykkedes dem alle tre at fange nogle fine havørreder i en god størrelse. Den glæde og de strålende øjne, man oplever hos en person, som fanger sin første havørred ved den danske kyst, er den samme. Uanset om det er et barn eller en 75 år gammel gentleman fra England. Og det er præcis dét, der fascinerer mig ved at være guide: Alle er lige ude ved kysten, og de reagerer på samme måde, når der er en havørred for enden af linen. Et eksempel for den yngre generation er en guidet tur, jeg havde med en tysk familie. De to børn, på 10 og 14 år, var lige begyndt på fluefiskeri, mens forældrene
29
foretrak at fiske med spinner. Da dagen var gået, var det "Børneteamet", der stod på sejrsskamlen. Selvom de "kun" kastede 10-12 meter, havde de fanget fisk på mellem 40 og 50 cm, mens deres forældre kun havde fanget et par mindre fisk. Og den der strålende glæde, jeg fortalte om tidligere, var ikke til at tage fejl af, da de to drenge fangede deres første fisk. Et lystfiskertip fra mig. Det er ikke sjældent, at jeg ser eller fanger fisk i blot knædybt vand. Det er meget vigtigt, at du sørger for at holde dig så tæt på kysten som muligt, og at du dækker det vand, du vader i, med parallelle kast. Det ville være ærgerligt at skræmme en stor fisk, der står og hviler eller æder, på under 50 cm dybt vand! Før man som guide får lov til at opleve gæstens strålende glæde, skal man også sørge for at levere det sværeste: At guide
30
gæsten frem til der, hvor fiskene er, på lige præcis det tidspunkt. Og der er mange ting, man skal tage højde for, lige fra årstiden til vandtemperaturen, vejret, tidevandet, strømmen og en masse andre ting. Dagen skal bruges så effektivt som muligt. Der er ikke tid til at fiske på steder, hvor vandforholdene er dårlige, eller hvor der ikke er nogen fisk. Det næste er, at der skal fiskes på den rigtige måde på de omhyggeligt udvalgte steder. Der skal man sørge for at forklare tingene godt, specielt for lystfiskere, som ikke kender den danske kyst eller er nybegyndere. Det er meget udfordrende og stimulerende at være guide her på Fyn. Sammenlignet med andre destinationer skal en guide i det her område have rigtigt mange timers og års erfaring for at opnå den nødvendige viden om de mange kilometer af farvand, vi har. OK … nu må jeg hellere vende tilbage
til historien om, hvordan jeg endte som lystfiskerguide på Fyn. Da jeg blev færdig på universitetet i 2019, var jeg stolt over at få tilbudt at arbejde fuld tid på Denmark Fishing Lodge. Jeg behøvede ikke overveje ret længe, om jeg skulle tage jobbet eller ej, og i maj 2020 flyttede jeg til Danmark. På Denmark Fishing Lodge har vi opbygget en helt ny fiskehytte, der er designet og bygget til lystfiskere helt fra bunden. Det er samme koncept som før, med samme atmosfære og charme som på det gamle sted, der lå på Helnæs og eksisterede fra 2013 til 2018. Efter lange dage, hvor vi havde travlt med at opbygge det nye The Lodge, fandt vi alligevel tid til korte aftenfisketure ud til et af de mange gode steder her omkring den sydvestlige del af Fyn. Det nærmeste sted
ligger kun 5 minutters gåtur væk. I dag kalder vi det vores "hjemmedam". I august 2021 åbnede vi langt om længe de nye døre for lystfiskere fra hele Europa og fra resten af verden. Nu, hvor jeg skriver det her, i september 2021, har vi allerede på daglig basis besøg af adskillige lystfiskere fra vidt forskellige lande, som overnatter og skal på guidede ture. De fanger pænt mange fisk, og den samme gamle ånd har også indfundet sig her på det nye sted. I sæsonen går mange af mine dage med at guide ude ved kysten. For to uger siden guidede jeg fem dage i træk. En fluefisker fra Frankrig, som bor og har fisket i mange år i omegnen af Boston i USA. Han fortalte, at han mest fisker efter stribet bars ved Cape Cod. Han havde aldrig fisket i Danmark før, og han var totalt forbløffet efter den allerførste dag, vi var ude. Han kunne se mange ligheder i forhold til lystfiskeriet og naturen derhjemme omkring Boston. Vi fik et godt antal fisk i fin størrelse hver dag, og han kommer helt sikkert tilbage til Fyn. Alle de mange oplevelser sammen med vidt forskellige mennesker fra mange forskellige lande, i forskellige aldre og med forskellige sind, gør det utroligt spændende og afvekslende for mig at være lystfiskerguide. Jeg håber, at vi ses ude ved kysten! Jan Nachtigal Guide hos Denmark Fishing & Outdoor Lodge
31
Fynsk havørred-eldorado 12 måneder om året Findes der én havørred højsæson på kysten? Absolut nej, hvis du spørger mig. Som kystfisker er det højsæson hele året.
I
ngen tvivl om, at de fleste turister vi ser fiske efter havørreder langs de fynske kyster, kommer i foråret og efteråret. Ifølge gamle lærebøger skulle det nemlig være højsæson for fangst af de kystnære, smukke fisk netop der. Men havørreder er aktive hele året og du kan med god grund, begynde at overveje, om du skulle besøge Fyn i alle årets fire årstider. Der gemmer sig nemlig et formidabelt kystnært fiskeri efter havørreder i både vinterens kulde og sommerens hede. Følg med mig igennem de to årstider, som så sjældent står nævnt som højsæson i lærebøgerne, men som gemmer så utrolig
32
meget spændende fiskeri og ganske overraskende fangster.
Vinter
Kulden bider godt i hænderne, selv om Danmark jo ikke er det koldeste sted igennem vinteren. Her er egentlig sjældent sne, men med temperaturer i nærheden af frysepunktet og en frisk vind fra vest, kan det godt mærkes, når fingrene bliver våde af fluelinen. Jeg er taget i fjorden, for det er her, at havørrederne ofte er at finde i den kolde periode. Herinde varmes det lave vand hurtigere op i selv den svageste sol og små rejer og tanglopper vækkes af de mindste
temperaturstigninger. Vandet er ofte også mindre saltholdigt i fjordene og det passer havørrederne godt i det kolde vand. Mange beretter om bonanza-fiskeri i foråret, men det er så suverænt om vinteren, at jeg oplever de største flokke af fouragerende havørreder på lavt vand. I store flokke inspicerer de enhver tangbusk på det lave vand i søgen efter fødeemner og er overfladen stille, kan man ofte se det, når de kommer trækkende langs kysten. Men der er også noget andet herude end flokkene af målsfisk. I yderkanten af en sådan flok bevæger en stor skygge sig rundt. Den hører ikke til i flokken, men holder sig konstant 4 – 5 meter fra den.
Det er en havørred som afviger meget i størrelse fra de mange samlede målsfisk. Hele sommeren har den gået alene på den åbne kyst og ædt sild og tobis. Den er en overspringer og har fravalgt at gyde dette år. I stedet er den nu søgt ind i fjorden, hvor vandet er behageligere og føden mere tilgængelig. Den har gået alene hele sommeren og efteråret, men nu møder den flokke af mindre fisk og holder sig ofte tæt på dem. Ikke en del af flokken, men ofte lige i nærheden af den. At fange sådan en vinteroverspringer er et ønske, der står meget højt på enhver kystfiskers ønskeseddel. På intet tidspunkt bliver havørreden smukkere end netop nu i vinterkulden. Kunsten er selvfølgelig at få den til at hugge og at undgå de ofte særdeles interesserede målsfisk i flokkene. Vinteren er den rigtige bonanza periode, så du kan trygt finde vej til Fyn i årets koldeste tid. Der venter dig et særdeles godt fiskeri og måske endda dit livs havørred.
Sommer
De fleste turister i landet nyder strandens lyse sand og dejlige vand. Stranden bugner med ferieglade gæster, der senere nyder
den lyse sommernat i sommerhuse eller på campingpladsen. Der er ikke mange, der tænker på havørredfiskeri i varmen, men da de sidste gæster forlader stranden ved 22:30 tiden, overtages den af andre gæster. Gæster der kommer for at jage byttedyr i de mørkeste timer af døgnet. Hvis vi snakker om store havørreder, så er der ingen tvivl om, at det er i sommernætterne, at jeg har fanget flest af disse.
En juni nat klokken 00:00.
Hvis ikke man ved selvsyn ser dette her, så vil man aldrig tro på det. Overfladen ligger blank som et spejl, men der er konstant noget, der bryder det stille overfladevand. Det er havørreder og der er rigtig mange af dem. Jeg har lige tjekket fluen i hånden og spejder ud over vandet, da en fin havørred indhenter et byttedyr i overfladen kun fem meter foran mig. Da jeg begynder at kaste, vender endnu en fisk lidt til højre for mig og inden jeg slipper linen, ser jeg to fisk mere til venstre for mig. Havørrederne er gået i ”feeding freenzy” i de enorme orme sværmninger der ofte forekommer i disse lune nætter. Fluen kommer ind til stangtoppen igen uden hug og jeg står
stille et øjeblik og lytter. Der er simpelthen jagende havørreder overalt lige pludseligt. Nogle af dem vender helt inde ved mine fødder. De er så ivrige i deres jagt, at de end ikke ænser min tilstedeværelse. En rigtig flot fisk fanger en orm i en hurtig vending små 15 meter ude. Fisken laver et anseeligt skvulp i overfladen og lyder markant større end mange af de andre fisk på stedet. Jeg sender fluen i retning af plasket og tager den hurtigt ind imod mig selv igen. Sommer havørrederne kan godt lide fart på agnen. De jager små, hurtige byttedyr og ignorerer alt, hvad der ikke ligner et bytte på flugt. 3 kast senere har havørreden ikke reageret på fluen, men kvitterer med endnu et voldsomt plask i overfladen. For lige at demonstrere, at den er der endnu og stadig har mod på mere mad. Som hvis den hånende sagde til mig; ”Kom nu, kære lystfisker. Jeg er jo lige her. Kan du virkelig ikke fange mig?” Jeg kaster flere gange imod fisken, men reaktionen udebliver. Efter 12 – 14 kast har den end ikke fulgt efter fluen i nysgerrighed bare én eneste gang. Endnu en gang vender den hånende i overfladen og mine frustrationerne må have lyst klarere end den altid tilstedeværende lyse stribe i horisonten.
33
Jeg kaster igen og fører fluestangen under højre arm. Med begge hænder indtager jeg fluelinen. Som små vindmøllehjul i en frisk vind, kører mine hænder og der er fart på fluen, da den passerer stedet, hvor fisken har vist sig gentagne gange. Jeg når lige at ane en trykbølge efter fluen, da hugget falder hårdt og kontant. Da havørreden vender snuden udad igen, er jeg ikke et sekund i tvivl. Dette er fisken jeg så og den er umiddelbart større end jeg troede. De er virkelig stærke disse sommerfisk. De har fået opbygget en god muskelmasse af de mange fødeemner der findes på denne tid af året. Fisken får hurtigt tømt min linekurv og fortsætter udad mod dybere og mere sikkert vand. Jeg har prøvet det her mange gange, for sommernattens magi har tryllebundet mig, lige siden jeg begyndte at fiske på kysten. På intet andet tidspunkt af året ser man flere havørreder end lige netop nu. Selv de normalt store fiskeædende havørreder kommer nu ind på lavt vand for at deltage i de natlige ædegilder. Til sidst må en stærk og voksen havørred give sig og jeg placerer den på en omvendt lille jolle i strandkanten, mens uglen tuder
34
i skoven bag mig. En nysgerrig ræv i nærheden har observeret fighten, inden den selv fortsætter sin jagt og en mår på fuglerede-plyndring rejser hovedet, som hvis den ville sige tillykke med den fine fisk. Natten summer af liv og spændende oplevelser, og selv om jeg er det eneste menneske på kysten lige nu, så føler jeg mig aldrig alene. De danske sommernætter er ganske enkelt fortryllende.
Havørredsæsonen året rundt
er
hele
Som fisketurist kommer du sikkert mest til Fyn i foråret og efteråret. Men overvej næste gang at komme uden for den kendte højsæson. På Fyn er der nemlig højsæson for havørreder hele året. Og at løbe ind i en stor flok jagende vinter havørreder med en trofæfisk i kanten af flokken, eller at stå i vand til knæene en sommernat omringet af hidsigt jagende havørreder, er oplevelser der bliver svære ikke at fremhæve, når snakken med vennerne efterfølgende går på fiskeeventyret til Fyn.
De fynske havørreder står klar til at byde dig velkommen hele året.
Chris Gregers Halling Lystfisker og Formand for Vandpleje Fyn
DIT LOKALE TURISTBUREAU Vi hjælper dig til den bedste havørred-tur på vores øer Vi hjælper dig bl.a. med: »
Fisketegn
»
Lokal overnatning til lystfiskere
»
Lokale aktiviteter & muligheder
»
Aktiv ferie
»
Attraktioner – (vi har også andet end havørreder!)
»
Shopping og udlejning
FIND & BOOK PÅ: www.visitfyn.dk VISIT KERTEMINDE: Strandvejen 6, 5300 Kerteminde • Tel. (+45) 6532 1121 • turist@visitkerteminde.dk • www.visitkerteminde.dk VISIT FAABORG: Torvet 19, 5600 Faaborg • Tel. (+45) 7253 1818 • visitfaaborg@fmk.dk • www.visitfaaborg.dk VISIT NORDFYN: Vestre Havnevej 9B, 5400 Bogense • Tel. (+45) 6481 2044 • info@visitnordfyn.dk • www.visitnordfyn.dk VISIT SVENDBORG: Havnepladsen 2, 5700 Svendborg • Tel. (+45) 6223 6951 • turist@svendborg.dk • www.visitsvendborg.dk VISIT ASSENS: Tobaksgården 7, 5610 Assens • Tel. (+45) 2337 8466 • info@visitassens.dk • www.visitassens.dk LANGELAND TURISTBUREAU: Torvet 5, 5900 Rudkøbing • Tel. (+45) 6251 3505 • info@langeland.dk • www.langeland.dk VISIT ODENSE: otb@visitodense.com • www.visit-odense.dk VISIT NYBORG: Torvet 2B, 5800 Nyborg • Tel. (+45) 6333 8090 • visitnyborg@nyborg.dk • www.visitnyborg.dk VISIT MIDDELFART: Havnegade 6, 5500 Middelfart • Tel. (+45) 8832 5959 • mail@visitmiddelfart.dk • www.visitmiddelfart.dk ÆRØ TURISTKONTOR: Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærø • Tel. (+45) 6252 1300 • post@arre.dk • www.visitaeroe.dk
35
HAVØRRED FYN
