Magasinet F! oktober 2006 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin | Oktober 06

Reportage: Clinton roser dansk miljøindustri

| Tema Miljø Versus: Købesex –ja eller nej? 2. halvleg: Fogh er leninist Kultur: Flemming Jensen om det moralske teater SF og erhvervslivet: - hånd i hånd

Indhold

Kolofon F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende) Paul Metelmann, redaktør Henrik Kastoft, Sanne Plichta og Jakob Nørhøj Skribenter i dette nummer: Karin Bergquist, Pernille Honoré Rikke Rottensten, Henrik Kastoft Nielsen Jakob Nørhøj, Margrethe Auken Paul Metelmann og Claus Christoffersen Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk Mrk: ”F!” Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Korrektur: Line Pedersen, Ordkløveren Tryk: Notat Grafisk Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro www.notatgrafisk.dk Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 10.000

3 Leder – SF’s nye magasin F!

4 Ramt af Thors hammer – SF på rundtur i kommunerne

6 Usundt at være socialt udsat – Interview

8 Sæt ind før skaden sker – Interview med Ole Sohn

10 Venstre – Danmarks leninistiske parti – 2. Halvleg af værdikampen

12 Købesex – Ja eller nej – Versus med Pernille Vigsø Bagge og den prostituerede Anja

14 Tema: Miljø på dagsordenen – Da USA kom med på SF’s vogn – SF’s miljøplan – Han er jo SF’er – Clinton reportage

20 EU’s udenrigspolitik er blød magt – interview med mellemøstekspert Helle Malmvig

22 Mellemøsten har brug for et handlekraftigt EU – Kommentar af Margrethe Auken

24 Man kan lave teater om alt – Interview med skuespiller Flemming Jensen

26 Politisk nyt – seneste nyt

27 Rundt om SF – Stort og småt om partiet

28 Kalender – Efterårets aktiviteter

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Velkommen til SF’s nye magasin Af: Jakob Nørhøj, næstformand i SF sfjakn@ft.dk

Kære læser Du sidder netop nu med SF’s nye medlemsmagasin “F!” i hænderne. Et magasin, der afløser Folkesocialisten som det fælles medie for alle medlemmer af SF. Tiderne ændrer sig, og de er løbet fra, at man får de daglige informationer fra et blad, der sendes ud med posten. I stedet satser vi nu på, at du kan få informationerne direkte via e-mail eller hjemmesiden. Men tiden er ikke løbet fra fordybelse – tværtimod! Derfor har vi valgt at samle ressourcerne og lave et medlemsmagasin, der skal give dig baggrund, viden, debat og nye vinkler. Og som også kan læses af andre end partiets medlemmer.

Hvad synes du om det nye magasin? Giv dit besyv med på www.sf.dk/f-debat

Et magasin, der åbner sig mod verden og ikke er bange for at invitere kritikere ind til en debat, som f.eks. i vores faste rubrik Versus, hvor den prostituerede Anja her i det første nummer debatterer SF’s politik med Pernille Vigsø Bagge. Og et magasin, der tager fat i de nye tendenser inden for kulturlivet, hvor det politiske teater har fået revival blandt andet i Flemming Jensens kritiske forestillinger ”Spindoktor” og ”Dronningen af Malmø”. Vi giver dig desuden baggrunden for SF’s alliance med den grønne del af erhvervslivet, som også vinder genklang hos Bill Clinton, Al Gore og andre amerikanske forkæmpere i den anden grønne bølge, der netop nu skyller ind over USA. Du får naturligvis også det nyeste fra den globale scene, EU og fra Christiansborg, hvor SF markerer sig med forslag om forebyggelse og støtte til de plagede kommuner i deres modstand mod regeringens spændetrøje. Alt det og meget mere kan du læse i det første nummer. God fornøjelse Jakob Nørhøj, næstformand i SF

Om Muhammed-sagen ”Hvad vi siger og gør, påvirker mennesker andre steder på kloden. Tag Muhammed-sagen som eksempel. Tegningerne i en dansk avis affødte mere vrede, end da en moské kort tid efter blev sprængt i luften af muslimer. Hvorfor? Fordi vi mennesker lever sammen som i en familie. Inden for hjemmets fire vægge kan vi tillade os at bruge hinanden som lynafledere… men der er ingen, som skal komme udefra og trampe på os. Så forsvarer vi os. Det kan vi lære af Muhammed-sagen”. Bill Clinton, tidligere præsident for USA

Foto:Polfoto

Læs F’s reportage på side 18 fra Bill Clinton

Leder

Politi k

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Ramt af Tho

Og selvom tusindvis af forældrene måtte passe deres børn selv, så var der stor opbakning til aktionerne. Foto: Polfoto

Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk

Kommuner landet over er groggy. Først blev de tvunget til at lægge sig sammen. Bagefter blev de ramt af finansministerens krav om den strammeste økonomi i mands minde Borgmestre strejker og råber højt af partifæller i regeringen. Forældre lukker deres egne børns institutioner. Avisernes debatsider flyder over med harmdirrende læserbreve, der skælder ud over nedskæringerne. Hvad er det, der foregår i kommunerne? Og hvad sker der i Finansministeriet? Som en anden solkonge slår Thor Pedersen ud med armene og påstår, at Danmark kunne købe hele verden, om det skulle være – for vi er så rige som aldrig før. Det har de bare ikke mærket noget til i børnehaven, i folkeskolen og på plejehjemmet.

Tror ikke på Fogh Det politiske efterår er kommet rigtig skidt fra start for regeringen og Dansk Folkeparti.

Tal, der gør ondt For nylig viste en meningsmåling, at kun tolv procent af befolkningen tror på statsministeren, når han igen og igen fortæller, at der i dag bliver brugt flere penge på velfærd. Fire gange så mange mener, at der er skåret ned, siden den borgerlige regering og Dansk Folkeparti fik magten. Villy Søvndal fortalte allerede på sommerens gruppemøde i august, at han ville tage på en ’sparerunde’ – i nogle af de kommuner, som ikke kan få økonomien til at hænge sammen længere og derfor er tvunget til at skære ned. Og fra begyndelsen stod det klart, at sparerunden skulle begynde i Helsingør. Hos den borgmester, som har råbt højst af alle; Per Tærsbøl fra de konservative: – Tærsbøl fortalte os, at hans kommune er i den besynderlige situation, at den har penge i kassen – kommunen må bare ikke bruge dem. Helsingør er ramt af udligningsreformen, som regeringen, Dansk Folkepart og Det Radikale Venstre er skyld i, fortæller Villy Søvndal, og fortsætter:

SF har lavet sin egen undersøgelse af, hvor meget kommunerne skal spare. I toppen ligger Århus med 410 mio. kroner. Dernæst følger Randers med 170 og Vejle med 150. Se hele listen på SF’s hjemmeside. Her kan du også se en meningsmåling, som Epinion har gennemført for SF. Den viser, at 65 procent af vælgerne mener, at kommunernes dårlige økonomi skyldes regeringen. Kun 19 procent mener, det er kommunernes egen skyld. www.sf.dk

Villys sparerunde I modsætning til de borgerlige tør SF godt se de kommunale besparelser i øjnene. På sin turné rundt til betrængte kommuner har SF-formand Villy Søvndal besøgt; Helsingør, Taastrup, Silkeborg, Viborg, Hvidovre, Aalborg, Holstebro, København og Århus (to gange).

Leder

Politi k

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

ors hammer Tungen lige i munden Finansministeren fortalte for nylig, at staten har et overskud på 80 mia. kroner. Derfor var der en og anden SF’er, som hævede øjenbrynene, da de i medierne kunne høre, at SF kun vil bruge 1,5 mia. kroner af overskuddet – resten bør gå til at afdrage statens gæld. – Vi skal holde tungen lige i munden. Statens overskud lige nu skyldes olieprisens himmelflugt og aktiekurserne. Disse engangsindtægter skal vi nedbringe statens gæld med. Brugte vi pengene til at finansiere varige driftsudgifter, ville det svare til at vinde hundrede tusinde kroner i Lotto og bruge gevinsten til udbetaling på en millionvilla uden tanke for, at der i de næste tyve-tredive år skal betales renter og afdrag, forklarer Ole Sohn. – Derfor siger SF: Der er mere end nogensinde før brug for en skattereform, der flytter skat fra indkomst til ejerbolig. Eller sagt på en anden måde: Hvis vi dæmper væksten i det private forbrug bare en anelse, vil det give os mulighed for at sikre fremtidens velfærd.

– Flertallet i Kommunernes Landsforening – og det indbefatter igen de radikale – vil spare yderligere en milliard kroner. Det betyder, at der skal spares dobbelt så meget som det, borgerne lige nu aktionerer imod. Den folkelige protest vil formentlig blive forstærket. – Derfor skal SF være endnu skarpere både på landsplan og lokalt i slagsmålet om velfærd. For husk; kan de borgerlige slippe af sted med så store besparelser i en gunstig økonomisk situation, så skal der altid spares i dette land. Både når der er krise… og når der ikke er, slutter han. Det kan godt være, at kommunerne i første omgang blev ramt at Thors hammer. Men som alle ved, vender Mjølner altid tilbage… og har ramt regeringen og Dansk Folkeparti i solar plexus… lige der, hvor det gør allermest ondt.

SF i førertrøje I foråret skrev Ugebrevet A4, at SF havde førertrøjen på i tre ud af fire af de store politiske dagsordener – kun i Muhammed-krisen måtte SF dele andenpladsen med Dansk Folkeparti. En af de dagsordener, SF satte sig tungt på hen over vinteren, var velfærd. Da planerne for det politiske efterår blev lagt til rette før somme ferien, var ambitionen i SF’s ledelse at beholde førertrøjen. Og alt tyder på, at det er lykkedes ganske godt. Medierne har fulgt SF’s sparerunde tæt, og ugen inden de første besøg hos de trængte borgmestre gik SF’s ungdomsorganisation SFU på banen med en kontant opfordring til borgmestrene: Nedlæg arbejdet fredag den 8. september. – Interessen var stor. Pressen hoppede hurtigt på den skæve vinkel. Og snart rejste det spørgsmålet, om en borgmester overhovedet kan strejke? I P3-programmet ’Stram Op’ erklærede Hadsunds borgmester sig klar til en tur i arbejdsretten, hvis det skulle blive prisen for den ulovlige strejke, fortæller Astrid Krag, formand for SFU.

SF skal være endnu skarpere Villy Søvndal mener, at krisen først lige er begyndt:

Efterårets blokader og strejker på landets daginstitutioner, har bragt regeringen i defensiven. Foto: Polfoto

Usundt |

Leder

Politi k

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

at være socialt udsat Indkomst, uddannelse og jobtype bestemmer, hvor godt dit helbred er. Vores sociale status har direkte indflydelse på, hvor længe der går, før vores navn står på en dødsattest, eller hvor længe vi lever uden at få en sygdom

Tekst: Pernille Honoré, journalist. f@sf.dk Kan du skrive en lang videregående uddannelse på CV’et, er du blandt de heldige. Ud over at have et forhåbentligt spændende job og en god løn lever du sandsynligvis længere end mennesker, der har taget en mellemlang, kort eller slet ingen uddannelse. F.eks. kan en trediveårig mand med en lang videregående uddannelse regne med fortsat at leve 46,2 år, mens en jævnaldrende kønsfælle med en kort uddannelse må nøjes med et 38,8 år længere liv. Det viser en undersøgelse af ulighed i sundhed i Københavns kommune.

Oftere syge Sygdommene fordeler sig også ujævnt. De socialt udsatte grupper rammes oftere af hjerte-kar-sygdomme, depression, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) – populært kaldet rygerlunger – og alkoholisme end de socialt bedre stillede grupper. Astrid Blom er specialkonsulent i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og arbejder til hverdag med de problemer, der opstår i sammenhængen mellem lav social status og dårligt helbred. – Vi ved fra undersøgelser, at borgere med kort uddannelse er mere syge end dem med lang uddannelse. Tendensen til at de socialt dårligere stillet har en mere usund livsstil, slår især igennem på rygning, manglende motion og dårlig kost, siger Astrid Blom.

Lige præcis rygning er centralt i den sociale sundhedsproblematik. Forklaringen er, at jo kortere uddannelse man har (hvis nogen), jo større er sandsynligheden for, at man ryger. Hvis man samtidig drikker for meget alkohol, udsætter man sig for flere risikofaktorer på én gang og har dermed stor risiko for at blive syg. – Sammenhængen mellem social status og helbred er en gradient. Hvis du er ludfattig, hjemløs og lavest på den sociale rangstige, har du størst risiko for et dårligt helbred. Og bare du ”rykker op” i gruppen af ufaglærte eller folk med kort uddannelse, kan man se en gennemsnitlig bedre sundhedstilstand. Uanset om man måler den sociale position efter uddannelse, indkomst eller erhvervsmæssig status, vil man se denne gradvise stigning, forklarer Astrid Blom.

En tredje vej til sundhed Når man vil forbedre helbredssituationen, har der været to klassiske måder at angribe problemet på. Man har enten fokuseret på generelle tilbud, som folk fra alle sociale grupper kan benytte sig af, eller man har fokuseret på de allerdårligst stillede f.eks. psykisk syge og hjemløse. Men ifølge Astrid Blom viser litteraturen, at der også er en tredje vej: Både at fokusere på den generelle indsats mod den dårligst stillede halvdel af befolkningen og samtidig udvikle målrettede tilbud til socialt meget udsatte.

Forebyggelse alfa og omega Lige rundt om hjørnet fra læge Flemming Skovsgaards praksis drøner der øredøvende tyrkisk disco ud fra de hurtigere BMW’er, og på gaden blander blege unge i sort tøj og iturevne strømpebukser sig med krumryggede hjemløse. Flemming Skovsgaards patientgruppe består dels af mange etniske minoriteter, dels de gamle nørrebro’ere, der er født og opvokset i bydelen, og endelig de mange unge studerende, der forlader kvarteret, når de får børn.

Flemming Skovsgaard har været læge i tyve år, og i de otte på Nørrebro har han dannet sig et billede af, hvordan sundhed hænger sammen med social status. Han ser i sin lægepraksis de problemer, som Astrid Blom beskriver. – De tyve procent hårdest ramte er for danskernes vedkommende også en misbrugende gruppe, både hvad angår alkohol og tobak, og hvad angår høj sygelighed. Jeg fører ikke livstidsstatistik på mine patienter, men det er ofte dem fra den dårligst stillede gruppe, der bliver syge med livsstilssygdomme som KOL, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og sukkersyge, siger Flemming Skovsgaard. Men også andre sygdomme er typiske for de socialt dårligst stillede: Lungecancer pga. rygning og leversygdomme hos alkoholmisbrugere. Den sidstnævnte gruppe, der også kan rammes også af betændelse i bugspytkirtlen. I Flemming Skovsgaards praksis er der ikke så mange heroinmisbrugere, som i andre dele af byen. Men han oplever en ny gruppe mennesker, der som udgangspunkt er velfungerende, men som bliver fanget ind i kokainmisbrug, og som kan ende i risikogruppen. Men alkoholmisbrug dominerer. – Mange, mange andre lidelser hænger også sammen med folks socioøkonomiske situation, f.eks. har mange cancerlidelser en social slagside. Og tidligere var det overskudsmennesker, der led af stress, men jeg oplever, at det nu også breder sig til de socialt belastede, siger Flemming Skovsgaard. Han ser forebyggelse som en af løsningerne på problemerne: – Forebyggelse er alfa og omega, og på alle stadier i livet – lige fra spædbørn, over skolebørn, til unge og voksne. En generel forebyggelse kunne være at lægge skat på fedt eller ”kalorier”. Lige nu er usund og fed kost lig med billig kost og dermed det, de socialt dårligt stillede har råd til. Mere lighed i sundheden kræver også, at vi har et sundhedsvæsen med lige adgang for alle, og lige nu er der en vis

Leder

Politi k

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

difference mht. forsikringsordninger, som betyder en skæv adgang. Flemming Skovsgaard er allerede startet i mindre målestok i sin egen praksis med såkaldte ”forebyggelsessamtaler”. Både han og patienterne kan tage initiativ til sådan en samtale, som typisk drejer sig om livsstil, og hvordan man kan ændre den for at få det bedre eller for ikke at blive syg. – Det er klart, at det er en svær gruppe. Jeg ser også, at nogle dropper ud af et forløb. Hvis man indleder en blodtryksbehandling, stopper de måske med medicinen, fordi de ikke føler sig syge efter en periode. Men selv om det er en svær gruppe, må man aldrig give op!

Du har ikke selv valgt at være fed. Din sociale status,

Følg velfærdsdebatten:

din uddannelse og dit køn

www.sf.dk/debat-velfaerd

har stor betydning for, hvor længe og hvor godt du lever. Foto: Polfoto

Mænd på 30 Mænd på 30 Kvinder på 30 - sunde - med mindre godt helbred - sunde

Kvinder på 30 – med mindre godt helbred

Lang uddannelse Mellem uddannelse Kort uddannelse

Forventet restlevetid totalt

Forventet restlevetid med mindre godt helbred

Forventet restlevetid totalt

Forventet restlevetid med mindre godt helbred

46,2 år 42,3 år 38,8 år

12,7 år 13,8 år 16,8 år

50,6 år 48,9 år 45,8 år

14,2 år 17,8 år 20,6 år

Leder

Politi k

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Sæt ind

Partiet

før skaden sker

FOTO: Polfoto

Tekst: Pernille Honoré, journalist f@sf.dk

SF’s nye udspil om forebyggelse er fyldt med forslag, der både kan gøre samfundet og den enkelte danskers hverdag markant bedre. Desuden er der masser af gevinster at hente i partiets udspil, både økonomisk og hvad angår livskvalitet. Ikke mindst for de dårligst stillede Forestil dig din mand, din kollega eller måske dig selv: Lidt oppe i årene, lille topmave og ikke ligefrem motionsfreak. Alle er i farezonen for at udvikle adskillige livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes, hjerte-kar-sygdomme eller kræft. Men det vil ske meget sjældnere, hvis bare ét af SF’s mange forslag til forebyggelse, nemlig et sundhedstjek for alle i fyrre til halvtreds-års-alderen, bliver gennemført. Om udspillet siger finanspolitisk ordfører, Ole Sohn:

- Formålet med hele forebyggelsestanken er at skaffe et bedre liv for den enkelte, både fysisk og mentalt, og give overskud til både at kunne blive længere på arbejdsmarkedet og få en god tredjealder. Forebyggelse er desværre utrolig svært at sætte på dagsordenen, fordi det kræver investeringer nu og her, men afkastet kommer først efter måske mange år, hvor færre får følgesygdomme af overvægt, eller færre dør af partikelforurening, siger Ole Sohn. Tanken er, at investeringer i forebyggelse nu vil give færre udgifter til f.eks. sygedagpenge, skadestuer, sygehus, førtidspension og dyre tvangsanbringelser.

Et langt liv – ikke for alle Middel-levealderen stiger, men statistikkerne viser, at den fornøjelse mest kommer de veluddannede mennesker med gode job til gode. For de korttidsuddannede og faglærte er levealderen derimod stagneret. - Når regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne hæver efterløns- og pensionsalderen, tager de udgangspunkt i den forlængede middel-levealder. Problemet er bare, at mange af dem, der i dag omfattes af efterløn, ikke får glæde af den længere middel-levetid, siger Ole Sohn. Et andet vigtigt ben i forebyggelsesplanen er miljøet i byerne og investeringer i alternativ energi. 3.500-5.000 danskere dør hvert år af partikelforurening, og ifølge Ole Sohn vil et bedre miljø i byerne give en tredobbelt effekt: - Folk vil få bedre helbred, miljøet i byen vil blive bedre, og vi vil indirekte skabe flere arbejdspladser. Vores vision er at gøre de centrale dele af København til en miljøzone. Ud over at skabe et bedre miljø vil det være et godt udstillingsvindue for miljøvenlige energiformer. Resten af verden kan se, hvor effektivt det fungerer med

miljøvenlig energi, og det vil skabe en base for nye firmaer og dermed en stigning i eksporten.

Nyt ministerium giver fokus Fokus er nødvendigt, hvis forebyggelse skal tages alvorligt og reelt gennemføres. SF’s svar er at er et nyt ministerium: - Ved at oprette et ministerium sikrer vi, at man undersøger, om et lovforslag har et forebyggende element. På samme måde, som da man oprettede Miljøministeriet, signalerer man, at det er vigtigt at tage forebyggelse alvorligt, siger Ole Sohn. SF’s udspil bliver udviklet yderligere, fordi faglig ekspertise udefra bliver inddraget i arbejdet. Både Dansk Sygeplejeråd, FOA, Hjerteforeningen og andre skal i den kommende tid læse og give feedback på forslagene. - Vi vil meget gerne have faglige input og i dialog med dem, der ved, hvad der sker på fagområderne. Og vi vil meget gerne engagere dem, der har forstand på det og tilpasse indholdet efter deres forslag og kritik, siger Ole Sohn.

Seks bud på forebyggelse Der er så småt varmet op under gryden til finanslovsforhandlingerne. Et af SF’s udspil handler om forebyggelse på mange fronter. Regningen på de mange nye ideer vil lyde på ca. 1,2 mia. kr. SF foreslår: At der føres en økonomisk politik og finanspolitik, der afsætter særlige ressourcer til langsigtede investeringer i forebyggelse. Det er: · · · · · ·

Forebyggende arbejdsmiljø Sociale kvarterløft Genoptræning og rehabilitering Indsats mod partikelforurening Forstærket indsats mod trafikulykker Diabetes (forebyggelse og behandling)

Kilde: ”Effektiv forebyggelse”, SF 2006. www.sf.dk

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Versus KØBESEX – ja eller nej

Politikerne har svigtet > < Forbyd køb af sex Af: Anja, prostitueret team@gimel.dk

“Findes der sult og nød Skyldes det svig” Nordahl Grieg i Kringsat af fjender Der sker grusomme ting i forbindelse med prostitution: Kvindehandel, narkoprostitution og kvinder, der vantrives som prostituerede. Desværre har skiftende regeringer gjort alt, alt for lidt for at løse disse forfærdende problemer. Politikerne har svigtet. TEAM GIMEL har lavet oplæg om disse problemer, og de kan læses på www.gimel.dk. Det samme gælder referater af møder om oplæggene med politikere. Men vi er også en del prostituerede kvinder, der trives fint med vort arbejde. Lige som gennemsnitsdanskeren på godt og ondt trives med sit arbejde. Som prostitueret leverer jeg en serviceydelse. Jeg bruger min krop, og det har jeg det fint med. Hvis nogen vil påstå, at de ved bedre end jeg, hvordan jeg har det med at være prostitueret, opfatter jeg de pågældende som formynderiske og vil efterlyse en entydig videnskabelig dokumentation, som jeg ved, de ikke kan levere. Jeg vil godt have lov til at bestemme over min egen krop, tak. Jeg mener, at kriminaliseringsdebatten går galt i byen. Kriminalisering løser ikke ét eneste af de grundlæggende problemer, der er knyttet til prostitution, og man kan oven i købet frygte, at prostitution der går under jorden vil afføde meget ny kriminalitet.

Af: Pernille Vigsø Bagge, MF pernille.bagge@ft.dk Køb af sex bør, af mindst tre grunde, forbydes. Uanset om vi taler om køb af sex hos børn, voksne, mænd, kvinder, danske eller udenlandske prostituerede. Der er en værdimæssig, en socialpolitisk og en ligestillingsmæssig grund til at forbyde køb af sex. For det første er det fuldstændig ude af trit med idealer om lighed og medmenneskelighed, at man kan købe andres kroppe, kønsorganer og seksuelle ydelser, bare fordi man har pengene til det. Det har intet med frihed at gøre for andre end den pengestærke.

Skal prostitution være lovligt eller forbydes? Har kvinder frihed til at sælge deres krop, hvis de ønsker det? Debatten foregår både i medierne og i SF – ikke mindst i debatten på www.sf.dk Vi har bedt Pernille Vigsø Bagge, MF for SF og ordfører på området, og Anja, der selv arbejder som prostitueret, om at komme med deres synspunkter. Begge har været aktive deltagere i debatten

Men hvorfor er der en prostitutionsdebat og ikke en debat om seksualitet? Der er utrolig politisk fokus på, at vi skal arbejde mere. Men hvorfor skal vi ikke hellere tage os tid til at udleve vores seksualitet og alle de følelser, der er knyttet til den? Den historiske seksualpolitiske kamp for fri abort, for oplysning om sex, for onani uden skyldfølelse og rygmarvsbetændelse og for det selvfølgelige i førægteskabeligt seksuelt samkvem har langt hen ad vejen sejret. Men der er stadig brug for debatten om den seksuelle frigørelse og tilfredsstillelse, hvor sex ses som en integreret del af menneskets personlighed, følelser og relationer til andre. Og i den kontekst bør man også se på efterspørgslen på købe-sex. Kærlig hilsen Anja

For det andet er det for flertallet af de prostituerede både skadeligt og farligt at være i prostitution, hvilket både store udenlandske og også danske undersøgelser viser. Derfor bør vi tage hensyn til alle de mennesker, der påfører sig skader for livet ved at være i prostitution, og lave sociale tiltag, der kan føre til en anden tilværelse. For det tredje er det ofte kvinder, der lever i prostitution, og derfor er der stor risiko for, at synet på kvinder generelt påvirkes af, at mænd til alle tider og i alle samfund har kunnet købe kvinder – oftest mod kvindernes vilje. Kvinder sættes i bås som mindreværdige handelsvarer, hvilket er med til at bremse for lige muligheder mellem mænd og kvinder.

Det er vigtigt at påpege, at det er køberen af sex, der skal kriminaliseres, og ikke den prostituerede. Køberen styrer udbuddet, og sælgeren er i forvejen både socialt isoleret og udsat. Målet er at forbedre forholdene for de prostituerede – ikke at skade dem, ligesom målet er at bevidstgøre køberne om de skadelige påvirkninger, de påfører de prostituerede – ikke at kriminalisere en masse mennesker. Prostitution har intet med frihed at gøre, men vokser ud af fattigdom, overgreb og misbrug. Der er al mulig grund til at forhindre prostitution både ved at tilbyde de prostituerede en anden levevej og tilværelse og ved at ansvarliggøre sexkunderne. Sex er for øvrigt en herlig ting, men prostitution er ikke med til at fremme seksuel frigørelse – tværtimod. Kærlig hilsen Pernille

Leder

Politik

Debat

Tema

Debattørerne

Globalt

Kultur

Partiet

Versus I hver nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg. I fjorten dage efter magasinet er udkommet, vil de desuden svare på indlæg på: sf.dk/debatten og selv deltage.

Deltag i debatten Fra den 23. oktober og til den 5. november er det muligt at debattere artiklens indhold med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten.

Kære Pernille > < Kære Anja Som du ved, er vi er helt enige om, at kvinder, der ufrivilligt er havnet i prostitution, eller som vantrives som prostituerede, skal hjælpes ud af branchen. Det ville være skønt, hvis der ikke fandtes prostitution, fordi alle fik tilfredsstillet deres seksuelle behov. Men sådan er det ikke.

”Kriminalisering ændrer intet ved, at sex kan være en vare”, skriver du. Sikke et argument! Børn, nyrer, heroin og truede dyrearter kan også være varer, og det er stadig forbudt at handle med dem.

Marx påpegede, at menneskelige relationer i en markedsøkonomi bliver tingsliggjorte og fremstår som varer. Når vi køber farvede duge, kan disse være produceret i Indien på en måde, der invaliderer arbejderne. Men for markedsøkonomiens forbruger fremstår den sociale relation, hvor mennesker invalideres, kun som en dug, dvs. som en ting.

Problemet med prostitution er ikke, at nogle mennesker har ondt i seksualiteten, eller at nogle mennesker har problemer med at få opfyldt deres seksuelle behov. Sex er skønt, men ikke nogen menneskeret eller et krav, man kan stille op over for sin omverden med forventning om behovsopfyldelse.

Marx gør gældende, at tingsliggørelsen af menneskelige forhold trænger ind i de mest intime relationer mellem mennesker. I en markedsøkonomi vil der være et marked for sex, hvor sex er en vare. Det, mener jeg, er det grundlæggende problem. En kriminalisering af prostitution ændrer intet ved, at sex kan være en vare. ”Løsningen” – i form af kriminalisering – modsvarer simpelthen ikke problemets karakter. Vi er nødt til at grave et spadestik dybere.

Det egentlige problem med prostitution, også sat i relation til markedskræfterne og kapitalismen, er, at alt for mange prostituerede bliver socialt isolerede, psykisk syge, fysisk syge, overfaldet, forulempet og sat uden for det samfund, der bør kunne tilbyde en anden tilværelse til den enkelte.

Der er brug for et langt mere grundlæggende fokus på det egentlige problem, at mange mennesker har et utilfredsstillende seksualliv, hvor spørgsmålet om prostitution kun er en flig. Det undrer mig, at debatten om det, den tyske seksualforsker Wilhelm Reich i tyverne betegnede som seksual-nøden, i dag er fraværende. Jeg savner også en debat om, hvordan vi kan udvikle et samfund, hvor relationer mellem mennesker ikke tingsliggøres. Hvor er SF henne i den debat? Jeg er enig med dig i, at det er et mål at forbedre forholdene for de prostituerede. Men det gør man ikke gennem en kriminalisering. Jeg tror ikke på, at man kan ændre mænds syn på kvinder gennem straf – men gennem dialog.

Dialog som middel til at ændre sexkunders syn på de skadevirkninger, de forårsager er en vældig god idé, og noget tyder på, at der allerede i mange år har været en holdning blandt danske mænd til at køb af sex ikke er fuldt ud acceptabelt. I hvert fald er det ”kun” 14 procent af de danske mænd, der har prøvet at købe sex, mens det i landene i Sydeuropa drejer sig om ca. 40 procent. Alligevel er dialogen åbenbart ikke tilstrækkelig. Kundestrømmen fortsætter, og samtidig oversvømmes landet af prostituerede, fordi der er et marked. Dette marked skal begrænses i stedet for at vokse. Derfor skal køb af sex forbydes. Kærlig hilsen Pernille

Kærlig hilsen Anja

Foto:Polfoto

Leder

Politik

Debat

Tema

Anja er prostitueret, og af hensyn til hendes familie er hun anonym. Anja har i flere sammenhænge debatteret prostitution i debatforaet på www.sf.dk. Hun har også været medforfatter på et oplæg om, hvordan bæredygtig prostituion kunne fungere. Det kan læses på:

Globalt

Kultur

Partiet

Pernille Vigsø Bagge er medlem af SF i Folketinget og ordfører på området. Pernille har været medunderskriver på et oplæg fra Ligestillingsudvalget i SF, som kraftigt kritiserer lovgivningen om prostitution her i landet. Hun har også været aktiv i debatten på www.sf.dk. www.sf.fk/prostitutionsdebat www.sf.dk/sexannoncer

www.gimel.dk

Kære Pernille > < Kære Anja Når jeg bringer den varegjorte seksualitet på bane, er det, fordi jeg mener, at her har vi en væsentlig årsag til, at prostitution – i en markedsøkonomi – ikke kan afskaffes. Ingen tilhængere af kriminalisering tror på, at prostitution kan afskaffes gennem kriminalisering. Jeg efterlyser derfor svar på, hvad formålet med en kriminalisering egentlig er?

Jo mere vi diskuterer og debatterer prostitution, jo mere oplyste bliver vi alle sammen, så også tak til dig for at gå med i diskussionen. Der intet belæg for at sige, at en kriminalisering vil føre mere vold eller mere kriminalitet (udover handlingen at købe sex) med sig, og det siger selv Rigspolitichefen.

En generel kriminalisering af prostitution fjerner ikke kvindehandel eller narkoprostitution. Hertil kræves mange målrettede initiativer. Tværtimod kan der i ly af en generel kriminalisering opstå meget ny kriminalitet. Som du ved, er jeg fuldstændig enig med dig i, at der er masser af problemer i forbindelse med prostitution. Det synes jeg, politikerne skal gøre noget ved. Kvindehandel er kriminaliseret. Men politikeren gør alt for lidt for at håndhæve forbuddet, ligesom politikerne gør alt for lidt for at hjælpe narkomaner og kvinder, der vantrives som prostituerede, ud af prostitution. Hvis politikerne virkelig løste disse problemer, ville markedet for prostitution – som du ønsker det – blive begrænset.

Der er belæg for at sige, at langt de fleste prostituerede har problemer der langt overstiger de problemer et almindeligt slidsomt lønmodtagererhverv fører med sig.

Tilbage ville være de prostituerede, der har det fint med deres arbejde. Når prostitution ikke kan afskaffes, men kan begrænses, hvorfor så ikke begrænse den til os prostituerede, der har det fint med vort arbejde? Og hvis man virkelig vil begrænse markedet for prostitution, så skulle man udvikle et samfund, der begrænsede den seksuelle frustration, der er baseret på strukturelle forhold i vort samfund. Var det ikke noget for SF? Under alle omstændigheder synes jeg, det er flot, at SF har taget initiativ til denne debat. Og Pernille, jeg glæder mig til vor fortsatte dialog. Kærlig hilsen Anja

Hvorfor vil I, der er tilfredse med et liv i prostitution, ikke gøre noget, for det store overtal som ikke har det godt i prostitution, der påvirker kundesiden? Er I så bange for at miste kunder ved en kriminalisering, at det er bedre at ofre det store flertal af handlede og ulykkelige kvinder på de frie markedskræfters alter? En kriminalisering skal sende et klart signal til kunderne om, at deres handling er skadelig, og at de er medvirkende til at holde mennesker som er i prostitution, i en situation af social isolation, fare på helbred og ude af et samfund og et arbejdsmarked der både giver adgang til socialt sikkerhedsnet, pension, feriepenge osv. Kunne man ikke forestille sig, at en kriminalisering ville gøre kunderne bevidste om deres valg og at netop dette også kunne gavne jer, der lever fint med prostitution indtil slitagen, gælden og den sociale isolation bliver for slem. Hvad med lidt solidaritet med den store ulykkelige gruppe? – I andre skal jo nok klare jer, ser det ud til. Kærlig hilsen Pernille

Leder

2. halvleg

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Under titlen 2. halvleg vil der i hvert nummer være en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet højresiden har haft bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Venstre Danmarks leninistiske parti det er udtryk for en grundlæggende indstilling hos Venstre. Ikke bare til ulighed, men også – og først og fremmest – til det politiske demokrati. Tekst: Claus Christoffersen berlinerclaus@yahoo.dk

Venstres partimodel ligner mere Lenin end liberalisme, mens SF for længst har frigjort sig af sin kommunistiske fortid, skriver Claus Christoffersen i denne kommentar.

idste år kom Socialminister Eva Kjær Hansen ud i et politisk stormvejr, da hun udtalte, at uligheden i samfundet gerne måtte vokse – den skaber nemlig dynamik. Efter et par dages debat fik hun et ultimatum af statsministeren om enten at benægte sit standpunkt eller miste sin titel, og hun trak derefter sin udtalelse tilbage, uden at der var nogen, der troede på, at hun havde skiftet standpunkt. Villy Søvndal betegnede ministerens tilbagetog som det største siden Dybbøl Mølle og har siden forfulgt sagen konsekvent. Og det er der god grund til, for sagen viser de politiske brudflader mellem SF og Venstre.

Tolv år før sagen om Socialministeren skriver Fogh bogen ”Fra Socialstat til Minimalstat”. Fogh indleder bogen med at fortælle om en tjekkoslovakisk grønthandler, der under kommunismen satte sit job højere end sin personlige integritet og frihed. Han sagde ikke, hvad han mente, men bøjede nakken for at sikre sin stilling. Derved gjorde han sig til en ussel slave – i hvert fald ifølge Fogh, der sætter denne slavenatur op imod det frie menneskes natur. Og det er ud fra denne lidt firkantede, men dog ikke helt urimelige tankegang, at sagen er interessant. For Foghs kriterium, for at ministeren kunne beholde sit job, var, at hun svigtede sin personlige integritet og sagde det modsatte af, hvad hun mente. I fortællingen fra Tjekkoslovakiet er Fogh hoppet over på de kommunistiske magthaveres side og har afkrævet socialministeren, at hun udviser det slavesind, som han i sin egen bog foragter. At sagen ikke er enestående, viser behandlingen af de venstremedlemmer, der stod bag de ti liberale teser. De blev banket på plads, for i Venstre vil man med Claus Hjort Frederiksens ord ikke have tanker eller forslag ”hvis formål er at destabilisere regeringen eller så tvivl om dens linje”. Udtalelsen viser, at Venstre har overtaget den leninistiske partiopfattelses: Det menige partimedlem skal lydigt udføre den linje, som ledelsen har lagt, og ikke handle eller tænke selvstændigt. Også her er Fogh på de tjekkoslovakiske kommunisters side i konflikten mellem system og frihed.

Modsat Venstre har vi i SF bevæget os langt væk fra den leninistiske partimodel, for den bygger på en mistillid til partimedlemmer og til mennesker i al almindelighed og ser ikke beskyttelsen af det enkelte menneske som et politisk mål – heller ikke i individets rolle som partimedlem. I SF er vi op igennem halvfemserne blevet bevidste om, at en mangfoldighed af meninger ikke er farligt, men tværtimod en styrke for partiet. F.eks. har vores måde at håndtere uenighederne omkring EU aftvunget respekt, fordi disse uenigheder betød, at SF i adskillige år var omdrejningspunkt for EU-deabtten. I SF har vi indset, at enighed gør stærk, men for stor enighed gør dum, og derfor or et år efter udrydder vi ikke uenighederne, men bestræber os på at blive stadig bedre I SF har vi indset, at enighed gør til at håndtere dem. Det skal vi fortsætte med, og vi skal særlig passe på det sagen har Rådet stærk, men for stor enighed gør lige nu, hvor vi har opgangstider. I det perspektiv var sidste landsmøde et for socialt udsatte endnu engang dokumen- dum, og derfor udrydder vi ikke tilbageslag: Det må aldrig være sådan, at formanden for et redaktionsudvalg uenighederne, men bestræber os med glæde kan konstatere, at der ikke var et eneste punkt, hvor udvalget teret, at uligheden øges på at blive stadig bedre til at hånd- var uenigt: Det er et krisetegn, for hvis enigheden er fuldkommen, må sagen under VK-regeringen. tere dem. Men det betyder ingentvære kedelig, og under alle omstændigheder mister partiet sin dynamik ing for statsministeren, uden skillelinjer, uenigheder og – til tider – heftig debat. for der har ikke været skyggen af trussel om ministerfyring i den anledning: Det gør intet, Men når det er sagt, forvalter vi i SF langt bedre såvel respekten for individets frihed som pluralisat uligheden øges, så længe man ikke taler om men, end man gør i det Venstre, der hævder, at de står for disse demokratiske værdier. Det er ikke det. Det er barokt, men det er ikke tilfældigt, for tilfældigt.

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Claus Christoffersen er 42 år og mangeårigt medlem af SF, Hovedbestyrelsen og Kursusudvalget. Han underviser på idéhistorie på Københavns universitet og har skrevet en del debatindlæg om emnet frihed og partiopfattelse i både Politiken og Weekendavisen.

or ligesom Venstre handler i forlængelse af den kommunistiske tradition, hvad angår partiet selv, således deler partiets ledelse af det danske samfund også adskillige lighedstræk med de tidligere østlande: uhæmmet centralisme, manglen på tillid til borgeren og det lokale demokrati, bureaukratiseringen og reguleringen af borgerens liv: Hvornår vi skal starte i børnehaven, om vi må gå på efterskole, tage til Indien efter gymnasiet osv. Og den interne leninisme, hvad angår partidemokratiet afspejles i en ekstern stalinisme: Råd og nævn, der ikke følger Venstres linje bliver nedlagt, og den offentlige debat bliver konsekvent lukket med vendinger som, at der ikke er noget at komme efter, det har overhovedet intet på sig, og skulle vi ikke til at kigge fremad.

deres retsmæssige del af det materielle forbrug – og får demokratisk indflydelse på produktionen. Men når det er sagt, så er det en tankemæssig svaghed at reducere mennesket til arbejder og forbruger – en svaghed, som vi ser udfoldet i virkeligheden: Hvad laver du, og hvad køber du – det er de dominerende rammer for vores identitet. Da SF blev dannet, skete det ud fra et brud med den kommunistiske tradition, hvilket fik DKP til at anklage SF for at være antikommunistisk. Og det ér partiet, for ud over den kamp for social retfærdighed, der forener det med kommunistpartierne, så er SF afgørende forskellig fra disse partier ved at gøre det politiske demokrati til et ufravigeligt grundlag for såvel samfund som parti. Det adskiller os principielt fra såvel kommunisterne som nyliberalisterne. For nyliberalismen spiller det politiske demokrati ingen afgørende rolle, fordi det politiske forstås som en overflødighed eller endda en hindring for det marked, som er den eneste fællesmenneskelige størrelse, liberalisterne operer med. Og for kommunisterne spillede det politiske demokrati heller ingen rolle, fordi de også delte forståelsen af mennesket som arbejder og forbruger, men bare havde et andet syn på fordelingen af de materielle goder og på ledelsen af produktionen.

Det politiske menneske er hverken mennesket som arbejdskraft eller forbruger, men er det menneske, der realiserer sin individualitet gennem en aktiv delagtighed i et fælles menneskeligt rum, Venstre er i dag det parti, der ligger tættest der ikke sigter mod frembringelsen af varer eller tilfredsstillelsen af materielle behov. Først i dette på den kommunistiske rum realiserer mennesket sin egentlig menneskelighed, for først der bliver Den tysk-jødisk-amerikanske filosof mennesket andet og mere end de avancerede dyr, vi egentlig er som arbejopfattelse af samfund Hannah Arendt har vist, at der ek- dere og forbrugere. Det er i bund og grund eksistensen som borger, individ og borger, og vi skal i SF sisterer et fundamentalt slægtskab og åndsvæsen, der bliver muligt i dette rum. Derfor må og skal det være SF’s ikke forbigå en eneste mellem de økonomiske liberalister opgave bestandigt at beskytte dette rum og beskytte vores lejlighed til at påpege og kommunisterne: Begge kan kun tilværelse som borgere mod den reduktion af os til at det. SF forsvarer den anskue mennesket som producent være arbejdskraft og forbruger, der hele tiden truer – ægte liberale tradition, og forbruger. fordi den også er en ikke mindst fra Venstres side. Dette er nødvendigt, for at del af vores ideologiske vi som mennesker i frihed kan udfolde vores egentlige grundlag. menneskelighed, og som sådan har det altid været SF’s politiske mål. Men i dag er det også blevet nødvendigt, for at vi overhovedet Er det så tilfældigt, at Venstre deler træk med kan bevare vores livsgrundlag. Det er i dag en reel mulighed, kommunismen? Det er det ikke, hvilket også at vi mennesker ødelægger den jord, der ikke er nogen mulig er af relevans for SF’s ideologiske grundlag og erstatning for. Hvis det skal forhindres – hvilket det skal – må selvforståelse. Den tysk-jødisk-amerikanske vi være i stand til at leve et liv, hvor arbejde og forbrug ikke filosof Hannah Arendt har vist, at der er et er krumtappen for den menneskelige eksistens. Et sådant fundamentalt slægtskab mellem de økonoliv er det politiske liv – livet i et menneskeligt fællesskab, miske liberalister og kommunisterne: Begge hvor mennesket udfolder sin identitet som menneske og kan kun anskue mennesket som producent og ikke som arbejdsdyr eller slave af det uendelige begær forbruger. Men når man gør det, bliver der ikke efter forbrug. plads til det politiske menneske, idet menneskets politiske eksistens vedrører det fælles liv, ordi vi også i SF har rod i den tradition, der sætter der overskrider arbejde og forbrug, og som har arbejde og forbrug i centrum, er det også for os pluralismen som afgørende betingelse. Der er en stor udfordring at tænke ud over arbejds- og selvfølgelig den helt afgørende forskel på Marx forbrugssamfundet. Men det varer ikke længe, før naturen og de økonomiske liberalister, at Marx tilføjer et gør det til en bydende nødvendighed, og den, der først kommer retfærdighedsprincip, der skal sikre, at alle får med et bud på post-forbrugersamfundet, vil også få en ledende rolle i den fundamentale omstilling, samfundet kommer til at gennemløbe. Når vi tager den udfordring op, kommer vi også ud af den helt forkerte rolle, vi delvist er placeret i for øjeblikket, hvor Deltag i debatten vi primært bliver forbundet med at forsvare og bevare – først og Fra den 23. oktober og til den 5. novemfremmest velfærdsstaten. For SF er ikke sat i verden for at bevare, ber er det muligt at debattere artiklens men for at forandre. indhold med kronikkens forfatter og alle andre, der blander sig i debatten. www.sf.dk/debat

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

USA kom med på

Miljø er igen blevet et tema – lokalt og globalt. Med hjælp fra Tekst: Paul Metelmann, journalist. f@sf.dk Efter at regeringen havde sønderbombet den hensynende danske miljødebat, og Lomborgs økonomioptimisme tvang den danske miljøbevægelse i defensiven, så det ikke ud til, at der var håb for en af SF’s mærkesager. Men nu fem år efter er der kommet skred i tingene godt hjulpet frem af en ny grøn bølge i USA, der både tæller tidligere vicepræsident Al Gore, Virgins grundlægger Richard Branson, skuespilleren George Clooney og endda den republikanske guvernør Arnold Schwarzenegger.

Nye partnere SF øjnede muligheden for igen at få miljøet på dagordenen og fik hul igennem til den del af erhvervslivet, der længe har ment, at regeringen ikke er erhvervsvenlig, når det gælder den danske miljøindustri. En industri, der har skabt i titusindvis af arbejdspladser og skovler milliarder ind. Ikke mindst fordi resten af verden er ved at opdage, at det kan betale sig at bruge vindkraft, rense spildevandet og sætte termostater på varmeapparaterne. I virkeligheden har SF de sidste tyve år sagt, at hårde miljøkrav til erhvervslivet ikke er en byrde, men en hjælp til at få en konkurrencefordel og skabe nye produkter, som resten af verden nu har fået brug for.

af Al Gores bog ”En ubekvem sandhed”, mens den politiske kommentator Lotte Hansen mener, at SF har ramt regeringen i hjertekulen med sit samarbejde med miljøindustrien. Regeringen følte sig nødsaget til at tage miljøet på dagordenen. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen kalder det selv ambitiøst, at en fjerdedel af energiforsyningen skal komme fra vedvarende energi i 2025, mens SF mener, at målet bør være halvdelen i 2025. SF ser regeringens kovending som et positivt tegn, men vil følge regeringen tæt. Ikke mindst i forhold til hele transportsektoren, hvis udslip af drivhusgasser stiger kraftigt. På det område mener SF, at regeringens målsætninger er for slappe.

DONG på det grønne hold Senest har Danmarks nye energikæmpe DONG Energy meddelt, at de nu vil bruge en fjerdedel af deres investeringer på grøn energi. Og det er ikke småpenge, som firmaet vil satse på grøn energi. Frem til 2010 vil man bruge mere end ti milliarder på området. Dermed har endnu en stor spiller i det danske erhvervsliv meldt sig på det grønne hold.

Grønt tema på: www.information.dk

Miljø på dagsordenen Også den hjemlige debat blæser i den rigtige retning, hvor Ugebrevet A4 i september kunne fortælle, at miljøet igen er rykket op på den danske befolknings bekymringsbarometer. Og Ugebrevet Mandag Morgen bragte i september et uddrag

Leder

Politik

Debat

Tema

SF’s vogn både The Governator og Al Gore

Globalt

Kultur

Partiet

Schwarzenegger til kamp mod CO2udledningen Den californiske guvernør Arnold Schwarzenegger tog for nylig et opsigtsvækkende og kontroversielt initiativ med en ny statslig lovgivning, der skal gennemtvinge 25 procents reduktion af de californiske CO2-udledninger inden 2020. Kilde: Information 22. september 2006, hvor det også blev nævnt, at staten vil lægge sag an mod verdens bilproducenter for at udlede for meget CO2.

Se klimaet ændre sig på Google Earth “Det er meget overraskende. De seneste 10-15 år har miljøspørgsmål kun spillet en mindre rolle i den politiske debat i Danmark, men undersøgelsen tyder på, at miljøspørgsmålet er ved at komme tilbage på dagsordenen med betydelig styrke. Og det skal politikerne være opmærksomme på.” Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet Information den 1. september 2006

“SF har fundet en alliancepartner i erhvervslivet, som man ikke har set før. Det kan gøre miljøområdet til en kampplads. Som borgerligt parti kan man ikke længere erhvervslivet som nogen, der no matter what vil stemme borgerligt.”

FN har fået lavet en funktion i programmet Google Earth, så brugere verden over via deres computere kan se de nyeste satellitfotos af tilstanden på ca. hundrede miljømæssige hotspots verden over Et af disse hotspots er den forsvindende regnskov i Amazonas, de smeltende iskapper, Aral-søen og Chad-søerne, der tørrer ud, olieudvindingens hærgen i Canada og den enorme vækst af byer som Las Vegas i USA og Shenzen i Kina.Google Earth er et program, der viser hele jordkloden ved hjælp af tusindvis af satellitfotos. Programmet kan hentes gratis på Google Earths hjemmeside. http://earth.google.com/ Kilde: www.ing.dk

Lotte Hansen, politisk kommentator

Bilernes udledning af CO2 udgør en stor del af verdens udledninger. F.eks. udleder Ford-biler mere end hele Danmark tilsammen. I mens vokser CO2 udslippet fra den danske bilpark eksplosivt.

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

SF’s miljø SF vil samarbejde med den danske miljøindustri for at lave Tekst: Paul Metelmann, journalist f@sf.dk Under overskriften: ”For fremtidens erhvervsliv - og for miljøet” skriver SF blandt andet: ”SF vil skabe rammer, så de virksomheder - der har noget at byde på, når det gælder miljø og arbejdsmiljø - kan vokse, skabe arbejdspladser, eksportere og tjene penge. Og på den måde bidrage til grøn omstilling, økonomisk udvikling og bedre velfærd.” Partiets midler er regulering, omlægning af offentlige indkøb og forhøjede grønne afgifter - annonceret i god tid - for at sikre efterspørgsel, udvikling og markedsføring af miljø- og energirigtige produkter. Udspillet er et led i SF’s plan for ‘Et Andet Danmark’ – hvor grøn omstilling af Danmark og verden er målet.

Rundtur Den 1. august modtog en række erhvervsledere SF’s udkast til fremtidens miljø- og energipolitik. Ugen efter begyndte Villy Søvndal, Ole Sohn, Steen Gade og Anne Grete Holmsgaard en række besøg på nogle af landets største og mest innovative virksomheder. Indtil videre har SF besøgt Vestas, Novozymes og Grundfos. Der er stort set enighed på alle punkter. Flere erhvervsbesøg er på vej. Derefter er det planen, at SF vil formulere sin endelige erhvervspolitik med disse mål: - Sikre et bedre miljø - Gøre Danmark uafhængig af olie og gas fra Mellemøsten og Rusland - Skabe fremtidens job Se hele udspillet her: www.sf.dk/miljoe

Den danske vindmølleindustri fylder godt i landskabet. Men også vandrensning og biobrændsel er en del af miljøindustrien, hvor i alt ca. 420 virksomheder har omkring tres tusinde ansatte. Kilde: www.foranet.dk. Foto: Polfoto

Leder

Politik

Debat

plan

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

10 politiske mål, der fremmer erhvervsudviklingen:

grøn omstilling “Vi er jo glade for, at SF ønsker at satse på miljøteknologi, og Danmark skal blive ved med at være et foregangsland med miljøkrav og miljølovgivning. Samtidig er vi godt tilfredse med, at partiet vil støtte de nye industrier og teknologier i stedet for at forsøge at holde liv i de forældede og hendøende”. - Steen Riisgaard, adm. direktør Novozymes,

•

Halvtreds procent af energiforsyningen og firs procent af elforsyningen skal komme fra vedvarende energi i 2025.

•

Fyrre procent besparelse i energiforbrug uden for transportsektoren (boliger m.m.) inden år 2015.

•

Reduktion af Danmarks samlede ressourcebelastning med tre fjerdedele inden 2025.

•

Miljøzoner i større byer. Krav om partikelfiltre og SCR-katalysatorer.

•

Krav om biobrændstof i al benzin nu (som Statoil) og støtte til pilotprojekt for 2. generationsbiobrændstof.

Altinget 7. august 2006.

“Det har jo vist sig, at tidligere tiders stramme danske miljøpolitik har været en fordel. Man kan altid diskutere, hvor meget man skal stramme. Men i princippet er vi tilhængere af, at man har en skrap miljølovgivning. Men også en lovgivning, som peger frem, så industri og landbrug ved noget om, hvad kravene er om fem år”.

•

Øgede midler til initiativer inden for brint og brændselsceller.

•

CO2-reduktion frem til 2030 og lang- sigtet politik for kvoter.

•

Pilotprojekter med bølgeenergi og handlingsplan.

•

Garantipris for vedvarende energi f.eks. store solfangeranlæg.

•

Pulje til støtte for alternativer til miljø- farlige produkter og metoder.

- Steen Riisgaard, adm. direktør Novozymes, Altinget 7. august 2006.

www.sf.dk/miljoe

En ubekvem sandhed – en fantastisk bedrift Steen Gade har set og anmeldt Al Gores film: ”En ubekvem sandhed”. I anmeldelsen skriver han blandt andet: ”Det er en fantastisk bedrift. Et filmet foredrag med glimt tilbage i hans liv. På et felt, som mange synes er vældig vanskeligt - og omdiskuteret. Og på kort tid er den blevet den tredje mest sete dokumentarfilm i USA. Han kalder det selv et ”slide-show” med facts, beregninger og argumentation imod alle de forskelligrettede argumenter, der findes imod at tage advarslerne om klimaændringer alvorligt. Ikke nye ting, men velkonsoliderede facts. Og samtidig en advarsel”. Filmen havde premiere den 15. september i biografer landet over. Læs hele anmeldelsen her: www.sf.dk/gorefilm En ubekvem sandhed: www.climatecrisis.net

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Vores udsendte:

William Jefferson Clinton. Født 19. august 1946. Uddannet jurist. Guvernør for Arkansas i fem perioder. USA’s 42. præsident 1993-2001. Clintons største bedrifter som præsident var: bedre uddannelse og social sikring, strammere miljølovgivning og våbenkontrol. Internationalt gik han i sin præsidentperiode især ind i fredsforhandlinger i Nordirland, Bosnien og Israel-Palæstina.

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Han er jo SF’er Vores udsendte fik en åbenbaring ved at stå ansigt til ansigt med en af de største nulevende politikere; Bill Clinton. I halvanden time hørte han ham tæppebombe over to tusinde nordjyder med samme argumenter og tal, som SF bruger i klimadebatten Tekst: Henrik Kastoft, pressechef for SF. sfhekn@ft.Sk

flere fattige ved at bekæmpe f.eks. aids frem for forurening. - Ja, jeg ved det, lyder det opgivende fra Clinton, og han fortsætter: - Men ved I hvad? Tro ikke på folk, der forsøger at bilde jer ind, at det kun kan lade sig gøre at hjælpe fattige og syge ved samtidig at forurene atmosfæren med CO2. Så er Lomborg sat på plads. De fleste jubler, men der er nogle – blandt andet damen ved siden af mig, som rykker uroligt på sig.

Som at stjæle egne penge Bill Clinton træder op på scenen. Der er helt stille. Og så bryder det løs. De mere end to tusinde tilhørere rejser sig. Brølende jubel og taktfaste klapsalver. Vi overgiver os. Hver på vores måde. Bill Clinton har Arena Nord i Frederikshavn i sin hule hånd, allerede inden han når mikrofonen. ”Tak… tak… tusind tak…”. Men klapsalverne bliver ved.

Klima – et hjertebarn Bill Clinton er i Danmark. For femte gang, siden han forlod Det Hvide Hus. - Jeg har lige talt med Anders Fogh Rasmussen i telefon. Han sagde til mig, at hvis jeg kommer til Danmark bare én gang til, skal jeg betale skat her. Jeg svarede, at jeg bor i et land, hvor den nuværende regering mener, at folk som jeg ikke skal betale skat… så hvorfor ikke? Nordjyderne er ellevilde. Men hvis erhvervsfolkene og fruer er kommet for at høre anekdoter fra Det Ovale Værelse og omegn, er de gået forkert. Clinton vil tale om den globale opvarmning. I de næste halvanden time.

Tag den, Lomborg! Bill Clinton lægger hårdt ud og bomber løs med tal: - For få år siden var det sund fornuft, at den korteste vej til rigdom var at brænde billig olie af. Sådan er det ikke længere. En af USA’s største virksomheder har sparet tyve procent på sit energiforbrug… og fordoblet sin indtjening. Og hos supermarkedsgiganten Wall Mart har nye procedurer for pakning af varer sparet atmosfæren for millioner af tons drivhusgasser… og øget virksomhedens overskud med 1,3 mia. dollars (7,5 mia. kroner, red.). Clinton kan sit stof, og sit håndværk. Holder øjenkontakt med publikum i stedet for med sit manuskript. Journalisten Jens Gaardbo har rollen som kritisk udspørger og nævner Bjørn Lomborg, der mener, at vi kan hjælpe mange

Foto:Polfoto

- Blandt folk som ved noget om klimaændringer, er der måske ti procent, som fornægter, at vi står over for dramatiske omvæltninger de kommende halvtreds år. Lad os tage et eksempel: Når permafrosten forlader den russiske tundra, slippes enorme mængder af metangas fri. Metan er noget af det giftigste for atmosfæren. Clinton læner sig frem: - Et andet eksempel er gletsjere i Norge og Canada, som smelter. Og hvad med Grønland? Tænk… otte procent af al ferskvand på kloden findes i Grønland. Hvis indlandsisen smelter, vil det forstyrre havstrømmene i Atlanterhavet, så Golfstrømmen vender. Sker det, står I nordeuropæere over for en meget lang vinter. Han fortsætter: - Danmark er et fantastisk land. Tænk på jeres vindmølleindustri. I ved bedre end de fleste i verden, at det er en god forretning at tænke på miljøet. I har tjent styrtende mange penge på det. Dybest set beder folk som Lomborg jo om, at I begår røveri mod dansk økonomi og tager en helt unødvendig risiko på klimaets vegne. Vil I løbe den risiko? Clinton siger videre: - De seneste år har I oplevet en økonomisk vækst på halvtreds procent, men I bruger ikke mere energi. I sparer på energien og bygger vindmøller til hele verden. Det er en meget klog investering! Tror I virkelig, at Danmark var blevet så rigt et land, hvis jeres energiforbrug steg i samme takt som jeres økonomi? Nej!

Al magt til folket - Mange siger, at globalisering er den største udfordring i det 21. århundrede. Jeg bruger ikke det ord: For mig handler det om afhængighed. Vi lever i en verden, hvor vi er afhængige af hinanden. På godt og ondt. Men skilsmisse er ikke en mulighed, fastslår Clinton og fortsætter: - Hvis ikke vi stopper den globale opvarmning, vil denne verden snart se millioner af mennesker drevet på flugt af sult og tørst. Hvad vil

I gøre ved det? Vil I plastre Afrika til med gammeldags kraftværker for at hjælpe de fattige ud af deres armod? Nej vel? I danskere ved bedre end de fleste, at vedvarende energi som sol og vind er langt hurtigere til at sprede bæredygtig velstand. I kan være politisk uenige med mig, men I står stadig med spørgsmålet: Hvad vil I gøre ved den globale opvarmning? Hvordan vil I løse uligheden i verden? Bill Clinton runder af med at sige, at aldrig tidligere i verdenshistorien har almindelige mennesker haft så meget politisk magt som nu: - Der er simpelt hen ikke noget så magtfuldt som en god idé, hvis tid er kommet!

Slet ikke så ringe endda… Den stilfulde dames pauser mellem bifaldene bliver længere, efterhånden som Clinton taler sig varm og tordner mod forurening og ulighed. Vi er lige overraskede. Hun er lige så forundret, som jeg er begejstret. Den store mand forlader scenen til tordnende bifald – på Clinton-vis for at gå ned og trykke hænder. Jeg rejser mig fra stolen og går ud i en mørk septemberaften for at nå toget. Jeg er blevet klogere. Bill Clinton – den mand er jo inderst inde SF’er. Uden at vide det har han rost Danmark for SF’s politiske sejre de seneste tyve år. Og det er slet ikke så ringe endda… som en nordjyde ville have sagt det. Aftenens anden taler var Hans Blix, tidligere leder af FN’s våbeninspektører i Irak. I næste nummer kan du læse om en anden af SF’s mærkesager, Irak-krigen. Og ikke mindst hvad Hans Blix og Bill Clinton mener om den sag.

7,3 mia. dollars på tre dage Lige som sin partifælle Al Gore har USA’s tidligere præsident Bill Clinton kastet sig ind i kampen mod global opvarmning. I slutningen af september lykkedes det på tre dage Clinton at indsamle 7,3 mia. dollars (cirka 43 mia. kr.) Foreløbig har den britiske milliardær Sir Richard Branson givet det største beløb på over 17 mia. kroner. Branson er bedst kendt for sit forretningsimperium Virgin, som omfatter alt fra luftfart til pladeselskab. Han har annonceret, at bidraget især skal bruges til udvikling af biobrændsler. Mere om Bill Clintons fond på: www.clintonfoundation.org

Leder

Politik

Debat

Tema

Globa lt

Kultur

Partiet

EU’s udenrigspolitik er blød magt

Tekst: Karin Bergquist, journalist f@sf.dk

EU opruster sin udenrigspolitik. Fredsløsning og demokrati er målet. Gulerodspolitik er midlet. De langsigtede resultater udebliver, men organisationen har succes med dialog og forhandling vurderer mellemøstekspert Helle Malmvig – Nok var EU langsom om at komme i gang i forbindelse med Libanon-krisen. Bombningerne havde varet i 4-5 uger, og den

arabiske verden var frustreret over, at den vestlige verden bare så til. Men da EU så kom på banen, blev EU faktisk meget synlig. EU brugte både diplomatiet – pressede USA og Israel – og bragte hele tiden officielle statements, der fordømte krigen. Endelig pressede EU meget på for at få FN på banen. Så man må sige, at våbenhvilen og stop for volden meget var EU’s fortjeneste i en situation, hvor USA og Israel ønskede krigen fortsat, siger Helle Malmvig, mellemøst-forsker på Dansk Institut for Internationale Studier, i en samtale om EU’s udenrigspolitik.

Når der skulle gå så lang tid, før EU blandede sig, skyldes det dels, at EU-diplomatiet, ’det lange seje træks politik’, tager tid, dels stor intern uenighed i forhold til Libanon-krisen. Nogle troede, at man kunne bekæmpe Hisbollah med militære midler, andre troede, at man ikke kunne, og at bombningerne desuden var helt ude af proportioner. Men var EU effektiv, da det kom til stykket? – EU var ikke effektiv med hensyn til at sende tropper af sted. EU reagerer per definition langsomt og forbeholdent. EU ønskede at spille en central rolle i fredsbevaringsprocessen og være lead på FN’s fredsstyrke i Libanon, men pludselig så det ikke ud til at lykkes, da Frankrig kun ville stille med 200 soldater. Men det lader nu alligevel til, at europæiske lande stiller med de fleste tropper, siger Helle Malmvig.

På trods af at EU ikke spiller en stor rolle internationalt, så mener Helle Malmvig, at de ønsker et stærkere engagement – også i Mellemøsten. Foto: Lars Lindskov

Leder

Politik

Debat

Tema

Globa lt

Kultur

Partiet

EU’s mål og midler EU’s langsigtede mål i Mellemøsten handler om tre ting . En fredsløsning i Israel-Palæstina-konflikten, der består i en to-statsløsning og forhandling. Dialog og partnerskaber med landene i regionen. Og endelig politiske reformer, demokratisering og menneskerettigheder. Men EU bakkede ikke op om Hamas’ valgsejr i Palæstina? – Nej, og det kan være meget svært at forstå, for EU har tidligere haft en meget åben holdning til islamistiske bevægelser, også f.eks. Hisbollah. Det minder om, da FIS vandt valget i Algeriet i 1992, som EU heller ikke accepterede. Det virker meget dobbeltmoralsk, og man kan spørge sig selv, om EU så virkelig mener, hvad de siger, når de fremhæver demokrati som en målsætning. Men det er en kompliceret affære, for selvom der er politisk vilje om målene, så er der hensynet til integrationspolitikken og sikkerhedspolitikken, herunder terrorstrategien, som også spiller ind, siger hun. EU er kendt for at bruge de bløde midler i udenrigspolitikken og ikke militære midler. Man giver økonomiske gulerødder til gengæld for reformer, det kan være adgang til EU’s indre marked, ligesom man over for de østeuropæiske lande lokkede med medlemskab af. Desuden har man Barcelonaprocessen, der opstod i 1995 lige efter Oslo-processen, og er et bredt Middelhavs-samarbejde med indsatser på regeringsniveau inden for økonomien med handel og liberalisering, samt i civilsamfundet og på kulturområdet. – Det var en måde, landene kunne lære hinanden at kende på og skabe dialog, og det byggede på et håb om, at de arabiske

lande ville efterligne vestlige former for integration og samarbejde, siger Helle Malmvig.

Ingen fremskridt Men det virkede ikke? – Nej, faktisk ikke. Man har evalueret Barcelonaprocessen mange gange og har besluttet at styrke den og har tilføjet nye instrumenter for at fremme reformer og dialog. Men her ti år efter må man konstatere, at selvom der er gode instrumenter og mål, så føres de ikke ud i livet. Dels på grund af uenigheder blandt de 25 EU-lande om veje dertil, dels fordi det er svært at samle arabiske stater om et forhandlingsbord sammen med israelere, og så er de arabiske regeringer mistroiske over for processen og gode til at stå imod, siger hun. Trods alle EU’s smukke intentioner er der altså ikke sket de store ændringer i Mellemøsten. – Der er lavet små kosmetiske ændringer – et kommunalvalg her og en ny kvindelov der – i f.eks. Marokko – men samtidig fængsler man menneskerettighedsforkæmpere for et godt ord. Og siden Libanon er det gået tilbage. Der er meget små tegn på demokratisering i regionen. Har viljen ikke været til stede? – Jo, jeg tror nu nok, viljen har været der, men der har været andre prioriteringer, især sikkerhedspolitiske. Og så har de arabiske regeringer været meget modstandsdygtige. EU har været så ivrig for at få Barcelona-processen til at køre, at de arabiske regeringer ofte har kunnet trække rundt med dem. Det er absurd, fordi der hersker et helt skævt magtforhold mellem EU, der er økonomisk stærk og taler med én stemme, og så en splittet arabisk verden, der mest af alt ønsker økonomisk bistand. Selvom de arabiske regeringer har været meget bramfri i deres dialog med EU og USA og vedholdende har sagt, at de selv ville finde ud af, hvordan deres lande skal udvikle sig, og at de ikke ønsker demokrati påtvunget udefra af hverken USA eller EU, så har EU accepteret deres tale for at få dem til at blive ved forhandlingsbordet, for at holde fast i Barcelona-processen, siger Helle Malmvig.

islamisme. EU vil dog fortsat bruge de bløde sikkerhedspolitiske instrumenter og ikke de ’militære muskler’ . – EU har oprustet sin militære rolle, det har vi set på Balkan og delvis i Libanon. Solana ønsker en endnu stærkere rolle, og det samme gælder franskmændene. Men Danmark og England holder igen for ikke at blive en konkurrent til USA. Men hovedkursen handler om diplomati. Det ser vi også i forhold til Iran, hvor EU klart ønsker parterne tilbage til forhandlingsbordet, siger Helle Malmvig, EU’s fælles sikkerheds- og udenrigspolitik er blevet styrket gennem de sidste ti år. Med hensyn til både mål og midler. Der er udpeget en person som repræsentant for udenrigspolitikken, og der er blevet udnævnt koordinatorer for kriseområder i blandt andet Mellemøsten, og repræsentanter for terrorisme, masseødelæggelsesvåben og menneskerettigheder. EU fik desuden en ny sikkerhedspolitik i 2003, der blandt andet indeholder terrorismebekæmpelse. – Den minder faktisk meget om USA’s sikkerhedspolitik, idet man ser de samme trusler i Mellemøsten. Men den vidner klart om, at EU ønsker at spille en større rolle i regionen, siger hun. Er det skiftende formandskab ikke en hindring for udenrigspolitikken? - Jo, det har også været et kritikpunkt, men tanken er jo, at processen skal være inkluderende og lærende. Det er princippet bag EU’s koncensus-institutioner, så selvom EU måske er mindre effektiv, så handler det om at få alle med om bord, slutter Helle Malmvig, der fastholder, at Libanon-krisen er et eksempel på, at EU er blevet bedre til at spille med musklerne.

EU vil spille en stærk rolle Men EU ønsker reelt at spille en stærk rolle i Mellemøsten. Fordi regionen ligger tæt på rent geografisk – tættere end på USA – og kan udgøre en trussel på grund af terrorisme og

Helle Malmvig Helle Malmvig har en ph.d. i International politik fra Københavns Universitet og er nu forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hendes specialeområde er blandt andet Mellemøsten og EU. www.diis.dk

Leder

Politik

Debat

Tema

Globa lt

Kultur

Partiet

MELLEM HAR BRUG FOR ET HANDLEKRAFTIGT EU

et er nu, at Europa skal træde i karakter og søge en løsning på konflikten i Mellemøsten. Historisk set har Israel et langt tættere forhold til Europa end til USA, og behovet for at EU udnytter sine muligheder er større end nogensinde. Trods bestræbelser på at etablere en palæstinensisk samlingsregering kan alt stadig ende i en blodig borgerkrig i området. EU har også bedre muligheder for at påvirke palæstinenserne, end USA har. USA, der forståeligt nok ingen tillid nyder hos den almindelige araber, er mest af alt styret af jødisk og fundamentalistisk kristen lobby-virksomhed. USA’s bidrag til “konfliktløsningen” er ikke meget andet end våben og penge til Israel, altså brænde til det i forvejen alt for store bål. At USA samtidig så ukritisk samarbejder med diktaturer som Saudi Arabien, gør kun USA mere forhadt i den arabiske Verden. EU har været mindre skråsikker (og mere rodet), men dog mere støttende i sin Mellemøstpolitik og i sit samarbejde med palæstinenserne. Derfor var det fatalt, at EU brød med Det Palæstinensiske Selvstyre efter det demokratiske valg i

januar, hvor palæstinenserne valgte repræsentanter fra Hamas. Hidtil har EU ellers betalt det meste af det palæstinensiske selvstyres budget, mest som en kompensation for at Palæstina var afskåret fra en selvstændig økonomi på grund af Israels besættelse. I al sin forkommenhed er denne EUpolitik dog mere populær i Palæstina end USA’s, og EU har muligheder for at øve indflydelse. I sidste måned rykkede europæiske fredsbevarende tropper ind i Libanon. Lad os tænke den tanke, at de rent faktisk får styr på situationen i det sydlige Libanon, således at israelerne ikke længere har grund til at frygte katusja-raketter fra Libanon, og de libanesiske familier igen kan sove trygt om natten uden at frygte klyngebomber. Hvis det lykkes, har EU ikke bare opnået en anselig international succes, men EU vil også have vundet parternes tillid og skabt sikkerhed. Når EU kan i Libanon, hvorfor så ikke også i Palæstina?

n forudsætning for at EU kan komme til at spille en større rolle, er dog, at landene bliver enige om, hvilken politik der skal føres. EU’s passivitet over for Israel i sommerens krig i Libanon var et alt for godt billede på manglende fælles fodslag. Det var eksempelvis beskæmmende, at Danmark og Storbritannien afviste at følge de andre europæiske lande, da de krævede våbenhvile. Efter at støvet havde lagt sig, og de israelske tropper havde standset fremrykningen i Libanon, anede man dog konturerne af en fælles europæisk linje. De europæiske regeringer var blevet enige om at sende tropper til Libanon, og derefter vedtog de en række fredsinitiativer. I skrivende stund (sept. 2006) giver det mening at håbe på, at dette er startskuddet til en ægte europæisk fredspolitik i Mellemøsten. At skabe fælles fodslag i EU er en stor, men ikke umulig opgave. Heldigvis lykkedes det de europæiske lande at blive enige om at bidrage til den fredsbevarende FN-styrke i Libanon – noget, der høstede bifald i Europa-Parlamentet. Strategien og politikken i Mellemøsten er der ellers lige så stor uenighed om blandt de europæiske lande som i Folketinget, men med beslutningen om FN-styrken forenedes parlamentet. Derudover blev alle partigrupper i EU-Parlamentet enige om

Leder

Politik

Debat

Tema

Globa lt

Kultur

Partiet

MØSTEN

Krigen stopper ikke med at kræve ofre. Efter at tusindvis er dræbt eller såret i krigen i Libanon, vil man i mange år skulle trækkes med over en million ueksploderede klyngebomber og granater. Foto: Polfoto

en resolution om Mellemøsten, der, skønt præget af mange kompromiser, alligevel var meget fremadrettet. Med resolutionen besluttede EU-Parlamentet blandt andet at sende en undersøgelsesdelegation til regionen for at se nærmere på den humanitære og politiske situation. Det blev ligeledes slået fast, at Geneve-initiativet og Den Arabiske Ligas Beirut-Plan er vigtige dele af en fredsløsning. Derudover fastslår resolutionen, at en fredsløsning kræver inddragelse af alle parter – også araberne. Forhåbentlig betyder det også Hamas og Hizbollah.

alæstinas samlingsregering og EU’s nye kurs er lovende for en holdbar fred. Det er selvfølgelig nødvendigt, at EU samtidig lægger et tilsvarende pres på israelerne, så de anerkender Palæstina og afstår fra vold. Det må være slut med al den dobbeltmoral, der ødelægger Vestens omdømme hos araberne. Det må også være slut med forhandlinger uden klare mål. Et af de brugbare redskaber, EU har, er de partnerskabsaftaler, vi har med Israel, hvor Israel har meget gunstige handelsvilkår, men omvendt har forpligtet sig på at respektere menneskerettighederne. Holder Israel ikke sin del – og det tyder det ikke på – bør EU opsige aftalen. Bare truslen herom vil givetvis have stor virkning.

Af: Margrete Auken, SF’s medlem af Europa-parlamentet mauken@europarl.eu.int Følg med i SF’s arbejde for en bæredygtig energi- og klimapolitik i EU-parlamentet. Tilmeld dig Margrete Aukens nyhedsbrev på www.auken.dk

Nederlag til den tyske bilindustri Det lykkedes Den Grønne Gruppe at få parlamentet overbevist om, at en fremtidig afgift på biler skal være miljøprogressiv. ”Det kunne være gået meget værre, da EU-parlamentet skulle stemme om fælles bilafgifter i EU”, skriver Margrethe Auken på sin hjemmeside. Det lykkedes Claude Tumes fra Den Grønne Gruppe at få parlamentet overbevist om, at en fremtidig afgift på biler skal være progressiv med CO2-udledningen – og ikke proportionel, som den tyske bilindustri ønsker. ”Forslaget er stadigvæk problematisk, og derfor undlod jeg at stemme for det samlede forslag. Det anbefaler nemlig først og fremmest en afskaffelse af registreringsafgiften, og bliver det vedtaget, vil det uden tvivl øge antallet af biler i for eksempel Danmark”, skriver hun videre. Hvis forslaget bliver gennemført, kan det betyde flere, men knap så energislugende biler, vurderer Margrethe Auken. Hun ønsker i stedet en CO2-afhængig afgift på biler med en kategorisering som hårde hvidevare. Desuden skal der indføres en årlig grøn vægtafgift, slutter hun. www.auken.dk

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Ku lt ur

Partiet

Teatret er igen ved at blive politisk. Ikke siden halvfjerdserne har der været så mange forestillinger, der stiller kritiske spørgsmål. Og det sker både på de små alternative scener og på Nørrebros gamle morskabsteater, hvor Flemming Jensen huserer

Tekst: Rikke Rottensten, journalist f@sf.dk

Man kan lave teater om

– Folk vil gerne le, men de vil også gerne have noget med mening, siger skuespilleren og instruktøren Flemming Jensen. Han er mand for at give folket, hvad de vil have. Men også det, de ikke ved, de vil have. I tre sæsoner har han lavet en ny form for teater: politisk underholdningsteater. Endda på et af Københavns sidste klassiske morskabsteatre: Nørrebros Teater – hvor blandt andre Poul Bundgaard, Poul Reichhard og operetteparret Hans Kurt og Else Marie holdt publikum i deres hule, klappende hænder for et halvt århundrede siden. Det gør Flemming Jensen også i dag. Musikforestillinger er det skam, og latteren bliver også vakt. For humoren, den er en livsnødvendighed, mener han. Derfor vil han altid gerne have folk til at le først – det er godt til at blødgøre budskabet, siger han.

Det handler om tryghed Nu er han aktuel med ”Dronningen af Malmø”. Et musikalsk lystspil om udlændingepolitikken. Kan man virkelig tillade sig at lave muntert teater om det emne? – Der skal ikke være nogen grænser for, hvad man kan lave teater om. Det er et spørgsmål om pli. Det handler om at udstråle fra scenen, at man ikke har ondt i sinde. Hvis vi er trygge ved hinanden, så kan vi sige hvad som helst. Der er tilgivelse for det hele. Det kender vi selv fra et middagsselskab mellem venner. Der kan man sige alt. Men hvis der så er en ny med til det selskab, eller stemningen er dårlig, så er det almindelig pli, at vi ikke siger hvad som helst, mener Flemming Jensen.

Leder

Politik

Debat

– Hvis der er dybt tragiske afgørelser i sager, så er der to indfaldsvinkler at gribe dem an ud fra: enten kan man få tårer i øjnene over dem, eller også man kan gå ind med overskudsholdningen og vise, hvor rablende åndssvag den afgørelse er. Og det er så det, vi har valgt. Jeg tror, at folk går grinende ind i teatret, men ikke grinende ud.

Udspringer af vrede For selv om det moderne, politiske teater både hos Flemming Jensen og andre teaterfolk er mere åbent i stilen og budskabet, end det politiske teater var for tredive år siden, så udspringer det også af en vrede og indignation over det, der sker nu. En anklage, der ikke kun er rettet mod regeringen og dens støtteparti: – Jeg mener, at venstrefløjspartierne har sovet i timen, når det gælder udlændingelovgivningen. Og de skal anklages for det. Det er ikke, fordi jeg vil kaste med mudder, men jeg har igen til denne her forestilling foretaget research. Jeg har talt med professorer i jura, med folk, der har en skæbne og med mennesker med ægteskab over grænserne – og historierne er hjerteskærende. – Politikerne siger altid, at de ikke kan tage stilling til enkelttilfælde, men livet består af enkelttilfælde. Loven gælder dem. Derfor skal den virke der. Det, jeg har hørt folk sige igen og igen, er, at de er blevet behandlet uforskammet og med en total foragt for deres tid. Og tid er i disse tilfælde lig med deres liv. Samtidig er nogle af afgørelserne så indlysende dumme, at enhver kan se, at det ikke var meningen med loven, at man skulle bedømme sagen sådan. – Nu laver vi så en enkeltsag, der er så påtrængende, at den ikke kan afvises af nogen politikere, han om forestillingen ”Dronningen af Malmø”, hvor landets regering, som i stykket er socialdemokratisk, får en grim sag på halsen: Kronprinsen vil giftes med en afrikansk kvinde, og kongen ligger for døden, så snart vil parret være regenter. Men skal de have hinanden uden at bryde udlændingelove – ja, så må kongehuset flytte til Malmø.

Moralsk teater Flemming Jensen er fra dengang, der var politisk teater til. Hvor Solvognen lavede sine første happenings, og børneteatret havde en klar mission. Dengang, hvor de ”havde blomster i håret – og vi havde også hår” som han siger. Men til forskel fra dengang, hvor Jomfru Ane Teatret optrådte på Aalborg Værft for at bevidstgøre arbejderne, så er hverken han eller andre af hans ”kollegaer” i teatret glade for prædikatet ”politisk teater”. – Det er politisk, fordi det afspejler dagligdagen og hverdagens temaer. I halvfjerdserne forfægtede man en speciel samfundsmodel. Det gør vi ikke med vores teater. Men på ”Let’s kick ass” sagde jeg nu på forhånd til spillerne, at hvis de mente, det var ok, at Danmark gik med i krigen mod Irak, så ville de nok have svært ved at spille forestillingen. Det tror jeg ikke, de havde kunnet.

Tema

Globalt

Ku lt ur

– Jeg bilder mig ind, at det, vi gør, er at lave teater til et publikum, der ikke er det klassiske for Nørrebros Teater. Det er altid let nok at lave ting for en i forvejen lille gruppe mennesker, vi er enige med. Men det bedste er at komme ud til dem, man i forvejen troede var idioter, siger han. Det synspunkt deler han med mange af de andre, der laver politisk teater i dag: at det interessante er at komme ud til folk, der måske mener noget andet. Når Flemming Jensen reagerer på begrebet politisk teater, så er det fordi han synes, der er en tendens til at putte alt i kasser. Og hvis ikke man passer til sin lille, snævre kasse, så falder øksen. Han taler selv om ”moralsk teater”. Ligesom andre teaterfolk også hellere tager ordet ”moralsk” i munden, end ”politisk”.

Apatisk befolkning Hvad de end kalder det, så er der de sidste sæsoner sket en stigning i antallet af forestillinger med politiske emner. Men de er anderledes end for tredive år siden. Forestillingerne har et mere åbent budskab: – ”Let’s kick ass” bragte ikke noget nyt frem om Irakkrigen. Alle oplysningerne havde været bragt i medierne. Alligevel kom det bag på mange blandt publikum, som spurgte om det virkelig var rigtigt. Det siger noget om, at vi lige nu oplever en politisk apati i befolkningen, som er farlig. Jeg tror, det politiske teater er en slags modreaktion på den apati, der hersker. At lave teater i stedet for at lave tv om udlændingepolitikken, debatmøder eller interviews handler ikke kun om, at Flemming Jensen har rødder i teatret: – Folk vil gerne høre efter i teatret. Publikum ser og hører efter med hjerne, hjerte og ører. Der er koncentration, og det er så også udfordringen for os, der laver teater. – De tyve sekunder i tv, man giver selv de værste ulykker, er vi tonedøve over for. Men her har vi en hel aften, hvor vi skal vie disse mennesker, vores opmærksomhed. Teatret har en emotionel indfaldsvinkel, som gør det er svært at forsvare de hårde synspunkter, når de, det handler om, sidder lige ved siden af. Så bløder selv den hårdeste politiker fra Dansk Folkeparti lidt op. – Vi er slemme til at sætte folk i bås herhjemme. Der er debattører, der lige dypper mig i en dåse rød maling – for kunstnere er kommunister hele banden. Ligesom venstrefløjen også har deres bøtte med sort maling. Det betyder, at folk, der kunne have nået hinanden med hænderne, i stedet bliver tvunget ud i hjørnerne og får boksehandsker på. Man diskuterer vel for at blive enige, så godt som det er muligt. Ellers kan vi jo ligeså godt bare slås med det samme, siger Flemming Jensen. www.noerrebros-teater.dk

Partiet

Politisk teater: top 5 Christian Lollike Dramatikeren, hvis stykke ”Dom over skrig” fik Louise Frevert til at kræve, at teatret Katapult fik frataget statsstøtten. Stykket handler om en massevoldtægt – men også om, hvad det er, der får mennesker til at overskride grænser. Sidste år lavede Lollike ”Underværket”, som var en forestilling om terrorismen og forråelsen af mennesket ”Dom over skrig” er på turné over hele landet i den kommende sæson. www.aarhusteater.dk

Betty Nansen Teatret – ”De andres tanker©” I 2001 startede Betty Nansen Teatret projektet ”De andres tanker©” for at skabe større forståelse mellem danskere og nydanskere. De senere år har vægten ligget på foregangsprojektet C:ntact, hvor teatret på Edison-scenen laver forestillinger af og med især unge af anden etnisk herkomst. www.bettynansen.dk

Mungo Park – teater, Allerød Teatrets nye leder Martin Lyngbo har lavet forestillinger med et direkte, politisk sigte. Senest ”Sandholm” om den flygtningelejr, der ligger i kommunen. Men de har også lavet den humoristiske forestilling ”W – de unge år”, en beretning om George W. Bush. I sommer genoplivede teatret den klassiske politiske revy. ”W” er på turné rundt om i landet i næste sæson, men har også repremiere på Mungo Park. www.mungopark.dk

Tue Biering – Turbinehallerne De sidste par sæsoner har Tue Biering styret Turbinehallerne i Adelgade f.eks. med stykket ”Arbejddigfri.com”, hvor hele forestillingen var bygget op som en konference om arbejdslivet. foråret opførte Tue Bering ”Bangladesh come on”, hvor han hentede billige skuespillere fra Bangladesh for at få publikum til at tage stilling til outsourcing. www.kglteater.dk

Teater B’Ark, teatergruppe Gruppen arbejder ud fra faste regler på linje med filmens dogmeregler. Teater B’Ark er ved at lægge sidste hånd på deres trilogi om verden og den politiske situation ”Projekt Europa”, hvor de har været på researchture rundt om i verden, der er blevet så lille, at deres teater er nødt til at være grænseløst. www.teaterbark.dk

Leder

Politik

Debat

Tema

Globalt

Kultur

Partiet

Politisk nyt Fred skabes gennem økonomisk udvikling

REACH - afstemning i EP’s miljøudvalg

Det var overraskende, men helt rigtigt, at Nobels fredspris gik til Grameenbanken og Muhammad Yunus. Dermed anerkender priskomiteen, at kampen mod fattigdom er en forudsætning for fred i verden. ”Fred skabes ikke mindst gennem fattigdomsbekæmpelse, og derfor er det på høje tid, at De Konservative virkelig slås for deres krav om en reel stigning i den danske ulandsbistand frem for de stadige nedskæringer i bistanden - målt som procent af BNI - der til næste år vil koste verdens fattige 3,4 mia. kr.” udtaler Steen Gade.

EU-parlamentets miljø-udvalg sendte den 10. oktober et klart signal; væk med de farlige kemikalier væk fra folks hverdag: ”Det oprindelige forslag havde til formål at beskytte mennesker og dyr mod kraftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Det fik den tyske kemikalieindustri sat en kæp i hjulet for, hvorfor vi i dag sidder og forsøger at rede stumperne. Derfor var det opløftende at miljøudvalget i dag sendte et klart signal til resten af Parlamentet og til Rådet om at vi skal have ryddet op i de farlige kemikalier”, udtaler SF’s medlem af EU-parlamentets miljøudvalg Margrete Auken. REACH skal til afstemning i parlamentet i slutningen af oktober eller i november 2006.

www.sf.dk

Kræver Irak-styrker hjem

www.auken.dk

Den britiske hærchef ser intet militært perspektiv i Irak og The Lancet melder om 655.000 døde i Irak som følge af krigen. Den sidste rest af regeringens argumentation må forstumme. SF vil snarest og sammen med Enhedslisten fremsætte beslutningsforslag om en øjeblikkelig tilbagetrækning af de danske styrker. SF og Enhedslisten har allerede udbedt sig en forespørgselsdebat om situationen i Irak. www.sf.dk

Forbrugerne vil have etisk forsvarlige varer Otte ud af ti LO-medlemmer mener, det er en god ide, at LO bruger kræfter på at indføre en international produktmærkning, så forbrugerne kan se, om en vare er produceret under ordentlige arbejdsvilkår. Det viser en ny undersøgelse, som nyhedsbrevet A4 har lavet. Og syv ud af ti vil gerne betale fem procent mere for en vare, hvis den er fremstillet under ordentlige forhold. SF og Enhedslisten vil presse regeringen til at indføre en mærkningsordning, og Forbrugerrådet bakker også op om en mærkningsordning. www.ugebreveta4.dk

Et forbud mod salg af ulovligt træ nærmer sig. SF presser nu folketinget til at indføre et forbud mod illegalt tømmer i Danmark. Behandlingen af SF’s forslag har fået et enigt udvalg til at arbejde for et forbud mod illegalt træ i Danmark. ”Der blev ikke noget flertal for et forbud mod handel med illegalt træ i denne omgang, hvilket kan virke helt paradoksalt, men det er dog positivt, at folketingets miljø- og planlægningsudvalg nu er enige om, at det bør være målet på længere sigt”, udtaler SF’s miljøordfører Steen Gade, som trods regeringens afvisning af at indføre forbudet nu er optimistisk. Steen Gade vil nu presse på for at få en dato for, hvornår alt træ, der sælges, skal være lovligt. EU anslår, at omkring halvtreds procent af det tropiske træ, som kommer ind i EU, er af illegal oprindelse.

De Grønne og Eddy Merckx cyklede til Strasbourg Cykellegenden Eddy Merckx cyklede i slutningen af september sammen med den grønne gruppe et stykke af vejen fra Bruxelles til Strasbourg. Det skete i forbindelse med den europæiske mobilitets-uge for at sætte fokus på bæredygtig transport og bekæmpelse af klimaforandringerne. To af SF’s ansatte – Nikolai Sigumfeld og Dea Donkin – cyklede med. www.auken.dk

Tyrkiet skal ikke skubbes længere væk EU parlamentet vedtog i slutningen af september en kritisk betænkning om Tyrkiets optagelsesmuligheder, skriver Margrethe Auken i sit ugentlige nyhedsbrev og fortsætter: – Der er ingen tvivl om, at parlamentet fortsat skal lægge stort pres på Tyrkiet for at sikre de nødvendige reformer. Men dette sikrer vi bedst ved et intensivt samarbejde med de reformvenlige kræfter i Tyrkiet – ikke ved fortsat at komme med nye betingelser og hele tiden skubbe deres endemål for optagelse længere og længere væk. Vi er nødt til at støtte de kræfter i Tyrkiet, der arbejder for reformer, og ikke give rum for dem, der modarbejder Tyrkiets vej mod EU. Det var baggrunden for, at Margrethe Auken sammen med Den Grønne Gruppe stemte for ikke at gøre Tyrkiets anerkendelse af det armenske folkemord til en forudsætning for at gå videre med forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet. – Selvfølgelig skal de stå ved deres fortid, når vi er fremme ved målstregen, det armenske folkedrab må de også vedgå – men det må ikke ligne ren obstruktion af forhandlingerne, slutter hun. www.auken.dk

Rundt om SF

Genstart Danmark havde indkaldt til “Rødt Topmøde” i en sofa, hvorfra lederne fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne holdt en tale om en ny politisk kurs for landet.

Opstilling af folketingskandidater

Genstart fortsætter ind i det nye år

Frem til 15. december opstilles der folketingskandidater i de nye folketingsvalgkredse. Nærmere information om tidsfrister mv. fås hos din storkredsorganisation eller partiforening.

Genstart Danmark samlede i september over to hundrede venstreorienterede unge i København. De unge diskutere, hvad en ny kurs for Danmark skal indeholde, og hvad efterårets fælles aktiviteter skal være. Det hele mundede ud i en udtalelse med 13 konkrete politiske punkter og kampagnen ”Hvem svinger opsvinget for?”. Initiativ til projektet Genstart Danmark kom oprindelig fra SFU for at samle ungdomsorganisationerne til venstre for midten og fagforbundenes ungdomsafdelinger til fælles front mod Fogh. Sammen har organisationerne holdt 1. maj-arrangementer, lavet udspillet ”ungdommens første 100 dage med en ny regering” og været medarrangører af de store demonstrationer 17. maj.

Valg af bestyrelsesmedlem til Danmarks Radio SF’s medlem af DR’s bestyrelse er på valg. Frist for opstilling er 8. november www.sf.dk/opslag

Nedsættelse af udvalg Da der ikke var nok kvalificerede ansøgere til en række af HB’s udvalg, genopslås de hermed. Det drejer sig om Ligestillingsudvalget, Kulturudvalget og Retsudvalget. Frist for opstilling 8. november

www.genstartdanmark.dk

Opstillingsblanket findes på:

SF har passeret ni tusinde medlemmer og nærmer sig medlemsrekorden fra 1988. Velkommen til de nye! Næste introkursus holdes den 10. - 11. november i Ringsted.

www.sf.dk/opslag

Fortsat stor medlemstilstrømning

www.sf.dk/kalender

SF bygger lokale bastioner – vær med SF vil styrke sin lokale organisering. Derfor starter nu et udviklingsprojekt, hvor ti partiforeninger gøres til spydspidser for udviklingen af partiforeningerne. Har din partiforening mod på at indgå i et forløb, hvor I tvinges til at tænke nyt, til at sættes på aktivitetsmæssige prøver, og hvor målet er, at skabe en stærk og aktiv forankring af SF i dit lokalområde, der kan tjene til inspiration for andre i SF-landet? Over de næste halvandet år vil ti partiforeninger indgå i et forløb, hvor man flere gange får besøg fra den centrale projektgruppe, og hvor partiforeningerne og projektgruppen løbende laver sparring. Vi analyserer situationen og de udfordringer, I står overfor, og tilrettelægger et forløb for jeres partiforening. Målet er, at finde frem til måder at lave anderledes aktiviteter, bygge stærke alliancer, markere sig bedre i pressen, forberede den ultimative valgkamp og finde nye veje for SF’s organisering lokalt. Vi stiller med “trænerne” og idéerne og søger partiforeninger, der vil være med til at skabe lokale spydspidser. Vi udvælger ti partiforeninger, der ligger forskellige steder i landet, med forskellig størrelse og forskelligt antal medlemmer af det lokale byråd. Få et tilmeldingsskema, eller kontakt projektkoordinator Jesper Petersen på: jp@jesperpetersen.dk eller tlf. 22 25 05 35.

FRA DE BAGERSTE RÆKKER

Hvis du vil til tops... ”SF: Gem dine ambitioner langt væk, hvis du vil til tops hos SF. Her gælder det i høj grad om at ville forandre verden, mens der bliver set skævt til karrierepolitikere. Er du skolelærer eller cand.et.eller.andet, så hjælper det bestemt også. SF er i øjeblikket i fin fremdrift, så en lille håndfuld nye pladser i Folketinget skulle være på vej”. Ugemagasinet Fokus, 3 . august 2006, hvor man vurderer mulig-hederne for at nå til tops i de danske partier.

Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

M agasinpost B Id-nummer 12943

Kalender > Værdikampens fronter?

Oplæg ved journalist og forfatter Egon Clausen, P1.“SFere i værdikamp” inviterer alle interesserede til debatmøde om “Værdikampens fronter - hvad er skille-linierne i værdikampen og hvem er venner og fjender?” med oplæg ved journalist og forfatter Egon Clausen, P1.

Tilmelding: ori@fvst.dk. Torsdag den 2. november 2006, kl. 17-18.30. (Gratis) SFs gruppeværelse, Christiansborg, København K

> Introkursus i Ringsted Introduktionskursus for nye medlemmer. Læs mere. Fredag den 10. og lørdag den 11. november 2006 (Fri entré) Ringsted Vandrerhjem - Amtsstuegården, Sct. Bendtsgade 18, Ringsted

> Civilisationernes sammenstød?

Oplæg ved stud.scient.pol. Yildiz Akdogan, Demokratiske Muslimer. “SFere i værdikamp” inviterer alle interesserede til møde om “Civilisation- ernes sammenstød - er der som postuleret Samuel P. Huntington en uundgåelig konflikt mellem en vestlig civilisation og en islamisk civilisation ?”

Tilmelding: ori@fvst.dk. Mandag den 13. november 2006, kl. 17-18.30. (Gratis) SFs gruppeværelse, Christiansborg, København K

> Intromøde i SF-København

SF-Kbh holder intromøde for nye medlemmer før mødet i Landspolitisk Forum kl. 19. Emner: Hvad sker der i SF samt SF-København og kommunalpolitikken. Ved Ole Riisgaard (hovedbestyrelsen), Jens Andersen (formand for SF-Kbh) og Bjarne Fey (borgerrepræsentationen).

Onsdag den 15. november 2006, kl. 17- 19. (Fri entré) SF København, Blegdamsvej 24 A (baghuset), København N

> HB-møde i Jylland Sted: Meddeles senere. Lørdag den 18. og søndag den 19. november 2006 (Gratis) Christiansborg - Folketinget, København K

Se de nyeste arrangementer på: www.sf.dk/kalender

Hvad skulle barnet måske havde heddet? Vordende forældre ved, hvor svært det er at navngive et ufødt barn, og sådan var det også for redaktionen af magasinet. Redaktionen på ”Fra de bagerste rækker” har fået fat i det hemmelige navnenotat med redaktørens egne noter. Notatet lå og flød på Vanløse station en tidlig morgen. Det viste sig, at redaktøren skulle ”løbe efter toget” og derfor tabte notatet. Han er nu forflyttet til den meget ansvarsfulde post som lokalredaktør af ”Thule News”... Red/green – dur ikke. kendt tøjmærke Os – Rød stue 1977 Rød stue....– tja OBS – sagsanlæg fra DR Global/Lokal – og arbejd sort! Udslag – eller udslæt! Januar 1959 – lugter af gamle dage 59’eren – for sexet SF-nyt – gab Udsyn – sponsoreret af Synoptik, en mulig finansiering... SFM – noget med lak og læder SFB – en svensk bank? SF’eren – for hyggeligt Opslag – nedslået? SF/DK/EU/Global – vi tager det hele //DK// – vi tager r.... på Pia! Demokraten – for tæt på sossernes blad Frihed, lighed og broderskab bliver til FLB – lyder det ikke lidt som flæb Mellemetagen – mellemfornøjet? Overetagen – rotter på loftet? Uden for Borgen – og inden for murene? Larsen&Petersen – Lune Kims nye band Axel&Gert – Danmarks første homovielse? Posten – For dyrt På vej – ned ad bakke? Vejen – hvis det var SF, ville det så være en markvej på Livø? Nyt venstre – gammel vin og sure sokker? SF Revy – hejsa, hvor vi morer os Replik – tja, hvad siger du? Nej til alt – 60’erne er tilbage FRA DE BAGERSTE RÆKKER