Magasinet F! april 2007

Magasin | April 07

Cases: SĂĽdan kan arbejdet organiseres

Tema:

Tid til det hele liv

Versus: Kvoter for kvinder - ja eller nej?

2. halvleg: Chokket fra StrandvĂŚnget Kultur: Marie Askehave om spin og politik De unge sĂŚtter dagsordenen: Interview med Dennis Kristensen

’

Indhold F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Merete Thorøe (redaktør), Jakob Nørhøj, Henrik Kastoft, Mia Mørch, Kirstine Rask Lauridsen og Ulrik Bak Nielsen Skribenter i dette nummer: Pernille Vigsø Bagge, Karin Bergquist, Nis Graulund, Eva Kjer Hansen, Henrik Kastoft, Steen Nepper Larsen, Jakob Nørhøj, Merete Thorøe, Sanne Søndergaard, Villy Søvndal og Thomas Klenow With Forsidefoto: Tine Harden for DR Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: sf@sf.dk Mrk: ”F!” Næste nummer: August/september Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro www.notatgrafisk.dk Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 10.000

3 SF er garanten for velfærd

- Leder af Villy Søvndal og Jakob Nørhøj

4 Tema: Tid til det hele liv

- Livet på vippen - Egen kontrol er god kontrol - SF’s bud på det hele liv - Cases: Sådan kan arbejdet organiseres

10 En blodtransfusion til arbejdsmarkedet

- Interview med FOA’s formand Dennis Kristensen

13 Globalt hedeslag kan afværges

- Boganmeldelse af bogen ”Globalt hedeslag”

14 Først et slag - og så et spark

- Den nye 300-timers regel halverer kontanthjælpen

15 Politisk nyt - Seneste nyt 16 Kvoter for kvinder - ja eller nej?

- Versus med Pernille Vigsø Bagge (SF) og Eva Kjer Hansen (V)

18 Chokbølgerne fra Strandvænget

- 2. halvleg ved Steen Nepper Larsen

20 Fælles om racehad og EU-modstand

- Portræt af EU-parlamentets nye højreekstremistiske gruppe

22 Irak på flugt

- Næsten fire mio. irakere er på flugt fra krig, vold og kaos

23 Nyt fra EU

- Seneste nyt fra Den Grønne Gruppe

24 Det er så nemt at blive egocentreret

- Interview med skuespilleren Marie Askehave

26 Max Havelaar-feminisme. Ellers tak!

- Uden filter af stand-up’er og journalist Sanne Søndergaard

27 Rundt om SF

- Stort og småt om partiet

28 Kalender

- Sommerens møder mv.

Leder

SF er garanten for velfærd Hvis vores forfædre under depressionen i 30’erne havde været lige så visionsløse, som et flertal af danske politikere er i dag, så var Danmark aldrig blevet et velfærdssamfund. For trods stor social nød valgte man alligevel at lave store sociale reformer og arbejde frem mod et mere lige, retfærdigt og trygt samfund for alle borgere.

Det er en kilde til evig undren, at vi i dag – i et af verdens suverænt rigeste lande – har så mange politikere, der ikke er optaget af at sætte sig nye mål for fremtidens mere lige, retfærdige og trygge samfund.

Vi forstår simpelt hen ikke, at vores fælles velfærd og den offentlige sektor får lov til at blive slidt ned på et tidspunkt, hvor vi har råd til at investere massivt i fremtidens samfund.

I disse år er det blandt mange politikere og meningsdannere næsten blevet ekstremt at ville investere i velfærd og udbygning af den offentlige sektor. Men det er accepten af nedslidningen og forfaldet, der er det ekstreme. Det er de manglende ambitioner for, hvad vi skal kunne tilbyde vores borgere og kommende generationer, der er helt ekstremt.

Velfærden og en velfungerende offentlig sektor er selve fundamentet under dansk økonomi. Igen og igen fremhæves Danmark, som det mest fornuftige land at investere i, det mest konkurrencedygtige land osv.

Så selv målt på det borgerlige Danmarks egne præmisser er samfundsmodellen verdens stærkeste. I Californien vil den republikanske guvernør, Arnold Schwarzenegger, investere i et offentligt sundhedssystem – og resten af USA diskuterer nu at følge efter. Hvorfor er den danske regering så på vild flugt fra den danske model, som på mange måder er inspiration for resten af verden?

Et samfund med en stærk velfærd, der omfatter alle borgere, er bedst rustet til globalisering. Det kan godt være, at det var socialdemokratiet, der opbyggede det samfund. Men det er SF, der er bedst til at videreføre det. Det ved centrum-venstrevælgerne godt – og derfor ønsker de SF med i en kommende regering!

Uanset om det gælder udbygning af velfærden, bekæmpelse af uligheden, udbygning af den vedvarende energi og bekæmpelse af klimaforandringer, eller om det gælder viljen til at stå fast overfor Pia Kjærsgaard – så er SF svaret og garanten.

I denne ånd holder SF landsmøde i Vejle den 28.-29. april. Godt landsmøde både til dig, som skal deltage og til dig, som følger med via medier og SF’s hjemmeside.

Villy Søvndal

Jakob Nørhøj

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Livet på vippen Tempoet på arbejdsmarkedet er øget.

Alligevel forklares manglende balance mellem arbejdsliv og familieliv ofte med pres på hjemmefronten Tekst: Thomas Klenow With, journalist fsf@ft.dk Vi kender det fra arbejdspladsen. En kollega går ned med stress og må sygemeldes. Midt i al sympatien begynder snakken at gå i kantinen: ‘Der er jo også noget med familien – de skændes vist meget der hjemme …’ Vi knokler på arbejdet, men når det går galt, leder vi ofte efter årsagen andre steder.

- Når vi taler stress, er der en tendens til at individualisere problemerne. Der er vel tale om en slags forsvarsmekanisme, for når kollegaen går ned, så kommer problemerne meget tæt på, og så vil man gerne finde forklaringen uden for arbejdspladsen. Omvendt kan man ikke sige, at årsagen til stress kun findes på arbejdspladsen. Faktorer i privatlivet spiller også ind. Det siger seniorforsker Karen Albertsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Hun forsker

i, hvordan man undgår den ubalance, der fremkalder stress-sygdomme.

- Det er sjældent, at folk ikke har en eller anden form for krise i privatlivet. Men der skal jo også være plads til at blive skilt. Eller til at have syge børn. Det påvirker selvfølgelig arbejdslivet, men problemet opstår, hvis der ikke er tilstrækkelig elastik i arbejdslivet. Hvis man fortsat skal præstere 150 pct., så går det galt.

Undersøgelser fra NFA viser, at omkring en tredjedel af lønmodtagerne oplever, at arbejdet tager så meget tid eller energi, at det går ud over privatlivet. Under fem pct. oplever, at det er privatlivet, der skaber ubalance.

Indflydelse mod stress - Det store billede viser, at det drejer sig om, at vi arbejder mere og i et højere tempo. Dengang den ene part gik hjemme ved børnene, hang det meget godt sammen. I dag har vi udliciteret børnene, og vi begynder så småt at udlicitere husarbejdet. Men der er grænser for, hvor meget vi kan udlicitere og stadig have et familieliv, siger Karen Albertsen.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Valgfri fleksibilitet i Århus

- Både vores og andre internationale undersøgelser tyder på, at indflydelse på arbejdstiden har en positiv effekt på balancen. Men ikke nok til at kompensere for den negative effekt af at arbejde længe eller på skæve tidspunkter.

Farvel til musketér-princippet hos hjemmehjælperne

En ny undersøgelse fra EU-kommissionen viser, at danske lønmodtagere er de bedste i Europa til at skabe balance i hverdagslivet. 88 pct. af danskerne synes, de har god balance. Helt så fint er det dog ikke for børnefamilierne. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) viser nemlig, at næsten halvdelen af kvinderne – og lidt færre af mændene - mener, at det er stressende at nå det hele i hverdagen.

Hver femte synes, at de har decideret dårlig balance mellem familie og arbejdsliv.

- Når man dykker ned i tabellerne, springer det i øjnene, at det er kvinderne, som tager opgaven på sig, så det ikke går helt galt med balancen. Mødrene går ned i arbejdstid for at få mere luft i familien.

Næsten hver anden kvinde arbejder på nedsat tid, og næsten ni ud af ti siger, at de vil have mere tid til familien. Samtidig vælger de, at manden skal arbejde mere for at opretholde familiens indtjening. Jeg synes, det er tankevækkende, at vi stadig er så kønsstereotype, siger seniorforsker Mette Deding fra SFI, som har ledet undersøgelsen.

Send mænd på barselsorlov Arbejdsdelingen i familierne slår især igennem, når det gælder kvinder i typiske kvindefag ansat i det offentlige, fx skolelærere, pædagoger, sygeplejersker, og laboranter: - Jeg har ikke undersøgt det, men det virker som om, det i denne gruppe nærmest ligger i luften, at man er en dårlig mor, hvis man ikke går ned i tid, når man får børn. Men det påvirker kvindernes karriere.

De får lavere løn, og det er givetvis også en af forklaringerne på, at man ikke ser flere kvindelige ledere, mener Mette Deding.

Blandt de højtuddannede slår en anden tendens igennem. Her går kvinderne ikke så meget ned i tid, når de får børn. Og resultatet er ikke til at tage fejl af. Akademikerne slår i undersøgelsen ud med særlig dårlig balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Århus kommune betaler et tillæg for at få større fleksibilitet hos sine hjemmehjælpere. Men hjemmehjælperen har lov til at sige nej til ordningen. FOA arbejder i Århus sammen med kommunen om at udvikle nye modeller for at tilrettelægge arbejdet. Til gavn for begge parter.

Ifølge overenskomsten har hjemmehjælperen krav på at kende sin arbejdstid fire uger frem. Men accepterer den ansatte, at arbejdstiden kan ændres, udløser det et tillæg på 50 kroner, når en time flyttes.

- Det er attraktivt for medlemmerne. Nogle kan tjene ekstra penge, mens andre kan vælge stabile arbejdstider, siger formanden for FOA i Århus, Kirsten Normann.

Også weekendarbejdet eksperimenteres der med på et af lokalcentrene: - Vi gør op med én-for-alle og alle-for-én princippet. Nogle finder weekendarbejdet meget belastende på grund af familien, andre kan godt lide den særlige stemning, der er lørdag-søndag. De vil gerne tjene ekstra penge og holde fri på nogle hverdage. Alt i alt arbejder vi på, at kommunen skal tilbyde mere fleksible modeller for tilrettelæggelse af arbejdet, siger Kirsten Norman.

Skifteholdsinitiativet Usunde arbejdstider skal kompenseres med fritid.

Og de der arbejder længe og på skæve tider, skal have større indflydelse på mødetider.

Sådan lyder to krav fra det såkaldte ‘Skifteholdsinitiativ’, der blev sat i værk ved overenskom-

Undersøgelsen peger i en trist retning, og der er lang vej endnu, mener SF’s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge: - Kvinderne er kun langsomt på vej til de gode stillinger, men mændene er ikke på vej hjem. En del af løsningen kunne være at gennemføre SF’s forslag om at øremærke tre måneder af barselsorloven til mændene. I dag tager mændene i gennemsnit kun 18 dage, mens kvinderne holder orlov i 271 dage. I Island tilhører tre måneder af barselsorloven mændene, og en evaluering af ordningen viser, at der ikke længere bliver set så skævt til dem, når de holder orlov.

sterne i 2004. Bag initiativet står en gruppe af københavnske fagforeninger, der kæmper for at få uregelmæssige arbejdstider sat på dagsordenen.

- I dag kan arbejdsgiverne skalte og valte og flytte folk fra det ene hold til det andet med kort varsel, og det er meget belastende. Jo mere indflydelse den enkelte kan få på sine egne arbejdstider, jo bedre. Men da vi er i mindretal i alle de store LOforbund, så risikerer vores krav at ryge ud i løbet

www.nfa.dk www.sfi.dk www.europa-kommissionen.dk

Case 1

Talrige studier viser, at lange arbejdsdage og skiftende arbejdstider bidrager til konflikter og dårlig balance. Karen Albertsen har undersøgt, om de negative konsekvenser af lange arbejdsdage kan mildnes af større indflydelse på placeringen af arbejdstiden. Resultaterne var blandede:

Kvinderne betaler for balancen

|

af overenskomstforhandlingerne. Derfor er vi gået sammen, siger Simon Tøgern fra HK/medie og Kommunikation København, der har hen ved 1000 medlemmer med skæve arbejdstider.

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Egen

KONTROL

er god kontrol

Jo mere vi selv kan bestemme, jo mindre stress får vi. Det viser 40 års forskning.

Men alt for megen frihed kan skabe farligt kaos

undersøgelsen fra 3F har 58 pct. af medlemmerne problemer med åbningstider en gang i mellem. For 23 pct. er lukkedagene uden for helligdagene det største problem. Og 20 pct. har svært ved at nå at aflevere barnet om morgenen.

Det grænseløse arbejde Tekst: Thomas Klenow With, journalist fsf@ft.dk

Jo mere du selv kan bestemme, og jo større mulighed du har for at tilrettelægge din tid, jo bedre har du det med dit arbejde. Og jo flere krav, som du ikke selv kan styre, jo større chance har du for at blive syg af dit arbejde. Endelig er det også vigtigt at blive rost og værdsat.

Det lyder måske simpelt og banalt. Men ovenstående er kernen i 30-40 års forskning i arbejdsmiljø, nemlig den såkaldte ‘Krav-Kontrolmodel’, som fortsat udvikles og forfines år for år. Modellen bygger på, hvordan folk oplever deres egen tilværelse, og den bruges ved store statistiske undersøgelser af arbejdsmarkedet – bl.a. til at vise, hvad der gør folk syge.

Kontrol over egen arbejdssituation er altså normalt positivt, men den kan dog også kamme over i det, der gerne kaldes for ‘det grænseløse arbejde’. Normalt forbindes grænseløst arbejde med akademikere, der selv tilrettelægger deres arbejde, og som har mulighed for også at arbejde hjemme. Det fører så til, at de arbejder hele tiden, fordi de ikke er i stand til at sige stop. Og det er grunden til, at netop højtuddannede har svært ved at finde balancen mellem arbejde og familie.

Det grænseløse arbejde er imidlertid godt på vej til også at brede sig til LO-området, mener Helge Hvid, der er forsker på Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC. Man finder det fx hos chauffører, bygningshåndværkere eller hos fabriksarbejdere, der rejser rundt i verden og monterer nye produktionsanlæg, hos alle slags vikarer og på den del af HK-området, der giver mulighed for hjemmearbejde.

- Da de første undersøgelser blev lavet i sin tid, skreg man af grin. Når lægerne skulle finde ud, hvad folk døde af, så undersøgte man dem.

Men efterhånden fandt lægerne ud af, at de også skulle lytte. Hvis folk selv synes, de har det skidt, så lever de også kortere. Det vidste man ikke dengang, siger Thora Brendstrup, der er arbejdsmedicinsk lægekonsulent i 3F.

- Grænseløsheden kan se ud på mange måder. Det kan være i tid og sted – altså at man kan arbejde hvor som helst, når som helst. Det kan være organisatorisk i form af en flydende jobbeskrivelse. Det kan være politisk, hvis det er svært at skelne mellem arbejdsgiverens og arbejdstagerens interesser. Eller det kan ligge i et stærkt kulturelt og værdimæssigt fællesskab, der gør arbejdspladsen til det vigtigste sted i ens liv, forklarer Helge Hvid.

Krav versus kontrol

Rytmer er løsningen

Gennem årene er arbejdsmedicinerne nået længere i afdækningen af, hvorfor folk føler sig skidt tilpas. Og her er ‘krav’ og ‘kontrol’ de to stikord. Krav er det negative. Krav kan være alt det, man skal nå, men det kan også være følelsesmæssige krav til, hvordan man skal opføre sig, og hvor meget man skal finde sig i. Kontrol er det positive – at man selv kan bestemme og styre en situation. Jo mere egenkontrol, jo længere lever man. Og hvis det kombineres med social accept og anerkendelse af det, man laver, så lever man endnu længere.

- Undersøgelser viser, at vi alle gerne vil have mere af det grænseløse. Problemet er, at de manglende grænser også skaber kaos. Man fjerner al orden. Kvalitetskravene bliver uklare. Det gør det svært at bevare kontrollen over ens liv – og så bliver man stresset.

- Socialgruppe 5 lever syv år kortere end socialgruppe 1 og 2, og vi hører, at det skyldes livsstilssygdomme, rygning, overvægt og alkohol. I den borgerlige forklaringsmodel ligger underforstået, at de bare kan tage sig sammen. Men hvis du har en overdødelighed på 5000 mennesker, så kan livsstilssygdomme måske kun forklare omkring halvdelen. Resten må forklares ved en dårlig balance mellem krav og kontrol, fastslår Thora Brendstrup.

Modsætningen mellem krav og kontrol findes overalt. En medlemsundersøgelse fra 3F viser, at kravet om at hente og bringe børn kan virke belastende, fordi arbejdsdagen gør det svært at nå. Ifølge

Helge Hvid mener, at en del af løsningen kan være at etablere rytmer i det grænseløse arbejde. Fx ved at holde fast i et kvarters kaffepause om formiddagen eller ved at lave en regel om, at hjemmearbejde er fint, men kun to gange om ugen.

- De fleste prøver jo at etablere en individuel rytme for at få det til at fungere. Men det kan være svært at forsvare. Derfor skal arbejdspladsen udstikke nogle kollektive strukturer, som man kan støtte sig til. I virkeligheden er det jo en gammel socialistisk tankegang – nemlig at individualiteten ikke kan udfolde sig uden de kollektive rammer.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Case 2

Fynsk flekstid I Middelfart Sparekasse bestemmer de ansatte selv, hvornår de vil holde fri Medarbejderne skal ikke spørge deres leder, hvis de en dag vil gå klokken 12 eller holde en afspadseringsdag. De må selv finde ud af, om det er ok. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og medarbejderne har selv ansvaret for at holde den. Sådan er kulturen i Middelfart Sparekasse: Høj fleksibilitet, høj selvbestemmelse og en høj grad af tillid.

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

- Vi kan frit tilrettelægge vores arbejdsdag, og det er godt - ikke mindst for dem med små børn. Men det er ikke et tag-selv-bord.

Systemet bygger på, at vi er ansvarlige medarbejdere, som selv holder øje med, at vi er tilstrækkeligt mange på arbejde. Vi ved jo godt, at der både skal være rådgivere og kassefolk til at betjene kunderne. Og vi ved også, at der er flere kunder omkring den første i måneden, så der skal være flere på arbejde, forklarer tillidsmand Helle Lund Gregersen.

Normalarbejdstiden i sparekassen er 8.45 til 16.15. Selv kan Helle Lund Gregersen godt lide at møde klokken otte nogle dage. Til gengæld holder hun torsdag formiddag fri

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

og bruger tiden på at gøre rent derhjemme, så det ikke skal gøres i weekenden.

Stort set alle medarbejdere kan finde ud af at administrere ordningen - selvom nye lige skal vænne sig til friheden: - Ordningen bygger på ansvarlighed. Nogle enkelte kan have svært ved at administrere den. Men i stedet for at fastsætte nogle regler af hensyn til de få, tager man dem til side og hjælper dem med at finde ud af det. Vores ledere vil helst ikke have, at man spørger dem om lov til at gå tidligt eller møde sent.

Det er et spørgsmål om værdier, siger Helle Lund Gregersen.

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

SF’s bud på det

HELE LIV Landmødet skal diskutere balancen mellem arbejdsliv og familie

Tekst: Thomas Klenow With, journalist fsf@ft.dk

‘Tid til det hele liv’. Det er overskriften på SF’s forslag til en politik, der kan skabe bedre balance mellem danskernes familie- og arbejdsliv.

- Vi ser meldinger om stigende stresskurver især i den offentlige sektor. Der tales også om, at vi alle er nødt til at blive længere på arbejdsmarkedet, samtidig med at flertallet af offentligt ansatte gerne vil trække sig så tidligt som muligt. Det er i korte træk begrundelsen for, at vi giver nogle bud på, hvordan man skaber mulighed for, at den enkelte lever bedre og længere, fortæller SF’s gruppeformand Ole Sohn.

Tid til det hele liv SF’s reformforslag omfatter blandt andre disse elementer: • En tidbank. I perioder kan man arbejde mere

Sæt tid ind på kontoen

end 37 timer om ugen. De overskydende timer

37 timer om ugen - 46 uger om året i 40 år. Sådan ser mange arbejdsliv ud. Et centralt element i SF’s reformforslag er en tidbank, så vi selv kan fordele arbejdstiden over et helt livsforløb. Ideen er at give den enkelte større fleksibilitet. I de unge år kan man måske arbejde 40-42 timer om ugen. Når børnene kommer, skal det være muligt at gå ned i tid. Timerne kan tages fra tidbanken. Når børnene er flyttet hjemmefra, kommer måske igen nogle aktive år - med energi til at spare tid op til seniorårene.

kan spares op i tidbanken og hæves, når man har brug for det.

• Barselsregler. 12 uger af barselsorloven øremærkes til faren.

• Uddannelses- og personaleplanlægning. Alle virksomheder med over 20 ansatte har pligt til at lægge årsplaner for hver enkelt medarbejders videreuddannelse. Både for at udnytte overenskomsternes uddannelsesuger bedst muligt

I praksis er ideen kompliceret at gennemføre, fordi en tidbank både skal baseres på lovstof og på overenskomststof. Derfor skal både politikere og arbejdsmarkedets parter indover, og derfor kan tidbanken heller ikke blive en realitet hverken til næste år eller næste år igen.

Men forslaget skal sætte gang i en principiel debat, om hvordan der kan skabes mere fleksibilitet i vores arbejdsliv.

og for at give plads til at ansætte nye medarbejdere til at fylde hullerne for dem, som er på uddannelse.

• Massiv indsats for bedre arbejdsmiljø. Regeringens nedskæringer af den forebyggende indsats skal rulles tilbage, og der skal fokuseres kraftigt på årsagen til især de offentligt ansattes sygefravær. Flere penge til kommunerne.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Case 3

Politiets fridøgnsbank Politifolk kan aftale at spare op til to års overarbejde op

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

Politifolk kan spare fritid op og gemme den til lange ferier med familien, til uddannelse eller til at gå på nedsat tid i en periode. Siden forrige overenskomst har de 14.000 medlemmer af Politiforbundet haft mulighed for at samle op til 24 måneders overarbejde i en såkaldt ’fridøgnsbank’.

Brugen af fridøgnsbanken aftales individuelt mellem den enkelte politimand og tjenestestedet. Normalt skal overarbejde afspadseres inden for tre måneder, men de ekstra timer kan – hvis det er aftalt på forhånd – sættes ind i banken. Det kan for eksempel være aften- og weekendarbejde, der tæller 25 pct. mere end dagvagter. Så det er ikke ualmindeligt at kunne sætte otte timer i banken på en uge.

Timerne kan spares op til seniorformål eller til personlige eller familiemæssige formål. Ældre politifolk kan bruge den opsparede tid til at gå på deltid de sidste år. Eller til at trække sig tilbage med løn et år eller to før pensionsalderen. De unge kan spare tid op til at være sammen med børnene eller til at uddanne sig.

|

Partiet

|

Ka lender

|

en gensidig aftale, som man skal indgå med tjenestestedet. Hvis ledelsen mener, at det går ud over tjenestestedet, kan den sige nej.

Og når aftalen kører, så kører den. Det skal være planlagt på forhånd. Det nytter jo ikke, at alle sparer op og pludselig holder fri på én gang, forklarer næstformand i Politiforbundet Peer Withagen.

- Indtil videre har 1140 kolleger taget i mod tilbuddet. Det gik noget trægt i starten, men mit indtryk er, at folk er ved at få øjnene op for gevinsten ved at planlægge langsigtet – for eksempel for at kunne gå på halv tid, når man har små børn, siger Peer Withagen.

Personalechef i Rigspolitiet, Lene Frank, mener, at ordningen giver nogle fantastiske mulighed for at planlægge særlige begivenheder i sit liv. Men hun er ikke sikker på, at den uden videre kan kopieres: - Politiet er en stor arbejdsplads, hvor folk er hele deres arbejdsliv. Hvis ordningen skulle bruges på et stort privat arbejdsmarked, har jeg svært ved at se, hvordan man skulle kunne tage tiden med sig. Man risikerer i al fald, at folk ville blive mindre attraktive at ansætte, siger Lene Frank.

- Du kan spare op for at tage seks måneder til Timbuktu – men det er

Case 4

Fleksibilitet på fabriksgulvet Grundfos eksperimenterer med valgfrie arbejdstider Tre arbejdsdage á 12 timer i stedet for 37 timer fordelt over fem dage – med en anelse mindre i løn. Eller hvad med 37 timer fordelt på fire dage? Eller 20 timer på fire dage? Eller måske en arbejdsuge på 40 timer?

På SQ fabrikken – en mindre produktfabrik under Grundfos A/S i Bjerringbro – er der i små tre måneder blevet eksperimenteret med fleksible arbejdstider. Indtil videre har 17 ud af 115 timelønnede ønsket andre

arbejdstider end de gængse. Pilotprojektet er et resultat af en samarbejdskonference sidste år, hvor både medarbejdere og ledelse udtrykte ønske om større mulighed for fleksibilitet. Ønskerne om ændret arbejdstid blev holdt op mod produktionsbehovet på de forskellige linjer og de forskellige skift: - Ved at kigge utraditionelt på produktionen og de forskellige arbejdsopgaver fik vi det til at passe. For eksempel kan stikprøvekontrol af visse pumpetyper godt samles på tre dage i stedet for at fordeles over fem dage. Forsøget er endnu ikke blevet evalueret, men vi kan allerede konstatere, at sygefraværet hos de 17 medarbejdere med selvvalgte arbejdstider er markant lavere end de øvrige medarbejderes. Måske er de mere motiverede, fordi de har taget ansvar for deres egen situation, siger fabrikschef Torben Brændgaard.

Tillidsrepræsentanten på SQ fabrikken, Geert Nielsen, supplerer: - Udgangspunktet var, at det skulle være frivilligt, om man ville deltage i forsøget. Og selvom vi ikke har evalueret endnu, er det mit indtryk, at medarbejderne er rigtig glade for den nye model. En arbejder for eksempel 3 x 12 timer, fordi det giver hende bedre mulighed for at være sammen med børnene.

Jeg tror, at det mest drejer sig om at få det til at passe sammen med familielivet.

Geert Nielsen tror, at flere efterhånden vil vælge de fleksible arbejdstider, hvis ordningen fortsætter. Og medarbejdere på andre af Grundfos’ fabrikker har spurgt, om de kunne blive flyttet over på SQ, fordi de gerne ville have mulighed for mere fleksible arbejdstider.

10

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

Dennis Kristensen er optimistisk. For de unge vil gerne fællesskabet og velfærden – men på egne vilkår. Den udfordring af samfundet og autoriteterne vil få stor indflydelse på fremtiden. Foto: Polfoto

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

11

En

blodtransfusion til arbejdsmarkedet

En højkonjunktur med efterspørgsel på ung arbejdskraft. En ung generation, der sætter spørgsmålstegn ved alt undtagen egne krav. Det er to stærke kræfter, der kan forandre vores samfund dramatisk de kommende år, mener FOA’s formand Dennis Kristensen Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk F! har inviteret sig selv på formiddagskaffe hos Dennis Kristensen.

Han er formand for FOA, der organiserer godt 200.000 mennesker – de fleste ansat i den offentlige sektor. Den hurtigtalende og lune forbundsformand har de seneste år også markeret sig som en af fagbevægelsens skarpeste debattører – og ikke sjældent er det bevægelsen selv, der får en bredside.

Vi har opsøgt Dennis Kristensen i hovedkvarteret på Staunings Plads i København for at høre hans bud på fremtidens samfund og arbejdsliv. Hvad ser han, når han kigger i kaffegrumset? Vil arbejdsliv og fritidsliv smelte endnu mere sammen, end tilfældet er i dag? Og er det godt? Eller skidt?

Autoriteter får et skud for boven - Hvis fremtiden bliver, som jeg gerne vil have den, så får lønmodtagerne flere og bedre muligheder for selv at bestemme, siger Dennis Kristensen. Og han mener, at forudsætningerne er på plads – i hvert fald for en del af befolkningen: - Vi er i en opgangstid ligesom i 1960’erne. Erhvervslivet har et stort og udækket behov for arbejdskraft. Men det er de unge generationer, som sætter dagsordenen. De sætter spørgsmålstegn ved alt. De vil have indflydelse på deres liv og på deres arbejde. De møder chefen med attituden: ‘Helt ærligt … du har da ikke tænkt dig, at du skal bestemme, vel?’ Og det er jo en udfordring af autoriteterne, som vil noget.

Forbundsformandens venlige øjne gløder af liv. Han gør sig ingen anstrengelser for at skjule, at han sætter pris på en ungdom, der tør rokke ved autoriteterne.

- De unge minder os om noget, vi andre har glemt. Altså for pokker … jeg er tidligere kommunist, så jeg burde jo selv være relativt oprørsk.

Men jeg kan da godt mærke, at det er godt at blive skubbet til af nye generationer, som forholder sig kritiske til alt - selv arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, lyder det fra Dennis Kristensen.

Ikke størrelse 42 til alle Er de unge med krav om medarbejderaktier og øget indflydelse ved at opfinde økonomisk demokrati i en version 2.0?

- Ja, eller ØD i en version 4.6 for den sags skyld! De unges frygtløshed – og jagten på deres hænder og hjerner – kan give samfundet som helhed et meget positivt skub. Men der er én stor fare. Vi risikerer at individualisere ansvaret for at skabe de bedste rammer for arbejdslivet. Når samfundet ikke længere skal producere størrelse 42 til alle, udfordrer det jo alle os, der gerne vil have en størrelse 45 eller 39.

Og Dennis Kristensen ville ikke være den, han er, hvis ikke han mente, at fagbevægelsen har en rolle at spille lige præcis her.

- Det er jo en enestående chance for at nyorientere fagbevægelsen. Vi har – som Thomas Nielsen sagde det – sejret ad helvede til. Godt. Det kan vi gøre igen. Men vi har nok i et årti eller tre været lidt berusede af egen succes. Jeg tror, fagbevægelsen fik lagt sig lidt for godt til rette under sejrspalmerne.

Frit valg på alle hylder – Vi blev ramt af egen succes. Fagbevægelsen begik den fejl at ville behandle alle ens. Det var ikke opgaven. Fagbevægelsen blev ikke stiftet, for at Dennis skulle beslutte, hvad der er godt for 200.000 mennesker. Opgaven var og er at sikre alle samme muligheder, mener Dennis Kristensen.

- Nu er den store udfordring, hvem der skal bestemme i vores arbejdsliv. Vi bestemmer selv i de fleste af døgnets timer, men i otte timer bliver vi styret. Sådan vil det ikke være i fremtiden. Arbejdsmarkedet får en sand blodtransfusion med de unge generationers nye krav, som kan gå ind og ændre noget så fundamentalt som arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet.

Dennis Kristensen mener, at fremtidens fagforeninger skal sikre sine medlemmer nogle grundlæggende rettigheder. Oven på de rettigheder vil der være et tykt lag af frie valg: 37 timers arbejdsuge står for skud, vi får individuelle pensioner og i tidbanken kan vi opspare fritid eller vende karrieren på hovedet, hvis det passer os.

12

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Overhalingsbane og krybespor - Men … vi har allerede i dag et A og et B-hold på arbejdsmarkedet.

Jeg er ikke så bekymret for dem i overhalingsbanen. Dem med den gode løn og de fede stillinger med masser af udviklingsmuligheder.

Dem, som har så travlt med at pleje egen karriere, at de er tilbøjelige til at sende børnene en godnathistorie pr. mail.

- Langt værre er det for dem, som ikke har noget valg. Som ikke har indflydelse på eget job. Som også i fremtiden skal passe job med flere begrænsninger end muligheder. De job, hvor det ikke er dig, der er opfinder, men hvor andre fortæller, hvad der er dagens dont.

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Miami i det sydfynske Dennis Kristensen er ikke blind for risikoen for, at det offentlige får lov at skrante så meget, at der bliver banet en sekssporet motorvej for privatisering.

- Vælger vi den amerikanske vej i en let modificeret skandinavisk udgave, så vi får et Miami, hvor de økonomisk velpolstrede ældre kan betale sig til private ydelser, fordi de ikke kan » Vinden blæser kraftigt i eller ikke vil leve med en forholdsvis ringe standard i det offentlige system. Og har vi den rigtige retning. Jeg kan først etableret et dansk Miami et eller andet ikke huske, hvornår jeg sidst sted i det sydfynske øhav, så er fanden løs i Laksegade. For så kan det samme ske i folkehar oplevet så stor tilslut- skolen, i børnehaver og på sygehuse – faktisk ning til fællesskabet og vel- er det til dels allerede sket.

færden som netop nu « Dennis Kristensen repræsenterer en Ifølge Dennis Kristensen er logikken enkel: Fremtidens skatteborgere vil ikke betale fuld del af disse mennesker. Og ser det som pris for sekundavarer. Og derfor er der simpelthen ingen vej uden om sin opgave at gøre os andre opmærksomme på, at nok er der nogle, bedre løn og ansættelsesvilkår til de ansatte i den offentlige sektor. som bliver forpustede over det grænseløse arbejdsliv … men der er Men han er meget optimistisk og tror, vi er på vej i en helt anden altså andre, som døjer med alt for snærende bånd. retning end den amerikanske.

- Vi er nødt til at opfinde et arbejdsmarked, der kan gå på to ben.

- Vinden blæser kraftigt i den rigtige retning. Jeg kan ikke huske, Ellers vender de unge generationer ryggen til et job i det offentlige. hvornår jeg sidst har oplevet så stor tilslutning til fællesskabet og Hjemmehjælperne er et godt eksempel. Inden 2015 går mellem hver velfærden som netop nu. Det er et voldsomt opløftende. De unge er tredje og hver fjerde hjemmehjælper på pension. Det vil sige ca.

20.000 personer. Dertil kommer, at befolkningen bliver ældre. Det be- i den grad kritiske og tænkende væsener. De vil gerne fællesskabet, så længe det er på vilkår, de selv vælger. De vil behandles som noget tyder, at vi skal finde yderligere 10.000 hjemmehjælpere. Inden for en unikt. Vi kommer til at bevæge os fra et stort fællesskab til mange kort årrække skal vi altså have 30.000 nye hjemmehjælpere. Hvordan mindre fællesskaber, er Dennis Kristensens afsluttende bud. skal det kunne lade sig gøre? Skal vi outsource de ældre og plejen af dem til Kina, til Filippinerne?

Vælgerne har magten - Vi skal genskabe respekten for hjemmehjælperens og sygeplejerens job. Vi skal fjerne de hindringer, som gør, at job i den offentlige sektor opleves som mindre attraktive. Og ja … så kommer vi nok ikke uden om at skaffe arbejdskraft udefra.

Dennis Kristensen peger på de ældre som en meget betydelig magtfaktor i fremtiden og forudser, at vi kommer til at importere hænder i bundter for at tilfredse de krav, som for eksempel hans egen generation vil stille. Og de ældres børn vil ikke acceptere et offentligt tilbud om et bad hver tredje uge.

Dennis Kristensen Født den 13. februar 1953. Er noget så usædvanligt som en fagforeningsformand, der aldrig har været socialdemokrat.

Blev valgt som FOA-formand i 2002. I 1970’erne var Dennis Kristensen tillidsmand for portørerne på Herlev Sygehus.

Han var en så stor torn i øjet på ledelsen, at den trodsede al beskyttelse af tillidsmandsposten og fyrede ham. Det udløste

- Der er så meget snak om nutidens ‘curling-forældre’, som rydder enhver forhindring af vejen for deres børn. Men samtidig er de unge jo ‘curling-børn’ i den forstand, at de også vil rydde alle forhindringer af vejen, når far eller mor skal på plejehjem. De vil ikke finde sig i, at forældrene får en ringe behandling. De vil forvente høj service til gengæld for den skat, de betaler. De vil forvente, at de fælles løsninger fungerer lige så godt som det bedste, man ellers kan købe sig til.

Og hvis ikke det offentlige fungerer og leverer varen, så vil de gå til det private.

tre ugers strejke blandt portørerne.

FOA er landets tredjestørste fagforbund med 203.000 medlemmer. 87 pct. af medlemmerne er kvinder. De fleste arbejder i den offentlige sektor inden for børnepasning, ældrepleje og sygepleje. FOA organiserer også buschauffører, brandfolk, rengøringsassistenter m.fl. www.foa.dk

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

13

globalt hede G e o rg e M o n

Globalt hedeslag kan afværges

|

biot

slag

Hvordan un dgår kloden bræ vi at nder?

Den engelske miljøforkæmper, George Monboit, har med sin nye bestseller ‘Heat’ skrevet en velstruktureret, vittig og for det meste informativ bog, der netop er udkommet på dansk

Fyrbakken

Af: Nis Graulund, chefkonsulent i SF sfnigr@ft.dk

Det var med nogen skepsis, at jeg åbnede ‘Heat – How to Stop the Planet Burning’, for Monboit har skrevet meget velmenende sludder i tidens løb. Jeg blev positivt overrasket.

Monboits kongstanke er, at alle mennesker bør have lige ret til at udlede drivhusgasser. Det betyder, at hvis vi skal undgå en menneskeskabt drivhuseffekt på mere end 2°C, skal de rige lande nedbringe CO2-udslippet med 90 pct. i 2030. Et langt mere dramatisk tal end andre kommer frem til - EU siger fx 60-80 pct. i 2050. Man kunne fristes til at afskrive Monbiot som sortseer.

Men nej. Hans ærinde er at vise, at det kan lade sig gøre. Han gennemgår sektor for sektor med et åbent sind; efter en grundig diskussion afviser han atomkraft, mens han er positiv overfor underjordisk opsamling af CO2 fra kulkraftværker. Konklusionen er, at i langt de fleste sektorer er en reduktion på 90 pct. mulig. For det meste ved brug af kendt teknologi, men på visse områder ved hjælp af en ny livsstil. Der mangler ‘kun’ den politiske vilje.

‘Heat’ giver os ingen facitliste, men mange konstruktive ideer til, hvordan vi kan løse klimaproblemerne. Monboits store bekymring er, om den politiske vilje til at fortælle også de ubekvemme sandheder er til stede. Den bekymring er også min.

George Monboit: Globalt hedeslag. Forlaget Fyrbakken, 129 kr.

5 gode råd om CO2 Miljøministeriet lancerede i marts kampagnen ‘Et ton mindre’, der har til formål at få den enkelte til at tage ansvar for sit personlige CO2-udslip. Og det kan naturligvis bidrage til, at Danmarks samlede klimapåvirkning bliver noget mindre. Men uden nye politiske initiativer, der for alvor retter sig mod den globale opvarmning, batter det ikke.

Derfor er det også det første af Anne Grete Holmsgaards fem gode råd, der er absolut det vigtigste …

Nulvækst er ingen forudsætning Analysen minder i forbløffende grad om SF’s analyse i Grøn Plan fra 2003, hvor begrebet ‘Grøn optimisme’ blev introduceret. Der er dog en vigtig undtagelse, nemlig flyvning. Problemet er ikke, at fly er specielt energikrævende, men at fly muliggør transport over meget lange afstande. Flys energieffektivitet kan forbedres, men ikke med noget, der minder om 90 pct. Så vi kommer nok til at flyve mindre i fremtiden.

1. Sæt kryds ved en person, der er grøn til fingerspidserne.

2. Tru din mand/kone: Ingen bil, der kører under 20 km på literen.

3. Udfordr din nabo til ædel kappestrid om, hvem der kan nedbringe sit energispild mest – og glæd dig over den økonomiske gevinst.

4. Kræv, at din kommune kun bygger lavenergibyggeri

Monbiot har forstået, at drivhusproblemet kan løses uden nulvækst: ‘Omkostningerne … vil bare forsinke det tidspunkt, hvor vi bliver ti gange så rige som i dag med nogle få år’. Netop! Bogen indeholder også et fremragende kapitel om ‘benægtelsesindustrien’, der lysende klart viser, hvordan særinteresser kan afspore den offentlige debat.

– og går over til elbiler eller hybridbiler.

5. Hav en god undskyldning parat, når du træder ud af din Rover. Fx ‘Min cykel er lige punkteret’, ‘Storebæltsbroen er lukket pga. storm’, ‘De strejker i DSB’, osv.

14

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Først et slag – og så et

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

SPARK

Den nye 300-timers regel slår hårdt ned blandt de allermindst privilegerede. Når en hel familie skal leve af én kontanthjælp, er det nytteløst at spænde livremmen ind. Fattigdomsfælden klapper med risiko for alvorlige konsekvenser på både kort og lang sigt Tekst: Merete Thorøe, journalist fsf@sf.dk

Politikerne har travlt med at love velfærd til alle, og beskæftigelsesministeriet kører kampagnen ‘En ny chance til alle’. Samtidig tvinges de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere ud i dyb fattigdom.

Efter først at have ramlet mod kontanthjælpsloftet rammes et indtil videre ukendt antal familier nu af endnu en økonomisk katastrofe.

Hvis ikke et ægtepar på kontanthjælp kan præstere hver 300 timers almindeligt arbejde i løbet af to år, så straffes familien og mister halvdelen af hjælpen.

- Herudover vil folk blive tvunget til at gå fra hus og hjem, og jeg frygter mange splittede familier, hvor far ender på herberg, mens mor og børn søger til krisecentrene. Og i det lange løb risikerer vi at skabe en stor etnisk underklasse i beboelsesvogne, som vi kender det fra udkanten af andre storbyer, siger Bettina Post.

- Et par med to børn risikerer kun at have 200 kr. pr dag til mad, tøj, fritidsaktiviteter og alt det løse. Alle kan klare at leve af havregryn, pasta og flåede tomater et stykke tid, men for dem som rammes, vil fattigdommen være uden ende. Det er et niveau, der ligger under alt, hvad vi kan være bekendt.

En ægte catch 22

Det mener Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Hun er bekymret for, hvordan det vil gå de familier, som forarmes så kraftigt. Reglen har en kolossal etnisk slagside, for af de berørte skønnes 2/3 at have indvandrerbaggrund, og her rammes i første omgang kvinderne, fordi de er længst fra arbejdsmarkedet. De mister nemlig retten og pligten til erhvervsfremmede undervisning og risikerer at blive helt isolerede fra det danske samfund. Og når mor alligevel går derhjemme, giver det ingen mening at sende børnene i daginstitution, og dermed rammes også næste generation hårdt.

300-timers reglen er i Bettina Posts øjne helt igennem ondskabsfuld.

Blandt andet fordi muligheden for et særligt tillæg til familier med særlig høj husleje eller særlig stor forsørgerbyrde samtidig er fjernet.

- Desuden kan reglen få konsekvenser for indvandreres mulighed for at få statsborgerskab. Kommunerne har nemlig mulighed for som enkeltudgift at dække en måneds husleje af hensyn til familien – med tilbagebetalingspligt. Men da der også er vedtaget en bestemmelse om, at man ikke kan få dansk statsborgerskab, hvis man har gæld til det offentlige, ja så klapper fælden for alvor.

Endelig peger Bettina Post på det urimelige i, at personer i matchgruppe 4 overhovedet er omfattet af den nye regel. Ifølge beskæftigelsesministeriets egen definition består gruppe 4 nemlig af borgere

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

15

Politisk nyt Stop skatterabat til firehjulstrækkere Nye tal fra Topdanmark viser, at de tonstunge firehjuls-

med så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at de ikke umiddelbart kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det et krav, at de 300 timer netop skal være ordinært arbejde!

Et spark til dem der ligger ned Ifølge beskæftigelsesministeriet er der 6.000 ægtepar på kontanthjælp i Danmark. Af disse forudsætter ministeriet, at hele 80 pct. er i stand til selv at skaffe sig de fornødne tre timers arbejde om ugen, så ‘kun’ 1.200 familier falder for 300-timers reglen.

Pernille Frahm, SF’s socialordfører, mener, at det er usandsynligt, at så mange er i stand til selv at skaffe sig de nødvendige timers arbejde: - Mennesker i matchgruppe 4 har jo andre problemer end at være ledige. Fysiske skavanker samt sociale og psykiske problemer betyder, at mange ganske enkelt ikke magter at skaffe – endsige passe – selv få timers arbejde. Heller ikke ukomplicerede jobs som fx avisbud eller jordbærplukker. Og hvor skulle de få jobbet fra? Arbejdsgiverne står jo ikke ligefrem i kø for at tilbyde de allerdårligst rustede småjobs.

Pernille Frahm ryster med egne ord af skræk for, at stribevis af familier vil havne på gaden og henviser bl.a. til erfaringerne fra Thatchers Storbritannien i 80’erne. Her viste det sig tydeligt, at når man mister sin bolig, mister man også kontakten til det normale samfund og derved starter en ond spiral med yderligere marginalisering. Og herfra er det uhyre svært at kæmpe sig tilbage.

trækkere er indblandet i 22 pct. flere trafikulykker end almindelige personbiler.

- Et skridt i den rigtige retning vil være at fjerne skatterabatten til de farlige firehjulstrækkere Det giver simpelt hen ingen mening, at vi giver statsstøtte til biler, som i den grad øger risikoen for ulykker på vores landeveje, siger SF’s trafikpolitiske ordfører, Poul Henrik Hedeboe.

Ungdomshus uden vold SF har konsekvent støttet de unge og en politisk løsning i sagen om ungdomshuset. Da rydningen af Jagtvej 69 udviklede sig til vold fra en gruppe af unge, stod SF af.

- De unges skuffelse kan aldrig retfærdiggøre vold. Jeg appellerer på det kraftigste til de unge om at afstå fra enhver form for vold og i stedet insistere på dialogen, siger retspolitisk ordfører Anne Baastrup.

SF i København var i sin tid imod, at kommunen solgte Ungdomshuset, og udviklingen har da også tydeligt vist, at det var en fejl. SF arbejder på at finde et andet hus til de unge.

DF på stoffer?

Forsøg med lægeordineret heroin viser, at det kan mindske antallet af dødsfald og skaffe flere narkomaner i behandling. For nylig kom Dansk Folkepartis leder, Pia

- Vi kan desværre ikke fjerne flertallet for den hjerteløse regel. Men vi vil gøre os umage med at vise effekten af den og råbe op på vegne af dem, som ikke selv har ressourcer til det, understreger Pernille Frahm.

Kjærsgaard, for skade at støtte et forsøg i Danmark. Det fik straks SF’s sundhedsordfører, Kamal Qureshi, til at tilbyde Pia Kjærsgaard at bliver medstiller af et forslag i Folketinget. Senere samme dag trak Pia Kjærsgaard i land.

300-timers reglen

SF bag dansk kritik af EU’s handelsaftaler

• Reglen er en del af integrationsforliget, som regeringen

pæiske kolonier, Cotonou-aftalen, udløber til nytår, og der

EU’s handels- og samarbejdsaftale med de tidligere euroog DF indgik i efteråret 2005.

• Efter to år på kontanthjælp anses man for hjemmegåen-

forhandles om en afløser i form af seks økonomiske partnerskabsaftaler, såkaldte EPA’er. EU kræver næsten fuld

de og skal forsørges af sin ægtefælle – også selvom man

gensidighed på told og kræver samtidig aftaler om ser-

er i aktivering, praktik el. lign.

viceydelser, konkurrence, investeringer samt offentlige

• Begge ægtefæller skal have mindst 300 timers ustøttet,

indkøb. Da Folketinget i januar skulle debattere EPA’erne,

ordinært arbejde i løbet af to år, ellers mister den ægte-

fik SF i samarbejde med flere NGO’er lavet en vedtagelse,

fælle, som skønnes at være længst fra arbejdsmarkedet,

som først S og R og siden regeringen tilsluttede sig. Det

sin kontanthjælp.

• Den 1. april 2007 trådte en overgangsordning i kraft.

fremgår bl.a., at bistanden skal øges, at fattige lande skal kunne beskytte sig mod dumping og at told skal nedsæt-

Den betyder, at ægtepar, der ikke har haft hver mindst

tes i et tempo, der er statsfinansielt og socialt ansvarligt.

150 timers arbejde siden 1. april 2006, mister den ene

Endvidere skal aftaler om serviceydelser, konkurrence,

kontanthjælp.

• Undtaget fra reglen er ledige med den laveste arbejds-

investeringer og offentlige indkøb kun forhandles med de lande, der ønsker det.

evne (matchgruppe 5) samt ledige i målrettede uddannelsesforløb, der vurderes at føre til fast arbejde. www.socialrdg.dk www.bm.dk

www.sf.dk

16

|

Ind hold

|

Versus

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Versus: I hvert nummer stiller vi to

Deltag i debatten: Fra den 20. april til og med den 4. maj

synspunkter over for hinanden og lader

er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører

to debattører svare på hinandens indlæg.

og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

Kvoter for kvinder – ja eller nej?

Pernille Vigsø Bagge, MF pernille.bagge@ft.dk

Eva Kjær Hansen, MF min@sm.dk

Er det politikernes opgave at indføre kvoter for at øge andelen af kvinder i direktionslokalerne og i virksomhedsbestyrelserne?

Eller er det de enkelte kvinders eget ansvar at slås for ligestilling og tilkæmpe sig plads i toppen af dansk erhvervsliv?

Pernille Vigsø Bagge, MF og ligestillingsordfører for SF, og Eva Kjer Hansen, MF for Venstre samt social- og ligestillingsminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten.

|

Kære Eva > Danske kvinder er veluddannede og ønsker at bruge deres uddannelser aktivt til at få magt, agt og gode jobs i dansk erhvervsliv og andre steder, hvor et højt uddannelsesniveau er påkrævet.

Derfor er det også direkte absurd, at andelen af kvindelige topledere i erhvervslivet og i virksomhedsbestyrelser er så lav. Ifølge en rapport fra 2006 udgivet af Nordisk Ministerråd er kvindeandelen i bestyrelserne for de 500 største selskaber i Danmark 7,2 pct. Overvægten af mænd er bl.a. udtryk for, at mænd rekrutterer mænd, mens kvinder oplever en ulige og langt mere besværlig adgang til fx bestyrelsesposter.

Da det er et alvorligt demokratisk problem, at så få kvinder finder vej til toppen af erhvervslivet, hvor der tages mange vigtige og magtfulde beslutninger, bør man lave en forsøgsordning, der løber i fem år. Den skal indebære, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i private, børsnoterede virksomheder skal udgøre 25 pct. i 2012.

Hilsen Pernille

Kære Eva > Ja, måske er kvoter et fattigt svar, men dog bedre end intet svar. For som samfund kan vi ikke stiltiende se på, at gamle traditioner holder kvinderne væk fra topjobs. I den offentlige sektor er der ganske rigtigt ansat flest kvinder. Men er det da netop så ikke fortvivlende, at 80 pct. af alle ledere i det offentlige er mænd? Jeg kunne aldrig drømme om, at kalde kvinder for ofre. Men når man gør det og hævder, at kvoter forhindrer ansættelse på kvalifikationer, så er det ensbetydende med at sige, at kun 10 pct. af kvinderne har kvalifikationerne til at blive ledere.

Er det ikke snarere sådan, at kvinder diskrimineres, når topstillinger skal besættes? At mænd af gammel vane ansætter mænd, bl.a. fordi kvinder har det med at føde børn. Mænd tager i gennemsnit barselorlov i 18 dage, mod 271 dage for kvinderne. Vanetænkningen er den største barriere for

en ændring, og øremærket barsel og kvoter er midler til at nå et mål, der ikke nås med hænderne i skødet.

Hilsen Pernille

Kære Eva > Naturligvis skal kvinder bruge deres netværk og tage gode uddannelser. Men

når det er den enkeltes ansvar at kæmpe mod indgroede strukturer, så klarer kun få kvinder sig igennem til lederstillingerne. Det er en grundlæggende forskel på højreog venstrefløjen i Danmark, om man mener, det er rimeligt, at den enkelte skal være så fleksibel på arbejdet, at det giver stress og dårligt familieliv. Eller om arbejdsmarkedet skal indrettes, så også arbejdsgiveren skal være fleksibel. I SF - og i moderne ledelsesteori - kan man sagtens forestille sig, at en leder kan nøjes med at arbejde 35 eller 40 timer om ugen frem for 70 eller 80.

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen bliver ved at afvise øremærket fædrebarsel, når de positive effekter står lysende klart i de andre nordiske lande. Når man afviser politiske initiativer for at fremme lige vilkår for mænd og kvinder, skylder man at sige åbent, at lighed ikke er et mål, man ønsker at forfølge.

Hilsen Pernille

< Kære Pernille Kvinder skal til tops på deres kvalifikationer – ikke på kvoter. Drivkraften for at få et topjob skal være, at man har evnerne og ambitionerne. Ikke at man bliver betragtet som offer. De få kvindelige direktører i private virksomheder er ganske rigtigt et problem. Det vidner om, at halvdelen af samfundets talentmasse bliver udnyttet for lidt.

Det danske arbejdsmarked er desværre meget kønsopdelt. De fleste kvinder arbejder i den offentlige sektor. Derfor er det ikke så overraskende, at mænd fylder mere på direktionsgangene i private virksomheder.

Også uddannelserne er meget kønsopdelte, og det er derfor også op til kvinderne at tage de uddannelser, som fører til tops. Kvinder har det, der skal til for at blive gode ledere - de skal bare blive bedre til at vise det og kræve deres ret. Og de skal lære af mændene og blive bedre til at danne og udnytte netværk. Kvoter for kvinder er et fattigt svar på manglende ligestilling.

Hilsen Eva

< Kære Pernille Selvfølgelig skal kvinder benytte de samme metoder som mænd, når de skal have plads på direktionsgangene. Hvis kvinder bilder sig ind, at de kan komme til tops uden at tage de karriererettede uddannelser og uden at networke, så skyder de virkelig sig selv i foden. Af ideologiske årsager afviser venstrefløjen, at kvinder må være stræbere og arbejdsheste ligesom karrieremændene. Men topledelse er ikke en badeferie. Derfor er en forudsætning som regel også, at man har hjælp på hjemmefronten.

Hovedproblemet for ligestillingen i Danmark ikke er politisk, men privat.

Mænd og kvinder giver nemlig stadig ikke hinanden lige meget ansvar i hjemmet. Vi bør hver især tage konfrontationen i hjemmet om fordelingen af opgaverne. Venstrefløjens uvilje mod at give plads til hjemmeservice i forskellige former har været med til at bremse kvinderne.

Gør det lettere at købe sig til aflastning i hjemmet. At gennemtvinge en statsfastlagt fordeling af barselsorloven gavner ikke.

Hilsen Eva

< Kære Pernille Danmark er faktisk et land, hvor mænd og kvinder har frihed og lige vilkår. Men de bruger deres lige vilkår på en måde, som tyder på, at de ligger under for gamle vaner. Kvinder vælger en lang barsel, mænd vælger en kort. Kvinder uddanner sig til den offentlige sektor, mænd til den private. Jeg er enig i, at det tyder på nogle indgroede strukturer. Men hvis de indgroede strukturer sidder inde i mænds og kvinders hoveder, er det deres holdninger, vi skal sætte ind overfor.

Vores opgave er ikke at tvinge nogle, men at vise begge køn, at det kan lade sig gøre at træffe andre valg. Vi må vise kvinderne, at karriere er mulig samtidig med et familieliv. Vi må vise mændene, at de går glip af nogle vigtige måneder med deres børn, hvis de fravælger barsel. Men man må og skal selv træffe beslutningerne. Moderne kvindefrigørelse handler ikke om tvang, kvoter mm., men kræver fortsat, at man tager nogle kampe i hjemmet. Det er her den vigtigste ligestillingskamp skal stå.

Hilsen Eva

18

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Steen Nepper Larsen, født 1958, er cand.mag. i historie og samfundsfag. Er ansat på RUC og DPU og fungerer desuden som

2. halvleg

anmelder og kritiker. Bestyrelsesmedlem i SOPHIA – en demoAf: Steen Nepper Larsen

kratisk-humanistisk tænketank for pædagogik og dannelse.

Chokbølgerne fra

Det er ikke nok at være moralsk forarget. Der skal meget mere til, hvis omsorgsarbejdet blandt de mindst privilegerede skal vinde samfundsmæssig anerkendelse. Det skriver Steen Nepper Larsen i denne kronik Forståeligt nok blev vi alle forargede og forstemte, da skjulte kameraer kunne bevidne en fornedrende og krænkende tone på afdelingen for værgeløse mennesker på Strandvænget i Nyborg. Det var grimt, nærmest ubærligt at høre mennesker tale til andre mennesker, som var de laverestående dyr eller irriterende ting. Den moralske forargelse over de sindslidendes umenneskelige forhold kogte over, mens jagten gik ind på de skyldige. Flere ansatte sygemeldte sig. Andre blev fyret, deriblandt lederen der måtte stå til ansvar for sin manglende evne til at udøve fagkyndig og værdig ledelse.

Med rette blev hun klandret for sin ringe indsigt i de faktisk forhold på institutionen.

Det forekom mig dog, at en række strukturelle dimensioner helt forsvandt i kølvandet

på chokbølgerne fra Strandvænget. Vi lever i et samfund, hvor fx en institutleder på et universitet, en tandlæge med egen klinik eller en ejendomsmægler får 3-4-5 gange mere i årsløn end en ufaglært i pleje- og omsorgssektoren. Hvis der blev investeret i uddannelse og viden om psykiske og fysiske lidelser – og hvis lønnen for at have med nogle af Danmarks mindst privilegerede mennesker at gøre blev hævet til det dobbelte - så ville omsorgsarbejdet kunne tiltrække nogle mennesker med ambitioner og en vilje til at forandre forholdene.

Som rektor Lars-Henrik Schmidt fra Danmarks Pædagogiske Universitet for nylig slog fast i fjernsynet, må vi aldrig opgive et andet menneske. Et samfund må altid bedømmes på, hvordan det behandler de svageste. Alle – også de mindst givende, de besværligste og mest behandlingskrævende – må der værnes om. Og klienterne på Strandvænget har brug for kærlige hænder og for begavede professionelle, der både kan tale deres sag og være nærværende i det daglige.

Ind direkte fra gaden

Sommeren 1977. Farvel til tre lange år på Nyborg Gymnasium. Alverdens muligheder Vi skal værne om de svageste for øje og en kolossal rejselyst i sindet. Nu Så længe vi – undskyld mit ordvalg – sætter skulle der tjenes penge. Efter i nogle måne‘white trash’ til at passe ‘wasted lives’*, er der at have været tilkaldevikar på Strandhøj der en overhængende risiko for, at Strand– som Strandvænget hed i fordums tid - blev vænget ikke blot er en enlig svale. Vi lader jeg ansat som tilsyneladende » Så længe vi sætter ‘white trash’ til at ufaglært ommed sindsro passe ‘wasted lives’, er der en overhæn- sorgsassistent og imod bedre gende risiko for, at Strandvænget ikke i nattevagt på vidende den blot er en enlig svale « en afdeling uuddannede, for psykotiske sprogfattige og børn. I dagtimerne talte jeg med nogle af de kaffedrikkende underklasse passe ofte helt få tilbageblevne socialpædagogiske ildsjæle. sprogløse og ekskluderede liv, som næsten De fortalte, at nedskæringer og dårlige ingen finder menneskelige kvaliteter hos. normeringer i årevis havde umuliggjort

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

19

Deltag i debatten

går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft

Fra den 20. april til den 4. maj er det muligt at debattere kro-

bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage – velkom-

nikkens indhold med forfatteren og alle andre, der blander

men til spillet.

sig i debatten på www.sf.dk/omsorg

egentlige behandlingsforløb. De græmmedes over, at vi måtte nøjes med at passe på børnene og sørge for, at de ikke gjorde vold på sig selv eller andre. Igennem 10 måneder fik jeg et indblik i et institutionsliv under pres, en masse gribende livsskæbner og en forståelig professionel opgivenhed.

30 år senere virker det ikke som om, der er én eneste ildsjæl på arbejde på den afdeling, der endte med at blive kendt i en skandalefilm. Både dengang og nu kan man simpelthen komme lige ind fra gaden og få timer efter stå med et kolossalt ansvar for andre menneskers liv uden at kende det mindste til deres specifikke lidelser, familiemæssige baggrund eller behandlingsplaner.

Ingen undskyldning Der er ingen undskyldning for ikke at passe sit job ordentligt og for ikke at behandle andre mennesker med værdighed. Men i stedet for udelukkende at jage de synlige syndebukke på porten må vi spørge til de strukturelle, politiske og økonomiske årsager til, at det dog kan gå så galt.

Det politiske niveau ønsker effektivitet og hylder mantraet noget-for-noget. Og når klienterne fra Strandvænget ikke kan bidrage til

at gøre Danmark til verdensmester i globaliseringskampen, så får hverken de eller deres ‘oppassere’ ret mange ressourcer at gøre godt med. Neoliberalismens mange fortalere kræver som bekendt value for money.

der må gøre selv rigmænd på landets mest eftertragtede strandveje misundelige. Her finder man sanselegepladser, klatrestativer, kælkebakker, dyrefold og frit spankulerende påfugle med smukke fjerdragter. Området er offentligt tilgængeligt, og mange børnefamilier slår et smut forbi Strandvængets arealer, når de skal have en dosis frisk luft og nyde det klare udsyn.

Hårdt og sejt arbejde blandt skrigende mennesker, der sviner, truer, er tunge og har svært ved at » Hårdt og sejt arbejde blandt skrigende udtrykke sig, mennesker, der sviner, truer, er tunge Man kunne burde præmieres med en høj og har svært ved at udtrykke sig, burde ønske sig, at præmieres med en høj løn « de ansatte på løn. Men sådan Strandvænget ser virkeligheformår at genvinde noget af den selvrespekt den ikke ud. Jeg er bange for, at der først vil og smittende farverigdom, som en påfugske noget afgørende, hvis normeringerne lehan udstråler uden den mindste grad af forbedres, hvis fagligheden og stoltheden forstillelse eller tvivlrådighed. bringes tilbage til arbejdspladsen og der skabes en ny og mere energisk ånd. Strandvæn* Jf. den polsk-britiske sociolog Zygmunt Baumans get bør ikke være et sted, hvor man drikker bog ‘Forspildte liv. Moderniteten og dens udstødte’. sin kaffe og snakker med de andre ansatte, Kbh. 2005. mens beboerne får lov til at passe sig selv eller ligefrem bliver skældt huden fuld, hvis de forstyrrer.

Sanser og påfugle i spil I skærende kontrast til elendigheden inde på den famøse afdeling står Strandvængets grønne områder med en havudsigt,

20

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

FÆLLES

om racehad og EU-modstand Med en ny, ekstremt højreorienteret gruppe har EU-Parlamentet fået en samling demokratisk valgte repræsentanter, som ingen andre parlamentarikere har lyst til at lege med

Tekst: Karin Bergquist, journalist f@sf.dk

Front Nationale og har en straffesag kørende for Holocaust-benægtelse.

Identitet, Tradition og Suverænitet (ITS) har endnu intet politisk program, men er imod en europæisk, bureaukratisk supermagt og imod Tyrkiets indtræden i EU. Under mottoet ‘Verdens Patrioter Foren Jer’ forsvarer gruppen de kristne værdier, familien og europæisk civilisation.

Hellere synlige end i skjul Sigøjnerhadere, fremmedhadere, bøssehadere, jødehadere og Holocaust-benægtere. Europa-Parlamentets nye politiske gruppe ”Identitet, Tradition og Suverænitet” ved godt, hvad de ikke kan lide.

Den nye gruppe blev dannet i januar 2007, og ud over hadet til anderledes tænkende har de modstanden mod EU til fælles.

Takket være nytilkomne fra Bulgarien og Rumænien nåede de højrenationale medlemmer af parlamentet op på 20 og kunne dermed danne en selvstændig gruppe. Ifølge formanden, Bruno Gollnisch, består gruppen ikke af en samling skinheads, men er derimod ledet af forretningsfolk, akademikere samt lærere, som repræsenterer 23,7 mio. vælgere i hele EU. Bruno Gollnisch kommer fra Frankrigs

Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i østlande, hæfter sig især ved, at gruppens østeuropæiske deltagere kommer fra protestpartier, der kører en hård linje overfor Roma-befolkningerne og er afvisende overfor mindretal.

- Men man skal ikke overdrive de partiers betydning, for de har aldrig været i regeringsmagt, hvilket ville have tvunget dem ind på en mere moderat kurs. Det er uundgåeligt, at der opstår sådanne populistiske protestpolitikere pga. forholdene i de meget fattige østlande, siger Søren Riishøj.

Personligt mener han, at det er positivt, at de højrenationale – som tidligere var repræsenteret i alle mulige sammenhænge – nu er synlige som gruppe, så man ved, hvad man har at forholde sig til. Måske er det ligefrem godt for demokratiet.

- Deres politiske betydning vil afhænge af Frankrig, hvorfra hovedparten af medlemmerne kommer. Men parlamentet har jo generelt begrænset betydning for europæisk politik, hvilket vi fx så ved den utroligt lave valgdeltagelse til EU-Parlamentet. Så derfor har den nye gruppe nok især en symbolsk betydning, mener Søren Riishøj.

Isolation af gruppen Som gruppe modtager ITS EU-midler, der alene i kampagnestøtte udgør mere end 9 mio. kr. årligt. Medlemmerne får desuden mere taletid i parlamentet, får invitationer til særlige arrangementer for politiske grupper og får adgang til bestyrelsesposter i fagudvalgene.

Gruppens kontroversielle højrefløjsprofil har skabt udtalt bekymring blandt flere af parlamentets grupper, selv blandt andre højregrupper som Nationernes Europa, der bl.a. tæller medlemmer fra det polske regeringsparti og Mogens Camre fra Dansk Folkeparti.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

21

Hvor kommer de fra?

De 20 medlemmer af Identitet, Tradition og Suverænitet kommer fra syv forskellige lande:

Især parlamentets socialistgruppe (PSE) har udtrykt bekymring over den nye gruppes mulighed for indflydelse og taletid. Gruppen vil arbejde på ændre reglerne for at danne politiske grupper og har opfordret alle parlamentets grupper til at afvise at samarbejde med ITS. Det har betydet, at den nye gruppe ikke fik to officielle udvalgsposter.

• Frankrig har syv medlemmer fra det stærkt indvandrerfjendske parti, Front National, der i øvrigt er imod abort og for genindførelse af dødsstraf. Foruden formanden, Bruno Gollnisch, deltager blandt andre lederen af Front National, Jean-Marie Le Pen, der har flere domme for racisme og antisemitisme, og hans datter Marine Le Pen.

Socialdemokraten, Dan Jørgensen, var en af initiativtagerne til at isolere ITS, fordi han ser gruppen som udtryk for en højredrejning i Europa.

- Det er vigtigt at isolere gruppen, for jeg vil ikke være med til at repræsentere og legitimere dem overfor deres politiske bagland, siger Dan Jørgensen, der bakkes op af parlamentets største gruppe, De Kristelige Demokrater.

• Italien har to medlemmer, bl.a. Mussolini’s barnebarn, Alessandra Mussolini, der kommer fra partiet Alternativa Sociale, som er paraplyorganisation for flere stærkt højreorienterede italienske partier.

• Det Storrumænske Parti er ultranationalistisk og stiller med fem medlemmer. Lederen, Corneliu Vadim Tutor, er

Demokratiets spilleregler

under anklage for fremmedhad og antisemitisme. Par-

SF’s repræsentant i EU-Parlamentet, Margrete Auken, fastholder, at alle demokratisk valgte medlemmer parlamentet har ret til at danne en gruppe, få økonomisk støtte og komme med i fagudvalgene.

homoseksuelle, jøder og fremmede generelt. Partiet har

tiet er imod Rumæniens ungarske mindretal, romaerne, stor opbakning i befolkningen, fordi det kæmper mod korruption.

- Men med den nye meget højreekstreme gruppe i parlamentet, var vi dog meget i tvivl. Gruppen stod til to næstformandposter, men formandskabet skal jo kunne repræsentere os alle udadtil. Der er meget vide grænser for det acceptable, men der er grænser. Den Grønne Gruppe nægtede derfor at stemme på Holocaust-benægtere og skinhead-sympatisører til de to næstformandsposter, forklarer Margrete Auken.

• Tre medlemmer kommer fra ‘Flamske Interesser’, der går ind for flamsk uafhængighed og er imod indvandring og integration. Partiet blev dannet, da forløberen ‘Vlaams Blok’ blev forbudt efter at have fået dom for at være en racistisk organisation.

• Et enkelt medlem, Andreas Mölzer, kommer fra Det

Ifølge det konservative parlamentsmedlem, Gitte Seeberg, har ITS de samme demokratiske rettigheder som alle andre.

østrigske Frihedsparti, der tidligere blev ledet af Jörg Haider. Haider forlod imidlertid partiet i 2005, fordi det var blevet for ekstremt. Mölzer, der ellers var blevet

- Hvis man vil demokratiet, må man også acceptere synspunkter, der ikke er demokratiske. ITS består af ubehagelige folk, som jeg helst ville være fri for i Europa-Parlamentet. Men det er problematisk, at den socialistiske gruppe har opfordret til at isolere gruppen og afskære dem fra ansvarsfulde poster. Det kan ligefrem give en højreradikal bevægelse i Europa endnu mere vind i sejlene. Løsningen er nærmere at få dem ud af skabet i håb om, at vælgerne kan gennemskue deres menneskefjendske retorik, siger Gitte Seeberg.

smidt ud af Haider, vendte så tilbage til Frihedspartiet.

• Bulgarien repræsenteres af Dimitar Stoyanov, leder af Ataka partiet, der går ind for et racerent Bulgarien. Stoyanov har været anklaget for racisme og fremmedhad over for Bulgariens sigøjnere og tyrkiske minoritet.

• Den britiske Ashley Mote repræsenterer ikke noget parti, for han blev i 2004 smidt ud af Uafhængigheds-

Europa er et kludetæppe af politiske strømninger. Hovedstrømningen er stadig demokratisk. Men racisme og nationalisme breder sig som spøgelser, som Europa må forholde sig til.

partiet, som bl.a. kæmper for Englands uafhængighed af EU, hårdere straffe til kriminelle og strammere kontrol med indvandrere.

22

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Irakerne er på masseflugt. Af landets samlede befolkning på 27 mio. har op mod 4 mio. mennesker forladt deres hjem og er flygtet fra krig og kaos.

Foto: Polfoto

IRAK PÅ FLUGT Tæt ved fire millioner irakere er på flugt fra vold, dødstrusler og etnisk udrensning i Irak. Danmark nægter at tage imod flere irakere og vil tvangshjemsende dem, som allerede er i landet. Hvor bliver det humanitære og moralske ansvar af?

Tekst: Karin Bergquist, journalist f@sf.dk

- Flygtningelejrene nær grænsen mellem Irak, Syrien og Jordan er proppet til bristepunktet. Og situationen i Irak er yderst spændt. Den ½ mio. internt fordrevne i det nordlige Irak samler sig hos deres familier og hos andre hjælpsomme landsmænd - hele landsbyer hjælper til. Her findes ingen store lejre som langs grænserne, hvor Røde Kors og UNHCR bidrager med mad, vand osv. Det melder International Røde Kors-medarbejder Dorothea Krimitsas fra Jordan.

FN taler om den største flugtbølge i Mellemøsten i 60 år. Ca. to millioner irakere er allerede flygtet helt ud af landet, mens yderligere 1,8 millioner er internt fordrevne. Hovedparten af de irakiske flygtninge har søgt tilflugt i nabolandene Jordan og Syrien, der hver har modtaget mellem 500.000 og 700.000 mennesker.

- Hver ottende iraker er tvunget på flugt fra blodsudgydelserne.

Det er en humanitær katastrofe, og med det nuværende antal på 40 - 50.000 flygtninge om måneden, vil der være op mod 2,3 mio.

internt fordrevne i Irak inden udgangen af i år, siger FN’s flygtningehøjkommissær, Antonio Guterres.

Sverige åbner døren – Danmark lukker Bortset fra Sverige er EU-landene afvisende overfor at modtage flygtende irakere. Alene sidste år modtog Sverige 9.000 irakiske flygtninge, hvilket var næsten halvdelen af samtlige irakiske asylsøgere i EU. I marts 2006 ændrede Sverige udlændingelovgivningen, så man nu giver opholdstilladelse til personer, der ikke kan udsendes. På trods af et stort pres på de svenske kommuner forventer Sverige at tage imod yderligere 20.000 irakere i 2007.

Danmark gav i 2006 kun asyl til 15 ud af 507 irakiske asylansøgere. Og på trods af rollen som krigsførende part vil den danske regering ikke ændre lovgivningen med begrundelsen: Det er ikke Danmark, der skaber flygtningestrømme fra Irak. Danmark forsøger tværtimod at skabe sikkerhed og ro i landet, så irakere på flugt kan vende tilbage til deres hjemland.

Danmark nægter altså fortsat at tage imod mere end 500 flygtninge pr. år inkl. irakiske flygtninge. Og det på trods af at det ifølge flere jurister faktisk slet ikke kræver en særlov at give en midlertidig humanitær opholdstilladelse. Det skorter udelukkende på politisk vilje.

Tolke risikerer livet Hidtil har også USA kun taget i mod et meget begrænset antal irakiske asylansøgere – nemlig 466 siden invasionen for knap fire år siden.

Men i februar besluttede USA dog at give asyl til 7.000 irakere, som har arbejdet for de amerikanske styrker i Irak.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

Her hjemme er der efter lang tids tovtrækkeri og total forvirring om skæbnen for de tolke, som har arbejdet for Danmark, tilsyneladende flertal for at give en sikkerhedsgaranti til tolkene - en garanti der formentlig vil betyde, at tolkene kan tilbydes politisk asyl. Dansk Folkeparti er dog lodret imod at, irakiske tolke skal kunne få asyl i Danmark.

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

23

Nyt fra EU 20 pct. vedvarende energi i 2020 Den 9. marts blev EU’s stats- og regeringsledere enige om et forpligtende mål for vedvarende energi på 20 pct. inden 2020.

SF har hele tiden meldt klart ud: - Tolkene risikerer at blive slået ihjel i Irak, så selvfølgelig skal de have tilbud om komme til Danmark. Vi må vi snart lære, at Danmark er i krig og påtage os det ansvar, der følger med, siger SF’s integrationsordfører, Steen Gade.

virkelighed i medlemslandene. Til gengæld var det et nederlag,

Hjem til krig og uro?

pct., mens en reduktion på 30 pct. afhænger af en global aftale.

Det er en stor sejr for den fælles kamp mod den globale opvarmning. Den store udfordring består nu i at gøre målsætningen til at der ikke kunne samles opbakning til at reducere udslippet af klimaskadelige gasser med de nødvendige 30 pct. Det lusede kompromis blev, at medlemslandene kun forpligter sig på 20

- Ansvaret som krigsførende handler om tre ting: Danmark bør give mere støtte til nærområderne for at afhjælpe presset i flygtningelejrene. Samtidig bør Danmark og de øvrige EU-lande modtage flere irakiske flygtninge. Det er ikke rimeligt, at Sverige skal påtage sig størsteparten af de flygtninge, der kommer til Europa. Endelig bør vi give midlertidigt ophold til de irakiske flygtninge, som allerede er i landet – sådan som UNHCR har opfordret til - og ikke stresse dem til at vende tilbage til et uroligt land, understreger Steen Gade.

Nej til kastediskrimination i Indien I februar lykkedes det at få Europa-Parlamentet til at fordømme den udbredte kastediskrimination i det indiske samfund. Det var første gang en sådan vedtagelse kom gennem et officielt, internationalt organ. SF’s Margrete Auken stod bag resolutionen, der trods hård modstand og lobbyarbejde fra såvel den indiske regering som mange britiske MEP’er, blev vedtaget med

Mens irakere strømmer ud af Irak, arbejder den danske regering på at tvangshjemsende de 565 afviste irakiske asylansøgere i Danmark.

Med støtte fra Integrationsministeriet har organisationen Care4You gennemført rekognosceringsrejser i det nordlige Irak i januar 2007 for en gruppe af de afviste irakiske asylsøgere. Målet var, at flygtningene kunne gense familien og vurdere situationen i landet. Meningerne efter besøget er delte. Nogle ønsker at tage tilbage, fordi alternativet er at sidde endnu flere år i en lejr i Danmark. Andre, især unge, som har lært sig dansk og danske kulturnormer, finder det meget svært skulle at vende tilbage.

stort flertal. Den indiske regering kritiseres for sin passivitet overfor den diskrimination og vold, der dagligt og uden retslige konsekvenser begås mod de mere end 167 millioner indere på samfundets bund.

Mod en fælles migrationspolitik En fælles koordination og håndtering af immigration til Europa har længe været en målsætning for den Grønne Gruppe. Som opfølgning på EU-Afrika topmødet i Libyen sidste sommer arbejdes der mod en fælles strategi for udvikling, migration og handel.

UNHCR’s appel

Inddragelsen af alle tre emner i en dialog med landene i Afrika er et oplagt fremskridt og afspejler en ny tendens. Kommissionen har erkendt at dialogen med Afrika er nødvendig - ikke blot

I en rapport fra december 2006 anmoder FN’s Flygtninge-

for at bremse den ulovlige indvandring, men også for at bringe

organisation med en usædvanlig stærk appel verden om at

den lovlige indvandring på banen; Europa har nemlig brug for

påtage sig et humanitært ansvar.

arbejdskraften. Som det er nu, lever de ulovlige immigranter - hvoraf de fleste er kvinder - ofte under forfærdende forhold.

I lyset af den forværrede sikkerhedssituation anbefaler UNCHR alle regeringer om at anerkende asylsøgere fra det sydlige og centrale Irak som flygtninge under flygtningekon-

CIA’s ulovlige brug af europæisk luftrum

ventionen. Hvis irakere herfra ikke får tilkendt asyl, anmoder

Siden januar 2006 har et udvalg i Parlamentet undersøgt CIA’s

UNHCR om, at de gives en anden form for beskyttelse. Og

brug af det europæiske luftrum til ulovlig transport af terror-

ingen irakere bør tvinges tilbage til det sydlige eller centrale

mistænkte fanger. Til trods for at mange europæiske regeringer,

Irak, før der er sket betydelige forbedringer vedr. sikkerhed

herunder den danske, modarbejdede undersøgelsen, kunne par-

og menneskerettigheder. Desuden advarer UNHCR mod at

lamentet i en betænkning fra februar dokumentere CIA’s ulovlige

tilbagesende irakere, som ikke stammer derfra, til de roligere

brug af det europæiske luftrum. Mere end 1245 flyvninger med

kurdiske provinser i nord. Endelig opfordrer UNHCR til, at

terrormistænkte fanger har fundet sted. Flyvningerne er et ek-

ingen flygtninge sendes tilbage til nabolandene, selv om de

sempel på det farlige forfald i respekten for menneskerettighe-

har passeret dem undervejs til Europa.

der og fundamentale frihedsrettigheder, der er sket under USA’s

www.unhcr.org

’war against terror’.

Læs mere

Følg med i SF’s arbejde i EU-parlamentet og tilmeld dig Margrete

Om rekognosceringsrejserne:

Aukens nyhedsbrev på

www.care4you.dk www.auken.dk Om den svenske udlændingelov: www.migrationsverket.se

www.sf.dk

Det er så nemt at blive egocentreret

På tv spiller hun den cool og beregnende spindoktor. Privat beskriver hun sig selv som en politisk amatør, som ikke kan lade være med at tage stilling.

Skuespilleren Marie Askehave synes, at politik uden hjerte og overbevisning er uhyggeligt Tekst: Merete Thorøe, journalist f@sf.dk Høj er hun ikke. Men hun fylder alligevel godt i landskabet på borgmesterkandidat Troels Hartmanns kontor. Den tjekkede skjortepige på høje hæle har altid et nyt es i ærmet, når tingene spidser til. Hun forudser modstandernes næste træk og slukker politiske ildebrande uden smålige hensyn til de mennesker, som kan komme i klemme.

I tv-serien ‘Forbrydelsen’ spiller Marie Askehave spindoktoren Rie Skovgaard, der bag facaden bander, når Hartmann lader sig rive med af sine følelser. Den cool facade er i høj grad lært til rollen, for i den virkelige verden lægger Marie Askehave ikke skjul på, hvad hun mener.

- I min research til rollen talte jeg bl.a. med Ritt Bjerregaards tidligere kampagnechef, og jeg har nærstuderet Lotte Hansen fra tv-programmet ‘Jersild og spin’. Hun repræsenterer nemlig i mine øjne det ultimative pokerfjæs.

Men ved at se nogle af udsendelserne blev jeg dog nødt til at gå på kompromis med min beslutning om slet ikke at se ‘Jersild og spin’ på grund af deres valg af eksperter, fortæller Marie Askehave.

Et ucharmerende erhverv

Marie Askehave har valgt at tro på, at ytringsfriheden betyder, at det ikke får nogle karrieremæssige konsekvenser for hende at skilte med sin politiske overbevisning. Foto: Tine Harden for DR

At have til opgave at få folk til at tro på en mere eller mindre fordrejet og manipuleret version af virkeligheden mener Marie Askehave må være et ucharmerende erhverv. Og selvom en skuespiller altid skal forsvare sin karakter, skinner det klart igennem, at hun

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

ikke udelukkende omfatter Rie Skovgaard med sympati.

- Rie er et karrieremenneske, der er rigtig god til det, hun gør. Hun kridter banen op for sin borgmesterkandidat og spotter med ildhu de farer, der kan risikere at komme på tværs af hendes projekt. Men hun gør det ikke med afsæt i sine følelser og sin overbevisning. Troels Hartmann derimod oplever jeg som en idealistisk politiker, der brænder for sin sag og agerer med udgangspunkt i sine visioner. Så fordi Rie står bag en ‘god’ politiker, bliver hun alligevel en slags positiv karakter i serien.

Alt i alt tror Marie Askehave, at det politiske spil i ‘Forbrydelsen’ er et meget godt spejl på, hvordan der bedrives politik i Danmark.

Nogle er primært drevet af overbevisning og visioner, mens andre snarere drives af personlige ambitioner og magtbegær.

- Politik har selvfølgelig altid handlet om taktik, og der har altid eksisteret politiske rådgivere. Men troværdig politik kræver, at man har hjertet med, og jeg tror ikke, at decideret udspekulerede rådgivere er godt for demokratiet, siger Marie Askehave.

Bristede illusioner Rollen i tv-serien har ikke frataget Marie Askehave nogle illusioner om, hvad der foregår i kulisserne bag politikkernes løfter, venlige smil og joviale håndtryk. Illusionerne om idealistiske politikere, der tror på noget og vil kæmpe for det, var nemlig røget ved en tidligere lejlighed.

- Mine illusioner om politik bristede faktisk ved at se Michael Moores film ‘9/11’. Jeg stortudede over billedet af Bush, der som vel nok verdens mest magtfulde mand fører politik uden at brænde for det. At magthavere sidder på magten for deres egen skyld, og at penge i høj grad har styret amerikansk udenrigspolitik – det er ulækkert. Selvfølgelig var Moores film partisk, men hvis bare en del af historien er sand, så er det virkelig uhyggeligt.

Selvom dansk politik kun vanskeligt lader sig sammenligne direkte med Moores fremstilling af den amerikanske ditto, synes Marie Askehave, at der er genkendelige træk. Ikke mindst hvad angår retorikken, fornægtelsen af de virkelige problemer og den manglende vilje til at gå i reel dialog om grundlæggende værdier.

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

Den politiske styrepind Dybt chokeret og rystet over Anders Foghs valgsejr i 2001 synes Marie Askehave, at hun blev nødt til at gøre noget og meldte sig ind i SF. Ikke for at blive politisk aktivist, men for at tage stilling og definere sig selv som det menneske, hun gerne vil være.

- Det er så nemt at blive egocentreret og glemme det store perspektiv. Ved at være medlem af SF bliver jeg mindet om, hvad det er for nogle holdninger, jeg har. Det giver mig en retning og betyder noget for min selvopfattelse og identitet. Jeg vil holde mig selv fast på at være tolerant og social – uanset at den holdning kan være svær at forsvare. For den nuværende regering har været meget dygtig til at få folk til fokusere på deres egen pengepung i stedet for på fællesskabet.

Som skuespiller – og dermed nærmest uddannet til at være på dagpenge fire måneder om året - er Marie Askehave fx ofte ude for at måtte forsvare skattetrykket og diverse statslige støtteordninger. Som både bruger af dagpengesystemet og repræsentant for en branche, der er afhængig af statsstøtte, mødes hun ofte af firkantede synspunkter om, at al statsstøtte er af det onde og skal fjernes.

- Mange har faktisk en skræmmende holdning til vores fælles samfund og mener, at de sagtens kan klare sig selv, og at ingen andre bør have del i deres løn via skatten. Men hvad hvis de bliver alvorligt syge, hvad med integrationen, hvad med velfærden og hvad med kulturen? Nogle kan ikke tåle fornemmelsen af, at der bliver taget noget fra dem.

Så bliver de asociale og glemmer helt at tænke på alle de ting, som er fælles goder og drives offentligt. I mit fag må man krydse fingre og håbe på en ny regering.

|

Partiet

|

Ka lender

|

25

gentage, at han ‘… ikke kan tale med nogle, der kaster med sten, fordi de vil have et hus’.

Ved at skære alle over én kam undgik han den nødvendige dialog og fastholdt, at de unge bare kan bruge de tilbud, der er. Det er da ikke særlig demokratisk. Hans spindoktor burde have forsynet ham med lidt flere argumenter end det ene mantra.

Personligt er Marie Askehave overbevist om, at modstanden mod et samfund med højt til loftet og plads til alternative måder at gribe livet an på bunder i smålighed, misundelse og grådighed.

- I en by, hvor havnefronten er plastret til med kæmpedyre lejligheder, giver det nemt grobund for misundelse, hvis andre kan bo meget billigere. Også selvom man ikke selv har lyst til at bo primitivt på fx Christania.

Men at andre heller ikke skal have lov – det er sgu da småligt, slutter Marie Askehave.

Marie Askehave

Foto: tass.dk/Rode Photo

På sit eget pladeselskab har Marie

Træt af snorlige rækker Samtidig er Marie Askehave overbevist om, at mange er dødtrætte af regeringens ideologi om folk i snorlige rækker, hvor der ikke er plads til dem, der er anderledes og gerne vil leve på deres egen måde. Og hun finder det trist, at man ikke kan komme i en ligeværdig dialog om nogle basale værdier.

Askehave for nylig udgivet cd’en ‘Detour’ med fortolkninger af bløde jazzsange.

Netop nu kan Marie Askehave opleves i Lone Scherfigs nye biograffilm ‘Hjemve’.

Desuden medvirker hun i TV2 Zulus nye komedieserie ‘Mr. Poxycat og Co’ instrueret af Nicolaj Lie Kaas.

- De borgerlige politikere har en tendens til blot at sige det samme om og om igen.

Et eksempel er Venstres kulturborgmester i København, Martin Geertsen. I en debat om ungdomshuset blev han ved med at

Endelig optræder Marie Askehave igen som spindoktor Rie Skovgaard, når de sidste afsnit af ‘Forbrydelsen’ vises til efteråret. www.marieaskehave.dk

Uden filter Max Havelaar-feminisme

– ellers tak!

Af: Sanne Søndergaard, journalist og stand-up-komiker f@sf.dk

Den 8. marts er allerede længe siden, og kvindernes internationale kampdag er for længst glemt igen for i år. En kampdag jeg ikke markerede på nogen som helst måde. Jo, jeg sov vist længe. Jeg går i princippet ind for kampdagen. Faktisk mener jeg, at den er bidende nødvendig, når man ser på kvinders miserable vilkår ude i verden.

Jeg gider bare ikke engagere mig. Det betyder derfor, at jeg har uendelig stor respekt for dem, der gider. Dem, der stabler ”Kræv natten tilbage”-optog på benene. Laver happenings for at stoppe trafficking og i læserbreve raser over landets sørgeligste bud på en ligestillingsminister, Eva-jo-du-er-da-Kjer-men-feminst-er-dufanme-ikke-Hansen.

Jeg sætter Tracy Chapman på til ære for de aktive kamphaner m/k.

Til gengæld er jeg ved at slibe mine tænder skæve af indebrændthed over dem, der melder sig under feminismens fane for den politiske korrektheds skyld. Ih, det er da flot, at du tør mene, at bøsser skal have lov til at adoptere, at kvinder ikke skal sælges som sexslaver, men så er den skid også slået for din kønspolitiske bevidsthed.

Feminisme er ikke en økologisk bæredygtig kaffe, du kan købe som spotvare i Netto og smide bort, hvis du ikke får den drukket, inden den bliver for gammel. Feminisme er en grundindstilling til, hvordan mennesket er indrettet, og ikke mindst hvordan det bør interagere med andre mennesker – uanset køn. Og den grundindstilling kan ikke ændres efter datomærkninger!

Man kan ikke den ene dag vælge at hoppe med på bølgen af forarget nypuritanisme og kræve Jørgen Leth hængt op på sømmelighedens kors, hvis man ikke er parat til diskutere den generelle seksualitetsopfattelse i vores samfund – med alt hvad dermed følger af undergrundsubehag fra porno, prostitution og pædofili.

Selvfølgelig er det fedt, at mange under forretten taler for, at bøsser er lige så egnede forældre som alle andre – men så skal de samme bare ikke sidde med rødvinstænder fire timer senere og påstå, at kvinder har et mere naturligt instinkt for børneopdragelse.

Enten eller. Og ikke noget med ‘… jamen, jeg synes da også, at folk skal have lige løn for lige arbejde, men ...’ (Indsæt selv et argument: Kvinder går på barsel/er dummere/har tykkere lår.)

Hvis man er feminist, så er man det ind til benet. Så står det ikke til diskussion, og så kan det ikke gradbøjes. Der er selvfølgelig nuancer, forskellige meninger og ikke mindst forskellige grader af radikalitet. Jeg sad hjemme på kampdagen og drømte om kønskvotering og forbud mod køb af seksuelle ydelser, mens de politisk aktive i kompromisets hellige navn kan nøjes med mindre. Fair nok, for vi taler trods alt samme sprog.

Samtalen bliver først umulig, når man tror, at man taler med ligesindede, men så erfarer at deres ligestillingsopfattelser bliver flashet på linje med den grønne Max Havelaar-pose i køkkenet – der er fyldt med savsmuldskaffe fra tyske discountbutikkers egenproducerede mærker.

‘Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Rundt om SF 1. maj fest Traditionen tro bidrager SF til feststemningen i Fælledparken den 1. maj, hvor Villy Søvndal taler fra hovedscenen. I SF-Københavns og De Grønnes telt bliver der et tætpakket program. Hovedtemaet er klima, og blandt talerne er Margrete Auken. De politiske taler bliver krydret med et alsidigt miks af musikalske indslag, der spænder fra jazz over DJ-musik til banebrydende, dansk live-musik med Decorate.Decorate og The Aim. Decorate.Decorate er et nyt stort navn på den danske musikscene og strøg i vinter til tops på Det Elektriske Barometer med deres debutsingle ‘Surname Of Copenhagen’. Gruppens debutalbum udkommer i maj.

The Aim har både vundet DM i rock, spillet på Roskilde Festivalen og turneret Danmark tyndt med deres dundrende retro-rock’n’roll.

Bandet har netop færdiggjort deres første album og er ved at finde det rette selskab at udgive pladen på.

Se det endelige program på: www.sf.dk/kalender www.decoratedecorate.com www.aimthe.com Foto: Decorate.Decorate

Søvndal mere troværdig end Fogh Formanden for SF er mere troværdig end både landets statsminister og formanden for Socialdemokraterne. Det viser nye tal fra meningsmålingsinstituttet Epinion.

I et repræsentativt udsnit af befolkningen giver 48 pct. af vælgerne Villy Søvndal prædikatet ‘troværdig’. Det tilsvarende tal for Anders Fogh Rasmussen er 40, mens Helle Thorning-Scmidt må nøjes med 32 pct.

Også når det kommer til folkelighed er SF’s formand foran. 28 pct. af befolkningen finder frontfigurerne i Venstre og Socialdemokraterne folkelige, mens hele 39 pct. synes, at Villy Søvndal er folkelig.

Alle tre partiledere scorer imidlertid lave karakterer hos vælgerne, når det drejer sig om evnen til at indrømme fejl.

SF’ere på blogvognen Flere og flere SF’ere hoppet på ‘blogvognen’. Næstformanden har fået blog, og flere MF’ere har skiftet deres personlige websites ud med en endnu mere personlig weblog.

På de personlige blogs giver politikerne dig glimt af deres liv uden for Christiansborg, og de giver indblik i deres personlige refleksioner over den politik, de er med til at lave.

Ved redaktionens afslutning var følgende weblogs i gang eller på vej: bagge.sf-blog.dk, sohn.sf-blog.dk, holmsgaard.sf-blog.dk, gade. sf-blog.dk baastrup.sf-blog.dk, frahm.sf-blog.dk, hedeboe.sf-blog. dk, jakob@sf-blog.dk Du kan finde flere SF’eres blogs på www.planet.sfit.dk

Folketingskandidater klar til valg

Alternativ statsborger-test

SF er som det første parti færdig med opstilling af folketingskandidater til næste valg. SF har i alt 94 folketingskandidater. Kandidatkorpset er blevet bredere end ved sidste opstilling. 44 pct. af kandidaterne er kvinder mod 37 pct. ved sidste opstillingsrunde.

Dermed er det mål, som landsmødet har vedtaget om, at hvert køn skal være repræsenteret med mindst 40 pct. nået. 29 af kandidaterne er under 35 år mod 26 ved sidste opstillingsrunde, så der er også sket en foryngelse af kandidatkorpset.

Opstillingerne er foregået i landets ti nye storkredse. Syv af storkredsene har opstillet kandidaterne sideordnet, mens tre opstiller med partiliste.

Paratviden skal fremover afgøre, om udlændinge kan få statsborgerskab i Danmark eller ej. Det har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet. SF’s Ungdom har lavet et alternativ til integrationsministeriets test. Et af spørgsmålene lyder: Hvilken berømt dansker har sagt ‘Det kan jeg fuldstændigt afvise’, ‘Der er ikke noget at komme efter’ og ‘Lad os nu se fremad’?

Du kan se kandidaterne på: www.sf.dk/kandidater

a) Byggematadoren Kurt Thorsen b) Rockeren Jønke c) Statsminister Anders Fogh Rasmussen Se hele testen og test om du er dansk nok på: www.SFU.dk

M agasinpost B Id-nummer 12943

Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender > SF’s landsmøde SF afholder landsmøde lørdag den 28. og søndag den 29. april på Idrætshøjskolen i Vejle.

Landsmødet behandler følgende hovedpunkter: - Et andet Danmark: Ny politik, nyt flertal, ny regering - Politikudviklingsdebat: Arbejds- og fritidsliv i et moderne samfund - Klimapolitik – i Danmark og internationalt - Hovedbestyrelsens beretning - SF’s regnskab - Indkomne forslag Nærmere information: www.sf.dk

> 1. maj i Fælledparken Kig forbi SF-København og De Grønnes telt i Fællesparken. Der vil være masser af spændende musik og politiske taler af bl.a.

Margrete Auken. Villy Søvndal taler fra Fælledparkens hovedscene.

Tirsdag den 1. maj fra kl. 12 Mødested: Fælledparken i København Nærmere information: www.sf.dk/kalender

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender > Introkursus i Fredericia Kurset er for nye medlemmer, som ønsker indblik i SF’s historie og politik.

Fredag den 11. - lørdag den 12. maj 2007 Start fredag kl. 18, slut lørdag eftermiddag Tilmelding: annette@sf.dk Sted: Fredericia Vandrehjem, Vestre Ringvej 98, Fredericia Nærmere information: www.sf.dk/kalender

> Introkursus i Ringsted Kurset er for nye medlemmer, som ønsker indblik i SF’s historie og politik.

Fredag den 11. - lørdag den 12. maj 2007 Start fredag kl. 18, slut lørdag eftermiddag Tilmelding: annette@sf.dk Sted: Ringsted Vandrerhjem, Sct. Bendtsgade 18, Ringsted Nærmere information: www.sf.dk/kalender

> Ferie med politik på Livø

Igen i år arrangerer SFOF ferie på Livø i Limfjorden. LivøFerie er en uges blanding af højskoleferie, aktiv ferie og politisk sommertræf. Om formiddagen er der undervisning i studiekredse, og resten af dagen kan man > Cykling og sundhed slappe af, lytte til foredrag, bade, spille bold Hvordan fremmer vi cyklingen i Danmark? mv.

Regeringen taler om motion og folkesundhed, men nægter at bruge en krone på at fremme Der er tre uger at vælge imellem: cykling. Nogle kommuner, fx Odense, går Lørdag den 14. juli – den 21. juli foran med et godt eksempel. Kom og diskuter Tema: Vi er i bevægelse. Om sociale og politiske bevægelser. hvordan vi kan fremme cyklingen i Danmark.

Lørdag den 21. juli – den 28. juli Oplæg ved SF’s trafikordfører Poul Henrik Hedeboe og Karsten Hønge, byrådsmedlem i Tema: Islam og Vesten. Om bl.a. islams historie, doktriner og politik.

Odense.

Lørdag den 28. juli – den 4. august Arrangeret af Bæredygtigt Netværk og SF’s Miljøudvalg Tema: Fort Europa. Om konsekvenserne af europæiske asylregler.

Tilmelding: ida@auken.dk eller 30 70 68 02

Mere information: www.livoeferie.dk Torsdag den 10. maj kl. 17-18.30 Mødested: Folketingets Hovedindgang

> SF’s Sommertræf I år kommer sommertræffet især til at handle om klima, SF som regeringsparti, sundhedspolitik og folkeskolepolitik. Og igen i år er SF vært for et topmøde mellem Villy Søvndal og nogle af de øvrige partiledere.

Herudover til der være masser af sommerligt samvær, kultur for børn og voksne, stof til eftertanke og motion til lattermusklerne.

Tilmelding senest 15. juni på sf@sf.dk eller på tlf. 33 37 44 44 Fredag den 17. til søndag den 19. august 2007 Sted: Snoghøj Højskole, Fredericia Når tiden nærmer sig, kan praktiske oplysninger om pris, transport mv. findes på www.sf.dk/kalender

> Copenhagen Pride 2007 Mangfoldighed i Københavns gader når bøsser, lesbiske og andet godtfolk fejrer Copenhagen Pride 2007. SF’s homonetværk deltager naturligvis sammen med medlemmer af Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation.

Lørdag den 25. august 2007 kl. 13.

> Introkursus i Ringsted Kurset er for nye medlemmer, som ønsker indblik i SF’s historie og politik.

Fredag den 21. - lørdag den 22. september 2007 Start fredag kl. 18, slut lørdag eftermiddag Tilmelding: annette@sf.dk Sted: Ringsted Vandrerhjem, Sct. Bendtsgade 18, Ringsted Nærmere information: www.sf.dk/kalender