Magasinet F! januar 2007

Magasin | Januar 07

Reportage: Hans Blix revser koalitionen

| Tema Irak

Versus: Anonym donorsĂŚd - ja eller nej?

2. halvleg: Politisk censur i DR Kultur: Magtens Korridorer Rød norsk bistand: Interview med Erik Solheim

Indhold F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende) Merete Thorøe (redaktør) Henrik Kastoft, Sanne Plichta og Jakob Nørhøj Skribenter i dette nummer: Karin Bergquist, Aage Frandsen Lotte Thiim Berthelsen Pernille Honoré, Line Knutzon Anne Grete Holmsgaard Henrik Kastoft Nielsen Merete Thorøe og Villy Søvndal Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk Mrk: ”F!” Næste nummer: Udkommer april 2007 Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk Nordkystvejen 2 F 8961 Allingåbro www.notatgrafisk.dk Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 10.000

3 De neo-konservative står for fald

- Leder af Villy Søvndal

4 Enige om meget – men ikke om skattestoppet

- Interview med Ole Sohn og Henrik Sass Larsen

6 Jesus ville være rød

- Interview med sognepræst Mette Brunhuus

7 Politisk nyt

- Seneste nyt

8 Tema: Hvad med Irak?

- Nedrustningen er stendød, siger Hans Blix - Krigen uden vindere - Dansk soldats meningsløse død - SF's exit-politik

14 Anonyme sæddonorer – ja eller nej?

- Versus med Anne Grete Holmsgaard og Lotte Thiim Berthelsen

16 Politisk censur eller kritisk journalistik i DR?

- 2. halvleg ved Aage Frandsen

18 Afskaf fattigdommen nu

- Interview med den norske udviklingsminister Erik Solheim

20 Politisk nyt

- Seneste nyt fra Den Grønne Gruppe

21 EU-bistanden vokser

FN’s Millennium-mål betyder mere bistand

23 V og SF krydser klinger

- Optakt til politiske dueller mellem V og SF

24 Parolesange omvender sjældent nogen

- Interview med Johan Olsen fra Magtens Korridorer

26 Mange gange utak for gratisaviserne

- Uden filter af dramatikeren Line Knutzon

27 Rundt om SF

- Stort og småt om partiet

28 Kalender

- Vinterens møder mv.

Leder

De neo-konservative står for fald Mens Irak-krigen - og den irakiske borgerkrig – nu raser mere end på noget tidspunkt i de forgangne knap fire år, bliver køen ved håndvasken længere og længere blandt de tidligere ellers så stoiske neo-konservative.

Neo-konservatismens sammenbrud er en stor lykke for denne verden. Blandingen af moralsk selvtilfredshed, ideologisk totalitarisme og religiøs fundamentalisme har til alle tider været til fare for fred, fremskridt og frihed.

Venstrefløjen er i årtier forskelsløst blevet beskyldt for at lade ideologiske idealforestillinger gå forud for realiteterne. Med fuld ret kan vi nu pege tilbage på de neo-konservative magthavere og ideologer og sige: ‘I er nu skyldige i præcis dét, I har bebrejdet os andre’.

Verden står i brand. Og i disse år i høj grad på grund af den amerikanske neo-konservatisme og dens tåbelige projekt, som bl.a. Danmark er blevet knyttet til gennem krigen i Irak. Gad vide om Jesper Lau Hansen, næstformand i bestyrelsen for Cepos, stadigvæk vil sige, at ‘vi har brug for flere Irak-krige’?

Spar mig for historien om at vi er naive, fordi vi vil det forpligtende internationale samarbejde. Spar mig for al snak om at multilateralismen og FN ikke er vejen frem. For vi har ikke andre veje – hvor ujævn og snoet den end er.

For de eneste naive er dem, der satte denne krig i værk. De eneste naive var dem, der ikke lyttede til advarslerne fra efteråret 2002 til foråret 2003. Naive var kun de, der kastede deres tro, deres ideologiske dogmatisme og deres moralske selvgodhed i samme vægtskål som Richard Perle, Dick Cheney, Donald Rumsfeld og George W. Bush. Kun de der allierede sig med USA's yderste højrefløj og de kristne fundamentalister, har været naive om Irak. Kun de der lod deres idealforestillinger overskygge viden, fornuft og realitet, kan beskyldes for at være naive.

Vi andre var ikke de naive. Vi var desværre realisterne. Og det er den realisme, vi skal holde fast i ved at insistere på udvikling, uddannelse og forpligtende internationalt samarbejde. En insisteren på det, der bygger, holder og forpligter.

De neo-konservative står for fald. Vi så det ved midtvejsvalget i USA i november, vi ser en presset Blair i Storbritannien, vi ser Anders Fogh presset i Danmark og en Erik Meier Carlsen fra BT, der får silkesnoren. De mange års neokonservative prægning af debatten i Vesten - og ikke mindst den katastrofale indflydelse på politikken og de spor der er efterladt – skal vi imødegå i de kommende mange års intellektuelle og politiske værdi- og kulturkamp.

Villy Søvndal

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Enige om meget - men ikke om skattestoppet Selv om SF med Ole Sohns ord er ‘hamrende uenige’ med Socialdemokraterne i skattestoppet, mødes de to partiers ønsker for en skattereform på mange punkter

regeringen har ganske rigtigt en meget snæver udgiftsramme for den offentlige vækst samtidig med, at man har talt forventningerne til velfærd meget højt op. Men der er rigeligt med penge til velfærd under skattestoppet, det er alene et spørgsmål om politisk vilje, siger Henrik Sass Larsen.

Hvor længe varer festen?

Tekst: Pernille Honoré, journalist f@sf.dk Betyder regeringens skattestop, at skatterne holdes i ro, eller er skattestoppet reelt skattelettelser? Det afhænger af de politiske øjne, der ser. F! har sat finanspolitisk ordfører Ole Sohn og politisk ordfører for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen, i stævne for at tale om skattestop og en fremtidig skattereform.

Der er flere årsager til, at SF mener, at skattestoppet er en dårlig forretning for danskerne.

- Dybest set var De Radikales og Socialdemokraternes tidligere skatteloft et skattestop, mens regeringens skattestop er løbende skattelettelser. Skatter, der er låst fast i procent, kan godt give flere indtægter trods skattestoppet, forklarer Ole Sohn.

Hvis folk bliver rigere, kommer der flere penge ind i skat. Men punktafgifterne vokser ikke i takt med, at vi bliver rigere. Så udgifter som lønninger og indkøb i den offentlige sektor vokser, fordi der skal bruges flere penge og er færre midler at gøre godt med.

På den måde er der ifølge Ole Sohn tale om reelle skattelettelser.

Rigeligt med penge til velfærd Socialdemokraterne tilsluttede sig regeringens skattestop i januar 2006 og fastholder det i denne og næste periode. Henrik Sass Larsen er derfor heller ikke enig i SF's udlægning af konsekvenserne af skattestoppet.

- En af de væsentligste årsager til, at vi har tilsluttet os skattestoppet, er, at vi i øjeblikket har over 80 mia. i overskud i statskassen. Men

Henrik Sass Larsen er enig med finansminister Thor Pedersen (V) i, at overskuddet på statens finanser kan finansiere velfærdsydelserne. En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konstaterer imidlertid, at gældsnedbringelsen primært tilskrives de seneste års gode konjunkturer, de ekstraordinært store olieindtægter fra Nordsøen, pensionsafkastskatten og den lave rente. Men de midlertidige indtægter kan ikke finansiere regeringens varige skattelettelser.

- Man kan diskutere, hvor længe de høje midlertidige indtægter varer ved.

Men selvom det er godt at betale gælden tilbage, ligger jeg ikke søvnløs over at udskyde den endelige gældsafvikling lidt for at bruge flere penge på velfærd, siger Henrik Sass Larsen.

Farligt at bruge flere penge Ole Sohn mener dog, at det lige nu er alt for farligt at bruge flere penge uden at opkræve mere skat, men at man om 2-3 år godt kan bruge lidt af overskuddet. Dog vil der blive brug for en skattereform for at sikre en varig indtægtskilde til at dække et varigt løft i velfærden, når de nuværende ekstraindtægter forsvinder.

- Hvis man bruger af overskuddet, skal man hæve skatten på længere sigt eller lave nedskæringer et andet sted. Derfor mener SF, at vi skal bruge overskuddet til dels at afdrage gælden og dels til at etablere en fond à la Norges oliefond og bruge renteindtægterne derfra til fremtidsrettede investeringer i uddannelse og forskning, siger Ole Sohn.

Støtte til skattestop smuldrer Danskernes støtte til skattestoppet er dalende, og en stor andel vil gerne betale ’lidt mere’ i skat, hvis det udløser en bedre offentlig service. Det får dog ikke Socialdemokraterne til at vakle.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

Sagt om skattestoppet ‘Det er ikke bare klynk, når en række sjællandske borgmestre kommer med et nødråb om, at regeringens skattestop tvinger dem til at skære ned på servicen for børn og ældre.

Tværtimod er det et udtryk for, at kommunerne nu mærker konsekvensen af regeringens skattestop og en stram udgiftspolitik.’

- Nej, vi står fast, for vi tror på, at det er den bedst mulige køreplan til at opnå vores egentlige mål, nemlig en skattereform. Det er simpelthen for at give befolkningen en tryghed. Hvis vi hu-hej foreslår en skattereform, vil hele den borgerlige lejr mistænkeliggøre os i alle ender og kanter, og det vil fuldstændig tilsløre vores reelle hensigter, siger Henrik Sass Larsen.

Både Socialdemokraterne og SF går ind for bedre velfærd, men der er uenighed om, hvordan velfærden skal finansieres.

- I øjeblikket går det forrygende med dansk økonomi, dog har vi har et kapacitetsproblem med arbejdskraft. Men samtidig har vi 30.000 mennesker i støttet beskæftigelse, mange på deltid og mange på kontanthjælp. Hvis de hhv. fik noget relevant at lave, gik på fuld tid og fik en chance til, ville det selvfølgelig kunne lade sig gøre at udvide velfærden, siger Henrik Sass Larsen.

Men så sikker føler Ole Sohn sig ikke: - Hvis udviklingen fortsætter som nu, er jeg enig med Erhvervsrådet og Finansministeriets regnedrenge i, at vi får problemer, hvis skattestoppet ikke afskaffes i 2010. Vi kan ikke lave en skattereform baseret alene på en anden fordeling af de samme indtægter. Det er nødvendigt med en skattereform, der sikrer, at væksten i den offentlige sektor følger væksten i den private.

Torben M. Andersen, professor i økonomi og formand for Velfærdskommissionen.

Berlingske Tidende d. 17.8.06

‘Fogh-regeringens skattestop er for første gang i fem år kommet under pres. Et flertal blandt vælgerne, 53 procent, støtter stadig skattestoppet, men den tidligere så massive opbakning er klart på retur. En voksende del af vælgerne har tilsyneladende fundet ud af, at skattestoppet ikke er gratis.

Et flertal mener i hvert fald, at det er i orden at sætte skatten ’lidt i vejret’, hvis det kan forbedre den offentlige service eller hindre besparelser.’

Ugebrevet Mandag Morgen d. 9.10.06

‘En fortsættelse af skattestoppets fastlåsning af ejendomsværdiskat og punktafgifter efter 2010 vil kræve betydelige besparelser, der ikke er taget højde for i regeringens velfærdsudspil.’

De økonomiske vismænds rapport om Dansk Økonomi, maj 2006

Hvad er skattestoppet?

Skattestoppet består af følgende fem overordnede punkter: • Ingen skat eller afgift må sættes op.

•

f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op.

• Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebe-

Enighed om principper At SF nu støtter Helle Thorning-Scmidt som statsministerkandidat er betinget af, at der nedsættes en skattekommission. Mens SF og De Radikale er enige om, at det skal gå hurtigt med en skatteform, er de uenige om reformens profil. Her er Socialdemokraterne og SF langt mere enige, bl.a. om skattelettelser til de lavest lønnede og om, at de, der tjener mest, skal betale mest i skat.

Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats,

løbet ikke op.

• Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

• Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendoms-

- Begge partier synes, at der skal være større retfærdighed, og den kan man skabe ved blandt andet at lukke skattehuller. Alle de penge, der unddrages beskatning, kunne gavne i kommunerne og hos den dårligst stillede del af befolkningen. Det strider ganske enkelt mod min retfærdighedsfølelse, at vi i et af verdens rigeste samfund har børn, som ikke har råd til at invitere kammeraterne hjem til fødselsdag – når vi samtidig har skattehuller, understreger Ole Sohn.

værdiskat.

Deltag i debatten Fra den 8. januar til den 21. januar er det muligt at diskutere skattestop med Ole Sohn og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/skattestop

- Ét er, hvor meget vi opkræver i skat. Hvordan vi bruger pengene, er jo lige så vigtigt. Der er kæmpestor uenighed blandt alle partierne om, hvad der skal investeres i, og hvordan pengene skal fordeles. Jeg tror, at vi sammen med SF kan sætte en helt anderledes kurs for Danmark. SF er jo Danmarks næstbedste parti, slutter Henrik Sass Larsen med et smil.

Kilde: Finansministeriet

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

Politisk nyt Kvalitet i uddannelserne koster SF støttede i efteråret gymnasiernes kamp for anstændige undervisningsforhold i årene fremover. Undervisningsministeren forsøgte på alle måder at bryde aftalen om udgiftsneutralitet i forbindelse med gymnasiernes

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Jesus Tre ud af fire præster føler sig hjemme til venstre for midten i dansk politik.

Men hvorfor? Vi bankede på en dør i Haderslevgade på Vesterbro i København og fandt et svar hos præsten på fjerde sal

overgang til selveje fra 1. januar 2007. Først da rektorer, lærere og elever skulder ved skulder protesterede over de planlagte besparelser, kom der flere penge på bordet.

SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge siger:

Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@sf.dk

- Hvis vores børn og unge skal gøre sig håb om ’uddannelser i verdensklasse’, må vi betale, hvad det koster og sørge for, at der ikke sidder mere end 28 i hver klasse, at der ikke findes lærerfri timer, at undervisningsmaterialer er i orden og at der er et godt studiemiljø for både lærere og elever.

Grøn offentlig indkøbspolitik Som led i den grønne erhvervspolitik har SF fremsat forslag i Folketinget om, at de 140 mia. kr., som det of-

Kristeligt Dagblad er ikke just storleverandør af ‘kiosk-baskere’. Den lille avis har derimod de seneste år forfinet sin stærke side; livets store spørgsmål. Og med succes – i hvert fald hos avisens læsere, som bliver flere og flere.

Men tro og etik er sjældent anliggender, som passer ind i de andre mediers endeløse nyhedsstrøm. Og så alligevel. I sensommeren havde Kristeligt Dagblad på forsiden en historie, der gik sin sejrsgang på nyhedsredaktioner landet over: Tre ud af fire præster stemmer rødt!

fentlige hvert år bruger på indkøb, skal bruges til gavn for miljø, arbejdsmiljø og sundhed. Samtidig skal pen-

Homofobi på Færøerne

gene bidrage til at styrke hjemmemarkedet for grønne

Mette Brunshuus er 35 år og forlod i 2004 pastoralseminariet. Siden har hun været præst på sygehusene i Roskilde og Næstved og er i øjeblikket vikarierende sognepræst ved Jakobskirken i Roskilde. Mette er ikke medlem af et politisk parti, men ved folketingsvalget i 2005 satte hun sit kryds ved SF. - Jeg går ikke i det daglige og tænker på sammenhængen mellem mit kristne livssyn og politiske ståsted. Men når jeg i fjernsynet ser, hvordan homoseksuelle lægges for had af kristne på Færøerne, så er det slet ikke den Jesus, jeg kender. For mig handler kristendom om lighed og fællesskab. De værdier som venstrefløjen er så god til.

produkter og dermed til at skabe fremtidens job. SF's forslag fik tilslutning fra resten af oppositionen, så der er chance for at få det gennemført efter et valg.

Centrale regler har dels den fordel, at man sparer administrativt arbejde. Der er ingen grund til, at offentlige institutioner hver for sig tager stilling til fx, hvor energieffektiv en fotokopimaskine skal være. Og dels betyder centrale regler, at det offentlige kan gå foran i bestræbelserne for at skabe et stærkt hjemmemarked for miljørigtige produkter. Det er nemlig lettere for virksomhederne at overskue end en masse decentrale beslutninger.

Natur og miljø snydt for 5,4 mia. kr.

Fra 2007 kan Danmark ligesom andre EU-lande vælge at bruge 20 pct. af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø, økologi, vedvarende energi eller erhvervsudvikling af landdistrikterne.

For Danmark drejer det sig om 5,4 mia. kr. i perioden 2007-10, og de penge har regeringen uden nogen form for samfundsøkonomisk analyse valgt at forære til landmændene. Uden i øvrigt at fortælle, hvordan der så skal blive råd til at leve op til Danmarks internationale forpligtelser på natur- og energiområderne.

En så stor beslutning bør ikke træffes i dølgsmål, og derfor har SF taget initiativ til at rejse sagen i Folketinget i form af et beslutningsforslag, som fremsættes sammen med S, R og Ø. Forslaget går ud på, at Danmark skal bruge 20 pct. af landbrugsstøtten til natur, miljø, økologi, vedvarende energi eller erhvervsudvikling af landdistrikter. www.sf.dk

Men giver kristendommen ikke belæg for holdningen på Færøerne?

- Jo, det du søger, skal du nok finde. I vores søgen efter svar er vi overladt til vores egen vilje. Og jeg står ikke som garant for nogen sandhed, men vil meget nødig hænges op på at være kristen lige som færingerne.

Salmer og lakridser Mettes vej til præstegerningen – og venstrefløjen – blev grundlagt i en tidlig alder.

- Min farmor tog mig ofte med i Jesuskirken i Valby. Det var nok snarere hendes taske fuld af lakridser frem for højmessen, der trak i mig, men jeg holdt meget af stemningen i kirken. Jeg husker ikke et ord af, hvad præsten sagde, men kunne vældigt godt lide salmerne.

Mette voksede op sammen med sin mor i et landligt kollektiv. Her blev der også sunget ‘salmer’, men af den meget politiske slags.

- Jeg kan stadig de politiske slagsange udenad, selv om min mor ikke var specielt politisk engageret. Hun havde til gengæld store problemer med kristendommen. Hun kunne ikke tolerere den autoritetstro, som ofte forbindes med at være religiøs.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

ville være rød Mette tog lidt af hvert … og blandede det sammen.

- Jeg kan slet ikke se, hvordan man kan undgå at forbinde kristendom med det, som venstrefløjen står for. Når jeg læser borgerlige partiers ideologi, handler de alle som én om at være sin egen lykkes smed.

Den brede vej Men har præster på højrefløjen ikke lige så sikker grund under fødderne, som du har?

- Jo, teologisk set har de.

Er kristendommen så ikke et temmelig flyvsk koncept?

- Det kan du sige, men jeg ser det som en styrke. Kristendommen er en meget bred vej. Når jeg forkynder det kristne budskab, beder jeg folk om at tage stilling, agere i fællesskabet og tage troen på sig. Men jeg fortæller ikke, hvad der er rigtigt og forkert – det må folk selv nå frem til. Eller som Jesus sagde det: Vi kan være kolde eller varme, men vi må ikke være lunkne.

Hvis ikke Mette var blevet præst, ville hun være læge og arbejde som psykiater.

- Jeg interesserer mig for mennesket i krise. Der sker noget med os, når liv og død er på spil. Hvis du går rundt og tror, at Gud er fraværende i dine medmenneskers liv, så tro om. På hospitalet opdager vi, at livet har en grænse, at vi står ved en afgrund. Og her kan vi bruge de 2000 års visdom, som kristendommen er. Vejen fra hospitalssengen og ind i evigheden er lang. Som præst er jeg her ikke for at trøste, men for at dele ritualerne – for eksempel bøn – med dem, som har brug for nogle ord til at finde ro.

Alt i Guds hånd Hvordan har du det med, at kristendommens skarpeste kritikere er at finde på venstrefløjen?

- Jeg forstår såmænd godt kritikken. For religion har været brugt som en sovepude af nogle mennesker, for alt var jo alligevel i Guds hænder. Men når jeg prædiker, er mit budskab det stik modsatte. At tage ansvar og deltage.

Hvis Jesus satte sin fod på jorden i dag, hvad ville han så være?

- Måske autonom. Eller en hamrende dygtig forretningsmand inden for bæredygtig teknologi. Jesus var jo systembryder – alt andet end konservativ. Han rev det gamle ned for at give plads til det nye. Jeg kan også godt forestille mig, at han ville være politisk aktiv. Han var jo selv meget aktuel i sit opgør med romerne og jøderne. Han troede på sit projekt, så i dag ville han sikkert være en stor politiker … men på min side, smiler Mette.

SF ville være på størrelse med Venstre, hvis kun dem med præstekrave havde stemmeret. Mette Brunshuus er en af dem, der forbinder kristendom med det, venstrefløjen står for. Foto: Camilla Behr, Formidabel

Hans Blix Født 28. juni 1928 i Uppsala. Svensk diplomat og politiker.

Udenrigsminister 1978-1979. Leder af FN's våbeninspektion i perioden 2000-2003. I 2002 begyndte inspektionen efter masseødelæggelsesvåben i Irak.

Hans Blix er bekymret for verdens tilstand. Især udviklingen af nye atomvåben og en mulig militarisering af verdensrummet får FN’s tidligere våbeninspektør til at mene, at fremtiden er usikker. Foto: Polfoto

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

Nedrustningen er stendød!

Hans Blix sagde farvel til FN for tre år siden. For nylig gæstede den tidligere leder af FN’s våbeninspektion i Irak så Danmark – et af de lande, som trodsede FN. Blix havde to budskaber: Det går ad Pommern til med nedrustningen. Og det var forkert at gå i krig mod Irak

tid. Efter den kolde krig fandt vi i FN ud af, at russerne havde snydt. Og i 2007 skal vi have en konference om biologiske våben – blandt andet om risikoen for, at de falder i hænderne på terrorister.

Blix' personlige vurdering er, at det er usandsynligt, at terrorister i større stil vil tage for eksempel miltbrand i brug. Biologiske våben er simpelt hen for risikable at arbejde med.

Det kræver sin mand og en vis portion frygtløshed, at være ‘opvarmningsband’ til selveste Bill Clinton. Og så i Frederikshavn, hvor amerikansk stjernedrys er i højere kurs end en lammende kritik af ‘koalitionen af villige’ og dens ulykker i Irak.

Men hvis der er én, som tør, er det selvfølgelig Hans Blix. Lige som han turde tale verdens mægtigste mænd – George W. Bush og Tony Blair – ret imod, da de ville i krig mod Irak på et grundlag, Hans Blix vidste, var forkert.

Som den fuldendte diplomat han er, lægger svenske Hans Blix blødt ud. Fortæller, at han for nylig fik en mail fra en kvinde i Canada.

Hun ville navngive sin kat efter ham og spurgte, om det var okay.

- Hvis din kat kan acceptere navnet, ser jeg ingen grund til, at ikke også jeg skulle kunne, svarede Hans Blix. Kort efter kom der en ny mail fra Canada, hvor kvinden stolt fortalte, at navnet klædte hendes nye ‘weapon of mice destruction’.

Dødbringende våben De sidste mange år af Hans Blix' liv har været fyldt med langt mere dødbringende våben end en canadisk kat.

Selv om Hans Blix forlod FN tilbage i 2003, løser han stadig opgaver for sin tidligere arbejdsgiver. I juni 2006 afleverede han således en rapport til FN’s generalsekretær, Kofi Annan, om udbredelsen af biologiske våben.

- Biologiske våben har været forbudte siden 1972, altså helt tilbage til præsident Nixons

Også Iran har forsøgt at bryde traktaten om ikke-spredning af atomvåben. Så alt i alt synes Hans Blix, at det går rigtig skidt for de oprindeligt fem landes ambition om at begrænse spredningen af a-våben.

- Risikoen er ikke lig nul, men den er lav. Det er vanskeligt at konstruere a-våben. Jeg tror, at der er større risiko for, at stater bruger nukleare våben, end at terrorister gør.

- Man kan sammenligne det med, at en lidt snobbet kvinde kommer til fiskemarkedet i Stockholm og pirker til varerne på fiskehandlerens disk og så siger: ‘Nu håber jeg sandelig ikke, at fisken er fordærvet’, hvortil fiskehandleren lakonisk svarer: ‘Det er meget værre, frue … den er stendød! Det samme kan man sige om nedrustningen; den er stendød, fastslår Hans Blix.

Der snydes på vægten

Militarisering af rummet

I sin tid indgik USA, Sovjetunionen, Kina, Storbritannien og Frankrig en aftale om ikke-spredning af nukleare våben. Alle andre lande end de fem skulle så at sige fraskrive sig retten til at udvikle atomvåben.

Under den kolde krig var der 55.000 nukleare våben i verden. I dag er der rundt regnet 27.000. Det kan man mene er godt, men våbnenes antal taget i betragtning er der fortsat en risiko for misforståelser eller uheld.

Muligheden for et overraskelsesangreb er også til stede og nye atomvåben kommer hele tiden til, fortæller Hans Blix.

Heller ikke nukleare våben ligger ifølge Hans Blix lige for at blive anvendt af terrorister.

Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@sf.dk

skulle være. Og nu har landet udråbt sig selv som atomvåbenmagt.

De fleste lande i verden skrev under og sluttede op om traktaten. Og gør det den dag i dag. For eksempel har de stater, som tidligere var indlemmet i Sovjetunionen, frasagt sig atomvåben. Og Sydafrika indstillede for år tilbage sit forsøg på at etablere sig som atomvåben-magt. Og det er omtrent de gode nyheder på nedrustningens front.

- Indien, Pakistan og Israel har i dag også atomare våben. Så der er med sikkerhed otte atomnationer, mens FN-folk tilbage i 1968 troede, at der var tale om et dusin. Nok så skræmmende er det imidlertid, at både Libyen og Irak tidligere har snydt på vægten.

Iraks atomvåben-program blev ødelagt ved den første golfkrig. Og efterretningstjenester afslørede for år tilbage, at også Libyens leder Gadaffi forsøgte sig. Han har nu lovet Blair, Chirac og resten af verden at holde sig på måtten, fortæller Hans Blix.

En død sild - Lad os håbe, at Libyens løfte holder. Og så er der Nordkorea, som jeg besøgte i 1992.

Inspektionerne viste, at der også her var snyd med i spillet. Vi fandt mere plutonium, end nordkoreanerne havde rapporteret, der

De seneste meldinger fra USA er ifølge Hans Blix, at man ønsker at udvikle en såkaldt ‘bunker-boster’, der er et våben, som kan gennembore selv de tykkeste mure og først derefter detonerer. Og i Storbritannien går Tony Blair åbent ind for en videreudvikling af atomvåben. Så Hans Blix' svar på, om fremtiden er usikker, er et rungende ‘ja!’.

- Vi står også overfor lande, som muligvis vil militarisere verdensrummet. Det er nyt, og det vil indebære risiko for en meget stor spredning af våben med kolossale konsekvenser. På den ene side har vi altså ingeniører, som arbejder med at udvikle mobiltelefoni og navigationssystemer - og på samme tid sidder der ingeniører og forsøger at udvikle våben, som kan ødelægge disse teknologier. Det er absurd. Alt vil stå stille, så længe atomvåbenmagterne ikke vil indse, at deres egne våben er en del af problemet.

Hans Blix fortæller, at USA, Storbritannien og Israel på forhånd er afvisende overfor at afskrive sig muligheden for at militarisere rummet.

Fortsættes >>

10

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

Forsat >>

Aflyttede – men uden at høre efter Hans Blix spørger sig selv, om det er kommet dertil, at national våbeninspektion skal stå over

international? Hvad

der skete i Irak, det var ikke nogen succes, men førte til, at en række lande i marts 2003 besluttede sig for at gå i krig for at ødelægge våben, som ikke fandtes i Irak.

- I stedet for at stille spørgsmålstegn brugte USA udråbstegn. De vildledte først sig selv - og derefter andre.

Colin Powell talte om ’sandhedens øjeblik’, men sandheden viste sig så sandelig at være en anden, lyder det fra Hans Blix, som sad få meter fra Colin Powell, da de berygtede ord faldt.

Man fik sat en brutal

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

diktator fra magten, men bortset fra det mener Hans Blix, at krigen har været en total fiasko. Da han var i Irak, tjekkede våbeninspektørerne 500 forskellige lokaliteter for masseødelæggelsesvåben. Og de rapporterede detaljeret om, hvad de fandt og ikke fandt.

- For at begrunde krigen i Irak dukkede der en usand rapport om plutonium fra Nigeria op. Den var falsk, men måske var det for svært for beslutningstagerne at forstå? Jeg er blevet fortalt, at amerikanske efterretningstjenester aflyttede min telefon. Tja … de skulle i så fald have lyttet bedre efter, hvad det var, jeg rent faktisk sagde, understreger Hans Blix.

- Arbejdet i Irak tjente ikke nogen nationale interesser. Vi var i Irak for Sikkerhedsrådets skyld og gav rådet vores objektive fakta.

Selv da det trak op til krig, trodsede vi ikke den beslutning. Vi fortsatte ufortrødent med at fodre med fakta. Så beslutningstagerne havde god basis for at træffe de rigtige beslutninger. Men man ignorerede fakta.

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

hovedet. Det er i sandhed en mærkelig verden, vi lever i.

- Verden har et stort behov for nedrustning. Verden har et stort behov for, at vi begynder at tale om, hvordan vi undgår et nyt våbenkapløb i verdensrummet.

Verden har brug for FN og for et multilateralt samarbejde, hvor vi taler sammen.

Hans Blix er klar til at runde af fra scenen i Frederikshavn. Og gør det ved at sammenligne FN med et orkester, hvor USA spiller førsteviolin: - Optimismen i verden var stor efter den første golfkrig. Dengang blev der talt om en ny verdensorden. Men den kom aldrig. I stedet har vi i dag et USA med megen bitterhed mod FN. Et flertal af amerikanerne er imod FN efter devisen ’shape up or ship out’.

Et orkester kan godt spille, selv om et enkelt instrument er i stykker. Men hvis førsteviolinisten ikke vil spille med, går det galt.

På vej ud af salen til pause siger en frederikshavner vredt til sin sidemand:

Konfiskerer babymælk Hans Blix kan ikke lade være med at smile skævt af den seneste udvikling inden for terrorbekæmpelse: - Nu bruger vi så milliarder af dollars på at konfiskere babymælk i lufthavne verden over. Og hver måned bruger vi milliarder af dollars på krig. Men når FN beder verdenssamfundet om 5 millioner dollars til mere våbenkontrol, bliver der rystet på

- Han får jo os andre til at ligne idioter, der kæmper en forkert krig i Irak.

Dertil er der vist kun at sige: Ja!

Saddam Hussein blev sat fra magten. Men ellers har krigen i Irak været en total fiasko, mener Hans Blix.

Foto: Polfoto

|

11

KRIGEN |

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

uden vindere

Bortset fra tilfangetagelsen af Saddam Hussein er krigen i Irak en endeløs række af ulykker, som kunne være undgået Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@sf.dk

For et par år siden lød det over en bred kam fra politiske kommentatorer, at Irak-krigen ikke kunne komme øverst på den politiske dagsorden i Danmark. Men kommentatorerne tog grueligt fejl.

Ikke den sidste døde soldat SF's mange advarsler mod krigen har været mere end velbegrundede: Der var ingen masseødelæggelsesvåben, og det endte som forudset i blodig borgerkrig. Men venstrefløjen er ikke ene om æren for at have flyttet den offentlige mening i Danmark.

Nogle af de pårørende til soldater i Irak har stillet sig på krigsmodstandernes side og kastet alle deres kræfter ind for at stoppe vanviddet. En af dem er Johan Kirkmand.

Far til Bjarke Kirkmand, en dansk premierløjtnant, som blev dræbt i Irak den 1. oktober 2005.

Venstrefløjens – og især SF's – stædige insisteren har millimeter for millimeter flyttet opinionen herhjemme, så der i dag igen er et befolkningsflertal mod krigen. Ligesom der i øvrigt var et flertal mod krigen, da Bush, Blair og Fogh forsøgte at bilde deres befolkninger ind, at krigen handlede om at vriste masseødelæggelsesvåben ud af hånden på diktatoren Saddam Hussein.

- Fra midten af 1990´erne formulerede flertallet af vores politikere en ny aggressiv udenrigspolitik. Ud fra tesen ’Vi skal i krig for at skabe fred’, blev forsvaret en integreret del af Danmarks udenrigspolitik.

Der blev taget tilløb til at afprøve den nye danske udenrigspolitik med døde soldater til følge. Først i det tidligere Jugoslavien.

Og i dag føres denne politik ud i fuld skala, siger Johan Kirkmand.

Den eneste vej er – ud!

Ny udenrigspolitik ønskes

I dag volder Irak-krigen nogle af verdens mægtigste mænd så store vanskeligheder, at Bush må skille sig af med den ansvarlige forsvarsminister, mens Blair forsøger at tage brodden af kritikken ved at annoncere sin snarlige afgang. Treenigheden Bush, Blair og Fogh har erkendt, at der kun er én vej i Irak.

Og det er ud!

- Når jeg ser ud i fremtiden, tør jeg desværre godt love, at det ikke bliver sidste gang, Danmark ender i en angrebskrig et sted ude i verden. For de fem største partier i Folketinget (Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, red.) står bag forsvarsforliget, som er forudsætningen for den aggressive udenrigspolitik.

Men for at fuldende skandalen, skal nabolandet Iran nu ind i billedet. Et land, der ledes af en formørket mand, som fx benægter eksistensen af Holocaust.

Historien gentager sig: Saddam Hussein blev en mægtig og farlig despot med hjælp fra amerikanerne, da præstestyret i Iran var hovedfjenden. Osama bin Laden blev verdens farligste terrorist med hjælp fra amerikanerne, da sovjetiske soldater i Afghanistan skulle slås ned.

Johan Kirkmand, far til den dræbte soldat, Bjarke Kirkmand, har personligt betalt en umenneskelig høj pris for Danmarks nuværende udenrigspolitik.

Foto: Polfoto

Dræbt i krig Den første dag i oktober 2005 døde premierløjtnant Bjarke Kirkmand i Irak. Dræbt af en vejsidebombe i det nordøstlige Basra.

- Danmark er ved at indkøbe 65 pansrede vogne til hæren, flåden har fået bevilliget tre store skibe og luftvåbnet skal have nye jagerfly. Hvis nogen tror, at det nye materiel bliver sat på depot, kan de godt tro om igen. Men vi kan jo nu se, at tesen om at ‘gå i krig for at skabe fred’ i virkeligheden er en dårlig kopi af amerikansk udenrigspolitik.

Vi må og skal have en ny udenrigspolitik, slutter Johan Kirkmand.

Hans far, Johan Kirkmand, har skrevet bogen ‘Dræbt i Krig’, som for nylig er udkommet på forlaget Documentas. Bogen er på 64 sider og koster ca. 129 kr.

Læs mere om bogen: www.documentas.dk

12

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

”Verner … jeg er Premierløjtnant Bjarke Kirkmand blev bare 21 år. En morderisk vejsidebombe i Irak satte en brat stopper for den unge soldats liv

Han bliver ramt af en fuldtræffer fra den tredje sprængladning.

Eksplosionskraften er så stor, at hans gevær smadres i flere stykker.

Sprængladningen flår hans højre ben op og fortsætter ind i underkroppen.

Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@sf.dk

Bilen med de fire sårede danske soldater fortsætter slingrende, men standses efter ca. 50 meter af et autoværn. Hammer vil rette bilen op, men opdager, at han mangler venstre arm.

Det er tidligt om morgenen den 1. oktober 2005. I Irak er en gruppe på otte soldater ved at gøre sig klar til patrulje. I den danske militærlejr ved Basra ånder alt fred og ro. Da de otte soldater sætter sig til rette i to biler, er de uvidende om, at et blodigt angreb venter dem på landevejen ikke langt derfra.

Foruden de rutinemæssige opgaver skal en nyudnævnt gruppefører, Christian, på patruljen vise, at han er i stand til at magte opgaven at lede en patrulje. Derfor har hans overordnede, premierløjtnant Bjarke Kirkmand, besluttet sig for at køre med. Bjarke og Christian tager – sammen med chaufføren Hammer og skytten Verner – plads i den bagerste af de to militærkøretøjer.

Tre eksplosioner Klokken 10.20 er patruljen på vej tilbage til den danske militærlejr. På hjemvejen passerer soldaterne gennem bydelen al-Hartha i Basras nordøstlige udkant. Al-Hartha er en stor og meget fattig bydel. Den er også hjemsted for irakiske oprørere, som adskillige gange har voldt de danske styrker alvorlige problemer.

Da patruljen kører ind på en bro, overhaler forreste militærkøretøj en irakisk lastbil. Få sekunder senere når bilen med Bjarke, Christian, Hammer og Verner frem til overhalingsstedet. I samme sekund eksploderer en kraftig vejsidebombe. En rutinemæssig patrulje er på et splitsekund forvandlet til et blodigt kaos.

De tre retningsbestemte ladninger detonerer med stor kraft. En sprængladning rammer køretøjets fordør, hvor chauffør Hammer sidder. Hans venstre arm bliver flået af, og han slynges hårdt ind mod rattet. Senere finder danske styrker den afrevne arm 34 meter fra ulykkesstedet.

Gruppeføreren Christian, der sidder ved siden af Hammer, slås bevidstløs i få sekunder.

Ramt af en fuldtræffer Den anden sprængladning rammer militærkøretøjets maskingevær, og skytten Verner bliver hårdt såret. Metalstumper fyger gennem luften og rammer Verners hænder, arme og ene knæ.

Sidste mand i bilen er premierløjtnant Bjarke Kirkmand. Han sidder midt i bilen over for radioen.

Gruppeføreren Christian kommanderer alle ud af bilen, og løber selv frem foran den parat til at besvare ild, hvis de bliver beskudt af oprørerne.

Inde i bilen ligger Bjarke stille. Skytten Verner siger til sin premierløjtnant: ‘Kirkmand, vi skal ud herfra’.

Men Bjarke Kirkmand kommer ikke videre. ‘Verner, jeg er en færdig mand’, lyder det fra Bjarke, inden han synker sammen og dør.

Et blodigt kaos Hammer forsøger at lægge en knebel om den stump, der er tilbage af hans venstre arm for at standse blødningen. Han får hjælp af den unge gruppefører Christian og sætter sig bagefter ned ved den forreste bil.

Christian og en kammerat fra forreste bil løber tilbage til Bjarke og trækker ham ud af bilvraget. De lægger ham i vejgrøften og begynder at give kunstigt åndedræt, men de ser og hører, at luften piber ud af underlivet.

En irakisk politibil ankommer til stedet. Bjarke bliver lagt på ladet, og kammeraterne fortsætter med at give ham kunstigt åndedræt.

De kører nu mod det nærmeste irakiske hospital. Under kørslen møder de en ambulance fra lejren, der overtager kommandoen. Men Bjarke Kirkmand er død.

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

13

en færdig mand” Først lettelse - så sorg I Danmark hører Bjarke Kirkmands forældre et par timer senere via medierne nyheden om angrebet, der har dræbt en dansk soldat og såret tre. Johan Kirkmand og hans kone sætter sig i sofaen. Imellem sig har de telefonen, mens de følger nyhederne i radio og tv for at høre seneste nyt fra Irak. De ved, at de ikke skal ringe til militærlejren i Basra; gør alle pårørende det, vil telefonsystemet bryde sammen, har deres søn tidligere forklaret.

Klokken 15.30 fortæller nyhedsværten i tv, at militæret nu begynder at ringe til de pårørende for at fortælle, hvad der er sket. Men hos Johan Kirkmand og hans kone er telefonen tavs.

Klokken 17.00 bliver parret enige med hinanden om, at nu må alle pårørende have fået besked. De rejser sig fra sofaen. Efter tre timers uro og ængstelse føler de nu glæde og lettelse på deres egne vegne.

Deres Bjarke er i god behold.

Militæret ud – hjælpen ind Først sendte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti Danmark i krig på påstanden om, at masseødelæggelsesvåben i Irak ‘er ikke noget vi tror – det er noget, vi ved’.

Det viste sig som bekendt at være løgn.

Nu er et af de sidste sølle argumenter for at fortsætte krigens død og ødelæggelse, at det vil kaste Irak ud i en borgerkrig at forlade landet militært. De borgerlige mener åbenbart ikke, at 100-120 dræbte om dagen er borgerkrig?

Regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at dække over, at de ikke aner, hvordan de skal trække de danske tropper hjem. De ansvarlige for at have sendt os i krig er rådvilde og aner ikke deres levende råd.

Koalitionen af villige er brudt sammen. Irak er brudt sammen.

Befolkningerne i USA, Storbritannien og Danmark vil have soldaterne hjem nu.

I modsætning til regeringen og Dansk Folkeparti har SF haft en såkaldt exit-strategi, lige så længe krigen har varet.

Et kvarter senere styrter familien Kirkmands verden i grus, da en mørk militærbil ruller op foran familiens hjem.

SF's exit-strategi

Uvished og unødig bekymring

• FN skal overdrages ansvaret for genopbygningen i sam arbejde med det irakiske folk.

Familien Kirkmand er ikke de eneste pårørende, for hvem dagen og uvisheden føles uendelig lang.

Moderen til en anden dansk soldat i Irak vandrer i mere end tre timer hvileløst op og ned ad den lange vej op til hendes hus, mens hun frygtsomt spejder efter en militærbil, der vil bringe hende trist nyt fra Irak.

Hos en anden mor til en dansk soldat ringer det på kl. 16. Da hun ser en mand i uniform stå i døråbningen, knalder hun døren i og gemmer sig fortvivlet i soveværelset. En time senere kommer et familiemedlem hjem og kan berolige hende med, at manden i uniform bare var en indsamler fra Frelsens Hær.

Så nådig var skæbnen ikke overfor familien Kirkmand.

• Danmark skal i forbindelse med en international konference sætte sig i spidsen for udarbejdelsen af en ‘Marshall-plan’ for Irak.

•

Danmark skal tage initiativ til et storstilet og ambitiøst internationalt forsknings- og uddannelsesprogram for at styrke unge irakeres uddannelseniveau og kendskab til Vesten.

• USA og de øvrige koalitionslande skal forpligtes til at be- klage de mange overgreb og fatale konsekvenser krigen har haft samt pålægges bod for drab på uskyldige civile.

•

Oprydningen af Irak efter massiv brug af ammunition med forarmet uran, klyngebomber mv. påhviler alene koalitions- landene med USA i spidsen, og skal påbegyndes snarest og afsluttes inden for få år.

• Der skal øjeblikkelig laves en nødhjælpsplan for den store gruppe irakere, som er drevet på flugt i deres eget land.

Læs hele exit-strategien her: www.sf.dk/soevndal

Foto: Polfoto

14

|

Ind hold

|

Versus

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter

og svare på indlæg på www.sf.dk/anonymitet. Fra

over for hinanden og lader to debattører svare på

den 8. januar til og med den 21. januar er det muligt

hinandens indlæg. I fjorten dage efter at F! er er ud-

at debattere synspunkterne med de to debattører og

kommet, vil debattørerne desuden deltage i debatten

alle andre, der blander sig i debatten.

Anonyme sæddonorer – ja eller nej?

Debattørerne

Anne Grete Holmsgaard, MF sfangh@ft.dk

Lotte Thiim Berthelsen, MF lotte_thiim_berthelsen@br.kk.dk

Skal det ikke længere være muligt at donere sæd anonymt? Er det børnenes, forældrenes eller sæddonorernes tarv, der skal sættes højst? Debatten er aktualiseret af, at Anne Grete Holmsgaard den 1. december fremsatte et privat lovforslag om ophævelse af anonymiteten for sæddonorer.

Anne Grete Holmsgaard, MF for SF, og Lotte Thiim Berthelsen, medlem af Købanhavns Borgerrepræsentation for SF, har hver deres holdning til spørgsmålet.

Her giver de deres bidrag til debatten.

|

Kære Lotte > < Kære Anne Grete Jeg har stillet lovforslag om, at ophæve donoranonymiteten for at sikre donorbørn, som jo af oplagte grunde ikke selv kan råbe på selvstændige rettigheder. Den nuværende lov afskærer på forhånd donorbørn fra at få viden om, hvem den biologiske far er. Modsat er det for adoptivbørn, som ofte har en realistisk mulighed for at finde frem til de biologiske rødder. Og det gør mange af dem, fordi det tydeligvis spiller en ganske stor rolle i alt bøvlet med at finde ud af, hvem man selv er.

Det må være donorbarnets eget valg, når det når myndighedsalderen, om det ønsker denne oplysning – ikke statens valg. Det kan på ingen måde være til fare for de egentlige forældre, der jo er de tilstedeværende. Det kan derimod betyde, at der i første omgang vil være færre donorer. Men det skal vi ikke løse ved at fastholde anonymiteten.

Jeg vil gerne fremhæve det store ansvar, der ligger hos forældrene til et donorbarn. Det er forældrene, der beslutter sig for at få et barn ved kunstig insemination, og det er også forældrenes ansvar, om de fortæller barnet om dets oprindelse. Behovet for rødder og historie kan dækkes på mange måder. På Nina Storks jordemoderklinik har man gennem mange år holdt samlinger for børn, der er blevet til via klinikken. Børnene kan besøge klinikken og se, hvor de er blevet lavet.

Jeg synes ikke, vi i SF skal dyrke det biologiske. Jeg mener ikke, at adoptivbørn og donorbørn er i samme situation med hensyn til eftersøgningen af deres biologiske ophav. Adoptivbørn kan have behov for afklaring, fordi deres biologiske forældre har valgt dem fra. Modsat med donorbørn; de eksisterer, fordi deres forældre aktivt har valgt dem til.

Donorbørn er altid ønskebørn!

Hilsen Lotte

Hilsen Anne Grete

Kære Lotte > < Kære Anne Grete Det handler ikke om at dyrke det biologiske. Det handler om respekten for, at den biologiske arv også spiller en rolle for menneskers identitetsdannelse. Hvis det ikke var tilfældet, ville der formentlig være langt flere, der valgte adoption frem for kunstig befrugtning, hvor man jo netop selv leverer den ene halvdel af biologien. Biologien er formentlig også på spil, når bekymrende mange heteroseksuelle forældre (de lesbiske par skal nok fortælle det) undlader at fortælle barnet, at det er donorbarn, mens de fortæller det til andre.

Det er faktisk et stort problem, for oplysningen kommer jo frem, og værst er det, hvis det sker i et (teenage)skænderi. Det er virkelig noget, der skaber mistillid. Vi kan naturligvis ikke lovgive os til, at forældrene skal fortælle barnet sandheden. Men vi skal da på enhver måde opfordre til det og understøtte det.

Hilsen Anne Grete

Det er forældrenes ansvar, om de vil fortælle deres barn, det er donorbarn. Ligesom dig forstår jeg ikke de forældre, der fortæller det til venner og familie og ikke til barnet selv. Men det ændrer en ophævelse af donoranonymiteten ikke på.

Der kan være mange grunde til at vælge et donorbarn frem for et adoptivbarn. Det spiller givet en rolle, at kvinden ved kunstig befrugtning oplever graviditet, fødsel og amning fuldstændig som alle andre mødre.

Og måske betyder prisen også noget. Det er vanvittig dyrt at adoptere, mens staten betaler for behandlingerne til et donorbarn.

Hvis man ophæver donoranonymiteten, kommer vi til at mangle donorsæd. Den danske sædbank Cryos har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt deres donorer. Kun 12 pct. vil fortsat være donorer, hvis anonymiteten blev ophævet. Mænd donerer ikke sæd for at få børn, men for at hjælpe andre. Og de færreste donorer er interesserede i, at der 18 år senere står 25 børn på dørtrinnet og siger ‘hej far’.

Hilsen Lotte

Kære Lotte > < Kære Anne Grete Jeg anerkender, at antallet af donorer kan falde. Det skete i Sverige, da anonymiteten blev ophævet i 1985, men siden er antallet atter steget. Kredsen af donorer har også ændret sig: Færre helt unge og flere voksne mænd, der selv har børn. Den sidste gruppe er vel dem, som donerer for at hjælpe andre, mens det næppe gælder de helt unge. Samme tendens er set i England, der ligesom Norge har ophævet anonymiteten.

Det afgørende spørgsmål er imidlertid: Skal vi fastholde anonymiteten på bekostning af barnets ret til at kunne få kendskab til sit biologiske ophav? Nej, vi kan ikke se bort fra barnet som et individ blot for at undgå en mangelsituation eller for at skåne donorer for ’25 børn på dørtrinnet’ - eller for at fritage forældre for at fortælle barnet, at det er donorbarn. Barnets værdi som individ er ikke en lille biting, men en ret vi må forholde os seriøst til. Ellers havner vi i en foruroligende mekanistisk tænkning, hvor det i sidste ende bliver de medicinske og teknologiske muligheder, der bliver totalt styrende.

Nej, vi skal ikke bevare donoranonymitet for at afværge en mangelsituation, men for at beskytte donoren ligesom ved fx organdonation. Vores udgangspunkt for debatten er forskelligt. Jeg tror ikke, at et barn tager skade af ikke at kende sin biologiske far. Det vigtigste for identitetsdannelsen er ikke det biologiske ophav, men at have gode, kærlige og ansvarsfulde forældre under opvæksten. De fleste forældre ønsker donoranonymitet, og danske klinikker kan berette om mange par fra udlandet, som kommer til Danmark for at få anonym donorsæd.

Det er vigtigt at holde fast i, at kunstig befrugtning er en klinisk proces – og ikke en forening af den kommende mor og donoren. Når forældre ikke ønsker en navngiven, biologisk far med i deres familie, drejer det sig om en realistisk og fornuftspræget opfattelse af tilblivelsen af deres barn.

Et kompromis mellem vores forskellige holdninger kunne være at give mulighed for begge dele. Donorer kunne vælge at være anonyme eller kendte, og forældre kunne vælge, hvem de helst ville have sæd fra. Så kan de ansvarsfulde og kompetente forældre vælge den løsning, der vil fungere bedst i deres familie.

Hilsen Anne Grete Hilsen Lotte

16

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

Aage Frandsen, 65, har været medlem af SF's hovedbestyrelse og forretningsudvalg fra 1972 til 2006 og har

2. halvleg

Af: Aage Frandsen aagefrandsen@yahoo.dk

repræsenteret SF i Folketinget i flere perioder, senest fra 1994 til 2005. Er nyvalgt medlem af DR’s bestyrelse.

CEN Politisk

eller kritisk journalistik i DR? Medierne, ikke mindst TV, har stor indflydelse på meningsdannelsen, og derfor indtager netop dette medie en fremtrædende plads i værdikampen, skriver Aage Frandsen i denne kronik

Medierne – den skrevne presse, radio og ikke mindst TV – har stor indflydelse på meningsdannelsen. Derfor sikrer magthaverne i totalitære systemer sig altid en loyal presse fx ved direkte statsstyring. Men også i demokratiske systemer ser vi, at magthaverne søger at sikre sig en loyal presse. Berlusconi er det groveste og nyeste eksempel, idet han selv ejer en række TV-stationer, og som premierminister øvede politisk indflydelse på de statsejede nyhedsmedier. Det kunne lade sig gøre, fordi regeringen i Italien, ligesom det også er tilfældet i en del andre lande, kan øve indflydelse på indholdet i statsejede medier.

Noget tilsvarende har vi ikke set i Danmark.

De offentligt ejede DR og TV2 har en public service-forpligtelse, og der har altid været en armslængde mellem staten og Danmarks Radio og TV2. Det betyder dog ikke, at regeringer ikke i perioder har øvet indflydelse på, hvordan fx Statsradiofonien - som DR

hed før 1959 - praktiserede public serviceforpligtelsen. For eksempel generelt under 2. verdenskrig samt sortlistningen af bestemte kunstnere og forfattere før og efter krigen.

Uanset at både DR og TV2 har en public service-forpligtelse, er der ikke tale om samme form for public service. Kravene til DR er klart større, hvilket bl.a. hænger sammen med DR’s oprindelige monopolstatus og historiske forpligtelse, og at DR finansieres via licensmidler.

De røde og de sorte medier Den skrevne presse har altid været underkastet det kommercielle marked, og ikke mindst behovet for kapital og annoncører har betydet, at den skrevne presse altovervejende har været borgerlig. Her har især DR været en modvægt på grund af public service-forpligtelsen.

stemte til venstre, ligesom der var journalister, der stemte til højre. For eksempel var hovedparten af DR’s udenrigskorrespondenter borgerlige. Men ingen af delene var eller er en kvalifikation eller en diskvalifikation i sig selv.

Det afgørende er ikke, om medarbejderne er venstreorienterede eller højreorienterede.

Det afgørende er, at de er velorienterede og kvalificerede og kan oplyse, analysere og problematisere, så seere og lyttere bliver klogere.

DR i regeringens værdikamp

Kritik af DR blev også en del af Fogh-regeringens såkaldte værdikamp, som blev indledt i 2003. Brian Mikkelsen kom bl.a. med flere eksempler fra fortiden, som skulle stemple DR som ensidig og venstreorienteret. De fleste var direkte falske eller fordrejede. To af DR’s Det har givet- >> DR må gerne provokere, være grænse- bestyrelsesoverskridende og sætte dagsordener. DR medlemmer, vis været skal afsløre urimeligheder og ulovligheder udpeget af med til, at DR og i alle sammenhænge udøve kritisk jour- henholdsvis V i perioder er og DF, angreb blevet kritise- nalistik << ret af højreflønavngivne jen for at være venstreorienteret. I 1970’erne journalister for at være ensidige og antitalte højrefløjen om røde lejesvende i DR. amerikanske i deres reportager. Personer Og naturligvis var der journalister i DR, der på højrefløjen påstod, at de ikke blev brugt

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

17

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der

Deltag i debatten

går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft

Fra den 8. januar til den 21. januar er det muligt at debattere

bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage – velkom-

artiklens indhold med kronikkens forfatter og alle andre, der

men til spillet.

blander sig i debatten på www.sf.dk/medieindflydelse

SUR som eksperter af DR af politiske årsager.

Det havde åbenbart ikke strejfet dem, at der måske var andre og mere kvalificerede eksperter.

fyldelse af den såkaldte behandlingsgaranti for kræftpatienter.

Kritisk journalistik indebærer ikke mindst, at journalister skal have et kritisk øje rettet mod den måde, magthaverne - ministre, borgmeKampagnen mindede ganske meget om stre, virksomheds- og organisationsledere påstandene om de røde lejesvende, og som osv. - udøver modvægt >> Brian Mikkelsen kom bl.a. med flere ek- deres magt. skulle DR så sempler fra fortiden, som skulle stemple DR I den forbinvære mere højreorientesom ensidig og venstreorienteret. De fleste delse er var direkte falske eller fordrejede << ret. Risikoen det helt var nok ikke afgørende, primært, at nogen troede på det fordrejede at medarbejderne har ledelsens opbakning. billede af DR. Risikoen var snarere, at nogle Det gælder ikke mindst i situationer, hvor medarbejdere i DR kunne begynde at indretmagthaverne prøver at lægge pres mod den te sig efter, hvad regeringen og dens støtter kritiske journalistik, jf. Lars Løkke Rasmussens sagde og forfalde til en form for selvcensur. henvendelse til ledelsen i DR om dækningen af demonstrationerne mod de kommunale Kritisk journalistisk under pres besparelser. Her er det vigtigt med en Som public service station er det helt afgøledelse, der altid har kritisk journalistik som rende, at DR er alsidig, mangfoldig, oplyførste prioritet – fuldstændig som det var sende og kritisk analyserende. DR må gerne tilfældet med den tidligere nyhedsdirektør i provokere, være grænseoverskridende og DR, Lisbeth Knudsen. sætte dagsordener. DR skal afsløre urimeVærn om åndsfriheden ligheder og ulovligheder og i alle sammenDet er svært at sige, hvordan TV2 vil hænge udøve kritisk journalistik. Det gør udvikle sig, når stationen bliver privatiseDR heldigvis også, fx gennem afsløringer af ret og formentlig solgt til et kommercielt mangelfuld kødkontrol, uacceptable forhold medieforetagende. Programmæssigt vil på plejehjem, umenneskelige vilkår for TV2 formodentlig lægge sig der, hvor der afviste asylsøgeres børn og manglende op-

er flest mulige seere, som er interessante for annoncørerne. Uanset at TV2 også er omfattet af en public service-forpligtelse, er der inden for den ramme vide muligheder, så det underholdende element bliver givetvis gennemgående.

Det giver DR en helt særlig forpligtelse, fordi DR ikke nødvendigvis skal tage hensyn til, hvad der er populært at sende, men DR skal naturligvis også sende underholdning. Herudover er det vigtigt, at man bliver klogere af at se eller lyttte til DR’s programmer.

Borgerlige politikere og meningsdannere påberåber sig ofte, at de er liberale dvs. frisindede og tilhænger af åndsfrihed og mangfoldighed. Det er nogle af dem også.

Andre ikke - de er kun liberalister, og det er noget helt andet. Både borgerlige, radikale og socialister kan være tilhængere af alsidighed, oplysning, kritisk journalistik mv., som netop er bærende for DR. Men på højrefløjen er der også nogle, som ikke er tilhængere.

Og hvis de har magt, vil de bruge den til at fremme egne politiske interesser, som vi har set tendenser til siden 2001. Tendenser, som DR skal have al mulig støtte til at modstå, uanset hvor de kommer fra.

18

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Afskaf

|

fattigdom Norges udviklingsminister er en handlekraftig ideolog. Fredsmægleren fra Sri Lanka, Erik Solheim, skaber social og global udvikling via gældseftergivelse, olie og fred Tekst: Karin Bergquist, journalist f@sf.dk Med snart én pct. af BNP afsat til bistand har Norge førertrøjen i udvikling. Hvorfor mon? Norges udviklingsminister, Erik Solheim, tager imod i Utenriksdepartementet i Oslo ½ time forsinket, fordi frokosten med årets modtager af Nobels Fredspris, Muhammed Yunus, trak ud.

Han er manden bag Grameen Bank, der yder mikrolån til kvinder i Bangladesh.

- Norge har to stærke traditioner. Dels de kirkelige miljøer med en social og global dimension og dels arbejds- og solidaritetsbevægelser, der bevirker, at bistanden er solidt folkeligt forankret, og at Norge altid har haft et højt bistandsniveau. Det fortæller udviklingsminister Erik Solheim, som repræsenterer Socialistisk Venstreparti, en norsk pendant til SF, i Norges rød/grønne flertalsregering under socialdemokraten Jens Stoltenberg.

Bistand kan ikke stå alene - I modsætning til en borgerlig udviklingsminister ser jeg nok mere på helheden og ikke på bistanden isoleret. Det er vigtigt at føre en politik, som består af bistand, fred, statsopbygning, handel osv. Bistand kan hjælpe mennesker i akut nød, men det tager tid at udvikle for eksempel et velfungerende hospitalssystem. Med langsigtet bistand kan man opbygge velfungerende stater, baseret på uddannelse, sundhed og markedsøkonomi. Det har jo vist sig, at stater, som kan skabe fred i et område, også kan fordele økonomisk fremgang.

Som socialistisk udviklingsminister melder Solheim også mere åbent ud om, at bistand er politisk, fordi man blander sig i et andet lands indre anliggender. I Norge er udviklingspolitikken vævet tæt sammen med udenrigspolitikken, fordi internationale konflikter kræver komplekse løsninger.

- Norge bidrager for eksempel både med bistand og militære styrker til Afghanistan og Sudan. I Afghanistan var problemet, at der var særskilte planer for militæret og for bistanden. Vi må skabe meget mere sammenhæng i tingene.

Olie for udvikling Norge kan dog ikke være et mini-FN, men har ifølge Solheim naturlige fortrin på nogle områder. Det gælder bl.a. fred og forsoning, hvor Norge har haft held til at mægle i mange fredsprocesser i verden. I miljø- og kvindespørgsmål har de nordiske lande en fælles hovedrolle. Og på energi- og især olieområdet arbejder Norge for, at u-lande kan få kontrol over egne olieforekomster og få indtægterne i egne statskasser.

- Vi har startet et program, der hedder ‘olie for udvikling’, for at hjælpe u-lande med at forvalte olie og andre energiressourcer.

Nøglen er fuld åbenhed i forvaltningen.

Det handler om at kunne følge oliedråben fra den udvindes, videre ind i statsbudgettet helt frem til, at pengene bruges til skoler, sygehuse eller veje.

Men i mange lande er oliebranchen totalt lukket. Man ved ikke hvor meget olie, der pumpes op,

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

19

mmen nu SV i regering for første gang Det er første gang SV deltager i en regering.

Udover SV består regeringen af Arbeiderpartiet (de norske socialdemokrater) og Senterpartiet. Generalsekretæren for Norsk Røde Kors, socialdemokraten Jonas Gahr Støre, er udenrigsminister og dermed Erik Solheims nærmeste medspiller. Solheim har desuden fået en partifælle i det vigtige finansministerium, nemlig SV's partiformand Kristin Halvorsen.

Erik Solheim spillede en fremtrædende rolle i fredsprocessen på Sri Lanka mellem regeringen i Colombo og oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre.

Mikrokreditter kan ikke afskaffe verdens fattigdom. Men de kan afhjælpe ekstrem

www.sv.no

fattigdom hos låntagerne og på længere sigt bidrage til at skabe en middelklasse.

Foto: Polfoto

og hvor mange penge der skabes eller bruges, så korruption ligger lige for.

Et nyt internationalt sekretariat, Extractive Industry Transparency Initiative, er netop placeret i Oslo. Det kigger på alle tiltag mod korruption og støtter lande med at opbygge rigsrevisioner, bekæmpe af økonomisk kriminalitet osv.

Langsigtet kamp mod terror I Danmark kobles bistand stadig mere til terrorbekæmpelse – hvad med Norge?

- Der er ingen mening i at yde bistand til kortsigtet terrorbekæmpelse. Men uden grotesk fattigdom og fornedrelse, ville der ikke være grundlag for terrorisme. Det gælder også i den muslimske verden, selvom Bin Laden ikke selv er fattig. Lenin var ikke kommet til magten, og den russiske revolution havde ikke været mulig uden den enorme fattigdom under 1. verdenskrig. Hitler var heller ikke kommet til magten uden børskrakket i Tyskland. Så det at bekæmpe fattigdom er den sikre vej til at reducere farerne i verden.

Foto: Stig Weston

Har Norge flyttet bistand til terrorområder?

- Ja, siden vi kom til magten, har vi flyttet bistand til konfliktområderne Sudan,

Palæstina og Afghanistan. Norge har et langvarigt forhold til Sudan, og i Palæstina har vi gennem mange år forsøgt at opnå fred med en to-stats-løsning. Skal vi bekæmpe terrorisme, handler det generelt om at arbejde for en mere sikker verden. Vi har valgt indsatser, hvor vi mener at kunne hjælpe. Norge er fx netop udpeget som leder af FN’s fredsbygningskommission, som bl.a. skal arbejde med Burundi.

Solheim fremhæver indvidere, at man ikke kan forhindre terrorisme ved at fokusere på fx Afghanistan. Godt nok var Bin Laden i Afghanistan, da han planlagde terrorangrebet mod USA. Men i 90’erne var han i Sudan, så man må også interessere sig for Sudan. Og i øjeblikket taler man om Somalia som et nyt terrorland. Løser man ikke lokale konflikter som borgerkrige, flytter konflikterne bare et andet sted hen.

Gældslettelse uden betingelser Erik Solheim er blevet vældig populær på at eftergive fattige landes gæld uden betingelser. I 80’erne havde Norge en stor kampagne for at få fattige lande til at købe skibe fra norske værfter.

- Det handlede især om at sikre norske arbejdspladser, og trods massive protester var alle glade, da vi afviklede ordningen. I dag har Norge eftergivet skibskredit-gælden til fem lande, og to mere venter.

Fortsættes >>

20

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

Nyt fra EU SF og De Grønne i klimakampagne Den største politiske udfordring i de kommende år er at gennemføre en bæredygtig energi- og klimapolitik i EU, hvor vedvarende energi og energieffektivitet er de bærende elementer. Derfor indleder SF og Den Grønne Gruppe en kampagne med det mål at påvirke udkastet til den ”Energi-pakke”, som Kommissionen lancerer den 10. januar 2007. Energipakken skal fungere som indledning til de afgørende forhandlinger om EU’s fremtidige energipoliNorgres røde udviklingsminister, Erik Solheim, har gennemført gældslettelse for

tik, der skal vedtages på forårstopmødet i marts.

fattige lande, uden at det belaster bistandsbudgettet. Foto: Stig Weston

Servicedirektiv for slapt Fortsat >>

Margrete Auken støtter fælles regler for fri bevægelighed for serviceydelser, men det må ikke være på bekostning af

Denne gældslettelse belaster ikke bistanden, hvorimod den øvrige gældslettelse gennem Verdensbanken indgår i den normale bistand.

Solheim peger desuden på handel og private investeringer som vigtige faktorer til at stimulere udvikling. Generelt er erhvervslivets investeringer langt større end bistanden, hvilket Kina er et typisk eksempel på.

sociale og miljømæssige hensyn. Det, som er vedtaget af Parlamentet og Rådet, er alt for uklart, fordi den endelige fortolkning af noget så centralt som definitionen af, hvad der er offentlige serviceydelser, reelt lægges i hænderne på EU-domstolen. Den Grønne Gruppe foreslår nu et rammedirektiv, der skal slå fast, at tilrettelæggelsen af offentlige serviceydelser suverænt skal bestemmes i de

- Det betyder naturligvis, at erhvervslivet er mere til stede i udviklingslandene, så vi må se meget mere på erhvervslivets sociale ansvar.

Vi har derfor startet et projekt med erhvervslivets hovedorganisation og LO i Brasilien, hvor der er flest norske investeringer uden for Europa og Nordamerika. Målet er at skabe en trepartsdialog mellem stat, erhvervsliv og fagforeninger og at gøre norsk erhvervsliv til forbillede for socialt ansvar. Vi skal også kigge på de indtægter, som private selskaber tjener. Måske skal nogle af pengene reinvesteres i indtjeningslandene.

enkelte medlemslande. Formålet er at sikre, at offentlige serviceydelser ikke bliver undergravet af krav om øget liberalisering og konkurrence på markedsvilkår.

EU selv skyld i tyrkisk hårdknude EU-kommissionens evaluering af de tyrkiske fremskridt i optagelsesprocessen var urimelig kritisk – ansporet af kyniske indenrigspolitiske dagsordener i bl.a. Østrig, Frankrig, Grækenland, Cypern og blandt visse partier i

Fattigdommen kan afskaffes

Danmark. Og det kan gå hen og blive en graverende stra-

Hvor stopper dine beføjelser i forhold til handelspolitikken?

- Vi har en minister for erhvervslivet, som også er ansvarlig for handel, og det fungerer kun, hvis vi samarbejder. Vi har en stor fælles interesse i, at tingene foregår på en ordentlig måde, for eksempel når vi investerer i Afrika og Bangladesh - jf. norske Telenors investeringer i Grameenphone, som ejes af Telenor og Grameen Bank.

tegisk fejl for EU. At Tyrkiet og EU i dag stadig diskuterer åbning af havne, lufthavne og veje er ikke overraskende. Den tyrkiske premierminister accepterede i sin tid FN’s plan til løsning af konflikten på Cypern, hvorimod græsk-cyprioterne forkastede planen. EU er derfor forpligtet til at fjerne denne selvforskyldte forhindring og fortsætte forhandlinger om

Ifølge Erik Solheim kan mikrokreditter ikke afskaffe verdens fattigdom. De kan hjælpe enkeltmennesker ud af ekstrem fattigdom og på længere sigt bidrage til at skabe en middelklasse. Men Bangladesh har også brug for store banker, som kan yde lån til kraftværker, motorveje, jernbaner, storindustri osv. Mikrokreditter er et vigtigt bidrag, men ikke selve opskriften.

tyrkisk medlemskab af EU.

Handlingsplan mod trafficking EU-parlamentet sætter igen fokus på menneskehandel og understreger, at der stadig mangler vilje i medlemsstaterne til for alvor at komme problemet til livs. Det er pinligt,

- For første gang i historien har vi ressourcer nok til at kunne afskaffe fattigdommen i verden. Og vi ved også, at det er kombinationen af en demokratisk stat og en markedsbaseret - men reguleret - økonomi, der virker. Sydkorea er for eksempel gået fra at være blandt verdens fattigste lande til at blive lige så rigt som Norge - med samme demokratiske niveau og en lige så god fordeling af rigdommene. Vi kender altså løsningerne og har midlerne. Krigen i Irak koster meget meget mere end al bistand i verden. Det handler om at vælge, slutter Erik Solheim.

at der heller ikke i Danmark afsættes flere ressourcer til efterforskning og beskyttelse af ofrene. Der er brug for en holdningsændring, også i Danmark, så man kan komme efterspørgslen og accepten af handel med kvinder (og børn!) til livs.

Følg med i SF's arbejde i EU-parlamentet og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.auken.dk. www.sf.dk

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

21

EU-bistanden vokser EU’s samlede udviklingsbistand vokser med ca. 30 mio. euro frem til 2010. Østlandene er nye medspillere, men fokus er stadig på Afrika som smertensbarnet, der skal styrkes med bistand og handel Tekst: Karin Bergquist, journalist f@sf.dk EU’s udviklingsbudget stiger markant i de kommende år og gør unionen til en af de største spillere på banen og en hovedpartner for FN. Hele 80 pct. af stigningen i al international bistand frem til 2012 vil stamme fra EU, fordi europæerne har tilsluttet sig FN’s Millenniummål.

- Ja, der kommer flere penge til EU, idet de gamle medlemslande har forpligtet sig til at yde 0,70 pct. af landenes BNP inden 2015, mens de nye østlande skal nå op på 0,33 pct. Til sammenligning bidrog de gamle EU-lande i 2004 med 0,34 pct. Det siger en højtplaceret dansk embedsmand i EU, Mikael Barfod, som er afdelingsleder for EuropeAid Cooperation Office (AIDCO), der administrerer EU’s bistandsprojekter.

indsatser - sammenlignet med 2004 forventes at fordoble bistanden inden 2010. Det vil samlet tilføre udviklingslandene yderligere 30 mia. euro, siger Mikael Barfod.

EU som koordinator Kvaliteten af det europæiske udviklingsarbejde er blevet styrket og indsatsen effektiviseret inden for de senere år. Ikke som et direkte resultat af øgede midler, men ved i højere grad at tage hensyn til modtagerlandenes behov for at styre deres egen udviklingsproces, at støtte bedre regeringsførelse og involvere det civile samfund.

Samtidig skal alle donorer, inkl. EU, FN og IMF, harmonisere deres indsatser og tilpasse den med modtagerlandenes politikker. Det fremgår af Paris-deklarationen fra 2005, som var et historisk skridt i retning af bedre bistand ved at effektivisere administrationen og forbedre samordningen.

- Man kan konstatere, at medlemslandene skeler mere til EU’s udviklingsarbejde end tidligere, og EU koordinerer stadig oftere mellem landene. Noget tyder på, at medlemslandene i stigende grad benytter EU til at udstikke fælles retningslinjer - også for den bilaterale bistand, siger Mikael Barfod.

Nye spillere kigger mod øst Verdens 3. største donor Kommissionens udviklingshjælp - dvs. de penge, som allokeres til bistandsarbejde fra fællesskabets budget - udgør i dag knap 20 pct. af EU’s totale bistand. Fra 2007-13 bliver kommissionens midler forøget med omkring tre mia. euro, men det er langt mindre, end medlemslandene har forpligtet sig til at bruge, så kommissionens andel af den samlede bistand forventes at falde til 10 pct.

- Med over 6,2 mia. euro i udviklingshjælp var kommissionen sidste år den tredjestørste donor i verden efter USA og Japan. Men alene i løbet af det seneste år er Frankrig og England kommet foran kommissionen, fordi de har øget deres bistand langt hurtigere for at opnå FN-målene.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at EU som helhed - dvs. kommissionens plus medlemslandenes egne

Østeuropæerne er blevet nye partnere i EU’s fælles udviklingsarbejde. De nye medlemslande skal iværksætte deres egen bilaterale udviklingspolitik over for verdens mindst udviklede lande for at nå FN’s Millennium-mål.

- Det kan det godt være, at det bliver svært for østlandene at overbevise deres befolkninger om, at de skal støtte lande, der er endnu fattigere end dem selv. Men de har forpligtet sig og viser også en seriøs interesse i arbejdet, siger Mikael Barfod.

De nye østlande behøver ikke bruge pengene i Afrika, men kan fx vælge at koncentrere sig om bistand til nabolandene i det tidligere Sovjetunionen, hvor flere nu regnes blandt verdens mindst udviklede lande.

Fortsættes >>

22

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Fortsat >>

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

FN’s Millennium-mål

De kan også undgå selv at skulle opbygge bistandsadministrationer ved i stedet at støtte internationale trustfunds, fx den globale fond for sundhed, der støtter bekæmpelsen af AIDS, tuberkulose og malaria.

På FN’s Millennium-topmøde i 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere otte konkrete mål for bl.a. at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, spædbarnsdødelighed, analfabetisme

Øget fokus på Afrika

og diskrimination af piger og kvinder

På trods af de nye medlemslandes naturlige interesse i deres østlige nabolande, er EU’s generelle fokus på Afrika ikke ændret. Tværtimod.

- Af alle de nye midler, der allokeres til EU’s udviklingsarbejde, vil hele 50 pct. gå til Afrika. Og det interessante er, at EU’s bistand fortsat gives ud fra objektive behov. USA dirigerer derimod kynisk pengene til de lande, der styrer terroren – Etiopien, Sudan, Nigeria og Elfenbenskysten. Men der er altså ingen sammenhæng mellem EU’s bistandsindsats og terrorbekæmpelsen. Det oplyser Gorm Rye Olsen, leder af Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.

Under den kolde krig gik 60 pct. af Europas samlede bistand til Afrika.

I 90’erne var det 30 pct., og i øjeblikket går 40 pct. til Afrika. Siden 2001 er andelen steget, og det skyldes først og fremmest EU’s tilslutning til Millenium-målene.

inden år 2015. www.2015.dk

Læs mere Om Paris-deklarationen: www.oecd.org/dataoecd /11/41/34428351.pdf Om EU’s Afrika-politik: www.ec.europa.eu/development

Kina på fremmarch i Afrika Kina er blevet en markant spiller i Afrika med en betydelig handelsrelateret bistand. Kinas fremmarch i Afrika, der er baseret på anlægsprojekter med kinesisk arbejdskraft, vækker stor bekymring i Bruxelles - også i parlamentets Grønne Gruppe.

- Man kan ikke forhindre de afrikanske lande i at komme på fode igen via hjælp fra kineserne, men det er ubehageligt, at Kina ikke stiller politiske betingelser. Vi bliver nødt til at komme på talefod med dem, siger Margrete Auken, der sidder i parlamentets udviklingsudvalg.

Margrete Auken understreger, at man ikke kan tale bistand uden at tale handel. Men selvom der er lavet økonomiske partnerskaber med u-landene og aftaler om arbejdsmiljø i samarbejde med FN’s organisation for arbejdstagerrettigheder, mener Auken ikke, at tingene bliver koblet ordentligt sammen i EU.

Landbrugsstøtten er synderen - EU’s bistand er fin og følger stadig mere dansk udviklingspolitik

med fokus på partnerskaber, kvinder og fattigdom. Vi har endelig fået igennem, at udviklingslandene skal have ejerskab til deres egen udvikling. Men bistanden ødelægges af, at man giver med den ene hånd og tager dobbelt så meget med den anden, understreger Margrete Auken.

Det mest forstemmende ved EU’s Afrika-fokus er ifølge Margrete Auken stadig landbrugspolitikken, som fastholder de fattige lande i afhængighed, fordi EU prioriterer sine egne gennemsubsidierede landbrugsvarer. De illegale flygtninge i Sydeuropa er for en dårlig løn faktisk med til at undergrave landbrugsprodukter fra deres egne lande.

- EU’s handelsaftaler med u-landene fastholder dem i afhængighed, fordi vi giver målrettede privilegier, når det passer os, men ikke når vi ønsker at favorisere vores egne produkter.

Med de nye østlande bliver slagsmålet om landbrugsstøtten ikke nemmere. De har travlt med at få deres del af kagen og skeler mindre til Afrika, pointerer Margrete Auken.

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

23

V og SF krydser klinger Foto: Polfoto

Hvis der er to partier i Danmark, som er enige om at være uenige, er det Venstre og SF. Til foråret udfordrer de to partier hinanden i en række dueller landet over Tekst: Henrik Kastoft, pressechef i SF sfhekn@ft.dk

» Hvor er det dejligt at være sammen med så mange liberale Venstre-folk … dem møder vi jo ikke så mange af inde på Christiansborg! « Villy Søvndal på Venstres sommertræf i Ringsted 2006

Nogle partier er bare bedre til at diskutere med hinanden.

Klar tale, reel uenighed og grundlæggende respekt for hinanden er tre vigtige forudsætninger i den ædle kunst at duellere på politiske synspunkter. Så kan ordvekslingerne folde sig ud som en oplysende og underholdende dyst. Den kunst mestrer Venstre og SF.

Der er en flere årtier lang tradition for, at de to partier udfordrer hinanden. SF's daværende formand Holger K. Nielsen havde således mange bravalderslag med Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen. Ikke mindst om Danmark og EU. Og den tradition holdes i hævd af partiernes nuværende formænd – Anders Fogh Rasmussen og Villy Søvndal – som utallige gange har udkæmpet dramatiske slag om Irak-krigen og den stigende ulighed i Danmark.

Respekt!

Trods rygende politisk uenighed er omgangstonen de to partier imellem så godt som altid respektfuld. Og når journalister ind i mellem begiver sig af med at spørge politikere, hvilke modstandere de i givet fald ville stemme på, bytter de to partier som regel med hinanden.

Ved seneste folketingsvalg pegede Anders Fogh Rasmussen på Holger K. Nielsen og Aage Frandsen – SF's formand og gruppeformand på det tidspunkt. Og da Villy Søvndal for nylig blev stillet samme spørgsmål, pegede han på Jens Rohde.

De to partier har da også et ideologisk fundament til fælles, der handler om menneskers frihed.

Book en debat på nettet Netop frihed bliver et centralt ord, når en ny runde politiske dueller mellem Venstre og SF skydes i gang til foråret.

Konceptet er enkelt: Uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og andre interesserede kan booke to politikere – én fra Venstre og én fra SF – til duel. Duellerne udbydes på en fælles hjemmeside, og emnerne kan spænde fra skat og velfærd til udenrigspolitik og terror.

Anders Fogh Rasmussen og Villy Søvndal leverer på hjemmesiden deres bud på, hvad netop frihed betyder for dem. Samtidig giver de to partiformænd deres bud på en løsning af nogle af tidens største politiske udfordringer.

Hjemmesiden vil være i drift i begyndelsen af marts 2007, og duellerne løber sandsynligvis af stabelen i marts og april.

» Villy … hvis det er rigtigt, at så mange SF’ere er præster, så må det da være udtryk for, at SF’erne har haft brug for at finde noget nyt at tro på! « Anders Fogh Rasmussen på Venstres sommertræf i Ringsted 2006

24

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

Parolesange er sjældent gode, og de omvender sjældent nogen. De kan kun bruges til at være helvedes enig i. Kunst er derimod primært en æstetisk ting, og hvis udgangspunktet er budskabet, så fejler man. Det mener Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer

Tekst: Merete Thorøe, journalist f@sf.dk … og jeg fatter nul og en skid, det var jo dig der skred lorteparforhold, lorteparforhold ludbehandlede træpersienner lorteparforhold …

Johan Olsen er mand for at råbe sit publikum op. Med bl.a. sangene ‘Lorteparforhold’ og ‘Picnic på Kastellet’ fra debutalbummet ‘Friværdi’ er Magtens Korridorer efterhånden velkendte af såvel koncertgæster som radiolyttere. Ja, endda sågar af de yngre tv-kiggere, som fulgte med i julekalenderen Absalons Hemmelighed, hvor Magtens Korridorer stod for en af sangene. Orkesterets udtryk er råt og rocket, og sangene leveres med en højspændt energi, der er en god sag værdig.

- Det er jo en smagssag, om man bedst kan lide stille ballader eller larmende rock. I Magtens Korridorer bruger vi hovedsagelig energiudladningen som udtryksform, men man kan også lave meget, meget vrede stille sange, der er så ætsende, at man får gåsehud, forklarer Johan Olsen.

Magtens Korridorer Johan Olsen: Forsanger Niklas Schneidermann: Guitar, kor Rasmus Kern: Guitar, kor Terkel Møhl: Bas Anders Ramhede: Trommer

|

Debat

|

Tema

|

Globa lt

Selv dyrker han ballade-genren i værtshusorkestret Gangerpilt, der spiller viser af bl.a. Bellman, Cornelis Vreeswijk og Benny Andersen.

En vred – ikke helt - ung mand … skolepsykolog på tabt mission Morgan har et ekstra y-kromosom SSP-betjenten siger ’ska jeg være din ven’?

Morgan kvitterer ved at slå igen …

- Jo, jeg er nok vred. Jeg føler en ekstrem afmagt over for verden og specielt den nuværende regering, som jeg synes opfører sig uanstændigt. For eksempel er deres racisme – og ja, jeg mener racisme – så bizar og udtryk for en eklatant mangel på forståelse for, hvad mennesker er lavet af. Også fordelingspolitikken og nul-tolerancen synes jeg er gusten og usympatisk.

Den 37-årige Johan Olsen er personligt glad for, at nultolerance ikke var på dagsordenen, da han var helt ung.

Han erkender at have foretaget sig dumme ting og sætter pris på, at samfundet kun løftede pegefingeren og ikke stemplede ham for evigt.

Johan Olsen har generelt ingen problemer med at respektere folk, han er dybt politisk uenige med, hvis det er ordentlige mennesker. For eksempel Per Stig Møller, som han har hørt fortælle om konservativ ideologi.

- Det var virkelig spændende, og jeg mener, der er stor

|

Ku lt ur

|

Partiet

|

Ka lender

|

|

Ind hold

|

Leder

|

Politi k

|

forskel på at have en politisk overbevisning og så på at gøre mennesker ondt, sådan som Venstre og Dansk Folkeparti gør i forsøget på at få alle til at tilpasse og indordne sig.

Provokation er benzinen … krige uden tøjler, ser at døden er en gøgler og at kærligheden den er forladt Romeo er en junkie, hende Julie en zombie deres dag er blevet til nat …

Debat

|

Tema

|

Globa lt

|

Ku lt ur

Johan Olsen harmes også inderligt over overforbruget, som i hans øjne har antaget helt groteske proportioner. Vi vælter os fx i litervis af sodavand og baljer med popcorn, samtidig med at der bruges mange penge på at bremse fedmeepidemien.

- Nogle gange får jeg et billede af os i den vestlige verden som en flok pestramte, der spiller, synger og danser samtidig med, at vi nærmer os kanten af dødsriget.

|

Partiet

|

Ka lender

|

25

- Hvis carport, Berlingo og Ilva-sofa var drømmen, så er det jo godt nok. Men hvis det ikke var, så er det sgu et meget trist sted at ende, fastslår Johan Olsen.

Håndkantslag til egne rækker … jeg skal ind til byen og ha’ mig en ny frisure og jeg kan love dig for at det blir’ en af de dyre ind til Pisserenden

omvender sjældent nogen Teksterne til Magtens Korridorers sange vokser frem gennem en intens fælles proces i øvelokalet, hvor ord, stemmer og musik skal gå op i en højere enhed. Nogle gange kommer teksten en tur med hjem ‘på værksted’, før den er helt færdig.

Men en sang, der er skrevet hjemme, fungerer sjældent umiddelbart med orkestret. Drivkraften for flere tekster er noget af det, der provoker bandet ved samfundet.

- Samfundet kan være umenneskeligt. Den måde vi arbejder på, den måde vi institutionaliserer vores børn på og opfordres til at spidse albuerne. Den manglende respekt for mennesker, som ikke magter at være tandhjul i samfundets maskine, er meget provokerende. De stigmatiseres og skubbes ofte ud i misbrug eller psykiske lidelser. Og en hel befolkningsgruppe udelukkes alene på grund af deres etniske baggrund.

Foto: Polfoto

Inspireres af knuste drømme … Sara har en mand hun gider ikke engang hade ham mere Sara tager sin bil kører ud til vandet drømmer sig væk står og tuder der for et spildt liv Imens går Anja rundt på amf og har de vildeste visioner om døden …

En stor del af inspirationen til tekst og musik kommer fra det at leve i en storby. Johan Olsen er glad for at gå på værtshus, hvor han betages af menneskers knuste drømme.

- Jeg kan stadig mærke fornemmelsen af at være teenager i kroppen. Fornemmelsen af at give sig hen til drømme og længsler.

I virkeligheden går resten af livet med at behandle de drømme, man havde som teenager. Problemet er bare, at samfundet forsøger at vaske drømmene væk med fuldtidsarbejde og forbrug, så man dårligt har tid til at interesserede sig for kunst og politik og bekymre sig om andre mennesker.

Johan Olsen giver plads til drømmene i sit eget liv ved at være deltidsansat som biokemiker på Københavns Universitet. Men det gør ham trist at se mennesker forsøge at leve på minderne af deres vilde ungdom. Mennesker, der som voksne har mistet gløden, har resigneret og opfører sig som om, de havde fået det hvide snit. Man skal blive ved med at forfølge sine drømme – hvad de så end er.

og ha’ mig noget hipt tøj for jeg skal fandme ikke gå rundt og ligne et overklasseløg jeg skal til picnic på Kastellet jeg skal til picnic på Kastellet ...

Det ligger Johan Olsen fjernt at foragte nogen på grund af deres livsstil eller adfærd.

For så mister man respekten for mennesker.

Han erkender dog, at der er mange måder at leve på, som er grimme og skærer i øjnene.

- Alle sociale fænomener skal jo forstås i den kulturelle og sociale kontekst, de opstår i.

Det gælder både Dansk Folkeparti, rockergrupper og indvandrerbander. En bosnisk tolk har en gang lært mig, at selv de ondeste, usleste røvhuller har krav på menneskerettigheder.

Derfor mener Johan Olsen, at man skal prøve at lade være med at pege fingre – undtagen hvis man peger på sig selv. Så har man lov til at kritisere, lige så tosset man vil. Og hvis man skal udstille en bestemt subkultur, er det sjovest at udstille eliten.

- I ‘Picnic på Kastellet’ peger vi fingre af vores eget miljø, hvor der er en tendens til at synes, at man er helt fantastisk i forhold til alle mulige andre. Den sang er gennemsyret af ironi over en selvfedhed, der kan være den lige vej til foragt for andre, slutter Johan Olsen. www.magtenskorridorer.dk

Uden filter

Mange gange utak for gratisaviserne Af: Line Knutzon, dramatiker f@sf.dk

I disse tider, hvor verden står på gloende pæle, føles det næsten neurotisk at hidse sig så meget op over gratisaviserne. Men det er ofte den effekt uoverskuelige ting har på mig. Jeg fikserer blikket og kan - mens alle råber om terrortrusler og religioner - kun fokusere på gratisaviserne. De vækker så stort et had og raseri i mig, at jeg sparker til dem på gaden og tramper på dem i busser og tog.

Hvis jeg havde været 20, havde jeg også sparket til omdelerne.

Men grundet en vis modenhed ved jeg, at de trods alt bare er nogle mennesker som mig selv, der forsøger at få brød på bordet.

Også polakkerne, som er rejst fra hjemlandet for at uddele enorme mængder papir til nogle danskere, der smider det ud!

Da de første gratisaviser udkom, tænkte jeg: Hvad fanden bilder I jer ind? At stoppe aviser ned i kæften på os, vi kan ikke engang sige nej. De bliver kastet i nakken på én, når man cykler, de ligger overalt. Og JEG har ikke bedt om dem, jeg ved slet ikke, om nogen har bedt om dem overhovedet.

Det er så ultra fornærmende og krænkende at se alt det papir ligge og flyde. Det er netop det, man bliver så vred over – ressourcespildet! Hvad tror udgiverne? At de giver os en gave? Hvis de tror det, siger jeg hermed rigtig mange gange UTAK. Jeg vil ikke ha’ jeres gave. Gaven er dum. Den er grim.

Nu stryger jeg videre op i problemhierarkiet – helt op til næstøverste niveau. Det sted med krige, religioner og terror. Øverste niveau er jordens undergang skabt af mennesker, der fx udgiver gratisaviser, ikke KAN undvære deres bil, ikke GIDER at gå ned med de tomme dåser, går amok i Tiger butikker og køber lort, de smider

ud med det samme (her kommer jeg personligt ind i billedet), store kemiske møgfabrikker osv.

Vi kan ikke komme til at tale om en evt. udsættelse af jordens undergang – der ellers ligger lige rundt om hjørnet – så længe folk er i Illum, og så længe man skal skændes om religion. Hvis jeg var troende af den ene eller anden art, ville jeg skamme mig! Hvis Gud findes, er han rasende på alle dem, som tror. For selvfølgelig er Gud ligeglad med, hvem der tror på hvad.

Hvis de troendes tro på, at deres Gud skabte jorden på syv dage osv., virkelig holder stik, hvorfor i hulens navn gør de så ikke noget ved det, som er et rigtigt problem? Endda et problem man kan løse uden de store følelsesudbrud, men ved hjælp af simpel fornuft.

Lad os nu alle sammen købe det skide klistermærke ‘Nej til gratisaviser’ og lade Metro og Urban ligge ulæste hen, men se gennem fingre med, at dem der virkelig er på skideren økonomisk læser dem. Dig der har nok, dig der ikke er rig, men heller ikke fattig - tænk over hvad du kan undvære - det er rigtig meget!

Og til slut noget positivt: Jeg gerne sende en stor hilsen til den danske skoletandpleje og takke det danske folk for, at vi engang har besluttet, at den vil vi gerne betale for i fællesskab.

‘Uden filter’ er titlen på en klumme, hvor hvert nummer af F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Rundt om SF

Mød blandt andre Margrete Auken og hendes medarbejdere på SFOF’s rejse til Europaparlamentet. Foto: Polfoto

Besøgsrejser til Europaparlamentet

Vælgerne: SF skal i regering

SFOF arrangerer besøgsrejser til Europaparlamentet, hvor der er mulighed for at møde MEP Margrete Auken og hendes medarbejdere, som orienterer om den aktuelle EU-politik og arbejdet i EU i det hele taget. Ligeledes arrangeres der møder med andre MEP’er, både fra Den Grønne Gruppe og fra øvrige grupper i parlamentet.

Herudover vil parlamentets officielle besøgstjeneste fortælle mere generelt om Europaparlamentet.

Udover det politiske indhold bliver der tid til at opleve Bruxelles og Strasbourg på egen hånd, ligesom der arrangeres en fælles udflugt i området. Næste tur til Bruxelles er den 4. – 8. maj 2007. Ændring i datoerne kan evt. forekomme. Pris ca. 2000 kr.

Nærmere oplysninger fås hos SFOF, 35 35 84 64, sfof@sfof.dk Eller hos rejsearrangører Niels Erik Jensen, 65 94 33 39, nielsej@mail.tele.dk Eller hos Berit Møller Nielsen, 86 76 09 81, bemoni@stofanet.dk www.sfof.dk

SF skal have ministerposter i en centrum-venstreregering efter næste valg. Dette klare budskab kommer fra oppositionens vælgere i en måling foretaget af Analyse Danmark for SF. I den repræsentative undersøgelse angiver 63,7 pct. af de vælgere, der stemmer på et af de nuværende oppositionspartier, at de ønsker at se SF i en ny regering.

Flest oppositionsvælgere foretrækker et trekløver af Socialdemokraterne, SF og Radikale – men en regeringskonstellation bestående kun af SF og Socialdemokraterne opnår næststørst tilslutning med 19,4 pct. af samtlige oppositionsvælgere. Vælgerne tøver altså ikke; SF skal i regering.

SFXplorer

Opstilling af folketingskandidater er afsluttet i de fleste storkredse.

Du kan se resultatet her: www.sf.dk/kandidater

Er du mellem 20 og 30 år? Er du relativt nyt medlem af SF? Har du lyst til at arbejde med politik på en ny og anderledes måde? Så er SFXplorer måske noget for dig!

SFX er et projektforløb for unge SF’ere, som har lyst til at lære SF's politik og organisation bedre at kende.

Deltagerne i SFX skal finde frem til et projekt, sætte sig mål, uddelegere arbejdsopgaver og i det hele taget selv forme projektet.

Det kunne fx være en kampagne, en happening, et seminar eller noget helt tredje.

SFX-projektet forløber under SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund) og vil finde sted fra februar til oktober 2007.

Forløbet er gratis, men der skal påregnes 50,- kr. til mad pr. weekend. Der gives refusion til rejseudgifter over 100 kr. Der vil desuden blive arrangeret en særlig SFX-rejse til Bruxelles med besøg i Europaparlamentet. Der vil være en mindre deltagerbetaling til denne rejse. www.sfof.dk

Aage Frandsen ny i DR’s bestyrelse

Hvad synes du om F!?

SF's hovedbestyrelse har valgt det tidligere folketingsmedlem, Aage Frandsen, til at være partiets repræsentant i DR’s bestyrelse.

SF's nye medlemsmagasin er stadig nyt. Siden første nummer har vi foretaget nogle mindre justeringer, bl.a. på baggrund af medlemmernes respons på debutnummeret. Men der skal uden tvivl foretages yderligere nogle justeringer, før konceptet er helt på plads. Så tøv ikke med at give din mening om F! www.sf.dk/f-debat

Stedfortræder til Sygekassernes Helsefond SF har en post som stedfortræder i bestyrelsen for Sygekassernes Helsefond.

Kandidater til posten skal senest den 18. januar sende en begrundet opstilling til partisekretariatet att. Jens Andersen, Christiansborg, 1240 Kbh. K eller jens@sf.dk. Her fås også yderligere oplysninger om hvervet. www.sygekasserneshelsefond.dk

Nye folketingskandidater

M agasinpost B Id-nummer 12943

Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender >

Fra sogneråd til servicefabrik Hør Helene Lund, SF medlem af Furesø kommunalbestyrelse, og Dennis Kris- tensen, Formand for Fag og Arbejde (FOA) diskutere, hvad der er vigtigt for at sikre den fortsatte velfærd og rimelige arbejds- forhold indenfor den offentlige service efter kommunalreformen.

Mødet indgår i en møderække, som SFOF arrangerer i samarbejde med Tidsskriftet SALT. Det aktuelle nummer af SALT handler netop om kommunalreformen.

Tirsdag den 16. januar 2007 kl. 19.30 Medborgerhuset Blågården,

Blågårds Plads 3, København N

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender >

>

>

Møde for nye medlemmer i SF-

København

SF-Kbh holder intromøde for nye medlem- mer om kommunalpolitik i København, og om hvordan man kan være aktiv i SF.

Oplæg ved Bjarne Fey, Jens Andersen og Ole Riisgaard.

Tilmelding: sfkbh@sfkbh.dk

Tirsdag den 30. januar 2007 kl. 17 – 19

Mødested: Folketingets hovedindgang

>

Slip den offentlige sektor fri Landspolitisk Forum, som er SF-Køben- havns forum for diskussioner om landspoli- tik og international politik, afholder møde om SF's politik for den offentlige sektor.

Mødet er åbent for alle SF'ere.

Oplæg ved Pia Olsen og Ole Riisgaard fra SF's hovedbestyrelse.

Efter oplæg og debat er der en kort gen- nemgang af dagsorden for hovedbesty- relsesmødet den 3. – 4. februar 2007.

Tilmelding: sfkbh@sfkbh.dk Tirsdag den 30. januar 2007 kl. 19 – 21.30 Mødested: Folketingets hovedindgang

>

Møde om EU’s forfatningstraktat Alle interesserede inviteres til møde under overskriften ‘Overlever EU’s forfatnings- traktat sin tænkepause?’.

Oplæg ved Michael Seidelin, journalist på Politiken, og Anne Grete Holmsgaard, MF for SF. Tilmelding: post@oleriisgaard.dk Onsdag den 31. januar kl. 17 – 18.30 Mødested: Folketingets hovedindgang Bo Asmus gør status Bo Asmus Kjeldgaard gør status efter det første år som Børne- og Ungdoms- borgmester i København. Hør bl.a. om det politiske forlig ‘Faglighed for Alle’, genopretning af økonomien på børneom- rådet, det politiske liv på rådhuset og SF's visioner for valgperioden.

Arrangementet indledes med en rundvis- ning på Rådhuset.

Tilmelding: sfkbh@sfkbh.dk Torsdag den 1. februar kl. 17 – 20.

Mødested: Indgangen på bagsiden af Københavns Rådhus

>

Møde om de fire undtagelser Alle interesserede inviteres til møde under overskriften ‘SF og de fire undtagelser i fremtiden?’.

Oplæg ved Ole Riisgaard, SF's hovedbestyrelse.

Onsdag den 28. marts kl. 17 - 18.30 Mødested: Folketingets hovedindgang

>

SF's Sommertræf Afholdes fredag den 17. til søndag den 19. august på Snoghøj Højskole.

Når tiden nærmer sig, vil nærmere oplys- ninger om pris, tilmelding mv. være at finde på www.sf.dk/kalender

SF's landsmøde SF's landsmøde afholdes lørdag den 28. og søndag den 29. april 2007.

Hovedbestyrelsen foreslår, at Landsmødet behandler følgende hovedpunkter: • Et andet Danmark: Ny politik, nyt flertal,

Kommunalpolitisk landsmøde Delegeretmøde for alle SF's lokalparla- mentarikere og kommunalpolitisk interesserede.

Yderligere oplysninger: Ole Hvas, tlf. 33 37 44 83, ole.hvas@ft.dk Lørdag den 3. og søndag den 4. marts 2007 Mødested er endnu ikke fastlagt.

ny regering (arbejdstitel) • Politikudviklingsdebat: ‘Arbejds- og fritidsliv i et moderne samfund’(arbejdstitel) • Hovedbestyrelsens beretning • SF's regnskab • Indkomne forslag Forslag, der ønskes behandlet på landsmø-

>

Møde om EU’s asyl- og indvandrerpolitik Alle interesserede inviteres til møde under overskriften ‘Mellem kontrol og afmagt: EU’s asyl- og indvandrerpolitik’.

Oplæg ved Hans Kornø Rasmussen, forfat- ter og økonom.

Onsdag den 14. marts kl. 17 – 18.30 Mødested: Folketingets hovedindgang

det, herunder ændringsforslag til partilovene, skal senest den 22. januar indsendes til partisekretariatet på lm@sf.dk.

Forslag kan fremsættes af enkeltmedlemmer eller partiforeninger. Du kan læse mere om delegeretberegning, tilmeldingsfrister mv. på www.sf.dk/lm.