Magasin 3 | juni 08
Tema:
Den globale versus:
Fødevarekrise og ulandsbistand 2. halvleg:
Religion i det offentlige rum Omar Marzouk om politisk satire:
Det vigtigste er er, at det er morsomt
Indhold Magasin 3 | juni 08
3
Tak for strejkerne - Leder af Villy Søvndal
Tema:
Den globale fødevarekrise
4 Tema: Den globale fødevarekrise
versus:
Fødevarekrise og ulandsbistand
Af Gitte Roe Eriksen
2. halvleg:
Religion i det offentlige rum Omar Marzouk om politisk satire:
Det vigtigste er at det er morsomt
10 Fødevarekrise og ulandsbistand F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende) Ulrik Bak Nielsen (redaktør) Rosa Juel Nordentoft, Jakob Nørhøj, Marie Schultz, Mia Mørch og Kristine
- Versus med Ulla Tørnæs og Steen Gade
12 Politisk Satire: Omar Mazouk
Af Andrea Bak
16 Vaxholmsagen
Af Hans Brinkmann
Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villa Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Steen Gade, Ulla Tørnæs, Andrea Bak, Ulrik Bak Nielsen, Hans Brinkmann, Thomas Klenow With, Malene Busk, Kathrine Alexandrowiz og Nadia Plesner Forsidefoto: MEW/FBI Artikelforslag og indlæg sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk Mrk: ”F!” Næste nummer: Udkommer august/september 2008 Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk Tryk: Notat Grafisk Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000
18 Dobbeltinterview:
Troels Lund Poulsen og Ida Auken
-Det handler om at turde!
20 2. halvleg
Af Malene Busk
22 Burma:
For det burmesiske militærstyre er nødhjælpen en fjende
Af Kathrine Alexandrowiz
24 Burma:
Ruths historie Af Kathrine Alexandrowiz
26 Uden filter
Nadia Plesner, designer
27 Rundt om SF
- Stort og småt om partiet
28 Kalender
LEDER
Tak for strejkerne
Når
disse linier skrives ved vi endnu ikke, hvordan sygeplejerskernes og pædago-
gernes konflikt ender. Vi ved, at FOA fik held til at gennemtrumfe lønstigninger – selvom arbejdsgiverne sagde, at der ikke var flere penge. Om lønstigningerne så var store nok, er der selvfølgelig delte meninger om, men sådan vil det altid være. Jeg vil gerne udtrykke min tak til de ansatte i ældreplejen, i børnehaverne og på sygehusene, som med deres strejke har leveret et nødvendigt wake-up-call til politikerne på Christiansborg. I har sat fokus på, at kvindefagene halter bagefter, når vi taler om løn. Og I har sat fokus på den nedslidning og den forringelse af den offentlige sektor, som foregår under den nuværende regering. Jeg tror, at mange danskere undrer sig over, hvordan det kan være, at vi - ifølge regeringen - kan købe hele verden, mens vi samtidig kan se, at skoler, børnehaver og institutioner forfalder. Jeg tror, at mange danskere undrer sig over, hvorfor der altid er råd til skattelettelser til de mest velstillede, men når det gælder om at skabe ordentlige forhold for rengøringsassistenterne, SoSu’erne, pædagogerne og de andre kvinder i lavtlønsjob – ja, så er der lige pludselig ikke råd til noget. I SF er vi optaget af at løse de problemer med at rekruttere medarbejdere, som den offentlige sektor kommer til at stå med i fremtiden. Hvordan sikrer vi, at de offentlige arbejdspladser bliver attraktive arbejdspladser? Et af svarerne fra SF er, at vi skal have løftet kvindefagene op på mandeløn. De strejkende fagforbund har startet kampen for en løn, der kan fastholde de erfarne og rekruttere nye medarbejdere til ældreplejen og det offentlige sundhedsvæsen. Nu ligger bolden hos politikerne. I SF arbejder vi benhårdt for en ligelønskommission med penge – vi har også fundet penge til det. Jeg håber og tror, at vi kan skabe resultater.
Villy Søvndal
4
TEMA: Den globale Når risene bliver for dyre Millioner af mennesker verden over er ramt af den nuværende fødevarekrise og de stærkt stigende fødevarepriser. Mange sulter, men krisen kan godt bekæmpes. ninger på netop mælk og æg ikke helt er til
benyttes til produktion af bio-ethanol i USA
at få øje på, - meget tyder på, at Arla, Danish
steget voldsomt. USA’s samlede produktion
Crown og Dansk Supermarked har benyt-
af bioethanol fordobledes fra 2001 til 2005 og
et år. Det har ramt mange fattige i den tredje
tet lejligheden til at sætte avancer grundigt
ventes fordoblet igen i løbet af få år. I 2006
verden hårdt, og også de dårligst stillede i
i vejret - så er der en vifte af årsager til den
betød det, at ca. 55 mio. tons majs blev an-
Danmark kan mærke, at pengepungen ikke
globale fødevarekrise og de stigende priser.
vendt til produktion af ethanol, og det svarer
Af Gitte Roe Eriksen
Fødevarepriserne
er steget med
70
pct.
på bare
rækker til nær så meget, når der handles.
til ca. 20 pct. af den amerikanske majspro-
Hvor priserne på afgrøder som ris og majs,
Bilerne sluger mad
der er hovedbestanddelen i de fattiges mål-
Biobrændstoffer har uden tvivl bidraget til
tider, er eksploderet, ser vi også i Danmark
de voldsomme prisstigninger. Især i USA er
at producere majs til brug som biobrændsel,
store prisstigninger på både mælk, æg og
man begejstret for at fylde biobrændstof på
ville majspriserne falde med 20 pct. I stedet
hvede. Men hvor forklaringerne på prisstig
bilerne. Siden 2001 er mængden af majs, der
kunne man med fordel importere biobrænd-
duktion. - Hvis både USA og EU fjernede støtten til
Derfor stiger priserne Der er flere grunde til, at priserne på fødevarer tordner i vejret: - En stigning i olie- og energipriser, der påvirker hele fødevareproduktionen - fra gødningsprodukter til høst, opbevaring og levering - Den økonomiske vækst og livsstilsændringer i Indien og Kina har gjort landene til nettoimportører af fødevarer - Forskellige klimakatastrofer, som har medført dårlig høst i bl.a. Nordkorea pga. oversvømmelse og i Australien pga. af flere års tørke øget brug af afgrøder til biobrændsel
Regeringens målsætning Regeringen har formuleret sin egen vedtagelse i forbindelse med fødevarekrisen. Den lyder: - Regeringen opfordres til at arbejde for at: Sikre et udviklingsvenligt resultat af forhandlingerne i Doha-runden og fremme liberaliseringen af international handel med landbrugsvarer - Alle rige lande øger udviklingsbistanden til 0,7 pct. med fokus på fattigdomsorientering, herunder landbrugsudvikling, kvinder, klima og Afrika - Støtte internationale nødhjælpsaktører
fødevarekrise
sel, der laves af sukkerrør fra Brasilien. Her
Mange vil sulte i år
Afslag til vedtagelse om fødevarekrisen
er der rigeligt at tage af, og sukkerrør kræver
Fortsætter krisen
mindre areal. Så kunne USA's landbrugsareal
kan det i værste fald
bruges til at lave føde- og fodervarer, siger
betyde en større flygt-
Sammen med oppositionen har SF formuleret et vedtagelsesforslag i forbindelse med fødevarekrisen. Vedtagelsen blev afvist af regeringen, men lyder således:
chefkonsulent og økonom i SF, Nis Graulund
ningestrøm fra Afrika,
- Straks forøge fødevarebistanden betydeligt
Hansen.
hvor mange lande er
- Opprioritere ulandsbistanden og styrke fattigdomsorienteret og bæredygtig landbrugsudvikling
Det forventes, at ethanolproduktionen vil
hårdt ramt af fødeva-
beslaglægge 60 pct. af Brasiliens sukkerareal
rekrisen. Men krisen
i 2016.
kan godt vendes.
Også de høje oliepriser er med til at fordyre
- Mange flere vil
landbrugsproduktionen, så priserne stiger.
sulte i år, men det
Samtidig øger de høje priser produktionen af
betyder ikke, at pri-
biobrændstoffer.
serne de næste 20 år vil holde sig på et så
- Arbejde for, at EU fjerner landbrugsstøtten til biobrændstoffer, og 2010-delmålsætningen for biobrændstoffer - Arbejde for, at bl.a. FN opbygger fødevarelagre for at modvirke spekulation og sikre de allerfattigstes fødevareforsyning Følgende partier stod bag: S, SF, R, Ø, NA samt Pia Christmas Møller og Gitte Seeberg
Flere bøffer på bordet
højt niveau, for der er
Man krisen skyldes også velstanden i verden,
ikke tale om en global
der er i vækst. Ud over et befolkningstal, der
mangel på mad. Der
vokser, får flere og flere råd til at købe kød. En
vil også vise sig nogle
kost med kød beslaglægger et større land-
positive effekter, hvis
brugsareal end en vegetabilsk diæt, og det får
krisen betyder, at fat-
priserne på korn og foder til at stige. Den sti-
tige bønder og land-
gende vækst i Kina har netop betydet, at flere
arbejdere kan tjene
mennesker her har råd til at spise kød.
flere penge – det skulle allerede være sket i
Derudover kan den dårlige høst i Australien, som har slået fejl et par sæsoner, have
Hjælp fra Verdensbanken Verdensbanken har netop doneret 1,2 milliarder dollar ekstra i kampen mod de stigende fødevarepriser. Pengene går til verdens fattigste lande til bl.a. såsæd, gødning, men også som direkte økonomisk hjælp til den enkelte samt et fødevareprogram for skoleelever
Bangladesh, siger Nis Graulund Hansen. Dog er der også opstået et akut problem i fx
- Samtidig har ulandsbistanden i mange år ikke været fokuseret på landbruget, og det er en helt forkert prioritering. Ulandene skal
indflydelse, og ikke mindst klimaændringer
flygtningelejre, hvor mennesker ikke får mad
hjælpes, så de bliver selvforsynende - og gerne
og naturkatastrofer har spillet en rolle. En
nok pga. prisstigningerne.
også så de kan eksportere, så de kan tjene
anden faktor er også de mange restriktioner
- Regeringen har annonceret, at den vil øge
penge.
for handel på landbrugsområdet, der er over
bistanden til fødevarehjælp her med 75 mio.
landegrænser.
kr., men det er ikke engang nok til at dække
480 mio. kr. i landbrugsbistand. En bistand SF
prisstigningerne, så der er realt tale om et fald
gerne så forhøjet med minimum på 250 mio.
i fødevarehjælpen, hvor der er brug for en stig-
kr. om året.
ning, siger Nis Graulund Hansen og fortsætter:
Danmark yder i år - ligesom sidste år - knap
6
Mindre mælk i indkøbskurven I hele verden mærkes de stigende fødevarepriser. Også i Danmark, hvor de høje priser især går ud over de dårligst stillede. Af Gitte Roe Eriksen
Det
er blevet dyrere at fylde indkøbsvog-
modtagere, har haft en negativ udvikling i den reelle købekraft. Kontanthjælpen er nemlig i samme periode kun steget med 2,9 pct.
bliver ramt. Men også hvor stor en andel, der
set i forhold til prisstigningerne på fødevarer
i forvejen bruges til fødevarer. I en ny analyse
på syv pct. Både mellemindkomster og høje
af konsekvenserne af de relativt store pris-
indkomster har haft en positiv udvikling.
stigninger på fødevarer og energi, foretaget
nen herhjemme. Fødevarepriserne er i gen-
af CASA - Center for Alternativ Samfundsana-
Frygt for sundheden
nemsnit steget med syv procent fra 2007 til
lyse – for Rådet for Socialt Udsatte, viser re-
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte,
2008, især basisfødevarer som brød, korn, og
sultaterne, at fødevareandelen er faldende for
Preben Brandt har tidligere udtalt, at han
mælk er steget markant det seneste år. Ifølge
husstande jo højere indkomst, de har. F.eks.
frygter for sundheden blandt mennesker med
en undersøgelse fra BRFkredit har de stigende
for par med børn er fødevareandelen for
de laveste indkomster, hvor det sundheds-
fødevarepriser sammen med stigende energi-
familier med lave indkomster 15,3 pct., mens
mæssige i forvejen halter bagefter den øvrige
priser øget udgifterne med godt 15.000 kr. om
den for familier med høje indkomster er 11,0
befolkning.
året for en dansk husholdning, hvis den vil
pct.. Ifølge Danmarks Statistik er fødevarer-
Også Bettina Post, næstformand i Dansk
fastholde den samme levestandard.
nes andel for enlige med børn og arbejdsløse
Socialrådgiverforening, frygter for de dårligst
Kigger man lidt dybere, er der dog forskel på
på ca. 13 pct. Det betyder, at husstande med
stilledes sundhed. Hun siger:
de forskellige husstande, og hvordan de reelt
lave indkomster som f.eks. kontanthjælps-
- Det er rimeligt katastrofalt for folk på
Fødevarekrisen kan blive en gevinst for ulandene De stigende fødevarepriser kan hjælpe udviklingslandene ud af fattigdomsfælden, lyder vurderingen fra organisationen World Food Programme (WFP).
Den globale fødevarekrise |
7
TEMA kontanthjælp og starthjælp. Der er
så bo?, spørger Bettina Post og oplyser, at
klare tendenser, der peger på, at de spiser
antallet af folk, der er blevet sat på gaden
dårligere mad og ikke kan leve op til de
er steget med 73 pct. siden 2002.
anbefalinger, som sundhedsplejersker og skolelæger har til deres børns kost. Mælken bliver ganske enkelt skiftet ud med en flaske FUN, så der er stor risiko for, at børnene bliver fejlernæret. Bettina Post taler om et tilbageskridt, som vi burde skamme os over. - Selvfølgelig er det ikke nogens intentioner, at det skal være sådan, og derfor er det også vigtigt, at vi råber op. Ud over fødevareprisernes himmelflugt er olie- og energipriserne også steget.
Maden sluger hele indtægten Priserne på ris og majs er steget eksplosivt. Prisen på ris har nået sit højeste nogensinde, og i Mexico har man oplevet en prisstigning på majs tidligere på året på 400 pct. Og netop ris og majs er de to fødevarer, der er hovedbestanddelen af et måltid mad for millioner af verdens fattigste, der i forvejen lever med sparsomme mængder på tallerkenen. Omkring 165 millioner lever for en halv dollar om dagen. Ifølge Mikael Bjerrum, direktør for WFP’s nordiske kontor, bruger en kvinde i Afrika 80 kr. på mad for hver 100 kroner, hun tjener. 80 pct. af hendes indtægt går altså til fødevarer sammenlignet med ca. 10 pct. i Danmark. Stiger fødevarepriserne yderligere med f.eks. 50 pct., betyder det, at den afrikanske kvinde har brug for 120 kr. for at købe samme mængde mad - men hun tjener altså kun 100 kr.
- Vi begynder at se, at folk, der bor til leje bliver sat på gaden, fordi de ikke længere har råd til at bo til leje, men hvor skal de
Af Gitte Roe Eriksen
Mellem 100
og
130
mio. mennesker i
og talsmand for WFP’s nordiske kontor. WFP
i landbrugssektoren blevet ignoreret af de
er en del af FN og er den organisation i ver-
respektive regeringer, men også af omverde-
den, der uddeler mest mad.
nen. Verdensbanken har halveret dets lån til
udviklingslandene, der tidligere havde råd til
- Jeg tror, vi er ved at se en stabilisering
at spise sig mætte, kan ikke længere få deres
af priserne på fødevarer, men jeg tror ikke,
rådighedsbeløb til at slå til på grund af de
de vil falde igen - i hvert fald ikke ret meget,
stigende fødevarepriser. De får ikke mad nok.
spår Mikael Bjerrum.
Men krisen kan både stoppes og vendes til noget positivt, ifølge Mikael Bjerrum, direktør
ulandene og den globale bistand har ligeledes været nedadgående. - En anden væsentlig ting er hele spørgsmålet om ejendomsretten. Vi skal have
Og det er et problem nu og her, hvor så mange munde ikke kan blive mætte. - Vi er natur-
afklaret, hvem der har ret til at dyrke jorden, og hvor meget. Men det tager tid, indrømmer Mikael Bjer-
ligvis nødt til at
rum og vurderer, at der godt kan gå mellem
give de mennesker
tre til syv år, før der bliver skabt resultater.
noget mad, så i WFP
- I Afrika, hvor krisen rammer hårdest, er
udvider vi vores
der potentiale til at udvikle en landbrugshøst
program og uddeler
på fem til ti gange så meget som i dag. Der er
i år mad til 73 mio.
altså mulighed for på sigt både at kunne brød-
mennesker. Men jeg
føde sig selv, men også at kunne eksportere.
er optimistisk, for de
Og her vil de høje priser være en fordel. Indtil
høje priser kan også
da er Afrika afhængig af en god høst i resten
være med til at få
af verden, siger Mikael Bjerrum og fortsætter:
ulandene ud af fat-
- Det har jo været fint i en periode med
tigdomsfælden, siger
de lave fødevarepriser for alle de fattige. Det
Mikael Bjerrum.
har bl.a. medført, at der nu bliver spist mere i kød i f.eks. lande som Kina og Indien. Men der
Investering i landbruget
går meget korn til at producere bare en okse,
Ifølge WRP skal
vi har haft i årevis sammen med dårlig høst
krisen vendes ved
i Ukraine og Australien og produktionen af
at udvikle ulan-
biobrændsel, har der været en række faktorer,
denes landbrug,
der har flettet sig ind i hinanden og skabt
infrastruktur og
krisen. Men vi kan altså godt stoppe den.
uddannelse. I en årrække er investering
og med historisk lave lagre af fødevarer, som
8 | Den globale fødevarekrise
TEMA
Hjælp til at flytte fødevarer Uddeling af gratis mad under fødevarekrisen løser ikke ulandenes problemer. Tværtimod, lyder det fra Christian Friis Bach, international chef for Folkekirkens Nødhjælp.
så dårlige, at det koster penge bare at flytte råvarerne, og det kan som i Afrika give prisforskelle på flere 100 pct. på de samme varer. Vi skal styrke de lokale markeder, hjælpe med at skabe en bedre infrastruktur og samtidig
Det giver dem mulighed for at købe lokalt,
give de fattige en købekraft, så de kan købe
og det giver en positiv effekt, da de lokale
mad nok. Hvis ingen af de ting virker, ja, så
markeder så bliver styrket, og der bliver tjent
må man dele fødevarer ud, siger Christian
flere penge, siger Christian Friis Bach.
Friis Bach.
krise, hvor priserne er eksploderet. Men ud-
Fokus på infrastrukturen
give fødevarehjælp i form af korn mere støt-
deling af gratis mad er ikke vejen frem, hvis
Mad som hjælp mener han kun skal bruges i
ter deres egne landmænd end landbruget i
man vil fødevarekrisen til livs - og kun en løs-
akutte situation og katastrofer.
ulandene.
Af Gitte Roe Eriksen
En
ekstra pose ris kan umiddelbart mætte
mange munde i den del af verden, der er hårdest ramt under den nuværende fødevare-
ning, der skal benyttes, hvis alt andet slår fejl,
Han mener, at de riges lande trang til at
- Fødevarekrisen er da en katastrofe for
- Men der er masser af muligheder for at
vurderer Christian Friis Bach, international
millioner af mennesker, der kun får et til to
udvide landbrugsproduktionen i ulandene. Og
chef for Folkekirkens Nødhjælp og medlem af
måltider mad om dagen, hvoraf hovedbe-
det er det, der er altafgørende for at komme
regeringens Afrika-kommission.
standdelen er ris og majs. Det er den stille
ud af krisen og samtidig også en udfordring
sult, der rammer mange. F.eks. regner man
for de fattige.
- Uddeling af gratis mad kan have en skadelig virkning og være mere til at undermine-
med at omkring 12-14 mio. i Etiopien er ramt,
re udviklingen i ulandene. Og det er netop ud-
hvilket er en fordobling. Men som sådan
at være nået toppen og vil begynde at flade
vikling, der er behov for. Derfor skal vi sende
rammer krisen ikke ned i et bestemt område -
ud - måske endda falde lidt.
købekraft af sted i stedet for, f.eks. i form af
den er spredt ud, og jo det er meget alvorligt.
penge, så de fattige kan købe mad. Pengene
Der, hvor vi skal sætte ind, er at hjælpe med
i det her. Folk handler jo på det og køber op i
kan evt. deles ud som en slags socialhjælp.
at flytte fødevarer. Mange steder er vejene
forhåbning om endnu højere priser.
Christian Friis Bach tror, at priserne er ved
- Men der jo også en masse spekulationer
Har du en ven, der også er rød i hjertet? Hjælp os med at gøre SF endnu større og stærkere. Hverv et medlem, så kvitterer vi med et gavekort på 100 kroner til GAD Boghandel. Din ven vil ligesom du: Blive hørt og få medbestemmelse Modtage medlemsmagasinet F! Blive en del af den stærkeste stemme mod VKO-blokken Kunne deltage i debatter og udfordre vores og sine egne synspunkter Møde søde og spændende mennesker samt få masser af gode oplevelser på sommertræf, landsmøde og Livø-lejr og meget mere :-) Kontingent fra 20 kr/måned afhængig af din vens indkomst
JA TAK, MIN VEN VIL GERNE VÆRE MEDLEM Din vens oplysninger Navn: Adresse: Postnr/by: Tlf: Fødselsdato/år: E-mail: Dato/underskrift:
_______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________ _______________________________________________________________________
Dit medlemsnummer (står på bagsiden af bladet) Medlemsnummer: _______________________________________________________________________ E-MAIL*:
Send en e-mail til sf@sf.dk med dit medlemsnummer samt din vens e-mail og skriv “Jeg har hvervet et medlem” i emnelinjen, tak!
SF +++ 0386 +++ 1045 Christiansborg, 1240 Kbh K
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.
Deltag i debatten: Fra den 30. juni til og med den 14. juli er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus
JA / NEJ Flere penge til ulandene nu?
Løser flere penge til ulandene nu den globale fødevarekrise? Steen Gade, MF og udenrigsordfører for SF, og Ulla Tørnæs, MF for Venstre og udviklingsminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten.
11
VERSUS steen gade
Kære Ulla >
ulla tørnæs
< Kære Steen
Jeg ved, vi er enige om, at den globale fødevarekrise skyldes sam-
Fødevarekrisen har mange årsager, som spiller sammen på komplekse
menfald af mange faktorer, som verdenssamfundet ikke har haft
måder. Derfor er løsningen også kompleks. Jeg er enig i, at vi skal
styr på. Men det er ikke så svært at handle, som din regering siger. Vi
støtte med flere midler til nødhjælp og humanitære indsatser overfor
burde være enige om øjeblikkeligt at forøge fødevarebistanden, så de
de hårdest ramte. Danmark har allerede givet ekstraordinære beløb til
vanskeligst stillede i FN’s flygtningelejre i det mindste får den samme
Verdens Fødevareprogram (WFP) to gange i år – i alt 45 mio. ekstra –
madforsyning, som de plejer. Det kræver mange flere penge, fordi
udover vores faste årlige bidrag på ca. 200 mio. kr. Men vi skal også holde os den langsigtede udvikling for øje. Her er
priserne er eksploderet. Kunne vi ikke begynde her? Herefter kunne vi være selvkritiske og indse, at ulandshjælpen skal
jeg helt enig med dig, Steen. Vi skal satse på et mere effektivt land-
satse benhårdt på at øge produktionen i landbruget i ulandene. Vi kan
brug i ulandene via vores langsigtede landbrugs- og erhvervssektor-
godt brødføde alle i verden, men det kræver infrastruktur, investe-
programmer. Og vi skal styrke rammebetingelserne for, at landbruget
ringer og modernisering. Det kræver penge, samtidig med at vi åbner
kan styrke sin produktivitet, det være sig uddannelse, infrastruktur,
vores markeder hurtigt. Enig?
frihandel osv.
Endelig må vi bekæmpe og modvirke den voldsomme spekula-
Det er en svær balancegang at beslutte, hvor stor en del af budgettet
tion, der næres af, at færre fødevarer handles, fordi mange ulan-
vi skal bruge på nødhjælp hhv. langsigtede programmer i ulandene. I
de helt stopper deres eksport af fødevarer.
dag bruger vi ca. 1 mia. kr. ud af vores godt 14 mia. bistandskroner på humanitær bistand. Er du uenig i den prioritering? Hilsen Steen
Kære Ulla >
Hilsen Ulla
< Kære Steen
45 mio. kr. ekstra til Verdens Fødevareprogram lyder af meget – en
Vi skal omprioritere ganske store beløb, hvis vi både skal bruge flere
stigning på 22 % - men det batter ikke meget, når fødevarepri-
penge på den kortsigtede humanitære bistand og på de langsigtede land-
serne er steget med 58 % ifølge The Economist. Der skal mere til for
brugssektorprogrammer. Her nævner du ganske vist gældslettelse som
bare at købe samme mængde fødevarer som før. Balancen mellem
noget, vi kunne udskyde. Jeg er glad for, at du anerkender gældslettelse
nødhjælp og langsigtet bistand er rimelig til daglig, men vi må være
som et vigtigt bistandsinstrument. Gældslettelse betyder nemlig bl.a.
fleksible, når der opstår en fødevarekrise og en situation som i Burma.
noget for investorernes lyst til at vende blikket mod udviklingslandene.
Jeg er glad for, at vi er enige om, at vi skal satse på at udvikle land-
Det vil være en kæmpe gevinst for udviklingslandene, hvis de stigende
bruget i ulandene. Men hvorfor så ikke allerede i år bruge flere penge
fødevarepriser kombineret med gældslettelse og sundere økonomiske
på at udvikle landbruget i Afrika? Når din regering desværre ikke vil
politikker kan føre til flere private investeringer i Afrika.
give mere i bistand, så kunne du omprioritere. Hvad med at flytte
Vi kan ikke løse udviklingslandenes problemer – herunder fødevare-
noget af den gældslettelse, I bogfører her i 2008, til senere år, og bruge
krisen – med ulandsbistand alene. Men selvfølgelig skal vi være fleksible
pengene til at udvikle landbruget i stedet?
og klar til at omprioritere med kort varsel. Vi har da også udskudt
Desuden, er du enig i, at vi skal sætte ind for at begrænse spekulationen i de høje fødevarepriser? Du kommer heller ikke udenom at give
gældslettelse for 50 mio. kr. i år til fordel for et program rettet mod fejlernæring, som er én af konsekvenserne af fødevarekrisen.
et bud på, hvad der skal til. Hilsen Steen
Kære Ulla >
Hilsen Ulla
< Kære Steen
For at sige det klart: Ja, jeg mener, at der skal bruges flere penge på
Jeg synes 0,81 % er flot – sammenholdt med regeringens mål om at øge
nødhjælp og landbrugsudvikling på grund af fødevarekrisen. Det er
procenten i årene fremover. Gav alle lande blot 0,7 % af bruttonational-
for SF endnu et argument for at øge bistanden til 1 % af bruttona-
indkomsten (BNI), ville vi automatisk få en situation, hvor de lande, der
tionalindkomsten. Men selv inden for din regerings rammer på 0,81
vinder på de stigende fødevarepriser – og derfor har stigende BNI – også
% bør vi omprioritere nu. Du må give mig ret i, at vi sagtens kan
bidrager mere til de, som taber. FN anbefaler, og EU-landene har des-
udskyde mere gældslettelse. Gælden er jo slettet i virkeligheden, det
uden forpligtet sig til inden 2015, at alle lande giver 0,7 % af BNI. Med hensyn til biobrændstof så er vi ikke parate til at opgive kravet
handler blot om bogføring i Danmark. Men du går stadig udenom spekulationen i fødevarekrisen. Vil
om 5,75 %. Vi skal derimod satse mere på at udvikle andengenerations-
du være med til at fjerne noget af presset og fjerne målsætningen
teknologier, hvor produktionen kan ske på grundlag af restprodukter fra
om, at der skal være 5,75 % biobrændstof i benzinen fra 2010, at
landbrug og skovbrug. Jeg er både enig og uenig med dig i spørgsmålet
standse EU’s særlige tilskud til energiafgrøder og på sigt at opbygge
om fødevarelagre: Vi skal støtte udviklingslandene i selv at producere
fødevarelagre? Endelig burde de store økonomiske vindere, som eks-
nok til at opbygge lagre og på den måde blive mere robuste. Men jeg er
porterer fødevarer og råstoffer, forpligtes til at dele deres gevinster
ikke enig i, at de rige lande her og nu skal gå ud og opkøbe fødevarer på
med dem, der taber lige nu. Enig? Det gælder jo også Danmark!
verdensmarkedet. Det vil få priserne til at stige yderligere.
Hilsen Steen
Hilsen Ulla
12
|
xxxx
KULTUR
I 2006 fik Omar Mazouk LOs kulturpris med begrundelsen: “Han er fræk, han er charmerende, og han er med til at nedbryde fordommene mellem
Foto: FBI
etniske danskere og indvandrere”
Kultlur | 13
Omar Marzouk om politisk satire:
Det vigtigste er, at det er morsomt Han er en af Danmarks mest populære standup-komikere. Derudover er han muslim og meget politisk interesseret. Dén cocktail er der kommet mange provokerende og skægge shows og tv-programmer ud af gennem tiden. Blandt andre ”Krig, terror og andre sjove ting”, ”OPS - Oplysning til Perkerne om Samfundet” og ”Præster, politikere og andre profeter”. Vi har mødt Omar Marzouk til en snak om politisk satire – og om hans nye parti, ”Ny Filionggonggong”.
alle de ting, som Dansk Folkeparti ikke tør sige, men sikkert mener et
Tekst: Journalist Andrea Bak
eller andet sted. Så er det også lidt en satire på politisk retorik og den
Har du altid været interesseret i politik?
måde, de håndterer enkeltsager på. Det er en satire på, hvordan politik
Ja, og det stammer hjemmefra. Min far var meget religiøst og politisk
er på højrefløjen og i regeringen.
engageret, og han var en meget ivrig debattør. Det er helt sikkert ham
Ny Filionggonggong ville for eksempel ikke ikke have noget problem
jeg har fået det fra. Da jeg var lille, syntes jeg, det var så pinligt, fordi
med at være anti-muslimer, og de synes højst sandsynligt, at DF er
han kunne finde på at gå stik imod alle andres holdninger. Det kunne
hykleriske, fordi de ikke tør stå op og sige det, de mener, når de nu
for eksempel være i moskeen, hvor han var typen, der godt kunne stille sig op og sige ”Det er jo helt forkert det der! Det hører ingen steder hjemme!”
”Det er jo enormt privilegeret at have folks øre og tid, og at de ovenikøbet også betaler penge for det. Så synes jeg også det skal have noget indhold”
Og når man er lille, så er det enormt
har kæmpet for ytringsfriheden. Så må man da have lov til at sige hvad man mener, og enhver form for selvscensur er uacceptabelt, mener Ny Filionggonggong.
pinligt, fordi man ikke helt forstår sammenhængen. Men jeg tror, det
Vi har ret mange medlemmer af partiet. Jeg mener, det er omkring
er der, jeg har fået det fra.
5000. Det er primært folk, der er kreative, og som har gode kreative løsningsforslag til problemerne. Og så tror jeg, det er folk, der trætte
Har du aldrig været fristet til det at gå ind i politik?
af det politiske spil, strategier og politisk spin.
Nej, det har jeg ikke, for hvis man skal fungere i det politiske spil, så
Det skal ikke lyde som om, jeg synes, at politikere er onde. Jeg tror
er det noget med en masse kompromiser. Det er ikke rigtig der, jeg har
faktisk, de fleste politikere gerne vil gøre en masse godt for sam-
min force, synes jeg. Plus at det er svært at finde et parti, som man er
fundet. Det er jo ikke alt, de siger, som er spin. Men budskaberne og
fuldstændig enig med. Så skal man starte sit eget parti, men så er det
hensigterne drukner tit i spin og forskellige dagsordener. Det er det,
kun et spørgsmål om tid, før man bliver korrumperet på de værdier
jeg gerne vil gøre grin med.
også.
Hvordan kom du på idéen til Ny Filionggonggong? Men du har opfundet et parti?
Jeg skulle skrive et show, der handlede om politik, og det var lige om-
Ja, jeg har et fiktivt parti, der hedder Ny Filiongonggong. Det er
kring den tid, hvor en af fætrene fra DF foreslog en afstemning om, at
Danmarks nye højreparti, og det ligger lidt til højre for DF. De siger
vi skulle have Skåne og dele af Tyskland tilbage til Danmark, da det jo i
>>
14 | Kultur
>> virkeligheden var danske områder. Det er sådan noget, der gør det vir-
Jeg tror altid, politisk satire bunder i en eller anden irritation eller
kelig svært at skrive politisk satire. Det der er jo sådan noget, som jeg
vrede over, hvordan tingene er. Men man skal også have det store
som komiker skal sige... Så jeg følte, jeg var nødt til at stifte et parti,
billede med. Det vigtigste er, at det er morsomt. Jeg er jo ikke politiker
hvis jeg skulle kunne komme med sådan nogle udmeldinger.
eller politisk kommentator. Jeg er komiker, så jeg skal bruge den der vrede og kanalisere den ind et eller andet sted. Så det er den person-
Har det været sværere for dig at få dine ting ud, fordi de er politiske?
lige vrede, men med det store overblik, kan man sige. Og så er det bare
Nej, det synes jeg faktisk ikke. Det er klart, at man nok sælger flere
forbavselse over politikernes uvidenhed, og hvis det ikke er uvidenhed
dvd’er for eksempel med mere tilgængeligt materiale, fordi det har en bredere appeal, og sådan er det. Hvis jeg melder klart ud, at den og den er nogle idioter, så sorterer jeg jo automatisk nogle mennesker fra. Folk, der har set mit show, vil jo nok kunne regne
så er det fornægtelse af virkelig-
”Jeg tror faktisk, de fleste politikere gerne vil gøre en masse godt for samfundet. Det er jo ikke alt de siger, som er spin. Men budskaberne og hensigterne drukner tit i spin og forskellige dagsordener. Det er det, jeg gerne vil gøre grin med.”
ud, at jeg politisk ligger til venstre for midten, og det vil sikkert også afskrække nogle folk. Så det koster. Men jeg vil gerne bruge den opmærksomhed, jeg får, til noget. Det er jo enormt privilegeret at have folks ører og tid, og at de ovenikøbet
heden. Det kan være tørklædesagen, hvor burka-debatten blussede op. Hvis man ved noget om ortodokse muslimer, så ved man, at hvis man går med burka, vil man heller ikke være i et lokale,
hvor der sidder andre mænd end ens egen mand. Så situationen er fuldstændig fiktiv. I det store hele synes jeg ofte, det er nogle mærkelige ting, vi diskuterer, når der er så mange andre samfundsmæssige ting, man kunne tage fat i.
også betale penge for det. Så synes jeg også det skal have noget indhold. Det skal være et eller andet, som man har investeret noget i, og
Tror du, du kunne blive en god spin-doktor?
som de kan investere noget i.
Ja, det tror jeg faktisk. Jeg tror, jeg ville være stærk til at væbne politikerne med one-liners, de ville kunne bruge i debatter. Jeg synes, det
Hvad er det, du gerne vil, ud over at underholde?
er ret forudsigeligt, hvad modparten vil sige, og det ville derfor være
Jeg vil gerne give folk et syn på tingene, som de ikke selv havde fundet
nemt at skrive, det vi inden for stand up kalder comebacks, altså at
på, eller ikke selv havde set. Og så vil jeg gerne give folk en ventil. Man
svare igen. Morsomme svar vel at mærke. Det tror jeg faktisk godt, jeg
kan jo blive ekstremt vred, når det handler om politik, og så er det
kunne.
meget rart, at man kan gøre grin med det.
Omar Marzouk er født i 1973 i Cairo, men er opvokset i Danmark. Han er en af Danmarks dygtigste og mest populære komikere og har som den eneste danske komiker fået to shows udsendt på dvd i udlandet. I 2006 fik han LOs kulturpris med begrundelsen: “Han er fræk, han er charmerende, og han er med til at nedbryde fordommene mellem etniske danskere og indvandrere”. Dette har han blandt gjort gennem tvprogrammerne ”Omar og ondskabens akse”, ”OPS – Oplysning til Perkerne om Samfundet”, ”Omar skal giftes” og ”2.G th”, hvor han hjalp indvandrerfamilier med boligindretning, og gennem sine stand-up shows ”Krig, terror og andre sjove ting”, ”Op på fars Jihad”, og sit seneste show ”Præster, politikere og andre profeter”. Udover selv at være udøvende komiker, skriver Omar Marzouk materiale til andre komikere og til tv-shows. Til juli skal han lave sommerradio på P3 med Felix Schmidt, og til næste år kommer der endnu en komedieserie med Omar i hovedrollen. ”Men jeg må ikke sige, hvad det er, for så bliver tv-stationen sur på mig.” Hvis du vil læse mere om Omars fiktive parti, Ny Filionggonggong, kan du gøre det på www.nytdanskparti.dk
Foto: MEW/FBI
Om Omar
Satiren skal være farlig ”Det er bedst, når det går ad helvede til. Så er der noget at skrive op imod. Det er først, når det sker, at den politiske satire bliver farlig” Jacob Morild, komiker m.m. – på Enhedslisten.dk, 18. nov. 2004
Satire er populært ”Tidligere skrev jeg som regel kun ét satirisk nummer til Ulf Pilgaard i Cirkusrevyen. Mange revydirektører var nervøse for, at revyen blev for satirisk for publikum. Men de vil faktisk gerne have det skarpe, og i dag er det blevet meget nemmere at få satire med. Stilen har ændret sig.” Carl Erik Sørensen, tekstforfatter (bl.a. i Cirkusrevyen) – til Kristeligt Dagblad, 22. maj 2008
Politisk satire Omar Marzouk og andre komikere med satiriske shows på programmet indskriver sig i en lang dansk tradition for at gøre grin med politikere, medier og magthavere. Men satire er ikke kun for sjov. Den skal balancere på en usynlig kant. Læs her, hvad andre har tænkt og sagt om satire.
Satire skal ikke krænke Satire er for sjov ”Jeg udelukker ikke noget pga. frygt, så har man tabt på forhånd. Men man skal ikke gøre det for at hovere, man skal gøre det for at være sjov” Asger Reher, skuespiller – Berlingske Tidende 03. feb. 2006
“Satire er selvfølgeligt godt, men man skal jo heller ikke bruge satire, når man ved, man kommer til at krænke nogle folk. Mette Winge, PEN – i DR Deadline
Satire er demokratiets salt ”Bladtegnerne er saltet og krydderiet i den skrevne ordsalat, som journalister og andre skriverkarle leverer med større og mindre talent. Den politisksatiriske tegning kan være både mere præcis og give dybde og perspektiv i en given situation. Den kan både forenkle, vække associationer, give større forståelse. Og frem for alt kan den provokere, vække forargelse, modstand – og måske endda til eftertanke” Ole Lange, historiker, (”Med stregen – til stregen”, Danske Dagblades Forenings debatserie, nr. 21, 2001)
Parodi og satire ”Parodien kan bruges til at skabe en legesyg og venlig hyldest til originalen, men kan også bruges til at skabe en latterliggørende og udstillende kommentar til originalen. Parodien kan dermed være den ondskabsfulde og nedrakkende motor i satiren.” Hanne Bruun, lektor, Aarhus Universitet – på www.update.dk
Mediesatire er nødvendig ”Når satire er klog, er den klogere end det meste. Når mediesatire er klog, er den øjenåbnende og nødvendig.” Ida Schultz, adjunkt, RUC - på www.information.dk
Satirens pligt ”Hvis ikke revyerne går ind og kommenterer lige nøjagtigt noget som denne sag, så har de ikke nogen eksistensberettigelse” Lisbeth Dahl om Muhammedkrisen, Berlingske Tidende 03. feb. 2006
16 |
Vaxholmsagen
Udenlandsk arbejdskraft er velkommen
– men på lige vilkår
Strejkeretten skal sikres EF-domme kræver klarere regler på det danske arbejdsmarked, og SF kræver holdbare løsninger både nationalt og i EU. Af Hans Brinkmann
De
tre
EF-domme
har sendt rystelser gennem fagbevægelsen, og i
SF’s folketingsgruppe har det høj prioritet at finde løsninger, som kan bevare den danske model trods EF-domstolens afgørelser.
EF-domstolen EF-domstolen i Luxembourg har til opgave at værne om og fortolke anvendelsen af EU’s traktater. Samtidig fungerer domstolen som fortolker af EU-lovgivningen. Eksempelvis i Vaxholm-sagen, hvor en arbejdsret er i tvivl om, hvordan sagerne står i forhold til EU-retten, kan de spørge sig for hos EF-domstolen. EF-domstolens afgørelser er altid bindende for sagens parter. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at efterleve domstolens afgørelser.
- For SF har det hele tiden været vigtigt at forfølge to spor: Et nationalt, hvor vi hurtigst muligt retter den danske lovgivning til, bl.a. om udstationering af arbejdere i Danmark. Dermed værner vi det danske arbejdsmarked mod de værste konsekvenser af EF-domstolens afgørelser. Og et EU-spor, hvor der bl.a. skal vedtages en tillægsprotokol til EU-traktaterne, som sikrer konfliktretten i de enkelte EU-lande. Det er helt afgørende for SF, at vi får en aftale på EU-plan, som ikke er skrevet i en balje vand, som EF-domstolen bagefter kan skalte og valte med, siger SF’s erhvervsordfører Karsten Hønge. - Uden en håndfast garanti risikerer vi, at tæppet bliver trukket væk under fagforeningernes ret til at konflikte for en overenskomst, og
Foto: Mark Knudsen / Monsun
dermed er tæppet trukket væk under arbejdsmarkedet, som vi kender
EF-domstolen har med en række opsigtsvækkende domme formået at skabe usikkerhed omkring kollektive overenskomster og strejkeretten. I den såkaldte Vaxholm-sag blev den svenske fagbevægelse dømt for at misbruge strejkeretten ved at forskelsbehandle udenlandske virksomheder og derved forhindre fri konkurrence.
Af Hans Brinkmann
Kort
før jul underkendte EF-domstolen
i tre forskellige sager national praksis på
ne. Planen blev mødt med et strejkevarsel fra
den var ulovlig, fordi den var i strid med EU’s
de finske sømænd, men EF-domstolen gjorde
regler om fri bevægelighed.
det i sin dom klart, at det står en virksomhed frit for, i hvilket land den vil placere sig.
arbejdsmarkedet. Det drejer sig om Laval- el-
Rüffert-dommen konstaterer, at delstaten
EF-domstolen gjorde det klart, at selv om de enkelte EU-lande selv kan bestemme over konfliktretten, kan de kun gøre det på en så-
ler Vaxholm-sagen fra Sverige, Viking Line-
Niedersachsen – i en meget specifik sag om
dan måde, at det sikrer den frie bevægelighed
sagen fra Finland og senest Rüffert-sagen fra
et byggeri af et fængsel – handlede forkert i
i overensstemmelse med EU's regler. Dermed
Tyskland. Før dommene faldt, handlede både
forhold til regler om mindsteløn. Domstolen
skal konfliktrettens udformning tage hensyn
danske politikere og fagbevægelsen ud fra
påpeger, at der i Tyskland findes et system
til det frie marked. EF-domstolen gav endvide-
den forudsætning, at de kollektive overens-
for, hvordan man sikrer, at et lønniveau
re firmaet medhold i, at det var uklart, hvilke
komster var rene nationale anliggender, som
skal gælde for en hel region eller land. I EU’s
krav virksomheden skulle leve op til for at
EU-retten ingen indflydelse havde på.
udstationeringsdirektiv står der, hvad et land
være i overensstemmelse med den svenske
skal gøre for at ophøje en kollektiv overens-
overenskomst. Dommen fastslår dog retten
Velkommen på lige vilkår
komst til lov. Det mente EF-domstolen ikke, at
til at strejke, men lægger i den konkrete sag
Alle tre sager handler om fagbevægelsens
Niedersachsen efterlevede i den konkrete sag.
vægt på, at den forskelsbehandling, det letti-
forsøg på at fastholde, at udenlandsk arbejdskraft er velkommen – men på lige vilkår.
ske firma blev udsat for, krænkede EU’s regler
Vaxholm-sagen
om fri bevægelighed og om udstationering af
Vaxholm-sagen har størst direkte betyd-
Siden EU’s udvidelse mod øst i 2004, har fagbevægelsen haft hænderne fulde med at
ning for det danske arbejdsmarked. Den
forsøge at forhindre misbrug af arbejdere fra
handler om fagforeningernes blokade af et
de nye medlemslande.
lettisk byggefirma, som var i gang med at
I Viking Line-sagen forsøgte et finsk fær-
arbejdere i EU.
renovere en skole. Det svenske bygnings-
geselskab at flytte ”adresse” for en af sine
arbejderforbund forsøgte med konflikten at
færger. Ved at flytte hjemsted fra Finland til
tvinge virksomheden til at skrive under på en
Estland kunne selskabet spare på lønudgifter-
overenskomst. Men firmaet mente, at bloka-
det. Det ville åbne en ladeport for social dumping, hvor danskere bliver
denne model bygger grundlæggende på en stærk fagbevægelse med
konkurreret ud af deres egne job af firmaer fra lavtlønslande, siger
konfliktret. Derfor bør regeringen også vise vilje og styrke til at sikre
Karsten Hønge.
konfliktretten på et kommende EU-topmøde. Vi vil fra SF’s side holde regeringen fast på det, siger Villy Søvndal.
Politisk løsning
- EU er jo et solidarisk projekt. Derfor er det afgørende, at vi også på
Formanden for elektrikernes fagforening i København, Per Olsen, er
topmøderne kæmper imod social dumping og konkurrenceforvridning.
enig i, at der er brug for en politisk løsning.
Det er helt afgørende for SF, at der findes en løsning for den danske
- Derfor er det vigtigt med politisk fokus på sagen, så der i alle EU-lan-
model – uanset om vi skal arbejde under Nice- eller Lissabon-traktaten.
dene bliver lagt pres på for en løsning i EU, så man ikke kan underløbe de nationale kollektive overenskomster, siger han. - Byggeriet er blevet et rigtigt cowboymarked, og hvis der ikke bli-
Konkurrence om job på lige vilkår Karsten Hønge var, inden han kom i Folketinget, formand for sned-
ver fundet en løsning, så betyder dommene, at vi mister det vigtigste
kere og tømrere i fagforeningen Træ Industri Byg på Fyn, hvor han
våben i kampen mod underbetaling, siger Per Olsen.
havde konsekvenserne af udvidelsen af EU tæt inde på kroppen.
Han forudser, at en stor del af arbejdet i byggeriet bliver overtaget
- Der udvikler sig en røverkapitalisme med pengemænd fra Østeuro-
af udenlandske virksomheder til lønninger, danskere ikke kan leve af.
pa og danske mellemhandlere, der ser en mulighed for hurtig profit
Erfaringen siden EU’s udvidelse er, at de udstationerede arbejdere fra
ved at bruge underbetalte ansatte. Indsatsen i det pokerspil er selve
Østeuropa får en timeløn på 40-50 kr.
den danske måde at indrette arbejdsmarkedet på, siger Karsten Hønge.
- Det kommer til at smitte af på danske lønninger, hele arbejdsmar-
- Konkurrencen om job skal ske på fair og lige vilkår. Hvis vi ikke
kedet er under pres. Det vil også påvirke arbejdsmiljøet, de udstatione-
var vågne nu, kunne man med rette senere bebrejde os for at have
rede virksomheder bryder arbejdsmiljøreglerne, og vi ser folk arbejde
sovet i timen, mens det danske arbejdsmarked blev sat på udsalg.
60-70 timer om ugen, siger Per Olsen.
Konsekvenserne for hele samfundet er på længere sigt fuldstændig uoverskuelige, og erfaringerne fra Tyskland og England viser risikoen
Sikring på topmøder
ved ikke i tide at tage fat på udfordringerne. I de lande er lønningerne
For SF er det et fælles ansvar at sikre den danske model, understreger
under pres, og fagbevægelsen er på hælene, siger han.
SF’s formand Villy Søvndal - Statsministeren har som bekendt turneret Europa rundt som ambassadør for den danske flexicurity-model. Det er helt fint. Men
18
For mange ord og for lidt handling Dobbeltinterview: Miljøministeren har forladt ”asfaltdoktrinen” og taler for international miljøkamp. SF’s miljøordfører synes, der stadig er for mange ord og for lidt handling.
Af Thomas Klenow With, Foto: Søren Malmose
- Jeg tror, det var i 2003, at det gik op for
afhængig af ressourcer og energi.
mig, hvilken udfordring vi står overfor. Jeg så
Troels Lund Poulsen:
to muligheder. Enten at sætte sit liv i stå, ikke
- Vores regering har sat sig i spidsen for en
Det siger den i al fald. Med hele to ministre.
få børn og sætte sig ned og græde – eller gå
stor international bevægelse i forhold til at
Mundsvejr eller ægte forandring? Vi har taget
ind i politik for at prøve at gøre noget ved det.
begrænse CO2, og det synes jeg, vi skulle
R egeringen
satser hårdt på klima- og miljø.
en tester og inviteret til debat for at se, hvor brudfladerne ligger
Ida Auken ser miljø- og klimapolitik som
glæde os over i fællesskab. Vi skal ikke ind
det vigtigste politiske spørgsmål overhove-
i en nulvækst tankegang, som man har haft
det. Mens Troels Lund Poulsen lægger vægt
før. Vækst og miljø skal tænkes sammen.
yngre miljøordfører. Venstre over for SF.
på, hvordan miljøpolitikken griber ind over
Men som rige industrilande skal vi også give
Troels Lund Poulsen, 32 år over for Ida Auken,
næsten alle andre politikområder.
de nye udviklingslande mulighed for vækst,
En ung miljøminister over for en endnu
30 år.
derfor skal vi også selv være parate til at lette
Om sin personlige miljøbaggrund fortæller
Vækst og miljø i sammenhæng
foden en smule fra speederen. Men det bliver
Troels Lund Poulsen, at hans første tillidspost
Når det gælder de store linjer og høje globale
en svær debat.
i VU var som miljøordfører. Han indrømmer
luftlag, er enigheden ret stor. Visionerne om
Ida Auken:
dog også beredvilligt, at han længe har dyrket
en grøn og bæredygtig verden forener SF og
- Der er vi faktisk enige.
den ikke så miljørigtige ”asfaltdoktrin”, hvor ”det at have en bil og at kunne bruge den hvor som helst i bund og grund var det vigtig-
Venstre.
Vi havde gjort meget større gavn for verdenssikkerheden, hvis de penge, der er brugt på at føre krig i Irak, var blevet brugt på grønne investeringer. Ida Auken
Ida Auken:
Miljø i krigsperspektiv
- Den næste fase af
Troels Lund Poulsen:
globaliseringen bliver at
- Uha, men så vil jeg også give det et andet
få skabt en bæredygtig
perspektiv. Klima og energi handler også me-
verdensøkonomi, som jeg
get om udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.
håber, vi kan få kick-
Fordi det flyder sammen i fremtiden. Vi vil
ste i forhold til den
startet i 2009. En måde at tænke på, hvor
om 20-30 år se to supermagter – USA og Kina
private ejendomsret.” Nu er han begyndt at få
klimaproblemerne ikke kun ses som en byrde
– begge med stort fokus på energi og miljø i
øjnene op for kollektiv trafik, fortæller han.
– men også som en driver. Hvis ikke væksten
udenrigspolitikken.
skal komme på kollisionskurs med klodens
Ida Auken:
SF som 25-årig. Og det var netop miljøet, der
overlevelse, så skal de to ting kobles fra hin-
- Igen er jeg fuldstændig enig. Vi havde gjort
vakte den politiske vilje. Især klimaet:
anden - så vi får vækstmodeller, der ikke er
meget større gavn for verdenssikkerheden,
Ida kom sent ind i politik. Meldte sig først i
19
klimaindsats er gået ned ad bakke. Vi er langt
sige, at jeg har brug for en bedre viden, end
fra Kyoto-målene. Så det kan godt være, at
den vi har nu, for at være sikre på, at vi får
de siger, vi vil det samme. Men det, der skal
den bedste samfundsøkonomiske gevinst. Det
måles på, er handlinger. Troels Lund Poulsen: - I forhold til OECD må jeg sige, at under SR-regeringen kom der 51 anbefalinger, og nu er vi nede på 37, så det går fremad. Naturligvis er
vigtige
Jeg har brug for en bedre viden, end den vi har nu, for at være sikre på, at vi får den bedste samfundsøkonomiske gevinst. Det vigtige er, at vi får mest miljø for pengene.
Troels Lund Poulsen
der store udfordringer, men
er, at vi får mest miljø for pengene. Ida Auken: - Jeg synes el-
det kendetegner miljøområdet, at virkningen
lers fagkundskaben er klar nok. Danmarks
hvis de penge, der er brugt på at føre krig i
først ses efter lang tid. Så det, vi ser nu, er, at
Miljøundersøgelser er jo kommet med en
Irak, var blevet brugt på grønne investerin-
der under Nyrup-regeringen, men også under
undersøgelse, der viser, at vi samfundsøko-
ger. For at gøre vores byggeri fuldstændigt
Schlüter-regeringen, ikke blev investeret nok
nomisk kan spare 200 millioner kroner ved at
energineutralt og få vores transportsektor
i at sikre biodiversiteten og tage hånd om den
sætte katalysatorer på, fordi det vil give færre
fuldstændigt omformet så vores biler kører
sårbare natur.
sygedage, og der vil være færre, der dør. Men I vil ikke være med.
på vedvarende energi. I øvrigt handlede den krig også om adgang til olie.
Fagkundskab og økonomi
Troels Lund Poulsen:
Troels Lund Poulsen:
Luftforureningen er blandt de konkrete uenig-
- Vi taler om fælles udfordringer, men vi er
- Det kan jeg bestemt ikke skrive under på.
heder. Ida Auken:
uenige om virkemidlerne. Vi vil for eksempel
Man kan ikke sige, det ikke er nødvendigt
- I 90 pct. af de mest trafikerede gader er
bruge en NOx-afgift [dvs. afgift på udledning
at afsætte en mand som Saddam Hussein,
luftforureningen nu så høj, at vi overskrider
af kvælstofilter], miljøzoner og en lufthand-
når han trækker det internationale samfund
EU’s standarder. Området har været hårdt
lingsplan. Vi bruger de redskaber, vi mener
rundt ved næsen. Man kan ikke prissætte
forsømt. Vi mener, der skal sættes katalysato-
er bedst.
frihed.
rer på de tungeste køretøjer og partikelfiltre
Ida Auken:
på de køretøjer, der udleder nano-partikler,
- OK så lad os prøve at se frem. Lad os blive
Ned på jorden
som måske er de allermest sundhedsskade-
enige om, at luftforureningen – altså for-
Når meningsudvekslingen bevæger sig ned på
lige. Men vi er blevet afvist.
ureningen med de mindste partikler og NOx
jorden, ned i de luftforurenede gader og ned i
Troels Lund Poulsen:
forureningen – skal væsentligt ned. Hvis det
konkrete bedømmelser af, om det nu går godt
- I forhold til luften er ambitionen, at vi gør
ikke er sket om to år, kommer jeg efter dig.
eller skidt for miljøet, så er der langt mellem
det på det bedste faglige grundlag. Og jeg må
de to. Det går nemlig skidt, mener Ida Auken: - En international bedømmelse fra OECD peger på hele 37 områder, hvor indsatsen skal forbedres. For eksempel er der en million danskere, der lever med uacceptabel luftkvalitet. Vores natur er meget meget presset. Vandmiljøet har det svært – og vores
Miljøminister, Troels Lund Poulsen, Venstre: - Jeg ser miljøpolitikken som en ny del af værdikampen. Sammen med ulandspolitikken og socialpolitikken. Vi skal vise, at vi også har en politik på de områder. Venstrefløjen skal ikke have patent på godheden. Miljøordfører, Ida Auken, SF: - Fint nok – men hvor har I så været de sidste 15-20 år? Kan du forstå, at vi har været trætte af at vente på jer?
20
2. halvleg
Malene Busk er idehistoriker. Til daglig arbejder Malene Busk på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor hun er ansat som adjunkt i filosofi og videnskabsteori og tilknyttet Institut for Bygningskultur. Malene Busk er oprindeligt uddannet i idehistorie fra Aarhus Universitet, hvor hun også lavede sin ph.d.-afhandling.
Af Malene Busk
Religion i det offentlige rum Der ser ud til at herske megen tvivl for tiden om, hvad udtryk som ‘det offentlige rum’ og ‘religion er en privatsag’ egentlig betyder. Det forhindrer imidlertid ikke politikere, journalister og debattører i at bruge udtrykkene i flæng, uden at præcisere hvad de mener. Manglen på afklaring af begreberne fører dels til overfladiske polariseringer og dels til så store uklarheder og inkonsistenser, at det bliver næsten umuligt at finde nålen - de interessante problematikker - i høstakken af uigennemtænkte slagord. En
kongstanke i sekularismen er, at stats-
denne individuelle tankefriheds formål: at
Når amerikanske og færøske protestanter,
værne om en åben, fælles sfære, hvor alle
katolske teologer eller muslimske imamer
på en forpligtende måde kan udsætte deres
hævder at guds straf vil ramme lande, der
tanker og værdier for andre samvittigheds-
tillader ægteskab mellem personer af samme
fulde fornuftsvæsners kritiske indvendinger.
køn, er det imidlertid ikke en uforpligtende,
Formålet er at tage ansvar for at udvikle og
subjektiv smagsdom, selvom holdningen er
undersøge de samfundsmæssige standarder
dannet i indre tankefrihed. En sådan moralsk
for godt og dårligt, ikke at vise sine indre
overbevisning er f.eks. lodret uforenelig med
overbevisninger frem, som om det var det
den etiske overbevisning, at voksne menne-
indre af ens køleskab.
skers kærlighedsliv er en eksistentiel værdi,
Ved verbalt at ‘privatisere’ religiøse over-
der bør være fri og privat, sålænge det ikke
bevisninger, muligvis i den gode mening at
hindrer andres tilsvarende frihed. Begge
holde dem væk fra statsapparatet, kommer
overbevisninger vedrører ideer om, hvordan
man altså fejlagtigt til at give visse holdninger samme særstatus
Hvis de sekulære stemmer med ‘privat’ derimod mener ‘subjektivt’ svigter de netop denne individuelle tankefriheds formål: at værne om en åben, fælles sfære, hvor alle på en forpligtende måde kan udsætte deres tanker og værdier for andre samvittighedsfulde fornuftsvæsners kritiske indvendinger
mennesker skal leve, og hvordan vi bør behandle hinanden: De implice-
som privatsfærens personlige valg og sub-
rer begge, at hvis deres ide holder, så må den
jektive smag. Og det virker ikke ufarligt, hvis
være gyldig for alle. Og at så må den anden
verdensomspændende, religiøse ideologier
ide nødvendigvis være etisk ugyldig.
med et snuptag trivialiseres til subjektive
Der er ikke nogle religiøse moralbud, der
apparatet bør være uafhængigt af enhver
selvudtryk, hvis indhold man ikke kan være
implicerer, at deres Guds love, belønninger og
religiøs institution. Formålet er at lave den
bekendt at kritisere.
straffe kun gælder for de, som tror på ham. I
stat, der bedst kan sikre alles lige religions-,
At kunne lide sushi er som bekendt ikke
så fald ville ovennævnte fordømmelse nemlig
tanke- og ytringsfrihed. Hvis det er dét, man
uforeneligt med hverken at hade eller elske
indebære, at homoseksualitet ikke straffes
mener, så skulle man måske bare sige dét, og
frikadeller. De to smagspræferencer interfe-
med helvede, hvis de involverede bare tror på
undgå det flertydige mantra om at ‘religion er
rerer nemlig ikke med hinanden. Smag kan
en anden gud eller på ingen.
en privatsag’?
sagtens diskuteres, men præferencen angår
Hvis de sekulære stemmer med ‘privat’ derimod mener ‘subjektivt’ svigter de netop
udelukkende én selv.
Den anden nævnte overbevisning - at gensidig, voksen kærlighed i sig selv er værdifuld og bør være individets beskyttede ret - inde-
Debat: 2. halvleg
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går
Deltag i debatten
ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har haft
Fra den 30. juni til den 14. juli er det muligt at debattere kronikkens
bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage –
indhold med forfatteren og alle andre, der blander sig i debatten på
velkommen til spillet.
www.sf.dk/debat
| 21
bærer ikke, at alle skal være homoseksuelle.
og i begge tilfælde med det formål at lægge
så imødegå den voksende indflydelse fra
Dens stærke udsagn er derimod, at det bedste
låg på potentiel intern splittelse. Desværre
religiøse verdensbilleder, der fylder avisspal-
for individer såvel som samfund er at sikre
har der i en ellers smuk sekulær tolerances
ter, sendeflader, skoletimer, aftenkurser og
alles ret til frit at følge hjertets veje, såvidt
navn været en sådan paradoksal tendens hos
hyldemetre uden at føle sig forpligtet på de
det ikke forhindrer andre i det samme. Hvis man kun synes, det er en særlig gruppes ret, (fordi man
Når amerikanske og færøske protestanter, katolske teologer eller muslimske imamer hævder at guds straf vil ramme lande, der tillader ægteskab mellem personer af samme køn, er det imidlertid ikke en uforpligtende, subjektiv smagsdom, selvom holdningen er dannet i indre tankefrihed
synes det lyder
netop
samme standarder for argumentation, oplyst-
pro-
hed og konsistens som andre overbevisninger
gres-
i det offentlige rum? Hvordan have en oplyst
sive
udvikling af essentielle problematikker, hvis
men-
en gruppe debattører aldrig afkræves mere
nesker
refleksion end “det er nu engang min tro /
til at
kultur / tradition”? Religionernes talsmænd
hånd-
elsker denne dobbeltstandard, der giver
‘imperialistisk’, at det skulle gælde alle), op-
tere uvelkomne idemæssige konflikter ved
netop dem lov til både at blæse og have mel i
hører ideen ganske enkelt med at være etisk.
simpelthen at undlade at håndtere dem.
munden.
Uigennemtænkt kulturrelativisme prøver
Det er muligt, at denne strategi giver en
Dengang den traditionelle mandschauvi-
f.eks. at gøre dette væsentlige samvittigheds-
kortvarig ro på bagsmækken, men prisen er
nisme blev angrebet af kvindebevægelsernes
spørgsmål til et spørgsmål om tradition,
høj. Den misforståede form for sekularisme
debat om kønsroller, blev det forsøgt tiet ud af
kultur eller subjektiv smag i et forsøg på at
kommer nemlig til at ramme netop den seku-
offentlig debat med henvisning til at tilhøre
bagatellisere uenigheden med de religiøse
lære etik med et ensidigt taleforbud. Væsent-
parforholdets privatsfære. Den progres-
fordømmelser. Derved ligegyldiggøres overbe-
lige diskussionsemner gøres til et halvreligi-
sive dagsorden svarede igen med parolen
visningen om retten til gensidig kærlighed til
øst og subjektivt smags- og kulturspørgsmål,
“Det private er det politiske!”. Da de etiske
kun at omfatte de, der er heldige allerede at
der tilhører privatsfæren, måske nærmest er
indsigter i børns trivsel i 1990’erne voksede
have tilkæmpet sig denne ret, men svigter de
medfødt
mange, der aktuelt lider under kulturel, reli-
og ukritisk
giøs eller ligefrem statslig undertrykkelse af
skal ‘re-
deres seksualitet. Resulatet er ikke tolerance
spekteres’.
og åbenhed for bedre argumenter, men en
Dermed
tavs og magelig kynisme.
overla-
Begge overbevisninger er altså universelle
Desværre har der i en ellers smuk sekulær tolerances navn været en sådan paradoksal tendens hos netop progressive mennesker til at håndtere uvelkomne idemæssige konflikter ved simpelthen at undlade at håndtere dem.
sig stærke nok til at angribe den autoritære ideologi om, at opdragelse kan bestå i at
der de hele arenaen for diskussion om etik,
slå sine børn, blev mottoet ‘opdragelse er en
i deres karakter. De er også uforenelige, og
mening og værdier til præsterne, imamerne
privatsag’ på samme måde lanceret for at få
hvad gør man så? ‘Religion er en privatsag’
og ny-religiøs ‘spiritualitet’, der bestemt
debatten ud af det offentlige rum. Det lykke-
har været et motto for at tie sådanne konflik-
ikke lider af offentlig tilbageholdenhed. Hvis
des heldigvis ikke dengang. Og det bør heller
ter ihjel, fra Enhedslisten til Statsministeren,
de progressive sekularister tier, hvem skal
ikke lykkes nu.
BURMA
For det burmesiske militærstyre er nødhjælpen en fjende Det kan være svært at forstå, hvorfor magthavere vælger at lade egen befolkning lide og dø. Men bag det burmesisk militærstyres særlige logik gemmer sig en strategi, der handler om magt og om at beholde den. En strategi militærstyret siden 1962, hvor de kom til magten, har været meget succesfulde med.
stormen ødelagde næsten alt. Det område,
nobelprismodtager Aung San Sui Kyi vandt.
som er Burmas riskammer, blev fyldt med
Generalerne har lært, at det er bedst at
vand og omkomne. I stedet for risplanter var
kontrollere alt og ikke lade det internationale
generaler udnyttet befolkningen, landets res-
der kun sygdom, sult og fortvivlelse tilbage.
samfund få adgang til at se, hvad der virkelig
sourcer og ikke mindst omverdenens tillid. I
Hvor skulle risen til års mad nu gro? Halvan-
foregår.
dag er generalerne milliardærer. Alligevel ser
den million burmesere kunne nu se frem til
de sig selv som de bedst egnede til at styre
hjemløshed og sult.
Af Kathrine Alexandrowiz
Under
socialistiske paroler har Burmas
landet. Vel at mærke ud fra principper, der
For General Than Shwe, der ved et internt kup fik magten i 2004, er det internationale
Allerede kort efter cyklonens hærgen stod
samfund og demokratiske kræfter hovedfjen-
bedst kan sammenlignes med det feudale
FN og internationale NGO’er klar til at rykke
den sammen med befolkningens krav om fred
styre, vi kendte herhjemme i Danmark før
ud og komme den burmesiske befolkning til
og demokrati. Intet må forstyre strategiens
stavnsbåndets ophævelse.
undsætning. Styret nægtede dem adgang. For
primære mål: At beholde magten. Og genera-
militærstyret er fremmede landes organisa-
lerne har ikke tænkt sig at afgive deres privi-
den 2. maj i år, var militærstyret allerede
tioner på burmesisk jord at betragte som en
ligerier. Derfor lader de deres befolkning dø.
klar over, at det ville ske. Men i stedet for at
invasion. Samtidig ville det være et propagan-
Da cyklonen Nargis blæste ind over Burma
advare og evakuere befolkningen, lod man som ingen-
”For General Than Shwe, der ved et internt kup fik magten i 2004, er det internationale samfund og demokratiske kræfter hovedfjenden sammen med befolkningens krav om fred og demokrati.”
ting. Denne
damæssigt nederlag at skulle sende omverdenen et signal om, at man
beslutning udsprang af, at man ikke ønskede
ikke kunne håndtere krisen og derfor havde
at skabe panik i forhold til en forfatningsaf-
brug for hjælp. For generalerne i Burma har
stemning nogle få dage senere, den 10. maj.
lært af studenteroprøret i 1988, som sik-
Den gamle hovedstad Rangoon og et kæm-
kerhedsstyrkerne måtte opløse med vold og
pemæssigt floddelta blev fyldt med vand og
mord – og det demokratiske valg i 1990, som
Skribent: Kathrine Alexandrowiz, BA.scient. pol.
Har været i Thailand siden 4. februar 2008 for at studere Burma nærmere. ”Efter 4 år på Christiansborg var udlængslen blevet for stor, og da muligheden bød sig, tog jeg af sted for at lære mere om Burma. Jeg var i Mae Sot første gang i 2002 og råbte allerede dengang på en politisk løsning på Burmas problemer.”
Fotos: Kathrine Alexandrowiz
Burma |
23
Nargis – en tropisk orkan
Fotos: Kathrine Alexandrowiz
BURMA
Det var en kraftig tropisk og dødbringende orkan, der i starten af maj 2008 ramte Burma (Myanmar) og hovedstaden Rangoon, og landet er ekstra sårbart på grund af sin geografi. Nargis var en stor kategori-3 orkan på den såkaldte Saffir-Simpson skala med vindhastigheder omkring 210 km/t og vindstød over 250 km/t. Kilde: DMI (www.dmi.dk)
Burma | 25
Ruths historie Politisk aktive Ruth fra Burma blev anholdt under sit arbejde som sygeplejerske, fordi hun behandlede oprørere mod militærstyret. Hun blev banket med bambusknipler i fængslet, men er i dag i sikkerhed i Thailand.
Af Kathrine Alexandrowiz
M adboderne
koger om kap med solen fra
meget senere. At underernærede børn og
I fængslet fortsatte torturen. En skæbne-
mænd med diarre og høj feber skulle udgøre
svanger dag røg hun en cigaret et forkert sted
statens hovedfjende, kan lyde komisk. Men
på et forkert tidspunkt. Vagterne fangede
kl. 7 om morgenen i Mae Sot. Det er en lille
for militærdiktaturet er det ramme alvor.
hende og slog hende over ryggen med tykke
thailandsk grænseby – men flertallet i byen
Alle etniske karener er fjender. Karenerne
bambusknipler. Det var en velkendt, men
taler burmesisk. Her sørger ’Venskabsbroen’
er derfor officielt afskåret fra mad og andre
frygtet måde at få bank på. Mange fanger
for, at der bringes varer, nyheder og menne-
forsyninger, og militærstyret har oprettet
havde mistet førligheden af den slags slag
sker over. I skyggen af den stærkt befæstede
kontrolposter på vejene og kontrollerer samti-
over ryggen. Det skete også for Ruth. De slog
betonbro er den mere lyssky aktivitet stor.
dig al information, da radioer og andet udstyr
og slog, indtil hun var lammet fra hoften ned.
Det er her, i det mudrede vand, Ruth flygtede
er ulovligt. Men som ræven har karenerne
Hendes veninde bar hende tilbage til cellen.
til Thailand fra torturen i Burma. Det er her,
mange udgange.
grænsevagterne skød for at stoppe hende. Jeg mødte Ruth første gang til en fest, hvor jeg blev inviteret hen til hendes bord. Alle
I mørket tændte Ruth dagens anden cigaret. Hun brændte sig selv på læggen uden at føle
Fængslet og tortureret
smerte. Som sygeplejeske kendte hun odd-
Ruth rømmer sig. I flere dage bankede
sene, men hendes veninder i fængslet hjalp
fængselbetjente hende og slog løs med tykke
hende med at tømme blæren, massere hendes
mange havde siddet i fængsel. De berettede
kæppe for at få hende til at tilstå. Ordren om
ben og holde hende oppe, når hun trænede
om gruopvækkende historier, der gjorde stort
en fængselsdom kom fra områdets komman-
sine ben i den lille celle.
indtryk på mig. Da vi brød op, aftalte Ruth og
dochef. Uden en tilståelse kunne dommeren
jeg, at vi skulle ses igen.
ikke dømme hende, uden at dommeren selv
Livet går videre
ville blive straffet. Ruth nægtede fortsat,
Ruth ser mig lige ind i øjnene. Jeg siger, at jeg
i tre måneder. Interviewet foregår på den
men blev alligevel idømt tre års hårdt fysisk
er ked af at høre, at hun blev tortureret.
bedste burmesiske restaurant i byen. Ruth
tvangarbejde. Jeg kigger på Ruth, der med
- Ja, men du forstår ikke, svarer hun.
har taget sin adoptivfar med. Han oversætter,
hendes 1
når hendes engelske ikke slår til. Jeg starter
meter og
med nogle spørgsmål, men Ruth afbryder
45 ikke
mig.
stikker
omkring bordet var politisk aktive og
Vi mødes i Mae Sot, der har været mit hjem
- Der var to mand, der kidnappede mig. De
alverden
gav mig håndjern på og en hætte over hove-
op. Det er
det. Jeg vidste ikke hvorfor.
nærmere
Anklaget for at hjælpe Ruth havde været sygeplejeske hos karenerne,
Og hun har ret.
”Vagterne fangede hende og slog hende over ryggen med tykke bambusknipler. Det var en velkendt, men frygtet måde at slå på. Mange fanger havde mistet førligheden af den slags slag over ryggen. Det skete også for Ruth.”
Jeg forstår det ikke. Hvordan man kan blive banket lam. Hvordan man kan overleve et burmesisk fængsel,
knoglerne i hendes håndled, der stikker ud
og hvordan det er at leve i et land, hvor staten
under habitjakken. Ruth fortsætter.
kan gøre dig til slave, fange eller børnesoldat.
- Da jeg var blevet overført til fængslet,
Vi kan sende penge, viden og byggematerialer
der har gjort oprør mod militærstyret. De er
blev vi sat på hug i mange timer med armene
over grænsen og hjælpe her og nu. Men det
fattige, og på grund af militærstyrets uvilje
foran kroppen. Jeg vidste ikke hvorfor. Nu ved
eneste, der forhindrer, at den næste sygepleje-
og den generelle kollaps af sundshedsvæsnet
jeg, det er en torturstilling.
ske kommer i fængsel, er en politisk løsning.
i Burma har de ingen adgang til behandling.
Mens hun beskriver, hvordan vagterne mis-
Efter hård genoptræning kom Ruth sig. Hun
Derfor dør de af diarre, børnefødsler, maleria
brugte hende under påskud af vaginalunder-
kunne have givet op, og jeg ville aldrig have
og af en meget lang liste af sygdomme. Syg-
søgelse, ser jeg over på Ruths adoptivfar. Han
mødt hende. Det blev hendes held, at lam-
domme, som nemt kunne kureres med den
har tårer i øjnene. Ofrene i Burma er også
melsen forsvandt. Det blev benene, der skulle
rette behandling.
familie og venner, der bærer viden om over-
bære hende over grænsen til Thailand. Væk
grebene, men som samtidig er magtesløse.
fra militærdiktaturet men ikke væk fra de
Ruth var anklaget for at behandle spioner og oprørere, men det fik hun først at vide
onde drømme og minderne.
26
Uden filter
Uden filter Er titlen på en klumme,
At gøre en forskel
hvor F! giver et engageret menneske spalteplads
Af Nadia Plesner, designer
til at få luft for en hjertesag.
Gør det en forskel at gøre en forskel? For
tyvende morgen i træk våg-
langt fra idé til den færdige tegning, “Simple Living”. Resultatet: En
ner jeg ved at telefonen ringer,
udmagret afrikansk dreng pimpet med designertaske og tæppetis-
og jeg starter dagen med at dis-
ser i lyserødt outfit. Det er åbenbart det der skal til for at komme på
kutere verdenssituationen med
forsiden, var min teori.
endnu en journalist. Herefter åbner jeg min indbakke og igen i nat er der tikket over 250 nye mails ind. Utroligt.
Målet? At samle penge ind til Darfur samt starte en debat om, hvordan vi prioriterer alle sammen. Ikke kun medierne og deres valg af hvilke informationer de vælger at fodre os med, men også hvordan vi modtager disse og forholder os til dem. For uanset at jeg er vokset op
Efter en grim
i trygge dejlige Danmark og teoretisk set har muligheden for kun at
trafikulykke
bekymre mig om, hvorvidt bloklysene matcher sofapuderne, så havde
sidste år var jeg bundet til
jeg personligt nået kvalmegrænsen af vestlig ligegyldighed. For nok har vi fine tal til nødhjælpsorganisationer og vi sørger altid for den
sengen i tre
obligatoriske støttekoncert og cd, når en ny tragedie rammer. Kosovo.
måneder.
Tjek. Tsunami. Tjek. Darfur. Tjek. Og så har vi gjort, hvad vi kunne og
Min tid i syge-
fortsætter ufortrødent jagten på den helt rigtige brødrister til 1999,til samtalekøkkenet. Men det holder ikke. “Pling”. En ny mail tikker ind, denne gang fra USA: “I’m 61 and not the slightest bit interested in you, your fashions, or any other part of your world. Except I’m a Christian and I appreciate what you are doing for the people of Darfur. How can I help? These people seem to me to be the ugliest people on the planet - wasn’t this girl imprisoned, and when she got out didn’t she say she was going to be Christ-like? I read online news and I seem to recall that. Well, trust me; She’s not doing that; She ought to be screaming to let you alone!! I repeat: How can I help?” Jeg kan ikke lade være med at smile, da jeg har læst den. Det lader
sengen brugte jeg på at tegne skitser og læse bøger. Mange af dem om det forfærdelige folkemord i Darfur. Da jeg i samme periode
til, at min kampagne har rørt en sjæl, der umiddelbart syntes urørlig. Og han er ikke den eneste, der har reageret positivt. I skrivende stund har min indsamling rundet en kvart million kroner og antallet af begejstrede, fantastiske, initiativrige og omsorgsfulde mennesker, der støtter op over hele verden, er overvældende. Måske er der alligevel håb? Jeg tror det.
lagde mærke til pressens overdrevne
En ting er sikker: Jeg kan aldrig gå tilbage til, hvad det end var jeg
og massive dækning af Paris Hiltons
brugte min tid på før alt det her. Nu har jeg startet The Nadia Plesner
mulige fængselsophold i forhold til totalt manglende dækning af tragedien i Darfur, var der ikke
Foundation og vil med vold og magt og retssag gøre min del for at få vendt skibet. ”Pling”. En ny mail tikker ind.
Rundt om SF
Opstilling til Europaparlamentet
Opstilling af folketingskandidater
I juni 2009 er der valg til Europaparlamentet. SF’s landsmøde vedtog i april valgprogrammet, og nu indledes kandidatopstilling. Opstillingsfristen er 10. oktober. Kandidater kan indstilles af en partiforening eller 25 medlemmer. Kandidaterne vælges ved urafstemning i november. Mere info: www.sf.dk
Rundt om i storkredsene foregår der i øjeblikket opstilling af folketingskandidater. Opstilling gennemføres hvert andet år og afsluttes 1. oktober. På www.sf.dk kan du læse mere om reglerne, og om hvordan processen foregår i din storkreds.
Aktiv i SF’s udvalg – er det dig? Har du lyst til at bidrage til udvikling af SF’s politik og styrke partiets profil i den offentlige debat? Har du særlig viden og kompetencer på et politikområde – og det engagement og den tid, der skal til, for at få ting til at ske? Så er du en oplagt kandidat til SF’s udvalg. Udvalgene nedsættes i september. Der nedsættes følgende udvalg indenfor disse politiske områder: Internationalt, EU, miljø, trafik, sundhed, integration, kultur, uddannelse, social, bolig, retspolitik og ligestilling, samt to organisatoriske udvalg: Økonomiudvalg og kursusudvalg. Kandidater skal senest den 18. august sende en kort ansøgning (max en side, ingen bilag), hvori de beskriver, hvad de kan bidrage med af erfaring, indsigt og interesse til Ann Birgitte Brixen på mail sfanbb@ft.dk. Du kan læse mere på www.sf.dk/udvalg
SF får to nye netværk - ældrepolitisk og socialpolitisk Arbejder du indenfor ældre- eller socialområdet - enten som praktiker eller politiker? Så håber vi meget, du vil være med i SF’s nye netværk. Netværkene er tænkt som et fagligt forum for kommunalpolitikere og hverdagseksperter, der arbejder med problemstillinger indenfor hhv. ældre- og socialområdet. Netværkene skal bruges til erfaringsudveksling, politikudvikling og videndeling, og består i første omgang af oprettelsen af en mailingliste. Senere kan komme evt. konferencer, høringer og møder. Netværket vil også fungere som forum for udvikling af SF’s politik og for sparring med SF’s ordførere på de to områder. Ønsker du at være med, skriv da lidt om dig selv, din faglige baggrund og dine interessefelter og send det til: Ældreområdet: Astrid Krag på astrid.krag@ft.dk Socialområdet: Özlem Sara Cekic, ozlem.cekic@ft.dk.
SF’s septembertræf på Ryslinge Højskole den 19.-21. september Smukke og stemningsfulde omgivelser på Ryslinge Højskole, der ligger lige ned til gadekæret i Ryslinge. Det er rammerne for SF’s Septembertræf. Her vil du finde rum og tid til anderledes politiske debatter, events, der giver stof til eftertanke og kultur for børn og voksne – blandet med latter og underholdning. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til en god og energigivende oplevelse. I år er fokus rettet mod kommunal- og EU-valget i 2009 og de mærkesager, som SF går til valg på. Du vil kunne finde program for Septembertræf på www. sf.dk/septembertraef fra primo august, hvor det også vil fremgå, hvordan du tilmelder dig.
Et smut til Strasbourg i efterårsferien? Besøg Europaparlamentet i Strasbourg, hvor Margrete Auken og hendes stab sammensætter et program. Der bliver også tid til en heldagsudflugt rundt i Alsace. SFOF’s oktoberrejse plejer at være populær, så vent ikke for længe med tilmelding. Afrejse den 17.oktober 2008 kl.18.15, hjemkomst den 22.10.2008 kl. 10.00. Pris: 1900 kr. I prisen er togrejse med liggevogn (4 pers.) tur/retur, overnatning 3 nætter i dobbeltværelse, (mulighed for enkeltværelse med pristillæg). Heldagsudflugt rundt i Alsace. Nærmere information om tilmelding mv. www.sfof.dk Læs mere: www.sf.dk/kalender
Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk
Udgiveradresseret Maskinel Id-nummer 46698
magasinpost
Kalender LivøFerie – aktiv sommerhøjskole for hele familien – du kan lige nå at komme med. Der er stadig plads på Livø i ’uge 3’ (28.juli til 2.august), og vi skriver interesserede på venteliste til uge 1 og 2. Tilmelding: www.livoeferie.dk, hvor programmet også kan ses og downloades.
Running intro Lørdag den 16. august kl. 12.30. Mødested: SFOF, Blegdamsvej 24A på Nørrebro. Lær SF, København og andre nye SF’ere at kende. Nærmere information og tilmelding www.sfof.dk
Det gode arbejdsliv hos kommunen? Torsdag den 11. september 2008, kl. 19 i Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia. Mød Villy Søvndal, formand for SF, Jane Findahl, medlem af Fredericia Kommunes økonomiudvalg og formand for Børne- og ungdomsudvalget. Debat om det gode medarbejderliv som offentligt ansat. Læs mere: www.sf.dk/kalender
Introkursus for nye medlemmer
Introkursus for nye medlemmer
Lørdag den 6. september kl. 10 – 17 i Kvarterhuset i Jemtalendsgade på Amager Hvornår blev SF dannet? Hvem er hvem? Hvordan får jeg som medlem indflydelse? Hvad kan jeg deltage i? Hvordan arbejder SF’erne på Borgen? Hvilke politiske sager er sprængfarlige lige nu? Nærmere information og tilmelding: www.sf.dk/kalender
Lørdag den 4. oktober kl. 10 – 17 hos VUC Fyn, Jernbanegade 20 i Odense Hvornår blev SF dannet? Hvem er hvem? Hvordan får jeg som medlem indflydelse? Hvad kan jeg deltage i? Hvordan arbejder SF’erne på Borgen? Hvilke politiske sager er sprængfarlige lige nu? Nærmere information og tilmelding: www.sf.dk/kalender
Septembertræf Fredag den 19. – søndag den 21. september på Ryslinge Højskole. Deltag i politiske debatter, sociale aktiviteter, nyd god mad og være sammen med andre SF’ere. Program og tilmeldingsoplysninger offentliggøres i august. Nærmere information: www.sf.dk/ kalender
Når det gode liv også skal være bæredygtigt. Tirsdag den 28. oktober 2008, kl. 19 i Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, Fredericia. Hvad kan vi i fællesskab gøre for at nedbringe CO2 udledningen i vores kommune? Ida Auken vil indlede debatten.
NY I SF ? Kom til RUNNING INTRO! og lær SF, København og andre nye SF’ere at kende
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender