Magasinet F! 5-08

Magasin 5 | November 08

Sanger og albumaktuelle Marie Key

Livet har sine udsving Fra autonom til

super-europæer

Daniel Cohn-Bendit, medlem af Europa-Parlamentet, om EU

SF’s vej til magten

Villy Søvndal, Ole Sohn og Pia Olsen Dyhr om partiets høje hastighed

• Fattigdommen bider sig fast • Kontanthjælpsloft splitter familier

Indhold 3

4

Ansigt på ofrene for Foghs politik Tema: Den nye fattigdom

F! www.sf.dk/f F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet

10

Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen

12

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Rosa Juel Nordentoft, John Gottenborg Bruun, Tasja Parize, Tom Clark, Claus Perregaard, wHolger K. Nielsen, Søren Gade, Marie Schultz, Sebastian H. Mernild, Gitte Kvist og Bettina Post Forsidefoto: Alex Buhl Artikelforslag sendes til: Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Mrk: “F! Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 E-mail: f@sf.dk Næste nummer udkommer: januar 2009

Interview med Daniel Cohn-Bendit, leder af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet

Begrænset frihed

14

Interview med Malalai Joya, afghansk politiker

Danske tropper ud af Afghanistan

Versus med Holger K. Nielsen og Søren Gade, forsvarsminister

16

Det går stærkt, når man vil forandre et samfund Interview med Villy Søvndal

18

Økonomisk ansvarlig – på regeringsniveau

19

Interview med Ole Sohn

Klimavenligt brobyggeri

Interview med Pia Olsen Dyhr

19

Amerikanske bøger på dansk

20

Klimaforandringer: den største miljøpolitiske udfordring i vor tid

Tryk: Notat Grafisk

Oplag: 18.000

EU-optimisten Røde Dany

Grafisk design: Formidabel ApS Theklavej 2 2400 Kbh. NV www.formidabel.dk

Trykt på: Galleri One Klorfrit og miljøvenligt papir

· Loft over socialt samvær · Lappeløsninger er ikke nok · Fattigdommen bider sig fast · Ulighed fører til fattigdom

2. halvleg af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker

22

Det gode liv har sine udsving Interview med Marie Key, sanger

Gift ud af legetøj

24 25 26

Bliv klogere på medlemssystemet Lykkeligt land med elendige analyser Uden filter af Bettina Post, formand for Danmarks Socialrådgiverforening

27

Rundt om SF

28

Kalender

28

Læserundersøgelse

LEDER

Ansigt på ofrene for Foghs politik

I

dette nummer af

F! kan du møde Carina Nielsen. Hun er 33 år og enlig mor med to børn.

Carina lider af hyppige angstanfald, hun har gennem fire år været i psykologbehandling, og i øjeblikket er hun ude af stand til at passe et arbejde. Hun er blevet tvunget til at forlade sin lejlighed, og bor nu midlertidigt i en lille bolig sammen med sit yngste barn.

Carina er ramt af regeringens politik, som med kontanthjælpsloftet og den såkaldte starthjælp har indført en helt ny fattigdom i Danmark.

Selvom Carina prøver efter bedste evne, så kan fattigdommen ikke skjules. Børnene kommer ikke på ture som andre børn. De har aldrig været i udlandet, og sønnen inviterer ikke venner med hjem, fordi det føles flovt at bo på så lidt plads. Carina er en af Danmarks nye fattige.

Og det er hendes børn, der betaler prisen for Claus Hjort Frederiksen-doktrinen om, at “det altid skal kunne betale sig at arbejde”.

Resultatet af regeringens politik er ikke kønt. Starthjælp og kontanthjælpsloft hjælper ikke mennesker i arbejde, men gør dem fattige og isolerede. Den øger menneskers følelse af at “stå udenfor”.

Juristen Helle Krogh Jørgensen, der i 13 år har været leder af SR-Bistand – en rådgivning for folk med sociale problemer – siger det meget rammende: - Man stikker en kæp i hjulet for integration, når fattiges børn ikke kan komme med på ture og gå til sport. Man skaber social isolation, når folk bliver så fattige, at de må overveje om de har råd til en busbillet. Jeg møder mennesker her, som må leve for 300 kroner om ugen, når medicin og faste udgifter er betalt.

SF har fra dag ét været skarpe kritikere af regeringens socialpolitik. Og kritikken har vundet gehør hos Socialdemokraterne. I den fælles S-SF integrationsreform Plads til alle, der vil giver oppositionens toneangivende partier hinanden håndslag på, at de lave satser bliver afskaffet, så snart vi har fået en ny regering. Det vil være et resultat, Carina og hendes børn kan mærke. Et resultat, som SF kan være stolt af.

Villy Søvndal

4

Loft TEMA

over socialt samvĂŚr

FOTO : Alex Buhl

KontanthjĂŚlpsloftet tvang Carina Nielsen ud af hendes lejlighed og splittede og isolerede hendes familie.

5

Af Jo h n Gottenborg Br uun

Carina Nielsen

har ramt kontanthjælpsloftet. Det er den grænse

Folketinget har sat for, hvor meget man maksimalt kan modtage i kontanthjælp, hvis man har været nødt til at modtage bistand i mere end seks måneder. Formålet skulle være at motivere folk til hurtigere at komme i arbejde.

For Carina Nielsen, som er 33 år og enlig mor med to børn, har det betydet, at hun er blevet fattigere. Hun føler afmagt over for bistandssystemet og vrede mod regeringen.

Carina Nielsen lider af angstanfald og har været gennem psykologbehandling i fire år.

Tvunget ud af lejlighed For to måneder siden blev hun tvunget til at forlade sin lejlighed på Amager, fordi hun kun havde 2500 kroner tilovers om måneden, når huslejen på 7800 kroner var blevet betalt. Tidligere havde hendes eksmand hjulpet hende økonomisk, men han omkom ved en trafikulykke i 2007.

I dag bor hun sammen med sin otteårige søn på Egmontgården på Østerbro, som midlertidigt huser enlige kvinder og gravide. Her har hun fået stillet en lille lejlighed med to værelser, køkken iberegnet, til rådighed. Hendes datter på 16 år er flyttet på en af Københavns Kommunes hybler, hvor personalet hjælper hende med at lære at klare sig selv.

- Personligt er mit største ønske at få en lejlighed, fortæller Carina Nielsen.

- Det er hårdt at bo her med et barn. Det er flovt for ham at invitere andre børn hjem, når man har så lidt plads.

Små julegaver til børnene Carina er mest bekymret over, hvad fattigdommen betyder for hendes børn.

- Mine børn kommer ikke på ture som andre børn. De har aldrig været i udlandet, og de får ikke så store gaver til jul og fødselsdag som deres kammerater.

Med undtagelse af et job på seks måneders varighed som pædagogmedhjælper har Carina aldrig haft et job. Hun tror ikke selv på, at hun får så meget styr på sin angst, at hun bliver i stand til at varetage et job på arbejdsmarkedet.

I begyndelsen af 2008 har hun søgt pension, men den ansøgning har hun endnu ikke fået svar på.

Vreden tårner sig op i Carina: - Karen Jespersen siger hun vil hjælpe svage familier, men der sker ingenting. Når jeg kommer på bistandskontoret, siger de, at vi er i sparerunde. Det har de været i de sidste ti år!

Inden for seks til ni måneder vil Carina få tilbudt en lejlighed og skal flytte igen. Lige nu har hun godt 5000 kroner til rådighed, når huslejen på knap 2900 kroner er betalt.

Beløbet bliver formentlig mindre, når hun skal betale husleje i en ny lejlighed. For Carina har ramt loftet, eller også har loftet ramt Carina.

Loftsloven er en del af forliget “Flere i arbejde”.

Loftet betyder, at mennesker på kontanthjælp efter 6 måneder kan miste hele eller dele af deres boligsikring eller særlig støtte. Loven sætter konkrete lofter for forskellige typer kontanthjælpsmodtagere, dog med et maksimumsfald i indtægt.

FOTO : Alex Buhl

Kontanthjælpsloft

6

FOTO : Camilla Behr, Formidabel

TEMA

LappeLØSNINGER ER IKKE NOK SF vil vende udviklingen. Fattigdommen skal udryddes, og der skal investeres i de fælles goder, så uligheden i Danmark ikke fortsat øges.

Af Jo h n Gotte nborg Br uun

Står

det til

SF, skal både 300-timers reglen, kontanthjælpsloftet

på at gennemgå folks gamle kvitteringer for at tjekke, at borgerne

og starthjælpen afskaffes. Det forslag er fuldt finansieret i partiets

vitterligt er i økonomisk trang, når de søger hjælp til flytning eller

finanslovsudspil.

tandlægebesøg.

Indtil det lykkes, foreslår SF, at folk på nedsatte kontanthjælpsydelser (starthjælp eller 300-timers reglen) slipper for den såkaldte trangsberegning. I dag skal sagsbehandlere bruge unødige ressourcer

- Jeg vil gerne af med den rituelle kontrol, der gør livet besværligt, fortæller socialordfører for SF Özlem Cekic.

- Regeringen vil gerne straffe disse mennesker en ekstra gang. Jeg

7

voxpop Af Jo h n G ottenb o rg Br u u n

vil have tilliden tilbage. Både til klienter og personale i bistandssystemet. Det er ikke selvforskyldt, at man ender på kontanthjælp. Eller får en fysisk lidelse, der gør, at man ikke kan få arbejde. Eller har haft nogle forældre, der har slået en.

Fattigdommen rammer børnene Den tidskrævende gennemgang af fattige borgeres budgetter er en del af bureaukratiet på det sociale område, som SF vil til livs. I stedet bør ressourcerne gå direkte til de økonomisk trængte.

Et andet forslag SF arbejder på, er en nødpakke til børnefamilier på nedsat kontanthjælp.

- Den skal sikre, at fattiges børn ikke får dårligere mad, mindre medicin og bliver socialt isolerede, som det er tilfældet mange steder i dag, fortæller Özlem Cekic. Hun mener, at nødpakken kan ses som en lappeløsning, indtil der er politisk flertal for at afskaffe de nedsatte ydelser. Men lapper er bedre end ingenting på de huller, regeringen har slået i det danske velfærdssystem.

Privatisering øger ulighed SF’s retsordfører Anne Baastrup advarer mod, at privatiseringen af velfærdsgoder øger fattigdommen, fordi der investeres for lidt i den offentlige sektor.

- Der er rigtig mange, der kan få fradragsberettigede sundhedsforsikringer. Det betyder, at flere benytter sig af privathospitaler, og interessen for at bevare det offentlige sundhedssystem svækkes.

Hun vil have øgede investeringer i de offentlige goder.

- Hvis almindelige mennesker vælger folkeskolen fra, fordi den er nedslidt, får vi et polariseret samfund. Nogle børn bliver fremmede over for de børn, der kommer fra et hjem med en enlig mor på kontanthjælp.

Voksende modstand mod ulighed En ny meningsmåling foretaget af Zapera for Ugebrevet A4 kan styrke SF’s tro på, at mange vil bakke op om en anden politik. Selv blandt borgerlige vælgere er der modstand mod den voksende ulighed.

Ifølge Özlem Cekic skaber regeringen mere fattigdom, fordi den mener, at ulighed skaber mere dynamik.

- Rapport efter rapport viser konsekvenserne af regeringens politik.

Alligevel fastholder regeringen kursen. Nu bliver 300-timers reglen

Kristine Wellendorf, studerende på barsel, 31 år Kender du til fattigdom i Danmark?

- Jeg kender til selv at skulle være sparsommelig. Jeg har en husleje 4000 kroner og en SU på 4000 kroner, så jeg må vælge mellem stress og arbejde eller forbrug med sparsommelighed.

Når jeg går på gaden, ser jeg mennesker, der går i slidt tøj og ser forsømte ud.

Fra 2001 til 2004 blev der 45.000 flere fattige.

Hvordan tror du, at det kan være?

- Jeg ved det ikke. Jeg har Venstre mistænkt for at fokusere for meget på markedsøkonomi. Det handler om, at Danmark skal være rigt og stærkt i forhold til andre lande, og de, der ikke kan følge med, ryger i svinget.

Synes du, at det er samfundets opgave at forhindre fattigdom?

- Nej. Alle har også selv et ansvar. Men dem, som ikke har ressourcer nok, skal have hjælp, så de har, hvad de skal have.

Flemming Steensen, 35 år, pædagog på hjem for alkoholikere Kender du til fattigdom i Danmark?

- I mit arbejde møder jeg mange, der ikke har meget at rutte med. De kan ikke tage med på ture, hvis vi ikke betaler.

Nogle kan få det til at køre med få penge, hvis de har en stor vennekreds.

Jeg kender en alene-mor med tre børn.

Hun har svært ved at tage i Tivoli eller Bon-Bon-land. Hun er ramt økonomisk, men har et rigtig godt liv.

Fra 2001 til 2004 blev der 45.000 flere fattige.

Hvordan tror du, at det kan være?

- Det kan ikke helt overraske mig, men når økonomiministeren kan stå frem og sige, at vi kan købe hele verden, så giver det ingen mening. Så må man i det mindste sørge for, at børn ikke bliver marginaliserede. Det er vigtigt, at de kan deltage i de samme ting som deres kammerater.

Der er jo mennesker, der ikke kan klare et arbejde.

Synes du, at det er samfundets opgave at forhindre fattigdom?

- Det er det i allerhøjeste grad. Der er nogle mennesker i dette land, der ikke har ressourcerne til selv at klare sig.

ændret til 450 timer, og den kommer også til at gælde, hvis den ene ægtefælle har arbejde.

- SF vil gøre op med skattestoppet. Regeringens skattelettelser skal ikke betales af de svageste borgere. Lille Anders, der er blevet seksuelt misbrugt, skal ikke betale for, at rige kan få skattelettelser, så de sikres valgmuligheden mellem et Svane-køkken eller et HTH-køkken.

Lighed giver mod Anne Baastrup er lodret uenig med regeringen i, at ulighed skaber mere dynamik.

- Danmark er rigt, fordi vi ikke har haft stor ulighed. Det giver større mod til at turde vove noget som iværksætter, hvis der er et sikkerhedsnet. Mit eget liv bliver også bedre af, at jeg ikke ser tiggere og hjemløse i gaderne.

- Ulighed skaber mere kriminalitet og manglende integration. De folk, som melder sig ind i banden AK81 er jo ikke velfungerende unge, men børn af fattigdom og manglende integration.

- Højrefløjen kan kun tro, at øget ulighed kan skabe dynamik, fordi

Aase Knutzen, 80 år, pensioneret lægesekretær Kender du til fattigdom i Danmark?

- Ja, mon ikke. Her på Nørrebro. Det kan man se på folks tøj og det ene med det andet.

Fra 2001 til 2004 blev der 45.000 flere fattige. Hvordan tror du, at det kan være?

- Jeg tror, at der er mange skilsmisser og enlige mødre med små børn. Det er nok med til at skabe fattigdom, når familier splittes op. Der er mange udlændinge, som ikke får ret meget, og mødrene er analfabeter og kan ikke få et job.

Synes du, at det er samfundets opgave at forhindre fattigdom?

- Ja, det er det vel egentlig nok i så rigt et samfund som det danske.

Jeg tror, at der skulle være mere danskundervisning for udlændinge.

De skal se at få alle de kvinder ud af hjemmet, som går derhjemme.

de ikke er klar over, hvordan et liv på understøttelse er.

KILDE: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

8

TEMA

Af Jo h n G otte nb o rg B r uun

Fattigdommen bider sig fast

Kontanthjælpsloft. 300-timers

regel.

Starthjælp. Det

er stramninger i bistandsreglerne, som efter Helle Krogh Jørgensens mening har været med til at få øge fattigdommen i Danmark.

Dertil kommer den manglende pristalsregulering af kontanthjælpen og en bureaukratisering, som får mennesker til at miste overblikket over deres egen situation.

Helle Krogh Jørgensen er jurist og har i 13 år arbejdet som leder af rådgivningen i foreningen SR-Bistand på Nørrebro, der yder gratis rådgivning og vejledning til folk

Det hjælper ikke at sparke til en, der ligger ned, mener Helle Krogh Jørgensen. Hun møder dagligt fattige danskere som rådgiver hos SR-Bistand.

Sagerne tårner sig op.

med sociale problemer. I den tid er fattigdommen blevet mere synlig.

- Det betyder meget, at fattigdommen ikke bare er lige nu og her, men bider sig fast. Man stikker en kæp i hjulet for integration, når fattiges børn ikke kan komme med på ture og gå til sport. Man skaber social isolation, når folk bliver så fattige, at de må overveje, om de har råd til en busbillet. Jeg møder mennesker her, som må leve for 300 kroner om ugen, når medicin og faste udgifter er betalt, fortæller Helle Krogh Jørgensen.

Fattigdom skaber skilsmisse En af SR-Bistands klienter er en 47-årig mand, der kom til Danmark som krigsflygtning i 1986. Med sig havde han en mellemlang uddannelse og et håb om at få et arbejde og skabe sig en ny tilværelse med værdighed og respekt. De danske myndigheder ville imidlertid ikke godkende uddannelsen og mange år med arbejdsløshed og som kastebold i systemet medførte psykiske problemer med angst og depressioner. Manden lider desuden af stærke migræneanfald.

I 2007 blev han ramt af 300-timers reglen, som betød, at familien med tre mindre børn mistede hans indtægt på godt 8000 kroner. Det gav ham hverken bedre muligheder eller motivation til at finde arbejde, men forværrede hans psykiske problemer og førte til separation.

I dag bor han hos en kammerat og ikke sammen med familien, og han får derfor udbetalt kontanthjælp igen.

- Jeg drømte om at få værdi og status. Nu er ambitionsniveauet at få ro på mig selv og kunne opdrage mine børn til at blive integreret og klare sig. Jeg har store frustrationer. 300-timers reglen har ødelagt mig fuldstændigt. Mine børn blev presset, og de er magtesløse.

Jeg ville gerne være et forbillede for mine børn, beretter manden.

Af hensyn til familien ønsker han at være anonym.

Bureaukratisk jungle Helle Krogh Jørgensen fortæller en anden absurd historie. Den illustrerer, at systemet er blevet så bureaukratisk, at overblikket over klienternes situation ofte

FOTO : Stock.XCHNG

300-timers reglen Kontanthjælpsmodtagere, der er gift, mister retten til kontanthjælp, hvis de har mindre end 300 timers arbejde i løbet af 2 år. Selvom de er aktivt jobsøgende. Hvis begge ægtefæller har mindre end 300 timers arbejde vil kun den ene miste sin kontanthjælp.

9

forsvinder. Sagerne behandles af for mange forskellige instanser på en

en helhedsvurdering. Det

gang.

viste sig, at konen faktisk havde krav på betalt hjælp

viste, at hun havde så store smerter om morgenen, at hun først kunne

på grund af sin lidelse,

arbejde efter klokken elleve. Kommunen konkluderede, at hun var kva-

men at barnet ville blive

lificeret til at arbejde, hun skulle blot skaffe sig et eftermiddags- eller

tvunget på en institution,

aftenjob, forklarer Helle Krogh Jørgensen.

hvis manden blev sendt i

- Samtidig havde familieafdelingen vurderet, at hendes barn skulle

aktivering eller arbejde. I

køres hjem fra SFO senest klokken 14 hver dag, fordi det 10-årige

stedet blev manden ansat

barn ikke kunne tåle at være der i længere tid på grund af en psykisk

til at hjælpe konen, som

lidelse.

sidegevinst kunne drengen

Helle Krogh Jørgensen ved ikke, hvordan sagen sluttede, men finder

blive boende hjemme. Hel-

det grotesk at kvinden havde ventet op mod et halvt år på en afkla-

hedsvurderingen reddede

ring, da hun var involveret i sagen.

familien, og samlet var

- Der mangler en helhedsvurdering, siger hun.

bistanden til familien ikke

- Nogle gange har jeg prøvet at hjælpe folk og forfulgt deres sag.

dyrere. Det var bare den

Hvis jeg skal gennem fire eller fem instanser og stadig ikke kan få

rette hjælp på det rette

overblik, hvordan er det så ikke for et menneske, der er presset og ikke

tidspunkt.

har det godt, siger hun og ryster på hovedet.

Helle Krogh Jørgensen beklager, at historien ikke

Helhedsvurdering er vejen frem

er helt ny. Den er fra før

Når helhedsvurderingen finder sted, kan der imidlertid skabes gode

de seneste opsplitninger i

løsninger, fortæller Helle Krogh Jørgensen og refererer til en sag, hun

bistandssystemet, som rege-

var rådgiver i.

ringen har indført.

- Konen i en familie havde fået en meget plejekrævende lidelse.

FOTO : Alex Buhl

- En enlig mor med dårlig ryg var i arbejdsprøvning. Prøvningen

- Man skaber social isolation, når folk bliver så fattige, at de må overveje, om de har råd til en busbillet, fortæller jurist Helle Krogh Jørgensen.

- Hvis du har været ledig i to måneder, kan et velrettet spark

Familien havde et plejebarn med en psykisk lidelse. Presset på familien

måske hjælpe. Du kan godt sparke til en ressourcestærk person, som

gjorde manden syg med depression, og på et tidspunkt kunne han

enten kommer videre eller vender sig om og sparker igen. Men det

miste sine sygedagpenge. Med SR-bistands hjælp blev der foretaget

hjælper ikke at sparke til nogen, der ligger ned.

Ulighed fører til fattigdom Skellet mellem rig og fattig er vokset støt, selvom Danmark aldrig har været rigere.

I 2004 var der 260.000 mennesker, der levede i relativ fattigdom.

Af Jo h n Gotte nborg Br uun

Fladskærme. Samtalekøkkener. Firhjulstrækkere. Storbyrejser.

De seneste år har flertallet af danskere oplevet en solid stigning i indkomsten og deres private forbrug. En stor del af forbruget er blevet finansieret af friværdier, der har kunnet realiseres uden den store ri-

Flere fattige Fra 2001-2004 steg antallet af fattige med 45.000 til knap 260.000 fattige, heraf er cirka 50.000 børn.

(Studerende er ikke medtaget i beregningen).

Flere hænger fast i fattigdom Fra 2001-2005 steg antallet af personer, der har levet i fattigdom i mindst tre år i træk med 35 procent til næsten 48.000.

siko, fordi huspriserne blev ved med at stige, mens resten af priserne holdt sig i ro. Samtidig er ledigheden faldet, og mange har oplevet

300.000

50.000

150.000

25.000

reallønsfremgang.

I dag er bruttonationalproduktet per indbygger cirka dobbelt så stort, som det var for 27 år siden. Der er altså dobbelt så stor rigdom at deles om. Fordelingen er imidlertid blevet mere skæv.

Tendensen har været, at et flertal er blevet rigere, mens et voksende mindretal er blevet forholdsvis fattigere, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

0

0 2001

2004

2001

2005

Jobvækst giver staten penge

Staten har tjent kassen

Fra 2003 til 2006 har jobvæksten givet en gevinst på 15 milliarder kroner til de offentlige kasser, blandt andet fordi 60.000 færre i de arbejdsdygtige aldre er på overførselsindkomst. Staten brugte 6,5 milliarder kroner mindre på overførselsindkomster i 2006, end den gjorde i 2003.

Staten er blevet rig af højkonjunkturen. I den situation har regeringen valgt ikke at bruge ekstra ressourcer på direkte at forbedre de fattigste medborgeres økonomi. I stedet har et folketingsflertal besluttet at stramme det økonomiske greb for enten at øge uligheden eller for at motivere de mennesker, der har sværest ved at honorere arbejdsmarkedets krav til alligevel at finde et job.

10

EU-optimisten Røde Dany Vi kan lige så godt sige det, som det er: Forestillingen om den stærke nationalstat hører fortiden til. Den eneste vej ud af klimaproblemer og finanskrise er et stærkt EU, lyder det fra den grønne supereuropæer Daniel Cohn-Bendit.

Af Tas j a Pa rize

H an

er tydeligvis træt af skeptikernes snak om EU’s krise. Forfat-

over min skæbne – og Europa giver mig denne mulighed, tilføjer han.

ningstraktatens død, en strandet Lissabon-traktat og en voksende EU-

Hvordan skal man overbevise de skeptiske borgere?

skepsis i flere medlemslande. Nej, krisetegnene bider ikke på Daniel

- De overbeviser sig selv, fastslår Cohn-Bendit.

Cohn-Bendit, der efter at have tilbragt dagen i ophedet debat med den

- Der er historiske øjeblikke, hvor dørene åbner sig. Min historie

franske præsident Nicolas Sarkozy byder velkommen i EU’s andet

startede i 1968. Blot tre uger før studenteroprøret kunne man i avisen

hovedsæde i Strasbourg.

Le Mondes leder læse: ‘Frankrig keder sig’. Ingen havde på nogen måde

I 1968 stod han i spidsen for studenteroprøret i Paris og fik kælenavnet ‘Røde Dany’. I dag leder han Den Grønne Gruppe i Parlamentet og forsvarer lidenskabeligt det europæiske samarbejde.

- Jeg er lige som tegneseriefiguren Obelix. Hvor han som baby faldt

forestillet sig, hvad der var i vente. Jeg sagde, at der var et stort ungdomsoprør og generalstrejke på vej, men ingen troede mig.

- Hvis man i 1988 havde sagt til tyskerne, at muren ville falde i løbet af et år, ville alle have troet, at man var skør. Historien har givet os så

ned i et kar fyldt med trylledrik og fik styrke til resten af livet, faldt

mange eksempler på, at selv de mest umulige ting kan blive mulige. Vi

jeg ned i et kar fyldt med optimisme. Jeg kan simpelthen ikke være

bliver simpelthen nødt til at se på de positive sider ved den historiske

pessimistisk, hævder han.

evolution.

Men kan det ikke være svært at bevare optimismen i et tungt bureaukratisk system som EU – et system som ikke nyder den store opbakning

Hvis vi skal skabe en levende EU-debat så er det i stor udstrækning også en opgave for de nationale politikere. Men de har vel ikke en stor

blandt borgerne i Europa?

- Du er alt for calvinistisk, griner han drillende.

- Det er vel endnu sværere at være pessimist, svarer han

personlig interesse i at styrke

- I Frankrig siger man, at folk, der ikke forandrer sig, er idioter.

selv igen.

- Siden jeg begyndte i politik har jeg haft indtryk af, at man kan på-

EU’s indflydelse, for det vil jo samtidig underminere deres egen magt. Hvordan skal man håndtere det paradoks?

- Det er rigtigt, at det er et

paradoks, men den nationale magt eksisterer kun indenfor en euro-

virke samfundet og en fornemmelse af, at det hele tiden skrider frem

pæisk ramme. Ellers eksisterer den ikke. Det skal vi være villige til at

– også selv om det ikke er altid er tilfældet. Jeg elsker livet og bryder

forklare borgerne. Hvis folk ønsker at udvide deres nationale rum, så

mig ikke om at være pessimistisk. Det er ganske enkelt ikke et liv. Men

skal de gøre det som en integreret del af Europa. Ellers bliver de knust

det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at der ikke eksisterer

af globaliseringen.

problemer, at man ikke kan tabe, at der ikke findes fejl.

- Tvivlen er afmagtens sprog og den hjælper os ikke videre til at

- EU giver os mulighed for at strukturere og regulere en vild globalisering og yder dermed en beskyttelse. Det sker ikke automatisk, men

klare de store udfordringer, som Europa står overfor. Politik er redska-

det afhænger af politikkens styrke. Det gælder den finansielle krise,

bet til at overvinde tvivlen.

men det gælder i den grad også klimaproblemerne.

EU er svaret

Multikulturel europæer

- Hvis det ikke var for euroen, så ville hovedparten af medlemslandene

I Cohn-Bendits mund er EU synonymt med Europa – et Europa som er

være blevet knust og økonomien fuldstændig nedsmeltet. Folk oplever

resultat af 50 års politisk kamp. Hans jødiske forældre måtte flygte fra

krisen med euroen – de skulle have oplevet krisen uden euroen, så ville

Tyskland til Frankrig, selv har han valgt at bruge sin dobbelte nationali-

det måske stå mere klart for dem, hvor nødvendigt Europa er. Vi skal

tet til at reparere historiens fejltagelser.

forklare folk de faktiske realiteter og ikke forsøge at nedtone betyd-

- Jeg er hverken tysk eller fransk. Jeg har en multi-identitet, som har

ningen af en fælles mønt. Det samme gælder klimaspørgsmålet. Hvis

givet mig en større åbenhed. Jeg er ikke determineret af én kultur, men

EU ikke er stærk nok, så er vi ude af stand til at føre internationale

har mulighed for at plukke til højre og venstre i de to kulturer. Jeg tror,

klimaforhandlinger, der kan forhindre klimaforringelser.

jeg har den franske politiske kultur, de revolutionære idealer, og fra den

- Og der er ikke noget alternativ. Nationalstaterne kan ikke løse opgaven alene. Vi skal nå frem til en aftale. Hvis vi skal være herre over

tyske har jeg fået mit forhold til at eksperimentere og være pragmatisk.

- Jeg elsker debat og konfrontation. Derfor er jeg også så vild med

vores egen historie, så er det nationale rum ikke tilstrækkeligt. Det er

at diskutere med Sarkozy – han er så skamløs. Jeg lærer meget af

næsten Sartres eksistentialisme: Jeg skaber min historie, jeg er herre

konfrontationen, for det forpligter mig til at lytte og mobilisere al

11 Daniel Cohn-Bendit

Margrethe Auken om Cohn-Bendit

· Født 1945 i Frankrig i tysk-jødisk familie · Maj 1968: Anfører studenteroprør i Paris.

Udvises efterfølgende af landet. · Efter 1968: Bor i Tyskland; arbejder som lærer, redaktør og forfatter. Aktiv på yderste venstrefløj; grundlægger af Revoltionärer Kampf. Sammen med vennen Joschka Fischer del af Frankfurts Spontiscene med gadekampe og husbesættelser. · 1984: Melder sig ind i Die Grünen · 1989-1997: Officiel rådgiver for Frankfurts borgmester i multikulturelle spørgsmål · 1999: Valgt til EU-parlamentet for Les Verts i Frankrig · 2002: Formand for De Grønne i EU-parlamentet · 2004: Valgt til EU-parlamentet for Die Grünen i Tyskland

- Han er langt fra nogen traditionel ledertype. Og det er både på godt og ondt. Men han har rigtig meget at have det i, og så gider man ham godt. Han har en frodig ånd og anskuer hele tiden problemerne fra nye vinkler. Hele huset vågner, når han tager ordet – han er simpelthen sjov.

min energi til at svare igen. Man vokser af konfrontationerne, fordi man tvinges til at trække på alle sine reserver.

Forræderen Dany Tilsyneladende er der langt fra anarkisten ‘Røde Dany’ til den etablerede EU-parlamentariker CohnBendit. At han i dag 100 procent har bekendt sig til det etablerede parlamentariske system har kritikere udlagt som et forræderi.

- I Frankrig siger man, at folk, der ikke forandrer sig, er idioter. Hvis man tænker på samme måde, når man er 20, og når man er 75, så er der noget, der ikke er helt rigtigt. Jeg mener ikke selv, at jeg er en forræder, men at jeg har udviklet mig. Flere af mine venner som stadig er anarkister siger, at jeg grundlæggende er den samme, for jeg har altid forsøgt at udvide og udfordre de politiske bevægelser, jeg har været en del af. Så når folk beskylder mig for at være en forræder, så tager jeg det helt roligt, siger han med et smil om munden.

Til EU-parlamentsvalget i 2009 opstiller Daniel Cohn-Bendit for De Grønne i Frankrig.

Partiet har gennem lang tid været meget splittet og flere håber nu, at Cohn-Bendit kan samle partiet.

12

- Jeg kan ikke gĂĽ rundt i Kabul...

BegrĂŚnset frihed

13 - Demokrati er ikke ‘vestligt’ eller ‘afghansk’. Demokrati er demokrati.

Og folks længsel efter demokrati er den samme overalt, Malalai Joya.

I kampen for demokrati og frihed i Afghanistan kæmper den unge politiker Malalai Joya også for sin egen frihed.

Af To m Cl a rk og Cl a us Perregaard

For den 29-årige afghanske Malalai Joya har kampen for frihed og de-

Demokratiets chance

mokrati ikke bare politiske, men også fysiske begrænsninger. Hun er på

- Demokrati er ikke ‘vestligt’ eller ‘afghansk’. Demokrati er demokrati.

vej fra Hotel Strand i Havnegade til DR-byen og optagelser til aftenens

Og folks længsel efter demokrati er den samme overalt. Afghanere i eksil

‘Deadline’, da hun udbryder:

har hentet inspiration ved demokratiets brønd de samme steder som jer.

- Jeg trænger til at få rørt mig.

Men der kan være forskel på, hvor hurtigt demokratiet kan indtræffe,

For et øjeblik får vi indblik i en ung kvindes trængsler af en lidt anden

forklarer Joya og fortsætter.

- Den vestlige invasion af Afghanistan har ført kamp mod Taleban.

art end dem, der er anledning til hendes besøg i Danmark.

- Al den venten, alle de mange timer indendørs. Jeg kan ikke gå rundt

Men i kampen mod Taleban har man allieret sig med Den Nordlige

i Kabul. Jeg må hele tiden holde mig indendørs af sikkerhedshensyn. Går

Alliance. Det svarer til at alliere sig med Mussolini, Pinochet og Franco

rundt i huset, tjekker min mail, svarer på telefonen, holder møder.

for at slippe af med Hitler. Men det kan aldrig give demokrati. Alminde-

Hun smiler genert. En kvinde, som i sit unge liv har prøvet mere end de fleste. Som lever med konstante dødstrusler fra sine såkaldte kolleger

lige, men dårligt uddannede afghanere, får jo ikke en fair chance for at lære demokratiet at kende.

- Vi bliver nødt til at bringe disse korrupte og beviselige krigsforbry-

i det afghanske parlament. Og som allerede har overlevet fire attentater.

En ung kvinde på bagsædet af en taxa i København som for et øjeblik

dere, narkogangstere og fundamentalister for retten. Amnesty og Human Rights Watch har veldokumenterede sager på en lang række

skænker sin egen bevægelsesfrihed en tanke, men hvis virkelighed i dag

parlamentsmedlemmer og politiske rådgivere.

er, at én tale i det afghanske parlament ændrede hendes liv for altid.

Mindre nyttig end køer Talen I 2003 tog Joya ordet. Det var hendes tur til

For at understrege niveauet af korruptionen i parlamentet og

AFGANISTAN

at tale i parlamentet – hendes debuttale – og

i regeringen nævner Joya nogle eksempler, som lige så godt kunne stamme fra George Orwells ‘1984’: Izzatullah Wasifi,

hun trak sit sorte tørklæde tilbage over håret,

en dømt narkosmugler, som nu har ansvaret for bekæmpelse af

trådte frem til mikrofonen og sagde “Mit navn

korruption i landet; Qasim Fashim Fasim, som tidligere deltog i krigs-

er Malalai Joya. Min kritik over for mine lands-

forbrydelser, men som nu er senator og præsident Karzais rådgiver;

mænd er følgende: Hvorfor tillader de, at Loya

General Daoud, krigsherre og berygtet narkosmugler, men nu vice-

Jirgas [navnet på det afghanske parlament, red.]

indenrigsminister med ansvar for bekæmpelse af Afghanistans opium-

legitimitet kompromitteres ved tilstedeværelsen af de samme forbrydere,

og heroinproduktion.

som bragte vort land i denne tilstand? De gjorde vores land til en magnet for nationale og internationale krige. De var de mest kvindehadske mennesker i samfundet. De burde retsforfølges ved nationale og internationale domstole...”

Med ét slag gik Joya fra at være en ung ambitiøs, demokratisk idealist til at være en frihedskæmper og et forbillede for tusinder, måske millioner af mennesker – hadet og stræbt efter livet af de krigsherrer, kvin-

De mørke øjne gløder og Joyas pegefinger banker rytmisk i bordpladen, når hun understreger sine pointer.

- Jeg sagde til Parlamentet, at køerne på marken var mere nyttige end dem. I det mindste giver køer mælk og smør. Så truede de mig med voldtægt og drab og smed vand på mig. Midt i Parlamentet, fniser hun, med både vantro og humor i blikket.

- De suspenderede mig! Jeg blev valgt af borgerne i Afghanistan. Efter

deundertrykkere og narkobaroner som for en stor dels vedkommende

jeg blev suspenderet fra Parlamentet, blev jeg også forbudt at tale med

udgør det afghanske parlaments inderkreds den dag i dag.

afghanske medier.

Faderen

Et liv med omkostninger

- Jeg elsker min far. Han har altid støttet mig. Hvis alle afghanske mænd

- Jeg ved ikke, siger hun tankefuldt.

var som ham, ville det være et andet land.

Og så fortæller hun, hvordan hun som barn blev betaget af de palæstinensiske børn, som smed sten efter de israelske soldater.

- Jeg sagde til min far: “Sådan vil jeg være. Jeg vil være palæstinenser.”

Joyas mørke øjne stråler ved tanken om sin barndoms helte.

- Så sagde min far: “Hvorfor være palæstinenser? Du er afghaner. Du skal kæmpe for afghanernes frihed.”

- Børn? Det ville jeg gerne. Men jeg ved jo ikke, om jeg er i live i morgen. Når jeg er i Kabul, må vi flytte hele tiden. Vi sover kun det samme sted 2-3 dage i træk. Jeg har ikke noget hjem: en kuffert, lidt tøj. Vi flytter rundt for at undgå attentater. Min mand…

Igen bliver Joya tankefuld.

- Min mand støtter mig. Han støtter min kamp. Han ved, at det her er mit liv… er blevet mit liv.

Pludselig putter hun hånden for munden, mens hun er ved at bukke sammen af grin.

- Ved I, hvad min far sagde, da jeg havde holdt min tale for parlamentet?, spørger hun.

- Han sagde: “Nu er du blevet palæstinenser. Nu er du blevet frihedskæmper”, siger hun med både stolthed og sorg.

Håb om frihed Efter en pause på Villy Søvdals kontor mellem de mange interviews spadserer vi langs kanalen med udsigt til Thorvaldsens Museum. To kvindelige joggere kommer forbi, den ene i en t-shirt med Alt for Damernes logo og en reklame for kvindeløbet. Og Malalai sukker: “Tænk, hvis kvinder kunne gøre sådan i Afghanistan: dyrke motion og bevæge sig frit”.

14

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.

Deltag i debatten: Fra den 17. til den 30. november er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

JA / NEJ Danske tropper ud af Afghanistan inden fem år?

Hvordan skal strategien for Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan være? Holger K. Nielsen, MF og forsvarsordfører for SF, og Søren Gade, MF for Venstre og Forsvarsminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten.

AFGANISTAN

FOTO : Polfoto/Henrik Kastenskov

FOTO : Christian Alsing

15

Holger K. Nielsen

Kære Søren >

S øren Gade

< Kære Holger

Vi har været meget uenige om den danske deltagelse i krigen i

Strategien er lavet. Regeringen og Folketingets partier, bortset fra dit

Afghanistan. Efter min mening er det umuligt at vinde militært, og vi

eget og Enhedslisten, har med Afghanistan-strategien fastlagt klare

risikerer at ende i samme situation som Sovjetunionen i 80’erne. Den

mål for indsatsen. Filosofien bag er også klar: Indsatsen skal være så

erkendelse er tilsyneladende også ved at slå igennem i regeringen. I

civil som muligt og så militær som nødvendigt – derfor er strategien

jeres Afghanistan-strategi fra juni 2008 skriver I følgende: “Danmark

en samlet og integreret strategi for Danmarks politiske, civile og mili-

vil i perioden 2008-12 styrke sin indsats i Afghanistan, og det er må-

tære indsats i Afghanistan. Det var blandt andet også derfor, vi havde

let gradvist at ændre balancen i retning af større civil indsats og en

både forskere og NGO’er med til at udvikle strategien.

mere tilbagetrukket militær indsats”. Selvom Afghanistan-krigen har

Jeg er ikke enig med dig i, at indsatsen i Afghanistan er en fejl. Det

været en fejl, erkender jeg, at det vil være uansvarligt bare at trække

viser de resultater, som er opnået. Ca. 6 mio. børn går nu i skole – heraf

sig ud i morgen. Det skal gøres ordentligt – men perspektivet må og

mere end 2 mio. piger, mere end 5 mio. flygtninge er vendt hjem, og

skal være en tilbagetrækning. Er du enig? Er I villige til at udarbejde

børnedødeligheden er faldet med ca. 25 %. Samtidig skal vi huske, at

en konkret strategi for, hvordan den militære strategi kan nedtrappes

Danmark først og fremmest er i Afghanistan for egen sikkerheds skyld.

og den civile optrappes? Og i forlængelse heraf udarbejde en tidsplan

Vi er med til at forhindre, at landet igen bliver en sikker havn for terro-

for, hvordan det sker? Jeg forestiller mig en tidshorisont på 5 år, men

rister som dem, der udførte terrorangrebet i USA 11. september 2001.

det kan vi snakke om. Det vigtige er, at tidsplanen er der.

Jeg er stolt af strategien og glad for, at så bredt et flertal i Folketinget har tilsluttet sig dens klare og konkrete mål.

Venlig hilsen Holger

Kære Søren >

Venlig hilsen Søren

< Kære Holger

Javist er strategien lavet. Problemet er blot, at der er rygende uklar-

Jeg er ikke enig med dig i, at der er uklarhed om strategien. Allerede

hed om, hvorvidt I faktisk selv tror på den. Som det fremgår af ud-

i indledningen fastslås det, at “det er målet gradvist at ændre balancen

spillet fra juni, skal den militære indsats nedprioriteres, og det er

i retning af en større civil indsats og en mere tilbagetrukken militær

uforståeligt, at du vedvarende giver udtryk for det modsatte. Hvorfor

rolle”. Om vi er i Afghanistan i 2018, er op til Folketinget at beslutte.

mener du, at vi vil have lige så mange styrker i 2018 som i dag? Hvor-

Men erfaringerne fra Kosovo viser, at genopbygning tager tid og kræ-

for nedskød du ikke straks flyvevåbnets forslag om at sende F16-fly

ver, at den fornødne sikkerhed er etableret. Vi bør først trække os ud,

til Afghanistan? Hvorfor vil du permanent have Jægerkorpset sendt

når afghanerne selv kan forsvare de mange fremskridt, som NATO-

af sted?

soldater og udviklingsrådgivere har bidraget til. Det kan meget vel

Den britiske brigadechef, Mark Carleton Smith, sagde for nylig, at

indebære dialog med Taleban, hvis de afskriver sig brugen af terror

det var umuligt at besejre Taliban militært, og at det ville være nød-

og godkender forfatningen og regeringen. Det afgør den afghanske

vendigt at inddrage dem i en politisk aftale. Hvad også Karzai forsø-

regering.

ger. Også derfor er det jo håbløst, at I vil intensivere krigen, når der er

Partierne bag Afghanistan-strategien gør en aktiv indsats for at

brug for en anden strategi, som satser mere på civil genopbygning og

forbedre forholdene for den enkelte afghaner. Og NATO’s civile og mi-

politiske løsninger. Hvad også Nicolas Veichert fra Forsvarsakademiet

litære indsats vil blive forøget i årene fremover.

gjorde opmærksom på i en kronik i Politiken for nylig.

Venlig hilsen Holger

Kære Søren >

Venlig hilsen Søren

< Kære Holger

Parallellen til Kosovo holder ikke. I Kosovo er der en klart define-

Afghanistan-strategien viser klart, at den danske indsats indeholder

ret opgave: De danske soldater skal sørge for at Kosovo-serbere og

betydelige civile elementer og ressourcer. Det militære styrkebidrag er

Kosovo-albanere ikke kommer i konflikt med hinanden og i forlæn-

én del af den samlede danske indsats. At mit fokus er på de militære

gelse heraf sikre, at Ahrtisarii-planen overholdes. De ved præcist,

kapaciteter ligger naturligt i forlængelse af, at det nu engang er mit

hvem der er hvem, og hvad der skal gøres.

ressort.

Situationen i Afghanistan er langt mere kompleks. Der er tale om

Hvad enten Danmark er med eller ej, så vil der være internationale

asymmetrisk krigsførelse, hvor vi knap kender fjenden, og hvor store

styrker i Afghanistan i mere end 10 år frem. Vi europæere må vænne

dele af befolkningen opfatter os som en besættelsesstyrke. En øget

os til at tage ansvar på det sikkerhedspolitiske område. Genopbygning

militær tilstedeværelse risikerer at virke som benzin på bålet, og der-

af Afghanistan er også afgørende for Danmarks sikkerhed. Danske sol-

for er det så vigtigt at fokusere på den civile genopbygning. Du må

dater har gennem årene vist, at de både kan skabe sikkerhed og bidrage

meget undskylde: men det er altså ikke, hvad du og Dansk Folkeparti

til genopbygning. Så længe afghanerne og det internationale samfund

taler om. I bliver ved med at diskutere, hvilke militære kapaciteter vi

anmoder os om støtte, så synes jeg fortsat, vi skal tage ansvar og bi-

skal sende af sted. Det går ikke.

drage til genopbygningen. Det er let blot at stå på sidelinien. Spørgsmålet er, om du og SF er klar til at tage et ansvar?

Venlig hilsen Holger

Venlig hilsen Søren

- Det store gennembrud er, at alle nu taler om S-SF-aksen som den nye, stærke akse i dansk politik, siger Villy Søvndal

Det går stærkt når man vil forandre et samfund SF’s rolle i oppositionen er mere central end nogensinde før. Partiet samarbejder med Socialdemokraterne og markerer sig så skarpt, at overskrifterne holder i kø. SF’s formand Villy Søvndal fortæller om det seneste års udvikling.

LÆS MERE PÅ SIDE 17, 18 0g 19

17

- Jeg synes, det er en pligt at være optaget af det, der optager folk.

og ulighed, en kamp for en stærkere offentlig sektor, en kamp for en bedre klimaindsats og en ny udenrigspolitik. Jeg synes ikke alene, man kan genkende SF der. Jeg synes oven i købet, at man kan være stolt over, at SF i langt højere grad end tidligere præger dagsordenen dér, siger Villy Søvndal.

- Det nye for SF er jo, at vi ikke alene reagerer på dagsordener, som kommer til os udefra, men også i høj grad selv skaber de dagsordener, der kommer til at præge debatten. Jeg behøver bare at minde om debatten om Hizb ut-Tahrir i februar-marts måned. Det var helt vores

Af Marie Schultz

egen dagsorden. Vi satte den, og vi kørte den i tre-fire uger, siger Villy

Glædestårerne

løb, og begejstringen var enorm. For præcis et år

Søvndal.

siden fordoblede SF sin vælgeropbakning ved folketingsvalget. I dag et år efter er begejstringen stadig stor, for vælgeropbakningen er fortsat

Tilstede i aktuelle debatter

med at stige, og SF’s placering i oppositionen er forandret markant.

Går SF i højere grad efter de populære dagsordener end svære hjerte-

SF er sammen med Socialdemokraterne blevet selve hovedaksen i op-

dagsordener for at komme på?

positionen mod Fogh-regeringen og Pia Kjærsgaard.

SF er begyndt at samarbejde mere med Socialdemokraterne. Hvorfor er det så vigtigt at samarbejde med dem?

- Ellers kommer vi ikke af med Anders Fogh og Pia Kjærsgaard. Ved

- Nej, det vil jeg ikke sige. Men vi melder selvfølgelig ud på temaer, som folk er optaget af. Mens vi laver det her interview, er finanskrisen ved at eksplodere rundt om i verden. Der kan vi jo ikke sidde tilbagelænet, mens hele verden brænder rundt om os og sige, vi har i øvrigt

seneste valg forsøgte vi at bøje vores synspunkter mod hinanden i

tilrettelagt at skulle bruge et halvt år på at diskutere et andet tema.

slutningen af valgkampen. Det duer bare ikke. Så tror folk bare, “at

Jeg synes, undskyld, det er en lidt højrøvet tilgang til verden som po-

det gør de kun, fordi der er valg lige om lidt”. Det skal man gøre i god

litiker at sige, at der er et eller andet ‘fy fy’ ved at være optaget af de

tid. Og det er det, vi er begyndt på. Først med integrationsudspillet,

ting, der optager folk. Jeg synes, det er en pligt at være optaget af det,

siden med den økonomiske nødpakke til kommunerne. Og der kommer

der optager folk, siger Villy Søvndal.

en stribe af udspil fra nu af.

Hvis vi tager integrationsudspillet. Hvilke dele af udspillet var særlige SF-sejre? Hvor gav Socialdemokraterne sig især?

- Flere steder. Socialdemokraterne har været med til at indføre kon-

SF’s massive tilstedeværelse i samfundsdebatterne skyldes også ændrede arbejdsmetoder, forklarer Villy Søvndal.

- Vi er blevet meget mere optaget af at kommunikere de ting, vi arbejder med. Det betyder ikke, at vi ikke er optaget af det faglige

tanthjælpsloftet og starthjælpsloftet. Nu har vi skrevet sort på hvidt,

indhold. Vi er bare samtidig også optaget af, hvordan vi gør indholdet

at de skal afskaffes, når vi kommer i regering. Vi tilbyder opholdstil-

kendt i offentligheden.

ladelse til handlede kvinder, altså sexslaver. Det er vores gamle krav,

- Jeg tror også, vi er blevet bedre til ikke kun at kritisere andres

ikke deres. Vi giver forældre og børn i asylcentrene lov til at bo og

politiske forslag, men også pege på, hvad vi så selv vil gøre i stedet. Og

arbejde ude i samfundet efter et halvt år. Det er også en kolossal sejr

så er vi blevet meget dygtigere til at fokusere. Altså, ikke at ville hele

for SF. Det at oprette en antidiskriminationsenhed, altså en ombuds-

verden, men tage nogle punkter ud og sætte fokus på dem.

mandslignende institution til at tage sig af diskriminationssager, er også ren SF-politik. Det samme er lektiecafeer og heldagsskoler. Så vi

Direkte andel i magten

har fået rigtig meget igennem i den aftale.

Fordi udviklingen i SF flyver af sted, er partiet meget opmærksomt på at involvere og informere medlemmer tydeligt via sine interne medier,

Stadig imod 24-års-regel Nogle mener, at SF med integrationsudspillet har accepteret 24-års-reglen og tilknytningskravet. Hvad siger du til det?

- Det er ikke rigtigt. Hvis man læser aftalen, så skriver vi specifikt,

når SF træffer store beslutninger, fortæller Villy Søvndal.

- Jeg tager også rundt til rigtig mange møder i landet og møder mange SF’ere. Så jeg har en rimelig god fornemmelse af, hvad holdningen er til projektet. Og holdningen er positiv. De synes, det er sjovt at

at SF ikke har skiftet politik. Vi er fortsat både imod 24-års-reglen og

være med i et parti, der går så meget frem, og som er så tydelig på de

tilknytningskravet, fordi de rammer i flæng og er uretfærdige. Men vi

afgørende debatter i samfundet og de udfordringer, vi står overfor.

har bare spurgt os selv, om det, at vi ikke kan få én ting, skal betyde, at vi så heller ikke skal have et eneste af de 13 andre punkter, vi ellers

Næste skridt er så regeringsdeltagelse.

- Vi har prøvet funktionen som støtteparti til en regering i 90’erne.

gerne ville have. Det, synes vi, er en underlig alt eller intet-holdning,

Det gav en række gode ting. Men vi oplevede også, at Socialdemo-

som aldrig har været SF’s politik. Når de to regler – 24-års-reglen og

kraterne halvdelen af gangene lavede forlig med os og halvdelen af

tilknytningskravet – så de facto ikke eksisterer mere pga. EU-domme,

gangene lavede forlig med højrefløjen. Nu vil vi have direkte andel i

synes vi egentlig, det er et lidt symbolsk slagsmål.

magten. Det forudsætter tilstrækkelig styrke. Men det forudsætter

Villy Søvndal ved godt, at nogle medlemmer synes, den politiske udvikling i SF går stærkt.

- Det går stærkt. Det gør det, når man vil forandre et samfund.

også klarhed over, hvad det så er for ting, vi vil gennemføre fælles.

Og så forudsætter det en stærk alliance. Det har vi forsøgt at opbygge de seneste tre år. Vi er blevet afvist et utal af gange – politik kræver

Det synes jeg ikke, man skal bekymre sig over. Det, man skal holde

nogle gange tålmodighed. Men nu lykkedes det. Jeg synes virkelig,

øje med, er, om man stadig kan genkende et SF, der slås for de ting,

det store gennembrud er, at alle nu taler om S-SF-aksen som den nye,

der altid har været SF’s mærkesager, nemlig et opgør mod fattigdom

stærke akse i dansk politik.

ad er eningen?

18

Af Mar ie Schul t z

- M an

vinder ikke valg på at være økonomisk ansvarlig. Men man

Børnecheck til fattige familier

kan tabe et på ikke at være det, siger Ole Sohn, SF’s gruppeformand og

- Spareplanen og vores andre økonomiske planer er egentlig mere

finansordfører.

omprioriteringsplaner end spareplaner. Det er jo ikke sådan, at de

Derfor har SF i 8-9 måneder arbejdet målrettet på at justere sin økonomiske politik, så den kom på niveau med regeringsambitionerne.

R HVADgE en?

- Vi nedsatte i det tidlige forår 2008 en arbejdsgruppe bestående af

politikere, økonomer og rådgivere til at tilrettelægge dette forløb. Dels

mange milliarder, vi sparer i vores spareplan, skal puttes ned i en pose. De skal bruges til bedre folkeskoler, til ældreområdet, den kollektive trafik og osv.

- Med spareplanen har vi villet vise, at vi mener, vi kan bruge nogle

ville vi lave et seriøst analysearbejde, og dels ville vi lave en strategi

af statens midler bedre. Vi stiller fx spørgsmålet, om det er rimeligt,

for, hvordan SF’s økonomiske image kunne justeres. SF har været

at en familie med mere end en mio. kr. om året skal have en offentlig

økonomisk ansvarlig i mange år, men ikke alle har været klar over det.

ydelse, som børnechecken fx er? Kunne man ikke bruge de penge lidt

Det er de nu, siger Ole Sohn.

bedre, fx. til familier på kontanthjælp?

menin

For her i løbet af efteråret er danskerne blevet præsenteret for en

- Vi stiller også spørgsmålet om hvorvidt ældre, der har en halv

plan med 25 forslag til besparelser fra SF, en finanslov med milliard-

mio. kr. i pensionsindtægt, skal have en offent-

overskud og et alternativ til regeringens 2015-plan.

lig ydelse? Folkepensionen blev indført en gang i 1930’erne, hvor der hverken var arbejdsmarkedspensioner eller skattefinansierede selvpensionsordninger. Kan de penge ikke også

meget r e i V t af at e g a t op sikre s d i t frem rdsvelfæ ndet. u f m a s

K S I M O N ØKO RLIG A V S AN

bruges bedre? Det er da usundt, hvis man siger, at alt det, man besluttede i 1990’erne, 1970’erne og længere tilbage bare kører videre uændret i al evighed.

Fremtidssikret velfærd - Vi er meget optaget af at fremtidssikre velfærdssamfundet, ja simpelthen sikre, at økonomien er robust til dårligere tider. Økonomisk uro rammer jo dårligst stil-

m de t ge nne de t SF har a r be j e te å r ilret t s e ne s t på at t e t , t olitik m å lr e iske p m o n o sin øk r til passe n ne . e d så ioner sambit g in r rd r e ge millia pl an i lov s Spare finan e n og s ud s a l k v e r sk liardo il m d me r e n. lydmu br ø d e r he r rtæll o f n h e O le S o l se rn r v e je e v o om

u a e v i n gs n i r e g - på re

lede familier i samfundet hårdest. Det er også derfor, vi har været så hårde i kritikken af regeringens skattelettelser.

Frem for at investere i vores fælles velfærd eller sørge for at renovere bygninger, skoler, daginstitutioner, ældrecentre, plejehjem osv., så har man givet penge til skattelettelser med det resultat, at samfundet nu overgiver en investeringsgæld til de næste generationer. Det kan vi simpelthen gøre langt mere ansvarligt.

- Det forpligter også at være Danmarks 4. største parti. Vælgerne har krav på at vide, hvilken økonomisk politik SF vil lede samfundet efter også på længere sigt. Også derfor har vi arbejdet så målrettet på at få det kommunikeret ud og blive en del af den offentlige debat. Dermed har vi også tvunget andre partier til at forholde sig til SF’s politik.

Og det er slet ikke dårligt, siger Ole Sohn og smiler.

19

BØGER

Amerikanske bøger på dansk

Klima-

venligt brobyggeri SF satte tydelige fingeraftryk i aftalen om Femern-broen.

Projektet favoriserer jernbaner, tager klimahensyn i byggeriet og vil lave klimavurderinger af trafikken.

SF’s trafikordfører Pia Olsen Dyhr er godt tilfreds. S. 19

Mod til at håbe Barack Obama En selvbiografi af Barack Obama om hans refleksioner over familiens betydning, over religion, race, værdier, partipolitik, Forfatningen og USA’s rolle i verden.

I bogen formulerer han sine politiske visioner for et bedre Amerika bygget på en ny politik, der formår at samle nationen og forny de demokratiske idealer.

Informations Forlag, 2008, 448 sider, 348 kr.

Kometen – Barack Obamas kurs mod Det Hvide Hus Martin Burcharth Bogen følger Barack Obamas uforudsigelige præsidentvalgkampagne i 2007-08 og dens nye strategier om organisering

Af Mar ie Schul t z

af volontører og massiv brug af internettet. Burcharth har talt med valgstrateger

- Det

er tankevækkende, at SF tidligere som udgangspunkt har

og kampagnemedarbejdere. Han tegner

hadet broer – Storebælt, Øresund – men når de så er der, er man

et øjebliksbillede af USA og forsøger at

alligevel ganske glade for dem. Modstanden har skyldtes, at vi

give en forklaring på Obamas enorme

syntes, der var for store miljømæssige og klimamæssige omkost-

tiltrækningskraft.

ninger. Det interessante ved Femern-broen er, at de traditionelle

Informations Forlag, 2008, 271 sider, 229 kr.

miljøargumenter ikke holder – i forhold til de undersøgelser, jeg har set indtil videre, siger Pia Olsen Dyhr, der har forhandlet på SF’s vegne. nogensinde i et broprojekt. Man bruger 7 mia. kr. på at investere

Mine fædres verden John McCain

i baneanlæg i Danmark samtidig med broen. Det gjorde man

En selvbiografi af John McCain om

ikke ved Storebælt eller Øresund. Desuden har SF for første gang

grundlaget for hans livsanskuelse og

nogensinde fået ind i en broaftale, at man også skal tage klima-

personlighed. Han fortæller om sine

hensyn. Det vil sige, at man skal holde øje med, hvor mange biler,

problemer med at tilpasse sig autorite-

der kører over, og at man skal tage klimahensyn i de byggemate-

ter, sit voldsomme temperament, om

rialer, man anvender til broen. Det har man heller ikke haft før.

krigen i Vietnam og ydmygelserne fra

- Med Femern-broen får vi den største investering i jernbaner

- Broen betyder nok, at vi får flere biler. Men bare det, at vi

fangelejren, han var interneret i. En bog

fjerner færgerne er en CO2-besparelse på 80 procent. Færger er

om at vende hjem til slægten, familien,

noget af det mest svinende, vi har, når vi taler CO2. De bruger

fædrene – og sin skæbne.

meget mere brændstof, fordi de skal presse sig igennem vandet.

Hovedland, 2008, 381 sider, 329 kr.

Selv hvis vi får 40 procent flere biler på Femern-broen, vil der stadig være en CO2-besparelse.

- Men det er jo ikke sådan, at vi bare holder os for øjnene nu og håber, det går godt med klimaet og miljøet omkring broen. Vi vil hele tiden holde nøje øje med det.

20

Sebastian H. Mernild er klima- og

2. halvleg

polarforsker (ph.d.) ved International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, USA. Af Sebastian H. Mernild

Klimaforandringer: den største miljøpolitiske udfordring i vor tid Indlandsisen smelter og havene stiger. Klimaforandringerne vil føre til konflikter og folkevandringer. CO2-udslippet er en del af problemet, en reduktion kan være en del af løsningen, hvis klodens industrialiserede nationer kan enes.

sagen langs Ruslands og Nordvestpassagen

gende menneskeskabte CO2-udslip påvirker

langs Nordamerikas nordlige kyst. Når dette

vores atmosfære. CO2-koncentrationen har

Polarhav bliver isfrit, vil det kunne accelerere

udviklet sig fra omkring 280 ppm (det vil sige,

afsmeltningen af den grønlandske indlandsis.

at der for hver 1 million luftmolekyler er 280

Indlandsisen er den største permanente

CO2-molekyler) før industrialiseringen til 387

iskappe på den nordlige halvkugle, og dens

ppm i dag. Det samlede danske udslip til den

afsmeltning vil få verdenshavene til at stige.

stigende koncentration i runde tal kommer

Det globale havniveau vil være knap 11

fra kraftværker og raffinaderier (50 %), vej-

centimeter højere i 2080 alene som følge af

transport (20 %), industri (10 %), beboelse

den smeltende indlandsis. Stigningen i ver-

(10 %) og andet (10 %).

denshavene vil blive endnu højere, dels fordi havvandet samtidig bliver opvarmet (da vand

K limaet

raturen er i de sidste 100 år steget mellem 0,7

K lodens

udvider sig i takt med, at det bliver varmere),

er tale om et stadig stigende globalt udled-

og 0,8 grader globalt. År 1998 var det varme-

dels fordi Indlandsisen ikke er den eneste

ningsproblem, hvad enten CO2-udslippet kom-

ste år globalt, der indtil nu er registreret si-

bidragyder til det stigende havniveau. Stig-

mer fra nedslidte fabrikker i Kina og Indien,

den 1850’erne, mens årene 2001-2007 i spredt

ningen vurderer FN’s klimapanel til at være

fra energifrådsende motorkøretøjer i USA el-

rækkefølge indtager 2. til 7. pladsen. I Arktis

omkring 20-60 cm fra gletschere kloden rundt

ler fra afbrænding af kul til energi i Dan-

er klimaforandringerne kraftigere end andre

med udgangen af dette århundrede; heri er

mark. Vi bør med rette spørge, hvad

steder på kloden. Meget tyder på, at opvarm-

bidraget fra indlandsisen dog ikke medtaget.

vi egentlig ønsker at agere imod.

ningen vil blive ved med at stige. Fremtidige

Konsekvenserne af den galopperende afsmelt-

Er det klimaforandringer som

modelberegninger indikerer, at gennemsnits-

ning og det efterfølgende stigende haviveau er

sådan, eller er det

temperaturen nord for 60. breddegrad, det

bekymrende.

det menneske-

klima er under forandring. Tempe-

vil sige en linie nord for Oslo, Sydgrønland og Juneau i Alaska, i år 2050 vil være steget i

FN’s

gennemsnit med omkring 2,5 grader i forhold

varmere klima den eksplosive ændring i

til nutidige forhold og at temperaturen ved

atmosfærens CO2-indhold. Ikke alle deler

udgangen af dette århundrede vil være steget

dog den opfattelse. Alle er vi dog

med 4,5 til 5,0 grader.

enige om, at kloden er under

klimapanel tillægger årsagen til det

kraftig forandring. Vi lever

Det

er ikke kun klimaet, men ligeledes

kloden som er under forandring.

Dette giver sig specielt til udtryk i de arktiske områder, hvor det mest dramatiske klimasignal ses netop “nu”. En kædereaktion af processer er sat i gang i Arktis: Isen i havet smelter nu så hurtigt og meget, at havområder, der tidligere var frosset til, åbner hver sommer.

Det gælder Nordøstpas-

i en verden, hvor det sti-

har brug for politisk handling. Der

21

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går

Deltag i debatten

ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet, højresiden har haft

Fra den 17. til den 30. november er det muligt at debattere kronikkens

bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage –

indhold med forfatteren og alle andre, der blander sig i debatten på

velkommen til spillet.

www.sf.dk/2halvleg

Der er tale om et klimamål uden substans

skabte CO2-udslip? Eller er det simpelthen en

resultat i en tid, hvor kloden står overfor den

koncentration af freongassen CFC-11 allerede

kontrol over klimaet, vi ønsker? Der er ingen

største miljøpolitiske udfordring nogensinde.

efter otte til ni år. Til gengæld opnåede

tvivl om, at vi skal reducere CO2-udslippet,

Et ikke bindende reduktionsmål på 50 % er

CFC-12 først et stabilt leje næsten 20 år

da klimaforandringer kan føre til konflikter

uambitiøst i en tid, hvor det står stadig mere

efter. Tidshorisonten for at stabilisere at-

om knappe ressourcer, oversvømmelser og

klart, at det frem mod 2050 vil kræve reduk-

mosfærens CO2-indhold er ikke om otte

massive folkevandringer. Men at tro, at en re-

tioner af den dobbelte størrelsesorden, hvis

til ni år, men nærmere om måske 50

duktion af CO2-udslippet alene udgør den en-

de CO2-reducerende tiltag, vi iværksætter,

eller 100 år, såfremt en effektiv global

degyldige løsning på den globale opvarmning

skal have nogen effekt. Altså, at holde tempe-

bindende politisk enighed opnås.

giver ikke mening. Klimaet er et indviklet

raturstigningen inden for 2 til 3 grader. Det

Forhåbentlig baner de omfat-

dynamisk system af processer og indbyrdes

er på tide, at oppositionspartierne iværksæt-

tende og hastigt fremskredne

relationer samt feedback-mekanismer mel-

ter et stigende politisk pres mod regeringen,

klimaforandringer og deres

lem atmosfæren og jordoverfladen (ocean og

EU, og i særdeleshed mod G8-landene, da det

konsekvenser vejen for

landområder), kombineret med effekten fra

netop er nu og frem til og med klimatopmø-

en optimistisk politisk

solen og variationer i vind- og havstrømme.

det i december 2009, at grundstenene til de

udvikling. FN’s klimakonfe-

Klimaforandringerne er en kombination af

internationale forhandlinger bliver lagt. Med

rence i København bliver

menneskeskabte og naturlige årsager – den

udgangspunkt i det seneste udspil fra EU og

forhåbentligt stedet, hvor

simple klimaløsning eksisterer ikke. Men vi

G8-landene står vi over for meget vanskelige

klodens ministre igen

kan begrænse den bekymrende tendens ved

og hårde forhandlinger før en endelig klima-

samles om en ratifice-

at reducere CO2-udslippet til atmosfæren.

aftale er på plads.

ring af en bindende international

FN,

repræsenteret ved organisationens

klimapanel, og G8-landene (klodens førende industrialiserede nationer) forsøger at overskue og begrænse klodens klimaforandringer gennem en langsigtet fremtidig reduktion af

A lt

håb er trods alt ikke ude, da historien

taler til vores fordel. Interessant bliver det om alverdens toppolitikerne, med deres forskellige nationaløkonomiske og energiforsyningsmæssige interesseområder er i stand til at stå sammen om endnu en global miljøpolitisk

CO2-udslippet. Men G8-ledernes

bindende handlingsplan, selvom vi befinder

klimamål har desværre vakt

os i en periode med økonomisk nedtur. Sidst

alt andet end entusiasme.

kloden så et succesfuldt internationalt miljø-

CO2-udledningen skal halveres i år 2050 – men i forhold til hvad? Det står stadigt som et

politisk samarbejde, var i forbindelse med den internationale aftale Montreal-protokollen (1987). Den var udformet med det formål at beskytte ozonlaget omkring Jorden ved at

åbent spørgsmål.

udfase produktionen af en række fre-

Der er tale om

ongasser (CFC-gasser). Ratificeringen

et klimamål uden substans – kort sagt et tandløst

af Montreal-protokollen medførte en begrænset udledning af ozon-nedbrydende stoffer og en reduktion af atmosfærens

miljømæssig aftale.

KULTUR

Det gode liv har sine udsving Albumaktuelle Marie Key kradser underfundigt i hverdagslivets lak med sange på dansk om livets udsving, forholdet mellem mennesker og fjernsynskiggeri.

Af Rosa Juel Nordentoft

Hun har læst i et blad på Nørreport • at hun må drikke fjorten genstande om ugen • Men flasker står i tårne rundt omkring • Nu fylder de en tredjedel af stuen • Går hun ikke meget for sig selv? • Det ser mærkeligt ud • Hun går helt alene • Går hun ikke meget for sig selv? • Rundt og kender • Præsenterer sig høfligt og giver hånd • De snakker om hvad der sker i København • Men pludselig har hun glemt sin sidemands navn […]

Fra sangen: Går hun ikke meget for sig selv?

FOTO : Alex Buhl

rundt • Hun går ud med folk hun næsten ikke

23

- Det

gode liv?

-Ja, svarer Marie Key og smiler som en anden gavtyv.

Marie Key ser eftertænksom ud under de viltre krøller, mens hun drejer sig i stolen i pladeselskabets mødelokale.

På det første album skrev hun sangen Frank, som eftersigende handler om formandsopgøret hos Socialdemokraterne i 2005.

- Det er nogle ret store spørgsmål, udbryder hun så med et smil.

Forsanger og sangskriver i Marie Key Band har med sin forsigtige stemme på album nummer to, Hver sin vej, igen sat fokus på hverdagslivet og livet på kanten. Sidst leverede bandet finurlige og forbavsende hits som Mormor og Kleptoman, nu kan lytteren med bekymrede miner høre Fjernsyn og Går hun ikke meget for sig selv? Om den sidste sang fortæller 29-årige Marie Key:

- Sangen handler egentlig ikke om politik, den handler om det menneskelige opgør mellem de to.

Jeg blev så grebet af forløbet med Helle Thorning-Schmidt. Det var meget spændende, hun ræsede jo bare frem.

Ivrigt næsten spytter hun ordene ud, mens hun gennem vinduet lader blikket falde på Københavns tage.

- Så læste jeg Politikens Syv døgn med Frank Jensen, og lige plud-

- Den handler om en pige, hvis fundament er ved at skride. Hun har svært ved at leve det ‘rene liv’.

selig, da jeg læste det fra hans side, så kunne jeg sådan identificere mig med ham. Det med at man er ude i et spil, hvor man er helt sikker

‘Det rene liv’?

på, man vinder, fordi man er den oplagte, og man har satset på det så

- Livet hvor man følger reglerne og gør alt med måde. Der er jo hele

længe, og så er der kraftedeme en, der kommer lige foran snuden på

tiden en forventning om, at man skal gøre nogle særlige ting. Men det

én. Sådan er livet jo så uretfærdigt.

er ikke nødvendigvis ‘det gode liv’, hvor der er udsving, og man tager

Så vil jeg lige høre, hvad du…

nogle chancer. Pigen i sangen har svært ved at leve det ‘rene liv’, som

- Stemmer?

er uden for mange øl, smøger og så videre. Spørgsmålet er så, om der er noget galt med hende, eller om det er fint.

Hun griner. Det politiske bliver ved at poppe op i interviewet, som de forbudte udsving hos personerne hun synger om.

Skal man gribe ind?

- Nej, undskyld.

- Nej, lige dér synes jeg ikke, man skal gribe ind. Jeg har mest tænkt

Ok så, hvad stemmer du?

det som lidt ligesom mig selv.

- Jamen, det tør jeg ikke sige.

Dig selv?

- Ja, sådan én som ikke har reelle problemer, men som bare har faser, hvor man er lidt mere udsvævende end andre. Der har man så

Fornemmelser for fjernsyn En markant forskel fra det første til det andet album er, at flere af

fanget hende, hvor hun er så langt ude, at

temaerne end tidligere tager udgangs-

man tænker: Tipper det over, eller kommer

punkt i Marie Keys eget liv. På den måde

hun tilbage igen? Den balance, synes jeg, er meget spændende.

Tekster skal berøre, ikke belære Marie Key vil gerne udfordre lytteren. Hun har efterårsfriske kinder og grønne øjne, der

- Det vigtigste for mig er at formidle noget, som berører nogle.

bliver varme, når hun forklarer: - Det vigtigste for mig er at formidle noget, som berører nogle. Som

er det nye album mere selvbiografisk.

Risikoen for selvudlevering og sårbarhed, der kunne følge med, er dog ikke hendes første indskydelse, selvom hun skifter stilling i stolen og tager benet op under sig.

- Det er en balance, når noget kommer tættere på. Den håber jeg, man kan

blive ved med at beholde. Problemet med kærlighedssange er, at man

de enten bliver løftet op af eller griner af. Eller skaber en identifikation

skriver noget, man synes er meget, meget rørende og stærkt, men som

med de mennesker, som jeg skriver om.

folk ikke altid synes er så interessant. Man mister fornemmelsen af,

Hun har fortalt om sin musik mange gange før, det første album udkom trods alt i 2006, men at udtale sig til et ‘politisk magasin er

hvad der rør én selv, og hvad der rør andre.

Til gengæld har hun en god fornemmelse for, hvad folk bruger

nyt. Hendes promotion manager måtte af usagte årsager forsikre sig

deres tid på: fjernsyn. Det har hun skrevet en sang om, den nyeste på

om, at det ikke blev et ‘politisk interview’.

pladen.

Alligevel bringer sangerinden selv politik på banen.

- På vej herhen tænkte jeg faktisk over det her med politikere over

- Det er et emne, jeg tænker meget over: Jeg vil egentlig gerne se fjernsyn, men jeg synes simpelthen, der er så meget lort i det. Og i og

for kunstnere. At politikere vel har til opgave at lave regler og ram-

med folk bruger ustyrligt meget tid på det, kommer det lort også ud i

mer, prøve at løse nogle problemer, og at det er diametralt modsat af,

hovedet på dem.

hvad jeg har gang i, selvom vi egentlig beskæftiger os med de samme problemer.

- Fx nummeret Går hun ikke meget for sig selv? om den her pige,

Hun ser indigneret frem for sig, mens hun filosoferer videre.

- Nu kommer jeg langt ud, men i USA har de altid haft et fjernsynssystem, der er bygget på, hvad der var penge i, og det var, hvad folk så.

som drikker for meget. Der vil politikerne vel tænke, hvad man kan

Vi har jo haft en anden model, public service-modellen. Er det mon en

gøre for at hjælpe hende, altså prøve at lave nogle tiltag. Hvor for mig

af årsagerne til, at det går bedre i Danmark end i USA? Og hvad sker

handler det om at kommunikere, hvordan det føles at drikke for meget.

der så, når vi nu ikke kan opretholde den model, fordi markedskræf-

Marie Key ser alvorlig ud, hun vil gerne pege på problemer, men ikke løsninger.

- Det er meget vigtigt for mig, at sangskrivning eller teksterne ikke bliver belærende. Det skaber en distance for folk, sådan har jeg det i hvert fald selv.

Så der er ikke nogen, der skal fortælle dig, hvad du skal?

- Nej. Jo, politikerne må sådan set gerne – det er fint nok, de siger, jeg ikke må ryge. Men hvis du vil røre folk, hvis du vil ind i hjertet på dem, så skal du ikke være opdragende.

Men du har i en af dine sange kommenteret en politisk person?

terne styrer det hele?

Hun spørger tvivlende ud i rummet, og samtidig erkender hun, at hun selv er draget af skærmen.

- Det er ligesom musikken. Man kan blive løftet op eller flyttet væk.

Fjernsynet er en fantastisk rejse. Men det kan også virkelig være spild af tid, og det kan også være skadeligt.

Og så er vi næsten tilbage ved begyndelsen, for hvis det ikke skal være skidt, må det være godt.

- Det gode liv? Det er vel noget, hvor man griner så meget som muligt, og hvor man er forbundet til andre mennesker.

24

Få information om, hvordan du kan undgå eller mindske kemi i dine børns legetøj på www.miljoeogsundhed.dk. Klik på ‘Dit valg’ -> ‘Klik Grønt - råd om miljø og sundhed’ -> ‘Børn’ -> ‘Legetøj’.

Gift ud af legetøj EU skal have fornyet sit regelsæt for legetøj. SF benytter lejligheden til at presse på for at få et totalforbud mod sundhedsskadelige stoffer i legetøj.

Af G i tte Kvist

Når

dit barn veltilfreds tygger i sin storesøsters bløde dukke eller

Børn mere sårbare

krammer sin vanilieduftende bamse, er der risiko for, at barnet er i

Også Forbrugerrådet presser på for, at der skal laves et totalforbud

kontakt med giftstoffer, som kan give allergi, astma, kræft og forringe

mod kemikalier, som kan udgøre en sundhedsfare i legetøj.

barnets evne til en dag selv at blive forælder.

Som EU-reglerne ser ud i dag, må legetøj nemlig gerne indeholde

- Det vil være meget uheldigt, men desværre ikke overraskende, hvis industrien får nogle kattelemme i legetøjsdirektivet. Børn er

eksempelvis arsenik, bly, chrom, kviksølv og cadmium. Stoffer, som til

mere sårbare end voksne, og selvom de måske kun udsættes for små

sammenligning er forbudt i biler og elektriske installationer. Men det

mængder af de forskellige skadelige stoffer, kan summen og kombina-

vil SF med blandt andre Forbrugerrådets opbakning nu

tionen af stofferne udvikle sig til blandt andet allergi og kræft senere

lave om på.

Derfor vil SF’s europaparlamentsmedlem Margrete Auken sammen med den øvrige grønne gruppe i EU-parlamentet benytte revisionen af EU’s 20 år gamle legetøjsdirektiv til at få skærpet regler for, hvad legetøj må indeholde.

i livet, siger miljøpolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, Claus Jørgensen.

SF arbejder også for, at det reviderede legetøjsdirektiv også skal betyde et forbud mod legetøj i mad. Det er nemlig ofte chokolade og sukkerfyldte morgenmadsprodukter, som industrien forsøger at få til at glide ned i indkøbskurvene ved at smide legetøj i pakkerne.

- Det kan ikke være rigtigt, at man

- Selv i USA, som man ellers skulle tro, var et paradis

som forbruger skal lege Sherlock Holmes

for industrien, er det forbudt med legetøj i mad, påpeger Pia

eller være den lille kemiker for at kunne gennemskue, om der er gift i legetøjet. Derfor skal der ske nogle kraftige forbedringer af legetøjsdirektivet, pointerer Margrete

Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører i Folketinget.

Hun fornemmer, at udskiftningen af Bendt Bendtsen (K) på erhvervsministerposten med Lene Espersen (K) kan gå hen og blive en fordel, når medlemslandende sætter sig til

Auken.

forhandlingsbordet.

Mere rå i tonen

Industriens forlængede arm

- Lene Espersen har jo selv

Allerhelst ser SF, at der bliver gennemført et totalforbud

små børn, og derfor er der

mod gift, kemi og parfume

måske en chance for, at

i legetøj i den reviderede

Danmark bliver mere rå i

udgave af EU’s legetøjsdi-

tonen, end Bendt Bendtsen var. På et samråd, som vi

rektiv. Det drejer sig om de

i Europaudvalget har haft

såkaldte CMR-stoffer, som

med Lene Espersen, kunne

udover allergi og astma

jeg allerede høre, at hun er

kan være kræftfremkal-

langt mere benhård end sin for-

dende, give misdannelser og

gænger, fortæller Pia Olsen Dyhr.

skader på forplantningsevnen.

Mens forbrugerne venter på et totalforbud, er der

Men ved en afstemning i EU-parlamentets miljøudvalg 7. oktober 2008 tabte SF og den øvrige grønne gruppe, så

ikke andet at gøre end at gå en stor bue udenom legetøj, hvor der kan

udvalget ikke kommer til at anbefale et totalforbud af de to hårdeste

være farlig kemi i.

grupper af CMR-stoffer. I stedet anbefaler miljøudvalget, at stofferne gerne må bruges i noget legetøj.

- Det var stygt at opleve, at vi tabte på nogle afgørende punkter, fordi nogle medlemmer af den liberale gruppe agerede industriens forlængende arm, fortæller Margrete Auken.

- Hvis vi ikke kan vinde denne sag og få et totalt forbud, må vi begynde at hænge virksomheder ud. Det er jo ingen, der tvinger dem til putte gift og kemi i legetøjet, konstaterer Margrete Auken.

Efter planen skal det reviderede legetøjsdirektiv vedtages inden årets udgang.

Bliv klogere på medlemss ys t eme t D Debat ter, nyheder, vidensdeling og urafstemning om kandidater

til Europa-parlamentet. Brugen af medlemssystemet vokser støt.

FRI MEDLEMSDEBAT Mere end 2.400 medlemmer af SF har allerede været logget på det nye medlemssystem. Flere har fundet vej til den frie medlemsdebat, hvor både små og store temaer bliver diskuteret. Fra ekstremisme og børnecheck til finanskrise og klimavisioner, og flere af MF’erne har også deltaget i debatten. Du kan også blande dig på www.sf.dk/medlemsdebat

Indtast dine oplysninger Summen af menneskelige og faglige ressourcer blandt SF’s medlemmer er enorm. Du kan styrke partiet ved at indtaste oplysninger om dine interesser, viden, faglige organisering, tillidshverv m.m. Med den viden kan du få målrettet information, uanset om du er aktivist, politikudvikler, passiv støtte eller noget helt fjerde.

Stem på net tet Udvalgte nyheder i din inbox Få sidste nyt fra en MF’ers blog eller din lokale partiforenings hjemmeside direkte hjem i din mail-box. I medlemssystemet under fanebladet ‘Mine fora’ kan du markere, hvilke aktiviteter på SF’s mange hjemmesider, du vil følge med i. Du kan fx sætte hak ud for medlemsdebatten eller Villys Hjørne, så får du besked hver gang et nyt indlæg er skrevet.

I tillæg til dette nummer af F! finder du et stemmekort og en præsentation af kandidaterne til urafstemningen til Europa-Parlamentet. Afgiver du i stedet din stemme via medlemssystemet, sparer SF administration af stemmekortet og portoen – til gavn for hele partiet.

Læs om kandidaterne og deltag i debatten med dem på www.sf.dk/epvalg

Log dig ind på systemet www. sf.dk/login Har SF din e-mail-adresse?

For at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. Den får du på e-mail. Har du ikke modtaget en e-mail fra partikontoret om medlemssystemet, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. Send derfor dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk.

Log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin guiden online: Gå på internettet, indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. God fornøjelse!

Har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: sf@sf.dk.

26

Uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret

menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Af Bettina Post, socialrådgiver

Formand for Dansk Socialrådgiverforening

LY K K E L I G T L A N D med elendige analyser Ligesom

alle andre samfund har også

Udfordring 1: Sygefraværet er for højt.

kvajer sig, og fjerner den kriminelle lavalder,

verdens lykkeligste folk sine problemer at

Løsning: Alle syge sendes i aktivering eller i

så vi også kan straffe drengene. Resultat: Både

slås med; sygefraværet er for højt, for mange

arbejde efter otte ugers fravær, og hvis det

forældre og børn straffes. Gør det forældrene

psykisk syge (unge) får tilkendt førtidspen-

ikke sker, reduceres refusionen til kommunen

bedre i stand til at opdrage deres børn? Nej.

sion, lejere sættes ud af deres boliger, fordi de

med 30 procent, uanset årsagen. Resultat:

Får det drengene på andre tanker? Nej. Skaber

ikke kan betale huslejen, børn og unge hærger

Syge presses i beskæftigelse, og siger de nej,

det nye problemer? Ja. Familiernes økonomi

gader og stræder uden respekt for autoriteter,

mister de retten til sygedagpenge. Ændrer det

undermineres, og børnene får nye venner med

og så mangler vi arbejdskraft – for nu bare at

på at stadig flere bliver syge? Nej. Skaber det

kriminel adfærd på de sikrede institutioner.

nævne nogle af de mest aktuelle. Disse pro-

nye problemer? Ja. Sygedagpengesystemet

Problemerne omkring utilpassede børn gøres

blemer har vi så et helt Folketing fuld af poli-

og kommunernes økonomi undermineres,

desuden til et privat familieanliggende.

tikere til at tage sig af. Desværre ser det sort

og flere syge overgår til kontanthjælp eller

ud med de gode løsninger. Lad mig komme

ægtefælleforsørgelse. I værste fald forværres

kraft. Løsning: Vi halverer dagpengeperioden.

sygdommen, fordi de syge snarere end be-

Resultat: Langvarigt ledige mister dagpen-

skæftigelse har brug for rekonvalescens. Det

geretten og overgår til kontanthjælp (når

høje sygefravær gøres desuden til et individu-

formuen er formøblet – før er de nemlig ikke

med tre eksempler:

elt problem.

Udfordring 3: Der er mangel på arbejds-

berettigede). Skaffer det mere arbejdskraft?

Udfordring 2: (Indvandrer) drenge brænder biler og containere af. Løsning: Vi giver deres forældre en klækkelig bøde, hver

Nej. Skaber det nye problemer? Ja. Flexicuritysystemet undermineres, fordi færre vil være medlem af en a-kasse og fattigdommen øges.

Ledighed gøres desuden til et individuelt problem.

Eksemplerne viser, at politikudviklingen i

gang deres

verdens lykkeligste land er præget af afmagt,

poder

elendigt analysearbejde og en klar tendens til at udhule alle velfærdsordningerne. I stedet for at tage hånd om årsagerne til vores plager og foreslå kloge og bæredygtige løsninger, haster vores politikere så meget med at presse nye regler igennem, at de skøjter henover vurderingerne af både årsager, virkninger og bivirkninger. Den slet skjulte individualisering af alle samfundets problemer betyder desuden, at vores velkendte og højt besungne velfærdsmodel er totalt undermineret. Det er den alvorligste trussel mod vores status som verdens lykkeligste folk, siden jeg ved ikke hvornår. Det er på høje tid, at besindige folk finder en bæredygtig løsning på det problem.

50 ÅR

Rundt om SF Efterlysning!

– materiale til jubilæumsskrift

Til næste år fylder SF 50 år og udgiver et jubilæumsskrift. Til det søges billedmateriale, fotos og evt. kuriosa (breve/andre dokumenter/ opfordringer/visioner etc.). Det gælder alle fem tiår.

Materialet kan være – private som politiske – fra alle mulige møder, arrangementer, på Borgen, fra ferier.

Der er ingen kvalitets-kriterier, det er indholdet, det gælder, men der skal være SF'ere på og bag. Vi glæder os til at se alt muligt.

Skriv navn og adresse bag på alt materiale af hensyn til returnering til sin tid og send det senest 15. december til: Jakob Nørhøj SF Christiansborg 1240 København K mrk.: Jubilæumsskrift Har du digitalfotos, så e-mail: Jakob.Norhoj@ft.dk

SF-læsestof Løbetid Pernille Vigsø Bagge SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge debuterer som forfatter. Hun giver helt almindelige, normalt usynlige, kvinder stemme. Bogens ærinde er klar: Farvel til Bridget Jones’ dagbog, Nynne og Sex and the City og velkommen til virkeligheden… den stærkeste lykkepille i den moderne verden: Nemlig langvarige og nære relationer til andre mennesker.

Forlaget Sohn, 2008, 190 sider, normalpris: 199 kr., tilbudspris: 179 kr. inkl. gratis levering.

Læs mere på www.sohn.dk/tilbud

Der er et yndigt land - Danmark rundt med Lene og Villy

Lettere kontingentbetaling SF bruger hver måned et stort beløb på at udsende kontingentopkrævninger og rykkere. De penge kan bruges bedre!

Du opfordres derfor til at bruge betalingsservice. Dermed bliver udgiften mindre for SF, og du slipper for at huske på at betale. Du kan tilmelde dig betalingsservice via medlemssystemet. Log på www.sf.dk, gå ind på 'Min side', vælg ‘Personlige oplysninger’, herefter ‘Kontingent'. Læs mere på side 25 om, hvordan du logger på. Eller du kan tilmelde dig hos din bank.

Bemærk, at muligheden for at bruge betalingsservice ikke gælder for partiforeninger, der selv står for kontingentopkrævning.

Vælger du alligevel at betale manuelt via din netbank, så husk venligst at bruge hele OCR-linjen (nederst til venstre på girokortet). Ellers er det vanskeligt at identificere betalingerne.

Nye folketingskandidater Rundt omkring i storkredsene er opstilling af folketingskandidater nu afsluttet.

Du kan se resultatet på www.sf.dk/ftkandidater.

F! retter I sidste nummer af F! kom vi fejlagtig til at citere Gert Petersen for følgende: - Vi drak ikke kaffe med fx venstresocialisterne.

Dette er ikke korrekt. Der skulle have stået: - Vi drak da ikke kaffe med fx venstreekstremisterne i 70’erne.

Vi beklager.

Lars Vestergaard Med udgangspunkt i deres hjemstavne og personlige opvækst tager SF’s Villy Søvndal og den konservative leder Lene Espersen turen fra Dragør til Skagen. Sammen med journalist Lars Vestergaard udforsker de deres fælles land på ny, og undervejs møder de en række danskere, der alle giver deres bud på, hvad det vil sige at være dansk.

Lindhardt og Ringhof, 2008, 288 sider, 299,95 kr.

På cykel gennem seks årtier Margrete Auken Erindringsbog fra Margrete Auken, der fortæller om sit liv fra den tidligste barndom i en aktiv familie til det senere arbejde på den politiske venstrefløj. Bogen bygger på ti foredrag, som Margrete Auken holder i Vartov i København hver mandag klokken 17 frem til den 17. november.

Foredragene kan høres på DR’s P1 fra 27. november.

DR Multimedie, 2008, 239 sider, 299 kr.

Christiansborg 1240 København K

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nummer 46698

Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender

18.11 • 27.11 • 02.12 Medlemsmøder med Villy Søvndal Villy Søvndal tager rundt i landet og besøger SF’s medlemmer. Han vil snakke om SF’s politiske visioner, mål og fremtidige samarbejde med Socialdemokraterne.

18. november, kl. 19.00.

Hvalsø Hallen, Skolevej 5, Hvalsø 27. november, kl. 19.00.

Dansk Metal, Nexøgade 7 A, Herning 2. december, kl. 19.00.

Dronning Louise Torvet, Esbjerg

28.11 SF Introkursus Hvornår blev SF dannet? Hvem er hvem? Hvordan får jeg som medlem indflydelse? Hvad kan jeg deltage i? Hvordan arbejder SF’erne på Borgen? Hvilke politiske sager er sprængfarlige lige nu? Gratis for nye medlemmer.

28. november, kl. 18.15 til 29. november, kl. 16.15 Danhostel Fredericia Vandrerhjem, Vestre Ringvej 98, Fredericia

08.12

D Gør F! bedre

Kære SF-medlem og læser af "F!" Vi synes her på redaktionen, at det er tid til at spørge dig om, hvad du synes om SF’s politiske magasin F! Vi vil derfor stille dig nogle spørgsmål om din oplevelse af magasinet, som vi håber, du har lyst til at besvare. Det tager ikke mere end fem minutter.

Inden længe sender vi en e-mail rundt til medlemmer, vi har e-mailadresser på.

I e-mailen vil være et link til et spørgeskema med ca. 25 spørgsmål. Du kan også gå ind på vores hjemmeside under www.sf.dk/f og klikke dig videre til spørgeskemaet, hvis du ikke modtager en e-mail fra os.

Alle besvarelser er naturligvis anonyme.

Vi takker på forhånd for din hjælp!

Venlig hilsen F!-redaktionen

Debat mellem Villy Søvndal og Søren Gade Hør om mennesket bag politikeren til debatmøde mellem Villy Søvndal og forsvarsminister Søren Gade.

Mød også Villy Søvndal i Lemvig kl. 15.00-17.00 i Claudis Have, Café/Gårdbutik, Østergade 14, Lemvig 8. december kl. 19.00.

Bovbjerg Fyr, Fyrvej 27, Ferring, Lemvig

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender