Indhold Stort jubilæumStema 50 år i bevægelse
sF ind i Fremtiden 50ÅR
4 F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktion: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Jette Hvidtfeldt, Helle Thorning-Schmidt, Helle Ib, Margrethe Vestager, Martin Ågerup, Poul Erik Skov Christensen, Anders Fogh Rasmussen, Lene Espersen, Kristin Halvorson, Dennis Kristensen, Bente Sorgenfrey, Peter Mogensen, Hans Engell, Tasja Parize, Jakob Nørhøj, Emilie Turunen, Fathi El-Abed, Margrete Auken, Ole Riisgaard, Ole Sohn, Marie Schultz, Thomas Sæhl Sørensen, Carl Pedersen, Rosa Juel Nordentoft, Gitte Kvist, Nanna W. Gotfredsen og Liese Recke
Et parti i takt med tiden
3
Tema: Jubilæum
• 50 år i bevægelse • SF ind i fremtiden
14
Farvel til Gert Mindeord af Villy Søvndal, formand for SF og Jakob Nørhøj, næstformand for SF
16
Invitation til jubilæumsarrangement
17
SF i Europa-Parlamentet Gode argumenter fra SF’s fire kandidater til Europa-Parlamentet
18
På estiske vilkår Optakt til EP-valget fra andre dele af EU
Regulering af finansmarkedet
22
Versus med Ole Sohn og Martin Ågerup, direktør for CEPOS
24
Politisk debat i skurvognen Møde med seks håndværkere og Karsten Hønge, SF’s erhvervsordfører
Forsidefotos: fra SF’s arkiv Næste nummer udkommer: marts 2009 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 E-mail: f@sf.dk Web: www.sf.dk/f Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk
26
Obamas USA 2. halvleg af Carl Pedersen, adjungeret professor
28
Mad med mening
Interview med Anne Hjernøe, tv-kok
31
Meninger og fotos online – brug dit medlemskab
32
Discountforbud mod klyngebomber
34
Selektiv forståelse for skadesreduktion?
Uden filter af Nanna W. Gotfredsen, jurist, og Liese Recke, psykolog, fra Gadejuristen
Trykt på: 70 gr lwc Klorfrit og miljøvenligt papir
35
Rundt om SF
Oplag: 18.500
36
Kalender
LEDER
Et parti i takt med tiden På SF’s
gang på
Christiansborg hænger en gammel, grå og falmet plakat, som med store typer
indkalder til stormøde i KB-Hallen den 16. februar 1959: ”…om SOCIALISTISK FOLKEPARTI. Taler ved Mogens Fog, Willy Brauer og Aksel Larsen”, står der. Entreen til mødet var 1 krone, men så var der også fri garderobe. Plakaten kan ligesom SF, der blev stiftet dagen før den 15. februar, snart fejre sin 50 års fødselsdag. Dannelsen af SF var banebrydende. Et regulært politisk nybrud, som markerede, at en ny og uafhængig dansk venstrefløj havde meldt sig på banen. Til venstre for Socialdemokratiet, men fuldstændig fri af kommunisternes tætte bånd til Moskva. For SF har demokrati og socialisme aldrig været modsætninger. Tværtimod. Partiet blev netop skabt i benhård kamp med udemokratiske og stalinistiske kræfter, og fra partiets start har det været præget af en demokratisk kultur, hvor dogmatik og vanetænkning blev lagt på hylden. Det kan vi tænke tilbage på med stolthed. På europæisk plan fik dannelsen af SF også stor betydning. Vores parti gav inspiration til en helt ny strømning på den europæiske venstrefløj – en demokratisk tredje vej mellem socialdemokratismen og Moskva-kommunismen. En strømning som tog alt det bedste fra arbejderbevægelsen, og samtidig var i stand til at optage nye strømninger i tiden. I Danmark blev SF således samlingspunktet for både kvindebevægelsen, fredsbevægelsen og miljøbevægelsen. Det oplevede jeg selv meget stærkt, da jeg blev medlem af SF i 1977. Den åbenhed overfor de nye bevægelser kan i høj grad tilskrives SF’s daværende formand, Gert Petersen, som døde, da 2009 kun var få timer gammelt. Jeg ville ønske, at Gert kunne opleve sit partis 50-års-dag. Jeg tror, han ville være stolt over udviklingen i det parti, han selv var med til at skabe. Det, der gør SF til et stærkt, aktivt og levende parti, er netop den åbenhed, som Gert Petersen symboliserede. SF følger med tiden, men glemmer aldrig de grundlæggende socialistiske værdier om social retfærdighed, fred, ligestilling og omsorg for naturen. I dag er udfordringerne helt anderledes end i 1959. Lad mig give et eksempel: Den globale opvarmning truer menneskehedens eksistens og kræver akut handling. Den situation havde ingen af SF’s stiftere drømt om, men partiet har været i stand til at omstille sig, udvikle ny politik og levere svar. SF er det parti i Danmark, der først forstod situationens alvor. Intet andet parti har prioriteret klimaet så højt som SF. Det kan vi være stolte af. I dag står SF stærkere end nogensinde. Vi ligger fint i meningsmålingerne, vi har et rekordstort medlemstal, og vores ungdomsorganisation, SFU, er Danmarks største. Men fremgangen forpligter. Vi må hele tiden følge med tiden og udvikle svar på aktuelle problemer, som folk står med.
Villy Søvndal
4
Historisk tilbageblik:
50 år
1956 Sovjets invasion af Ungarn. Store uenigheder på den danske venstrefløj og i Danmarks Kommunistiske Parti. Første skridt mod dannelsen af SF.
1950
1956
5
i bevægelse Det begyndte som en protest og en udvej. Og her 50 år senere er SF stadig et parti, der samler mennesker, som vil gøre op med uligheder, undertrykkelse og overgreb. Og det er stadig et parti, der fremlægger sine egne forslag til fremadrettede løsninger på tidens mangler og skævheder Af Jette Hvi dtfe ldt
En ”A ksel L arsen” blev ikke kun et begreb,
vejen igennem har SF været forankret i de fol
fordi det var første gang, en polit iker optrådte
kelige protestbevægelser.
på tv i en valgkamp med et brækket ben.
Mange af tilhængerne af det nydannede
Berømmelsen og udt rykket har holdt sig, fordi
SF havde i forvejen et netværk, fordi de var
SF’s stifter var en karismatisk leder, der kom
aktive i fagbevægelsen. I byer med større
ud over rampen i det dengang nye medie,
industrier var der derfor fra starten grobund
fjernsynet, med budskaber med appel til alle, som ønskede at forandre verden, og som heller
for lokale parti
Ægte socialisme kan kun gennemføres og fungere gennem demokratiske valg
ikke troede på,
foreninger, og de blev veletable rede platforme for nye kommu nalpolit ikere, efterhånden som
at DKP eller Socialdemokratiet var de rette
partiet fra slutningen af 1970’erne blev mere
partier til at forny samfundet i en social og
decentraliseret og fik valgt adskillige byråds
retfærdig retn ing.
medlemmer.
foto: Ebbe Andersen
Tilliden til det nye parti resulterede i 11
1959 Socialistisk Folkeparti stiftes af Aksel Larsen.
folketingsmedlemmer ved SF’s første folke
Håb om regeringsmagt
tingsvalg i 1960. Siden er det gået op og ned.
I de første år var SF mest et byparti. Hoved-
Partiet har været både fordoblet og halveret
konkurrenten var i sagens nat ur Social
med syv som det laveste antal folketingsmed
demokratiet og ikke det DKP, som SF var
lemmer og 27 som det hidtil højeste. Men hele
udsprunget af. Alligevel mente Aksel Larsen,
1960 SF i Folketinget for første gang med 11 MF’ere.
1959
1960 11 MANDATER
1964 10 MANDATER
6 Tillykke med de 50 SF kan fejre sin 50 års fødselsdag i god form. I kan være stolte af jeres historie, som er knyttet til kampen mod den totalitære tanke og ensretning. Det mærker vi stadig i det daglige arbejde på Christiansborg og rundt i landet, hvor socialdemokratiske tillidsfolk arbejder sammen med SF’ere. De seneste år har SF vist en moderne vilje til at tage ansvar for Danmark. Det er en stor styrke for oppositionen. Stort tillykke med den runde dag. Venlig hilsen Helle Thorning-Schmidt, formand for Socialdemokraterne
SF ØNSKES TILLYKKE OG FÅR RÅD MED PÅ VEJEN AF KOLLEGAER OG KOMMENTATORER
1956
1950
1967 Partikonflikt om samarbejde mellem SF og S om arbejderflertal.
1966 20 MANDATER
1968 Sigurd Ømann bliver formand for SF.
1970 Kvindebevægelsen udvikler sig i 1970’erne.
1972 Danmark medlem af EF, SF stemmer imod.
1968 Studenteroprør
1967
1968 11 MANDATER
1970
1971 17 MANDATER
1972
7 Stort tillykke Stort tillykke til SF med de 50 år. Jeg håber, at SF vil udvikle sig lige så meget i de næste 50 år, som i de første 50. Venlig hilsen Margrethe Vestager, formand for Det Radikale Venstre
Sammen om et bedre Danmark Kære SF’ere Et stort Tillykke med jubilæet fra 3F. Det, der begyndte som et enkelt menneske, der nægtede at tage mod ordrer fra Moskva, er på 50 år vokset til et stort fællesskab, der ønsker et mere socialt retfærdigt samfund. SF er gennem de senere år blevet en bærende del af den samlede opposition. Og sammenhold er vores eneste mulighed for at slippe af med Fogh, Claus Hjort og alle de andre. I 3F vil vi gøre vores til, at Helle og Villy sammen kan skabe et bedre Danmark efter næste folketingsvalg. Venlig hilsen på Forbundets vegne, Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F – Fagligt Fælles Forbund
at et samarbejde med Socialdemokratiet var
indgrebet imod og væltede dermed regerin
grøn miljøprofil, uanset hvor meget de me
et væsentligt mål, fordi midlet til at opfylde
gen. De unge kunne dog ikke samle flertal
ner det eller ej.
SF’s politik var et arbejderflertal. Ligesom
på den ekstraordinære kongres, der hurt igt
nu havde ledelsen også dengang et ønske om
blev indkaldt til i part iet, og de forlod derfor
udgangspunkt for mange SF’ere, og partiet
direkte indflydelse på reger ingsmagten.
SF under højlydte protester mod partiets linje
måtte forholdsvist hurtigt overgive sig til en
og dannede i stedet et nyt parti, Venstre-
klar ligestillingsprofil, som de gamle partier
socialisterne, VS.
først langt senere kom bare i nærheden af.
Men de unge så anderledes på det. De anså socialdemokraterne for at være højreorien terede og ville ikke fedtes ind i den ”småbor
Der kom til at gå mange år, før en SF-leder
Presset for at få ligestilling ind i partiets po
gerlige socialdemok ratiske arbejderbevægelse
igen turde tale om SF som et muligt rege
litik kom også fra de unge mænd. Man kunne
med dens pampervælde” – så hellere undvære
ringsparti.
ikke ”overleve” som progressiv SF’er uden at
indflydelse på regeringens politik.
tage kvindernes krav om ligestilling alvorligt.
Visionær politik
Efter valget i 1966 kunne et svækket
Selvom der stadig ikke er ligeløn, har
Socialdemokrati dog kun fortsætte i rege
Græsrodsbevægelser som miljøbevægelsen
ringskontorerne, fordi SF fordoblede sit
og kvindebevægelsen og bevægelsen mod
meget, at Nyrup Rasmussen-regeringen i 1999
mandattal fra ti til 20. Aksel Larsen fik derfor
atomkraft var dengang centrum for venstre
udnævnte en ligestillingsm inister, og Anders
ny næring til drømmen om en rød regering.
orienteredes politiske engagement. Bevæ
Fogh Rasmussen turde ikke nedlægge posten,
Men socialdemok raterne ville hellere undvære
gelserne blev
min isterposterne end dele dem med SF, og de
derfor manges
havde fuld tillid til, at SF aldrig ville vælte en
første politi
S-regering. SF måtte derfor lade sig nøje med
ske ståsted,
et fælles S-SF-udvalg til at koord inere sam
før de meldte
arbejdet mellem de to part ier. Udvalget blev
sig ind i SF,
kaldt ”Det røde kabinet”, men var reelt kun et
men partimedlemmer engagerede sig også i
mange SF’ere om Sovjetunionens invasion
diskussionsforum.
bevægelserne.
i Ungarn i 1956 og i Tjekkoslovakiet i 1968,
holdningen til ligestilling dog ændret sig så
da han overtog
Hele vejen igennem har SF været forankret i de folke lige protestbevægelser
SF’erne krævede, at industri og landbrug
For at bevise sin troværdighed som et
foto: jakob Maarbjerg
Tilsvarende blev kvindebevægelsen
regeringsmagten i 2001. USA’s krig i Vietnam frem til 1975 mindede
og de forenedes i modstanden mod USA’s
økonomisk ansvarligt parti stemte SF endda
holdt op med at forurene, at der blev spar et
for første gang for finansloven i 1967. De unge
på naturens ressourcer, og at materialer blev
skarpt afstand fra det USA-støttede mili
på partiets venstrefløj var rasende. Og da den
genbrugt, når deres opr indelige formål var
tærkup mod Chiles socialistiske præsident
socialdemokratiske regering ville suspendere
udtjent.
Salvador Allende. Partiet fik derfor prædi
krigsførelse i Sydøstasien. SF tog tilsvarende
den automat iske lønregulering i forbindelse
Det var nyt. Selv ordet ”genbrug” kom
katet ”antiamerikansk”, men sådan opfat
med en nedskrivning af kronen, gik det galt
først ind i dagligsproget i løbet af 1970’erne.
tede SF ikke selv sin holdning: Den var og
for SF’s ledelse. De unge i SF’s folketings
Og det var visionært. I dag kan intet parti
er antiimperialist isk, og modstanden mod
gruppe stemte trods partiledelsens støtte til
med respekt for sig selv undg å at have en
andres overgreb gjaldt i lige så høj grad
1960
1959
1964
11 MANDATER
10 MANDATER
1974 Gert Petersen bliver formand for SF.
1973 11 MANDATER
1974
1975 9 MANDATER
1977 Livø ø-lejr-ferie for første gang.
1977 7 MANDATER
1979 Kvindeligt flertal i SF’s folketingsgruppe 1979
11 MANDATER
8 Moden politik Kære SF’ere Et stort tillykke til jer og jeres parti med de 50 år. Det er jo en lidt moden alder, som af og til også slår igennem i jeres politik. Jeg vil i løbet af foråret teste, om modenheden strækker sig til at tage ansvar for store politiske beslutninger om et grønt skattesystem, en ny transportvision, grøn vækst og tilslutning til euro’en. Jeg håber det. Men skulle SF ønske det anderledes, vil jeg ønske jer mange gode år endnu i hængekøjen. Venlige hilsner Anders Fogh Rasmussen, statsminister og formand for Venstre
SF’s borgerlige synspunkter Kære SF Hjertelig tillykke med de 50 år. Fra Konservativ side er det kun dejligt at opleve et SF, der er på vej væk fra ungdommens vilde og røde ideer. I er nu blevet et voksent parti, og I har ikke alene lånt vores gruppeværelse, men lånt en stor del af vores politik. For hver måned der går, antager SF nye borgerlige synspunkter, og det kan jo kun glæde mig. Men pas nu på, at I ikke i jeres hede drømme om ministerbiler går så langt, at I går på kompromis med jeres idealer. Kærlig hilsen Lene Espersen, formand for Det Konservative Folkeparti
Sovjetunionens undertrykkelse og indblan ding i andre lande, ligesom SF siden har fordømt Ruslands invasion i Tjet jen ien.
Ingen socialisme uden demokrati Demokratiet har fra begyndelsen været en grundpille i SF. Da venstreorienterede grupper som Rote Arme Fraktion i Tyskland og Italiens Brigate Rosse – De Røde Brigader – tog voldelige metoder i brug med bortfø relser og drab, kom der klare fordømmelser fra SF’s ledelse. Ægte socialisme kan kun gennemføres og fungere gennem demokrati ske valg, fastslog partiets ”store rorgænger”, part iformanden gennem 17 år, Gert Petersen igen og igen. Selv var han med til at fasthol de den flade magtstruktur, som har holdt sig i partiet i alle årene: Demokrati gælder også egne rækker, og der bør ikke være langt fra bund til top. Modstanden mod EF, De Europæiske Fællesskaber, blev et andet samlingspunkt for SF. Partiet var som modstander af stor 1956
1950
kapitalens magtmonopoler med til at stifte
Folkebevægelsen mod EF. Men tilknytningen til Folkebevægelsen blev tyndere og svandt ind i takt med, at SF begyndte at bruge EF som ramme for et samarbejde mellem socialistiske og grønne partier om fælles mål, bl.a. en international bekæmpelse af forureningen, og holdn ingen i partiet blev mere nuanceret.
1966
1967
Efter Berlin-murens fald i 1989 fik SF oven
1968
1970
11 MANDATER
20 MANDATER
1972
17 MANDATER
SF får historisk vælgertilslutning og dermed 27 mandater i Folketinget.
1980 Freds- og miljøbevægelserne udvikler sig i 1980’erne.
1980
1971
1981
1984
21 MANDATER
21 MANDATER
1987 27 MANDATER
9 Norsk lykønskning Kjære SF Gratulerer med 50 års jubileet! SF og SV er nært beslektet politisk, og er til g jensidig inspirasjon og motivasjon. Vi deler erfaringer og lærer av hverandre. Slik utvikler vi venstresida ikke bare i våe respektive land, men i hele Norden. Dere har bak dere 50 år som en venstreradikal stemme i dansk politikk. 50 år i solidaritetens og rettferdighetens tjeneste. Å runde 50 år betyr erfaring og klokskap, kombinert med handlekraft og styrke. Jeg vet hva jeg snakker om – jeg fyller 50 neste år. Venlig hilsen Kristin Halvorson, norsk finansminister og leder af Sosialistisk Venstreparti
Succesen står og falder med det politiske At Villy Søvndal er en succes som partiformand er åbenlyst for enhver, og årsagerne er sikkert flere: Villys indsigt og evne til at brænde igennem. Den politiske fornyelse, som SF gennemgår i disse år. Problemer hos de andre partier i oppositionen. Men det helt afgørende for, om SF får noget ud af succesen – altså et nyt flertal og en ny regering – står og falder med det politiske. Ingen stjerner kan i længden brænde stærkere end selve det politiske indhold, og derfor har Villy valgt en rigtig strategi med forsøget på at rykke SF og samle oppositionen om et fælles klart alternativ til VKO. Venlig hilsen Helle Ib, politisk kommentator
i købet mulighed for at samarbejde med
fandt større fordele end ulemper ved
de nye grønne partier i de østeuropæiske
EU, fordi forurening og overforbrug af
lande og gjorde sit til, at EF kunne udvides
ressourcer er internationale problemer,
med de lande.
der kun kan håndteres gennem et forplig
Planerne om en europæisk union var
tende internat ionalt samarbejde. Farlige
dog for meget, og SF var førende i nej-
stoffer og madsminke kunne også bedre
kampagnen op til folkeafstemningen om
bremses gennem EU. SF blev et ”ja-parti”
Maastricht-traktaten om unionen. Da
– men ikke ubetinget.
Danmark i 1992 stemte nej til unionen,
Den genfundne begejstring
stod SF som den store sejrherre.
Energien fra bevægelserne trak SF
Efter at SF fik gennemtrumfet ”de fire danske forbehold” vendte stemn ingen
fremad i 1960’erne og 1970’erne. Men
gradvist. Engagementet i miljøpolitikken
mod slutn ingen af 1970’erne kom der en
var en væsentlig årsag til, at stadig flere
afmatning, og partiet nåede sit lavpunkt
1960
1959
1964
11 MANDATER
1973
1974
11 MANDATER
1975
1977
1979
9 MANDATER
7 MANDATER
11 MANDATER
1991 Holger K. Nielsen bliver formand for SF.
1989 Murens fald. Øget samarbejde med Østlande.
1988 24 MANDATER
10 MANDATER
1989
1990 15 MANDATER
1991
1992
1992 SF og Danmark stemmer nej til Maastricht-traktaten.
1994 13 MANDATER
10 Sikring af fremtidens velfærd Kære SF Tillykke med de 50. Udfordringen I står overfor, deler I med fagbevægelsen. Vi skal sikre velfærd for alle i en tid, hvor det går den forkerte vej med den offentlige velfærd. De ansatte i ældreplejen, på sygehusene og i børnepasningen løber stærkere end nogensinde – mens de bliver mødt med nedskæringer. Lad os få vendt skuden og sikret fremtidens velfærd, så ligeløn mellem kønnene og tilstrækkelig med hænder til omsorg er hverdagskost. Held og lykke med arbejdet. Venlig hilsen Dennis Kristensen, formand for FOA – Fag og Arbejde
Afbureaukratiser den offentlige sektor Selvom FTF er en partipolitisk uafhængig hovedorganisation, er vi glade for samarbejdet med jer. Vi har brug for partier i Folketinget, der værdsætter den danske velfærdsmodel og som ønsker at bekæmpe uligheden i det danske samfund. Hold fast i det og brug gerne lidt mere tid på at få afbureaukratiseret den offentlige sektor, til gavn for ansatte og borgere. Marker jer gerne stærkere i den uddannelsespolitiske debat – professionshøjskoler og erhvervsakademier mangler jeres opmærksomhed. Tillykke med de 50 år. Venlig hilsen Bente Sorgenfrey, formand for FTF – hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
i Folket inget på syv mandater. Batteri erne trængte til en opladning. Den kom i form af en ø-lejr, et fænomen der mest var kendt for kvinde-ølejren på Femø. En anden ø, Livø i Limfjorden, blev i mange år stedet, hvor aktive SF’ere år efter år kom på ø-lejr-ferie, ofte sam men med hele familien. Her blev der nærmest i døgnd rift snakket og disku teret, og at stemningen var høj, skyldtes ikke kun de mange øl, der også blev drukket. På ø-lejrene genfandt SF’erne
1956
1950begejstringen for deres parti og politik, og det havde en smittende effekt helt ud til vælgerne, som belønnede partiet med flere folketingsmedlemmer. I dag er partiets mærkesager de samme som ved udgangspunktet. SF vil stadig rette op på uligheder i samfun det og på de skævheder, som partiet mener, at regeringens økonom iske politik medfører, fx i folkeskolen og plejesektoren. Lønmodtagernes fysiske
1966
1967
nedslidning er ”erstattet” af en psykisk
1968
1970
1971
1972
nedslidning med stress og udbrændthed 20 påMANDATER grund af underbem anding. De svage
11 MANDATER
17 MANDATER
11 M
grupper i samfundet, som SF i dag ar bejder for at give lige vilkår, er nu også foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
indvand rerne og deres efterkommere og flygtninge fra krige og konflikter i andre lande. Kampen for det grønne miljø er udvidet til en indsats for hele klodens klim a.
1980
1981
1984
21 MANDATER
21 MANDATER
1987 27 MANDATER
SF har kommunalpolitisk fremgang og får flere borgmesterposter
2002 EU udvider mod Øst.
1998 13 MANDATER
2000
2001 12 MANDATER
2002
11 Fra blåøjet ideologi til realpolitikkens blodige metier Kære SF Med 50 år på bagen er I kommet i golfalderen. Men tiden er ikke til afslapning, men arbejde. Meget tyder på, at I allerede har taget signalet ned. Efter 47 år i hængekøjen med urtete og kinasko er SF, med rorgænger Søvndal, kommet ind i kampen. Det har der været behov for længe i dansk politik. Ikke mindst hos de menige SF’ere må omstillingen fra blåøjet ideologi til realpolitikkens blodige metier være stærk kost. Men nødvendig. SF har i disse år sin politiske chance, ikke mindst fordi S ligger ned – og så langt har I grebet den. De sværeste tests ligger dog forude, og vi får se, om bukserne holder. Det tyder alt på så langt, men man ved aldrig med SF. Må jeres rolle i realpolitikken være meget større i de kommende 50 år end i de første – folkestyret har brug for jer. Tillykke SF Alt godt Peter Mogensen, politisk kommentator
Bliv ikke for smarte SF og Venstre er uden sammenligning de to partier, der med succes har foretaget de største politiske kursskifter. Venstre er på 8. år magtens parti – SF er godt på vej til at blive det. Så tillykke med det. Hvis man må give en 50-årig gode råd, skal det være følgende: Villy og Ole fylder meget – indimellem for meget. SF har brug for at få endnu flere skarpe profiler frem på banen – både landspolitisk, i kommunerne og fagbevægelsen. Pas på ikke at blive grebet af hovmod. Undgå billige point og taktiske positioneringer. Bliv ikke for smarte. SF’s styrke er et indtryk af ærlighed, flid og engagement. Som Ebba Strange engang kaldte det: ’Den revolutionære tålmodighed’. Hold fast i den – og tillykke med jubilæet. Venlig hilsen Hans Engell, politisk kommentator og tidligere minister
1960
1959
1964
11 MANDATER
1973
1974
foto: Thomas Borberg
MANDATER
1988 24 MANDATER
10 MANDATER
1975
1977
1979
9 MANDATER
7 MANDATER
11 MANDATER
1989
1990
1991
1992
15 MANDATER
1994 13 MANDATER
Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) bliver Danmarks største ungdomspolitiske bevægelse.
2005 Villy Søvndal bliver formand for SF.
2005 11 MANDATER
2007 23 MANDATER
2009
12
SF ind i fremtiden Året er 2034. Danmark er en kommune i EU, velfærdsstaten er under hårdt pres og det politiske system er reduceret til et udliciteringssystem. Sådan lyder scenariet fra en fremtidsforsker, men hvordan vil en ung SF’er håndtere fremtidens udfordringer? Velkommen ombord på luftskibet Fremtiden. I cockpittet sidder fremtidsforsker Johan Peter Paludan og folketingspolitiker Astrid Krag Af Tas j a Pa rize
Fremtiden
eksisterer ikke, vi skaber den,
arbejde. Men det store fokus på personer har
lokale slagter: Man er ikke ligefrem begejstret
fastslår fremtidsforsker Johan Peter Paludan,
med Naser Khader og Ny Alliance vist sig ikke
for sin slagter, men leverer han en ordentlig
direktør i Instituttet for Fremtidsforskning. I
at være noget værd. Lederen kan være nok så
vare, så vælger man også ham næste gang,
anledning af SF’s 50 års jubilæum har F! bedt
karismatisk, men hvis der ikke også er sub-
man skal købe kød, konstaterer fremtidsfor-
ham om at kaste et blik ind i fremtiden og
stans, så hjælper det ikke. Den største trussel
skeren.
give nogle bud på nogle af de udfordringer,
for SF er, hvis vores politik og visioner ikke
SF står overfor om 25 år.
følger med tiden, og hvis vi ikke får indfly-
Ifølge Paludan vil SF’s fremtid i høj grad
delse på verden, konstaterer hun.
afhænge af, hvorvidt SF kan få en karismatisk
Men det fremtidsbillede huer ikke Astrid Krag. - Det er et syn på politik som den nuværende regering har stået for med kontrakt-
leder, der kan føre partiet videre efter Villy
Udlicitering og kontraktpolitik
politikken, hvor alt skal måles og vejes.
Søvndal.
I takt med at de politiske budskaber kommer
Sådan behøver det slet ikke udvikle sig. Den
- Tendensen til at partier er ingenting, og personer alting, vil tage til i styrke. Politik er et marked, hvor budskaberne trimmes. Fogh og Søvndal kan det, og derfor er de så populære. SF’s integrations- og ældreord-
amerikanske valgkamp har jo
Den største trussel for SF er, hvis vores politik og visioner ikke Astrid Krag følger med tiden
netop vist, at Obama i høj grad formåede at begejstre borgerne. Ikke med kontraktlignende detaljer og løfter om, hvordan han vil regulere hverdagen fremover, men ved at slå på et politisk
fører Astris Kragh er med sine 26 år den
en tur gennem trimmemaskinen, og politik
projekt om forandring, hvor alle kan komme
næstyngste i folketingsgruppen. Hun tilhører
i stadig stigende grad professionaliseres, vil
med. SF’s udfordring er at samle oppositionen
den generation af politikere, for hvem kom-
borgerne også forholde sig mere professionelt
og vise, at der er stor forskel på det Danmark,
munikation og politik er uløseligt forbundet
til deres politikere. Meget tyder på, at det
vi har set de sidste syv år, og det SF kæmper
med hinanden. Derfor skræmmer det hende
politiske system bliver et udliciteringssystem,
for i fremtiden.
heller ikke, at kommunikation kommer til
hvor borgerne ved et valg udliciterer opgaver
Johan Peter Paludan erkender da også, at
at spille en endnu større rolle i fremtidens
og ansvar til de politikere, de tror bedst kan
oppositionen i forlængelse af finanskrisen har
politiske landskab.
løse opgaverne, vurderer Johan Peter Paludan.
fået en enestående chance for at dreje fremti-
I tiden mellem valgene vil interessen for poli-
den i en anden retning.
- Selvfølgelig betyder det meget for et politisk parti, at man har en frontfigur, der kan
tik ligge på et meget lille sted.
- Kapitalismen er i ’deep shit’, så i virkelig-
sælge budskaberne og det politiske indhold.
- Folk har et arbejde, der æder alt, og der
heden har oppositionen aldrig haft det bedre
Ligesom en god tømrer skal lære at bruge en
vil derfor også være mindre tid til at udveksle
end nu. Det kapitalistiske projekt har aldrig
høvl ordentligt, så skal vi politikere se kom-
meninger. Borgernes forhold til politikerne
haft en reel konkurrence, men det kan det få
munikation som et afgørende værktøj i vores
kan sammenlignes med deres forhold til den
nu, siger han.
illustration: Formidabel
13
En kommune i EU
I et indre marked er der ikke plads til de
enkelt ikke, at den danske velfærd skal sæt-
Kommunalreformen er ifølge fremtidsfor-
store forskelle i den velfærd, de enkelte
tes under pres ud fra en harmoniseringslogik
skeren et glimrende eksempel på, hvordan
’kommuner’ leverer, understreger han.
i EU – det er noget, de danske vælgere skal
magten i fremtiden i stigende grad vil blive centraliseret. Hvis EU genvinder sin styrke kan man sagtens forestille sig, at Danmark
Og det er et fremtidsscenarium, der vækker voldsom modstand hos Astrid Krag.
beslutte. Demokrati skal være noget, der foregår tæt på borgerne og ikke bare noget,
- Jeg vil til hver en tid insistere på, at det
hvor man uddelegerer magt til politikere, der
bliver en kommune i et føderalt EU, fastslår
er en politisk kamp, der skal afgøre, om det
sidder i Folketinget eller Europa-Parlamentet,
han. En af konsekvenserne er, at den danske
er muligt at opretholde et offentligt finan-
lyder det fra den unge SF-politiker.
velfærdsstat vil blive sat under et hårdt pres.
sieret velfærdssystem. Jeg accepterer ganske
som ’Den Store Rorgænger’: Han stod i spidsen for, at SF åbnede sig for kvindebevægelsen, miljøbevægelsen og fredsbevægelsen.
FOTO: Jonas Lodahl
SF fik sit første store gennembrud i 1980’erne med Gert Petersen
Farvel til Gert SF har ved årsskiftet måttet sige farvel til en af partiets største personligheder. SF’s tidligere formand Gert Petersen døde tidligt nytårsmorgen med sin familie omkring sig. Han blev 81 år. Gert Petersen er en af dem, der har sat størst og mest markant præg på SF’s historie og sået frøene til det SF, vi kender i dag Af V i l l y Søvnda l , form a n d for SF og Jakob Nørhøj, n æstfor man d fo r S F
Med
sine brændende og overbevisende taler var ingen i tvivl. Gerts
også gav ham tilnavnet ’det omvandrende udenrigspolitiske leksikon’.
hjerte bankede for demokrati og social retfærdighed. Allerede som
Også rundt omkring i verden, blandt SF’s samarbejdspartier, støder
16-årig gik han aktivt ind i modstandsbevægelsen. Her stiftede han for
man ofte på folk, der har gode og levende minder om møder med
alvor bekendtskab med kommunisterne og indledte sit livs politiske
Gert. Hans udenrigspolitiske engagement brændte lige til det sidste,
projekt om at udforme en demokratisk socialisme. Som medlem af
hvor han trods sygdom stadig fulgte nysgerrigt med og spurgte til den
redaktionen for det venstreorienterede tidsskrift Dialog var Gert med i
aktuelle politiske situation i Gaza.
kernen af den indre opposition i DKP, og det var også herigennem han
Nok var Gert ideolog og optaget af de store linjer, men aldrig uden
mødte Aksel Larsen, som siden fik stor betydning for hans indsats i
at miste jordforbindelsen. Gennem hele sine politiske karriere beva-
dansk politik. Sovjetunionens invasion af Ungarn førte Gert ind i sit
rede han sin helt egen og uhøjtidelige stil. Det karakteristiske skæg, de
første store politisk-ideologiske opgør: Bruddet med DKP var en reali-
røde seler og sokker i sandalerne afstedkom ikke alene morskab, men
tet og SF så dagens lys i 1959. Gerts glødende og konsekvente forsvar
også respekt. Selv om en kreds af partifæller i sjov dannede ’Forenin-
for en demokratisk socialisme funderet på parlamentariske spillereg-
gen til Gert Petersens forskønnelse’ – kunne det ikke ændre på hans
ler og principper var bærende i hele hans livslange politiske virke i SF.
helt særlige stil.
Den store rorgænger
Skarp debattør
Efter SF’s dannelse blev Gert skribent og senere redaktør på SF Bladet
Ingen var nogensinde i tvivl om, hvor Gert stod. Som formand for SF
helt frem til SF’s succesvalg i 1966, hvor han blev valgt ind i Folketin-
og i sit virke bagefter, var Gert altid en skarp debattør, der sagde sine
get. Christiansborg blev herefter hans arbejdsplads gennem 32 år. Da
meninger uden omsvøb. Han stod urokkeligt fast på sine idealer om
Gert blev formand for SF i 1974 påtog han sig en kæmpeopgave med at
demokrati og solidaritet. Men selv når bølgerne gik højt, havde han
genrejse et parti, der havde været igennem mange opslidende opgør.
stor respekt for andres synspunkter. Han var aldrig låst i en debat,
Det lykkedes, og SF fik sit første store gennembrud i 1980’erne med
men åben for at flytte sig, hvis argumenterne var på plads.
Gert som ’Den Store Rorgænger’: Han stod i spidsen for, at SF åbnede sig for kvindebevægelsen, miljøbevægelsen og fredsbevægelsen. Men i høj grad også for at SF udviklede et levende og debatlystent medlemsdemokrati. Dermed blev grunden lagt for et stærkt SF, der kunne forene de dagsordener, der var oppe i tiden og SF fik sit
GERT stod urokkeligt fast på sine idealer om demokrati og solidaritet
historisk bedste valgresultat i 1987 med Gert som formand. Når Gert gjorde SF til talerør for de folkelige bevægelser, var det ikke udtryk for
Gert blev inspirator for generationer på den danske venstrefløj og vil
opportunisme og kold beregning. Tværtimod stod Gert altid klippefast
blive husket for meget: hans kolossale viden og engagement. Hans
i sin insisteren på, at demokrati, debat og magt til det store flertal er
eminente talegaver. Hans nysgerrighed. Hans konsekvente demokra-
socialismens mål og middel. Ingen socialisme uden en aktiv befolk-
tiske kurs. Og ikke mindst hans dybe interesse for helt almindelige
ning, der tager del i beslutningerne.
menneskers livsvilkår og tro på, at den demokratiske socialisme var
Som politiker var det ikke hverdagens Christiansborg-skærmydsler,
det mest rationelle svar på menneskehedens udfordringer.
der optog Gert. Han havde blikket på de store linier. Gennem hele sit aktive liv skrev han utallige bøger og artikler om de store ideologiske
Naturligt midtpunkt
og ikke mindst udenrigspolitiske spørgsmål. Han kunne formidle
Gert sad i Folketinget indtil 1998. Siden var han aktiv i sin partifor-
mange svære problemstillinger med en klarhed og entusiasme, så alle
ening i Albertslund, i SF’s internationale udvalg og han fattede gerne
kunne forstå det. Gennem årene udviklede han sig til at blive en af
pennen for at skrive skarpe debatindlæg i aviserne. Så vidt det var
Folketingets bedste talere: Han var en mester i at blande social indig-
ham muligt, kom han forbi til SF’s landsmøder og andre store begi-
nation og sarkasme i sine indlæg.
venheder. Derfor havde vi også glædet os til at se ham til vores 50-års jubilæumsfest, hvor han ville have været et naturligt midtpunkt. Selv
Omvandrende udenrigspolitisk leksikon
så Gert også frem til SF’s runde fødselsdag og gav i den anledning
Især udenrigspolitikken optog Gert meget. Op gennem 1980’erne
også udtryk for, at han bryggede på en tekst.
var han en af frontkæmperne i fodnoteperioden, hvor et alternativt
Vi har begge været sammen med Gert i mange sammenhænge og
flertal udenom den borgerlige regering styrede dansk udenrigs- og
nydt hans selskab, hans nysgerrighed, store viden og diskussionslyst.
sikkerhedspolitik. Han rejste meget ud i verden og holdt møder med
Vi vil savne ham, men også glæde os over de mange gode år, som Gert
flere store politiske personligheder. Såvel kammerater som politiske
gav til SF og de mennesker, der var en del af hans liv.
modstandere har altid haft stor respekt for hans kolossale viden, der
15
SF fejrer jubilæet med film, fotos, fest og masser af overraskelser 14. februar i København. Tilmeld dig arrangementet på www.sf.dk/50
t d o g å s R ’ I L B t De Fe jr i n g o g
fes t
Man skulle ikke tro det, men tidens mest fremgangsrige danske parti
God musik og overraskelser
har snart fem årtier på bagen. Det bliver fejret med et brag af en
Du vil igennem hele dagen få lejlighed til at høre musik fra en række
jubilæumsdag lørdag den 14. februar 2009. Rammen bliver det nye IT-
kendte og ukendte kunstnere, og du kan samtidig være en af de aller-
Universitet på Islands Brygge i København, der med sin spændende og
første til at se SF’s jubilæumsplakat, der afsløres ved arrangementet.
moderne arkitektur skyder de næste 50 år i gang for Danmarks bedste
De sidste 50 år med SF dokumenteres i et særligt jubilæumsskrift, der
parti.
bredt fortæller partiets historie, blandt andet med udgangspunkt i de personlige historier, der altid har præget politik. Skriftet lanceres ved
Levende billeder og levede liv Som deltager vil du i løbet af dagen kunne stifte bekendtskab med SF’s historie i film og billeder og få et spændende – og skævt – indblik
arrangementet, så du har mulighed for at blive en af de første læsere af værket.
i de udfordringer, der ligger foran partiet. Du kan selv være med til
Festmiddag
at skrive SF’s historie undervejs på dagen, ligesom du naturligvis vil
Intet jubilæum uden fest, og der er lagt op til et drøn af slagsen, når i
kunne møde de SF’ere, der har været med til at forme partiet sammen
hundredvis af glade SF’ere fra hele landet fejrer partiet med en herlig
med dem, der bærer faklen videre.
festmiddag og efterfølgende koncert til langt ud på aftenen. Vel mødt!
Tilmelding
Tid, sted og transport
SF har nu så mange medlemmer, at der desværre kun er et begrænset antal billetter til rådighed. Skynd dig derfor på nettet, hvor du kan læse mere om programmet, om priserne og hvor du kan tilmelde dig. Seneste tilmelding er fredag 6. februar: www.sf.dk/50 Har du ikke adgang til internettet så kan du ringe til sekretariatet og tilmelde dig på tlf. 3337 4444.
Tid: Lørdag 14. februar 2009 fra kl. 14.00 Sted: IT-Universitetet (ITU), Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S Metro: Islands Brygge Bus: Linje 12, 33, 35
17
SF i Europa-Parlamentet Hvorfor skal SF være repræsenteret i Europa-Parlamentet? SF’s fire spidskandidater har deres gode grunde frem til valget 7. juni
Emilie Turunen
Ole Riisgaard
Der er alvorligt brug for SF i EU, når styrkeprøverne mellem den euro-
Grunden til, at SF skal være i Europa-Parlamentet, er fuldstændig den
pæiske højre- og venstrefløj skal afgøres. Når kursen for fremtidens
samme, som for at SF skal være i Folketinget: Det er kamppladsen.
Europa skal udstikkes, når der skal findes en vej ud af den økonomi-
Europa-Parlamentet er sammen med ministerrådet EU’s lovgivende
ske krise, når social retfærdighed og arbejdstageres rettigheder skal
forsamling. Her vedtages lovgivning, som påvirker europæiske bor-
sikres, og når en ambitiøs klima- og energipolitik skal i hus. Global
geres livsvilkår direkte: klima- og miljøpolitik, forbrugerpolitik, løn-
afhængighed kan ikke fravælges. Det afgørende er karakteren: Skal
modtagerrettigheder. Hvis man bliver væk, så er lovgivningsmagten
det være en nyliberalistisk eller en solidarisk og demokratisk afhæn-
overladt til højrefløjen og markedskræfterne. Hvis man vil igennem
gighed? SF tør vælge side, og vi ved, at EU er en afgørende nøgle.
med sit program er Europa-Parlamentet ikke til at komme udenom. Så enkelt er det.
Fathi El-Abed Jeg er glad for at være i feltet af SF-spidskandidater og vil gøre mit for,
Margrete Auken
at SF får et godt valg. SF står, sammen med Den Grønne Gruppe, med
SF er i Europa-Parlamentet med til at styrke den grønne venstrefløj
en enestående chance: Klimaproblemerne er i dag på alles læber – det
i Europa. Og der er rigeligt med udfordringer at tage fat på: global
er en sejr for SF. Men nu skal vi vise, hvorfor vi har kæmpet for dét her
opvarmning, en ureguleret økonomi, der er løbet løbsk og sociale rettig-
altid. Finanskrisen rammer alle i Europa, og der er gode grunde til, at
heder, der skal styrkes. Vi skal skabe mange nye jobs i hele Europa gen-
vi finder fælles løsninger. Og sammen med en ny præsident i USA skal
nem massive klimainvesteringer, sætte EU ind mod finansspekulanter-
EU sætte nye standarder for, hvordan demokratiske lande skal agere i
ne og skabe ordentlige forhold for europæiske lønmodtagere, så de ikke
verden. Jeg er meget optaget af, at EU bidrager til at løse konflikterne
spilles ud mod hinanden. For SF handler arbejdet i Europa-Parlamentet
især i Mellemøsten fredeligt og demokratisk.
om at skabe politiske resultater, der forbedrer borgernes hverdag.
18
Optakt til valg i EU EU’s borgere skal til stemmeurnerne,
år, men fik selvstændighed i 1991. Store
når der er afstemning til Europa-Parla-
mindretal er historiens fodaftryk mange
mentsvalget i juni. Men hvad sker der i
steder i EU. Hver tredje borger i Estland
andre dele af EU? Hvilke emner berører
har ikke estisk baggrund, mange har
borgerne i andre lande? F! bringer som
russisk. Det påvirker det estiske sam-
optakt til valget reportager fra tre ud-
fund markant.
valgte EU-lande. De tre lande repræsenterer forskellige dele af EU geografisk og historisk. Vi begynder med et ungt medlemsland, Estland. Det blev medlem af EU i 2004. Landet var en del af Sovjetunionen i 51
Estland
Estlands befolkning
Nordligste af de tre baltiske lande. Blev uafhængigt af Sovjetunionen i 1991. Medlem af EU i 2004.
Indbyggertal: 1,3 mio. 26 procent af befolkningen har russisk baggrund, hvoraf mange er russiske statsborgere. 12 procent af befolkningen har slet intet statsborgerskab.
På estiske vilkår Af Ma r ie Schul t z
Passet er gråt, og der står ”Alien” på forsiden. Åbner man det, står der ”undefined” indeni. Statsløs med andre ord. Igor Ivanov er 33 år og
esterne og heroisk krigsindsats for russerne i Estland. DVD’en viser, hvordan politiet angriber en ung russisk mand. ”Jeg
viser sit pas frem. Han blev født i Estlands hovedstad Tallinn i 1975, da
har intet med urolighederne at gøre! Jeg er lige kommet ud fra en bar!”,
Estland var en sovjetrepublik. Men da landet blev selvstændigt i 1991,
råber manden på russisk, mens politiet overfalder ham med vold-
fik han ikke automatisk udskiftet sit sovjetiske statsborgerskab med
somme slag og spark. ”Slå ham ikke ihjel, slå ham ikke ihjel!”, råber en
estisk, som de fleste af sine jævnaldrende.
kvinde fortvivlet.
- Mine forældre er russere, derfor blev jeg ikke automatisk estisk
En anden optagelse fra samme uroligheder viser en ung mand, der
statsborger. Kun borgere, der havde familie i Estland før 1940 – altså,
forbløder på åben gade. Hans død bliver symbolet på den uretfærdig-
før sovjetisk indlemmelse – kunne få statsborgerskab. Vores præsi-
hed, unge russere føler i Estland.
dent, der er født i Sverige og opvokset i USA, fik automatisk statsborgerskab. Han fik endda betalt sit kursus i estisk. Men jeg, der er født i
Parallelsamfund mellem estere og russere
Tallinn og har forældre, der stemte for estisk selvstændighed, er ikke
Det er vigtigt for Ivanov at vise optagelserne, fordi de dokumenterer
statsborger i landet. Det er urimeligt, siger Ivanov.
den uretfærdighed, russerne oplever i Estland. Og som mange estere
Han dannede i 2001 organisationen Youth Union Siin, som i dag er
ikke er klar over sker. De to grupper har ikke meget med hinanden at
den største russiske ungdomsorganisation i Estland. Foreningen arbej-
gøre. De lever som regel helt fredeligt side om side, en del er arbejds-
der for anerkendelse af kulturel forskellighed og for unges deltagelse i
kolleger, men de omgås ikke meget privat.
alle dele af det offentlige liv og beslutningsprocesser, der berører dem
- To tredjedele af esterne har stort set ikke kontakt med ikke-ester-
direkte. Organisationens kontor er lille med papirer, bøger og plakater
ne i landet. Og 39 procent af ikke-esterne har stort set ikke kontakt
alle vegne. Et EU-flag hænger ud fra en computer. Organisationen er
med esterne, fortæller Raivo Vetik, der leder Instituttet for
upopulær blandt de estiske myndigheder og har svært ved at finde
Internationale og Sociale Studier på Tallinn Universitet.
finansiering. Derfor er organisationens folk glade for støtten og samarbejdet med EU.
- Esterne og mindretallene, der hovedsageligt et russisktalende, lever i parallelsamfund. De går i forskellige skoler, taler forskelligt sprog, ser ofte forskelligt TV og arbejder i lidt forskellige brancher.
Symbolsk statue og død
Kontakten mellem dem er med andre ord meget lille, siger den politi-
Ivanov afspiller en DVD på sin computer. Den viser et overgreb på en
ske ekspert.
ung russer i april 2007, da Tallinn var præget af gadeuroligheder pga.
Alligevel har 42 procent af russerne oplevet anspændthed i kontak-
flytningen af en sovjetisk bronzestatue fra centrum af Tallinn til en
ten med estere, og 29 procent har endda oplevet fjendskab. Tallene for
militærkirkegård. Statuen symboliserede sovjetisk undertrykkelse for
esterne er væsentlig lavere.
Bronzesoldaten Flytningen af bronzestatuen fra 1947 fra centrum af Tallinn til en militærkirkegård udløste voldsomme uroligheder i april 2007. For esterne repræsenterede statuen sovjetisk undertrykkelse. For russerne symboliserede flytningen uretfærdighed og mangel på respekt for dem.
Sprogkrav diskriminerer Russernes oplevelse af fjendskab fra estisk side er ofte en udløber af sprogpolitikken i Estland, mener russerne. Det officielle sprog i Estland er estisk, derfor har Parlamentet indført regler om, at man skal kunne tale estisk, hvis man vil arbejde i offentlige job, fx i et ministerium. Selvom flere russere i Estland taler estisk i dag end under sovjettiden, er kun hver tredje flydende på estisk eller kan bruge det aktivt. Hver femte har intet kendskab til det overhovedet. Derfor er formelle sprogkrav på arbejdsmarkedet lig med højere arbejdsløshed for de etniske mindretal.
Sproginspektioner på arbejdspladser Sprogkravene er et af de største problemer for russerne, fortæller Vladimir Velman. Han er parlamentsmedlem for Centerpartiet, der er det parti, flest russisktalende stemmer på. - Sprogkravene gælder i hele landet, dvs. også i de områder, hvor FOTO: Marie Schult z
størstedelen af indbyggerne er russere. Sproginspektioner besøger arbejdspladser og tjekker, om de ansatte taler godt nok estisk. Også på det private arbejdsmarked. Hvis ikke man taler godt nok estisk, får man to måneder til at lære det bedre. Og ellers får man en bøde – ja, eller mister sit arbejde, siger Vladimir Velman. Han kender tre skoleinspektører, der mistede deres job i august på grund af sproginspektioner. Selv i områder, hvor 80-90 procent af indbyggerne er russere, mister folk deres job ved ikke at tale tilstrækkelig godt Han fortæller, at det estiske parlament for nyligt indførte regler om, at 60 procent af undervisningen på russiske gymnasier skal foregå på estisk. >>
Foto:Marie Schult z
estisk, siger politikeren.
20 Igor Ivanov er født og opvokset i Tallinn – men statsløs. Han er formand for den største russiske ungdomsorganisation i Estland og samarbejder med EU og andre europæiske organisationer for at forbedre mindretalsrettighederne i landet.
- Disse regler vil altså gælde skoler i fx Estlands tredjestørste by Nar-
borgerne i Estland og ønsker at undgå konflikter i det estiske samfund,
va, hvor 94 procent af befolkningen er russisktalende. En russisk lærer
siger han.
skal med andre ord undervise på et sprog, hun ikke taler flydende til
- Det estiske samfund er splittet mellem esterne, der bestemmer, og
en gruppe elever, der ikke taler det særlig godt. Det er absurd, siger
russerne, der ikke bestemmer noget som helst. En femtedel af befolk-
Velman.
ningen kan ikke stemme ved nationale valg, fordi de ikke har estisk
Han mener, EU bør engagere sig langt mere i denne problematik.
statsborgerskab. Hvis man ikke kan deltage i samfundet, føler man sig
EU har i Estlands optagelsesproces til EU stillet markante krav til den
som andenrangsborgere, og det øger risikoen for konflikt. Præcis som
estiske lovgivning, så mindretallene fik flere rettigheder. Men det er
vi så det ved ”bronzenatten” i 2007, siger Grigorjan.
ikke tilstrækkeligt, mener Velman. Det estiske parlament bør vedtage alle de regler, EU har omkring beskyttelse af mindretal.
Positivt pres fra EU Organisationen sender jævnligt forslag til forbedringer af mindre-
Fra konflikt til konference
talslovgivningen til parlamentsmedlemmer, ministre og andre. Men
Sprogkravene på arbejdsmarkedet bruges ofte som undskyldning for
den tages ikke med på råd. Og han ville ønske, at EU-repræsentanter,
fyringer, fortæller Rafik Grigorjan. Han arbejdede i 30 år som histo-
der kommer til Estland for at vurdere mindretallenes forhold, ikke blot
rieprofessor på et universitet, men blev uretmæssigt fyret begrundet
talte med officielle repræsentanter, men også med civilsamfundet –
med manglende estisk-kundskaber. Til trods for at nærmest alle hans
med NGO’ere som hans.
studerende var russisktalende. - Derfor besluttede jeg at kæmpe for bedre rettigheder for mindretallene, for jeg var ikke den eneste, der blev ramt af sprog-våbnet. Kort efter urolighederne i Tallinn i 2007 pga. flytningen af den sovjetiske bronzestatue arrangerede han en konference med deltagelse af over 100 mindretalsorganisationer. Formålet var at finde årsagen til urolighederne og forhindre nye konflikter. Efter
- Vi har behov for, at EU lytter. EU kan presse Estland, siger Grigorjan. Også den statsløse Igor Ivanov mener, EU spiller en positiv rolle for minoriteterne. - EU giver penge til udviklingsprojekter. Estland fik først penge til Tallinn, dernæst til den næststørste by. Men da den tredjestørste by skulle modtage penge, ville de estiske politikere sende pengene til den fjerdestørste by. For den tredjestørste by er Narva, hvor 94
konferencen dannede deltagerne House of
procent af indbyggerne er russere. Det
National Minorities in Estonia, en para-
sagde EU nej til. Pengene skulle gå til den
plyorganisation for over 200 NGO’er, med Rafik Grigorjan som formand. - Organisationen arbejder for retfærdighed og lighed mellem
tredjestørste by. Det opfattede russerne som noget meget positivt, fortæller Ivanov på ungdomsorganisationens kontor.
21
Integration i flammer I april 2007 brød voldsomme uroligheder ud i Estlands hovedstad Tallinn på grund af regeringens beslutning om at flytte en bronzestatue fra Tallinns centrum til en militærkirkegård. Statuen var et minde om de sovjetiske soldater, der døde under 2. verdenskrig, men symboliserede for esterne sovjetisk besættelse. - Jeg synes, det var godt, statuen blev flyttet, siger Harry Kattai, en ester i 30’erne. Den var et symbol på den sovjetiske hær. Og hver den 9. maj, kom veteraner med røde flag og drak vodka. Det var en god ide at flytte den til en militærkirkegård, hvor soldater fra den tid ligger, siger Kattai. Det russiske mindretal i Estland opfattede derimod flytningen af statuen som endnu et - En russisk lærer skal undervise på et sprog,
eksempel på regeringens manglende respekt,
hun ikke taler flydende til en gruppe elever, der
og konflikten har skadet integrationsproces-
ikke taler det særlig godt. Det er absurd, siger
sen, viser tal fra Tallinns Universitet.
Vladimir Velman, parlamentsmedlem for Center-
- Oplevelsen af diskrimination faldt frem til
partiet, om Estlands sprogpolitik, der favoriserer
sidste år. Men dér så vi en stigning, der kunne
estisk selv i områder hvor 80-90 % er russere.
forklares med flytningen af bronzestatuen. Men i år er der sket en yderligere stigning. Det betyder, at polariseringen i samfun-
Modstridende krav til EU
det er fortsat, siger
politolog
Raivo Vetik fra
Tallins
Universitet.
Hver 8. borger i Estland er begejstret for EU-medlemskabet. - Før Estland blev medlem af EU, havde man store forventninger til medlemskabet, fordi man kunne se, EU påvirkede estisk lovgivning, så mindretallene fik flere rettigheder. Men i dag mener en del ikke, at EU fremmer deres rettigheder, siger Vladimir Velman, parlamentsmedlem for Centerpartiet, der er det største parti blandt russerne. - Vi synes, EU i sin praktiske politik accepterer, at minoriteterne er andenrangsborgere i Estland. EU skal presse på for, at Estland får ordentlig mindretalslovgivning, ikke mindst en rimelig sprogpolitik, siger politikeren. Han mener heller ikke, EU forstod russernes følelser i konflikten omkring flytningen af bronzesoldaten. På den anden side står esterne og synes ikke, EU markant nok støtter Estland i politikken over for Rusland. Over halvdelen af esterne mener, at Rusland i nogen eller stor udstrækning udgør en trussel imod Estlands selvstændighed. - Jeg er irriteret over, at EU ikke forstår vores situation i forhold til Rusland bedre. De siger altid, vi skal snakke med Rusland, siger Raul, en ester i starten af 20’erne. Han mener, EU ligesom USA skal være hårdere over for Rusland.
Foto:Marie Schult z
Men esterne og russerne har vidt forskellige krav til EU.
22
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.
Deltag i debatten: Fra den 26. januar til den 8. februar er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus
JA / NEJ regulering af finansmarkedet?
Hvordan skal finansmarkedet reguleres, og hvem har ansvaret? Ole Sohn, finansordfører for SF, og Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten
23
O le S ohn
Kære Martin >
M artin Å gerup
< Kære Ole
Troen på, at markedet regulerer sig selv, har ført Danmark og resten af
Stort set ingen argumenterer for, at markedet regulerer sig selv. Markeds-
verden ud i en finansiel krise. På rekordtid er vi havnet i en meget alvorlig
tilhængere fremhæver tværtimod vigtigheden af passende lovgivende
situation, og ustabiliteten i finanssektoren vil få stor betydning for dansk
rammer. Diskussionen handler alene om reguleringens omfang og indhold
økonomi i de kommende år.
– ikke mindst det sidste. Der er brug for en markedskonform regulering,
SF fremlagde som et af de første partier en plan for, hvad der var brug
som fremmer markedsmekanismerne – i modsætning til en regulering,
for til at sikre stabilitet i den finansielle sektor. Siden er vi kommet med
som hæmmer markedet. De primære årsager til finanskrisen er dog ikke
flere forslag til en fortsat sikring af stabiliteten. En skærpelse af tilsynet
for lidt regulering, men en forkert pengepolitik med alt for lave renter især
og hjælp til den finansielle sektor med tilsvarende forpligtigelser har hele
i USA, men også i Danmark og andre lande. Det har ført til en række pris-
tiden været vores tilgang til en løsning på problemerne.
bobler på boligmarkederne og på aktiemarkederne. Krisen opstod da disse
Så jeg siger ja til en øget regulering af det finansielle marked. Det er der
bobler bristede. Forkert regulering (ikke for meget eller for lidt, men for-
behov for både i Danmark og internationalt set. Jeg ser også meget gerne,
kert) spiller også en rolle. Fx har de amerikanske politikere presset kredit-
at der sker et øget internationalt samarbejde på det her felt. EU er nødt til
institutionerne Freddie Mac og Fannie Mae til at låne penge til boliger til
at spille en afgørende og langt mere markant rolle.
mennesker, som ikke havde råd. Derfor gik de konkurs. Mere regulering er
ikke et universalmiddel, som man skal haste igennem. Der er risiko for, at det gør mere skade end gavn. Venlig hilsen Ole
Kære Martin >
Venlig hilsen Martin
< Kære Ole
En naturlig pendant til din snak om de amerikanske politikere er den
Skattestoppet har kun bidraget med en tiendedel af stigningen i huspri-
danske regering. Den har med skattestoppet – og dermed fastfrysning
serne i Danmark. Den vigtigste årsag til boligboblen var en for lav rente. På
af ejendomsværdiskatten – og de afdragsfrie lån været med til at puste
grund af fastkurspolitikken har Nationalbanken ikke kunnet hæve renten.
boligpriserne kunstigt op. Derfor har regeringen været med til at stille
I stedet burde regeringen have kompenseret med en mindre ekspansiv fi-
boligejerne i en økonomisk klemme med de stigende renter og faldende
nanspolitik via mådehold i det offentlige forbrug. Så jeg er enig i, at rege-
boligpriser.
ringen bærer en del af skylden, om end min ”anklagende finger” peger et
Så regeringen har været med til at gøre grunden usikker under finans-
helt andet sted hen end din. Selvom oppositionen – inklusiv SF – har klaget
sektoren. Regeringen har en del af skylden. Det har bankerne også, når de
over nedskæringer i det offentlige forbrug, er sandheden, at det offentlige
har formidlet afdragsfrie lån til nye boligejere med løs hånd.
forbrug i dag er verdens største og udgør en større andel af BNP end ved
Uanset hvis skyld det er, bliver den almindelige dansker taberen, hvis vi ikke sikrer stabilitet i finanssektoren. Derfor kan staten være nødt til
regeringens tiltræden. Den restriktive zonelovgivning, som har forhindret udstykning af grunde, har ligeledes drevet grundpriserne unødigt op.
at indskyde kapital i bankerne. Ikke for bankernes skyld, men for at sikre
Jeg deler ikke din begejstring for at lade staten indskyde mere kapital i
fortsat vækst i samfundet. Men noget for noget: Skal staten indskyde penge
bankerne. Man kunne eventuelt forbedre den første bankpakke, som trak
i bankerne, skal den også sikres aktier, så skatteyderne får en økonomisk
kapital ud af bankerne – stik imod hensigten. Staten bør ikke eje eller drive
gevinst den dag, det igen går godt økonomisk.
banker, ligesom den ikke bør eje og drive industrivirksomheder. Det viser al erfaring. Venlig hilsen Ole
Kære Martin >
Venlig hilsen Martin
< Kære Ole
I SF siger vi ikke, at staten skal eje eller drive banker. Men fordi bankerne
Politikere bør ikke lege privat investor. I stedet kan bankerne udstede nye
har været for letsindigt drevet, kan det ende med at staten må indskyde
aktier, sådan som virksomheder normalt skaffer kapital (når man ikke kan
op til 100 mia. kr i bankerne. Det lægger den konservative økonomimini-
eller vil låne). Første bankpakke trak – imod hensigten – kapital ud af ban-
ster også op til. For de penge skal staten have noget til gengæld – i form
kerne. Det kunne man ændre.
af en passende stor del af gevinsten den dag, der er gode tider igen. Det manglede bare. Bankerne har haft milliard-overskud i flere år.
Den finansielle sektor er i forvejen noget af det mest regulerede i samfundet. Årsagen til krisen er ikke for lidt regulering, men en kombination
Desuden må vi have afdækket, hvordan bankerne er endt i den nuvæ-
af for ekspansiv penge- og finanspolitik. Den cocktail vil altid føre til uan-
rende situation og dermed sikre en bedre regulering fremover. Kendsger-
svarlig adfærd, ligegyldig hvor meget man regulerer. Men det kan altid
ningen er jo, at et for stort spillerum til bankerne – og den øvrige finan-
være en god ide at se på, om den eksisterende regulering skal forbedres.
sielle sektor – ikke virker. Det betyder, at bankerne tager alt for store og
For eksempel kunne man øge bankernes solvenskrav (egenkapital i forhold
usunde risici. Hvis markedet fungerede godt uden regulering, ja så ville SF
til udlån). Dette kan kun ske igennem internationale aftaler på grund af
da ikke kræve regulering. Men det er desværre ren ønsketænkning.
finanssektorens globale væsen.
Til sidst vil jeg høre: Hvad er din holdning til, at økonomiministeren i forbindelse med bankpakken lægger op til, at regeringen skal gå ind og vurdere, hvilke banker der er veldrevne, og hvilke der ikke er? Venlig hilsen Ole
Venlig hilsen Martin
POLITISK DEBAT I SKURVOGNEN Der er en verden til forskel på de politiske diskussioner på Christiansborg og blandt arbejderne på en byggeplads. Men det er vigtigt, at SF er repræsenteret begge steder. En gruppe håndværkere har stiftet SF Byggefagene for at slå et slag for de røde holdninger i skurvognen
med vasken og de 16
medlemmer, som har job i fagbevægelsen. - For os, der arbejder på et fagforeningskontor, kan det være nyttigt at vide, på hvilke arbejdspladser vi kender gode folk. Ofte kommer man jo længere, når det er en kollega på pladsen, der tager en sag op, i stedet for at det er en af dem ”inde fra fagforeningen”,
Af T h o ma s Sæh l Søre nsen og Marie Schultz
Omklædningsrummet
oplysninger, som også kan bruges af de parti-
siger Lars Bæk, der er faglig sekretær i Dansk - Når man har terminer, der skal betales, og
El-Forbund. Han har stemt SF i mange år, men
orangefarvede garderobeskabe til arbejdstøjet
børn, der skal have tøj på kroppen, så rækker
er først blevet medlem for nylig, da han hørte
er småbeskidt. Mudderet fra byggepladsen
dagpengene ikke langt. De er blevet udhulet i
om SF Byggefagene på Facebook, på internet-
bliver til lysegråt støv indenfor i skurvog-
årevis og dækker nu kun halvdelen af lønnen,
tet.
nen – til VVS-montøren Ronni Nielsens store
hvor de i gamle dage dækkede 80 procent.
irritation. Han fejer og rydder op hele tiden
Derfor er man virkelig presset, når jobbet ry-
stifte SF Byggefagene? Der er jo ikke noget,
– som den eneste, synes han. Han kan ikke
ger, forklarer stilladsarbejderen Kalle Jensen.
der hedder SF Folkeskolen?
holde rodet ud og peger irriteret på et par mudrede gummistøvler. - Jeg har lige fejet! Det er Davids kamp mod Goliat!, udbryder han. Men støvet og snavset er ikke den vigtigste
- Mange af ens kollegaer har svært ved
Men hvorfor har det været nødvendigt at
- Jamen, det er jo resten af partiet, siger
at finde arbejde, og man tænker hele tiden
Karsten Hønge, tømrer og folketingsmedlem,
”hvornår bliver det min tur?”. Samtidig kan
og latteren bryder ud i skurvognen.
vi se flere og flere biler med polske num-
Bygningsarbejderne oplever, at holdningen
merplader på byggepladserne. Østarbejderne
til SF har ændret sig markant det seneste år.
modstander for den unge håndværker: Det
er et emne, der kan få bølgerne til at gå højt i
I dag er SF klart en valgmulighed for mange
er Anders Fogh Rasmussen og den borgerlige
skurvognen, fortæller Ronni Nielsen.
af kollegaerne, hvor det før var et parti, man
regering, som fører en politik til skade for lønmodtagerne.
De seks SF’ere er enige om, at østarbej-
grinede lidt af.
derne er velkomne, men det kræver, at de
Skiftet kom i valgkampen2007, hvor SF var
arbejder efter danske forhold, organiserer
i stand til at kommunikere partiets mærkesa-
på håndværkernes forhold. Jeg har meldt mig
sig i fagforeningerne og betaler samme
ger klart og tydeligt.
ind i SF, fordi det er et parti, der varetager
skat som danske kollegaer. I dag er ingen af
interesserne for dem, jeg hører til. Det er et
de betingelser opfyldt: Overenskomsterne
altid huske, hvad Pia Kjærsgaard sagde. Nu
parti for de dårligst stillede og det arbejdende
undergraves, kun tre procent af østarbejderne
kunne de pludselig også huske Villy. Det
folk, siger Ronni Nielsen og understreger, at
er fagligt organiseret, og der fifles flittigt med
betyder ikke, at de så er enige med ham, men
han deler partiets synspunkter på stort set
skatten.
det betyder, at vi har et sted, hvorfra vi kan
- Det er vigtigt, at der kommer mere fokus
alle områder. Ronni Nielsen er en del af det nystartede
- Jeg kan godt forstå, at de organiserede bygningsarbejdere, der nu får fyresedler, er
- Efter en tv-debat kunne folk i skuret
rejse diskussionen og udbygge argumenterne, forklarer Mattias Tesfaye.
SF Byggefagene – et netværk, der i øjeblikket
ved at sprænge i luften. For os her om bordet
Karsten Hønge har været med i SF i mange
består af ca. 30 SF’ere, der arbejder på byg-
handler det om, at den frustration bliver gui-
år. Han har oplevet stemningsskiftet omkring
gepladser i og omkring København.
det i en rigtig retning, siger Mattias Tesfaye.
SF meget tydeligt:
Karsten Hønge har taget en snak om SF og
Holdningen til SF er forandret
altid: ”SF er jo kun for lærere, præster og
den politiske debat i skurvognen – på en byg-
SF Byggefagene er stadig et nyt netværk,
akademikere”, men når jeg møder de samme
geplads nord for København.
men kernen er allerede ved at være godt
mennesker i dag, er de åbne og interesserede
rystet sammen. E-mails med historier om
i SF. Og deres koner er allerede begyndt at
Verdensfjernt Christiansborg
underbetaling og manglende sikkerhed på
stemme på os, så det skal nok komme, siger
To af de emner, der næsten altid kommer op
byggepladserne fyger frem og tilbage mellem
Karsten Hønge med et smil på læben.
diskussionerne i frokostpausen er østarbej-
SF-håndværkerne, og nogle gange kommer der
Seks håndværkere og SF’s erhvervsfører
- For fem-ti år siden sagde mine kollegaer
derne og den voksende arbejdsløshed. - Den politiske debat på Christiansborg er en helt anden end i skurvognen. Politikernes debatter kan nogle gange virke lidt verdensfjerne, mens vi oplever, at vores løn- og arbejdsforhold er under voldsomt pres fra underbetalt udenlandsk arbejdskraft, og mange mister deres jobs på grund af krisen, siger Mattias Tesfaye, der er murersvend og har været medlem af SF i et lille års tid. Han bakkes straks op af de andre.
Foto: Harry Nielsen
24
25
SF Byggefagene
Foto: Jan Grarup, Polfoto
Formålet med SF Byggefagene er at informere om SF’s politik på byggepladserne og få flere bygningsarbejdere organiseret i SF. I øjeblikket arbejder SF Byggefagene med en kampagne om østarbejdere. Netværket har blandt andet lavet en folder til uddeling på arbejdspladser om SF’s plan for, at alt offentligt byggeri skal ske på overenskomstmæssige vilkår. Netværket afholder møder to gange om året. Næste møde er tirsdag 3. februar kl. 16 på Christiansborg, København. Læs om SF Byggefagene og tilmeld dig på: www.sf.dk/ byggefag
SF er et parti for de dårligst stillede og det arbejdende folk R onni Ni e lsen, v vs - montør
26
Carl Pedersen er adjungeret professor ved Center for Amerikanske Studier,
2. halvleg
Copenhagen Business School. Han er forfatter til flere bøger om USA’s samtidshistorie, senest Det andet USA: Fornyelse og frihed i fremtidens Amerika. Hans nye bog, Barack Obama: Bending the Arc of History, udkommer i foråret 2009. Af Carl Pedersen
Obamas USA Forventningerne til USA’s nye præsident Barack Obama bliver svære at indfri. Alligevel kan verden vente sig en præsident med mere internationalt udsyn og vilje til at bygge alliancer end den foregående. Noget tyder også på, at den nye præsident vil give staten mere magt og lancere en ny New Deal, der lagde grunden til den moderne amerikanske velfærdsstat Det
amerikanske præsidentvalg i 2008
samme år blev republikaneren Richard Nixon
satte en definitiv stopper for den republikan-
valgt til USA’s præsident. Nixon spillede
ske modrevolution, der startede i 1968. En
bevidst på den vrede, som hvide vælgere fra
modrevolution, som var et opgør med både
sydstaterne havde imod 1960’ernes sociale og
1960’ernes kulturelle og sociale forandringer
kulturelle revolution, deriblandt borgerrets-
og demokraternes progressive økonomiske
bevægelsens kamp for afro-amerikanernes
politik siden 1930’erne. Modrevolutionen
lighed og frihed. I 1968 skulle Nixon dele
var på mange måder et forsøg på at skrue
stemmer fra frustrerede hvide vælgere med
tiden tilbage til før valget af Franklin Delano
George Wallace, Alabamas guvernør, som
Roosevelt i 1932. Præsidentvalget i 2008 kan
gjorde hvad han kunne for at opretholde ad-
med rette kaldes for det første valg i det 21.
skillelsen mellem afro-amerikanere og hvide
århundrede.
under borgerretsbevægelsen. Tilsammen fik
Valget var historisk, ikke kun fordi Barack Obama bliver USA’s første afro-amerikanske
Nixon og Wallace 57 % af stemmerne. I 1960’erne forfulgte FBI, som hører til under
præsident. Valget var samtidig også et udtryk for et brud med en udenrigspolitik, der har skadet USA’s anseelse i
Obamas USA er på mange måder det stik modsatte af Bushs USA
betød oprettelsen af den moderne amerikanske velfærdsstat, og som på længere sigt havde bidraget til udviklingen
verden og en nyliberalistisk økonomisk politik, der bærer en del af
Justitsministeriet, King for påståede forbin-
af en stor middelklasse. Roosevelts
ansvaret for den nuværende finansielle krise.
delser til USA’s kommunistparti. Nu bliver et
New Deal blev til ikke kun pga. den
barn af borgerretsbevægelsen, Eric Holder,
økonomiske krise, der kulminerede med
den første afro-amerikanske justitsminister.
krakket på Wall Street i 1929. Den var en re-
Der
er en vis poetisk retfærdighed i, at
Barack Obama tages i ed den 20. januar 2009
aktion mod en laissez-faire kapitalisme uden
som USA’s første afro-amerikanske præsi-
I
dent. Valget i 2008 betød nemlig en ende på
erklærede Ronald Reagan, at staten ikke var
grundpillen i den republikanske koalition, der
40 års reaktion mod den borgerretsbevæ-
løsningen, men problemet. Republikanerne
siden 1890’erne havde ført til store sociale
gelse, der havde bidraget til at opfylde den
havde nemlig et andet ærinde udover at spille
uligheder i samfundet. New Deal byggede på
amerikanske tro på, at alle mennesker er
på hvide vælgeres vrede over 1960’ernes
tanken om, at staten kunne og skulle spille en
skabt lige.
sociale og kulturelle forandringer. De ville
positiv rolle ved at overvåge og regulere de
afvikle Roosevelts New Deal politik, der bl.a.
værste uligheder i samfundet og ved at appel-
Den 4. april 1968 blev Martin Luther King myrdet i Memphis, Tennessee. I november
sin indsættelsestale i den 20. januar 1981
nogen form for regulering, der havde været
lere til et kollektivt samfundssind.
27
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der
Deltag i debatten
går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet; højresiden har
Fra den 26. januar til 8. februar er det muligt at debattere kronikkens
haft bolden indtil nu, men det er på tide at vinde den tilbage –
indhold med forfatteren og alle andre, der blander sig i debatten på
velkommen til spillet.
www.sf.dk/2halvleg
Der har været meget tale om, at Obama ville lancere en ny New Deal som præsident. Den
i det transatlantiske forhold. At forholdet til FN formentlig bliver et an-
økonomiske redningsplan han fremlagde i
det end under Bush, kan ses i valget af Susan
december – med massive offentlige investe-
Rice til FN-ambassadør med ministerstatus
ringer i forbedringen af USA’s infrastruktur
(som posten var under Clinton-regeringen).
og skoler – har ligheder med Roosevelts admi-
Rices specialområde er afrikapolitik og
nistration fra 1930’erne.
kampen mod folkemord. Og det er sandsynligt, at kontinentet bliver genstand for større
Valget i 2008 betød ikke blot en ny demokratisk præsident og et demokratisk flertal i
Valget af Roosevelt i 1932 betød en demokratisk domi-
opmærksomhed fra Obama-regeringen. Obamas forslag til klimakontrol er et brud
Kongressen. Også den tredje magtgren bliver
med Bush-regeringens forsømmelse på områ-
tilgodeset. Obama får nemlig formentlig
det. Han ønsker at reducere CO2-udledninger
mulighed for at udnævne flere højesterets-
til 1990-niveauet i 2020 og med yderligere 80%
dommere. Med udnævnelsen af den nuvæ-
inden 2050. EU ønsker en større reduktion,
rende formand for højesteret John Roberts og
og Indien og Kina mener, at USA lover for
især den ærkekonservative Samuel Alito fik
lidt. Så selvom der bliver større velvillighed
George W. Bush sat sit præg på højesteret.
mht. klimaspørgsmål fra den nye amerikan-
Obama kan om ikke standse så stække den
ske regering, er der lagt op til uenighed ved
konservative indflydelse i højesteret.
klimatopmødet i København i år.
Også på det udenrigspolitiske område er der en symbolsk værdi i Obamas valg. Obama
Obamas USA
varede lige indtil 1968. Selv den
henviser ofte til, at han har familie i Afrika
modsatte af Bushs USA. Det er et USA, som
eneste republikanske præsident i den
og Asien. Han har selv tilbragt nogle år som
værdsætter borgerretsbevægelsens arv. Det
barn i Indonesien, verdens største muslimske
er et USA, hvor staten får en positiv rolle at
land. Han har som få andre præsidenter set
spille i den økonomiske politik i stedet for at
USA udefra.
lade markedet få frit spil. Det er et USA, som
nans i amerikansk politik, der
periode, Dwight D. Eisenhower (19531961) accepterede præmisserne bag The New Deal. Det var ikke tilfældigt, at Obama
er på mange måder det stik
Obama har lovet at lukke Guantanamo-
har indset, at det er nødt til at indgå alliancer
projekt om at bygge et motorvejsnet over
basen på Cuba og begynde en tilbagetræk-
og være med til internationale traktater for at
hele USA, da han fremlagde sin økonomiske
ning af de amerikanske tropper fra Irak. Til
afværge krige og den globale opvarmning.
redningspakke i begyndelsen af december
gengæld mener han, at Afghanistan udgør
2008. Det mindede amerikanerne om, at der
den centrale front i krigen mod terrorismen.
uanset i hvilken grad han kommer til at leve
var et tidspunkt, hvor selv en republikansk
Man kan forestille sig, at Obamas opfordring
op til disse forventninger, er det klart, at den
præsident anså det for rimeligt, at staten
til visse europæiske nationer om at yde mere
kommende Obama-regering er begyndelsen til
blander sig i økonomien.
til krigen i Afghanistan vil føre til spændinger
et andet USA i det 21. århundrede.
valgte at pege på Eisenhowers store statslige
Forventningerne til Obama er høje. Men
Jeg tror, det er sundere for vores organisme og for vores jord, hvis vi tænker og spiser bæredygtigt, fortæller Anne Hjernøe, tv-kok i DR2-
FOTO: Lykke Rump
programmerne AnneMad og Frilandshaven.
29
Så kørte jeg laksen på halvanden times skåneprogram på 65 grader
Mad med mening Tv-kokken fra DR2 Anne Hjernøe kommer jorden rundt i sine madprogrammer, mens hun roser det nordiske køkken og opfordrer til, at børnene tager del i madlavningen. Hun er til økologisk og bæredygtig mad, og så har hun tilberedt en laks i en opvaskemaskine Af Rosa Jue l Norde ntoft
- Lyserødt
himalaya-salt er sikkert yndigt, men det gør ikke mig
lykkeligere – flage-salt gør mig lykkeligere. Anne Hjernøes smittende begejstring for mad er den samme, også når hun ikke står foran kameraet i tv-programmerne AnneMad og Frilandshaven på DR2. - Det er de krystaller, du kan knuse mellem fingrene. Det smager
forbi deres tyrkiske grønthandler hver dag, men ikke ved, hvad de skal gå derind for. Nu ser de pludselig, at man kan bruge rosenvand til dét og dadelsirup til dét. Og at grønthandleren faktisk taler dansk – og er sød og venlig. - Der kan jeg mærke hos nogen, der mailer, at det har brudt en grænse – samtidig med, at de pludselig synes, det er sjovt at gå ud og
ikke så salt som andre typer salt, og så er det super-nemt at arbejde
købe ind til hverdag, fordi de kan lave små retter i stedet for én stor.
med, siger hun på samme måde som i fjernsynet.
Så er jeg jo fuldstændig lykkelig, for så er min mission lykkedes, siger
Hun er mad-skribent og tv-kok, oprindeligt uddannet pædagog
hun storsmilende.
med en journalistisk overbygning, og mad er hendes store passion. Fra cafestolen beretter hun livligt – til trods for, at hendes køkken på
Laks i opvaskemaskinen
grund af vandskade er under ombygning og forbudt område, enhver
Foruden AnneMad laver Anne Hjernøe programmet Frilandshaven sam-
køkkenatlets mareridt. Interviewet foregår derfor uden for hjemmet, i
men med Jørgen Skouboe. Hun kokkererer over åben ild, mens han er
en kombineret cafe og bager i Århus, økologisk naturligvis.
praktisk i haven. Programmet har været sendt i forskellige varianter,
- Maden har jeg haft med, fra jeg var helt lille. Jeg husker med mine smagsløg, fortæller hun. I en kold og mørk tid, med finanskrise og andre dystre fremtidsudsigter, lyser 39-årige Anne Hjernøe med sine programmer op i danskernes stuer. For som de otte afsnit af AnneMad er løbet over
senest er det blevet udviklet med bl.a. en skarpere madprofil. - Fra det rustikke – med keramik i haven og fåreuld – til at blive forfinet, ikke på en negativ måde, men sådan, at konceptet er blevet mere stramt, forklarer hun. - Det er gået lidt fra at været et hippieprogram til at være kult. Vi
skærmen, er seertallet bare steget og steget. Typisk anses program-
har ligget nummer ét som det mest sete program på DR2 flere gange.
mer på DR2 med 40.000 seere som en succes: Sidste afsnit af AnneMad
Det er lidt sjovt… vi synes jo selv, vi bare går og nørkler lidt ude i en
blev set af 245.000. Hertil kommer seere på genudsendelsen og på
have.
internettet. Hun forklarer indlevende om programmet. - Jeg laver altid små retter, sådan laver jeg også mad hjemme. Jeg prøver at finde ud af, hvad det er, jeg godt kunne tænke mig at lave, og
Var der ikke noget med, at du lavede en laks i en opvaskemaskine…? Hun lægger an til en lang forklaring med et skælmsk smil på læben. - På et tidspunkt havde jeg spist en del på de der molekylær-
som jeg gerne vil give videre ud til folk, fordi det smager helt fanta-
restauranter, hvor de tilbereder ting på sjove måder, men også piller
stisk.
lidt ved vores bevidsthed omkring mad. Så havde jeg en ide om, at det
Hvert afsnit kommer rundt om et nyt køkken – fra det thailandske
måtte kunne lade sig gøre at pochere en laks i opvaskemaskinen. I de
til det indiske, foruden en indkøbstur til fx den lokale ostehandler eller
store køkkener arbejde de med en maskine, der hedder en ”rouner”,
fiskehandler.
hvor ting tit bliver vakumeret og bliver lagt i vandbad. Der ligger de
- Jeg får temmelig mange seer-mails, og folk synes virkelig, det er fedt at komme jorden rundt. Der er rigtig mange mennesker, der går
så ved 56,7 grader i 24 timer og bliver langtidspocherede. Der kan ikke komme vand ind, og der kan ikke komme saft ud, fordi tingene
30
Det allervigtigste er, at man giver sine børn nogle gode kostvaner
der er i ting, vi dyrker heroppe. Nogle af tingene har en enorm lang udviklingstid, fordi der er så køligt heroppe, hvor de i fx Sydeuropa modnes hurtigt: Vores æbler har mange, mange flere smagsnuancer end et æble, der er dyrket i Brasilien, som tit bare er sødt og parfumeret. Fordi vores vokser over så lang tid, får de en helt anden smag – de er mere syrlige, og der er mange flere smagsnoter i. Så færre ingredienser? - Ja, og andre ingredienser. Jeg bruger fx alt for meget olivenolie i forhold til, hvor mange sjove olier der findes på markedet. Det med at man lige tænker over, hvad vi egentlig har her i Norden eller bare i en radius af 25 km herfra, hvor vi bor. Det er både CO2-mæssigt fantastisk at gøre, og samtidig udfordrer man sig selv kulinarisk, fordi man skal re-tænke sit køkken.
Gode kostvaner til børnene Som seer kan man godt få en smule præstationsangst, når det både skal FOTO: Bjarne Bergius Hermansen
være økologisk, bæredygtigt, sundt, købt i specialbutikker…? - Der skal folk jo gøre, hvad de har økonomi, tid, lyst og overskud til. Jeg kan bare sige, at jeg tror, det er sundere både for vores organisme og for vores jord, hvis vi tænker og spiser bæredygtigt. Et øjebliks alvor strejfer hendes ansigt – og forsvinder igen. - Men jeg er jo heller ikke hundrede procent fanatisk, kan man fx få økologisk mangochutney?, spørger hun så. - Lad være med at skyde for højt over målet – det er jo ikke hjernekirurgi, det er mad.
er pakket hermetisk ind. Så jeg gik ned til fiskehandleren og købte en lakseside. Jeg have noget krydderurtesmør med, som jeg puttede på, og så fik jeg ham til at vakumere den.
Hvis man skulle prioritere, hvad er så det vigtigste? - Jeg tror, det allervigtigste er, at man giver sine børn nogle gode kostvaner. Jeg synes, jeg møder mange unge, der ikke ved ret meget
- Så ringede jeg til L’easy og spurgte, om de ikke kunne komme og
om, hvordan man laver mad eller om råvarer i det hele taget. Det er
stille en opvaskemaskine op ude i Frilandshaven. Det kunne de ikke,
ærgerligt. Jeg er bange for, at vi er ved at tabe en ret stor generation
det var simpelthen for langt ude, syntes de. Så sagde jeg: ”Jeg har set
af unge på jorden, fordi forældrene ikke prioriterer kostvanerne særlig
i fjernsynet, at I reklamerer med, at I ikke går før lortet virker, så nu
højt. Det betyder meget, hvis man gider gå i køkkenet med sine unger
kommer I herud”. Og så kom de og satte en opvaskemaskine op. Så
engang imellem og lære dem nogle basale ting og nogle enkelte retter.
kørte jeg laksen på halvanden times skåneprogram på 65 grader.
Prioritér tiden, siger hun opfordrende og smiler igen.
Anne Hjernøe griner højlydt. - Vi havde simpelthen den mest perfekt pocherede laks, jeg nogen sinde har smagt.
- Jeg tror, der sker noget mellem mennesker, der sidder ved det samme bord og spiser det samme måltid. Jeg tror, det er godt for os som familier og som mennesker.
Det nordiske køkken rykker Med i nærheden af 500 kogebøger på reolen har tv-kokken godt greb om gastronomien. - Det helt store de sidste par år – og som fortsat vil være det – er Det nordiske køkken. Det er faktisk en nyopfindelse, for vi har jo aldrig haft et fælles nordisk køkken. Hun tager en tår af den danske, varme hyldeblomstsaft foran sig som for at understrege pointen. - Du kan gå i ethvert supermarked og købe mango, citrongræs og limefrugter, men du kan ikke få multebær eller rensdyr. I Finland sælger de 40 forskellige vilde bær kommercielt, hvad har vi i Danmark? Vi har stort set ikke nogen, og af de bær, vi dyrker herhjemme, er der måske 10 på en god dag i medvind. Der er simpelthen en rigdom deroppe,
Kommende tv-programmer og bog-projekt Anne Hjernøe vil producere og vise flere tv-programmer i 2009, og så arbejder mad-entusiasten på en bog om kræft og kost. Efter en veninde blev syg af – og helbredt fra – kræft, er de to gået sammen om et projekt, der vil fokusere på forholdet mellem sygdom og sundhed. Således fortsætter Anne Hjernøe ad det kulinariske spor, og der er bestemt ikke skruet ned for blusset. - Jeg kan mærke, jeg synes, det er enormt vedkommende. Når man har en mission med det, så er det bare så fedt.
Frilandshaven Første program i 2009 bliver vist i maj
som vi vil have enorm stor gavn af, hvis vi udveksler med hinanden.
AnneMad
Heldigvis er der nogen, der er ved at sætte det i system.
Nye programmer i 2009 bliver vist i august og oktober
Hendes mørke øjne gløder af glæde, mens hun uddyber. - Foruden kun at bruge vores egne og hinandens råvarer handler Det nordiske køkken om renhed. Det er en anden renhed og smag,
Bog om kræft og kost Udkommer i oktober 2009
Holdninger og fotos online D I SF’s medlemssystem kan du debattere med andre SF’ere – nu i både
åbne og lukkede fora. Og du kan dele dine SF-fotos med resten af verden
Information til dig som medlem ’Min Side’ i SF’s medlemssystem er din helt personlige side på internettet, hvor relevant information for dig om SF og dit medlemskab findes. Her bliver lagt informationer, som kun vedkommer SF’s medlemmer. Det betyder, at visse informationer ikke længere er tilgængelige på SF’s åbne hjemmeside, men kun for dig som medlem – hvis du er logget på: www.sf.dk/login. Se, hvordan du logger på i boksen nederst.
Debat i åbne og lukkede fora Er du aktiv i et af SF’s udvalg eller netværk, har du nu mulighed for at udveksle meninger og distribuere tekster til resten af gruppen. Alle udvalg og netværk har fået deres eget forum i medlemssystemet, som gør det lettere at kommunikere på tværs af gruppen. Er du ikke tilknyttet en gruppe, kan du stadig debattere med andre SF’ere på den frie medlemsdebat: www.sf.dk/medlemsdebat
Fælles fotos på net tet Tager du mange fotos – eller skal du af og til bruge SF-fotos, så brug Flickr. På www.flickr.com/sfpolitik har SF lagt en masse fotos op, som alle frit kan bruge – her finder du fotos af MF’ere og fotos fra SF-begivenheder. Tager du selv fotos, som du gerne vil stille til rådighed for hele SF og omverdenen, så kan du oprette din egen Flickr-konto. Det koster ikke noget – du skal bare huske at bruge SF’s nøgleord. Du kan få information om hvordan her: www.sf.dk/flickr
Log dig ind på systemet www.sf.dk/login Log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin guiden online: Gå på internettet, indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. God fornøjelse! Har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: sf@sf.dk.
Har SF din e-mail-adresse? For at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. Den får du på e-mail. Har du ikke modtaget en e-mail fra partikontoret om medlemssystemet, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. Send derfor dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk
32
Discountforbud mod Klyngebomber Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet har med succes presset på for at få forbudt klyngebomber. Et forbud er nu en realitet, men selvsamme våben er fortsat blåstemplet i FN-regi med støtte fra den danske regering Af G i tte Kv i st
De
små, ueksploderede granater ligger i beboelsesområder og på
markerne med oliventræer. Strøet ud over det sydlige Libanon med rund hånd under Israels angreb i sommeren 2006. Det syn mødte Eva Veble, som er leder af Folkekirkens Nødhjælps afdeling for humanitær minerydning, da hun kort efter angrebet, hvor der blev brugt klyngebomber, besøgte Libanon i 2006. - Det var utroligt, at der på så kort tid kunne blive spredt så mange bomber, konstaterer Eva Veble. Hun er medlem af Koalitionen mod Klyngebomber, CMC, der er en international organisation, skabt af NGO’er.
Hvad er klyngebomber?
Ifølge Folkekirkens Nødhjælp blev der under konflikten i det sydlige
Klyngebomben er et våben, der bliver nedkastet fra fly. Bomben består af en beholder fyldt med såkaldt subammunition, som oftest er mængder af små sprænggranater, men det kan også være brandbomber eller kemiske granater. I en vis højde over landjorden åbnes beholderen og de mindre granater spredes over området, og alt bliver ramt – også civile. Nogle klyngebomber eksploderer ikke umiddelbart, men bliver liggende på jorden som en slags landminer. Dermed kan de koste civile ofre i måneds- eller årevis efter, at de er kastet.
Libanon kastet omkring fire millioner klyngebomber, hvilket har resul-
Kilde: www.da.wikipedia.org
Margrete Auken, der er medlem af Den Grønne Gruppe i Europa-
teret i civile dødsfald og lemlæstelser. På verdensplan er 98 ud af 100 ofre for klyngebomber civile, og 27 af dem er børn. - Det er et helt igennem modbydeligt våben. Vi hører alt for ofte om tilfælde, hvor et barn samler en ueksploderet bombe op, i den tro at det er legetøj, og bliver dræbt eller lemlæstet på stedet, siger SF’eren Parlamentet.
Områder med ueksploderede klyngebomber
Moralsk forkasteligt
Libanon, Indokina, Kosovo, Afghanistan, Irak og Vestsahara. I Vietnam dræbes der fortsat omkring 300 mennesker af klyngebomber om året - bomber der blev kastet ned over landet under Vietnam-krigen.
I sidste måned satte 107 lande imidlertid deres underskrift på Den
Kilde: www.da.wikipedia.org
internationale Konvention mod Klyngebomber. Det skete i den norske hovedstad Oslo, og med underskriften forpligtede landene sig til at forbyde produktion, brug, opbevaring og salg af klyngebomber samt at hjælpe civile ofre og rydde op i berørte områder, hvor ældre klynge-
33
Det er et helt igennem modbydeligt våben Ma rgrete Auken
bomber fortsat ligger og kun er en berøring fra at eksplodere. Danmark, Storbritannien, Frankrig og Tyskland er blandt de 18 ud af 26 NATO-lande, der har skrevet under på den såkaldte Oslo-aftale. - Personligt er jeg meget glad for det. I vores arbejde ser vi skaderne
landminer, som vi for længst er blevet enige om, er noget skidt. Derfor forventer jeg, at Danmark bliver blandt de ti første lande til at ratificere Oslo-aftalen, siger Pernille Frahm og tilføjer, at fire lande, blandt andre Norge og Irland, allerede har sat handling bag underskriften.
efter klyngevåben, og nu er bomberne endelig blevet stigmatiserede. Når 18 NATO-lande har skrevet under, bliver det meget svært – hvis
Bange for storebror
ikke umuligt – for USA at bruge klyngebomber i luftangreb igen,
Med aftalen i Oslo kunne det derfor forventes, at klyngebomberne
mener Eva Veble.
snart er fortidige våben, men så enkel er situationen ikke.
Flere lande, der producerer klyngebomber, har dog undladt at skrive
- Danmark har ikke spillet en særlig smuk rolle i denne sag, fordi vi
under på forbudet. Det gælder blandt andre USA, Rusland og Kina.
ikke har lagt pres på USA for at få landet til at stoppe med at pro-
Ifølge Udenrigsministeriet betyder det, at 90 procent af klyngevåben i
ducere og bruge klyngebomber. Det er rigtig skidt af Danmark, at vi
verden falder uden for aftalen. Alligevel anser folketingsmedlem for SF
åbenbart ikke vil genere storebror, og jeg er skuffet over, at mit land er
og medlem af Forsvarsudvalget, Pernille Frahm, underskrifterne i Oslo
så svagt i denne sag, siger Pernille Frahm.
for at være et kæmpe skridt i den rigtige retning. - Oslo-aftalen gør det moralsk forkasteligt at bruge klyngebom-
I FN-regi foregår der nemlig fortsat forhandlinger om en anden konvention, der er en slags discount-udgave af Oslo-aftalen, og som derfor
berne. Ved at det i den offentlige opinion bliver forargeligt at bruge
kan ende med at underminere den. Det er forhandlinger om rammerne
klyngebomber, vil der blive lagt ekstra pres på for et totalt stop,
for FN’s konvention om konventionelle våben. De vigtigste af de lande,
vurderer hun.
som producerer og bruger klyngevåben, er med i forhandlingerne. Og USA presser på for, at klyngebomberne fortsat skal være blåstemplede,
Kritisk resolution
mens Danmark indtil nytår har været forhandlingsleder.
I Europa-Parlamentet er Margrete Auken enig. - Det er naturligvis et kolossalt stærkt signal, når 107 lande under-
Hvorfor udvande forbud
skriver sådan en aftale. Det er ikke bare en symbolsk handling fra små
Fra Strasbourg fortæller Margrete Auken, at det har vakt undren
lande uden militær indflydelse. Lande som Storbritannien er allerede
blandt Danmarks europæiske samarbejdspartnere, at den danske rege-
begyndt at skille sig af med deres lagre af klyngebomber, fortæller hun.
ring har spillet på to heste.
Når det overhovedet er lykkes at få lavet en aftale, skyldes det i høj
- Flere kollegaer i Europa-Parlamentet har spurgt, hvorfor Danmark
grad det arbejde, som Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet har
i selskab med lande som Kina, Israel, Rusland og USA aktivt har mod-
lagt i sagen.
arbejdet en effektiv konvention mod klyngebomber. Idéen om, at det er
- Vi har i gruppen arbejdet hårdt for at få EU til at tage aktivt
bedre at have en udvandet konvention mod brugen af klyngebomber, er
stilling til spørgsmålet om klyngebomber, og i november sidste år
skrupforkert, mener Margrete Auken, der alligevel er fortrøstningsfuld.
lykkedes det at få vedtaget en kritisk resolution i Europa-Parlamentet,
- Om få år vil vi kunne sige endegyldigt farvel til klyngebomber, for
der kraftigt opfordrer medlemslandende til at underskrive aftalen,
presset stiger løbende på de store militærmagter som USA, Rusland og
forklarer Margrete Auken.
Kina for at få lagt dette forældede våben på hylden, vurderer Margrete
Og det er ikke et sekund for tidligt.
Auken. Det skønnes, at der i dag opbevares op mod en milliard klynge-
- Klyngebomber er et uacceptabelt våben på linje med napalm og
bomber alene i Europa.
34
Uden filter
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Denne gang er klummen skrevet af to personer. Af Nanna W. Gotfredsen, jurist, og Liese Recke, psykolog, begge fra Gadejuristen, som arbejder med hårdt belastede stofbrugere og skadesreduktion.
Selektiv forståelse for skadesreduktion? 2009
bliver året, hvor de første danske stofbrugere vil blive
De mange paralleller og ligheder mellem kriminaliserede hhv.
tilbudt værdighed, sundhed og overlevelse gennem tilbud om
stofbrugere og sexarbejdere, deres alvorlige sociale problemer
heroin-ordination som en integreret del af det etablerede be-
og truslerne mod deres sundhed og velfærd, er markante, og
handlingssystem. Efter mere end et årtis heftig debat, under
den internationale skadesreduktionsbevægelse har derfor
hvilken flere end 3000 unge mennesker led en alt for
forstået at tage også sexarbejderne under sine vinger.
tidlig, ensom og brutal død, er vi der endelig. Og hvordan var det så lige vi nåede hertil? Det var SF, der førte an i denne kamp. Det var SF’s
Helt som det gælder for brugere af rusmidler, gælder det også for sexarbejdere, at de er lige så forskellige som alle andre og har vidt forskellige behov og ønsker. Vi må
daværende socialpolitiske ordfører Villy Søvndal, som
involvere dem, lytte fordomsfrit og sætte ind med en
havde og viste modet til at komme de mest udsatte
bred og nuanceret vifte af tilbud og muligheder. Ingen
medborgere til undsætning. Han besøgte stofbrugerne
sexarbejdere, heller ikke dem på gaden, efterlyser den
på Maria Kirkeplads, så og forstod deres elendighed og
kriminalisering, som særligt nogle SF’ere er fortalere for.
kvitterede umiddelbart med først en heroinhøring i
Ingen! En mindre gruppe sexarbejdere har særdeles alvor-
Folketinget og dernæst det første af flere beslutnings-
lige sociale problemer, som politikere af en hvilken som
forslag om dansk heroinbehandling. Det var Villy
helst overbevisning i et velfærdssamfund burde have som
Søvndal, der formåede at parere de utallige myter og at
højeste prioritet at afhjælpe. Mens sexarbejde for dem
stå den massive dæmonisering og modstand igennem.
er mere en løsning, end et problem, kan deres egentlige
Vi har anset SF’s kamp for dansk heroinbehandling
problemer endda forholdsvis enkelt afhjælpes. Hvis man
som et udtryk for en dybere forståelse af, at vi ikke
vil. Enhver kriminalisering vil til gengæld alene forværre
kan nøjes med at forholde os til problemer, der direkte
deres situation. Andre, en noget større gruppe, beder om
relaterer sig til narkotika. Også de meget alvorlige
noget så beskedent som faglige rettigheder. Lytter SF?
skadevirkninger, der udspringer af den førte narkotika-
Er SF overhovedet i kontakt med sexarbejderne?
politik og -lovgivning, skal håndteres. Om man så har
På narkotikaområdet trådte SF i karakter, trådte
de allerbedste intentioner, kan man alligevel komme til
ud af problematisering og dæmonisering, stillede sig
at fremme det stik modsatte. Heroinordination var et
på stofbrugernes side og viste udsyn, vision og en
nødvendigt skadesreducerende skridt at tage. Lykkelig-
løsningsvilje, der nu endelig bliver virkelighed for de
vis forstod SF dette. For længe siden. Som de første.
mest belastede stofbrugere. Skal vi virkelig runde
SF’s politik i forhold til sexarbejdere og sexarbejde er
en kriminalisering på prostitutionsområdet, hvor
på denne baggrund imidlertid komplet uforståelig. Over
sexarbejderne overlades den tunge byrde af de ”gode
hele verden kæmper sexarbejdere med og mod de alvor-
viljer”, og må lide under de voldsomme skadevirknin-
lige skadevirkninger som følger af alle former for krimi-
ger, før SF vil møde sexarbejderne og komme dem til
nalisering af prostitutionsområdet. Skadevirkninger
undsætning?
der er langt mere alvorlige, end det en kriminalisering angiveligt skal forestille at udgøre en beskyttelse imod.
Se SF’s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagges
Skadevirkninger, som sexarbejderne selv står i første
svar på de spørgsmål som skribenterne stiller på:
række til at bære. De dårligst stillede står allerforrest.
www.sf.dk/udenfilter
Rundt om SF
Jubilæumsskrift
SF’s landsmøde
SF fylder 50 år til februar, læs om fejringen på side 16. I forbindelse med jubilæet udgiver SF et jubilæumsskrift, der beskriver SF fra mange vinkler, gennem 50 år, og som partiet er i dag. Det er produceret af forfatter og journalist Eva Nystad.
SF’s landsmøde holdes i dagene 25.–26. april 2009 i Radisson SAS Scandinavian Congress Centre i Århus. Landsmødet drøfter – med udgangspunkt i hovedbestyrelsens beretning – partiets arbejde, lægger den politiske hovedlinje og vedtager aktuelle udtalelser. Landsmødets dagsorden kan fra ca. 10. februar ses på www.sf.dk/lm
Jubilæumsskriftet udkommer i forbindelse med jubilæumsdagen den 14. februar. Det vil kunne købes på dagen og via SF’s hjemmeside. Nærmere information på www.sf.dk/50 så snart det er trykt.
SF’s spidskandidater til EuropaParlamentet SF’s medlemmer har ved urafstemning valgt partiets spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget i juni. De fire spidskandidater er: Margrete Auken 1150 stemmer Emilie Turunen 690 stemmer Fathi El-Abed 411 stemmer Ole Riisgaard 346 stemmer Der var 15624 stemmeberettigede medlemmer. 2370 medlemmer deltog i afstemningen svarende til 15,2 %.
Frist for at fremsætte forslag er 26. januar. På hjemmesiden kan du se øvrige frister og efterhånden finde de dokumenter, der skal behandles på landsmødet. Delegerede vælges af partiforeningerne, én delegeret pr. påbegyndt 40 medlemmer. Det er også muligt at deltage som tilhører.
Christiansborg 1240 København K
Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nummer 46698
Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk
Kalender
02.02 Mød de opstillede BR-kandidater Forud for urafstemning om kandidater til Borgerrepræsentationen holder SF-Kbh præsentations- og debatmøde. Mere info: www.sfkbh.dk 2. februar, kl. 19-21 Cafeen, Kapelvej 44, København N
F! lever op til forventningerne Af Rosa Jue l No rd e ntoft , re d akt ø r
Mere end 1800 medlemmer af SF deltog i F!’s læserunder-
03.02
søgelse på internettet i forlængelse af sidste nummer i
Møde i SF Byggefagene
lodtrækningen om biografbilletter og rødvin, de har fået
SF’s netværk for bygningsarbejdere afholder halvårligt møde i København om SF’s indsats mod østeuropæiske lønninger, snyd og underbetaling på arbejdspladserne. Læs mere på side 24.
november 2008. Det er vi på redaktionen rigtig glade for. Tak til alle, der deltog! Seks læsere er blevet udtrukket i direkte besked.
Mangfoldig læserskare Undersøgelsen tegner et billede af en mangfoldig læserskare, der fordeler sig ligeligt på køn og er repræsenteret bredt
3. februar 2009, kl. 16 Christiansborg, København K
i alle aldersgrupper og over hele landet. Hovedparten af læserne er i arbejde, og størstedelen beskæftiger sig inden for undervisning, social- og sundhed. Lidt over halvdelen
14.02
af læserne har været medlem af partiet i under to år, mens
SF’s 50 års jubilæum
30 siders kommentarer
Vær med til at fejre SF’s første 50 år med et brag af en jubilæumsdag sammen med SF’ere fra hele landet. Læs mere på side 16.
mere end en fjerdedel har været med i mere end fem år.
F! lever i udpræget grad op til læsernes forventninger om, hvordan SF’s medlemsmagasin skal se ud, og hvad det bør indeholde. Om udseendet ytrer kun hver tiende, at de i mindre grad er tilfredse eller slet ikke er – om indholdet
14. februar, kl. 14-02 IT-Universitetet, København, Rued Langgaards Vej 7, København S
er det knap 15 %. De tørre tal er altså et skulderklap til redaktionen, som understøttes af de mere end 30 siders kommentarer, der vidner om mange engagerede læsere. Svarene på de mange spørgsmål og kommentarerne, der
25.04-26.04 Landsmøde 2009
SF’s årlige landsmøde. Læs om landsmødet på side 35. 25. og 26. april Radisson SAS Århus, Magrethepladsen 1, Århus C
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
dækker et stort spektrum af ideer og holdninger, glæder vi os til at bruge i det fremtidige arbejde med F! Til de læsere, der ønsker at læse F! online, så findes det på www.sf.dk/f Fortsat god læselyst!