Magasinet F! 2-09 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 2 | Marts 09

Skuespiller. . André Babikian .v

SPANIEN TIL KRISEVALG Valg til Europa-Parlamentet

Tema: Kønsligestilling • Far på barsel • Mere barn, mindre køn • Nye stemmer i debatten

Indhold

Klar politisk forskel på rød og blå

Tema: Kønsligestilling

Far som primær omsorgsperson

Bare et menneske

Mere barn, mindre køn

Nye stemmer i ligestillingsdebatten

Spanien går til krisevalg

Selvstyrefeber splitter Spanien

Optakt til EP-valget fra andre dele af EU

Fra Føtex til Folketinget

SF i Europa-Parlamentet

SF forbereder sig på regeringsdeltagelse

Interview med Jakob Nørhøj, SF’s næstformand,

om temaer på landsmødet

Mere kollektiv trafik i Danmarks udkantsområder

Bog af Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører

Argumenter fra SF’s spidskandidater

Versus med Pia Olsen Dyhr og

Lars Barfoed, transportminister

Kom til fadet

Klar til kommunalkamp

Flerstemmig vision for uddannelsessystemet

2. halvleg af Steen Nepper Larsen og Erik Schmidt,

bestyrelsesmedlemmer i SOPHIA

Europa – mod højre eller venstre?

SF’s jubilæumsplakat af Erik A. Frandsen, kunstner

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Kvist, Tasja Parize, Rosa Juel Nordentoft, Emilie Turunen, Fathi El-Abed, Margrete Auken, Ole Riisgaard, Marie Schultz, Pia Olsen Dyhr, Lars Barfoed, Steen Nepper Larsen, Erik Schmidt, Gitte Roe Eriksen og Preben Brandt Forsidefoto: Justin Hummerston

xxxxxxxx leder

Klar politisk forskel på rød og blå

Engang

imellem kan man i TV, radio

og aviser møde politiske kommentatorer, der har det mystiske standpunkt, at der ikke længere er nævneværdig politisk forskel mellem den røde og den blå blok i dansk politik. Det kan man enten ryste på hovedet af – eller man kan glæde sig over, at vi har et rummeligt arbejdsmarked,

hvor der også er plads til, at folk uden de helt store ana-

I demokratiets tjeneste

lytiske evner kan tjene til dagen og vejen som politiske

Interview med André Babikian, skuespiller

kommentatorer. Når det handler om at komme med politiske løsninger

på krisen, er de politiske forskelle mellem regeringen og

Tilpas dine oplysninger selv

S-SF alliancen så store, at selv en blind mand kan se dem. Danmark står midt i den alvorligste krise i flere årtier.

Uretfærdig ulighed i sundhed

formand for Rådet for Socialt Udsatte

Hver uge mister 1.000 danske lønmodtagere jobbet, og der går sjældent en dag uden nye deprimerende nyheder

Uden filter af Preben Brandt, dr. med.,

om massefyringer i industrien eller byggeriet. Regeringen snorksover og foretager sig ikke noget. Statsministeren har været meget sen til at erkende

Rundt om SF

krisens omfang. Han har forsømt at udvise rettidig omhu. Så sent som i sin nytårstale sidste år mente statsmini-

steren, at ”den største risiko for dansk økonomi er, at det

Kalender

faktisk kommer til at gå for godt”. På den anden side står oppositionen med klare bud på, hvordan vi kan komme gennem krisen, skabe nye arbejdspladser, forny velfærden og sikre grøn omstilling. SF har bl.a. præsenteret en omfattende plan for istandsættelse af de nedslidte skoler. Vi har foreslået, at der sættes gang i byggeriet af billige, almennyttige boliger. Og vi har foreslået en smart model for, hvordan vi kan få energirenoveret danskernes huse og lejligheder. Vores forslag hænger sammen og slår tre fluer med et smæk: Vi får skabt jobs, vi får løftet velfærden og vi mindsker energiforbruget til gavn for klimaet. Hvis ikke man kan se forskel på os og regeringen, bør man opsøge en øjenlæge! Dette nummer af F! har fokus på ligestilling. Også her er der markant politisk forskel på rød og blå blok. I dag kan ingen huske, hvem der er ligestillingsminister. Når vi får en ny regering, skal ligestillingen op på dagsordenen.

For eksempel når det handler om barsel til fædre, hvor vi halter langt efter de øvrige nordiske lande. Regeringen kan ikke se problemet, mens oppositionen er helt enig om, at mindst tre måneders barsel skal reserveres til fædrene. Det vil være godt for ligestillingen. Det vil være godt for børnene. Og det vil såmænd også være godt for fædrene.

Næste nummer udkommer: sidst i maj 2009

Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk

F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk Trykt på: Galleri One, Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000

Villy Søvndal

tema

TEMA: KØNSLigestilling Om få dage er det 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen minder os hvert år om, at der stadig ikke er ligestilling mellem mænd og kvinder. Kvinder får væsentligt mindre i løn end mænd, og de er ikke repræsenterede på lige fod med mændene i landets besluttende organer. Mænd får ikke lov til at være fædre for deres spædbørn, fordi stereotype kønsforestillinger præger både lovgivningen og hverdagen i hjemmet og på arbejdet. Samtidig halter Danmark langt bagud i forhold til Norge og Sverige, der er meget længere fremme i arbejdet med at skabe rum for mangfoldighed – for både børn og voksne, uanset køn. Men nye stemmer er på vej.

FAR som primær omsorgsperson Lang barsel for fædre bliver ikke længere opfattet som en maskulinitetsdræber. SF vil styrke udviklingen ved at give fædre tre måneders øremærket barsel med lønkompensation

- Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere morsyge, fortæller Dennis Nedergaard, som

foto: Trine Bukh

netop har været på barsel.

foto: Trine Bukh

tema

Det er gĂĽet op for mange mĂŚnd, at de snyder sig selv, hvis de vĂŚlger barsel fra Ke n n et h Re i n i c ke , m a n d efo rske r

Øremærket barsel til fædre i Norden

Far på barsel – på Facebook På Facebook på internettet har Pernille Vigsø Bagge oprettet en gruppe for fædre på barsel, hvor de kan dele erfaringer og støtte op om den øremærkede barselsorlov. Søg på ”Far på barsel” og klik på fanebladet Groups. Eller indtast adressen: www.facebook.com/home.php?#/group. php?gid=51251901155

Tvillingerne Bastian

og Jonathan på 15 måneder er netop startet i

I gennemsnit er danske fædre hjemme i 3,8 uger ud af de mulige 52 ugers barsel. Sverige har to måneders barselsorlov til fædre og i Norge kan fædre få samlet fem ugers orlov, men i snit er de hjemme med løn med barnet i 6,5 uger. Island giver fædre tre måneders øremærket barsel, og ni ud af 10 fædre bruger deres barsel.

uger og i Island har fædrene 12 ugers barsel.

vuggestue. I de sidste seks måneder har de ellers været hjemme sammen med deres far. - Det har været super fedt. Jeg vil gerne tidligt knyttes til mine

- Det handler ikke kun om, at mænd skal tage sig sammen, og myndighederne skal lovgive. Det handler i høj grad også om relationen mellem kønnene og det monopol, som kvinder har haft på barsel, så

børn, så min barsel har slet ikke været et debatemne mellem min kone

der er modstand og træghed mange steder fra. En øremærket barsel,

og jeg, fortæller tvillingernes far, 37-årige Dennis Nedergaard, som er

som kvinder ikke kan tage, vil gøre, at der ikke er mere at rafle om.

håndværker hos Novo Nordisk.

Det er en win-win situation, mener Kenneth Reinicke.

Hverdagen som fuldtidsfar har budt på milepæle som tvillingernes første skridt og første parket til at opleve drengenes triumf, da vindu-

Øremærket barsel

eskarmen for første gang blev indtaget på egen hånd.

Ifølge mandeforskeren vil hele diskussionen om delt barselsorlov da

- Drengene har fået en stærk tilknytning til mig og er ikke længere

også virke ganske forældet om få årtier. - Når der engang kommer et regeringsskifte, vil noget af det første,

morsyge. Inden jeg kom på barsel, gik de eksempelvis til hende, når de var kede af det. Nu kommer de oftest til mig, og det er fedt at opleve,

vi vil se, være en øremærket barsel til mænd. Derfor er jeg også sikker

fortæller Dennis Nedergaard.

på, at vi om 20 år vil grine af den periode, hvor fædre måtte slås for at komme på barsel, siger han.

Maskulinitet ikke i fare Hans arbejdsplads Novo Nordisk tilbyder ud over tre ugers fædre-

I Folketinget er oppositionen nemlig allerede enedes om, at tre måneders barsel skal reserveres til fædre.

barsel kort efter barnets fødsel også 32 ugers barsel med fuld løn til

- Vi vil udstyre mænd med en rettighed. Som det er i dag oplever

deling mellem forældrene, og Dennis Nedergaard har ikke oplevet,

de ofte chikane fra arbejdspladsen, og mødrene holder også godt fast i

at kollegaer eller chefer har rynket øjenbryn over, at han har valgt at

den lange barsel. Derfor skal de have et lille lovmæssigt skub fremad,

benytte sig af tilbuddet.

forklarer folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge, som er SF’s ligestil-

- På Novo er barsel noget, som vi mænd tager, konstaterer han.

lingsordfører.

Dennis Nedergaards valg som far får mandeforsker Kenneth

For at forhindre, at økonomiske grunde skal afholde familier fra at

Reinicke fra Roskilde Universitetscenter til at konstatere, at han er

benytte retten, vil mændene kunne få en lønkompensation på op til

en mand, der tager ansvar, og som har en bredere opfattelse af det at

30.000 kroner om måneden under orloven.

være mand end mange andre. - Vi vil helt sikkert se flere fædre som ham i fremtiden, for de fleste

- Det er positiv særbehandling af mænd at tilbyde dem lønkompensation, men det er for at sætte skub i antallet af familier, som vælger

mænd vil gerne, og på grund af al den debat, der har været om fædre

barsel til faren, siger Pernille Vigsø Bagge med henvisning til, at det

på barsel, er det ikke længere nogen trussel mod maskuliniteten at

oftest er manden, som tjener mest, og at det derfor vil ramme mange

tage barselsorlov, forklarer Kenneth Reinicke.

familier hårdere, hvis fars indtægt bliver reduceret i forbindelse med barselsorlov.

Win-win situation I snit tager danske fædre 3,8 uger ud af 52 ugers barsel, men Kenneth

Naturligt at dele

Reinicke er overbevist om, at forandringen i mænds indstilling er

I Valby er Dennis Nedergaards kæreste Maria Schmidt Sander glad for,

større, end tallene antyder.

at de har delt barslen. - For mig er det at få børn et fælles projekt. Derfor er det også helt

- Det er gået op for mange mænd, at de snyder sig selv, hvis de vælger barsel fra, og at der dermed også er noget at hente for dem

naturligt for mig at dele barslen. Jeg kunne heller ikke forestille mig

i ligestilling. Det er ikke en maskulinitetsdræber længere. Mange

at være hjemme på barsel i et helt år, hvis jeg kunne blive fri, og det

mænd står dog i et dilemma i forhold til deres job, som en øremærket

kunne jeg, siger hun. Dennis Nedergaard er heller ikke i tvivl om, at han har truffet det

barselsorlov med fuld løn til fædre kunne hjælpe dem ud af. Det ville skabe legitimitet omkring at tage barsel, vurderer han.

rigtige valg for sig selv og sin familie. - Jeg er glad for, at jeg har haft barsel. Denne her tid kommer aldrig

Et kig ud i Norden viser, at Danmark er det eneste land, som ikke har øremærket barsel til fædre, hvor mødrene ikke kan være hjemme

igen, siger han.

samtidig. I Norge har fædre fire ugers barsel, i Sverige er tallet otte

Kønsfordeling i Danmark Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska central-

MÆND PÅ BARSEL

Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus

• Danmark nul uger • Norge fire uger

byrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge, Universitet

• Sverige otte uger • Island 12 uger

tema

Veluddannede mødre og fædre i børnehøjde betyder, at små drenge i dag vokser op med ligestilling som en selvfølgelighed og en gevinst. Det vurderer ligestillingsforsker Mette Anthonsen, som netop nu er ved at kortlægge mandlige toppolitikeres holdning til ligestilling

i hjemmet. Det handler lige så meget om, at mænd kan blive mere berigede som mennesker, tilføjer hun.

Sverige vs. Danmark Mette Anthonsen er netop i gang med et større forskningsprojekt, hvor hun blandt andet har talt med mandlige danske og svenske parlamentarikere om ligestilling. Som noget nyt vil Mette Anthonsen nemlig gerne inddrage mænd i ligestillingsforskning i stedet for, at det ofte bliver gjort til et traditionelt opstillet spørgsmål mellem køn, hvor mænd er magtfulde, og kvinder er underprivilegerede.

Af G i tte Kvist

- Det er ikke særlig frugtbart at opretholde det simple billede med sure, trætte og mopsede kvinder, og mænd som er ligeglade, forklarer

K lokken

15.30, og Oskars far er kommet for at hente ham i vug-

gestuen. Det var også far, der afleverede ham i morges, og på vej hjem skal de købe ind til aftensmaden.

hun. At det lige er mandlige folketingspolitikere, som Mette Anthonsen har valgt at se nærmere på, skyldes, at de via deres hverv er rollemo-

Mor er nemlig på kursus, så Oskar ved godt, at hun først kommer hjem til puttetid.

deller og har mulighed for lovgivningsmæssigt at gøre en forskel. - Men det er præcist lige så vigtigt, hvad andre rollemodeller gør,

Sådan kan en dag i Oskars og mange andre små drenges liv se ud. Det er med til at give dem et billede af rollerne i familien, som er mere

påpeger Mette Anthonsen. Undersøgelsen, der endnu ikke er offentliggjort, viser, at der er

nuanceret end det traditionelle, hvor mor tager sig af omsorg, huslige

klar forskel på de danske og svenske parlamentarikeres opfattelse af

opgaver og så for resten har et job for at tjene lidt penge, som kan sup-

ligestilling. I Sverige er de adspurgte rigsdagsmedlemmer meget be-

plere ægtemandens indtægt, mens faren passer job, bil og handyman-

vidste omkring ligestilling og ser ligestilling som et politisk spørgsmål.

opgaver i hjemmet.

Mange af dem mener, at kønsligestilling handler om, at alle individer

- Det handler om retfærdighed, og om at ethvert menneske har ret til at leve det liv, som vedkommende ønsker og få mest muligt ud af

skal have samme ret til at udvikle sig som personer, og derfor ikke skal begrænses af, hvilket køn de tilfældigvis er født med.

sine talenter. Uden ligestilling bliver både mænd og kvinder låst i de traditionelle roller og forventninger, hvor det ikke kun er kvinder, der

Forskelligt syn

lider. Det er lige så meget mændene, der ikke kan udleve deres fulde

Ifølge Mette Anthonsen er de adspurgte mandlige danske folketings-

potentiale, forklarer forsker i politik og ligestilling ved Gøteborg Uni-

medlemmer generelt lidt mindre interesserede i ligestilling som et

versitet, Mette Anthonsen.

politisk emne. I forhold til svenskerne har de en mere udbredt hold-

- Ligestilling handler ikke om, at kvinder skal kunne alting og have super job, super løn og kun stå for halvdelen af al omsorg og arbejde

ning om, at ligestilling er et privat spørgsmål, og at det er den enkelte kvindes ansvar, hvis hun ikke er ligestillet.

Bestyrelsesmedlemmer 100

11 %

Kønsfordeling i Danmark

Bestyrelsesmedlemmer i store virksomheder 2005

• Mænd 89 %

• Kvinder 11 %

89 %

Kvindelige professorer: 12 % Kvindelige lektorer: 26 %

40 20 0

Kvindelige borgmestre: 7 %

12%

26%

F! har stillet tre af de spørgsmål, som de danske og svenske parlamentarikere bliver stillet i Mette Anthonsens forskningsprojekt. Claus Thomasbjerg, 35 år og medlem af Århus Byråd for SF

- Nogle af folketingsmedlemmerne mener, at der er ligestilling i Danmark og antyder, at hvis en kvinde får mindre i løn end en mand, er det, fordi hun er mindre kvalificeret eller mindre god til at forhandle sin løn, og at det ikke er et politisk problem, fortæller Mette Anthonsen. Et andet argument, som folketingsmedlemmerne kommer med, er, at der er en biologisk forskel mellem kønnene, som gør, at kvinder eksempelvis gerne vil have en lang barselsorlov. Et argument, som stort set ingen

1. Hvad er ligestilling mellem køn? - Det er at give begge køn lige adgang til offentlige og private poster. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling? - Vi kan hjælpe til i rekrutteringsprocessen ved at motivere kvinder til at stille op. De skal ikke vælges, fordi de er kvinder, men fordi de har kompetencerne. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling? - Den største hindring er de mænd, som reelt ikke mener, at der skal være kønsligestilling. Og i hjemmet skal manden hjælpe til for at give kvinden tid og overskud til at være en aktiv del af de offentlige og private poster.

af de svenske politikere bruger. - En af de svenske politikere sagde til mig, at livet bliver sjovere, hvis man sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør tingene. Det handler om mod og om personligt overskud, mens vi i Danmark holder fast i en kulturel forestilling om, at kvinder er bedre til små børn og omsorg. En typisk kommentar i Danmark har været, at det ville være kedeligt, hvis kønnene blev for ens, forklarer Mette Anthonsen. - I Danmark forsøger navnlig SF’ere og socialdemokrater at sige det, som forventes af dem – altså det politisk korrekte svar – men det er svært for dem at pege på noget positivt, som mænd kan vinde ved ligestilling. De nævner, at det går ud over både børn og fædre selv, hvis de ikke er der ligeså meget for børnene som mødrene, men hvad det kunne betyde for mandeidentiteten, har de ikke tænkt over, tilføjer hun.

Et generationsspørgsmål Ifølge Mette Anthonsen tyder hendes resultater på, at indstillingen til ligestilling også er et generationsspørgsmål. Hun vurderer nemlig, at om tyve år, når de små drenge, som i dag er vuggestue- og børnehavebørn, er voksne, kommer der til at ske et skifte. - Jeg håber, at de drenge vil være med i matchen. De er vokset op med mødre, som har haft uddannelse og arbejdet meget og med fædre, som

Thomas Medom, 28 år og kandidat for SF til Århus Byråd 1. Hvad er kønsligestilling? - Det handler om at have lige muligheder og chancer i livet. Det har mænd og kvinder ikke i dag, og det er et politisk ansvar at gøre noget ved det. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling? - Mænd kan være mere bevidste om at give kvinder plads. Mænd omgås mænd og fremmer andre mænd. Både i politik og i erhvervslivet. Det skal der skabes større bevidsthed om. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling? - Mange mænd er ikke bevidste om, at de begunstiger andre mænd. For at opnå ligestilling skal vi alle blive mere bevidste om det, og lovgiverne skal lave regler for at skabe og sikre ligestilling.

har taget barsel. Det er en af nøglerne, vurderer Mette Anthonsen og fortsætter: - At fædre generelt er mere med i dag, vil give en interessant generation om 18 til 20 år.

100 80 60 40 20

Bestyrelser i store virksomheder helt uden kvinder: 62 %

Bestyrelsesmedlemmer i små virksomheder 2005

24%

• Mænd 76 %

- 20 - 40 - 60

62%

76%

• Kvinder 24 %

Jan Ravn Christensen, 28 år og byrådskandidat i Århus for SF 1. Hvad er kønsligestilling? - Det er, at hvert menneske kan tilrettelægge sit liv, som det har lyst til, i stedet for at ligge under for traditionelle normer. 2. Hvad kan mænd gøre for at skabe mere ligestilling? - Mænd kan med fordel tænke over, at de kan være mere tilbageholdende, når de eksempelvis deltager i møder i stedet for hele tiden at tage ordet. 3. Hvad er den største forhindring for, at mænd kan gøre en aktiv indsats for kønsligestilling? - Vi bliver opdraget til, at kvinder holder sig tilbage, og mænd skal køre på.

- 80 - 100

tema

Mere barn, mindre køn Det er let at pådutte børn de traditionelle kønsroller og opfattelser. Og uden en god portion bevidsthed risikerer man, at de fastlåste forventninger begrænser børnene i deres udfoldelser – både i børnehaven og senere i livet 10

8. marts i børnehøjde På Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts står initiativtagerne bag www.feministiskeforaeldre.dk for arrangementet: ”Børn, køn og ligestilling”. Ifølge arrangørerne bliver det en festdag med sang, musik, teater, oplæg og workshops for både børn og deres voksne. Det foregår i Støberiet, Kulturhuset på Blågårds Plads, i København fra kl. 11-16. Dørenes åbnes kl. 10.30. Se hele programmet på: www.feministiskeforaeldre.dk

lille

H ans, Sørens

far har penge og

Oles

nye autobil.

medført konstateringer fra omgivelserne om, at datteren er en rigtig

Alle kender børnesangene om driftige drenge. Faktisk handler børne-

drengepige.

sange ofte om drenge, mens når en pige er hovedperson, er det eksempelvis som en mariehøne, der skal giftes med en snegl og helt naturligt

Mere barn, mindre køn

straks tager hans efternavn.

Tendensen bekræftes af undersøgelsen ”Køn og ligestilling i børneha-

På den måde sniger der sig billeder af, hvordan verden fungerer, ind

ver” fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Undersøgelsen, viste, at børnehavebørn, der falder udenfor de traditionelle kønsroller, bliver

i de små hoveder.

kategoriseret som anderledes af forældre og pædagoger. Eksempelvis

- Børnesange er bare en lille flig af, hvordan vi alle mere eller

kaldes de for drengepiger og stille drenge.

mindre bevidst præger børn. Vi roser piger for deres udseende og

- Jeg bryder mig virkelig ikke om de etiketter. Det er et udtryk for

drenge for, hvad de gør. På den måde lærer børnene, hvad der giver point i voksenverdenen, mener Mette Gaarde-Fink, som er forælder og

de voksnes billeder af køn. Men et barn skal ses som det barn, det

sammen med Anja Majbritt Brygmann har lavet hjemmesiden www.

nu en gang er. Hvis en dreng gerne vil lege med dukker, skal vi se og

feministiskeforaeldre.dk

anerkende det i stedet for at sige ”du er jo ikke en pige”, forklarer Anne

- Nogle gange bliver jeg skuffet over, at vi ikke er kommet længere. Vi

Iben Christiansen. Hun mener, at det er vigtigt, at netop en faggruppe

ser stadig køn i stedet for bare børn, konstaterer Anja Majbritt Brygmann.

som pædagoger finder kønsbrillerne frem.

Lille Frøken Grådig

betydning, at vi som pædagoger er bevidste om, at vi selv har et syn

En af de gange, hvor Anja Majbritt Brygmann er blevet skuffet, var, da

på køn. Hvis vi tænker ”ja ja, han er bare en dreng”, så anerkender vi

hun under indkøringen af sin datter i vuggestue overhørte pædagoger-

ikke barnet, tilføjer Anne Iben Christiansen.

- Fordi vi er så meget tid sammen med børnene i hverdagen, har det

ne omtale en lille pige som ”Lille Frøken Grådig”, fordi hun tydeligvis var glad for mad, mens en dreng fik at vide, at det var en tøsetår, da

Giv flere roller

han tog en lille slurk af koppen.

Det er særligt, når børnene leger selv, at de tildeler sig selv traditionelle kønsroller. Undersøgelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet

- På den måde lærer børnene, at piger skal holde sig tilbage, og drenge skal tage for sig, selvom de ikke har lyst, mener Anja Majbritt

konkluderer, at børnene bruger de rollemodeller, de ser i familien,

Brygmann. Efter flere af den slags oplevelser gik hun til lederen af

medierne, blandt større børn og hos pædagogerne. - Børn ville vinde på at blive set som de børn, de er. Hvis en dreng

institutionen, der tog en debat i personalegruppen om emnet.

vil lege med dukker, skal han ses og anerkendes for det, i stedet for at

For køn bliver trukket ned over hovederne på børn. Det mener i hvert fald pædagog Anne Iben Christiansen, der arbejder i den integre-

få at vide, at han jo ikke er en pige, mener Anne Iben Christiansen, der

rede institution 7-springeren på Nørrebro i København.

bakkes op af Mette Gaarde-Fink fra www.feministiskeforaeldre.dk.

- Børnene bliver præget af omgivelserne til at være en pige eller en

- Børn leger ud fra de rollemodeller, de bliver tilbudt. Vi skal udvide

dreng. Vi er måske ikke bevidste om, at vi holder pigerne tilbage og

deres valgmuligheder, og hvis vi bliver mere bevidst om det, vil vi på

trækker drengene frem, men det er det, vi gør. Pigerne får lov til at

længere sigt se, at børnene, når de bliver voksne, i mindre grad vælger

være ansvarlige, mens drengene får lov til at være fremadbrusende,

job og karriere ud fra, hvilken krop de er født med, vurderer Mette

forklarer hun og peger på, at også i den vuggestuegruppe, hvor hun

Gaarde Fink.

arbejder, skinner det igennem, at personalet har forskellige forventninger til kønnene.

- Børn ville vinde på at

- Drengene får lov til at fylde meget. Hvis en af drengene har krudt i

blive set som de børn, de

numsen, må pigerne vente, til der er styr på ham. Som personale tæn-

er. Hvis en dreng vil lege

ker vi ikke engang over det. Det er svært, men vi skal prøve at trække

med dukker, skal han ses

pigerne frem, mener Anne Iben Christiansen, der tidligere har oplevet,

og anerkendes for det, i

at kollegaer bliver stødt, når hun sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor

stedet for at få at vide, at

drengene skal have lov til at fylde mere end pigerne.

han jo ikke er en pige, me-

Selv har Anne Iben Christiansen datteren Amanda, som igennem

ner pædagog Anne Iben

sit 17 år lange liv har haft kjole på to gange, hvilket blandt andet har

Christiansen. foto: Trine Bukh

Parlamentsmedlemmer

Valgte kandidater til folketingsvalget i Danmark 2007

38 % 62%

• Mænd 109 (62 %) • Kvinder 66 (38 %)

Valgte kandidater til rigsdagsvalget 2006 i Sverige

47% 53%

• Mænd 184 (53 %) • Kvinder 165 (47 %)

38% 62%

Valgte kandidater til stortingsvalget i Norge 2005 • Mænd 105 (62 %) • Kvinder 64 (38 %)

tema

NYE STEMMER I LIGESTILLINGSDEBATTEN Efter en stille periode i 1990’erne er krav om ligeløn, barsel til mænd og flere kvinder på betydningsfulde poster igen blevet et debatemne

skygger for de reelle ligestillingsproblemer i Danmark, forklarer Christina Fiig. At ligestillingsspørgsmål som blandt andet ligeløn alligevel efter årtusindeskiftet er begyndt at rumstere i Danmark, skyldes ifølge

Af G i tte Kvist

M andeløn

om etniske minoritetskvinder. Det er en yderst uheldig tendens, der

FOA’s forbundsformand, at de ansatte i de klassiske kvindefag i dag er så frustrerede over deres arbejdsforhold og -vilkår, manglen på

til kvindefag.

anerkendelse, vilkårene for ældre, børn og syge og over lønnen, at

Det lyder som en punchline med 30-40 år på bagen, men ikke desto

noget må ske.

mindre er det under et år siden, at budskabet blev båret frem af

- Oprøret er bredere, men ligelønnen er et symbol på det, og

fagforbundet FOA.

samtidig er løn et spørgsmål, vi kan håndtere i overenskomstforhand-

Under sidste års overenskomstforhandlinger og efterfølgende

linger. Vi kan jo ikke konflikte os til mere anerkendelse, siger Dennis

storstrejke var FOA nemlig en klar bannerfører for kravene om ligeløn.

Kristensen.

- Det er det, vi rykker på nu, og vi må bruge overenskomsterne til at

Blind for køn

ændre på det, siger forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen.

FOA’s mål er derfor, at det skal være umuligt at læse ud af en lønstati-

Det er ikke kun FOA, som har fundet ligestillingsparolerne frem igen. Også pædagogernes forbund BUPL og Dansk Sygeplejeråd kræver

stik, om der er tale om traditionelle kvinde- eller mandefag. - Vi skal nå dertil, hvor løn er blind for køn, og for at komme derhen

ligeløn. - Ligestillingsdebatten har fået en stemme igen, og som noget nyt er det fagbevægelsen og erhvervslivet, der presser på, konstaterer lektor

skal vi som fagbevægelse puste liv i ligelønsdagsordenen, og lovgiverne skal give os flere redskaber, mener Dennis Kristensen. Ligeløn er ikke det eneste ligestillingsspørgsmål, som er begyndt

og kønsforsker Christina Fiig fra Aalborg Universitet. Ifølge hende lå ligestillingsdebatten i Danmark nemlig helt stille i

at kravle op på dagsordenen i Danmark. Også lang barsel til fædre og flere kvinder i ledelse, bestyrelser, råd og nævn er blevet varme

1990’erne i modsætning til i Norge og Sverige. - Norge og Sverige har et helt andet fokus på ligestilling. Emnet er en del af den offentlige dagsorden, og det er ret afgørende. I international sammenhæng er Danmark ikke længere et foregangsland inden

emner. På Christiansborg bidrager SF også til at skubbe på udviklingen. - I SF har vi fremsat adskillige forslag i Folketinget for at styrke

for ligestilling hverken i relation til andelen af kvinder i kommunalpo-

ligestillingen – lige fra 12 ugers barsel til fædre til at få køn på skoleske-

litik, andelen af kvindelige ledere eller professorer. Lige nu er et af de

maet i folkeskolen, siger Pernille Vigsø Bagge, SF’s ligestillingsordfører.

mest progressive foregangslande Spanien, så vi er ikke i front mere,

- Det giver mig en ide om, at der kan ske ændringer, når fagbevægelsen kræver ligeløn, og markante profiler inden for erhvervslivet

konstaterer Christina Fiig.

vil have kvoter for antallet af kvinder i bestyrelser, siger kønsforsker

Skygger for problem

Christina Fiig.

En af årsagerne til den danske stilstand kan ifølge forskeren være, at der blandt danskere er en bred opfattelse af, at kønnene allerede er ligestillede i Danmark, og at arbejdet for ligestilling mest er noget, som er relevant over for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. - Sat lidt på spidsen kan man tale om en slags afpolitisering af lige-

I international sammenhæng er Danmark ikke længere et foregangsland inden for ligestilling.

Ch r ist ina Fiig , kønsfo rske r

stillingspolitikken og en højpolitisering af alle spørgsmål, der handler

Løn 100

100

Privatansatte kvinders andel af mænds løn 2007:

60 40

78%

91%

• Danmark 78 %

60 40

• Sverige 91 %

100

84%

98%

Kommunalt ansatte kvinders andel af mænds løn 2007: • Danmark 84 % • Sverige 98 %

60 40 20 0

93%

Statsansatte kvinders andel af mænds løn 2007: • Danmark 93 % • Sverige 93 %

SF har fremsat beslutningsforslag om • Forbedrede forhold for mænd på barsel • Flere kvinder på topposter • Politiets problematiske brug af begrebet husspektakler • Frit lejde til prostituerede, der vil ud af prostitution, uden frygt for en evt. straffesag for socialt bedrageri • Køn på skoleskemaet, med fokus på køns betydning i samfundet

Topledere foto: Finn Frandsen

96%

Det private erhvervsliv 2005 • Mænd 96 % • Kvinder 4 %

22%

Den offentlige sektor 2007

78%

• Mænd 78 % • Kvinder 22 %

20% Staten 2007

80%

• Mænd 80 % • Kvinder 20 %

Kilder: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån, Sverige, Statistisk sentralbyrå, Norge, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

FOT O: Tas ja Pa ri ze

ep-valg

Spanien går til krisevalg Frygten for arbejdsløshed og økonomisk krise står øverst på dagsordenen, når spanierne stemmer til Europa-Parlamentet i juni. Den ukuelige spanske EU-optimisme er på tilbagetog Af Ta s ja Pa rize

Optakt til valg i EU EU’s borgere skal til stemmeurnerne, når der er afstemning til EuropaParlamentsvalget i juni. Men hvad sker der i andre dele af EU? Hvilke emner berører borgerne i andre lande? F! bringer som optakt til valget reportager fra tre udvalgte EU-lande. De tre lande

Spaniens befolkning Indbyggertal: 45 millioner

repræsenterer forskellige dele af EU geografisk og historisk. I sidste nummer bragte F! en reportage fra et ungt medlemsland, Estland. Denne gang er det Spanien, der har været medlem af EU i mere end 20 år.

Spanien

Blev medlem af EU i 1986. Består af 17 regioner med udstrakt grad af autonomi. Vi bringer reportagen fra Katalonien, der ligger i det nordøstlige Spanien.

Det

karakteristiske blå flag med de

I det katalanske grønne parti ICV (Iniciativa

europæiske byer har man gjort det samme

gule stjerner blafrer side om side med det

per Catalunya Verds), som ideologisk er nært

med bred opbakning, siger han.

katalanske og det spanske flag på toppen af

beslægtet med SF, er man heller ikke i tvivl

den katalanske regeringsbygning, der har

om, at debatten op til Europa-Parlaments-

EU-skepsis vokser

hovedsæde i Barcelona. Det europæiske fæl-

valget kommer til at stå i finanskrisens tegn.

Stigende priser og den generelle økonomiske

lesskab har ikke bare en høj stjerne blandt

- Vores største udfordring bliver at få

situation vækker ikke alene stor bekymring,

katalanerne, men blandt alle spaniere. Men

folk overbevist om, at den økonomiske krise

den kommer også til udtryk i stigende EU-

EU’s forfatningskrise og den verdensom-

og klimakrisen hænger sammen. De andre

skepsis. Ifølge en måling for Eurobarometer

spændende økonomiske krise har dryppet

partier siger bare, at vi skal bevare jobbene,

mener 37 procent af spanierne, at tingene i

malurt i bægeret, fortæller Jordi Vaquer, der

men hvorfor ikke også indtænke miljøaspek-

EU går i den forkerte retning – en stigning

er direktør i den spanske tænketank CIDOB,

tet. Bilindustrien er hårdt ramt, og netop

på 20 procentpoint inden for det seneste år.

en tænketank med speciale i internationale

her har vi en enestående mulighed for både

Spanien er dog stadig, sammenlignet med

relationer og udviklingsstudier.

at sikre arbejdspladser, samtidig med at vi

resten af EU-landene, blandt de mest positivt

- Den økonomiske krise kommer til at

begynder at producere grønne biler. Hvis vi

indstillede overfor EU-samarbejdet.

dominere valget til Europa-Parlamentet.

ikke ændrer produktionen radikalt, bliver vi

Spanien er et at de lande, der er ramt hårdest,

alligevel overhalet af Kina, Indien og Pakistan

være et moderne og demokratisk land, og

og folk er generelt meget bekymrede for at

om nogle år, konstaterer Raul Romeva, der er

medlemskabet har været et brud med Francos

For mange er EU forbundet med det at

diktatur. Derfor har der heller ikke

miste deres job. Højrefløjen

været tradition for at diskutere EU,

med det dominerende konservative parti Partido Popular i spidsen vil forsøge at få krisen til at klæbe til den spanske socialistiske regering under

Vores største udfordring bliver at få folk overbevist om, at den økonomiske krise og klimakrisen hænger sammen

ledelse af José Luis Rodriguez

Rau l Ro me v a, kan d i d at t i l Euro pa- Par lame ntet

have håndteret krisen i tide.

sætte spørgsmålstegn ved Spaniens medlemskab, forklarer Jordi Vaquer. - Ingen siger, at det ville være bedre, hvis vi stod uden for EU. På den måde adskiller den spanske EU-

Zapatero. Han vil blive beskyldt for at have været for tøvende og for ikke at

og det har nærmest været uhørt at

debat sig væsentligt fra den skandinaviske og

ICV’s kandidat til EP-valget. Men miljø- og klimaspørgsmålet fylder

den engelske. I Spanien hersker der en generel

ikke meget i den spanske debat, og det kan

opfattelse af, at alt, der har et blåt flag med

Rekordhøj arbejdsløshed

derfor blive vanskeligt for ICV at få klimaet på

gule stjerner, er godt. I Danmark er det måske

På blot et år er arbejdsløsheden steget med

dagsordenen, erkender han.

omvendt – men ingen af de to positioner er

lidt over en million mennesker. Tal for januar

- I Katalonien er det lykkedes os at få

særlig rationelle, konstaterer han.

viser at 3,33 millioner spaniere er uden

indført 80 km fartbegrænsning på store

arbejde. Og prognoser forudser at arbejdsløs-

strækninger. Det har haft en positiv indvirk-

hedsprocenten i 2009 vil nå op på 20 procent.

ning på forureningen, luftvejssygdomme

det er måske også derfor, at vi ikke har haft

Den aktuelle situation står i skarp kontrast

Er spanierne for optimistiske, hvad angår EU? - Ja, sådan har det været i lang tid, og så meget gennemslagskraft i EU. Men den

offentlige debat. For mange er modernitet

økonomiske krise har ændret det, nu er man

gangen fra Francos diktatur til demokrati og

forbundet med ikke at sætte begrænsninger,

mere kritisk over for EU, som i stigende grad

landets indtræden i EU har Spanien oplevet

om at bygge flere veje osv. Miljøhensyn er slet

bliver forbundet med de dårlige tider.

en høj økonomisk vækst, som gennem mange

ikke en prioriteret dagsorden. Mine kollegaer

år har ligget over EU-gennemsnittet. Men nu

i Europa-Parlamentet er chokeret, når jeg for-

er krisen for alvor begyndt at kradse.

tæller om det, for selv i meget konservative

FOTO: Tasja Parize

mm. Alligevel bliver vi latterliggjort i den

til de sidste mange års vækst. Siden over-

Raul Romeva er kandidat til Europa-Parlamentet for det katalanske grønne parti ICV (Iniciativa per Catalunya Verds). - I Katalonien er det lykkedes os at få indført 80 km fartbegrænsning på store strækninger. Det har haft en positiv indvirkning på forureningen, luftvejssygdomme mm. Alligevel bliver vi latterliggjort i den offentlige debat, fortæller han.

Hvilke temaer er de vigtigste, når Spanien går til EP-valg?

Cecilia, 60 år, socialarbejder

Cristóbal, 47 år, kartograf Jeg stemmer ikke denne gang, og hvis jeg stemmer, bliver det blankt. De europæiske institutioner har skuffet mig. Hvis jeg skulle stemme, så skulle det være for en bedre fordeling af rigdommen i Europa. Fx er en fjerdedel af befolkningen her i Katalonien fattige.

For øjeblikket er jeg mest optaget af den finansielle krise, som rammer os alle, men også af spørgsmål om arbejdsløshed og immigration. Mange folk kommer uden noget og skal starte helt forfra. De kommer med deres drømme og finder hurtigt ud af, at de ikke kan få alt det, de drømte om. Man kan se dem sove på gaden.

I Katalonien gik en gruppe venstreorienterede intellekFOTO: Tasja Parize

tuelle og kunstnere sammen i protest mod de katalanske partiers nationalistiske udgangspunkt og stiftede en bevægelse, der siden blev til partiet Ciudanos (’borgere’). En af initiativtagerne bag bevægelsen var Felix Lucas Ovejero.

Trods en omfattende selvstyreordning er spørgsmålet om Kataloniens selvstændighed stadig et varmt politisk emne i Katalonien og Spanien. Kritikere frygter for fællesskabet med resten af Spanien Af Tas j a Pa rize

talaner og aktiv i Ciudanos – et parti, der er

litik, uddannelse, sundhed, miljø, transport og

dannet i protest mod de katalanske partiers

egen politistyrke. Alligevel hersker der blandt

nationalistiske tilgang. – For nogle år siden

de katalanske politiske partier en udbredt

var min søn en tur i Madrid sammen med en

enighed om, at Katalonien diskrimineres og

ven. Og da han kom hjem, fortalte han med

undertrykkes af den spanske centralmagt.

stor overraskelse, at de havde talt katalansk

Her henviser de ikke blot til sproget, men i høj

på cafeer og barer, uden at nogen havde set

grad også til den økonomiske omfordeling i

skævt på dem. Det er en myte, som nationa-

Spanien.

listerne har skabt, og som børnene hører i skolen, fastslår han. To tilsyneladende banale udsagn, men ikke

via den regionale udligning, men det er ikke

desto mindre et meget konkret eksempel på

rimeligt, at skolerne i Extremadura (region

de to modsatrettede opfattelser, der domine-

i Spanien) skal være bedre udstyret end de

Madrid, bliver de mødt af skepsis og kritiske

rer den katalanske politiske debat, hvor ord

katalanske. Vores solidaritet skal ikke tjene

blikke, fortæller Salvador Milá, medlem af det

som katalansk identitet, selvstyre og uafhæn-

andre regioner, så de kommer foran os, hvad

katalanske parlament, for at illustrere Spaniens

gighed svirrer i luften.

angår social service til borgerne, understreger

- Når

to katalanere taler katalansk i

manglende anerkendelse af det katalanske sprog og identitet. - Det er den værste gang vrøvl, siger Francesc de Carrera Serra, der også er ka-

- Vi betaler mere, end vi får. Vi er selvfølgelig glade for at bidrage til de fattige regioner

Katalonien er ikke alene en af Spaniens ri-

Salvador Milá.

geste regioner, men har med sine 7,2 millioner indbyggere en af Spaniens mest omfattende

Regional nationalisme

selvstyreaftaler, som bl.a. omfatter kulturpo-

Efter næsten 40 års Franco-diktatur, hvor

FOT O: Ta s ja Pa ri ze

ep-valg

Jordi, 31 år, arbejder med marketing Jeg tror, jeg vil stemme – det er vores rettighed, og det er vigtigt at bruge den. Det, der bekymrer mig mest, er den økonomiske krise, arbejdsløsheden og de høje boligpriser, som specielt rammer de unge. Generelt kunne jeg godt ønske mig en større grad af social sikkerhed for de unge.

Nadia, 27 år, ingeniør

Guillermen, 71 år, pensioneret forlægger

De vigtigste temaer er boligpriserne og krisen i al almindelighed, verden skal være mere lige, der skal ikke være så store forskelle mellem rig og fattig. EU bør tænke mere på almindelige borgere og ikke så meget på de abstrakte ting.

De europæiske temaer optager mig meget. Jeg elsker Europa og føler mig tættere forbundet med Paris, Frankfurt eller München end med en by i Andalusien. Den europæiske forfatningskrise er det vigtigste emne lige nu. Den spanske forfatning ændrer sig aldrig, så hvis vi ønsker forandringer, er EU-forfat- ningen den eneste mulighed.

Katalonien, Galicien og Baskerlandet fik

større og henviser til folkeafstemningen om

Immigration presser identitetsprojekt

frataget retten til at bruge deres lokale sprog

den udvidede selvstyreaftale – Estatut – for

Ifølge professor Klaus Jürgen Nagel, der har

officielt, var det ved genindførelsen af en

Katalonien i 2006, hvor stemmeprocenten blot

specialiseret sig i nationalisme og til daglig

demokratisk forfatning naturligt at give vide

var på 49 procent. I kontrast hertil er stem-

underviser på Pompeu Fabra Universitetet i

rammer for selvstyre i de enkelte regioner.

meprocenten ved de nationale valg væsentligt

Barcelona, så lægger immigrationen pres på

Dette har baskerne og katalanerne i særde-

højere. Det tolker de som udtryk for større

det katalanske identitetsprojekt.

leshed benyttet sig af – i en grad som gøder

samhørighedsfølelse med Spanien end med

manges bekymring for Spaniens splittelse.

Katalonien.

- Udfordringen bliver at få immigranterne til at tale katalansk. Mange fra fx Latinamerika er modvillige mod at skulle lære katalansk i

I Katalonien gik en gruppe venstreorienterede intellektuelle og kunstnere sammen i

Katalansk som løftestang

skolen. De synes, det er unødvendigt, og vil

protest mod de katalanske partiers nationali-

En meget stor del af borgerne i Katalonien er

derfor lægge vægt på, at fællessproget er ka-

stiske udgangspunkt og stiftede en bevægelse,

immigranter fra andre dele af Spanien eller

stilliansk (spansk). Lykkes de med det, vil der

der siden blev til partiet Ciudanos (’borgere’).

fra Latinamerika. Derfor er omdrejnings-

gradvist ske en ’kastillianisering’, og det kan

En af initiativtagerne bag bevægelsen var

punktet i den katalanske nationalidentitet

være med til at radikalisere den katalanske

Felix Lucas Ovejero, professor i samfundsvi-

sproget, som har været løftestang for mange

nationalisme, fordi de føler sig marginaliseret,

denskab. Han har ofte blandet sig i den of-

katalanske nationalister. I dag foregår al

konstaterer han.

fentlige debat og skriver hyppigt debatindlæg

undervisning på katalansk og officielle breve

i den spanske avis El Pais.

til borgerne er skrevet på katalansk. Forret-

- De (nationalisterne, red.) siger, at vi

ningsdrivende er forpligtet til at kunne tale

Han deler ikke kritikernes bekymring for den katalanske nationalisme. - Bare fordi katalanerne tabte krigen til

katalansk med deres kunder, og alle skilte

Spanien i 1714, skal de så ikke have lov til at

– offentlige, men også i forretninger – skal

beskytte deres sprog? Den katalanske natio-

være skrevet på katalansk.

nalisme er i overensstemmelse med liberalt

- Katalansk er vores naturlige sprog. Og

demokrati – for folk kan indlemmes, hvis de

derfor må vi også forvente, at folk, der flytter

lærer sproget, i modsætning til andre former

til Katalonien, lærer katalansk. Al den snak

for nationalisme hvor man skal være født ind

om at spansk (kastilliansk, red.) diskrimi-

fællesskabet. I den katalanske nationalisme er

har en fælles identitet, og den baserer de på

neres er noget sludder. Folk snakker stadig

der altså ingen, der på forhånd er udelukket

sproget. Men man har ikke nødvendigvis en

spansk på gaden, i medierne, så børnene lærer

fra fællesskabet, understreger han.

fælles identitet, fordi man taler det samme

stadig spansk, understreger det katalanske

sprog. Og selv hvis det var rigtigt, så er der

parlamentsmedlem Salvador Milá.

Men det beroliger ikke Felix Lucas Ovejero. - Det næste bliver vel, at de forsøger at

ikke en overensstemmelse mellem at have

Den målbevidste katalanske sprogpolitik

fælles identitet og suverænitet. Blinde kan

har dog vakt stor vrede hos mange spanskta-

fordel for immigranter fra Nordafrika, selv

have fælles identitet, men har ikke nødven-

lende tilflyttere, som føler sig diskrimineret

om de kulturelt og sprogligt har langt mere til

digvis en fælles politisk identitet, fastslår han

over, at de ikke kan tale spansk i deres eget

fælles med katalanerne. Folk fra Nordafrika

og fortsætter.

land. Katalansk er modersmål for mindre end

kan ikke spansk, og det vil derfor være nem-

halvdelen af skoleeleverne – alligevel fasthol-

mere at få dem til at lære katalansk, siger

des katalansk som det officielle sprog.

han.

- Når man kritiserer nationalisterne, så får man at vide, at man er imod katalansk,

begrænse immigrationen fra Latinamerika til

hvilket slet ikke er tilfældet. Ingen er imod katalansk, men vi ønsker et mere ligeligt system: et to-sproget Katalonien. Det er fint med selvstyre på en række områder, men det betyder ikke, at vi skal have mere år for år. Borger-bevægelsen Ciudanos udgør en minoritet i det katalanske politiske system. I parlamentet har de 3 ud af i alt 135 pladser. Selv tror de, at deres potentiale er langt

Når man kritiserer nationalisterne, så får man at vide, at man er Imod katalansk, hvilket slet ikke er tilfældet Felix Lucas O v ejero, professor i samfund sv idenskab

Fra Føtex til Folketinget Özlem Cekic, SF’s social- og psykiatriordfører, har skrevet en personlig og politisk bog, Fra Føtex til Folketinget, der udkommer 6. marts. Bogen slutter med hendes indtræden på Borgen, men inden da har hun haft mange politiske oplevelser Af Rosa Jue l Norde ntoft

Bogen

handler om indvandreren, der indgår i et arrangeret ægte-

Solskin og nisser

skab – og bryder ud igen. Det er historien om at have en sindslidende

Özlems beretning skifter hele tiden fra overrumplende oplevelser til en

storebror. Om at arbejde som sygeplejerske i psykiatrien. Om at enga-

ukuelig fremdrift på trods. Første gang hun deltog i SF’s sommertræf på

gere sig i politik – med børn under armen. Og om at kæmpe for mærke-

Snoghøj Højskole, fik hun sig en uventet overraskelse; det var sommer

sager som integrationspolitik og socialt udsatte grupper, i et parti hun

og folk badede.

blev varmt modtaget af, da hun meldte sig ind i 2001. - Vi har en fantastisk partiforeningskultur i SF. Mine partiforeninger har altid været mit helle. Kort efter, at jeg blev medlem, skulle vi på

- Folk dyrkede nøgenbadning! Eller i hvert fald kom der et mandligt folketingsmedlem traskende forbi med alt dinglende. Dét var lidt af en overraskelse. Özlem griner og forklarer, hvordan hun resolut drejede om på hælen og forsøgte at holde sin lille søn inden døre med højtlæsning i sommerheden, så hun lige kunne sunde sig. Hun påpeger dog, at det er flere år siden, og at tiden har forandret sig. En anden anekdote om mødet med sine partifæller må hun også lige fortælle. Det er fra et af de første møder i partiforeningen. - Der er denne her gamle mand med til mødet. Alle råber hele tiden til ham, så han kan være med i samtalen. De giver ham opmærksomhed, og han skruer op og ned for sit høreapparat. Özlem forklarer, hvordan hun fra Tyrkiet er vant til, at man opfører sig respektfuldt over for ældre mennesker, det har hun ikke oplevet på samme vis i Danmark. Derfor glæder hun sig over, at man tilsyneladende i hendes nye partiforening inddrager, taler og lytter til ældre mennesker. Til sit første landsmøde bemærker Özlem den gamle mand og udpeger ham for sin veninde. - ”Se ham, den gamle nisse, han er medlem af min partiforening,” sagde jeg. Først kunne min veninde ikke se ham, så jeg forklarede: ”Ham med skægget og de røde seler, som alle opfører sig så høfligt overfor, er det ikke flot?” Og hun svarede: ”Jamen, det er jo Gert Petersen, han er tidligere folketingspolitiker og partiformand!”

Fra partimedlem til folkevalgt Da Özlem blev valgt ind i Folketinget ved valget i 2007 fik hun flere henvendelser fra forlag, der ville udgive en bog om hende. Den har hun nu skrevet. Hendes overordnede budskab i bogen er, at det er gennem fællesskabet, den enkelte kommer frem: Fra hendes chef i Føtex, der ansatte hende trods et mangelfuldt dansk, til inkluderende møder i SF. - Til et af de første gruppemøder i SF’s folketingsgruppe blev Fra Føtex til Folketinget

der talt om, hvordan man kan hverve medlemmer. Holger begyndte at

af Özlem Cekic udkommer 6.

fortælle, at det var godt med rundvisninger, han sagde, at han for flere

marts på forlaget Gyldendal.

år siden havde vist en ung, kurdisk kvinde rundt. Hun sad nu ved siden af ham. Det var mig, han talte om, og jeg syntes, det var så pinligt,

rundvisning på Christiansborg. Holger K. Nielsen tog imod os, det var

men var også lidt stolt over, at han havde lagt mærke til mig allerede

stort!, forklarer Özlem Cekic med et bredt smil.

dengang.

- Man kunne ikke bare sådan komme ind i Parlamentet i Tyrkiet, hvor jeg stammer fra, så at komme ind på Christiansborg var noget helt særligt. Da vi skulle have frokost, kom jeg oven i købet til at sidde ved siden af Holger.

ep-valg

Emilie Turunen

Ole Riisgaard

SF skal bruge sin indflydelse i EU til at værne om de danske løn- og ar-

SF skal være repræsenteret i Europa-Parlamentet, fordi vi er det

bejdsvilkår. Samtidig skal vi knokle for, at arbejdstagere i hele Europa

eneste EU-positive parti, som er ægte bekymret for det demokratiske

sikres bedre vilkår. Underbetalt udenlandsk arbejdskraft, skattesnyd,

underskud i EU. Derfor vil vi have mere magt til Europa-Parlamentet,

grådige arbejdsgivere og en række EU-domme presser lige nu det dan-

mere åbne og gennemskuelige beslutningsprocesser og kontrol med

ske arbejdsmarked. SF vil, at det europæiske samarbejde skal betyde

lobbyister.

et løft, og ikke en svækkelse, af rettigheder. Derfor vil vi sikre respekt for konfliktretten, sikre skrappe regler for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, og sikre at udenlandsk arbejdskraft ikke underbyder danske løn-

Margrete Auken

ninger. For at nå de resultater er der brug for SF i Europa-Parlamentet!

Vil vi have indflydelse på løsningen af fælles udfordringer, såsom klimatruslen, finanskrise, bekæmpelse af menneskehandel og internationale tyvebander, så er det gennem EU, muligheden er til stede. Den

Fathi El-Abed

eneste mulighed for bestemmelse, vi har, er medbestemmelse!

I flere årtier har SF været garanten for, at miljøet og senere klimade-

Men de rigtige løsninger kommer ikke af sig selv. Det er en hård

batten har været højest på dagsordenen i Danmark. SF har i flere år-

kamp mellem højre- og venstrefløj, som vi i øjeblikket er i undertal i.

tier været garanten for, at løn og ordentlige arbejdsforhold i Danmark

Derfor skal vi bruge vores politiske kræfter på at styrke den grønne

har udviklet sig markant. SF skal i Europa-Parlamentet være garanten

venstrefløj og skabe alliancer, så vi kan levere konkrete forbedringer

for at miljøet styrkes. At løn og arbejdsforhold i Europa forbedres, så

for den enkelte borger og løse de store udfordringer, som påvirker os

ingen udnyttes. SF skal gå europæisk. SF skal gå internationalt. SF skal

alle.

sammen med den grønne venstrefløj i Europa-Parlamentet vise vejen, når det gælder en helhjertet miljøindsats, og hvordan EU bedst kan få engageret den nye amerikanske administration positivt i forhold til de mange udfordringer, kloden står med.

SF i Europa-Parlamentet Hvorfor skal SF være repræsenteret i Europa-Parlamentet? SF’s fire spidskandidater har flere gode grunde 19

SF forbereder sig på regeringsdeltagelse De to vigtigste forslag på forårets landsmøde er et reformprogram, der er et bud på SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt en omfattende ændring af SF’s organisation Af Mar ie Schul t z

SF’s

næstformand Jakob

Nørhøj, manden

bag begge reformer, mener, SF har behov for

reformprogrammet er udtryk for en højredrej-

Omfattende ændring af SF’s organisation

at konkretisere og operationalisere sine poli-

ning i SF?

Et andet reformforslag, landsmødet skal tage

Hvad vil du sige til det SF-medlem, der synes,

tiske målsætninger de næste 10-15 år og gøre

- Jeg vil spørge, hvor i teksten det skulle

stilling til, er en omfattende ændring af SF’s

sin organisation klar til regeringsdeltagelse.

fremgå, at vi går til højre. Det er overhovedet

organisatoriske struktur. Partiets Hovedbe-

ikke en ambition at være midtersøgende i

styrelse skal ifølge forslaget erstattes af en

dette program.

Landsledelse på 17 medlemmer. Medlemmer-

- SF er meget optaget af at kitte oppositionen sammen og laver en masse aftaler sammen med Socialdemokraterne. Men det

- Vi stiller faktisk ret radikale forslag i

ne vælges for to år ad gangen på landsmødet

betyder, at vi også har behov for at vise, hvad

programmet. Såsom forslag om en samfunds-

og mødes ca. en gang om måneden, dvs. ca.

den rene SF-vare er udover dag til dag-udspil

bank, at vi har demokratisk styring af infra-

dobbelt så ofte som den nuværende Hovedbe-

og de overordnede, langsigtede visioner for

strukturen i energiforsyningen, den kollektive

styrelse.

SF.

trafik osv., en drejebog for, hvordan Danmark

Erstatter reformprogrammet ”Fra klimatrus-

bliver CO2-neutralt, at vi målretter offentlige

sel og finanskrise til ny grøn og social vækst”

investeringer mod bæredygtig vækst, dvs.

SF’s principprogram?

energivenlige investeringer.

- Nej, på ingen måde. Det er et supplement.

- Hvis man forestillede sig den meget lyk-

Hvorfor lægger du op til en så grundlæggende forandring af SF’s organisation? - Det er affødt af en konstatering af, at den struktur vi har nu, trods dens mange gode sider simpelthen er blevet for tung. Dynamik-

Principprogrammet befinder sig på et meget

kelige situation, at vi fik gennemført alle de

ken i moderne politik er en helt anden, end da

overordnet plan, hvor reformprogrammet

ting, der står i reformprogrammet, ville vi

den nuværende struktur blev skabt for 50 år

mere fortæller om vores politiske målsæt-

stå med et væsentligt anderledes samfund

siden. Det betyder, at mange beslutninger i

ninger på mellemlang sigt, det vil sige de helt

end i dag. Hele væksttankegangen er markant

dag nemt glider væk fra fx Hovedbestyrelsen

konkrete forandringer af det danske samfund,

anderledes end i dag.

og andre steder hen.

SF vil arbejde for de næste 10-15 år.

Hovedtemaer i reformprogrammet · Grøn omstilling af samfundet, så de værste klimaændringer forhindres · Fremtidsrettet vækstpolitik · Fornyelse og styrkelse af velfærdssamfundet · Sundhedspolitik, der bygger på forebyggelse og ordentlige sygehuse · Fornyelse af det danske demokrati · Udenrigs- og sikkerhedspolitik, der gør Danmark til en progressiv stemme i verden

Mere information og debat Læs mere om landsmødet og hvordan du tilmelder dig i hæftet SF’s landsmøde 2009 og på: www.sf.dk/lm Deltag i den fri medlemsdebat på www.sf.dk/medlemsdebat. Se på side 33, hvordan du bruger medlemssystemet, hvor debatten findes.

landsmøde

Landsmøde 25.-26. april i Århus Den 25.-26. april åbner SF dørene for endnu et landsmøde. Århus lægger rammen om begivenheden De to væsentligste temaer på landsmødet bliver reformprogrammet Fra klimatrussel og finanskrise til ny grøn og social vækst – SF’s konkrete politiske mål de kommende 10-15 år samt forslaget om omfattende ændringer af SF’s partiorganisation. Begge reformer skal forberede SF på regeringsdeltagelse. Om lørdagen vil der desuden blive afholdt workshops om velfærd og sundhed, klima og sikkerhed, demokrati og erhverv, lovændringsforslag, Europa-Parlamentskampagnen og kommunalvalgskampagnen. Landsmødet giver om søndagen et indblik i SF’s store kampagner i 2009, nemlig valgkampen til Europa-Parlamentet i juni og kommunalvalgkampen i november.

– Jeg vil opfordre medlemmerne til at deltage aktivt i debatten op til landsmødet, siger Jakob Nørhøj, SF’s næstformand

frekvens, som vil gøre den reelt beslutnings-

Nyt råd med repræsentant fra alle partiforeninger

dygtig. Alle vigtige, strategiske beslutninger

Udover en Landsledelse, lægger SF’s næstfor-

- Der er bred opbakning i Hovedbestyrel-

skal træffes i det forum.

mand op til at skabe et kontaktråd bestående

sen til, at der skal ske organisationsændringer

af en repræsentant fra samtlige partiforenin-

i partiets ledelse, herunder at reducere antal-

ger i SF. Rådet skal mødes 2-3 gange om året.

let af medlemmer af Hovedbestyrelsen. Men i

Hensigten er, at hovedlinierne i den politiske

valg af model deler de sig. Mit og flertallet i

det. Ambitionen er, at medlemmerne på

udvikling mellem landsmøderne er bredt

Forretningsudvalgets forslag støttes af 13.

landsmødet kan vælge en partiledelse, der

forankret, partiledelsen er forpligtet til at ori-

13 andre hovedbestyrelsesmedlemmer bygger

reelt bliver den, der træffer de politiske og

entere kontaktrådet om SF’s udvikling, tage

deres ændringsforslag på den nuværende

strategiske beslutninger i SF. Det er faktisk

kontaktrådet med på råd og få information og

organisationsstruktur.

tænkt som en decentralisering.

dialog med hele organisationen.

- Landsledelsen vil have en størrelse og møde-

Nogle vil synes, at strukturændringerne er udtryk for centralisering. Hvad siger du til det? - Det er i hvert fald ikke ambitionen med

Men det bliver jo færre mennesker, der kommer til at træffe beslutningerne? - Ja, men færre mennesker betyder ikke

- Der har ikke på noget tidspunkt været et

Regner du med, at organisationsændringerne bliver vedtaget på Landsmødet?

- Jeg vil opfordre medlemmerne til at deltage aktivt i debatten op til landsmødet, så

så ambitiøst forslag i spil før, som det her. Det

at de ændringer, der kommer, sker med solid

er rigtigt. Men jeg opfatter det egentlig meget

forankring i medlemmernes synspunkter.

nødvendigvis mindre demokrati – somme

som et produkt af diskussioner, vi har haft

tider tværtimod. Nogle gange betyder færre

igennem de seneste tre år i mange forskellige

mennesker, at man i højere kan træffe nogle

fora. Min ambition var oprindelig at lave min-

klare beslutninger og holde den daglige le-

dre justeringer. Men min analyse var, at hvis

delse fast på nogle beslutninger.

vi nøjedes med det, ville svaghederne ved det nuværende system bare flytte over i det nye.

Vi har behov for at vise, hvad den rene SF-vare er udover dag til dag-udspil og de overordnede, langsigtede visioner for SF

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader to debattører svare på hinandens indlæg.

Deltag i debatten: Fra den 9. marts til den 22. marts er det muligt at diskutere synspunkterne med de to debattører og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/versus

JA / NEJ Mere kollektiv trafik i Danmarks udkantsområder?

Busruter bliver lukket på stribe i Danmarks udkantsområder. Hvordan sikres den kollektive trafik, og hvem har ansvaret? Pia Olsen Dyhr, SF’s trafikordfører, og Lars Barfoed, MF for Det Konservative Folkeparti og transportminister, har hver deres holdning til spørgsmålet. Her giver de deres bidrag til debatten

versus

P ia O lsen D yhr

Kære Lars >

L ars B arfoed

< Kære Pia

Vi står med en kæmpe udfordring i at sikre en god kollektiv trafik,

Vi to gav for nylig hinanden håndslag på danmarkshistoriens største

og her er busserne helt centrale. I 2007 brugte 38 procent af alle

trafikaftale. I den aftale har vi afsat ca. 60 milliarder kroner til styr-

togrejsende en bus for at komme til og fra stationen. Derfor klinger

kelse af den kollektive trafik, herunder en milliard kroner til investe-

det hult, når regeringen siger, at flere skal bruge den kollektive trafik,

ringer i bedre fremkommelighed for busser. Jeg er villig til at kigge

men at I samtidig ser helt passivt til, mens stribevis af busruter bliver

på alt, hvad der findes af love, regler, bekendtgørelser med videre

lukket, fordi trafikselskaberne mangler penge. Du undskylder det med,

for busdriften i Danmark, for det er mit og dit bord som folketings-

at det er kommuner og regioner, der finansierer trafikselskaberne,

politikere, men jeg vil ikke være med til at bestemme, hvor mange

men vi ved jo begge, at det kun er den halve sandhed, for det er netop

penge de lokale politikere skal bruge på busruter rundt omkring i

finansministeren, der bestemmer, hvor mange penge kommuner og

landet. Forestiller du dig virkelig, at du skal sidde på Christiansborg og

regioner må bruge.

bestemme, om bussen skal køre forbi Brugsen eller biblioteket i Nørre

Taberne bliver de mennesker ude på landet – mest børn, unge og

Snede? Jeg må bare sige, at ruteplanlægning og driften af busserne i

gamle – der ikke har adgang til bil. Og sort ser det ud med de store

Danmark efter min mening foretages bedst af de lokale politikere og

planer om at få flere til at tage den kollektive trafik. Hvis det mål skal

trafikselskaberne.

nås, duer det ikke at lade busdriften sejle sin egen sø, vel? Gode hilsner Pia

Kære Lars >

De bedste hilsener Lars

< Kære Pia

Ja, det var herligt, at vi fik lavet en trafikaftale. Jeg er særlig glad for,

Du springer udenom det væsentligste spørgsmål, nemlig om du vil

at det lykkedes at få afsat 1,3 milliarder kroner til busserne, bl.a. til

tage busdriften fra kommunerne og flytte området til Christians-

busbaner, trafiklysprioritering og andre tiltag, der gør, at busserne

borg, eller om du vil acceptere opgavefordelingen mellem kommuner

kan komme hurtigere frem. Det var et af SF’s krav til forhandlingerne.

og stat, som er lovfæstet i Kommunalreformen. Jeg synes, du skulle

Men i glæden over det, er jeg fortsat bekymret for økonomien i bus-

støtte det sunde og ansvarlige princip, at dem som bestiller musik-

driften. Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke skal sidde på Christians-

ken også betaler orkesteret. I det her tilfælde er det kommuner og

borg og bestemme, hvor tit busserne skal køre i Nørre Snede. Men

regioner, der bestemmer omfanget af buskørsel, derfor er det også

jeg mener, at regeringen har et ansvar for, at økonomien i kommuner

kommuner og regioner, som må betale regningen. Vil kommunerne

og regioner er så god, at de ikke tvinges til at lukke busruter på stribe.

søge mere statslig finansiering af busdriften, må de rejse det, når der

Vi skal altså på Christiansborg tilrettelægge de økonomiske vilkår, så

forhandles bloktilskud. Desuden overser du, at vores fælles trafikforlig

de lokale politikere kan tage fornuftige og afbalancerede beslutninger

i høj grad styrker bussernes økonomi, fordi der kommer flere passage-

om busdriften i Nørre Snede frem for at se sig tvunget til at skære

rer til den kollektive transport. Da du selv i dit første indlæg peger på

ned. Et af problemerne i 2008 var de høje oliepriser. Det smitter af på

sammenhængen mellem tog og bus, kan det ikke komme bag på dig,

udgifterne til busdrift i 2009. Det kunne være undgået med en statslig

at styrkelsen af togdriften kommer busdriften til gode, da mange af

garanti, der sikrede busdriften mod meget høje oliepriser. Hvorfor

togpassagererne skal videre med bus. Busserne kan derfor se frem til

synes du ikke, at det ville være rimeligt?

mange flere passagerer og billetindtægter, og det vil styrke bussernes økonomi markant. Mange gode hilsner Pia

Kære Lars >

De bedste hilsener Lars

< Kære Pia

Beslutninger om den lokale busdrift skal tages lokalt. Det er et godt

Jeg er helt enig i, at man selvfølgelig skal have penge til at betale orke-

princip, at den der bestiller musikken betaler orkesteret. Men det for-

steret. Men det betyder naturligvis også, at man ikke bestiller musik

udsætter, at de har penge til at betale orkesteret – ellers ingen musik!

for flere penge, end man har råd til. Hvis bloktilskuddet til kommu-

Du har ret i, at trafikforliget giver jernbanen et hårdt tiltrængt løft,

nernes busdrift skal øges, må kommunerne rejse det ved de årlige

og bedre forhold for jernbanen giver også busserne et løft, desværre

økonomiforhandlinger med regeringen. Busdriften er ikke en ekstraor-

tager det jo snildt 10 år, før det er på plads. I mellemtiden vil busruter

dinær opgave for kommunerne, der kræver sine egne og helt særlige

forsvinde i stort omfang med store konsekvenser for bl.a. landets

økonomiforhandlinger med Staten. Og din statsgaranti for prisstignin-

gymnasie-elever. Derfor ønsker jeg et statsligt bloktilskud til busdrif-

ger på olie er der allerede taget højde for, da takstloftet reguleres efter

ten – uden at staten skal blande sig i, hvor og hvornår der skal køre

en mekanisme, som tager højde for samfundets pris- og lønudvikling.

busser – og en garantiordning, der sikrer busdriften mod nye hop i

Glæd dig nu i stedet over de fantastiske muligheder, busdriften har

olieprisen: Det er jo absurd, at busruter bliver lukket, netop når høje

fået med vores trafikforlig og den ekstra milliard kroner, vi har sat af

benzinpriser giver mulighed for flere passagerer. Mener du bare, at

til øget fremkommelighed for busser, samt yderligere 300 millioner

busdriften skal lide under det næste olieprishop?

kroner til at skaffe flere passagerer. Gode hilsner Pia

De bedste hilsener Lars

FOTO: Martin Bubandt

To varianter Plakaten er trykt i to formater og i to forskellige trykkvaliteter: 100 enkelt-nummererede og signerede unika eksemplarer, trykt på 170 g. papir med speciel tryklak. Plakaten måler 95 x 141 og koster 750,- pr. stk. 500 offset plakater tryk på 150 g. papir. Plakaten måler 80 x 120 og koster 100,pr. stk.

Køb plakaten Vil du købe plakaten, så send en e-mail til partikontoret: sf@sf.dk Skriv, hvilken af de to plakater du ønsker. Anfør dit navn, adresse og tlf. nr., herefter vil du modtage et girokort med posten. Når partikontoret har registreret din indbetaling, får du plakaten tilsendt. Indbetaler du pengene direkte, skal du i kommentarfeltet skrive ”plakat” og dit medlemsnummer. Du indbetaler på regnr: 4180 og kontonr: 403 3000.

Kom til fadet Billedkunstner Erik A. Frandsen har netop afviklet en stor retrospektiv udstilling på kunstmuseet ARoS. Han står bag SF’s jubilæumsplakat, der kan erhverves signeret. Plakaten udtrykker generøsitet, mener kunstneren selv Af Rosa Jue l Norde ntoft

Klar til kommunalkamp >>

- Jeg

synes, det var skide godt,

fortæller Erik A. Frandsen om tilbuddet om at lave SF’s jubilæumsplakat. - Min eneste betingelse var, at jeg

SF’s partiforeninger forbereder allerede nu kommunalvalget, så vælgerne ikke er i tvivl om, hvem de skal stemme på i november. Det sker ved at mobilisere medlemmer og sympatisører gennem en fokuseret kampagnestrategi

ikke ville lave noget, der fulgte den klassiske venstrefløjsikonografi – med vajende faner og så videre. Der findes andre intelligente måder at

- Vælgerne

udtrykke sig på, fortæller kunstne-

stemme på SF i alle

ren.

landets 98 kommuner.

- Det gør faktisk en forskel, hvis man

I øjeblikket er SF ikke

bruger nettet. Bland dig i debatterne, ikke

Erik A. Frandsen har mere end

skal kunne

konkrete løfter, fortæller Jens Andersen, formand for SF-København.

25 år som kunstner bag sig. Han

repræsenteret i alle byråd, fortæller Ole Hvas

kun på SF’s egne sider, men også på blogs,

var medstifter af den alternative

Kristensen, der er SF’s kampagnekoordinator

online-avisernes debatter og så videre,

kunstneruddannelse Værkstedet

under kommunalvalget.

tilskynder formanden. Læserbreve er også

Værst i København i 1981 med

Både kampagnens form og indhold er ved

godt, og her kan man hente inspiration på

bl.a. Christian Lemmerz, hvoraf

at tage form. I lighed med den succesfulde

de ’unge vilde’ udsprang. I 1992 fik

kampagne op til folketingsvalget i 2007 til-

han sit internationale gennembrud,

rettelægger SF en valgkampagne, der har tre

SF i alle dele af landet

da han deltog i den prestigefyldte

overordnede mærkesager – ældre, skoler og

Også i de mindre kommuner ruster parti-

Dokumenta IX i Kassel. Han er i dag

klima/transport – som kan tilpasses lokale

foreningerne sig til kommunalvalget. Ærø

den kunstner, der har flest værker

forhold. Under hver mærkesag følger tre

kommune, der har ca. 6700 indbyggere, har

udstillet på danske kunstmuseer.

løfter, som de lokale kandidater opfordres til

ingen SF’er i byrådet. Det ønsker partifor-

at bruge i deres egne kampagner.

eningen at lave om på, og de planlægger bl.a.

- Jeg ville lave noget, der var ge-

vores hjemmeside.

en række offentlige møder frem til valget.

nerøst. Sådan opfatter jeg stemningen for øjeblikket. Generøsitet for

Valgkamp på nettet

Susanne Harder er spidskandidat på Ærø, og

mig handler om, at ting ikke kun er

- I marts kører vi første del af kampagnen

flere af hendes mærkesager matcher også

sort/hvide, livet er mere nuanceret

– om klima og transport. SF ønsker dels at

SF’s overordnede.

end som så.

busbilletter kun skal koste det halve af, hvad

- Vi arbejder for at bevare Ærø grønt,

de gør i dag, og dels at busdriften sikres.

uden for mange svinefarme, med ordentlig

Sjovt frugtfad

Det er løfter, mange kandidater kan bruge,

busdrift og bedre muligheder for cyklisterne,

Senest har udstillingen ”Erik A.

fortæller Ole Hvas Kristensen.

fortæller hun.

Frandsen – Det dobbelte rum” på

En væsentlig del af kampagnen handler

ARoS vist danskerne kunstnerens

om græsrodsmobilisering. Det er tænkt med

potentiale til at komme i byrådet på Ærø,

bredde. Han har bl.a. arbejdet med

i de annoncebannere, der vil køre forskellige

hvis opbakningen til kommunalvalget vil

glasmosaikker, fotos, blomster i stål,

steder på nettet. Her vil man kunne klikke og

være den samme som ved folketingsvalget.

malerier på trækasser og installa-

udfylde en formular og så få information om

I 2007 stemte 474 personer på SF på Ærø. Til

tioner med neonlys. Jubilæumspla-

SF’s politik, sende informationerne videre

kommunalvalget i 2005 kunne lige knap 300

katen kombinerer også forskellige

til sine venner og byde ind på forskellige

stemmer have udløst et mandat.

elementer.

muligheder for at støtte SF og kandidaterne.

- Og så er der noget sjovt ved et frugtfad, smiler han. - Det er både noget med at komme til fadet. Og så generøsiteten: at tilbyde noget frugt. Erik A. Frandsen har arbejdet

ret allerede nu, er der gode chancer for Ærø

give alt fra 30 sekunder af ens tid til flere

og resten af landet, siger Ole Hvas Kristen-

uger.

sen.

- Ved at folk ’signer up’, kan vi målrette kommunikationen. På den måde kommer vi udenom mediemøllen og kommunikerer direkte til medlemmer og sympatisører, altså

Varming om plakaten. Frandsen

vores vælgere. Det er kommunikation ’back

har leveret maleriet og fotoet af

to basics’, forklarer koordinatoren. I SF-København er man også begyndt at

samlede udtryk med teksten om

rulle kampagnen ud. På hjemmesiden ligger

partiets formænd og årstallene.

allerede de tre overordnede mærkesager og

- Frugtfadet er jo et klassisk tema, still life. På den måde rummer

- Så hvis sympatisørerne bliver mobilise-

Tanken er, at man frem til valget vil kunne

sammen med grafikeren Søren

maleriet, Varming har designet det

Ole Hvas Kristensen forklarer, at SF har

de konkrete valgløfter. - Vi opfordrer vores medlemmer til at

plakaten både et link til historien –

være aktive på mange fronter. Fx oprette

kunsthistorien - mens det grafiske

grupper på Facebook, hvor man gør opmærk-

refererer til partiets historie.

som på SF’s politik – med fokus på ét af de

Stemmer på SF Til folketingsvalget i 2007 stemte 13,14 procent af vælgerne på SF. Til kommunalvalget i 2005 stemte 7,4 procent af vælgerne på SF.

SF på nettet Meget af valgkampen vil foregå på internettet. På fx www.sf.dk/kbh kan du se, hvad SF-København går til valg på. Klik under ’Politik’ og ’Valgløfter 2009’.

2. halvleg

2. halvleg Af Steen Nepper Larsen

Steen Nepper Larsen er lektor ved GNOSIS, Aarhus Universitet, og Erik Schmidt er lærer i folkeskolen. Begge er bestyrelsesmedlemmer i SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse.

og Erik Schmidt

Flerstemmig vision for Tænketanken SOPHIA har iværksat et treårigt projekt for at forandre det bagudrettede, bekymrede, mistillidsskabende og kontrolladede uddannelsessystem med et dristigt, humanistisk og fremadrettet ”Vi

har etableret et omfattende undervis-

uddannelserne, faldende søgning til mellem-

Det virker ikke, som om tidsånden er til det

ningsbureaukrati uden at hæve den akademi-

lange videregående uddannelser (ikke mindst

dristige og det eksperimenterende, men

ske standard eller forbedre undervisningens

lærerseminarierne) og svigtende tilgang til

snarere til det bagudrettede, bekymrede, mis-

kvalitet. Bureaukratiseringen har tværtimod

universiteterne.

tillidsskabende og kontrolladede. Uddannel-

den virkning at underminere lærerens auto-

sessystemet er blevet en ideologisk slagmark.

nomi og erstatte hans eller hendes fornuftige

Bureaukratiseringen er ikke udtryk for en fiks

Det underlægges i stigende grad nyttekalku-

skøn med administratorernes, så folk med

ide. Den er affødt af et politisk ønske om en

lationernes tyranni og omformes umærkeligt

evner for at undervise af og til afholdes fra

detaljeret styring af hele uddannelsessekto-

til en branche, det bliver stadig sværere at

overhovedet at indtræde i professionen”.

ren, fordi den er blevet det vigtigste konkur-

bibeholde arbejdsglæden inden for.

Sådan skrev den amerikanske professor, Christopher Lasch, i 1993 om det amerikan-

renceparameter i globaliseringsøkonomien. Men et system, der møder så megen resignation og modstand blandt dem, der skal

Tænketanken Sophia ønsker at bidrage til en

udvikle sig.

udføre de nye ideer eller bare leve med dem,

ganske anden udvikling. Det gælder om at pro-

er dømt til ineffektivitet. I jagten på en bedre

ducere livgivende modforestillinger og prak-

ligeså fremherskende i det danske uddannel-

position i den globale vidensøkonomi bliver

sisformer i en defensiv tid. Uddannelsespoliti-

sessystem. Fra vuggestue til universitet.

systemet tilsyneladende ramt bagfra af sin

keren, den pædagogiske professionsudøver og

Vi ser de samme tendenser: indsnævring af

egen inkompetence, sin indbyggede ufrihed

den lærende har alle til hobe mulighed for at

den professionelle frihed, instrumentalisering

og manglende dynamik.

vælge at gøre noget andet end det kendte.

Undervisningsbureaukratiet er i 2009

af pædagogikken, kontrol af medarbejdere,

Som bekendt eksisterer der ingen neutrale

nedbrydning af faglige miljøer, markedsgø-

læringsrum. Der evalueres, testes, projekte-

SOPHIA ønsker at stå i det åbne og iværksætte

relse af styringen, hierarkisering af ledelsen,

res, dokumenteres, kanoniseres og

en undersøgelse af, hvad der kan tænkes, og

kommercialisering af forskningen, øget

eksamineres – men det er for tiden svært at

hvad der kan lade sig gøre. På den baggrund

frafald i ungdoms-

øjne tværgående, fremadrettede ambitiøse

har vi iværksat et treårigt undersøgelses- og

bud på, hvad det hele gør godt for. Hvad

visionsprojekt, der skal munde ud i et fler-

holdes der skole for, og hvad er eksempel-

stemmigt og utopisk bud på fremtidens uddan-

vis sammenhængen i og mellem de mange

nelsessystem, som ikke er urealistisk,

forskellige dannelses- og uddannelsesprocesser i dagens Danmark?

En anden vej

ske uddannelsessystem, som det var ved at

Læs mere om SOPHIAs treårige visionsprojekt i hæftet En flerstemmig vision for uddannelsessystemet – livgivende forestillinger, der kan rekvireres via tænketankens hjemmeside: www.sophia-tt.org

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Deltag i debatten Fra den 9. marts til 22. marts er det muligt at debattere kronikkens indhold med forfatterne og alle andre, der blander sig i debatten på www.sf.dk/2halvleg

uddannelsessystemet Vi må lære at fungere sammen, selvom vi ikke er ens men som heller ikke kan nøjes med at af-

have mere at byde på. Den må tilvejebringe

Opdragelse til socialitet og demokrati

spejle tingenes tilstand. Nedenfor er der nogle

de bedste og rigeste muligheder for, at ud-

I en uddannelsesinstitution skal mange men-

smagsprøver på små aforistiske og dogmeag-

dannelsessøgendes og professionsudøveres

nesker lære at fungere sammen. Spillereg-

tige skriftstykker, som SOPHIA foreløbig har

tilegnelse og produktion af viden, omtanke

lerne udfoldes, mens indvånerne opdrages til

formuleret mere end 50 af. Her gengives kun 5.

og dannelse styrkes. Staten kan godt tillade

at tage hensyn til hinanden, bl.a. lærer de at

sig at være så meget smagsdommer, at den

lytte, tale klart og at træffe fælles beslutnin-

En kosmopolitisk vision

ikke giver afkald på at oplyse og danne sine

ger. Børnehaven og folkeskolen er centrale

Vi må lære at fungere sammen, selvom vi

borgere.

øvelsesterræner for op- og indøvelsen af en

ikke er ens. Demokratiet skal ikke tænkes ud

demokratisk sans. Børnehavegruppen og sko-

fra livsformen, rødderne eller særlige danske

Forvaltningens opmærksomhed

leklassen er uomgængelige sociale og dyna-

kulturelle vaner. Fremtidens uddannelses-

I stedet for NPM (New Public Management)

miske fællesskaber. Meget kan efterfølgende

system må ruste os til at se ud over vor egen

må der satses på NPA (New Public Awareness).

bygges op omkring og på dem. Demokratiske

næsetip. Vejen dertil kunne jo være, at vi

En opmærksomhedens økonomi må erstatte

arnesteder giver mulighed for at opøve en

fandt ud af, at vi ikke har opfundet demo-

den besparings- og effektivitetslystne sty-

sans for det almene og at se bort fra det blot

kratiet her i Danmark, og at vores selvglæde

ringslogik, der har huseret på begge sider af

private.

risikerer at hindre os i at møde og se andre

årtusindskiftet. Investeringer i uddannelse og

mennesker.

forskning er vigtigere end indkøb af nyt mili-

Kunst og æstetiske erfaringer

tært isenkram, anlæggelse af flere motorveje

Mennesket er et skønhedssøgende dyr. Det

En stat med ambitioner

og et øget privatforbrug. Såvel det politiske

nyder alt fra solopgange og fuglefløjt til

Den neoliberale konkurrencestat har mange

som det forvaltningsmæssige niveau må æn-

elektronmusik og impressionistiske male-

ambitioner om at kontrollere sine borgere og

dre holdning og lære at prioritere anderledes.

rier. Det drages af både det naturskønne og

’please’ sine kunder. Men en stat med uddan-

det kunstskønne, af naturens mønstre og

nelsespolitiske ambitioner må

af de artificielle. I fremtidens uddannelsessystem kan der gøres æstetiske erfaringer på mange niveauer. I spændingsfelterne mellem begivenheden (værkets hændelse, skønhedens skeen) og begreberne (sprogets mellemkomst) tænkes, skrives og tales der nye verdener frem. SOPHIAs visionsprojekt er begrundet i ønsket om et sammenhængende uddannelsessystem, som er humanistisk-demokratisk funderet, som sikrer en fornuftig udvikling for både den enkelte og for fællesskaberne, og som respekterer de professionelles erfaringsbaserede indsigt. Det er vores overbevisning, at dette på længere sigt vil kunne bidrage til en mere dynamisk samfundsøkonomi.

EURO – mod højre Nationale interesser kan give en højredrejning ved det kommende Europa-Parlamentsvalg. Men det spås også, at krisen kan gavne venstrefløjen

Den Grønne Gruppe, mener ikke, at der er grund til at frygte en ekstrem højredrejning ved valget. - Vi skal naturligvis være opmærksomme på det og tage det alvorligt. Men jeg tror ikke, den yderligtgående højrefløj får vind i sejlene. Det er i højere grad de konservative kredse, vi skal være opmærksomme på. For de kredse spiller på den nationale tryghed, som kan have et

Af G i tte Roe Eriksen

godt tag i folk, siger hun.

Mellem 4.

juni og

juni kan europæere i 27 lande, heriblandt Dan-

Som modtræk til de nationale tendenser mener Margrete Auken, at

mark, sætte x ved den kandidat, de ønsker repræsenteret i Europa-

man i Den Grønne Gruppe skal satse mere på samarbejde med andre

Parlamentet, når der er valg.

venstregrønne partier i Europa.

Det kan blive et valg med det nationale i fokus, og hvor man vil se

- Vi er med i et partifællesskab, hvor vi bliver bedre og bedre til at

en decideret højre-drejning – I hvert fald i lande som Polen, Holland,

samarbejde og dermed kan opnå enighed. I Den Grønne Gruppe er vi

Tjekkiet, Østrig, Belgien og Storbritannien. Det skyldes landenes fobi

ikke bange for at søge politisk indflydelse, siger hun.

overfor alt, der har en snert af socialisme, kommunisme og venstrefløj over sig, og som forbindes med begrænsninger for deres eget land. Modtrækket vil være at dreje til højre. - Det kan også være en manglende tiltro til de forskellige rege-

Politikken har samme indhold som SF’s: fokus på klima, sociale spørgsmål og arbejdsmarkedet. - Men vi skal nok ikke regne med at få fodfæste i de nye medlemslande lige med det første. Her er alt, der bare har den mindste klang

ringer. Ofte stiller kandidater op til Europa-Parlamentet, fordi de

af socialisme og kommunisme, skræmmende, men moderne venstre-

ikke føler, der er plads til dem i national politik. På den måde bliver

grønne partier har demokrati og menneskerettigheder i centrum og

parlamentet en platform for nogle af de mere besværlige politikere;

bør kunne få fodfæste også i de lande.

her er det muligt at ytre sig, uden at man får mundkurv på. Dog ser vi en tendens til en mere seriøs tilgang til parlamentet fra de partier, der

Sammenhold under kriser

har regeringsmagten i de respektive lande – men det går langsomt,

Trods tendenser til en højredrejning i flere lande, er den altså ikke en-

siger Rebecca Adler-Nissen, der forsker i EU’s udvikling og forholdet

tydig. Faktisk spår Rebecca Adler-Nissen større sammenhold i Europa

mellem medlemslandene på Institut for Statskundskab ved Køben-

grundet den verdensomspændende finanskrise og dens dønninger som

havns Universitet.

fx stigende arbejdsløshed.

Politisk samarbejde som modtræk

Selvfølgelig kan der være emner som fx en grundlæggende reform af

Rebecca Adler-Nissen tvivler på, at højredrejningen og nationalismen

landbrugsstøtten, som kan være svære at løse i fællesskab, når der er

får reelt fodfæste i parlamentet.

nedgang, da de enkelte lande vil tænke mest på egne konsekvenser af

- Når der er kriser, er tendensen, at man holder mere sammen.

- De er stadig oppe mod store midterpartier og partigrupper, hvor

en reform. 1990’erne viser jo også, at vi faktisk kan blive mere natio-

repræsentanter fra Socialdemokratiet, De Kristelige og Liberale sidder

nalt orienterede, når der er opgangstider – det gælder ikke mindst for

fra alle landene.

Danmark, siger hun.

SF’s medlem af Europa-Parlamentet, Margrete Auken, der sidder i

Margrete Auken tilslutter sig spådommen.

ROPA

ep-valg

eller venstre? - Den nuværende krise trækker mod et større samarbejde – og det er

bliver valgt, er repræsentative for befolkningens holdninger? Nogle

helt klart en ekstra fordel for os i Den Grønne Gruppe.

kandidater evner jo at få folk op af sofaen med enkelte mærkesager, mens det er uklart, hvordan de vil handle på alle andre sager.

Frygten ligger et helt andet sted Skal man tale om frygt ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, mener Rebecca Adler-Nissen, at den ligger et helt andet sted end i en evt. højredrejning. - Det handler om at få hævet stemmeprocenten til valget. Sidst lå den under 50 procent af samtlige vælgerberettigede i EU, og i Slovakiet var

Når der er kriser, er tendensen, at man holder mere sammen Re b e cca Ad le r - Ni s se n , E U - fo rsker

den under 20 procent Man kan spørge sig selv, om de kandidater, der

Tvær-europæisk protestparti på vej Sidste år forkastede de irske vælgere Lissabon-traktaten, da den røg til

Vigtige poster på spil

folkeafstemning – på trods af, at over fem sjettedele af medlemmerne

Ifølge vicesekretariatsleder i Den Grønne Gruppe Joachim Denkinger,

af det irske parlament stemte ja til traktaten.

kan Ganleys protestparti godt blive stort, set i lyset af den succes han

Succesen for nej-vælgerne og tabet hos ja-sigerne skyldtes ikke

allerede har haft. Får protestpartiet succes, kan han besætte en række

mindst den irske forretningsmand og milliardær Declan Ganley, der

vigtige poster i parlamentet. Kandidaterne kan Ganley formentlig

inden afstemningen læste traktatens 346 sider. Traktaten fandt han

finde i den politiske gruppe UEN – Union for Nationernes Europa – her

ikke bare udemokratisk, men også antidemokratisk, og milliardæren

sidder bl.a. DF’s Mogens Camre.

gik straks i gang med at udbrede sin holdning, der hurtigt fik tag i

Så et parti i klar opposition til Den Grønne Gruppe.

irerne. Kort fortalt mente han, at EU havde fået for meget magt, og at man skulle vende ansigtet mod nationen i stedet for. Sejrens sødme holdt dog ikke længe, da den irske regering kort efter

SF’s spidkandidat til Europa-Parlamentsvalget Margrete Auken frygter dog ikke Ganleys parti. - Han skal naturligvis bekæmpes. Vi ved jo endnu ikke, hvor meget

besluttede, at der skulle holdes en folkeafstemning igen. Den finder

indflydelse han vil få. Han har været med til at gejle den irske nationa-

højest sandsynligt sted i slutningen af året. Irland er det eneste land,

lisme op, men hvad er det partiet vil i forhold til Europa?

der sender traktaten til folkeafstemning. Milliardæren Declan Ganley er nu atter i front, men denne gang holder han sig ikke indenfor landets grænser. Ganley har stiftet det

Også EU-forsker Rebecca Adler-Nissen stiller sig tvivlende over for Ganleys nationale protestparti. - Kendetegnende ved mange EU-modstanderpartier er, at de bliver

tvær-europæiske protestparti The Libertas Group. Et parti han vil stå i

en paraply for enkeltsager. De tiltrækker folk med særlige sager på

spidsen for, og som han vil forsøge at komme til tops med ved Europa-

dagsordenen, så spørgsmålet er, om han kan ramme bredt nok til at

Parlamentsvalget til juni. Altså et parti, der kan stille kandidater op i

få succes. For det handler jo om andet end irernes folkeafstemning til

alle lande.

Lissabon-traktaten.

kultur

I demokratiets tjeneste Søndag aften er han PET-Jonas fra DR’s Livvagterne. Til daglig er André Babikian samfundsengageret skuespiller med rødder i SF. Han flyver, når han giver slip på sig selv i en rolle, men vil ikke give så meget slip, at han forherliger ideer, han ikke selv tror på

Af Mar ie Schul t z

Jeg tror, der er en kraft i at være til stede der, hvor man er

FOTO: Justin Hummerston

André Babikian

- Skuespil

er vel egentlig en udvidet klæd ud-leg. Jeg kan lide den

Vil ikke forherlige PET

der følelse af at trække mig ud af mig selv og ind i et andet menne-

André Babikian kan godt lide tv-serien Livvagterne, især dens energi

ske. Jeg føler en frihed i de momenter, hvor det sker. Specielt, når det

og realistiske stil. Men det er vigtigt for ham, at den ikke glorificerer

lykkes, og jeg kan mærke, der er et flow, og jeg mister selvbevidst-

hverken PET eller det at være livvagt.

heden. Man glemmer ligesom sig selv og bliver en anden. Det synes jeg er helt vildt fedt, siger André Babikian. Han sætter sig tilbage i sofaen. Afslappet. Tænksom. Han er mediedarling hver søndag aften, når han i DR’s dramaserie

- Jeg har ikke lyst til være en del af et projekt, der forherliger PET, siger han forurettet og retter sig op i sofaen. - Jeg har intet at udsætte på mit samarbejde med PET i forhold til denne serie, men jeg er dybt uenig i al den magt, politikerne har

Livvagterne charmerer kvinderne med sine dybe, mørkebrune øjne og

givet PET. Jeg er rystet over, at den der Tunesersag fx ikke kom for en

varme, runde stemme.

domstol.

Øjnene og den rolige stemme er de samme. Men jakkesæt og smarte solbriller er afløst af jeans og afslappet tøj. André Babikian er ikke PET-Jonas, men en 36-årig samfundsenga-

- Men jeg synes egentlig, vi er sluppet fint omkring det. Serien er ikke en del af et politisk projekt. Det er søndagsunderholdning på DR. Noget til aftenkaffen. Man tager nogle temaer op, som er relevante for

geret skuespiller. Han fik interesse for skuespillet i gymnasiet og kom

folk, det er klart, men jeg synes sådan set de første afsnit har delt sol

ind på Statens Teaterskole som 24-årig. Han har siden spillet med i

og vind nogenlunde lige, siger André Babikian.

flere film, men fik sit egentlige gennembrud i DR1’s søndagsserie, Livvagterne. - ”Livvagterne – i demokratiets tjeneste”. Det er seriens fulde navn.

Han har med andre ord ikke været nervøs for, hvad forfatterne eller DR kunne finde på. Snarere omverdenens omklamring af serien. - Jeg har været meget bange for, om serien ville blive politiseret.

Det tænkte jeg en del over i starten. Det er jo virkelig noget sært

At nogen ville misbruge den ind i en politisk sammenhæng, fordi den

noget at forholde sig til, siger André Babikian og tøver. Altså, hvad er

handler om PET og terrorisme.

demokrati, og hvem har lige patent på det begreb nu til dags? Dansk Folkeparti og George Bush, eller hvem er det?

- Jeg har ikke lyst til at spille med på bølgen af angst eller forstærke de tendenser i samfundet, siger han og hæver stemmen.

kultur

André Babikian

- Men jeg tror samtidig, man skal være meget bevidst om, hvordan-

36 år, gift og har en datter på 3 år. Født og opvokset på Nørrebro og i Rødovre hos sin danske mor og armenske far. Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2001. Har medvirket i flere film og enkeltafsnit i tv-serier. Han værner om sit privatliv. Han stiller gerne op til interviews, men de skal handle om tv-serien Livvagterne eller holdninger til samfundet. Ikke, hvad han spiser til morgenmad, eller hvilken farve hans cykel har.

man bruger sin taletid. Jeg er lidt bange for at udtale mig for markant

André Babikian og SF

efter. Privatlivet er også i høj kurs. Men det bryder André Babikian sig

Var kortvarigt SFU’er, da han var ganske ung. Han meldte sig ind i SF igen i starten 2005 og blev hurtigt engageret i København. Han blev formand for SF Indre By og var det et år. I dag er han bestyrelsesmedlem i SF Indre By. André Babikian flirtede med tanken om at stille op til Københavns Borgerrepræsentation på et tidspunkt, men det er ikke aktuelt nu pga. skuespillerkarrieren. - Hvis man først er blevet politiker, er det svært at vende tilbage til skuespillerfaget. Man bliver sat i politisk bås og får sværere ved at få roller, fortæller han.

ikke om at dele ud af.– Jeg har ikke lyst til at snakke så meget om mit

og skubbe folk fra mig. Jeg tror, det er klogt at bruge den platform, jeg har nu, moderat, altså forsøge at tale alle danskernes sag. Forsøge at samle i stedet for at skille. Så jeg fokuserer ikke på partipolitik i interviewene, men på holdninger. Jeg har trods alt drømmen om at fortsætte min skuespillerkarriere. Men det er ikke kun politiske holdninger, journalister spørger

privatliv. Gerne om serien, og gerne om holdninger til samfundet, men ikke mit privatliv. Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at folk skal læse om, hvad jeg spiser til morgenmad eller se billeder af min kone, min opgang og min cykel.

Lever i nuet Tænker du over fremtiden? Altså, rollen som Jonas i Livvagterne må virkelig åbne nogle døre ind til andre roller.

- Jeg har slet ikke lyst til at bidrage til et politisk projekt, der puster

- Nej, jeg tænker ikke så meget på fremtiden. Jeg prøver at lade

til den angst, der er i samfundet. Angsten for terror. Angsten for de

være og i stedet leve i nuet, siger han og sænker stemmen eftertænk-

fremmede. Og al den der overdrevne angst for at miste ytringsfrihe-

somt.

den. Han vrænger ansigtet.

- Jeg tror, der er en kraft i at være til stede der, hvor man er og

- I starten tænkte jeg: ”Fedt, nu har jeg en platform! Nu skal jeg

ikke der, hvor man kunne være eller det, der var engang. Den der jagt

ederman’me prædike politik, så vi får en ny regering og et holdnings-

på det næste, synes jeg, for mange mennesker spilder deres tid med.

skifte”. Men jeg er blevet lidt rundere i kanten. Jeg bestræber mig sta-

Der er ikke nogen, der ved, hvor vejen går hen, siger skuespilleren og

dig på at lave nogle interviews med indhold. Men jeg er jo også lidt på

tilføjer:

arbejde, når jeg bliver interviewet. Jeg er lidt i seriens tjeneste, synes

- Desuden tror jeg, at for meget fokus på fremtiden kan fremme

jeg. Så jeg kan ikke bare stille mig op og sige ’Fuck Anders Fogh’, ikke

angst under optagelserne. Altså, hvis jeg hele tiden tænkte: ”Åh, nu må

hele tiden i hvert fald. Det ville måske være unfair i forhold til serien.

jeg hellere være rigtig god under denne optagelse, fordi det kan afgøre, hvad jeg kommer til at lave om to år og fire år”. Tankerne ville fjerne

Vigtigt at have holdninger til samfundet

fokus på mit arbejde.

Skuespilleren er dog ikke bange for at stå frem og sige, at han er SF’er. Han føler sig næsten forpligtet til at bruge den taletid, han har fået, på at ytre nogle personlige holdninger.

- Før jeg fik denne her rolle, og jeg var formand for SF Indre by, -

Jeg har ikke lyst til at spille med på bølgen af angst eller forstærke de tendenser i samfundet

Og arbejdet er i disse år skuespillet. Han har ikke tænkt sig at bruge sin kendthed politisk trods sit engagement i SF. flirtede jeg med tanken om at stille op til Borgerrepræsentationen. Men lige nu handler det om skuespillet. Det er svært at kombinere de to ting. - Men jeg elsker at diskutere politik. Så det kan være, jeg en dag pludselig forlader skuespillerfaget og bare ytrer mig på livet løs. Vi får se.

Livvagterne – i demokratiets tjeneste

FOTO: Mike Kollöffel, DR

Optagelserne til 10 nye afsnit af DR’s seermagnet Livvagterne er netop gået i gang. Serien handler om de tre unge mennesker, Jasmina, Rasmus og Jonas, og deres arbejde som livvagter i PET. De nye afsnit vil blive lidt anderledes end de første, fortæller André Babikian. Man vil prioritere den dokumentariske stil højere, altså håndholdt kamera og hurtige klip, så serien præges af dynamik og realisme.

tilpas dine oplysninger selv

Ret dine oplysninger På medlemssystemet kan selv du rette dine personlige oplysninger, herunder din postadresse, så F! bliver leveret på den korrekte adresse. Omvendt kan du også afmelde F!, hvis du foretrækker at læse magasinet på internettet. Det gør du under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet ”1 Stamdata”. Bor I flere på samme bopæl, der er medlemmer af SF, og kun ønsker ét eksemplar af F! tilsendt, kan I få det samsendt ved at markere det under ”Personlige oplysninger”, under fanebladet ”3 Samsending”.

Log dig ind på systemet www.sf.dk/login Log dig nemt på systemet ved at følge trin-for-trin guiden online: Gå på internettet, indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. God fornøjelse! Har du problemer med at logge på, så kontakt endelig partikontoret, på tlf.: 33 37 44 44 eller e-mail: sf@sf.dk.

Har SF din e-mail-adresse? For at bruge medlemssystemet, skal du have en adgangskode. Den får du på e-mail. Har du ikke modtaget en e-mail fra partikontoret om medlemssystemet, så har kontoret ikke din e-mail-adresse. Send derfor dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk

uden filter

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt Udsatte, stifter af projekt UDENFOR.

FOTO: Jens Panduro

Uretfærdig ulighed i sundhed

Ind

imellem kan jeg blive usikker på, om uligheden i sundhed her i

der begynder mindre privilegeret end flertallets og forstærket af et

landet bliver større, eller om jeg bare er mere opmærksom på den nu

sundhedsvæsen, der har svært ved at yde den samme gode indsats til

og derfor oplever den som mere og mere ubærlig at være vidne til. In-

socialt stærke og socialt svage personer.

gen tvivl: Ulighed i sundhed findes, det er ikke noget nyt. Men vi taler mere om den i dag end for nogle år tilbage. Gennem de sidste 30 år har jeg i mit arbejde med mennesker, der er

Jeg vender lige tilbage til min tvivl: Selvom det ikke er muligt videnskabeligt at dokumentere en øget ulighed i sundhed, er jeg ret overbevist om, at uligheden vokser, især i den forstand, at de, der har

hjemløse, ikke kunnet undgå at se, at der ikke er lige gode chancer for

det dårlige helbred, sakker mere og mere bagud i forhold til de mere

et godt helbred for alle. I perioder er jeg faldet for den forestilling, som

privilegerede.

er ret almindelig, at det alene er den selvvalgte livsform, der medfører

Jeg vil ikke lade være med at sige det igen og igen: Er man fattig

et dårligt helbred. Det er det selvfølgelig også. Ikke at have en bolig er

eller socialt udsat, er risikoen for dårligt helbred større end for resten

naturligvis ikke ligefrem sundhedsfremmende. At drikke for meget el-

af befolkningen. Derudover er risikoen for ikke at få den behandling,

ler at bruge hårde stoffer skader også helbredet. Men det er ikke bare

som andre mere ressourcestærke får, stor. Det gælder både for den

der, problemet ligger. Jeg skal vende tilbage til andre forhold, som øger

behandling for sygdomme, man skal have i sundhedsvæsenet, og for

uligheden i sundhed, men først slå fast, at en meget større del af be-

de sundhedsydelser, man kan modtage i socialvæsenet.

folkningen end de, der er hjemløse, har et væsentligt dårligere helbred

Ulighed i sundhed skriver jeg. Men det, jeg taler om, er mere end

end andre dele af befolkningen. De, der lever med langvarig fattigdom

det. Det er en ulighed, der ligger ud over den tilfældige og biologisk

og de, der ingen uddannelse har, må også se i øjnene, at de - statistisk

begrundede ulighed i sundhed og udover den ulighed, som er betinget

set - livet igennem har større risiko for dårligt helbred end de, der har

af særlige miljøforhold, der hvor man arbejder eller bor. Det, jeg taler

bedre uddannelse og højere indtægter.

om her, er den ulighed i sundhed, som er betinget af så relativt enkle

Så enkelt og – sådan føler jeg det – uretfærdigt er det. For de fleste

sociale forhold som opvækstbetingelser og uddannelsesniveau, og som

er den øgede sygelighed nemlig ikke først og fremmest skabt af en

netop, fordi den er social, også kan reduceres eller endda helt fjernes.

særlig sundhedsskadelig adfærd. Men den er grundlagt tidligt i et liv,

Hvis vi altså vil.

Rundt om SF

Netværk om erhvervspolitik SF opruster på erhvervspolitikken. Arbejder du med erhvervspolitik til daglig, har du erfaringer som iværksætter, eller har du interesse for erhvervspolitik? Så kan vi bruge dine råd og erfaringer til at kvalificere SF’s erhvervspolitik. Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF, har oprettet et erhvervspolitisk netværk. Tilmeld dig netværket på e-mail sfsiha@ft.dk eller hør mere ved at abonnere på erhvervsnyt på www.sf.dk klik under ”Abonnér”

Charlotte Ammundsens Plads

Ideer til underholdende oplysning SFOF, Socialistisk Folkeoplysningsforbund, har lavet et såkaldt Edutainment Idékatalog til inspiration for SF’s medlemmer og partiforeninger. Ordet er en sammentrækning af education og entertainment og henviser til underholdning, der er designet til at lære – eller oplysning, der er skabt til også at underholde. Idékataloget går i dybden med den gren af edutainment, der handler om at oplyse og debattere på en underholdende måde. Det er kernen i SFOF’s virke som politisk eventbureau. For mere information, kontakt SFOF på tlf. 35 35 84 64, eller download kataloget på www.sfof.dk

Charlotte Ammundsen, som i en årrække var miljøborgmester og SF’s politiske leder på København Rådhus, bliver hædret torsdag den 12. marts, hvor Københavns Kommune navngiver en plads efter hende. Det er den del af Ahlefeldtsgade, der ligger foran medborgerhuset, som omdøbes til Charlotte Ammundsens Plads. Ved kommunalvalget i 1985 nåede SF i København under Charlotte Ammundsens ledelse sin hidtil største tilslutning med 22,2 procent af stemmerne. SF-København markerer dagen dels med reception på Charlotte Ammundsens Plads kl. 16–18 og dels med en miljøevent. Eventen skal sætte ny fokus på byens miljøproblemer, som Charlotte Ammundsen i sin tid satte højt på dagsordenen – før alle andre partier begyndte at kalde sig grønne.

Skriv din SF-historie på nettet Vær med til at udvikle SF’s interaktive tidslinje på nettet. Tidslinjen er din mulighed for at være med til at skrive SF’s historie. Fortæl sjove, spændende eller afgørende begivenheder fra din tid i SF, og del dem med resten af landet på SF’s interaktive tidslinje. Tidslinjen vil være online i jubilæumsåret, og du kan finde den på: www.sf.dk/50.

F! retter I artiklen ”På estiske vilkår” i sidste udgave af F! stod der en fejl i sidehistorien ”Modstridende krav til EU”. 84 procent af borgerne i Estland er begejstret for EU-medlemsskabet. Ikke hver 8., som der fejlagtigt stod.

Christiansborg 1240 København K

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nummer 46698

Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

Kalender

12.03 / 18.03 / 26.03 / 15.04

28.03

Idépolitiske aftener med oplæg og debat. En ny chance til venstrefløjen i anledning af neoliberalismens død.

Levende årsberetning, middag og fest. Premiere på Morten Jensens Livø film og aktuel politisk kommentar ved Sebastian Dorset: Stand Up for Stein Bagger. Vi serverer en grænseoverskridende europæisk buffet. Og så musik! Alle er velkomne. Pris og tilmelding: www.sfof.dk

IDÉPOLITIK I BEVÆGELSE

12. marts: Neoliberalismens økonomi – Jesper Jensen 18. marts: En ny verdensorden – Steen Gade 26. marts: Lever vi i en kognitiv kapitalisme? – Steen Nepper Larsen Intermezzo 28. marts kl. 17: Stand Up for Stein Bagger – Sebastian Dorset 15. april: Om socialismens nødvendighed, Gert Petersen in memorandum – Holger K. Nielsen Mere info: www.sfof.dk Alle debataftener: kl. 19.00-21.30 Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N.

19.03

DEBAT OM ENERGI- OG KLIMAPOLITIK

Debat mellem SFs energi- og klimaordfører Anne Grete Holmsgaard og Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt i samarbejde med Venstres partiforening i Fredensborg kommune. Ordstyrer: Christiansborg-journalist Jens Ringberg fra DR. Arrangør: SF Fredensborg-Hørsholm. 19. marts 2009, kl. 19-21.30 Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, Humlebæk

24.03

MØDE FOR SUNDHEDSFAGLIGE SF'ERE

SF vil etablere et netværk for ansatte i sundhedssektoren. Det skal styrke SF's politik på sundhedsområdet og arbejde for bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet. Netværket stiftes og mødets tema er privatiseringen af sundhedssektoren. Temaet indledes af Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører. Tilmelding: sfsiha@ft.dk eller tlf.: 33 37 44 84 24. marts, kl. 16.30-18.30 Christiansborg, København K

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

ÅRSFEST HOS SFOF

28. marts, kl. 15.30. Mad og fest fra kl. 19. Blegdamsvej 24A, 2200 København N.

19.04

RUNNING KLIMA-INTRO

For dig, der vil introduceres til politisk arbejde eller bare er nysgerrig på SF’s og Københavns klimaarbejde: Hop på cyklen og besøg Christiansborg, Klima- og Energiministeriet, Rådhuset og Cevea og hør om byens første CO2-neutrale bydel. Vi slutter med middag hos SFOF – det politiske eventbureau. Tilmelding og pris: www.sfof.dk 19. april, kl. 14 Blegdamsvej 24A, 2200 København N.

25.04-26.04

LANDSMØDE 2009

SF’s årlige landsmøde. Læs om landsmødet side 20-21 25. og 26. april Radisson SAS Århus, Margrethepladsen 1, Århus C

uge 29, 30, 31 LIVØFERIE

En uge på Livøferie er en blanding af højskoleferie og familieferie: studiekredse, debat, oplevelser, leg, musik, humor – kort sagt: aktiviteter fra morgen til aften. Kataloget udkommer sidst i marts og samtidig åbner online-tilmeldingen. Sidste år solgte vi 2/3 af pladserne i løbet af 4 uger, så vent ikke for længe. Få katalog tilsendt, når det udkommer: send mail til sfof@sfof.dk eller ring tlf. 35 35 84 64. Mere info: www.livoeferie.dk eller www.sfof.dk 11.-18. juli (uge 29), 18.-25. juli (uge 30), 25. juli-1. august (uge 31)