Magasinet F! 4-09 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 4 | August 09

Finanskrise tur-retur. Der sælges jo stadig makrel på dåse. Grøn teknologi er vejen frem.

Emilies første arbejdsdage i Europa-Parlamentet - Det hele er meget spændende hernede

Forfatter Sissel-Jo Gazan

- Lykken er at være den, man er

Indhold 3

Det handler om at være tryg

Tema: finanskrise

Finanskrise tur-retur

Det er sindssygt op ad bakke

Der sælges jo stadig makrel på dåse

Put flere varer i vognen

SF vil investere og renovere sig ud af krisen

13 Medlemmerne mener 14 Grøn teknologi er vejen frem 16 Emilies første arbejdsdage i Europa-Parlamentet

18 Med hjerteblod og jernnæve

SF på Borgen om retspolitik med Karina Lorentzen Dehnhardt

21 Alle skal med, hvis selvstyret skal

lykkes

Flere penge til folkeskolen, herunder

specialundervisning?

Versus med kommunalpolitikere i Fredericia, Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF

Oppositionspolitik under et diktatur

Interview med Valiantsin Askirka, hviderussisk politiker

28 Kampen mod ulighed tager nye

Magasin 4 | August 09

former

2. Halvleg med Lars Olsen, forfatter

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen

Finanskrise tur-retur. Der sælges jo stadig makrel på dåse. Grøn teknologi er vejen frem.

EmiliEs førstE arbEjdsdagE i Europa-parlamEntEt - Det hele er meget spændende hernede

Forfatter Sissel-Jo Gazan

- Lykken er, at være den man er

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Tasja Parize, Inge S. Rasmussen, Jane Findahl, Kurt Halling, Marie Schultz, Lars Olsen, Rosa Juel Nordentoft, Rosa Forozan Faizzad Forsidefoto: Line Thit Jensen

xxxxxxxx leder

Det handler om at være tryg På SF’s

nyligt afholdte sommer-

gruppemøde har vi præsenteret ikke færre end 14 solide politiske udspil, der alle handler om tryghed. De spænder vidt: lige fra hvordan vi stopper den

vanvittige bandekrig mellem rockere og indvandrerbander, til tryghed for de tusindvis af danske kvinder, som lever i evig angst på grund af en voldelig ægtefælle eller eks-mand. Alle mennesker har ret til tryghed. Intet menneske skal leve i angst. Og det har været afgørende for SF at understrege, at vi er et parti, der altid er på ofrenes side. Den tankegang gennemsyrer vores politik.

Gennem junglen med lændeklæde og

maskinpistol

Interview med Sissel-Jo Gazan, forfatter

34 Anerkend mig som et menneske

I dag lever 28.000 danske kvinder i et voldeligt forhold. Den vold, der sker i hjemmene, maltrakterer mennesker

Uden filter af Rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer

og rammer i særlig grad børnene. Den skal tages alvorligt og bekæmpes. I dag fejes vold bag hjemmets fire vægge alt for ofte ind under gulvtæppet som ”husspektakler”. Det begreb skal afskaffes. Vold er vold. Og vold skal straffes. Den voldelige mand – ikke kvinden – må væk fra

35 Rundt om SF

hjemmet. Og det må være samfundets opgave – ikke den truede kvindes – at sikre, at et polititilhold bliver overholdt. Derfor har vi foreslået, at den voldelige mand skal

36 Kalender

have elektronisk GPS-lænke på, så politiet kan reagere, hvis han vil opsøge kvinden. Fællesskabet skal sikre den enkeltes tryghed. Men tryghed er meget andet end fraværet af vold. Finanskrisen – som vi sætter fokus på i dette nummer af F! – er med til at skabe utryghed i mange familier. Ledigheden har rundet de 100.000, og den stiger og stiger. I denne måned fik vi nyheden om massefyringer på MAN Diesel, Lindø og i SAS. Regeringen har fra dag et fejlvurderet krisen. Man har forsøgt at slukke en ildebrand med et fingerbøl vand. Det er alt for uambitiøst. Regeringens forårspakke skaber – ifølge regeringen – 6.500 ekstra jobs. Det er mindre end stigningen i ledigheden på en måned!

SF har – ligesom resten af oppositionen – fremlagt seriøse bud, der kan skabe nye arbejdspladser. Vi vil fremrykke renovering af skoler, offentlige institutioner og hele kloaknettet. Vi vil sikre, at sunde veldrevne virksomheder fortsat kan få fornuftige lån. Og vi vil sikre, at Danmark også fremover er en industrination, der har førertrøjen på, når det handler om fremtidens industrier som velfærdsteknologi, bølgekraft og vindmølle-industri.

Næste nummer udkommer: sidst i oktober 2009

Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk

F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk Trykt på: Galleri One, Klorfrit og miljøvenligt papir Oplag: 18.000

Villy Søvndal

FOTO: Trine Bukh ILLUSTRATION: Formidabel

s n a n i e f s i kr

tema

finanskrise

tur-retur Finanskrisen har især ramt byggebranchen og industrien hårdt. Men er det en reel krise, eller er der tale om korrektion af markedet? Faktisk begge dele. F! ser nærmere på krisen, dens effekter og vejen videre Af Gitte Roe E rikse n

A rbejdsløshedstallene

lyver ikke. Ifølge Danmarks Statistik er der

105.100 arbejdsløse. Siden efteråret 2008 er arbejdsløsheden steget langsomt, men fra januar eksploderede tallet nærmest. Tallet er godt nok historisk lavt – 3,8 procent af arbejdsstyrken – og altså kun lige over det tal, man betegner som fuld beskæftigelse, som mange økonomer mener ligger omkring 100.000 arbejdsløse. Alligevel er der tale om næsten en fordobling af antallet af arbejdsløse på meget kort tid. Den stigende arbejdsløshed er en konsekvens af finanskrisen, og det er især byggebranchen og industrien, der er hårdt ramt. Byggesektoren og industriproduktionen er gået i stå og mange især ufaglærte har mistet deres job. Til gengæld er det offentlige område ikke berørt af krisen.

Både korrektion og krise Men er der tale om en korrektion af et overophedet marked, eller er det en reel krise? Ifølge professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS), Institut for Finansiering, er der tale om begge dele. - Vi har haft en periode i Danmark og generelt i det meste af verden, hvor især boligpriserne lå på et alt for højt niveau. Og her er der sket en fair korrektion i boligpriser og såmænd også i aktiekurser. Men der er også tale om en reel krise, da det ikke kun er friværdier, der falder, men også antallet af arbejdspladser. En yderligere årsag til den voldsomme stigning i arbejdsløsheden er, at mange andre lande også har problemer, og det har fået vores eksport til at falde kraftigt. Så man kan sige, at det er en konsekvens af korrektionen i forhold til bygge- og anlægssektoren, der har spredt sig til industrien, siger Jesper Rangvid og understreger, at han ikke udtaler sig politisk eller i forhold til noget parti.

Her er tale om en krise, hvor det er effekten fra udlandet, bl.a. USA, der har slået igennem i Danmark - Jesper Ran g vid, professor

Ifølge Jesper Rangvid adskiller finanskrisen sig markant i forhold til fx kartoffelkuren, hvor der kom et politisk indgreb. - Det indgreb slog økonomien sønder og sammen. Men her er der tale om en krise, hvor det er effekten fra udlandet, bl.a. USA, der har slået igennem i Danmark.

tema

finan s krise

På forkant med krisen Jesper Rangvid mener, at der kunne være blevet sat ind langt tidligere i forhold til at forhindre krisens udvikling. - En så voldsom opbremsning, som vi har set, burde delvist kunne være forhindret. Især i forhold til bankernes villighed til at låne ud, da det jo var denne store långivning, der var med til at drive boligpriserne op i et alt for højt niveau. Man har kunnet låne tonsvis af penge i bankerne verden over. Den voldsomme kreditgivning er en af de grundlæggende årsager til krisen. Man kunne nok have mindsket krisen, hvis man havde haft mere fokus på den voldsomme långivning i bankerne. Både Finanstilsynet herhjemme og i USA burde have været mere oppe på dupperne.

SP og renoveringspulje Regeringens tiltag med udbetaling af SP-penge, der skal sætte gang i hjulene, og renoveringspuljen er med til at give håb og lys forude. - Noget batter det jo. Det merforbrug, som SP-pengene kan give, genererer omkring 10.000 ekstra arbejdspladser. Men vi skal stadig skele til udviklingen i udlandet. Udlandet skal med, før det rigtigt vender i Danmark. Til gengæld har renoveringspuljen sat byggeriet helt i stå. >>

Det vender

Og det skyldes selve proceduren, hvor det tager for lang tid, før der re-

Og netop USA er et af de lande, der bliver kigget grundigt på i søgen

elt sker noget. Og det er måske ikke så smart en måde at tackle det på,

efter et svar på spørgsmålet: Hvornår stopper krisen?

selv om det godt kan være, at det har en effekt, når alt det er på plads.

- Lige nu ser vi, at arbejdsløsheden ikke stiger med samme fart som tidligere i USA, og det er jo positivt. Også boligmarkedet og industrien er atter begyndt at røre på sig i den rigtige retning. Så tendenserne tyder på en lidt mere stabil økonomi fremover, siger Jesper Rangvid. Hans bud er, at krisen i USA vender til efteråret. - Desværre vil der nok gå lidt længere tid, før det slår igennem i Danmark, og før de danske virksomheder begynder at få eksportordrer igen. Som regel regner vi med en vending mellem tre og seks måneder, fra det er slået igennem i USA. Så man kan håbe på en vækst i produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før arbejdsløsheden ikke længere stiger.

Gode tider for folk i arbejde Ifølge professor Jesper Rangvid er krisen ikke kun negativ. Den har også en række fordele, men det forudsætter, at man ikke bliver ramt af arbejdsløshed. Har man stadig sit job, kan man rent faktisk spare en del penge. • Der er tilbud overalt: Butikkerne har svært ved at sælge deres varer, og skilte med ’tilbud’ og ’nedsat’ bliver brugt flittigt.

• Boligpriserne er faldet: Det er blevet lettere rent økonomisk at være førstegangskøber. Samtidig er renten lav.

Man kan håbe på en vækst i produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før arbejdsløsheden ikke længere stiger - Jesper Ran g vid, profe s so r 6

• Benzinpriserne er faldet: Har længe været lave – de er dog en smule på vej op. • Billigere at købe biler: Også her er priserne faldet. • Skattelettelser: I år har danske familier fået skattelettelser på godt ni mia. kroner. Næste år kommer der flere skattelettelser.

Det er sindssygt op ad bakke

tema

Sidste sommer bankede finanskrisen på Emdesigns dør. Ordrer blev sat på stand by og sendte indehaveren af enmands-virksomheden i tænkeboks Af G i tte Roe E rikse n

Emil M arkussen

husker tydeligt, da finanskrisen

ramte ham og hans virksomhed Emdesign. Han fik

- Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller

pludselig sværere og sværere ved at sælge møbler.

Emil Markussen, om da finanskrisen ramte ham

Gamle, gode kunder havde sat deres køb af nye

og hans virksomhed.

møbler på stand by, og ting, der allerede var sat i gang, blev udskudt. - Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller han. Året forinden flyttede han og hans kone og deres to børn i nyt hus. Emil Markussens kone er også selvstændig. Begge skulle de drive deres forretning hjemmefra. De manglende ordrer har gjort økonomien en tand strammere, end de havde regnet med. - Det er klart, det sender én i tænkeboks. Jeg overvejer fx at søge et fast arbejde, men det er ikke de bedste tider i møbelbranchen.

Forsøger at flytte fokus Sammen med en kollega forsøger han nu at flytte fokus fra møbler. - Vi prøver at bevæge os inden for flere forskellige områder, fx er vi begyndt at fokusere på bæredygtige og miljøvenlige møbler til hoteller og restaurationsbranchen, men det er sindssygt op ad bakke. Det er spændende og svært på samme tid. Sad jeg i en toværelses lejlighed, tror jeg, det ville være nemmere at være super kreativ, men nu er der mange ideer, vi må kassere, fordi det tager for lang tid at få pengene hjem. Vi bliver nødt til at tænke i kroner og ører, når der også er en husleje, der skal betales. Så det er en svær kamp, siger Emil Markussen.

Nul støtte Emil Markussen har undersøgt, om han som enmands-virksomhed kan få økonomisk støtte fra A-kasse eller fagforening. - Men det kræver, at jeg lukker alle mine aktivitil. Samtidig får jeg tre ugers karantæne, da det jo er selvvalgt, hvis jeg lukker forretningen. Trods en svær kamp kæmper Emil Markussen videre. - Det kunne være rigtigt fedt at få noget op at stå – om ikke andet så som en sidegeschäft til noget andet.

Emil Markussens virksomhed

Emdesign er en møbelvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg til og indretning af virksomheder og institutioner. www.emdesign.dk

FOTO: Ehrhorn Hummerston

teter og så bliver arbejdsløs. Og det har jeg ikke lyst

tema

Der sælges jo stadig makrel på dåse Hos Odense Plast har man trods krisen budgetteret med en vækst på 30 procent i år. Et mål der allerede er godt på vej

tema

Af G i tte Roe E rikse n

For Odense Plast A/S klinger ordet finanskrise ikke negativt.

ned, og det har frigivet en arbejdskapacitet, som Odense Plast gør

Tværtimod. Godt nok meldte angsten sig sidste efterår, da medierne

brug af. Virksomheden har nu ansat endnu en medarbejder, der kunne

for alvor tog fat på krisen og beskrev hvilke konsekvenser, den kunne

opfylde de ønskede kvalifikationer. Og der er stadig godt fyldt op i ordrebogen. Så godt, at Odense Plast

få. - Vi blev bange for, at der ville ske et dyk i ordrebøgerne, og tænkte

p.t. koncentrerer sig om at pleje de kunder, virksomheden har. - Vi bliver nødt til at sige nej til nye. På sigt vil

at vi måtte gøre noget med det samme i stedet for bare at sidde og vente og holde øje med udviklingen, fortæller Jesper Hansen,

Vi blev bange for, at der ville ske et dyk i ordrebøgerne

der sammen med Claus Jensen

- Je s pe r Han se n

vi gerne ansætte flere, men vi er et ungt firma, så vi vil hellere bygge stille og roligt op. Men vi har budgetteret med en vækst på 30 procent i år – og det holder vi, lyder det fra Jesper Hansen.

grundlagde virksomheden i 2000. Derfor udvalgte makkerparret otte nye kunder, der kunne være interessante for virksomheden. De mulige kunder blev kontaktet pr. telefon, og der blev efterfølgende holdt møder. Resultatet blev fem nye kunder. - Samtidig skete det, at vores nuværende kunder ikke blev ramt af krisen og altså blev hos os, så ordrerne begyndte at vælte ind, siger Jesper Hansen og tilføjer: - Men krisen er jo ikke slut endnu – den kan selvfølgelig også ramme os. Odense Plast leverer bl.a. til emballage- og konservesindustrien. - Og de sælger lige så meget makrel i tomat som tidligere – hvis ikke mere, siger Jesper Hansen.

finan s krise FOTO: Heidi Lundsgaard

Gav overarbejde Med ordrerne fulgte en masse overarbejde for Odense Plast. - Vi havde i starten svært ved at finde ekstra kvalificeret personale, så vi kunne enten vælge at arbejde over eller bruge et halvt år på at lære én op, siger Jesper Hansen. Det blev til overarbejde – og ofte 80 timer om ugen for Jesper Hansen og hans kompagnon. - Man må jo holde skruen i vandet – men det er da ikke godt for familielivet. Krisen har nu gjort, at kollegaer i branchen, som havde baseret deres ordretilgang på eksport eller luksusvarer, som fx biler og fladskærme, desværre har måttet lukke eller skære meget

- Ordrerne begyndte at vælte ind, fortæller Jesper Hansen, efter at han og hans kompagnon lavede et modsvar til finanskrisen.

Kultur- og fremtidsforsker:

Put flere varer Vi er selv med til at pĂĽvirke landets Ă¸konomi negativt ved at holde pĂĽ pengene Af G i tte Roe E rikse n

Der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet langt mere end at stoppe det daglige forbrug - Mar i a Th e re se Ho ppe , kult ur - o g f re mt i dsfo rsker

indekset. Put flere varer i vognen, så er du med til at redde landets økonomi, kommer det prompte fra Maria Therese Hoppe. Mange mærker nemlig ikke til finanskrisen, men fordi medierne har penslet finanskrisen ud igen og igen, er der sket en ændring i danskernes adfærd. - Det er en helt naturlig reaktion, vi ser. Når vi får tudet ørerne fulde af, at der er krise, ja så forbruger vi ganske enkelt mindre. Ikke fordi vi har færre penge, men på grund af vores samvittighed. Det er den dårlige samvittighed, vi fodrer, ved at holde tilbage. Så det er altså os almindelige private, der er med til at tvinge økonomien ned, fordi vi forbruger for lidt til at holde hjulene i gang, siger Maria Therese Hoppe. Hun siger, at vi dog stadigvæk gerne vil forkæle os selv, fx når den står på ferie. På andre områder, som fx tøj, holder vi os tilbage. - Det kan godt være, vi så vælger en billigere rejse, men det er kun for at dulme vores samvittighed, fordi der jo er krise. Det er det daglige forbrug, vi skal skrue op for, for det er ikke godt for landets økonomi, at vi skærer ned.

Skru ned for varmen i stedet for Maria Therese Hoppe mener, at vi sidder fast i et moralsk dilemma. At vi er opdraget til, at det er syndigt at forbruge. - Men vi bliver nødt til at gøre op med vores fortidige sparsommelige husmor – for at hjælpe landets økonomi. En påstand om, at det er godt for miljøet at forbruge mindre, sætter hun spørgsmålstegn ved. - Hvorfor er det godt? Vi hjælper miljøet langt bedre ved at skrue ned for varmen, droppe air condition-anlæg og evt. skifte bilen ud med en mere miljøvenlig. Halvdelen af verdens energiforbrug bruges netop i boligerne. Så der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet FOTO: Jens Panduro, Polfoto

langt mere end at stoppe det daglige forbrug. Samtidig skal man huske, at interessen for miljøvenlige produkter er stigende, og man kan jo gennem sit forbrug stille krav til producenterne ved at foretrække miljøvenlige produkter.

Vi vænner os til krisen Ifølge Maria Therese Hoppe vænner vi os til krisen. - Vi kan ikke sige, hvor længe den nuværende krise vil vare. Men efter ca. 18 måneder vil vi have vænnet os til den, og så kan medi-

Ingen

tvivl om, at de mennesker, der har mistet deres arbejde i for-

erne ikke længere vække interesse ved at jamre i et væk. Vi glemmer

bindelse med finanskrisen, er hårdt ramt. Der er heller ingen tvivl om,

faktisk hurtigt. Hvem kan fx huske dot.com-krisen tilbage i 2001? Den

at de, der tidligere har levet af lånte penge, mærker krisen. Når det er

betød jo ikke, at IT-branchen forsvandt, selv om medierne forudsagde,

sagt, så mener kultur- og fremtidsforsker Maria Therese Hoppe, at det

den ville bryde sammen. Nedturen varede i ca. tre år og blev så afløst

r i vognen

af ”ny økonomi”, hvor økonomerne prædikede, at opsvingets raketfart bare ville fortsætte og fortsætte. - Samtidig skal vi huske, at på trods af stigende arbejdsløshed så har vi i dag det, man plejede at kalde ”fuld beskæftigelse.” Da vi havde 4,5 procent arbejdsløshed i 2006 bekymrede vi os om, hvordan vi skulle

er på tide, at resten – og altså hovedparten af danskerne – gør op med

skaffe arbejdskraft nok. I dag siger vi, der er krise i beskæftigelsen

den indre sparsommelige husmor og forbruger af de penge, vi har.

med 3,3 procent arbejdsløshed! Men der er da ingen tvivl om, at det er

- Handler du efter en krise-indkøbsseddel og holder dig striks

hårdt indenfor visse brancher, som byggebranchen, hvor der har været

til den, er du en usolidarisk landsforræder, for så falder forbruger-

en overophedning, lyder det fra Maria Therese Hoppe.

tema

SF vil sparke gang i arbejdsmarkedet og økonomien ved at investere energivenligt og renovere skoler, ældreboliger og andre offentlige bygninger

FOTO: Thomas Borberg, Polfoto

Af Gitte Roe E riksen

SF vil investere og renovere sig ud af krisen Af Gi tte Roe E rikse n

- Det

er nu, at vi skal udnytte den høje arbejdsløshed inden-

for byggebranchen. Da der var højkonjunktur, kunne vi ikke skaffe arbejdskraft, men det kan vi nu. Mange tusinde mennesker vil mere

tilbage, så vi skal tænke i andre baner, forklarer Ole Sohn. Og her peger SF på en grøn vækst. At erhvervslivet skal producere

end gerne i arbejde, og vi vil gerne bruge deres arbejdskraft til bl.a. at

nye varer til eksport – varer der kan være med til at forbedre klimaet,

renovere offentlige bygninger energivenligt, som fx skoler, hospitaler

fx vindmølleindustrien og solceller.

og ældreboliger. Det er en gevinst for både arbejdsløse, skoleelever og

For at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser foreslår

velfærden i Danmark. Hvis ikke de renoveringer finder sted, betyder

SF, at regeringens 50 mia.-kvalitetsfond tilføres yderligere 65 mia. kr.

det bare, at vi sender regningen videre til vores børn. Det rigtige tids-

frem til 2020 til formålet.

punkt er nu, lyder det fra Ole Sohn, finansordfører for SF. Derudover ønsker SF at give statsgaranteret lån til både private virksomheder og privatboliger til brug for energirenovering. Det skaber jobs nu og her og CO2-besparelser fremover. Et mere langsigtet mål er at tilrettelægge en grøn erhvervspolitik, som landet kan leve af i fremtiden.

- Nogle af de arbejdspladser, der ryger under krisen, kommer aldrig

medlemmerne mener

Mindre affald gavner miljøet

Ole Bang Nielsen, efterlønner, Sønderborg Hvordan mærker du krisen? Jeg mærker ikke selv noget til det, men i nærsamfundet mærkes krisen med mange nye arbejdsløse bl.a. på Danfoss. Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug? Nej, men jeg skeler selvfølgelig ekstra meget til tilbuddene i supermarkederne. Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt? Den giver først og fremmest anledning til eftertænksomhed. Mange ting bliver sat i stå i samfundet eller kører videre bare på et lavere blus. Jeg synes derfor, regeringen i langt højere grad skulle opmuntre til innovation, der kunne give nye arbejdspladser. Arbejdsløse skal kunne videreuddanne sig og få et nyt indhold i tilværelsen. Godt, at rød blok gør noget ved dette!

Nina Bertelsen, klinisk fysioterapeut, Bedsted, Thy Hvordan mærker du krisen? Jeg mærker ikke personligt så meget til krisen, men følger naturligvis udviklingen på sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen. Den kunne godt komme til at betyde noget for mig. Jeg kender en del fra virksomheder her i området, som enten er blevet fyrede eller er bekymrede for, at det vil ske.

Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug? Nej, men det gjorde jeg heller ikke under opsvinget. Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt? Jeg håber, det kan blive begyndelsen til lidt større forståelse og omsorg for hinanden igen. I den henseende var opsvinget ikke Af G i tte Roe Eriksen

sundt. Alle havde så travlt med at rage til sig. Ingen lagde mærke til dem, der stod udenfor. Ingen regnede vist med, at man selv

Den

økonomiske afmatning gav et fald i affaldsmængderne sidste år

kunne komme i en lignende situation.

hos Vestforbrænding i Glostrup. Nu er tallene ved at stabilisere sig. - Op- og nedgang i samfundsøkonomien afspejler sig normalt i affaldsmængderne, så måske har vi her et tegn på, at den økonomiske krise er ved at klinge ud, og tallene stabiliserer sig på et lavere niveau, lyder det fra Ivar Green-Paulsen, direktør på Vestforbrænding.

Noa Steen Andersen, underviser på Bornholms Erhvervsskole, Bornholm

Erhvervslivet ligger affaldsmæssigt fortsat under 2008-tallene, nemlig kun 90 procent af samme periode sidste år. På genbrugssta-

Hvordan mærker du krisen?

tionerne er mængderne af affald til forbrænding (’Småt brændbart’)

Jeg blev fyret fra virksomheden Notox, der har

kravlet op på næsten samme niveau som sidste år. Fra husholdninger-

været hårdt ramt af krisen, men underviser

ne er affaldsmængderne steget i forhold til samme periode sidste år.

nu på Bornholms Erhvervsskole. Det har bety-

Generelt er genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland stadig

det et væsentligt dyk i indkomsten. Havde jeg

påvirket af, at der bliver købt og solgt færre boliger end tidligere.

ikke fået nyt arbejde, gik vores tanker da på,

Dermed bliver der mindre affald fra renoveringer og om- og tilbygnin-

at vi måtte finde et nyt sted at bo. Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?

ger, og selv mængden af haveaffald falder, da også færre haver bliver totalrenoveret. Direktør Vagn Frederiksen fra TAS I/S, Kolding Forbrændingsanlæg, kan bekræfte en lignende situation i trekantsområdet. - Specielt var der nedgang i industriaffald og affald til genbrugs-

Ja. Fx er ferieplanerne skåret ned. Vi har ikke været sydpå, men min kone og jeg og vores tre børn har i stedet været på cykelferie her på Bornholm. Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?

pladserne, mens husholdningsaffald har ligget stabilt i årets første par

Det tror jeg. Kriser gør, at man ændrer adfærd og tænker i nye

måneder. Situationen er nu ved at stabilisere sig, bortset fra industri-

baner – at der bliver sat skub i udviklingen af nye teknologier. Så

affaldet der stadig ligger lavere, siger Vagn Frederiksen.

jeg ser det egentlig som noget positivt, selv om det ikke er sjovt for dem, der bliver ramt af konkurser og arbejdsløshed.

tema

Grøn teknologi er vej Der skal tænkes grønt og kreativt for at give krisen baghjul, mener fremtidsforsker Jeffrey Scott Saunders

Brug for innovation Men skal man nu og her sætte en prop i hullet for krisen, handler det for virksomhederne om innovation. - Før krisen var det nemt at skaffe kapital, og der var vi ikke så innovative, for pengene var der jo. Men der er brug for innovation nu i et samfund, hvor kapitalen ikke længere er tilstrækkelig. Der er brug for

Af G i tte Roe Eriksen

mere kreativitet, lyder det fra fremtidsforskeren.

Offentlige

investeringer er på de fleste politikeres læber, når man

taler om at vende finanskrisen. Og det er fremtidsforsker Jeffrey Scott Saunders ved Institut for Fremtidsforskning som sådan ikke uenig i.

Han erkender, at det er en udfordring at skabe innovation i et marked, hvor det er svært at trække penge til. - Men innovation er også at gøre tingene hurtigere og billigere. Eller

Men det gør det ikke alene. Det handler også om at investere lang-

fx at benytte allerede eksisterende forretningsmodeller på en ny måde.

sigtet, og her er det grøn teknologi, der er vejen frem. For at overleve

Det behøver ikke være noget helt nyt, siger Jeffrey Scott Saunders.

krisen skal virksomheder desuden blive bedre til innovation. - Ser vi på andre lande, så er de fleste fokuseret på en grøn ud-

Han har været med til at udfærdige rapporten ’Muligheder i krisen’ og kommer her ind på flere områder, hvor virksomheder kan være

vikling. Især inden for energiområdet, og det kan give Danmark en

innovative. Bl.a. ved at undersøge om der bliver brugt tid på ting, der

række fordele i forhold til bl.a. vindmøller. Men det giver samtidig også

ikke er absolut nødvendige, om møder kan forkortes, eller om møder

udfordringer, hvis ordrerne til de danske virksomheder svigter. Men

mellem partnere og kunder kan klares over telefon og e-mail i stedet

mulighederne for en god investering er til stede under en skarp kon-

for personlige møder, der ofte er forbundet med en del rejseaktivitet.

kurrence, siger Jeffrey Scott Saunders, der også mener, at grøn energi vil gavne den hårdt ramte bygge- og anlægssektor.

- Det handler om at tænke nye tanker i stedet for at lade krisen standse udvikling og innovation i ens virksomhed.

Simpelt liv ’Simple living’ er en af mange tendenser, som folk kan bruge for at komme ud af krisen. Her kan du læse et uddrag fra rapporten: ’Muligheder i krisen’, udgivet af Institut for fremtidsforskning Der går sport i at spare

Status i hjemmebag

De fleste forbrugere vil sandsynligvis erfare,

I krisetider skærer folk typisk ned på deres

Der kan komme mere status i at vise, at man

at de ikke oplever noget videre afsavn som

privatforbrug, enten ud fra et forsigtigheds-

har overskud til selv at bage småkager sam-

følge af det reducerede forbrug (undtagelsen

princip eller af tvang, fordi de mister deres

men med børnene, end der er i at gå i dyrt

er naturligvis dem, der under opsvinget har

arbejde eller må gå ned i løn eller arbejdstid.

modetøj. På nationalt plan kan der komme

investeret for hårdt i bolig eller aktier for

Der er dog én ting,

mere fokus på ’bruttonationallykke’ frem for

lånte penge).

der er anderledes

bruttonationalprodukt som mål for velstand.

ved denne krise

Økonomisk vækst kan holde op med at blive

status, i at finde smarte måder at spare penge

end tidligere tiders

et mål i sig selv, og fokus kan i stedet komme

på, fx ved kreativt genbrug og håndarbejde.

kriser: For de

på, hvad vi skal bruge vores velstand til – og

Krisen kan få folk

fleste mennesker

det kan meget vel være at købe mere fritid for

til i stigende grad at

vil nedskæringen

den enkelte borger.

erkende værdien af de

i forbruget kun

immaterielle goder –

ramme overflødig

noget der også falder i

luksus. Den gamle bil kan godt holde nogle år

tråd med den voksende

endnu, vi behøver strengt taget ikke et 48”

livsstilsfilosofi ’simple

fladskærms-tv, og vi behøver ikke købe dyrt

living’.

mærkevaretøj hver gang. Dem, der i forvejen

Der kan ligefrem komme sport, og dermed

Man skal fokusere på de vigtigste ting i

Ud med overflødig luksus

ikke tjente så meget, vil oven i købet kunne

stedet for at styrte rundt for at prøve at nå

drage fordel af de faldende priser på mange

(eller købe) det hele, og man skal rydde sit

varer og derved øge deres levestandard uden

hjem for de ting, man reelt ikke har brug for.

at bruge flere penge.

jen frem

fin a kr ns ise

Teknologien følger med Det skiftende fokus fra det materielle til det immaterielle vil ikke være en romantisk drøm om nogle gode gamle dage, der aldrig rigtig fandtes. Teknologi vil spille en central rolle ved at frigive tid og plads. Det handler ikke om at købe teknologi, fordi det er smart ’bling’, men fordi det reelt gør gavn. Robotstøvsugeren sparer os tid og energi, som vi kan bruge på mere meningsfyldte ting, og IT kan befri os fra dyngerne af papir, blade, bøger og skiver med film og musik.

lavere end i årtusindets første årti, men til gengæld bliver folk mindre stressede, og det lavere tempo gavner også miljøet.

rmid TION: Fo

skole. Tempoet i arbejdslivet og i økonomien bliver nok lidt

IL LUST RA ine Bukh FO TO: Tr

gør det muligt at være hjemme, når børnene kommer fra

abel

Muligheden for at arbejde hjemmefra via internettet et par dage om ugen sparer tid og energi spildt på pendling og

Støvet fra valgkampen har dårligt nok lagt sig, før næste hektiske kapitel er i fuld gang. Få dage efter valget begynder de første møder i Den Grønne Gruppe, samtidig med at der skal styr på alle de praktiske detaljer. F! har fulgt Emilie Turunens start i Europa-Parlamentet

du med diæter ud af mundvigene, driller Esben fra sin plads, og Emilie bryder ud i latter.

Familiefest og en international camp Klokken 11 træder Emilie ind i gruppeværelset og mødes af en livlig snak, folk der går rundt og hilser på hinanden, kindkys og grin. - Stemningen kan vel bedst beskrives som en blanding af en stor familiefest og en international camp, siger hun og smiler. - Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og

Af Ta s j a Parize

optimistiske folk er. Jeg troede ikke, at folk i gruppen var så engage-

Med 37.330

stemmer i ryggen træder hun energisk ind på kontoret

rede, men det er helt tydeligt, at de har en oprigtig glæde ved politik.

sammen med sin faste følgesvend gennem de næste fem år, en sølvgrå

I sidste uge kom der en kvindelig nobelpris-modtager fra Iran og bad

rullekuffert. Klokken er lidt over 10, og hun er netop ankommet fra

om gruppens støtte til kampen for at få et omvalg. Mange blev helt

Bruxelles lufthavn sammen med Margrete Auken. Selv om trætheden

rørte og begyndte at græde. Det samme skete, da det viste sig, at den

efter valgkampen sidder tungt i kroppen, så er der stadig en måned til,

tidligere formand for gruppen, italieneren Monica Frassoni, ikke var

at de nyvalgte parlamentsmedlemmer kan gå på en tiltrængt sommerferie. Inden da skal fundamentet for de næste fem års arbejde bygges: Grupperne skal konstitueres, og udvalgsposter skal fordeles. Ugens

blevet genvalgt. Folk talte om, hvor

Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og optimistiske folk er – Emilie Tu r u n e n , n y v a l gt Eu ro p a - p a r l a m e nt a r i ke r

første møde starter om mindre end

tive fylder så meget i Europa, og om hvor forfærdeligt valget var i Italien. Flere græd. Så kan man godt få lyst til at tage alle de skeptiske danskere i hånden og vise dem, at folk, der

en time, men en ting er planer, noget andet er de faktiske realiteter.

sidder hernede, ikke bare sidder og feder den, men at de er virkeligt

Møderne starter nemlig sjældent til tiden, konstaterer Emilie lettere

engagerede.

irriteret.

Mødet er i gang og tjenere iklædt hvid skjorte og sort butterfly går

Margrete Aukens assistent Esben Würtz Sørensen griner højlydt:

rundt ved bordene og skænker kaffe og te. I glasbure langs væggene

- Det er det sydeuropæiske kvarter, og så laver de en blød start.

sidder tolke placeret efter sprog og oversætter det, der bliver sagt i

Emilie smiler.

salen. Engelsk, tysk, fransk og lidt spansk afløser hinanden alt efter

- Det hele er meget spændende hernede, og jeg suger til mig. Men

hvem, der tager ordet. Kommissionsformand Barroso er på plakaten.

jeg må indrømme, at jeg har undret mig meget over, at mødekulturen

Selv om han har fået opbakning fra regeringerne, så er der stadig

tilsyneladende er så ineffektiv. Er det ikke rigtigt?, spørger hun ud i

udbredt utilfredshed i parlamentet med hans hidtidige indsats – ikke

rummet.

mindst i Den Grønne Gruppe. Men hvordan skaffer man sig af med

- Det bedste, du kan gøre, er at skrive det ned, for om fem år sidder

forfærdeligt det er, at de konserva-

en kandidat, når der ikke er nogle oplagte modkandidatemner, som

ep-valg

kan samle hele parlamentet? Der diskuteres ivrigt, men konklusionen

afstemt gennem politiske forhandlinger, så er det alligevel med en vis

udebliver.

spænding i kroppen. Emilie er på valg som næstformand i bureauet, som i alt består af 7 næstformænd og 2 formænd.

Styr på det praktiske

Er du nervøs for mødet?

Efter mødet er det frokosttid. SF-kontoret finder sammen og går sam-

Nej, det er jeg ikke. Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal ’pushe’

let til frokost. Emilie lader sig føre af de andre, for hun har allerede

folk lidt i forhold til det med mødestruktur, men jeg skal selvfølgelig

prøvet at fare vild i den gigantiske bygning. På vej ind i kantinen

også passe på, at jeg ikke støder nogen fra mig, ræsonnerer hun, mens

møder hun Morten Løkkegaard fra Venstre, som smiler lettet over at

vi går hen ad gangen.

møde et kendt ansigt.

- Det er lidt svært, for det er jo også et udtryk for, at vi er så mange

Frokostpausen er også en pause, der kan udnyttes til at få styr på

forskellige politiske kulturer, der mødes, og hvem er det egentlig, der

nogle af de mange praktiske hængepartier. Udlejningsbureauernes

har ret? Måske skal jeg simpelthen bare vænne mig til det, svarer hun

hjemmesider scannes for interessante lejlighedsemner. Parlamentets

selv.

bank skal udstyre hende med diverse kreditkort, så hun kan få adgang

Med en overvældende opbakning vælges Emilie. Folk er tydeligvis

til løn, diæter og de såkaldte blyantspenge, der skal bruges til kontor-

begejstrede for udsigten til at få den unge SF’er med i ledelsesgrup-

hold. Og samtidig presser de politiske ambitioner sig på.

pen, og flere kommer hen og ønsker tillykke med valget. Emilie smiler

- Lige efter valget begyndte jeg at udarbejde en 5-års plan, fordi jeg ville opsætte præcise mål for, hvad jeg gerne vil opnå i mit arbejde hernede, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg simpelthen blev nødt

lettet over roserne. Inden mødet sagde du, at du ikke var nervøs, men nu da det hele er overstået, så virker du alligevel utrolig glad? - Det var mere, fordi mit engelsk er lidt rustent, og at det er lidt

til at få styr på en hel masse ting først. Jeg er

svært at give dem et indblik i, hvem jeg er på to minutter. Og selv om

rigtig flad efter valget og har derfor beslut-

jeg er så ung, så skal de ikke tro, at jeg bare er en eller anden, der er

tet mig for at tage den lidt med ro, finde en

valgt ind fra gaden. Samtidig er jeg godt klar over, at jeg ikke umiddel-

lejlighed og bare prøve at finde ud af, hvordan

bart matcher profilen på den klassiske grønne politiker. Miljø og klima

det hele fungerer hernede.

har samlet Den Grønne Gruppe, men hvis vi skal videre herfra, så skal vi styrke vores politik og position på flere områder. Jeg vil sætte social

Til valg som næstformand

retfærdighed, kvindehandel, arbejdsvilkår og velfærd på dagsordenen.

Klokken 15 er gruppens ledelse på valg. Selv om

Det udgangspunkt er indtil videre blevet budt velkomment. Men jeg

antallet af kandidater og antal poster

er meget spændt på rigtigt at lære gruppen – og ikke mindst de andre

på forhånd er

politiske gruppers positioner – bedre at kende, slutter hun og stryger videre til netværksmøde for nyvalgte parlamentarikere.

SF i EP Emilie Turunen er medlem af Udvalget om Det Indre Marked og forbrugerbeskyttelse. Herunder fremme og beskyttelse af forbrugernes økonomiske interesser i forbindelse med det indre marked. Og så er hun stedfortræder i Udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsvilkår, social sikring og social beskyttelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Margrete Auken er medlem af Borgerklageudvalget, Transport- og turismeudvalget og stedfortræder i Udvalget om landbrug og udvikling

FOTO: Tasja Parize

af landdistrikter.

Margrete Auken lykønsker sin kollega efter valget til Den Grønne Gruppes Bureau, ledelsesgruppen.

sf på borgen

Med o

FOTO: Ehrhorn Hummerston

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

I dag ligger offerrådgivningen i privat regi med skalDede 2 mio. kr. om året. Det er ganske enkelt en negligering af ofrene i Danmark – Kar i n a L o re nt z e n D eh nh a rdt

d hjerteblod og jernnæve Som retspolitisk ordfører for et af de mere betændte politiske områder har der i mere end en forstand været brug for at iføre sig en skudsikker vest. Kritikere i og uden for partiet frygter, at SF har givet køb på sine retspolitiske principper. Men SF er lige så nuanceret i bud på løsninger, som vi altid har været, fastslår Karina Lorentzen Dehnhardt

Ro på Og netop bandekrigen, hvor København undertiden til forveksling har lignet en kulisse i en amerikansk gangsterfilm, har været genstand for megen debat. SF har her gjort brug af jernnæven og plæderet for strengere straffe, hvilket har fået mange til at så tvivl om, hvorvidt partiet har foretaget en kovending i retspolitikken. Men den bekymring er grundløs, mener Karina Lorentzen Dehnhardt. - Der har været meget fokus på, at vi har kastet os ind i en retorik om at straffe, men vi har altid været meget nuancerede omkring straf. Længe inden bandekrigen brød ud, stod jeg i salen og argumenterede for skærpede straffe for besiddelse af skydevåben. SF har argumenteret for højere straffe til pædofile, og vi har støttet højere straffe for

Af Tas j a Pa rize

tvangsægteskaber. Formålet med vores retspolitik er at gribe fat om - Journalisterne har gennem mange år puttet SF’s retspolitik ind i en

årsagerne og få færre ofre, men når det gælder bandekrigen, hvor der

kasse, som har været en slap forebyggelseskasse. Selv om vi altid har

skydes i gaderne næsten dagligt, så nytter det ikke noget at være fore-

været meget nuancerede, så har de valgt de 10 sekunder, hvor vi har

byggende og resocialiserende. Her bliver vi nødt til at få fjernet nogle

sagt noget om forebyggelse. Men i kraft af at partiet er vokset, har

fra gaderne, så vi kan få ro på og komme videre med de sociale tiltag,

vi fået mere taletid og haft mulighed for at sige tingene på en mere

understreger hun.

nuanceret måde, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun fremhæver særligt politireformen og bandekrigen som noget, der har vendt op

Offeret først

og ned på de fastlåste opfattelser af højre og venstre i dansk politik.

Karina Lorentzen Dehnhardt er respekteret og anerkendt for at være

Regeringspartierne, der tidligere har brystet sig af at være garanter for

en slider, der sætter sig grundigt ind i tingene. Og derfor er hun også

lov og orden, er gennem de sidste år blevet overhalet af realiteterne og

meget frustreret over, at regeringens retspolitik er mere styret af

har fået alvorlige skrammer i lakken.

følelser end af viden om, hvordan vi bekæmper kriminalitet mest

- De har krampagtigt forsøgt at holde fast i, at politireformen

effektivt. Men samtidig understreger hun, at det også er vigtigt, at SF

virkede, i stedet for på et meget tidligere tidspunkt at indrømme, at

tager ofrenes oplevelser alvorligt. Derfor fremlagde SF sidste år en

der var en lang række problemer med implementeringen af reformen.

offerpakke, der indeholder en styrkelse af kriseberedskabet for ofre:

Samtidig har urolighederne på Nørrebro, ungdomshuset, problemerne

Mere gratis psykologhjælp, hjælp til unge ofre og erstatninger til alle,

med Christiania og bandekrigen vist, at deres ideologiske linje ikke

der kan dokumentere et overgreb.

virker. De har godt nok formået at lave mange love, men de har ikke

- Når der er så meget fokus på straf, så er det fordi, vi i Danmark er elendige til at gøre noget for ofrene – vi har ikke andet at tilbyde dem

løst problemerne, fastslår hun.

Karina Lorentzen Dehnhardt 35 år, har handelseksamen, uddannet akademiøkonom i 1997 og lærer i 2002 Medlem af SF i 2004 Valgt til Folketinget i 2007

Karina om folketingsgruppen - På det første gruppemøde mælede jeg ikke et kvæk, men der var en rigtig rar stemning. Lidt ligesom lærerværelset. Vi har en god evne til at samarbejde og finde kompromisser, også når det er svært. Som SF’er ranker man ryggen. I takt med at vi er blevet større og bliver taget mere alvorligt, så anstrenger vi os alle lidt mere. Det er et fælles projekt.

FOTO: Ehrhorn Hummerston

sf på borgen

>> end straf. Regeringen snakker meget om retsfølelse, men har ikke gjort

gør. Hvis de træder ved siden af, så rykker vedkommende et skridt

noget for ofrene. Det viser tydeligt, hvor hul deres retspolitik er. I dag

tættere på med mere hjælp og mere mandsopdækning. Vedholdenhed

ligger offerrådgivningen i privat regi med skaldede 2 mio. kr. om året.

er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, siger hun og

Det er ganske enkelt en negligering af ofrene i Danmark.

fortsætter:

Skolelærer på Christiansborg

havde taget fædrene med på fisketur for at skabe et sammenhold

Et af de billeder, der følger Karina Lorentzen Dehnhardt og som

mellem dem. Det var isolerede fædre, der sad derhjemme uden arbejde

fungerer som en slags platform for at diskutere problemstillingerne

og med lavt selvværd. Men det, at de fik kontakt til de andre og blev

omkring ungdomskriminalitet, er billedet af tre af hendes egne elever,

del af et fællesskab, betød, at de begyndte at holde øje med hinandens

da hun arbejdede som folkeskolelærer i Kolding. De var nogle ’ret skrø-

børn og tage ansvar for dem. Vi skal ikke komme og ’nurse’ og pleje

belige drenge’ og fyldte rigtig meget i klassen. Ingen kunne holde ud at

folk. De skal selv, men vi skal hjælpe dem til det.

- Jeg så et fantastisk sted på Nørrebro i Mjølnerparken, hvor man

være sammen med dem, og mange søgte derfor væk. - Jeg kunne jo godt se, hvor de her drenge ville ende, hvis der ikke

Straffe, der virker

blev sat ind. Og jeg var derfor meget vedholdende med, at de skulle

I Finland forsøgte man at afkriminalisere 25 procent af alle forbrydel-

have en plads og forsøgte at skabe forståelse for det blandt de andre

ser, uden at det af den grund skabte mere kriminalitet i samfundet.

forældre. Folkeskolen er i stand til at rumme børn med diagnoser som

En lukket fængselsplads koster 800.000 kr. om året. Det vidner ifølge

ADHD, selv om det giver masser af skrig og skrål og konflikter, men

Karina Lorentzen Dehnhardt om, at vi bruger en hel masse penge på

problemet opstår, når de forlader folkeskolen. Herefter er der ikke

at spærre folk inde, uden at vi får et tryggere samfund. Derfor er der

noget tilbud til dem. Og det på trods af, at vi ved, at der er en stærk

hårdt brugt for en reform af vores kriminalitetsforsorg, mener hun.

sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet. ADHD er ikke et synligt

- Vi skal omtænke straffesystemet, så der i højere grad kommer

handicap, og derfor stempler omgivelserne ofte børnene og deres

fokus på, hvordan vi bekæmper kriminalitet. Det kunne være interes-

forældre som nogen, der ikke kan opdrage dem. Det er derfor dømt til

sant at give flere konflikter tilbage til lokalsamfundet, så der i højere

at gå helt galt, siger hun på en måde, der viser, at der bag den ellers så

grad kommer fokus på de involverede parter. I dag sætter vi den

rolige overflade ligger en stærk indignation som drivkraft.

kriminelle i fængsel, men de bliver ikke rigtig gjort ansvarlige for det lort, de har lavet. Hvis unge fx har begået hærværk, så kunne en straf

Behov for nytænkning

være at sige, at de selv skal rydde op efter det, eller at de skal tage sig

Kriminalitetsstatistikkerne går i to retninger: Til trods for at unge

et fritidsjob, så de kan betale erstatning. Der er simpelthen brug for at

generelt er blevet mere lovlydige, så er den kriminalitet, der begås,

udvide paletten af straffemuligheder.

blevet grovere. Det har fået flere til at plædere for at sænke den kriminelle lavalder. Men her trækker Karina Lorentzen Dehnhardt i nødbremsen. For der er ikke noget belæg for, at det kan gøre en forskel. Tværtimod er en stor del af de unge på sikringsanstalterne gengangere. Skal den negative udvikling vendes, er der brug for opfindsomhed og nytænkning. - SF har længe argumenteret for, at der er brug for at udvikle mandsopdækning som metode. De unge er rigtig gode til at fungere i usammenhængende systemer, hvor de kan spille systemerne ud mod hinanden og manipulere. De skal have tilknyttet én fast person, der kan fungere som en jernnæve, der holder fast i dem, uanset hvad de

Karina om egen opvækst - Jeg er vokset op i en arbejdskultur og har altid været en slider. Selv om det indimellem har været hårdt og svært, så har der altid hersket en grundlæggende holdning om, at vi nok skulle finde en løsning. Jeg har aldrig gået i børnehave, men blev passet af min farmor, som var en stolt kvinde, der var kommet ind til Kolding fra landet. Hun havde den her indstilling: ”Jeg skal nok vise jer”. Derudover var hun meget optaget af, at man skal være ordentlig. Det er noget, jeg har taget med mig. Jeg bliver selv meget skuffet og personligt indigneret, når folk ikke opfører sig ordentligt, ikke mindst i politik, hvor der ofte foregår beskidte spil.

Alle skal med, hvis selvstyret skal lykkes

grønland

Solidaritet er et nøgleord for SF’s søsterparti Inuit Ataqatigiit, der har overtaget regeringsmagten i det nye selvstyrende Grønland Af I ng e S. R a s mus se n

Med

en jordskredssejr på 14 mandater ud af Landstingets 31 lykkedes det

ved valget 2. juni i år for det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) at vriste magten fra storebror-partiet Siumut for første gang i Hjemmestyrets 30-årige historie. Meget symbolsk skete det, få uger inden Grønland gik fra Hjemmestyre til Selvstyre. Sammen med partierne Demokraterne og Kandidatforbundets Parti dannede IA en koalition, der mønstrer 19 mandater i Inatsisartut, det grønlandske parlament, Landstinget. Med IA i spidsen skal der sættes fokus på de svageste i samfundet. Det konstaterer Juliane Henningsen, partiets nyudnævnte politiske næstformand. – Inuit Ataqatigiit arbejder for de svageste i samfundet. Det er vores opgave at gå i dialog med de svageste og fastslå, at de er en ressource for samfundet, siger Juliane Henningsen. Den 25-årige politiker siger, at IA har bevæget sig siden partiets start i slutningen af 1970’erne. Men også inden for de seneste 10 år. – Partiet har bevæget sig på sprogpolitikken for eksempel, siger Juliane Henningsen. I 2000 stod IA bag et forslag, der ville forbyde, at der blev talt dansk fra Landstingets talerstol. Et forslag der ville være utænkeligt fra IA’s side i

- Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning, siger

dag. Alene af den grund, at der i partiets nyvalgte landstingsgruppe blev

33-årige Naaja Nathanielsen, nyvalgt landstingsmedlem

valgt flere dansksprogede grønlændere ind.

for IA, om de danske mediers dækning af Grønland.

Juliane Henningsen selv sidder nu i sin anden periode som folkevalgt grønlandsk parlamentariker i Landstinget, og samtidig udgør hun det ene af Grønlands to medlemmer af Folketinget. Det andet medlem er LarsEmil Johansen fra Siumut. – Jeg synes, IA står for en sammenhængende socialpolitik, der tager udgangspunkt i Grønlands reelle problemer, siger Juliane Henningsen.

Skatte- og velfærdskommission Et af Grønlands reelle problemer er den store forskel på rig og fattig. Der er større forskel på indtægterne mellem rig og fattig i Grønland, end der er i USA, viser beregninger fra Grønlands Statistik baseret på den såkaldte ginikoeficient. Stadigt flere fangere og fiskere har en indtjening på mindre end 50.000 kr. Om året. Så der er nok at tage fat på, hvad angår det sociale område. En af de første konkrete ting, den nye grønlandske regering har bebudet, er, at den vil nedsætte en skatte- og velfærdskommission. Den skal have fokus på at hjælpe de nederste 10 procent af befolkningen uden samtidig at pacificere dem.

>> - Vi vil med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være me-

Inuit Ataqatigiit arbejder for de svageste i samfundet - Juliane Henningsen, landstingsmedlem

get fokuseret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina Abelsen om hjælp udefra. Hun er nyvalgt landstingsmedlem for IA og medlem af landsstyret for sociale anliggender.

grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) Kilde: Grønlands Statistik Areal: 2.166.086 km2 Længste distancer: Nord-syd 2.670 km Øst-vest 1.050 km Hovedstad: Nuuk Befolkning: 56.194 (jan. 2009) i: - hovedstaden: 15.105 - byer: 47.093 - bygder: 9.101 Sprog: Grønlandsk (kalaallisut) Etniske grupper: Inuit 89 %, danskere og andre 11 % Partier (31 mandater): Inuit Ataqatigiit (14), Demokraterne (4) og Kandidatforbundets Parti (Kattusseqatigiit Partiiat) (1) danner regering. Hertil kommer: Siumut (9) og Atassut (3) Læs mere om Inuit Ataqatigiit (IA) på: www.ia.gl

Kuupik Kleist er en af drivkræfterne bag IA’s succes.

FOTO: Per Folkver /Nordicphotos

Han er nu regeringsleder

>> Derudover er en af udfordringerne at få de ældre til at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Ligesom Danmark og andre vestlige lande kan Grønland nemlig se frem til en øget ældrebyrde. Den danske stats tilskud til Grønland spiller fortsat en væsentlig

Løsningsmodeller skal være forankret i det grønlandske samfund

- Mali i n a Ab e lse n , lan d st i ng s m ed l em

foregår i kommunerne, foreslår Naaja Nathanielsen, nyvalgt IA-landstingsmedlem. – Der sker altså noget, man arbejder på en anden måde. Man når også til resultater, netop fordi det sker kommunalt, hvor man er i

rolle i den grønlandske økonomi. Men siden Hjemmestyrets indførelse

tæt kontakt med brugerne, siger 33-årige Naaja Nathanielsen. Hun er

er statens overførsler til Grønland faldet fra at udgøre 40 procent af

uddannet psykolog og har arbejdet som leder af et rådgivningscenter

Grønlands disponible indkomster i 1980 til at udgøre 25 procent i 2005

for børn og deres familier. Desuden har hun, indtil hun blev valgt ind i

ifølge den grønlandsk-danske Selvstyrekommissions betænkning.

landstinget, siddet som formand for Hjemmestyrets Videnscenter for Børn og Unge/MIPI.

Der sker noget De sociale problemer i Grønland udgør stadig en stor del af det, som landets nye landsstyre må slås med. Det gælder børnefattigdom, omsorgssvigt, seksuelle overgreb og selvmord. Men det gode er, at

– Ofte virker det, som om de store aviser sender en reporter en gang hver fjerde år til Grønland, typisk til Qaanaaq (Thule) i

man inden for de seneste år er begyndt at tale åbent om problemerne

Nordgrønland eller på Østkysten, og så kan de fortælle, hvor forfærde-

og dermed også er klar til selv at gøre en indsats for at fjerne dem.

ligt der er, siger Naaja Nathanielsen.

Imidlertid er det sjældent, de nye tiltag når frem til mediernes spalter, ikke mindst i Danmark. Det skyldes måske, at mange af tiltagene

Naaja Nathanielsen savner en mere løbende, alsidig dækning af Grønland i særligt de danske medier.

– Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning. Det behøver ikke være helsider, men små indslag, som man jo har, om hvad der sker

i Yemen, Israel og England. Men meget sjældent om Grønland. Med

med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være meget fokuse-

mindre altså der kommer et råddent tal rent socialt.

ret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina Abelsen, der

– Dét, synes jeg, er lidt enøjet, og så er det, at jeg bliver allergisk. Jeg har intet erkendelsesproblem, jeg arbejder med det til dagligt, jeg

har en kandidatgrad i sociologi. De første konkrete udmeldinger kommer formentlig i oktober, hvor

har ingen skam over det. Men jeg vil gerne have, at man går sobert til

Maliina Abelsen og hendes kolleger vil fremlægge en anbefaling for en

sagen. Og det har jeg savnet, siger Naaja Nathanielsen.

samlet strategi for det sociale område.

Vi vil selv tage ansvar

mig til at samarbejde med dem, siger Maliina Abelsen.

– Det var et positivt møde med Grønlandsudvalget, og jeg glæder Danske politikere og organisationer skal være velkomne til at tilbyde hjælp, men det skal være med udgangspunkt i, hvad grønlænderne mener, der er behov for. – Der er en ting, de skal vide: Løsningsmodeller skal være forankret i det grønlandske samfund. Det fastslår et andet nyudnævnt medlem af landsstyret for sociale

I januar bliver der holdt en konference for alle frivillige organisationer. – Hvis ikke vi kan sige, hvor det er, vi gerne vil have, de byder ind, bliver det et værested, der dukker op hist og pist. Vi vil gerne lave en samlet strategi, også gerne sammen med Grønlandsudvalget, siger Maliina Abelsen.

anliggender, Maliina Abelsen, IA, der for nylig holdt møde med Folketingets Grønlandsudvalg. – Jeg er af den opfattelse, at vi selv skal gå ind og tage ansvar. Vi vil

Inge S. Rasmussen er journalist på ugeavisen Sermitsiaq, der er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser.

I anledning af kommunalvalget 17. november bringer vi en debat mellem to kommunalkandidater.

FOTO: Jesper Nørgaard Sørensen, Polfoto

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

JA / NEJ Flere penge til folkeskolen, herunder specialundervisning?

Hvordan skal midlerne i den danske folkeskole prioriteres, og hvad med det stigende antal børn der har brug for specialundervisning? Fra Fredericia har Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF, hver deres holdning til spørgsmålet.

versus

Jane Findahl

Kære Kurt >

K urt H alling

< Kære Jane

SF mener, at der skal bruges flere penge på folkeskolen i Fredericia. De

Vi kan ikke som nation være bekendt, at hver 4.-5. elev, som forlader

store skolerenoveringer og den massive efteruddannelse af medar-

folkeskolen, bliver beskrevet som funktionel analfabet.

bejderne skal nu følges op af flere udviklingsmidler, som kan bruges

Børn skal være bedre til at læse og skrive, derfor skal danskunder-

decentralt til skabelse af fremtidens læringsmiljøer. Men skoleområdet

visningen styrkes med et øget timeantal, og faget skal indføres allerede

har også brug for flere medarbejdere, fordi vi har flere børn og unge,

fra børnehaveklassen – naturligvis i en pædagogisk form, som passer

som har brug for en særlig indsats.

til små børn. Desuden ønsker vi i DF at styrke de unges sprogudvik-

Heldigvis har vi gode succeser at bygge vores arbejde på, men den fortsatte udvikling kræver flere penge. Derfor vil SF arbejde benhårdt

ling på de højere klassetrin i folkeskolen, samt at investere i bedre ITuddannelse.

på at skaffe flere penge til skoleområdet i den kommende byrådspe-

Vi ønsker minimumstimeantal i alle fag, og vi ønsker retningslinjer

riode, som vi opdeler i to perioder: Den første, hvor vi i en mindre må-

for de overordnede emner, som eleverne skal lære i hvert enkelt fag. Det

lestok kan skaffe flere penge til skoleområdet og i den anden, hvor vi

vil sikre, at børn, som af den ene eller den anden grund skifter skole

har fået en ny regering, som prioriterer velfærdsområderne højere end

i løbet af deres skoletid, ikke får ”sorte huller” i deres kundskaber og

den nuværende.

lades i stikken på grund af en for dårlig lokal fagplanlægning.

Men hvad mener DF i grunden, vil I også skaffe flere penge til skoleområdet?

Folkeskolen bliver ikke automatisk bedre ved blot at få tilført flere penge.

Venlig hilsen Jane

Venlig hilsen Kurt

Kære Kurt >

< Kære Jane

Det er svært at være særlig uenig i noget af det, du skriver, bortset fra

Den danske folkeskole er en af de dyreste i hele den industrialiserede

at du synes, vi skal have mere kanontænkning. Men hvorfor er DF så

verden, men resultatet af skolegangen er bestemt ikke den bedste.

uambitiøse, når det handler om børn og unges uddannelse? Det du vil, ved du jo godt, vi gør meget grundigere i Fredericia. Vi

Folkeskolen har længe benyttet sig af begrebet den ’rummelige/ mangfoldige’ folkeskole, og derved har omkostningerne til specialun-

er ikke nede på minimumstimetallet, vi investerer rigtig mange

dervisning været stigende. Derfor ønsker vi at diskutere, hvordan man

penge i IT, og vi har vedtaget en læsestrategi, der starter allerede,

kan knække udgiftskurven og ændre rammerne i den almindelige fol-

når sundhedsplejerskerne kommer på deres første besøg hos de små

keskole, så den rummer flere special-elever end i dag.

børn. Vi ved jo, at forudsætningerne for læsetilegnelse starter langt før, børnene kommer i skole.

Vi mener, at en tidlig ekstra pædagogisk og økonomisk indsats med hensyn til specialundervisning vil spare mange udgifter til specialun-

Vi ved også, at det er den pædagogiske tilgang til børn, der rykker ved indlæring – og du ved, at vi får flere børn med store indlærings-

dervisning i de større klasser og uden for skolen. Dette emne, og ikke mindst hvordan man vælger at prioritere og in-

vanskeligheder, hvor der skal tages ekstra højde for den enkelte. Jeg

vestere, får stor betydning for den pædagogiske og undervisningsmæs-

tror ikke, vi kan blive uenige om, at den indsats kræver flere voksne i

sige fremtid for folkeskolen.

folkeskolen. Vil du være med til at skaffe penge til dem? Venlig hilsen Jane

Venlig hilsen Kurt

Kære Kurt >

< Kære Jane

I de år, hvor du har været medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i

Hvert år bliver der desværre flere og flere børn med indlæringsvan-

Fredericia, har du været med til at diskutere, hvordan vi knækker ud-

skeligheder. Det er børnene, der bliver gidsler i denne accelererende

giftskurven ved, at vores folkeskoler rummer flere børn med særlige

udvikling, hvor der ikke er nogen ansvarlige, der giver en klar begrun-

behov. Du husker sikkert også, at vi har knækket kurven bl.a. via den

delse og samtidig en løsning på denne sørgelige statistik.

pædagogiske tilgang, hvor vi i høj grad arbejder med alsidig pædago-

Vi skal selvfølgelig være med til at sørge for, at de fornødne midler

gik på hele børne- og ungeområdet, netop fordi vi ikke ser folkeskolen

er til stede, for de elever som er involveret. Men som tidligere nævnt,

som en isoleret ø. I den forbindelse vil jeg også gerne takke dig for din

skal der ske en tilbundsgående undersøgelse af årsagen til dette sørge-

opbakning til de internationale linjer, vi nu har i hvert skoledistrikt i

lige fænomen, som til dels er skabt af mangel på et egentligt fokus og

Fredericia, og for opbakningen til profilskolerne i øvrigt – hvor kode-

prioritet, børnenes tarv.

ordet er motivation, og hvor lysten til at lære bevares hos eleverne, uanset hvilke kompetencer de har. Men du glemte at svare mig på, om du vil være med til at skaffe flere penge til flere voksne, fordi vi nu får flere børn med indlæringsvanskeligheder i vores folkeskoler? Venlig hilsen Jane

Venlig hilsen Kurt

Oppositionspolitik under et diktatur 33-årige Valiantsin Askirka nægter at acceptere undertrykkelsen i Hviderusland. Det er en ulige, men vigtig kamp mod en autoritær leder, der har efterretnings– tjenesten og myndighederne i ryggen. Til efteråret er Hviderusland vært for et arrangement i Øst-Vest-netværket, nedsat af SF Af Mar ie Schul t z

Europas

sidste diktatur. Hviderusserne bliver holdt under stram kon-

trol af deres præsident gennem 15 år, Aleksandr Lukashenko. Men ikke

arbejder for demokratisering. Det mærker Valiantsin Askirka på egen krop.

alle accepterer undertrykkelsen og umyndiggørelsen. De organiserer

- Tidligere var jeg meget aktiv på gadeniveau, delte pjecer ud osv.

sig i oppositionspartier eller NGO’er og udsætter sig selv for risikoen

Men det måtte jeg stoppe med. Jeg blev arresteret i 2001 for at deltage

for at blive fængslet, miste arbejdet eller leve under vanskelige vilkår. 33-årige Valiantsin Askirka er én af dem. Han er universitetslektor, medlem af det russiske socialdemokratis ledelse og ønsker at forandre samfundet i en mere fri og retfærdig retning. - Jeg er dybt uenig i det, der foregår i Hviderusland, siger Valiantsin Askirka, der er medlem af Øst-Vest-Netværket, nedsat af SF. - Jeg blev aktiv, da Lukashenko blev præsident i 1994. Jeg var 19 år

i en ellers lovlig 1. maj-demonstration. Jeg blev sigtet for at have begået noget ulovligt – de fabrikerede det. Ligesom de har gjort mod så mange andre, siger Askirka. Han kom ikke i fængsel, men fik en administrativ anmærkning. Det fik han igen senere. - At uddele pjecer er farligt oppositionsarbejde. Ingen virksomheder vil trykke pjecer med slogans mod regimet, og bliver de trykt i udlan-

og havde store drømme om at skabe et mere retfærdigt samfund. Men

det, er de forbudt at dele ud – hvad vi jo gør alligevel. At dele pjecer

stort set ingen af mine drømme er opfyldt endnu, siger hviderusseren.

ud er derfor aktivismens frontlinie. Og man forsvinder. Altså, bliver anholdt og straffet, siger Askirka.

Med KGB i ryggen

Han koncentrerer i dag sit politiske arbejde omkring det mest lov-

Han er nemlig oppe imod en enehersker med myndighederne og efter-

lige. Han sidder i partiets ledelse og var ved 2006-valget helt i toppen

retningstjenesten i ryggen. Efterretningstjenesten, der stadig hedder

af partiets valgkampsgruppe.

KGB ligesom under sovjettiden, overvåger partier og foreninger, der

SF og Hviderusland - Det ville være en god ide med en demokrati-fond - Det er en skamplet, at vi stadig har et diktatur i Europa. Vi skal støtte den demokratiske opposition så meget, vi kan, siger Steen Gade, SF’s udenrigsordfører. - SF’s internationale udvalg har i flere år arbejdet på at støtte oppositionen i Hviderusland. Vi har bl.a. netop modtaget besked fra dem om nogle kritisable lovforslag, som vi fra SF’s side vil kritisere officielt. Steen Gade foreslår, at der bliver oprettet en demokrati-fond, hvor danske partier og græsrodsorganisationer kan søge om penge til demokratifremme, samarbejdsprojekter osv. - I forhold til Hviderusland kunne man søge om midler til flere konferencer, invitere hviderussere hertil, knytte kontakter til dem, lave fælles projekter osv. - Vi skal samtidig tale mere med ledelsen i Hviderusland. Jeg ved godt, risikoen kan være, at det kan blive opfattet som en støtte til regimet. Men den isolationspolitik, vi har ført, også fra EU’s side, over for Hviderusland, har ikke virket.

- Jeg er nødt til at koncentrere mig mere om det interne politiske

Øst-Vest-netværket I 2001 tog SF initiativ til at danne et netværk af røde og grønne partier og græsrødder i Norden, Central- og Østeuropa. Målet var at skabe kontakter og støtte de østeuropæiske røde og grønne bevægelsers fodfæste og vælgertilslutning. Netværket har bl.a. fokuseret på menneskerettigheder, miljøproblemer og arbejdsmarkedet. Hviderusland er vært for det kommende arrangement til efteråret, der dog må holdes på det hviderussiske eksiluniversitet i Litauen.

Hviderusland Hviderusland har ca. 10 mio. indbyggere og grænser op til Rusland, Ukraine, Polen, Litauen og Letland. Landet styres autoritært af præsident Aleksandr Lukashenko, der har haft magten siden 1994. Mange hviderussere støtter Lukashenko, bl.a. fordi han bruger mange penge i den sociale sfære. Oppositionspartier er tilladt, men strenge regler og domstolene bliver brugt til at undertrykke eller opløse dem.

hviderusland

arbejde. Jeg kan ikke tale så frit som tidligere og deltage i demonstrationer, fordi det vil få konsekvenser for mig personligt.

Han beskriver deres behov for økonomisk

Jeg kan ikke tale så frit som tidligere og deltage i demonstrationer

Askirka kommer ikke ind på, hvad

- Vali ant s i n Aski r ka, o ppos i t i o n s po li t i ke r

de personlige konsekvenser er. Men han fortæller, hvordan politisk aktive bliver fyret fra deres arbejde og fængslet. - På universitetet ved alle, at jeg og fem andre lektorer er medlemmer

støtte fra udenlandske samarbejdspartnere. De modtager ikke offentlig støtte, private forretningsfolk tør ikke støtte dem, og aktivister mister indtjening ved at blive fyret fra deres arbejde.

- De demokratiske organisationer og bevægelser er de eneste kræfter, der kan sætte gang i en demokratisk udvikling i Hviderusland. Jeg kan ikke se, hvor det ellers skulle komme fra. Derfor er det meget vigtigt, at

af Socialdemokratiet. Vi er derfor nødt til at være opmærksomme på at

de holdes i live. Men vores aktiviteter afhænger af økonomisk støtte fra

gøre vores arbejde helt korrekt, altså altid møde på klokkeslættet, afle-

vores internationale samarbejdspartnere, siger han.

vere rapporter og opgaver på præcis det korrekte tidspunkt osv., fordi

Du er gift og har to børn. Tænker du på dem, når du laver politisk arbejde?

småfejl kan blive udnyttet til at fyre os.

- Ja, bestemt. Altså, nogen skal jo risikere noget. Hvis ikke mig, hvem så? Men

Frygt en stærk følelse i Hviderusland - Det gør stort indtryk på folk at se, at man bliver fyret for politisk aktivisme. Det fører til frygt. Det er en meget stærk følelse i

den risiko, jeg udsætter mig for, hænger sammen med mine drømme for mine børn. Det

Hviderusland – og en stor forhindring for vores oppositionsarbejde,

er den røde tråd gennem mit

fortæller Askirka.

politiske engagement – at

- Hvis udlændinge spørger folk om politik, undviger de fuldstændig at svare. Især de seneste år. Det er heller ikke sikkert på

jeg ønsker, at mine børn får valgmuligheder, ikke

arbejdet. Og selv hjemme afholder mange sig fra at diskutere politik,

er bange og får lov til at

fordi de ikke er helt trygge ved det. Regimet har formået at skabe en

tænke og tale frit.

psykisk angst, siger Askika. Hvis ikke I har adgang til massemedier, og folk ikke tør tale politik med jer på gaden, hvordan kan I så lave politisk arbejde? - Det er også svært. Og det har ramt os. Siden 2000 har vi ikke været repræsenteret i parlamentet, selvom der er en stor andel proteststemmer ved valgene. Vi laver aviser. Men vi må trykke dem i Rusland, fordi de er ulovlige at trykke i Hviderusland. De er også ulovlige at dele ud. Det bliver man arresteret for. Så vi sender dem som almindelig post til abonnenterne. Prøv at forestil dig, hvor kompliceret det er!, siger hviderusseren og himler med øjnene. - Og dyrt.

2. halvleg Lars Olsen er forfatter til bøgerne ”Den sociale smeltedigel” (2009) og ”Den nye ulighed” (2007) og har tilrettelagt mange analyser af unge, uddannelse og sociale skel. Han boede fra 1985 til 2007 på Nørrebro, der gav inspiration til bogen ”Det delte Danmark” (2005). Se også www.larso.dk Af Lars Olsen

Kampen mod ulighed tager nye former Centrum-venstre må træde op imod klasseskellene i det danske samfund. En ambitiøs lighedsstrategi må bygge på, at sociale konflikter i vore dages højtudviklede samfund er anderledes end den gamle klassekamp

Danmark

fordring til centrum-venstre. Historisk har

danskere på overførselsindkomst. En tredje-

er det entydige budskab fra danskerne i en

kampen for social retfærdighed været hjerte-

del af de almene boligområder er sociale ghet-

meningsmåling, som tænketanken Cevea har

blod for arbejderbevægelsen og venstrefløjen.

toer eller i fare for at blive det.

fået foretaget. Blandt folk med almindelige

I de seneste årtier er det imidlertid trådt i

indtægter er det næsten tre fjerdedele, der

baggrunden til fordel for andre spørgsmål –

oplever betydelige klasseskel i det danske

miljø, ligestilling, udenrigspolitik m.v.

er stadig et klassesamfund. Dét

samfund. De ønsker, at politikerne gør mere

Det er på tide, at centrum-venstre gen-

… men kulturel ulighed er blevet vigtigere… På andre områder antager klasseskellene

finder den sociale indignation, men sam-

imidlertid nye former. De seneste årtiers

tidig erkender, at uligheden antager andre

velstandsfremgang betyder, at det brede lag

vækkende mønster. Folk med årsindkomster

former end i det gamle industrisamfund.

af almindelige lønmodtagere har en levestan-

på over 700.000 kroner kan ikke i samme

”Klassekampen” skal kæmpes med nye midler

dard, man kun kunne drømme om for 30-40

grad få øje på klasseskellene. Det samme gæl-

og på nye frontafsnit.

år siden. De ikke-materielle sider af livet

for at mindske skellene. Meningsmålingen viser dog også et tanke-

der folk med lange akademiske uddannelser.

I den klassiske venstrefløjsanalyse var

Blandt de højeste indkomster regnes det for

økonomiske og

gammeldags at tale om den slags.

materielle klasseskel

De højtlønnede og højtuddannede har en anden dagsorden end almindelige lønmodtagere. Det er ikke dem, der i dagligdagen

afgørende. Og de er stadig vigtige: Siden midten

fylder mere – og skaber nye mønstre. Tag uddannelsessy-

Skal uddannelsessystemet indrettes efter de manges børn – eller efter de højtuddannedes?

stemet. Det er fortsat de veluddannedes børn, der har størst chancer for at få de lange uddannelser og dermed de mest

mærker de økonomiske, sociale og kulturelle

af 1990’erne er

klasseskel. Og mange af de højtuddannede er

indkomstforskellene

vokset op i et uddannelsessystem, der priser

vokset i det danske

det såkaldt ”postmoderne samfund”, hvor vi

samfund. Den vigtigste årsag er ikke større

nedes børn, der har størst risiko for slet ikke

angiveligt former vores eget liv og ”skriver

fattigdom, men at de rige er blevet rigere. Det

at gennemføre en uddannelse.

vores egen biografi”.

er frem for alt den rigeste tiendedel, der har

Sådan er det bare ikke for folk flest. I arbejdslivet har de ikke den indflydelse på dagligdagen, som mange af de veluddannede

indflydelsesrige job. Og det er de kortere uddan-

Men faktorerne bag er anderledes end før.

nydt godt af stigende aktiekurser og store

Velstandsfremgangen har, sammen med ver-

gevinster på fast ejendom.

dens højeste uddannelsesstøtte, mindsket de

Finanskrisen har måske klippet toppen

økonomiske barrierer, som tidligere blokerede

kan glæde sig over. Og på nogle områder anta-

af, men heller ikke mere. Alt tyder på, at den

for mange dårligt stillede. Til gengæld er de

ger klasseskellene en uhyggelig brutalitet.

langsigtede tendens er større ulighed i vore

kulturelle barrierer i uddannelsessystemet

En 30-årig mandlig akademiker vil i snit leve

indkomster og muligheder, medmindre vi gør

ikke blevet mindre, snarere tværtimod!

yderligere 49,5 år, mens den jævnaldrende

noget.

ufaglærte kun har 44,7 år tilbage, altså en

Også boligmarkedet er mere skævt. Mens

Når Mathias skal have hjælp til projektet om Margrethe den første, er der stor forskel

ejerne i de seneste årtier har kunnet glæde

på, om mor er akademisk konsulent eller

sig over betydelige friværdier, er den almene

frisør. Det samme er tilfældet ved den engel-

Materielle skel er stadig vigtige…

sektor i deroute. Alt for mange boligområder

ske stil. Skævheden bunder også i kulturen i

Befolkningens holdning er en kraftig op-

har massiv koncentration af indvandrere og

uddannelsessystemet. Når læreren beder 8.

forskel på næsten fem år!

FOTO: Thomas Borberg, Polfoto

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

klasse om at ”perspektivere” en tekst eller

ser i København, at unge i mindre privilege-

den sociale indignation og kæmpe for de

”skrive en synopsis”, er det lettere at afkode

rede bydele som Nørrebro og Sundby har 2-3

underprivilegerede.

for professorens Amalie end for maskinarbej-

gange større risiko for at blive udsat for vold

derens Susanne.

fra andre unge end deres jævnaldrende i mid-

medynk med 1 eller 5 procent forhutlede,

delklassekvartererne.

sådan som det sker i den offentlige debat. Vi

Reelt er det en social konflikt: Skal uddan-

Det betyder ikke bare hattedameagtig

nelsessystemet indrettes efter de manges

Det er en form for ulighed, som centrum-

børn – eller efter de højtuddannedes? Hér

venstre må forholde sig til. Hvis det overlades

samfundsklasser, som giver almindelige

har centrum-venstre langt fra altid kendt sin

til højrefløjen, fordi vold og straf opfattes som

lønmodtagerfamilier færre muligheder end

besøgelsestid, men ofte ladet sig besnære af

borgerlige dagsordener, svigter venstrefløjen

de højtuddannede og højtlønnede. Og vi må

en højtuddannet elite og dens pædagogiske

sit ansvar overfor samfundets underprivilege-

udvikle strategierne til at mindske skellene.

buzzwords. ”Ansvar for egen læring” og andet

rede. Det er familierne i de almene boligkom-

af samme skuffe!

plekser, der mærker konsekvensen – ikke dem

hente de røde faner ud af skabet og gentage

på de pæne villaveje!

fortidens paroler om klassekamp. Moderne

… og nye spørgsmål trænger sig på

Der er på centrum-venstre-fløjen enighed

må igen få blik for uligheden mellem store

Opgaven klares således ikke bare ved at

sociale konflikter rejser ofte andre spørgsmål

Samtidig har de seneste tiår ikke bare givet

om, at det afgørende er en social indsats, men

end før, men er fortsat en kamp mellem de

os større velstand, men også civiliseret

kan den stå alene? Eller er der også brug for

økonomiske og kulturelle eliter – og folk flest.

omgangsformerne. Forældres revselsesret

straffe – og måske især for tidligere og mere

overfor børnene er afskaffet, og mange af de

konsekvent indsats? Vi må se i øjnene, at

unge er mere lovlydige. Især vold er i højere

virkeligheden nogle gange er mere brutal end

grad knyttet til dem, der klarer sig dårligt

dén, de fleste kender fra middelklassekvar-

i uddannelsessystemet og søger sammen i

tererne.

kliker og bander. Resultatet er en markant ulighed i familiernes tryghed. For eksempel viser undersøgel-

Skel mellem store samfundsklasser Med andre ord: Centrum-venstre må genfinde

kultur

Forfatter Sissel-Jo Gazan, der har fået succes med romanen Dinosaurens fjer, har netop udgivet en guide til Berlin. Hun savner ikke København og det politiske klima i Danmark. I stedet er hun begejstret for Berlin, hvor hun bor med sin 7-årige datter og føler sig fri. Af fortidens skilsmisse, forbrugerisme og snærende normer. Og så tænker hun på børnene i Afrika Af Rosa Jue l Norde ntoft

- Jeg havde en oplevelse af, at vi alle sammen hentede vores

Sissel-Jo Gazan 35 år og født i Århus. Efternavnet fra faren, Paul Gazan. Har som barn sejlet i Middelhavet flere år med sin mor, Janne Hejgaard.

børn i daginstitutionen, købte ind og gik hjem og passede vores egne celler i Danmark, nærmest synkront. Men at vi ikke kom hinanden ved. Det er modsat her, synes jeg, og det er dejligt. Det er et patchwork af et liv at bo i Berlin, fortæller 35-årige SisselJo Gazan. Hun flyttede permanent til Berlin for fire år siden,

Har rejst i det meste af verden og skrevet flere af sine

forelskede sig hovedkulds i byen og har nu skrevet en guide om

romaner i udlandet.

den.

Boede i København og læste til biolog 1997-2004 Bor i dag i Berlin med sin 7-årige datter

- Jeg synes, der er en bestemt frihed her, som ikke virker begrænsende. Men det er selvfølgelig også noget økonomisk: Det er mere inspirerende at bo i en stor lejlighed end i et kælderrum, siger hun smilende, mens hun kigger rundt i sin store stue,

kultur - Alt eksploderede, og jeg skulle selv samle alle de der stumper sammen og redefinere det hele. Det var vildt h책rdt, men det var eddermame ogs책 fedt, forklarer Sissel-Jo Gazan om tiden efter sin

FOTO: Line Thit Klein

skilsmisse.

kultur

hvor interviewet finder sted. Det er billigt at bo i Berlin, og byens 3,5

meget, meget gladere. Jeg har en oplevelse af, at jeg er gået gennem

millioner indbyggere inspirerer forfatteren.

en livsfarlig jungle med lændeklæde og maskinpistol og har virkelig

- Der er rigtig mange forskellige mennesker. Hver dag kan man møde nye mennesker og møde noget nyt, på den måde falder man ikke ind i en søvngænge.

overlevet, og nu er jeg kommet ud på den anden siden, til et andet og nyt liv. Sissel-Jo Gazan har power. Samtidig sanses en skrøbelighed. Hun

Det summer af behageligt liv, når Sissel-Jo Gazan fortæller om sin oplevelse af byen.

forklarer, at hun indimellem godt kan savne selskab, men hun føler sig ikke ensom.

- Det er rart at være her, folk kigger hinanden ind i øjnene, når man

- Der om aftenen, når den enlige mor måske kunne være ensom,

går ind i en butik. Der er en enorm åbenhed. Da jeg fx lavede guiden,

der sidder jeg og laver noter i min notesbog, researcher på nettet eller

var folk bare sådan, ”nå, kom her, sæt dig ned, vil du ikke have noget

læser. Hvis jeg er ved at skrive, så kan jeg jo blive ved. Når jeg har put-

at spise?” – og plaprede i timevis.

tet min datter Ea-Viola, så læser jeg mine noter igennem og går ind til

I modsætning til Berlin vil Sissel-Jo Gazan helst ikke tale om Køben-

mig selv. Så skal jeg sige til mig selv ligesom Pippi Langstrømpe, ”nu

havn. Hun mener, folk bliver sure på hende. Alligevel gør hun det for

skal du gå i seng, Pippi Langstrømpe”, for ellers bliver klokken bare tre

perspektivets skyld.

om natten.

- Det er, som om alle de lag, vi vurderer hinanden på i Danmark,

Lykken er at være den man er

dem vurderer man ikke hinanden på her. Hun ser København for sit indre blik.

Krisen har påvirket Sissel-Jo Gazans livssyn. Hun står stærkere, og

- Jeg oplever, jeg er gennemsigtig. Alle folk har så travlt med at

samfundskritikken lurer under overfladen i håbet om et bedre liv for

opfylde deres egne behov, og kun i det øjeblik at andre mennesker spiller en rolle i at opfylde de behov, ser man andre mennesker, siger hun

andre også. - Jeg tror, det vil være rigtig godt at få punkteret nogle af illusionerne. De der forventninger til det perfekte liv. Jeg tror, det er en rigtig

opgivende. - Jeg synes, at Danmark – til trods for at vi er et meget rigt samfund sammenlignet med resten af verden – bærer meget præg af underskud. Også hele det fremmedfjendske og højredrejede – for mig er det

stor hæmsko. Når man åbner bladene og ser alle de børneværelser og alt det udstyr – der er så meget fokus på det. Sissel-Jo Gazan er sin egen, ingen tvivl om det, og hun er glad efter

rent underskud. Og derfor bliver jeg også helt vildt glad over, at det går

turen gennem junglen. Men hvis det ikke er det perfekte børnevæ-

godt for SF.

relse, der er svaret, hvad er det så, der gør én lykkelig?

Skilsmissen blev vendepunktet

At gå op mod strømmen, at være den man er, også selvom det er ’for-

Selv har Sissel-Jo Gazan for tiden masser af overskud, især efter hun

kert’. Det bruger jeg rigtig meget energi på, både at snakke med mine

flyttede til Berlin for at starte på en frisk. Hun har i en årrække arbej-

veninder om, men også i forhold til de kærester, jeg har haft siden. Der

det sig ud af krisen, efter hendes mand forlod hende, mens hun stadig

er sådan en tendens til, at ”det er jo ikke normalt, at –” et eller andet.

ammede deres datter. Hun har skrevet samtalebogen ”Sig ja” og lavet

Jeg er simpelthen så fløjtende ligeglad med, hvad der er ’normalt’, siger

tv-programmerne ”Kærlighedens bud”, hvor hun taler med præster om

hun kontant og retter sig op.

- At man skaber mulighed for i sit liv at finde ud af, hvem man er.

livets store spørgsmål. Skilsmissen blev vendepunktet i hendes liv. - Alt eksploderede, og jeg skulle selv samle alle de der stumper sammen og redefinere det hele. Det var vildt hårdt, men det var ed-

- Og det var jeg bare ikke før. Hun rører i sin the. - Det tror jeg, er helt vildt vigtigt for, om man bliver lykkelig. Det er

dermame også fedt, slår forfatteren fast og kigger op med et fast blik i

jo ikke sådan en varig tilstand, men at man synes, at der er virke i ens

de klare grønne øjne.

liv. Det går selvfølgelig op og ned, men at det går i den rigtige retning

- Selvfølgelig handlede det også om at blive mor. Hun var jo et år.

i det mindste.

Men jeg tror først, jeg blev voksen, ikke da jeg blev mor, men da jeg blev skilt. Der var nogle ting, jeg havde lullet mig ind i. Og det er jo

Bøger af Sissel-Jo Gazan Min by: Berlin Dinosaurens fjer Sig ja – hvad præster ved om kærlighed Vigtigt at vide om Ludmilla

Vejen for Sissel-Jo Gazan har længe bugtet sig, men med romanen

neske først bliver

Dinosaurens fjer er der for alvor kommet retning på. Bogen vandt DR’s

rigtig interessant,

romanpris i forsommeren, er solgt til foreløbigt seks lande og en

når det tager an-

filmatisering er undervejs. Romanen er svær at sætte i bås, men er

svar for sit eget liv,

blevet betegnet som en videnskabelig krimi, en kærlighedshistorie og

siger forfatteren og

et psykologisk drama. Hovedpersonen Anna undersøger i sit speciale,

uddyber:

om fugle er dinosaurernes efterkommere, mens hendes vejleder

- Det er helt

Et barn for sig

klart mit livs store

Når man kysser i august

krise, som jeg er

myrdes og hun kæmper for at udrede trådene i mysteriet, specialet og privaten. Sissel-Jo Gazan er uddannet biolog, og hun har brugt sit speciale om

blevet et bedre

dinosaurer og tiden på biologisk institut som grundpille i bogen. Om

menneske af. Mere

den videnskabspolitiske del, siger hun:

afbalanceret og

Skæv fordeling af forskningsmidler

sådan, at et men-

- Det kan godt være, det er blevet meget skjult i bogen, men der er

kultur

en kritik af, at alle midlerne bliver taget væk fra især naturvidenskab.

Døren til altanen står åben, udenfor ligger forfatterens løbetøj til

Og hele den der med, at eksperterne skulle udryddes og smagsdom-

tørre, en skoleklokke ringer ud til frikvarter.

meriet og alt det der!

- Jeg kunne også godt tænke mig at skrive mere om den ubalance,

I ly af sin milde jyske dialekt får hun næsten ubemærket givet verbale håndkantslag til den virkelige verdens fordeling af forsknings-

der er mellem det liv, jeg fører, og de ting mit barn har adgang til i forhold til den tredje verden. Det bliver ikke en tude-roman, hvor vi

midler. - Der bliver ikke sendt særlig mange penge efter forskning i de store dyr, de såkaldt vertebrater. Der er

skal høre om deres store

Jeg er simpelthen så fløjtende ligeglad med, hvad der er ’normalt’

utrolig meget med biller

– S i s se l- Jo Gaz an , fo r fatte r

og sommerfugle, det er noget politisk, jeg kan ikke lige gennemskue hvad. Men det er da helt vildt mærkeligt, at der ikke er en ung progressiv vertebrat-afdeling,

maver, så tror jeg ikke, jeg har folks opmærksomhed. Og det er vigtigt for mig, at der er nogle budskaber, der er virkelig dybe – pakket ind i noget action, så folk er på,

siger hun og knytter hånden. - Nu da jeg var i Afrika, tænkte jeg utrolig meget over, hvad der var

men masser af gamle, støvede 68’ere, der sidder og nusser med deres

dårligt ved deres liv fra mit synspunkt, og hvad der var godt. Fordi

billesamling.

selvfølgelig stødte det mig, at en eller anden 15-årig pige ikke kunne skrive og var blevet gift med sin onkel og for øvrigt var lidt flov, fordi

Afrikansk action og ubalance

hun ikke var blevet gravid endnu. Men!, siger forfatteren og funderer

I sine kommende projekter vil den skrivende biolog fortsat trække på

endnu engang over det gode liv.

sin faglige viden. - Der er en stor forståelsesbarriere mellem naturvidenskaben og

- Der er altså noget fantastisk ved det liv sammen med bedstemor, bedstefar, søskende, fætre og kusiner, i stedet for at blive afleveret i

resten af samfundet – og det kunne jeg godt tænke mig at være med

en daginstitution hver morgen kl. 9, så far og mor kan stæse ud og få

til at lave om på. Det synes jeg også lykkedes i Dinosaurens fjer. Det er

deres caffelatte-tilværelse til at køre på skinner. Der er en ubalance

ikke total cornflakespakke-viden, men det er heller ikke fuldstændig

hos dem. Men hos os er der også en ubalance – selvom vi har alt det,

umuligt at forstå. Det er klart, jeg har fået blod på tanden, når folk

de gerne vil have.

synes, det er interessant at læse om fugle og dinosaurer. Sissel-Jo Gazan forestiller sig ikke, hun vil skrive altid. For øjeblikket overvejer hun dog at skrive to-tre bøger i samme stil. Ikke som en direkte forlængelse af Dinosaurens fjer, men romaner, der vil bevæge - Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om

- Jeg er stødt på noget med en vaccine-skandale i Afrika og har

den ubalance, der er mellem det liv, jeg fører, og

været dernede i marts måned og lavet research i 10 dage. Det er jeg

de ting mit barn har adgang til i forhold til den

enormt optaget af.

tredje verden, fortæller Sissel-Jo Gazan om sine overvejelser for fremtiden.

FOTO: Line Thit Klein

sig i samme univers.

uden filter

FOTO: Nicolai Brix

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer, formand og stifter af FUNK – Forening for Unge Nydanske Kvinder. www.funkonline.org og www.f-unk.dk

Anerkend mig som et menneske I Danmark

er jeg opvokset, og det er her, jeg skal bo. En ung afghansk

FUNK er med til at give de unge kvinder en stemme og muligheden

flygtning, som kom til landet i 1989. I dag, 24 år, nyuddannet folkesko-

for at gøre en forskel. De skal motiveres til at engagere sig og være

lelærer, samt formand og stifter af foreningen FUNK – Forening for

aktive borgere. For naturligvis har vi alle et ansvar over for os selv og

Unge Nydanske Kvinder.

vores familie, men oftest glemmer vi det ansvar, vi har over for vores

Jeg husker intet fra mit oprindelsesland og har af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunnet vende tilbage siden. En længsel efter et sted, som jeg kan kalde mit eget. I Afghanistan er jeg en europæer og i Danmark en fremmed. I dag, tyve år senere, uddannet og integreret sidder jeg her og spørger mig selv: ”Er jeg en fremmed, en afghaner eller en dansker?”. Samtidig kan jeg ikke lade være med at føle, at en definition er un-

medmennesker og ikke mindst den verden, vi bor i. For os er det en menneskelig pligt! Vi kan alle være med til at gøre en lille forskel, men i fællesskab kan vi gøre store forskelle – det er et faktum! Lad os arbejde sammen i stedet for at arbejde mod hinanden, for ethvert menneske har noget at bidrage med. Det eneste, jeg beder samfundet om, er: Anerkend mig som et men-

derordnet. For jeg ser mig selv som en verdensborger, og netop derfor

neske. Jeg vil ikke undervurderes på baggrund af mit udseende, kultur,

føler jeg også et ansvar over for det danske samfund!

køn eller religion. Se i stedet på mine kompetencer, hårde arbejdsind-

FUNK er en landsdækkende forening for unge nydanske kvinder

sats og ikke mindst gode vilje. Giv mig en chance og lad mig bevise, at

mellem 18-30 år med noget på hjertet og utroligt meget at bidrage

jeg også kan og vil. Lyt til mig og spørg ind til mig. For når alt kommer

med. Vi er dog fra over 25 forskellige lande og så forskellige, som vi

til alt, er jeg er blot en fremmed, du endnu ikke har mødt.

overhovedet kan være. Alligevel trives vi fint, fordi nøgleordene i FUNK er: respekt, tolerance, åbenhed og plads til forskellighed. Vi ser

FOTO: Mads Nissen, Polfoto

forskellighed som et potentiale og er stolte af vores mangfoldighed.

rundt om sf

Villy og Danmarksholdet. Fra venstre: Dorthe Laustsen (Århus), Anne-Dorte Krog (Aalborg), Villy Søvndal, Bo Asmus Kjeldgaard (København) og Stina Willumsen (Odense)

Villy og Danmarksholdet på tur Den 30. august starter Villy Søvndals kommunalpolitiske turne rundt i landet. Sammen med spidskandidaterne fra København, Odense, Århus og Ålborg – det såkaldte Danmarkshold – skal Villy sætte fokus på SF’s politik frem mod kommunalvalget den 17. november. Bussen, som starter ved SF’s sommertræf på Ryslinge Højskole, kommer ud over de fire største byer forbi Fredericia, Silkeborg, Randers, Sorø, Nakskov og Svendborg.

SF’s skole-kampagne

Telefonbank

Som optakt til kommunalvalget den 17. november gen-

”Ku’ du tænke dig at give en hånd med i den kommunale

nemfører SF i første halvdel af september en kampagne,

valgkamp?”, det spørgsmål vil alle medlemmer af

som skal sætte fokus på folkeskolen. Det politiske

SF i København og på Frederiksberg blive stillet

indhold i kampagnen er, at SF vil skabe en folkeskole,

i løbet af uge 40 og 41. I det tidsrum gennem-

hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at skrive, læse og regne. Vores børn skal have solid faglig ballast, og lokalerne skal være i orden. •

To lærere i dansk og matematik de første tre skoleår

•

Renovering af skolebygninger og

fører SF København og Frederiksberg nemlig en telefonbank, der har til formål at informere samtlige medlemmer om mulighederne for at tage del i den kommunale valgkamp. Har du lyst til at ringe rundt til medlemmerne i København og på Frederiksberg i den periode, så skriv en mail til sfkbh@sfkbh.dk

lokaler •

Nye bøger og brug af computere i undervisningen

Til kampagnen er der udarbejdet en flyer. I forbindelse med skolekampagnen er der arrangeret to landsdækkende uddelingsdage, nemlig mandag den 31. august

Brug medlemssystemet ’Min Side’ i SF’s medlemssystem er din helt personlige side på nettet, hvor information om SF og dit medlemskab findes. Når du er logget på, kan du også debatte-

og lørdag den 5. september. Hvis du vil være med til

re med andre SF’ere. Log dig på medlemssystemet ved at følge trin-for-trin guiden

at dele ud på gaden, på din arbejdsplads eller hvor du

online: Indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar – det står på

bor, så kontakt din partiforening eller bestil direkte på

bagsiden af F! Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode,

www.sf.dk/bestil

den får du ved at følge guiden. Du kan også sende dit navn og e-mail-adresse til: sf@sf.dk og anmode om en adgangskode, så får du en kode retur. God fornøjelse!

Christiansborg

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nummer 46698

1240 København K Tlf: 45 3337 4444 Fax: 45 3332 7248 Mail: f@sf.dk

05.09

Kalender

Ræs for miljøet?

29.08

Politisk topmøde

Ledigheden eksploderer – hvordan får vi gang i Danmark igen? Hver uge mister knap 2.000 danskere jobbet, og der er ikke udsigt til andet end stigende ledighed i de kommende år. Hvad gør vi for at vende skuden og skabe ny fremgang og beskæftigelse? Debat mellem: - Forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov Christensen - Direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen - SF’s formand Villy Søvndal.

Alle ved, at cykel og offentlig transport er det bedste for miljøet. Men hvad hvis man ikke kan eller vil undvære bilen? SFOF inviterer til udstilling og debat om fremtidens miljøvenlige transport. Du får lejlighed til at se alternativer til den gammeldags benzinbil tæt på, få en snak med producenterne og høre politikere og forskere i skarp debat. Ann Marker, kendt fra DR2’s Viden Om, styrer os igennem løjerne. Det er gratis at kigge med! Kom tidligt og oplev også, når P3’s Henrik Milling sender CO2penhagens cykelparade af sted fra Kgs. Nytorv. Læs mere på www.sfof.dk.

5. september, fra kl. 10.30-13.30. Kgs. Nytorv, København

29. august, kl. 11.00 - 13.00 Ryslinge Højskole, Højskolen 1, Ryslinge

29.08

Kom Bar(e)!

På SF’s sommertræf i Ryslinge byder SFOF på underholdning, oplysning og masser af sjov! Tag noget af det du alligevel aldrig bruger med i byttebørsen ”Byt-bar”. Få en snak med klimapanelet i ”Lyt-bar”. Mød folkene bag Natur-Energi i ”Skift-bar”. Eller hæng ud med økologiske, håndrørte drinks og klimavenlige sommersnacks i ”Kombar”. Baren er åben den 29. august og kører hele natten. Vi glæder os til at se dig!

29. august, dag og aften Ryslinge Højskole, Højskolen 1, Ryslinge

16.10.09-21.10.09

Besøg Europa-Parlamentet i Strasbourg

Oplev en dag i parlamentet og mød Margrete Auken, hendes stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris: 1900 kr. inkl. togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Vi anbefaler hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver meget hurtigt udsolgt. Ønsker du allerede nu oplysninger om rejsen, kontakt Berit Møller Nielsen: tlf. 40 87 60 38 – eller mail: Bemoni@stofanet.dk

Afrejse 16. oktober 2009, hjemkomst 21. oktober. Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind