Magasinet F! 6-09 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 6 | December 09

Skuespiller Nicolas Bro

Jeg har faktisk lyst til at være grov TEMA: KLIMA • Bliv klædt på til klimatopmødet • Vi har ikke tid til at vente • Guide til arrangementer under topmødet

Indhold 3

Tak!

TEMA: KLIMA

SF får borgmesterpost

Interview med Mette Touborg, ny borgmester i Lejre

Massiv fremgang til SF

Bliv klædt på til klimatopmødet

SF’s klimahold til kamp for miljøet

Arktis har indhentet sin egen fremtid

GUIDE

16 12

Vi har ikke tid til at vente

Design en del af klimaløsningen

Guide – Tag med til topmøde

Magasin 6 | December 09

I orkanens øje

SF på Borgen med Meta Fuglsang om

udlændingepolitik

Forbrugerbeskyttelse i fåreklæder

Nyt direktiv fra EU-Kommissionen

forringer forbrugernes rettigheder

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

SKUESPILLER NICOLAS BRO

JEG HAR FAKTISK LYST TIL AT VÆRE GROV K<D81 BC@D8 s 9c`m bcµ[k g k`c bc`dXkfgd¶[\k s M` _Xi `bb\ k`[ k`c Xk m\ek\ s =k_Z[ k`c XiiXe^\d\ek\i le[\i kfgd¶[\k

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Rosa Juel Nordentoft, Nanna Westerby, Inger Støjberg, Tasja Parize, Niels Bjerre-Poulsen, Peter Rewers og Charlotte Pontoppidan Vest

8 Næste nummer udkommer: midt i februar 2010 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Forsidefoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Oplag 18.000

xxxxxxxx leder

Tak! 26

Har regeringen gjort nok for at forhindre den stigende ungdomsarbejdsløshed?

Versus med Nanna Westerby og Inger Støjberg,

Det blev et historisk valgresultat for

beskæftigelsesminister

SF. Aldrig har SF stået så stærkt på det

Et år med Obama

2. halvleg af Niels Bjerre-Poulsen, leder af Center for

Det

er svært at komme i andet end

godt humør over resultatet af kommunal- og regionsvalget 17. november.

kommunale landkort med repræsentanter i samtlige landets 98 kommuner og

Amerikanske Studier på CBS

fem regioner. Vi mere end fordoblede antallet af byrådsmedlemmer. Flot! Mange steder har vi leveret den fremgang, som har sikret, at en borgerlig borgmester er blevet afløst af en rød. Det flotte valg er resultatet af mange menneskers fælles slid og slæb med at overbevise kollegaer, dele valgmateriale ud, sætte plakater op og holde borgermøder. SF’erne har været i arbejdstøjet. Sammen har vi malet Danmark rødere. Valgets tabere blev regeringspartierne. Vælgerne har gennemskuet, at der er meget langt fra regeringens skønmalerier til den barske virkelighed ude i kommunerne, hvor man er tvunget til at skære ned på ældre, børn og udsatte grupper. Danskerne gav Venstre en lussing den 17. november – en lussing som svier langt ind i regerings-

kontorerne. Valgets virkelige sejrherre er vores fælles velfærd. SF’s fremgang skal nemlig omsættes til resultater til gavn for almindelige mennesker. Det betyder først og fremmest, at vi vil knokle for at indfri vores valgløfter: fagligt gode folkeskoler, værdig ældreomsorg og billigere kollektiv trafik. Kort sagt: Vi vil sørge for, at borgerne konkret mærker,

Jeg har faktisk lyst til at være grov

Interview med skuespiller Nicolas Bro

at vi er blevet dobbelt så mange SF’ere i landets byråd. Den lokale fremgang er også et godt fundament for det videre arbejde med at forandre Danmark. Vi er nu på

ErhvervsKvinder: Kvoter nu

Uden filter af Charlotte Pontoppidan Vest, forkvinde

for ErhvervsKvinder

Landsmødeindkaldelse

banen i alle landets kommuner og regioner. Det giver os en platform til at fremføre SF’s synspunkter i alle afkroge af Danmark. Vi er en række steder med i regerende flertal lokalt. Det giver os mulighed for i praksis at vise befolkningen forskellen på, når rød og blå styrer – også selvom

Kalender og Rundt om SF

de kommunale rammer er snævre. Jeg er sikker på, at vi kan løfte den opgave og sammen skabe en ny kurs for Danmark.

Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

Villy Søvndal

FOTOS: NASA

tema

Bliv klædt på til

klimatopmødet Danmark er i december vært for den 15. klimakonference under FN’s Klimakonvention. Men hvad er det egentlig, der skal besluttes? Få her et overblik over konferencens indhold Af G i tte Roe E rikse n

FOTO: Colourbox

Hvad står COP for? COP står for Conference

indhold af drivhusgasser på et niveau, der

miljø er nok ikke gået nogens næser forbi.

of the Parties. Det er det øverste organ for

forhindrer farlige menneskeskabte klimafor-

I knap to uger vil emner som den globale

FN’s klimakonvention og består af miljømini-

andringer. Den forpligter samtidig landene til

opvarmning, CO2, drivhusgasser, tørke, over-

stre, der mødes en gang om året for at drøfte

at tage ansvar for at gøre noget ved klimafor-

svømmelse, skrumpende gletsjere, stigende

klimakonventionens udvikling.

andringerne.

havniveau og økonomisk hjælp til u-landene

Læs mere om FN’s klimakonvention (UNFCCC)

være på programmet. Kort fortalt handler det

på www.unfccc.int.

klimakonferencen handler om klima og

om, at klimaet ændrer sig over hele verden

Hvor tit bliver der holdt klimatopmøde? Der bliver afholdt en FN-klimakonference

med omfattende konsekvenser til følge.

Hvad er en klimakonvention? Det er et

hvert år i forskellige byer. Værtskabet går

Klimaforandringerne i dag er en af de største

dokument, som er fastlagt på baggrund af

på tur mellem de fem FN-regioner: Afrika,

udfordringer, menneskeheden står overfor. Få

vedtagne regler, standarder og overenskom-

Asien, Latinamerika og Caribien, Central- og

her en køreplan over konferencen.

ster. Med andre ord en rettesnor for, hvordan

Østeuropa samt Vesteuropa og andre lande.

man skal tackle et bestemt område. I 1990 Hvor og hvornår? Konferencen varer i knap

besluttede FN’s generalforsamling at begynde

Hvad er formålet? At målsætningen kan

to uger fra den 7. december til den 18. decem-

udarbejdelsen af en egentlig klimakonvention.

udmøntes i praksis. I år er det overordnede

ber 2009. Den afholdes i Bella Center. Det er

To år efter blev den første klimakonvention

mål at indgå en ambitiøs og global klimaaftale

15. gang, der afholdes klimatopmøde. Navnet

underskrevet af 154 lande. Klimakonventio-

for perioden efter 2012, hvor Kyotoaftalen

på topmødet er COP15.

nens formål er at stabilisere atmosfærens

udløber. Aftalen skal bl.a. indeholde et

tema

Det overordnede mål er at indgå en ambitiøs og global klimaaftale for perioden efter 2012, hvor Kyotoaftalen udløber.

maksimum for udslip af drivhusgasser

første skal landet fremlægge en plan for,

Hvem deltager fra SF? Steen Gade vil som

samt hjælp til u-landene, der tager hensyn til

hvordan de vil sikre, at de overholder deres

formand for Folketingets miljøudvalg være

u-landenes udviklingsbehov samt assistance

forpligtelser i fremtiden. For det andet mister

leder af hele den danske parlamentariker-

til at nedbringe u-landenes udslip.

landet retten til at deltage i kvotehandelssy-

delegation. Desuden er planen, at resten af

stemet og de fleksible mekanismer, dvs. købe

SF’s klima-hold også deltager: Anne Grete

Hvad er Kyotoaftalen? Under klimatop-

kvoter eller investere i CO2-reduktionspro-

Holmsgaard, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr.

mødet i 1997 blev Kyoto-protokollen vedtaget.

jekter i u-landene. Disse to sanktioner kan al-

Den sætter bindende mål for deltagerne. 37

lerede på nuværende tidspunkt træde i kraft,

Hvad indebærer det at være delegeret?

industrialiserede lande samt EU har som

hvis et land fx ikke overholder sine forplig-

Delegationen af parlamentarikere følger

helhed forpligtet sig under protokollen til at

telser vedrørende rapportering og opgørelse.

forhandlingerne på mødet i Bella Centret. De

reducere deres udledning af drivhusgasser

Når den første bindingsperiode af Kyoto-

bliver gennem daglige briefinger inddraget

med i gennemsnit fem procent i forhold til

protokollen udløber i 2012 vil lande også

i de politiske overvejelser, som Danmark og

1990. USA er ikke med i Kyoto. EU skal som

kunne dømmes for ikke at have opfyldt deres

de andre EU-lande tager på konferencen. De

helhed begrænse udledningerne med otte

reduktionsforpligtelser.

deltager desuden i møder med kollegaer fra

procent i forhold til 1990. Danmark trækker

andre lande, herunder for SF’s vedkommende

sammen med Tyskland og Luxemburg det

Hvem deltager i COP15? Det forventes,

med SF’s samarbejdspartier: De grønne par-

tungeste læs ved at skulle reducere med 21

at der deltager ministre og embedsmænd

tier i hele verden, de nordiske søsterpartier

procent i forhold til 1990 – det er en politisk

fra 192 lande. Herudover kommer deltagere

som de vigtigste, men fx også med partier fra

beslutning grundet den høje mængde af CO2-

fra et stort antal organisationer – såkaldte

Sydamerika – som Lula’s parti i Brasilien – og

udslip pr. indbygger. Målene gælder for årene

NGO’er (non-governmental organization),

ANC i Sydafrika. Det er også muligt at påvirke

2008 til 2012. Det er altså nye mål, der skal

som fx Greenpeace, WWF, Dansk Røde Kors,

gennem samarbejde med miljøorganisationer,

skrives under på i en ny forpligtelsesperiode,

Folkekirkens Nødhjælp samt erhvervslivet. I

der ønsker at presse bedre beslutninger igen-

der starter i 2013.

alt forventes der at deltage omkring 12.-15.000

nem, samt være kontaktpersoner til og fra

mennesker. Klimaminister Connie Hedegaard

den danske delegation.

Hvis et land ikke opfylder sine forpligtelser, er der flere typer sanktioner. For det

repræsenterer Danmark.

Historien om Danmarks grønne parti I 1980’erne og 90’erne har SF udviklet sig i grøn retning, og partiet er nærmest karakteriseret som et rødt-grønt parti. Men interessen for miljøet begyndte før. Faktisk var det eneste folketingsmedlem, der i Folketinget i 1960’erne advarede mod at lægge Skjern å i kanaler og ødelægge naturen, SF’eren Holger Viveke. I 70’erne tog det fart, da SF besluttede at sige nej tak til a-kraft. Helt på linie med debatten i resten af Europa, hvor ”Die Grüne” dukkede op i Tyskland. Samtidig arbejdede SF tæt sammen med miljøbevægelserne.

I 80’erne dannede SF, S og R et alternativt flertal mod den borgerlige regering. Først med R og derefter pressede SF og R socialdemokraterne væk fra deres modstand mod en grøn linie. I 90’erne blev positionen befæstet med SF som delvist støtteparti til S-R regeringen. En meget stor del af de initiativer, der blev taget under Svend Auken var oprindeligt SF-initiativer, ligesom SF fik tydelige grønne indrømmelser i de finanslovsaftaler, der blev indgået mellem SF og regeringen. SF var fx de første, der foreslog grønne jobs, satsede på miljøteknologi, ville fremme økologisk landbrug, indføre miljømær-

ket Svanen, indføre miljøstøtte til udviklingslandene osv. I dag har SF har en klar position som et både rødt og grønt parti. I Europa-Parlamentet sidder SF i Den grønne Gruppe sammen med Europas øvrige grønne partier. Op til klimatopmødet har SF udfærdiget en grøn vækstpakke for Europa. De øvrige partier har også taget den grønne bølge til sig, men forskellene er stadig til at føle på. Både i de daglige diskussioner – fx klima, landbrug, trafik – og på det lange sigt.

tema

SF’s klimahold til kamp for miljøet I forbindelse med klimatopmødet har SF nedsat et klimahold, der op til mødet arbejder for at skabe politiske løsninger til gavn for klimaet og dermed menneskeheden. Mød de fire fra holdet her, der dagligt arbejder med klima

ILLUSTRATION: Formidabel

Af Gitte Roe Eriksen

Anne Grete Holmsgaard, klimaordfører politisk:

- Det er

ikke fortsætte med i en verden, der om 40 år

til at kunne blive den grønneste hovedstad i

bliver beboet af mindst ni milliarder men-

Europa.

vigtigt, at vi får en

nesker. Vi skal have ændret det til en reel

bindende international

bæredygtig udvikling, og det er jo en kæmpe

flere områder. Vi skal have bragt energifor-

aftale ved klimatopmø-

ændring af vores samfund. For vi skal agere i

bruget ned i allerede eksisterende bygninger

det, der kan sikre, at vi

en knapheds-økonomi, men vi opfører os som

og samtidig sørge for at bygge energivenligt,

globalt holder os under

om, vi befinder os i det modsatte – at der er

når vi bygger nyt. I København er der klart

en temperaturstigning

uanede mængder af det hele.

potentiale til fx at supplere fjernvarmen med

på +2 grader i dette århundrede, dvs. det

- I Danmark skal vi starte der, hvor vi nå-

- Vi skal selvfølgelig også blive bedre på

jordvarme. Vi skal have flere solceller på ta-

ede til, da Fogh trådte til. Vi skal satse meget

gene og grønne tage, hvor der opsamles vand.

niveau videnskaben betragter som faretru-

mere på vindmøller og andre vedvarende

Og så skal vi selvfølgelig have sat mange flere

ende. Det betyder, at både de rige lande og

energikilder, og der er vi allerede langt frem-

vindmøller op.

u-landene skal være med i en ”fælles, men

me i forhold til andre lande. Og så skal vores

pri vat:

differentieret” indsats, hvor bekæmpelse af

produktion både i Danmark og i hele verden

mit varmeforbrug og mit elforbrug er generelt

fattigdom og global opvarmning følges ad.

bygge mere på vugge til vugge-metoden, hvor

lavt. Jeg har vænnet mig til ikke at spise så

Sigtepunktet er, at vi skal have reduceret det

alle ressourcer kan genbruges igen og igen.

meget kød, køber gerne tøj i vintagebutikker,

globale udslip af drivhusgasser med min. 80

Forbruget af alle slags ressourcer – det gælder

og så vasker jeg tit med koldtvandsvaskepul-

procent inden 2050. Det svarer til, at der er

vand, fødevarer, træer og mineraler – skal

ver og tørrer mit tøj på tørrestativet.

plads til ca. 1 ton pr. indbygger. I dag har hver dansker i gennemsnit et udslip på 11 ton.

- Jeg har ikke bil, men cykler, og både

ned. Samtidig

Vi skal benytte det fokus, der er på miljøet nu, til at få startet en grundlæggende ændring af den økonomiske model, verdenssamfundet bygger på - Ste e n Gad e

skal en meget

Pia Olsen Dyhr, trafikordfører - Trans-

stærkere mil-

politisk:

jøpolitik være

portsektoren er jo den

en dynamo i at

største synder i forhold

skabe fremti-

til CO2-udslippet i Dan-

dens arbejds-

mark, derfor præsen-

pladser, for

terer trafikken store

nogle arbejdspladser vil forsvinde, men andre

udfordringer. Netop der-

fri af fossile brændsler inden 2050. Det let-

og nye kommer til.

for skal vi finde så gode,

teste er at få kul, olie og naturgas ud af el- og

pri vat:

varmeproduktionen. Det kan vi godt klare

fordi jeg rejser så meget, og det er jo en stor

inden 2035, og det vil være klogt, fordi det vil

del af problemet. Ellers er jeg som de fleste

at folk vælger kollektive løsninger frem for

give et kæmpe løft til grønne virksomheder,

danskere. Jeg har fået nye vinduer i min

bilen. Folk skal ud af bilerne og op på cyklen

og fordi vi slipper for regningen for stadigt

lejlighed og bruger ikke bilen, når jeg er i

og ind i toget og busserne. Samtidig skal det

dyrere olie, naturgas og kul. Den vanskelig-

København. Og så betaler jeg kontingent til et

koste at køre i sin bil, vi vil have kørselsaf-

ste ”knast” er transportsektoren. Det tager

par miljøorganisationer. For selvfølgelig kan

gift pr. km. – det virker nemlig. For dem der

længere tid.

du gøre meget selv, men det handler om at

virkelig har behov for en bil, skal det gøres

stemme rigtigt, for det er de politiske beslut-

attraktivt og let at benytte sig af delebiler.

- Herhjemme betyder det, at vi skal være

pri vat:

- Jeg cykler til arbejde og rundt til

møder og bruger toget så meget som muligt.

- Jeg er en af de største CO2-syndere,

ninger, der rykker mest.

lektive trafikløsninger,

- Men det handler også om, hvordan man

Jeg har ingen tørretumbler, køber de bedste apparater, når der skal skiftes, bruger spa-

nemme og lækre kol-

fremover skal finansiere nye løsninger, og her

Ida Auken, miljøordfører

er der uudnyttede muligheder fx på sø- og - Vi skal

repærer, holder varmeforbruget nede, spiser

politisk:

meget grønt osv. Kort sagt: forsøger at handle

have skabt bæredygtige

sø- og luftfartsafgifter. Indtægterne fra

klimavenligt. Men jeg betragter selv mit poli-

byer, hvor alle løsnin-

afgifterne samles i en fælles pulje, der bruges

tiske arbejde som det, der virkelig kan flytte

ger er gennemtænkt.

til etableringen af vedvarende energi i udvik-

for alvor.

Ikke mindst fordi 2008

lingslandene. Vi har en moralsk pligt overfor

var et globalt vende-

u-landene, da det jo er os, der har forurenet i

Steen Gade, formand for folketingets miljøudvalg politisk:

- Vi skal

benytte det fokus, der

luftfart, hvor der er mulighed for at opkræve

punkt for forholdet

mange, mange år og derfor også må betale.

mellem by og land; nu

pri vat:

bor størstedelen

det logistisk – med afhentning af tre børn –

af verdens befolkning i

ikke kan lade sig gøre, tager jeg bilen. Vi har

- Jeg cykler for det meste. Kun når

er på miljøet nu, til at

byer, og den udvikling vil kun blive forstærket

gennemgået vores energiforbrug i vores hus,

få startet en grundlæg-

de kommende år. Her kan danske byer være

og her sparet 1/3. Og så måler jeg hver uge,

gende ændring af den

en inspirator for andre byer. Vi kan være

hvor meget energi, vi bruger. Der er selvfølge-

økonomiske model,

forgangsland for bæredygtig byudvikling.

lig meget, vi kan gøre selv, og det er afgø-

verdenssamfundet

I forvejen har vi mange gode løsninger, der in-

rende, at vi reducerer vores energiforbrug,

bygger på. Vi skal have

spirerer byplanlæggere fra hele verden, fx vo-

men der hvor jeg virkelig kan gøre en forskel,

gjort økonomien grøn

res mange cykelstier og vores gennemtænkte

er som politiker. Det er nemlig verdens politi-

og udvikle en ny politisk og teknologisk

planlægning. I de fleste byer er det muligt at

kere, der skal løse denne store udfordring, for

model, som hele verden kan bruge. Den måde

købe ind og transportere sig uden at bruge

kun internationalt samarbejde kan skabe de

vi producerer og forbruger på i dag, kan vi

bilen. Og en by som København har potentiale

nødvendige forandringer.

Arktis

har indhentet sin egen fremtid Havene vil stige mellem 0,8 og 1,9 meter inden år 2100, viser helt nye beregninger. Det fremgår af en rapport, som tidligere vicepræsident Al Gore vil fremlægge under klimatopmødet i København, fortæller den danske polar- og klimaforsker Sebastian H. Mernild til F! Af C l au s Pe rre ga a rd

Normalt

nes, at en forskel på minus 32 eller minus 20

end FN’s klimapanels bud på 18 til 59 cm for

resultater før forventet – det vil de fleste

er det en sejr, når man opnår

grader ikke gør den store forskel, men det gør

samme periode. Og så bare den selvstændige

virksomheder for eksempel gerne. I spor-

det. Det betyder, at foråret sætter tidligere

pointe, at vi ikke har noget, der indikerer, at

tens verden vil man gerne peake på det helt

ind, vinteren senere – og dermed en længere

processen skulle stoppe i år 2100…

rigtige tidspunkt, så man yder maksimalt, når

periode med afsmeltning.

behovet er der. Så her er timing altafgørende.

265 km3 – hvor meget er det?

Men når det gælder klimaet, så er fremskriv-

- Det er temmelig meget. I dag står Arktis

Hvad er konsekvenserne? - Det kommer an på, hvem du spørger. For indianske og grønlandske fangere er

ningerne ikke gode. Og derfor er det slet ikke

for ca. 25 % af den globale havniveaustig-

konsekvenserne på én måde, for mennesker

godt, hvis man når dertil før tid.

ning. Men mængden af afsmeltet arktisk is

i Det Indiske Ocean nogle andre. Men skal

forventes i 2080 at være fordoblet. I øjeblikket

jeg sige noget generelt, så har vi en voksende

ke af de scenarier, som forskere har beregnet

stiger havet med cirka 3 mm om året. Men

verdensbefolkning med klare forventninger

sig frem til som worst-case scenarier for

dels er det jo steget i en årrække, og dels vil

om velstand og traditionel vækst. Deres vej

Arktis – og som først skulle indtræffe ud i

det øge pr. år også i fremtiden. Og husk så på,

til mad på bordet og materiel vækst går i dag

fremtiden – er allerede blevet en realitet eller

at Arktis kun står for 25 % i dag. Sydpolen og

og i nærmeste fremtid gennem CO2-udslip –

bliver det meget snart og længe før forventet.

gletschere over hele verden bidrager jo også

altså afbrænding af fossile brændstoffer. Så

i stigende grad, henholdsvis med 10 og 65 %.

den politiske opgave er dobbelt: Vi skal løfte

Indlandsisen smelter

Med forventede globale temperaturstignin-

Europa, USA, Rusland, Japan og ikke mindst

Én af verdens førende forskere med speciale

ger på 5 grader ved udgangen af år 2100 vil

nationer som Kina og Indien hurtigt ud af

i klimaforandringernes påvirkning af det sår-

afsmeltningen utvivlsomt accelerere, ikke

fossil-sporet og ind på et ren-energispor. Det

bare Arktis er danskeren Sebastian Mernild.

bare i Arktis.

er opgaven ved topmødet i København. Og så

Men det er den situation, vi står i: En ræk-

Han er ph.d. og medforfatter til en videnska-

skal vi finde teknologiske løsninger som hur-

belig rapport om konsekvenserne af afsmelt-

Knap to meter vand om 100 år

tigt og billigt kan sporlægge en anden måde

ningen af Grønlands indlandsis. Rapporten

- De allerseneste forbedrede computermodel-

at sikre vækst og materielle fremskridt i de

vil blive fremlagt af tidligere vicepræsident

ler til beregning af havniveauet indikerer, at

fattige lande på, end den Vesten har brugt.

Al Gore under klimatopmødet i København.

den samlede effekt af smeltningen af is og af

Mernild er nu ansat ved Los Alamos National

vandets varmeudvidelse kan få havene til at

Laboratory i New Mexico, USA:

stige et sted mellem 0,8 og 1,9 meter inden år

Rapporten, som Sebastian Mernild er medforfat-

2100, forklarer forskeren.

ter til, har titlen: Melting ICE – the Greenland

Hvor galt står det til?

- Og selv med lave CO2-udledninger til

Ice Sheet. A state-of-the-art report on the status

Sebastian Mernild. - Polarområderne er

atmosfæren kan der forventes stigninger på

of and future scenarios for the melting of ice in

ekstremt følsomme overfor forandringer og

omkring en meter, hvilket er betydeligt mere

affected areas worldwide

- Jamen, det er alvorligt, dét her, siger

påvirkninger fra alle mulige sider. Sådan har °C 1,0

det altid været. Men dét, vi taler om nu, er jo

0,8

det mest grundlæggende, nemlig spørgsmå-

0,6

let om temperaturerne i Arktis. Bare som et

0,2

-0,4

Modelberegninger for Østgrønland viser, at vi

perioden i gennemsnit steget cirka 0,7 grader,

-0,6

kan risikere helt op til 12 graders temperatur-

kraftigst indenfor de sidste 30 år.

-0,8

stigninger i vinterperioden. Så kan man sy-

Kilde: NOAA/NCDC

1910

-0,2

udvikling fra 1880 og til i dag. Temperaturen er

1905

Figuren viser den relative globale temperatur-

1900

smeltevand som løber direkte i havet og påvirker havtemperaturen og havvandstanden.

1895

0,0

1890

Stigende temperatur

1885

km 3 om året i dag – altså i form af isbjerge og

1880

eksempel: Indlandsisen mister omkring 265

0,4

tema

- Mængden af afsmeltet arktisk is forventes i 2080 at være fordoblet, fortæller polar- og klimaforsker Sebastian H. Mernild om fremtidens

FOTO: NASA

stigende vandstande.

I øjeblikket stiger havet med cirka 3 MM om året

2005

2000

1995

1990

1985

1980

1975

1970

1965

1960

1955

1950

1945

1940

1935

1930

1925

1920

1915

- Sebastian H. Mernil d, polar- og klimaforsker

Verdens CO2-udslip skal reduceres, da det får jordens

tema temperatur til at stige, og dermed stiger havenes vandstand. Her er det sneen og isen på Østgrønlands kyst, der smelter.

Meldingen fra u-landene er, at så længe i-landene ikke går forrest, behøver de heller ikke selv at påtage sig forpligtelser om et reducerer udslippet pr. indbygger - Troels Dam Christensen, ko o rd i n ato r fo r 2 3 d a n ske

FOTO: NASA

miljø- og ud viklin gsorgan isat i o n e r

Vi har ikke tid til at vente

tema

Hvis verden skal undgå de mest ødelæggende effekter af klimaændringerne, skal temperaturen globalt set holde sig under en stigning på to grader. Det kræver hurtige og store CO2-reduktioner, lyder det fra Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet og danske NGO’er Af G i tte Roe E rikse n

Når

COP15 ringer ind til

det jo ikke en ny udfordring, men kløften,

ger – uden at ryge i samme forurenende

time i december, er det med et mål om at

mellem hvad i-landene og u-landene vil, er

rolle som i-landene. Fra Europa-Parlamentets

udfærdige en aftale, der forpligter landene til

dyb, lyder det fra Troels Dam Christensen, der

miljøkomite lyder det, at EU’s andel bør være

at reducere verdens udslip af drivhusgasser

har en baggrund som biolog og en fortid som

30 milliarder euro om året frem til 2020, hvis

heriblandt CO2. CO2 er med til at få tem-

miljøfaglig medarbejder i WWF-Verdensna-

den opgave skal løftes i forhold til u-landene.

peraturen til at stige, og når jordens gen-

turfonden.

klimatopmødet

- Vi så gerne, at beløbet var endnu større.

nemsnitstemperatur bliver højere, så stiger

- Fx er Kina jo et af de lande, der har et

havenes vandstand. Klimaændringerne kan

stærkt stigende drivhusgasudslip i dag, men

vores opfattelse af, at der er brug for store

både føre tørke, oversvømmelser og andre

det ligger stadig langt under de rige landes

pengebeløb – og større end de 2-15 milliar-

ekstreme vejrforhold med sig. Det har i en

udslip per indbygger. Og Kina mener, at de

der euro, som EU-kommissionen lægger op

årrække været EU’s mål, at klimaændringen

har ret til udvikling og dermed et større

til. Men det er de rige lande, der må punge

skal begrænses til højest 2 graders global

udslip. Og USA er langt bagud i forhold til,

ud. Det er den eneste måde, man kan løse

temperaturstigning for at minimere risikoen

hvad de burde gøre, og derfor føler de, at det

problemet på i forhold til u-landene, siger

for farlige klimaændringer.

er meget svært at skære så dybt, som der er

Satu Hassi.

- Grænsen er ikke det samme som at

brug for, siger Troels Dam Christensen.

sige, at vi

For at

så er sikret. Forskning har nemlig også vist, at selv hvis vi holder

kunne holde

kløften, mellem hvad i-landene og u-landene vil, er dyb - Troels Dam Christensen, koordinator for 2 3 danske NGO’er

os til den

sig under de

Ifølge Troels Dam Christensen rækker EU’s 2-15 milliarder euro ikke langt, hvis u-landene skal flytte sig. - Selv om vi reducerer udslippet af drivhus-

to graders

gasser, så vil der stadig være klimaændringer.

tempera-

De kan ikke standses. Og eftersom det er de

turstigning

rige lande, der har forurenet mest, er det også

vurderer FN’s

rimeligt, at de betaler. Og der taler vi altså om

grænse, kan vi ikke undgå klimaændringer,

klimapanel IPCC, at i-landene skal reducere

der bl.a. påvirker vores fødevareproduktion

udslippet af drivhusgasser med mellem 25-40

negativt, får verdenshavene til at stige og

pct. i 2020 i forhold til 1990.

medfører spredning af infektionssygdomme,

Men det er dog vigtigt, at miljøkomiteen deler

- Men indtil videre har i-landene kun lovet

rimeligt store pengebeløb mange år frem.

En fordel at gå forrest Som værtsnation for klimatopmødet mener

fortæller Satu Hassi fra Den Grønne Gruppe

at reducere med 11-18 procent, og det er jo

Troels Dam Christensen, at Danmark burde gå

i Europa-Parlamentet, der arbejder aktivt for

langt fra nok. Samtidig går diskussionen også

forrest i forhold til reduktion af udslip af driv-

en ambitiøs klimapolitik for EU.

på, at når i-landene historisk set har forure-

husgasser – vel at mærke med en reduktion

net, så må det også være dem, der går forrest

på mindst 40 procent i 2020.

- Samtidig har vi ikke meget tid tilbage,

- Vi er nødt til at gøre noget ekstraordi-

før vi når grænsen på de 2 grader. Forskning

og betaler bøden. Derudover har i-landene

viser nemlig, at skal vi reducere det globale

heller ikke levet op til deres forpligtelser fra

nært. Hvis vi ikke handler nu, bliver det langt

udslip af drivhusgasser for at holde os under

1992 vedrørende mængden af udslip fra driv-

dyrere for os i længden, for så koster det

de to grader, skal det ske allerede inden 2015,

husgasser. Så meldingen fra u-landene er, at

mere at oprette skaderne. Vi kan stadig brem-

forklarer hun.

så længe i-landene ikke går forrest, behøver

se op nu, uden at det behøver at ødelægge

de heller ikke selv at påtage sig forpligtelser

vores livsstil. Og i forhold til omstillingen af

Kløften er dyb

om et reducere udslippet pr. indbygger, for-

et lands CO2-udslip, er det sandsynligvis en

Ifølge Troels Dam Christensen, koordinator

klarer Troels Dam Christensen.

fordel at være blandt de første lande, der sæt-

for 92-gruppen, der består af 23 danske miljø-

ter betingelser for fx erhvervslivet. For det er

og udviklingsorganisationer, er der dog lang

Brug for penge

jo den vej, det går under alle omstændigheder,

vej til målet.

Hvis u-landene skal følge trop med at redu-

og så kan man jo sige, at vi går forrest og når

cere deres udslip, har de brug for assistance,

længst på kortest tid. Men det handler om at

drivhusgasudslip samt tilstrækkeligt med

flere penge og teknologi, så de både kan højne

være modig.

penge til udviklingslandene. Som sådan er

levestandarden og tilpasse sig klimaændrin-

- Der skal en tilstrækkelig reduktion af

tema

Design en del af klima-løsningen Design kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid, hvor nye produkter går hånd i hånd med en klimavenlig adfærd Af G i tte Roe E rikse n

Der

- I dag handler det for designere om at være

Brug for støtte

mervarmen. Det er knapt så skønt at kigge på

proaktive, for de har nøglen til at gå foran.

For at skubbe i den bæredygtige retning

ispapir, der ikke har fundet vej til en skralde-

Men også at anerkende det ansvar, man har

foreslår Danske Designere, at der ydes støtte

spand, men i stedet ligger og flyder i det fri.

som designer. Det er dog ikke ensbetydende

til udviklingsprojekter, hvor bæredygtighed

Men ispapiret kan faktisk gavne naturen! I

med, at man ikke kan designe noget flot.

indgår som bærende element.

hvert fald har Unilever valgt at indlægge frø i

Vindmøller kan jo også være smukke, men

ispapiret, så hvis papiret ender i naturen, vil

koblingen mellem design og ansvar i forhold

andre, mere ansvarlige produktionsformer,

de små frø så nyt til naturen.

til klimaet strækker sig altså langt længere

underleverandører eller materialer, eller til

end som så, lyder det fra Steinar Valade-

at opbygge viden ude i erhvervslivet om, hvor-

Amland.

dan man arbejder målrettet med bæredygtig-

er ikke noget så skønt som en is i som-

Og det er netop en af de ting, design i fremtiden kommer til at handle om, lyder det

hed og samtidig styrker konkurrenceevnen,

fra direktør for Danske Designere, Steinar Valade-Amland. - Tidligere blev produkter designet fra

- Det kan handle om støtte til at finde

Brug for endnu en stol? Og med ansvar mener Steinar Valade-Amland,

siger Steinar Valade-Amland. I forbindelse med at Danmark skal revidere

vugge til grav-konceptet. I dag snakker man

at design altid har været en del af problemet

sin designpolitik har Danske Designere sat en

om fra vugge til vugge. Det vil sige, at når et

i forhold til klima og miljø. Nu er der stor

række møder op med politikere, heriblandt

produkt har udtjent sin rolle, så skal materia-

opbakning til, at design også skal være en del

SF’s politikere, hvor bl.a. kulturordfører

lerne kunne bruges igen – og allerhelst tilføre

af løsningen.

Pernille Frahm deltager. Hun mener, at det

værdi til en ny værdikæde, forklarer Steinar Valade-Amland. Som fx hos sportsgiganten Nike, der for

- Der er jo op gennem tiderne – og indimel-

er oplagt, at design går hånd i hånd med

lem alle de fantastiske ting, designere står

klimaet – og at der tænkes i vugge til vugge-

bag – blevet sprøjtet en masse ubrugelige pro-

konceptet.

et par år siden lavede en testproduktion af

dukter ud på markedet. Men nu er der kom-

- Design påvirker jo rigtig mange områder,

en bæredygtig sko under navnet Considered

met en holdningsændring: Produkterne skal

og derfor er det vigtigt at have nogle visioner

– produceret med vugge til vugge som ideal.

også give mening i forhold til den værdikæde,

for fremtiden. Politisk handler det om, at vi

Resultatet er 63 procent mindre affald end i

vi er en del af. Man skal jo huske på, at der i

skal være med til at gøre det muligt, at der

øvrige Nike-sko, 37 procent mindre energifor-

designfasen tages mellem 60-80 procent af

bliver forsket i bæredygtigt design, og at det

brug i produktionen – ingen brug af PVC og

de beslutninger, der i sidste ende er bestem-

er de rette afgifter, vi pålægger en produkti-

hele 80 procent mindre opløsningsstoffer i de

mende for hvilke materialer, der skal bruges.

on. Det er vigtigt, at vi hjælper til med, at det

færdige produkter.

ikke bliver vanskeligt at udvikle bæredygtig design og producere miljøvenlige produkter,

Ny designpolitik for Danmark Danmark skal revidere sin 10 år gamle designpolitik, der ligger i Erhvervs- og Byggestyrelsens regi. Første udkast skal være klar til årsskiftet. Danske Designere er kommet med et udspil til de politiske ordførere, der indeholder en række traditionelle elementer, men også går et skridt videre. For det første fokuserer foreningen på at opbygge viden om design ude i erhvervslivet, styrke samarbejdet mellem designere og aftagerne og formidle designuddannelse og forskning. For det andet foreslår foreningen, at kommuner, regioner og offentlige virksomheder forpligter sig til at formulere en designpolitik. Den skal handle om, hvordan de offentlige instanser bruger design aktivt til at fremme løsninger, der tilgodeser både den enkeltes, lokalsamfundet og fællesskabets behov, og som derudover sikrer, at løsningen i mindst mulig grad belaster miljøet og den globale orden.

for vi skal blive ved med at genbruge, og her kan designbranchen altså være med til at byde ind. Men det handler da også om, at en vare skal koste det, den nu engang koster, så miljøbelastningen ligger på prisen.

Helhedsløsninger Endnu er vugge til vugge-konceptet en forholdsvis ny måde at tænke design på og derfor også kun i sin spæde start. Men der er ingen tvivl om, ifølge Steinar Valade-Amland, at mange nu er i gang med at tænke i hel-

ILLUSTRATION: Formidabel

Vi skal gøre bæredygtigt design til det naturlige valg - Stei n ar Valade-A m lan d, d ire ktø r fo r Dan ske Desi g n ere

hedsløsninger, og at design også skal kunne

systemet udvikles, så når man kommer med

Amland ikke ske med pisk og trusler om

gøre en forskel. Fx har Kolding Designskole

toget, kan man på s-tog-stationer snuppe en

miljøet.

indgået et samarbejde med nogle af de største

cykel og køre videre ind til byen.

danske og internationale virksomheder som

- Og igen er det jo ikke kun et spørgsmål

Dong Energy, Falck, Peugeot og Statoil. Sam-

om, hvordan cyklen ser ud. Det er også et

men er de ved at undersøge, hvad der skal

spørgsmål om, hvor skal cyklerne stå i forhold

til for at få brugerne til at køre i el-biler. Det

til S-togene, hvordan bestiller man en cykel

handler altså ikke kun om, at der skal desig-

på nettet osv. Alt det skal også tænkes ind,

nes fikse el-biler, men også om hvordan man

så det bliver en miljøvenlig løsning, som er

tackler de mentale barrierer for at få folk til

et naturligt valg at foretage, forklarer Steinar

at skifte til el-biler.

Valade-Amland.

Og i København har kommunen udskrevet en konkurrence om, hvordan man får

Pisk hjælper ikke

bycykelsystemet udvidet, så det ikke kun er

For hvis befolkningen skal tage bæredygtigt

turister, der bruger cyklerne. I stedet skal

design til sig, skal det ifølge Steinar Valade-

- Som forbruger vælger vi hovedsageligt det design, vi bedst kan lide. Og derfor skal vi gøre bæredygtigt design til det naturlige valg.

Fra vugge til vugge Det er Dr. Michael Braungart og arkitekten William McDonough, der er ophavsmænd til konceptet Cradle to Cradle, på dansk Vugge til Vugge. Det går i korte træk ud på at designe vores levevis og moderne forbrugsgoder på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde levende organismer. Læs mere: www.vuggetilvugge.dk

Guide

Tag med til topmøde Selvom du ikke er delegeret til selve topmødet, er der masser af andre aktiviteter i tiden under topmødet, du kan deltage i. F! har udvalgt en række – tjek dem her Af G i tte Roe E rikse n

Under

COP15 i K øbenhavn forventes

fuld gang med at arrangere projekter, tilrette-

havnerne og de nationale og internationale

det, at der kommer 10-20.000 repræsentanter

lægge foredrag, forberede events og plan-

besøgende ved COP15. På PCA’s hjemmeside

fra folkelige organisationer i hele verden. En

lægge kampagner med det formål at oplyse og

kan du løbende følge med i arrangementer op

del af disse skal deltage i de politiske forhand-

inddrage befolkningen og verden i en dialog

til og under topmødet – eller få nogle af dem

linger i Bella Center, mens andre er kommet

om klima. People’s Climate Action (PCA) skal

her.

til København for at deltage i aktiviteter, der

sikre, at der er gode rammer, rummelighed og

Læs mere:

knytter sig direkte eller indirekte til selve

velkoordinerede aktiviteter for borgere i hele

www.peoplesclimateaction.dk

topmødet. Mange civilsamfundsaktører er i

Danmark op til topmødet – og for køben-

selve

FREDERIKSBERG

KlimaForum09 – en alternativ klimamesse Under hele topmødet er der Klimaforum09 i DGI-byen med kultur, udstillinger, kreative workshops, film og musik – og mere end 150 åbne debatter. Der er alt fra økologiske markeder til indiske solcelleprojekter og koncerter fra Roskilde Festivalens Orange Camp, drevet af vedvarende energi. Desuden er der daglige klimabriefinger, der på en jordnær måde formidler, hvordan forhandlingerne i Bella Center udvikler sig. Bag arrangementet står en bred vifte af danske og internationale miljøbevægelser og civilsamfundsorganisationer, som fx Frie Bønder, Attac Danmark, NOAH og Levende hav. Læs mere: www.klimaforum09.dk

DGI-byen

Øksnehallen

e Vest

rbrog

KBH mad hus Berns ade

Ugen inden Københavns værtskab for COP15 begynder, mødes en lang række kommuner, folkelige organisationer og innovative virksomheder fra hele verden i Øksnehallen på den folkelige klimamesse. Besøg messen og få indblik i, hvordan der arbejdes for miljøet verden over. Det sker i Øksnehallen den 3.-6. december. SF vil også deltage med en stand, hvor du kan komme og snakke klimapolitik med flere SF’ere og SF’s folketingspolitikere. Der vil være ølkassetaler fra SF’s klimahold, ligesom de vil deltage i forskellige debatarrangementer, du kan overvære. Den folkelige klimamesse er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening: www.dn.dk. Læs mere: www.cphcp2009.dk

toffg

Copenhagen Climate Exchange 2009 – en folkelig klimamesse

VESTERBRO ing

ev r sl

Sund og CO2-venlig mad til alle Økologisk Folkeklimakøkken holder under COP15 til hos Københavns Madhus på Ingerslevsgade 44 på Vesterbro i København, hvor københavnere og NGO’er kan mødes over et billigt og økologisk måltid. Maden er vegetarisk, og arrangørerne håber på, at den velsmagende mad kan få borgerne til at spise flere grøntsager og mindre kød. Maden laves af mere end 50 frivillige. Folkekøkkenet laves i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Københavns Madhus, og det er især i dagene omkring Global Day of Action den 12. december, der er bespisning. Læs mere: www.okologi.dk

tema

Hold varmen People’s Climate Action uddeler varmt tøj til nødstedte klimagæster. December måned kan med frostgrader og vådt vintervej vise sig at blive en særdeles ubehagelig overraskelse for de mange udenlandske gæster. Derfor uddeler People’s Climate Action sammen med de danske soroptimister varmt vintertøj ud. Uddelingen sker fra Indre By Kulturhus i København fra den 7.-13. december. Har du noget tøj, du gerne vil give, så kontakt Aske Steffensen på aske@peoplesclimataction.dk Læs mere: www.soroptimist-danmark.dk

Pilgrimsvandring fra fire verdenshjørner 11. december er der pilgrimsvandring med deltagelse fra fire forskellige trosretninger, arrangeret af Foreningen Kollaboration. Ideen er at få religiøse mennesker til at finde sammen om at beskytte kloden. Turen går fra Københavns centrum, fra en kirke til en moske videre til en synagoge og derfra til et buddhistisk center. De fire hellige bygninger danner ramme for oplæsninger af Koranen, Bibelen og Toraen. Læs mere: www.wecollaborate.org

ulturhus Indre By K Søg

Rådhuspla d

ade

sen

e Nørr

g Vold

ade

KØBENHAVN CENTRUM Christia

nsborg b Hol

erg

sga

C. An de rs

NYHAVN

en sB ou lev ar d

ns B ristia

r ygg

ris tia

nia

ILLUSTRATION: Formidabel

re Nør

12. december er udnævnt til den store demonstrationsdag under topmødet. Bl.a. vil børn og unge deltage i en march, der skal gøre opmærksom på deres bekymringer om klimaet. Derudover forventes der en mangfoldig, folkelig og familievenlig demonstration fra Christiansborg Slotsplads kl. 13 til Bella Centret. Demonstrationen forventes at have tilhængere fra klima- og miljøorganisationer og netværk, fagforeninger, freds-, solidaritets- og udviklings-organisationer og bevægelser, politiske, kirkelige og andre civilsamfundsorganisationer – samt enkeltpersoner. e SF deltager også i demonstrationen med egen Medlemmer og sympatigadlydvogn. gens sører er velkomne til at slutte sig til SF’s Kon ”blok”, hvor en række af SF’s politikere e r to også vil gå med, herunder Villy SSøvndal og Emilie Turunen. Flere vil også holde e taler fra vognen undervejs. Læs mere: www.12dec09.dk gad Bred

ade

Global Day of Action - Store demonstrationsdag

CHRISTIANSHAVN o veb Kal

r yg

ISLANDS BRYGGE

Klimabundmøde på Christiania Fra d. 5.-18. december indbyder Christiania og ”Håbets vinduer” til møde for klimaet. Det foregår i et stort opvarmet cirkustelt på Fredens Eng og på Fabrikken med Byens Lys på Christiania. På Christianias jord vil mødet forsøge at fremvise et håbets ”udstillingsvindue” med en ny livsforms forskellige udtryk indenfor bæredygtig alternativ kunst og kultur. Foruden oplæg og paneldebatter, foredrag, dialogcaféer, udstillinger og kunst, er der workshops, film, dans, sang, musik og teater. Arrangørerne er Netværket for Bevarelse af Christiania som grøn Bybiotop, Christianias Kulturforening, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Agendaforeningen i Sundby, LØS (Landsforeningen for Økosamfund) og GEN (Global Ecovillage Network) i samarbejde med en lang række enkeltpersoner, foreninger og grupper. Læs mere: www.climaroots.org

kommunalvalg

- Jeg havde meldt mig som borgmesterkandidat inden valget, men jeg er alligevel imponeret over, at det lykkedes, siger en glad Mette Touborg om forhandlingerne, der har ført til, at hun nu kan sætte sig i borgmesterstolen i Lejre.

SF får borgmesterpost - Jeg er meget engageret, fortæller SF’s kommende borgmester i Lejre, Mette Touborg Af Rosa Jue l Norde ntoft

I Lejre kan den 35-årige SF’er Mette

sidste fire år. Jeg er ikke bundet af gamle hi-

men har det seneste år arbejdet som leder for

Touborg ved årsskiftet sætte sig i borgmester-

storier, jeg er meget engageret og så bliver jeg

forsikringsselskabet Topdanmarks lægekon-

stolen. Hun er datter af MF’er Kristen Touborg

aldrig vred. Men jeg kan godt være bestemt,

tor. Siden gymnasiet har hun været politisk

og Anna-Marie Touborg, og skal således med

ellers havde jeg nok ikke fået posten som

aktiv, hvor hun var med til at starte SF’s

politik i blodet nu styre den midtsjællandske

borgmester, siger hun med smil i stemmen.

ungdomsafdeling i Lemvig. Siden flyttede hun

kommune. Borgmesterposten blev sikret, da

til København og forsatte med at være parti-

SF gik frem fra 4 til 22,4 procent – et spring

Generationsskifte i byrådet

politisk aktiv, indtil hun som studerende på

fra 1 til 6 mandater. I seneste byrådsperiode

Den unge politiker lagde i valgkampen vægt

sygeplejestudiet blev optaget af det fagpoliti-

sad Mette Touborg i Socialistisk Lokalliste,

på, at det var tid til et generationsskifte i

ske arbejde bl.a. som aktivt medlem af Dansk

der havde to mandater. Denne gang stillede

byrådet. Hun peger på, at gennemsnitsalde-

Sygeplejeråds bestyrelse i Frederiksborg Amt.

hun så op for SF og opfordrede vælgerne til at

ren hos de første fire kandidater på SF’s liste

I 2001 flyttede hun ud af storbyen, genoptog

stemme på partiet, hvilket bar overbevisende

havde en gennemsnitsalder på 39 år – modsat

den partipolitiske interesse og stillede op for

frugt – og

hos Venstre, hvor

første gang til byrådet i 2005 i den fusione-

oveni fik hun

deres fire første

rede Lejre Kommune. Nu sidder hun så for

kandidater havde en

bordenden.

borgermesterposten. - Jeg havde

Vi have været tilfredse med at få 4 mandater, men 6 mandater er jo bare endnu bedre

meldt mig som borgmester-

- Mette Touborg , kommen de SF-bo rgme ste r

gennemsnitsalder på 59. - Vi havde været tilfredse med at få 4

kommunen. - Den skal være attraktiv at flytte til. Men

kandidat inden valget, men jeg er alligevel

mandater, men 6 mandater er jo bare endnu

det afhænger selvfølgelig af politisk ståsted,

imponeret over, at det lykkedes, siger en glad

bedre, siger hun.

hvad der skal til, for at folk vil flytte hertil,

Mette Touborg om forhandlingerne, der har

Hun har i valgkampen fokuseret på, at

siger hun.

ført til posten som borgmester. Hun glæder

hverdagen skal fungere for borgerne – og helt

sig til at føre SF-politik og har sammen med

konkret har hun især fokuseret på børnene,

en hverdag, hvor de har muligheder for at

De Radikale og Socialdemokraterne – der også

som hun også vil arbejde for fremover:

trives og udvikle sig.

fik seks mandater – flertal i byrådet. Om baggrunden for, at hun er lykkedes med at samle

- Jeg kan ikke acceptere, at børne- og ungeområdet er blevet ramt så hårdt, siger hun.

et flertal, fortæller hun: - Jeg har haft et rigtigt godt samarbejde med de andre i kommunalbestyrelsen i de

- Lejre skal være en veldreven kommune, fortæller Mette Touborg om sine visioner for

Konkret drejer det sig om at give borgerne

- Der skal være gode tilbud for både børn og voksne, et godt fritids- og kulturliv – men helt overordnet handler det selvfølgelig om at

Attraktiv kommune

omsætte SF’s politik til konkrete løsninger,

Mette Touborg er uddannet sygeplejerske,

siger den kommende SF-borgmester.

Massiv fremgang

til SF ved kommunalvalget SF er nu repræsenteret i samtlige byråd i hele landet, har fordoblet sine mandater og er landets tredje største parti på kommunalt plan Af Rosa Jue l Norde ntoft

SF er gået massivt frem ved kommu-

for første gang nogensinde har SF været op-

Det røde Fyn

nalvalget og har mere end fordoblet sine

stillet i alle landets kommuner: Nu er partiet

- Det politiske danmarkskort er generelt ble-

mandater på landsplan – fra 7,4 procent ved

også repræsenteret i samtlige byråd.

vet rødere, påpeger Ole Hvas.

I flere kommuner har SF leveret en frem-

Det viser sig bl.a. i de fire storbyer – Køben-

gang, der har betydet, at en borgerlig borgme-

havn, Århus, Ålborg og Odense – der nu alle

ster har måttet afgive borgmesterposten til

igen ledes af socialdemokrater med mange

den har vi nået, fortæller en glad Ole Hvas,

en socialdemokrat. Og så har SF selv fået en

SF-rådmænd og SF-mandater ved deres side.

SF’s kampagnekoordinator.

borgmesterpost: I Lejre på midtsjælland bliver

seneste valg til 14,5 procent, svarende til en mandatfremgang fra 161 til 341. - Vores målsætning var en fordobling, og

Geografisk udmærker Fyn sig ved nu at

Med det flotte valgresultat har SF også

Mette Touborg borgmester. Her er SF gået fra

have rødt flertal i de fleste kommuner. I

overgået sit hidtil bedste valg fra 1985, hvor

4 til 22,4 procent og får dermed 6 mandater –

Kerteminde er SF fx gået frem fra 11,5 til 19,3

partiet havde 11,2 procent af stemmerne. Og

lige så mange som socialdemokraterne.

procent, og i Odense er partiet gået frem fra 11,8 til 20,5 procent. Odenses medvind skyldes i stor udstrækning SF’s største stemmesluger, Stina Willumsen. Hun har fået 11.347 personlige stemmer, en stemmeandel på 11,7 procent. Det gør hende samtidig til den kvinde, der har fået flest stemmer i hele landet.

SF’s stemmeprocent er steget fra 7,1 procent ved sidste valg til 14,5

Fremgang i alle hjørner af landet

procent – det har gjort det politiske

- SF’s succes er nået ud til alle hjørner af

danmarkskort rødere.

Danmark, fortæller Ole Hvas, der har haft tæt kontakt til alle partiforeningerne. På Læsø er SF opstillet for første gang, og her er Lotte Keller Christensen kommet i byrådet – med 13,3 procent og dermed flest stemmer overhovedet. På Fanø er SF også for første gang nogensinde i byrådet, det er Søren Vinding, der repræsenterer partiet med 14,1 procent af stemmerne. På Lolland gentog man kanonvalget fra for fire år siden og bibeholdt de 9 mandater i byrådet. SF har også bidraget med Danmarks yngste medlem af et byråd. Det er Lau Lykke Tambjerg på 18 år og fra Varde, der nu sidder på det ene af de to mandater, SF har fået her. I regionsrådene har SF fået en endnu større fremgang, idet partiet er gået fra i alt 12 mandater til 32 mandater. Fremgangen er også tydelig i Kommunernes Landsforenings og Danske Regioners bestyrelser, hvor SF nu får tre pladser hvert

sted – mod den nuværende ene plads.

sf på borgen

us æ dv ed an lige by de ng r e-

I or

a k

ø s n j e e n

er .

jd rli e ge

e er em rk d a Me f sm ta di et a d t n j r Fugl a læ sang afslutter sn rbe d a u ske bar n ge a om r d s selsvi t o e r kariater, d Et å lm . i t t e på, g e ørt nemlig i Folketin rb f r a a er h r sam ø f t d r a og integrationso df , tæ r e n t s nali bra r u o j å vækning af ur rp t e s g olle ark med politikerk m an D g n n e i g o områder ren o f i t r til SF’s pa

sf på borgen SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Af Mar ie Schul t z

– ”Ja, nu har de ryddet Brorsons Kirke. Hvad

fuldgyldigt folketingsmedlem i gruppen med

mennesker, man lærer at kende, og en række

siger du til det?”, spørger en journalist, da

det samme, siger Meta Fuglsang.

politikere, der har at gøre med det samme

han vækker mig tidligt om morgenen. Så

Hun har opfattet det som en stor tillids-

som én selv. I integrationsudvalget sidder jo

gjaldt det ellers om at vågne. Jeg plejer at tæn-

erklæring, at der ikke blev rokeret om på

fx integrationsordførerne fra de andre partier,

de fjernsynet som det første om morgenen,

ordførerskaberne, da hun kom ind og skulle

siger Meta Fuglsang, der også fortæller, at det

men her nåede jeg det ikke. Men jeg vidste jo

vikariere på udlændinge– og integrationsom-

krævede lidt mod at stole på, at man var lige

godt, at det ville ske på et tidspunkt. Det havde

rådet. Især når området er så vigtigt for SF og

så meget værd at lytte til som garvede politi-

vi – min rådgiver Peter, mine politikerkolleger,

opfattelsen er, at VKO har vundet de seneste

kere fra de andre partier.

kommunikationsafdelingen og jeg – forbe-

tre valg på netop udlændingespørgsmålet. Og

redt os på. Så jeg gav mit første umiddelbare

så har stemningen på Christiansborg været

til det tætte samarbejde, hun har opbygget

indtryk og skyndte mig så at tænde fjernsynet.

venligere end forventet.

med Henrik Dam Kristensen, Socialdemokra-

Det var et spørgsmål om tid, før den næste journalist ringede.

– Måske føles Christiansborg–verdenen venlig, fordi jeg er familieretsadvokat og

Meta Fuglsang vender flere gange tilbage

ternes integrationsordfører. – Det har været en god oplevelse at få

Sådan fortæller Meta Fuglsang om den

socialretsadvokat til daglig og altid møder

et samarbejde op at køre med Henrik Dam

mest intensive oplevelse, hun har haft i sin

mennesker i krise. Folk, der er ved at blive

Kristensen. Jeg har snakket en del med ham,

tid på Christiansborg, nemlig rydningen af

skilt, folk der kæmper om forældremyndig-

fordi der har været meget run på udlændin-

Brorsons Kirke på Nørrebro i København i

heden, folk der ikke har fået deres førtids-

geområdet. Den ro, han har, og den erfaring,

august 2009.

pension, selvom de troede det, fortæller Meta

han har, har været en fantastisk gevinst for

Fuglsang. Hun kan mærke, at advokaterfa-

mig.

Meta Fuglsang er netop ved at afslutte et års barselvikariat. Hun sidder hjemmevant i

ringerne har givet hende en forankring, når

Snapstinget. Nikker og hilser på folk, der går

der tales om retspolitik, udlændingepolitik,

Brorsons–sagen

forbi. Da theen bliver bestilt, småsnakker hun

socialpolitik.

Da Brorsons Kirke blev ryddet for afviste

med ministersekretæren fra Justitsministeriet.

Meta Fuglsang er hjemmevant nu. Men

– Vi kender hinanden fra forhandlinger,

sådan var det ikke, da hun betrådte Christi-

forklarer Meta Fuglsang, inden hun sætter

ansborgs hovedtrappe i januar 2009. Hun

sig og fortæller om sit snarligt overståede

kendte ikke mange.

irakiske asylansøgere var samarbejdet med Henrik Dam Kristensen helt essentielt. – Udover tæt koordination med min rådgiver Peter og kommunikationsafdelingen, tog jeg straks kontakt til Henrik Dam. SF var

vikariat. – Det har været vanvittigt spændende at

Kontakt med andre partier i udvalgene

langt mere kritisk overfor politiets fremfærd

være her. Folketingsgruppen har taget utrolig

– Udvalgene har været en god måde at få fod-

end Socialdemokraterne, men selve substan-

godt imod mig, og jeg er blevet regnet for et

fæste på, fordi det er en overskuelig gruppe

sen i problemstillingen var de to partier enige om. – Vi sagde det samme, men i forskellig rækkefølge. Henrik sagde: ”Når man er afvist asylansøger skal man ud, med mindre man kan få humanitært ophold eller asyl”. Jeg sagde: ”Hvis man kan få humanitært ophold eller asyl, skal man selvfølgelig være her, men

FOTOS: Peter Sørensen, Das Büro

ellers skal man som afvist ud”.

– Det har været vanvittigt spændende, fortæller Meta Fuglsang om sit barselsvikariat som udlændinge– og integrationsordfører for SF det seneste år. Nu ophører vikariatet, og hun er på vej ud.

sf på borgen

Meta Fuglsang Bor i Vordingborg på Sydsjælland Uddannet skolelærer og advokat Har siddet i kommunalbestyrelsen for SF i Vordingborg fra 1993–2003 Sidder i SF’s hovedbestyrelse – siden 2004

FOTO: Peter Sørensen, Das Büro

vikar som udlændinge- og integrationsordfører

– Det var helt bevidst, vi sagde det samme, men

og understreger, at SF også er et parti, der går

i forskellig rækkefølge. Vi er to forskellige partier

ind for retsstaten.

og har forskellig tilgang til nogle ting. Men vi skal være enige om substansen. Ikke mindst fordi

På rundtur til partiforeningerne

medierne har en interesse i en splittelseshistorie

Meta Fuglsang er vokset op i et politisk engageret

mellem SF og S.

hjem, og hun blev siden aktiv i kvindebevægelsen

– Hvis jeg kan se, at noget er under opsejling,

og fredsarbejde. Men først da hun blev opfordret

så kontakter jeg så tidligt som muligt Henrik, så

til at blive medlem af SF, begyndte hun at arbejde

vi får en snak om det. Det betyder ikke, vi skal

partipolitisk. Det har hun gjort lige siden med

sige det samme, men at vi advarer hinanden om,

stort engagement. Dette efterår har hun været

hvad vi siger.

på en rundtur til partiforeningerne i hele landet

– Men der er jo ingen tvivl om, at vi i SF mener, at vi har et ganske særligt ansvar for irakerne. Dels fordi de har været her så længe, dels

i forlængelse af sagen om irakerne i Brorsons Kirke. – Jeg ville gerne fortælle om baggrunden for,

fordi vi i Danmark desværre har et medansvar

hvad vi gør på Christiansborg og samtidig høre

for krigen i Irak. Det har både Villy og jeg sagt

SF’ernes meninger. – Nogle steder har de været meget optaget af,

ved adskillige lejligheder. Hvorfor er udlændingespørgsmålet så vigtigt?

hvad SF melder ud i pressen og vores synlighed.

– Man siger typisk, at regeringen har vundet

Andre steder kom de med helt konkrete ønsker,

de sidste 2–3 valg på udlændingepolitikken. Det er blevet et fast udtryk i dansk journalistik, at

fortæller Meta Fuglsang. – Fx i Allerød sidder de med meget praktiske erfaringer pga. Sand-

man ”kan spille udlændingekortet” og rykke en hel befolkning. Vi er nødt til at demontere udlændingekortet. Vi er nødt til at have

Jeg er blevet regnet for et fuldgyldigt folketingsmedlem i gruppen med det samme

en konsistent politik,

- Met a Fuglsan g

holm–lejren og er dybt involveret i støttearbejde, bedsteforældre for asyl og kommunens integrationsarbejde. De sagde, ”vi har dét konkrete problem, når vi

hvor vi har vores egen solide holdning til det, som vi kan præsentere

er bisiddere hos politi og sociale myndigheder. SF

som oppositionens for ikke at blive kørt rundt i

bør kæmpe for dét og dét”.

manegen. – Jeg synes, problemet med SF – og hele ven-

– Jeg har været meget begejstret for møderne rundt omkring i landet. Der har været plads til

strefløjen – i en del år var, at vi ikke tog området

at diskutere uenigheder. Der har været mange

alvorligt. Vi gjorde os ikke den ulejlighed at sætte

spørgsmål, og folk har også lyttet til det, jeg har

os ned og formulere en holdning til det politik-

sagt. Hvis diskussionerne var lige så gode mellem

område. Vi arbejdede fra sag til sag.

partierne herinde, ville vi komme langt, siger

– Da vi så formulerede en udlændinge– og integrationspolitik, som vi gjorde for få år siden,

hun begejstret. Meta Fuglsang kommer til at savne Christians-

fik vi fodfæste. I dag kan vi ved hver enkeltsag gå

borg–arbejdet, når vikariatet slutter til jul, hun

tilbage til vores grundholdning og sige, det her

glæder sig dog samtidig til at komme tilbage til

står og arbejder vi for. Det fodfæste har vi udbyg-

arbejdet som advokat. Men holder SF sin vælger-

get med den integrationsaftale, vi lavede med

opbakning, er Meta Fuglsang – med sin opstil-

Socialdemokraterne sidste år.

ling på Sjælland til Folketinget – igen klar til at

– Så jeg vil sige, vi har ikke ændret holdning til

repræsentere SF på Borgen.

udlændinge– og integrationsområdet. Vi har fået en holdning. Så oplever nogen, at ”det der er ikke min holdning”, og andre siger ”det er min hold-

Læs eller genlæs ”Plads til alle, der vil” – det fælles

ning”. Og sådan er det jo hver gang, man tager

udspil til en integrationsreform fra S og SF.

stilling politisk til et område, siger Meta Fuglsang

www.sf.dk/nyintegration

Hvorfor ikke give asyl til alle de afviste irakere fra Brorson Kirken? - Hvis der er grundlag for humanitært ophold, skal man selvfølgelig have det. Men man er nødt til at vurdere sager individuelt og give humanitært ophold på baggrund af bestemte kriterier. Vi kan ikke sige, at alle i en gruppe automatisk skal have humanitært ophold. For hvor mange skal der fx så være i en gruppe for at opfylde betingelserne for humanitært asyl uden individuel gennemgang af sagerne? Det er jo et håbløst spørgsmål, mener Meta Fuglsang. - SF har til gengæld kritiseret regeringen for, at det er alt for svært at få humanitært ophold. Når man hører nogle af de voldsomme, menneskelige beretninger er det svært at forestille sig, at der ikke var nogen af dem, der kunne få humanitært ophold.

Forbrugerbeskyttelse i fåreklæder EU-Kommissionen barsler med et forbrugerrettighedsdirektiv, der skal forbedre de europæiske forbrugeres rettigheder, når de handler. Men forslaget tjener snarere det modsatte formål, vurderer kritikerne Af Ta s j a Parize

forbrugerbeskyttelse klinger positivt, så vil

undersøge, hvad direktivforslaget kommer til

Hvor lang tid har man til at fortryde et

forslaget i mange lande reelt føre til forringel-

at betyde for forbrugerne, har derimod givet

køb? Hvor længe gælder garantien? Kan man

ser af de eksisterende forbrugerrettigheder,

forslaget dumpekarakter.

selv bestemme, om man vil lade en defekt

vurderer SF’s Emilie Turunen, der er den

vare reparere, eller om man vil have pengene

Grønne Gruppes ordfører på spørgsmålet.

tilbage? Og er det i orden, at forhandleren

- Langt hen ad vejen er det en copy-paste øvelse fra de eksisterende direktiver. På nogle områder er det de samme regler, og på andre

kan skrive ”købt som beset”? Det er nogle af

Direktiv tilgodeser virksomheder

er der sket en række forringelser. Men helt

de centrale spørgsmål i EU-Kommissionens

- Forbrugerrettighedsdirektiv er en ret

overordnet er forbrugerne stillet væsentligt

forslag til et nyt forbrugerrettighedsdirek-

misvisende titel, for i virkeligheden kan man

dårligere med det nye direktivforslag, siger

tiv, som i de

nok snarere tale

Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet og for

kommende

om et ’business

øjeblikket udstationeret i Bruxelles i den fæl-

direktiv’, der i

leseuropæiske forbrugerorganisation BEUC.

højere grad

Hun forklarer, at når en forbruger fx køber

forsøger at

en ny computer med fejl, så vil det i dag som

tilgodese

udgangspunkt være op til forbrugeren at

virksomheder-

beslutte, om vedkommende vil have den repa-

nes interesser,

reret eller om den skal byttes til en ny. Men

måneder vil blive genstand for en heftig debat i Europa-

Forbrugerrettighedsdirektiv er en ret misvisende titel, for i virkeligheden kan man nok snarere tale om et ’business direktiv’

Parlamentet.

- Emilie Tur u n en , medlem af Europa- Par lame ntet

Ifølge Kommissionen vil forslaget styrke forbrugerbe-

konkluderer Emilie Turunen og henviser til,

med det nuværende forslag vil det i stedet

skyttelsen og gøre det mere gennemskueligt

at forslaget indtil videre kun er blevet rost af

bero på sælgerens vurdering.

at handle på internettet, samtidig med at

erhvervslivet.

det for virksomhederne vil blive enklere at agere på et europæisk marked. Men selv om

De europæiske forbrugerorganisationer, der for øjeblikket arbejder på højtryk for at

Udvikling låses fast Hidtil har EU fastlagt et niveau for en

Her vil forslaget forringe danske forbrugeres rettigheder • Ingen fortrydelsesret for varer købt på en messe. • Strengere procedurekrav for udnyttelse af fortrydelsesretten • Det skal ikke længere være op til forbrugeren at vælge, om en defekt vare skal repareres eller erstattes med en ny vare, men derimod op til sælgeren. • Klagefrist over mangelfulde varer fastsættes til 2 måneder (i dag er det ”indenfor rimelig tid”) • Klagefristen ved køb af byggematerialer eller farlige varer begrænses til 2 år. Regler om længere klagefrist, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed, kan formodentlig ikke opretholdes. • Forbrugerne og erhvervsdrivende kan indgå aftaler om kortere reklamationsfrist end 2 år, hvis det drejer sig om køb af brugte varer. Det er forbudt i dag. Kilde: Forbrugerrådet

der løser problemer, som kun er relevante i enkelte lande, siger Tina Dhanda. Omvendt understreger hun, at det på

handel indenfor de enkelte landes grænser – ud fra et ønske om at få forbrugerne til at udnytte det indre marked bedre.

minimumsbeskyttelse, og

enkelte områder kan være hensigtsmæssigt

den afgørende forskel på det

med fuld harmonisering. Fx når det gælder

Sjusket arbejde

14 dages returret.

- Der er tale om den mest vidtgående æn-

nye direktivforslag er, at der

Hun er ikke i tvivl om, at det ville være

dring i tilgangen til forbrugerlovgivningen i

ring af forbrugerbeskyttelsen. Der-

langt bedre for forbrugerne, hvis man i ste-

Europa, og derfor bekymrer det mig meget,

med mister de enkelte lande muligheden

det for det nuværende direktivforslag havde

at Kommissionen ikke har formået at doku-

sammenskrevet de eksisterende direktiver

mentere, at direktivet tager udgangspunkt

og tilføjet nye regler på områder, hvor der er

i reelle behov for forbrugerne, siger Emilie

på at beskytte de danske forbrugere. Hvis der

opstået nye behov. Ifølge EU-undersøgelser

Turunen. Hun henviser til, at forslaget er så

er et grænseoverskridende marked, så skal

er forskellig lovgivning nemlig ikke hoved-

sjusket og fejlbehæftet, at selv jurister har

der selvfølgelig også være fælles forbruger-

årsagen til, at forbrugerne vægrer sig mod

svært ved at finde hoved og hale i den 64

rettigheder. Problemet med en totalharmo-

at handle på internettet. Derimod er det

sider lange rapport.

nisering er bare, at der ikke er mulighed

snarere bekymringer om, hvorvidt de kan

for, at de enkelte lande kan indføre bedre

få pengene retur, hvis der opstår problemer,

ændringer af forbrugernes rettigheder, skal

og nye regler. På den måde fastlåser man

hvordan de kan få en vare byttet eller be-

grundlaget være ordentlig gennemarbejdet,

udviklingen på forbrugerrettighedsområdet,

kymring om, hvorvidt datasikkerheden ved

så vi får en lovgivning, der tilgodeser forbru-

understreger Emilie Turunen.

internetkøb er god nok.

gernes behov. Ellers giver det ikke mening

lægges op til en totalharmonise-

for at indføre højere beskyttelsesregler. - Vi er ikke nationalister, der kun tænker

Også i de europæiske forbrugerorganisa-

Derudover peger undersøgelser på, at syv

tioner er man bekymrede for en totalharmo-

ud af ti erhvervsdrivende mener, at harmo-

nisering.

niseret lovgivning kun ville have en lille eller

- Hvis vi skal foretage gennemgribende

at kalde det et forbrugerrettighedsdirektiv, fastslår hun. Forbrugerrettighedsdirektivet skal disku-

ingen indflydelse på deres indstilling til han-

teres og behandles færdigt i Parlamentet i

være det højeste beskyttelsesniveau, der

del over grænserne. Forbrugerrådet mener

løbet af det næste halve år og forventes sat

bliver standarden, så vil de enkelte medlems-

derfor, at man med det nye direktiv skyder

til endelig afstemning i september 2010.

stater stadig være forhindret i at foretage en

gråspurve med kanoner, når man skrotter

løbende justering samt indføre nye regler,

forbrugerrettigheder – også når det gælder

- Selv om man forestiller sig, at det vil

FOTO: Amdi Thorkild/polfoto

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

Har regeringen gjort nok for at forhindre den stigende ungdomsarbejdsløshed?

JA / NEJ

Praktikpladser, læse- og skrive-tests og en vækstpakke, der skaber flere arbejdspladser har regeringen gjort nok? Nanna Westerby, SF’s uddannelsesordfører, og Inger Støjberg, MF for Venstre og beskæftigelsesminister, har hver deres holdning til spørgsmålet.

versus

N anna Westerby

Kære Inger >

I nger Støjberg

< Kære Nanna

Lars Løkke Rasmussen sagde i sin tiltrædelsestale som statsmini-

Jeg er glad for at se, at vi er enige om behovet for en ekstra indsats

ster, at hans søn ikke kender til ordet ”ungdomsarbejdsløshed – og

for de unge. Vi ved, at unge klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, hvis

sådan skal det fortsat være”. Den målsætning er desværre umulig at

de får en uddannelse. De er mere i job, bliver mindre ledige, og hvis

nå. Arbejdsløsheden blandt 16-24-årige er steget med 138 procent på

de endelig mister deres job, finder de hurtigere et nyt.

bare et år. Der er akut behov for, at vi kridter skoene og skruer op for

Det er dog lettere sagt end gjort at få unge til at tage en uddan-

indsatsen overfor de unge. Derfor undrer det mig også, at regerin-

nelse. Det er ikke alle unge, der umiddelbart er i stand til at tage en

gen ikke gør mere for at dæmme op for ungdomsarbejdsløsheden.

uddannelse. Vi må se på den enkelte unges situation og behov, og så

Hvorfor laver I ikke en vækstpakke, der skaber flere arbejdspladser

hjælpe dem, der har brug for det. Nogle skal have en hammer i hån-

– også til unge? Hvorfor løser I ikke reelt problemet med manglende

den, før de kan se idéen i at uddanne sig som tømrer. Eller en støtte-

praktikpladser i stedet for jeres seneste lappeløsning?

person, som kan hjælpe dem igennem uddannelsen som sosu-hjælper.

De unge skal ud af arbejdsløshedskøen og ind på en uddannelse.

Regeringen er kommet med en række nye målrettede ungeforslag

Siden 2002 er andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddan-

til i alt 2,3 milliarder kroner. Blandt andet vil vi afsætte penge til at

nelse, faldet. Der skal vel en helt anderledes prioritering af uddan-

oprette 5000 nye praktikpladser. Det er altså ikke det, jeg forstår ved

nelse og unge til, hvis udviklingen skal vendes?

en lappeløsning. Mange hilsner Nanna

Kære Inger >

De bedste hilsner Inger

< Kære Nanna

Trods jeres gode intentioner stiger arbejdsløsheden voldsomt blandt

Du er ikke den eneste, der er bekymret for de unge og den stigende

de unge, og det samme gør andelen uden uddannelse. Regeringen

ledighed. Det er en udfordring, vi tager ekstremt seriøst i regeringen.

har været enormt langsom til at oprette nye skolepraktikpladser.

Netop derfor har vi blandt andet afsat 1,35 milliarder kroner til prak-

Og udviklingen viser nu, at det er meget tvivlsomt, om jeres indsats

tikpladser i den ungepakke, som Bertel Haarder og jeg har foreslået.

dækker behovet.

Men der skal mere til end flere praktikpladser. For nu at bevæge

Der er samtidig behov for at få flere arbejdsgivere til at oprette

os tilbage på beskæftigelsesområdet vil vi sørge for, at 18-19-årige

praktikpladser. Undersøgelser viser, at der – trods krisen – kunne

på kontanthjælp og dagpenge skal hjælpes i beskæftigelse med det

tages flere lærlinge mange steder. Virksomheder, der udfører arbejde

samme. Og at jobcentrene får penge til at give en ny chance til unge

for det offentlige, skal tage lærlinge. I udbudsmateriale ved offentlige

under 30 år uden uddannelse og job, der hænger fast i ledighed. Vi

licitationer skal der, hvor det er relevant, stilles krav om, at nogle af

vil give læse- og skrivetest til unge, der har brug for det og mulighed

medarbejderne skal være personer under uddannelse.

for at få en mentor. Og vi vil sørge for, at jobcentrene kan hjælpe de

Under VK-regeringen er frafaldet på erhvervsuddannelserne blevet

15-17-årige, der har behov for at komme i gang, fx ved at give dem

tårnhøjt. To vigtige årsager er den dalende kvalitet på skolerne, og at

tilbud om virksomhedspraktik, der kan bane vejen for uddannelse

mange unge står uden praktikplads. Det skal der simpelthen rettes

eller job. Hvad med at diskutere det?

op på snarest. Mange hilsner Nanna

Kære Inger >

De bedste hilsner Inger

< Kære Nanna

Ærgerligt, at du ikke vil gøre noget for at undgå det enorme frafald

Det er ikke nemt at diskutere unges ledighed i en krisetid, når du bli-

på erhvervsuddannelserne. Alene i starten af uddannelserne falder

ver ved med at afkræve mig svar på uddannelsespolitiske spørgsmål.

mere end hver tredje fra. Det er 13-14.000 hvert eneste år.

Det gør det heller ikke nemmere, at du fuldstændig afskriver 5000

Det hjælper ikke meget, at du vil tilbyde en læse- og skrivetest (som om de ikke allerede har det i folkeskolen) eller lidt praktik på

praktikpladser som ”lidt praktik på en virksomhed”, og så bagefter skriver, at problemet er, at de unge mangler praktikpladser.

en virksomhed. Regeringens forslag om fjerne børnechecken til unge

De unge skal have en uddannelse – så langt er jeg helt enig med

udenfor uddannelse hjælper heller ikke stort hos dem, der har måttet

dig. Og derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får de unge til at tage

stoppe på deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.

en uddannelse. Langt de fleste klarer sig ganske fint selv, men der

De unge skal jo have en uddannelse, og det kræver både bedre

er nogen, der skal have et ekstra skub og en ekstra håndfast indsats

uddannelser og bedre hjælp til de unge, som folkeskolen har forsømt

for at komme videre i livet. Det er derfor, vi i regeringen er kommet

at give de nødvendige kundskaber til at kunne tage en uddannelse.

med en stribe nye individuelle tilbud og ikke bare én stor pakke med

Uden de to ting giver vi ikke de unge en fair chance for et godt job –

mere uddannelse. For der er forskel på mennesker – det anerkender

og samfundet kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Jeg fatter

vi i regeringen, og derfor vil vi give hvert ungt menneske sin egen

ikke, at du tør sidde på hænderne.

målrettede indsats. Mange hilsner Nanna

De bedste hilsner Inger

halvleg

Et år med Obama Efter et år som USA’s præsident har Barack Obama gjort det væsentligt bedre end meningsmålingerne lader ane. Han har allerede en imponerende liste af politiske resultater bag sig. Men den økonomiske situation og krigen i Afghanistan kan stadig give problemer Obamas personlige popularitet er

forgænger George W. Bush forlod ikke blot

for clunkers” gav amerikanerne mulighed for

embedet som den mest upopulære præsident

at få tilskud til at skifte deres benzinslugere

nogensinde. Han efterlod også en nation i dyb

ud med mere miljørigtige biler. Det hjalp den

økonomisk krise og med et stærkt beskadiget

betrængte bilindustri, satte skub i økonomien

internationalt omdømme. Mange af Obamas

og forbedrede miljøet på én gang.

første udfordringer bestod derfor i at rydde op efter sin forgænger. På den første dag i

Mange af Obamas politiske resultater

embedet gjorde han utvetydigt op med tortur

er hurtigt blevet fortrængt fra avisernes

og bekendtgjorde samtidig, at fangelejren i

forsider af diskussionerne om arbejdsløshed,

Guantanamo ville blive lukket inden årets

sygesikring og krigen i Afghanistan, men i

udgang. Til mange tilhængeres fortrydelse er

mere ”normale” tider ville de have udgjort en

det ikke sikkert, at den frist overholdes, men

imponerende liste, særligt når man med-

signalet var ikke desto mindre vigtigt.

regner, hvordan hele det politiske system i

stadig utroligt stor, men tilliden til at han

Indenfor de første uger gav Obama også

kan indfri alle løfter og forventninger fra

grønt lys for højere miljøstandarder for biler

præsidenten i Det Hvide Hus og to kamre

valgkampen, er mindsket en del. Menings-

og stamcelleforskning. Han underskrev en lov

i Kongressen har netop til formål at gøre

målingerne viser, at omkring 55 procent af

som skulle være med til at forhindre løndis-

drastiske forandringer svære at gennemføre.

amerikanerne synes, han gør det godt. Det er

krimination af kvinder og en anden, der skaf-

Det er en trøst, når ens politiske modstandere

faktisk udmærket i betragtning af den politi-

fede sygesikring til flere millioner uforsikrede

har magten, men frustrerende, når ens egen

ske situation og, ikke mindst, den økonomiske

børn. Han iværksatte også en amerikansk

kandidat er i Det Hvide Hus. Obama-regerin-

krise, men det viser dog også tydeligt, at det

tilbagetrækning fra Irak, og ikke mindst fik

gen har ikke lidt under mangel på initiativ og

atter er blevet hverdag i Det Hvide Hus.

han og demokraterne i Kongressen vedtaget

visioner, men under træghed i Kongressen.

Nogle vil mene, at præsident Obama har haft en billig baggrund at brillere på. Hans

historiens største økonomiske stimulus-pakke – 787 milliarder dollars. Det populære ”cash

USA er skruet sammen. Opdelingen mellem

Obama-regeringen har begået få åbenlyse politiske fejltrin. Ét af dem var at hævde,

Af Nie l s Bje rre -Poulsen

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Niels Bjerre-Poulsen er leder af Center for Amerikanske Studier på Copenhagen Business School.

En meningsmåling foretaget i sidste måned viste, at kun 20 procent identificerede sig selv som republikanere – det laveste tal nogensinde. - Niels Bjerre-Poulsen, lektor

at arbejdsløsheden ikke ville overstige 8

omsættes i konkrete resultater vil vise sig.

at genvinde magten. Der synes ingen gode

procent. Den nærmer sig nu 10 procent og har

Man må håbe det, så hans neokonservative

løsninger at være, men i værste fald kan

givet den republikanske opposition mulighed

kritikere ikke får vind i sejlene igen.

krigen udvikle sig til et hængedynd, som dét

for at score nogle lette point på trods af, at de

USA i årevis sad fast i i Vietnam. Og vælger

stort set ingen bud selv har haft på, hvordan

Obama-regeringen har indtil videre været

præsidenten at sende de 40.000 tropper, hans

den store økonomiske krise skal tackles.

velsignet med en opposition i dyb krise. Godt

øverstkommanderende i Afghanistan har

nok kunne man over sommeren få indtryk af,

bedt om, bliver han nødt til at trodse sine

sundhedsreform opbrugt det meste af ilten

at landet var blevet ramt af en voldsom højre-

egne partifæller og gøre det med støtte fra

i den politiske debat, hvilket blandt andet

bølge, når medierne dagligt viste interviews

republikanerne.

den vigtige klimadebat desværre har lidt

med rasende mennesker, der sammenlignede

Den økonomiske situation er også et mi-

under, men USA er nu tættere på at sørge

præsidenten med Hitler, Stalin og Pol Pot. Tal-

nefelt for Obama. Opsvinget på finansmarke-

for sygeforsikring til alle end på noget andet

lene understøtter imidlertid ikke dette billede.

derne skal snart omsættes i jobs, så det ikke

tidspunkt i de cirka 60 år, man har diskuteret

Det er muligt, at modstanden mod Obama

kun er på Wall Street, man mærker, det går

det. Lykkes det denne gang – og det tyder alt

har fyret op under basen i det republikanske

fremad. Det var sandsynligvis nødvendigt, at

på – så bliver det den største lovgivnings-

parti, men hovedparten af de vælgere, der

præsidenten og hans parti brugte hundreder

mæssige milepæl siden 1960ernes store

skal til for at vinde et valg, befinder sig et helt

af milliarder af skatteydernes penge på at

velfærdsreformer.

andet sted. En meningsmåling foretaget i sid-

redde store banker og investeringsfirmaer,

ste måned viste, at kun 20 procent identifice-

men populært var det ikke. Det blev bestemt

Udenrigspolitisk har amerikanske præ-

rede sig selv som republikanere – det laveste

heller ikke bedre af, at disse foretagen-

sidenter større råderum end hjemme, og her

tal nogensinde. Medmindre noget går helt galt

der næppe var blevet reddet, før ledende

har Obama uden tvivl formået at rykke ved

for Obama-regeringen, kommer det sandsyn-

medarbejdere forgyldte sig selv og hinanden

billedet af USA i mange dele af verden. Fore-

ligvis til at vare længe, før partiet har et reelt

med milliarder af dollars i bonusbeløb. Med

løbig kan man konstatere, at han blandt andet

politisk alternativ at tilbyde.

mindre Obama-regeringen virkelig gør noget

I de seneste måneder har debatten om en

har givet diplomatiet en chance i forholdet til

effektivt for at reformere og regulere finans-

Iran, har udtrykt et klart ønske om at styrke

Selv uden en effektiv opposition er der

sektoren, så risikerer den, at en stor del af de

FN, har forbedret forholdet til Rusland, har

stadig ting, som kan gå grueligt galt i det

amerikanske vælgere vil betragte den som

iværksat bestræbelser på at mindske verdens

kommende år. Støtten til krigen i Afghanistan

værende i ledtog med Wall Street. Måske vil

beholdninger af atomvåben, og med sin store

og Pakistan er faldet dramatisk i Obamas

Obama i den kommende tid være godt tjent

tale i Cairo i juni har forsøgt at forbedre dia-

politiske bagland, og samtidig fortæller hans

med at spille lidt mindre golf og i stedet gen-

logen med den muslimske verden. Om dette

militære chefer ham, at der skal flere trop-

opfriske nogle af sine gamle færdigheder fra

brud med forgængerens politiske stil også kan

per til landet, hvis Taliban skal forhindres i

tiden som græsrodsaktivist.

Jeg har faktisk lyst til at være grov Nicolas Bro har nydt udfordringen ved at skulle spille en sympatisk borgerlig justitsminister i DR’s tv-serie Forbrydelsen 2. I virkeligheden er han stolt socialist med indignationen ulmende i maven. Det kunne oppositionen lære noget af, mener skuespilleren og dramatikeren.

Af Pete r Re we rs

- Nå, vi har rigtig nok fået fornemt minister-

skole; en, der bruger sig selv op, æder og ar-

De skal være indigneret, men harmen skal

besøg, lyder det grinende fra en kvinde på

bejder sig ihjel. En buldrende type med klare

væk fra deres ansigter og ned i maven. Så

trappen op til SF’s lokaler på Christiansborg.

værdier, der måske går lidt tidligt bort.

kan de kommunikere friere. Pia Kjærsgaard

Og selv om det efterhånden er mange

- Den type er nok historisk mest at finde

er tarveligt nok fænomenal til det. Jeg synes

måneder siden, at optagelserne sluttede, og

på venstrefløjen. Men der har da også været

dog, at Villy Søvndal er meget godt med, siger

Forbrydelsen 2 slet ikke blev indspillet her

nogle borgerlige. Man kan sige, at Lars Løkke

Nicolas Bro og uddyber:

på Borgens gange, så er der alligevel en form

havde lidt af det image tidligere. Nu er han jo

- Det handler om at få indignationen helt

for ministeriel selvfølgelighed over den måde

blevet så slank, trimmet og velfriseret, griner

ned i maven. Og det kan man sagtens lære,

Nicolas Bro indtager disse politiske gemakker

Nicolas Bro.

det er en simpel skuespilteknik, der er risiko-

på: forrest op ad trinnene, nobelt klædt med

fri at lære. Man skal jo ikke være en anden,

skjorte under en tynd mørk uldsweater og

Harmen ned i maven

venligt hilsende på alle, han møder på sin vej.

Skuespilleren har under forberedelserne til

men bare være sig selv.

Rollen som den unge nyudnævnte justits-

Forbrydelsen 2 blandt andet været i prak-

Stolt socialist

minister Thomas Buch tiltalte også fra starten

tik en dag hos Brian Mikkelsen, lige efter

Nicolas Bro vil dog ikke selv påtage sig at

Nicolas Bro, særligt fordi han skulle frem-

at denne var tiltrådt som justitsminister.

undervise oppositionen. Han har ellers god

stille en sympatisk

Feltarbejdet har været

kontrol over sin indignation, som brænder

borgerlig politiker. En

interessant, ifølge Nicolas

igennem hvert af hans ord, når talen falder

Bro, fordi det gav ham

på nationens tilstand. Og det gør talen, så

indsigt i et ministeriums

ofte som Nicolas Bro kan slippe af sted med

arbejdsform.

det. Der er ingen tvivl om, at skuespilleren og

personlig udfordring, som det har vist sig at være svært for folk at finde troværdig. - Jeg var meget

Jeg er socialist, og det er jeg stolt af – Nicolas Bro, skuespill e r

betaget af, at han

Nicolas Bro kan godt få øje på et slægtskab mellem skuespillere og politi-

dramatikeren har et hjerte, der banker for et andet Danmark end dagens. - Hvis jeg skal være grov, og det har jeg

var borgerlig. Jeg skulle på en måde lave en

kere hvad angår arbejdsrytme og -intensitet.

faktisk lyst til, så er der mange fascister i

borgerlig helt. Det sjove er, at folk har brokket

Og selvfølgelig også i forhold til samspillet

Europa lige nu. Jeg er socialist, og det er jeg

sig over, at de synes, at han ligner en social-

med medierne. Men når det kommer til at

stolt af, siger Nicolas Bro, der uden tøven

demokrat. Jeg tror, det er et tegn på, at de

træde frem foran kameraet, hører ligheden

sætter ord på, hvad han først og fremmest ser

borgerlige savner en type som Thomas Buch,

op. Her har mange politikere et problem.

ændret.

siger Nicolas Bro, der betegner sin borgerlige justitsminister som en politiker af den gamle

- Desværre er det værst i oppositionen. Det er deres måde at være indigneret på.

- Der er nogle retssikkerhedstiltag i gang som, jeg mener, er farlige og som bør stoppes.

kultur Nicolas Bro Født 1972 Uddannet fra Statens Teaterskole i 1998 Har skrevet flere teaterstykker, bl.a. Den Biologiske Abe (1998) og senest Slutstrand (2009) Skal fra 20. marts 2009 spille Macbeth på Østre Gasværk Teater. Er til foråret aktuel i filmen Broderskab, der får biografpremiere 8. april 2010. Her spiller han bl.a. sammen med Thure Lindhardt. Filmen handler om homoseksualitet i et nynazistisk miljø.

FOTO: Andreas Hagemann Bro

Senere på året er han at finde på sommerscenen Grønnegårdsteatret i rollen som Don Juan.

- Der er nogle retssikkerhedstiltag i gang, som, jeg mener, er farlige og som bør stoppes, fortæller skuespiller Nicolas Bro om den politiske situation i Danmark og om baggrunden for, hvorfor han har meldt sig ind i SF.

F OTO : B j ar n e B e rgi us He r man se n / D R

Det er udsprunget af rydningen af Ungdoms-

at skulle prioritere i opgaver. Resulterende i

tage stilling. Det var massivt deprimerende

huset og politiets knibtangsmanøvrer, hvor

forskelsbehandling og forsømmelser.

at føle, at den ene halvdel af den danske be-

folk, der bare var fredelige sympatisører,

- Jeg kan ikke gennemskue de nøjere politiske detaljer. Jeg kan bare se, hvad de gør. Vi

overfor i hele verden. Jeg har tidligere stemt

anholdt og stillet for en dommer. Det er klart,

har en lang tradition for at være hæderlige og

på Enhedslisten, men jeg har også stemt so-

at politiet tabte alle de sager, men nu er der

ukorrupte, men den her udvikling ender i at

cialdemokratisk. Én gang; min første stemme,

stramninger på vej, der skal gøre det muligt,

dem, der betaler mest, bliver behandlet. Det

da jeg var 18 år, var på Anker Jørgensen,

at straffe de her folk, blot fordi de er til stede.

er langt ude.

erindrer Nicolas Bro.

ligt for noget fundamentalt i vores samfund,

Strøget på kinden af Anker

gamle formand for Socialdemokratiet spillede

nemlig retten til at samles.

Det er de tilstande, der fik Nicolas Bro til

en stor rolle i barndomshjemmet, hvor en

at tage handling og melde sig ind i SF. Fordi

syvårig Nicolas Bro var tro partisoldat under

nu. Det er tydeligt, at vi er tæt på en stor

tiden kræver et socialistisk og humanistisk

valget i 1979.

nerve, der sidder i klemme. Nicolas Bro breder

fokus. Han har tidligere fundet klangbund i

ufortrødent sin harceleren over til hospitals-

Enhedslistens budskaber, ligesom Socialde-

var faktisk med på Anker Jørgensens valg-

væsenet, som efter hans bedste overbevis-

mokratiet også en gang har fået hans kryds,

kampagne rundt i landet. Min far havde en

ning på grund af regeringens udefinerbare

men det er første gang, at han er medlem af

monolog, som han fremførte lige inden Anker

udsultning har efterladt de ansatte under

et parti.

gik på, så vi fulgte efter Anker fra by til by. Vi

Det, mener jeg, er så skræmmende og skade-

Ordene kommer hurtigere efter hinanden

et kæmpe pres, der tvinger dem til dagligt

folkning var dem, jeg følte mig mest fremmed

tilskuere eller sågar på vej efter pizza, blev

Og det var nok ikke helt tilfældigt, for den

- Mit engagement var en følelse af at måtte

- Min far var glødende socialdemokrat. Vi

kørte bagved i vores egen bil. Jeg tror ikke, at

Nicolas Bro spiller rollen som borgerlig justitsminister i

kultur

tv-serien Forbrydelsen 2. - Det sjove er, at folk har brokket sig over, at de synes, at han ligner en socialdemokrat. Jeg tror, det er et tegn på, at de borgerlige savner en type som Thomas Buch, vurderer Nicolas Bro. Her er han flankeret af Charlotte Guldberg, der spiller ministersekretær Karina Munk Jørgensen og Preben Kristensen, der spiller departementschef Carsten Plough.

jeg nogensinde talte med ham, jeg var for lille

privilegeret tid, hvor han får tilbudt klas-

vise. Efter denne tur ned af mindernes allé,

til at huske særlig meget, men han har da sik-

siske drømmeroller, som Mefisto, Hamlet

på barrikaderne og et kig i krystalkuglen er

kert strøget mig over kinden og uglet mit hår,

og Macbeth. Og så taler han beundrende om

vi ved vejs ende. Vi har nået magtens tinde,

smiler Nicolas Bro.

Henning Jensens modne virilitet og overlegne

målet for enhver opposition – toppen af Chri-

skuespilteknik, der tilsyneladende kulminerer

stiansborg. Der er koldt, og det blæser.

Glistrup venter Det ville ikke være korrekt at kategorisere de

på teaterscenen i øjeblikket. Talen har snoet sig fra bunden af Christi-

sidste timer som en monolog, men Nicolas

ansborgs berømte store trappe i stueetagen

Bro er et passioneret menneske med mange

til sluttende på Borgens tagterrasse, hvor

holdninger og en lyst til at dele dem. Og selv

Nicolas Bro indånder lidt af november gen-

om der har været overvægt af frustrationer

nem en cigaret. Heroppe fortæller han om et

og forargelser ved at tale om den politiske

muligt kommende filmprojekt, hvor han igen

situation, så er der et område, hvor Nicolas

skal spille politiker. Denne gang er karak-

Bro henter lys i mørket. For nok taler Nicolas

teren placeret endnu fjernere fra den stolte

Bro bedrøvet om teaterets trange kår grundet

socialists personlige politiske udgangspunkt.

den manglende politiske forståelse for, at

Det er et portræt af ingen ringere end Mogens

vækstlag og elite er gensidigt afhængige. Men

Glistrup i dennes gyldne periode i midten af

han taler også forventningsfuldt om at blive

halvfjerdserne. Hvor meget sympati Nicolas

gammel i sit fag. Og om at han er inde i en

Bro vælger at lægge i den karakter, vil tiden

Nicolas Bro har bl.a. spillet med i Forbrydelsen (tv, 2009) Hamlet (teater, 2008) Offscreen (film, 2006) Faust (teater, 2006) Voksne Mennesker (film, 2005) Adams Æbler (film, 2005) Kongekabale (film, 2004) Reconstruction (film, 2003) Rembrandt (film, 2003) Udvidelse af kampzonen (teater, 2002) Den vægelsindede (teater, 2000)

uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Charlotte Pontoppidan Vest, forkvinde for ErhvervsKvinder – et landsdækkende netværk for ambitiøse, karriereorienterede kvinder. www.erhvervskvinder.dk

FOTO: Jesus Diaz fra Gizmodo.com

ErhvervsKvinder: Kvoter nu Nu

skal der ske noget! Der har været for meget snak og pæne løfter

ligestilling i Danmark, og at ligestilling kun er noget, der vedrører et-

uden resultat. 47 % af arbejdsstyrken i Danmark er kvinder. Kvinderne

niske minoriteter. Ikke mindst derfor er det tankevækkende, når en af

uddanner sig i langt højere grad end mændene, og alligevel sidder de

landets førende ligestillingseksperter, Anette Borchorst, udtaler, at den

kun på under 6 % af bestyrelsesposterne i de store virksomheder. I EU

manglende politiske vilje til at erkende problemerne er en af årsagerne

er Danmark bundskraber, når det gælder antallet af kvindelige ledere.

til Danmarks bundskraberplacering.

Det er pinligt. Frivillige ordninger som Charter for flere kvinder i ledelse har spil-

Drop det forkerte postulat om, at kvinder ikke vil have adgang til en bestyrelse på baggrund af deres køn. Faktum er, at kvindernes

let fallit. Intet sker. Vi kan vente 100 år, før kvinderne får indflydelse

kompetencer i dag overses, når bestyrelser skal sammensættes, og at

i dansk erhvervsliv, eller vi kan tvinge virksomhederne til at ændre

kvinderne ikke får tilbudt posterne til trods for deres kompetencer.

adfærd. For det er adfærd, vaner og lukkede netværk, der skal brydes

Masser af kvinder står på spring for at tage deres del af ansvaret i

med. Tiden er inde til en lov, der kvoterer kvinder ind i toppen af

dansk erhvervsliv – de får bare ikke lov.

dansk erhvervsliv.

Heldigvis bakker flere og flere op om en kvoteordning i Danmark –

Der er alt mulig grund til at pakke fløjlshandskerne væk og tage

ikke mindst erhvervskvinderne selv. Prominente erhvervskvinder som

tyrene ved hornene. For kvinder gavner bundlinjen. På trods af at alle

fx Stine Bosse og Susanne Larsen argumenterer for, at problemet skal

tal, undersøgelser og erfaringer viser, at vi har alt at vinde ved en

løses ved et lovindgreb. I foreningen ErhvervsKvinder, der er politisk

kvoteordning, møder kvotetanken hård modstand, senest i en fælles

uafhængig, er vi ca. 1000 erhvervskvinder fordelt i hele landet – og vi

kronik fra en lille kreds bestående af Lene Espersen, Inger Støjberg

har modet og viljen til at kræve en kvoteordning, fordi vi ikke mener,

og Bolette Christensen fra DI. Men med deres bagland taget i be-

det danske samfund har råd til at vente 100 år.

tragtning, er det måske ikke så svært at forstå: Bolette Christensen

Lad os lære af andre landes erfaringer. I Norge, hvor man for seks

taler på vegne af DI, hvor der kun sidder 3 kvinder ud af i alt 104 i

år siden vedtog kvotering ved lov, sidder der i dag 40,2 % kvinder i

hovedbestyrelsen. Og hvad med Lene Espersen? Mon virksomhederne

bestyrelserne for de store virksomheder. Lad os bryde Old Boys’ Club

vil stemme på en erhvervsminister, der tvinger den slags igennem?

og få frigjort pladser til højtkvalificerede kvinder i toppen af dansk

Tilbage er Inger Støjberg, der generelt er overbevist om, at vi har

erhvervsliv. Det gavner helheden – det gavner os alle!

landsmøde

Landsmødeindkaldelse Der indkaldes hermed i henhold til § 6 i SF’s

medlemmer = 1 delegeret; 41-80 medlemmer =

og de overordnede strategiske mål for SF.

love til landsmøde i dagene 23.-25. april 2010

2 delegerede, 81-120 medlemmer = 3 delege-

Landsledelsen bliver med andre ord et meget

i Odense Kongrescenter.

rede; 121-160 medlemmer = 4 delegerede etc.

indflydelsesrigt organ og med garanti også et

Partisekretariatets medlemsoptælling pr. 1.

sted, hvor det er spændende at være med.

Hovedbestyrelsen foreslår, at Landsmødet behandler følgende hovedpunkter: 1. Gang i Danmark igen

marts lægges til grund for beregningen. Gæld

Landsledelsen er en ny institution i SF, og

til hovedkassen skal være afregnet inden 1.

der ligger derfor også en vigtig opgave i at

marts.

få klarlagt Landsledelsens rolle i forhold til

2. Hovedbestyrelsens beretning

partiorganisationen, det kommunale bagland,

3. Arbejdsplan

Gæster og tilhørere

progressive bevægelser, folketingsgruppen

4. SF’s regnskab

Storkredsorganisationer, HB-nedsatte udvalg

samt eventuelle ministre.

5. Indkomne forslag

og HB-godkendte netværk kan sende en gæst

6. Valg af 16 medlemmer til

(med taleret i plenum) til landsmødet. Tilhø-

cirka en gang om måneden. Nogle vil blive

landsledelsen, tre medlemmer til

rere (uden taleret i plenum) kan tilmeldes af

korte møder på en hverdagsaften, andre

lovnævnet og to revisorer

partiforeninger eller enkeltmedlemmer.

vil blive heldagsmøder fx en lørdag eller en

Landsledelsen kommer til at holde møder

søndag.

Tidsfrister

Kandidater til Landsledelsen

20/1

Frist for fremsættelse af forslag

På landsmødet 2010 skal der for første gang

bredt og stærkt kandidatfelt at vælge i mel-

(lovændringer o.l.)

vælges en Landsledelse. Der skal vælges 16

lem. Du behøver ikke være en stor taler eller

15/2

F! udkommer med dagsorden,

medlemmer, hvoraf højest 4 må være medlem

en ”typisk politiker”, men det er vigtigt, at du

beretning og udtalelse

af Folketinget.

er forberedt på at skulle sætte dig ind i store

12/3

Frist for fremsættelse af

ændringsforslag til de papirer, der

og organisatoriske ledelse for SF mellem

har brug for kandidater med forskellig bag-

blev udsendt 15/2

landsmøderne. Den kommer til at stå overfor

grund mht. uddannelse, arbejde, køn, alder

12/3

Frist for tilmelding til landsmødet

nogle meget vigtige opgaver, frem for alt at

og etnicitet. Og vi ser gerne, at Landsledelsen

12/3

Frist for opstilling til landsledelse,

give SF et godt resultat til næste folketings-

har gode kontakter i SF’s egen organisation,

lovnævn og landsmødevalgt revisor

valg og (forhåbentligt) give SF en god start i

i det kommunale bagland, i fagbevægelsen,

23-25/4

Landsmøde

et kommende regeringssamarbejde.

miljøbevægelsen eller andre NGO’er.

Landsledelsen bliver den øverste politiske

Det betyder, at Landsledelsen skal være

Delegerede

med til at udstikke de vigtigste politiske mål

Hver partiforening vælger én delegeret for

for SF i en kommende regering. Den skal ud-

pr. påbegyndt 40 medlemmer. Dvs. indtil 40

stikke rammerne for kommende valgkampe

Det er afgørende, at Landsmødet får et

og komplicerede sager og tænke strategisk. Vi

Frist for opstilling er 12. marts. Læs mere herom i næste nr. af F!

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Kalender

rundt om sf Mangfoldighedsredegørelse 2010 I SF værdsætter vi mangfoldighed. Vi ønsker som organisation at være åben for medlemmerne, uanset om du er kvinde eller mand, ung eller gammel, har kortere eller længere uddannelse og uanset din etniske baggrund. Hvert andet år laver vi derfor en undersøgelse, der sætter fokus på, hvordan medlemsskaren er sammensat, og hvor tilfredse medlemmerne er. Indsamling af data til mangfoldighedsredegørelsen 2010 er netop gået i gang, og

12.12.09

Demonstration SF deltager i den store demonstration 12. december, der går fra

du er måske et af de medlemmer, der for nylig har modtaget et spørgeskema. I så fald håber vi, at du har taget dig tid til at besvare skemaet – og hjælpe os med værdifuld viden. Det er tanken, at redegørelsen skal drøftes på lands-

Christiansborg Slotsplads til Bella Centret. Demonstrationen

mødet i april, hvor der skal vedtages arbejdsplan for de

forventes at have tilhængere fra mere end 75 NGO’er, orga-

kommende to år.

nisationer og netværk – samt enkeltpersoner. Medlemmer og sympatisører er velkomne til at slutte sig til SF’s ”blok”, hvor en række af SF’s politikere vil gå med, herunder Villy Søvndal og Emilie Turunen.

Læs mere på side 16-17 og på nettet: www.12dec09.dk

Januar-juni 2010

Unge og sociale medier Tilbud til unge: Vær med til at eksperimentere med sociale medier (Twitter, Facebook m.m.), når du laver dit næste debatprojekt. Deltag i startseminar midt i januar og i slutseminar i juni. Brug de sociale medier i det temaprojekt, du og dine venner selv

Første kontaktrådsmøde succes

har valgt. Bliv bedre til at bruge Facebook m.m. på det praktiske

Den 25. oktober blev SF’s første kontaktrådsmøde holdt.

plan, så folkeoplysning og debat aktivt inddrager flere unge.

Der var godt 100 deltagere – partiforeningsformænd,

Undervejs vil en række mindre grupper både uafhængigt og i

spidskandidater, HB- og folketingsmedlemmer m.fl.

fællesskab arbejde interaktivt med forskellige meget konkrete

Hovedtemaerne var kommunalvalget og drøftelse af SF’s

projekter.

strategi.

Tilmeld dig senest 6. januar 2010 til Niels Erik Ramhøj, tlf. 61 31 64 71, e-mail: congroup@cdnet.dk. Se mere på SFOF’s hjemmeside www.sfof.dk. Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

Under mødet blev nye former for dialog afprøvet. Forberedelse hjemmefra, individuelle opgaver og gruppearbejde bidrog til at flere kan deltage uden nødvendigvis at skulle på talerstolen. Der arbejdes videre hermed ved kommende møder. Næste kontaktrådsmøde planlægges 27/2 2010.