Magasinet F! 2-10 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 2 | April 2010

• Grøn teknologi – fra badekar til hav • Nyt vindmølleeventyr i sigte • Velfærd via webcam

Komiker Sebastian Dorset

- Satiren skal punktere politikernes selvhøjtidelighed

F#2_01_forside_v_dorset.indd 1

26/03/10 9:47:48

Indhold 3

Kampen om magten

Interview med Villy Søvndal

Dansk politik ved en korsvej

TEMA: NY VÆKST

Fra badekar til hav

Grønne teknologier skal hjælpes på vej

Danmark skal være et showroom

Giv din bolig et energitjek – spar penge

og skab job

Udsigt til nyt vindmølleeventyr

Medlemmerne mener

Genoptræning via webcam

Fremskridt for folket

SF PÅ BORGEN med Hanne Agersnap om it-politik

Nytter det at nedsætte den kriminelle lavalder?

VERSUS med Karina Lorentzen Dehnhardt,

SF’s retsordfører, og Peter Skaarup, DF’s

næstformand og retsordfører

10 Magasin 2 | April 2010

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

• grøn teknologi – fra badekar til hav • nyt vindmølleeventyr i sigte • velfærd via webcam

KomiKer SebaStian DorSet

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Rosa Juel Nordentoft, Karina Lorentzen Dehnhardt, Peter Skaarup, Tasja Parize, Jes Søgaard, Peter Rewers og Mette Kindberg

- Satiren SKal punKtere politiKerneS SelvhøjtiDeligheD

Forsidefoto: Peter Sørensen

F! #2_02-03_indhold-leder_v02.indd 2

Næste nummer udkommer først i juni 2010 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f Oplag 18.500

26/03/10 10:19:36

xxxxxxxx leder tema 24

En generation på kanten

Rapport fra EU om ungdomsarbejdsløshed

En generation i krise

Ungdomsarbejdsløshed i Danmark

Syge budgetter i sygehusbranchen

I dag, hvor disse linier skrives, har

2. HALVLEG af Jes Søgaard, professor og direktør for

både Berlingske Tidende og Politiken forsi-

Dansk Sundhedsinstitut

Dansk politik ved en korsvej der, der er meget sigende for situationen i Danmark: ”Nye massefyringer på hospitalerne” og ”Hver tredje kommune fyrer lærere”. I ni år – langt de fleste af dem under et historisk opsving – har regeringen forsømt at investere i vores velfærd og vores fælles institutioner, mens der gavmildt blev strøet skattelettelser ud til de mest velstillede. Resultatet kender vi: I dag står vi tilbage med nedslidte skoler, sygehuse og plejehjem, og samtidig fyres sosu’er, lærere og sygeplejersker. Alt dette er vel at mærke inden regeringens omfattende spareplan, der skal tvinge kommunerne til nedskæringer, er trådt i kraft.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen – Venstres chef-ideolog – har til Børsen på et tidspunkt forklaret, hvad VKO’s projekt går ud på: ”Vi har to grundpiller: skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter 10 år vil

Satiren skal punktere politikernes

selvhøjtidelighed

Interview med komikeren Sebastian Dorset

den offentlige sektor kun være øget med fem procent, mens den private er blevet 20 procent større. Så opstår et nyt Danmark.” Planen er at gøre op med det velfærdssamfund, vi kender – men det skal ske i et stille og roligt tempo, så danskerne

Skal mænd betale 17,7 procent mere for havregryn?

ikke opdager det. Det kunne lade sig gøre under opsvinget,

UDEN FILTER af Mette Kindberg, næstformand i HK

offentlige velfærd udhules, mens private alternativer vokser

Rundt om SF og Kalender

Støt en ny regering

men nu kan det ikke længere skjules, at VKO lægger op til et dramatisk opgør med den velfærdsmodel, vi kender: Den sig stærkere. Der massefyres på vores fælles sygehuse, mens privathospitalerne forgyldes. Regeringen fremmer et opdelt sundhedsvæsen, hvor folk med privat forsikring kommer forrest i køen – paradoksalt nok foregår denne amerikanisering af vores sundhedsvæsen på samme tid, som Obama skaber mere lighed i det amerikanske sundhedsvæsen... Som jeg ser det, står vi ved en korsvej. Vi står overfor et afgørende valg mellem to samfundsmodeller: På den ene side den nordiske velfærdsmodel med fri og lige adgang til velfærdsydelserne. På den anden side en liberalistisk model, hvor private firmaer leverer velfærd til dem, der kan betale, mens restgruppen må nøjes med en nedslidt offentlig sektor, der leverer velfærd på et absolut minimumsniveau. SF er fortsat garanten for et solidarisk velfærdssamfund.

Design og produktion: FORMIDABEL www.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

F! #2_02-03_indhold-leder_v02.indd 3

Det skal vi vise hver eneste dag frem til det tiltrængte folketingsvalg – og bagefter skal vi bevise det hver eneste dag i en ny regering.

Villy Søvndal

26/03/10 12:07:20

tema

Hvad skal Danmark leve af i fremtiden, og hvor kan der skaffes jobs her og nu? Grøn teknologi og velfærdsteknologi er to løsningsmodeller og vækstindustrier, der kan sætte gang i hjulene på en bæredygtig måde. Det skaber jobs og bevarer velfærden. Læs om ”Ole Opfinder”s flydende elkraftværk baseret på både vind- og bølgekraft og om gratis energi-renovering af dit hus. Og læs om ældreplejens spiserobotter og automatiske bade og genoptræning via internettet. Velkommen til fremtiden. >>

F! #2_TEMA_v4 4

26/03/10 11:33:56

Floating Power Plant er en innovativ virksomhed, der mangler investorer. Virksomhedens demo-model af deres flydende elkraftværk er 37 meter bred og 320 ton tungt. Elkraftværket vil ifølge beregninger kunne producere el ned til 30 øre pr. kilowatt-time, hvis virksomheden finder investorer. Det svarer til halvdelen af den el-pris, der er ved havvindmølleparker.

F! #2_TEMA_v4 5

26/03/10 11:33:59

tema

Fra badekar til hav - Marius er fuld af gode ideer og vil oprigtigt

På Lolland har virksomheden Floating Power Plant specialiseret sig i et flydende elkraftværk baseret på vind- og bølgeenergi. Ideen stammer fra en lokal opfinder, der søsatte den første model i sit eget badekar

gerne gøre noget for miljøet, men han havde brug for en forretningsplan, hvis hans ideer skulle blive til noget, forklarer Claus Sivager, der er arkitekt og som tog fat på sin fars ide om et elkraftværk baseret på både vind- og bølgeenergi og førte den frem til anno 2010 – sammen med

- De puljer, der findes, går primært til bio-

Marius, der stadig er involveret i projektet.

gas, så der har vi ikke kunnet hente noget, siger Carsten Bech, direktør for Floating

Støtte fra private investorer

Af Gitte Roe E riksen

Power Plant.

Ideen til et elkraftværk baseret på både vind- og

Der er svært at forestille sig, at det hele be-

bølgeenergi havde Marius haft i tankerne i om-

Danmark mener Carsten Bech ikke, at det er

gyndte i et badekar, når man i dag ser virksom-

kring 20 år, før den første spæde model kunne

realistisk at rejse pengene på hjemmebane.

heden Floating Power Plants demo-model søsat

søsættes hjemme i badekarret for 12 år siden.

- Vi er i dialog med potentielle udenlandske

ved Nakskov. Modellen er 37 meter bred og 320

Siden er der bygget større og større modeller,

kunder. Vi skal jo ikke producere anlægget, men

ton tung med 10 særligt udformede flydere

som over 50 private investorer har sat penge i.

vi skal finde en samarbejdspartner. Og her er der

monteret. Når bølgerne ruller ind mod anlæg-

- Uden private investorer, var vi aldrig kom-

pt. ikke meget kapital at hente i Danmark.

get, vippes flyderne op og ned og trækker store

met i gang. Det er jo altid forbundet med en

stempler. De genererer tryk i et lukket system,

stor risiko, når man kaster penge tidligt ind i

Må søge ud i verden

som via en turbine skal producere strøm. Model-

et projekt. Men i dag har vi en fuldskala demo-

Floating Power Plant har brug for et tocifret

len har fået navnet Poseidon 37.

model og risikoen er mindre, forklarer direktør

og måske endda trecifret millionbeløb for at

Carsten Bech og tilføjer:

komme videre, men føler, at de som virksomhed

Inden Poseidon 37 lå klar som et fuldskala anlæg, var modellen for flere år siden kun en

– Den lokale kommunale fond LOKE har

meter lang – og kunne lige være i et badekar. Og

endvidere bidraget til projektet med et stort pen-

der lå den. Badekarrets ejermand, Hans Marius Pedersen, der egentlig var landmand, men senere blev ingeniør, gik nemlig med en ”Ole Opfinder” i maven. Ifølge hans søn, Claus Sivager,

gebeløb. I det hele taget

Vi har som innovativ virksomhed svært ved at få hul igennem herhjemme

der er med i bestyrelsen

- Carste n B e ch , d i re kt ø r

for Floating Power Plant,

løber panden mod en mur i forhold til offentlige tilskud. - De puljer, der findes, går primært til biogas,

har Floating Power

så der har vi ikke kunnet hente noget. I det hele

Plant oplevet stor lokal

taget mangler der politisk vilje til at støtte inno-

velvilje både fra politisk

vative virksomheder. Det betyder jo, at den slags

side og vedrørende

virksomheder ryger på udenlandske hænder,

den lokale dygtige ar-

siger Carsten Bech og tilføjer:

bejdskraft, som vi har benyttet os af. Næste fase for virksomheden er en endnu

- Vi har ganske enkelt ikke et miljø, der understøtter virksomheder, og det er et meget stort problem. Vi har som innovativ virksomhed svært ved at få hul igennem herhjemme, og så er

så er hans far en rigtig klassisk opfinder spræng-

større model, der skal være omkring tre gange

det jo naturligt, at vi søger ud i verden med vores

fyldt af ideer.

så stor. Men det kræver kapital, og med krisen i

projekt, lyder det fra Carsten Bech.

Grønne teknologier skal hjælpes på vej Det skal gøres lettere for iværksættere at gå fra ide til produkt, mener Anne Grete Holmsgaard, klima- og energiordfører for SF.

er konkurrencedygtigt på hjemmemarkedet –

og vedvarende energi, så virksomhederne tør

og måske har eksportpotentiale.

investere.

- For at komme ud over ”Dødens Dal” ønsker

fossile brændstoffer i el- og varmeforsyningen i

skal være mere gennemskueligt, hvad der skal

2035 – altså slut med bl.a. kul. Det er med til at

til, for at man kan få støtte, og der skal være

skabe en forudsigelighed, så de virksomheder,

færre ”kasser”, så man ikke skal rende fra

der vil investere i vind, halm, solenergi m.m.

Herodes til Pilatus for at få svar. Vurderingen

kan se, at der rent faktisk er et hjemmemarked,

af, om en ide er god nok til at modtage støtte,

siger Anne Grete Holmsgaard.

Dødens Dal – det er her, mange gode ideer fra

skal vurderes af fagfolk, der også tør tænke

iværksættere er endt pga. økonomisk iltmangel

utraditionelt, siger Anne Grete Holmsgaard.

– er et velkendt begreb blandt iværksættere. For

- Vi går efter, at Danmark skal være fri af

vi et program, der kan støtte undervejs. Det

Når det handler om grønne teknologier, er

det kræver en del at gå fra skrivebordets ideer

det også vigtigt, at der kommer nogle klare og

og forskningsresultater til et reelt produkt, der

ambitiøse målsætninger for energibesparelser

Læs om SF’s klimapolitik på: www.sf.dk/klima

F! #2_TEMA_v4 6

26/03/10 11:34:01

Floating power plant Floating Power Plant blev grundlagt i 2004 og har et fuldskala test-anlæg liggende i havet ud for Lolland. Anlægget er forbundet med el-nettet via DONG Energys vindmøllepark ved Vindeby. Elkraftværket vil ifølge beregninger kunne producere el ned til 30 øre pr. kilowatt-time. Det svarer til halvdelen af den el-pris, der er ved havvindmølleparker. Derudover viser virksomhedens indledende forsøg, at bølgekraften kan blive to procent mere effektiv på grund af, at vindmøllerne på platformen får hele fundamentet til at stå mere stille.

Danmark skal være et showroom Nye teknologier skal ikke præsenteres på en Power Point, de skal ses i brug, mener Karsten Hønge, erhvervsordfører for SF.

den måde kan kunder fra udlandet netop se og opleve produkterne i brug. - Samtidig har vi mulighed for at understøtte

Læs om SF’s erhvervspolitik på: www.sf.dk/erhverv

udviklingen i bestemte retninger, som på mange andre måder har en positiv effekt, fx på miljøet og klimaet. Det er jo også en udfordring, andre lande står overfor, så der er et kæmpe mar-

Danmark som et stort show-room for nye teknologier. Sådan ser erhvervsordfører for SF, Karsten Hønge, det danske land.

kedspotentiale, siger Kasten Hønge. For at sikre et hjemmemarked foreslår SF, at offentlige indkøb og investeringer anven-

- Når man som virksomhed skal skaffe

des strategisk til at øge efterspørgslen på nye

udenlandske kunder til sine produkter, er det

iværksættere, der er banebrydende inden for

ikke nok at præsentere dem på en Power Point.

fx udvikling af klima- og velfærdsteknologi. En

Produkterne skal kunne ses og opleves i brug.

procentdel af de offentlige indkøb skal reserve-

Og her kan vi med støtte til virksomhederne

res til iværksættere og dermed give iværksæt-

være med til at bane vejen for nye eksporteven-

tere mulighed for at få fodfæste på markedet.

tyr, forklarer Karsten Hønge. Men det kræver to ting, som skal følges ad.

- Der er rent faktisk en fremtid for fremstillingsindustrien i Danmark. Vi skal bare sikre, at

Nemlig at holde hånden under erhvervslivet og

det ikke er det samme, vi producerer hele tiden,

samtidig sikre, at der er et hjemmemarked. På

men konstant have øje på nye produkter.

Brug for pengepulje SF vil bl.a. arbejde for, at der oprettes en innovationspulje på ½ mia. kr. om året frem til 2015. Pengene skal målrettes ny teknologi indenfor ældreområdet og energi- og klimateknologi. Puljen skal støtte innovationsprojekter, hvor den offentlige sektor i samarbejde med private virksomheder eller aktører opstarter, udvikler eller implementerer innovationsprocesser, der har til formål at udvikle nye teknologiske løsninger.

F! #2_TEMA_v4 7

26/03/10 11:34:05

tema SF vil sikre statslån til private boligejere til energirenovering. Det vil både gavne beskæftigelsen, klimaet og dansk økonomi.

Giv din bolig et Energitjek – spar penge og skab job Hvem vil ikke gerne spare penge på både varme- og elregningen derhjemme – og dermed også reducere hjemmets CO2-udslip? Og så uden at det koster en krone?

- Der er store muligheder for at skabe flere job nu og her ved hjælp af energirenovering. Fx er det oplagt at lave pakkeløsninger i forhold til identiske boliger som fx parcelhuse fra 1960’erne, hvor ejerne altså bliver præsenteret for både forslag til renovering og finansiering. Det kan også fint kombineres med mere dagslys i boligen, og så giver energirenovering en sideeffekt i form af bedre indeklima, siger Anne Grete Holmsgaard, klima- og energiordfører for SF.

Af Gitte Roe Eriksen

Som privatperson vil man på den måde kun skulle have med den

Lyder det som en joke? Nej – det er faktisk en mulighed, der desuden

ESCO-udbyder at gøre, der også står for at hjemtage lånet. Det vil ske

har den ekstra bonus at gavne den hårdt pressede byggebranche.

med privatpersonen som låntager, der så kan trække renterne fra.

SF vil fremme brugen af den såkaldte

Det har indtil videre hovedsageligt været

ESCO-ordning (Energy Service Companies),

offentlige bygninger og større industrivirksom-

der i sin enkelhed går ud på at energirenovere. Og det skal ske ved, at staten udlåner pengene til et såkaldt ESCO-lån. Lånene tilpasses den enkelte energirenovering – det vil sige, har energibesparelserne tjent sig hjem efter fx fem år, får lånet en løbetid på fem år. Går der otte år, ja så får lånet en løbetid på otte år. Lånet gives med en fast rente, så udgiften er kendt på forhånd. Det betyder altså, at den

Den ydelse, man betaler, svarer til de forventede besparelser på energiregningen

heder, der er blevet energirenoveret med ESCO, men i Middelfart har kommunen også været med til at starte ESCO-renovering for private.

Flere arbejdspladser SF har tidligere foreslået, at de penge, der ikke er blevet anvendt i Bankpakke 2, bruges til at sikre statslån til private boligejere og dermed sikre en større udbredelse af ESCO-ordninger. Det er mere end rigeligt til at opstarte en stats-

ydelse, man betaler, svarer til de forventede besparelser på energiregningen, indtil lånet er betalt.

fond til ESCO-lån.

Nye opgaver til byggebranchen

Men hvis ESCO-ordningerne bliver en stor succes blandt boligejerne,

I Danmark er der i øjeblikket kun ca. fem ESCO-virksomheder, men

kan det tal hurtigt blive større.

Statslån vil som minimum sikre 4.000 nye arbejdspladser i 2010.

hos SF foreslår man, at også håndværksfirmaer og lignende får mulig-

Samtidig kommer SF snart med en national handlingsplan for

hed for at tilbyde ordningen under forudsætning af, at de certificeres

energirenoveringer i både offentlige bygninger, private boliger og

til at rådgive om energibesparelser. Det kan fx opnås ved at samar-

virksomheder, der vil sikre energibesparelser på op til 20 procent. Og

bejde med et konsulentfirma på området. På den måde er ordningen

flere energirenoveringer vil både gavne beskæftigelsen, klimaet og

også med til at give liv til byggebranchen.

dansk økonomi.

Kom godt i gang Går du allerede nu med planer om at sænke dit varme- og elforbrug, er der masser af gode råd og tips her: www.energisparebolig.dk www.klimaogenergiguiden.dk www.bolius.dk www.energibolig.dk www.energitjeck.dk

F! #2_TEMA_v4 8

26/03/10 11:34:07

Foto: Colourbox.com

F! #2_TEMA_v4 9

26/03/10 11:34:11

tema

Udsigt

til nyt vindmølleeventyr GPS-sendere til demente, robotkæledyr og vasketoilet til ældre. Blot en lille del af velfærdsteknologier, der både kan skaffe arbejdspladser og sikre velfærden. Af Gitte Roe E riksen

På et besøg i Japan fik Troels Vilms Pedersen

at vi fastholder velfærden for ældre.

tionshåndtering, siger Kasper Hallenborg,

sig et automatisk bad. Han skulle forestille

En holdning han deler med flere, bl.a. SF.

lektor fra Mærsk McKinney Møller Institut-

sig at være sengeliggende og lå i seng med

- Vi skal udvikle og være innovative og ikke

tet ved Syddansk Universitet, der samar-

et solarium-instrumentlignende automatisk

overlade den del til Japan. Vi har et godt test-

bejder med bl.a. København, Frederiksberg

vaskeapparat tilknyttet. Næsten som en slags

marked, så der er gode forudsætninger for at

og Odense Kommuner samt OK Fonden (der

bilvask, husker han. Troels Vilms Pedersen

bygge en virksomhed op, siger Astrid Krag.

arbejder for at forbedre forhold og livskvalitet

er cand.scient.pol. og teamleder på Teknolo-

At der er fokus på velfærdsteknologier, vid-

for ældre, handicappede og svage grupper,

gisk Institut, Center for Robotteknologi. Det

ner en ny uddannelse også om. På Syddansk

automatiske bad var en demo-model stilet til

Universitet bliver der til september 2010 bl.a.

brug i ældreplejen.

udbudt en ny bachelor-uddannelse i velfærds-

der i de kommende år vil rodfæste sig mange

- Det kan sikkert godt lyde skræmmende at

red.) om velfærdsteknologier. Kasper Hallenborg er dog overbevist om, at

teknologi. Universitetet tilbyder også en ba-

nye typer af velfærdsteknologier, mens andre

skulle have et automatisk bad, men man skal

chelor- og kandidatuddannelse i robottekno-

falder fra.

se det i lyset af de gevinster, sådan en tekno-

logi netop med fokus på at skabe teknologiske

logi – og mange andre velfærdsteknologier

løsninger til hospitals- og plejeområdet.

Ingen berøringsangst Ofte bliver teknologi forbundet med en vis

– kan have. For i fremtiden bliver der ikke nok hænder til netop ældreplejen, så der skal fin-

Stadig på forsøgsbasis

des løsninger. Ved at implementere velfærds-

Men selv om vi har

de ældre kunne

teknologier kan man bevare velfærden for de

markedet og struk-

håndtere tekno-

ældre og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for

turen, og uddannel-

plejepersonalet. Så der er mange gevinster at

sesmiljøet opruster,

hente ved at bruge velfærdsteknologier.

så er Danmark ikke nået særligt langt.

Vækst i erhvervslivet

Det meste foregår

Troels Vilms Pedersen mener, at velfærds-

på forsøgsbasis.

teknologier samtidig kan blive Danmarks nye ”vindmølleeventyr”. - Det er en unik mulighed for at skabe

- Mange af de lande, vi normalt sammenligner os

berøringsangst blandt en del borgere – og vil

Vi kan ligeså godt Tjene penge på det, samtidig med at VI fastholdeR velfærden for ældre - Tro e ls V i lms Pe d e rse n , teamle d e r, Ce nte r fo r Rob otte kn o lo gi

logien? - Projekter mange steder viser faktisk, at de ældre på plejecentre og i hjemmet kun synes, det er positivt med

vækst i erhvervslivet. Vi har et struktureret

med, er startet

marked, hvor teknologierne kan bruges – og

langt tidligere. Bl.a.

det er også unikt – det er der ingen andre

i Norge og Sverige har man været i gang langt

også ærekrænkende for nogle at skulle have

lande, der har i samme målestok. Så vi kan

tidligere. Indtil nu har vi primært i Danmark

hjælp til alting. Tidligere ville vi nok møde en

ligeså godt tjene penge på det, samtidig med

arbejdet med arbejdsprocesser og informa-

større skepsis mod teknologien fra >>

ekstra hjælp til selvhjælp. Det er

F! #2_TEMA_v4 10

26/03/10 13:24:46

FOTO: Teknologisk Institut

Sælrobotten Paro Japansk udviklet model af en rigtig babysæl. Den er designet, så den både ligner, reagerer og bevæger sig på samme måde som en rigtig sælunge. Paro er en robot, der kan vække positive følelser, lægge en dæmper på aggressiv adfærd og i nogle tilfælde har vist sig at øge hjerneaktiviteten hos demente borgere. Omkring 100 Paroer bliver i dag brugt på bosteder og i plejecentre rundt om i hele Danmark.

Spiserobot My Spoon er en spiserobot, der kan lette hverdagen for brugere med omfattende funktionsnedsættelse i arme og hænder. My Spoon bliver styret af brugeren via et joystik, der kan betjenes med hænder, fødder eller hage. Robotten kan så tage mad fra skåle og tallerkner og føre det op til brugerens mund. Odense Kommune tester robotten i samarbejde med Teknologisk Institut.

Genoptræningsmåtte Et elektronisk redskab, der gennem leg er med til at genoptræne apopleksi-patienter. Genoptræningsmåtten er udviklet af Entertainment Robotics og er en del af projektet Sund Vækst, der støttes af Syddansk Vækstforum.

Vasketoilet Et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner. Når brugeren er færdig med toiletbesøget, kan tørringen af de nedre regioner klares med tryk på et par knapper på toilettet. Toilettet er blevet testet med succes i Kolding Kommune og bliver med midler fra ABT-fonden nu afprøvet i Roskilde, Ringsted og Slagelse.

F! #2_TEMA_v4 11

26/03/10 11:34:25

tema

FOTO: Colourbox.com

Teknologien skal supplere den menneskelige omsorg - Astrid Krag , ældreordfører

>> personalet i forhold til tab af arbejdsopgaver og job, men i dag er situationen en anden, hvor vi ved, der vil mangle arbejdskraft,

I SF ser man også robotteknologierne fra den positive side. - Det er ikke alle ældre, der synes, det er

ver, at vente med at spise til hjemmehjælpen kommer, men kan spise, når vedkommende er sulten. Det giver langt mere livskvalitet,

og det er svært at rekruttere til sektoren.

rart at skulle have hjælp efter et toiletbesøg.

når man på den måde stadig kan klare ting

Derfor er initiativerne normalt velkomne,

Men i dag er der udviklet et vasketoilet, der

selv. Og det er ikke ensbetydende med, at de

særligt hvis det er trivielle opgaver, som fx

både kan vaske, skylle og tørre. Der findes

slet ikke har brug for den personlige hjælp.

rengøring, forklarer Kasper Hallenborg.

også madrobotter, så brugeren fx ikke behø-

Men teknologien skal supplere den menne-

F! #2_TEMA_v4 12

26/03/10 11:34:32

tema

medlemmerne mener Anja Rosengreen, 41 år, arbejder med ledelsescoaching samt kvalitetsudvikling på det kommunale genoptræningsområde skelige omsorg, siger Astrid Krag, ældreordfører for SF.

Frygt for overvågning Et andet aspekt af berøringsangsten er frygten for overvågning, hvor der umiddelbart hersker en vis frygt for det ukendte i forhold til, om vi

Hvordan får vi gang i væksten i Danmark? Vi skal først kigge på, hvor der er brug for at få mere gang i væksten. Og så skulle vi begynde at overveje, om en omfordeling vil kunne klare nogle af vores problemer? Det private forbrug er accelereret til et fuldstændigt vanvittigt niveau, mens vi er nødt til at skære på omsorg, uddannelse og alle de velfærdsordninger, der adskiller Danmark fra mindre-udviklede samfund. Fx er de fleste børn godt tilfredse, hvis de har det samme som kammeraterne, næsten uafhængig af niveauet. Lighed er vigtigere end luksus, hvis man ønsker at fastholde eller genetablere ansvarlighedsfølelsen hos dem, der bor i Danmark.

sætter for mange systemer op, som løbende kan observere forskellige ting om de ældre. - Her handler det naturligvis om at synliggøre, at fordelene er langt større end ulemperne. Et godt eksempel er nok GPS-trackeren (GPS-sporing af demente), som der har været stor skepsis imod, men efterhånden kan man se, at fordelene omkring tryghed for både per-

Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomheder eller andre, så de kan udvikle sig? Ja, hellere end til banker, der jo blot bruger bankpakker til at fastholde urimeligt høje avancer og bonusordninger, der blot øger grådigheden og den manglende solidaritet, som er vor tids største fare. Mærker du selv krisen? Nej, jeg er hverken rig eller fattig nok til at mærke krisen synderligt. Rejserne er blevet billigere...

sonale, den ældre og pårørende er større end ”overvågningsaspektet”. Men der er stadig et stykke vej endnu, siger Kasper Hallenborg og fortsætter: - Et nyt område, som sandsynligvis vil blomstre meget i det kommende år med lignende problemstilling, er løbende dataindsamling af helbredstilstanden for kronikere. Via observation af helbredsdata fra kropsbårne sensorer kan systemerne løbende følge ”patienternes” fysiske ændringer og varsle, således at man forebyggende kan sætte ind. I sidste ende vil det dog skåne mange ældre med kroniske lidelser for en masse genindlæggelser på hospitalerne.

Kræver investeringer

Andreas Peter Larsen, 22 år, kontanthjælpsmodtager Hvordan får vi gang i væksten i Danmark? Vi må tage stilling til de to store økonomiske udfordringer, vi har lige nu: den stigende arbejdsløshed og det gabende hul i statens finanser. Arbejdsløsheden kan vi løse ved at istandsætte offentlige bygninger. Og underskuddet skal dækkes ind ved at udskyde eller helt skrotte de skattelettelser, som regeringen er kommet med. Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomheder eller andre, så de kan udvikle sig? Ja fx vindmølleproducenter eller andre, der udvikler grøn teknologi. Det ville kunne gøre noget ved arbejdsløsheden i Danmark samtidig med, at vi investerer i, at økonomien bliver mere grøn og miljøvenlig. Mærker du selv krisen? Som arbejdsløs mærker jeg i den grad krisen. Følelsen af at stå op om morgenen uden at der er noget at stå op til, fordi jeg ikke arbejder, er meget demoraliserende. På den anden side er det ikke så slemt, da jeg trods alt er dækket af den unikke sociale model, vi har i Norden.

Spørgsmålet er, om kommunerne, der har ansvaret for ældreplejen, har økonomisk råderum til at investere i velfærdsteknologier? - Har de råd til at lade være?, lyder det kort fra Kasper Hallenborg. - Nogle af projekterne indtil nu, fx støvsugerrobotterne, peger på store besparelser. I Odense Kommune har man gjort forsøg, som peger på 75 procents besparelse på arbejdstiden. Men det er klart, at det kræver en række store investeringer til at starte med, som skal hente sig hjem senere. For at sætte skub i velfærdsteknologier mener SF, at der er brug for en vækstfond. - Vi har jo ABT-Fonden (Anvendt Borgernær

Alex Steinbach, 64 år, folkeskolelærer og fotograf Hvordan får vi gang i væksten i Danmark? Ved bl.a. at fjerne skattelettelserne og lave en aktiv arbejdsmarkedspolitik og sørge for, at ledige får en reel mulighed for at videreuddanne sig, og ikke som nu hvor man ikke har mulig for at komme videre, hvis man har en uddannelse. Skal staten give økonomisk støtte til fx grønne virksomheder eller andre, så de kan udvikle sig? Ja, man skal støtte de grønne virksomheder, så de kan udvikle sig, og derigennem få flere i arbejde.

Teknologi, red.), men den støtter kun op om allerede eksisterende produkter. Vi har også brug for at støtte nye innovative virksomheder, og det kan ske med en vækstfond, så

Mærker du selv krisen? Ja – rigtig meget. Min kone er blevet arbejdsløs efter at have været chefsekretær i staten – en stilling, der er blevet sparet væk. Vi vil gerne flytte, men kan ikke få solgt vores hus.

Danmark kommer i front på dette område, siger Astrid Krag. Læs om SF’s ældrepolitik her: www.sf.dk/aeldre

F! #2_TEMA_v4 13

26/03/10 13:31:12

tema

FOTO: Heidi Lundsgaard

F! #2_TEMA_v4 14

26/03/10 14:23:40

- Jeg vil meget hellere træne hjemmefra i stedet for at skulle hentes i en bus og så køres til genoptræning, fortæller Birger Pedersen, der bruger computer og webcam i sin træning hjemme på stuegulvet.

Gen ptræning via webcam 69-årige Birger Pedersen går til genoptræning efter en blodprop i foden. Træningen foregår til dels via webcam – et ’internetkamera’ – hjemme på stuegulvet. Af Gitte Roe E riksen

I reolen i dagligstuen hos Birger og

Når han har tændt for computer og webcam,

Ingelise Pedersen står der en hvid attachelig-

kan han se sin fysioterapeut, som viser og for-

nende taske. Det er en såkaldt patientkuffert,

tæller, hvilke øvelser Birger skal lave. Trænin-

der for en tid er flyttet ind hos parret i ende-

gen varer en halv time.

rækkehuset i Odense. Når klokken er 14 hver

- Men jeg laver også små simple øvelser de

tirsdag, åbner Birger kufferten, der indeholder

andre dage for at holde gang i blodcirkulatio-

en computer og et webcam (internetkamera),

nen, og det går bedre. Jeg kan godt gå korte

som han tænder. Det er tid til genoptræning

strækninger uden stok, fortæller han.

hjemme på stuegulvet. Sidste år blev Birger Pedersen indlagt på hospitalet, da en kunstig åre i hans ene lår sprang. Under operationen fik han en blodprop i benet – og røg atter på ope-

Betjeningen af

Det er så simpelt, at selv et barn kan finde ud af det

rationsbordet. Efterfølgende

- B i rge r Pe d e rse n

begyndte han et genoptræ-

kufferten har han ikke haft vanskeligheder ved. - Det er så simpelt, at selv et barn kan finde ud af det. Den anden genoptræningstid foregår

Velfærdsteknologi i Odense Sidste år vedtog Odense Byråd at øge den samlede ramme til velfærdsteknologi fra 8 mio. til 20 mio. i perioden 2009-2012. Kommunens indsats sker i et tæt samarbejde med Region Syddanmark, SDU og andre regionale partnere, bl.a. i den regionale satsning på velfærdsteknologi. Odense Kommunes satsning er afgrænset til socialog sundhedsområdet, hvor der vurderes at være størst umiddelbart potentiale. Indtil videre har kommunen implementeret robotstøvsugere i plejesektoren og GPS-sendere til demente. Man er desuden ved at teste patientkufferter i forhold til genoptræning. Kommunen har lejet 15 kufferter af den lokale virksomhed Medisat, der udvikler telemedicinske løsninger, og støtter på den måde driften og udviklingen af virksomheden. Kufferterne tilbydes borgere, der har fået tildelt genoptræning. Forsøget er støttet af ABT-Fonden – Anvendt Borgernær Teknologi. Læs mere på www.abtfonden.dk

ningsforløb, der startede på hospitalet, og som

på et genoptræningscenter. Birger Pedersen

nu fortsætter hjemme. Allerede ved det første

bliver hentet hver torsdag og bliver kørt til cen-

hjemmebesøg af kommunens fysioterapeut

teret. Bussen skal samle flere op, så der bliver

fik Birger Pedersen tilbud om en patientkuf-

brugt en del tid på transport. Birger Pedersen

fert, så han kunne træne hjemmefra den ene

bliver hentet omkring 12.30 og er hjemme

gang af de to genoptræningstider, han har fået

igen ved 15.30-tiden – kun den ene time går til

Kommunikation over afstand

bevilliget.

træning.

Virksomheden Medisat har udviklet telemedicinske løsninger, bl.a. patientkufferten. Den indeholder en video, der giver patient og behandler mulighed for at kommunikere over afstand. Patientkufferten gør det muligt at udskrive patienter med fx. KOL (rygerlunger) tidligere i forløbet og flytte en del af behandlingen hjem til dem selv. På den måde frigiver sygehuset sengepladser, og patienten undgår lang tids indlæggelse på sygehuset. Patientkufferten har været en central del af et KOL-projekt på OUH Svendborg Sygehus. Og her har der været stor tilfredshed blandt de patienter, der har haft lejlighed til at prøve kufferten. Kufferten kan endvidere benyttes til hjertepatienter og til genoptræning. Læs mere på www.medisat.dk

- Jeg vil meget hellere træne hjemmefra i

- Jeg synes, jeg får det samme ud af det, hvad

stedet for at skulle hentes i en bus og så køres

enten jeg træner hjemme eller på centeret, og

til genoptræning, hvor vi er flere. Jeg føler mig

derfor vil jeg da hellere træne hjemme og slippe

jo ikke så gammel, det er bare det ben, der skal

for transporten. Det er meget lettere – og så

gang i, fortæller Birger Pedersen.

slipper jeg også for at være væk så længe.

FOTO: Heidi Lundsgaard

F! #2_TEMA_v4 15

26/03/10 11:34:45

- Danmark er ved at blive grundlæggende æn-

LANDSMØDE

dret til et samfund, hvor dem, der har penge, kan købe sig til ydelser, mens resten bliver ladt tilbage. Det er dét, kampene mod de andre partier handler om, siger Villy Søvndal i dette interview op til SF’s landsmøde.

Kampen om magten SF har aldrig været tættere på magten i Danmark. Derfor er de politiske kampe blevet brutale, og fejltrin udnyttes med det samme. Evnen til sammenhold er vigtigere end nogensinde, siger Villy Søvndal i dette interview til F! op til årets landsmøde. Af Ma rie Schul t z

- Det har været et fantastisk år for SF siden

os et krav om at være sikre, når vi udtaler os

ændret til et samfund, hvor dem, der har

sidste landsmøde. Vi har fordoblet vores

om konkrete sager, siger Villy Søvndal.

penge, kan købe sig til ydelser, mens resten

mandater ved to valg, både ved Europa-Parla-

Han forstår derfor godt, at nogle SF’ere

mentsvalget og kommunal- og regionalvalget.

reagerede på Holberg-sagen, men han havde

Og vi oplever en fortsat medlemstilgang og

foretrukket, at folk havde ringet til ham i

satte for nylig – igen – medlemsrekord, siger

stedet for at udtale sig

SF’s formand Villy Søvndal.

til medier.

SF er rykket op til de store i dansk politik.

- Jeg foretrækker,

Til de partier, der kæmper om magten over

at man ringer og siger

Danmark. Her er kampene hårdere, og fejltrin

’hvad er det, der sker

og sårbarhed udnyttes med det samme.

her’, så vi kan få en snak

SF’s år har indeholdt sejre, men det har

om det internt. Udtaler

bliver ladt tilbage. Det er dét, kampene mod de andre partier handler om. Undervejs i dé kampe diskuteres det, om SF har rykket sig

Jeg er i politik for at få Lars Løkke og Pia Kjærsgaard væk fra magten og for at forandre Danmark

på retspolitikken. Er SF gået til højre på retspolitikken? - Nej, det er vi ikke. Det er rigtigt,

ikke været en dans på roser. SF’ere har ved

man sig eksternt, er det

nogle sager kritiseret partiet offentligt. Villy

helt afgørende, at vi ikke

Søvndal fremhæver selv sagen omkring et

putter negativt ladede

møde på Holberg-skolen i København som

tillægsord på hinanden.

særligt ærgerlig.

Det er dybt forkert og sårende, uanset hvem

i Københavns gader i et omfang, vi ikke har

man forsøger at stemple, siger Villy Søvndal.

oplevet nogensinde før. Og vi skal selvfølgelig

Hvorfor udtaler du dig så hurtigt? - Sådan er min virkelighed. Medierne kører hurtigt, og vi skal være med i det tempo. Det er helt nødvendigt, at SF er i stand til at

- V i lly S ø v n d al

at vi har været optaget af kriminalitet. Men der har været skudt

give svar på nogle meget konkrete problemer

Sikring af den fælles velfærd - Vi har et projekt, der handler om at sikre

reagere lynhurtigt i den medieverden, vi har.

Danmarks fælles velfærd i fremtiden. Forud-

Det er det, der gør, at vi er til stede i de vig-

sætningen for det er, at vi vinder næste valg.

tige debatter i Danmark. Men vi skal pålægge

Danmark er ved at blive grundlæggende

for de mennesker, der bor i København og er nervøse for deres børn og pårørende. Der er det et politisk partis pligt at reagere. Men kan SF’s retorik ikke gøre tingene værre?

F! #kommunalpol_v1_b.indd 16

26/03/10 11:27:10

- Jeg er ikke træt af politik. Men efter 24 år har jeg oplevet så meget, at jeg nu ser rigtig meget frem til en fredeligere dagligdag. Hvor jeg ikke er den sidste til at se en udstilling mere. Men hvor jeg får bedre tid til at invitere venner og familie, læse bøger, strikke, ja, simpelthen tid til helt almindelige ting, siger SF’s tidligere kommunalpolitiker, Helene Lund.

vokser op nedefra

- Det skal man selvfølgelig altid overveje. Men jeg tror, at en så skærpet situation, som

var meget imod, osv. osv., siger Villy Søvndal. - Jeg er i politik for at få Lars Løkke og Pia

FOTO:Claus Bjørn Larsen/Polfoto

Demokrati

men, hvis vi skal sikre vores fælles velfærd. - Vi er i fuld gang med at forberede et rege-

vi har oplevet i Købehavn, kræver, at man ud-

Kjærsgaard væk fra magten og for at forandre

ringsskifte sammen med Socialdemokraterne,

taler sig meget klart. Det har altid været en

Danmark. For at give bedre forhold for dem,

fx gennem fælles udspil. Min ambition for SF

fantastisk kvalitet at kunne færdes i tryghed

der har det svært. Vi skal forsvare vore syge

er, at vi har sådan en styrke, så vi ikke alene

selv i storbyerne. Det skal vi forsvare. Sam-

og ældres ret til hjælp og omsorg. Vi skal skabe

kan mene det rigtige, men også er i stand til at

menlign bare med andre storbyer i verden.

et samfund, der satser på børn og unge, sæt-

gennemføre det i regeringssammenhæng. Vi

ter aktivitet i gang, så vi kommer ud af den

er ikke i mål endnu. Men vi nærmer os mere

litik. Det bliver vi ved med. På den ene side

nuværende, kæmpe krise, vi befinder os i. Vi

og mere og er definitivt på rette vej. Men skal

mener vi, at folk skal straffes, hvis de skyder

skal gøre Danmark til et grønt foregangsland,

det lykkes, kræver det sammenhold, og at vi

i gaderne. Men på den anden side mener vi, at

hvor vi satser på grøn teknologi. Vi skal satse

passer på hinanden i de voldsomme politiske

det, der forhindrer kriminalitet i et samfund,

på en stærk alliance med progressive lande i

slag, SF med sikkerhed kommer ud i. Vi skal

er, at folk får mulighed for at uddanne sig, at

verden og internationale organisationer. Ikke

fortsætte kampen sammen.

der er job til de unge, at man ikke efterlades i

som Fogh-Løkke-Kjærsgaard alliere os med den

fattigdom, osv.

yderste højrefløj.

SF’s landsmøde afholdes i år den 23.-25. april i

Absurd at sammenligne SF med DF

Krisen kræver hårde prioriteringer

menter og tilmeld dig på: www.sf.dk/lm

Nogle partier og medier beskylder med jævne

Hvorfor er magten og magtovertagelsen så vigtig

mellemrum SF for at ligne Dansk Folkeparti.

for dig?

- SF har altid gået på to ben i sin retspo-

Odense. Læs mere om mødet, download doku-

Det er totalt absurd, mener SF-formanden og

- Den krise, vi står i, viser netop, hvor vig-

peger på, at andre partier har interesse i at

tigt det er, hvem der har magten i Danmark.

dyrke sådanne myter.

Lars Løkke og Pia Kjærsgaard vil besvare

- SF er Dansk Folkepartis absolutte

krisen med at beskære de offentlige budgetter.

modsætning. Vi værner om stærke fælles-

Det siger vi nej til, fordi det vil ramme syge,

skaber i den offentlige sektor, vi vil forbedre

gamle, børnene og skolerne. Vi er enige i, at

forholdene for de fattigste ved bl.a. at fjerne

krisen kræver hårde prioriteringer. Men vi vil i

de lave takster, vi kæmper mod klimaforan-

stedet udskyde nogle indkøb – fx milliarddyre

dringerne, mens DF er det klimafornægtende

kampfly – udskyde nye skattelettelser i form

parti, vi ønsker, at integrationen i Danmark

af den bebudede hævelse af topskattegrænsen

lykkes, mens DF konstant lægger spærrer ud,

1. januar 2011, og vi foreslår, at de, der har

for at det ikke skal lykkes, og DF var med til

allermest, bidrager mere. Men vi siger også, at

at sende Danmark i krig i Irak – en krig, vi

det kommer til at kræve noget af os alle sam-

Forventninger til landsmødet - Jeg glæder mig meget til landsmødet. Og jeg glæder mig til at få input til, hvordan vi får Danmark ud af krisen. Vi skal bl.a. have diskussioner omkring jobs, bæredygtig vækst og ny velfærd – det, håber jeg, kan give interessante løsningsforslag. - Et landsmøde er en fantastisk oplevelse. Jeg kan huske første gang, jeg var til landsmøde – jeg tror, det var i 1977. Der fik jeg fornemmelsen af ”ja, vi vil!”. Vi er hundredvis af mennesker, der vil det samme: Vi vil skabe et mere solidarisk og retfærdigt samfund. Det er en fantastisk fornemmelse.

F! #kommunalpol_v1_b.indd 17

26/03/10 11:27:16

sf på borgen

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Fremskridt for folket Fem musketerer stod sammen mod store pengeinteresser for at sikre alle danskeres adgang til it. Den skal nemlig sikres uanset økonomi eller geografi, mener SF’s it- og teleordfører, Hanne Agersnap Af Rosa Jue l Nord entoft

- Den dybe tallerken får heller ikke så meget

Hanne Agersnap kan fortælle historien

opmærksomhed, den er jo opfundet, siger

om, hvordan store pengeinteresser, en lusket

Hanne Agersnap, SF’s it- og teleordfører, om

lobbyist og fem musketerer spillede forskel-

det, at hendes politiske område ikke fører

lige roller i en sag, som den siddende minister

kioskbaskere med sig. Hun forklarer, at man

på området trak i langdrag. Sagen om, at

skal se it- og teleområdet som en nødvendig

borgerne ikke skal betale licens til et specifikt

infrastruktur på linje med kloaknettet og

computerprogram blot for at kunne læse et

el-nettet.

vedhæftet dokument i en e-mail fra det of-

- Du kunne måske godt undvære strømmen, så havde du ilden eller noget andet. Men det samfund, vi har i dag, kan kun fungere, Og ligesom vi gerne ser, at kloaknettet virker, så er de fleste af os ikke interesserede i detaljerne: Når vi trækker i snoren, skal skid-

IT-ordføreren går beredvilligt i gang med at forklare forløbet. Hun er ellers hverken en udpræget it-nørd eller har en mangeårig politikerkarriere bag sig. Faktisk meldte hun sig først ind i SF efter folketingsvalget i 2001. - Det var en katastrofe, da vi fik den borger-

tet så at sige bare fungere. Derfor kunne man

lige regering. Jeg arbejdede i u-landssektoren

godt tro, at it-området ikke byder på væsent-

med miljøområdet og sad bl.a. i forretningsud-

lige politiske sværdslag. Men det gør det.

valget for organisationen Forum for Energi og Udvikling, som stod på Anders Foghs liste >>

- Det er uhørt, at kommunikation fra det offentlige forventer, at borgerne har en særlig dyr software-løsning, siger Hanne Agersnap, SF’s it- og teleordfører, om baggrunden for den sag, hun kæmpede om fælles, åbne standarder på computerprogrammer.

F!# sf på borgen_v1_d.indd 18

26/03/10 11:32:10

FOT: Peter Sørensen

hvis it-infrastrukturen virker.

fentlige.

Det samfund, vi har i dag, kan kun fungere, hvis itinfrastrukturen virker. - Han n e Agersn ap, it- og teleord fø re r

Jeg synes, det er en urimelig mistillid, der gennemsyrer hele det system, de arbejdsløse trækkes igennem - Eigil Andersen

FOT: Peter Sørensen

F!# sf på borgen_v1_d.indd 19

26/03/10 11:32:16

>> over råd og nævn, der skulle nedlægges. Det

- Fx er det meget vigtigt med el-biler, at vi

noget. Så i 2006 besluttede oppositionen og DF,

var en total vendetta mod det, der stod mit

får en standard for opladnings-stationer. Så

at man skulle bruge åbne standarder i udveks-

hjerte nær. Derfor blev jeg medlem.

man ikke køber en el-bil, der kun kan oplades

ling af digitale informationer mellem borgerne

på hver anden opladnings-station. Tænk bare

og det offentlige. Regeringen kunne så under

ening. Hun blev formand, stillede op til kom-

på støvsugerposer. Dem er der ikke en stan-

debatten se, at den ville komme i mindretal, så

munalvalget og blev siden valgt ind i Lyngby-

dard for. Derfor kommer du så tit hjem med et

den endte med at støtte vedtagelsen.

Taarbæk kommunalbestyrelse i 2005. To år

fejlkøb, udbryder hun.

Hanne Agersnap blev aktiv i sin partifor-

senere blev hun valgt ind i folketinget. Trods

Fælles standarder på

De åbne standarder dækkede

Vi lavede en musketer-ed

sin erfaring på u-landsområdet og interesse

computerområdet er

for sundhedspolitik endte hun på it-området,

derfor hensigtsmæssige.

da ordførerskaberne skulle fordeles. Derfor

I lang tid har it-produ-

kan hun i dag fortælle om sagen om ’åbne

centen Microsoft siddet

- Ha n n e Ag e rs n a p , i t - o g

standarder’, det store politiske sværdsag.

tungt på området, hvil-

te le o rd fø re r

ket er konkurrencefor-

over en række forskellige områder, herunder offentlige hjemmesider og journaliseringssystemer. Men for dokumenter, skrive- og regneprogrammer som Word og Excel mente man ikke, der fandtes en standard. - Men det gjorde der, siger Hanne

Uhørt monopol på it

vridende. Samtidig har

’Åbne standarder’ er opskrifter på, hvordan

Microsoft kunnet indkassere store summer på

computerprogrammer laves, så andre produ-

licenser til deres computerprogrammer, som

en midlertidig periode frem til oktober 2009

center kan sikre, at nye produkter kan læses

mange computere-brugere ser sig nødsaget

kunne benytte to forskellige standarder: Enten

og forstås af programmer, der følger de givne

til at købe. Hanne Agersnap påpeger, at det er

den Microsoft brugte, som ikke var åben, eller

standarder. Fx dokumenter til computere,

derfor, at stifteren af Microsoft, Bill Gates, i

den ’it-græsrødderne’ bruger.

som alle – uanset computerprogram – kan

dag er blandt verdens rigeste mænd.

bruge. Hanne Agersnap kommer med et sammenlignende eksempel:

- Allerede i 2003 lovede Microsoft, at de ville lave en åben standard. Men der skete ikke

Agersnap. Alligevel blev det i 2007 besluttet, at man i

- Vi har hele tiden sagt, at to standarder er spild af tid. Men undervejs vendte regeringen og ville gå efter to standarder. Hvis man tager

F!# sf på borgen_v1_d.indd 20

26/03/10 11:32:22

sf på borgen

Hanne Agersnap • Bor i Virum FOT: Peter Sørensen

• Uddannet cand.scient. i kulturgeografi

og videreuddannet i psykologi

• Har arbejdet som konsulent

på u-landsområdet

• Medlem af SF i 2001 • Valgt til Folketinget for SF i 2007 • It-, tele-, forsknings- og

indfødsretsordfører

God stemning på Borgen - Jeg er glad for stemningen herinde, den har overrasket mig meget. For trods de lidt stive former er debatterne i folketinget gode, og vi har mange spændende diskussioner i gruppen – og hjælper hinanden.

lavede en musketer-ed: Vi stod sammen om

dokumenter, er et skridt på vejen til at få flest

det papir.

mulige med på it-vognen. For ikke at tale om

- Vi havde flertal og kunne egentlig bare

den støtte, SF vil give for at flere generelt får

lave et beslutningsforslag uden om regerin-

bedre it-kompetencer. Men det skal også rent

gen og få det vedtaget i folketingssalen. Men

teknisk overhovedet være muligt at gå på

da det er meget teknisk, lod vi være. I stedet

internettet. Og for alle borgere i landet – vel

indkaldte jeg til en forespørgselsdebat.

at mærke uden at det skal tage en evighed at

Igen lod ministeren ikke høre fra sig. Til

står til regeringen og dens højhastigheds-

peformand, Ole Sohn, som formelt er Hanne

kommision. Den foreslår nemlig, at kun 80

Agersnaps chef, fik besøg af en person, der

procent af befolkningen får en høj hastighed

prøvede at gå udenom Hanne Agersnap for at

frem til 2013. Resten må vente. Det er proble-

påvirke beslutningsprocessen.

matisk, mener it-ordføreren.

- Én, Microsoft havde hyret, fordi han stod

to, hvoraf den ene er fra et næsten-monopol, så vil den jo vinde kampen. - Og der synes jeg simpelthen, det er uhørt, at kommunikation fra det offentlige forventer, at borgerne har en særlig dyr softwareløsning.

- Hvis du fx er selvstændig arkitekt, behø-

SF nær, gik til Ole for at forklare, at SF’s ord-

ver du ikke nødvendigvis bo i et byområde,

fører ”ikke havde valgt den rigtige holdning”

men du er nødt til at have en høj hastighed,

i den her sag. Ole forklarede ham så, at han

hvis du skal kunne sende tegninger eller ani-

havde fuld tillid til sin ordfører på området.

mationer af bygninger frem og tilbage.

Det var jeg jo glad for.

- Eller fx inden for telemedicin, hvor du kan

Tiden gik, ministeriet var stadig tavst, og

lave behandlinger i hjemmet, men stadig have

datoen for forespørgselsdebatten i januar 2010

overvågning inde fra centralsygehuset. Så skal

nærmede sig. Men så endelig kom der lyd. - Det var meget stressende, for de indledte forhandlinger med os to-tre dage før debatten. Og der blev forhandlet flere gange hver dag.

Fem musketerer og en lusket lobbyist

klikke sig rundt på nettet. Dog ikke hvis det

gengæld hørte SF fra en anden. For SF’s grup-

De fem musketerer holdt sammen og orien-

du kunne sende oplysninger fra fx et dialyseapparat, du har derhjemme, til sygehuset. Så hastigheden skal være høj nok, ellers kan den affolke yderområderne i Danmark. - Det er et samfundsmæssigt hensyn:

Da det blev oktober 2009, forsøgte Helge San-

terede løbende hinanden om forløbet, mens en

Hvordan skal Danmark indrettes? Skal det

der at trække tiden ud.

endelig afgørelse hastigt nærmede sig, og hvor

være sådan, at der kun er strøm, kloakker og

regeringen accepterede de fleste krav.

infrastruktur i byerne – eller skal man også

- Grunden til, at det er vigtigt at få igennem nu her i foråret 2010, er, at Statens og Kom-

- Til sidst, fem minutter før vi gik ned til

kunne bo på landet? Det synes vi i SF, at man

munernes Indkøbsaftaler har nogle tre-årige

forespørgselsdebatten, blev vi enige med dem.

skal kunne, og så må vi også sikre infrastruk-

licensaftaler med Microsoft, der skal fornyes.

- Beslutningen betyder, at det offentlige

Så det er vigtigt, at institutioner og styrelser

ikke længere presser borgere og virksomhe-

ved præcist, hvilke regler de skal følge, når

der til at købe dyre licenser, og den betyder

om det i den nærmeste fremtid, og det er vi

de skal forny aftalerne – herunder om de kan

besparelser i det offentlige, fordi man kan

klar til at tage, slutter it-ordføreren smilende,

spare penge.

gå væk fra udelukkende licensbehæftede

mens hun kaster et blik på sin imaginære

produkter.

musketer-kåre.

De fem it-ordførere fra oppositionen og

turen der, siger Hanne Agersnap. - Der kommer til at stå et stort politisk slag

DF begyndte at arbejde tættere sammen. De lavede et papir om, hvad de mente, der skulle

Høj hastighed i hele landet

gøres. Men regeringen forsøgte at splitte dem.

At kommunikationen fra det offentlige nu

- Vi kaldte os så for ’musketererne’, fordi vi

er forbedret med de åbne standarder på

Læs om SF’s it- og telepolitik på: www.sf.dk/it

F!# sf på borgen_v1_d.indd 21

26/03/10 11:32:26

FOTO:I-Stock

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

JA / NEJ

Nytter det at nedsætte den kriminelle lavalder?

Fører nedsættelsen af den kriminelle lavalder til 14 år til mere eller mindre kriminalitet, og bliver de unge kriminelles løbebaner værre eller bedre? Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s retsordfører, og Peter Skaarup, DF’s næstformand og retsordfører, har hver deres holdning til spørgsmålene.

F! #2_versus_karina_peter_v1_b.indd 22

26/03/10 11:37:37

FOTO:I-Stock

versus

Karina Lorentzen

Peter Skaarup

Kære Peter >

< Kære Karina

Al tilgængelig viden fortæller os, det ikke nytter at sætte den

Du skriver i dit indlæg om: ”når SF kommer til magten”. Ja, der

kriminelle lavalder ned. Vi mener, man skal gribe konsekvent ind

blæser nye vinde i det tidligere basisdemokratiske parti, hvor et-

overfor unges kriminalitet – men ikke med straf. For jo tidligere vi

hvert princip åbenbart er til salg, så man kan komme til magten.

stempler børn som kriminelle, fører dem igennem retssystemet og

Men i forhold til at sænke den kriminelle lavalder handler det

fængsler samt giver dem pletter på straffeattesten, så de ikke kan få

om at få et redskab til i værktøjskassen, som kan forhindre unge

praktikpladser eller fritidsjob, jo tidligere fasttømrer vi en kriminel

mennesker i at drive ud i kriminalitet, når den unges forældre og

identitet, der gør det svært at komme på ret spor igen. Regeringens

kommune svigter.

egen ekspertkommission har afvist en nedsættelse og anbefalet

En lavere kriminel lavalder kan gøre, at vi får fjernet den unge

bedre forebyggelse som det kritiske indsatsområde. SF vil føre den

fra sit betændte miljø, får ham sat på rette spor og får forhindret

kriminelle lavalder tilbage til 15 år, når vi kommer til magten. Vi vil

yderligere grov kriminalitet. Samtidig både kan og bør man starte

bruge pengene på at opprioritere forebyggelsesindsatsen og sætte

resocialisering af den unge kriminelle fra dag ét efter anholdelsen.

tidligt ind over for udsatte børn og unge – ikke på at bringe børn for

SF derimod vil lade stå til, så noget er trods alt som det plejer i

domstole eller sætte dem i fængsel. Hvilke argumenter har DF for at

Socialistisk Folkeparti.

nedsætte lavalderen? Venlig hilsen Karina

Kære Peter >

Venlig hilsen Peter

< Kære Karina

Hvis DF virkelig er optaget af at få de unge på rette spor og forhin-

Først vil jeg takke dig for din ærlighed i forhold til projekt ”SF”. Du

dre grov kriminalitet, så er lavere kriminel lavalder et skridt i den

skriver, at du mener, at alt handler om forebyggelse, og at du ikke

forkerte retning. SF vil gerne se på nye værktøjer til værktøjskas-

tror på fængslinger, som hverken præventivt virkende foranstalt-

sen – men hvorfor ikke vælge et, der virker? SF foreslog sidste år

ning eller som opbevaringssted for kriminelle, der ellers ville være

et konfliktråd som alternativ sanktionsmulighed for unge under 18

til fare for deres omgivelser. I skrivende stund kan man ellers læse,

år. Konfliktmægling mellem offer og gerningsmand virker. Det er

at gaderøverierne er eksploderet i Danmark og især i København,

veldokumenteret i udlandet.

hvilket vi ved, i høj grad skyldes, at indvandrere og efterkommere

Samlet har de initiativer, vi har taget for at forebygge ungdoms-

er voldsomt kriminelle i sammenligning med danskerne og derfor

kriminalitet over de sidste 20-30 år, virket, og udviklingen er gået i

også sigtes for ca. to tredjedele af den grove ungdomskriminalitet i

den rigtige retning. FN anbefaler da også, at lavalderen sættes op.

København: Vi vil ikke, som du mod bedre vidende skriver, fængsle

Ikke ned – som ellers var statsministerens udlægning. De grundlæg-

børn, men fjerne dem fra deres kriminelle miljøer og holde dem un-

gende problemer med ungdomskriminalitet kan kun løses via den

der opsyn af pædagoger. Socialistisk Folkeparti er derimod ligeglad

forebyggende og resocialiserende indsats. Ikke den kriminelle laval-

med ofrene, men vil give de kriminelle bedre vilkår. Det efterlader

der. Hvorfor vil DF sætte børn i fængsel, når vi ved, det ikke virker?

trods alt vælgerne med et klart valg.

Venlig hilsen Karina

Kære Peter >

Venlig hilsen Peter

< Kære Karina

Det er ærgerligt, at du ikke vil lytte til dem, der ved noget om ung-

Jeg er skam yderst lyttende, hvorfor jeg også er klippefast i troen

domskriminalitet – debatten om den kriminelle lavalder er alt for

på, at kriminelle børn og unge skal fjernes øjeblikkeligt fra deres

vigtig til at blive reduceret til signalpolitik. SF har foreslået sankti-

miljøer, når det går galt. I skrivende stund er det ikke længe siden, at

onsmuligheder, som, vi ved, virker, men DF har stemt nej, ligesom

to unge blev stukket ned ved Herlev Gymnasium, og det er netop den

DF heller ikke tiltrådte SF’s forslag om bedre vilkår for ofre. Hvad

slags, som skal stoppes i opløbet ved at indføre ungdomssanktioner.

vil DF egentligt? For allerede nu er der vidtrækkende muligheder

Københavns Kommune har eksempelvis valgt at bruge hundreder af

for at tage fat i kriminelle unge under 15 år, fx at placere dem under

millioner kroner på ungdomshus til voldelige unge og finansiering af

fængselslignende forhold. Når den rigtige indsats ikke altid gøres

klublokaler til venstrefløjsekstremister krydret med dybt uansvarlig

fra start, hænger det bl.a. sammen med det pres, VKO har lagt på

budgetpolitik, hvilket viser, at kommunerne ikke mangler penge,

kommunerne, og som I vil forøge med den kommende nulvækstplan.

men tværtimod alt for ofte bruger dem forkert. Ni ud af ti tvangs-

Vi ser stadig, at tvangsanbringelserne ikke bruges sidst på året,

fjernede børn i netop den socialistisk drevne Københavns Kom-

fordi kassen er tom. Endelig passer det ikke, at børn ikke kommer i

mune er af udenlandsk herkomst, hvilket jo skyldes den uansvarlige

fængsel – der har aldrig siddet så mange børn i voksenfængsler som

indvandringspolitik indtil 2002, som blev drevet af blandt andet

nu, fordi de mangler andre tilbud.

Socialistisk Folkeparti. Venlig hilsen Karina

Venlig hilsen Peter

Læs om SF’s retspolitik på:

www.sf.dk/retspolitik

F! #2_versus_karina_peter_v1_b.indd 23

26/03/10 11:37:39

xxxxxxxx EU

En generation på kanten Krisen har ramt de unge hårdt. I Europa er mere end 5,5 millioner unge arbejdsløse, og fremtiden ser dyster ud. Der er brug for fælles europæisk handling, mener SF’s Emilie Turunen, der med en ny EU-rapport tager livtag med problemet. Af Ta s ja Pa rize

Skal de unge komme helskindet gennem den

dag er næsten hver anden spanier under 25 år

nødt til at have specielt fokus på i arbejds-

økonomiske krise, der har kastet millioner

arbejdsløs. Når højkonjunkturen brager løs,

markedspolitikken.

af dem ud i arbejdsløshed, kræver det mere

er det de unge, der høster gevinsten i form af

end blot en god balancegang. Det er de fleste

job, bolig og velstand, og tilsvarende rammes

Afhængige af forældre

deltagere enige om ved Den Grønne Gruppes

de hårdt, når krisen kradser og efterspørgslen

Ledigheden blandt unge kombineret med

konference om ungdomsarbejdsløshed, der

på arbejdskraft daler.

vanskeligheden ved at få en bolig betyder, at

afholdes et par kilometer udenfor Barcelonas

- Vi så det ske i 1980’erne, hvor store dele

mange unge stadig er afhængige af deres for-

centrum. Og det er ikke nogen tilfældighed, at

af en ungdomsgeneration blev tabt. Og det

ældre. I flere sydeuropæiske lande, hvor unge

konferencen afholdes netop her.

må ikke ske igen, fastslår SF’s Emilie Turunen

ikke kan få understøttelse, bliver de nødt til

og henviser til undersøgelser, der viser, at

at blive boende hjemme, indtil de er omkring

det er også det land i Europa, hvor de unge er

længere tids lediggang for debuttanter på

30 år. I Frankrig har de unge under 25 år

hårdest ramt af krisen. Frem til 2007 oplevede

arbejdsmarkedet er en dårlig start på en frem-

ikke samme rettigheder som andre ledige og

byggebranchen en gigantisk vækst – i 2006

tidig karriere. Unge arbejdsløse er i højere

derfor heller ikke ret til nogen form for un-

blev der i Spanien bygget flere boliger end i

grad ramt af depression, dårligt selvværd og

derstøttelse. Og i Danmark har unge under 25

Frankrig, Italien og Tyskland tilsammen. Op

kriminalitet end unge, der har fået en ordent-

år kun ret til halv dagpengesats. Det er dybt

mod hver 7. spanier havde job indenfor byg-

lig start på arbejdsmarkedet. Og jo længere

diskriminerende, mener Emilie Turunen.

geriet, og da boblen bristede, stod en meget

tid de unge går ledige, des mindre attraktive

stor gruppe unge ufaglærte uden arbejde. I

er de for arbejdsgiverne, som foretrækker at

18 år som voksne og uafhængige af deres

ansætte de unge, der i den mellemliggende pe-

forældre, og på den anden side bliver de

riode er blevet færdige med deres uddannelse.

behandlet som børn. Jeg mødte for nylig en

Ikke alene er Spanien EU’s formandsland,

Har mennesker med handicap ret til en handicapvenlig bolig?

De fælles europæiske erfaringer kræver

- På den ene side betragter vi unge over

dansk tømrer på 24 år, der havde fast arbejde

fælles europæiske løsninger, mener Emilie

og egen lejlighed. Men efter krisen er han

Maj: Rapporten færdigbehandles i Beskæftigelsesudvalget Juli: Afstemning om rapporten ved plenarsamling i Strasbourg Herefter er EU-Kommissionen forpligtet til at svare på rapporten og iværksætte nye initiativer fra rapporten

Turunen, der som medlem af Europa-Par-

blevet arbejdsløs, og på grund af den halve

lamentets Beskæftigelsesudvalg har taget

dagpengesats har han ikke råd til at betale

initiativ til en ny EU-rapport om ungdomsar-

sine udgifter, og han må derfor gå tiggergang

bejdsløsheden i EU.

hos sine forældre, siger hun.

ressourcer gå tabt. Siden 1980’erne har der

Unge som billig arbejdskraft

Læs mere om rapporten på: www.sf.dk/emilie

været en bred anerkendelse af, at de unge

I flere europæiske lande udnytter arbejds-

er en særlig sårbar gruppe, som man bliver

giverne de unges desperation og benytter

Tidsplan for rapporten

- Vi har ikke råd til at lade så mange

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 24

26/03/10 11:43:56

EU FOTO: Michael Fuller

Vi har ikke råd til at lade så mange ressourcer gå tabt - E mi li e Tur un e n , EU- par lame nt ar i ke r fo r S F

ulønnede praktikordninger, der end ikke fungerer som springbræt til arbejdsmarkedet.

her og nu, mener Emilie Turunen. - Man kan ikke oversætte den danske

For de unge ansættes til at udføre et stykke

model til andre lande, men man kan bruge

arbejde uden den ansattes rettigheder, og ef-

nogle af de bedste ideer ved modellen. Vi har

ter 6 måneder eller mere siger virksomheden

en konstant ret til uddannelse og social sik-

farvel og ansætter en ny praktikant. Derfor

kerhed, og omvendt så har en arbejdsgiver ret

har flere NGO’er og fagforeninger dumpet

til at fyre og ansætte. Det er nogle mekanis-

ordningen, fordi den i mange lande i stedet

mer, som er rigtigt vigtige, ellers får man et

for at forbedre de unges muligheder har skabt

meget fastfrosset arbejdsmarked. Selvfølgelig

et alternativt arbejdsmarked uden beskyttelse

skal der være social sikkerhed, ellers bliver

af de unges rettigheder.

det som mange steder i Europa, hvor man kun har indført fleksibilitet uden sikkerhed.

Sydeuropæisk pessimisme Ifølge undersøgelser går de skandinaviske

En europæisk ungdomsgaranti

unge mere sorgløst gennem en arbejdsløs-

I Storbritannien og i Norge har man indført

hedsperiode end deres fæller i fx Spanien,

en ungdomsgaranti, som Emilie Turunen an-

Frankrig, Litauen og Ungarn. Det skyldes

befaler indføres i alle europæiske lande. Unge

blandt andet de unge nordeuropæeres

bør højst gå ledige i seks måneder, og herefter

bevidsthed om, at der er et veludviklet sik-

bør de tilbydes en uddannelse, praktikophold

kerhedsnet i form af løntilskudsjob, efterud-

(på ordentlige vilkår), et job eller et opkvali-

dannelse og omskoling. Derimod er de syd- og

ficerende job for dem, der ikke er parate til at

østeuropæiske landes efteruddannelses- og

gennemføre en længere uddannelse.

aktiveringsindsatser ikke gearet til jobkrise

- Den største udfordring lige nu er mangel

og arbejdsløshed og er derfor i stigende grad

på vilje. En europæisk ungdomsgaranti er dyr,

synonymt med fattigdom og eksklusion.

men der er ingen tvivl om, at pengene er godt givet ud, for om blot få år får vi brug for de

De fælles europæiske erfaringer med ungdoms-

der har rettet blikket mod den danske model,

unges arbejdskraft. Jeg håber virkelig, at Lars

arbejdsløs kræver fælles europæiske løsninger,

flexicurity, som en model, der kan skabe

Løkke kommer på banen og får de unge ind i

sagde SF’s EU-parlamentariker, Emilie Turunen,

større tryghed. Men Danmark har brugt

EU’s 2020-strategi, som udstikker de politiske

på Den Grønne Gruppes konference i Barcelona.

generationer på at opbygge den model, og det

prioriteringer for de næste 10 års vækst og

er derfor ikke enkelt at bruge den som løsning

beskæftigelsesstrategi, fastslår hun.

Blandt andet derfor er der også mange,

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 25

26/03/10 11:43:59

xxxxxxxx

Mattias Tesfaye, Sekretær i 3F’s byggegruppen og tidligere formand for 3F Ungdom

F! har spurgt tre oplægsholdere fra Den Grønne Gruppes konference i Barcelona om deres syn på ungdomsarbejdsløshed.

- Størstedelen af den politiske elite har stadig ikke indset, at den økonomiske krise først og fremmest kommer til at betyde, at det danske organiserede arbejdsmarked, som er bygget op omkring flexicurity-modellen, er kommet under stort pres. Vi er ved at få et mere ureguleret arbejdsmarked, der er domineret af servicesektoren, hvor der er en klar overrepræsentation af unge. Desværre er organisationsgraden meget lav i denne sektor, og som følge deraf har de ansatte heller ikke særlig meget indflydelse på deres løn- og arbejdsforhold. Set i det lys er andelen af ”working poor” steget for første gang siden 2. verdenskrig. De unge uden uddannelse er klar til at acceptere vilkårene i servicesektoren, som er langt under niveauet i de kollektive aftaler. Uddannelse er løftestangen, hvis vi skal hjælpe de unge ufaglærte til at få bedre arbejdsforhold. De unge kan ikke reddes af NGO’er, politikere eller repræsentanter for fagforeningerne. Kampen bør først og fremmest udkæmpes af de unge selv.

end 7000 unge en praktikplads. Her er det elektrikerelever fra Københavns Tekniske Skole.

Trods en forholdsvis pæn placering på den europæiske rangliste vokser ungdomsarbejdsløsheden hurtigere i Danmark end i Spanien, som ellers er klassens sorte får.

bejde og udvikling) har for nyligt kritiseret

- Det er virksomhederne, der kommer til

Danmark for ikke at gøre tilstrækkeligt for

at mangle uddannet arbejdskraft, når krisen

at få bugt med ungdomsledigheden.

er overstået, og derfor er det rimeligt, at de selv er med til at løse praktikpladsproblemet,

Uddannelse til alle unge

siger Nanna Westerby.

Regeringen har erklæret, at mindst 85 procent af alle unge i 2010 skal have en ung-

Investering i fremtiden

domsuddannelse, men det mål er langt fra

I krisetider er det som regel upopulært at tale

indfriet. Færre unge får en uddannelse, end

om offentlige investeringer, men ifølge SF er

da regeringen kom til magten for godt 10 år

det netop i krisetider som denne, at staten

Begivenhederne har for alvor overhalet

siden. Og det er der en forklaring på, mener

skal yde en særlig indsats for at få flere af de

statsminister Lars Løkke indenom, siden

Nanna Westerby:

unge ud på arbejdsmarkedet.

Af Ta s ja Pa rize

han i sin første tale til folketinget forsvor, at

- Mange års hårde nedskæringer på ud-

hans 19-årige søn

- Vi skal ikke gentage fejltagelserne fra

dannelsesinstitu-

1980’erne. Staten betaler for de unges uddan-

tioner har siet en

nelse, så ikke alene for de unges egen skyld,

stor gruppe unge

men også for samfundets skyld skal de ud på

fra. Det uddan-

arbejdsmarkedet nu. Jo længere tid vi venter,

nelsessystem,

desto sværere bliver det. Hvorfor vente med

vi har i dag, er

at investere i renoveringer i skoler, offentlige

i antallet af unge

kun for de mest

bygninger og boliger, som står og forfalder,

ledige har vist, at

ressourcestærke.

når vi ved, at der er rigtigt mange ledige

skulle komme til at kende til ungdomsarbejdsløshed. Det sidste års

Mange års hårde nedskæringer på uddannelsesinstitutioner har siet en stor gruppe unge fra

voldsomme vækst

- Nan n a Westerby, ud d an n e lse so rd fø re r

fænomenet ungdomsarbejdsløshed ikke blot

Derudover er mange blevet tvunget til at

unge i byggebranchen. Der er brug for hand-

er et ”ekko fra gamle dage”.

droppe deres uddannelse, fordi de ikke kan

ling nu, fastslår Nanna Westerby.

Ledigheden blandt unge er på blot et år

få en praktikplads, som jo er en forudsæt-

næsten fordoblet. I slutningen af 2008 var

ning for at kunne gennemføre en erhvervs-

7,2 procent af de danske unge arbejdsløse. Og

uddannelse, understreger hun. Sammen med

året efter var ledigheden oppe på 12,4 pro-

SF’s EU-parlamentariker Emilie Turunen har

cent. Derfor undrer det også SF’s uddannel-

hun netop afsluttet en tur rundt i Danmark,

sesordfører, Nanna Westerby, at regeringen

hvor de mødtes med en lang række unge, ud-

kun har skrevet få linjer om problemet i sit

dannelsesvejledere, kommuner og erhvervs-

Fremtidens unge

nyeste regeringsgrundlag.

skoler. Turen skulle sætte fokus på ungdoms-

• Mere end 28.000 unge er ledige i Danmark • 40 procent af de unge er bekymrede for fremtiden • Dimittendledigheden blandt højt uddannede er med sine 20 procent fordoblet på blot et år. • I flere egne af Danmark har hver tredje under 40 år ikke en uddannelse

- Der er ingen sammenhæng mellem ord og handling. På den ene side anerkender

arbejdsløshed og mangel på praktikpladser. I dag mangler mere end 7000 unge en

regeringen problemets alvor, men på den

praktikplads, og SF efterlyser derfor, at

anden side er de slet ikke klar til at skride

virksomhederne påtager sig en større del

ind og seriøst gøre noget ved problemet,

af ansvaret. Derfor har partiet foreslået, at

siger hun.

alle virksomheder, der løser opgaver for det

Og den opfattelse er hun ikke alene om. OECD (Organisationen for økonomisk samar-

offentlige, skal forpligtes til at ansætte flere praktikanter.

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 26

26/03/10 13:07:41

FOTO: Joakim Adrian/Polfoto

I dag mangler mere

Karima Delli, medlem af den Grønne Gruppe (Frankrig) - Hver femte af europæerne, der lever under fattigdomsgrænsen, er under 18 år. Mange unge har ikke råd til en bolig og lever derfor hos deres forældre. For første gang er forældrene bange for at deres børn skal få et dårligere liv end dem selv. De unges problemer og erfaringer er de samme i hele Europa, og vi skal finde fælles løsninger. Vi kan ikke lave politik for de unge, men med de unge. Vi skal finde nye former at mobilisere de unge på.

Her er

elever

havns

Skole.

Génération précaire et Jeudi noir

EU EU

(Navnet betyder: Den usikre generation og sorte torsdag, som henviser til starten på finanskrisen) - I et forsøg på at skabe job til de unge i Frankrig har man blot stimuleret ulønnede praktikophold. De unge har fået at vide, at de efter 5 års videregående uddannelse ikke var tilstrækkeligt kvalificerede til at få et job, at de manglede praktisk erfaring. De blev derfor opfordret til at komme i praktik efter endt uddannelse. Siden er antallet af praktikpladser vokset, perioderne er blevet længere, og flere har troet, de kunne forbedre deres chancer for at få et rigtigt job, hvis de tog flere praktikophold efter hinanden. Problemet er bare, at de unge ikke har nogen juridisk status, ingen arbejdsløshedsforsikring eller pensionsordning. Virksomhederne har brugt dem som billig arbejdskraft, og vi har fået et særskilt arbejdsmarked, hvor de unge ikke har nogen rettigheder. Hvis man vil skabe beskæftigelse, skal man ikke oprette særlige job rettet mod unge, men man skal derimod skabe job for alle, som inkluderer de unge.

FOTO: Joakim Adrian/Polfoto

mere ge en

Lionel Primault, repræsentant for NGO’erne:

Generation i krise 27

F! #6_26-27_EU_U_arbl_EU_v2.indd 27

26/03/10 13:08:14

halvleg

SYGE budgetter i sygehusbranchen Landets sygehuse rammes af fyringer og forringelser, fordi underskuddet er massivt. Det sker, fordi regeringen har krævet flere patienter gennem behandlingssystemet i 2009, men afsat færre midler end året før. En prioritering er nødvendig.

for sundhed og forebyggelse. Det var ikke

Det lyder måske enkelt, men det er det

smukt, og vi blev i hvert fald ikke klogere.

ikke. For at få adgang til Løkkeposens penge skal regionen og det enkelte sygehus op på et

De offentlige sygehuses økonomi er en

vist behandlingsniveau, hvorefter regionen/

blanding af budgetter og aktivitetsbestemte

sygehuset får delvis, men ikke fuld betaling

indtægter. Regeringen kræver, at mindst

fra Løkkeposen til de ekstra behandlinger.

halvdelen af sygehusenes økonomi skal

Løkkeposen skal tilskynde meraktivitet i

være aktivitetsbestemt, altså betaling for de

forhold til året før. Men over et vist be-

enkelte behandlinger. Og jo flere patienter,

handlingsniveau får sygehuset ikke ekstra

der behandles, des bedre. Det skal jo ligne en

betaling. Sygehuset har så tre muligheder: De

privat virksomhed med incitamenter og så-

må enten håbe, 1) at have penge til overs til

dan. Og så alligevel ikke, for der er jo netop en

at finansiere omkostningerne ved behand-

ramme, sygehusene skal holde sig indenfor.

lingerne ud over den aftalte ramme, 2) at få

De offentlige sygehuse har haft under-

Blandingen af rammestyring og aktivitetssty-

en ekstrabevilling fra regionen, eller 3) at

skud i 2009 på mellem en og to milliarder. I

ring er ikke god.

sygehuset kan holde sig præcist inden for

kølvandet følger fyringer af det sygehusperso-

Rammen består af en aftalt sum penge

rammen. Og alt det her foregår med slør for

nale, der for et år siden var så stor mangel på.

fra staten til regionerne sammen med et

øjnene. For årets behandlingstakster meldes

Samtidig følger en del forvirring og frustra-

aftalt antal behandlinger, som regionernes

typisk ud 4-5 måneder inde i regnskabsåret.

tion blandt de fyrede og dem, der er tilbage.

sygehuse skal gennemføre i løbet af året. Den

Desuden er der store forsinkelser på at få

Og en undrende offentlighed.

ramme forhandles mellem regeringen og Dan-

behandlingsaktiviteter omregnet til indtæg-

ske Regioner i juni måned året før. Pengene

ter, da dén veksling foregår i Sundhedsstyrel-

derskuddet fra allehånde eksperter, og de

fordeles til de fem regioner, som fordeler dem

sen. Læg hertil, at mange sygehusafdelinger

forskellige forklaringer afspejler en uheldig

på regionernes sygehuse i en kombination af

er fusionspåvirkede, ombygningsramte og

mangel på data. Til gengæld er tavsheden

grundbudget og aktivitetsbestemte indtæg-

alle mulige andre følger af de samlinger af

næsten total hos de ansvarlige i regeringen

ter. Samtidig holder staten noget tilbage i en

behandlingerne i større afdelinger, som sker i

og centraladministrationen, hos regionerne,

meraktivitetspulje, den populært betegnede

regionerne i disse år.

deres forening og sygehusenes direktioner.

”Løkkepose”.

Der gives mange forklaringer på un-

To regionsrådsformænd stillede op i debat på

Her er det fristende at skrive, at vi har

DR2 sammen med den daværende minister

sygehus- og afdelingsledelser til den slags

F! #6_28-29_2.halvleg_SYGE_V_2.indd 28

26/03/10 11:48:51

Af Je s S øgaard

Jes Søgaard er professor i

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

sundhedsøkonomi og direktør

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

for Dansk Sundhedsinstitut

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

1 ½ procent ekstra kroner til at finansiere 5-9 procent flere behandlinger [...] Bukserne sprak i 2009! - Jes Søgaard, direktør

udfordringer. Det er rigtigt, men alligevel lidt

tivitetstilvækster på 5-6 procent pr. år kunne

gehusene. Regeringen har sammen med

uretfærdig og lidt for let. Vi er nødt til at få

finansieres ved nye penge og øget produktivi-

regionerne indført forløbspakker og akutbe-

set på det monster af et styringssystem, vi

tet. Men i 2009-aftalen mere end halveredes

handling på kræftområdet. Gode og populære

har skruet sammen til sygehusene. Det er for

bevillingerne. Aftaleparterne forudsætter

tiltag. Og dyre, fordi de stimulerer stadig flere

ustabilt, uigennemskueligt, og sundhedsper-

ganske vist lavere aktivitetsvækst, men ingen

behandlinger. Regeringen svarer, at de har

sonalet forstår det ikke – og dét skyldes ikke

gør noget for at bremse den! Den faktiske akti-

tilført 23 ekstra milliarder sundhedskroner.

mangel på intelligens. Og alt det der med in-

vitetsvækst i 2009 vil blive mellem 5 og 9 pro-

Men åbenbart ikke nok, når aktivitetsvæksten

citamenter til ekstra indsatser forudsætter jo,

cent. 1½ procent ekstra kroner til at finansiere

har været så meget større.

at lederne og medarbejderne forstår systemet

5-9 procent flere behandlinger har simpelthen

og ikke føler sig til grin.

været mere end sygehusene har kunnet absor-

af behandlingsaktiviteterne. Det kunne være

bere i deres økonomi og ved løbende effektivi-

en differentieret ventetidsgaranti, hvor man

seringer. Bukserne sprak i 2009!

accepterer 3 måneders ventetid til behandling

Min pointe er også, at et uigennemskueligt styringssystem med utilstrækkelig og forsinket ledelsesinformation ikke er hovedårsagen

Det er nødvendigt at genindføre regulering

af mindre helbredstruende sygdomme og

til sygehusenes milliardunderskud. For hvor-

Det er ikke nødvendigvis ufornuftigt, at

kortere til andre. Man kunne også overveje

for kommer underskuddet først i 2009 og lige

regeringen vil mindske væksten i sundheds-

at indføre brugerbetaling til behandling hos

i dét år? Fordi der blev afsat færre midler end

udgifterne. De økonomiske vismænd har

læge og på sygehus, selvom der er bivirknin-

året før, samtidig med at aktivitetsvæksten

hejst det gule flag. Men så må regeringen

ger ved dén medicin. Hvis sundhedsvæsenet

steg uforstyrret. Hvordan det?

også give regionerne mulighed for at regulere

ikke prioriterer på en eller anden måde, så får

behandlingsaktiviteten – at prioritere. Det vil

vi ikke blot en gentagelse af underskud på sy-

dage i juni måned 2008. Da aftalte regerin-

regeringen ikke. År efter år skriver Sund-

gehusene i 2010, men også vilkårlig priorite-

gen og Danske Regioner en økonomiramme

hedsministeriet: ”Den stigende efterspørgsel

ring. Vilkårlig prioritering giver dårlig kvalitet

for 2009. Den lød på ca. 1,4 milliarder ekstra

efter sundhedsydelser øger nødvendigheden

med utilsigtede hændelser. Det er forsøm-

sundhedskroner til regionerne til at finan-

af en fortsat stigende aktivitet i sundheds-

melse af de mindre synlige sygdomme, og det

siere en forudsat meraktivitet, altså flere

væsenet for bl.a. at holde ventetiderne på så

er social ulighed i adgangen til behandling

behandlinger, på 3,5 procent i forhold til 2008.

lavt et niveau som muligt”. Regeringen har

og undersøgelse, fordi de stærke kæmper sig

Det lyder jo meget uskyldigt og tilforladeligt.

udstedt ventetidsgarantier og givet udvidet

foran de svage i et presset sundhedsvæsen.

Det var det ikke! For i de forudgående fem år

frit sygehusvalg til borgerne, så de kan tage

En høj pris for fritvalgsordninger og rigide

havde bevillingerne været meget større. Ak-

offentlige sygehuspenge med til privatsy-

ventetidsgarantier.

Forklaringen finder vi tilbage i de varme

F! #6_28-29_2.halvleg_SYGE_V_2.indd 29

26/03/10 11:48:56

kultur

Foto: Peter Sørensen/Das büro

Foto: Peter Sørensen

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 30

26/03/10 11:56:29

kultur

Sebastian Dorset, 39 år Uddannet journalist i 1997 Debut som stand up-komiker i 1995 på Brittania i København Medvirket i stand up-tourneen De fem på flugt i 2003 Vært ved det årlige stand up-show Talegaver til børn til fordel for Unicef i 2006 Bagsideskribent på gratisavisen Urban fra 2003-2007 Redaktør på DR’s satireredaktion Tjenesten fra 2003-2009 Medvirker med mellemrum i radioprogrammet Mads & Monopolet på DR’s P3

Satiren

skal punktere p o l i t i k e r n e s s e l v h ø j t i d e l i g h e d

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 31

26/03/10 11:56:32

kultur Komikeren Sebastian Dorset er ked af de trange kår for politisk satire, når nu politik er så komisk. Selv har han en kort og uglorværdig politisk karriere bag sig.

grænsen, og den 18-årige Sebastian Dorset opnåede i alt ni stemmer.

Af Peter Rewers

pælen og hængte sine plakater på hovedet, kunne jeg sgu ikke lige se, at

Men det til trods har komikeren alligevel fået noget med fra tiden som kandidat. Han mødte nemlig politibetjent Bendt Bendtsen fra Odense, der ligesom andre håbefulde folketingsaspiranter, som Sebastian Dorset selv, kravlede rundt i lygtepælene og hængte sit kontrafej op. - Dengang tænkte jeg, at han var en stakkel. Da han sad der i lygteher havde vi Danmarks kommende vicestatsminister gennem det meste

”Kunne skimte rædslen i Lars Løkkes øjne, da han offentliggjorde

af et årti. Det viser virkelig, hvad vedholdenhed kan gøre i dansk politik.

regeringens plan for højere priser på alkohol og smøger.” Sådan lyder indlægget fra den 24. februar i år på Sebastian Dorsets

Marxistens søn

profil på det omsiggribende Twitter-netværk. Komikeren har som så

Det kan have været oplevelsen med den yngre Bendtsen, der gjorde Se-

mange andre kastet sig over det seneste sociale internetmedie, hvor

bastian Dorset opmærksom på at vende politik lidt på hovedet en gang i

man frit kan udbasunere meninger og tanker, blot de er korte for ho-

mellem. Men komikeren har bestemt også meget ligefremme holdninger

vedet. Og det er langt fra tilfældigt, at det er landets regeringschef, der

på repertoiret.

står for skud i de 140 tegn, som et Twitter-statement højst må fylde. Sebastian Dorset har gennem de seneste mange år haft landets magthavere i tankerne, når der skulle findes materiale til pointer og

Særligt opmærksom er han på miljøområdet, hvilket nok skyldes en opvækst, hvor Sebastian Dorsets far tidligt gjorde sønnen bevidst om, at vores adfærd har konsekvenser for miljøet. Faderen gik så langt

punch-lines. Men selv om emnerne står i

som til at starte en miljøforening i Nordjylland,

kø, så er det svært at finde en scene for de

hvilket prompte fik lokalavisen til at kalde ham

politiske vittigheder. - Den politiske satire har det svært, fordi der er opstået en kultur, hvor folk forventer at blive underholdt uden på nogen måde at blive fornærmet. De føler sig forurettet, blot man anfægter deres mindste valg. De

Det tangerer jo bananrepublik - Sebasti an D o rset, ko m i ker

”Marxisten”. De seneste mange valg har marxistens morsomme søn sat sit kryds ud for liste F. Derfor er der bestemt også plads til alvorsord, når talen falder på landets politiske tilstand. - Jeg kan ærlig talt ikke huske en situation som den, vi har i dag, hvor man ikke har skullet

klager, hvis man gør grin med deres hobby. Derfor er tv-stationerne bange for at tage den politiske satire ind. De

tage ansvaret for sine ting, fordi man har et gensidigt afhængigheds-

frygter at miste seere, fortæller Sebastian Dorset, der gennem snart 10

forhold indenfor en blok. Et eksempel er Claus Hjort Frederiksen, der

år har været med til at lave satire på Danmarks Radio – både til radio

beviseligt har løjet, fordrejet og bestilt manipulerende undersøgelser.

og tv.

Journalist Jesper Tynell fra P1, der har afdækket historien, er sågar ble-

En anden årsag er ifølge Sebastian Dorset, at den fælles reference-

vet belønnet med Cavling-prisen for at afsløre det. Alligevel forfremmer

ramme, som er nødvendig for at folk forstår, hvad der bliver gjort grin

man Claus Hjort Frederiksen til finansminister, mens alle står og klap-

med, ikke længere eksisterer. Folk har i dag flere forskellige virkelig-

per. Det tangerer jo bananrepublik, lyder det harmfuldt fra Sebastian

heder og orienterer sig mere overfladisk. Derfor er klassiske politiske

Dorset.

satireprogrammer som TV-Ansjosen ikke længere på sendefladen.

Et andet væsentligt kendetegn ved den politiske situation er ifølge

- Folk ved mindre om færre ting. Man kører på overskrifterne fra

Sebastian Dorset, at alle budskaber bliver viklet ind i kommunikati-

TV2 News. Den gode gamle fredagssatire, hvor man gennemgik ugens

onsstrategier og spin. Det er blevet legitimt at sige det fuldstændig

begivenheder, kan man ikke lave mere, fordi folk ikke ved tilstrækkeligt

modsatte af virkeligheden.

om, hvad der foregår.

- Når Inger Støjberg står som komiske Ali og benægter, at Fogh er

Sebastian Dorset er ked af udviklingen. Både fordi det politiske stof

på vej væk, samtidig med at alle ved, at han skal til NATO, så accepte-

er en nærmest uudtømmelig kilde af gode grin, men også fordi komik-

res det som en del af det politiske spil. Hvis det var en utro mand, der

ken kunne bidrage til at løsne lidt op i de stramme politikere.

brugte samme argumentation overfor sin kone: At han bare spillede

- Der er så utrolig meget komik i politik, fordi kommunikationen er blevet så forenklet. I dag må man ikke sige noget, der kan misfortolkes.

spillet, så tror jeg, at accepten ville være væsentligt mindre, siger Sebastian Dorset med genfunden humor.

Derfor gentager man sig selv igen og igen. Det virker jo enormt selvhøjtideligt, og satirens opgave er netop at gøre grin med og punktere det

Komikernes spindoktor

selvhøjtidelige.

Som tekstforfatter for andre komikere kan Sebastian Dorset faktisk selv kaldes en slags spindoktor.

Klynget op med Bendt Bendtsen

- Man kan sige, at det har den lighed med politiske spindoktorer, at jeg

Sebastian Dorset ved faktisk lidt om, hvad det vil sige at være de folk,

kan lægge ord i munden på folk og vælge at fremhæve særlige vinkler

som han ynder at udstille. De folk hvis billede hænger i lygtepælene

eller skarpe pointer. Men på samme måde som i politik kan man som

cirka hvert fjerde år. Hans eget billede har nemlig selv hængt der. Det

spindoktor ikke gøre noget, hvis politikeren eller komikeren ikke selv vil

gjorde det, da han stillede op som folketingskandidat for partiet De

eller ikke kan. Det skal stadig være deres kvalitet, der træder frem. Der-

Grønne tilbage i 1990.

for er det ret vigtigt, at man skriver til en person, man kan lide og synes

Den politiske karriere blev dog kort; De Grønne kom ikke over spærre-

er god, siger Sebastian Dorset, der derfor selv holder meget af at lægge ord i munden på Jan Gintberg. Sebastian Dorset vil dog også rigtig gerne selv træde op, og det er

God politisk satire ifølge Sebastian Dorset

hans håb, at den nære fremtid frembringer et manuskript til et soloshow.

Rytteriet på DR P1+P2

Så der er grund til at forvente masser af den trængte politiske satire,

Selvsving på DR P1

som ifølge komikeren har brug for at blive sat i scene. Indtil da er Seba-

The Onion på www.theonion.com

stian Dorsets Twitter-profil et af få åndehuller for den politiske satire.

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 32

26/03/10 11:56:33

kultur - Den politiske satire har det svært, fordi der er opstået en kultur, hvor folk forventer at blive underholdt uden på nogen måde at blive fornærmet, siger Sebastian Dorset, der i en årrække har leveret underspillede, satiriske tekster for læsere og lyttere.

Komikerens analyse af udvalgte ministre efter regeringsrokaden Socialminister Benedikte Kjær - ”Fattighed er en følelse og kan ikke måles”. Hun har bl.a. forklaret sig med, at en musiker med lav indkomst ikke føler sig fattig. Det må jo betyde, at alle arbejdsløse enlige mødre skal til at hive guitaren frem. Der kommer godt nok ingen penge ud af det, men fattighedsfølelsen forsvinder og dermed også sulten.

Udviklingsminister Søren Pind - Nu kan kritikere ikke længere sige, at de fattige lande ikke får en pind (høhø). Et fint valg som udviklingsminister, fordi de sultende i Afrika nu kan se, at de ikke er de eneste, der har det svært.

Udenrigsminister Lene Espersen - Det er dejligt. Jo mere, hun kommer ud og oplever, at verden ser anderledes ud end i Hanstholm, des bedre menneske bliver hun.

Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen - Et rigtigt godt signal til vores arbejdsløse: Man skal bare blive ved med at hoppe rundt mellem jobs – til sidst finder man forhåbentlig noget, man er god til.

- Spændende kombination af ansvarsområder. Hun skal åbenbart dele sol og vind lige.

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 33

Foto: Peter Sørensen

Klima- og Ligestillingsminister Lykke Friis

26/03/10 11:56:35

Udenrigsminister Lene Espersen - Det er dejligt. Jo mere, hun kommer ud og oplever, at verden ser anderledes ud end i Hanstholm, des bedre menneske bliver hun.

- Spændende kombination af ansvarsområder. Hun skal åbenbart dele sol og vind lige.

F! #2_30-33_kultur_v1_d.indd 33

Foto: Peter Sørensen

Klima- og Ligestillingsminister Lykke Friis

26/03/10 11:56:35

uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Mette Kindberg - næstformand i HK/Danmark

SKAL MÆND BETALE

17,7% MERE FOR HAVREGRYN?

Egentlig

burde der være supermarkeder og restauranter, der var for

nu er forpligtet til at lave de kønsopdelte lønstatistikker, og det er

mænd – og nogle der var for kvinder. Og der burde være kønsopdelte

kun for medarbejdergrupper, hvor der både er 10 mænd og 10 kvinder

prisniveauer på boliger og biler. For hvis alt skulle gå retfærdigt til,

inden for samme jobfunktion.

burde mænd betale 17,7 procent mere end kvinder for deres havregryn og Ford Mondeo. Selv om vi skriver 2010 og netop har fejret hundredeårsdagen for

I HK har vi tjekket op på, hvor mange af arbejdsgiverne der så laver statistikkerne. Og kun 23 ud af de 2000 private og offentlige virksomheder, der er omfattet af denne lov, bad fra efteråret 2008 til

Kvindernes Internationale Kampdag, tjener mænd nemlig i gennem-

efteråret 2009 Danmarks Statistik om en lønstatistik opdelt på køn.

snit 17,7 procent mere end kvinder. Og ja, en del kan forklares med

Og der er ingen, der ved, hvor mange af de resterende der selv har

det kønsopdelte arbejdsmarked og forskellige jobfunktioner. Men

lavet statistikker.

godt en tredjedel af lønforskellen står faktisk uforklaret hen. Det

Derfor har vi i HK lavet et forslag til en ny ligelønslov. Forslaget

vil sige, at mænd og kvinder i nøjagtig samme type stilling og med

indebærer, at alle virksomheder med mindst 10 ansatte – og mindst

samme anciennitet ikke får det samme med hjem i lønningsposen.

tre mænd og kvinder inden for samme arbejdsområde – fremover

De bliver simpelthen forskelsbehandlet.

skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker.

Det sker, selvom vi har en ligelønslov, der slår fast, at mænd og

Virksomhederne skal lave lønstatistikkerne hvert kalenderår. Og

kvinder skal have lige løn for lige arbejde. Problemet er nemlig, at det

såvel fagforeninger som tillidsrepræsentanter skal have adgang til de

er meget svært at kontrollere, om ligelønsloven bliver overholdt, fordi

kønsopdelte lønstatistikker. De skal også have adgang til yderligere

der er så stor lukkethed omkring løn. Så mænd og kvinder kan gå op

løninformation ved begrundet mistanke om uligeløn.

og ned af hinanden uden at ane, at den ene får meget mere i løn end den anden. Det arbejder vi i HK på at få lavet om. For det kan ikke være rig-

Det er ikke fordi, vi skal til at sidde og kigge hinanden over skuldrene og tjekke hinandens lønsedler. Men jeg mener, at mere åbenhed er den vigtigste vej til at opnå ligeløn, og derfor må vi sikre, at langt

tigt, at vi i et land som Danmark, der bryster sig af at være fremme i

flere arbejdsgivere bliver forpligtet til at lave kønsopdelte lønstati-

ligestillings-skoene, skal tolerere uligeløn.

stikker – og at der bliver holdt øje med, at de faktisk bruger dem.

Regeringen indførte efter lang tids pres kønsopdelte lønstatistikker i 2007. Det er dog kun arbejdsgivere med mindst 35 ansatte, der

For nej, det er nok ikke fremtiden at få mænd til at betale 17,7 procent mere for deres havregryn.

F! #5_34-35_udenfilter-rundtomSF_V_3.indd 34

26/03/10 12:02:32

rundt rundtom omsf sf

SF’s landsmøde SF holder landsmøde 23.-25. april i Odense Kongrescenter. Hovedtemaet på landsmødet er SF’s bud på, hvordan Danmark kommer ud af krisen og op i gear. Herudover skal der bl.a. vælges medlemmer til den nye landsledelse. Du kan læse mere om landsmødet på www.sf.dk/lm Landsmødet er offentligt, og det kan følges på SF’s hjemmeside www.sf.dk

Kalender

Mangfoldighed i SF – 2010

18.4. Årsmøde i SFOF

tilfredse er de? Det kan du læse mere om i undersøgelsen

I 2010 går SFOF ad nye stier og holder årsmøde 2 gange. Det første bliver d. 18. april og bliver det mere formelle (men kom alligevel!). Temaet for SFOF i 2010 er ”fattigdom”. På mødet vil der være oplæg af Anoir Husseini, Projekt Rabarberlandet. Det andet årsmøde bliver lørdag d. 11. september og bliver et sprudlende SFOF-træf med Running Intro Speziale, dejlige mennesker, middag, fest og andet relevant. 18. april kl. 15.30-18.30 Blegdamsvej 24, Baghuset, Cafeen, 2200 Kbh. N.

Hvordan er vores medlemsskare sammensat, og hvor ”Mangfoldighed i SF – 2010”, der netop er udarbejdet. I de senere år har Hovedbestyrelsen arbejdet meget med at sikre mangfoldighed i partiet, så vi har en bred sammensætning i alle led, både når det gælder kønsfordeling, aldersspredning, etnisk baggrund og uddannelsesmæssig/erhvervsmæssig baggrund. Af undersøgelsen fremgår det, at især m.h.t. kønsfordeling er der sket udvikling i de senere år. Men der er stadig en opgave med at få unge repræsenteret i partiets valgte organer. Overordnet er medlemmerne meget tilfredse med deres medlemskab af SF – men der er plads til forbedringer –

1.5.

1. maj i Fælledparken

Igen i år inviterer SF til musik og taler 1. maj i Fælledparken. Hør bl.a. den dansk-rumænske sangfugl Fallulah, der i efteråret var P3’s Uundgåelige med sin debutsingle ”I Lay My Head” og nu er ude med sit nye album. På talerstolen vil være SF’s formand Villy Søvndal, EU-parlamentariker Emilie Turunen og sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen. Hold øje med hjemmesiden for opdateret program og flere cool bands: www.sf.dk 1. maj kl. 12-19 SF’s telt i Fælledparken, København.

bl.a. i forhold til modtagelsen af nye medlemmer. Du kan læse mere om undersøgelsens resultater på

www.sf.dk/mangfoldighed

’Min side’ og debat på nettet På ’Min side’ i SF’s medlemssystem finder du informationer om dit medlemskab, du kan fx ændre adresse ved flytning eller tilmelde dig betalingsservice, log dig på øverst i højre hjørne på www.sf.dk. Via ’Min side’ har du også adgang til SF’s medlemsdebat, hvor du kan debattere med andre medlemmer af partiet, eller du kan logge direkte på debatten her:

www.sf.dk/ medlemsdebat

5.5.-8-5. Røde rejser til Bruxelles

Det politiske event-bureau SFOF arrangerer i samarbejde med SFU og EU en 4-dages tur til Bruxelles. På turen kommer vi til at møde den unge SF’er og EU-parlamentariker Emilie Turunen, se EU-Parlamentet samt besøge NGO’ere, der kæmper for at blive hørt. Endelig skal vi opleve byen Bruxelles’ kultur, spisesteder og ikke mindst byliv!

Første gang du logger dig på medlemssystemet, kan du følge trin-for-trin guiden online på www.sf.dk/login Husk at have dit medlemsnummer klar. Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode, den får du ved at følge guiden. Har du problemer med at logge på, så kontakt partikontoret, tlf.: 33 37 44 44, e-mail: sf@sf.dk

Turen løber fra onsdag d. 5. maj til lørdag d. 8. maj og koster 1000 kr. Tilmeldingsfristen er 15. april. Læs mere og tilmeld dig på: www.sfof.dk

F! #5_34-35_udenfilter-rundtomSF_V_3.indd 35

26/03/10 13:41:27

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

te Stø SF opretter en valgfond, hvor selv små bidrag gør en forskel. 2 millioner kr. er målet. SF’s folketingsmedlemmer sparker kampagnen i gang og giver hver 250 kr. om måneden. Dit bidrag er også velkomment.

får vi ikke nogle penge i kassen, så bliver det djævelsk svært at konkurrere med VKO’s pengekasser, siger kampagneleder i SF, Rasmus Meyer. SF’s formand Villy Søvndal – og hvert enkelt medlem af SF’s folketingsgruppe – har meldt sig på banen og har via hjemmesiden www.sf.dk/valgfond

Mens de borgerlige partier vælter sig i penge fra er-

hver forpligtet sig til at betale 250 kr. om måneden til

hvervslivet, bliver der længere og længere mellem de

valgfonden.

organisationer og fagforeninger, der støtter partierne

- I USA så vi, at Barack Obama havde held til at slå

i oppositionen. Derfor går SF nu nye veje og opret-

republikanerne ved hjælp af små bidrag fra amerikan-

ter en valgfond for medlemmer og sympatisører, der

ske lønmodtagere. Hvorfor skulle det ikke kunne lade

ønske at vælte regeringen af pinden.

sig gøre i Danmark? Jeg vil i hvert fald gerne opfordre

- Vores håb er, at nogle af de mange danskerne,

alle, der ønsker en anden vej for Danmark, til at bi-

der ønsker Danmark baseret på fællesskab, lighed og

drage til valgfonden. Til gengæld lover jeg at knokle

velfærd, kan afse 50, 100 eller 250 kr. om måneden til

en vis del ud af bukserne for, at VKO ikke sidder ved

SF’s arbejde for en ny regering. For sandheden er, at

magten efter næste valg, siger Villy Søvndal.

Fakta om valgfonden

F! #2_36_bagside.indd 36

•

Alle kan støtte, både (parti)foreninger og individer

•

Pengene går ubeskåret til at vinde næste folketingsvalg (indrykning af annoncer, uddannelse af

valgkampskoordinatorer, tryk af materialer, m.m.)

•

Via hjemmesiden www.sf.dk/valgfond kan du tilmelde dig PBS og give et månedligt tilskud til

valgfonden. Du kan altid afmelde dig, og ellers bliver du automatisk afmeldt i november 2011.

•

Målet er at indsamle 2 millioner kroner. Følg med i, hvordan det går med indsamlingen på

www.sf.dk/valgfond

26/03/10 12:03:44