Magasin 4 | August 2010
Ondt i Sjælen efter krig Krigsveteraner skal hjælpes bedre
Adam Price
Tv-kok og manuskriptforfatter på ny dramaserie ’Borgen’
TEMA: EN FAIR LØSNING • • •
Fair svar i en fart Sammen ud af krisen Hvorfor skulle vi have de skattelettelser?
F#4_01_forside_TRYK_1.indd 1
Vi vil have det hele 13/08/10 12:05:52
Indhold 3
Nu går det løs!
4
TEMA: EN FAIR LØSNING
6
Sammen ud af krisen
7
Medlemmerne mener
12
Hvorfor skulle vi have de skattelettelser?
14
Fair svar i en fart
16
16
20
Skal staten tilbyde gratis
fertilitetsbehandling?
Versus med Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører,
og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative
22
En bombe under arbejdsmarkedet Interview med Emilie Turunen om solidaritet,
løntrykkeri og elendige arbejdsvilkår i EU
25 16
Velfærden er vigtig for Danmark
SF på Borgen med Astrid Krag om velfærd
Magasin 4 | August 2010
Ondt i Sjælen efter krig Krigsveteraner skal hjælpes bedre
AdAm Price
Tv-kok og manuskriptforfatter på ny dramaserie ’Borgen’
TEMA: EN FAIR LØSNING • Fair svar i en fart • Sammen ud af krisen • Hvorfor skulle vi have de skattelettelser?
Vi Vil haVe det hele
Ondt i sjælen efter krig SF’s udspil om krigsveteraner
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Marie Schultz, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Jonas Dahl, Henriette Kjær, Tasja Parize, Merete Thorøe, Abelone Glahn, Peter Rewers og Anki Ahlsten
Forsidefoto: Peter Sørensen
F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2
25
Næste nummer udkommer midt i oktober 2010 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f Oplag 18.500
12/08/10 20:47:23
xxxxxxxx leder
Nu går det løs! Kære alle SF’ere. Nu går det løs! Vi
28
2. halvleg om facebook og ytringsfrihed,
af Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver og forfatter
står foran det skarpeste politiske opgør i
Når privat bliver offentligt
mange, mange år. Der kan være op til 14 måneder til valget. Men der kan også være 3 uger. Som vi har oplevet det henover sommeren, så er tonen i den politiske debat blevet voldsomt skærpet. Personligt synes jeg, det er gået over gevind. Personangreb og fnidder flytter fokus fra de virkeligt væsentlige ting. Helt ærligt: Regeringen har smidt et historisk opsving over styr i skattelettelser, de har overbetalt privathospitalerne med en milliard på de offentlige sygehuses bekostning. Der skæres på skoler, på de ældre, på daginstitutionerne. Og det er denne regering, der har kastet Danmark ud i to krige, hvoraf den ene var ulovlig, og de begge uden rimelig chance for at kunne vindes. Og så diskuterer vi Lene Espersens kalender i 4 måneder og Helle Thorning Schmidts skatteforhold, og alle er helt oppe i det røde felt… Lad os nu få proportionerne tilbage i dansk politik. SF vil gå ind i valgkampen med positivt formuleret politik. Vi vil ikke deltage i den mudderkastning, som Venstre har varslet, at de vil dyrke frem mod valget. Vi vil ikke drives rundt i manegen af alle mulige ”sager”, når arbejds-
30
løsheden og udlandsgælden vokser, når de unge får afslag på uddannelse, praktikpladser osv. Vi vil knokle for at skabe varige løsninger på reelle problemer. Det er i det hele taget tiltrængt med et højere niveau i debatten. Politikere, der tiltales for racisme, eller som i flæng kalder politiske modstandere for løgnere, er blevet ganske almindeligt. Jeg er stor tilhænger af en skarp og
30
Vi vil have det hele Interview med Adam Price,
om sig med grove personangreb. Der er brug for at få
tv-kok og manuskriptforfatter
strammet op på både den demokratiske kultur og tonen i
kritisk debat, men jeg synes ikke, man i flæng skal slynge
debatten – også i Folketinget. Og derfor har SF fremlagt
34
Svensk venstrefløj klar til valg
Uden filter af Anki Ahlsten,
partisekretær for Venstrepartiet i Sverige
35
Rundt om SF
en række bud på en bedre praksis, når regeringsmagten skifter. Henover foråret og sommeren er der kommet mange sager frem om danske soldater med alvorlige psykiske problemer efter udsendelse. SF er kommet med vores bud på, hvordan vi bedst hjælper de hjemvendte soldater. Læs mere om det her i F!.
36
I dette nummer kan du læse om, hvorfor Socialdemo-
Kalender
kraternes og SF’s ’En Fair Løsning’ er det bedste svar på, hvordan Danmark kommer gennem den økonomiske krise. Det er en meget ambitiøs plan, som prioriterer vækst og beskæftigelse og sikring af velfærden. Tak for al jeres opbakning. Det er nu og i månederne Design og produktion: FORMIDABEL www.formidabel.dk
Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk
F! #4_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3
frem, at det virkelig gælder, og vi alle vil blive sat på hårde prøver. SF vil knokle for, at det bliver en ordentlig og politisk valgkamp.
Villy Søvndal
12/08/10 20:47:34
tema
Vi kan enten arbejde eller spare os ud af krisen. Men vil vi sikre folkeskoler, plejehjem og sygehuse samtidig, er der ingen tvivl: Så skal vi arbejde lidt mere. SF og S’s økonomiske plan ’En Fair Løsning’ viser, hvordan Danmark kan rette op på økonomien og samtidig bevare velfærden. Lær planen at kende og hør, hvad politikeren, fagforeningsmanden, økonomen, sygeplejersken og medlemmerne mener om den. God læsning.
F
E 4
F! #4_tema_TRYK.indd 4
13/08/10 11:56:33
en fair løsning
Ø G 5
F! #4_tema_TRYK.indd 5
13/08/10 11:57:11
tema
tema
Sammen ud af krisen
Venstrefløjen beder utraditionelt danskerne om at arbejde mere, og fagbevægelsen støtter usædvanligt forslaget. For Danmarks økonomiske hul skal lukkes, hvis vi vil sikre velfærdssamfundet – mens regeringen bare fortsætter med at skære ned. Hør politikeren, fagforeningsmanden og økonomens syn på krisen og SF og Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’. Af Ma rie Schul t z
- Den økonomiske krise er virkelig et tema
ker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens
Skattelettelser uden dækning
i skurvognen og i kantinerne, siger Tonni
Erhvervsråd. Han deltager jævnligt som øko-
De økonomiske problemer skyldes især VK-
Hansen. Han er formand for LO Sydfyn og re-
nomisk ekspert i nyhedsprogrammet Deadline
regeringens skattelettelser i 2004 og 2007,
præsenterer 23.000 murere, sosu’er og andre
på DR.
der var ufinansierede, dvs. uden dækning.
faggrupper.
- Danmark har både økonomiske problemer
Hertil kommer skattelettelsen i 2009, der
på kort sigt og på lang sigt. På kort sigt er pro-
først er finansieret i 2019 og derfor medvirker
snakker også meget om de to modeller,
blemet, at beskæftigelsen falder, arbejdsløshe-
til det underskud, Danmark har på kort sigt,
politikerne har præsenteret, altså, om vi skal
den stiger, faldende produktivitet og lav vækst.
fortæller Martin Madsen. Finanskrisen gjorde
- Det er meget nærværende for folk. De
arbejde os ud af krisen eller skære os ud af
- På lang sigt har vi et varigt hul på de
derudover situationen værre. Det var derfor ikke for sjov, at SF og Social-
krisen. Det er tydeligt, at folk helst vil arbejde
offentlige finanser, dvs. at vi ikke har penge
sig ud af krisen, siger LO-formanden.
nok i kassen til at betale for vores velfærds-
demokraterne satte sig sammen og gennem
samfund, hvis ikke vi gør noget, siger Martin
flere måneder forhandlede en økonomisk
Madsen.
plan, der genskaber balancen i dansk økonomi
Og at arbejde eller skære sig ud af krisen er virkelig nødvendigt, fortæller chefanalyti-
6
F! #4_tema_TRYK.indd 6
13/08/10 11:57:14
en fair løsning
på både kort og lang sigt. SF’s gruppeformand og finansordfører, Ole Sohn, var en af hovedforhandlerne gennem hele forløbet. - Opgaven var at lave en plan, der var økonomisk ansvarlig, socialt ansvarlig og havde blik for fremtiden, dvs. indeholdt en erhvervsstrategi, der medvirker til at skabe de arbejdspladser, vi skal leve af i fremtiden. Planen kom til at hedde ’En Fair Løsning’, fortæller Ole Sohn.
medlemmerne mener Asger Martin Haugaard, 27 år, civilingeniør, ph.d.-studerende, København Hvad synes du om regeringens genopretningsplan? Alle kan blive enige om, at der skal spares. At der skal spares så meget, er dog en konsekvens af VK-regeringens uansvarlige økonomiske politik op til krisen. Regeringens spareplan er en smertefuld og klodset hovsa-løsning uden visioner.
Hvad synes du om S og SF’s ’En Fair Løsning’? Det er en god start. Især at fremrykke offentlige investeringer. Dog undrer det mig og skuffer mig, at en nænsom udfasning af efterlønnen ikke indgår. Desuden savner jeg en redegørelse for de offentlige udgifter til Danmarks blindtarm: Kongehuset.
Vækst og arbejdspladser nu ’En Fair Løsning’ er delt op i en vækst-del, der handler om at skabe arbejdspladser og vækst her og nu, og en reform-del, der handler om at skabe sikkerhed for, at Danmark kan beholde og udvikle vores velfærdssamfund på lang sigt.
Med ’En Fair Løsning’ skal studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet? Hvad har du selv gjort? Jeg har selv været relativt hurtigt igennem uddannelsessystemet. Fint, at ’En Fair Løsning’ indeholder incitamenter til at få studerende hurtigere igennem en uddannelse. Samme effekt kunne opnås ved at øge indvandringen af højtuddannede.
- I den første del af planen foreslår vi, at man fremrykker offentlige investeringer – fx renoverer nedslidte folkeskoler eller plejehjem nogle år før end ellers. Det vil skabe en masse arbejdspladser til fx tømrere og murere, som
Kai Frostholm, 60 år, uden job – p.t. sygemeldt, Skanderborg
man dermed ikke skal betale arbejdsløs-
Hvad synes du om regeringens genopretningsplan?
hedspenge til. Det vil desuden skabe vækst
Spareplanen ser ud til at være vokset ud af et menneskesyn hos politikerne, som jeg ikke kan acceptere: ”Vi er alle født lige og har de samme muligheder. Den, der ikke kan klare sig selv, er selv ude om det”. Jeg har lært at hjælpe dem, der har brug for det, men det har den brede befolkning glemt.
i samfundet. Og renoverer man skolerne og plejehjemmene nu i stedet for om fem år, sparer kommunen penge på energiregningen fem år tidligere, siger Ole Sohn.
Bliver du påvirket af den?
Mere arbejde på lang sigt I reform-delen af ’En Fair Løsning’ foreslår SF og Socialdemokraterne bl.a., at danskerne arbejder mere og uddanner sig hurtigere. Om nogle få år vil Danmark mangle arbejdskraft, fordi mange ældre går på pension, og knapt så mange unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det betyder, at samfundet vil mangle penge til velfærden.
Ikke direkte. At dagpengeperioden forkortes til maksimalt to år, betyder ikke noget for mig. Jeg har i forvejen fået ”dommen”, at jeg ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, da jeg i en kort periode i sommeren 2009 efter min A-kasses opfattelse ikke har søgt tilstrækkelig mange stillinger. Jeg er p.t. sygemeldt på ubestemt tid.
Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Det vil den ikke, da jeg er dømt ude af arbejdsmarkedet. Men det er et meget sympatisk alternativ til regeringens spareplan. Og så vil det være sympatisk, hvis de mennesker, som har redet med på velstandsbølgen og scoret kassen med hensyn til overforbrug i en årrække, nu kom til at betale regningen, som de har efterladt.
- I stedet for at placere det problem hos efterlønnerne ved at afskaffe efterlønnen, eller hos de arbejdsløse, som regeringen og Dansk Folkeparti har gjort ved at halvere dagpengeperioden, beder vi alle danskere om at bidrage, siger Ole Sohn. - Vi beder alle om at arbejde ekstra, så det samlet svarer til 15 mia. kr. Det kan fx ske ved, at alle i gennemsnit arbejder 12 minutter ekstra om dagen. Er det venstreorienteret at bede danskerne om at arbejde mere? - Det er almindelig sund venstreorienteret logik, at man sikrer, at der er styr på økonomien. Det kan vi kun ved at øge produktiviteten, der handler om vores evne til at producere. Lige nu falder vores produktivitet i forhold til de lande, vi handler med. >>
Andreas Johnsen, 24 år, pædagogmedhjælper, Vesterbro Hvad synes du om regeringens genopretningsplan? På trods af regeringens adskillige skattelettelser var deres efterfølgende spareplan ventet, men ikke desto mindre hyklerisk, irrationel og ulige.
Bliver du påvirket af den? Spareplanen rammer særligt de borgere, jeg har med at gøre i det daglige som pædagogmedhjælper, nemlig børn og forældre. Udover drastiske nedskæringer på personale- og ledelsesområdet i daginstitutionerne bliver det betydeligt mindre attraktivt at sætte flere børn i verden – ikke videre hensigtsmæssigt i et land, hvis eneste råstof er mennesker.
Hvordan vil S og SF’s ’En Fair Løsning’ påvirke dig? Planen er et salomonisk alternativ, der betænker de borgere i vort samfund, for hvem vi alle deler et ufravigeligt ansvar – børnene, de unge og uuddannede samt syge og ældre. Mennesker, vi hverken kan være bekendt eller har råd til at svigte og slet ikke for ussel mammon.
7
F! #4_tema_TRYK.indd 7
13/08/10 11:57:16
tema
tema
12 ? min
>> Det betyder, at arbejdspladser forsvinder. Vi
Kjærsgaards plan, som betyder halv dagpen-
kan kun blive mere konkurrencedygtige – og
geperiode, lavere ydelse under skolepraktik,
dermed skabe jobsikkerhed – ved at arbejde
lavere børnepenge, osv. Det er ikke populært
regeringens og Dansk Folkepartis plan vil
og uddanne os mere, siger Ole Sohn.
i LO-kredsen, siger Tonni Hansen.
føre til serviceforringelser – fx flere elever
Men tidligere har SF jo arbejdet for mindre arbejdstid? - Ja, og det var også meget fornuftigt
- Jeg har aldrig oplevet, at så mange har
Økonomen Martin Madsen påpeger, at
i klasserne, mindre tid i hjemmeplejen eller
henvendt sig og sagt, ’jo, jeg har stemt Dansk
andre borgernære ting. Det er især på grund
Folkeparti tidligere, men det er fandeme slut
af diktatet om nul-vækst i kommunerne,
historisk set. Men det handler om, at vi skal
nu! I april sagde
have råd til vores velfærdssamfund. Vores
de, at de ikke
produktivitet er grundlaget for, at vi skaber
ville røre ved
og beholder fremtidens arbejdspladser og
dagpengene, og
dermed skatteindtægter til bl.a. ældreomsorg,
to måneder efter
folkeskoler og sundhed, siger Ole Sohn.
foreslår de det så
Han påpeger, at regeringens spareplan
vil skære på skoler og den nære velfærd.
selv.’ Det er sim-
netop gør det modsatte. Den vælger spareve-
pelthen – und-
jen, der vil føre til dårligere folkeskoler, flere
skyld udtrykket
lukkedage i daginstitutionerne osv.
– at pisse folk op
der skal give en
Opgaven var at lave en plan, der var økonomisk ansvarlig, socialt ansvarlig og havde blik for fremtiden
- O l e So h n , f i n a n so rd fø re r fo r S F
Det er LO-formanden på Sydfyn enig i.
siger LO-formanden og fortsætter: - Med Socialdemokraternes og SF’s plan får
- Mine medlemmer kender godt alterna-
folkene en anden velfærdsmodel end Løkkes.
tivet til SF og Socialdemokraternes forslag
Man vil investere i skoler, i den nære velfærd
om at arbejde mere. Det er Løkke og Pia
i kommunerne og sætte hjulene i gang. Løkke
mia. kr. - Kan man spare 13 mia., uden at det kan mærkes? Nej, det kan man næppe. Finansministeriet har tidligere skrevet,
og ned af ryggen,
LO-medlemmer sure på DF
besparelse på 13
at 1 procent vækst er nødvendig, hvis man skal have uændret service. Nul vækst er dermed det samme som lavere service. Martin Madsen forklarer, at det skyldes, at der kommer flere ældre i kommunerne de >>
8
F! #4_tema_TRYK.indd 8
13/08/10 11:57:51
en fair løsning
12 minutter mere SF og Socialdemokraterne henter 15 mia. kr. i deres økonomiske plan på arbejdsmarkedet. Milliarderne skal findes i samarbejde med lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer, altså arbejdsmarkedets parter. Arbejder alle danskere i gennemsnit 12 minutter mere om dagen, opnår man de 15 mia. kr. Men pengene kan findes på mange forskellige måder, fx ved at give offentligt ansatte ret til fuldtidsbeskæftigelse i endnu højere grad end i dag; mere fleksible bestemmelser om overarbejde; at den 5. ferieuge kan omlægges til 5 feriefridage, der kan udbetales som løn; at efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister får mulighed for at arbejde mere ved siden af folkepensionen; kollektiv transport og offentlige servicetilbud som børnehaver og vuggestuer. Forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter afgør hvad, man lander på. Eneste krav er, at forhandlingerne skal hente 15 mia. kr. Læs om ’En Fair Løsning’ på:
>
www.fairløsning.dk
9
F! #4_tema_TRYK.indd 9
13/08/10 11:58:34
tema
kommende år. Alene dét koster kommunerne
drer reglerne i dag. Det åbner S-SF’s plan også
organisationer. Kun sådan kan vi tilrette-
ekstra 4 mia. kr. i serviceudgifter. De penge
for, siger Tonni Hansen.
lægge reformerne, så de kommer til at virke
er kommunerne så nødt til at tage andre ste-
bedst muligt, siger Ole Sohn. Han nævner, at
Ikke nødvendigvis 38 timers arbejdsuge
arbejdsmarkedets parter jo netop er dem, der
Ole Sohn er helt enig. Han understreger, at
bedst ved, hvilke ændringer der er behov for
Fagbevægelsen inddrages
’En Fair Løsning’ netop foreslår flere metoder
på arbejdsmarkedet.
Fagbevægelsen har udtrykt markant støtte
til flere arbejdstimer. Og forhandlinger med
til SF og Socialdemokraternes økonomiske
arbejdsmarkedets parter afgør, hvad man
perioden som eksempel på forskellen mellem
plan og ikke regeringens. Udover en bedre
ender på.
det nuværende VKO-flertal og oppositionen.
der – børnehaver, skoler, sundhedsprojekter.
velfærdsmodel skyldes støtten, at de får indflydelse på samfundsudviklingen med ’En Fair
- Arbejdstiden skal ikke nødvendigvis gå op for alle. Hvis seniorordninger gør det mere
Løsning’. - Det er væsentligt, for pokker, siger den sydfynske LOformand. - Vi vil gerne bidrage til at finde løsninger
Fagbevægelsen har gennem hele sin levetid været kendt for at tage medansvar for vores velfærdssamfund. Det vil vi stadig gerne
på de økonomi-
- Ton n i Han sen , fo r man d fo r L O Sy d f y n
ske problemer.
Ole Sohn nævner ændringen af dagpenge-
Regeringen og Dansk Folkeparti kom som en tyv om natten og halverede dagpengepe-
attraktivt at
rioden uden at involvere de berørte parter.
arbejde længere
En masse mennesker er kommet i klemme,
tid, eller hvis
og fagbevægelsen ser det som angreb mod
unge kommer
fleksicurity-modellen og har bebudet længere
hurtigere gen-
opsigelsesvarsler.
nem uddan-
Socialdemokraterne og SF lægger i ’En Fair
nelsessystemet,
Løsning’ også op til at modernisere dagpenge-
eller hvis vi
systemet. Men i samarbejde med arbejdsmar-
kunne nedbrin-
kedets parter. Og det er blevet taget godt imod.
ge sygefraværet på arbejds-
To modeller i dansk politik
Fagbevægelsen har gennem hele sin levetid
pladserne, er vi også et godt stykke. 50.000
Ole Sohn mener, planerne fra hhv. opposi-
været kendt for at tage medansvar for vores
danskere er løbende fraværende pga. sygdom.
tionen og VKO-flertallet viser, at der er store
velfærdssamfund. Det vil vi stadig gerne.
Hvis man bare kan sætte det ned med 10.000
forskelle i dansk politik nu. Man ser det i
Den borgerlige regering holder os ude, ja, vi
om året, så har vi udvidet arbejdsstyrken
angrebet på den offentlige sektor.
oplever, at de ødelægger den danske arbejds-
med 10.000. Så der er mange måder at øge
markedsmodel. Socialdemokraterne og SF
arbejdstiden på svarende til, at alle arbejder
ideologisk interesse i at presse den offentlige
inddrager os, derfor vil vi godt være med til at
12 minutter mere om dagen, siger Ole Sohn.
sektor. Nu har den fået chancen og bruger så
finde de 15 mia. kr. på arbejdsmarkedet, som
- Det afgørende er, at vi finder nogle
- Regeringen har en åbenlyst, politisk og
EU som den store stygge ulv til at legitimere
løsninger med arbejdsmarkedets parter, der
deres nedskæringsplan. Men planen er i
svarer til 15 mia. kr. Det er ganske enkelt
virkeligheden med til at bremse det spirende
har sagt ja til at arbejde mere. I plejer at kæmpe
nødvendigt for at kunne sikre velfærden i
opsving og forlænge perioden med høj ar-
for at arbejde mindre?
Danmark i fremtiden, siger Ole Sohn.
bejdsløshed.
ekstra om dagen”, der giver til 15 mia. kr. Vi
SF vil bryde blokpolitikken
af, at regeringens svar på at skære sig ud af
siger ja til at finde 15 mia. ved mere arbejde,
15 mia. kroner fra planen skal findes hos ar-
krisen går ud over skoleelever, ældre og han-
men vi mener, der er mange måder at få folk
bejdsmarkedets parter. Deponerer SF ikke sin
dicappede. Og det bryder de sig ikke om. De er
til at arbejde mere på. Man behøver ikke lige
beslutningskraft om dansk økonomi hos arbejds-
klar til at bidrage lidt mere på arbejdsmarke-
lande på en 38 timers arbejdsuge for alle.
markedets parter?
det, så vi sikrer vores velfærdssamfund, gode
det kræver, siger Tonni Hansen. Men det er da usædvanligt, at fagbevægelsen
- Jeg tror, at danskerne er ved at finde ud
- Villy og Helle kører hårdt på ”12 minutter
Mange af mine LO-medlemmer er tvunget
- Nej, vi bryder blokpolitikken, som har
uddannelsesmuligheder og arbejdspladser.
i halvdagsjobs. Hvis vi kan sikre dem ret til
hærget dansk politik de seneste 9 år. Når
Derfor vælger de vores økonomiske plan og
fuldtidsjob, er vi jo nået et stykke. Vi ved
man skal lave så store reformer, som 15 mia.
ikke regeringens og Dansk Folkepartis.
også, at mange af vores medlemmer på efter-
kr. er udtryk for, så er det mindste, man kan
løn gerne vil have småjobs, men det forhin-
gøre, da at involvere lønmodtagerne og deres
’En Fair Løsning’ på 48,5 mia. kr.
Sådan bruges pengene
De 48,5 mia. kr. hentes her:
De 48,5 mia.kr går til:
• 22,3 mia. kr. ved at arbejde mere og uddannelse
• 12,2 mia. kr. fra skatteoplægget Fair Forandring • 14 mia. kr. fra besparelser og øget produktivitet
12,2 mia. 22,3 mia.
• 24 mia. kr. til at sikre, at dansk økonomi er holdbar, dvs. at der er nok indtægter til at sikre velfærdssamfundet
14 mia.
• 12,2 mia. kr. til folkeskole, sundhed, mv.
12,2 mia. 24 mia. 12,3 mia.
• 12,3 mia. kr. er overskud til at bruge til øget velfærd
10
F! #4_tema_TRYK.indd 10
13/08/10 11:58:42
en fair løsning
?
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
Mere velfærd
• Kommunerne får 12 mia. kr. , som kan bruges
’En Fair Løsning’ sørger for, at der er ekstra penge
til børnehaver, handicappede, ældre osv.
til velfærden. Fordi, at planen løser de økonomiske
• Regionerne får 15,6 mia. kr., hvoraf 15 mia. kr.
problemer ved bl.a. mere uddannelse og arbejde, er
skal gå til sundhed
der råd til at annullere den nulvækst i det offentlige
• 1,6 mia. kr. skal gå til at forbedre kvaliteten på
forbrug, som regeringen og Dansk Folkeparti har
uddannelserne
aftalt. Det betyder flere penge til velfærden:
• 2 mia. kr. skal gå til at få flere i uddannelse
1,6 mia. 15,6 mia.
2 mia. 12 mia.
11
F! #4_tema_TRYK.indd 11
13/08/10 11:58:58
tema
— Jeg er træt af at høre om nedskæringer hele tiden, men det er et nødvendigt onde. Vi må alle tage del i løsningen af krisen, hjælpe til og gøre en indsats, siger Line Woldsted Andersen, der er sygeplejerske. Her er hun i haven med sønnen Mikkel.
FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
Line Woldsted Andersen Alder: 32 år Parforhold: Kæreste med Kim Smedegaard Børn: 1 – Mikkel på to år Job: Sygeplejerske Bopæl: Rækkehus i Espergærde
F! #4_tema_TRYK.indd 12
13/08/10 11:59:08
en fair løsning
HVORFOR ?
skulle vi have de skattelettelser? FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
Line Woldsted Andersen er indstillet på, at hun og hendes familie må tage del i at få løst Danmarks økonomiske krise – men det skal ske på en fair måde.
skud i spareplanerne. Det er fejt, at det skal ramme en enkelt gruppe. Det er da ok, at dem, der tjener rigtig mange penge, ikke skal have så meget i børnepenge, men rent socialt hænger det jo ikke altid sådan sammen, at de, der har mange børn, også har mange penge. Og de familier skal vi da ikke give færre midler til en god opvækst. Og vi har i flere år hørt på, at der bliver født alt for få børn i Danmark, og så virker det altså lidt mærkeligt, at man efterfølgende vil ramme de
Af Gitte Roe E riksen
mennesker økonomisk, som har lyst og mulighed for at få to, tre eller Det er midt på ugen og Line Woldsted Andersen sidder i sin stue med en kop kaffe. Kæresten er på arbejde, og deres søn Mikkel har hun lige hentet i vuggestuen. Selv har hun fri, så hun har haft mulighed for at hente Mikkel tidligere end normalt, og det nyder hun. Line arbejder fire dage om ugen som basis-sygeplejerske på Rigshospitalet og har en ar-
måske fire børn, siger Line. Selv kunne hun godt tænke sig flere børn, og her er det ikke pengene, der skal være afgørende, men lysten. - Men jeg tror da, at det kan afskrække nogle fra at få barn nummer tre, men ikke alle. Man vænner sig jo til ting.
bejdsuge på 30 timer. Oveni skal hun så lægge transport, da familien bor i Espergærde. Derfor er det et bevidst valg, at hun har taget et arbejde på
Op eller ned i arbejdstid?
nedsat tid.
Med Lines jobskifte følger også en arbejdsuge, der nu er to timer kortere,
- Det giver luft i hverdagen og mere tid til min søn. Hverdagen glider lettere. På min fridag kan jeg nå alt det, man som regel ikke kan få passet ind, komme på posthuset, tandlægen osv., fortæller Line.
og derfor lød der et klart ”Nej” fra Line, da hun hørte S og SF’s forslag om at arbejde en time mere om ugen for at få Danmark ud af krisen. - Hvordan skal det give noget? Der er så mange arbejdsløse, hvorfor
Hun har som mange andre danskere været oppe af stolen i forhold til
ikke få dem i arbejde i stedet for? Og hvad er det lige, man skal lave 12
regeringens løsningsforslag til at få Danmark ud af krisen – men også
minutter mere om dagen? Men ok, samlet en time om ugen ville kunne betyde en hel del for fx et plejepersonale.
oppe af stolen over oppositionens forslag. Hun indrømmer dog også, at det er svært at finde løsninger, der ikke gør ondt på den ene eller anden måde. - Jeg er træt af at høre om nedskæringer hele tiden, men det er et nødvendig onde. Vi
Den ekstra time skulle kunne planlægges fleksibelt - L i n e Wo ld ste d An d e rse n , s y ge ple j e rske
Efter at have tygget lidt på forslaget vil hun dog godt acceptere at skulle arbejde en time mere om ugen. - Men den ekstra time skulle kunne planlægges fleksibelt fx i forhold til mødetiden. Så ville jeg møde en time
må alle tage del i løsningen af krisen, hjælpe til og gøre en indsats. Samtidig bliver jeg godt vred over de skattelet-
tidligere en af dagene. Og hvis det samtidig betød, at det vil fjerne
telser, som vi har fået. For hvad skulle de til for? Nu skal regningen jo
noget af alt det daglige overarbejde, som foregår i mange sengeafsnit på
betales, og jeg synes, det er bestemte grupper, der bliver gået efter.
landets hospitaler, så kunne det måske være med til at fjerne en del af de
Nedskæringer har hun også mærket i forhold til sit job som sygeple-
daglige frustrationer hos plejepersonalet. Men jeg savner et regnestykke,
jerske. Tidligere arbejdede hun 32 timer som klinisk sygeplejespecialist
der kan forklare mig, at det rent faktisk vil gøre en forskel i forhold til
på Helsingør Hospital. Men nedskæringerne efterlod mange frustratio-
økonomien – at det batter noget, siger Line.
ner, og glæden ved et sted, hun før holdt af, forsvandt. Og det betød et jobskifte. - Samtidig savnede jeg patientkontakt – det havde jeg ikke meget af
Frygter A- og B-samfund Line har svært ved at holde tanken – og konsekvenserne - ud, hvis hun
i mit tidligere job, og jeg er nødt til at have et job, jeg er glad for, lyder
eller Kim skulle miste jobbet og ryge på dagpenge. Men hun ved, det vil
det fra Line.
betyde konsekvenser, uden at parret har sat sig og regnet på det.
Jobskiftet betød så også, at hun fik længere til arbejde – ca. 25 minutters kørsel fra København, hvis der vel at mærke ikke er kø på motorvejen.
- Det ville være værst, hvis det var Kim, der mistede jobbet, da han tjener mest. Så vil det være farvel til hus og biler, siger hun. Med regeringens forslag om at halvere dagpengeperioden så frygter Line, at det kan være med til at skabe et endnu større A- og B-samfund –
Ikke de store konsekvenser Line og Kim hører ikke til de danskere, der bliver hårdest ramt af
med flere ”B’ere”, der ryger under fattigdomsgrænsen. - Og det er skrækkeligt i det hele taget at tale om en fattigdomsgræn-
regeringens spareplan. De har begge to arbejde og ét barn. I forhold til
se i Danmark. De fleste har jo ikke selv valgt at være på dagpenge, og det
sønnen Mikkel vil de få færre penge udbetalt i forbindelse med børne-
må være hårdt for dem, der har svært ved at finde et arbejde og udsigt
checken men det vælter ikke deres økonomi. Især angående børnecheck-
til at få halveret dagpengeperioden. Man skulle hellere støtte folk bedre
en, synes Line dog, at man rammer skævt.
til at komme i arbejde, lyder hendes forslag.
- Jeg synes altid, det er børneområdet og ældreområdet, der står for
13
F! #4_tema_TRYK.indd 13
13/08/10 11:59:13
tema
tema
Fair svar i en fart F! giver dig svar på spørgsmål om ’En Fair Løsning’, 12 minutters ekstra arbejde, skattelettelser, nul-vækst, og EU’s konvergenskrav. Af Rosa Jue l Nordentoft
?!
?! Hvorfor skal studerende tvinges til at gennemføre en uddannelse hurtigere?
Danmark har brug for arbejdskraften, når der kommer flere ældre og færre unge. ’En Fair Løsning’ lægger op til at give studerende, der er indstillet på at studere hurtigere, en økonomisk bonus. Men ingen hverken tvinges eller trækkes i SU. I dag bruger unge 4 år ekstra på
Hvor skal pengene komme fra til bedre velfærd, som SF og S foreslår? Skal vi betale mere i skat?
Den almindelige dansker skal ikke betale mere i skat, og boligskatten forbliver uændret. Det fremgår af S og SF’s skatteudspil fra sidste år, Fair Forandring, der også indgår i ’En Fair Løsning’. Men bankerne skal betale en højere afgift. De penge vil blive brugt på en bedre folkeskole. Det usunde, som sukker og cigaretter, skal beskattes, så der er råd til mere sundhed. Derudover skal der bl.a. indføres en millionærskat.
at tage en uddannelse i forhold til, hvis de gik direkte fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse. Et halvt år hurtigere, som S og SF foreslår, vil give 2,3 mia. kr. til statskassen.
?
?!
Der er blevet talt om, at regeringen og DF har uddelt ufinansierede og underfinansierede skattelettelser – hvad betyder det egentlig?
I 2010 er skattereformen fra 2009 underfinansieret med ca. 13 mia. kr., dvs. skattelettelserne bidrager til et hul i kassen i år og de næste mange år. Først i 2019 er skattelettelserne dækket ind. Pengene bliver hentet gennem bl.a. højere afgifter på fedt og tobak – men de afgifter vil berøre
?!
Regeringen har sagt, at ‘En Fair Løsning’ ikke lever op til EU’s regler, er det rigtigt? Og hvad betyder ’konvergenskrav’ egentlig?
EU’s konvergenskrav betyder, at EU-landene skal begrænse deres offentlige underskud til 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP, landets samlede produktionsresultat) i 2013. I Danmark er statens underskud steget markant. I år er det på ca. 5 procent. Det skal selvfølgelig betales ned, så Danmark lever op til EU’s konvergenskrav. Det er alle uanset partifarve enige i. Og det sker også med ’En Fair Løsning’.
alle borgere, mens skattelettelserne især er gået til de rigeste. I 2004 og 2007 gav regeringen også skattelettelser. De skattelettelser var der ingen dækning for, og de er derfor ufinansierede. Det har givet et permanent hul i statskassen på 20 mia. kr.
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
14
F! #4_tema_TRYK.indd 14
13/08/10 11:59:14
en fair løsning
Vækst 0,0
?!
Kan man være sikker på, at SF ikke vil forringe efterlønsordningen?
Ja. SF tilslutter sig Velfærdsforliget, der blev indgået i 2006, hvor bl.a. efterlønsalderen bliver sat op fra 60 til 62 år. SF vil ikke skabe uro om efterlønnen og vil slet ikke bidrage til forringelser. Mange efterlønnere er reelt nedslidte, bl.a. fordi de har tjent velfærdssamfundet, derfor skal efterlønnen bevares.
?!
Hvad betyder ’nul-vækst’ i kommunerne?
Nulvækst betyder, at kommunerne ikke får ekstra penge fra staten i forhold til i år. Regeringen påstår, at det ikke vil betyde besparelser i velfærdsydelserne, men det er forkert. Udgifterne stiger, når der kommer flere ældre – som der gør de kommende år – og udgifterne på det sociale område stiger fx også. De penge er kommunerne så nødt til at tage fra andre steder, fx børnehaver og folkeskoler. Derfor giver nulvækst ringere service.
?!
Der er blevet talt om at ’fremrykke’ investeringer. Hvad vil det sige?
Det betyder, at en lang række investeringer bliver lavet nu – frem for senere, hvor de alligevel skulle foretages, fx renovering af skoler og plejehjem. Det skaber jobs nu, og så sparer kommunen penge på energiregningen tidligere end ellers.
?!
Hvorfor skal folk arbejde mere, når der er folk, der er arbejdsløse?
Om nogle år vil vi mangle arbejdskraft, fordi mange ældre går på pension, og færre unge kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er på dét tidspunkt, at S og SF beder folk om at arbejde lidt mere. Lige nu, hvor arbejdsløsheden er høj, skal vi sætte gang i væksten og skabe arbejdspladser, fx ved at renovere nedslidte folkeskoler og ældreboliger.
?!
Hvis man skal arbejde 12 minutter mere om dagen, så passer det ret dårligt ind i fx et skoleskema eller en vagtplan – hvordan skal det kunne lade sig gøre i virkeligheden?
De 12 minutter er kun et gennemsnit. Det svarer til en ekstra time om ugen. Men alle skal ikke nødvendigvis have en 38 timers arbejdsuge. Det kan være, at nogle på deltid går op på fuld tid. Og folk, der går på efterløn, fortsætter med at arbejde nogle timer om ugen, hvis de vil. Og arbejdsmiljøet kan gøres bedre, så sygefraværet falder, og flere derfor er på arbejde. Det store regnestykke skal bare samlet set ende med 15 mia. kr., og det svarer til, at vi alle arbejder 12 minutter mere om dagen.
15
F! #4_tema_TRYK.indd 15
13/08/10 11:59:19
sf på borgen SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
Velfærden er vigtig for Danmark Skal velfærden bestå, kræver det investeringer på flere områder. Det er nødvendigt og vejen frem i stedet for regeringens nedskæringer, lyder det fra SF’s ordfører for integrationsområdet og ældrepolitik, – og næstformand for folketingsgruppen – Astrid Krag. Af Gitte Roe E riksen
Der er især to ting, der får Astrid Krags
stemor, som der også bliver taget hånd om.
øjne til at funkle af intensitet. Det er, når hun
Det giver i høj grad tryghed i ens liv, lyder det
passioneret fortæller om, hvordan vi med ’En
fra Astrid Krag.
Fair Løsning’ kan få Danmark ud af krisen,
Som politisk princip er velfærdssamfundet
har stor betydning for erhvervslivet. - Velfærden er faktisk en forudsætning for, at vi er et attraktivt land at investere i. Derfor er det helt forfejlet, når regeringen
uden at det går ud over velfærden. Og når
samtidig ensbetydende med, at det ikke er
med sin spareplan vælger at skære i velfær-
snakken falder på hendes datter Karla på 15
pengepungen, der afgør, hvordan man kan
den. Velfærden gør, at vi i Danmark ikke alene
måneder. Og på trods af, at de to roller som
leve sit liv, at der er lige adgang til skoler,
er veluddannede, men at vi også er effektive
henholdsvis politiker og mor er forskellige, så
sundhedsvæsen, videreuddannelser m.m.,
på arbejdsmarkedet, bl.a. fordi vi kan få vores
hænger ’velfærd’ og Karla godt sammen.
uanset hvem man er født af. Og at alle tilby-
børn og ældre passet. Og det gør, at her er
- For mig er velfærd bl.a., at jeg ikke behøver
des den samme kvalitet.
attraktivt at investere for andre. Ja, vi har en
at bekymre mig for min datter, når jeg er på
krise, men vejen ud er ikke at skære ned, men
Et attraktivt land at investere i
at investere os ud af det. Vi skal skabe – ikke
vuggestue hver dag, hvor man tager sig godt
Men velfærden i Danmark består af mere
lukke ned, siger Astrid Krag.
af hende. Velfærd er også, da vi fik hjemme-
end de ydelser, danskerne modtager for
besøg af en sundhedsplejerske til hende. Og at
deres skattepenge. Velfærden giver også
Fremrykke offentlige investeringer
jeg ikke skal bekymre mig for min gamle bed-
genklang uden for landets grænser. Og det
En måde at skabe på er ved at fremrykke of- >>
16
F!#4 sf på borgen_TRYKindd 16
13/08/10 10:53:50
FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
arbejde. Men at jeg trygt kan aflevere hende i
Astrid Krag • Studerer statskundskab • Valgt i 2005 som stedfortræder til Villy Søvndal i Folketinget • Formand for SFU 2005-2007 FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
F!#4 sf på borgen_TRYKindd 17
• Valgt til Folketinget i 2007 • Ordfører for integrationsområdet og ældrepolitik i Folketinget og nu også ny næstformand for folketingsgruppen.
17
13/08/10 10:54:01
FOTO: Peter Sørensen
fentlige investeringer i forhold til renovering af skoler og andre offentlige bygninger.
- Derfor er der brug for at danne reelle
utrolig vigtigt, og en byrod skal opleve, at vi i
partnerskaber med kommunerne og ikke bare
folketingsgruppen ikke er længere væk end et
- Her kan vi kun vinde på alle fronter, for
diktere, hvad de skal gøre. Det betyder fler-
telefonopkald eller mail.
det afhjælper også arbejdsløsheden indenfor
årige aftaler mellem kommunerne og staten
byggebranchen. Det koster at investere, men
om kommunernes økonomi.
i det lange løb vinder vi på det. Jo længere tid,
Løsning med spændetrøje
Med ’En Fair Løsning’, er der stillet helt
Astrid Krag kigger på uret. Det er snart tid
der går, før vi går i gang med at renovere, des
konkrete finansierede forslag, som også
til næste afstemning. Og ifølge hende er det
dårligere bliver bygningerne – og så bliver
påvirker kommunerne. Bl.a. skal folkesko-
også tid til en ny regering. For hun vil gerne i
det dyrere på sigt, siger Astrid Krag, der lige
lerne have et løft på to mia. kr., og der er sat
gang med ’En Fair Løsning’, og det kræver et
skal nå en frokost i Snapstinget, inden dagens
to mia. kr. af til forebyggelse. Sidstnævnte
regeringsskifte at føre planen ud i livet.
arbejde fortsætter.
penge hentes ind ved at beskatte en række
- Det er frustrerende og hårdt for vores
usunde fødevarer
medlemmer i kommunerne, som skal udmøn-
og cigaretter.
te og forvalte de nedskæringer, der nu bliver
Dog vil der også
trukket ned over hovederne på dem. Mange er
blive tale om en
vidne til, at en velfærd, det har taget mange
kompensation
år at bygge op, nu bliver smadret i løbet af
i forhold til de
kort tid. Det er katastrofalt og uhyggeligt
dejligt, hvis regeringen
Vi skal blive endnu bedre til at bruge vores nye store kommunale muskler
usunde fødeva-
kortsigtet. Og det kommer til at tage lang tid
havde været åben overfor
rer, så beskatnin-
at få den bygget op igen, siger Astrid Krag.
forskellige strategier og
SF’s ordfører for ældrepolitik og integration,
Netop i dag er der afstemning om regeringens genopretningspakke, så der er trafik frem og tilbage i folketingssalen. - Det ville have været
set vores plan som en udstrakt hånd, men vi
- A st r i d Kra g ,
og næstformand for SF’s folketingsgruppe
har fået en klar afvisning, siger Astrid Krag.
gen ikke får en
I hendes egen datters institution er det
social slagside og
fx slut med morgenmad til børnene, hvis de
rammer de øko-
kommer tidligt. Og for flere institutioner
nomisk dårligst
tyder det på, at der er flere lukkedage i sigte.
stillede hårdest. Det sker ved at hæve sat-
- Har du flere lukkedage, bliver du samtidig
serne på alle overførselsindkomster, undtagen
en ringere arbejdskraft. For hvem skal så pas-
ger skal kommunerne også have mulighed for
pensionisternes – der til gengæld får hævet
se dit barn? Lukkedage er også til skade for
at låne penge til nødvendige energirenoverin-
pensionstillægget med 2.000 kr. før skat.
erhvervslivet, siger Astrid Krag og fortsætter:
Plads til innovation
nernes økonomi til at hænge sammen, kan de
Udover at fremrykke offentlige investerin-
- Og selv om nedskæringer skal få kommu-
ger, som de måske ikke har råd til her og nu, men som betaler sig på sigt.
Samarbejdet med kommunerne skal også
reelt forværre økonomien. Med forringelser
Fremtidens hænder
kunne rumme, at kommunerne kan være
af børnepengene og halvering af dagpenge-
Et andet område, hvor investeringer kan
innovative. Kort fortalt skal en afbureaukra-
perioden får kommunerne flere udgifter til
gavne i forhold til velfærden og økonomien
tisering og udvikling konkret udmunde i nogle
hjælpen til fattige familier, som vi vil få flere
på samme tid, er velfærdsteknologien – især
mere frie forsøg i både regioner og kommuner.
af. Så udover nedskæringer er det også kom-
på ældreområdet, hvor der i fremtiden bliver
- Alt fra ældreplejen til jobcentrene er un-
munerne, der arver ekstra-regningen. Men vi
færre hænder til at løfte opgaverne. - Jeg ville hellere have et toilet, der automa-
derlagt et hav af kontroller, krav om registre-
behøver slet ikke de konsekvenser, hvis vi i
ring og unødigt bureaukrati. Men også under
stedet vælger ’En Fair Løsning’.
tisk sørgede for, at jeg blev tørret bag i, frem
en ny regering vil der være behov for styring
for at skulle sidde og vente på hjemmehjæl-
og kvalitetssikring. Her skal vi udvikle de
peren. Og det er jo netop, hvad velfærdstek-
bedste metoder sammen med de mennesker,
nologi handler om – hjælp til selvhjælp til en
der har dagligdagens ekspertise – og derfor
gruppe mennesker, der bliver stadigt flere af,
foreslår vi, at man kan oprette fri-kommuner
men færre hænder til at tage sig af. Her har
eller fri-institutioner, hvor en kommune eller
erhvervslivet samtidig mulighed for gode in-
en børnehave eller et plejehjem kan søge om
vesteringer, der på sigt også skaber eksport. Vi
at få en pause fra det pålagte bureaukrati
har både et godt testmarked og et startmarked
mod så til gengæld at udvikle nye metoder,
i kraft af vores offentlige ældrepleje.
hvoraf de bedste vil kunne udbredes til resten af landet, fortæller Astrid Krag.
Styrket samarbejde med kommunerne Både regeringens genopretningspakke og SF og
Flere kommunale muskler
Socialdemokraternes ’En Fair Løsning’ invol-
Netop i forhold til kommunerne er SF ved at
verer kommuner og regioner. Med regeringens
styrke samarbejdet. Og det skal Astrid Krag
genopretningsplan med nul-vækst i kommu-
ikke mindst være med til som ny næstfor-
nerne er der lagt op til besparelse på stort set
mand for folketingsgruppen.
- Men selv om vi ser, at der nu skal spares
SF og Socialdemokraterne vil sikre den danske velfærd i udspillet ’En Fair Løsning’. Det handler kort og godt om at udnytte skatteydernes penge bedst muligt med udgangspunkt i fire principper: • Mere forebyggelse – færre på offentlig ydelse • Mere velfærdsteknologi – bedre tid til omsorg • Friere adgang til at gennemføre investeringer • Afbureaukratisering og udvikling
FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
alle fronter.
En Fair Løsning
- For første gang har SF repræsentanter i samtlige kommuner. Så vi skal blive endnu
på alle områder, er det umuligt at komme ud af
bedre til at bruge vores nye store kommunale
krisen den vej, siger Astrid Krag og fortsætter:
muskler. Et samspil med vores byrødder er
Læs om ’En Fair Løsning’ på:
www.fairløsning.dk
18
F!#4 sf på borgen_TRYKindd 18
13/08/10 10:54:03
FOTO: Peter Sørensen
Ingen kan længere lukke øjnene for regerin-
sf på borgen
gens besparelser. - Mange er vidne til, at en velfærd, det har taget mange år at bygge op, nu bliver smadret i løbet af kort tid, siger SF’s Astrid Krag.
FOTO: Peter Sørensen/Das Büro
F!#4 sf på borgen_TRYKindd 19
19
13/08/10 10:54:09
FOTO:Istock
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.
JA / NEJ
Skal staten tilbyde gratis fertilitetsbehandling?
Er øget brugerbetaling på sundhedsområdet, herunder fertilitetsbehandling, vejen frem? Jonas Dahl, SF’s sundhedsordfører, og Henriette Kjær, politisk ordfører for Konservative, har hver deres holdning til spørgsmålet.
F! #4_versus_TRYK.indd 20
13/08/10 10:49:32
FOTO:Istock
versus
Jonas Dahl
Kære Henriette >
Henriette Kjær
< Kære Jonas
Helt op til hver syvende fødedygtige kvinde rammes af en særlig
Lægevidenskaben udvikler sig hele tiden. Vi kan mere og mere. Nye
hormonel forstyrrelse, der gør det vanskeligt at få børn. Derfor
behandlingsformer skyder op, ny medicin udvikles og nyt apparatur
anerkender vi også ufrivillig barnløshed som en sygdom og yder
kommer til. Det er særdeles positivt, men det sætter vores sygehus-
gratis hjælp til fertilitetsbehandling. Det har tusinder af mennesker,
væsen under voldsomt pres. I forbindelse med genopretningspakken
der gerne ville være forældre, nydt godt af – og det har tusindvis af
som handler om noget så kedeligt som at spare, foreslår regeringen, at
børn også! Men alt det vil regeringen nu lave om på ved at indføre
man selv skal betale for behandling mod barnløshed. Det gør vi, fordi vi
brugerbetaling på behandlingen. Det har jeg svært ved at forstå, for
gerne vil friholde mere alvorlige lidelser fra nedskæringer. Vi konserva-
hvad har ændret sig? Ufrivillig barnløshed er jo ikke holdt op med
tive ønsker et stærkt offentligt sygehusvæsen, der overflødiggør private
at være en sygdom, og behandlingen er stadig så dyr, at det kan
forsikringsordninger. Blandt andet derfor har vi indført behandlingsga-
afholde mange fra at modtage den. Er du og regeringen på vej væk
ranti, så man nu kun skal vente en måned på at blive behandlet. Men
fra princippet om, at sygdomsramte skal kunne få gratis behandling?
vi tror, at vi i fremtiden kommer til at prioritere knivskarpt mellem
Frygter I ikke, at fertilitetsbehandling i højere grad bliver reserveret
behandlingsmulighederne, netop fordi vi kan mere og mere.
de mere velstående? Venlig hilsen Jonas
Kære Henriette >
Venlig hilsen Henriette
< Kære Jonas
Jeg er helt enig med dig i, at vi skal prioritere de mest alvorlige
Du rejser en række spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare. Jeg
lidelser, men hvorfor har I så lavet en behandlingsgaranti uden
synes, det er godt, at folk bekymrer sig om deres helbred, og når
prioritering mellem patienten med skavanken og den alvorligt syge?
virksomheder tager et socialt ansvar og giver deres ansatte en
Du siger, at Konservative vil overflødiggøre private sundhedsfor-
sundhedsforsikring, skal det naturligvis være skattefrit. Alt andet
sikringer, men hvorfor har I så gjort dem skattefri? Vi er også enige
vil da virke fuldstændigt grotesk. Da den borgerlige regering ind-
om, at vi skal have mest mulig sundhed for pengene, men hvorfor
førte den yderst tiltrængte behandlingsgaranti, var der mangel på
har I så – med Lene Espersens ord – haft åbent for de ”gyldne ha-
kapacitet. De offentlige sygehuse kunne ikke overholde fristerne, og
ner” til privathospitalerne, så de blev overbetalt i stride strømme?
de private var ikke udbyggede nok. De private krævede en betaling,
Løsningen er bedre prioriteringer i sundhedsvæsenet, ikke mere
som afspejlede forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Nu har vi
brugerbetaling. For mig er ufrivillig barnløshed ikke et luksuspro-
heldigvis mange aktører på banen, og derfor kan vi få behandlin-
blem. Er du ikke enig i, at det indebærer et kæmpe afsavn for den
gerne billigere. Og så tilbage til de barnløse. Det at få et barn er en
enkelte? Er du ikke enig i, at brugerbetaling på fertilitetsbehandling
mulighed ikke en ret. Nogle vælger at adoptere – og de betaler altså
vil påvirke fødselstallet negativt, selvom vores samfund netop har
også en del af regningen for at få et barn. Skal man følge din logik,
brug for flere børn?
skal det så også være vederlagsfrit at adoptere? Venlig hilsen Jonas
Kære Henriette >
Venlig hilsen Henriette
< Kære Jonas
For mig ligger styrken i det danske sundhedsvæsen i princippet
Jeg spurgte dig, om du var imod brugerbetaling for adoption, og det
om fri og lige adgang. Det princip bryder statsstøtten til private
svarer du ikke på, tværtimod spørger du mig, om jeg vil fjerne til-
sundhedsforsikringer med. Fælleskassen betaler en milliard kroner
skuddet. Nej, det vil jeg ikke. Men jeg betragter dit svar, som om du
til noget, der kun gavner grupper på arbejdsmarkedet, men lader
accepterer, at der er en vis brugerbetaling ved adoption. Så kan det
pensionister, studerende og arbejdsløse i stikken. I mine øjne svæk-
da ikke være helt forkert med brugerbetaling på kunstig befrugtning,
ker brugerbetalt behandling til ufrivilligt barnløse også vores fælles
skulle jeg mene. Men igen handler det jo om at prioritere, og det er
sundhedsvæsen ved at bryde med princippet om gratis behandling til
altid svært og ubehageligt at skulle gøre som politiker. Da vi ikke
sygdomsramte og dermed den lige adgang. Skal staten så også betale
har ubegrænset med penge, skal vi jo foretage nogle valg. Og ligesom
for adoption, spørger du. Jeg synes, det giver god mening, at der i
jeg synes, vi skal målrette midlerne på socialområdet til de mest
dag ydes et rimeligt tilskud til adoption. Men det vil du måske også
udsatte og de svageste grupper, så mener at jeg også, at vi skal bruge
afskaffe? Det er rigtigt, at det at få et barn som sådan ikke er en ret.
pengene i sygehusvæsenet på de sygdomme og lidelser, der er livs-
Men det at kunne blive behandlet for en sygdom er. Så derfor: Er
truende, bringer folk i et smerte-helvede eller gør dem ude af stand
de Konservatives nye princip, at der kan indføres brugerbetaling på
til at passe job eller uddannelse. Derfor foreslår vi altså, at barnløse
behandlingen af enhver sygdom?
selv skal betale for behandlingen. Venlig hilsen Jonas
Venlig hilsen Henriette
Læs om SF’s sundhedspolitik på:
www.sf.dk/sundhed
F! #4_versus_TRYK.indd 21
21
13/08/10 10:49:33
eu
En bombe under arbejdsmarkedet Et stigende antal EU-borgere bruger deres ret til at bevæge sig frit og søge arbejde i et andet EU-land. Bagsiden af medaljen er løntrykkeri og elendige arbejdsforhold. Solidariteten i EU er under hårdt pres, og medlemslandene bliver nødt til at vågne op, hvis arbejdsmarkedet ikke skal bombes mange år tilbage, siger SF’s Emilie Turunen. Af Tas j a Par i z e
Hvad enten det drejer sig om et besøg i det lokale fitnesscenter, valget af øl eller overvejelser om, hvem der skal bygge den nye carport i indkørslen, så møder vi det – hvis vi altså spærrer øjnene op. Bag kulisserne udspiller sig en hård kamp om løn og arbejdsvilkår. En kamp mellem et A-hold, som er omfattet af overenskomst, og et B-hold, som udfører det samme arbejde til lav løn og under kritisable arbejdsforhold. For det kan godt være, at en håndværkerløn på 80 kr. i timen er lav i Danmark, men for en polak er det langt over, hvad han kan tjene i Polen, hvilket netop får mange til at pakke kufferten og rykke til fx Danmark for at finde arbejde. Taberne er de danske arbejdere, der langsomt presses ud på sidelinjen, fordi deres overenskomst-fastsatte løn ligger langt over deres østeuropæiske kollegaers. Den danske fagbevægelse har gennem lang tid forsøgt at råbe op og insistere på, at danske overenskomster bliver overholdt – også af deres udenlandske kollegaer – men mødes med beskyldninger om, at den er asocial og usolidarisk med de langt fattigere arbejdere fra Østeuropa. EU-borgere kan frit bevæge sig på tværs af grænserne for at arbejde. Og med østudvidelsen i 2004, hvor 10 nye lande blev en del af det europæiske fællesskab, er det danske arbejdsmarked sat under hårdt pres. >>
22
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 22
13/08/10 10:01:21
- Selv om jeg sagtens kan forstå, at en polsk far føler sig fristet til at rejse til Danmark og arbejde for en løn langt under dansk overenskomst, som for ham er væsentlig højere, end det han kan få i Polen, så kan jeg ikke acceptere det, mener SF’s europaparlamentariker Emilie Turunen: - En accept af den enkeltes ret til løndumping går kun en vej for fællesskabet, nemlig mod bunden.
FOTO: Tasja Parize
t
24
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24
13/08/10 10:01:25
>> Arbejdskraftens frie bevægelighed byder på
Men selv om man i Danmark oplever det
I øjeblikket er Emilie Turunen og hendes kon-
mange dilemmaer – for hvor langt strækker
som et problem, så er der jo rigtig mange folk
tor i Europa-Parlamentet ved at skabe sig et
solidariteten sig i Europa? Bliver den danske
fra Østeuropa, der nyder godt af reglerne…?
overblik over problemet og dets faldgruber.
fagbevægelse ikke bare nødt til at stikke næ-
- Ja, det er rigtigt, at det for nogle enkelt-
Næste skridt bliver at få spørgsmålet rejst i
sen op af andedammen og acceptere, at frihe-
personer kan være attraktivt. Men ser vi på
Parlamentets beskæftigelsesudvalg og presse
den til at bevæge sig også har omkostninger?
det i et større samfundsperspektiv, er det
på for at få lukket hullerne i EU-lovgivningen
Nej, mener SF’s
ikke i nogen arbejds-
og sikre, at alle medlemslande prioriterer
europaparla-
tageres interesse at
implementering og kontrol.
mentariker Emilie Turunen, der arbejder i Parlamentets beskæftigelsesudvalg. - Selv om jeg sagtens kan
Østudvidelsen var oprindeligt båret af en solidarisk ambition om, at vi skulle løfte Europas arbejdsvilkår, men ifølge en EU-rapport, som udkommer til efteråret, så er det i stedet gået i den stik modsatte retning
forstå, at en
- Emilie Tu r un en , eu ropaparlame nt ar i ke r fo r S F
polsk far føler
konkurrere på lav løn og dårlige arbejds-
Fælles mindsteløn i Europa?
vilkår. Østudvidel-
En af de helt ømme tæer for en forsvarer af
sen var oprindeligt
den danske arbejdsmarkedsmodel er spørgs-
båret af en solidarisk
målet om en fælles europæisk mindsteløn.
ambition om, at vi
Når Emilie Turunen taler om social dumping
skulle løfte Europas
i Beskæftigelsesudvalget, er der flere af
arbejdsvilkår, men
hendes europæiske kollegaer fra centrum-
ifølge en EU-rapport,
venstre, der plæderer for en fælles europæ-
som udkommer til
isk mindsteløn.
sig fristet til at rejse til Danmark og arbejde
efteråret, så er det i stedet gået i den stik
for en løn langt under dansk overenskomst,
modsatte retning.
- Her bliver solidariteten for alvor sat på prøve, og derfor er det også svært for mig at afvise ideen, når jeg kun repræsenterer
som for ham er væsentlig højere, end det han kan få i Polen, så kan jeg ikke acceptere det,
Myndighederne svigter
5 mio. mennesker. En fælles minimumsløn
siger hun og fortsætter:
Skal der dæmmes op for social dumping,
ville kunne gøre en kæmpe forskel i mange
så skal både de nationale og de europæiske
andre lande, hvor mange vitterligt arbejder
ping går kun en vej for fællesskabet, nemlig
politikere, fagforeninger og myndigheder på
for 3 euro i timen. Vi er en del lande, der har
mod bunden. En bund, hvor der konkurreres
arbejde, mener Emilie Turunen:
et overenskomstbaseret system. Men selv
- En accept af den enkeltes ret til løndum-
på dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår, og i
- Første skridt på vejen mod forandring er
om vi måske kun udgør et mindretal, så kan
sidste ende rammer det alle, uanset om de er
en fælles erkendelse af problemerne, og her
vi omvendt heller ikke acceptere at bombe de
fra Danmark eller Polen.
er der stadig et pænt stykke vej igen – både
danske reallønninger tilbage til stenalderen.
i Danmark og i EU. Hvis man ser på priori-
Vi må i EU blive enige om, at hvert medlems-
Politikerne snorksover
terings-listen for EU-formandskaberne de
land skal finde en minimumsindkomstmodel,
- Blandt den politiske elite i Europa er der
seneste år, står der ikke et eneste ord om
der kan sikre borgerne en indkomst, der
stadig ikke en forståelse for, hvor stor udfor-
social dumping. Kommissionen har udarbej-
ligger et godt stykke over fattigdomsgræn-
dringen med social dumping egentlig er. Og
det masser af målsætninger for alle mulige
sen. En indkomst der kan sikre et ordentligt
særligt de borgerlige politikere herhjemme
andre områder, hvorfor er der ikke en eneste
liv. Hvordan man så vil strikke sin model
har brugt den danske model som undskyld-
rapport om fremtidens arbejdsmarked og om
sammen, bør være op til det enkelte land,
ning for ikke at gøre noget. Fagforeningerne
målsætninger for det gode arbejde?
fastslår hun.
er derfor nu ved at drukne i sager om løndumping og sikkerhedsproblemer. Myndighederne kan ikke følge med. Og der er slet ikke ressourcer nok til at løfte opgaven. Det er en rigtig kedelig situation, konstaterer hun. Da de østeuropæiske naboer blev indlemmet i EU i maj 2004, indførte Danmark en række restriktioner for østeuropæere, der ønskede at søge arbejde i Danmark. Overgangsordningen – kaldet Østaftalen – blev
Social dumping i Danmark
indført for at sikre stabilitet på det danske
’Social dumping’ handler typisk om sociale vilkår på arbejdsmarkedet, hvor der opstår pres fra
arbejdsmarked og for at sikre ordentlige for-
et marked, hvor der er lavere sociale standarder. Der konkurreres på løn og arbejdsvilkår, men
hold for alle, der har arbejde i Danmark. Men politikerne udnyttede ikke tiden til at finde ud af, hvordan man skulle håndtere problemerne, som siden hen er vokset i omfang. - Der er brud på overenskomster, arbejdstidsregler, sikkerhed, utallige eksempler
det kan også dreje sig om brud på arbejdstidsregler, urimelige boligforhold (når arbejdsgiveren stiller bolig til rådighed mod fradrag i løn) og omgåelse af skatteregler. Der findes flere eksempler på social dumping i Danmark: • Harboe Bryggeri ansatte via ungarske underentreprenører ungarske bryggeriarbejdere til en
på skatteunddragelse, og skuffeselskaber
skyder i vejret. Mange danske virksomheder
• Da Fitnesskæden Fitness World skulle udvide med 3 nye centre, hyrede en underentrepre-
timeløn helt ned til 30 kr. på deres bryggeri i Skælskør.
udnytter hullerne i lovgivningen og lukker
øjnene for, at deres underleverandører hyrer
• Den danske fagbevægelse har i alt 30 mio. kr. til gode fra udenlandske firmaer, der er blevet
nør, der benyttede sig af underbetalte polske arbejdere.
underbetalte polske eller ungarske arbejdere.
idømt bøder af arbejdsretten for ikke at overholde danske overenskomster. Firmaerne er
Fagbevægelsen skriger på hjælp fra politiker-
forsvundet ud af Danmark, og medlemmerne venter stadig på deres penge.
ne, som jo er dem, der skal sikre, at myn-
• Rockwool Fonden vurderer, at den danske statskasse årligt bliver snydt for 10 mia kr. fra uden-
dighederne fungerer, og at reglerne bliver overholdt, fortæller Emilie Turunen.
landske firmaer, fordi de undlader at lade sig registrere og derfor undlader at betale skat.
24
F! #4_23-25_En bombe...v5.indd 24
13/08/10 10:01:26
veteranpolitik
Det vigtige er at fritage de nye soldater for skyld og skam, hvis de får psykiske eftervirkninger. De skal vide, at det kan være en normal reaktion
- Pernille Frahm, SF
FOTO: MOHAMAD ITANI, Polfoto
i sjælen efter krig
26
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26
13/08/10 10:42:01
Alle soldater ændrer sig af at være i krig. Alle sættes på prøve. Men for nogle bliver det en invaliderende oplevelse, der sætter dybe spor for livet. De soldater skal hjælpes bedre.
Symptomerne på et krigstraume er typisk depression, stress, paranoia, hedeture, flashbacks, søvnløshed, angst og aggression. Alt sammen efterveer, der kan være invaliderende for krigsveteraners liv – og en meget stor belastning for deres familier. - Hovedparten af de udsendte soldater oplever dog heldigvis deres udsendelse som en berigelse. Som en udviklende udfordring, der viser verdens meget forskellige vilkår og sætter deres eget liv i relief. Det
Af Me rete T h orøe
fortæller Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og KorpoSkud, bomber, død og ødelæggelse kan mærke soldater for livet og gøre
ralforening – soldaternes fagforening. Og den tilgang til krig kan Pernille
dem ude af stand til at leve et liv, som det de levede, før de blev sendt i
Frahm godt forstå.
krig. Hen over sommeren har det ikke skortet på historier om hjemvend-
- Men soldaterne skal forberedes bedre, og samfundet skal være mere
te soldater, som betaler en høj pris for at have været i krig for Danmark.
parat til at få dem hjem igen – uanset hvilken tilstand veteranerne er i,
De færreste politikere vil lade krigsveteranerne sejle deres egen sø, men
siger hun.
der er stor forskel på ambitionsniveauet, mener SF.
Raske drenge græder også
- At være soldat er ikke et job som alle andre. Det er Folketinget, der har besluttet at sende unge mennesker i krig, og ambitionen må som
For at gøre forberedelsen så relevant som muligt skal der ifølge Holger
udgangspunkt være, at soldaterne skal have deres liv tilbage, når de
K. Nielsen gøres endegyldigt op med den gamle kultur i Forsvaret, hvor
vender hjem fra krig. Det siger SF’s Pernille Frahm, som dog erkender, at
”raske drenge ikke græder”, og ”rigtige soldater ikke går til psykolog”.
det i den virkelige verden ikke kan undgås, at nogle soldater vender hjem
I dag ved mange soldater godt, at begge dele kan være nødvendigt, når
med krigstraumer.
man har været udsat for voldsomme krigsoplevelser. - Vi foreslår, at Forsvaret både inddrager veteraner, som har haft en
- SF er i princippet imod den militære mission i Afghanistan, men det ændrer ikke på, at soldaterne skal hjælpes. De sætter deres liv på spil. Og
problemfri hjemkomst og nogle, som har psykiske og fysiske mén. Det
det er jo ikke deres skyld, at politikerne har sendt dem ud på en umulig
vigtige er at fritage de nye soldater for skyld og skam, hvis de får psy-
opgave, tilføjer SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen.
kiske eftervirkninger. De skal vide, at det kan være en normal reaktion, siger Pernille Frahm.
Berigelse og mareridt
Holger K. Nielsen og Pernille Frahm har derfor lavet et samlet udspil,
Nogle hjemvendte soldater isolerer sig bag nedrullede gardiner og har
der skal hjælpe krigsveteraner langt bedre. SF vil bl.a sikre, at psykiske
mistet både job, familie og venner. Andre bliver aggressive og er til fare
mén kan sidestilles med fysiske, at der etableres flere veteranhjem og
for deres omgivelser. Nogle bliver inden døre af frygt for snigskytter på
flere centre med speciale i behandling af krigstraumer.
villavejen. Og andre igen har helt mistet kontakten med samfundet og lever en eneboertilværelse i skoven.
Udsendte soldater 42.000 soldater ud på
•
Siden starten af 1990’erne har Danmark sendt ca.
internationale missioner – heraf ca. 30.000 til Balkan fra 1992, ca. 6.000 til
Afghanistan siden 2002 og ca. 6.000 til Irak siden 2003.
•
Hver udsendelse varer 6 måneder.
•
75 pct. af soldaterne har været udsendt 1 gang. 20 pct. har været udsendt 2-3 gange, og 5 pct. har været
udsendt 4 eller flere gange.
26
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 26
26
13/08/10 10:42:03
veteranpolitik Fra slagmark til supermarked
Soldaternes fagforening er enig i, at Forsvaret skal være langt mere
Den opfølgende indsats er af uhyre stor betydning for soldaternes mulig-
opsøgende – både over en længere periode og overfor dem, som ikke
hed for at komme godt hjem igen. Forsvaret har derfor som en forsøgsord-
svarer. Herudover er fagforeningen og SF enige om, at Forsvaret i det hele
ning for nogle kompagnier gennemført hjemkomstforløb af 3 måneders
taget skal have det koordinerende ansvar for at tage hånd om hjemvendte
varighed. Soldaterne er her forblevet samlet og har langsomt kunne bear-
soldaters behov.
bejde deres oplevelser og vænne sig til overgangen til en civil tilværelse
- Soldaterne kan have en række forskellige psykiske, fysiske og sociale
igen – herunder få hjælp til at vende tilbage til et
behov, og der skal bankes på rigtig mange døre
job uden for Forsvaret.
i det offentlige system for at få hjælp. Men da de
- Hjemkomstforløbet er bestemt noget af det rigtige. SF foreslår, at ordningen skal gøres permanent og udbredes til at gælde alle, der vender hjem fra hårde missioner. Men samtidig skal der strammes op, så de 3 måneder ikke bliver brugt til afspadsering, sådan som der har været historier fremme om. For så er vi jo lige vidt, fastslår Holger K. Nielsen. Ifølge Flemming Vinther oplever alle soldater, at det er sværere at komme hjem end at tage ud, og han understreger, at hjemkomstfasen faktisk kan vise sig at være mere betydningsfuld for soldaternes psykiske velbefindende end det, de
SF er i princippet imod den militære mission i Afghanistan, men det ændrer ikke på, at soldaterne skal hjælpes. De sætter deres liv på spil - Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF
har oplevet ude på missionen. Derfor bakker
psykisk skadede netop ikke selv er opsøgende, er det vigtigt at etablere én fælles indgang, der kan føre veteranen videre til den relevante behandling, understreger Holger K. Nielsen. Pernille Frahm taler for at indføre en slags buffer-zone mellem forsvaret og det almindelige social- og sundhedssystem. Den skal sikre, at skadede veteraner ikke kører fast i de kommunale systemer på grund af fx lange ventetider eller begrænsede erfaringer med krigsveteraners problemer. - De hjemvendte soldater skal i videst muligt omfang behandles i det almindelige system. Men vi kan simpelt hen ikke være bekendt fx at
fagforeningen også op om hjemkomstforløbene:
lade en ung krigsinvalid sidde og blomstre et halvt år på
- Ideen er langsomt at få soldaterne ned i gear igen. Efter et halvt år med
Rigshospitalet, fordi der ikke kan skaffes en kommunal
et ekstremt højt adrenalinniveau gælder det i hjemkomstforløbet om at
handicapbolig. Det er en hån mod dem, politikerne har
finde en balance mellem ”vilde” aktiviteter og helt almindelige dagligdags
bedt om at drage i krig for Danmark.
gøremål. Soldaterne skal simpelthen lære at stå i kø i supermarkedet igen. Flemming Vinther tilføjer, at det er fagforeningens vision, at Forsvaret ikke sender hjemvendte soldater ud i arbejdsløshed, men først slipper dem, når de har fået arbejde eller er kommet i uddannelse.
Veteranpolitik
Forsvaret skal følge op I dag udsender Forsvaret spørgeskemaer om oplevelser, reaktioner mv. til alle udsendte ½ år efter hjemkomsten og kontakter dem, der har såkaldt ’kritisk score’ (se nederst på siden). Herefter stopper kontakten. Og det er ikke godt nok, mener SF. For det første er der ca. 30 pct., som ikke besvarer spørgeskemaet. For det andet er det langt fra alle med psykiske problemer, som selv erkender det. Og for det tredje kan psykiske eftervirkninger dukke op mange år efter de traumatiske oplevelser. SF foreslår derfor, at spørgeskemaerne erstattes af en personlig kontakt, og
I juni 2009 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale, Socialdemokraterne og SF et forsvarsforlig for 2010-2014. Efter pres fra blandt andre SF skal der udarbejdes en officiel dansk veteranpolitik, og det forventes, at den nedsatte arbejdsgruppe kommer med et forslag i løbet af efteråret 2010. I forligsteksten hedder det bl.a.: ”En veteranpolitik bør bl.a. beskrive den vifte af muligheder, der er for hjælp og støtte til håndtering af mulige psykiske og sociale belastninger samt fysiske skader som følge af udsendelsen. Endelig bør politikken tage højde for, at den udsendtes indsats skal værdsættes, og at samfundets ansvar herfor skal tydeliggøres.”
at de tidligere udsendte soldater kontaktes en gang om året de næste 5 år
Læs om SF’s veteranpolitik på:
og tilbydes psykologhjælp.
www.sf.dk/veteran
16 pct. af soldaterne fra de
•
Ifølge Forsvarets seneste opgørelse fra juli 2008 havde i gennemsnit
tre seneste Irak-hold (hold 7, 8 og 9) en
psykiske problemer) i de spørgeskemaer soldaterne besvarer 6 måneder efter hjemkomsten. Gennemsnit-
tet for de seneste hold udsendt til Afghanistan og Irak er, at
•
Antallet af nyoprettede journaler hos Forsvarets psykologer steg fra 340 i 2006 til 654 i 2008.
’kritisk score’ (dvs. er i farezonen for at udvikle
11-12 pct. er i farezonen.
27 27
F!#4 ondt i sjælen_TRYK_indd.indd 27
13/08/10 10:42:06
2.halvleg
Når privat bliver offentligt Af Abe l one Gl a h n
Skal man trimme sin virtuelle profil med en tættekam? Eller skal man kunne være sig selv på nettet på godt og ondt? Ytringsfrihed er under personligt ansvar i de sociale medier.
Retningslinier er også et vanskeligt ord.
bejderne, men ellers skal omgang med de
For retningslinier opfattes af mange som
sociale medier dybest set ikke behandles på
nagelfaste ufravigelige regler, der presses
anden måde, end da internet og mail kom
ned over hovedet og forhindrer den enkelte i
på markedet: I starten var der også stor
at ytre sig frit, skønt ordet ikke nødvendig-
betænkelighed ved medarbejdernes brug af
vis behøver at betyde ”regelsæt”.
surfing, 7-kabale, Tetris og kædebreve, men de fleste arbejdspladser har for længst ind-
Ytringsfrihed ikke truet
ført en it-politik, der tager højde for dette.
Men bliver ytringsfriheden knægtet af ret”Vejledning i sociale medier vil være spildt.
ningslinier? Nej. Man har selvfølgelig altid
Undervisning fremmer forståelsen
Faktisk tror jeg, at de dårlige sager udgør
som ansat i virksomhed, organisation eller
Hvad så med de arbejdspladser, der tillader
det mest effektive foredrag. Vi får aldrig
som medlem af et parti en ytringsfrihed,
eller måske lige frem forlanger, at man er
retningslinjer på området, for vi regner
som dog skal forvaltes under ansvar for an-
aktiv på de sociale medier? At man bliver
med, at folk kan tænke selv. Hvis folk ikke
den lovgivning og dét, som juristerne kalder
bedt om at være aktiv, kræver for det
kan tænke selv, får de heller aldrig læst de
”almindelige retsgrundsætninger”. Også på
første, at den enkelte accepterer at lade sig
regler, man måtte lave.«
de sociale medier skal man overholde straf-
registrere på nettet med en profil. Og det er
feloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser)
slet ikke sikkert, en medarbejder har lyst til
ance, Anders Samuelsen, til Berlingske i for-
og persondataloven. Som ansat må man
at være til stede på nettet, i hvert fald ikke
året i kølvandet på en række oplevelser med
naturligvis heller ikke sprede erhvervshem-
som repræsentant for en virksomhed eller
politikeres og en partiansats uhensigtsmæs-
meligheder, omsætningstal, oplysninger
organisation. Her står fremsynede virksom-
sige brug af facebook til dels halvprivate
om kunder eller for den sags skyld for-
heder i et dilemma, fordi de uden villige
opdateringer, og dels til medlemskaber af
retningsinterne oplysninger. Det følger af
medarbejdere kan gå glip af de forretnings-
angribelige grupper på samme platform.
såvel markedsføringsloven som almindelige
fremmende dialoger, der kan foregå online
Andre partier meddelte i samme periode, at
ansættelsesretlige grundregler. Optræder
mellem deres kunder og rigtige, levende tro-
de både ansatte nogen til at hjælpe sig med
man illoyalt kan det jævnfør ansættelses-
værdige mennesker, nemlig medarbejderne.
at styre de sociale medier, og at de holdt
retlige grundregler medføre bortvisning,
Det bør imidlertid være muligt for den
kurser for de folkevalgte i fornuftig brug
opsigelse eller advarsel. Det kan få alvorlige
enkelte at sige nej til at skulle være aktiv på
af de mange ytringsmuligheder for, som
konsekvenser, at man skriver nedsættende
nettet, og hvis aktivitet på nettet er implicit
for eksempel Socialdemokraterne udtrykte
om en kollega eller chef, eller virksomhe-
i jobbet, bør det følges op af undervisning
det, at forebygge ”at folk kvajer sig”. Men
dens produkter eller kunder.
i hvordan. Medarbejderne bør få undervis-
Sådan sagde partiformand i Liberal Alli-
faste retningslinier var der ingen, der sådan umiddelbart bød ind på at ville have.
Derfor er det fornuftigt at indføre retningslinier i tæt samarbejde med medar-
ning i, hvordan de enkelte platforme fungerer, og hvordan man sikrer sig på nettet,
28
F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 28
13/08/10 10:44:34
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver og forfatter
Abelone Glahn til Dit Virtuelle Håndtryk. www.abeloneglahn.dk
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver
FOTO: Ingrid Riis
Abelone Glahn er kommunikationsrådgiver og forfatter til og forfatter til Dit Virtuelle Håndtryk. Dit Virtuelle Håndtryk. www.abeloneglahn.dk
www.abeloneglahn.dk
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der 16 august kl. 15:46 · Synes godt om · går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.
både i forhold til beskyttelse af privatliv,
man er som menneske, og hvad der sker
må man bare lade være med at være på
og i forhold til hvad man må og kan skrive.
med os, når alt bliver offentligt tilgænge-
internettet.
Det mest fornuftige er, at virksomheder
ligt. I lederstillinger ses det oftere og oftere,
vælger en håndfuld ansatte til at være til
at der kræves decorum, det vil sige, at der
retninger: Folk fravælger sociale platforme,
stede på nettet, mennesker, som både kan
stilles krav til lederens moralske opførsel
fordi man ikke kan beskytte sine informa-
monitorere dialogen og ved, hvordan man
i både tjeneste og fritid. Jeg ser det som et
tioner, især facebook, hvor vejledningen er
indgår i den. Det er ikke en kompetence, der
tegn på, at man erkender, at der på nettet
noget nær umulig at finde ud af. Fravalget
automatisk følger med, bare fordi man kan
ikke længere kan ta-
oprette en profil på twitter eller facebook.
les om privatliv. Fordi et udsagn, et billede,
Gråzonen
en kort besked bliver
At de sociale medier ligger et sted i gråzo-
fastholdt i bits og
nen mellem det private og det offentlige
bytes, er det efter-
giver imidlertid stadig dilemmaer. Skal man
følgende findbart,
luge ud i sine grupper på facebook, sine
i modsætning til,
kontaktpersoner på LinkedIn, sine status-
hvad der bliver sagt
opdateringer, kort sagt trimme sin virtuelle
mundtligt i et lukket
profil med en tættekam og fjerne alt, der
rum.
evt. kan være anstødeligt for nogen. Eller
Fordi vi opererer
Hvad jeg ser ske i øjeblikket går i to
sker også i erken-
Det handler ikke kun om, hvilken generation man kommer fra, men også meget om hvor privat man er som menneske, og hvad der sker med os, når alt bliver offentligt tilgængeligt
delse af, at der er for megen spildtid. Den anden tendens er, at folk indretter det, de så endelig skriver, til rent faktisk at være værd at bruge tid på at læse. Ikke alle har den samme opfattelse af, hvad der kan være relevant for andre, så
skal man kunne være sig selv på nettet
med fastholdelse,
på godt og ondt? Vi står især mellem to
kommer vi til at tage
netholdninger, hvor den ene stammer fra en
stilling til begrebet
tid, hvor deling ikke var normen og den an-
privatliv og til, hvor-
den fra den tid, der kommer. Hvor det bliver
dan vi så derfor ytrer
normen at dele mere og mere, i overbevis-
os. Bloggeren Ida Jeng beskriver det glim-
formentlige betyde, at de fleste frivilligt
ning om, at en gennemgribende gennemsig-
rende i en kronik 24. juli 2010 i Politiken.
begrænser deres mindre væsentlige ytrin-
tighed, radical transparency, som det kaldes,
Hendes bud er, at de sociale medier om få år
ger. Og ærlig talt, det er måske slet ikke så
vil være mest frugtbar.
tvinger os til at offentliggøre alt indhold, vi
dårligt endda, for så kan det sandsynligvis
deler, og at vi lige så godt kan vænne os til
føre til færre dumsmarte spildtidsudsagn
ning, der får stærkest medvind. Det handler
det, fordi det simpelthen er nemmere end at
og mere konstruktiv dialog.
ikke kun om, hvilken generation man kom-
beskytte sit indhold online. Med andre ord
mer fra, men også meget om hvor privat
– hvis man ikke kan lide lugten i bageriet,
Endnu er det ikke til at sige, hvilken hold-
- Abelone Glahn, kommunikationsrådgiver
derfor er der stadig en masse summen på nettet, men kvaliteten er stigende. At alle læser med, vil
29
F! #4_28-29_2.halvleg_facebook_TRYK_indd 29
13/08/10 10:44:39
- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insisterer på at have et nært liv med familien samtidig med, at vi frisætter os til karrieren alligevel. Det er meget modstridende kræfter og et kæmpe dilemma, siger Adam Price, tv-kok og manuskriptforfatter
30
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30
13/08/10 10:57:14
kultur
FOTO: Peter Sørensen
Adam Price • Født 1967 • Jurastuderende på Københavns Universitet 1986-90 • Forfatter på DR Satire bl.a. ’Den Gode, Den Onde og Den virk’lig Sjove’ • Manuskriptforfatter på tv-serien ’Taxa’ (DR) • Idémand bag serien ’Nikolaj og Julie’ (DR) • Hovedforfatter på ’Anna Pihl’ (TV2) • Madanmelder på Dagbladet Politiken siden 1992 • Medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi
Tv-kokken Adam Price er forfatter til Danmarks første politiske tv-serie, ’Borgen’, der ruller over skærmen i næste måned. Serien søger at skildre alle de modstridende sammenhænge i det politiske spil. Uden for Borgen er Danmark også præget af modstridende livsførelser, mener skaberen af DR’s nye søndagsunderholdning.
stedet hvæsset pennen for at give danskerne den første rendyrkede politiske dramaserie på TV. Da Adam Price møder F!, er forklædet da også belejligt byttet ud med et nobelt og tillidsvækkende jakkesæt, der sagtens kunne sidde på en af de folkevalgte på tinge. Dog uden slipset – måske for at man skal kunne se mere af personen bag ’uniformen’. For det er netop temaet og meningen med ’Borgen’: At man på en underholdende måde får et indblik i de politiske aktørers personlige dilemmaer og i livet bag de lukkede døre til deres hjem og forhandlingslokaler. Serien er fiktion, men har et velkendt politisk
Af Pete r Re we rs
De seneste år er han nok mest kendt som den yngste halvdel af
landskab, og plottet i episoderne overskrider aldrig realismens grænser. - Vi har typisk taget udgangspunkt i et par virkelige sager, som
de glade madbrødre Price fra tv-programmet ’Spise med Price’ på
vi har sat sammen til en fiktiv politisk situation. Men vi har forsøgt
DR. Men nu har Adam Price for en stund lagt kniven i skuffen og i
at bevare det oprigtigt emotionelle grundlag for, hvorfor personerne >>
31
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 31
13/08/10 10:57:28
kultur
>> handlede, som de gjorde, forklarer Adam Price og uddyber sin oprindelige bevæggrund for at give sig i kast med projektet. - Det er meget interessant at se, hvad der sker, når en person, der
terede. ’Borgen’ er ingen undtagelse. Allerede sidste sommer, inden optagelserne overhovedet var i gang, var Søren Espersen fremme med udtalelser om, at serien var for rosende rød i sin tone. Espersen
altid har befundet sig uden for ansvaret, på de rigtige meningers
tilbød sågar sig selv som manuskriptforfatter og foreslog, at man
holdeplads, pludselig får magten.
byggede en handling op om en dansk familie, der flyttede til Ishøj, og følte sig fremmed i eget land.
Den kvindelige dimension
Adam Price tog kritikken med ophøjet ro og betegner den som et
Seriens hovedperson er den kvindelige politiker Birgitte Nyborg
politisk indlæg med det ærinde at marginalisere DR’s position mest
Christensen, der spilles af
muligt. Men han medgiver, at
Sidse Babett Knudsen. Hun
det er umuligt at forestille sig
er leder af et parti, der ved seriens start lige har fået en jordskredsejr ved valget og derfor står over for helt nye politiske og personlige
Alle de solidariske hinkeruder, vi tidligere hoppede rundt i, er ikke længere så væsentlige at have i spil
omstændigheder med den
- Ada m Price, tv -kok og manuskriptforfatter
nyvundne magt.
et 100 % neutralt manuskript. - Vi prøver at dele sol og vind lige, men jeg skriver jo et eller andet sted også med hjertet. Men igen – som forfatter skal jeg kunne stå på mål for alle argumenter. Vi
Grunden til, at Adam
prøver at fremstille folk, som
Price har valgt en kvinde som hovedperson, er, at der ifølge manu-
de fremstiller sig selv, og vi har mange kompetente folk til at læse
skriptforfatteren stadig er særlige forhold for kvinder på arbejds-
med og efterprøve ræsonnementerne. Alt i serien skal kunne foregå
markedet. Adam Price har i sin research talt med flere kvindelige
i virkeligheden.
politikere, og han henviser særligt til én af de samtaler som et eksempel på det tydelige kønsrollemønster. - Der var én, der fortalte mig, at Lars Løkke efter sigende har
Presset i pressen Seriens fokus på politik, presse og privatliv er netop genkendeligt
udtalt, at bare konen og børnene så ham en gang imellem, så var det
for Adam Price i den virkelige verden. Befolkningen ønsker at se
nok helt fint. Pointen var, ifølge den kvindelige politiker, at en kvin-
politikerne i private situationer. - Som toppolitiker i dag er man nødt til at løfte sløret for sit pri-
de aldrig nogensinde kunne slippe af sted med sådan en udtalelse. Det, tror jeg, hun har ret i. Den dimension gør, at det er ekstra inte-
vatliv. Vi vil gerne se statsministeren på ferie og Helle Thorning stå
ressant at undersøge, hvordan en kvinde ville møde den udfordring,
og smøre madpakker til børnene. Generelt er der i vores tid et krav
det er at få magt på et niveau, der kræver al tid og total dedikation.
om totaldækning af alle, der stikker næsen frem. Politikerne har
Jeg tror, at vi stadig er fastgroet i en gammeldags forventning til
trods alt et valg, og når man eksempelvis stiller op i ’Vild med dans’,
kvinder i karriere, siger Adam Price.
så følger der noget med, siger Adam Price.
Umulig neutralitet
ved at manøvrere i. Og det er et tilbagevendende tema i hans tanker.
Feltet mellem det professionelle og det private har han selv svært Det er efterhånden også et fastgroet ritual, at Dansk Folkeparti kritiserer Danmarks Radios tv-serier for at være for venstreorien-
- Vi befinder os nu i en livsførelse, hvor vi både insisterer på at have et nært liv med familien samtidig med, at vi frisætter os til
FOTO: MIKE KOLLÔFFEL,DR
FOTO: JENS RASMUSSEN,DR
- Vi har typisk taget udgangspunkt i et par virkelige sager, som vi har sat sammen til en fiktiv politisk situation, fortæller - Vores program er uden tilsæt ningsstoffer. Vi er ganske enkelt bare to tykke brødre, der godt kan lide at lave mad, fortæller Adam Price om sit og broren, James Prices tv-program ’Spise med Price’.
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 30
Adam Price, manuskriptforfatter på tv-serien ’Borgen’. Serien sendes fra september på DR1 med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen som den kvindelige politiker Birgitte Nyborg Christensen. Hun flankeres af Mikael Birkkjær, der spiller Philip Christensen.
13/08/10 10:57:31
kultur
karrieren alligevel. Det er meget modstridende kræfter og et kæmpe
ikke bruge kvark, hvis der står fløde i opskriften. Man ærer ikke ret-
dilemma. Jeg tror, det er vores væsentligste udfordring på det person-
ten, og det smager dårligere.
lige plan i øjeblikket.
Adam og bror James prædiker bevidst den gode smag, men helt frelste bliver de ikke.
Frelst men væsentligt
- Vi forsøger at være realistiske. Vi beder jo ikke folk om selv at
På samfundsplan er Adam Price en anelse forbeholden ved at sætte
plukke deres ramsløg i skoven og danse dem hjem i køkkenet. Vi
alt for partipolitisk sporbare ord på vores udfordringer. Han er for-
opfordrer bare til at være bevidst, når man handler ind i supermarke-
uroliget over den voksende ulighed og opdeling af befolkningen i A-,
det. Gå uden om bunkerne af elendige færdigretter, siger madmanden
B- og C-hold. Han refererer til den gamle LO-formand Thomas Nielsens berømte ord om, at vi har sejret os ihjel. Velstanden har udfordret fællesskabet og sammenhængskraften, mener Adam Price.
Adam Price.
Vi beder jo ikke folk om selv at plukke deres ramsløg i skoven og danse dem hjem i køkkenet - Ada m Price, tv -kok og manuskriptforfatter
- Vi har ikke længere et
hinkeruder, vi tidligere hoppede rundt i, er ikke længere så væsent-
at måle, men de to brødre har i hvert fald enorm succes med deres intime og humoristiske madprogram. Tydeligst bevist ved at programmet blev flyttet fra smalle DR2 til kolossen DR1.
fællesskab i de grundlæggende behov. Vi er jo blevet voldsomt velhavende. Alle de solidariske
Om budskabet bliver omsat til handling hos folk er vanskeligt
Programmets popularitet er også kommet bag på brødrene selv. - Måske kan det hænge sammen med, at det vitterligt er vores
lige at have i spil, lyder det fra Price, der har svært ved at se den
ægte begejstring for mad, det handler om – og så at vi forsøger ikke
oplagte løsning på problemet.
at tage os selv så højtideligt, gætter Adam Price.
- Måske skal vi være fælles om at få færre behov. Vi behøver måske
- Mange af de andre programmer er koncepter fra udlandet – ver-
ikke at skifte iPhone hvert halve år. Måske skulle vi lade være med at
sioneret til dansk. Ordene lyder som replikker og efterlader folk med
dumpe al vores affald i Afrika. Og det går jo heller ikke, at 10 % bru-
en slags McDonald’s-fornemmelse. Vores program er uden tilsæt-
ger 90 % af verdens ressourcer. Vi risikerer en revolution, som vi ikke
ningsstoffer. Vi er ganske enkelt bare to tykke brødre, der godt kan
kan drømme om. Det lyder måske lidt frelst, men det er væsentligt at
lide at lave mad.
forholde sig til.
Nu er den ene tykke bror atter aktuel med en programserie i den bedste sendetid på landets største kanal. Denne gang er det fiktion og
Ingen tilsætningsstoffer
handler om mennesker i politik. Men ligesom i madlavning er trovær-
Adam Price har som bekendt et andet virke, og her laver han hellere
dighed og god samvittighed succesfulde ingredienser.
end gerne politisk propaganda. Der er, når forklædet afløser jakkesættet, og det handler om mad, som det gør i det folkekære tv-program ’Spise med Price’. I ’Spise med Price’ er filosofien, at man skal lave maden med god
Borgen sendes på DR1 kl. 20.00 fra søndag den 26. september 2010
samvittighed og bruge de oprindeligt tiltænkte ingredienser; altså
FOTO: MIKE KOLLÔFFEL,DR
Nørdede madprogrammer Adam Price er selvudråbt nørd, når det kommer til madprogrammer på tv. Følgende nyder han særligt: • Rick Stein, fx ’Mediterranean Escapes’ (BBC) - Vanvittig dygtig kok med meget hyggelige programmer.
• Heston Blumenthal (fra restaurant The Fat Duck – verdens nr. 3), ’In search of perfection’ (BBC) - Molekylær optimering af klassiske retter som Spaghetti Bolognese. Ekstrem udgave af ’How to: Do not try this at Home.’ • Hugh Fearnley-Whittingstall, ’Hugh’s Chicken Run’ (Channel 4 og vist på DR2) - Dygtig kok med et fødevarepolitisk program, der sætter fokus på kyllingers skandaløse forhold.
• Jamie Oliver (hans besøg i Italien og USA er blevet vist på DR1 i to serier) - Mange fantastiske programmer og gode sociale intentioner.
33
F! #4_30-33_kultur_v7.indd 33
13/08/10 10:57:33
uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Anki Ahlsten er partisekretær for Venstrepartiet – SF’s svenske søsterparti: www.vansterpartiet.se
Svensk venstrefløj klar til valg Af Anki Ahlsten
Det er sjældent, at den svenske højrefløj vinder to valg i træk.
en aktiv politik for større retfærdighed og mere og bedre service til
Som regel er én periode med nedskæringer, skattelettelser og pilrådne
borgerne og offensive investeringer med hensyn til klima og miljø.
statsfinanser nok for vælgerne. I de rød-grønne rækker er vi overbeviste
Foran os ligger en af de vigtigste og sværeste valgkampe i moderne
om, at vi har de bedste chancer for at vinde valget d. 19. september. Men
tid. Meget står på spil, og venstre- og højresiden står ulide-
da meningsmålingerne for øjeblikket viser dødt løb, kommer vi nok til at
ligt lige i meningsmålingerne. Men vi er gode til
bide negle til det sidste.
valgkampe. Og venstrefløjen har traditionelt set
Hver gang Sverige har haft en højreorienteret regering er prisen for
været stærkest, når valgdagen nærmer sig.
skattelettelser og privatiseringer blevet betalt af de fattige, de lavtlønne-
Vi har måske ikke de samme økonomi-
de, de syge og gamle. Desuden har man opbrugt alt, hvad der har været af
ske ressourcer, som modstanderen
økonomiske reserver og overladt et økonomisk rod, som de efterfølgende
har, men vi har viljen, energien
regeringer har måttet udrede.
og kreativiteten til at vinde.
Det er aldrig nemt at tage over efter sådan en regering, men vores tre
Vi satser stort på en ny
rød-grønne partier er bedre rustede end nogensinde før. For første gang
regering og en ny politik
i den svenske historie står vi sammen om et fælles regeringsalternativ,
efter d. 19. september!
hvor både Venstrepartiet og Miljøpartiet er med. Vejen dertil har været lang og fyldt med vanskeligheder og organisatoriske kulturforskelle. Men vi har klaret os igennem det, fordi vi mener, det er nødvendigt for Sverige med en ny regering. Alle tre partier har hver især noget at bidrage med til det rød-grønne samarbejde, og fra Venstrepartiets side ser vi vores store styrke i dem, som vil slås for velfærden. Den seneste tid har de svenske medier afsløret, hvordan de seneste års privatiseringer af skoler og social- og sundhedsvæsnet har ført til, at vores skattepenge bliver til gevinster for aktieselskaber frem for at skabe bedre betingelser for uddannelse og omsorg. Venstrepartiet er den mest markante stemme i svensk politik og har de bedste løsninger på det område. Det rød-grønne regeringsalternativ er klart. Vi vil stoppe skattelettelserne og privatiseringer og i stedet satse på en politik til gavn for beskæftigelse, velfærd og miljø. Vi har allerede præsenteret ny politik omkring sygeforsikring, boligpolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik, skole og undervisning. Vi vil fokusere på kulturpolitik, dyrevelfærd og kemikalier. Og vi vil lave den største investering i infrastruktur i moderne tid. Blandt andet. Men vi er ikke færdige endnu. Inden valget skal vælgerne vide, hvad det rød-grønne regeringsalternativ står for i mange andre spørgsmål også. Alternativet er fire år mere med en højreorienteret politik og voksende uretfærdighed. De skader, som den siddende regering er skyld i i forhold til den fælles velfærd og almindelige forsikringssystem – og som man hånligt kalder ’bidrag’ – er store, men ikke umulige at reparere. En rødgrøn regering kommer på en svær opgave, men det er stadig muligt at skabe et mere retfærdigt Sverige. Hvordan det vil se ud, hvis vi bliver tvunget til at leve yderligere fire år med den samme politik, er umuligt at vide. Men det får helt sikkert meget alvorlige konsekvenser. Det valg, vi står overfor, er på mange måder helt afgørende for fremtiden. Enten fortsætter Sverige med at sælge ud og langsomt falde fra hinanden, eller også får vi vendt udviklingen gennem
34
F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 34
12/08/10 22:30:51
xxxxxxxx rundt om sf
Kontaktrådsmøde og KampagneCamp SF’s Kontaktråd og folketingskandidaterne mødes i weekenden 27.-29. august. Mødets hovedtema er forberedelse af folketingsvalgkampen, herunder mærkesager og kampagneplan. Kontaktrådet skal desuden behandle landsledelsens handlingsplan for de kommende to år, og kandidater og valgkampkoordi-
Frivillige HR-konsulenter søges
natorer skal deltage i kurser i politik og kampagnearbejde.
Vil du være en del af et frivilligt HR-korps i SF? udva lgsa rbejde Ny orga nisering af sarbejdet i SF ska l
lut tet, at udvalg Landsledelsen har bes te udvalg på måde. I stedet for fas organiseres på en ny – inden udvalg ska l der i fremt iden alle politikom råder, formå l, opgave præcis beskrivelse af nedsættes – være en n ska l der udalgets arbejde. Desude og tidshorisont for udv net værk eller politik kon ferencer og vik les nye former for ngsmedlemkan støtte SF’s folketi bag grundsgrupper, som er følger. Nærmere oplysn ing mer i deres arbejde.
SF er ved at opbygge et korps af HR-konsulenter, der på frivillig basis vil bruge nogle weekender om året på at understøtte et godt samarbejde/teambuilding i partiforeningerne rundt omkring i landet. Initiativet igangsættes på baggrund af konkret efterspørgsel i partiforeningerne.
Hvad går opgaven ud på?
- at gennemføre seminarer om samarbejde/teambuilding i
partiforeningerne, så de får et godt afsæt for det politiske arbejde lokalt
- at løse opgaver løbende over året i forhold til partiforening-
ernes ønsker
- du bestemmer selv, hvor mange weekender, du vil yde
(eksempelvis 3-5 om året) og hvor stort geografisk område,
Nye folketingskandidater på plads
Opstilling af nye folketingskandidater for perioden 15. september 2010 til
du vil dække
Hvad får du ud af det?
- mulighed for at bruge dine professionelle kompetencer som 30. september 2012 er afsluttet. SF opstiller i alt 98 kandidater – heraf er HR- konsulent til at styrke SF’s politiske arbejde 57 mænd og 41 kvinder. 37 kandidater er nyopstillede, 5 kandidater har anden etnisk baggrund end dansk og 17 kandidater er under 30 år. Det er
- sammen med andre interesserede HR-konsulenter at udar-
således lykkedes at få et ret bredt kandidatkorps, som på de fleste para-
bejde et fælles overordnet koncept for seminar om samar-
metre opfylder Landsledelsens måltal for mangfoldighed. Kandidaterne
bejde/teambuilding målrettet partiforeningerne
kan ses på www.sf.dk/kandidater
- mulighed for løbende sparring/støtte
- at være med til at videreudvikle på konceptet
Hvad kan jeg forvente af SF?
- fælles opstartsmøde med andre interesserede HR-
konsulenter, hvor der er mulighed for at drøfte det fæl-
SF får ny hjemmeside
I begyndelsen af september går SF’s nye hjemmeside i luften. Siden vil være et løft både i forhold til udseende og funktioner, og så vil den være mere kampagneorienteret end den gamle. En del af de mere partiinterne sider vil forblive på den gamle hjemmeside en tid. Se mere på www.sf.dk
ww w.
.dk
les overordnede koncept og køreplan
- løbende samarbejde med SF’s organisationskonsulent
Ann Brixen, der vil koordinere opgaver m.v.
- at få dækket dine udgifter til materialer og transport
Mere information Er du interesseret i at høre mere/være med – så kontakt organisationskonsulent Ann Brixen på tlf. 33 37 54 44 eller e-mail: sfanbb@ft.dk. Initiativet tænkes igangsat i løbet af efteråret 2010.
Intern kommunikation og debat Landsledelsen har igangsat et arbejde med at styrke SF’s interne medlemskommunikation. Kommunikationen skal være mere præcis og differentieret, og interne debatplatforme skal være lettere tilgængelige. Hvis du har gode idéer til dette arbejde, er du velkommen til at skrive til partisekretariatet på sf@sf.dk.
35
F! #5_34_udenfilter_sverigeTRYK.indd 35
12/08/10 22:30:52
Afsender: Christiansborg, 1240 København K
Kalender
11.09.10
SFOF’s Årsmøde 2.0
Vi gør det igen: Holder en indholdsrig fest! Vi starter eftermiddagen med Poverty Walk, hvor en hjemløs viser rundt i ”sit” København, se: www.udenfor.dk. Herefter begynder festen med en lækker tre retters menu. Alt sammen for den sølle sum af kr. 149,Se det fulde program og meld dig til på: www.sfof.dk senest 1. september.
11. september, Blegdamsvej 24 A, København N
15.10-20.10
Besøg Europa-Parlamentet i Strasbourg Oplev en dag i Parlamentet og mød Margrete Auken og Emilie Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Afrejse 15.oktober, hjemkomst 20.oktober 2010. Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris 2100 kr. inkl. togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Transport til/fra Parlamentet. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Vi råder til hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver endda meget hurtigt udsolgt.
16.10-23.10
Rejse til Albanien
Fra d. 16. til d. 23. oktober i år arrangerer SFOF i samarbejde med antropolog Lis Jespersen og Fremad Rejser en eksklusiv rejse til Albanien. Albanien er et af Europas smukkeste lande, og rejsen vil give mulighed for at se både Tirana og den sydlige del af landet – godt krydret med gastronomiske oplevelser, kulturelle højdepunkter og aktuelle politiske arrangementer. Tilmelding eller yderligere spørgsmål kan foretages ved at skrive til mail@lisjespersen.dk Se det fulde program på: www.sfof.dk
16.-23. oktober, Albanien
Ønsker du flere oplysninger om rejsen, henvend dig til Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38, e-mail: Bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39, e-mail: Nielsej@mail.tele.dk Tilmelding til SFOF sammen med indbetaling af depositum 1000 kr. Se mere på: www.sfof.dk
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
15.-20. oktober, Strasbourg
F! #4_36_kalender_.indd 36
12/08/10 21:10:43