Magasinet F! 6-10 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 6 | December 2010

B re v fr a V il ly S ø vn d al og Thor Möge r P e d e rs e n

Støt SF på ba g s id e n af F!

Kurt Strand, journalist og tv-vært

TEMA: DET RØDE NORDEN

• Nordisk venstrefløj får indflydelse • Fælles om at forandre Danmark • Guide til SF’s søsterpartier i Norden

*F#6_01_01forside_TRYK.indd 1

26/11/10 9.49

Indhold 3

VKO får nul point

TEMA: DET RØDE NORDEN

Nordisk venstrefløj får indflydelse

Medlemmerne mener

12 14

SV i regering sikrer velfærden

Fælles om at forandre Danmark

Guide til SF’s søsterpartier i Norden

18 18

Knokler for god kemi SF på Borgen med Pia Olsen Dyhr om medier,

alliancer og legetøj uden hormonforstyrrende stoffer

Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt på tur rundt i

Danmark

Sammen om Danmark

24 24

Magasin 6 | December 2010

Har klimaet fået det bedre?

Versus med Anne Grete Holmsgaard, SF’s klima- og

energiordfører, og Lykke Friis, klima- og energiminister

Kampen mod fattigdom i Europa

Interview med Karima Delli, aktivist og

EU-parlamentariker med en mission

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

Brev fra Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

STØT SF på bagsiden af F!

Kurt Strand, journalist og tv-vært

TEMA: DET RØDE NORDEN • Nordisk venstrefløj får indflydelse • Fælles om at forandre Danmark • Guide til SF’s søsterpartier i Norden

F! #6_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 2

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Line Torvik, Marie Schultz, Rosa Juel Nordentoft, Anne Grete Holmsgaard, Lykke Friis, Tasja Parize, Kasper Vieland Nilsen, Tobias Abell, Peter Rewers, Lisbeth Zornig Andersen, Jens Andersen og Thor Möger Pedersen

Forsidefoto: Peter Sørensen

Næste nummer udkommer midt i februar 2011 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f Oplag 18.500

26/11/10 10.25

xxxxxxxx leder

2. halvleg om sundere og mere lykkelige samfund

Lighed gør lykkelig

med større lighed, af Kasper Vieland Nielsen og Tobias

Abell Nielsen

VKO får nul point De seneste uger har debatten om familiesammenføringer raset – også i SF. Det er der ikke noget at sige til, for det er et område, hvor der både er følelser og principper på spil. For Dansk Folkeparti handler det om at gøre livet så surt som muligt for udlændinge i Danmark, og Venstre og Konservative valgte igen at kaste alle principper over bord for at føje Pia Kjærsgaard. Derfor får vi nu – for 18. gang på ni år – en stramning af udlændingeloven. Denne gang med et nyt pointsystem, som deler folk op efter, hvor rige de er og hvor lang uddannelse, de har bag sig.

Det er en usmagelig politik, som SF aldrig vil bakke op om. Vi stemmer derfor nej – og Socialdemokraterne gør det samme. Vi har i stedet fremlagt vores eget retfærdige alternativ, hvor det er viljen til integration, der er det afgørende. Vi rangordner ikke mennesker, og kravene er skruet sådan sammen, at alle kan leve op til dem, hvis de gør en indsats.

Hvor VKO ensidigt baserer deres pointsystem på, om ægtefæl-

Kritisk journalistik skal udfordre magten

ler gavner Danmarks BNP – så er SF og Socialdemokraterne op-

Interview med Kurt Strand, journalist og tidligere tv-vært

er parate til at integrere sig og blive en del af fællesskabet. Det

taget af, at mennesker, der vælger at slå sig ned i Danmark, også handler for os ikke om nytteværdi, men om sammenhængskraft.

Et fælles børnesyn i Danmark

Uden filter af Lisbeth Zornig Andersen, formand for

Børnerådet

A fsend

Nogle på venstrefløjen har den holdning, at vi slet ikke kan tillade os at stille krav. Jeg er lodret uenig. Når man har forventninger og stiller krav til et menneske, så er det udtryk for respekt og anerkendelse.

øb

K en h av n

Som socialist er jeg tilhænger af stærke fællesskaber. Det be-

K 12 40 og org, SF Rundt om kalender nsb h rist ia

tyder, at vi skal kunne regne med hinanden. Og at vi kan forvente

Støt SF og skaf et medlem

udefra.

er: C

Brev fra Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

AF SF M E L D E K ÆRE M

noget af hinanden. Det gælder også for folk, der kommer hertil Helt basalt handler den her debat om, at SF vil have integrationen til at lykkes. Til gavn for Danmark. Over for det står Dansk Folkeparti, som vil noget helt, helt andet med udlændingedebatten. Pia Kjærsgaard siger nu åbent, at hun fører kamp mod islam – ikke kun mod islamisterne, men mod hele verdensreligionen! Synspunktet er så ekstremt, at det skriger til himlen. Det vil kun skade integrationen, skabe nye skel i vores land og i værste fald , få moderate muslimer til atlget miste troen på, at de nogensinde kan ti l va skal le op w w w. ve den en at gidel ind påfællesskab. lv en blive af det danske se gå r du le r el lp: Ønske 37 44 44 d in hjæ iat på 33 T ilbyd sekretar De tendenser skal vi sige klart fra overfor. Vi skal stå fast på ti l vores drage. nde, og e bi ng n ri ka t er afgøre nem ka n du krone vi ge ta kvores land på. Værdier som trygr ensom orda n du an ve de værdier, har bygget hv H m , . d, se ed ån rh nd m sf.d k og Så på fo ve en hå enormt. du vi l gi yrke os lighed, fællesskab og frihed til at tro og tænke som man vil. Vi håber, l sthed, ed lem vi m t ny hver t et Parabolforbud, burkaforbud og bacontvang har intet med danske en! for hjælp

er, et kom m nå r va lg ke, hvor ik . d er ve sk r det va lget. Vi t klar, nå et år ti l beder 0 procen r under agelse. Vi være 10 Nu er de SF’s delt SF skal k og t: ed m er kk ring er, Mærs er si ge nk re ét ba ny en af m for en støt tet ige af ha r br ug e bliver af hæng k lig vi ar er er m rg r fo Dan lp. De bo ik ke. Der om isk din hjæ værdier at gøre! vi l – vi , og økon derfor om gør – og er: regering rien. Det lsner ere måd r en ny fl st fo du le på in e ok lp Bedste hi l kn hjæ vi toba ks n r ka de , u er D dersen tisører. Men nesk Möger Pe to ting: og sy mpa re l og Thor lem mer væ da ed al vn m sk Sø a vi Vil ly støt te fr i SF, men lem lem mer iliemed .000 med n, et fa m få en ve e : Vi er 18 iv at m l bl le ti at g ed t m nem Design ogdiproduktion: FORMIDABEL rd rer vi Skaf et er meget for opfo m, el ler SF. Det ere. Der iv-med le www.formidabel.dk sig ind i man ge fl .sf.d k/ bl w at melde l SF. l w ti w ga nkeret ti ind på kolle ra ke uf en r ik es le kl el man der send ten ka n ketten, En : an m bl le es ls med indmelde lig t n br uge st m åned man ka ve et fa ka n enten gi n du r ka le u el fond: Dtryksag k/ lg fond – 01 va lgDenne ervafremstillet hos g.nr.: 84 ti l SF ’s w w w.sf.d Villy Søvndal nd på re Bid ra g di g påGraphic, 0 lg fo Stibo der miljøcertificeret ’s vaer lmelde n sf 10af ti SF l at ti d ed tekste fø rsel m er S beløb ve ov SM Det NorskesåVeritas efter ISO 14001 og EMAS. ed lig e en r to ån nd ve m gi se st re fa n og ka trykt m mer ba lave en 1. D uer påal Galleri ogr at 05 70Den le med le One, klorfrit lione o-nr.: 11 d 12 m il kr. Hvis og kont miljøvenligt papir mere en med 10 0 e ve ag ha dr vi vi l og bi , år 31 e 12 l st ti www.stibographic.dk t næ n de om da ge kr oner mp for! ka lg va fø re

F! #6_02-03_indhold-leder_TRYK.indd 3

SEnDES ERET UFR AnK R MODTAGE ETALER

26/11/10 10.26

tema Foto: Camilla Behr

Nord Det rĂ¸de

F! #6_tema_TRYK.indd 4

26/11/10 13.17

det røde norden

Norge og Island har skabt historie med røde regeringer, SF’s søsterpartier sidder med ved bordet. Det gør de også i Grønland, der sidder de oven i købet for bordenden. Svenskerne forsøgte, selv om de ikke kom helt i mål. Tendensen er tydelig: Tidligere protestpartier går efter magten. De vil have indflydelse, indgår samarbejde og accepterer kompromiser, til gengæld opnår de øget lighed, mere velfærd og bedre økonomi. SF deler visionerne og bruger erfaringerne. Velkommen til det røde Norden.

rden 5

F! #6_tema_TRYK.indd 5

26/11/10 13.17

tema

Venstrefløj får indflydelse Norge og Island har skabt historie med røde regeringer. Tendensen er tydelig i hele Norden: Tidligere protestpartier vil i regering. Men de skal kunne skabe tillid til, at de kan håndtere den økonomiske politik. Det er lykkedes, fortæller lederne af SF’s søsterpartier i Norge og på Island, undervisningsminister Kristin Halvorsen og finansminister Steingrimur Sigfússon

I september sidste år skrev Norge politisk

af sig som et nicheparti med udelukkende

historie. For første gang siden 1969 blev en

og særlig forkærlighed for miljø og social

flertalsregering genvalgt efter en rege-

ansvarlighed. For det var ikke nok til at gøre

ringsperiode på fire år. Blokken består af

partiet regeringsmodent.

Arbeiderpartiet (Norges svar på S), Sosiali-

- Som parti kræver det, at man kan vise,

stisk Venstreparti (SV) (Norges svar på SF)

at man er økonomisk ansvarligt , at man

og Senterpartiet. Første regeringsperiode

har politik på alle hylder og ikke mindst er

var fra 2005 til 2009, hvor de tre partier for

villig til at indgå kompromisser, hvis man vil

første gang gik til valg sammen. En regering,

i regering, fortæller Turid Leirvoll, landsse-

der samtidig var SV’s dåb som regerings-

kretær for SF.

parti. Skiftet i Norge var dog ikke blot et skift

Hun var landssekretær for SV gennem 1990’erne, inden hun kom til Danmark, og

hos vælgerne, der ønskede en ny regering.

har nøje fulgt partiets udvikling fra protest-

Det var et mål, en vision, en plan hos SV –

parti til regeringsparti. Dén udvikling, der

og et langt sejt træk for at blive opfattet som

også er i gang i Danmark, hvor SF samar-

et regeringsdueligt parti og ryste et image

bejder med S for at komme i regering ved

Af Gitte Roe Eriksen

Fotos: Colourbox og NN - norden.org

F! #6_tema_TRYK.indd 6

26/11/10 13.17

SV har ikke flertal i Regeringen. Så Selvfølgelig må vi indgå kompromisser. Vi har været optaget af at Prioritere det, som har været vigtigst for os

det røde norden

- Kr i st i n Ha l v o rse n , fo r m a n d fo r S V o g No rg es u n d e r v i s n i n g s m i n i ste r

e næste valg – og gerne ser en trepartsregering,

også sammen i forhold til konkrete politiske emner

der også tæller Radikale Venstre.

i Stortinget. Forud for valget kunne vi så fremstå, som et regeringsdygtigt alternativ overfor vælger-

Afvist

ne. Og vores vigtigste budskab var, i modsætning

Men for SF’s norske søsterparti SV skulle der

til de borgerliges løfte om skattelettelser, at vi ville

mere til end blot en invitation til Arbeiderpartiet

bruge disse penge på at løse store velfærdsopgaver

for at blive opfattet som regeringspartner. I star-

i fællesskab. De fleste enkeltsager blev der først

ten blev SV afvist af Arbeiderpartiet, men tog

forhandlet om, efter vi havde vundet valget, siger

ikke et nej for et nej. I stedet begyndte partiet et

Kristin Halvorsen, formand for SV, Norges under-

systematisk arbejde i perioden 2001-2005 – frem

visningsminister og tidligere finansminister.

til valget i 2005. Samtidig blev Arbeiderpartiet mere og mere optaget af at skabe et styrings-

Overkommelig afstand

dygtigt flertal efter mange år med mindretals-

I Danmark var det SF’s formand Villy Søvndal, der

regeringer.

påtog sig opgaven som brobygger og inviterede til

- Vi havde mange møder og samtaler, der over tid gjorde, at vi fik opbygget en tillid. Men vi fandt

samarbejde med S og R. Over tid er en kold skul-

Fremgang for dansk rød blok 52 pct. af danskerne ville stemme på rød blok, hvis der var valg i morgen, mens kun 48 pct. ville sætte deres kryds ved et borgerligt parti. Det viser et gennemsnit af en række meningsmålinger i slutningen af oktober i år. Beregningen er baseret på tal fra altinget.dk, der er en uvildig politisk netavis. Både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten går frem, mens Radikale beholder sine nuværende mandater.

der vendt til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde >>

F! #6_tema_v10.indd 7

26/11/10 11.41

tema tema

Det spiller en stor rolle for samarbejdet med Socialdemokraterne, at vi er jævnbyrdige partnere i regeringssamarbejdet, og at forskellene mellem os ikke er store - Ste i n g r i mu r S i g fús so n , fo r m a n d fo r VG o g I sl a n d s f i n a n s m i n i ste r

med S og et fælles mål om en S-SF-R-regering

kratiet, Republikanerne og Centerpartiet en

hvilket også betyder, at det er nødvendigt

efter næste valg. Samarbejdet med R er ikke

ny rød regering i 2008, der dog pga. en intern

at nedtone partiets idealisme – det skal dog

lige så tæt.

strid ændrede kurs, hvilket betød, at Repu-

stadig være det, der bærer, siger han.

- Men det er en overkommelig afstand, og

blikanerne røg ud af regeringen i slutningen

ikke uovervindelig, lyder det fra SF’s formand

af året. Og sidste år tiltrådte for første gang i

Økonomisk ansvarlig

Villy Søvndal, der fortsætter:

Islands historie en regering bestående af de to

En af de store udfordringer for de røde partier

- Der er langt større forskelle på Dansk

venstrepartier, Alliancen og Venstre-Grønne

har været at skabe tillid i forhold til at kunne

Folkeparti og Liberal Alliance, som jo vil være

(VG) under ledelse af Jóhanna Sigurðardóttir

håndtere den økonomiske politik, ikke mindst

de to partier, der skal bejles til i en borgerlig

og med Steingrimur Sigfússon (VG) som

set i lyset af den globale krise. Norge er f.eks.

regering, end der er mellem os og de Radikale.

finansminister.

et land med store olieindtægter og med penge

De røde regeringer – og ønsket om reel

For SF’s søsterpartier og SF selv er det at

på kistebunden, og kravet til en alternativ

indflydelse – ser altså ud til at være en

gå fra at være protestpartier til regeringspar-

erhvervspolitik er ikke lige så stor som i Dan-

tendens i de nordiske lande. I Sverige gik

tier en naturlig udvikling, ifølge Flemming

mark, hvor det er meget påtrængende at finde

SF’s søsterparti Vänsterpartiet til valg i år,

Juul Christiansen, adjunkt på Institut for

ud af, hvad vi skal leve af i fremtiden.

sammen med Socialdemokraterne og De

Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han

Grønne, for at komme i regering, men tabte

forsker bl.a. i nordisk politik.

til de borgerlige partier. Grønland ledes af

- Når de fleste partier når en vis alder,

På Island ramte den globale krise i 2008 hårdt. Bankkonkurser sendte Island på en eksplosiv susetur nedad for landets økonomi,

formanden Kuupik Kleist fra SF’s søsterparti

opstår der naturligt en ambition om at få gen-

hvilket var en af hovedårsagerne til rege-

IA, der sidste år vandt en jordskredssejr ved

nemført sin politik, og det er en af grundene

ringsskiftet sidste år. Den nye røde regerings

valget til landstinget, hvilket også skal ses

til, at vi ser røde og grønne partier på mini-

første skridt var at få fjernet nationalbank-

som et opgør med Siumut-partiet. Kleist har

stertaburetterne. Det er ikke kun et nordisk

chef Davíð Oddsson og hans rådgivere, men

sammen med Demokraterne og Kattusseqa-

fænomen, det sker også i resten af Europa.

der er stadig lang vej for at få landets øko-

tigiit Partiiat dannet landsstyrekoalition i

Det kræver, at man som parti kan leve med et

nomi på fode igen.

Grønland. På Færøerne dannede Socialdemo-

fælles program i koalition med andre partier,

- Uanset politisk holdning, så er det en

FOTO: GEHL architects

Billedtekst billedtekst

F! #6_tema_v10.indd 8

26/11/10 11.43

det røde norden

Skruet op for offentlige investeringer

tung opgave at løfte, når der nærmest har

holde økonomien intakt. Og det med Kristin

været tale om et økonomisk kollaps på Island.

Halvorsen fra SV som finansminister i første

Mange synes, det må være endnu sværere

regeringsperiode. At SV fik posten som

for venstrefløjen end for højrefløjen at gøre

finansminister har været det endelige opgør,

det, som skal gøres, for at genoprette landets

der har bevist, at partiet godt kan være øko-

økonomi. Men vi er nødt til at sætte en stop-

nomisk ansvarligt.

per for den voksende gæld, ellers sender vi

- Det var vigtigt for os at vise, at vi i prak-

”arven” videre, hvis ikke vi tager ansvar nu.

sis havde evnen til at styre landets økonomi,

Det afgørende er, hvordan vi udfører vores

for det var især her, vi oftest blev mødt med

handlinger. Vi forsøger at værne om de sva-

mistillid. I dag er der få, som tvivler på, om

geste, og det betyder bl.a., at velfærdsområ-

vi har evnen til økonomisk styring, siger

derne kun oplever halvdelen af de besparel-

Kristin Halvorsen.

ser, som andre områder bliver pålagt. Vi er

Med finansministerposten fik partiet

heller ikke blege for at kræve højere skatter

mulighed for at tage fat på vigtige ompriori-

af dem, der tjener mere og dermed fordele

teringer i skattesystemet.

byrden på en mere retfærdig måde, siger

- Vi fulgte op på stramninger i forvaltnin-

Steingrimur Sigfússon, formand for VG og

gen af Norges Oliefond. Tanken er at forbruge

Islands finansminister.

mindre, end fondens midler forrentes, så der ikke røres ved hovedsummen. Og så fik vi

Sejre og kompromisser

gennemført SV’s vigtigste valgløfte, nemlig

Tilbage i Norge er det lykkedes regeringen

fuld dækning og pladser til alle børn på dag-

at styre gennem krisen med en arbejdsløs-

institutionsområdet, siger Kristin Halvorsen.

hed, der er en af Europas laveste på blot 2,9 pct. (OECD 2008 – Danmark 4,5 pct.), og

Men der har naturligvis også været kompromisser. SV har måttet bøje sig i forhold >>

Med den røde regering i Norge er der blevet skruet op for offentlige investeringer. En model SF i Danmark også foreslår for at få hjulene i gang. Kort og godt er politikken, at når der er lavvande på det private, så skrues der op for den offentlige økonomi og omvendt. Samtidig har regeringen gennemført en velfærdsreform, der bl.a. har udmøntet sig i fuld daginstitutionsdækning. Et krav, som formanden for SV, Kristin Halvorsen stillede til sig selv – og meldte ud på direkte tv – i valgkampen tilbage i 2005. Lykkedes det ikke, ville hun gå af. Det lykkedes. Derudover har regeringen opnået flere miljøsejre, bl.a. at værne om naturområder og ikke udsætte dem for olieboringer. Samtidig er der investeret i infrastrukturen med bl.a. et udvidet jernbanenet, så det tager kortest muligt tid at komme fra A til B. Endelig har kommunerne fået overført væsentligt flere penge til at kunne løfte de kommunal opgaver – nogle af midlerne har været øremærket som tilskud til oprettelsen af nye daginstitutioner.

F! #6_tema_v10.indd 9

26/11/10 11.44

tema

Da den norske koalition var en realitet, havde partierne kun delvist fastlagt deres fælles politiske visioner og holdninger. I Danmark har SF taget hul på dette stykke arbejde - Flemming Juul Christiansen, adjunkt, Aarhus Universitet

>> til udenrigs- og forsvarspolitik. Norge er et

Vælgerflugt eller?

- Da den norske koalition var en realitet,

krigsførende land, der er med i Afghanistan

På trods af genvalg til den norske regering,

havde partierne kun delvist fastlagt deres

– så her er der givet køb på holdninger og

så var valget også en påmindelse om, hvor

fælles politiske visioner og holdninger. I Dan-

idealer.

hurtigt der kan ske et dyk i et partis popu-

mark har SF taget hul på dette stykke arbejde

laritet. Det blev kun til en kneben sejr. Flere

og har på mange punkter dannet fælles fod-

selvfølgelig må vi indgå kompromisser. Vi

vælgere var hoppet fra SV til Arbeiderpartiet,

slag med S inden et eventuel regeringsdan-

har været optaget af at prioritere det, som

fordi regeringen var truet, og derfor så man

nelse, og det betyder også, at de har afstemt

har været vigtigst for os. Men for et parti

Arbeiderpartiet som den store sikre hest at

med deres vælgere på forhånd.

med lang tradition i oppositionen var det

spille på, hvis man som vælger ønskede, at

naturligvis en overgang at skulle forsvare

regeringen skulle fortsætte.

- SV har ikke flertal i regeringen. Så

beslutninger, vi som udgangspunkt ikke var

- Det er ingen naturlov, at det samme sker

helt enige i eller til og med uenige i, siger

for SF. En af de opgaver, SF har taget meget

Kristin Halvorsen.

alvorligt, er at skabe realistiske forventnin-

Han mener, at SF har forstået at tilpasse sig. Dels ved en organisatorisk strukturforandring og og dels ved at stemme for finanslovene og deltage i det seneste forsvarsforlig. - Men der skal selvfølgelig to til en tango,

ger og synliggøre kompromiser inden et valg

så det skyldes også, at Socialdemokraterne

promiser så som at søge om optagelse i EU,

gennem de mange aftaler, der er lavet med

har åbnet op for samarbejdet med SF, siger

som af Steingrimur Sigfússon betegnes som

Socialdemokraterne, siger Turid Leirvoll.

Flemming Juul Christiansen.

Også på Island har VG måttet indgå kom-

et vanskeligt kompromis. Til gengæld er re-

Flemming Juul Christiansen påpeger, at

geringens skattepolitik helt efter VG’s bog, og

det er en tydelig forskel mellem Norge og

partiet har stor indflydelse på miljøpolitikken.

Danmark.

F! #6_tema_v10.indd 10

26/11/10 11.44

det røde norden

medlemmerne mener Poul Erik Kristiansen, 57 år, selvstændig, Glamsbjerg Hvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?

Det er altafgørende, at SF vil i regering for at få så megen indflydelse som muligt til gavn for de “svage” i samfundet, de gamle, de unge og de arbejdsløse samt at arbejde for en mere retfærdig fordeling af midlerne i Danmark. De store profitter, som trods krisen alligevel findes rundt omkring, skal komme hele samfundet til gode.

En af de vigtigste ting må være at sætte gang i jobskabende aktiviteter, inden der tabes en hel generation af unge på gulvet. Jobskabende aktiviteter skal være løsninger, som skaber rigtige arbejdspladser.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R? Kompromiser, som gør de svage i samfundet endnu mere svage.

Kirsten Kronborg Hansen, 41 år, sagsbehandler i BUPL, Herning Hvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?

Det er helt på sin plads, at SF søger al den indflydelse, partiet kan få. Jeg vil hellere have indflydelse i regeringen end stå på sidelinjen og råbe op. Godt nok betyder det, at partiet vil skulle indgå kompromiser, men det finder jeg naturligt. SF kan bidrage med meget i regeringssammenhæng, så jeg krydser fingre.

Det er kommunernes økonomi og selvstyre. Den nuværende regering har kørt en økonomisk politik, der er under al kritik. Vores velfærdssamfund er under pres, og det er de svageste i samfundet, der betaler prisen. Jeg hylder princippet ”de brede skuldre bærer mest” – så slut med skattelettelser til de mest velstillede. Brug guleroden i stedet for pisken overfor kommunerne.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R? Jeg er ikke så meget for ultimatummer, så det kan jeg ikke sige på forhånd.

Carsten Falkenlind, 49 år, guitarist og producer, København Hvad mener du om, at SF søger indflydelse og gerne vil i regering, frem for at være protestparti?

Hvis SF kommer i regering, hvad er så det vigtigste, partiet først skal tage fat på?

Forandring kommer indefra, men det er et spørgsmål om balance. Vores samfund er stille og roligt på vej mod amerikanske tilstande. Og man skal ikke kimse af højrefløjens fantastiske evne til at hylde det velkendte kodeks: kun de stærkeste overlever. Har du penge, kan du få, har du ingen... så ryger du ud. Jeg tror dog på intelligent oplysningsstrategi frem for bare at stå i det ene hjørne og i protest stampe i gulvet.

Når SF kommer i regering, er det vigtigste skatte- og fordelingspolitik. Det er himmelråbende idioti at føre en politik baseret på tvang og pisk frem for hjælp og motivation. Et stadigt stigende antal er på vej ud i fattigdom, og flere og flere bukker under for det pres, et materialistisk samfund giver. Med fare for at de største resurser flytter til udlandet, er det bydende nødvendigt, at vi sender de rigtige signaler til vores børn og unge: Robin Hood havde, bortset fra de voldelige metoder, en pointe.

Hvilke kompromiser vil du ikke kunne acceptere, SF indgår, i et evt. regeringssamarbejde med S og R? Et samfund består jo af ”nogle, der har fundet sammen”. Når den nuværende regering går af, og SF sidder ved bordet, vil kompromisets kunst selvfølgelig være af afgørende betydning. Samarbejde frem for alt.

F! #6_tema_TRYK.indd 11

26/11/10 13.55

- Jeg tror, der er mange forslag til nedskæringer, som ikke når frem til regeringens bord, fordi SV sidder der, og samarbejdspartnerne ved, at de vil protestere, siger norske Hanne Fehn Dahle, der underviser i pædagogik. Her er hun med sin datter Selma på 5 år.

SV i regering sikrer velfærden Hanne Fehn Dahle har i en årrække fulgt SF’s norske søsterparti, SV (Socialistisk Venstre), der på 5. år sidder i regering. Som regeringspartner er partiet garant for vigtige velfærdsydelser, mener hun

tarer til aktuelle udspil og andre dokumenter.

Af Line Torvik

er både redaktionelt stof og indlæg fra fagfolk og politikere. Det er nyt,

- Hvordan har denne regering påvirket din hverdag? - Jeg har bemærket, at der hele tiden tales om børnehaver og vuggestuer. Sådan var det ikke før. Det kan godt være, at jeg er ekstra opmærksom på det, fordi jeg er pædagog, men jeg var også pædagog, før SV kom i regering. Når jeg tager avisudklip om børnepasning med til de studerende, kan jeg tage sager med fra den seneste uge. Og det siger Hanne.

Vi møder Hanne i omklædningsrummet i Vålerenga skole i Oslo. Her

Børnehavereformen fra 2005 har sørget for, at alle børn får tilbud

venter hun sammen med andre forældre på, at deres fodboldspillende

om institutionsplads – og betydet en vækst i antallet af institutions-

børn skal komme ud efter træning. Til daglig underviser Hanne pæda-

pladser, indført et loft for forældrebetalingen og en lovfæstet ret til

gogstuderende i Oslo, hun har selv arbejdet som pædagog og har været

institutionsplads. Omkring 50.000 børn har fået plads.

medlem af SV gennem 15 år. Hun mener, at det var absolut nødvendigt for SV at gå efter regeringsmagten.

Foruden de ændringer, der er sket med SV i regeringen, er Hanne også optaget af det, der skal bevares.

- SV kunne ikke gå rundt og sige, at ”det her vil vi”, uden at gøre

- Det, der er ligeså vigtigt som de konkrete forandringer, er, at SV

noget for at føre det ud i livet. Tidligere sagde vælgerne, at SV’s politik

er en forsikring, der giver mig tryghed for, at velfærdsydelserne ikke

var utopisk, og at SV kun havde legetøjspenge at gøre godt med. De

forsvinder. Jeg har for eksempel, fordi jeg er enlig mor, en lav skatte-

argumenter kan ikke bruges længere, siger hun.

procent. Det er vigtigt for mig og min økonomi, siger Hanne.

Hanne blev færdig som pædagog i 2001 og arbejdede i børnehave indtil 2006. Så tog hun en mastergrad i pædagogik ved Universitetet i

Høje forventninger

Oslo. Hun arbejdede derefter i børnehave igen, og i et halvt år havde

Da hun arbejdede som børnehavepædagog, tog hun ofte papir og farve-

hun to jobs, da hun sidste efterår blev ansat som pædagogseminarie-

blyanter med hjemmefra. Hun siger, at mange institutioner stadig har den praksis på grund af indkøbsstop og dårlig

lærer i Oslo. Udenfor er det mørkt, og det er novembervejr. Gåturen gennem parken mellem Vålerenga Skole og lejligheden er kort, men det tager alligevel sin tid. For Hannes datter, Selma, skal både gå på et rækværk, samle ting op, hun finder på gaden og, svinge sig rundt om lygtepæle. Den 5-årige pige viser stolt sit lyserøde værelse frem med prinsesse-tapet hjemmet i treværelseslejligheden. Vi sidder i køkkenet. - Det her er mit værelse, siger Hanne.

Det virker som om, folk er blevet mere optaget af typiske SV-spørgsmål, som miljøet for eksempel - Ha n n e Fe h n Da h l e, se m i n a r i e l æ re r

økonomi. - Folk har højere forventninger til SV. Der er børn, der lever i fattigdom i Norge, selvom SV er i regeringen. Men det ville ikke have fået så meget opmærksomhed, hvis ikke SV var i regering, siger Hanne. - Hvordan har denne regering påvirket samfundet? - Det virker, som om folk er blevet mere optaget af typiske SV-spørgsmål, som miljøet

- Det er vigtigt, at der er en dør, jeg kan lukke, og et rum jeg kan arbejde i. Så længe jeg gør mit arbejde, uanset hvad tid

for eksempel. Desuden vil et flertal af befolkningen godt lade skatten

på dagen, jeg gør det, så er min arbejdsgiver tilfreds. Så jeg sidder ved

stige, hvis der samtidig kommer mere velfærd, siger hun.

køkkenbordet og arbejder lidt hver aften. Det betyder, at vi ikke behøver at stresse om morgenen, og nogle dage kan jeg hente Selma tidligt i børnehaven, siger Hanne og tilføjer: - For nylig købte jeg en brugt opvaskemaskine. Det giver mig 20 minutter ekstra voksentid hver dag. Jeg anbefaler det på det kraftigste, siger Hanne og ler.

I midten af oktober kunne regeringen fejre fem års jubilæum. - Jeg synes, regeringssamarbejdet er gået overraskende godt. Jeg havde troet, der ville være flere skandaler, og at SV’erne ikke ville have klaret at være ministre. Men sådan nogle fejl, mener jeg ikke, der har været nogle af. De har virket professionelle fra starten af. - Hvad tror du, er årsagen til det? - Det har ikke været tilfældigt, hvem de har valgt til at være i

Børnehaver på dagsordenen

regeringsapparatet. Det er blevet en stærk organisation. SV har ikke

Hanne har været medlem af byrådet i Oslo i to perioder, næstformand

ministre, der ikke ved, hvordan man gør sit arbejde. De har styr på

for SV i Oslo og medlem af landsledelsen. Det har hun ikke tid til læn-

det, siger hun.

gere, men bruges af pædagogernes fagforening til at skrive kommen-

F! #6_tema_v10.indd 12

26/11/10 11.45

foto: Marie Sjøvold

tema

foto: Marie Sjøvold

det røde norden

Hanne Fehn Dahle • Alder: 35 • Civilstatus: Bor alene med sin datter • Børn: 1 – Selma på fem år • Job og uddannelse: Børnehavepædagog og lærer i pædagogik • Bolig: Treværelseslejlighed på Vålerenga i Oslo, Norge

F! #6_tema_v10.indd 13

26/11/10 11.45

tema

Fælles om at forandre Danmark Drømmen om at komme i regering bliver gradvist mere virkelig for SF, der fortsætter alliancen med S. Det betyder kompromiser på det politiske område, fortæller Villy Søvndal Af Gitte Roe E riksen

det i den røde blok først for alvor skullet stå sin prøve, da blokken kom i regering. Hos SF

som integrations- og skattepolitik. - Det var et bevidst valg. Det var med til

og S i Danmark har man taget fat på langt

at skabe tillid mellem partierne, og det er

flere områder, allerede før en eventuel rege-

vigtigt. Samtidig åbner det op og gør efter-

ring. Man har støt og roligt arbejdet sig frem

følgende politiske emner lettere at håndtere,

til enighed på flere politiske områder, bl.a.

lyder det fra Villy Søvndal.

integrations- og skattepolitik. Udenrigspoli-

Ud over tillid, så kræver en fælles retning

tisk blæser vinden også samme vej – og flere

også kompromiser, bl.a. har SF måttet rykke

andre emner er på programmet.

sig i forhold til den fælles integrationspolitik,

- Vi har bygget samarbejdet med S op ne-

som de har indgået med S i 2008. Her har

De kører i samme retning – mod ministerta-

defra med et konkret programudspil, som er

partiet fredet 24-årsreglen og tilknytnings-

buretterne i en rød regering. Og sker det, vil

det centrale for en regering. På den måde har

kravet i en evt. første regeringsperiode.

SF og S skrive historie i dansk politik, nøjag-

vi skabt en fælles vej, der gør, at vi er tæt på

tigt som det er sket i andre nordiske lande

hinanden politisk før en regeringsdannelse.

som Norge og Island.

Der er stadig punkter, vi skal have afstemt,

Med Norge, som Nordens foregangsland

men det er en stor fordel, at vi har fået tilpas-

for en rød regering har SF naturligvis kigget

set vores politik, mens vi er i opposition,

godt og grundigt på, hvordan deres søster-

forklarer Villy Søvndal.

parti, SV (Sosialistisk Venstreparti), har gjort.

- Det er dog ting, vi fortsat er imod, understreger Villy Søvndal. Men som altså ikke skal spænde ben for et regeringssamarbejde. Til gengæld har SF i samme aftale bl.a. fået med, at det skal være muligt for udenlandske prostituerede kvinder at få ophold i Danmark,

Partiet sidder for anden valgperiode i træk i

Tunge sager først

hvis de angiver deres bagmand, asylansøgere

en koalitionsregering sammen med de norske

For at nå frem til et politisk samarbejde påbe-

skal opholde sig max. ½ år på et asylcenter

socialdemokrater, Arbeiderpartiet. Dog har

gyndte SF en strategisk proces efter valget til

og en række andre punkter (der kan læses på

processerne for at opnå stor nok enighed,

folketinget i 2007. En proces, hvor SF fra start

SF’s hjemmeside: www.sf.dk/pladstilalle).

været vidt forskellige. I Norge har samarbej-

valgte at tage hul på de tunge emner først,

Det handler altså om at give og tage uden

F! #6_tema_v10.indd 14

26/11/10 11.45

det røde norden Selv med kompromiser er der gevinster - V i l l y S ø v n da l

Fælles politik baner vejen Det er en fælles politik, der skal bane vejen for et kommende regeringssamarbejde mellem SF og S. De at miste sit politiske ståsted, men også et

ideologi, der ligger tæt op ad hinanden, siger

spørgsmål om at være villig til at åbne op på

Villy Søvndal.

alle politiske områder. - I en regering skal man være ansvarlig

Der skal være forskel

to partier har allerede lanceret en lang række fælles udspil:

• ”Fair Forandring” – fælles skatte-

overfor hele politikken og ikke kun dele af

Netop den ideologi skal danne grundlag for,

udspil.

den. Man kan ikke kun måle på idealerne.

at Danmark bliver synligt forandret, hvis der

• ”En Fair Løsning” – fælles

Og derfor skal man huske at fejre det, man

kommer et regeringsskifte fra en borgerlig

økonomisk plan for at få Danmark

opnår, i stedet for at ærgre sig over det, man

regering til en rød regering. Det skal kunne

ud af krisen.

ikke opnår, siger Turid Leirvoll, landssekre-

mærkes og ses.

• ”Plads til alle, der vil” – fælles

tær for SF. Og vejen til ministertaburetterne har

- Vi vil bl.a. investere i det offentlige sundhedsvæsen, i forebyggelse, folkesko-

ifølge Villy Søvndal da også accept hos med-

lerne og uddannelse – og så vil vi sikre en

lemmerne – og altså vælgerne.

større lighed i det danske samfund. Vi vil

integrationsudspil. • ”Ny tryghed i udsatte boligområ- der” – fælles ghettoplan. • ”Kræftplan III” – fælles plan

- Fra kommunerne er de i forvejen vant

også sikre, at vi er foregangsland på klima-

til, at politik også handler om kompromiser.

og miljøområdet, lyder det fra Villy Søvndal

for at flere skal overleve, og antal-

Samtidig kan folk godt se, hvis det er en

om blot et par af de områder, han vil ændre

let af nye kræfttilfælde reduceres.

splittet opposition, der går til valg – og det

på sammen med S – og måske de Radikale.

• ”Aktiv hjælp til yderområderne” –

betyder jo, at man forærer det hele til højre-

For allerhelst så SF, at de Radikale også

fælles plan om udvikling og vækst

fløjen. Selv med kompromiser er der gevin-

bliver en del af regeringen, så det bliver en

i alle egne af Danmark.

ster. Og det behøver ikke være et spørgsmål

tre-parts-regering. I dag peger de Radikale

• Fælles finanslovsforslag 2011

om at give køb på noget. Det handler i højere

på Socialdemokraternes formand, Helle

grad om at finde nye svar på de udfordringer,

Thorning-Schmidt, som statsminister ved

vi står overfor. S og SF er jo ikke hinandens

næste valg, og det er et skridt mere i den

modsætninger. Vi har en grundlæggende

ønskede retning.

Læs udspillene på www.sf.dk/udspil

F! #6_tema_v10.indd 15

26/11/10 11.46

tema

Guide til SF’s søsterpartier i Norden Få overblik over SF’s søsterpartier i Norden, deres position og mærkesager. Af Gitte Roe Eriksen

GRønland

Søsterparti: Inuit Ataqatigiit (IA) Mærkesager for IA: Partiet arbejder for grønlændernes krav

Regeringsperiode: Ved valget i 2009 måtte det socialdemokra-

om anerkendelse som et selvstændigt folk med ret til eget land

tiske parti Siumut, der har siddet i Landstinget siden 1979, vinke

samt lige muligheder og vilkår for alle i det grønlandske sam-

farvel til magten efter 30 år. IA vandt en klar valgsejr med 43,7

fund. Bl.a. er det et stort ønske at forbedre familieliv og børns

pct. af stemmerne med landstyreformand Kuupik Kleist i spid-

opvækstvilkår. Der lægges også stor vægt på en ny og bedre

sen. Udover posten som landsstyreformand (regeringsleder) har

regeringsførelse, samt en ny forvaltning af naturressourcer.

partiet en række tunge ministerposter og en stærk kvindeandel i både Landsting og Landsstyre takket være IA.

Regering: Koalitionsregering mellem IA, Demokraterne og Kandidatforbundets parti.

Næste valg: 2013.

Island

Søsterparti: Venstre-Grønne

Færøerne

Søsterparti: Republikanerne (E) Mærkesager for E: Partiet arbejder for færøsk selvstændighed. Vigtige temaer er endvidere solidaritet og social ansvarsbevidsthed. Regering: Koalitionsregering af Socialdemokratiet, Folkeflokken og Sambandspartiet. Regeringsperiode: Efter lagtingsvalget i januar 2008 styrede Færøerne mod rød kurs og dannede regering med mindst muligt flertal med 17 ud af Lagtingets 33 mandater med bl.a. Republikanerne i regering. Men allerede i september samme år blev en ny koalition sammensat, og Republikanerne røg ud af regeringen igen grundet en strid mellem Færøernes lagmand, socialdemokraten Joannes Eidesgaard, og Republikanernes formand, Høgni Høydal. Næste valg: 2012 – Færøernes Lagting vælges for en fireårig periode, men kan dog opløses, før valgperioden udløber, hvis lagmanden beslutter at udskrive valg, eller hvis Lagtinget træffer beslutning om en opløsning før periodens udløb.

Mærkesager for Venstre-Grønne: Partiet blev stiftet den 6. februar 1999 af altingsmedlemmer med det formål at samle venstresocialister og miljøaktivister før altingsvalget samme år. Prioriterer særligt social velfærd, en selvstændig udenrigspolitik og miljøet. Regering: Koalitionsregering bestående af Alliancen (Socialdemokraterne) og partiet Venstre-Grønne. Regeringsperiode: Der var valg til Altinget i april 2009. Her tiltrådte for første gang i Islands historie en regering bestående af de to venstrepartier, Alliancen og Venstre-Grønne under ledelse af Jóhanna Sigurðardóttir med 34 af Altingets 63 mandater bag sig. Inden valget havde partierne arbejdet sammen i en mindretalsregering, som blev støttet af Fremskridtspartiet. Venstre-Grønne har fem ministerposter heriblandt miljø- og finansministeriet. Næste valg: Altingets medlemmer vælges for en periode af fire år. Statsministeren kan – gennem præsidenten – på et hvilket som helst tidspunkt opløse tinget og udskrive nyvalg.

F! #6_tema_v10.indd 16

26/11/10 11.49

Finland

Søsterparti: Venstre-Alliancen Mærkesager for Venstre-Alliancen: Partiet har klassiske velfærdssager, fordelingspolitik og ligestilling som centrale mærkesager. Regering: Seneste Riksdagsvalg fandt sted i marts 2007. Ved valget blev Centerpartiet på ny Riksdagens største parti, dog med en tilbagegang på 4 mandater fra 55 til 51. Valgets egentlige sejrherre blev det konservative Samlingsparti, der gik frem med 10 mandater til 50. Venstre-Alliancen har regeringserfaring fra en bred regnbueregering i halvfemserne. Næste valg: 2011.

Sverige

Søsterparti: Vänsterpartiet (V)

Norge

Søsterparti: Sosialistisk Venstreparti (SV)

Mærkesager for V: Partiet går ind for en større offentlig sektor, gode offentlige velfærdsydelser og er imod privatiseringer. Partiet er imod Sveriges medlemskab af EU.

Mærkesager for SV: Partiet har sine mærke-

Regering: Borgerlig koalitionsregering bestå-

sager inden for uddannelses-, miljø- og vel-

ende af Moderaterna, Folkpartiet, Centerpar-

færdspolitik. I første regeringsperiode var fuld

tiet og Kristdemokraterna.

børnehavedækning det mest ambitiøse løfte. Regeringsperiode: Ved riksdagsvalget i Regering: Koalitionsregering af Arbeiderpar-

september 2010 genvandt den borgerlige

tiet, SV og Senterpartiet.

koalitionsregering (Moderaterna, Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna) rege-

Regeringsperiode: Efter stortingsvalget i 2005

ringsmagten under ledelse af statsminister

dannede Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet)

Fredrik Reinfeldt. Der er tale om en mindre-

en rød-grøn koalitions-regering – den første

talsregering med 173 mandater, hvor opposi-

flertalsregering, Norge har haft i over 20 år.

tionen (Socialdemokraterna, Vänsterpartiet

Ved stortingsvalget i september 2009 fik denne

og Miljöpartiet) har 156 mandater, og det nye

regering mandat til at fortsætte. Her har SV fire

parti i Riksdagen, Sverigedemokraterna, har

ministerposter, bl.a. undervisnings-, forsknings-

20 mandater. V gik, sammen med Socialde-

samt miljø- og udviklingsministeriet. De første

mokraterne og Miljøpartiet, til valg på at

fire år i regering havde SV finansministerpo-

danne en fælles rød-grøn regering og var

sten og ansvaret for at styre Norge gennem den

kommet meget langt med at udforme fælles

internationale økonomiske krise.

politik for en sådan regering.

Næste valg: 2013 – I Norge sidder regeringen en

Næste valg: 2014.

fast fireårig periode.

F! #6_tema_v10.indd 17

26/11/10 11.55

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Sådan køber du julegaver uden skadelig kemi

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

- Gå efter Svanemærket. Det er godt både i forhold til tøj og produkter. Noget legetøj er også Svanemærket. Ø-mærket er godt til mad, men kan også bruges til tøj i forhold til farvning. Vask desuden tøjet, så ryger overskudsfarve ud. Langt det meste legetøj er desværre helt uden varedeklaration – det vil vi ændre. Men indtil da er mit råd, at man åbner emballagen i legetøjet og lugter til det. Mange putter parfume i dukker f.eks., så de bliver mere indtagende. Men bagsiden er, at det er allergifremkaldende, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører.

F!#6 sf på borgen_v3.indd 18

26/11/10 14.51

sf på borgen

- Kemikalierne er inden og pille ved vores reproduktionsapparat. De er simpelthen ved at ændre ved vores evne til at få børn. Det er sgu alvorligt, siger Pia Olsen Dyhr, SF’s forbrugerordfører, om kemikalier i bl.a. sutteflasker og legetøj. Gummifigurerne på billedet er uden de hormonforstyrrende stoffer, ftalater.

Knokler

for god kemi Pia Olsen Dyhr har fået supermarkeder til at droppe azo-farvestoffer, der gør børn hyperaktive. Og kampen mod hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker påvirker nu lovgivning i hele EU og Nordamerika. Viden, medier og alliancer er nøglen til indflydelse, fortæller hun til F! og giver også råd om julegaveindkøb uden kemi

klistret på maven med PVC og ftalater i, som går ind og påvirker pigens østrogen, når hun kysser Askepot, siger Pia Olsen Dyhr. Hun har arbejdet med kemikalier i et årti og miljøpolitik i to. Hun sætter sig frem i stolen og ryster på hovedet. - Jeg er ikke interesseret i at skræmme folk eller råbe ulven kommer. Jeg vil bare gerne lave det om. Ifølge professor Niels Skakkebæk fra Rigshospitalet er truslen fra kemikalier på niveau med truslen fra klimaforandringerne, der også er ved at ændre vores livsbetingelser radikalt. Kemikalierne er inden og pille ved vores reproduktionsapparat. De er simpelthen ved at ændre ved vores evne til at få børn. Det er sgu alvorligt. Fertiliteten

Af Marie Schultz

er allerede nu faldende, siger forbrugerordføreren og fortsætter:

- Man kan da godt sige, at børn er urolige i skolen, fordi deres forældre

kunstig befrugtning. Og så indfører regeringen brugerbetaling. Det er

ikke opdrager dem ordentligt. Men der er altså også en kemisk forkla-

jo absurd, når samfundet selv er med til at skabe problemet, siger Pia

ring. Slik, chips og sodavand er nemlig fyldt med azo-farvestoffer, der

Olsen Dyhr.

- Der ville være 10 pct. færre børn, hvis ikke vi havde behandling for

gør børn hyperaktive, siger Pia Olsen Dyhr. Hun tog kampen op, og nu producerer ingen i Danmark fødevarer med azo-farvestoffer. FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

Pia Olsen Dyhr har været SF’s forbrugerordfører siden 2007 og kæmper dagligt for, at forbrugere kan købe frugt uden pesticidrester, sutteflasker uden hormonforstyrrende stoffer og legetøj uden tungmetaller.

Hun mener, regeringen efterlader forbrugerne og travle børnefamilier i et kaos af uigennemskuelige varedeklarationer og over 100 mærker, når de skal købe ind, selvom der i virkeligheden er behov for bedre lovgivning. Men kan du overhovedet få kemikalierne ud af vores mad og varer? - Ja, det er det sjove ved Christiansborg. Hvis man finder dokumenta-

20 kemikalier hver morgen

tionen, laver sit arbejde ordentligt og har gode allierede i andre partier,

- Et helt almindeligt barn møder kemikalier 20 gange før, det over-

så kan man. Men det er ikke nemt, for det er jo ikke sådan, at regerin-

hovedet er nået i børnehave om morgenen. De er i shampoen, tøjet,

gen ligefrem synes, det er sjovt at begrænse industriens hærgen, siger

morgenmaden, tandpastaen og legetøjet og påvirker hormonbalancen,

Pia Olsen Dyhr.

centralnervesystemet og hjernen. Prinsessebluserne har f.eks. Askepot

F!#6 sf på borgen_v3.indd 19

26/11/10 14.51

Disse mærker kan du stole på, f.eks. Svanemærket og Ø-mærket: www.forbrugerraadet.dk/raad-alle/otte-maerker-som-giver-dig-reel-og-uafhaengig-information Her kan du se, hvordan du undgår mad med pesticidrester, tungmetaller og kemi: www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/mad Få en SMS med listen over de 17 stoffer, du skal gå udenom, når du vælger plejeprodukt: www.forbrugerraadet.dk/tema/hormonkemi/gode-raad

Flertal med Dansk Folkeparti

Er forbud den eneste måde, man kan få hormonforstyrrende og kræft-

Derfor er det særligt vigtigt at finde de områder, hvor Dansk Folkeparti kan hives med. Kun sådan kan man få flertal uden om regeringen og gennemføre ny lovgivning. Pia Olsen Dyhr samarbejder med DF’s fødeva-

fremkaldende stoffer væk på? - Nej, men dét, der er decideret farligt, skal folk beskyttes mod via lovgivning. Men vi kan også fremme miljøvenlige og sunde produkter

reordførere, men nogle gange benytter hun

ved hjælp af afgifter og med en anden of-

også medierne for at fremme en sag.

fentlig indkøbspolitik. En ny S-SF-regering

- Medierne kan bruges til at presse Dansk Folkeparti op i et hjørne. Hvis en journalist ringer dem op om noget klamt, som avisen kører en stor artikel om, f.eks. hormonforstyrrende stoffer i sutteflasker til spædbørn, så vil de jo sige, at det er noget skidt. Så kan

Kommissionen ændrede holdning og har nu sat arbejde i gang, der skal forbyde Bisphenol A i hele EU

jeg fortælle Radioavisen, at der er flertal

vil være meget mere opmærksom på, hvordan det offentlige køber ind, siger forbrugerordføreren og kommer med et konkret eksempel om stomiposer (pose som opsamler affaldsprodukter via en kunstig åbning på kroppen): - I dag bruger kommuner og regioner

- P i a O l se n Dy h r, S F ’ s fo r b r u g e ro rd fø re r

uden om regeringen, og så kører historien.

f.eks. stomiposer med de hormonforstyr-

Når først DF er syltet ind i medieudtalelser,

rende ftalater i, fordi de er billigst – uanset,

kan de ikke komme udenom det i Salen. Det var sådan, det gik med

at det øger sundhedsudgifterne på lang sigt. Den danske virksomhed

Bisphenol A-sagen, siger Pia Olsen Dyhr og fortæller om en af de største

Coloplast producerer stomiposer uden ftalater, der ikke er ret meget dy-

politiske sejre.

rere. Hvis hele det offentlige begyndte at købe stomiposer uden ftalater,

- Sutteflasker indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.

ville markedet med ét øges markant, flere poser ville blive produceret og

Det er også kræftfremkaldende. Det valgte jeg og Enhedslistens Per

prisen falde. Og den danske virksomhed vil skabe flere arbejdspladser,

Clausen at sætte på dagsorden. Vi lavede et forslag i Folketinget sammen

siger Pia Olsen Dyhr.

med resten af oppositionen og endte med at få Dansk Folkeparti med – så VK-regeringen og Eva Kjer Hansen kom i mindretal. Det ville Eva Kjer

Der skal ryddes op i mærkerne

ikke følge, hvilket er grundlovsstridigt, men Dansk Folkeparti ville ikke

Hvornår kan folk begynde at slappe lidt af i forhold til det her med

vælte hende.

kemikalier?

- Så hver gang, der kom en ny rapport, der viste hvor giftigt stoffet

- Hvis SF kommer i regering, vil vi gøre det nemmere at være travl

var, indkaldte jeg ministeren i samråd. Jeg stillede hende ikke bare et

forbruger med bedre lovgivning. Vi vil også lave en mærkereform, der

skriftligt spørgsmål a la ”hvad synes du om…” Nej, hun skulle ind og sid-

rydder op i de over 100 forskellige mærker, så folk klart ved, hvilke mær-

de i det ene åbne samråd efter det andet med TV på og sige, hvorfor hun

ker, de kan stole på. Det ville f.eks. hjælpe folk, når de skulle ud og købe

syntes, det var i orden at putte hormonforstyrrende stoffer i børn. Nok

julegaver. Hvor ofte står man ikke og tænker, hvad er der mon i dette

samråd af den slags, så dør en minister. En regering kan jo ikke holde til

produkt? Her vil jeg klart anbefale, at man går efter Svanemærket, siger

at fremstå som nogen, der vil forgifte vores børn. Nu har vi en minister,

Pia Olsen Dyhr.

der har rettet ind efter folketingets flertal, siger Pia Olsen Dyhr.

- Desuden vil vi offentliggøre synderne på en hjemmeside, som Miljøstyrelsen gjorde i gamle dage. Det virker nemlig. Der skete sørme noget,

Ansvarlig for ny lov i Danmark, EU og USA

da Forbrugerrådet hængte de populære Bratch-dukker ud, fordi de både

Kemikalielovgivning er styret af fælles EU-regler, så Danmark kan ikke

indeholdte tungmetaller, der påvirker centralnervesystemet, ftalater, der

uden grund forbyde giftige stoffer. Men nu er EU med os i forbindelse

påvirker hormonerne og parfumestoffer, som kan give allergi. Sikke en

med Bisphenol A, fortæller Pia Olsen Dyhr.

herlig gave at give sit barn – 3 i 1. Da de blev hængt ud, ryddede de op i

- Kommissionen vurderede, om de skulle gå efter Danmark og tvinge

deres produktion. I den kommende julehandel vil jeg anbefale forældre

os til at genindføre det hormonforstyrrende stof i sutteflasker. Men

at åbne emballagen og lugte til legetøjet. Det vil afsløre, om der er al-

er det en sællert? Nej! Så Kommissionen ændrede holdning og har nu

lergifremkaldende parfume i.

yderligere, at på baggrund af det danske forbud har man forbudt stoffet i

- Men der er ingen lette løsninger på dette område. Derfor fortsætter vi kampen for forbrugernes sundhed og miljø, siger Pia Olsen Dyhr.

Canada, i Norge, og man er gået i gang med at forberede et forbud i USA. Det er lidt af en sejr, siger Pia Olsen Dyhr.

F!#6 sf på borgen_v3.indd 20

Læs om SF’s forbrugerpolitik her:

www.sf.dk/forbruger

26/11/10 14.52

FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

sat arbejde i gang, der skal forbyde Bisphenol A i hele EU. Det seje er

FOTO: Peter Sørensen

10 gode mærker, og sms med giftige stoffer

FOTO: Peter Sørensen

sf på borgen

Pia Olsen Dyhr • Valgt til folketinget 2007 • Gruppebestyrelsesmedlem, forbrugerordfører og EU-ordfører. • Medlem af SFU fra 1988 og SF i 1991. FOTO: Peter Sørensen/Das Büro

• Har tidligere arbejdet i Danmarks Naturfredningsforening, Care og været formand for 92-gruppen – sammenslutningen af samtlige udviklings- og miljøorganisationer i Danmark.

F!#6 sf på borgen_v3.indd 21

26/11/10 14.52

politik

SAMMEN OM FOTO: Tine Harden

F#6_22-23_2_sammen om DKindd 22

26/11/10 12.17

Lørdag den 13. november var der højst et

Danmark. Og vi vil investere i uddannelse og

år til næste folketingsvalg. Og dermed kun ét

forskning. Til gengæld beder vi alle danskere

år til muligheden for en ny regering. Derfor be-

om at arbejde en smule mere, når vi igen har

gyndte Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt

brug for flere hænder. Vi kommer ikke ud af

en tur rundt i landet for at tale med folk om ny

krisen ved at skære ned på sygehuse, skoler og

vækst og fremtidens Danmark. Turen fortsæt-

plejehjem. Men vi skal vende hver eneste krone

ter ind i december og foregår under overskrif-

i det offentlige, så vi kan styrke velfærden. Det

ten ’Sammen om Danmark’. Budskabet er, at

er sund fornuft.

selvom Danmark er et lille land, så kan vi kan

Inden et år får danskerne mulighed for at

meget, hvis vi finder fælles løsninger – og dem

vælge en ny regering. Vi står sammen om en

er der brug for nu.

fair politik. Vi håber, at du vil være med”.

Fra Roskilde til Aalborg Første stop på turen var Stændertovet i Roskilde, som billedet er fra, hvor Villy og Helle mødte mange interesserede og spørgelystne

Deltag i valgkampen

En Fair Løsning

Vil du deltage i SF’s valgkamp, kan du gøre det på mange måder: uddele flyers, skrive læserbreve, skaffe nye medlemmer, bidrage økonomisk og meget mere. Klik ind på:

I de mange flyers, Villy og Helle delte ud, for-

www.sf.dk/gi-en-hand-med

borgere. De to politikere har også besøgt bl.a. Århus Universitetshospital, Skejby og Blik

Rørarbejderforbundet i Aalborg.

klarer de partiernes økonomiske plan ’En Fair Løsning’ og opfordrer til opbakning: ”Det er ingen naturlov, at folk skal frygte for deres job og virksomheder dreje nøglen om.

Læs mere om Villy og Helles tur på: www.fairlosning.dk

M Danmark Vi vil skabe nye arbejdspladser og vækst i hele

F#6_22-23_2_sammen om DKindd 24

26/11/10 12.17

FOTO:Istock

Versus: I hvert nummer stiller to synspunkter Versus: I hvert nummer stiller vi tovisynspunkter for hinanden og lader to debattører svare overover for hinanden og lader de todedebattører svare på hinandens indlæg. på hinandens indlæg.

Har klimaet fået det bedre?

JA / NEJ Hvordan står det til med klimaet her et år efter klimatopmødet i København? Hvilke mål skal Danmark sætte sig, og hvor skal der sættes ind? Anne Grete Holmsgaard, SF’s klima- og energiordfører, og Lykke Friis, klima- og energiminister for Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet.

F#6_24-25_versus_v1.indd 24

26/11/10 13.08

FOTO:Istock

versus

Anne Grete Holmsgaard

Kære Lykke >

Lykke Friis

< Kære Anne Grete

Klimaet har ikke fået det bedre. Den økonomiske krise har godt nok

Jeg er helt enig i, at klima og energi skal op på dagsordenen, og vi skal

fået energiforbruget – og dermed CO2-udslippet – til at falde i den

holde fast i ambitionen om en global klimaaftale. Men jeg har svært ved

vestlige verden. Men det er jo bare en ufrivillig pause og ikke udtryk

at forstå, hvorfor du beskriver regeringens støtte til et styrket EU-re-

for en politisk strategi. Reelt er klimaet røget nedad på den politiske

duktionsmål som en ”gratis omgang”. For nogle måneder siden mente

dagsorden. Regeringen støtter nu – efter hårdt pres – at EU skal

du, at jeg skulle støtte klimakommissær Connie Hedegaard, men nu

forpligte sig til at reducere sit udslip med 30% i 2020. Fint, men også

hvor regeringen, som den eneste sammen med Storbritanien, rent fak-

lidt af en gratis omgang, så længe regeringen end ikke har leveret

tisk går ind for de 30%, er det pludselig ikke længere så vigtigt. Nuvel,

planen for 20%. Hvornår sker det? Der er brug for, at Danmark kom-

vi kæmper videre i EU, men vi skal også gøre mere hjemme. Derfor

mer op i gear og får lagt en strategi for de næste 10 år – med klare og

nedsatte vi en Klimakommission – selv om I vist mente, at der var tale

høje ambitioner om energibesparelser og vedvarende energi. Alt det,

om en syltekrukke, og I mente, I allerede havde løsningen. Personligt

der kan skabe job – i stedet for fyringer – og bidrage til en reel stra-

synes jeg, at det er lige let nok blot at slynge nogle årstal ud. Den svære

tegi for at undgå faretruende og kostbar overopvarmning af klimaet.

opgave er at levere en konkret plan, der virker. Det er vi i fuld gang med

Vil du være med til det, Lykke?

i regeringen, og har du konkrete forslag til, hvordan vi når målet, er jeg lutter øren. Venlig hilsen Anne Grete

Kære Lykke >

Venlig hilsen Lykke

< Kære Anne Grete

Du beder om konkrete forslag til, ”hvordan vi når målet”. Fint, men

Nu sætter jeg jo ikke mål for vores energipolitik efter, hvor længe jeg

jeg aner ikke, hvad dit mål er. Jo, at vi skal være helt fri af kul, olie

selv forventer at være i politik. Målet om uafhængighed i 2050 er sat

og gas i 2050, men inden da er både du og jeg for længst ude af

efter eksperternes anbefalinger af, hvad der er realistisk. Og i rege-

politik. Det er de næste 10 år, det handler om, hvis vi skal skabe den

ringens strategi for, hvordan vi når det store mål, vil vi også arbejde

grønne revolution, som også Klimakommissionen peger på. Så, her

med delmål. Og jeg synes faktisk, at flere af dine delmål er ganske

et par råd: Sæt det mål, at vi skal have energiforbruget ned med

konstruktive, men det, jeg beder dig om, er ikke mål, men midler. For-

mindst 10% inden 2020. Sats stort på vind – en nærmest ubegrænset

tæl, hvordan du vil reducere energiforbruget med 10 pct: Er det med

ressource. Mit bud er, at halvdelen af vores el skal komme fra vind

nye forbud? Afgifter? Tilskud? Eller noget helt fjerde. Fortæl, hvordan

i 2020. Sæt et samlet mål for vedvarende energi – vind, biomasse,

du vil komme af med oliefyrene. Ikke bare hvornår. Fortæl, hvordan du

store solvarmeanlæg, geotermi mv. – der gør det klart, at vi inden

vil nå dine flotte VE-mål osv. Jeg tror, du kan se forskellen. Jeg synes,

2020 når en fjerdedel af vejen til det olie-, kul- og gasfri samfund i

mål er vigtige – meget vigtige – men uden midler er mål bare tal på

2050. Sæt en slutdato for oliefyr, sig ja til betalingsring om de store

et stykke papir. Så, Anne Grete, fortæl mig: Hvad står der mere på dit

byer, få udvidet fjernvarmenettet osv. Kom til kaffe for at høre re-

papir? Hvordan vi når målene?

sten, men husk at tage målene med. Venlig hilsen Anne Grete

Kære Lykke >

Venlig hilsen Lykke

< Kære Anne Grete

Du finder mine delmål ”ganske konstruktive”, men er det ikke lidt

Det ærgrer mig lidt, at du konkluderer, at vi ikke vil melde ud, når

”katten om den varme grød”, når du ikke vil melde ud, hvad du selv

du udmærket godt ved, at vi arbejder på at færdiggøre regeringens

vil? Uden klare mål for de næste 10 år har vi jo ikke noget at styre

strategi for, hvordan vi når målet om uafhængighed i 2050. Du rejser

efter. Hvordan skal kommunerne fx vide, hvad de skal planlægge

nogle helt relevante spørgsmål. Det er præcis sådanne nogle, og

efter, hvis vi end ikke kan sige, hvor meget vind, vi ønsker at have i

mange flere, som vi er i fuld gang med at forholde os til. Det er klart,

2020? Og hvordan skal de planlægge, hvor meget fjernvarmenettet

at vi fra regeringens side nok har en mere markedsorienteret tilgang

skal udvides, hvis de ikke ved, hvor meget – eller lidt – vi satser på

til opgaven, end du måske bryder dig om. Når vi præsenterer vores

energibesparelser i de kommende 10 år? Uden klare mål risikerer vi

plan, vil du sandsynligvis kritisere den for ikke at være tilstrække-

jo at ende med et kludetæppe, hvor vi end ikke selv ved, om vi har

ligt planøkonomisk og statsstyret (selvom du sikkert vil bruge nogle

valgt de mest hensigtsmæssige virkemidler. Det, synes jeg, energipo-

andre ord), men her kommer vi nok bare til at være enige om at være

litik er alt for vigtig til. Det handler jo om ganske store investeringer.

uenige. Jeg håber, at vi kan præsentere vores plan i begyndelsen af

Og er det ikke netop klare mål, som virksomheder, brancheforeninger,

det nye år. Skulle SF allerede have lavet en plan, må du meget gerne

kommuner mv. efterspørger? Det er i hvert fald det, jeg hører overalt

sende den til mig, til inspiration. Tak for debatten.

i landet. Venlig hilsen Anne Grete

Venlig hilsen Lykke

Læs om SF’s klimapolitik her:

www.sf.dk/klima

F#6_24-25_versus_v1.indd 25

26/11/10 13.08

Kampen mod fattigdom i Europa

Aktivist og parlamentariker med en mission:

- Hvis folk ikke har et sted at sove, sĂĽ har de heller ikke et sted at drĂ¸mme om deres fremtid, siger Karima Delli, der arbejder for fattige og socialt udsatte grupper. Hun betegner sig selv som aktivist og er medlem af EuropaParlamentet for Den GrĂ¸nne Gruppe.

F#6_26-27_v3.indd 26

26/11/10 12.24

Opvokset blandt 12 søskende, har solidaritet og opfindsomhed altid været et grundvilkår. Kampen mod social marginalisering og fattigdom er den røde tråd i Karima Dellis politiske arbejde – både som aktivist og europa-parlamentariker

mentet. Vi skal fortsætte kampen for, at fattigdommen ikke bider sig fast. Men det er også vigtigt at få genetableret de fattiges værdighed; de er vant til, at ingen gider lytte til dem, og de skammer sig over at være fattige. Vi skal tale med dem og fortælle, at det ikke er deres skyld. Det er systemet, der har fejlet. Det skal vi ændre på, og de skal inddrages i løsningerne. Ved at give folk ordet, bliver de borgere – ikke bare fattige. Vi skal overbevise de borgerlige politikere om, at de fattige ikke har behov for velgørenhed, men for rettigheder.

Af Tasja Parize

- Jeg er på en mission, lige som James Bond, siger hun og ler. For fran-

Aktivist og parlamentariker

ske Karima Delli er der ikke langt til latter – selv om der ikke er meget

Opvokset i en immigrantfamilie med 12 søskende og med forældre, der

at smile af, når der skal gøres status på EU’s fattigdomsår, der nærmer

hverken kan skrive eller læse, er Karima Delli lidt af en mønsterbryder: - Når man er 13 søskende, så har man et helt andet syn på verden.

sig sin afslutning. Tallene er røde. 85 millioner europæere lever under fattigdoms-

Man kan ikke rejse med fly på ferie, for det er for dyrt, og man lærer

grænsen, det er knap hver femte borger. De unge har svært ved at få

at være solidarisk. Mine forældre havde ikke mange penge og kunne

fodfæste på arbejdsmarkedet og skaffe sig en bolig og er derfor særlig

ikke bare købe 13 stykker legetøj, så de lærte os at være opfindsomme

hårdt udsatte. I takt med at arbejdsløsheden stiger, vinder et paral-

og dele. Jeg følte mig ikke fattig, for vi havde det godt og sjovt med

lelt og usikkert arbejdsmarked indpas med ulønnede og midlertidige

hinanden: Lykken finder man kun i samværet med andre, og jeg har stadig behov for at være en del af en større gruppe.

praktikpladser. - Ét år til at bekæmpe fattigdommen er slet ikke nok. Men hvis vi fortsætter kampen, skal det nok lykkes. For mig har fattigdomsåret i høj grad handlet om kommunikation: Vi har fået sat

En anden gang var det en bank, vi besatte - Ka r i m a D e l l i , a kt i v i st o g m e d l e m Eu ro p a - Pa r l a m e ntet

Karima Delli var en af de store overraskelser ved det franske europarlamentsvalg sidste år. Hun har i Frankrig gjort sig bemærket ved sin dedikerede kamp for at bekæmpe social udstødelse og i særlig grad for sit engagement i aktivistiske kollektiver. - Jeg er parlamentariker, men jeg er først og frem-

fattigdommen på dagsordenen. Nu er det tid til at komme væk fra de fine paroler og få om-

mest en engageret kvinde. Jeg tror ikke, man kan lave love, hvis man

sat dem til konkrete indsatser, der tager udgangspunkt

ikke kender realiteterne. For mig er det helt afgørende, at jeg holder

i de sociale realiteter. I EU’s strategi for de næste 10 år

kontakten til de folk, jeg kæmper for. Når jeg har tilbragt 4 dage her i

vil man reducere antallet af fattige med 20 millioner, men

parlamentet, så rykker det i mig for at komme ud på gaden.

hvad med de sidste 65 millioner? Og hvordan når vi målet?

Fra bank til bolig Ret til minimumsindkomst - Den Grønne Gruppe er sammen med resten af venstrefløjen kommet med flere konkrete forslag. Fx foreslog vi, at alle europæere skal have ret til en minimums-

Hun har været med til at etablere bz-kollektivet Jeudi Noir, ”sort torsdag”, som en reaktion på boligboblen, der har fået udlejningspriserne til at eksplodere. - I Paris koster et værelse på 10 m2 600 euro (4500 kr), det har de

indkomst, der svarer til 60 pct. af gennemsnitsind-

unge slet ikke råd til. Samtidig er der masser af lejligheder, der står

komsten i det enkelte medlemsland. Alle, der arbejder

tomme. Så vi lavede en række aktioner for at gøre opmærksom på

med fattigdomsproblemer, peger på, at det er nødvendigt. Desværre ville de borgerlige ikke være med til at gøre forslaget til lov. Man har talt om minimumsindkomst i 20 år, men der er

problemet. Blandt andet ringede vi til en udlejer og sagde, at vi var interesserede i at se på et værelse. Så dukkede vi 30 mennesker op med musik og konfetti og holdt fest i lejligheden sammen med udlejeren. En

stadig intet sket. Hvorfor? Skal folk dø af sult?

anden gang var det en bank, vi besatte. Den havde stået tom i 10 år –

Havde du forestillet dig, at I var nået længere, når det var fattig-

opvarmet og oplyst. Vi besatte den og installerede familier, studerende og andre, der ikke havde et sted at bo, og så døbte vi stedet ”Ministe-

domsår? - Jeg er lidt skuffet, det er klart. Men det er os, som skal skabe håb, så vi må ikke blive kyniske. I Den Grønne Gruppe har vi gjort rigtig meget det seneste år, men vi tilhører desværre ikke flertallet i Parla-

riet for boligkrise”. Regeringen har ikke forholdt sig til boligproblemerne, så det var vigtigt for os at få medierne og offentligheden til at interessere sig for det. Og det lykkedes så meget, at Paris kommune købte bygningen og omdannede den til sociale boliger.

Karima Delli

Ny politik

• Født 1979, Roubaix, Frankrig

- Jeg vil gerne lave en ny form for politik. Der er megen skabertrang i

• Nummer 9 i søskendeflok på 13

politik, men desværre er der ikke nok innovation i Parlamentet. Der

• Forældre er immigranter fra Algeriet. Moren hjemme-

er unge, som har samme alder som mig, men de taler, som om de var

gående og faderen ufaglært

gamle. Mange tænker mere på det som en karriere, går meget op i

• 2004: Kandidat i Statskundskab og rådgiver for Marie-

deres status og i at være godt klædt, men at være politiker er ikke et

Christine Blandin (De Grønne) i det franske parlament

job, det er en mission. En dag mødte jeg et medlem, der har været her i

• 2007-2008 formand for De Grønnes ungdomsorganisa-

35 år! Én periode ja, to måske, men så skal der også skiftes ud. Vi er på

tion i Frankrig

en mission, og vi har 5 år til at forandre verden.

• 2009: Medlem af Europa-Parlamentet (medlem af Udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender) • Aktiv i nye politiske aktivistkollektiver

F#6_26-27_v3.indd 24

26/11/10 12.24

halvleg

gør

LighedgørLYkkelig Lighed frem for rigdom er væsentligt for vores samfunds sundhed og lykke, viser ny forskning. I lande med stor økonomisk lighed, lever man længst. Det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. I de ulige lande er der flest drab, flest i fængsel og flest unge dropper ud af uddannelserne

fortsat gør sig gældende i mindre økonomisk udviklede lande. Men

Danmark har længe været et af verdens mest lige samfund. Og

økonomiske udvikling stiger menneskers vurdering af, hvor lyk-

de fleste danskere har været stolte af det. Opfattelsen af Danmark

kelige de er, senere flader kurven ud. I lande som USA og England

som landet, hvor ‘få har for meget og færre for lidt’, afspejler en

f.eks., hvor man har foretaget sådanne undersøgelser længe nok til

stærkt forankret fornemmelse af, at ulighed er ødelæggende for den

at have oplevet en fordobling af rigdommen, er tilfredsheden allige-

sociale sammenhængskraft. Derfor har det heller ikke været nemt

vel ikke steget tilsvarende.

i rige demokratiske markedssamfund, lande som bl.a. Japan, USA, EU’s medlemslande, Australien og New Zealand fungerer denne mekanisme ikke længere. Blandt disse lande er der stor forskel på bruttonationalproduktets størrelse pr. indbygger, men det forklarer ikke forskellene på eksempelvis sundhed og livslængde. I de sidste mange år er levealderen steget, men den er ikke steget mest i de rigeste lande. USA er næsten dobbelt så rigt og bruger mere end dobbelt så meget på sundhed som Grækenland, Spanien eller New Zealand. Alligevel lever folk ikke længere, men kortere i USA. Det samme gør sig gældende for lykke. I de første etaper af den

at sælge den økonomiske doktrin, som har været fremherskende de sidste 30 år især i USA og England, nemlig at (lidt) mere ulighed

Den materielle væksts begrænsning

ville være godt.

Meget peger derfor på, at vi er ved at være ved vejs ende med

Argumentationen for at øge uligheden er typisk økonomisk.

hensyn til, hvad materiel vækst kan tilbyde os i forhold til sundhed

Større ulighed skaber større økonomisk vækst, og dette vil i sidste

og lykke. Men hvis ikke det er rigdom, som spiller en rolle for vores

ende komme alle – også de dårligst stillede i samfundet – til gode.

samfunds sundhed og lykke, hvad er det så, der betyder noget?

Altså, det væsentlige er ikke uligheden, men den økonomiske vækst.

Svaret er ifølge Wilkinson og Pickett: graden af lighed. De rige

Når alle i et samfund bliver rigere og forventeligt også sundere og

demokratiske markedsøkonomier er alle ulige samfund, men de er

lykkeligere, så kan uligheden vel næppe være noget problem?

ikke ulige i samme grad. I de mest lige lande, Japan og Sverige, har

Svaret på dette spørgsmål er mærkeligt nok: Jo, uligheden er i sig

den øverste femtedel af befolkningen en indkomst (efter skat og

selv et problem. De to forskere i folkesundhed, Richard Wilkinson

overførsler) som er ca. 3,5 gange så stor som den nederste femte-

og Kate Pickett, der har brugt de seneste 20 år på at forske i sam-

del, mens tallet for Danmark er 4,3. I de mere ulige lande, England,

menhængen mellem levevilkår og sundhed, vender fuldstændig op

Portugal og USA, er toppen mellem 7 og 8,5 gange rigere.

og ned på de herskende forestillinger om sammenhængen mellem rigdom, ulighed og ‘det gode samfund’.

Kender man et lands ulighedsgrad kan man med overraskende stor præcision forudsige, hvordan det vil klare sig med hensyn til en lang række af de sociale problemer, som plager moderne samfund.

Ikke rigere på sundhed og lykke

Det er i lande med stor lighed, man lever længst, det er her, der

Tidligere har den bedste måde at forbedre kvaliteten af menneskers

er færrest psykisk syge, mest social mobilitet, og det er i de ulige

liv været at øge de materielle levevilkår. Det er denne erfaring, som

lande, der er flest drab, flest i fængsel og at de unge dropper ud af

fortalerne for ‘lidt mere ulighed’ ofte tager udgangspunkt i, og som

uddannelserne.

F! #6_28-29_2.halvleg_v2.indd 28

26/11/10 13.29

Af Tobias Abell Nielsen,

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en

cand.scient.pol. og

kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet:

Kasper Vieland Nielsen,

højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde

redaktør på Kritisk Debat

den tilbage – velkommen til spillet.

I de sidste mange år er levealderen steget, men den er ikke Steget mest i de rigeste Lande - Ka s p e r V i e l a n d N i e l se n o g Tobi a s Ab e l l N i e l se n

De lande, som gør det bedst på sådanne sociale parametre, er

helbredet. Måske er det konstituerende for mennesker ikke det

næsten altid de mest lige lande – Japan og Sverige (som opnår

individuelle, men det fælles. Vi er med andre ord først og fremmest

lighed på to forskellige måder: I Sverige foretager staten en kraftig

sociale væsener.

omfordeling, mens Japan opnår ligheden i kraft af en meget lige

Et andet element i forståelsen af ulighedens virkning er spørgs-

lønstruktur). Bunden derimod er næsten på alle områderne de mest

målet om tillid. At leve i et ulige samfund er ensbetydende med

ulige lande.

mindre tillid, og der er stor forskel på, hvordan livet opleves i et samfund som fx Portugal, hvor 80-90 pct. af befolkningen mistror

Ikke kun et problem for de svageste

hinanden, og i samfund, hvor flertallet har tillid til hinanden. Mis-

Det er almindeligt kendt, at den korte levetid, kriminalitet, over-

tilliden kommer til at præge interaktionen mellem folk på en lang

vægt og mange lignende problemer især forekommer i de lavere

række områder.

sociale lag. Så, kan forskellene mellem f.eks. England og Sverige

Derfor er uligheden ikke ligegyldig. Tværtimod, den er forklaringen

ikke blot forklares ved, at England har en større underklasse end

på en lang række af de sociale problemer, som plager de moderne

Sverige, og at mellemklassen derfor kan være ligeglad, eftersom

samfund. Det er der sikkert mange af os, som længe har haft en for-

den ikke bliver ramt?

nemmelse af. Denne fornemmelse dokumenteres nu af Wilkinson og

Igen er svaret overraskende nok et nej. De nævnte sociale pro-

Picketts forskningsresultater.

blemer forekommer ganske vist især i de nederste befolkningslag, men i de ulige lande er de i stigende grad sivet ind i alle sociale lag – også middelklassen. Når man i Sverige gennemsnitligt lever længere end i England, så er det fordi samtlige sociale lag, altså også middel- og overklassen, lever længere, end man gør i England. Når uligheden er ødelæggende for et samfund, så er det fordi, den påvirker alle.

Kom til foredrag om lighed

Forklaringen på problemet

SF får i februar besøg af den britiske professor eme-

Et element i forklaringen på, hvorfor det forholder sig sådan, er

ritus Richard Wilkinson fra University of Notting-

spørgsmålet om absolut versus relativ fattigdom. Der er meget som

ham, hvis forskning kronikken er baseret på. Under

tyder på, at det ikke kun er den enkeltes økonomi, det absolutte,

overskriften ’Greater Equality: A Key to the Future’

der spiller en rolle. Det relative, hvordan vi er placeret i forhold til

vil Wilkinson holde foredrag om de samfundsmæs-

‘de andre’ medlemmer af samfundet, dvs. vores sociale status, er

sige og miljømæssige fordele ved større lighed. Det

måske væsentligere. De andres vurdering af os er ekstremt vigtig

sker onsdag den 2. februar 2011 kl. 15-17 i Folketin-

for vort velbefindende. Nyere psykologisk forskning viser, at noget

gets Fællessal. Foredraget vil foregå på engelsk, det

af det, som stresser mennesker mest, er social nedvurdering og

er gratis og åbent for alle. Tilmelding sker på: www.

udelukkelse. Og videre ved vi også i dag, at stress svækker immun-

sf.dk/wilkinson. De nysgerrige kan også læse mere

forsvaret og nervesystemet. Modsat ved man også, at gode sociale

på www.equalitytrust.org.uk

relationer og følelsen af at tage del og have aktiv kontrol styrker

F! #6_28-29_2.halvleg_v2.indd 29

26/11/10 13.29

FOTO: Agenzy FOTO: Peter Sørensen

FOTO: Peter Sørensen

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 30

26/11/10 12.29

FOTO: Agenzy

kultur

Kurt Strand • Født 1955 • Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1980. • Begyndte på Socialistisk Dagblad. • Ansat på DR i 1985 ved Københavns Radio. Kom til P3 i 1991. Fra 1997-2004 vært på Profilen på DR1 og siden 2004 vært på DR2’s Deadline. • Har sideløbende skrevet journalistiske fagbøger samt biografien ”Connie Hedegaard – Ikke blot til pynt” fra 2005. • I august 2010 valgt til formand for Cavling-komiteen.

Kritisk journalistik skal udfordre magten Forhenværende vært på tv-programmet Deadline, Kurt Strand, kalder de seneste nedskæringer i Danmarks Radio for et politisk hævntogt. Han frygter, at den kommende valgkamp bliver en beskidt affære med fokus på personer frem for politik.

række radioprogrammer, hvis indhold endnu ikke er officielt, ligesom skrivebordsskuffen også indeholder udkast til et par bogprojekter. Dermed har Kurt Strand kun haft kort tid til at lytte mere intenst til sine kassettebånd og lp’er, spille tennis eller til at skubbe den gammeldags manuelle plæneklipper over græsplænen, som ellers er nogle af den travle journalists foretrukne fritidsbeskæftigelser.

Politisk hævn mod DR Kurt Strand har ikke fortrudt sin fratrædelse og holder meget af sin

Af Peter Rewers

tidligere arbejdsplads. Derfor bekymrer han sig også over konsekvensen af nedskæringerne.

Det giver et lille knæk i knoen, da F! trykker hånd med Kurt Strand. Blikket er fast i de blågrønne øjne, der siden 1997 har kigget ud på

- Danmarks Radio er en meget vigtig faktor for vores demokrati, fordi en stor del af den offentlige debat foregår her. Men hvis man

tv-seere i det ganske land. Og over den næste times tid trænger den dybe røst klart og genkendeligt over bordet og efterlader ingen tvivl om svarenes begyndelse og ende. Det er mere end en måned siden, at Kurt

FOTO: Peter Sørensen

Strand havde sin sidste arbejdsdag på DR, som han forlod efter mere end 25 års tjeneste, fordi endnu en sparerunde truede både hans

trækker tænder ud, så trækker man også

Som journalist er man altid under anklage for at være farvet - K u rt St ra n d , j o u r n a l i st

journalistiske frihed og integritet. Han har

nogle kerneværdier ud, siger Kurt Strand, der tidligere har udtalt, at seneste medieforlig er en politisk hævnaktion mod DR. - Det får man aldrig nogen politiker til at indrømme. Men hvorfor fjerne en radiokanal og ødelægge en radiostruktur, der har så stor forankring i befolkningen, blot for at erstatte den med en ny statslig kanal? Den eneste forklaring,

fuld gang i sit nye arbejdsliv, der omfatter foredrag, ordstyreropgaver

jeg kan se, er, at det er hævn, fordi det går for godt og hævn over

samt undervisning af journalister. Derudover skal han producere en

forestillingen om de røde lejesvende i DR. >>

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 31

26/11/10 12.29

kultur

Fattede ikke en skid af VS

Altid intet at komme efter

Kurt Strand har selv lagt navn til beskyldninger om venstresnoet

Kurt Strand har i årenes løb selv forsøgt at få de siddende magtha-

journalistik. Og i DR’s egen serie ”Jagten på de røde lejesvende” hæn-

vere til at komme med tilståelser, når han har konfronteret dem i

ger Kurt Strands billede på en opslagstavle i det ”forhørslokale”, hvor

belastende sager. Det har aldrig været let. Men aldrig har det været

nuværende og tidligere journalister konfronteres med anklagerne om

så svært som under den siddende regering, vurderer han, og det er

at have ført propaganda for venstrefløjen. En indirekte antydning af

frustrerende.

at han er blandt de mistænkte.

- Det er som om, at Foghs ”der er intet at komme efter”-udtalelser

- Som journalist er man altid under anklage for at være farvet.

er blevet et arbejdsprogram. Det er betænkeligt, at alt bare bliver

Måske er der nogle, der sætter kritisk journalistik lig med venstreori-

afvist, inden nogen når at sætte sig ind i sagerne. Regeringen vil ikke

enteret journalistik. Men kritisk journalistik er at udfordre magt-

undersøge noget som helst, og når det endelig lykkes, så bliver det

haverne. Så når jeg igennem de sidste ti år er blevet beskyldt for at

eksempelvis Forsvaret, der skal undersøge sig selv. Det, synes jeg, er

være for meget i haserne på regeringen og Dansk Folkeparti, er det

meget mærkeligt, siger Kurt Strand og sætter sig tilbage i stolen.

fordi, de er de politiske magthavere, forklarer Kurt Strand.

Den tidligere DR-vært finder det ligeledes forstemmende, at re-

Kurt Strand har aldrig været aktiv parti-politisk. Selv om det var

geringen gang på gang har skrottet store kommissionsrapporter og

interessen for politik, der – kombineret med en opfordring fra hans

ignoreret deres løsningsforslag. I stedet ser Kurt Strand flere eksem-

dansklærer, der syntes, at han skrev godt – fik ham til at blive journalist. Som nyuddannet på Socialistisk Dagblad var han med til et introducerende møde i Venstresocialisterne. Det blev dog et flygtigt bekendtskab. - Jeg måtte erkende, at jeg aldrig forstod

pler på symbolpolitik. - Som når man i en trafikplan hævder at

Jeg måtte erkende, At jeg aldrig forstod en skid af, hvad de snakkede om

en skid af, hvad de snakkede om. Derfor

ville fremme offentlig trafik, men gemmer sig bag uambitiøse målsætninger og i stedet udvider motorveje uden grund, blot for at tækkes vælgere i et bestemt område. Jeg savner,

- K u rt St ra n d , Jo u r n a l i st

at politikerne generelt har mod til at tage de

besluttede jeg, at det nok var bedst at holde

upopulære, men gavnlige beslutninger, der

mig væk, erindrer Kurt Strand og trækker

rækker længere end til næste valg.

overbærende på smilebåndet, inden han forklarer, hvorfor han aldrig senere har ladet sig indrullere parti-politisk. - Siden da har jeg altid tænkt, at det vil være forstyrrende som

Valgflæsk fra svinestien Næste valg er som bekendt under et år væk, og på mange områder

journalist at være medlem af et politisk parti. Ikke fordi det vil skade

er valgkampen allerede i gang. Ikke mindst i mediemøllen, hvor den

ens arbejde, men man vil meget let kunne komme under mistanke

første dramatisk iscenesatte tv-duel mellem Lars Løkke Rasmussen

for at tage specielle hensyn, og det vil påvirke ens troværdighed.

og Helle Thorning-Schmidt allerede blev afviklet i begyndelsen af oktober.

Subjektivitet tilsat gamle Erhard Netop troværdigheden er et ømt punkt for journalister. Kurt Strand henviser med et erkendende smil til, at journalister gerne tillægges

Kurt Strand spår på linje med flere kommentatorer den kommende valgkamp til at blive den længste og mest beskidte nogensinde. - Det siger vi jo hver gang. Men det er en kendsgerning, at perso-

samme troværdighed som brugtvognsforhandlere, ejendomsmæglere

nerne er endnu mere i fokus, og der spekuleres direkte fra partiernes

og ja, politikere. Ifølge Kurt Strand hænger det sammen med, at man

side i at finde smuds om modstanderne, begrunder Kurt Strand. Han

ofte forlanger det umulige af journalister: Nemlig at de er objektive.

henviser blandt andet til, at Venstre har ansat en tidligere journalist

- Det er nemt for ledelse og politikere at kræve objektiv journalistik. Men på nær inden for nogle få felter eksisterer objektivitet ikke.

ved Ekstra Bladet til at grave snavs frem om partiets modstandere. - Det er jo helt legalt. Det er bare et symptom på, at man hellere

Jeg tror, at debatten omkring journalistik ville være mere ærlig, hvis

vil bruge krudt på at svine de andre til end at fortælle om fordelene

subjektiviteten kom længere frem, siger Kurt Strand med henvisning

ved ens egen politik.

til, at bag alle historier er der en person, der har valgt at fokusere på netop den vinkel og derved har fravalgt mange andre. Ofte oplever Kurt Strand spontan modstand mod sine tanker, når han holder sine foredrag om journalistik. - Men når jeg forklarer sammenhængen, kan folk godt forstå argumentet. Journalistikken skal ikke være mere personlig. Det handler – med gamle Erhard Jacobsens ord – om fairness, redelighed

Den rutinerede journalist sender derfor en opfordring til sine kollegaer i marken om at være varsomme ved mikrofonerne. - Man kan håbe, at journalisterne kan være kritiske over for, hvad de lader sig spænde for, og hvor historien kommer fra. Nogle gange er historien pointen bag historien. Det var, hvad F! havde valgt at bringe fra interviewet med Kurt Strand.

og ordentlighed. Og så skal man erkende, at man som journalist og medie har meget store begrænsninger, siger Kurt Strand. - Derfor elsker jeg selv at citere tidligere vært på Tv-avisen Peter hvad vi havde valgte, at bringe i aften”. Det er en ærlig tilståelse og meget præcist.

Nu er der mere tid til fritidsbeskæftigelser for Kurt Strand, der for lidt over en måned siden forlod DR pga. nedskæringer efter mere end 25 års tjeneste. . - Danmarks Radio er en meget vigtig faktor for vores demokrati, fordi en stor del af den offentlige debat foregår her. Men hvis man trækker tænder ud, så trækker man også nogle kerneværdier ud, mener han.

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 30

26/11/10 12.29

FOTO: Peter Sørensen

Olesen. Han afsluttede altid udsendelserne med at sige: ”Det var,

To gode kollegaer ifølge Kurt Strand Jeremy Paxman, BBC 2. - En glimrende interviewer, der ikke lader sig affeje. Bider sig fast på en god britisk måde. Ham kunne jeg og andre lære meget af. Frederik Skavlan, NRK1+SVT1. - Norsk tv-vært med talkshow i eget navn. Seriøst arbejdende journalist, der lykkes med noget af det sværeste på tv, nemlig at lave et fornuftigt talkshow. Formår at få folk til at åbne mere op, end de ellers ville.

FOTO: Peter Sørensen

F! #5_30-33_kultur_v4.indd 31

26/11/10 12.29

uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Et fælles børnesyn i Danmark Debatten om børn her i landet er en spraglet omgang rod. Holdningen til børn stritter i alle mulige retninger, og ingen ved vel snart, om børn i Danmark overvejende er:

Det er hårde ord, vil nogen sikkert synes. Ikke mindst fordi vi ved, at de allerfleste børn i Danmark er glade, sunde, optimistiske borgere i god trivsel. Men en solid stak af undersøgelser viser, at op mod 15 pct. af vores børn ikke er i trivsel. Ensomhed, mobberi, skoletræthed,

• asociale modborgere, ballademagere og hvad de ellers

bliver kaldt i politiske planer og programmer,

hovedpine, psykiske problemer – det dukker op igen og igen, når vi i Børnerådet laver undersøgelser i vores panel på 2.000 børn fordelt over

• forkælede, ressourcestærke væsner med viljesvage forældre,

• ligeglade, computer- og gadget-fikserede online-web 2.0-zombier

fast én gang for alle, at børn har rettigheder, ligesom alle andre borge-

som mange aviser ofte fremstiller børn og deres familier,

hele landet. Hvordan får vi lavet om på det? Jeg tror, det handler om at få slået

– som vi måske selv oplever, når vi for 5. gang prøver at få

re her i landet. Det lyder banalt, men det er skamløst overset hen over

dem væk fra pc’en og ind til middagsbordet,

hele børne- og ungespektret. Lad mig lige blot nævne, at Ankestyrel-

• selvstændige mennesker med ret til udvikling og udfoldelse

sen har fundet ud af, at der er fejl i 83 pct. af alle sager, der handler om

på alle livets områder og ret til at blive hørt i spørgsmål, der

anbringelser af børn udenfor hjemmet. Hvad tror I, FDM ville sige til

vedrører deres situation – sådan som vi blev enige med os selv

sådan en fejlprocent hos bilinspektionen? Nej, vel?

om, da vi i 1991 ratificerede FN’s Børnekonvention.

Vi har lang vej at gå, og for mig at se er der ikke så megen tvivl om, i hvilken retning: FN’s Børnekonvention skal meget tættere ind i det

Det sidste punkt er der mange, der har glemt alt om. Det ser vi på

politiske arbejde – og det kunne meget vel være en græsrodspolitisk

både på Christiansborg, i kommunalbestyrelserne, i de kommunale

opgave at få det til at ske. Konventionen ligger i fuldtekst på www.brd.

og statslige forvaltninger og hos en lang række andre myndigheder,

dk/fn-konvention

der har med børn at gøre. Resultatet er, at ingen rigtig ved, hvad det

Hov! Mens jeg har jer: Husk nu lige, at man ikke bekæmper ungdoms-

egentlig er, vi vil med vores børn – som samfund, som forældre, som

kriminalitet ved at straffe børn – heller ikke de børn og unge, der bor i

fagfolk. Mange børn er også forvirrede og usikre på, hvad i alverden

de udsatte boligområder. Helt ærligt: Hvis vi vil noget som helst lang-

det er, vi voksne har gang i. Og lad os være ærlige: Det er noget rod,

sigtet med de børn og unge, der skaber utryghed i ghettoerne, så skal

det vi tilbyder børn i Danmark. Usammenhængende, sektor-fastlåste,

overskriften for den indsats, vi sætter ind med, være ’hjælp’ i stedet for

punktvise lappeløsninger, ofte klædt ud som ”reformer” eller storsti-

’straf’. Jeg er sikker på, at det vil komme alle til gode i det lange løb.

FOTO: Camilla Behr

lede ”planer”.

F! #6_34_34-35udenfilter_rundt om.indd 34

26/11/10 12.42

xxxxxxxx rundt om sf

Konference om omfordeling og lighedsskabelse 22. januar

Foredrag om større lighed 2. februar SF får i februar besøg af den britiske professor emeritus Richard Wilkinson fra University of Nottingham. Han foredrager

SF skal være en drivende kraft i forandringen af

onsdag den 2. februar kl. 15-17 i Folketingets Fællessal under

samfundet! Men hvad betyder det konkret for emner

overskriften Greater Equality: A Key to the Future om de sam-

som økonomisk omfordeling og lighedsskabelse i det

fundsmæssige og miljømæssige fordele ved større lighed.

moderne samfund? Hvad er SF’s bud på store politiske

Tilmelding på www.sf.dk/wilkinson.

reformer?

Læs også kronikken her i F! side 28-29 om Wilkinsons forsk-

22. januar inviterer SF til konference om emnet på

ning. De nysgerrige kan også læse mere på

Christiansborg. Formålet er at skabe debat blandt

www.equalitytrust.org.uk

SF’s medlemmer og give alle mulighed for at deltage i partiets politikudvikling. Der vil være oplæg af Lars

Kontaktrådsmøde 5.-6. februar

Olsen om ulighedsmønstre og klasseskel og spændende

SF holder Kontaktrådsmøde igen den 5. og 6. februar.

workshops om: økonomisk omfordelingspolitik, uddan-

Mødet holdes samtidig med Kommunalpolitisk Lands-

nelse som redskab til social mobilitet og bekæmpelse af

møde. Se mere på parti.sf.dk i begyndelsen af det nye år.

fattigdom. Det koster 100 kr. at deltage (du kan evt. bede din partiforening betale). Prisen dækker rejseudgifter over 100 kr., frokost og kaffe. Der er plads til 100 deltagere. Ad-

Konference om integration i praksis 19. marts

gang købes senest 10. januar på www.sf.dk/konference.

Den næste planlagte konference den 19. marts kommer til at

Husk at oplyse, hvilken workshop du gerne vil deltage i.

handle om integration i praksis, dvs. hvordan vi både lovgivningsmæssigt og i kommunerne kan styrke integrationen. Se nærmere om program mv. i næste nummer af F!

Landsmøde 14.-15. maj SF holder landsmøde den 14. og 15. maj i København. Indkaldelsen til landsmødet og tidsfrister i den forbindelse kan ses på parti.sf.dk/LM (bemærk: ingen www!).

Magasin 4 | August

2010

Ondt i Sjælen efter krig Krigsveteraner skal hjælpes bedre

To hjemmesider – hvad er meningen? Den nye www.sf.dk er slankere end den gamle. Hjemmesiden er især målrettet til vælgere og sympatisører og sigter

AdAm Price Tv-kok og manuskript forfatter på ny dramaserie ’Borgen’

TEMA: EN FAIR LØSNING

• Fair svar i en fart • Sammen u d af krisen • Hvorfor sk ulle vi hav e de skattelett elser?

Vi Vil haVe det hele

på at formidle det, der er vigtigst for denne gruppe. De mere parti-interne sager er at finde på parti.sf.dk. Det gæl-

SF’s medlemmer

glade for F!

Partikontoret har gennemført en repræsentativ læserundersøgelse af F!’s læsere. Hovedkonklusionen er, at F! læses, og at medlemmerne er glade for magasinet. For mere end tre ud af

F#4_01_forside_TRYK_1

.indd 1

13/08/10 12:05:52

fire læsere lever magasinet både visuelt

der f.eks. oplysninger om Landsledelsens arbejde, interne

(78 %) og indholdsmæssigt (76 %) i høj eller overvejende grad

regler, mødetilmeldinger og andre oplysninger for særligt

op til forventningerne. Kun 2 % svarer ’slet ikke’. Fortsat god

de aktive medlemmer.

læsning!

sfof Besøg Europa-Parlamentet i Bruxelles 15.-19. april Mød Margrete Auken og Emilie Turunen i Bruxelles, hør om deres arbejde i Europa-Parlamentet og deltag i heldagsudflugt til den smukke middelalderby Brügge. Den efterspurgte rejse foregår 15.-19. april og er arrangeret af det politiske eventbureau SFOF (socialistisk oplysningsforbund). Tilmelding til: Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38, bemoni@stofanet.dk eller Niels Erik Jensen, tlf. 23 80 37 61, nielsej@mail.tele.dk. Læs detaljeret program på: www.sfof.dk

F! #6_34_34-35udenfilter_rundt om.indd 35

Ølsmagning med Dr. Øl 9. december Kom til ølsmagning med Dr. Øl og gaver torsdag d. 9. december kl. 18.00 på Blegdamsvej 24 A i København. For arrangementet står det politiske eventbureau, SFOF (Socialistisk oplysningsforbund). Tilmelding efter først-til-mølle princippet! Læs mere på www.sfof.dk og tilmeld dig på: tilmeld@sfof.dk

26/11/10 12.43

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Kære medlem af SF Nu er der under et år til valget. Vi ved ikke, hvornår valget kommer,

Tilbyd din hjælp: Ønsker du selv at give den en skalle op til valget,

men ét er sikkert: SF skal være 100 procent klar, når det sker.

kan du ringe til vores sekretariat på 33 37 44 44 eller gå ind på www.

Danmark har brug for en ny regering med SF’s deltagelse. Vi beder

sf.dk og se, hvordan du nemt kan bidrage.

derfor om din hjælp. De borgerlige bliver støttet af banker, Mærsk og

Vi håber, du vil give en hånd med. Hver en krone er afgørende, og

tobaksindustrien. Det gør – og vil – vi ikke. Derfor er vi afhængige af

hvert et nyt medlem vil styrke os enormt. Så på forhånd, mange tak

to ting: Mennesker, der vil knokle for en ny regering, og økonomisk

for hjælpen!

støtte fra medlemmer og sympatisører. Du kan hjælpe på flere måder: Bedste hilsner Skaf et medlem: Vi er 18.000 medlemmer i SF, men vi skal være mange flere. Derfor opfordrer vi dig til at få en ven, et familiemedlem eller en kollega til at melde sig ind i SF. Det er meget nemt at blive medlem: Enten kan man klikke ind på www.sf.dk/bliv-medlem, eller man kan bruge indmeldelsesblanketten, der sendes ufrankeret til SF.

Villy Søvndal og Thor Möger Pedersen

Bidrag til SF’s valgfond: Du kan enten give et fast månedligt beløb ved at tilmelde dig på www.sf.dk/valgfond – eller du kan lave en fast månedlig overførsel til SF’s valgfond på reg.nr.: 8401 og konto-nr.: 1105701. Du kan også sende en SMS med teksten sf100 til 1231 og bidrage med 100 kr. Hvis alle medlemmer bare giver to kroner om dagen det næste år, vil vi have mere end 12 millioner at føre valgkamp for!

JEG VIL GERNE VÆRE MEDLEM AF SF SKRIV MED BLOKBOGSTAVER, TAK

sendes ufrankeret modtager betaler

NAVN: ............................................................................................. ADRESSE: ....................................................................................... POSTNR./BY: .................................................................................. STILLING: .........................................................................................

Socialistisk Folkeparti +++10692+++ 0893 Sjælland USF B

TLF.: .................................................................................................. E-MAIL: ............................................................................................ FØDSELSDATO/ÅR: ........................................................................ DATO/UNDERSKRIFT: ...................................................................

F! #6_36_bagside_.indd 36

26/11/10 12.46