Magasin 5 I Oktober 2011
Historisk valg for SF
Rosa Lux, DJ og musiker Når man tør, er det fantastisk
TEMA: Danmark som produktionsland
· Viden og håndværk som dynamisk duo · Jeg er med til at gøre en forskel · Fremtidens vækstområder
LEDER
Magt til at forandre
TEMA: DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND
6
Viden og håndværk som dynamisk duo
8
Medlemmerne mener
12
Jeg er med til at gøre en forskel
14
Fremtidens vækstområder
16
SF i regering
Præsentation af SF’s ministerposter og valgfotos
4
Danmark har fået en ny regering – for første gang nogensinde
19
Velkommen til SF’s nye folketingsgruppe
med deltagelse af SF. Det er historisk, og det er fantastisk for SF.
Præsentation af de 16 folketingsmedlemmer
20
God energi på en ny måde
Farvel til Anne Grete Holmsgaard
21
Farvel til de tidligere folketingsmedlemmer
22
Vi vil tage ansvar for forandring
SF på Borgen med Ole Sohn, tidligere gruppeformand og
finansordfører for SF
Nu får vi lejlighed til at føre den forandring, vi har drømt om, ud i livet! SF har fået seks dygtige ministre, som vi kan være stolte af, og vi har forhandlet et godt og ambitiøst regeringsgrundlag i hus sammen med Socialdemokraterne og De Radikale. Det var hårde men konstruktive forhandlinger, hvor der til tider blev lagt arm, så bordet knagede. Bordet holdt, og vi kan
Stor tak til SF’s tidligere folketingsmedlemmer
være særdeles tilfredse med resultatet. Regeringsgrundlaget skubber Danmark fremad ved at skabe tusindvis af nye arbejdspladser, ved at give flere børn og unge en god uddannelse, ved at give vores fælles sundhedsvæsen et løft til gavn for patienterne og ved at være mere ambitiøse på klima og miljø end nogen anden regering før os. dagpengesystemet næste sommer, vi skaffer penge til at sænke
26 Skal København have en betalingsring for biltrafikken?
priserne og hæve niveauet i den kollektive transport, og vi sætter
Versus med SF’s Pia Olsen Dyhr og Hans Christian
ind for at mindske uligheden.
Smidt (V), daværende transportminister
28
1. halvleg om, hvad en folkesocialist er, hvad SF er for
et slags parti, og hvad værdisættet er for drømmen om et
bedre samfund, af Thor Möger Pedersen, næstformand i SF
i, som vi overtager, er alt andet end god. Derfor må man forstå,
30
Når man tør, er det fantastisk
at alle løfter ikke kan blive til virkelighed fra dag ét. Vi må gen-
Interview med Rosa Lux, DJ og musiker
34
Uden filter af Stefan Islandi, souschef for Dansk Røde
Kors på Afrikas Horn
35
Rundt om SF og Kalender
36
Tak for indsatsen!
Desuden forhindrer vi, at titusindvis af ledige ryger ud af
Jeg glæder mig kolossalt over, at fem års kamp for at få SF i regering nu er lykkedes. Det giver os muligheder, som vi aldrig har haft før, for at gøre vores politik til virkelighed og øve direkte indflydelse på udviklingen i Danmark. Men kampen er ikke slut endnu – den er kun lige begyndt. Nu begynder arbejdet for at skabe resultater til gavn for alle danskere. Det bliver ikke let. For den økonomiske situation landet er
Et tidsvarende principprogram
nemføre vores gode tiltag i takt med, at vi får råd til dem. Finansieringen skaffer vi blandt andet ved at hæve visse skatter og afgifter – det kunne for eksempel være på usunde fødevarer – og ved at skrue ned for den unødvendige overbureaukratisering i den offentlige sektor. Når regnebrættet gøres op, står det lysende klart, at SF har opnået konkrete resultater til gavn for lønmodtagerne, velfærden
Overalt ligger der kadavere fra døde dyr
og klimaet. Stort set alle de 12 valgløfter, som vi gik til valg på, bliver gennemført helt eller delvist. Det er vi meget tilfredse med. Tak til alle, der har bidraget til at gøre det muligt. F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af december 2011 Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen
2
INDHOLD
TEMA:
DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND
4
climate_nordic+dk
16 Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Pelle Dam, Merete Thorøe, Pia Olsen Dyhr, Hans Christian Schmidt, Thor Möger Pedersen, Peter Rewers, Stefan Islandi og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Thomas A.
20
klima_dk
Design & produktion: Mediefabrikken.dk Jesse Jacob & Gurcin Altinkaya Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.
30 Oplag: 19.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f
3
TEMA
Danmark som pr duktionsland Både hænder og hoveder er vigtige for Danmarks fremtid. På 10 år har vi mistet 100.000 arbejdspladser i industrien, og flere af disse jobs er endt i udlandet. For at skabe vækst og blivende arbejdspladser skal alle dele af erhvervslivet derfor udvikles. Vi skal kunne forandre, samarbejde og skabe efterspørgsel efter danske kvalitetsprodukter. Hør hvad politikeren, professoren og produktionsmedarbejderen siger om Danmark som produktionsland. 4
PRODUKTIONSLAND
5
SF vil STOPPE besparelser på efteruddannelse - Det er vigtigt, at produktionsmedarbejderne hele tiden vidensmæssigt er opdateret. Det er direkte dumt at spare på efteruddannelsen. Det er at save den gren over, vi selv sidder på. Vi vil styrke uddannelserne, herunder folkeskolen fagligt – men uden at vi derved mister de specielle kompetencer i forhold til at tænke selvstændigt og samarbejde med andre, der er en af vores styrker i den internationale konkurrence, siger Steen Gade, SF.
6
PRODUKTIONSLAND
Viden og håndværk som dynamisk duo Danmark har på 10 år mistet 100.000 arbejdspladser i industrien. Flere af disse jobs er endt i udlandet. For at skabe vækst igen og arbejdspladser, der bliver i landet, er det vigtigt at fastholde og udvikle alle dele af erhvervslivet, fortæller professor i produktion, John Johansen og Steen Gade, SF. Af Gitte Roe Eriksen
Dilemmaet er nemlig, ifølge John Johansen, om man skal optimere virksomhedens værdikæde, der ofte vil betyde outsourcing af jobs
Englænderne har altid været glade for at spise
til lavtlønslande? En vej, der ikke bidrager til
dansk bacon, og rundt om i verden sidder folk
velfærdsstaten, da lønninger og indtjening ofte
på dansk-designede stole. Vi har i dag masser
beskattes andre steder i verden. Eller om man
af kvalitetsvarer at tilbyde udlandet. Og det
først skal tænke, hvad der gavner velfærden?
skulle gerne fortsætte. For eksport er lig med
- Det skal give mening for virksomhederne
En af vores styrker i Danmark er netop vores medarbejdere, der er iderige og gode til at samarbejde
kroner i kassen i butikken Danmark. Kroner,
at blive i landet. Der skal være en gulerod,
der er med til at sikre velfærdssamfundet.
ellers har vi tabt. Guleroden består i at skabe
Konkurrencen er dog hård – ikke mindst i
forudsætninger for at fastholde produktionen
forhold til lande, hvor produktions-omkostnin-
i Danmark, så virksomhederne kan ”tjene”
i Danmark, så vi kan beholde jobs på dansk
gerne er betydeligt lavere.
på at fastholde produktion, så beskatning og
jord. Ligesom det skal sikre, at Danmark kan
arbejdspladser fastholdes. Og det kræver, at vi
producere varer, der gør, at vi har noget at leve
landet, skyLdes det primært prisen. Omkost-
er på forkant. Der er brug for forskning, uddan-
af i fremtiden, og som styrker vores position
ningerne falder, og det giver bedre tal på bund-
nelse og samarbejde med industrien for at finde
som velfærdssamfund.
linjen for den pågældende virksomhed. Bare
nye veje, få dem prøvet af og ikke mindst sat i
ikke for Danmark, der mister skatteindtægter.
system, siger John Johansen.
Når industrien sender en produktion ud af
- Steen Gade, SF
- Vi har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor miljø, energi, fødevarer og velfærds- og sundhedsteknologi. Vi er så heldi-
Derudover har det personlige konsekvenser for de medarbejdere, der må se sig slået af
Bliver aldrig billigst
ge, at disse områder er globale vækstområder.
billigere arbejdskraft: Arbejdsløshed, der øger
I Danmark vil vi aldrig komme til at konkur-
Derfor skal vi satse på disse områder, med et
risikoen for, at man må gå fra hus og hjem.
rere på pris i forhold til billige varer. Her er
særligt fokus på vand indenfor miljøområdet,
det andre lande, der har førertrøjen på. Lande,
siger Steen Gade og fortsætter:
- Vi kan naturligvis ikke fastholde alt her
- Samtidig kan vi sikre en kvalificeret
i landet. Vi skal lade gå, hvad der må gå. Men
hvor omkostninger i produktionen og til løn er
nogle gange er virksomhederne for hurtige til
væsentligt lavere. Men vi kan konkurrere på
efterspørgsel på hjemmemarkedet. Det er også
at give slip. Når man giver slip, skulle det gerne
kompetencer.
vigtigt, at vi bruger den offentlige indkøbspoli-
give plads til noget nyt, men det er ikke altid,
- Vi skal producere varer med høj værditil-
tik til at understøtte innovative produkter. Når
der kommer noget igen, siger professor John
vækst pr. arbejdstime. Det vil sige producere
kommunerne skal købe stomi-poser til deres
Johansen, Institut for Økonomi og Ledelse –
varer og serviceydelser, der kan sælges til en
borgere, skal vi være villige til at betale lidt
Center for Industriel Produktion ved Aalborg
høj pris, siger Steen Gade, SF.
mere, for at stomi-posen er fri for PVC-blødgø-
Universitet.
SF arbejder for, at der bliver skabt vækst
rere, så vi ikke får ekstra sundhedsudgifter på
7
MedlemmerNE MENER Er du opmærksom på, hvilket land dine varer kommer fra, når du handler? - I vores daglige forbrug forekommer ikke varer fra lande, hvor vi tvivler på, at arbejdsforholdene er i orden. Vi undlader også at købe varer, hvis det politiske miljø, humanitære forhold eller miljømæssige forhold ikke stemmer overens med vores holdninger.
Flemming H. Gertsen, 38 år, Socialpædagog, Allerød
Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladserne flytter til udlandet? - Det bliver umuligt at stoppe, at industrivirk-
Hvilke varer er vi gode til at producere i
somheder flytter til udlandet, men vi kan bremse
Danmark?
udviklingen. Vi skal sørge for, at de lande, der får
- Varer, der er bæredygtige for miljøet, der er
arbejdspladserne, lever op til nogle minimumskrav,
skabt under gode arbejdsforhold, og som vi som
både hvad angår mennesker og miljø. Vi skal vise
danskere kan være stolte af. Især økologiske varer
verden, at vi er med i eliten, når det gælder forsk-
og design er vores største kvalitet.
ning, design, udvikling og nytænkning.
Er du opmærksom på, hvilket land dine varer kommer fra, når du handler? - Jeg køber dansk, når det drejer sig om fødevarer. Ved andre varer, går jeg efter pris og kvalitet. Jeg ved, det er umuligt, men undgår varer produce-
Mai Louise Falsig, 63 år, forfatter, Thisted
ret af børnearbejdere. Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladser flytter til udlandet?
Hvilke varer er vi gode til at producere i
- Vi skal sørge for at udbygge og styrke vedva-
Danmark?
rende energi. Vi skal opgradere uddannelsen af
- Alternativ energi som vindmøller, bølgeenergi
arbejdsstyrken. Og hvorfor gør vi ikke en meget
m.m. Og produkter, som kræver veluddannede
større indsats for at forædle og forarbejde varerne
arbejdere, nytænkning samt innovation. Endelig er
i Danmark? Læsøskinker m.m. burde på verdens-
dansk design stadig velset.
markedet være lige så efterspurgt som Parmaskinke. Vi skal dyrke "Dansk Design" i højere grad. Og endelig bør vi styrke forskningen og vækstcentrene med gunstige vilkår og risikovillig kapital.
Er du opmærksom på, hvilket land dine
Peter Petersen, 49 år, freelancejournalist, Christianshavn
varer kommer fra, når du handler?
sigt. Eller når vi bygger en offentlig bygning
- Ja, mest ud fra et transportmæssigt
skal vi sikre, at den bruger mindst muligt
synspunkt. At flytte æbler fra Sydamerika til
energi. En rapport fra tænketanken Concito
Danmark forekommer mig at være komplet
fastslår, at det i længden er billigst at købe
idiotisk set fra en miljøsynsvinkel.
grønt ind. Samtidig giver vi danske virksomheder incitamenter til at være innovative,
Hvordan forhindrer vi, at arbejdspladser
siger Steen Gade.
Hvilke varer er vi gode til at producere i
flytter til udlandet?
Danmark?
- Ved at sikre, at vi til stadighed er i front-
område, man skal satse på, spiller ikke
- Højteknologiske produkter i videnstunge
linjen på opfindsomhed og innovation.
den helt store rolle, ifølge professor John
virksomheder. Terma (Danmarks største rum-
Lønningerne er høje i Danmark, så firmaerne
Johansen.
fartsvirksomhed) er et godt eksempel, om end
skal have noget her, som de ikke kan få andre
det er knap så godt, at de i stor stil leverer til
steder i verden. Derfor skal kreativitet
er ligeså meget et spørgsmål om at finde
våbenindustrien.
kombineres med innovation i stor stil.
andre måder at organisere os på, måske
Om det er det ene eller det andet vækst-
- Jo, vi skal finde nicheområder, men det
også at uddanne os og opnå nye basis-kompetencer på. Det handler om at samle viden
8
PRODUKTIONSLAND
op og nyudvikle, så vi ikke hele tiden bare
at samarbejde. Når globale virksomheder peger
uddannet unge på de områder, hvor virksom-
prøver os frem, men finder noget, deR virker.
på, hvorfor de stadig er i Danmark, peger de
hederne efterspørger arbejdskraft, lyder det fra
på særlige kompetencer samt på det, de kalder
Steen Gade.
Uddannelse og forskning følger med
relationelle kom-
For at gøre vækstområderne i erhvervslivet til
petencer. Det vil
konkurrencedygtige områder, er det netop nød-
sige, at de ufag-
vendigt, at uddannelse, forskning og udvikling
lærte kan snakke
følger trop. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening
med ingeniøren
(DA) vil der være 200.000 færre erhvervsud-
om problemer
dannede om 30 år, fordi flere tager videregå-
og ideer – og at
ende uddannelser. Og udviklingen går stærkt.
vi ikke har tunge
Allerede inden for de næste 10 år vil antallet af
administrative
erhvervsuddannede i arbejdsstyrken falde med
hierarkier, så
100.000 personer
vi kan handle hurtigt. Derfor skal vi indrette
vil ikke gerne være med til at løse verdens
uddannelsespolitikken, så vi bevarer disse
globale problemer? Om det er sukkersyge
kompetencer. Og så skal vi sikre, at der bliver
hos Novo, sikre ren energi hos Danfoss eller
- En af vores styrker i Danmark er netop vores medarbejdere, der er iderige og gode til
For at fastholde arbejdspladser i
Det duer ikke, hvis Danmark går hen og bliver et videnssamfund uden produktion
Danmark, handler
- John Johansen, professor i produktion
medarbejderne.
det dog også om at skabe attraktive arbejdspladser for - Vi skal have mening ind i det, vi producerer. Hvem
9
Ny vækst – nye job I SF’s udspil Ny vækst – nye job er der fire centrale omdrejningspunkter: • Innovativ offentlig indkøbspolitik: 12 nye indsatsområder, der skal skabe en kvalificeret efterspørgsel for virksomhederne og samtidig skabe en bedre offentlig service. • Velfærds- og sundhedsteknologi: 6 nye indsatsområder, der sammen med en ny offentlig indkøbspolitik skal sikre opbygningen af et reelt marked for innovative velfærds- og sundhedsteknologiske løsninger. • Energi-klimapolitik: 12 nye indsatsområder, der sammen med ambitiøse målsætninger på området skal sikre, at danske virksomheder får et kvalificeret hjemmemarked for deres efterspørgsel, så Danmark kan bevare sit forspring på verdensmarkedet. • Vandområdet: 8 nye indsatsområder, der skal sikre danske virksomheder bedre vilkår og et hjemmemarked. Det kan give dem en del i et stærkt voksende verdensmarked, hvor knaphed på drikkevand på den ene side og store oversvømmelser som følge af for meget vand på den side, kræver nye innovative løsninger.
Vestas eller sikre rent vand hos virksomheder
ud, er der nemlig en tendens til at vidensjob-
lande, er at være mere synligt til stede på
som Grundfos, Envira eller Krüger, siger Steen
bene flytter efter, tilføjer Steen Gade.
de udenlandske vækstmarkeder, men også at
Gade.
En undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt lederne i over 500 af de
skabe nogle eksportstrategier. - Det gælder både for BRIK-landene
Ikke nok med viden
største industrivirksomheder i Danmark, peger
(Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.)
Netop samarbejdet er vigtigt, når det gælder vi-
da også på, at man her tror, at vidensjob følger
men også Next 11-lande (nye vækstlande,
den, innovation og produktion – og for at sikre
med ud af landet sammen med jobs i produk-
som Egypten, Indonesien, Iran, Mexico,
arbejdspladser.
tionen.
Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Bangladesh, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam, red). Det er
- Det duer ikke, hvis Danmark går hen og bliver et videnssamfund uden produktion.
Mere synlighed
alle lande med store befolkningstal og udsigt
Det er jo ikke nogen sag at få nye ideer, det
En vej til at styrke Danmark over for andre
til høje vækstrater de kommende årtier. Og her gælder det om at styrke offentlig dansk
kan selv elever i 3. klasse, men det bliver vi jo ikke rige af. Vi har også brug for faglig indsigt, så vi har et apparat til at fastholde produktionen. Vi skal producere en viden, som kan bidrage til virksomhederne, siger John Johansen. - Ideen om, at vi bare kan satse på at beholde vidensjobbene i Danmark er dødfødt. Når produktionen flytter
10
Vi skal have mening ind i det, vi producerer. Hvem vil ikke gerne være med til at løse verdens globale problemer? - Steen Gade, SF
tilstedeværelse på disse vækstmarkeder og have nogle eksportstrategier, siger Steen Gade. - For eksempel skal vi gøre en aktiv indsats for at koble vores mange underleverandører i vindmøllesektoren med udenlandske producenter, når vindmølleproduktionen globaliseres i disse år. Vi har gode muligheder, hvis vi griber dem.
PRODUKTIONSLAND
11
Jeg er med til at gøre en forskel Bekymring og stolthed går hånd i hånd, når Jan Mortensen tager på arbejde på Grundfos i Bjerringbro: Bekymring for at miste sit arbejde til en billigere arbejdskraft i udlandet og stolthed over, at det han laver, er med til at gøre en forskel i hele verden. Af Gitte Roe Eriksen Sidste år modtog Jan Mortensen en sms fra en af sine kolleger på Grundfos. Den indeholdt
var en mandag, hvor han fredagen forinden
tester og pakker. I samme produktionshal
var blevet dimittend fra gymnasiet og fået sit
var der to afdelinger for standardpumper og
eksamensbevis.
én blandet afdeling. Det var de to standard-
- Jeg var meget skoletræt og skulle lige et år
afdelinger, der blev nedlagt i Danmark, og
en besked, han først troede, var for sjov. Den
væk fra bøger og alt, der havde med skole at
afdeling, hans kollega var en del af, skulle flytte
gøre. Og så tog det ene år det andet. Kort tid
til Ungarn.
efter mødte jeg min kone, og vi fik hus, bil og
produktion let kunne flyttes til udlandet, hvor
børn, så der kom flere og flere udgifter til, og
der var billigere arbejdskraft. Det gode var,
jeg turde ikke springe fra jobbet igen.
at alle medarbejdere fik mulighed for at blive
- Der kom det alligevel tæt på. Jeg har jo tit set i fjernsynet, om produktioner, der forsvin-
produktionen blev flyttet til Ungarn. - Vi var jo godt klar over, at en standard-
omplaceret, så ingen mistede deres job, men
der fra Danmark til udlandet, hvor arbejdslønnen er billigere. Men pludselig var det på min
Nedlagt og omplaceret
blev flyttet over til noget andet. Selvfølgelig
egen arbejdsplads, og det var folk jeg kendte.
Jan Mortensen begyndte i montageafdelingen
var flere kede af det, da de blev flyttet til noget
Jeg kunne ikke lade være med selv at føle mig
for industripumper, hvor der udelukkende
mere monotont arbejde, men det handlede jo
truet, fortæller Jan Mortensen.
bliver lavet kundetilpassede løsninger. Her
også for mange om at få smør på brødet.
For 11 år siden blev han som 20-årig ansat
arbejdes der i en turnusordning, hvor holdet
som produktionsmedarbejder i Grundfos. Det
skiftevis monterer indmad, sætter motor på,
12
Og lige netop smør på brødet, er Jan Mortensens største bekymring.
- I den afdeling, hvor jeg er, er vi de eneste i hele verden, der kan lave titanium-pumper til at pumpe saltvand op med, siger Jan Mortensen, produktionsmedarbejder hos Grundfos. Pumperne kan omdanne saltvand til drikkevand.
Foto: billedfabrikken.dk
Foto: billedfabrikken.dk
PRODUKTIONSLAND
Blandt andet bruger Japan titaniumpum-
dygtig. Blandt andet har Jan Mortensen netop
bejde. Det er jeg og min familie meget sårbare
perne til at pumpe saltvand op og via ”omvendt
deltaget på et teambuilding-kursus med fokus
overfor. Jeg er ufaglært, og jeg kan jo ikke bare
osmose” – en filtreringsteknik – forvandle det
på at blive bedre til at arbejde på tværs.
- Det hele vælter jo, hvis jeg mister mit ar-
til drikkevand.
gå over på den an-
- Det er jo vigtigt,
den side af vejen og få et nyt job. Der er ikke brug for os på samme måde mere, og det er klart, at
Jeg kan jo ikke bare gå over på den anden side af vejen og få et nyt job
Men det handler også om at se tin-
at der er mulighed
sammen blive bedre, og det er vigtigt at åbne
for det i områder,
op også for at fastholde sit arbejde.
hvor der ikke er rent drikkevand. Så på den måde føler jeg, at jeg
jeg tænker over det.
- Jan Mortensen, produktionsmedarbejder
- Der kan jeg godt lige nå at føle: Jamen er det ikke godt nok, det jeg gør? Men vi kan alle
Jan Mortensen tøver ikke med at svare, om han stadig er på Grundfos om 10 år. - Ja. Det er en god arbejdsplads, jeg har
er med til at gøre en
gode kollegaer, og det er udfordrende og spæn-
forskel. Det er en form
dende. Og så er jeg med til at gøre en forskel.
for nytænkning, hvor
gene lidt bredere og fra flere sider. Nationalt set er det jo skræm-
man finder ud af, hvor der er et behov, og hvad
mende, hvis eksporten ikke er god. Det, at vi
der er behov for. Og jeg forsøger at gøre mit
har noget at sælge, er det, vi skal leve af.
arbejde så godt som muligt hver dag, siger Jan Foto: billedfabrikken.dk
Mortensen.
Der er noget, vi kan Selv om bekymringen kan ligge og lure, så
Vi kan alle blive bedre
går han til daglig ikke rundt og føler sig truet.
Da Jan Mortensen begyndte hos Grundfos,
Han har da heller ikke en plan B, han lige kan
arbejdede han i otte år på natholdet. Det kunne
hive op af lommen, hvis han skulle miste sit
han ikke holde til og røg i stedet på dagholdet,
arbejde.
hvor han samtidig blev afdelingens kvalitets-
- I den afdeling, hvor jeg er, er vi de eneste i
repræsentant. Har en kunde indvendinger mod
hele verden, der kan lave titanium-pumper til at
produktet, er det Jan Mortensens opgave at
pumpe saltvand op med. Normalt bliver pum-
formidle det videre til resten af afdelingen og
perne lavet af rustfrit stål. Vi producerer ikke
sammen korrigere produktionen, så samme fejl
på prisen, men lever af kvalitet og evnen til at
ikke opstår igen.
udvikle og nytænke. Her er der virkelig noget, vi kan gå ud med i verden og sige, det kan vi.
Også via kurser og teambuilding forsøger
Jan Mortensen • • • •
31 år Ufaglært, ansat hos Grundfos i Bjerringbro Gift og har to børn på to og fire år Bor i eget hus i Viborg
virksomheden at blive mere konkurrence-
13
Fremtidens
vækstområder Evnen til at forandre og skabe efterspørgsel efter kvalitetsprodukter kan gøre en forskel for Danmark som produktionsland.
it-området er der brug for begavede løsninger,
mest til er Tyskland, Sverige og England.
og de bruges jo overalt både i sundhedsvæsenet, energi-teknologi, lyd og akustik og meget
Vi kan gøre en forskel
andet. Vi skal kunne levere løsninger, hvor vi er
Et vigtigt element i at skabe vækst er ifølge DI,
gode til at forny os, lyder det fra Lars Gold-
at det offentlige fremmer efterspørgslen efter
schmidt, Direktør i Dansk Industri.
bedre produkter.
Pris som parameter
billigst, men hvad der er bedst. Det offentlige
Prisen på en vare spiller naturligvis en rolle, og
skal fokusere på bedre ydelser for eksempel
det er også et konkurrenceparameter.
indenfor sundhedsvæsenet, siger Lars Goldsch-
- Der skal ikke bare tænkes i, hvad der er
Af Gitte Roe Eriksen For at danske fremstillingsvirksomheder kan være konkurrencedygtige handler det ifølge
- Man kan kun producere en vare til en lav
midt. Hos DI er holdningen, at man ikke kan
Dansk Industri (DI) overordnet om evnen til at
pris, hvis lønnen er lav. Og sådan er det jo ikke
forny sig, være innovativ og producere varer,
i Danmark. Det betyder ikke, at vi ikke konkur-
sikre, at arbejdspladser i fremstillings-
der fremme efterspørgslen.
rerer på prisen, for det gør vi. Vi konkurrerer
industrien bliver på danske hænder.
- Vil vi være et land med grønne løsninger,
bare ikke i forhold til discount. Dem, vi kon-
- Men vi kan godt gøre en forskel. Dog kan
er der mange områder, der skal spille sammen.
kurrerer i priser med, er leverandører, vi kan
vi ikke holde til at være 15-20 procent dyrere
Her er det ikke et spørgsmål om at sætte fokus
sammenligne os selv med i forhold til design og
end tyskerne og svenskerne. Vi er nødt til
på specifikke brancher eller områder. Den tra-
kvalitet, for eksempel tyskerne og svenskerne,
at lande på deres niveau, ellers forsvinder
ditionelle maskinindustri leverer til vindmøller,
siger Lars Goldschmidt.
arbejdspladserne – og så taber vi, siger Lars
men også til mange andre områder. I forhold til
Blandt de lande som Danmark eksporterer
Goldschmidt.
Et kig på fremtidens produktion 1. Den højkompetente virksomhed
4. Den fleksible værdikædeintegrator
– der producerer ny viden, nye teknologier, nye materialer, nye ledelsesmetoder.
– danske underleverandører, der samarbejder i netværk.
der for danske produktionsvirksomheder’. Her
2. Det industrielle kraftcenter
5. Den virtuelle virksomhed
svarer en række danske fremstillingsvirksom-
– der bidrager til danske virksomheders teknologiske førerskab, globale konkurrenceevne og dermed fastholder arbejdspladser i Danmark, og udvikler avanceret teknologi og viden, som efterfølgende vil kunne eksporteres.
– der forbinder de bedste globale kompetencer i virtuelle netværk for ad den vej hurtigt og effektivt udnyttet sine ressourcer inden for forretningsskabelse, innovation, distribution og produktion.
Manufuture.dk beskæftiger sig med produktionsforskning og udgav sidste år bogen: ’Produktion 2025 – Fem fremtidsbille-
heder, forskere fra tre danske universiteter og Dansk Industri på, hvad det kræver af viden for at opretholde produktion i Danmark. De har beskrevet fem fremtidsbilleder, der kan gøre en produktion mulig i Danmark i 2025:
3. Innovationsfabrikken – der dyrker samspillet mellem design- og produktionskompetencer til at udvikle ”intelligente produkter”. Her arbejdes med avancerede produktionsmetoder.
14
PRODUKTIONSLAND
Her er Danmarks styrker Hver anden eksportkrone hentes hjem af fremstillingsindustrien. Branchens eksportandel har været stor og næsten konstant i mange årtier. I 2010 var eksporten af industriprodukter på 400 milliarder kroner svarende til 23 procent af Bruttonationalproduktet (BNP). Fremstillingsindustrien har dermed en afgørende betydning for dansk økonomi. Vi er afhængige af, at vi kan producere varer, som udlandet vil købe. Her de 10 største produkter i forhold til eksport.
1.
Maskiner og instrument
Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm
2. 3.
133,9
mia. kr.
53,2
Medicinske og pharmaceutiske produkter
51,8
Andre kemiske artikler (bl.a. farvestoffer, maling, lak, rengøringsmidler m.v.)
4. 37,2
Andre industriprodukter (bl.a. andet affald, fodtøj, tryksager, cykler m.v.)
5.
34,0
Tekstil og beklædning
6. Levende svin, svinekød
7.
27,3
23,5
Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter
8.
20,5
Metalvarer m.v. mere bearbejdet (bl.a. stålkonstruktioner, søm, skruer m.v.)
9.
17,6
Transportmidler (undtaget særligt store skibe og fly)
10. 14,3
Kilde: Tal fra DI, 2010 samt industribranchens up-market andel, 2009
15
SF i regering SF lykkedes med sin vision. For første gang i historien sidder partiet nu i regering. Sammen med Socialdemokraterne og De radikale har SF dannet regering og har fået seks ministerposter.
Flere års hårdt, målrettet arbejde og en lang, sej valgkamp kulminerede på valgaftenen d 15. september, da SF sammen med resten af rød blok fik et flertal af stemmerne. Det blev en historisk aften for SF. Partiet har nu – efter mange dages forhandlinger – dannet regering med Socialdemokraterne og De radikale, og de har sammen fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag for Danmark. SF har fået seks ministerposter: Villy Søvndal, udenrigsminister Thor Möger Pedersen, skatteminister Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister Pia Olsen Dyhr, handels- og investeringsminister Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse Ida Auken, miljøminister
I næste nummer af F! kan du læse interviews og artikler om SF i regering. Indtil da, kan du læse regeringsgrundlaget her:
16
Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
sf.dk/regeringsgrundlag
Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
Foto: Thomas A.
VALG
17
VALG
Velkommen til SF’s nye folketingsgruppe Selvom SF fik færre mandater ved folketingsvalget end ved forrige valg, har den nye gruppe alligevel solid tyngde og stor bredde. 16 folketingsmedlemmer tegner gruppen, hvoraf to helt nye er kommet med på holdet. F! har spurgt de 16 medlemmer i den nye folketingsgruppe: ”Hvad er den vigtigste opgave, du vil tage fat på?” Af Pelle Dam
18
Anne Baastrup
Eigil Andersen
Valgt i Fyns Storkreds. 59 år. Første gang valgt til Folketinget i 1994. - Jeg vil arbejde for en reel afbureaukratisering. Vi skal have genskabt tilliden til de offentligt ansatte, så de kan bruge deres faglighed i løsningen af fællesskabets opgaver.
Valgt i Østjyllands Storkreds. 58 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - 60.000 nye job de næste tre år. Men jeg vil også rydde op i Støjbergs aktiverings-cirkus og bureaukrati. Arbejdsløse skal have reel individuel hjælp – blandt andet med bedre muligheder for efteruddannelse.
Annette Vilhelmsen
Holger K. Nielsen
Valgt i Fyns Storkreds. 52 år. Første gang valgt til Folketinget i 2011. - Gang i byggeri og renoveringer så vi kan få skabt arbejdspladser. Uddannelse og praktikpladser til alle, samt en mere retfærdig udligning i forhold til kommunerne. Det skal være slut med det ”skæve” Danmark.
Valgt i Københavns Omegns Storkreds. 61 år. Første gang valgt til Folketinget i 1987. - Den vigtigste opgave for mig bliver at forberede den danske exit fra Afghanistan og dreje dansk udenrigspolitik i en mindre militaristisk retning.
Astrid Krag
Ida Auken
Valgt i Sjællands Storkreds. 28 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Danmark skal op i gear og ud af krisen med velfærden mere end i behold. Vi skal sikre bedre folkeskoler og uddannelse til alle unge, fri og lige adgang til sundhedsvæsnet og gøre op med den stigende fattigdom.
Valgt i Københavns Storkreds. 33 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Det er ikke nok at få løst den økonomiske krise. Vi skal løse klima- og ressourcekrisen samtidig. Jeg vil arbejde for, at Danmark igen går forrest på det grønne område og skaber nye arbejdspladser og nye løsninger.
Jesper Petersen
Pernille Vigsø Bagge
Valgt i Sydjyllands Storkreds. 30 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Danmarks svar på de økonomiske udfordringer skal på samme tid indebære tusindvis af nye job, en retfærdig skattepolitik, styrkelse af uddannelse og efteruddannelse, samt en ny ambitiøs klimapolitik.
Valgt i Nordjyllands Storkreds. 36 år. Første gang valgt til Folketinget i 2005. - At vi som fællesskab bliver i stand til at skabe mønsterbrydere. Alle børn skal kunne blive selvforsørgende og engagerede med- og verdensborgere. Godt begyndt er halvt fuldendt. Det starter med de små.
Jonas Dahl
Pia Olsen Dyhr
Valgt i Østjyllands Storkreds. 33 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Vi skal tage fat på den store ulighed i samfundet, specielt inden for sundheds- og socialområdet. SF skal i regeringen sikre et opgør med A- og Bholdsudviklingen i samfundet.
Valgt i Nordsjællands Storkreds. 39 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Det er udansk og forkert, at lade arbejdsløse, studerende og nedslidte betale regningen. Derfor skal en ny regering skabe grøn vækst, beskæftigelse og nye eksporteventyr for dansk erhvervsliv.
Karina Lorentzen
Steen Gade
Valgt i Sydjyllands Storkreds. 37 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Der skal skabes en ny retspolitik, der virker: Færre gengangere i fængslerne og en ny strafferetlig tilgang til unge frem for lavere kriminel lavalder. Offeret skal sættes i fokus og have flere rettigheder.
Valgt i Vestjyllands Storkreds. 66 år. Første gang valgt til Folketinget i 1981. - Jeg vil gerne være med til at realisere det store projekt, vi har sat os for, om at koble løsningen af vores klima- og miljøproblemer sammen med at skabe ny grøn vækst og nye arbejdspladser.
Lisbeth Bech Poulsen
Villy Søvndal
Valgt i Nordjyllands Storkreds. 28 år. Første gang valgt til Folketinget i 2011. - Vi har brug for at være ambitiøse på ungdommens vegne. Ungdomsarbejdsløsheden må ikke bide sig fast. Vi skal skabe en ny og mere fleksibel ungdomsuddannelse og praktikpladser, så ingen falder igennem.
Valgt i Københavns Storkreds. 59 år. Første gang valgt til Folketinget i 1994. - Vi skal ud af krisen på en retfærdig måde. Det skal ikke være de arbejdsløse og de slidte, der skal betale hele regningen – alle må yde deres bidrag, hvis Danmark skal forblive et stærkt samfund.
Ole Sohn
Özlem Cekic
Valgt i Sjællands Storkreds. 57 år. Første gang valgt til Folketinget i 1998. - Vi skal give svaret på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Vi skal sætte gang i en grøn omstilling og fremme velfærdsteknologi. Så skaber vi langvarig vækst og blivende arbejdspladser.
Valgt i Københavns Storkreds. 35 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007. - Jeg ser den stigende ulighed som en af de største udfordringer. Det er afgørende, at vi fordeler goderne retfærdigt. Vi skal gøre op med den økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle fattigdom.
19
God energi på en ny måde Et af SF’s mest erfarne folketingsmedlemmer er stoppet i politik efter 18 år i Folketinget. Anne Grete Holmsgaard kommer til at savne arbejdet på Christiansborg, men hun glæder sig også til at arbejde med klima og energi på en anden måde.
DSB, hvor hun var ansat frem til hun i 1995 blev
Af Pelle Dam
direktør for Danmarks Tekniske Universitet.
Inden valget var hun den i SF’s folketings-
Tiden uden for politik fortryder Anne Grete
gruppe, der havde siddet tredjeflest år på tinge.
Holmsgaard ikke:
Nu søger hun nye udfordringer. For Anne Grete
- Efter min mening var der flere politikere,
Holmsgaard er trods sine 63 år langt fra klar til
der burde have noget erfaring fra verden uden
at gå på pension. Faktisk slår hun en høj latter
for Christiansborg.
op, når man spørger ind til den mulighed.
Anne Grete Holmsgaard Siden 2001 har Anne Grete Holmsgaard haft en lang række ordførerskaber for SF: Klima og energi, EU, erhverv, ligestilling, forskning samt it og tele.
Anne Grete Holmsgaards tilbagekomst til politik skete samtidig med VK-regeringens
linger om de danske el- og gasforsyningslinjer.
jeg ved meget om, på en anden måde – det vil
tiltræden og dermed en kraftig nedprioritering
Branchen ønskede et bredt forlig, og så måtte
sige klima, energi, miljø. Det glæder jeg mig rigtig
af det grønne område.
Bendtsen lytte til oppositionen:
- Nu vil jeg prøve at arbejde med de områder,
meget til. Jeg håber selvfølgelig meget, at SF vil
- Der blev detoneret en kæmpe bombe. Alle
- Svend Auken og jeg gik over til ham med en
trække på min viden og erfaring – jeg har jo ikke
midlerne blev blæst væk, og det fik siden store
liste på ti punkter, og sagde: ”Det er det her, vi
meldt mig ud eller pensioneret mig selv, fortæller
konsekvenser for Danmarks klimapolitik, mener
så i øvrigt skal have”. Det fik vi også igennem.
hun, da den smittende latter har lagt sig.
hun.
Jeg kan tydelig huske det møde, erindrer Anne Grete Holmsgaard.
Ud af Folketinget – og ind igen
Ti år i arbejdstøjet
Det er ikke første gang, Anne Grete Holmsgaard
Anne Grete Holmsgaard har dog ikke spildt
ejes af et selskab, der var non-profit, så det
forlader Christiansborg. Efter at have siddet i
tiden i hængekøjen. Tværtimod har hun arbejdet
ikke blev en ”cash cow” for staten, men i stedet
Folketinget for Venstresocialisterne siden 1979,
hårdt for indflydelse. De seneste ti års blokpo-
skulle have fokus på at udvikle – og naturligvis
brød hun i 1986 med
litik har gjort det svært,
partiet som konsekvens af den totale mangel på økonomisk realisme. Hun skiftede til SF, men
stedet fik hun job i
20
også at drive – systemerne rationelt.
men alligevel er det en-
Jeg håber selvfølgelig meget, at SF vil trække på min viden og erfaring
genopstillede ikke ved valget i 1987. I
En af de røde sejre var, at energi-nettet skulle
- Anne Grete Holmsgaard, tidligere klima- og energiordfører for SF
gang imellem lykkedes
Store forhåbninger til en ny regering
at komme igennem med
Selv om Anne Grete Holmsgaard stopper som
resultater. Et eksem-
folketingspolitiker, ser hun meget frem til, at
pel stammer fra 2003,
SF skal være regeringsparti. Hun tror, at den
hvor Bendt Bendtsen
nye regering kan gøre en stor forskel på en lang
var blevet presset til
række andre områder, og hun glæder sig især til
at indkalde til forhand-
forandring på det grønne område.
Stor tak til SF’s tidligere folketingsmedlemmer Med et sæde i regeringen blev valget 2011 en historisk sejr for SF. Desværre har mandatnedgangen betydet, at SF har måttet sige farvel 7 folketingsmedlemmer. Ligesom 2 medlemmer ikke genopstillede.
VALG
Kamal Qureshi, Karl Bornhøft, Karsten
målrettet og samarbejdende indstilling, hvor
Hønge, Kristen Touborg, Meta Fuglsang,
alle har arbejdet hårdt for SF’s store projekt
Nanna Westerby og Pernille Frahm blev
– at komme i regering. De 9 folketingsmed-
ikke genvalgt. Anne Grete Holmsgaard og
lemmer har spillet en væsentlig rolle i den
Hanne Agersnap stillede ikke op. Det er 9
forbindelse, og det er SF’s håb at gense så
vidt forskellige politikere i alt fra interesser
mange af dem som muligt i folketingsgrup-
til erfaring, som SF nu siger farvel til, men
pen. SF takker de tidligere folketingsmed-
fælles for dem alle har været en ekstremt
lemmer for det brændende engagement
engageret og kompetent indstilling til fol-
og det store arbejde, som de alle har lagt i
ketingsarbejdet, som partiet har nydt godt
folketingsarbejdet og ønsker dem alt godt
af. De seneste år har været præget af en
fremover.
Hanne Agersnap
Kamal Qureshi
Karl Bornhøft
Karsten Hønge
51 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.
41 år. Første gang valgt til Folketinget i 2001.
62 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.
53 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007
Kristen Touborg
Meta Fuglsang
Nanna Westerby
Pernille Frahm
67 år. Første gang valgt til Folketinget i 1990.
51 år. Har været i Folketinget i 2009 som suppleant for Astrid Krag og i 2010-11 for Flemming Bonne.
27 år. Første gang valgt til Folketinget i 2007.
57 år. Første gang valgt til Folketinget i 1990.
21
Fotograf: Peter Sørensen
22
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
SF PÅ BORGEN
Vi vil tage ansvar for forandring Ole Sohn, Danmarks nye erhvervs- og vækstminister, har i en årrække som SF’s gruppeformand og finansordfører været central i den udvikling, der har gjort SF til regeringsparti. Ved at styrke SF’s erhvervspolitik og økonomiske politik, er det lykkedes os at skabe et ansvarligt økonomisk fundament, kombineret med en grøn og social ansvarlighed, fortæller Ole Sohn.
Af Merete Thorøe
Den påholdende jyde Social indignation og behov for orden i økonomien. Det er det brændstof, der driver
Posten som gruppeformand Ole Sohn har været SF’s gruppeformand siden 2005 og frem til valget. Han har deltaget i processen med at forandre partiet og gøre det klar til at være med i en regering. I rollen som gruppeformand har han haft ansvaret for at fordele ordførerskaber og lede SF’s folketingsgruppe. Han har indkaldt til – og været ordstyrer ved – gruppemøderne og haft det overordnede ansvar for at holde sammen på gruppen.
- I mange år har venstrefløjen fået det prædi-
Oles Sohns politiske engagement, og som han
kat, at vi ikke var i stand til at styre økono-
fik med i rygsækken fra barndomshjemmet
mien. Men det er altså ikke de rødes skyld, at
i Østjylland. Som søn af en skolelærer og en
VKO ikke har haft styr på pengene. De efterla-
handelsrejsende i skjorter fik Ole Sohn hurtigt
der et kæmpe milliard-hul i statskassen, som
et veludviklet blik for nødvendigheden af at
vi nu skal rydde op efter, siger Ole Sohn. Han
tage vare på dem, som ikke klarede sig så godt
understreger samtidig, at SF vil føre en langt
– både i skolen og i verden udenfor. Samtidig
mere social retfærdig politik og vil gøre op
blev han opdraget med det princip, at man for
med den politik, der begunstiger de velstillede
hver tjent krone kun måtte bruge 95 øre. Og
med skattelettelser og lader de dårligst stillede
det er stadig god latin for Ole Sohn, selvom
betale regningen for overforbruget.
dogmet dog kan fraviges, når det er til gavn for
- Det er på tide med en mere ligelig forde-
Danmarks bedste. SF vil for eksempel frem-
ling af goderne. Både af hensyn til muligheden
rykke offentlige investeringer for 10 milliarder
for økonomisk tryghed for den enkelte, og fordi
kroner til 2012, fordi det kan sætte gang i Dan-
historien tydeligt viser, at lande med lille social
mark igen. Der skal investeres i klima-venlig
ulighed har større velstand og vækst, end lande
renovering af skoler, hospitaler og plejehjem,
med stor social ulighed har, siger Ole Sohn.
reparation af veje og togskinner og så videre.
Han henviser til, at SF blandt andet vil afskaffe
- Det er arbejde, samfundet under alle
starthjælpen og kontanthjælpsloftet, som har
omstændigheder skal have lavet. Det vil give
medført flere fattige familier i Danmark.
tusindvis af arbejdspladser i 2012 og er derfor
23
24
Fotograf: Peter Sørensen
- Vi sagde dengang: ”Det kan godt være, vi ikke kan vinde et valg på at være økonomisk ansvarlige, men vi kan tabe et valg på ikke at være det”, siger Ole Sohn om det mantra, SF i en årrække arbejdede efter for at gøre sig regeringsparat. Man begyndte at ledsage alle politiske udspil med et finansieringsafsnit, ligesom man gik i gang med at udarbejde en aktiv erhvervspolitik, der blev tænkt sammen med partiets grønne profil og målet om velfærd for alle danskere.
SF PÅ BORGEN
et effektivt middel til at kickstarte økonomien
ikke kan vinde et valg på at være økonomisk
gængse opskrift, for eksempel har han ikke pa-
og væksten. Det gælder om at sætte et selv-
ansvarlige, men vi kan tabe et valg på ikke at
pir på nogen uddannelse siden sin HF-eksamen.
bærende opsving i gang, og allerede i 2013 skal
være det”, siger Ole Sohn om det mantra, man
Men det har ikke hæmmet ham i diskussioner
pengene passe igen. Det vil sige, at staten ikke
arbejdede efter.
med universitetsuddannede økonomer. Både
skal have underskud mere, siger Ole Sohn.
Fra da af blev alle politiske udspil ledsaget
ved at læse en masse, men også som fagfor-
af et finansieringsafsnit, ligesom man gik i
eningsformand og senere forlægger med egen
pengene til at passe ud fra en samfundsmæs-
gang med at udarbejde en aktiv erhvervspolitik,
virksomhed, har han oparbejdet en solid viden
sig betragtning. På det menneskelige plan er
der blev tænkt sammen med partiets grønne
om økonomi på virksomheds-, branche- og
trygheden ved at have et job næsten ubetalelig.
profil og målet om velfærd for alle danskere.
samfundsniveau.
Fra sin tid som formand for det daværende SID
Udviklingen foregik i samarbejde med virksom-
i Horsens og dermed formand for en A-kasse så
hedsledere, erhvervsorganisationer og faglige
ved at gå i livets skole, fortæller Ole Sohn og
Ole Sohn, hvor hurtigt det går ned ad bakke med
organisationer.
smiler lidt forlegent af sin egen floskel.
Han tilføjer, at det ikke kun handler om at få
både selvtilliden og fysikken, når hårdtarbej-
- Jeg har lært mangt og meget om økonomi
- Men når det er sagt, så er det da ikke
dende mennesker mister jobbet.
Ambitiøs indstilling til klimavenlig omstilling
nogen hemmelighed, at jeg er vældig glad for, at
Med i regering som økonomisk ansvarlig
Ole Sohn fremhæver klimaet som en væsentlig
skal alle andre også have mulighed for.
Ole Sohn og SF’s ønske om at fordele goderne
faktor i erhvervspolitikken. Det er SF’s mål, at
mere lige og skabe en bedre hverdag for den
Danmark skal være det mest ambitiøse land i
anden af SF’s skarpe prioriteringer. En stærk
enkelte og samfundet som helhed er med
verden, hvad angår klimavenlig omstilling. Et
folkeskole er en af partiets kendte mærkesager,
regeringsskiftet nu ved at blive realiseret. Det er
meget højtflyvende mål, vil nogle sikkert mene,
men også opkvalificering af ufaglærte ligger Ole
resultatet af en proces, SF tog hul på for flere
men som Ole Sohn siger:
Sohn meget på sinde.
år siden. SF ville ikke længere nøjes med at stå
Netop uddannelse på alle niveauer er en
- Frem mod 2020 får
- Har man ikke
på sidelinjen og flage med de rigtige politiske
ambitiøse mål, når
holdninger. Partiet ville ind i kampen og gen-
man ingen vegne. Og
nemføre sin politik. Så på landsmødet i 2006
vi vil forandring. Vi går
besluttede SF, at det ville i regering. Siden har
ikke i regering for blot
man arbejdet målrettet på at indrette og udvikle
at administrere det
hele organisationen for at føre den vision ud i
bestående.
livet. Ifølge Ole Sohn er den udvikling foregået
mine egne børn har fået en uddannelse. Og det
Jeg lærte at lave mad på den hårde måde
vi et stort overskud af ufaglært arbejdskraft, mens efterspørgslen på faglærte, teknikere og højt uddannede vil
- Ole Sohn
stige. Derfor vil vi i den periode løfte tusindvis
- Vi vil udnytte de
via medejerskab, vidensdeling og involvering af
eksportpotentialer, der ligger på klima- og ener-
ufaglærte op på faglært niveau. Alternativet for
såvel bagland, folketingsgruppe og medarbej-
giområdet og også inden for velfærdsteknologi.
denne gruppe vil ellers være ledighed, kontant-
dere.
På den måde skaber vi arbejdspladser samtidig
hjælp og efterløn, forudser Ole Sohn.
En af de store udfordringer var at erkende,
med, at vi bidrager til at løse andre store sam-
at partiet dels blev opfattet som økonomisk uan-
fundsmæssige udfordringer – både i Danmark
Flittig fritidsforfatter
svarligt og ville bruge flere penge, end der var til
og globalt, siger Ole Sohn.
Siden 2004 har Ole Sohn udgivet sine bøger
rådighed, dels at der måske var lidt om snakken. - Vi sagde dengang: ”Det kan godt være, vi
Ole Sohn • • • • • • •
Født i 1954 HF-eksamen fra Gedved Seminarium 1973 Jord- og betonarbejder 1973-1977 Formand for SID Horsens 1977-1983 Formand for DKP 1987-1991 Opstillede til Folketinget for SF 1992 Valgt til Folketinget i Vestsjællands Amtskreds 1998 • Oprettede forlaget Sohn 2004 • Gruppeformand og finansordfører for SF frem til valget
Det globale perspektiv fik han i øvrigt med
på eget forlag, nemlig forlaget Sohn, der i dag
sig tidligt i livet, hvor han også fik øjnene op for
ledes af hans kone Inger. Forlaget udsprang
andet end politik, nemlig passionen for at lave
af et projekt med at restaurere Asger Jorns
mad.
vægmalerier i Havana, som Ole Sohn var stærkt
- Jeg lærte at lave mad på den hårde måde.
involveret i. Kunstbogen blev én af forlagets
Mit første job som 16-årig var på en coaster,
allerførste udgivelser, som siden er blevet fulgt
hvor jeg både var dæksdreng og ”kok”. Heldigvis
op af en lang række biografier, debatbøger samt
havde min mor forinden lært mig at lave brun
skønlitteratur.
sovs, men resten måtte jeg lære mig selv. Så jeg
Han brænder stadig for selv at skrive og har
har fået et helt særligt forhold til madlavning og
et nyt bogprojekt liggende i skuffen. Ole Sohn
elsker at eksperimentere mig frem, siger han
har imidlertid erkendt, at det har lange udsigter.
begejstret.
For et større projekt om regeringen af landet tager nu sin begyndelse.
Har gået i livets skole På flere områder har Ole Sohn ikke fulgt den
- Jeg har glædet mig længe. Det er nu, vi skal vi føre vores politik ud i livet.
25
Foto: Colourbox
I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg
Skal København have en betalingsring for biltrafikken?
JA/NEJ
En af SF’s mærkesager er at etablere en betalingsring omkring København. Derfor satte vi i F! gang i en debat om emnet mellem SF’s ordfører på området, Pia Olsen Dyhr, og Venstres Hans Christian Smidt, daværende transportminister. Sidenhen blev valget udskrevet, og nu har regeringsmagten skiftet. Virkeligheden har dermed overhalet udgangspunktet. Vi finder dog stadig argumenterne relevante, og derfor bringer vi debatten. 26
VERSUS
Pia Olsen Dyhr
Hans Christian Smidt
Kære Hans Christian
Kære Pia
København sander til i biler – hvad vil du gøre?
I ønsker at etablere en betalingsring med kontrolposter i København.
Hvert år spilder vi 100.000 timer på at sidde i kø på de køben-
Ifølge jeres egne priser vil det koste hver bilpendler i familien ca. 1.000
havnske indfaldsveje. Alt fra P. Knudsens Gade til Hillerødgade og
kroner om måneden. For det er jo ikke et frit valg for en almindelig
Tagensvej. Det svarer til 35.000 årsværk. Dansk Industri opgjorde på
børnefamilie, som skal aflevere børn to steder, møde på arbejde,
et tidspunkt den københavnske trængsel til et samfundsøkonomisk
købe ind og derefter hente børnene igen. Så fintmasket et net kan det
tab på 5,6 milliarder kroner årligt. Københavnere, og dem der arbej-
kollektive trods alt ikke levere. Passagerer på regionaltoget kommer
der i København, oplever stigende problemer med luftvejssygdomme
til at stå op i en i forvejen overfyldt myldretid, for I bruger ikke penge
grundet den enorme luftforurening, som medfører 200.000 sygedage
på flere tog. Trængselsproblemerne skal i stedet løses ved etablering
årligt. Alt sammen ødelæggende for den enkelte pendler, men også
af letbaner, nye skinner, nye signalanlæg, udbygning af Metroen og
et seriøst problem for miljø, klima og samfundsøkonomien.
koordination af vejarbejde. Miljømæssigt ved vi, at mange vil køre
Hvad vil du gøre ved det problem? Er regeringens løsning bare
store omveje uden om ringen for at spare penge. Er I klar til at give dis-
at sidde på hænderne og vente på at problemet selv forsvinder, eller
pensation til de familier, der bor lige op og ned af ringen, og som derfor
forestiller I jer, at København skal udvikle sig til et mini Los Angeles
skal passere den mange gange dagligt til skole, arbejde, indkøb mv.?
med hundedyre veje i flere etager? Svaret blæser lidt i vinden lige nu.
Venlig hilsen Hans Christian
Venlig hilsen Pia
Kære Hans Christian
Kære Pia
Det er dejligt, at regeringen endelig er blevet tilhængere af letbaner.
Jeg forstår udmærket, du ikke svarer på mit spørgsmål. For en be-
Hvis du og dine forgængere ikke havde modarbejdet projektet,
talingsring rammer udvalgte grupper urimeligt hårdt. Men måske
kunne vi være godt i gang med at anlægge en letbane i Ring III nu.
bliver det hele heller ikke til noget. For nylig gik det op for mig, at I
Hvor i hovedstadsområdet kunne du ellers tænke dig letbaner?
fra starten vil sænke priser og købe nyt materiel, men først skaffe
For jeg må stadig spørge: Hvad vil I gøre ved trængslen i Køben-
indtægter to år senere – hvor kommer de penge fra? Når I så to
havn? Bedre kollektiv transport flytter ikke i sig selv ret mange ud
år senere introducerer betalingsringen, så bliver det til 15 kroner i
af bilerne – slet ikke nok til at modvirke den almindelige vækst i
myldretiden i stedet for de oprindelige 40 kroner – hvor kommer
biltrafikken. Det, der virker, er en afgift på at køre bil, der hvor der
de penge fra? Jeres løfter om rabatter koster et trecifret millionbe-
er mest trafikeret. Det fremgår også af den grønne transportaftale
løb, mere end I afsætter – hvor kommer de penge fra? Som svar på
fra 2009, hvor både V og SF var med – her var enighed om at bruge
dine spørgsmål: Jeg er for letbaner og har arbejdet for dem både i
afgifter som våben mod trængsel. Vil I bare lade stå til?
København, Århus og Odense. Vi to har en holdning til forskel – jeg
Og børnefamilierne – mon ikke de er glade for, at der kommer
vil ikke straffe folk over i togene, men investere og udvikle nok til,
mindre trafik i København? Det er ikke sjovt at sende et barn ud i
at folk selv vælger det. Derfor udbygger vi Metro, indfører letbane,
den københavnske myldretid, som den ser ud nu.
udvikler signalsystem med videre.
Venlig hilsen Pia
Venlig hilsen Hans Christian
Kære Hans Christian
Kære Pia
Vi har klart fremlagt, hvad det her vil koste, og at formålet er at få
Vi er fælles om at håbe det bedste for den kollektive trafik, og vi
flere til at bruge den kollektive trafik og færre til at sidde fast i tra-
ønsker begge at reducere trængsel. Og vi er sammen i et langsig-
fikkøer. Du snakker om letbaner og metro, men du ved udmærket
tet trafikforlig, men betalingsringen bliver vi ikke enige om. Jeres
godt, at Citymetroringen først er færdig i 2018, og den løser ikke
politik bygger jo på, at ringen ikke må virke. For så kommer der
trængslen i København.
færre biler gennem, og dermed falder indtægten – herunder i form
Vi har klart sagt, at vi vil fremrykke en lang række investeringer,
af benzinafgifter. Til gengæld stiger udgifterne til ekstra tog, busser
herunder trafikinvesteringer. Så vi går i gang med det samme, og
og personale. Dermed skal I have finansloven til hjælp, men der er
det bliver så betalt med indtægterne frem til 2020. Det er præcis
de fleste vist enige om, at I ikke har formået at skaffe penge, men
samme model, du (og jeg) har brugt til at finansiere Femerntunnel-
brugt dem mere end en gang. Det er så økonomisk uansvarligt, at
len med, ikke. Og at vi ikke har afsat penge til flere tog og busser,
de radikale kræver en folkeafstemning. Mit håb er, at valget kom-
passer ganske enkelt ikke. Vi har rigeligt med penge til at investere
mer til at fungere som en folkeafstemning. God valgkamp og tak
i tog og busser – plus det vil være sådan, at flere passagerer og
for ordet.
færre trafikpropper forbedrer driftsøkonomien, så en del af
Venlig hilsen Hans Christian
regningen bliver betalt med takstindtægter (selvom vi sætter taksterne ned). Venlig hilsen Pia
27
Et tidssvarende principprogram Hvad er en folkesocialist? Hvad skal definere SF som parti? Og på hvilket værdisæt bygger vi vores drøm om et bedre samfund? De spørgsmål skal vi i fællesskab besvare i forbindelse med udviklingen af et nyt principprogram. Af Thor Möger Pedersen Ti år med et borgerligt styre er endelig overstået. Mange års målrettet arbejde med at sikre
den lange bane. I forbindelse med debatten om et nyt
og vi hjælper med
principprogram mener jeg, at vi må stille os
at renovere
selv tre spørgsmål: Hvad er en folkesocialist?
den lokale
Hvilken slags parti skal SF være? Og på hvilket
børnehaves forfaldne
værdisæt bygger vi vores drøm om et bedre
legeplads.
samfund?
Hvad er SF for et parti? Hvad er en folkesocialist?
Jeg mener, at SF som parti skal være
Det første spørgsmål handler om folkesocia-
karakteriseret ved fem overskrifter: Vi
listens DNA. Jeg tror, at en rigtig SF’ers kerne
er et folkeparti, et forandringsparti, et
kan beskrives i tre overskrifter: Vi er tillidsfolk.
demokratisk parti, et hverdagsparti og
Vi kærer os om vores omverden. Vi går forrest
et allianceparti.
i kampen for forandring. For det første er en SF’er en tillidsmand, der
At vi er et folkeparti betyder, at vi skal samle intellektuelle og ufaglærte,
en ny regering med SF’s deltagelse er lykkedes.
repræsenterer helt almindelige danskere og
offentligt og privat ansatte, unge og
Vi fik nogle tæsk, dem skal vi analysere og lære
derfor lytter til dem og tager dem seriøst. En
gamle. At være et bredtfavnende
af, men vi skal også klappe os selv på skulderen
SF’er ved, at politik ikke er noget, man finder
folkeparti er en politisk hjørnesten for os:
og sige: Vi lagde fundamentet for et nyt flertal
på i et isoleret rum – men derimod noget man
Vores medlemmers og politikeres erfaringsver-
i Danmark. For første gang i 40 år lykkedes det
udvikler i diskussion og dialog med omverde-
den skal – for at sætte det på spidsen – være
at vælte en borgerlig regering ved et valg. Og i
nen.
lig danskernes i al deres mangfoldighed. Hvis
virkeligheden er det jo først nu, vi for alvor skal
Det andet karakteristika ved en SF’er er,
ikke vi er det, så mister vi som parti følingen
i arbejdstøjet. Det er nu, vi skal sætte vores
at vi kærer os om verden, der omgiver os. Det
med de mennesker, vi laver politik for. Det
præg på Danmark.
betyder, at vi er socialt indignerede, men også
betyder også, at vi målrettet skal gå efter at
at vi råber op, hvis kommunen investerer
rekruttere bredt til partiets organer, kommu-
endelige resultat af regeringsforhandlingerne.
alle sine midler i usikre aktier eller omlægger
nalbestyrelser, regionsråd og folketing.
Men ét er sikkert: Alt bliver ikke perfekt over
busruterne, så de ældre ikke kan komme til
natten – så langt fra. Men netop nu, hvor vi får
pensionistsvømning torsdag formiddag. Kort
grundlæggende forbedre den verden, vi lever
mulighed for at præge og forandre Danmark,
sagt kunne man, inspireret af vores radikale
i. Derfor bliver vi aldrig tilfredse med at admi-
er det afgørende, at vi som parti har en tydelig
venners finurlige annoncer, sige: Vi kærer os.
nistrere velfærdssamfundet eller blot at rulle
ledetråd. Ved man ikke, hvor man vil hen, farer
Om andre end os selv.
de borgerliges reformer tilbage. Vores politik
I skrivende stund kender vi ikke det
man hurtigt vild. Derfor glæder jeg mig over, at
For det tredje er en SF’er altid klar til at gå
Vi må også være et forandringsparti: Vi vil
må altid sigte efter at skabe grundlæggende
vi på én og samme tid kan skabe forbedringer
forrest for at skabe forbedringer. Vi er foran-
forandringer. Ikke for forandringens skyld i
for folk flest her og nu, og at vi med en diskus-
dringsagenter, foregangsmænd. Vi nøjes ikke
sig selv. Men fordi der er brug for grundlæg-
sion om et nyt principprogram kan tage en
med at tale om problemerne, vi fører løsnin-
gende forandringer, når det kommer til klima
vigtig debat om vores visioner for Danmark på
gerne ud i livet: Vi engagerer os i fagforeninger,
og miljø, social arv, ulighed herhjemme og i
28
1. HALVLEG
Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Læs mere eller kom med input på: www.sf.dk/mitparti
Thor Möger Pedersen er næstformand for SF
Vores værdier For mig at se er der tre sigtelinjer, vi altid arbejder efter, når vi fastlægger vores politik. De som det udenomsparlamentariske demokrati, i fagforeninger, studenterorganisationer og skolebestyrelser. Vi må være et hverdagsparti.
folkesocialistiske drøm om et bedre samfund: Lighed og tryghed, bæredygtig vækst og udvidelse af demokratiet. Det første pejlemærke er lighed og tryghed. Vi vil give alle mulighed for at leve det liv, de ønsker, så længe de ikke forbryder sig mod
Et parti der tager udgangspunkt
andre mennesker. Det betyder naturligvis lige
i den verden, vi lever i. Et parti,
adgang til velfærdsgoderne, men lige så vigtig
der ikke lader sig forblænde
er kampen mod den negative sociale arv, der i
af mytisk ideologi, eller som
dag determinerer menneskers liv og skæbne.
tror, at vi uden skelen til den
Vi skal sikre alle et liv i tryghed, hvor man ikke
omkringliggende verden ved
skal bekymre sig om sin personlige sikkerhed
hjælp af teoretiske modeller
eller om sin økonomiske situation, hvis man
’kan regne den ud’. Nej, vores
bliver syg, arbejdsløs eller når man en dag skal
verden. Vores visioner for en bedre verden
arbejde for et stærkere, grønnere, mere lige
må imidlertid ikke bruges som undskyldning
Danmark må tage udgangspunkt i den virkelig-
for ikke at tage – og vinde – de små kampe
hed, som mennesker lever i og med.
i kommuner, regioner, folketing og EU. I SF
udgør det værdisæt, der ligger til grund for den
Og endelig må vi være et allianceparti, der
pensioneres. Det andet pejlemærke er bæredygtig vækst. Vi ønsker at udvikle samfundet, herunder at skabe privat og offentlige vækst – ikke sætte
er idealisme og kompromiser ikke hinan-
bygger bro mellem det parlamentariske
det i stå eller i bakgear. Men det skal ske på en
dens modsætninger. Tværtimod. Vi er netop
arbejde og de folkelige bevægelser. Vi er
holdbar måde. Derfor skal vi satse benhårdt
reformsocialister, ikke revolutionære utopister.
garanten for, at Christiansborg ikke bliver en
på fremtidens brancher og især på vedvarende
Vi er et resultatparti, der på pragmatisk facon
isoleret ø, men at det mangfoldige civilsamfund
energi. Det kan både blive en god forretning for
inviteres inden for
arbejder for fremskridt for det store flertal. Vi er et demokratisk parti. Det har vi altid været. Og sådan skal det naturligvis forblive. Vores samfunds-
Vi er tillidsfolk. Vi kærer os om vores omverden. Vi går forrest for forandring
forandring skal basere sig på demokratiet, det parlamentariske såvel
- Thor Möger Pedersen, SF’s næstformand
Danmark og fantastisk for klima og miljø.
murene. Vi vil åbne
Det tredje pejlemærke er en udvidelse af
magten op og skabe
demokratiet. Vi vil styrke de lokale fællesskaber
samling med dem,
og åbne magten op. Vi vil involvere civilsamfun-
vi deler interesser
dets organisationer, i stedet for at Christians-
med: Fagbevægelsen,
borg lukker sig om sig selv, som det har været
boligforeningerne,
tilfældet i de seneste ti år. Danskerne skal ikke
studenterorganisati-
være kunder i velfærdsforretningen Danmark,
onerne og så videre.
ikke klienter i systemet Danmark, men aktive deltagere i fællesskabet Danmark.
29
Foto: Peter Sørensen
Når man tør, er det fantastisk 30
Foto: Peter Sørensen
kultur
DJ Rosa Lux sprang i sommer ud som musiker. Tilfredsstillelsen er endnu større, når man kommer helt frem og ikke gemmer sig selv bag pulten, mener hun. Foruden musikken værdsætter det fremadstormende talent naturen, kæresten og sin lille søn. Af Peter Rewers
i år. I forsommeren udkom nemlig hendes debutplade, den elektroniske og melankolsk funderede ”Monsters”. Den indeholder udeluk-
Da F! møder Rosa Lux, er det mindre end et
kende sange, hun enten selv har skrevet eller
døgn siden, hun er landet efter at have været
har skrevet i samarbejde med de forskellige
i Moskva og spille ved en stor dansk filmfesti-
gæsteoptrædende solister, der synger på pladen.
val. Blandt publikum var kronprins Frederik og
Og det er i egenskab af sanger og sangskriver,
daværende udenrigsminister Lene Espersen. De
at Rosa Lux har fået et større gennembrud på
prominente gæster vidner om, at Rosa Lux er
den danske musikscene og i den bredere danske
blandt de klarest lysende legemer på den danske
offentlighed. Nummeret ”Min Klub Først”, som
DJ-stjernehimmel. DJ-fænomenet er igennem
Rosa Lux skrev til og med sangerkollega Alberte
de sidste ti år blevet markant udbredt, og de
Winding, der også medvirker på sangen, blev
populæreste ”pladevendere” dyrkes på linje
ugens uundgåelige på P3 og efterfølgende et
med rockstjerner. I de seneste år har Rosa Lux
stort hit.
været blandt de mest efterspurgte af slagsen herhjemme, ligesom hun også er tonet frem på
Vovede pulten
tv-skærmen – typecastet som den lesbiske un-
Faktisk har musikerdrømmen altid været der
dergrundshippe DJ – i DR2’s ”Smagsdommerne”.
for Rosa Batzer, som hendes borgerlige navn
Den snævre betegnelse er 36-årige Rosa Lux endegyldigt vokset ud af i løbet af sommeren
lyder. Da hun var helt lille, sad hun på skødet,
Rosa Lux Rosa Lux har taget sit kunstnernavn efter den polsk-tyske socialistiske tænker fra slutningen af 1800-tallet, Rosa Luxemburg. Det var oprindeligt Rosa Lux’s far, der opkaldte hende efter Rosa Luxemburg, og derfor valgte Rosa Lux senere at tage sin fars forbillede på sig, da hun som DJ havde brug for et kunstnernavn. • Rosa Lux født Rosa Batzer • DJ, sanger, sangskriver, producer, festarrangør mm. • Er uddannet markedsøkonom. • Har været DJ siden 2001 – fra 2008 som fuldtidsbeskæftigelse. • Var med til at åbne natklubben ”Disco Volante”. • Fik støtte fra Statens Kunstfond i 2009 og 2010 bl.a. til at udvikle sin egne projekter. • I maj 2011 udkom debutalbummet ”Monsters” blandt andet i samarbejde med Randi Laubæk, Alberte Winding, Solveig Sandnes, Martin Ryum og Basim Alansar. • I november 2011 forventes næste singleudspil: titelnummeret ”Monsters”, som Rosa Lux har skrevet sammen med Randi Laubæk, der også lægger vokal til nummeret.
når hendes mormor spillede klaver, og hun
31
Foto: Peter Sørensen
- Jeg var forfængelig og tænkte: ”Hvad nu, hvis alt det, jeg havde fortalt om mig selv som musikalsk wunderkind, viste sig ikke at være rigtigt?”, siger Rosa Lux om sine tanker, før hun forfulgte musiker-drømmen og producerede det kritiker-roste album, ”Monsters”.
yndede at lægge sine fingre ovenpå mormo-
kitektskole, en markedsøkonom-uddannelse og
rens og følge deres løb hen over tangenterne. I
en ansættelse i den forlængelse, inden Rosa Lux
børnehaven sagde pædagogerne, at hun lignede
i første omgang gjorde alvor af sin nichebeskæf-
- Fordi jeg synes, at vi mennesker selv er
en porcelænsdukke, og at hun sang lige så rent.
tigelse som DJ. Et par år senere forfulgte hun så
ude om det, og det er naturen og dyrene ikke. Vi
Det musiske blev ikke mindre af, at skolegangen
den oprindelige drøm om at spille og synge sin
smadrer bare det hele, fordi vi vil spille playsta-
foregik på den lokale Steinerskole i Herlev, hvor
egen musik. Forfængeligheden måtte heldigvis
tion og købe os nogle flere fladskærmsfjernsyn,
Rosa Lux sang og spillede hver dag i alle de år,
vige for selvrespekten.
siger hun og fortsætter i samme åndedrag:
hun gik der.
- Jeg var 33 år, da jeg tog den beslutning. Det
Derfor bruser det røde blod også i årerne på Rosa Lux, og hendes største hensyn er til miljøet.
- Problemet er, at penge altid har første prio-
var ret sent at begynde. Men det var en følelse
ritet. Men penge er bare ikke interessante. Det
var sjovere end alt andet. Så det var egentlig
af ”nu eller aldrig”, og jeg kunne ikke respektere
er det til gengæld, at der lever isbjørne og andre
altid det, jeg tænkte, jeg ville. Men jeg har ikke
mig selv, hvis jeg ikke gjorde det. Så ville jeg bare
fantastiske dyr. Jeg ved godt, at jeg lyder som en
haft drivet og disciplinen til at blive en dygtig
være et patetisk menneske, der gik rundt med en
teenagepige, men jeg synes ikke, at vi har ret til
instrumentalist. Det var sjovere at få helheden
patetisk historie om ikke at turde tage chancen.
at opføre os så dårligt, siger hun smilende, men
til at fungere og få hele melodien til at svinge.
Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud.
bestemt.
- Jeg har altid syntes, at det at spille og synge
Derfor kan jeg også spille en masse forskellige instrumenter, men ingen af dem rigtig godt,
Moden miljøbevidst teenagepige
svarer Rosa Lux på spørgsmålet om, hvorfor hun
Rosa Lux er erklæret venstreorienteret. Ligesom
ikke har forfulgt musikerdrømmen tidligere.
hendes musikalske vugge stod i hjemmet i Ros-
- Og så har jeg bare været skidebange for
kilde, var det også her hendes politiske sindbil-
det, lyder den ærlige opfølgning. - Jeg var bange for ikke at slå til. Jeg var
lede fik sine farver. Faderen var politisk flygtning fra Norge, fordi han både nægtede at være i
forfængelig og tænkte: ”Hvad nu hvis alt det,
militæret og nægtede at være militærnægter.
jeg havde fortalt om mig selv som musikalsk
Moderen arbejdede som væver i Lejre Forsøgs-
wunderkind, viser sig ikke at være rigtigt?”.
center og bragte blandt andet biodynamik og
I stedet skulle der gå et højskoleophold, en hf og den fri ungdomsuddannelse, to år på ar-
32
moderløse lam til hjemmet, der summede af liv, mennesker og dyr imellem.
Tre gode stykker musik ifølge Rosa Lux • Ada – “Faith” En lysende stjerne. Spænder vidt og er utroligt smukt. Arbejder også under navnet Basteroid. • Steffi – “Arms” Berliner house på den dybe og ensomme måde. • Hanne Hukkelberg – “Break my body” Gammelt covernummer, som stadig er fantastisk.
kultur
Rosa Lux har dog også særdeles modne betragtninger i forhold til vores måde at omgås mil-
og når de pifter og hujer af dig. Det er enormt
lidt i blinde, siger hun. Den nærmeste fremtid er dog dedikeret til
bekræftende. For folk som mig med en stor
jøet på. Hun efterlyser blandt andet et øget fokus
den lykkelige omstændighed, at Rosa Lux og
portion selvoptagethed, er det rigtig fedt, smiler
på økologi i offentlige madordninger, således at
hendes kæreste for meget nylig er blevet mødre
hun selverkendende.
det vil kunne betale sig for endnu flere konventi-
til en dreng. Han skal introduceres til livet, og
onelle landbrug at omlægge driften. Den ændring
derfor går al opmærksomhed i den retning,
berne er godt for hurtige grin og overfladisk
ville også spare penge til forureningsbekæmpelse
forklarer Rosa Lux.
afpudsning af egoet, så er det nogle dybere
og rensning af grundvandet. Danmark bør, ifølge
familieliv, der skal
udnytte sin viden indenfor miljøområdet. Også af
kombineres med næt-
hensyn til de eviggyldige penge.
ter som DJ eller aftner som musiker, er ikke
tjene penge på, at vi gør det til en kernekompe-
noget, der umiddelbart
tence at lave bæredygtige produkter.
bekymrer den nybagte forælder.
Mor på klub
personlige strenge,
Udsigten til et
Rosa Lux, i det hele taget fokusere mere på at
- Jeg forestiller mig, at vi som land kunne
Men hvor det pulserende liv på natklub-
Jeg ved godt, at jeg lyder som en teenagepige, men jeg synes ikke, at vi har ret til at opføre os så dårligt
der slås an, når Rosa Lux optræder med sine egne sange. Og tilfredsstillelsen ved publikums anerkendelse er tilsvarende fundamental. - Det er endnu
- Nu er det hele jo
- Rosa Lux, DJ og musiker
federe. Fordi det er
Endnu tjener Rosa Lux stadig de fleste af sine
meget nyt, men jeg
penge på at være DJ. Men håbet er at kunne
synes jo, jeg er heldig,
fokusere mere på at være udøvende musiker
at jeg har et job, hvor jeg
og den store succes og opmærksomhed, der er
kan være sammen med min søn om dagen og
når folk så synes, at det er fedt, så er det også
fulgt med hendes debutplade giver god næring.
kun spille i weekenderne, siger Rosa Lux, der
mere fantastisk og endnu mere bekræftende.
mit, og jeg blotter mig og giver det hele. Og
dog forventer, at DJ-jobbene bliver mere eksklu-
Når man tør – i stedet for at lurepasse. Det
bliver tilbudt bedre betalte jobs, en masse men-
sive og sjældnere i fremtiden. Men helt kvitte
havde jeg gjort i lang tid. Så det er også en
nesker kender mit navn, og der bliver holdt øje
natten vil hun ikke.
personlig sejr for mig. Og det minder mig om
- Efterhånden kan jeg mærke effekten. Jeg
med det næste, jeg laver. Jeg er kommet igen-
- Jeg kan jo stadig ret godt lide at komme
nem de svære første skridt, hvor man famler
på klub. Man bliver høj af at få folk til at danse,
ikke at være nærig med, hvad jeg kan.
33
UDEN FILTER
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.
Stefan Islandi er souschef for Dansk Røde Kors på Afrikas Horn, Østafrika
Overalt ligger der kadavere fra døde dyr klogere. Vi befandt os i tørkeland.
Af Stefan Islandi
Det er nu adskillige uger siden, at jeg som
ne med at skulle vente adskillige dage, inden de kan fylde deres 3-4 store plastikdunke, for
souschef og nødhjælpskoordinator for Dansk
så ellers at traske tilbage til deres landsbyer,
Stanken af urin sved i næseborene, da vi
Røde Kors, for første gang stod op, klat-
der ikke sjældent ligger 10-15 kilometer væk.
vågnede. Toilettet stod uden vand. Og det gik
vaskede mig og som Dansk Røde Kors’ ud-
Skal vi bryde den onde cirkel på Afrikas
snart op for os, at det ikke kun var vores toi-
sendte forlod mit hotelværelse for at gå på
Horn, skal der, som jeg ser det, sættes ind med
let, der manglede vand at skylle ud med. Det
arbejde og bedømme behovet for hjælp, og
en lang række forskellige tiltag, hvoraf flere
var hele hotellet, der stod uden vand – altså
ikke mindst, hvor Dansk Røde Kors kan yde
nødvendigvis må være regionale i deres til-
bortset fra den smule i vaskebaljen med den
en central indsats i det tørkeramte Østafrika,
gang. Da tørken ikke respekterer grænser, bør
lille plastikkop, som var blevet sat på hvert
hvor omkring 4,8 millioner mennesker i
løsningerne heller ikke gøre det. Fred og stabili-
badeværelse på hotellet med udlændinge.
Etiopien alene skønnes at have behov for akut
tet er dermed den vigtigste forudsætning for en
nødhjælp.
varig løsning. Set fra et Røde Kors-perspektiv,
Vi var ankommet aftenen forinden, sent efter mørkets frembrud. Vi havde kørt i ti timer
Hér har det ikke regnet i et år, og her er
skal der lige nu og her først og fremmest red-
og var gået direkte og trætte i seng, da vi var
intet at høste. Jeg har i min karriere været
des menneskeliv! Østafrikanerne mangler vand
nået frem til Moyale, Etiopien på grænsen til
vidne til mange katastrofer, men jeg har sjæl-
og mad. Og her kan Røde Kors især spille en
Kenya. Da vi vågnede, var stanken på værelset
dent – nok aldrig – set lignende.
central rolle.
forfærdelig. Og vi satte os til at sammenligne
Landsbyernes lerhytter har fået erstattet
Nu, hvor valgkampen er ovre, håber jeg,
nattens loppebid den morgen. Men hvis jeg
stråtaget med plastikposer. Stråtagene har
I vil løfte det indenrigspolitiske blik og også
syntes, at det var slemt at stå op til en stank
kvæget spist i et forgæves forsøg på at over-
fokusere på situationen i Østafrika. Deltog I ikke
af urin for dernæst at skulle dele klatvask
leve. Overalt ligger der kadavere fra døde dyr.
i landsindsamlingen for Dansk Røde Kors den
med min kollega og med kun en smule vand
Og ved de få fungerende vandposter, står folk i
2. oktober, vil jeg derfor opfordre til, at I sender
til vores rådighed, blev jeg i de følgende dage
nærmest endeløse køer. De bagerste skal reg-
mere end blot en tanke til østafrikanerne.
34
RUNDT OM SF
Spændende tid at være SF’er!
Kalender
5. november
Bag kulisserne på Christiania Fristaden, der ikke vil dø, byder på verdenskendte værksteder og er årligt det næstmest besøgte turistmål i Danmark. Kom med SFOF København på turen, hvor en lokal christianit viser rundt i oasen midt i København og fortæller
Som regeringsparti får SF nu direkte mulighed for at være med til at
Se priser og det fulde program på: sfof.dk
om arkitekturen, historien
sætte en ny kurs for Danmark. Vi får en vigtig rolle som bindeled mel-
Tid: 5. november kl. 11.00-15.00
og udfordringerne. Turen
lem almindelige menneskers hverdag og regeringen. Og som medlem
afsluttes midt i Staden
af SF får du direkte indflydelse. I den kommende tid vil der blive holdt
med god, sund og næ-
en række dialogmøder rundt om i landet. Her kan medlemmerne høre
rende Christiania mad.
mere om den nye regerings politik og komme med input til arbejdet. Find møde i nærheden af, hvor du bor på www.sf.dk/kalender
Samarbejde med Inuit Ataqatigiit SF har efter valget indgået en ny samarbejdsaftale med vores grønlandske søsterparti Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit fik 42,7 procent af stemmerne i Grønland og fik valgt Sara Olsvig til
12. november
Nyt principprogram Arbejdet med udformning af nyt principprogram for SF er godt i gang. Det er planen, at der foreligger et første udkast omkring 1. november. Som led i debatten er der planlagt en konference lørdag den 12. november. Læs mere på www.sf.dk/PP
Folketinget.
1. december 30. oktober
Velstandssamfundet, ja tak?
verdens bedste børnebogsillustrationer
Velstand, velfærd eller vellevned? Det spørgsmål sætter SFOF Odense til debat. Mød Peter Nielsen, Lektor RUC, i en helt fundamental diskussion om hvor samfundet er på vej hen. Peter Nielsen argumenterer i sin seneste bog ”Velstandssamfundet” (Frydenlund, 2011) for, at velfærdsstaten er en parentes i Danmarkshistorien, og at velfærdssamfundet rent faktisk aldrig har eksisteret. Tid: 1. december kl. 19.00-21.00 Pris: 30 kr. Tilmelding: senest 28. november til mettejensen57@gmail.com
For første gang nogensinde vises den sublime samling børnebogsillustrationer uden for Slovakiets grænser - I København. Kom til omvisning i Bibiana Copenhagen. SFOF København har allieret sig med en professionel rundviser, som fortæller om tradition og fornyelse i den enestående arkitekttegnede udstilling. Læs mere på: sfof.dk Tilmelding: Gratis adgang, men tilmelding nødvendig på tilmeld@sfof.dk Begrænset plads! Tid: Søndag d. 30. oktober kl. 12.00 Sted: Vi mødes ved hovedindgangen til Field’s, overfor Ørestad metrostation.
8. december
Røde juleøl – SFOF’s julefest Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 8. december, hvor Dr. Øl alias Carsten Berthelsen generobrer SFOF’s lokaler med fyndige fortællinger, humleduft og håndfaste beviser på, hvorfor øl er godt. Kom med til underholdende foredrag med smagsprøver, deltag i julequiz og vind gaver til de lange, mørke vinternætter. Tid: 8. december, kl. 17.00-22.00 Sted: SFOF, Blegdamsvej 24A, 2200 København N Pris: 180 kr. Tilmelding er nødvendig: tilmeld@sfof.dk Begrænset plads: Medlemmer af SFOF prioriteres.
35
Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
Tak for indsatsen!
Da det på valgaftenen stod klart, at SF kom i regering, sendte Villy Søvndal i sin tale en lang række hilsner og sagde tak til alle dem, der har knoklet for, at SF nu er i regering. Han sendte en særlig tak til SF’ere, frivillige og sympatisører. - Det er så fantastisk, det I har gjort! Til valgfesten hos Socialdemokraterne, sendte Helle Thorning-Schmidt i sin tale en hilsen til SF. - Den største hilsen herfra i dag må og skal gå til vores venner i SF. Det er ikke fortjent, at SF går lidt tilbage, men der er heller ikke nogen tvivl om, at det hårde slid, både de og vi har haft med at samle oppositionen, har kostet. Vi har taget ansvar – og ansvar forpligter, men det kan også koste, sagde hun.
Afsender: Christiansborg, 1240 København K
- For tre år siden besluttede vi sammen med SF at ændre dansk politik. Det, vi har opnået i aften, er resultatet af de beslutninger. Og ingen – INGEN – skal være i tvivl: Uden Villy Søvndal var dette projekt aldrig nogensinde lykkedes. SF har også været med til at skrive Danmarkshistorie. Villy Søvndal afsluttede sin tale med at understrege, at 10 års borgerligt styre støttet af højrefløjen nu endeligt er forbi. Og at det er resultatet af en fælles indsats. - Vi har været med til at sikre, at vi nu igen kan starte et Danmark med håb for en fremtid, med håb for de mange. Det er vores projekt. Og kære SF’ere: tusind, tusind, tusind tak for det.