Magasinet F! 4-11 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 4 I August 2011 SUNDHED

TEMA:

SUNDHED

· Din sundhed – en fælles gevinst · Sendt til tælling af arbejdspres · Guide: Slip af med stress

Knud Romer, forfatter

Jeg vil fortælle de tavses historier SF’ere klar til valg Kandidater og frivillige i valgkamp

LEDER

TEMA: SUNDHED

Din sundhed – en fælles gevinst

Medlemmerne mener

Sendt til tælling af for stort arbejdspres

Guide: Slip af med stress

SF’erne er klar til valg

Interview med Ida Auken og Thomas Medom om

deres forberedelser til folketingsvalgkampen

lægge SF’s valgprogram frem for befolkningen med 12 konkrete løfter

Vælt regeringen, deltag i valgkampen

til danskerne. Løfter, som SF vil gå benhårdt efter at gennemføre i

Brug Facebook og flyers, kontanter og kontakter

Kamp for demokratiet Når du læser disse linjer, kan valget være udskrevet – eller også bliver det om kort tid. Det bliver et helt afgørende valg for Danmark. For første gang i SF’s historie har vi en realistisk mulighed for at komme i regering, hvis befolkningen vil. Vi har dermed en enestående chance for at gøre vores politik til virkelighed.

Som det første parti valgte vi på vores sommergruppemøde at

en ny regering. De er fordelt på fire områder: gang i økonomien, et bedre sundhedsvæsen for alle, stærkere uddannelse og en grøn frem-

Ny luft til folkeskolen

SF på Borgen med Pernille Vigsø Bagge,

SF’s folkeskoleordfører

er flotte ord på papir, men kan føres ud i livet til gavn for almindelige

Versus med Astrid Krag, SF’s integrationsordfører, og

mennesker, hvis vi vinder ”Slaget om Danmark”.

beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V)

Men vi går ind i denne valgkamp med terrorhandlingerne i Norge

Naturen lider under masseturisme i Bulgarien Reportage med Margrete Auken, SF’s EU-parlamenta-

riker med borgerklageudvalget i de bulgarske Rila-bjerge

tid. Hele programmet ligger på www.sf.dk

I SF er vi meget stolte over at kunne fremlægge så gennemarbej-

det et valggrundlag, der indgår som endnu et led i vores arbejde med at forene centrum-venstre. Det er nemlig som følge af den stærke akse mellem SF og Socialdemokraterne, at SF’s mærkesager ikke kun

som dramatisk og sørgeligt bagtæppe. Den 22. juli bliver aldrig en tilfældig dag i Norge igen efter gruen fra Oslo og Utøya.

Savnet er ufatteligt for de hundredvis af pårørende til de mange

dræbte. Disse unge menneskers ”forbrydelse” var åbenbart at de arbejdede – aktivt og engageret, men altid fredeligt – for social retfærdighed, demokrati, ligeværd og international solidaritet.

Det er ubegribeligt, at nogen, der er vokset op med de privilegier,

der knytter sig til såvel det norske som det svenske og det danske samfund, kan vende sig så hadefuldt mod det. Og det er også derfor, at massemorderen fra Utøya ikke alene har myrdet løs på uskyldige unge mennesker fra Arbeiderpartiets ungdom, men også på så uendelig meget mere: For altid er grænserne for voldens og terrorens omfang blevet rykket i alle de nordiske lande. Det var derfor et angreb på hver eneste af os.

Skal ’starthjælpen’ afskaffes?

28 Værdig velfærd kræver lokal forandringsstrategi 1. halvleg om den offentlige sektor og det gode møde

mellem medarbejder og borger, af Ninna Thomsen,

politisk leder for SF i Københavns Kommune

Jeg vil fortælle de tavses historier Interview med Knud Romer, forfatter

Den nøje velforberedte grusomhed minder os om, at der under

overfladen har luret en ekstrem højrenationalisme. I en årrække har

Alle kender en, der er ensom

man trukket på skulderen og tænkt, at de var nogle tosser. Men no-

Uden filter af Pernille Egholm Hermansen,

gen af dem er mere end det. Utøya viser os, at de kan være vanvittig

formand for Ventilen Danmark

35 36

Rundt om SF og Kalender valgkamp

farlige, og at truslerne mod det åbne samfund kan komme fra mange sider. Det totalitære, det anti-demokratiske og det anti-humanistiske kommer i mange klædedragter – også fra højre. Det må og skal vi forholde os til. Først og fremmest ved at ære de unge og fortsætte deres, og vores, kamp for social retfærdighed, demokrati, ligeværd og international solidaritet.

Æret været deres minde. F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer midt i oktober 2011.

Villy Søvndal

Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Thor Möger Pedersen, Claus Perregaard, Marie Schultz, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

INDHOLD

TEMA: SUNDHED

SUNDERE OG LÆNGERE LIV FREM FOR SYGdom

climate_nordic+dk

16 Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Marie Schultz, Merete Thorøe, Astrid Krag, Inger Støjberg, Helle Aagaard, Ninna Thomsen, Peter Rewers, Pernille Egholm Hermansen og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Peter Sørensen

klima_dk

Design & produktion: Mediefabrikken.dk Jesse Jacob & Gurcin Altinkaya Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

30 Oplag: 19.500 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

SUNDHED SUNDHED

Sundhed SF vil investere i bedre forebyggelse og et sundhedsvæsen i verdensklasse. På arbejdsmarkedet er uhørt mange stressede og psykisk nedslidte. SF vil styrke indsatsen, så færre har sygefravær, og så flere lever sundere og længere. Nyd livet – længe.

Din sundhed – en fælles gevinst Danmark er sørgelige mestre i psykisk nedslidning, men ved hjælp af forebyggelse kan billedet vendes. SF vil hjælpe mennesker, så vi opnår et lavere sygefravær fra jobbet, lever sundere og længere. Af Gitte Roe Eriksen

først og fremmest hjælpe lønmodtagerne. Men

Det er de færreste, der går gennem et arbejds-

sygedagpenge, behandling i sundhedssystemet

liv uden at opleve en form for stress eller

og førtidspension, siger Eigil Andersen, SF’s

andre forhold på jobbet, der kan være svære

arbejdsmarkedsfører.

at tackle. At have lejlighedsvis travlt eller for

samfundet vil også spare kæmpe udgifter til

Blandt andet skal Arbejdstilsynet have eks-

eksempel opleve en pludselig organisationsæn-

tra medarbejdere, især med henblik på psykisk

dring, som du ikke har indflydelse på, er ikke i

arbejdsmiljø. På den enkelte arbejdsplads skal

sig selv skadeligt. Men er du udsat for langvarig

den enkelte leder med personaleansvar have et

ubalance mellem de krav, du bliver stillet og

’kørekort’ til at forebygge og håndtere psykiske

de muligheder, du kan se, for at løse dem,

arbejdsmiljøproblemer.

kan det føre til alvorlige lidelser, for eksempel

- Vi skal have udvidet arbejdspladsvur-

depression eller hjerte-kar-sygdomme. Faktisk

deringen (APV), som er virksomhedens eller

er Danmark det land i OECD (Organisationen

institutionens løbende plan for at forbedre

for økonomisk samarbejde og udvikling, der

arbejdsmiljøet, og som udarbejdes af ledelse og

tæller 34 medlemslande), hvor flest mennesker

medarbejdere. SF mener, at denne handleplan

forlader arbejdsmarkedet på grund af psykisk

fremover også skal indeholde en politik og stra-

nedslidning. Et lidet flatterende billede, som

tegi for forbedring af det psykiske arbejdsmiljø,

SF gerne vil have vendt både af hensyn til det

herunder hvad man gør mod mobning, psykisk

enkelte menneske og Danmarks økonomi. Med

nedslidning med videre, siger Eigil Andersen.

udspillet ’Arbejdsliv i balance’ sætter partiet fokus på forebyggelse. Forebyggelsen skal

Også på stress-området skal der ske forbedringer.

imødekomme flere udfordringer og munde ud i

- Der er en hel skov af stress-rådgivere

en længere levetid for danskerne, et lavere sy-

med stærkt svingende kvalitet. Derfor bør der

gefravær, en styrkelse af sundhedsvæsenet og

indføres en autorisationsordning. Og hvis man

en dæmpelse af de stigende sundhedsudgifter.

er blevet syg af stress, skal man have mulighed for at blive henvist til behandling på en stress-

Mangehovedet uhyre

klinik. Men samtidig skal der arbejdes med

- Det er et mangehovedet uhyre, vi har med

forbedringer på arbejdspladsen. Alt dette vil

at gøre. Tit presser arbejdsgiveren medarbej-

give store menneskelige og økonomiske gevin-

deren med alt for mange arbejdsopgaver, som

ster for både medarbejdere, virksomheder og

fører til stress og i sidste ende udbrændthed.

samfund, siger Eigil Andersen.

Men der kan også være tale om for eksempel

Derfor er SF’s udspil også en udstrakt hånd,

og fastholde arbejdskraft. Samtidig er det et

mobning eller dårlig ledelse. Derfor skal man

der skal hjælpe virksomhederne med at gøre

nødvendigt skridt for forretningen Danmark,

også bruge flere forskellige løsninger for at få

godt psykisk arbejdsmiljø til et konkurren-

hvis arbejdsudbuddet på længere sigt skal øges,

et bedre psykisk arbejdsmiljø. Forebyggelse vil

ceparameter og en mulighed for at tiltrække

og udgifterne mindskes.

SUNDHED

Hvis man er blevet syg af stress, skal man have mulighed for at blive henvist til behandling på en stress-klinik - Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkedsfører

Psykisk nedslidning Grundlæggende er psykisk nedslidning et spørgsmål om langvarig ubalance mellem kravene på individet og de muligheder, man ser for at klare dem nu og fremover. Det kan defineres som: ”Potentielt skadelige psykosociale påvirkninger i arbejdet, for eksempel tidspres, ringe forudsigelighed og lav indflydelse, store følelsesmæssige belastninger, mobning, vold og så videre bringer kroppen i en anspændt alarm tilstand”. Man kan sige at speederen trykkes i bund og energiomsætning, blodtryk, puls, hormonniveauer med videre indstilles til et højt aktivitetsniveau. Hvis man ikke får tilstrækkeligt med pauser, afspænding og søvn, kan man ikke nå tilbage til en normal tilstand, hvor kroppen er repareret og hjernen har fået nok hvile. Hvis dette er situationen over længere tid (måneder til år) kan stadig mere alvorlige tegn på psykisk nedslidning vise sig. Tidlige tegn er for eksempel tab af engagement, ligegyldighed og modløshed i arbejdet. Senere kan mere alvorlige lidelser opstå i form af udbrændthed, angst og depression. Kilder: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

og hjertesygdomme og har udgivet en række bøger om emnet. - Den politiske vilje til at ændre har ikke været ret stor, og lovgivningsmæssigt har den side af sagen det skidt. Alting handler om økonomi, og der er stort set ikke gennemført nogle af de anbefalinger, der kom tilbage i 2007 fra Familie- og Arbejdslivskommissionen, siger Bo Netterstrøm.

Flere veje at gå

dr.med., Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Han deltog selv i kommissionen og var med

At der er flere måder at løse problemet med

på Bispebjerg Hospital samt tilknyttet Stress-

til at udfærdige 31 anbefalinger, der skulle være

psykisk nedslidning på, er noget Bo Net-

klinikken i Hillerød, der midlertidigt er lukket.

med til at sikre bedre balance mellem familie

terstrøm kan tilslutte sig. Han er overlæge

Han har skrevet doktordisputats om stress

og arbejdsliv.

Vi bliver nødt til at hæve folkesundheden, for vi har ikke råd til andet i længden

Foto: Colourbox

- Karl Bornhøft, SF’s ordfører for folkesundhed og forebyggelse

- Der er meget fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, men der er

Øget sundhed for alle SF fokuserer ikke alene på det psykiske

- Mange brænder deres lys i begge ender.

arbejdsmiljø, når det drejer sig om sund-

bliver implementeret. Den enkelte medar-

De vil det hele hele tiden, og det er ikke alle,

hed. Partiet har også et mål om, at vi alle

bejder vil have svært ved at løfte sådan en

der magter det, så der er masser at gå i krig

skal leve længere. Og selv om levealderen er

opgave. Det skal komme fra ledelsen. Den skal

med. Vi oplever mange, der bliver sygemeldte

steget, så er der fortsat stor social slagside,

signalere og prioritere det psykiske arbejds-

med stress, men hvor der ikke er kommu-

når det gælder sundhed og middellevealder.

miljø – ellers bliver det ikke til noget. I mange

nale tilbud, der kan hjælpe. Og så går tiden,

Finn Diderichsen, professor ved Institut for

store virksomheder fungerer det godt, men

og man vender tilbage til den samme stress,

Folkesundhedsvidenskab har været med til

der er også meget plads til forbedringer, siger

uden at der er gjort noget – så der sker ikke

at udfærdige rapporten ’Ulighed i sundhed –

Bo Netterstrøm.

alverden.

årsager og indsatser’.

også mange tomme ord, hvor planer ikke

Dog gør han også opmærksom på det ansvar, som man selv har.

MedlemmerNE MENER

SUNDHED

Har du tit følt dig stresset, og hvordan tackler du det? - Det er mere travlhed end stress. En enkelt gang har jeg følt, at jeg nærmede mig noget, der lignede stress, og der havde jeg gabt over for mange opgaver. På min arbejdsplads har vi fokus på stress i år, da

Claus Jørgensen, 42 år, miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet

hverdagen for mange kan blive travl og presset. Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet?

nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

- Der er pres på i perioder, men jeg er så heldig, at

at minimere problemet?

jeg selv for det meste kan planlægge mine arbejds-

- Prioritering – både fra ledelse og medarbejdere.

opgaver. For et par år siden var det tæt på at blive

Og så skal man som medarbejder være bedre til at

for meget, men det lærte mig at prioritere i endnu

turde sige nej til opgaver. Ledelsen skal være bedre

højere grad, og at det faktisk er OK at sige nej til

til at se og fornemme, om medarbejderne kan klare

arbejdsopgaver.

de mange opgaver.

rer og opfordrer til at lægge pauser ind i kalenderen. Helt bogstaveligt booker jeg en time-out, hvor jeg er optaget for alle andre. På den måde

Dårligt arbejdsmiljø er dyrt for samfundet Statens Institut for Folkesundhed har opgjort en række konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning: • Årligt produktionstab på ca. 14 milliarder kroner • 1.400 dødsfald årligt, svarende til et tab i den danske middellevetid på ca. ½ år. • Personer med psykisk arbejdsbelastning mister mellem ½ og 2 leveår. • 30.000 hospitalsindlæggelser årligt. • 500.000 besøg hos praktiserende læge årligt. • 1 million ekstra fraværsdage fra arbejdet for mænd og ½ million for kvinder. • 1.200 tilfælde af førtidspension hvert år blandt mænd og 1.600 tilfælde blandt kvinder. • Årlige netto merudgifter i sundheds væsenet på ca. 700 millioner kroner

bliver jeg stoppet i et ræs, som jeg selv er med

Inger Bruun, 65 år, direktør hos Det Grønlandske Hus

til at skrue op og får lige tænkt over, om det nu er lige afgørende alt sammen. Nogle gange er det nødvendigt, men der kommer mere struktur på det. Det betyder dog ikke, at jeg arbejder mindre.

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet? - Ja. De økonomiske betingelser bliver stram-

Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk

mere og strammere, og derfor skal der løbes

nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

hurtigere. Samtidig nedsættes personaleantallet.

at minimere problemet? - For en hel del vil det være muligt med mere

Har du tit følt dig stresset, og hvordan

fleksibel arbejdstid, men man skal så hjælpes til

tackler du det?

at administrere det, så det ikke blot betyder, at

- Ja, det har jeg, men min arbejdsplads accepte-

man altid arbejder.

Har du tit følt dig stresset, og hvordan tackler du det? - Vi oplever stress hver dag. Men fordi det er så udbredt, er vi enormt gode til at tackle stress og finde løsninger og bøje regler, så den uforudsigelige hverdag, vi står overfor, alligevel hænger sammen i sidste ende.

- Der har altid været forskelle, de er

Danny Pedersen, 30 år, pædagogmedhjælper

Danmark er ifølge OECD mestre i psykisk nedslidning på jobbet. Hvad skal der til for

bare blevet meget større. Uligheden er næsten fordoblet i løbet af de sidste 20

Oplever du et stigende arbejdstempo på jobbet?

at minimere problemet?

år. Livsstilen er en del af forklaringen. For

- I 2004 var normeringen 6,5 barn pr. ansat i en

- Vi skal lave klare grænser mellem arbejdsliv,

eksempel er priser på tobak og alkohol

børnehave. I dag er normeringen steget til 7,375

privatliv og fritid, så de ikke smelter sammen. Men

faldet i forhold til købekraften. Og kunne

og det gør, at jeg oplever, at jeg leverer et dårligere

stress er uundgåeligt. Fritidsinteresser bliver stadig

vi begrænse forbruget her, vil det betyde

produkt end tidligere. Det i sig selv er en betydelig

mere krævende, og mindre arbejde vil for de kom-

en hel del. Men der er også en lang række

stressfaktor.

mende generationer kun betyde mere planlagt og

andre faktorer at kigge på, forklarer Finn

“stressende” fritid. Jeg tror, en stor del af befolk-

Diderichsen.

ningen vil indfinde sig og leve med stress, da de

I rapporten lægges der vægt på 12

aldrig har oplevet andet.

Foto: Colourbox

områder, som har særlig betydning, blandt

effekten’, mener han, at priserne på tobak skal

forebyggelse og det medicinske område, Karl

andet børns tidligere udvikling, skolegang,

op og rygeloven skal skærpes.

Bornhøft mener, at man skal turde sætte ind

uddannelse, befolkningens sundhedsadfærd og sundhedsvæsenets rolle. - Set på den lange bane er det vigtigt, at

- En reduktion af den sociale ulighed i

overfor visse grupper i samfundet og tilbyde

sundhed kan også medføre, at en større andel

dem sundhedstjek for at opnå mere social

af borgerne kan indgå i arbejdsstyrken, lige-

lighed.

der for eksempel er gode daginstitutioner til

som udgifter til såvel sundheds- som beskæfti-

alle, og at uddannelse prioriteres. Har man

gelses- og socialområdet kan fastholdes eller

- Sundhedstjek skal være et tilbud til særlige befolkningsgrupper. Men det skal

ikke en ungdoms-

måske reduceres,

også være et tilbud på arbejdspladsen. Som

uddannelse, så har

Har man ikke en ungdomsuddannelse, så har man for eksempel femdobbelt risiko for at dø, inden man bliver 30 år

siger Finn Did-

menneske er det bare lettere, hvis man er

richsen.

flere sammen om at opnå noget. Og det kan

- Finn Didrichsen, professor

man for eksempel femdobbelt risiko for at dø, inden man bliver 30 år, siger Finn Didrichsen. På den korte bane, ’her-og-nu-

man let på en arbejdsplads. Vi bliver nødt til

Regelmæssigt sundhedstjek

at hæve folkesundheden, for vi har ikke råd

SF’s sundheds-

gelsen, der hvor menneskerne er – i kommu-

ordfører for

nerne, der på lang sigt kan spare penge ved

folkesundhed,

at give borgerne et bedre liv.

til andet i længden. Og vi skal løfte forebyg-

SUNDHED

- Hvis en kommune bare satte en million

borgere, kommuner og regioner.

kroner af til forebyggelse af psykisk arbejds-

- Det kan også være med til at holde os

miljø, så de kunne hente to millioner kroner

politikere fast på vores mål, siger Karl Born-

ind på sygedagpenge på blot et år. Så forebyg-

høft og understreger:

gelse tjener sig hurtigt ind. Men der bliver

- Vi skal have vendt det lidt negative

kigget alt for kortsigtet. Det er svært at sætte

billede, der er af at leve sundt, og at det er

penge af nu og her og få resultater med det

kedeligt. Det er misvisende. Du mister ikke

samme. Forebyggelse er på den lange bane,

noget ved at leve sundt og nyde med fornuft

siger Bo Netterstrøm.

– undtagen tobak. Tværtimod opnår det enkelte menneske en udvidelse af sin frihed.

Nationale mål

Og sidegevinsten er en sund økonomi for

Karl Bornhøft mener, der har manglet ambi-

samfundet.

tioner og nationale mål for folkesundheden, derfor vil der være god fornuft i at etablere et Nationalt Center for Forebyggelse og Folkesundhed, hvor al viden kan samles til gavn for

Læs mere om SF´s sundhedspolitik:

Lægeambulancer og bedre kræftbehandling SF vil sammen med S styrke sundhedsvæsnet på mange fronter: • Psykiatriområdet styrkes med 2 milliarder kroner. Udredning skal starte efter højst en måneds ventetid, behandling skal iværk- sættes højst 14 dage efter endt udredning. • 100 millioner kroner bruges til læge ambulancer i udkantsområder. • Bedre akutbehandling med hurtigere diagnosticering, mere rimelig behand lingsgaranti, kræftbehandling på niveau med de andre nordiske lande. • Bedre vilkår for medicinske patienter og mere moderne teknologi.

sf.dk/sundhed

Foto: Peter Sørensen

- Jeg har altid været en, der godt kunne klare et højt arbejdspres, men det hele føltes pludselig så uoverskueligt, fortæller Jette Funch Andreasen om sin situation, før hun blev sygemeldt på grund af stress. I dag har hun det godt og er på udkig efter et nyt job.

SUNDHED

Dårligt humør, dårlig nattesøvn, uro i kroppen og problemer med at trække vejret. Symptomer, der kom snigende, og som gjorde Jette Funch Andreasen syg med stress. Hjælp og selvhjælp bragte hende atter på højkant.

- Jeg var negativ, havde uro i kroppen og sov dårligt. Jeg kunne ligge flere timer om natten uden at falde i søvn. Jeg har altid været en, der

blevet indstillet til fyringer grundet for mange sygedage. - Jeg tænkte, at jeg nok var den næste. Så

godt kunne klare et højt arbejdspres, men det

jeg turde ikke melde mig syg. Jeg stod op om

hele føltes pludselig så uoverskueligt, fortæller

morgenen, og hele kroppen strittede imod,

Jette.

men cyklen fandt selv vej til arbejde.

Sygemeldt

sig syg. Stressen havde udviklet sig til en

Jette fik hjælp af kolleger, der tog over i forhold

depression.

En morgen ringede hun alligevel og meldte

til den lille pige, men det var ikke nok. Efter et

Af Gitte Roe Eriksen Huden er sommergylden, de blå øjne klare og med en ny bevidsthed i blikket. Ind imellem

personalemøde, hvor der blev snakket om at

Indkaldt til samtale

tænke positivt og tænke frem, sad Jette med

Jette kom i behandling og fik en samtale med

tanken om, at det kunne hun bare ikke.

områdelederen, som hun havde bedt om, for at

- Næste morgen vågnede min datter med

de sammen kunne lægge en plan over, hvordan

skifter øjnene dog farve som et hav med revler,

udslæt over hele kroppen, og jeg havde det

og hvornår hun kunne vende tilbage. Men hun

hvor vandet bliver mørkere, jo dybere, der er.

dårligt. Den dag kunne jeg bare ikke komme

nåede aldrig at få en opfølgende samtale, før

43-årige Jette Funch Andreasen har befundet

af sted og ringede og

sig i det mørke hav – hårdt ramt af stress, men

meldte mig syg.

er i dag oven på igen. Dog med erindringen

Jettes læge henviste

om en hård tid, der resulterede i en fyresed-

hende til en psykolog,

del efter 15 år på samme arbejdsplads – en

som hun fik økonomisk

integreret institution, hvor hun var pædagog-

tilskud til.

medhjælper. I dag er hun ledig og på vej tilbage

- Jeg fik slappet af og

til arbejdsmarkedet, efter at have kæmpet

begyndte at få det godt,

sig op igen med hjælp fra sin læge, psykolog,

men alligevel følte jeg

et terapiforløb og motion. Men hun har valgt

mig også lidt presset i

at skifte erhverv. Hun vil ikke ende i samme

forhold til at komme tilbage.

situation igen og husker tilbage på, hvordan det hele begyndte for to år siden. - Over en toårig periode var arbejdspresset

hun blev indkaldt til en tjenestemands-

Jeg kunne ligge flere timer om natten uden at falde i søvn - Jette Funch Andreasen

Jette var sygemeldt i syv uger, og så vendte hun tilbage til jobbet. - Jeg var ikke kommet mig, men det troede

samtale. - Det var lidt af et chok. Her skulle min fremtidige ansættelse i kommunen drøftes. Jette mødte op med en lægeerklæring og forklarede, at

hun var i behandling, men virkningen ikke var begyndt endnu. Hun fik en chance grundet sine 15 år på samme arbejdsplads. Men den holdt kun kort.

steget betydeligt. Mange nye børn begyndte, og

jeg. Jeg sov stadig ikke godt om natten. Og

der var især en pige, som var utroligt ked af at

presset på arbejdet var det samme; jeg vendte

møde, hvor hun blev indstillet til en fyring, da

blive afleveret. Hun ville ikke slippe sin mor,

tilbage til de samme problemstillinger.

hun ikke kunne komme med en eksakt dato på,

og bagefter ville hun ikke slippe mig. Jeg skulle

Blandt andet var hun frustreret over aldrig

En uge efter blev hun indkaldt til endnu et

hvornår hun atter var klar. I kommunen mente

hele tiden være i nærheden af hende, og det

at vide, om de arbejdstider og opgaver, hun

man, ”at der var yderst usikre perspektiver for

var anstrengende, for der var også andre børn,

skulle løfte også holdt.

hendes tilbagevenden på arbejdet.”

der havde brug for trøst. Så det var et hårdt efterår, siger Jette Funch Andreasen. Hendes humør begyndte at blive dårligt, og hun vrissede af både sin mand og sine børn.

- Samme dag som vi mødte, kunne vi blive

- Jeg brød helt sammen og skældte ud. Jeg

bedt om at bliver der to timer længere. Ske-

havde det så skidt i forvejen, og det gjorde det

maet hang ikke sammen, og det var en enorm

bestemt ikke bedre.

stressfaktor for mig.

Det næste halve år var Jette i behandling for stress og depression med hjælp fra psykologen

Jette Funch Andreasen • • • • •

Gift og mor til to samt bonusmor for sin mands søn. Ledig efter en sygeperiode med stress. Har været pædagogmedhjælper i 15 år. Har en handelsskole-eksamen, og vil atter gå den vej og blive opdateret ved hjælp af kurser mv. Søger job for eksempel som receptionist indenfor hotelbranchen.

Udviklede sig til depression

og medicin. I dag er hendes humør bedre, og

I løbet af en måned kom symptomerne på

hun sover atter godt. Hun har sideløbende haft

stress tilbage.

kontakt til en psykoterapeut og har trænet i

- Jeg blev træt. Det kom som lyn fra en klar

motionscenter to gange om ugen i et tre må-

himmel, jeg kunne dårligt komme op af stolen.

neders forløb, som hun fik tilbudt igennem sin

Jeg blev også utålmodig og begyndte at skælde

egen læge. Da det sluttede fortsatte hun med

børnene ud. Og det hadede jeg mig selv for. Jeg

motionen, for hun kunne mærke, at det hjalp

plejer at kunne rumme børnene, men pludselig

hende meget.

havde jeg ikke noget at byde på. Det blev kun værre den efterfølgende måned. Men samtidig var to af Jettes kolleger

- Det har givet mig overskud, selvtilliden og selvværdet tilbage. Nu håber jeg bare, jeg finder et arbejde, jeg bliver glad for.

Guide:

Slip af med I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bliver stress og depression en af de væsentlig-

Stress er dyrt

ste kilder til sygdom i år 2020. 430.000 danskere – svarende til 10-12 procent – har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag. Stress viser sig ved en række symptomer, oftest ved at du føler dig irritabel og har problemer med at sove. Efterhånden udvikler den sig forskelligt afhængigt af din personlighed og hvilken type belastning, der er årsag til stressen. Typiske tegn er: • Dårligt humør • Nedsat hukommelse • Risiko for at udvikle egentlig depression • Træthed • Hovedpine • Svimmelhed. Det er ikke sikkert, man oplever alle

Statens Institut for Folkesundhed fastslår, at stress er et stigende folkesundhedsproblem. Og det går ikke alene ud over den enkelte, men også de nærmeste og koster sundhedsvæsenet dyrt.

1.400 35.000

danskere dør hvert år af stress.

Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress.

symptomer. Efterhånden kan stresstilstande udvikle sig, så man bliver rigtig syg. På sigt kan stress øge risikoen for hjertesygdom og depression. Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg for, eller som vi til dagligt lever med, blusser op og giver symptomer, når vi er stressede. Det gælder for eksempel allergier, astma og sukkersyge, der forværres. Overlæge dr. med., Bo Netterstrøm fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Stressklinikken i Hillerød, giver følgende råd her på siden til at forebygge stress.

430.000 – svarende til 10-12 procent – har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.

milliarder

kroner koster stress Danmark om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet.

250.000300.000 danskere lider af alvorlig stress

SUNDHED

På arbejdet Sådan forebygger du stress på dit arbejde:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

9. 10.

Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt. Vær fagligt klædt på til opgaverne. Prioriter dine opgaver – jo mere der kan skrives ind i en kalender, des mindre behøver du at tænke på det. Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede. Lær at sige fra. Uddelegér arbejde. Lær dine kolleger at kende og brug dem. Brug din leder og kolleger som støtte. Fylder arbejdet for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje et andet job. Hold pauser – og snak om andet end arbejde. Fokuser på det, du nåede.

På arbejdSPLADSEN Sådan kan din arbejdsplads forebygge stress:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Lav en stresspolitik som led i personalepolitikken. Giv medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdet skal gøres. Giv den enkelte mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Lav funktionsbeskrivelse for den enkelte. Gør arbejdet meningsfyldt. Informer om hvad der skal ske fremover. Sørg for at rammer for socialt samvær er i orden. Prioriter at tonen på arbejdspladsen er god. Lav regler mod mobning. Klæd lederne på til ledelse – for eksempel ved at uddanne dem til konfliktløsning og til at se, når en medarbejder trænger til støtte enten fagligt eller personligt. Lederen skal skabe trygge rammer for de ansatte og sørge for, at alt går retfærdigt til.

I privatlivet Du kan forebygge stress ved at se på privatlivet:

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.

Indret dit liv så ambitionerne svarer til det realistiske. Få styr på økonomien. Brug fritiden på noget fornøjeligt – netop følelse af glæde modvirker stress. Sørg for motion. Prøv med meditation eller afspænding. Prioriter god nattesøvn. Styrk dit sociale netværk. Lær dine stresssymptomer at kende og reager på dem. Stress ikke af bagateller – lær at sige pyt. Prøv at se det positive.

Foto: Dan Dejligbjerg

SF’erne er Plakater ligger klar hos frivillige i kældre og garager, valgflyers er trykt. Valgkampens 21-dages plan er lagt til rette. SF’erne er parate til valget. Her fortæller folketingsmedlem og kandidat Ida Auken og kandidat Thomas Medom om deres og de frivilliges forberedelser.

I Aalborg har SF ringet til over 400 medlemmer fra deres telefonbank

- Jeg oplever utrolig meget gejst omkring

Af Marie Schultz

vores projekt. Mange vil gerne engagere sig,

- Alle plakater er klistret og delt ud i de områder, hvor de skal hænges op. Der er lavet ruter

siger han. Begge SF’ere har sammen med deres valg-

og uddelt ansvar for ruterne, så vi er hurtigt

kampsgrupper brugt timer på at engagere og

ude. Der er trykt flyers og magasiner og lavet

mobilisere SF’ere, familie, venner og kolleger.

cykelskilte med tekster som ’Ren luft på Vester-

Thomas Medoms mål er et par hundrede frivilli-

brogade’. Vi er så klar, fortæller folketingsmed-

ge – og han er godt på vej, mens Ida Auken har

lem Ida Auken, der kæmper om at forlænge sit

omkring 600 frivillige samlet på sin valgkamps

mandat i København.

Facebook-gruppe. Overalt i landet oplever

Thomas Medom er folketingskandidat i Aarhus og lige så klar. Han er byrådsmedlem i Aarhus og stiller op til sit første Folketingsvalg.

I Aarhus er der flyeruddelinger hver tirsdag og torsdag fra kl. 16.00-21.00

SF’erne en stor begejstring. Og der er plads til endnu flere aktive. - En af de vigtigste forberedelser har været

I Køge er der åbnet et valgkampskontor, der er centrum for SF’s valgkampsaktiviteter i Køge

I København er hele byen blevet kortlagt i ruter til husstandsomdelinger – i alt er der blevet lavet 1.184 laminerede ruter

VALGKAMP

Sådan kan du være med Vær med i SF’s telefonbank Før og under valgkampen etablerer SF’ere ”Telefonbank” over landet, hvor frivillige ringer til lokale SF-medlemmer og sympatisører, og fortæller dem om valgkampen. Du kan også være med!

Foto: Anne Nielsen

Hjælp med valgplakater Så snart valget bliver udskrevet, har SF brug for hjælp til at hænge valgplakater op. Du kan også hjælpe i din by! Du kan hænge plakater op på din vej eller hjælpe med at hænge op i resten af byen sammen andre SF’ere. Kom forbi et af SF’s valgkampskontorer Under valgkampen popper der SF valgkampskontorer op over hele landet. Her kan du komme forbi og hjælpe SF i valgkampen. Uanset om du har fem minutter eller masser af tid, kan du bidrage til valgkampen. Skriv eller ring til din lokale koordinator, som du finder på bagsiden af F! God fornøjelse!

at samle frivillige. Jeg sørger for hele tiden at

Thomas Medom kontakter desuden SF’ere, ven-

være i dialog med dem på de sociale medier og

ner og kolleger direkte ved at gå fra dør til dør.

for at lægge beskeder op, når vi laver aktivite-

- Vi har også gjort det, at vi er gået sammen

ter. Jeg har inviteret venner og bedt dem om at

en 3-4 SF-medlemmer og har samlet vores

invitere deres venner, og det har virket. Selvom

venner til en politisk snak og en øl. Og alle

man ikke bor i byen, kan man godt deltage

frivillige fra kampagnen samles til den store

på andre måder: skrive statusopdateringer,

valgkampsstartfest i Aarhus dagen efter, valget

distribuere cykelskilte og så videre, fortæller

udskrives, fortæller Thomas Medom.

Ida Auken.

Vi er så klar!

Fra dør til dør I det århusianske bruges de sociale medier også meget effektivt i forhold til de frivillige.

I Nordsjælland har SF afholdt fire lokale frivillig-stormøder i løbet af foråret

- Ida Auken, SF’s miljøordfører og folketingskandidat

I SF Aalborg er der blevet etableret et valgkampskontor i Løkkegade, som har åbent hver lørdag 11-13 og hver dag når valget udskrives

Ida Auken er enig i, at det er vigtigt at ryste folk sammen. Hendes team har afholdt flere arrangementer, for eksempel aften-hygge med temaer som ’Hvordan hænger vi mest effektivt valgplakater op hurtigt’ og ’Ideer til gode

I Silkeborg har over 100 frivillige meldt sig til valgkampen

I Østjylland mødte 200 deltagere op til stormøde 12. marts for at kæmpe for en ny regering

Foto: Philip Davali

Foto: Louise Broman

går forbi, kan fastsætte deres egen fattigdoms-

events’. De har også holdt en stor fest. Både den garvede folketingspolitiker, Ida

grænse. Jeg skal også med hjemløsebussens

Auken, og kandidaten Thomas Medom, har en

gademedarbejdere på arbejde en dag. Og så

lille kampagnegruppe omkring sig, der mødes

glæder jeg mig også til, at Villy kommer, og vi

ofte og har ansvar for forskellige dele af kam-

skal besøge en folkeskole sammen. Det bræn-

pagnen. Én er hovedansvarlig, én er ansvarlig

der jeg meget for, jeg er selv folkeskolelærer. Vi

for kommunikation eller web, én måske for di-

skal besøge en progressiv skole og tale om to-

verse tekster og én er ansvarlig for de frivillige.

lærer-ordning og loft over klassestørrelserne,

Jeg oplever utrolig meget gejst omkring vores projekt

fortæller Thomas Medom.

Løfter i flok Thomas Medom og hans gruppe ønskede at lave

Virtuelt vælgermøde

en valgvideo til byens biografer, men kunne ikke

Ida Aukens aktivitetsplan for valgkampen er

gøre det alene. De gik sammen med spidskandi-

også næsten færdig, fortæller hun og peger på

daten, Jonas Dahl, og så lykkedes det.

et grill-arrangement i en park midtvejs.

- Det er fedt at opleve, at vi kan samarbejde

- Vi håber, vejret er godt, griner hun. Vi har

- Thomas Medom, folketingskandidat pakke til et gymnasium eller offentlige sted. I hele landet knokler SF’s kandidater og fri-

og løfte i flok. Dermed kan vi lave større ting

også lavet en plan for et virtuelt vælgermøde,

modsat nogle af de andre partier, hvor konkur-

altså et vælgermøde, der foregår på et socialt

villige for at få de sidste forberedelser på plads,

rencen mellem kandidaterne er for rå til, at de

medie, formentlig Facebook. Vi laver ret mange

og så går det løs.

kan lave fælles ting, siger Thomas Medom.

ting i starten, fordi der ofte går nogle dage, før

Kandidaternes valgkampsgrupper har lavet kommunikationsstrategier, planlagt forløbet op til valgkampen og minutiøst planlagt valgkampen dag for dag. - Vi har en 21 dages-plan med aktiviteter og

- Jeg glæder mig vildt meget! Jeg har næsten

andre politikere er i omdrejninger. Så får vi en

allerede lagt pizzaer i ovnen og øl på køl til de

fordel.

frivillige, der har hængt valgplakater op, når

Derudover deltager begge SF’ere i almin-

valget udskrives. Der skal være samme gode

delige vælgermøder, paneldebatter og fyraf-

stemning, som når man har flyttet for nogen,

tensmøder valgkampen igennem. Ida Auken

siger Ida Auken begejstret. SF og Socialdemokraterne kan forhåbentlig

arrangementer hver dag. Der er morgenudde-

har forberedt et ’færdigt’ valgkampspanel med

ling hver dag kl. 7. En bestemt dag vil vi lave et

Søren Pind, Manu Sarem, Peter Skaarup og

indkalde til housewarming i nye omgivelser tre

fattigdomsbarometer i centrum, hvor folk, der

andre politikere, som kan tilbydes som færdig

uger efter.

I København har SF’s telefonbank ringet til over 3.200 medlemmer og sympatisører

I Sydjylland er der blevet klistret 4.700 plakater

I Viborg er der blevet husstandsomdelt valgmateriale hver eneste måned hele foråret

I København har over 800 mennesker meldt sig som frivillige under valgkampen

VALGKAMP

Vælt regeringen, Uanset om du har fem minutter eller masser tid, kan du hjælpe i valgkampen. Her på siden kan få konkrete idéer til, hvad du kan gøre. Du kan også melde dig på banen som frivillig, når

valgkampen er i gang. Tøv ikke med at kontakte valgkampskoordinatoren i din storkreds, kontaktoplysninger finder du på bagsiden af F! God valgkamp!

Brug Facebook og nettet

Kontakt dit netværk

• Bland dig i debatten på Facebook eller andre internetfora • Del SF’s kampagnevideoer på Facebook • Lav et SF-badge på din Facebookprofil • Foreslå 5 venner, at de skal ’Synes godt om’ Villy eller andre SF-politikere på facebook

• Få en ven til at melde sig ind i SF • Inviter to venner til næste valgkampsmøde i dit lokalområde • Snak om politik med folk du møder i din hverdag: I dit barns dagsinstitution eller folkeskole, på din arbejdsplads eller studiet • Send en anbefalingsmail eller sms til venner og familie under valgkampen, hvor du fortæller, hvorfor du synes, de skal stemme på SF

Klæb klistermærker

Del flyers ud

• Donér dit vindue til SF – hæng et SF-banner ud fra din altan under valgkampen • Sæt et SF-klistermærke i din bilrude • Sæt et badge/pin på tøjet • Sæt en plakat, klistermærke e.l. fra SF på din dør • Køb T-shirts og andet af SF’s valgkamps-merchandise og vis det frem – se mere på sf.dk/materialer

I Nordsjælland er der blevet klistret over 4.000 SF-valgplakater

u Giv enr. tihl SF

100 k • Donér 231 100’ til 1 - sms ’sf valgfond dig SF’s ld e m il T • ånedligt et fast m r é n o d og på se mere beløb – lgfond sf.dk/va

• Del 25 flyers ud på din arbejdsplads eller på dit studie • Læg en bunke flyers eller hæng en plakat i din lokale købmand/pizzasted/butik/bibliotek • Del SF-flyers ud til alle postkasser i din opgang eller på din vej

I Roskilde er der blevet husstandsomdelt over 10.000 magasiner

I Assens har SF besøgt 1745 husstande i juni måned ved at gå dør-til-dør

I Sønderjylland er der blevet husstandsomdelt 30.000 valgkampsmagasiner

T F LU

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Ny til folkeskolen

SF og S ønsker at styrke fagligheden og at forny samarbejdet omkring folkeskolen. Ifølge SF’s folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, skal forældre og lærere inddrages langt mere i folkeskolens udvikling for at sikre, at alle elever bliver fulgt godt på vej ud i livet. God plads til forbedringer

Vigsø Bagge. Hun skynder sig at understrege, at

Den seneste PISA-undersøgelse viser, at danske

’den nye start’ primært handler om nye ramme-

I starten af august begyndte endnu et kuld gla-

skoleelevers læsefærdigheder er de ringeste i ti

vilkår og altså dermed ikke om at indføre nye

de og forventningsfulde børn med funklende,

år. Og også i matematik og naturfag har danske

trinmål, det vil sige mål for, hvad der skal læres

nye rygsække i den danske folkeskole. Og det

elever for dårlige resultater. 20 procent af en

i de forskellige fag på de enkelte klassetrin.

ligger Pernille Vigsø Bagge meget på sinde, at

årgang forlader skolen uden at være i stand til

skolen skal indfri de børns og deres forældres

at gennemføre en ungdomsuddannelse – og

Enhedsskolen er omdrejningspunktet

forventninger om at lære at læse, skrive og

sammenholdt med regeringens mål om, at 95

- Vi er faktisk ret begejstrede for enhedsskolen.

regne. Også forventningerne om at få nye

procent af alle unge skal have en ungdomsud-

Ideen, om at alle uanset baggrund undervises

kammerater og lære at blive en god kammerat

dannelse, står det lysende klart, at der skal ske

sammen, er helt rigtig. Børn lærer meget af

tager folkeskoleordføreren alvorligt.

noget, hvis enderne skal mødes.

hinanden indbyrdes både fagligt og socialt. Vi

Af Merete Thorøe

At indfri disse helt legitime forventninger

S og SF ønsker at vende de seneste ti års

vil holde fast i enhedsskolen og ønsker derfor

kræver ifølge Pernille Vigsø Bagge, at en lang

udvikling med flere elever i klasserne, færre

ikke som regeringen at øge holdopdelt under-

række ting gøres bedre, end det er sket gen-

undervisningstimer og mindre efteruddannelse

visning udover den nuværende mulighed for

nem de seneste 9 år. S og SF vil derfor have

af lærerne og lancerede ved årsskiftet udspillet

at gøre det i 50 procent af tiden, understreger

maksimalt 24 elever i klasserne, indføre en

’En ny start for folkeskolen.’

Pernille Vigsø Bagge.

to-lærerordning i dansk og matematik, styrke

- Man kan ikke ændre og udvikle folkesko-

Skoleordførerens begejstring for enheds-

samarbejdet mellem lærere og pædagoger og

len fra oven. Vi vil derfor invitere til et reelt

skolen er ikke kun teoretisk. I hendes egen

indføre læsekurser, så alle elever lærer at læse

samarbejde mellem dem, der bruger skolen og

klasse i Løgstør var ca. halvdelen ’bønderbørn’

senest i løbet af 3. klasse.

dem, der arbejder i skolen. Forældre, lærere,

og halvdelen ’bybørn’, og det lærte Pernille fra

skoleledelse og kommune skal løfte opgaven

parcelhuskvarteret en hel del om forskellige

lingen for at få alle elever med. Fremover

sammen ved at forpligte hinanden på ambi-

sociale miljøer.

vil vi forhindre, at indlæringsvanskeligheder

tiøse mål og gensidig respekt, forklarer Pernille

- Vi prioriterer disse nye takter i indsko-

først opdages på mellemtrinnet. I den ideelle verden burde klassestørrelsen og to-lærerordningen gælde på alle klassetrin, men de 2 milliarder kroner, vi i første omgang afsætter, rækker ikke så langt, fortæller Pernille Vigsø Bagge. Selv var skoleordføreren udpræget glad for at gå i skole. Faktisk så glad, at hun beskriver årene i den lokale folkeskole i Løgstør som én lang fest. Men der er sket meget siden den gang i 1980’erne – både i samfundet og med folkeskolen.

Det er imidlertid ikke kun S og SF, som mener, at enhedsskolen er et godt udgangspunkt

S og SF’s mål for folkeskolen • Højere faglighed og stærkere fokus på fællesskabet • Alle elever skal kunne læse inden udgangen af 3. klasse • Markant færre elever skal have special undervisning • Folkeskolen skal undergå en it-revolution • Alle elever skal være klar til en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen

for læring. OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) har for eksempel anbefalet lande som Tyskland og Østrig, der har meget niveaudelte skolesystemer, at tage ved lære af den skandinaviske enhedsmodel.

Lærerne skal klædes ordentligt på Lærerens rolle er helt central for børns læring. Og en forudsætning for at udvikle og forbedre folkeskolen er, at lærerne klædes bedre på til opgaven – både hvad angår grunduddannelsen

SF PÅ BORGEN SUNDHED

Fotograf: Peter Sørensen

- Vi vil invitere til et reelt samarbejde mellem dem, der bruger skolen og dem, der arbejder i skolen, fortæller SF’s folkeskoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, om SF’s visioner på området. Selv var hun så glad for at gå i skole, at hun beskriver årene i den lokale folkeskole i Løgstør som én lang fest.

SF PÅ BORGEN

og efteruddannelse. Eksempelvis vil S og SF

fast samarbejde med pædagoger kan lærerne

Det starter i vuggestuen

sikre, at alle lærerstuderende bliver undervist

prioritere den undervisningsdifferentiering,

Pernille Vigsø Bagge understreger, at en helt

i ’dansk som 2. sprog,’ så de bliver bedre til at

som er vigtig, men som også er en stor og

afgørende betingelse for en velfungerende

undervise elever, som har et andet modersmål

tidskrævende udfordring. I nogle klasser er

folkeskole også er en bedre prioritering af

end dansk. Det skal medvirke til at rette op

elevernes faglige forudsætninger nemlig så

tilbuddene til de 0 til 6-årige.

på den stedmoderlige behandling, tosprogede

forskellige, at differentieringen skal spænde

børn ofte er udsat for. Desuden skal Danmark

over hele fire klassetrins pensum, fortæller

og afhjælpe rigtig mange trivsels- og adfærds-

løftes op fra den kedelige 35. plads i OECD’s

Pernille Vigsø Bagge.

problemer. At overse disse problemer hos

Desuden vil S og SF tilbyde de ældste ele-

undersøgelse af efteruddannelsesniveauet for

ver en langt mere fleksibel og praktisk orien-

lærere. Foruden to lærere i de små klasser, vil partierne også have pædagogiske trivselspersoner

teret undervisning, der også kan motivere de rigtig skoletrætte, som ellers nemt kan blive

opgaver på alle klassetrin. Det vil styrke lærernes undervisningsopgaver. - Med et

førskolebørnene er det samme som at skabe tabere til folkeskolen, fastslår skoleordføreren. Hun henviser til en undersøgelse, der viser, at børn fra børnehaver med veluddannet

urolige elementer i

personale og ordentlige normeringer klarer sig

Vi skal have færre af den slags elever, som gør større indtryk på skolen, end skolen gør på dem

klassen.

ufattelig meget bedre senere i livet end andre

- Pernille Vigsø Bagge, SF’s folkeskoleordfører

til at løse pædagogiske

- Gode vuggestuer og børnehaver kan fange

- Vi skal have

børn. Det gælder både, hvad angår misbrug,

færre af den slags

kriminalitet, arbejdsløshed, skilsmisse og tidlig

elever, som gør større

graviditet.

indtryk på skolen,

- I dag bliver alt for mange børn henvist til

end skolen gør på

specialundervisning i skolen især set i lyset af,

dem, forklarer SF’s

at det er omfanget af adfærdsvanskeligheder,

folkeskoleordfører.

der er stigende og ikke omfanget af indlærings-

problemer. Vi vil hellere afhjælpe adfærdsvan-

anerkendelse ved at være flittige og stræb-

skeligheder før skolealderen, og så styrke den

somme. Den rollefordeling vil Pernille Vigsø

normale undervisning med flere voksne, så

Bagge gerne gøre op med ved at uddanne

den kan favne flere elever, siger Pernille Vigsø

lærerne til bevidst at fremme alternative

Bagge.

måder at gebærde sig og få anerkendelse på

Fotograf: Peter Sørensen

- I Danmark er vi ved at rasle tilbage til 1950’ernes kønsroller, og vi har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Folkeskolen er desværre med til at fastholde de stereotype drenge- og pigeroller, påpeger Pernille Vigsø Bagge.

for eksempel ved at prioritere kropslig udfol-

Ligestilling – også i skolen Som SF’s ligestillingsordfører har Pernille

delse meget mere. For sit eget vedkommende har Pernille

Vigsø Bagge naturligvis også skarpt fokus på

Vigsø Bagge ikke noget at klage over på lige-

ligestillingsaspektet i folkeskolen.

stillingsfronten. Det er nemlig hendes mand,

- I Danmark er vi ved at rasle tilbage til

som fra tirsdag morgen til fredag eftermid-

1950’ernes kønsroller, og vi har et af Europas

dag styrer husholdningen og tager sig af

mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Folkesko-

døtrene på 5 og 7 år.

len er desværre med til at fastholde de ste-

- Det gælder bare om at gifte sig med den

reotype drenge- og pigeroller, påpeger hun.

rigtige – og om at have et fantastisk netværk

Det viser sig nemlig, at både mandlige og kvindelige lærere i vid udstrækning accepte-

plus verdens bedste dagpleje og børnehave, lyder det fra ordføreren.

rer, at ’rigtige’ drenge får anerkendelse fra deres kammerater ved at være udadreagerende, kæphøje og ikke så orienterende mod skolearbejdet. ’Rigtige’ piger derimod får

Læs mere om S og SF’s udspil ’En ny start for folkeskolen’ på:

sf.dk/sundhed

Pernille Vigsø Bagge • Født i 1975. Medlem af SF i 1999 • Medlem af kommunalbestyrelsen i Løgstør Kommune 2001-2005 • Underviste som studerende på Vilsted Friskole 2002-2005 • Blev cand.theol. fra Aarhus Universitet i 2004 • Konfirmandunderviser i Løgstør Kirke 20042005 • Blev valgt til Folketinget for SF i Nordjyllands Storkreds i 2005 • Er SF’s folkeskole-, børne-, ligestillings- og kirkeordfører.

Foto: Colourbox

I hvert nummer stiller vi i ’Versus’ to synspunkter op over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg

Skal ’starthjælpen’ afskaffes?

JA/NEJ

Hvordan sikrer vi, at mennesker med indvandrerbaggrund bliver en del af det danske fællesskab? Hvilket niveau skal vi for eksempel sætte for overførselsindkomster til de, der har behov? Astrid Krag, SF’s integrationsordfører, og beskæftigelsesminister, Inger Støjberg fra Venstre, har hver deres holdning til spørgsmålet. 24

VERSUS

Astrid Krag

Inger Støjberg

Kære Inger

Kære Astrid

I SF ønsker vi et opgør med de fattigdomsydelser, der holder en del

”Vi vælger arbejdsvejen”. Sådan lyder et slogan udtænkt af SF’s

af befolkningen i fattigdom. Særligt starthjælpen, der er lavere end

spindoktorer. Men når man ser på SF’s integrationspolitik, må man

kontanthjælp, er ødelæggende for integrationen, og vi vil afskaffe

konstatere, at der er tale om falsk varebetegnelse. For alle de forslag,

den som det første, skulle vi vinde valget. Under dække af at det gav-

SF præsenterer, vil trække indvandrere ud af arbejdsmarkedet – frem

ner beskæftigelsen, har I skabt en så lav ydelse, at det er umuligt at

for at hjælpe flere ind. Vi ved, at starthjælpen, kontanthjælpsloftet og

få en almindelig hverdag til at hænge sammen, og slet ikke hvis man

450-timersreglen har hjulpet indvandrere ind på arbejdsmarkedet,

er børnefamilie. Virkeligheden for nogle af de mennesker, der netop

fordi det i dag bedre kan betale sig at arbejde. Jeg er stolt af, at 55.000

er kommet til landet, er at skulle vælge mellem astma-medicin eller

flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er kommet

vinterstøvler, og samle flasker i buskadset sidst på måneden for at få

i job siden 2001. Det er sket, selvom SF konstant har været imod. Så

råd til aftensmaden. Får det integrationen til at lykkes?

der skal ikke en ny regering til for at få flere indvandrere ind på ar-

Vi har i stedet brug for et målrettet uddannelses løft af men-

bejdsmarkedet. Tværtimod skal man holde fast i den regering, vi har.

nesker på starthjælp, så vi kan bruge dem på arbejdsmarkedet.

Medmindre SF pludselig er parat til at sætte handling bag de flotte ord

Vil I være med til det og tage ansvar for at skabe jobs, eller skal vi

om, at det skal kunne betale sig at arbejde – også for indvandrere?

snarere have en ny regering?

Venlig hilsen Inger

Venlig hilsen Astrid

Kære Inger

Kære Astrid

Ja, flere er kommet i arbejde – men det skulle da også undre andet,

Jeg løber ikke fra ansvaret. Jeg er stolt over, at vi har ført en politik,

da økonomien buldrede derudad. Du tager æren for, at flere kom

der gør, at det kan betale sig at arbejde. Men jeg er helt enig med

i arbejde under opsvinget, men løber fra ansvaret for den politik,

dig i, at vi – på trods af den positive udvikling – stadig har en

som nu skaber en underklasse med etnisk slagside. For nylig viste

for stor gruppe af indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Der,

en undersøgelse fra Rockwoolfondens forskningsenhed, at mange

hvor kæden hopper af i din argumentation, er, at jeg ikke forstår,

indvandrere bliver fastholdt i fattigdom i længere tid, bl.a. på

hvordan det skulle få flere indvandrere i arbejde at hæve over-

grund af starthjælpen. Der er stadig en alt for stor gruppe uden

førselsindkomsterne? Jeg er enig i, at vi skal hæve indvandrernes

arbejde. Samtidig vil vi mangle arbejdskraft, når de store årgange

kvalifikationer. Det gør vi blandt andet. ved at stille krav om, at

går på pension. Også derfor er det vigtigt at løfte de mennesker,

ledige indvandrere deltager i aktivering, og ad den vej kommer i

der står udenfor i dag, så de har sproget og kvalifikationerne til at

uddannelse – og væk fra starthjælp. Men jeg forstår ikke, hvorfor

glide ind på arbejdsmarkedet, når de for alvor mangles. Men den

du er ude på at tale integrationen ned i et sort hul? Sandheden er,

situation kommer ikke af sig selv. Der skal konkrete initiativer på

at indvandrere under den borgerlige regering er stormet ind på

bordet – og en regering, der ikke løber fra ansvaret, men vil vækst,

uddannelserne og videre ud i job. Men måske skal man bare være

arbejdspladser og bedre integration, ikke?

mavesur og sortseer, når man er i opposition?

Venlig hilsen Astrid

Venlig hilsen Inger

Kære Inger

Kære Astrid

Intet sortsyn her: For langt de fleste af vores etniske minoriteter

Den største udfordring for integrationen er at hjælpe de men-

går det godt, og særligt de unge piger stormer frem på uddannel-

nesker, som lever isoleret, ind i det danske fællesskab. Derfor

serne. Men der er stadig for mange, der er parkeret på sidelinjen,

præsenterede vi sidste år en strategi for at få ghettoerne tilbage til

og et liv i fattigdom skubber dem endnu længere væk fra arbejds-

samfundet. En ghettopakke, hvor vi sætter ind med hjælp til job og

markedet. Vi har brug for flere målrettede løft: obligatorisk tortur-

uddannelse i de udsatte boligområder. I forbindelse med 2020-for-

screening af flygtninge, inden de starter deres integrationspro-

handlingerne, har vi fremlagt 14 konkrete forslag, der skal få flere

gram, så vi kan få ændret på, at 22 procent ender på førtidspen-

indvandrere i job blandt andet gennem partnerskaber med virk-

sion. Udvidelse af den jobpakke-ordning, der har været en stor

somheder og introduktionsjobs. Så vi handler hele tiden. Men jeg

succes, men slet ikke er udbredt nok. Praktikplads-garanti så også

synes, vores debat har vist en fundamental forskel på vores tilgang

de unge mænd kan få en uddannelse.

til integrationsudfordringen. SF tror, at hvis vi bare sætter de of-

Det handler ikke om at være sortseer – men om konkrete greb på

fentlige ydelser op, så skal alt nok løse sig. Tværtimod er jeg sikker

konkrete problemer. Hvilke nye konkrete tiltag vil vi se fra regeringens

på, at den politik vi har ført siden 2001, hvor det kan betale sig at

side for at få løftet integrationen for de grupper, vi endnu ikke har fået

gøre en indsats, har været den rigtige. I al beskedenhed synes jeg,

med? Vil I tage ansvar eller fortsætte med at sende folk i fattigdom?

resultaterne taler for sig selv.

Venlig hilsen Astrid

Venlig hilsen Inger

Naturen lider under SSETURISME i BulgarieN MA Hundredetusinde bulgarske borgere kæmper mod etableringen af et stort skisportssted midt i et af Bulgariens mest beskyttede naturområder. Meget tyder på, at en skilift og to pister allerede er blevet opført i modstrid med EU's lovgivning. F! har været med Margrete Auken i de smukke Rilabjerge i Bulgarien. Af Helle Aagaard 34%. Så stor en del af Bulgariens natur er beskyttet. Det svarer til et område på størrelse med hele Danmark og gør Bulgarien til et af de lande i Europa med den højeste andel beskyttede naturområder i EU. Men den bulgarske naturrigdom er truet. En hårdt presset økonomi samt høj korruption og arbejdsløshed får

En demonstration på omkring 200 mennesker mødte Margrete Auken og delegationen, da de besøgte det omdiskuterede skisportssted i Rila-bjergene. Demonstranterne ville vise den lokale befolknings opbakning til projektet, mens miljøaktivister forklarede om projektets ødelæggelse af naturen.

hensynet til naturen til at træde i baggrunden for ønsket om hurtig økonomisk udvikling, og turisme er en attraktiv løsning på problemet. Et af de talrige områder, der lider under ulov-

følger stadig situationen nøje. I juni tog SF’s Margrete Auken på vegne af

om natten. De lokale myndigheder er nemlig ligeglade med loven og har deres egen dagsorden. Derfor beder vi EU om hjælp, siger han.

lige byggeprojekter, masseturisme og skovryd-

borgerklageudvalget med en delegation til Bul-

ning, er nationalparken i Rilabjergene, et par

garien for at undersøge situationen i Rilabjer-

timers kørsel syd for hovedstaden Sofia. Det

gene nærmere. Det skete efter udvalget havde

Mennesker versus natur

har fået borgere og adskillige miljøorganisatio-

modtaget stribevis af klager, hvoraf en af dem

Byggerierne deler vandene i Bulgarien. Da

ner til at råbe EU op. De frygter, at Rilabjergene

havde 145.000 medunderskrifter.

delegationen besøger selve skiliften, er en

er ved at lide samme skæbne som Sortehavs-

Den bulgarske miljøminister Nona Karadjova

demonstration på omkring 200 mennesker

kysten, hvor naturen bliver grundigt udpint i

forsikrer dog delegationen om, at der nu er

arrangeret af entreprenøren og den lokale

masseturismens navn.

kommet styr på sagerne. At alle økonomiske

borgmester, Sacho Ivanov for at vise den lokale

udviklingsprojekter nu kun godkendes i fuld

befolknings opbakning. Politiet og pressen er

overensstemmelse med Natura 2000.

der også, for etableringen af skisportsstedet

Manglende håndhævelse

Det er miljøaktivist og medunderskriver,

er blevet en lokalpolitisk varm kartoffel. Den

har været problemer i Rila med ’Natura 2000’,

Borislav Sandov sådan set enig i. Problemet er,

lokale befolkning hungrer efter projekter, der

der udstikker rammer for at bevare særlig

ikke nødvendigvis dårlige love, men derimod

kan skabe jobs og fremgang.

værdifuld natur. Siden Bulgarien blev medlem

implementeringen og håndhævelsen af dem,

af EU i 2007, har EU-kommissionen flere gange

forklarer han.

De bulgarske myndigheder ved godt, at der

kontaktet myndighederne om blandt andet

- Vi ved, at der ikke er givet nogen tilladelse

- Men det handler om at finde en holdbar balance mellem naturbeskyttelse og økonomisk udvikling. Hvis menneskets kortsigtede behov

konstruktionen af en skilift og rydningen af fem

til, at byggeentreprenørerne kan fælde træer,

vinder hver gang, mister vi vores natur, forkla-

hektar skov til nye skipister. Kommissionen

men vi kan alligevel høre motorsavene gå i gang

rer Margrete Auken.

BULGARIEN

Det kan godt være, at de selv synes, deres ideer er gode, og at EU's naturbeskyttelseslovgivning er reaktionær, men det er nu engang loven, der gælder

Fotografier: Helle Aagaard

- Margrete Auken, medlem af Europa-parlamentet for SF

Et sørgeligt syn

Brug for ny tilgang

Området omkring skiliften er et sørgeligt syn.

Bulgarske eksperter har dog i forbindelse

En sekskantet cocktailbar i glas med en hvid

med udpegningen af Rilabjergene til et

plastic-presenning som tag ligger klods op ad

Natura 2000-område vurderet, at maksimalt

et stort område, hvor alt græsset er skrabet

20 personer dagligt bør gives adgang, hvis

væk. I stedet ligger der nu et blåligt lag, der

ikke dyre- og planteliv skal lide overlast og

til forveksling ligner regnopløst filt. Både den

økosystemerne ødelægges. I dag transporterer

lokale borgmester og byggeentreprenøren

skiliften omkring 3000 turister op i naturpar-

er til stede. Det er tydeligt, at de gerne vil

ken om dagen i løbet af sommermånederne.

overbevise delegationen om, at projektet er en

Og flere byggeprojekter er på vej, fortæller

god ide. Borgmesteren, Sacho Ivanov forsikrer

borgmesteren.

delegationen om, at projektet er i overensstemmelse med bulgarsk lov. - Det kan godt være, at de selv synes,

- De bulgarske myndigheder bliver nødt til at spørge sig selv, om det er en holdbar måde for dem at overleve på, hvis de samtidigt

deres ideer er gode, og at EU's naturbeskyt-

ødelægger deres natur, og EU må være mere

telseslovgivning er reaktionær, men det er

håndfast i kravet til, at naturbeskyttelseslovgiv-

nu engang loven, der gælder. Vi er her for at

ningen respekteres, fastslår Margrete Auken.

undersøge, om den overholdes, siger Margrete Auken.

Indtil videre vil delegationens konklusio-

Værdifulde områder i ’Natura 2000’ • ’Natura 2000’ er et netværk områder af særlig værdifuld natur i EU-landene, der er beskyttet af EU's fugle- og habitatdirektiv. • Områderne skal bevare og beskytte fugle, planter, naturtyper og vilde dyr, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU- landene.

ner indgå i en rapport, der forventes færdig i efteråret.

Værdig velfærd kræver lokal

forandringsstrategi Kontrol og dokumentation i den offentlige sektor skal suppleres med det menneskelige møde. Det kræver, at vi i SF analyserer den offentlige sektor og den overordnede, kommunale politikudvikling. Vi skal vide, hvordan vi vil styre den offentlige sektor. Det gode møde mellem medarbejder og borger skal være i centrum. Af Ninna Thomsen

kommunale beton-loft. Tilbage stod jeg med den kedelige og pragmatiske ambition: at vælge den mindst ringe løsning. I den situation er det ofte fristende at sige nej. Især når man står over for sine kernevælgere. De synes ligesom ikke, det er godt nok, at man har inddraget dem i skolesammenlægningen eller den nye budgetfor-

rent faktisk at

delingsmodel. Det er der jo ikke i sig selv meget

analysere den måde, vi

praktisk socialisme i. Pyh!

styrer på.

Som lokalpolitiker kommer man ofte til at

Igennem de sidste ti

følge med beslutningerne i stedet for at sætte

år har den kommunale

scenen. Man reagerer på embedsmændenes vir-

og den regionale sektor

kelighed tager bestik af den aktuelle dagsorden,

gennemgået en markant

bedriver velfærd og fordeler goderne.

forandring. Kernevelfær-

Men hvordan får vi den lokale politik op

den er fortsat på kommu-

i et højere gear? Hvis målet er at sætte nye

nale hænder, men den er

SF har brugt de sidste fem år på at forberede

politiske rammer, hvordan kan det så være, at

blevet tingsliggjort. Omsorg

regeringsmagten. Alle partiets kompetente

vi ofte falder i den store, kedelige driftsfælde?

og faglighed er sat i kasser

organer har talt om reformer, brug af magt og

Måske fordi vi i SF har forsømt analysen af den

og systemer; parat til start

praktisk socialisme. Så vi er klar – Løkke kan

offentlige sektor og den overordnede, kommu-

til den næste test, den næste

bare trykke på den knap. Hellere i dag end i

nale politikudvikling.

benchmark-analyse, den næste timeberegning.

morgen. Men hvor står det lokale demokrati i denne

Analysen af den offentlige sektor

Min datter går i 3. klasse. Da

store forandringsproces? Hvordan bruger

Vi skal blive skarpere på analysen af det

vi før ferien var til skole-hjem-samtale, fik vi

partiet sine mange kommunalpolitikere? Er de

kommunale, hvis vi vil bruge magten mere

udleveret et nydeligt skema. Her kunne vi som

forandringsagenter, eller er de hovedsageligt

aktivt. Hvordan er det, vi styrer hospitalerne,

forældre let og ubekymret læse, hvorvidt vores

talerør for et velfærdssamfund under pres?

daginstitutionerne og hjemmeplejen? Hvad sker

datter var blandt de 10 procent stærkeste eller

der i den kommunale sektor, når vi indfører

svageste læsere i det ganske danske land.

At vælge den pragmatiske løsning

det frie valg? Hvordan

Når landets

Da jeg selv trådte ind på Rådhus-scenen, slog

reagerer borgerne, når

SOSU-assistenter

det mig, i hvor høj grad lokalpolitik handlede

fællesskabet erstattes

om det muliges kunst. Jeg havde lommen fuld

af markedet? Vi skal

af gode forslag men da de alle sammen kostede

gå fra kritikken af de

penge, stødte jeg hurtigt mod virkelighedens

mange besparelser til

Det offentlige er blevet en skinger kopi af markedet

går på arbejde, registrerer de via deres håndholdte

- Ninna Thomsen, politisk leder

computer, alt hvad

1. HALVLEG

Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Læs mere eller kom med input på: www.sf.dk/mitparti

Ninna Thomsen er politisk leder for SF i Københavns Kommunes borgerrepræsentation

kontrol som den offentlige sektor og politiske systemer har en grim tendens til at ride som

de laver. Hver eneste

i det gode liv – det er kun borgeren selv. Når vi samarbejder med det civile sam-

en mare. Politikerne skal vide alt – man er altid

fund, kan vi samtidig sætte medborgerskabet

forberedt på den næste skandale, så alle i geled-

i højsæde. Det skal vi turde. Vi skal ikke frygte

det retter blikket mod toppen af hierarkiet, der

det civile samfund – men tværtimod dyrke det

kontrollerer alt, hvad kontrolleres kan.

som en sfære mellem offentligt og privat. Et

Det er et paradoks når vi nu ellers er så

sted hvor nye virksomhedsformer kan gro frem,

gang, de går ind ad

inspireret af det private. For i det private tilret-

og hvor skellet mellem system og menneske

døren hos en borger,

telægger man jo netop styringen, så kunden

kan blive blødt op. Sker det, bliver det civile

eller laver om på rutinen,

er tilfreds. Her er der måske noget, vi kan

samfund ikke statens fjende – men måske netop

tastes det ind i compute-

lære. Lad os blive skarpere på, hvordan vi kan

markedets fjende.

ren. De faglige temamøder

tilrettelægge styringen, så pædagogen får mest

er overflødiggjort – for

mulig tid til barnet, og så sygeplejersken har

Vi skal politikudvikle den lokale magt

tallene og registreringerne

den nødvendige fleksibilitet til at tage hånd om

SF’s principprogram skal fornys i 2012. Det nu-

taler jo for sig selv. Det er

det svækkede ældre menneske. Det gode møde

værende program er stærk i kapitalismekritik-

på mange måder gennemført

mellem medarbejder og borger skal være det

ken og den store forkromede samfundsanalyse,

sygt og ubehageligt. Der er

centrale omdrejningspunkt for en ny regerings

men programmet er i sin helhed svag i analysen

SOSU-assistenter, der fortæl-

lovarbejde og de kommunale politikeres tilret-

af den offentlige sektor. Der er samtidig kun

ler mig, at det hele er mere

telæggelse af driften. På samme måde som vi

meget få konstruktive forslag, der kan bruges

fleksibelt i det private. Det

skal gøre de mange system-skel overflødige.

og give retning på det venstreorienterede, lokale

offentlige er blevet en skinger

Ingen borger må falde mellem to stole – selv om

alternativ.

kopi af markedet.

det er forskellige forvaltninger eller systemer, der har ansvaret.

Hvad er venstreorienteret styring?

Vi mangler ganske enkelt at princip- og strategiudvikle på den lokale magt. Det er en af de centrale udfordringer, når et nyt principprogram

Når analysen er på plads bliver den store

Medborgerskabet og det civile samfund

skal skrives. På samme måde som det bliver

opgave at opstille et alternativ. Vi skal vide,

En del af denne øvelse bliver også at politikud-

en udfordring, hvis vi får regeringsmagten. Vi

hvordan vi vil styre den offentlige sektor. Hvilke

vikle medborgerskabet og det civile samfund.

kan ingenting lokalt, hvis ikke en ny regering

dele af det eksisterende styringsparadigme vil vi

Når vi tingsliggør den kommunale velfærd,

giver os mulighederne. Vi skal sætte en fælles

bibeholde – hvilke skal vi ændre? I dag oplever

og når vi samarbejder med det private, gør vi

venstreorienteret retning så kommunalpolitik-

mange kommunale medarbejdere en stor

borgeren til kunde. Den tendens skal vi bryde

ken bliver proaktiv. Potentialet er der – det skal

frustration over den stigende dokumentation og

med. Vi skal genskabe en stærk medborger-

bare dyrkes – og det alt hvad remmer og tøj

kontrol. De ser, at de bløde værdier bliver løbet

skabskultur og turde skabe en velfærdsstat, der

kan holde. Vi skal så gentænke den praktiske

over ende af tal og statistikker.

inddrager frem for umyndiggør borgeren. Det

socialisme inden for rammerne af det kommu-

kan aldrig være sagsbehandleren, der er ekspert

nale maskinrum.

En ny regering skal slippe kontrollen. En

Når vi mødes

Fotograf: Peter Sørensen

- Hvis du vil indrette samfundet med de absolutte værdier, som ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, så er det menneskelige og moralske sat fuldstændig ude af spil. Er det sådan, vi vil leve?, spørger Knud Romer, der er ved at færdiggøre sin anden roman.

KULTUR

Jeg vil fortælle de tavses historier Kampen mod social udgrænsning er et evigt tema i Knud Romers liv og har altid været en del af hans kunstneriske drivkraft. I sin første bog fortalte han om sin opvækst som udstødt i provinsen. Den næste bog er snart på vej og fortæller også en historie, der ellers ikke ville blive hørt.

Af Peter Rewers

prestigiøse tyske forlag, Insel Verlag. En drøm Knud Romer højtideligt havde dedikeret sit liv til, da han var 13 år gammel. Derfor ligegyldigheden i

- Den nye bog? Jeg tror, den er færdig om et halvt år. Den er skrevet, lige nu skriver jeg den bare til.

forhold til den kommende bog. I danske kritikerkredse var modtagelsen af

I øvrigt er jeg også ligeglad; jeg har skrevet den

”Den som blinker er bange for døden” dog mere

bog, jeg skulle.

afmålt. Ifølge Knud Romer, fordi han dengang

Ordene falder resigneret og antyder trætheden

primært var kendt som en succesfuld og hurtig-

af at tale om sin efterhånden længe ventede opføl-

snakkende reklamemand og smagsdommer på

ger til ”Den som blinker er bange er for døden” –

DR2. Det passede ikke parnasset at anerkende

Knud Romers debutroman fra 2006; den bog, han

en tekstforfatter som rigtig forfatter, og anmel-

skulle skrive.

dere fik travlt med at nedgøre romanen som et

Det fem år gamle værk har Knud Romer

pr-stunt og ikke mindst dementere dens påstand

til gengæld intet imod at tale om. Romanen er

om, at der i Danmark skulle have været et udtalt

Knud Romers stærkt besjælede beskrivelse af sin

tyskerhad. Det sidste var det værste.

families historie og sin opvækst i Nykøbing Falster i 1960’erne. Som søn af en tysk mor, bosat i den landsdel, der grænsede op til den dengang stadig

- Det var jo grotesk, siger Knud Romer fra sofaen i hjemmet i det indre København. - Tyskeren som skurk er jo fuldstændig ind-

nylige besættelsesmagt, følte Knud Romer sig

groet, se på skurkene i James Bond-film. Der er

brændemærket og aldrig fuldt anerkendt.

jo også et betydeligt historisk belæg. Og en lige

Romanen blev en stor læsersucces, og Knud

så selvfølgelig modvilje. Jeg mener, hvor kom-

Romer opnåede den hæder, som den første

mer ordet tyskersvin så fra? Men det måtte jeg

levende danske forfatter, at udkomme på det

ikke sige, og den manglende anerkendelse følte jeg som en uendeliggørelse af de krænkelser, jeg havde oplevet.

Knud Romer

Godt nok realiserede romanen Knud Romers ældste drøm, men modtagelsen af den forlængede

· Født 1960 i Nykøbing Falster. også det mareridt, som bogen ellers var tænkt · Forfatter. Uddannet i Litteraturvidenskab at befri ham fra, fortæller han. Opvæksten som fra Københavns Universitet. Har udgivet ”tyskersvin” har fået Knud Romer til at gøre det kulturhistoriske artikler, såvel som til sin opgave at tale for lignende afsondrede men ”Din store idiot” (1998) og ”Når naturen kalder” (2000). Har arbejdet som tekst- nesker. At give udtryk til de udtryksløse, som han forfatter og konceptudvikler i siger. Længe inden debutromanen udgav han såle reklamebranchen. des en antologi om psykisk udviklingshæmmede, · Har som skuespiller medvirket i Lars von for at rette fokus på samfundets marginaliserede. Triers film ”Idioterne”. · Debutromanen ”Den som blinker er bange for døden” indbragte ham en lang række Mennesker på vareform priser. Den er solgt til udgivelse i 12 lande. De stumme har hermed fået en stor stemme. · Den kommende roman ”Kort over Paradis” Knud Romer er med egne ord historiefortæller, og udkommer formentlig i løbet af det næste halve år.

det lader sig høre – også når man sidder ansigt til ansigt med ham. Med stor ordrigdom forener han

emner, der ellers ikke lige lader sig forbinde,

haller og indgå i samarbejde med musikvi-

”Kort over paradis” og følger den yngste søn af

giver generelle temaer nærvær med nedslag

denskabeligt institut på universitetet, med

en amerikansk-russisk diplomat- og CIA-familie

i personlige erfaringer og udvisker næsten

seminarierne og med folkeskoler og musikskoler

i 1970’ernes Teheran. Fortællingen er Knud

den mellemmenneskelige aktion i interviewet.

i et ubrudt system, der kun går ud på, at det lille

Romers vens virkelige historie. Som barn af CIA

Tilbage står et view – en udsigt – over Knud

barn bliver indført i musikkens verden. Børn

var det umuligt for ham selv at skrive den.

Romers omfangsrige tankegods.

skal lære noder, som de lærer bogstaver, og de

Fortællingen om debutromanen glider såle-

skal lære at synge og spille et instrument eller

Knud Romer har altså fulgt sit kald: at gøre uofficielle folk officielle. Med rod i sine egne barndomsoplevelser som

des behændigt over til vilkårene for en anden

to. Det får vi nogle mennesker ud af, som får et

gruppe af ekskluderede: nemlig de gamle. Knud

aktivt bevidsthedsliv. Det er det, det går ud på:

udstødt, betyder det meget for Knud Romer at

Romer har igennem sin demente fars sidste

folk forbruger jo af mangel på aktivt bevidst-

være en del af noget – og at hans historie bliver

levetid gjort sig bitre erfaringer med forhol-

hedsliv. De kan ikke tænke, de kan ikke spille,

anerkendt. Allerhelst skal den anerkendes og

dene på plejehjem og sygehuse. Ordstrømmen

de har ingen redskaber. Så de kan kun forbruge

udbredes så meget, at historiefortælleren selv

fortsætter til den træge kamp for at skaffe sin

og forbruge, lyder det med støt stigende lyd-

bliver helt glemt.

marokkanske rengøringshjælp og hendes familie

styrke fra Knud Romer.

en større lejlighed. De personlige erfaringer kul-

- Det fineste, jeg ved, er de vers, som alle

Han trækker vejret og sætter sig tilbage

kender, men som ingen ved, hvem har skrevet –

minerer i Knud Romers opfattelse af samfundets

i sofaen. Og fortsætter med puls og decibel i

”Jeg drømte mig en drøm i nat”. Det er da smukt

generelle udelukkelse af alle, hvis produkti-

roligere leje:

på den måde at blive opslugt af kollektivet. - Vi ville få fan-

onsevne er den mindste smule forringet. - Vi har et arbejdsmarked som har univer-

Vi ville få fantastiske musikere – en hel industri

– en hel industri. Men først og fremmest en syngende

saliseret sig. Det hele handler om vækst og om,

tastiske musikere

- Knud Romer, forfatter

befolkning. Det ville

at alt skal kunne sættes

jeg gerne være en

på vareform, ellers har

del af.

det ingen værdi. Og det gælder også for mennesker. Du skal kunne producere og sælge dig

Opsluges af kollektivet

selv, ellers er du intet værd, siger Knud Romer

Ideelt set handler det for Knud Romer om at

og lader op et sekund.

give indsigt i kulturlivet og dets processer. Og

- Hvis du vil indrette samfundet med de ab-

i alle andre praktiske processer; at børn kan

solutte værdier, som ikke kan stilles spørgsmåls-

opleve, hvordan en teaterforestilling bliver til;

tegn ved, så er det menneskelige og moralske

at biblioteker tager skoleklasser ind og fører

sat fuldstændig ude af spil. Er det sådan, vi vil

dem ind i bøgernes rige univers af fordybelse

leve? Jeg vil da have et arbejde, hvor jeg har en

og fantasi. Men også at de unge lærer praktiske

hund og en kat, og hvor min gamle bedstefar

færdigheder som at skifte dæk på en cykel og

kan sidde i en gyngestol ovre i hjørnet, og hvor

præsenteres for, hvordan man tager sig af sine

mine børn kan komme. Hvor alt ikke bare er et

forældre, når de bliver gamle.

nødvendigt middel til et rationelt mål.

Knud Romer erkender, at hans ideologi har masser af luft under sig, og forbindelsen til den

En syngende befolkning Knud Romer udfordrer samfundets indretning,

jordbundne virkelighed kan synes lang. - Jeg ved ikke, hvordan det konkret skal reali-

der fokuserer alt for meget på forbrug frem for

seres. Det er formentlig svært. Realpolitik er al-

kultur. I stedet burde vi igennem et ændret sko-

tid konkrete prioriterende pengespørgsmål, som

lesystem give folk flere udtryksformer, større

er umulige at løse. Hvorimod de store spørgs-

bevidsthed og lyst til at skabe. For eksempel

mål, som vi sidder med her, er de nemme.

musik, nævner han. - Musik er for mig det absolutte menneske-

Det realistiske har også begrænset ham selv. Farens sygdom og død og hverdagens vilkår i

Et blad falder til himlen I 2009 samarbejdede Knud Romer med komponisten Bent Sørensen om et korværk for demente. Værket 'Et blad falder til himlen' blev opført én aften i en fyldt Tivolis Koncertsal af Danmarks Radios Pigekor for et publikum bestående af ældre demente og deres pårørende. Teksten skrev Knud Romer i perioden efter sin fars død. Et blad falder til himlen Midt i sommeren Sidder en, Som er en, Som er ensom. Far sover i sin stol Og venter på, at livet går over. Det eneste, der er tilbage, er at glemme, og livet var langt, det varer længe, før alt er glemt. Han kan ikke se og ikke høre og husker ingenting. Er der vasketøj og jordbær med fløde? Hvad er klokken? Er det, som det skal være? Alle hans sanser klamrer sig til mig og gror sammen, Hans mund er et ar, Og øjnene bliver til glas.

lige udtryk for, at vi er her. Det er virkeligheds-

en børnefamilie har gjort, at arbejdet med den

fortolkning og artikulation af det menneskelige

næste roman har været langsom. Nu er den

Lige så stille giver de slip og går ud - markerne og træerne og blomsterne, alting visner i hans ansigt

følelsesliv. Konservatoriet bør være vores hellige

færdig og skal ”bare” slibes til. Titlen bliver

og et blad falder til himlen.

KULTUR

Fotograf: Peter Sørensen

- Børn skal lære noder, som de lærer bogstaver, og de skal lære at synge og spille et instrument eller to. Det får vi nogle mennesker ud af, som får et aktivt bevidsthedsliv. Det er det, det går ud på: Folk forbruger jo af mangel på aktivt bevidsthedsliv, mener forfatteren, Knud Romer, der selv er inspireret af musikken.

UDEN FILTER

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Pernille Egholm Hermansen er formand for Ventilen Danmark. Ventilen er en frivillig organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge. www.ventilen.dk

Alle kender en,

der er ensom Af Pernille Egholm Hermansen

jævnaldrende. Og for nogen betyder det, at det

at gennemføre en uddannelse eller fastholde et

en organisation som Ventilen, men hvis vi skal

Det er ikke alle forundt at være en del af

job bliver usandsynligt svært – for hvordan gør

fjerne problemerne med ensomhed, både blandt

Hvem kender du…? Er det pigen fra din gamle

man det uden et socialt netværk?

unge, og andre, må der mere fokus på det.

gymnasieklasse – hende du knap kan huske

navnet på, når du ser på klassebilledet? Eller

disse ensomme unge. Vi er en frivillig social

og politisk engageret menneske. Vi håber,

fyren fra dit arbejde, der nok sidder sam-

ungdomsorganisation, der gennem de seneste

at du vil huske på de ensomme også i dette

I Ventilen kender og møder vi mange af

men med jer andre i kantinen, men hvis

12 år har drevet mødesteder for stille og

weekend, du aldrig rigtig når at høre om?

ensomme unge, og samtidig har gjort

Eller din bedstemor, tidligere lærer eller

alt hvad vi kan for at skabe viden og debat om ungdomsensomhed.

nabo?

I vores mødesteder kan de

Alle føler sig ensomme en gang i

Du er sikkert et samfundsmæssigt, socialt

engagement – huske på, at professionelle, der arbejder med unge, skal have ressourcer til også at have bare en anelse fokus på det sociale. At unge af alle samfundslag skal have reelle muligheder for at deltage i fællesskaber

mellem – men for nogen bliver det en

ensomme unge få succesoplevelser

med andre unge. Og at frivillige organisationer

fast følgesvend. Og denne langvarige en-

sammen med jævnaldrende. De kan

som vores nok er ”billige”, men kun kan eksi-

somhed rammer uafhængigt af indtægt,

gå på café med folk, som de er sikre

stere, hvis vi får lidt hjælp og støtte og samtidig

uddannelse, samfundslag og alder.

på ikke griner ad dem, hvis de udta-

relativ frihed til eksistere som selvstændige

ler den fancy kaffe forkert. De kan

organisationer og en selvstændig sektor.

og udenfor hele tiden eller næsten

få set de nyeste film i biffen, så de

hele tiden. Det betyder, at de ikke

kan tale med om den i skolen, og de

sonligt ansvar: Tal med pigen, fyren eller hvem

får nogen, de tør invitere til fest – fordi

”din ensomme” er. Du behøver ikke blive deres

6 % af alle unge føler sig ensomme

har nogen at dele deres problemer, tanker og følelser med. At de ikke har nogen at spejle sig i, og at de risikerer aldrig at lære de ”uskrevne regler” for samvær med

de ved, at de kommer. Med andre ord et trygt rum, hvor de kan øve sig i at være sammen med andre unge og få styrket deres selvværd. Alt sammen drevet og støttet af unge frivillige.

Vi håber også, at du vil tage et mere per-

bedste ven – men husk deres navn, husk at spørge til deres weekend og husk, at der findes steder som Ventilen. Der skal tit ikke mere til end fem minutters overskud for at få en anden til at føle sig set og inkluderet, og det er første skridt ud af ensomheden!

RUNDT OM SF

KALENDER

Nyt principprogram

8. september

I 2012 skal SF’s landsmøde tage stilling til et nyt principprogram. Det

Der er ingen tvivl om, at Vangede er det mest vovede, det vildeste og

er Daglig Ledelse, der er ansvarlig for processen, og der er nedsat en

mest voldsomt varierede villakvarter vest for Vladivostok! Det politiske

referencegruppe under Landsledelsen til at følge arbejdet. Vil du læse

eventbureau SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund) beviser dette på

mere om processen, eller har du forslag til, hvad du synes, der skal

en byvandring, hvor tidligere prodekan Thorkil Damsgaard Olsen viser

med i SF’s nye principprogram, så gå ind på:

rundt i sin tidligere skolekammerats fodspor… startende i dét bibliotek,

I Onkel Dannys fodspor

som har den største og bedste Turèll samling overhovedet! www.sf.dk/mitparti

SFOF i samarbejde med Gentoftebibliotekerne glæder os til at se dig. Læs mere på www.sfof.dk

SF’s valggrundlag I skrivende stund er det fortsat uvist, hvornår statsministeren udskriver valg.

Tid og sted: 8. september på Vangede Bibliotek (hvor Turèll-samlingen kan beskues) fra kl. 16.30. Pris: SFOF’ere 50 kr. og gæster 80 kr. Tilmelding: på tilmeld@sfof.dk, max 33 deltagere!

Men SF er i valgkamp og har fremlagt sit valggrundlag ”Friske øjne på Danmark”. I grundlaget præsenteres kærneværdier

10. september

og 12 konkrete mål, som SF vil knokle for

Besøg Camilla Plum

efter valget.

SFOF Slagelse inviterer til en tur med fokus

Læs valggrundlaget på www.sf.dk

på det grønne liv. Lørdag d. 10. september går turen til Fuglebjerggaard, Camilla Plums og Per Kølsters fantastiske have. Der vil blive mulighed for at se på hele herligheden, besøge den

6. september

økologiske gårdbutik, få signeret bøger og mon

Stort valgkampsmøde i København

ikke der også bliver tid til et stop i caféen?

Valget kan komme når som helst, og det gælder som aldrig før om at få

Tid og sted: Fuglebjerggaard, 10. september

samlet alle kræfter. SF kickstarter valgkampen i København med

Mere information og tilmelding:

et valgkampsmøde d. 6. septem-

Lene Wibroe, lene@slagelse.dk

ber, hvor alle, der ønsker en ny regering, inviteres. Aftenen byder på musik og taler ved Villy Søvndal, SF’s formand og Rasmus Meyer-Frederiksen, der er kampagneleder for SF’s

Efteråret

Mindfulnesskurser

valgkamp. Kig forbi – og tag en ven med under armen.

Det politiske eventbureau SFOF (Socialistisk Folkeoplysningsforbund) fortsætter sit samarbejde med MB16P, der har specialudviklet en læn-

Tid: 6. september,

gere kursusrække, som træner kommende og nuværende politikere i at

fra kl. 18.30

leve i et mindre stressfyldt og mere fokuseret liv.

Sted: Global, Nørre Allé 7, København N.

Mere information: www.mb16p.dk

Mere information: www.sf.dk/villy/valg-

Tilmelding: www.mb16p.dk eller 51 71 74 47

kamp eller kontakt Maria Glargaard

Tid: Kurserne strækker sig over flere dage, men kan skræddersys efter

Tilmelding: maria@sf.dk eller 30 20 86 75.

behov – i september/oktober/november. Sted: Slagelse, Svendborg og København.

*Bidrag + alm. sms-takst betales over mobilregningen. Du har 14 dages fortrydelsesret jf. unwire.dk. SF, Christiansborg, 1240 Kbh. K., Tlf. 33 37 44 44

Vælt regeringen

med en sms I SF er vi ikke rige på kampagnepenge, men vi er rige på venner. Det betyder, at vi har brug for dig, hvis vi skal have en ny regering. Så giv gerne en skærv eller en hånd. Det hele hjælper!

Støt SF med 100 kroner – sms* ’sf100’ til 1231 Giv en hånd med – sms* ’frivillig’ til 1231

Kontakt en koordinator

Tøv ikke med at kontakte SF, hvis du vil give en hånd med i valgkampen. Alle gode kræfter kan bruges. SF har valgkampskoordinatorer i hele landet – kontakt dem, i din region:

København

Sjælland

Sydjylland

Tlf.: 24 20 70 70 trine@sf.dk

Tlf.: 30 48 72 79 cecilie@sf.dk

Tlf.: 51 92 57 28 anders@sf.dk

Tlf.: 50 99 00 04 anne@sf.dk

Fyn

Østjylland

Tlf.: 28 91 99 01 rudy.madsen@sf.dk

Tlf.: 60 18 12 38 louise@sf.dk

Vestjylland

Nordjylland

Tlf.: 60 60 94 30 alexander@sf.dk

Tlf.: 31 22 80 88 lars.pedersen@gmail.com

Trine Riis Jensen Anne Nielsen

Københavns Omegn Casper Brun Pedersen Tlf.: 61 27 88 24 casper@sf.dk

Nordsjælland Sofie Tolstrup

Cecilie Brøndum Boesen

Rudy Madsen

Alexander Thorvaldsen

Tlf.: 28 96 28 35 sofie@sf.dk

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Anders Wolf Andresen

Louise Broman

Lars Pedersen