Magasinet F! 1-12 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 1 I Februar 2012

Hanne-Vibeke Holst, forfatter og bogaktuel

Magt fascinerer og provokerer TEMA:

Næstformænd Meta Fuglsang og Tonni Hansen

DANSK EU-FORMANDSKAB

• Danmark som brobygger • Ulovlig opbevaring af gipsaffald forsinker vækst • Guide: Fang formandskabet

Vil sikre lokal forankring

LEDER

TEMA: DANSK EU-FORMANDSKAB

Ret og pligt

6 Danmark som brobygger

2012 bliver reformernes år i

11 EU-forsker: Småt med stjernedrys til Danmark

dansk politik. Regeringen planlægger både en skattereform og

12 Ulovlig opbevaring af gipsaffald forsinker vækst

reformer af en række overfør-

14 Guide: Fang formandskabet

selsindkomster – kontanthjælp,

16 SF i aktion

førtidspension, fleksjob. Begge dele er fornuftigt, men også nødvendigt for at ruste Danmark bedst muligt til fremtiden og sikre, at det velfærdssamfund, som

18 Fra millioner til milliarder

SF altid har arbejdet for og bakket op, kan overleve den økonomi-

ske krise.

SF på Borgen med Annette Vilhelmsen, SF’s ordfører for erhverv og landdistrikter

Formålet med en reform af skattesystemet er en markant sænkelse af skatten på arbejde, og derudover er kravene, at reformen både skal være fuldt finansieret og have en rimelig social balance. Det kunne VKO’s skattereformer i 00’erne ikke leve op til. De efterlod enten et ordentligt hul i kassen eller havde en skæv social

22 SF 2.0

Interview med politisk reporter Hans Mortensen om bogen ’Den røde tråd – SF og vejen til magten’

profil, hvor de rigeste fik enorme skattelettelser. For SF er det afgørende, at det denne gang er de helt almindelige lønmodtagere, der tilgodeses. ”Dem der trækker i kedeldragter eller orange veste. Dem der tager en uniform på. Dem der cykler

24 Nye næstformænd vil sikre lokal forankring

Interview med SF’s næstformænd Meta Fuglsang og Tonni Hansen

rundt i hjemmeplejen,” som SF’s skatteminister så smukt udtrykte det i en kronik for nylig. Lønmodtagerne skal vide, at Danmark har fået en regering, der arbejder for dem. Betyder det så, at vi er ligeglade med dem, der står udenfor arbejdsmarkedet? Nej, selvfølgelig ikke. Som noget af det første

26 Begræns din indre kontrolbandit

Fokus på afbureaukratisering, øget arbejdsglæde og bedre service i ældreplejen i Aarhus

gennemførte regeringen to af SF’s mærkesager: afskaffelsen af fattigdomsydelserne og en kickstart, som skaffer mange ledige et job. Nu er turen kommet til at se på blandt andet kontanthjælp og førtidspension. Alt for ofte ser vi, at unge mennesker, der i udgangspunktet

28 Traditionel socialpolitik eller mobilisering af civilsamfundet?

1. halvleg om en ny, socialpolitik, af Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke og Klaus Goldschmidt Henriksen

ikke har andre problemer, end at de mangler noget at stå op til, overlades til sig selv. Så bider ledigheden sig fast og bliver et fast livsmønster – og andre problemer støder ofte til. For nylig viste en undersøgelse fra AE Rådet, at ud af 12.000 unge, der i 1994 fik

30 Magt fascinerer og provokerer

Interview med Hanne-Vibeke Holst, forfatter og bogaktuel

kontanthjælp det meste af et år, er over halvdelen stadig uden arbejde. Det er dyrt for samfundet, men det er først og fremmest

34 Brug folkeskolen

en katastrofe for det enkelte menneske.

De unge ledige skal mødes med tilbud om arbejde eller ud-

Uden filter af Mette Kirk, projektleder i forældreforeningen Brug Folkeskolen

dannelse, men også med krav om, at de tager imod. Når du er færdig med skolen, skal du videreuddanne dig – eller også skal du arbejde. Kontanthjælpen må ikke blive en sovepude, for vi ved, at jo længere du går på kontanthjælp, des mindre er chancen for et rigtigt job. Over 6.000 danskere har været på kontanthjælp

35 Rundt om SF 36 Kalender

uafbrudt i mere end ti år – det vil sige i alle årene med Fogh og Løkke. Det er da en falliterklæring! Forårets reformer skulle gerne rette op på dette og sikre, at flere kommer i arbejde og færre på passiv forsørgelse.

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet. Næste nummer udkommer i begyndelsen af april 2012. Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Tasja Parize, Kirstine Rask Lauridsen, Cecilie Brøndum Boesen, Mikael Kristensen og Ole Larsen

Villy Søvndal

INDHOLD

- Det handler om at få tingene gjort på en bæredygtig måde Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister, SF

TEMA: Dansk EU-Formandskab

climate_nordic+dk

18 Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Cecilie Brøndum Boesen, Merete Thorøe, Pelle Dam, Thomas Nystrøm, Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke, Klaus Goldschmidt Henriksen, Peter Rewers, Mette Kirk og Rosa Juel Nordentoft Forsidefoto: Peter Sørensen

klima_dk

Design & produktion: Jesse Jacob / iBureauet.dk Korrektur: Anne Vindum/iBureauet.dk Denne tryksag er fremstillet på et Svanemærket trykkeri, den er trykt på G Print og Reprint Deluxe som er FSC samt PEFC godkendt og klimakompenseret.

Oplag: 19.000 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f

Dansk

formandskab Danmark har EU-formandskabet, og regeringen har især fokus på den økonomiske krise og bæredygtig vækst. F! ser på forventninger og forhandlinger og på, hvordan du fanger formandskabet. God fornøjelse!

Foto: Colourbox

MedlemmerNE MENER Devika K. M. Andreasen, 27 år, socialrådgiver Hvilken prioritet under EU-formandskabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Først og fremmest er det behovet for at få sat gang i hjulene. Økonomien går pt. dårligt alle steder, og de løftede pegefingre

kommer for sent. Fremadrettet bør man naturligvis se på, hvorfor de forskellige landes økonomier skrantede så voldsomt, som de har gjort, men vigtigst er at skabe ansvarlighed for fornyet vækst og beskæftigelse. Hvilke fordele som borger i EU ople-

ver du som størst? Og hvilke ulemper? - Det er fællesskabet først og fremmest i forhold til handel, men bestemt også i det daglige i forhold til rejsefrihed. Jeg i tvivl om, hvorvidt den økonomiske afhængighed af hinanden generelt er en ulempe – eller om den rent faktisk er en fordel.

Vi kan være med til at bidrage til en mere grøn omstilling - Ole Sohn, Erhvervs- og vækstminister, SF

Danmark som brobygger Af Gitte Roe Eriksen

Danmark overtog EUformandskabet i starten af 2012. Især den økonomiske krise og en bæredygtig vækst er de to hovedopgaver, den danske regering har fokus på. En politik, der er i tråd med SF’s egen politik.

Og det er et kriseramt EU, som Danmark

- På den store dagsorden er der især to

og de øvrige 26 EU-lande skal forsøge at løfte

hovedopgaver: Det er at få statsgælden i krise-

sig ud af. Grækenland, Italien og Portugal kom

ramte EU-lande under kontrol og atter få pustet

aldrig ud af finanskrisen, førend landene endte

liv i det indre marked.

i nye kriser, kæmpe statsgæld og arbejdsløshed som nogle af konsekvenserne. Kriser, som EU

Grøn omstilling

skal undgå breder sig, og som betyder, at man

Der foreligger altså en stor opgave i at få det

skal forsøge at skabe fremgang og sikre en

indre marked til at være et dynamisk indre

højere beskæftigelse og vækst, end hvad vi ser

marked. Og her er bæredygtig vækst centralt

nu.

for regeringen. At skabe vækst med fokus på især bære-

- Det er med til at skabe et bedre klima

dygtig vækst er også med i regeringsgrundlaget for Danmark. Et punkt, som regeringen altså

Det indre marked

vil brede ud i resten af Europa, og som er i tråd Skal man hæfte et stjernetegn på tiden for Danmarks EU-formandskab her i 2012, så er

med SF’s politik. - Formandskabet kører i flere spor: Der er

det hverken skytte, stenbuk eller vandmand.

en række direktivforslag, som allerede forelig-

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde

ger, og som vi skal være med til at forhandle

med få ord i sin præsentation for det danske

på plads. Det er netop direktiver, der skal være

formandskab for Rådet for den Europæiske

med til at øge væksten, forklarer Ole Sohn,

Union 2012, at vi befinder os: I krisens tegn.

Erhvervs- og vækstminister, SF, og fortsætter:

Formålet med det indre marked er at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem EU’s medlemslande og derved oprette et "indre marked" i EU, hvor de traditionelle hindringer for udveksling af ydelser og personer mellem EU-landene er fjernet.

Direktiv er lov Et direktiv er et stykke EU-lovgivning. I EUsprog lyder definitionen således: ”Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.”

og miljø, og samtidig kan vi gøre det til et europæisk konkurrenceparameter i forhold til det globale marked. Udviklingen i råvarepriser på energiområdet er stærkt stigende. Samtidig oplever vi en global vækst og altså et stigende globalt marked især i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som vi i Europa kan få del i, blandt andet ved at udvikle alternative energikilder. Og her er Danmark med helt fremme. Vi har virksomheder, der er førende i for eksempel vandrensningsteknologi, siger Ole Sohn og fortsætter: - Vi kan være med til at bidrage til en mere grøn omstilling og sikre, at de direktiver, der er på vækstområdet, får en grøn retning. Det handler ikke kun om en lavere pris, men om den diskussion tager vi gerne med videre til EU.

Skår i glæden For nylig fyrede vindmølleselskabet Vestas 2.335 medarbejdere, heraf 1.300 i Danmark. En virksomhed, der ellers er et godt eksempel på netop en bæredygtig virksomhed.

Foto: Colourbox/collage iBureau

at få tingene gjort på en bæredygtig måde. Og

- Der går altid skår i glæden, når en virksomhed må afskedige medarbejdere. Men det

ændrer ikke på behovet for vedvarende energi

Et arbejdsmarked for alle

eller have ringere arbejdsvilkår end kollegerne

i Europa – og resten af verden. I Danmark har

Sideløbende med væksten skal der også skabes

i det pågældende land. Men det kan være

vi en energiaftale frem mod 2020 (i 2020 skal

et bedre arbejdsmarked for at komme social

svært at følge med, for ofte kommer der for

vindmøller dække 52 procent af Danmarks

dumping til livs. Det danske EU-formandskab

eksempel arbejdere til landet, der kun er der

elforbrug, red.), og i Tyskland har man beslut-

vil arbejde for, at udlændinge overholder

i kort tid, og så er de væk igen, førend nogen

tet at udfase atomkraft til fordel for mere

arbejdsforholdene i det land, de arbejder i.

myndighed når at kontrollere arbejdsvilkårene,

miljøvenlige energikilder. Så efterspørgslen

Værtslandenes arbejdsmarkedsmodeller må

siger Emilie Turunen, SF.

er der. Og så kan vi glæde os over, at trods et

respekteres, hedder det i regeringens program.

midlertidigt tilbageslag for Vestas, er virksom-

- Vi har brug for tydeligere regler for den

Hun er næstformand i Den Grønne Gruppe i EU, medlem af Parlamentets Arbejdsmarkeds-

heden stadig en af de førende i verden, siger

frie bevægelighed, hvor vi som EU-borgere kan

og Socialudvalg samt af Udvalget for Indre

Ole Sohn.

arbejde i alle lande uden at blive underbetalt

Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Målet er at sikre, at alle arbejder på lige vilkår - Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF

Et direktiv om udstationering af lønmodtagere er dog ved at blive revideret. EU-Kommissionen bebuder, at direktivet skal implementeres bedre, så arbejdstagernes rettigheder tydeliggøres. - Her er nogle udfordringer blandt andet i forhold til at sikre strejkeretten. Målet er at sikre, at alle arbejder på lige vilkår og fagbevægelsens ret til at bruge kollektive kampmidler og andre grundlæggende rettigheder, forklarer Emilie Turunen.

Længere undervejs Netop i forhold til direktiver, der skal implementeres i Europa, så sker der ikke mirakler i løbet af det halve år, hvor Danmark har formandskabet. - Man skal huske, at beslutningsprocessen i EU er lidt længere end for eksempel i Danmark. Der er trods alt 27 lande, der skal blive enige. Men det vil forhåbentlig kunne mærkes for de EU-borgere, der rejser i Europa – allerede til sommer. I dag koster det det hvide ud af øjnene at bruge mobiltelefon eller dataoverførsel fra det ene land til det andet. Og det er en af de opgaver, vi kigger på. Priserne skal

MedlemmerNE MENER Kai Frostholm, 61 år, efterlønner Hvilken prioritet under EU-formandskabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Et grønt Europa; grøn og bæredygtig vækst uden øget ressource- og energiforbrug. Jeg anerkender ikke den kapitalistiske tese om vækst, vækst og vækst. Større produktion, større råvareforbrug, mere salg, mere forbrug og så videre kan vores klode ikke blive ved

med at holde til. Jeg ser hellere mere udvikling af genbrug, genanvendelse af ressourcer og generelt en mere menneskevenlig tankegang som en af de muligheder, vi bør dyrke meget mere i fremtiden. Hvilke fordele som borger i EU oplever du som størst? Og hvilke ulemper? - Hvis EU betyder, at man kan forhindre krig, oprør og basal utilfredshed i befolkningerne, så er det en vigtig rolle. Men som det

går i øjeblikket, viser udviklingen desværre, at der igen dannes mærkelige forhold – se for eksempel Ungarn. Den umådeholdne låntagning til forbrug i adskillige sydeuropæiske lande kan efter min mening (igen) være årsag til, at der bliver stridigheder landene imellem. Ulemperne ved at være borger i Europa – specielt EU – kan jeg ikke opremse. Ud over, at vi langsomt mister vores suverænitet, efterhånden som mere og mere bestemmes (dikteres) fra Europa-Parlamentet.

Fotos: Colourbox

Grønt og sikkert Europa Den danske regering arbejder under fire overskrifter under formandskabet. • Et ansvarligt Europa – herunder EU’s økonomi. • Et dynamisk Europa – herunder bære- dygtig vækst og udvikling i hele EU. • Et grønt Europa – blandt andet fremtidens energi- og klimapolitik og bæredygtige fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker. • Et sikkert Europa – at øge borgernes sikkerhed.

ned, og vi skulle gerne have en aftale på plads,

en virksomhed kun behøver at søge om patent

inden vi overlader formandskabet til Cypern,

ét sted, for at det så gælder i samtlige EU-lande.

siger Ole Sohn og fortsætter: - Og det er ikke kun til gavn for den enkelte borger. Det har også stor betydning for virksomheder med en billigere dataoverførsel. Det giver

- Det vil også tiltrække udenlandske investeringer, lyder det fra Ole Sohn. Den 1. juli 2012 overdrager Danmark atter EU-formandskabet – denne gang til Cypern.

et bedre grundlag for fornyet vækst. Han regner med, at en god håndfuld direktiver i forhold til væksten bliver omsat til

eu2012.dk

virkelighed under Danmarks EU-formandskab,

I anledningen af Danmarks formandskab har

blandt andet et fælles EU-patentsystem. I dag

regeringen oprettet hjemmesiden eu2012.dk

skal en virksomhed søge om patent i det enkelte

Her kan du få nyheder og informationer om

land. I stedet vil man i EU lave et system, hvor

både EU og formandskabet.

EU-forsker:

Småt med stjernedrys til Danmark Af Gitte Roe Eriksen

- På de indre linjer handler det om at undgå

Foruden økonomisk krise og vækst handler Danmarks EU-formandskab også om at undgå yderligere splittelse i EU.

der, og det gælder om at få alle med på samme

Det seneste danske EU-formandskab i 2002

har dannet en valutaunion og dermed indført

blev betragtet som vellykket, fordi det lykkedes

euroen som valuta. Det har 17 af de 27 EU-lande.

at opnå en aftale om at optage ti nye medlems-

Også kaldet Euroland, euroområdet eller eurosystemet er et fællesnavn for det område, som består af de lande, der har dannet en valutaunion og dermed indført euroen som valuta. 17 lande er med i Eurozonen: Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Luxembourg, Holland, Irland, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Slovenien, Malta, Cypern, Slovakiet og Estland.

spor og prøve at stoppe den fragmentering, vi ser. Ikke mindst i forhold til Storbritannien, der ikke har accepteret de ændringer i EU’s traktat, som Frankrig og Tyskland kræver for at redde Eurozonen. Eurozonen er et fællesnavn for de lande, der

Da Storbritannien på et topmøde blokerede

lande fra hovedsageligt Baltikum og Østeuropa

for traktatændringer, valgte eurolandene med

– den største udvidelse i EU’s historie.

Tyskland og Frankrig i spidsen at satse på en

Men så meget stjerndrys skal Danmark ikke

Eurozonen

yderligere splittelse. EU kører i flere hastighe-

EU, siger Marlene Wind. Men også andre kriser kan opstå i løbet af formandskabet. - I Holland og Ungarn taler man om græn-

helt ny klub uden om EU-traktaterne. Bortset

regne med denne gang, ifølge Marlene Wind,

fra Storbritannien har alle andre EU-lande,

sekontrol og videoovervågning – og her skal

professor og leder af Center for Europæisk Poli-

deriblandt Danmark, signaleret, at de er med

Danmark måske sætte hælene i.

tik på Københavns Universitet.

på vognen, hvis deres parlamenter siger ja.

- EU ser helt anderledes ud i dag end i 2002.

- Der ligger altså en stor opgave i at få Stor-

Målbar succes

Der er en fast formand for Det Europæiske Råd

britannien overbevist om at være med. Og det

Selv om Marlene Wind vurderer mindre

og en udenrigschef i kraft af Lissabon-trakta-

kræver en dygtig diplomat. EU-formandskabet

stjernedrys til Helle Thorning-Schmidt og den

ten. Det har devalueret regeringslederens rolle

handler i høj grad også om at bygge bro til

danske regering end forgængeren Anders Fogh

i det land, der har formandskabet. Man kan

andre lande og få genskabt et sammenhold i

Rasmussen, så kan formandskabets succes

sige, der er en ramme, og så er det spændende, hvordan den danske regering udfylder den og får alle til at enes i en krisetid, forklarer Marlene Wind.

EU i samme hastighed Ifølge Marlene Wind er der masser at tage fat på – og det handler ikke kun om regeringens program for formandskabet.

godt måles.

EU-formandskabet handler i høj grad også om at bygge bro til andre lande og få genskabt et sammenhold i EU - Marlene Wind, EU-forsker

- Det er afhængigt af, hvor mange love, der bliver vedtaget, og om det lykkes at få EU tilbage på sporet, så vi oplever et mindre splittet EU. Det vil være en kæmpesucces. Men det får du aldrig Helle Thorning-Schmidt til at sige. Det bliver med hendes øjne et arbejdsformandskab, der handler om at bygge bro så godt, det kan lade sig gøre, siger Marlene Wind.

MedlemmerNE MENER Arne Bo Nielsen, 47 år, botilbudsleder for voksne med udviklingsforstyrrelser Hvilken prioritet under EU-formandskabet ser du som den væsentligste – og hvorfor? - Det er af stor betydning, at EU over for de europæiske borgere udviser ansvarlighed. En ansvarlighed, der omsættes i handlekraft, som understøtter og

identificerer selve kernen af EU's formål og værdier. Nemlig at give de bedste muligheder for – med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommende generationer og over for verden – at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret sted. Hvilke fordele som borger i EU

oplever du som størst? Og hvilke ulemper? - Foreningen og sammenhængskraften af universelle værdier og ideen om et kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden. Ulemperne er i den kontekst til at overse!

Ulovlig opbevaring af gipsaffald forsinker vækst Af Gitte Roe Eriksen

som det samarbejder med i Danmark, men har

danske virksomhed udeblev, og Henrik Lund-

også 11 produktionssteder i Europa samt i USA.

Nielsen betegner resultatet som skuffende.

Derudover har firmaet solgt teknologien til Ja-

Dansk genbrugsfirma forventer, at et gammelt EU-direktiv om deponering af affald langt om længe bliver implementeret rigtigt i alle lande under Danmarks EU-formandskab. Det vil gavne miljøet og dansk økonomi, fortæller direktør Henrik Lund-Nielsen.

få lande, der implementerede dem, og mange

en vækst, der sagtens kunne gå langt stærkere i

har stadig ikke gjort det. Mange lande fortsætter

forhold til det europæiske marked.

med at deponere affald på en uforsvarlig måde, fordi omkostningerne ved det er små. Og så er

Strammere EU-regler

det altså virkelig svært at konkurrere, når man

I 2002 kom EU med et direktiv, der skulle

står med en dyr teknologi, siger Henrik Lund-

stramme reglerne gevaldigt op i forhold til

Nielsen.

deponering af affald. Reglerne skulle implemen-

Gips Recycling A/S har tabt over 10 millioner

teres og begynde at have en effekt tre år senere.

kroner ved at være på forkant med lovgivningen

Fremover skulle det være billigere at genan-

i EU. Blandt andet måtte firmaet opgive Irland.

vende end at deponere affaldet på uforsvarlig vis uden hensyn til miljøet.

Det bliver knust, sorteret og derefter anvendt på

- Det passede lige på vores profil, så vi

ny. Gipsaffald. I over ti år har det danske firma

skyndte at sprede os på det europæiske marked

Gips Recycling A/S ”spist” gipsaffald, der ellers

og åbne afdelinger i løbet af 2004 og 2005, så vi

ville være endt på lossepladsen, og ”spyttet”

kunne være klar, når de nye regler trådte i kraft,

det ud igen for at genbruge det. Firmaet har

fortæller Henrik Lund-Nielsen, administrerende

udviklet en komplet bæredygtig service: fra at

direktør i Gips Recycling A/S.

hente affaldet og omdanne det i store transportable behandlingsanlæg til fint gipspulver klar til

Skuffende fremgang

at blive brugt igen. Firmaet har over 300 kunder,

Det helt store europæiske eventyr for den

- EU-reglerne var gode nok, men det var kun

pan. Et rent miljøvenligt eventyr i vækst – men

- Det paradoksale var, at Irland faktisk implementerede reglerne korrekt. Men myndighederne og folk var ligeglade med, hvad der stod i loven. Så alt gipsaffald deponeres i strid med

Jeg håber, at det rykker mere med det danske EU-formandskab - Henrik Lund-Nielsen

Foto: Peter Sørensen

— Mange lande fortsætter med at deponere affald på en uforsvarlig måde, fordi omkostningerne ved det er små. Og så er det altså virkelig svært at konkurrere, når man står med en dyr teknologi, fortæller Henrik Lund-Nielsen, direktør for et firma, der genanvender gipsaffald.

deres egen lovgivning, siger Henrik Lund-Nielsen og fortsætter:

genanvendelse, men til deponering. - Heldigvis gik Ida Auken (SF) ind i sagen,

- En slags minimumsskat, så det i stedet kan betale sig at genanvende. Flere lande har det,

og det blev stoppet. For hvorfor sende gipsaf-

men for eksempel ikke i Tyskland. Og så længe

svære at forstå. I hvert fald måtte vi gøre op-

fald til Tyskland til miljømæssig uforsvarlig

det er billigere at deponere end at genanvende,

mærksom på, hvad reglerne egentlig gik ud på

deponering? Så selv vores naboland følger ikke

så er det den løsning, der bliver valgt. Og det er

over for både den svenske og engelske regering.

EU-direktivet, og så kan man tænke på, om

klart, at hvis alle lande i EU får implementeret

Begge lande var overbevist om, at det var os,

lande som Grækenland og Bulgarien ikke også

de gældende regler, så stiger genanvendelsen af

der tog fejl.

har andre større problemer end lige gipsaffald.

gipsaffald markant.

- EU-reglerne var og er nok også teknisk for

Gips Recycling A/S førte sagen videre og sendte en klage til EU-Kommissionen. - Vi fik ret i begge tilfælde. Kommissionen sørgede for, at de to lande ændrede deres regler

Men kigger vi på hele EU, så er det nok under 10 procent, der har implementeret EU-direktivet fra 2002, siger Henrik Lund-Nielsen. Han mener dog, at der stadig er masser af

til at gælde for miljøet: Det blev mere attraktivt

potentiale for Gips Recycling A/S på det euro-

at genanvende, og det affald, der stadig depo-

pæiske marked.

neres, deponeres nu forsvarligt, siger Henrik Lund-Nielsen.

- Jeg håber, at det rykker mere med det danske EU-formandskab. Der er masser af gode initiativer og direktiver i EU, og der er brug for,

Håber stadig

at dem, der er, bliver til noget, og at der bliver

Henrik Lund-Nielsen fortæller, at også Dan-

rapporteret, om de så også virker. Det vil være

mark var sent ude af starthullerne i forhold til

et kæmpe skridt.

direktivet, som først reelt blev implementeret i 2008. Samtidig gav tidligere miljøminister Karen

Afgifter på affald

Ellemann fra Venstre i 2010 pludselig tilladelse

Dog ser Henrik Lund-Nielsen gerne, at der blev

til at eksportere gipsaffald til Tyskland – ikke til

indført en afgift på deponering af affald i EU.

Mål for Gips Recycling A/S • at kunne dække landet med containere for indsamling af gipsen. • at transportere gipsen til knusesteder i nærheden af gipsfabrikkerne. • at nedknuse gipsen og udtage fremmed- legemer. • at gipsen ender på de gipsfabrikker, hvor den kom fra. • at den nedknuste gips indgår i ny gips- produktion igen. Firmaet blev i 2007 udnævnt til årets miljøgazelle af Dagbladet Børsen. www.gipsrecycling.dk

Guide

Fang formandskabet Med Danmark ved roret i EU i 2012 er der ekstra fokus på den danske regering i det europæiske samarbejde. Tag med på en rundtur i EU og få styr på EU-samarbejdet. Fra årsskiftet satte Danmark sig i formandens stol i EU. I første halvår af 2012 leder Danmark arbejdet blandt EU’s medlemslande i Rådet for Den Europæiske Union. Formandskabet i EU varetages på skift af alle medlemslande i et halvt år ad gangen ifølge en på forhånd fastsat rækkefølge. Det er syvende gang, at Danmark leder formandskabet.

EU-formandskabets opgaver Danmark skal lede ugentlige ministermøder i Bruxelles og Luxembourg, tusindvis af embedsmandsmøder samt en lang række andre konferencer og seminarer i Danmark. Herudover vil der blive afholdt otte uformelle ministermøder i Danmark. Det danske formandskab varetages af hele regeringen og alle EU-berørte ministerier. De to grundlæggende hovedopgaver er at: • lede og tilrettelægge møderne i Rådets forskellige sammensætninger. Formandskabet skal drive arbejdet frem og skabe resultater, sikre et godt samarbejde mellem medlemslandene og lave kompromisforslag, som kan samle opbakning blandt landene. For at det lykkes, kræver det blandt andet, at formandskabet ses som neutralt og upartisk. Går forhandlinger i hårdknude, eller opstår der andre problemer, er det også formandskabets opgave at forsøge at udarbejde løsningsforslag. • repræsentere Rådet overfor EU’s andre institutioner, ikke mindst Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Det betyder, at formandskabet er de 27 landes forlængede arm i forhandlinger med Parlamentet og Kommissionen. Formandskabet indebærer også, at man repræsenterer EU udadtil både i forhold til ikke EU-lande og i forhold til internationale organisationer som for eksempel FN og endelig ved internationale konferencer.

Postevand i stedet for kildevand Regeringens ønske om et mere grønt Europa skal også udmøntes i et bæredygtigt EU-formandskab blandt andet ved at reducere den direkte miljøpåvirkning af mødeaktiviteterne samtidig med at udvise socialt og økonomisk ansvar. En række konkrete initiativer vil bidrage til bæredygtigheden, der: • serveres postevand i stedet for kildevand. • kompenseres for den lokale CO2-udledning. • benyttes miljøcertificerede hoteller. • indkøbes miljøvenlige varer til konferencecentrene. • benyttes offentlig transport og fælles buskørsel i så stor udstrækning som muligt.

Hvad er...

alle EU-landenes stats- og regeringschefer

Det Europæiske Råd Det Europæiske Råd består af alle EU-landenes stats- og regeringschefer, det vil sige statsministre eller præsidenter samt formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen. Fra Danmark deltager statsminister Helle ThorningSchmidt. Det har ingen beføjelser til at vedtage lovgivning. Rådet har en fast formand, Herman Van Rompuy, der blev valgt til stillingen i 2009. Det Europæiske Råd: → fastlægger den overordnede politiske retning for det europæiske samarbejde. → håndterer komplekse spørgsmål, der ikke kan løses på et lavere politisk niveau.

750

medlemmer

Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består af medlemmer fra de 27 medlemsstater. Det er borgerne, der sætter deres kryds ved valgene. Parlamentet består af 750 medlemmer plus formanden. SF har to medlemmer i Parlamentet, Emilie Turunen og Margrete Auken. Danmark har i alt 13 medlemmer. Europa-Parlamentet: → drøfter og vedtager EU's love sammen med Rådet for Den Europæiske Union. → kontrollerer de andre EU-institutioner, særligt Kommissionen, for at sikre, at de er demokratiske. Europa-Parlamentet kan afskedige hele Kommissionen, hvis der er utilfredshed med dens arbejde. → drøfter og vedtager EU's budget sammen med Rådet for Den Europæiske Union.

hvert land sin minister

Rådet for Den Europæiske Union Uformelt også kendt som Rådet og udgør sammen med Europa-Parlamentet EU’s lovgivende institution. Al lovgivning skal vedtages af Rådet. I Rådet er medlemsstaterne repræsenteret, og der er regelmæssige møder på ministerniveau. Ved hvert møde sender hvert land sin minister for det politikområde, der bliver drøftet – for eksempel miljøministeren til et møde om miljøspørgsmål. Rådet: → vedtager EU-lovgivning. → samordner medlemslandenes overordnede økonomiske politikker. → underskriver aftaler mellem EU og andre lande. → godkender EU's årlige budget. → udvikler EU's udenrigs- og forsvarspolitik. → koordinerer samarbejdet mellem medlemslandenes domstole og politi.

kommissærer

Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen repræsenterer og varetager EU's samlede interesser. Kommissionen består af 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland med ansvar for hver sit politikområde. Danmarks kommissær er Connie Hedegaard. Kommissionen udnævnes for en periode på fem år. Kommissionen: → udarbejder forslag til ny EU-lovgivning. → står for den daglige drift, det vil sige at gennemføre EU's politikker og forvalte EU-midler. → håndhæver EU-lovgivning (sammen med Domstolen). → repræsenterer EU internationalt, for eksempel ved at forhandle aftaler mellem EU og andre lande.

SF i aktion Januar

SF’s parlamentarikere Sø 1 Nytårsdag får travlt under EUMa 2 1 formandskabet. Ti 3 Se nogle af de centrale On 4 sager, de skal arbejde To 5 med frem til sommer. Fr 6

Marts

On 1

Sø 1

Ma 2

Lø

Sø 4

Sø 5

Ma 5

On 4 To

On 7

Lø

Sø 8

To 9 regulering Finansiel

Ma 9

Fr 10

Lø 10

Ti 10

On 11

Lø 11

Sø 11

On 11

To 12

Sø 12

Ma 12

Fr 13

Ma 13

Lø 14

Ti 14

Sø 15

On 15en Under

Lø

Af Cecilie Sø 8 Brøndum Boesen

Ma 9 Ti 10

Ma 6 Ti 7 Lisbeth Bech Poulsen EU-ordfører On 8

Lisbeth Bech Poulsens arbejde koncentrerer sig om Folketingets Europaudvalg. SF arbejder for, at EU fortsætter reguleringen af finansmarkederne, hen imod en fælles minimums-selskabsskat i EU samt bekæmper skattely og presser multinationale selskaber til at opgøre deres skatteindbetalinger. Der er topmøde i marts og igen i juni.

Ti 13

To 12

Fr 13

On 14

Lø 14

Sø 15

To 16

To Pia15 Olsen Dyhr HandelsFr 16 og investeringsminister

Fr 17

Lø 17 Markedsadgang til lande med

Ti 17

Lø 18

Sø 18 Danske og europæiske virksomheder skal stå

On 18

EU’s konkurrenceevne To 19

Sø 19

To 19

Fr 20

Ma 20

stærkere på de nye højvækstmarkeder. Til det Ma 19 europæiske forårstopmøde bliver der derfor

lavet en rapport om handelsbarrierer på de Ti 20

Fr 20

Lø 21

Ti 21

On 21

Lø 21

Sø 22

On 22

største markeder, og Pia Olsen Dyhr deltager i juni i en DI-konference om markedsadgang og handel med miljø- og klimavenlige varer.

To 22

Sø 22

To 23

Fr 23 presser på for, at der sker vigtige Danmark

Ma 23

Fr 24

Lø 24

Ti 24

On 25

Lø 25

Sø 25

On 25

To 26

Sø 26

Ma 26

Fr 27 indre marked Digitalt

Ma 27

Lø 28

Ti 28

Sø 29

On 29

Miljø og landbrug

Ma 16 Ti 17 Ole Sohn

ErhvervsOn 18 og vækstminister Ole Sohn deltager i flere rådsmøder i København og Bruxelles om EU’s konkurrenceevne. Formandskabet viderefører arbejdet for en fælleseuropæisk patentreform, som er central for europæisk konkurrenceevne og vækst.

Modernisering af regler

Ma 23

Danmark arbejder for at modernisere de europæiske regnskabsregler og forenkle EU’s udbudsregler. Det vil mindske omkostninger for virksomheder og myndigheder og gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at byde på udbud på tværs af grænser.

Ti 24

Ole Sohn skal i februar til konference i København om et digitalt indre marked. Her vil temaer være bedre vilkår og forbrugerrettigheder i EU i forbindelse med e-handel. I juni tager han til rådsmøde i Luxembourg om bredbånd til hele Europa og lavere roamingpriser på mobiltelefoni.

Ma 30 Ti 31

Februar

22 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

reform af landbrugspolitikken sætter SF fokus på at flytte så mange ressourcer som muligt over til udvikling af ny landbrugsteknologi, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag, økologi og fødevarekvalitet. Der er møder i Rådet for landbrugsministre i marts og i april.

høj vækst

Frihandelsaftaler

skridt i de store forhandlinger om frihandelsaftaler med Canada, Indien og Japan. Det gavner danske virksomheder direkte og betyder nye danske arbejdspladser.

21 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

Handel og udvikling

Ma 16

To 26

Formandskabet ønsker at fastholde den udvikTi 27

Fr 27

On 28

Lø 28

To 29

Sø 29

Fr 30

Ma 30

lingspolitiske dimension af handelspolitikken, da også udviklingslandene skal kunne drage fordel af frihandel. Danmark arbejder på at få vedtaget rådskonklusioner om handel og udvikling på Udenrigsrådet til marts. Desuden arbejder man på at fremme grøn frihandel i både EU og WTO.

Lø 31

22 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

2012 April Sø 1

On 2

Lø

Sø 3

On 4

Ma 4

Lø

Sø 6

Lø Villy7 Søvndal Udenrigsminister Sø 8 Ma 9 EU’s udenrigsstemme

On 9

Lø

Sø 10

neste, og foretager en række rejser på vegOn 11 Fr 11

Ma 11

To 12

Ti 12

Fr 13

Lø 12 Turunen Emilie Medlem Sø 13 af Europa-Parlamentet

Lø 14

Ma 14 i den Grønne Gruppe Møder

To 14

Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet, som Emilie Turunen og Margrete Auken er medlemmer af, holder gruppemøde i København i maj om den økonomiske og sociale krise i Europa. Se også side 35.

On 13 Fr 15

i februar i Nigeria, i marts på Afrikas Horn med fokus på pirateri og tager i april til Indonesien for at styrke EU’s relation med Indonesien, hvis rolle i Asien er hastigt voksende. I juni rejser han til Centralamerika, og han mødes løbende med sine udenrigsministerkolleger til de månedlige ministerrådsmøder.

On 16

Lø 16

To 17

Sø 17

On 18

Unge Fr 18i job

Ma 18

To 19

Lø 19

Ti 19

Fr 20

Sø 20

Lø 21

Ma 21

On Ida20 Auken Miljøminister To 21

Sø 22

Ti 22

Ma 16 Ti 17

Ma 23 Ti 24

On 25

Turunen fokuserer på den stigende ungdomsarbejdsløshed i Europa og deltager i flere møder i Danmark. I februar skal hun til en konference arrangeret af LO, DA og EU’s Økonomiske og Sociale udvalg om de danske erhvervsuddannelser som en effektiv vej til at få unge ind på arbejdsmarkedet. I april deltager hun i Beskæftigelsesministeriets temakonference om unge på arbejdsmarkedet.

On 23

Finanspagten To 24 Emilie Turunen deltager i en række møder

Globale Fr 22 bæredygtighedsmål

Ida Auken deltager i FN’s bæredygtigheds-

Lø 23 Rio+20 i juni, som har meget høj konference prioritet for regeringen. Danmark vil gerne

Sø 24 starte et arbejde for ambitiøse, globale bæredygtighedsmål.

omkring finanspagten, der skal vedtages ved Fr 25

Ma 25

To 26

Lø 26

EU’s26 miljøstrategi Ti

Fr 27

Sø 27

On 27

Lø 28

Ma 28

Sø 29

Ti 29

Ma 30 5 lørdage

On 6

Villy Søvndal bistår og supplerer Catherine

ne af Ashton. Søvndals vigtigste funktion er at binde formandskabet, udenrigstjenesten og relationen med Europa-Parlamentet tættere sammen og er ved en række internationale møder EU’s udenrigsstemme.

Ti 10 To 10 Ashton, chefen for EU’s fælles udenrigstje-

Sø Villy 15 Søvndal repræsenterer EU ved møder Ti 15

Ma 7

Møder i verden

Juni

Ma 2

Maj

det Europæiske Rådsmøde i begyndelsen af marts. Den er afgørende for EU’s økonomiske politik i de kommende år.

18 18 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

On 30 To 31

Arbejdet med det 7. miljøhandlingsprogram, EU’s miljøstrategi for de næste 10 år, er også på programmet. Ida Auken vil gøre det lettere for bæredygtige virksomheder at konkurrere og for forbrugerne at vælge miljøvenlige produkter. Hun vil også fokusere på bevaring af naturressourcer og biologisk mangfoldighed samt kombinationseffekter af kemikalier, nanopartikler og hormonforstyrrende stoffer.

To 28 Fr 29 Lø 30

20 arbejdsdage ekskl. 4 lørdage

21 arbejdsdage ekskl. 5 lørdage

Foto: Peter SĂ¸rensen

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

SF PÅ BORGEN

Fra millioner til milliarder Intet velfungerende samfund uden et velfungerende erhvervsliv. Det fastslår SF’s nye erhvervsordfører, Annette Vilhelmsen. En udmelding som før valget vakte positiv forundring i det fynske erhvervsliv. Men efter mange år i lokalpolitik ved hun, hvor stor betydning et sundt erhvervsliv har for et lokalsamfund. til nu at være politiker på fuld tid. Hun har

lokale beskæftigelsesråd har Annette

altid haft travlt og har det stadig, men på en

Vilhelmsen fulgt blandt andet lukningen af

mere fokuseret måde. Hun er faldet godt til på

Vestas på Langeland og afviklingen af Lind-

- Det er en kæmpe lettelse! Det er en gave. Og

Borgen: kan uden for meget besvær finde rundt

øværftet på tætteste hold. Hun ved præcis,

det er en fantastisk mulighed for at arbejde

i huset, har fået system i sine mange papirer

hvor alvorligt det er for et lokalsamfund, når

målrettet for SF’s politik.

og kender langt de fleste i SF’s gruppe fra korte

en virksomhed lukker eller flytter, så hun har

vikariater for henholdsvis Karsten Hønge og

hjertet med, når hun siger, at et velfungerende

Anne Baastrup.

erhvervsliv er nødvendigt for et velfungerende

Af Merete Thorøe

Sådan beskriver Annette Vilhelmsen overgangen fra at være ”fritidspolitiker” i Kerteminde Byråd sideløbende med jobbet som

- Fra min tid som stedfortræder kender

centerleder for Videnscenter for Frie Skoler

jeg heldigvis sagsgangen med udvalgsarbejde,

givet hende mange alliancepartnere og et

behandling i folketingssalen med videre. Og

stærkt netværk i det fynske erhvervsliv. Som

hele rumlen med henholdsvis et kommunalt

ordfører for både erhverv og landdistrikter

budget og finansloven er jo stærkt genkendelig.

er en af Annette Vilhelmsens mærkesager

Uden at forklejne arbejdet i Folketinget synes

at skabe gode rammebetingelser for at drive

jeg, at den helt store forskel egentlig er, at det

virksomhed – også i yderområder.

Annette Vilhelmsen • • •

Uddannet kontorassistent, Svendborg Andels Slagteri, 1979 Uddannet lærer, 1986. Cand.pæd., 2001 Arbejde som lærer på forskellige skoler, 1983-2001 • Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter, 2001-2005 • Medlem af Kerteminde Byråd 2001-2011 • Selvstændig pædagogisk konsulent, 2005-2009 • Centerleder for Videncenter for Frie Skoler, 2009-2011 • Valgt for SF i Fyns Storkreds, 2011 • Erhvervsordfører, børne- og uddannelsesordfører, handicapordfører samt ordfører for landdistrikter og øer.

her drejer sig om milliarder kroner i stedet for

samfund – og omvendt. En holdning, der har

Lige før jul igangsatte Folketinget et udbud til

millioner – og at perspektivet er mere nationalt

sikring af bedre mobil IT-dækning i hele Dan-

end lokalt.

mark – et område som Annette Vilhelmsen fin-

Annette Vilhelmsen fremhæver det gode

der lige så vigtigt, som at al anden infrastruk-

interne samarbejde i SF’s gruppe – både blandt

tur i form af veje, broer, tunneler og færger

folkevalgte, rådgivere og øvrige ansatte – og

fungerer. Men også muligheden for at skaffe

understreger, hvor vigtigt det er at kende

finansiering skal der i høj grad gøres noget ved,

hinandens områder, da de politiske emner og

fastslår Annette Vilhelmsen og nævner som et

områder i høj grad hænger sammen og lapper

aktuelt eksempel Søby Værft på Ærø.

ind over hinanden.

- Værftet har brug for en ny dok, så de kan arbejde på lidt større skibe. Virksomheden

Et sundt erhvervsliv er en mærkesag

har en årlig omsætning på godt 100 millioner

Som formand for henholdsvis arbejdsmarkeds-

kroner, men kan alligevel ikke skaffe lånefinan-

udvalget i Kerteminde kommune og for det

siering til den nye dok. Ikke fordi det er en

usikker investering, men på grund af postnum-

skuelige produkter har dele af finanssektoren

adfærd fremover bliver direkte ulovlig, lover

meret. Det er jo en helt misforstået tilbagehol-

bidraget til, at dansk økonomi er kommet på

Annette Vilhelmsen.

denhed hos pengeinstitutterne, som næsten

gal kurs. Jeg

tenderer mobning af yderområder og bremser

vil arbejde

al udvikling, pointerer Annette Vilhelmsen.

hårdt for en omstilling

Omstilling af den finansielle sektor

af sektoren

I det hele taget ønsker Annette Vilhelmsen en

både na-

omstilling af den finansielle sektor med det

tionalt, i EU

formål at skabe en troværdig og stabil sektor

og globalt,

og sikre bankkundernes rettigheder.

så uetisk og

- Via alt for stor risikovillighed og uigennem-

amoralsk

Hun pointerer dog, at der er – og fortsat skal være

Jeg gik direkte hjem og sagde mit job op og lagde gabardinebukserne på hylden

– forskel på almindelige privatkunder, der bliver lokket til at spendere en livslang opsparing på risikable investeringer og så dem, der for lånte penge investerer med

- Annette Vilhelmsen, SF’s ordfører for erhverv og landdistrikter

spekulation for øje. - Jeg er desuden meget

SF PÅ BORGEN - Hele rumlen med henholdsvis et kommunalt budget og finansloven er jo stærkt genkendelig, siger Annette Vilhelmsen, der tidligere har været stedfortræder og nu er valgt ind for SF i Folketinget, hvor hun blandt andet er ordfører for landdistrikterne.

hun ville blive politisk engageret og aktiv i både kommunal- og landspolitik. Hun fik ikke politik

Aldrig for gammel til SF

ind med modermælken – faktisk tværtimod. I hendes barndomshjem var det nemlig ”forbudt” at tale om politik og religion. - Min far kom fra et miljø, hvor man blev meget højrøstede, når der blev diskuteret politik og religion. Det sad dybt i ham, og han ønskede ikke, at nogle skulle blive uvenner eller kede af det. Men samtidig var mine forældre meget åbne, varme og socialt engagerede, fortæller Annette Vilhelmsen, som tydeligt kan huske lige netop den oplevelse, der tændte hendes politiske interesse. - Det var næsten som en åbenbaring: Jeg var 17 år, arbejdede i en modebutik og gik i gabardinebukser og på diskotek. På Svendborg Handelsskole så jeg en dag et stykke med Baggårdsteatret om modeindustrien og modens undertrykkende mekanismer. Det ville jeg bare

Dagen før valget i september 2011 blev Annette Vilhelmsen under en SF-valgcafe i Svendborg kontaktet af en nydelig, gammel dame. Damen havde stemt på SF i de seneste 30 år og havde nu besluttet at melde sig ind i partiet – i en alder af 93 år! Annette Vilhelmsen blev indtrængende bedt om – hvis hun blev valgt ind – at sørge for en god tone ovre på Christiansborg og for at bidrage til en ordentlig og redelig opførsel i tinget. - Da jeg sammen med min rådgiver, Torben Kastrup, lavede min første ordførertale, havde jeg den gæve, gamle dame fra Svendborg i tankerne. Hun og de mange andre fra mit faglige og politiske netværk giver mig en følelse af, at jeg ikke sidder alene her på Borgen. De er med mig, og jeg har et stort ansvar over for dem, fortæller Annette Vilhelmsen.

ikke være med til, så jeg gik direkte hjem og sagde mit job op og lagde gabardinebukserne på hylden – dog uden at blive en rigtig hippie,

virksomheder have mulighed for at arbejde

griner Annette Vilhelmsen. Siden kom hun i

innovativt. Der skal kunne være en sammen-

stedet i lære som kontorassistent på Svendborg

hængende arbejdsgang mellem idéudvikling,

Andels Slagteri, hvor den politiske interesse

produktudvikling og egentlig produktion, siger

fik yderligere næring ved at se, hvordan hårdt

Annette Vilhelmsen.

fysisk arbejde og akkordræs sled på medarbejderne.

Det høje lønniveau får ofte skylden for, at der ikke etableres nye produktionsarbejdspladser i Danmark. Men flere produktionsbærende

opmærksom på, at der er et dilemma, når man

Danmark som produktionsland

taler regulering og kontrol af pengeinstitutter,

Annette Vilhelmsen tror på, at Danmarks rolle

realkreditinstitutter med videre. Det er ikke

som produktionsland ikke kun er fortid. Ved

meningen, at vi skal stække den finansielle

hjælp af grøn omstilling, nye former for part-

- En mindre virksomhed på Fyn producerer

sektor, for det er jo netop meget nødvendigt,

nerskaber mellem det offentlige og det private

gearkasser til landbrugsmaskiner, og deres pro-

at der er nogle, som vil låne penge ud til

samt satsning på innovation og vækst inden for

dukter er meget eftertragtede i sammenligning

eksempelvis Søby Værft, understreger Annette

energi-, vand-, biotek-, miljø- og velfærdstek-

med eksempelvis kinesiske. Fyn kan ikke kon-

Vilhelmsen.

nologi kan og skal der skabes nye produktions-

kurrere på prisen, men på kvalitet, levering til

arbejdspladser.

tiden og et ordentligt arbejdsmiljø. De parame-

Et teaterstykke gjorde forskellen

industrier her i landet giver ifølge Annette Vilhelmsen selv udtryk for, at prisen langt fra altid er den afgørende parameter for en ordre.

- Vi skal satse på, at der er gode vilkår for

tre efterspørges stadigvæk, og det gælder om

Da Annette Vilhelmsen kom til verden for 52

produktionsvirksomheder. For at der fortsat

at satse hårdt på de forcer, Danmark har som

år siden, stod det ikke skrevet i stjernerne, at

kan være masseproduktion i Danmark, skal

produktionsland, slutter Annette Vilhelmsen.

2.0

Af Pelle Dam

SF er med regeringsprojektet ved at forandre sin politiske rolle historisk. Det mener politisk reporter Hans Mortensen, der har skrevet en bog om partiets 53-årige historie. - Alt, hvad han siger, skal verificeres af mindst tre kilder!, udbryder en mand muntert, da han går forbi det bord i Folketingets restaurant

Store udfordringer – og muligheder

for SF lige fra starten. - Der er ingen tvivl om, at Aksel Larsen

Hans Mortensen lægger ikke skjul på, at SF som

Snapstinget, hvor Hans Mortensen sidder og

gerne ville have været i regering. Det tror jeg,

regeringsparti står foran store udfordringer. Hi-

fortæller om SF’s historie.

at han havde lyst til i 1967. Han var også villig

storisk har SF haft størst vælgermæssig succes,

til at betale en høj pris for det, påpeger Hans

når man har været helt uden for indflydelse,

Mortensen.

mens vælgertilslutningen er veget, når partiet

- Det er i underkanten, vil jeg sige, siger Hans Mortensen med et selvironisk smil. Hans Mortensen kender de fleste efter at

Op til det såkaldte røde kabinet sidst i

har nærmet sig magten.

være kommet på Christiansborg i 20 år som

1960’erne var partiet dog langt fra så velfor-

journalist. Desuden er han forfatter til flere poli-

beredt, da man gik ind i regeringsforhandlin-

projekt, men der har været værre tider: I

tiske bestsellere, senest en bog om SF’s historie.

gerne, som man var i 2011, understreger Hans

1970’erne var man jo tæt på at blive udslettet!

Mortensen:

Der er vi jo slet ikke henne i dag. SF kan ved at

Regeringsambitioner fra begyndelsen Bogen hedder ”Den røde tråd – SF og vejen til magten”, og Hans Mortensen ser netop en rød tråd i SF’s forhold til magten: Ønsket om indflydelse har været en ambition

Pludselig sidder man med diskussioner mellem Preben Wilhjelm og Aksel Larsen - Hans Mortensen, politisk reporter og forfatter

- SF betaler en pris for dette her regerings-

- Man har dis-

bevise, at man kan sidde i regering, ændre sin

kuteret regerings-

politiske rolle historisk. Det kan godt være, at

projekt masser af

det på kortere sigt koster, men man har politisk

gange, men det er

kvalitativt løftet sig ved at vise, at man kan

første gang, man

sidde i regering, mener Hans Mortensen.

er så konkret med det, vurderer han.

Samtidig minder han om, at udviklingen kan gå hurtigt i moderne politik, med henvisning til, at det ikke er meget mere end et år siden, De

SF´s HISTORIE

Køb bogen til en særlig SF-medlemspris Du kan købe bogen ”Den røde tråd – SF og vejen til magten” for kun 250 kroner (normalpris: 299,-) og med fri fragt. Bestil bogen ved at sende en mail til mop@lindhardtogringhof.dk

Foto: Lea Meilandt Mathisen

SF’s historie i korte træk

Radikale flirtede med spærregrænsen, og Liberal

1966 Socialdemokraterne og SF får flertal i Folketinget og danner ”det røde kabinet”. Året efter bryder en stor gruppe SF’ere ud og danner Venstresocialisterne, og S-SF-flertallet er væk.

1968

gerne.

Sigurd Ømann bliver formand.

For Hans Mortensen selv har det været spændende at skrive bogen. En række ledende SF’ere har været behjælpelige med at svare på spørgsmål og stille materiale til rådighed, og han

• Født 1958 • Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1989 • Ansat på Ekstra Bladet 1990 og politisk redaktør samme sted 1999 • Politisk reporter på Weekendavisen 2002 • Har skrevet flere bøger om politik, blandt andet ”De fantastiske fire” (2005), ”Tid til forvandling – Venstres vej til magten” (2008) og ”Dét, Svend mener, er…” (2009)

SF stiftes med Aksel Larsen i spidsen.

Alliance var tæt på nul procent i meningsmålin-

”Man føler næsten, man er til stede”

Hans Mortensen

1959

har blandt andet læst hovedbestyrelsesreferater fra SF’s tidlige år, hvor der virkelig bliver gået til stålet: - Pludselig sidder man med diskussioner mellem Preben Wilhjelm og Aksel Larsen. Den ene er rasende og vil ikke finde sig i det, og Aksel Larsen siger, at han håber, at partiet aldrig igen får en formand, der lader sig behandle som ham. Så føler man næsten, man er til stede. Det har været hamrende interessant.

1974 Gert Petersen, senere kendt som ”Den Store Rorgænger”, overtager ledelsen. SF oplever en storhedstid i 80’erne, hvor miljø- og kvindebevægelsen præger partiet, der får sit hidtil bedste valg i 1987.

1991 Holger K. Nielsen bliver formand og gør ifølge Hans Mortensen SF til et ”politisk modent parti”, som man kan forhandle finanslove og andre store politiske aftaler med, under Nyrup-regeringen i 1990’erne.

2005 Villy Søvndal vælges som formand. ”Der kommer ikke til at ske noget nyt med ham,” tænkte iagttagere og journalister ifølge Hans Mortensen. Han tilføjer: ”Aldrig har så mange taget så meget fejl.”

Nye næstformænd vil sikre lokal forankring SF’s to nye næstformænd, Meta Fuglsang fra Sjælland og Tonni Hansen fra Langeland, er begge solidt forankret i partiets kommunale bagland og det lokale arbejde. De vil forstærke den løbende erfaringsudveksling mellem de forskellige dele af partiet og lægge vægt på sammenholdet. Målet er klart: Alle i SF skal være en del af regeringsprojektet. eller som blev bedt om at betale regningen for

skal vi have flere af dem og følge dem op med

krisen. Nu har vi afskaffet loftet over kontant-

arbejdsgrupper, som kan arbejde videre med

hjælp, startydelsen er fjernet, forringelser på

konkrete forslag og nye udspil, tilføjer Meta

Det lyser ud af dem begge, at de nyder at

SU og børnepenge er rullet tilbage, og grænse-

Fuglsang og fortsætter:

arbejde tæt sammen.

bommene er kørt i garagen. Det er jeg sgu stolt

Af Thomas Nystrøm

- Vi er fælles om det hele, drøfter sagerne sammen og først efterfølgende deler vi opgaverne mellem os, forklarer Tonni Hansen om

- Vi skal klart tage initiativer fra centralt hold, men jeg vil også opfordre partiforenin-

af, siger han. Meta Fuglsang er enig.

ger til at invitere folketingsmedlemmer og

- Mange er optaget af, om SF har rykket sig

medlemmer af Landsledelsen til debat lokalt, så

holdningsmæssigt. Jeg mener ikke, at SF har

vi sikrer fælles platform og vidensdeling, siger

Tonni Hansens baggrund som formand for

ændret politisk profil. Men det er klart, at det,

hun.

LO Sydfyn gør dog, at det faglige arbejde ligger

vi kan få igennem, ikke altid er ren SF-politik.

mere naturligt for ham. Og Meta Fuglsang er

Det, der derimod har ændret sig, er vores vilje

Ånden i SF

primær på det kommunale arbejde grundet

til indflydelse og dermed også medansvar på

Tonni Hansen ridser sin egen indmeldelse i

hendes baggrund i byråd og som tidligere kom-

landsplan. Og samarbejde kræver som bekendt

SF op som et godt eksempel på, hvad SF kan

munalordfører i Folketinget.

kompromisser, påpeger hun.

lokalt.

tage ansvar – også i svære tider – i kommuner

Et helt parti i regering

min kone og vores nyfødte søn. En lejlighed

og regioner. Med SF’s nye rolle som regerings-

De er begge opsatte på, at viden og erfaring

vi havde råd til. Så ville kommunen pludselig

parti skal partiet nu bevise det samme på

skal gå begge veje i det nye regeringsparti.

sanere hele molevitten, og vi skulle jages ud i

deres makkerskab.

De er enige om, at SF som parti er vant til at

landsplan. Det kræver benhårde prioriteringer, tålmodighed og svære beslutninger.

- Jeg boede som ung i en lille lejlighed med

- SF’s medlemmer er vidt forskellige og har

noget nyt dyrt boligbyggeri. Vi klagede til kom-

meldt sig ind af mange årsager. Nogle er opta-

munen, men den eneste, der gad besøge os og

get af en lokal sag, andre er fagligt aktive, og

lytte til vores historie, var SF’eren i byrådet,

taterne også, påpeger Tonni Hansen og kigger

andre igen er optaget af miljø og klima, påpe-

fortæller Tonni Hansen.

over på Meta Fuglsang, som følger op.

ger Tonni

- Hvis retningen er rigtig, så kommer resul-

- Det er jo en fantastisk motivation, at det,

Hansen.

- Det er vigtigt, at vi er partiet,

partiet, nu rent faktisk kan blive til virkelighed,

vigtigt

siger hun.

for dem

Det er vigtigt, at vi er partiet, der tager folk alvorligt

begge, at

- Meta Fuglsang, næstformand i SF

vi tidligere blot sad og tænkte rundt omkring i

Det er

der tager folk alvorligt, supplerer

af det lokale engagement, den

Meta Fuglsang. - For mig er det, der gør SF unikt, lige præcis koblingen

Indflydelse koster klip i glorien

SF er et

antiautoritære tradition, fokus

- Det er lykkedes på bare et par måneder i

parti, der

på fællesskabet med plads til

regering at sætte en helt anden dagsorden for

tilbyder alle

Danmark, siger Tonni Hansen og fortsætter:

disse engagerede mennesker handlemuligheder

individets udfoldelsesmuligheder. Det er vigtigt

i forhold til de ting, de er optaget af.

for mig, at vi holder fast i at være et parti, hvor

- Nu har vi haft ti år med borgerligt styre, hvor det hele tiden har været de dårligst stillede i samfundet, der enten blev hakket på,

- Politikkonferencer er også oplagte muligheder for inddragelse og indflydelse. Derfor

forskellighed og vores fokus på

der sker meget på græsrodsniveau, og hvor der ikke er langt mellem top og bund, fastslår hun.

- Vi er fælles om det hele, drøfter sagerne sammen og først efterfølgende deler vi opgaverne mellem os, siger Tonni Hansen om samarbejdet med Meta Fuglsang. De er sammen SF’s næstformænd.

Meta Fuglsang

Tonni Hansen

• Født og opvokset i Svebølle, Vestsjælland, bor nu i København • Forældre var begge skolelærere • Uddannet først lærer og senere jurist • Arbejdet i folkeskolen og som advokat med familiesager • Fagligt aktiv i Danmarks Lærerforening • Medlem af byrådet i Vordingborg fra 1994- 2003 • Medlem af Folketinget ad flere omgange.

• Født og har altid boet på Langeland • Forældre havde baggrund i husmandsbruget • Gift og har to børn • Ufaglært, industriarbejder og jord- og betonarbejder • Medlem af byrådet i Rudkøbing i 1986 og viceborgmester i to perioder • Fagforeningsformand i 1989 for SID Rudkøbing • Formand for 3F Sydfyn i 2004 og for LO Sydfyn i 2005.

Foto: Peter Sørensen

SF PÅ BORGEN

Begræns din indre Mange taler om afbureaukratisering, men bliver det nogensinde til andet end ord? Aarhus Kommune har taget udfordringen op og indført ”kontrolfri zone” i hjemmeplejen. Det har ført til øget arbejdsglæde og bedre service. Af Pelle Dam

ningen blev Hosea Dutschke sat i spidsen for at gøre forvaltningen til en kontrolfri zone og få kerneopgaverne tilbage i fokus.

For et par år siden indførte en lang række

- Vi ville tage kampen op imod den stigende

danske kommuner såkaldte lommecomputere i

mængde kontrol, mistillid og unødig dokumen-

ældreplejen. Nu skulle hjemmeplejerne til at re-

tation, som jo har hærget den offentlige sektor i

gistrere, hvor lang tid de brugte hos den enkelte

en del år efterhånden, fortæller han.

ældre, så der kunne sammenlignes, effektiviseres og strømlines.

Hosea Dutschke og Dorthe Laustsen under-

Aarhus Kommune var også med på vognen.

streger begge, at det er de ansatte – fra sosu-

Men i september 2009 afskaffede de minutty-

assistenter til sygeplejersker – der har været i

ranniet igen.

centrum.

Det var kommunens Rådmand for Sundhed

- Det er medarbejderne, der ved, hvor skoen

og Omsorg, SF’eren Dorthe Laustsen, der stod

trykker, så vi lavede en ”bottom-up-proces”,

bag beslutningen.

hvor det var medarbejderne, der kom med

- Når medarbejderne kommer og siger, at dette her kan vi ikke se formålet med, så tror jeg, at vi skal lytte til dem, siger hun.

forslagene, siger Hosea Dutschke. Der kom 160 konkrete forslag fra medarbejderne, og ud fra devisen om, at en regel er overflødig, indtil det modsatte er bevist, resulte-

Røven i klaskehøjde

rede forslagene i, at 50 regler blev fjernet, mens

Beslutningen var ikke enestående. Tværtimod

omtrent 40 andre blev forenklet.

var den en del af et større projekt i forvaltningen, som under overskriften ”kontrolfri zone”

Enkeltsager er enkeltsager

havde til formål at fjerne enhver form for unød-

Aarhus Kommune kunne altså fjerne mange

vendig dokumentation og kontrol. Det skulle

bureaukratiske regler uden indblanding fra

give arbejdsglæde til de ansatte og sikre, at der

Christiansborg. Men meget af den unødvendige

blev brugt mindre tid på papirarbejde og mere

kontrol og dokumentation bunder i lovgivning

tid på borgerne.

vedtaget i Folketinget, og derfor lyder der også

Som direktør for Sundhed og Omsorg-forvalt-

en advarsel fra Aarhus til landspolitikerne:

alle de kommuner, hvor der aldrig sker fejl.

- Der skal sættes en stopper for ”den indre

Tillid til de ansatte

kontrolbandit”, siger Hosea Dutschke. Det fører til øget bureaukrati, hvis regerin-

Kig på borgeren frem for i journalen Tillid er nøgleordet, og i Aarhus Kommunes

gen indfører

- Hvis der sker fejl, så skal man ikke altid som Christiansborg-politiker gå ud og råbe op om ny lovgivning. Hvor der er mennesker, vil der altid ske fejl. Hvis det er et generelt problem, må man selvfølgelig se på reglerne. Men vigtigst er, at man rent faktisk har tillid til de mennesker, der arbejder i den offentlige sektor, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF’s kommunalordfører.

nye regler og nye former for kontrol, hver gang der er en enkeltsag i pressen. Samtidig rammer det også

projekt ”kontrolfri zone”

Dette her er ikke et produktionsapparat på en fabrik – det handler om mennesker - Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg, Aarhus

har den tilgang både øget arbejdsglæden hos de ansatte og kvaliteten af den service, borgerne oplever, siger Hosea Dutschke: - Jeg tror, at kontrolhelvedet genererer flere fejl – betydeligt flere fejl: Man

ARBEJDSGLÆDE

kontrolbandit

- Vi prøver at fjerne den kultur, hvor man tænker ’hellere dokumentere for meget, for så får jeg da ikke røven i klaskehøjde’, siger direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus, Hosea Dutschke.

spilder sin tid på det, der ikke er kerneopgaven.

veauet, der har nydt godt af projekt ”kontrolfri

Man fokuserer på at skrive i journalen i stedet

zone”. Der er også penge i at skære ned på

gevaldigt og dermed undgået at skulle spare på

for at kigge på borgeren og mærke efter, så man

kontrol og dokumentation.

kerneopgaverne, fortæller Hosea Dutschke.

200 millioner kroner sparet

at spare penge, samtidig med at det faktisk

Og i en krisetid er det velset blandt politikere

rent faktisk ved, hvordan borgeren har det. - Det handler om hvilke medarbejdere, vi vil have. Skal vi have styr på, hvordan de bruger deres tid helt ned på minuttet, så vi kan effektivisere os ud af alting? Eller skal vi satse mere på dialog, tillid og menneskelig kontakt? Dette her er ikke et produktionsapparat på en fabrik – det handler om mennesker, siger han. Det er ikke kun arbejdsglæden og serviceni-

- Vi har reduceret administrative ressourcer

Sundhed og Omsorg har de sidste to år sparet 200 millioner kroner ved at have fokus på administrative beslutninger, effektiviseringer og brug af teknologi, hvor det kunne lade sig gøre. Mere end 70 % af alle besparelser er hentet på den måde, uden at skære på kernevelfærden.

forbedrer arbejdsvilkår og offentlig service. Som Sundheds- og Omsorgsrådmand Dorthe Laustsen, SF, udtrykker det: - Jeg synes jo ikke, at nedskæringer er af det gode, men de giver somme tider anledning til at vende nogle ting i sit hoved: Kan det her gøres anderledes? Kan det gøres mere smart? Ja, det kan det.

Traditionel socialpolitik eller mobilisering af civilsamfundet? Den danske socialpolitik er i krise. 10 år med kontrol, straf og rituel symbolpolitik har skadet systemet. Socialpolitikken er økonomisk uholdbar, den forebygger for lidt, og den er alt for bureaukratisk, hvilket klientgør borgerne og gør dem passive. Vi er nødt til at nytænke systemet og udvikle en bæredygtig socialpolitisk model.

drage marginaliserede borgere i et reelt med-

i forhold til netværk og organisa-

borgerskab. Socialpolitikken skal i langt højere

tioner, der har samme mål som den

grad arbejde med nærmiljøet, boligområdet,

ny socialpolitik. ’Socialøkonomiske

arbejdspladsen og så videre, så der kan skabes

virksomheder’ er også af stor betydning.

fintmaskede sociale net, der gør det muligt for

De kan skabe beskæftigelses- og udviklings-

alle at være med. Socialpolitikken skal være

muligheder for borgere, som ikke umiddelbart

Socialpolitikkens menneskesyn må være,

relevant for borgerne, der hvor de lever, og skal

kan komme i arbejde, og de skal spænde fra

at alle mennesker er grundlæggende ansvarlige

give dem muligheder for at fungere sammen

egentlige virksomheder med faste job til ud-

og ønsker at tage ansvar for deres liv i samspil

med andre.

satte borgere, til meningsfulde aktiviteter, der

Af Henrik Egelund Nielsen, Sanne Rubinke og Klaus Goldschmidt Henriksen

måske ikke kan overleve på et marked, men

med andre. Et menneskesyn, der lægger op til udvikling, dialog og inddragelse, og som også

En ny socialpolitik bør spille tæt sammen

som har værdi og betydning for fællesskabet.

er demokratisk: alle skal have mulighed for

med beskæftigelsespolitik og sundhedspolitik,

Socialøkonomien skal både rumme perma-

at være ligeværdige medborgere. Det tradi-

og med daginstitutioner, skoler, kulturtilbud,

nente job for nogle og midlertidigt ophold for

tionelle begreb ’kend din ret – gør din pligt!’

byplanlægning, teknik og miljø og så videre.

andre, som kan bruge det som afsæt til normal

forudsætter, at samfundet kan give den enkelte

Borgernes liv hænger sammen, og man kan

uddannelse og arbejde.

mulighed for at blive taget alvorligt og spille en

kun skabe et samspil med dem og styrke deres

selvstændig rolle.

netværk, hvis de mange offentlige instanser

En ny socialpolitik kan åbne for en dybtgå-

kan arbejde fleksibelt sammen, både i forhold

ende forebyggelse. Stærkere netværk omkring

til individuelle og kollektive problemer.

borgerne kan løse mange problemer, som

Politikken må bygge på medansvar. Vi skal skabe et fællesskab ud fra solidaritet, fælles ansvar og omsorg for familien, netværket,

Tilsvarende må socialpolitikken samar-

er knyttet til ensomhed og marginalisering.

naboskabet og nærmiljøet. Et samfund med et

bejde med en lang

Og udvikling af solide

levende fællesskab og høj sammenhængskraft

række aktører i

netværk med ansvar-

er en forudsætning for vækst og udvikling og

civilsamfundet –

dermed for en robust økonomi.

foreninger, klub-

Den nye socialpolitik må supplere og til

ber, fællesskaber

Det handler om demokrati, myndiggørelse og reelt medborgerskab

lige holdninger og gode aktiviteter omkring børn og unge med svag familiebaggrund

en vis grad erstatte en individfokuseret og

på arbejdsplad-

kompenserende social indsats med en indsats

sen, lokalråd og

kan sikre en ordentlig

ude i samfundet. Med et dobbelt mål: at hjælpe

så videre. Samarbejdet

socialisering af dem.

udsatte borgere og at øge samfundets sociale

med ’den tredje sektor’ – organisationer, som

Alternativet vil ofte være at blive ’opdraget’ i

sammenhængskraft. Socialpolitik bør omforme,

laver forskellige former for socialt arbejde og

gadens skadelige subkulturer.

inddrage og mobilisere ude i civilsamfundet for

mobiliserer mange frivillige – er vigtigt. Den

at forebygge sociale problemer og for at ind-

har en central rolle som formidler og udvikler

Endelig vil en ny socialpolitik generelt give samfundet mere kvalitet. Demokrati og

1. HALVLEG Under titlen 1. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, som indspark til SF’s principprogram, der skal fornyes i 2012: Lige fra refleksioner om samfundets indretning til visioner for øget demokratisering. Læs mere eller kom med input på: www.sf.dk/mitparti

Henrik Egelund Nielsen er socialpolitisk koordinator i Dansk Socialrådgiverforening; Sanne Rubinke er socialrådgiver og viceborgmester i Odder kommune; Klaus Goldschmidt Henriksen er direktør i Socialt og Pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK). De er alle med i en socialpolitisk visionsgruppe i SF.

renovering af boligområderne og så videre. Kampen for miljø og klima kan faktisk skabe nye arenaer for sociale fællesskaber.

feltet, aktørerne og handlemulighederne er ændret. Man skal kunne fungere som inspirator i en græsrodskultur og være katalysator for gode processer i sociale netværk. Det kræver en særlig faglighed og vel også menneskelig kapacitet, og socialarbejderne skal være klar til

Hvad skal der til for at realisere en ny socialpolitik? Tanken om at give civilsamfundet en større rolle kan

Illustration: André Leit/iBureauet

kommer alle til gode. En ændret socialpolitik

skal fungere sammen med borgerne og deres sociale netværk uden for kontorerne.

måske lyde svævende, men omstillingen

Udfordringen bliver endnu større, fordi

vil være omfattende. Noget socialt arbejde

omstillingen skal foregå på mange planer.

vil selvfølgelig fortsætte ret uændret, men

styrkelse af samfundets sammenhængskraft

at slække på deres autoritet og magt, hvis de

Med lovgivning og penge fra staten, men nok

mange forvaltninger, institutioner, faglige

primært med en dyb omstilling i kommunerne

traditioner og kulturer vil skulle omstilles

og i den enkelte institution og forvaltning. Der

dybtgående.

er ingen quick-fix i det her!

Der må skaffes midler til at arbejde med netværk og så videre ude i samfundet. Pengene

Er det socialistisk politik at arbejde for

kommer nok ikke som tillægsbevillinger, så det

sådan en omstilling – eller er det bare et ekko

vil kræve økonomisk omprioritering. Samtidig

af borgerlige krav om, at civilsamfundet og bor-

skal institutioner og forvaltninger udvikle deres

gerne skal overtage velfærdssamfundets opga-

evner til at være med i de processer i netværk,

ver? For os er der ingen tvivl: det er et offensivt

lokalsamfund og så videre, som de kan bidrage

socialistisk projekt. Det handler om demokrati,

positivt til. Man må blive i stand til at løse

myndiggørelse og reelt medborgerskab. Om

sine opgaver anderledes, når lokalområdet og

forebyggelse, mobilisering af civilsamfundet og

netværkene skal indtænkes som en ressource

opbygning af social sammenhængskraft. Om at

og et arbejdsfelt.

gøre tingene billigere, mindre bureaukratiske

Omstillingen kræver afbureaukratisering helt

og mere direkte relevant for borgerne. Vi synes

kan ydermere knytte an til arbejdet for at sikre

ind i marven, fordi socialarbejdernes faglighed

ikke, at vi kan komme uden om at tage fat på

bæredygtighed i forhold til miljø og klima. So-

skal sættes fri, så de kan arbejde fleksibelt

det – selvom det er en stor mundfuld, og der er

cialøkonomiske virksomheder kan for eksem-

og netværksbaseret. Metoder, kulturer og

mange sten på vejen!

pel arbejde med genbrug, energiproduktion,

traditioner skal tænkes forfra, fordi arbejds-

• Født i 1959. • Uddannet journalist. Siden 1987 har hun været selvstændig klummeskribent, debattør og forfatter til film, teater, tv og bøger. • Har blandt andet skrevet trilogien ”Thereses tilstand”, ”Det virkelige liv” og ”En lykkelig kvinde” samt ”Min mosters migræne”. I 2010 medvirkede hun sammen med Christine Antorini, Ritt Bjerregaard og Anne Linnet i interviewbogen ”Min mor er død”. • Seneste bog, ”Undskyldningen”, udkom i november 2011 og er trykt i mere end 100.000 eksemplarer. • I sin næste bog tager hun fat på sin fars, forfatter Knud Holst, historie.

Foto: Peter Sørensen

Hanne-Vibeke Holst

KULTUR

Magt fascinerer og provokerer Hanne-Vibeke Holst vil egentlig gerne være mere forfatter end feminist. Stoffet til den aktuelle udgivelse ”Undskyldningen” er hentet i egne familieforhold og ikke som tidligere i kønspolitisk indignation. Det betyder dog ikke, at den feministiske megafon er lagt helt på hylden. Af Peter Rewers

dramatisk vis tvinger sin mor til at bekende og bede om forladelse. Bogen er en direkte konsekvens af, at

I bogen gemmer hver generation på sin løgn, indtil det hele brister. Lige så vigtig som pointen, at løgn avler løgn og er destruktiv i sin

Hanne-Vibeke Holst i efteråret 2008 blev

natur, er budskabet, at tilgivelse er nødvendig

konfronteret med sine egne familierelationer,

for at komme videre, fremhæver Hanne-Vibeke

da hendes mor, forfatteren Kirsten Holst, døde

Holst. Selv afkrævede hun som noget af det

efter relativt kort tids sygdom efterladende sin

sidste sin mor en undskyldning for dermed at

ældste datter som familiens overhoved.

kunne tilgive hende de svigt, hun som datter

- Det var et meget hårdt slag for mig. Selv

havde oplevet.

om vi igennem årene havde et meget komplekst forhold, kunne jeg slet ikke forestille mig

Kvinder i magt og afmagt

at være til uden min mor, fortæller Hanne-

Hanne-Vibeke Holst er i sit valg af profession

Vibeke Holst.

rendyrket mønsterfølger. Forfatterdatteren fra

- Derfor var det meget naturligt for mig at

Løkken faldt lige ved sit stamtræs fod og indtog

fokusere på indre forhold og gå indad i stedet

med naturligste mine den krumbøjede positur

for udad.

ved skrivemaskinen, som hun havde set begge sine forældre gøre. Allerede som 20-årig havde

Undskyldningen

hun skrevet sin første roman, mens hun stadig

Hanne-Vibeke Holst er blevet mere indadvendt

Siden Muhammedkrisen, hvor en række

kun gik på Journalisthøjskolen.

med alderen. Det siger hun selv. I hvert fald

muslimske lande afkrævede en undskyldning af

når det kommer til hendes forfatterskab. Hun

Danmark, havde temaer som undskyldning og

ten Laurs Nørlund, der fra sidste halvdel af

siger også, at hun altid har haft en mere eksi-

tilgivelse, tilsigtet eller utilsigtet krænkelse spi-

1980’erne var udstationeret i Moskva og siden

stentiel side, som har måttet vige pladsen for

ret i hovedet på hende. Og da boet efter hendes

Bruxelles, cementerede hun sit forfatterskab.

de politiske intriger. Indtil nu.

Under sit første ægteskab med diploma-

mor skulle gøres op, fandt hun inspirationen

Og livet i de politiske brændpunkter gav næ-

For hvor hendes tidligere arbejde nærmest

til den personlige fortælling, som en forfatter

ring til det politiske gemyt, som Hanne-Vibeke

var ledsaget af trompetfanfare og programer-

altid hænger de store temaer op på: Af nogle

Holst med egne ord er udstyret med.

klæring for kvinders kamp for og imod magt,

gamle breve fremgik det, at moren havde haft

lægger seneste udgivelse, ”Undskyldningen”,

et forhold til en anden mand, mens hun stadig

over et løgnagtigt og undertrykkende styre

umiddelbart mere op til almen moralsk diskus-

var gift med Hanne-Vibeke Holsts far.

op, og i Bruxelles var det den store kønslige

sion – for begge køn.

- Det kom meget bag på mig. Hvorfor havde

I Sovjetunionen flammede indignationen

ulighed, der fik blodet i kog, plot på gled og

hun ikke sagt det? Jeg blev optaget af, hvordan

fingrene til at krible. Resultatet blev den

historie over fire generationer, hvor løgn og

vi lever vores liv som individer. Hvorfor

storsælgende og laurbær-belønnede trilogi,

fortielse siver ned gennem leddene og først

fortrænger vi? Kan det være godt at lyve? Og

”Kronprinsessen”, ”Kongemordet” og ”Dron-

for alvor bliver blotlagt og konfronteret, da

hvis man ikke siger sandheden, går løgnene så

ningeofret”.

den kvindelige hovedpersons unge datter på

videre i næste generation?

”Undskyldningen” er en dramatisk slægts-

- Trilogien skrev jeg ud fra de tanker om

kvinder og magt, de ophold gav mig. Hvorfor har vi ikke magten? Er det, fordi vi løber skrigende bort, eller er det, fordi vi ikke må få den? Den udsprang af min indignation over, at kvinder ikke var i politik og den endte med at blive min egen lille magtudredning. Fra at handle om kvinder og magt kom den til at handle om magt og begge køn. Bøgerne afslørede stor indsigt i både de fysiske og politiske krinkelkroge på Christiansborg. Udover at hun fra sin tid som diplomatfrue var politisk scenevant, brugte Hanne-Vibeke Holst flere år på research og på at interviewe stort set alle aktører på Borgen: journalister, studentermedhjælpere, rådgivere, folketingsmedlemmer og tidligere ministre. Hvad fandt du så ud af om forholdet mellem køn og magt? - Bouillonterningen er: Mænd med magt fascinerer, kvinder med magt provokerer, konstaterer Hanne-Vibeke Holst og vender håndfladerne opad. - Vi lever stadig – surprise surprise! – i et meget patriarkalsk samfund, og derfor er der ikke så mange kvinder. Punktum!

Afkod patriarkatet - Søren Mørch gjorde mig engang opmærksom på den tætte forbindelse mellem magt og vold; den, der slår hårdest, har magten – både helt konkret og i overført betydning. Og mange

Hanne-Vibeke Holsts inspirationskilder Forfatter Jonathan Franzen: - Han formår at omforme sine ideer og sin research til en flydende og original prosa, hvoraf der vokser komplekse personer, interessante miljøer, præcise tidsbilleder og vedkommende refleksioner. Oppositionsleder Aung San Suu Kyi: - Hun har sat sin politiske kamp over sin personlige lykke. I vores navlepillende del af verden har vi svært ved at ofre os for en sag; engagementet må ikke koste noget, men det gør det jo, hvis det er ægte. Statsminister Helle Thorning-Schmidt: - Jeg blev opildnet af hendes nytårstale, og også hendes tale i Europa-Parlamentet gjorde mig glad i låget. Og så respekterer jeg generelt hårdtarbejdende politikere. De har ikke nogen høj timeløn.

kvinder bliver skræmt af magtens brutalitet, siger Hanne-Vibeke Holst. - Jeg kender mange kvinder, som er kommet

eksempelvis Ida Auken og Astrid Krag, på vej. - De kan se, at det handler ikke om dem personligt, men om nogle ældgamle patriarkal-

ud for nogle rævekager og er blevet lagt ned,

ske mekanismer, der stadig styrer. Hvis de vil

uden de har set det komme. Det er mænds

klare sig, skal de lære at afkode dem.

måde at gøre det på. Og det bliver kvinder

En af de kvinder, der er kommet frem, og

overraskede, sårede og forvirrede over, derfor

som markerer en historisk milepæl i kvindesa-

bliver de freelancekonsulenter i stedet for

gen, er statsminister Helle Thorning-Schmidt.

koncerndirektører.

Og Socialdemokraternes formand nyder da

- Og jeg kan sagtens forstå dem, men det ærgrer mig. Ifølge Hanne-Vibeke Holst kan hendes tri-

også stor respekt hos forfatteren og kønsfællen. - Jeg er vildt imponeret over hendes robusthed. Hun har frem for alt samlet et meget split-

logi tjene som advarsel om magtens mekanis-

tet parti, noget hun i øvrigt ikke har fået nok

mer og hjælpe unge kvindelige politikere, som

credit for. Og lige præcis den bedrift, tror jeg,

Hanne-Vibeke Holst har for nylig udgivet bogen ”Undskyldningen” og vil gerne være mere forfatter end feminist; men det kønspolitiske fylder stadig: - Kvinder er også forpligtet til at tage lederskab. De har så meget andet at byde på end mænd. De er ikke nødvendigvis klogere; de er bare anderledes, siger hun.

har relation til hendes køn; kvinder er bedre til

der blog-krig mellem røde og blå kvinder! Det

lere kælling end kylling” stille op og pumpe

konfliktløsning, siger Hanne-Vibeke Holst.

kommer vi jo ingen vegne med. Come on!, siger

mod ind i kvindehjerter.

hun og slår ud med armene.

Last woman standing? Nu var det egentlig slet ikke meningen at lade

Derfor er det måske ikke sidste gang, vi kommer til at høre moren til udtrykket ”Hel-

- Kvinder er også forpligtet til at tage lederskab. De har så meget andet at byde på end mænd. De er ikke nødvendigvis klogere; de er

feministen skygge for forfatteren. Til DSB’s

bare anderledes, siger Hanne-Vibeke Holst og

Ud&Se sagde Hanne-Vibeke Holst allerede i

standser et øjeblik.

foråret 2008, at hun ville træde lidt tilbage for forhåbentlig at overlade kvindekamppladsen til næste generation. Men knap fire år senere venter hun stadig på sin kronprinsesse. - Jeg tænkte, at hvis jeg trådte til side, så kunne det være, at der kom nogle og bar fakkelen videre. Men hvad er der sket? Så opstår

Jeg kender mange kvinder, som er kommet ud for nogle rævekager - Hanne-Vibeke Holst, forfatter

- Mona Sahlin har fortalt mig, hvordan hun og Anna Lindh mange gange har siddet i sofaen med et glas rødvin og spurgt hinanden: ”Hvorfor gør vi det her, når det er så hårdt?”. Og de kom altid frem til, at de gjorde det, fordi det var for vigtigt til at lade være. Det er også min konklusion.

UDEN FILTER

Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag.

Mette Kirk er projektleder i forældreforeningen Brug Folkeskolen: www.brugfolkeskolen.dk

Brug folkeskolen Af Mette Kirk

har et lille sekretariat og en stor gruppe aktive

en fælles kultur, hvor alle føler sig velkomne.

frivillige forældre, der yder en stor indsats for

Det skal være muligt at bidrage som forælder,

deres folkeskole.

uanset hvem man er. Vi har iværksat workshops,

Skal alle have chancen for en god skolegang –

Vi går i dialog med forældre i børnehaverne

forældrecafeer og sparring for kontaktforældre

også socialt udsatte børn og børn med minori-

om skolevalg, og vi skaber netværk, så de kender

for at skabe dialog og engagement i en mangfol-

tetsbaggrund? Er det vigtigt at modvirke ”dem og

hinanden og kan søge skole sammen. Vi fortæl-

dig forældregruppe.

os” tankegangen i vores mangfoldige virkelighed?

ler de gode historier, man ikke ser i pressen,

Vi har haft vores succeser, men aktive foræl-

Ønsker vi, at vores børn skal blive tolerante og

så forældre vælger skole på baggrund af reel

dre gør det ikke alene. Lands- og kommunalpo-

rummelige mennesker? I en etnisk og socialt

viden frem for de negative fortællinger, som ofte

litikere, skoler, forvaltninger og ikke mindst den

blandet folkeskole får børn og deres forældre

knyttes til skoler i socialt udsatte kvarterer. Både

enkelte borger må også tage ansvar.

mulighed for at opnå alt dette og mere til.

frivillige og ansatte har valgt den lokale folkeskole

Brug Folkeskolen er et unikt forældreinitiativ.

til vores børn. Så vi ved, hvad vi taler om. Det er

Vi har en solid viden på området, som vi deler

folkeskolerne går børn med forskellig baggrund

vores styrke og gør, at forældrene stoler på vores

inden- og udenfor landets grænser. OECD har gi-

ofte på forskellige skoler takket være det frie

informationer.

vet os en flot anbefaling, og vi har gennem årene

Den mangfoldige folkeskole er under pres. På

skolevalg. Mere opdelt er det på privatskolerne,

Forældresamarbejde og trivsel i klassen er

deltaget i konferencer og workshops i flere lande,

som er i vækst – på bekostning af mangfoldig-

en stor udfordring med en mangfoldig elevsam-

senest i Amsterdam og Malmø. Men den 1. marts

heden. Værst er det i København, men de fleste

mensætning. Det er vigtigt at komme godt fra

halveres vores sekretariat til to medarbejdere på

større byer kender problematikken.

start, hvis vi skal skabe sammenhold og fastholde

grund af frafaldende bevillinger, og aktiviteterne

alle elevgrupper. I tre år har vi arbejdet med at

skæres ned. Vi håber stadig at opnå støtte, så vi

Folkeskolen arbejdet på at modvirke tendensen,

styrke netværk mellem børn og forældre efter

kan fortsætte dialogen med andre forældre om

først på Nørrebro og siden i flere københavnske

skolestarten. Sprogbarrierer, kulturelle forskelle

skolevalg og forældresamarbejde, der støtter op

bydele. Vi er et ’forældre-til-forældre’ initiativ

og forskelle i viden om dagligdagen i en dansk

om den etnisk og socialt blandede folkeskole til

med fokus på, hvordan forældre kan bidrage. Vi

skole skal imødekommes med dialog for at skabe

gavn for alle børn.

Siden 2003 har forældreforeningen Brug

RUNDT OM SF

Grøn kongres i København

SF’s landsmøde SF holder landsmøde i weekenden 13.-15. april. Landsmødet skal blandt andet behandle udkast til nyt principprogram for SF, målsætninger for SF’s

I anledning af det danske EU-formandskab skal SF være værter for de europæiske grønne partier, EGP’s, halvårlige kongres i weekenden den 10.-13. maj i København. På kongressen skal de omkring 500 delegerede fra hele Europa blandt andet vedtage den sociale dimension af det politiske program ’Green New Deal’. Der er en stor risiko for, at den europæiske

arbejde de kommende

krise kommer til at ramme både miljøet, klimaet og de udsatte

år og vælge medlem-

grupper både på og udenfor arbejdsmarkedet. Som værter for

mer til landsledelsen.

konferencen vil SF sætte rammen for en diskussion af social- og

Se mere i tillægget

arbejdsmarkedspolitikken som en nødvendig del af et socialt og

til dette nummer af F! eller på www.sf.dk/LM

miljømæssigt bæredygtigt svar på den europæiske krise. Konferencen giver samtidig SF mulighed for at dele vores danske erfaringer fra arbejdet som venstre-grønt parti i koalitionsregering på et tidspunkt, hvor flere af vores europæiske partnere skal kæmpe for lignende regeringsskift.

Foto: Phillip Davali

Støt SF Ungdom

SF’s ungdomsorganisation SFU har de seneste år været Danmarks stør-

hvis man er under 30 år og blive støttemedlem for 200 kroner om året,

ste ungdomspolitiske organisation.

hvis man er ældre end 30.

SFU knokler for at skabe et mere solidarisk, bæredygtigt og grønt

Din støtte til SFU vil være altafgørende for SFU’s politiske slagkraft,

Danmark på den anden side af Christiansborgs mure med kampagner,

og for at SFU også fremadrettet kan gennemføre succesfulde kampagner.

der engagerer unge socialister landet over.

Støt SFU ved at blive medlem på www.sfu.dk eller sms SFU + dit navn +

Man kan støtte SFU ved at blive medlem for kun 75 kroner om året,

tlf. til 1919 (det koster almindelig sms-takst).

KALENDER e

Køg

3. marts

28. marts

Politikkonference i Nordjylland

Mennesket bag forbrydelsen

SF-Nordjylland indbyder alle medlemmer til at

SFOF Køge Bugt inviterer til foredrag om ’Men-

komme og diskutere landspolitik lørdag 3. marts.

nesket bag forbrydelsen’. Kriminologistuderende

Vi vil lave en hel dag, hvor vi prøver at finde løs-

Dennis Kilden giver et sjældent kig ind i den både

ninger på konkrete samfundsproblemer. Konferen-

betagende og skræmmende kriminelle verden. Fra

cen er delt op i fem værksteder, hvor vi med hjælp

SF deltager retsordfører Karina Lorentzen Dehn-

fra videnspersoner, SF’s ordførere i Folketinget og

hardt i den efterfølgende debat.

dine input prøver at isolere nogle problemstillin-

Tid: Onsdag 28. marts kl. 19

ger, vi vil udvikle løsninger på. Temaerne vil være

Sted: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve

kultur, arbejdsmarked, trafik, miljø og landbrug.

Pris: 40 kroner inklusiv en forfriskning

Tid: Lørdag 3. marts kl. 10-16

Tilmelding: Senest 14. marts på birgittebrozek@

Sted: Lyngbjerggaardskolen, Ridemandsmøllevej

hotmail.com eller tlf. 51 70 95 64.

52, 9230 Svenstrup

Læs mere på: sfof.dk

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Se program og tilmeld dig på: hvemkommer.dk/23eb2e Mere information: Gunner Poulsen, gunner@sf-rebild.dk, tlf. 30 24 58 72

10. marts

14. juli til 4. august

Socialisme anno 2012

LivøFerie 2012

Forum for Politisk Analyse (FOPA) inviterer alle

LivøFerie har inspireret, begejstret og løftet siden

gode kræfter i og omkring SF til konferencen ’Socia-

1977. Det er udviklende workshops, vedkommende

lisme anno 2012’. På konferencen er der mulighed

foredrag og debatter, spændende og sjove som-

for at blive inspireret af en lang række venstreori-

meroplevelser med volleyball, fodbold og petanque

enterede politikere og debattører fra ind- og udland,

og fællessang ved bålet til langt ud på natten!

og der er rum til at diskutere, hvilke socialistiske

LivøFerie er aktiv og engagerende sommerferie –

pejlemærker vi skal styre efter i de kommende år.

den rette blanding af højskoleferie og familieferie.

Mød blandt andet Lars Olsen (forfatter) og Steing-

Tid: 1 uge i enten uge 29, 30 eller 31

rímur Sigfússon (økonomi-, fiskeri- og landbrugs-

Sted: Livø i Limfjorden

minister på Island), samt en række SF-ministre,

Tilmelding: Tilmelding er åben på livo.sfof.dk

parlamentarikere og debattører. FOPA er en ny folkesocialistisk tænketank, som udgiver webtidsskriftet Politisk Analyse samt udvikler politik og afholder konferencer. Tid: Lørdag 10. marts kl. 11-17 Sted: 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Tilmelding: politiskanalyse.org/socialisme2012

Afsender: SF Christiansborg, 1240 København K